Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. maj 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 26. maj 2023



Tophistorier

Vejen til en ny økonomi: En balancegang mellem eufori og ængstelse
I information kan man i dag læse om økonomi og vækst. Konferencen Beyond Growth, afholdt i Europa-Parlamentet, trak 2.500 deltagere fra mange forskellige baggrunde, alle motiveret af en stærk vilje til at bidrage til at skabe en ny økonomi hinsides vækst. Elina Erikson, forsker i menneskecomputerinteraktion med speciale i bæredygtighed fra Sverige, understregede vigtigheden af et klart narrativ om fremtiden og at vi skal kende det vi bevæger os frem imod, og ikke kun hvad vi bevæger os væk fra. Konferencen blev betegnet som historisk, idet en række fremtrædende europæiske forskere for første gang formulerede et fælles radikalt budskab om at den nuværende vækstøkonomi ikke har en fremtid. Man bør i stedet forberede sig på alternativer som postvækst, degrowth, doughnut- eller wellbeing-økonomien. Philippe Lamberts, formand for Parlamentets Grønne Gruppe og hovedarrangør af konferencen, udtalte at det handlende om at gøre livet muligt for alle mennesker på denne planet og om at transformere vores økonomier så de tjener livet i stedet for det modsatte. På konferencen blev det dog klart at det er en udfordring at ændre det grundlæggende paradigme bag EU's nuværende politik. EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen åbnede konferencen med budskabet om at vækstmodellen baseret på fossil energi er forældet, men understregede samtidig behovet for en ny vækstmodel. EU's kommissær for økonomi, Paolo Gentiloni, insisterede på at økonomisk vækst fortsat er en essentiel motor for positiv forandring. Han argumenterede mod en degrowth-model, idet han sagde, at en skrumpende økonomi vil have færre ressourcer til at investere i miljøbeskyttelse, sundhed, uddannelse, infrastruktur og lignende. Philippe Lamberts advarede om at det vil blive en kamp at vinde argumentationen. Han forventer at dem der drager fordel af den nuværende udbyttende økonomi vil mobilisere alle ressourcer for at skræmme medborgere væk fra at foretage det vigtige kursskifte. På trods af kritik efter konferencen, hvor The Economist hånede deltagerne, forblev de engagerede i kampen for en økonomi hinsides vækst.I et nyt interview fremlægger forfatterne til bogen "Efter festen", direktør i Deltager Danmark og Teknologirådet Rune Baastrup og politisk chef i Socialdemokratiet Bjarke Dahl Mogensen, deres syn på behovet for et vækstfrit Danmark. De argumenterer for, at en bæredygtig fremtid og økonomisk vækst er uforenelige, og at det er en illusion at tro på grøn vækst. I stedet opfordrer de til at skabe nye fortællinger, hvor økonomiske vækstmål erstattes med mål for naturen og livskvalitet. Forfatterne foreslår bl.a. forbud mod reklamer i det offentlige rum, langvarige reparationsrettigheder for købte varer, mindre arbejde, mindre forbrug, mere genbrug og udbredelse af kolonihaver til alle, så folk kan dyrke deres egne grøntsager. De foreslår også, at OECD's trivselsindeks og FN's Verdensmål kan erstatte mål om vækst i bnp. Baastrup erkender, at denne omstilling vil åbne en "Pandoras æske" af udfordringer for vores økonomi. Dog, argumenterer forfatterne, at omstillingen til nulvækst skal ske inden for få år i den rige del af verden, og det er derfor på tide, at særligt Socialdemokratiet, som det mest magtfulde parti i Danmark, begynder at udvikle en ny ideologisk fortælling, der ikke har vækst som præmis. Denne samtale finder sted i kølvandet på Beyond Growth-konferencen, der blev afholdt af Europa-Parlamentet. Konferencen, der blev åbnet af kommissionsformand Ursula von der Leyen, handlede om, hvad der kommer efter vækstens tidsalder. Disse debatter og forslag spejler den igangværende internationale samtale om behovet for at overveje alternativer til den nuværende vækstøkonomi, som også blev diskuteret på konferencen.I Information kan man læse en reportage fra Beyond Growth-konferencen. Europa-Parlamentets plenarsal er fyldt med højspændte analyser og passionerede taler under konferencen "Beyond Growth". Men under det vibrerende tilsyneladende samstemmende rum bølger en undertone af usikkerhed og nervøsitet. Ængstelsen ved at skulle træde ud af denne trygge boble og konfrontere en virkelighed, der er farvet af forskellige værdier, dagsordener og magtfulde interesser, der stædigt forsvarer det herskende paradigme, bliver tydelig. En ung deltager fra Danmark spørger med øjne fyldt med tvivl: "Hvordan skal jeg bære det videre, når jeg kommer hjem? Hvad kan jeg gøre mod denne enorme udfordring? Hvad er vores strategi?" Hendes ord genspejler den kollektive bekymring, der florerer i salen: Hvordan omsætter vi dette til virkeligheden? Ved konferencens afsluttende plenum træder Tim Jackson op på podiet. Han er professor i bæredygtig udvikling ved University of Surrey og forfatter til "Prosperity without Growth". Han nikker anerkendende til salens ængstelse, "Ængstelsen er en afspejling af vores økonomiske systems dybt dysfunktionelle natur," siger han. Han fortsætter, "Vi har solgt os selv og vores børn en drøm om evig materiel vækst, en fantasiverden uden grænser. Men nu kollapser denne myte, og det er skræmmende." Hans stemme fylder rummet, da han fremlægger dilemmaet: Vækst er ikke bæredygtig, men ideen om en verden uden vækst er angstfremkaldende. "Vi skal lære, hvordan samfund, velfærdssystemer, finanssystemer og regeringer fungerer i en ikke-voksende økonomi. Det er en ny verden, som vi står uforberedte over for." I stedet for Adam Smiths "usynlige hånd" foreslår Jackson, at vi skal se på økonomien gennem en linse af omsorg, som økonomiens "usynlige hjerte". Men omsorgens linse skal kombineres med realisme, beslutsomhed og kreativitet rodfæstet i kampens ånd. "Ikke et falsk løfte om mere og mere, ikke vage forsikringer om, at alt nok skal blive okay, men en forpligtelse til at kæmpe."
Information, s. 6-7, 1, 9 (26.05.2023)

Prioriterede historier

Mette Frederiksen vil regulere børns skærmforbrug
I Børsen og Berlingske kan man i dag læse om et borgerforslag om at regulere børns skærmforbrug. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtrykt bekymring for børn og unges høje forbrug af skærme, hvilket hun mener kan påvirke deres trivsel og læringsevner. Hun indikerer i et Facebook-opslag, at der er behov for regulering for at begrænse skærmforbruget i skolerne, skriver Børsen. I samme kontekst fremhæver Berlingske, at Frederiksen har beskrevet mobiltelefoner som værende farligere for børn end trafikken. Dette emne er blevet aktuelt i Folketinget med førstebehandlingen af et borgerforslag, der indeholder ni konkrete initiativer til regulering af børn og unges skærmforbrug. Forslaget inkluderer tiltag som at forbyde dataindsamling fra børn under 16 år og krav om forældreaccept for børns adgang til sociale medier som Instagram, TikTok og Snapchat. Trods regeringens anerkendelse af forslagets intentioner, har digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) udtrykt, at regeringen ikke vil stemme for forslaget, idet mange af de foreslåede tiltag er reguleret på EU-niveau. "Regeringen kan ikke stemme for beslutningsforslaget, som det foreligger i dag. Men vi vil arbejde for, at flere af anbefalingerne i dagens beslutningsforslag adresseres i EU og i Danmark," siger Marie Bjerre ifølge Børsen. Som det fremgår af Berlingske, understreger Socialdemokratiets ordfører på forslaget, Birgitte Vind, at der er gode elementer i borgerforslaget, men bakker op om, at regeringen ikke kan stemme for forslaget på grund af EU's reguleringskraft. Så selvom regeringen ikke vil stemme for det aktuelle borgerforslag, erklærer Mette Frederiksen, at det er nødvendigt med regulering på området. "Personligt tror jeg, at der er en sammenhæng mellem, at alt for mange børn og unge mistrives i dag, og at vi bruger så meget tid på en skærm. Spørgsmålet er ikke, om der skal reguleres, men hvordan," siger hun.

Berlingske bringer en kommentar af Le Gammeltoft kommunikationschef i Netcompany. Hun skriver blandt andet: "Ny teknologi som kunstig intelligens (ai) kommer til at skabe banebrydende løsninger inden for alt lige fra grøn omstilling til helbredelse af sygdomme. Men vi har brug for en debat om, hvorvidt den også beriger vores børns liv eller er et eksperiment, der er for farligt at slippe fri. [...] Hver dag logger danske børn online på Snapchat, og selvom tjenesten er forbeholdt børn fra 13 år og op, er det en af de mest populære for mindre børn. De små bruger Snapchat til at tage billeder med filter og til at se reels (små korte videoer, red.). De ældre børn holder styr på deres kontakter på platformen, og det meste af dialogen med venner og klassekammerater ligger herinde. [...] Når jeg kigger på den igangværende debat, så kan jeg konstatere, at vi voksne ikke alle er enige om, hvordan vi skal gå til værks, når det gælder vores børns digitale opdragelse og trivsel. Det er bekymrende, at der er forældre, der tror, vi skal lade det være op til børnene at finde ud af, hvordan de skal leve deres digitale liv. At efterlade dem i en digital sfære, som hverken de eller vi har begreb om, hvad byder på. For der er allerede, fra børnene går i de helt små klasser, eksempler på, hvordan der mobbes, skrives grimt og holdes udenfor på sociale medier. [...] Jeg forventer, at de danske politikere har mod og indsigt til at stille de strengeste krav til de platforme, der er målrettet vores børn. Det glæder mig, at vores kulturminister ved flere anledninger har taget problemet op, og at man i EU er på vej med lovgivning på ai-området. Men det ændrer ikke på, at millioner af børn lige nu er eksponeret for en ny teknologi. Ingen aner, hvordan den kommer til at påvirke dem. Stod det til mig, burde Snapchat trække deres ai-robot tilbage med det samme. Når det handler om vores børn kan vi ikke tillade, at vi prøver os frem med ny teknologi uden at kende konsekvenserne."

Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og digitale medier, skriver i en kommentar i Politiken blandt andet: "Så har TV 2 gjort det igen. Vist en fremragende dokumentar i to dele om, hvordan der handles med vores persondata på verdensplan. I 2021 handlede en TV 2-dokumentar om salg af voksnes lokationsdata via datakøbmænd i London. Denne gang er det desværre vores børns data, som høstes fra mobile spil og sælges via datakøbmænd i Singapore. [...] Ud over lokation indeholder datasættene viden om familieforhold, interesser, netværk, lån, rejser og sundhed (for eksempel spiseforstyrrelser, psykiske sygdomme og angst). Børnenes forældres økonomiske status kan også findes frem. [...] Hvad dokumentaren ikke berører, er forældrenes medansvar. De får lov til at være rystet i deres grundvold over det, der sker, men de får ikke selv kritiske spørgsmål. Vi ser masser af børn under 13 år, som spiller spil, som de skal være 13 år for at bruge, men de lyver sig ældre - ofte i samråd med forældrene. Et er, at det er for nemt at lyve sig ældre, og tjenesterne fraskriver sig ansvaret, noget andet er, at forældrene ikke tager ansvar for det og slet ikke udfordres med kritiske spørgsmål herom. Dokumentaren viser, at vores datalovgivning, GDPR, ganske enkelt ikke håndhæves på dette område. Datatilsynet stiller ikke op. De har ikke ressourcerne, lyder det, og ja, regeringen har da også lige beskåret dem. [...] I mellemtiden er der ting, forældrene kan gøre. De kan f.eks. selv håndhæve, at deres børn skal være 13 (alderen bliver måske endda sat op til 16, som den er i flere andre EU-lande), og de kan købe en VPN-tjeneste, hvor de kan skjule børnenes lokation."
Berlingske, s. 4, 12; Børsen, s. 28; Politiken, s. 2 (26.05.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Selvfølgelig skal energikøbmændene reguleres
Jyllands-Posten bringer en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding. Han skriver blandt andet: "Det er meget muligt, at de seneste to år på energimarkederne har været helt exceptionelle. Coronapandemiens efterspil, krigen i Ukraine og stigende geopolitisk usikkerhed skabte mildest talt kaos på verdens energimarkeder. De seismiske rystelser skabte kæmpe usikkerhed om de fremtidige priser, der ikke kun steg eksplosivt, men også svingede enormt meget. Det har udløst en større økonomisk krise med udbredt recessionsfrygt. [...] Det store skift i energiforsyningen er kun lige begyndt. Tandhjulene i det store globale maskinrum skal til at køre helt anderledes. Andelen af vedvarende energi bliver kun større, og det skaber en anderledes og mere uforudsigelig dynamik. Der kan populært sagt skrues op og ned for et traditionelt sort kraftværk. Men det kan der ikke på de vedvarende energikilder som sol og vind. Udbuddet af energi bliver det nye energisystems helt store akilleshæl, så længe store mængder strøm ikke kan lagres, eller det kun kan ske med store energitab til følge. Der vil også i fremtiden komme betydelige ubalancer på energimarkederne. Det vil give de meget omtalte energikøbmænd kronede dage. [...] Der er med rette rejst en voldsom kritik af visse energihandleres bonussystemer og mangel på god selskabsledelse. Når Andels topchef Jesper Hjulmand, bestyrelsesformand for Energi Danmark, groft sagt ønsker sig tilbage til fortiden og ser energikrisen som en 100-års hændelse, står det skidt til. Så har det norskejede Danske Commodities' topchef Helle Østergaard Kristiansen i langt højere grad set skriften på væggen. [...] For det første skal der selvfølgelig indføres regler for god selskabsledelse, der følger de mest strenge, professionelle og internationale standarder. Det vil ikke kun sige opgraderede kompetencer i bestyrelserne, der er uafhængige. Bonusprogrammer uden loft må ikke være tilladt. Øget gennemsigtighed med indtjening, forretningsmodeller og risikoappetit er et must. For det andet skal der stilles krav til selskabernes kapitalkrav. Det vil unægtelig hænge sammen med de enkelte energihandleres risikotagning, men skulle det gå galt, skal der være en passende buffer. Og for det tredje skal kontrollen med selskabernes risikostyring øges. Det kan eventuelt kædes sammen med stresstest, så følsomhed overfor uventede begivenheder kendes af myndighederne. Der er næppe tvivl om, at hvis disse krav skal afvente fælles EU-regler, kommer regulering nok ikke særlig hurtigt. Derfor bliver Danmark nødt til at gå enegang. Så vil resten følge efter. [...] Energikrisen er ingen engangsforseelse. Udsving på markederne vil komme stærkt igen. Energikøbmændene skal tøjles så hurtigt som muligt."
Jyllands-Posten, s. 16 (26.05.2023)

Det digitale indre marked

Skrappe love om kunstig intelligens kan lukke ChatGPT i Europa
Sam Altman, medstifter og topchef for selskabet bag den populære chatbot, ChatGPT, udtaler at OpenAI muligvis må trække sig fra Europa, hvis den kommende EU-regulering af kunstig intelligens bliver for streng. Han mener, at den foreliggende udkast til EU's kunstig intelligens-lovgivning vil være en overregulering. "Det foreliggende udkast til EUs kunstig intelligens-lovgivning vil være en overregulering, men vi har hørt, at den vil blive trukket tilbage. De taler fortsat om det," siger Sam Altman. Denne udtalelse kommer i kølvandet på Europa-Parlamentets enighed om den nye lovgivning, der nu skal endeligt behandles i parlamentet, blandt EU-landenes ministre og i EU-Kommissionen. Margrethe Vestager, kommissionens næstformand, sagde for to uger siden, at det er "supervigtigt at få en politisk aftale om kunstig intelligens på plads inden udgangen af 2023". Det forventes, at den nye regulering vil blive verdens første og mest omfattende lovstyring af kunstig intelligens. Det italienske datatilsyn, Garante, har forbudt adgang til ChatGPT i Italien i en måned, indtil OpenAI foretog visse ændringer til forbedring af persondatabeskyttelsen. Garante har nu meddelt, at de vil gennemgå andre former for kunstig intelligens, især dem, der tilbyder adgang til generativ kunstig intelligens og maskinlæring online, med fokus på databeskyttelse og overholdelse af persondatalovgivningen.
Berlingske, s. 8 (26.05.2023)

Handel

Ny aftale skal holde Ukraines eksport for milliarder kørende
I Jyllands-Posten kan man læse, at EU vil fastholde den toldfri eksport fra Ukraine til det europæiske marked i endnu et år. Afgørelsen blev truffet af EU's 27 medlemslande på et møde i Bruxelles. Den svenske minister for udenrigshandel, Johan Forssell, der ledte mødet, udtaler: "Mere handel mellem EU og Ukraine betyder, at behovet for udenlandsk bistand bliver mindre vigtigt, så det her er en win-win for alle parter." Tiltaget, der fjerner alle handelsbarrierer, blev indført sidste år og var sat til at udløbe den 5. juni, men det gælder nu frem til juni 2024. Efter den russiske invasion oplevede den ukrainske eksport til EU et markant fald, men i stedet for at kollapse, opnåede eksporten rekordhøjde i 2022. Mykola Marinov, vicechef for den regionale administration i Mykolajiv-regionen, siger: "Først og fremmest får folk arbejde, når vi har de eksportører, men derudover giver det også skatteindtægter, der kan dække vores budgetter. " Han påpeger også, at genoprettelsen af eksportindustrier er vigtig for regionen og den økonomiske genopbygning. Forlængelsen af Ukraines toldfri eksport til EU kommer dog efter uroligheder i Østeuropa, hvor fem lande uafhængigt lukkede grænserne for ukrainske landbrugsprodukter for at beskytte lokale landmænd. Disse tiltag har vakt uro og utilfredshed, men EU arbejder på at finde en løsning, der tilgodeser alle parter.
Jyllands-Posten, s. 13 (26.05.2023)

Institutionelle anliggender

EU-politiker under anklage ud af husarrest
Berlingske og Politiken skriver i dag, at det græske medlem af EU-Parlamentet, Eva Kaili, som er mistænkt i en korruptionssag, ikke længere er i husarrest og har fået lov til at fjerne en elektronisk fodlænke. Det oplyser en talsmand for det føderale anklagerkontor i Belgien. Efterforskningen "kræver ikke længere hendes tilbageholdelse," lyder det. Kalli blev sidste år anholdt efter belgisk politi i december 2022 beslaglagde 1,5 millioner euro ved ransagninger. Hun var på det tidspunkt en af de 14 næstformænd i Europa-Parlamentet.
Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 16 (26.05.2023)

Klima

Ny rederiformand vil kæmpe for grønne brændstoffer i EU
I Børsen kan man læse, at Torben Carlsen, den nye formand for Danske Rederier og administrerende direktør for DFDS, udtrykker bekymring for, at EU risikerer at tabe i kampen om at blive fremtidens grønne energicenter. På grund af USA's betydelige statsstøtte til produktion af grønne brændstoffer, mister EU i øjeblikket mange investeringer til den amerikanske sektor. "Det betyder, at grønne brændstoffer på grund af Inflation Reduction Act koster under det halve at producere i USA i forhold til Europa," siger Carlsen, og han tilføjer, "det kommer vi til at arbejde hårdt for at ændre, så man ikke mister hele PTX-industrien til USA og Mellemøsten.” Carlsen har bemærket, at mange europæiske projekter inden for grøn energi er blevet sat på pause, fordi investorer prioriterer projekter i USA, der kan drage fordel af amerikansk støtte. "Mange af de projekter er blevet sat på hold, fordi man prioriterer projekter i USA, der nyder godt af de amerikanske støtteordninger," fortæller han. Carlsen understreger vigtigheden af, at både Danmark og EU introducerer støtteordninger for at sikre udviklingen af fremtidens grønne energi. Han mener, at danske rederier er nødt til at tage ansvar og bruge deres profit til at fremme grønne initiativer. "Det hjælper bare ikke noget, hvis der ikke er noget grønt brændstof til dem. Og man vil jo stadigvæk vælge at købe grønne brændstoffer, hvor de kan produceres billigst," siger han. Carlsen advarer om, at afhængigheden af grønt brændstof kan flytte fra Rusland til USA og Mellemøsten, hvilket ville være uheldigt. "Det vil jo være trist, ikke bare som formand for Danske Rederier, men som europæer, at se, at vi går fra en sikkerhedspolitisk krise, hvor vi er afhængige af brændstoffer fra Rusland til at blive afhængige af USA og Mellemøsten med den næste generation af brændstoffer," siger han. Foreløbig holder Danske Rederier fast i sit mål om, at den danske flåde skal være klimaneutral i 2050. For at nå dette mål opfordrer Carlsen regeringerne i Danmark og EU til at accelerere produktionen af grøn elektricitet.
Børsen, s. 12 (26.05.2023)

Migration

Rekordindvandring strider mod Brexit-løfter
I en nyhedsanalyse i dagens Kristeligt Dagblad skriver journalist Bjarne Nørum blandt andet: "Normalt vil regeringer gerne sætte rekorder. Men den britiske konservative regering har svært ved at finde en grimasse, der kan passe, efter prognosen for indvandringen i 2022 er offentliggjort. Nettoindvandringen steg med over 20 procent og satte ny rekord med 606.000 udlændinge på et år. Tallet dækker over, at knap 1,2 millioner personer kom ind i landet, mens andre 557.000 rejste ud igen. Men nettoindvandringen er himmelvidt fra den tidligere konservative premierminister David Camerons mål om at komme under 100.000. Hans efterfølger som premierminister, Rishi Sunak, er klog af skade. I et interview med BBC, afviser han at sætte et mål for, hvor høj en passende nettoindvandring til Storbritannien vil være. [...] Som redaktør Fraser Nelson skriver i det politiske magasin The Spectator, som er det konservative hoforgan, så er udfordringen for Rishi Sunak at håndtere problemerne som følge af masseindvandringen, uden at det virker som om, at man forråder tanken bag Brexit. En af tankerne bag brexit var netop at sætte en prop i indvandringen, fordi det betød afslutningen på arbejdskraftens frie bevægelighed. Den del er lykkedes. Døren er således effektivt smækket i særligt for ufaglærte arbejdere fra Østeuropa og andre EU-lande, som var villige til at tage de lavtlønnede job såsom opvaskere, butiksansatte, landarbejdere og plejepersonale. [...] Med en bruttoindvandring på 1,2 millioner personer illustrerer tallene, at pointsystemet ikke virker som en barriere for at komme ind i Storbritannien. Men tallene viser også, at EU-borgere ikke i samme omfang som tidligere søger mod Storbritannien. Faktisk kommer 925.000 af immigranterne fra lande uden for EU."
Kristeligt Dagblad, s. 6 (26.05.2023)

Vi lader diktatorerne tæske migranter og flygtninge
I Politikens Signatur af journalist Michael Seidelin kan man i dag blandt andet læse: "Inden første omgang af det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg hed det i det meste af den europæiske presse, at europæiske ledere og EU gerne så præsident Recep Erdogan tabe valget for at gøre plads for nye kræfter. Præsident Erdogan er besværlig. Han er i strid med nabolandet Grækenland om rettigheder til undergrunden i dele af det østlige Middelhav og Ægæerhavet. Han sviner jævnligt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til, og han blokerer for svensk medlemskab af Nato. Alligevel kan man ikke fortænke ham i at være bitter ved tanken om, at europæerne gerne ser ham langt væk. For Erdogan har været de utaknemmelige bæster i Bruxelles, Rom, Berlin og Paris en rigtig god mand: Han har siden 2015 forhindret en del af de fire millioner syriske og irakiske flygtninge i lejrene i Tyrkiet i at vandre mod nord. [... ] Glemt var processerne mod Tyrkiet få år tidligere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for mishandling af flygtninge. Tyrkiet vedtog i al hast lovgivning, som rettede op på de værste overgreb. Men kendsgerningen er, at migranterne og flygtningene i lejrene i Tyrkiet er uden rettigheder, undervisningen af deres børn er lemfældig, og de overlever takket være international hjælp og som underbetalt arbejdskraft i den sorte del af den tyrkiske økonomi. Og med risiko for at blive sendt tilbage eller ud på de europæiske landeveje fra den ene dag til den anden. [...] Som nævnt kan de stå der igen i morgen - og så er der de andre, hvor EU igen forsøger at vinde tid med et arrangement, som ikke på nogen måde løser et problem for Europa, men som gør livet sværere for migranterne. Det handler om Tunesien, hvor den økonomiske situation og nu den politiske krise får tusindvis af mennesker til at forlade landet. Alene sidste år forlod flere læger Tunesien med kurs mod Europa og Golfen, end landet selv uddanner, hvilket i sig selv er en katastrofe. [...] For EU indgår nye aftaler med Tunesien om bevogtning af strande og kyster. Aftalerne bliver indgået med en præsident, som for få måneder siden holdt racistiske taler mod sorte migranter i landet, hvilket fik flere afrikanske lande til at evakuere deres borgere fra landet. Det hænger slet ikke sammen. Derimod er der en klar logik i EU's - og Vestens - tilgang til presset fra 'det globale syd': Man udliciterer det beskidte arbejde til diktatorer og autoritære regimer. [...] EU's flygtningepolitik har vist sig at være urealistisk og inhuman. Så der skal tænkes i nye baner og igen: Der er ingen nemme løsninger mellem hensynet til at kontrollere ydre grænser og til at sikre flygtninge samt migranter en legal og risikofri adgang til at søge om asyl og ophold i Europa. Vel at mærke uden nykolonialistiske kvoter, hvor kun de 'kloge' og 'bedst egnede' får en chance. Men stort set alt vil være bedre end den nuværende fejlslagne linje."
Politiken, s. 6 (26.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Altinget erfarer: Her er hovedelementerne i regeringens udspil til forsvarsforlig
På Altinget torsdag kan man læse, at SVM-regeringen er i gang med at udforme et nyt tiårigt forsvarsforlig, som blandt andet indebærer en forlængelse og omstrukturering af værnepligten samt en Ukraine-fond på op til 15 milliarder kroner. Den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), forventes at præsentere udspillet inden længe. Regeringen har planer om at bringe det danske forsvarsbudget op til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvilket sandsynligvis vil kræve en investering på op til 140 milliarder kroner over de næste ti år. Værnepligten skal fremover være længere og mere erhvervsorienteret. I dag er de fleste værnepligtige i tjeneste i fire måneder, men det forventes, at den nye standard vil være 11 måneder. Formålet er, at værnepligtige i højere grad skal forblive i Forsvaret efter endt tjeneste. Desuden planlægger regeringen at indkalde flere værnepligtige end de nuværende 4.600, med en forventning om at øge tallet til 6.000 om året. En væsentlig del af udspillet er etableringen af en fond på op til 15 milliarder kroner til militærstøtte til Ukraine. Derudover er der planer om at investere mindst 38 milliarder kroner i genopbygningen af Forsvaret, herunder udskiftning af slidt materiel og renovering af kaserner. Regeringen planlægger også at øge bidragene til EU's freds- og stabiliseringsfond samt betale mere i bidrag til Nato's administration og hovedkvarterfunktioner. Dette indebærer dog, at der sandsynligvis først vil være midler til nye anskaffelser om 4-5 år eller senere. Målet er at have et rammeforlig på plads inden 1. juli, så statsminister Mette Frederiksen (S) kan medbringe en aftale til Nato-topmødet i Vilnius i juli.
Altinget, torsdag (26.05.2023)

Diplomater: Mette F. er en seriøs kandidat
I Ekstra Bladet kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge anonyme diplomatiske kilder er i 'seriøs' overvejelse til posten som generalsekretær for Nato. En diplomat fra et vestligt land fortæller til det politiske medie Politico: "Jeg tror, hun er en seriøs kandidat." En diplomat fra et centraleuropæisk land tilføjer: "Hun bliver i den grad seriøst overvejet blandt et antal store allierede." Mette Frederiksens mulige kandidatur er tidligere blevet omtalt i norske og danske medier, men nu synes snakken at have bredt sig ud over de skandinaviske grænser. Andre mulige kandidater inkluderer Estlands premierminister Kaja Kallas, Hollands Mark Rutte, EU's Ursula von der Leyen og den britiske forsvarsminister Ben Wallace. Sidstnævnte er den eneste, der åbent har udtalt sig om sin interesse for stillingen: "Det er et fantastisk job," sagde han for nylig til det tyske nyhedsbureau DPA. Mette Frederiksens kommende besøg hos USA's præsident, Joe Biden, i Washington den 5. juni har yderligere tilføjet næring til spekulationerne. Dog har statsministeren selv afvist rygterne: "Jeg er inviteret til at besøge præsident Biden, og det glæder jeg mig til. Jeg går ud fra, at vi kommer til at diskutere Vilnius, men jeg har ikke en ansøgning med om et andet job end at være statsminister i Danmark," sagde hun onsdag eftermiddag til pressen.

I en kommentar på Altinget torsdag af David Trads, journalist, forfatter og kommentarskribent, kan man blandt andet læse: "Selv om der er mindst en generation mellem præsident Joe Biden (80 år) og statsminister Mette Frederiksen (45 år) – hun blev faktisk født fem år efter, han første gang blev valgt til senator – så er lighederne nemme at se. De er begge født i helt almindelige arbejderfamilier i mindre byer – han i Scranton, Pennsylvania; hun i Aalborg, Nordjylland – og den hverdag, de voksede op i, er grundlaget for deres politiske drømme. Hvis Biden var dansker, ville han givet være socialdemokrat – for her er et andet fælles træk: Politik handler om at flytte samfundet via bæredygtige, konkrete kompromisser, som gør livet bedre nu-og-her for dem, der trænger. [...] Men… betyder det så, som vi her i andedammen tilsyneladende går mest op i, at Biden ligefrem vil bruge det kommende møde i Det Hvide Hus som et de facto job-interview til den ledige post som Nato-generalsekretær? Den mest sandsynlige vurdering må være nej. [...] Det meste taler imod: Logikken siger, at to nordiske politikere (Fogh, 2009-14, Stoltenberg, 2014-nu) næppe vil blive efterfulgt af endnu en fra samme region – og Danmarks pjoskede militærbudget (i snegletempo på vej fra 1,14 procent til 2,0) imponerer ingen. Alligevel er der ting, som taler for: Nato har aldrig haft en kvindelig generalsekretær, og Frederiksen har været resolut og modig i sin opbakning til Ukraine (det brede nationale kompromis, som førte til ophævelse af forsvarsforbehold og løft til forsvar). Andre kvinder står dog mindst lige så stærke (for eksempel estiske Kaja Kallas og tyske Ursula von der Leyen). Et er dog sikkert: Hvis Biden vitterligt trækker Frederiksen til side og beder hende træde til som Natos kommende generalsekretær, så vil presset på hende for at sige ja være så stærkt, at det formentligt – selv hvis hun ikke måtte have lyst – vil føre til, at hun siger ja tak."
Ekstra Bladet, s. 8; Altinget, torsdag (26.05.2023)

Himmelkrigsalderen
I Weekendavisen kan man læse. at den canadiske forsker, Michael Byers, mener, at Putins næste træk kan ske i rummet. Han udtaler, at satellitter aldrig har spillet en så stor rolle i en krig, og de kan være helt legitime mål. Dette kommer efter Ruslands missilangreb på en egen satellit i 2021, som fik Antony Blinken, USA's udenrigsminister, til at kalde det "farligt og uansvarligt", mens NATOs Jens Stoltenberg beskrev det som "hensynsløst". Det Europæiske Union, Storbritannien og ni ikke-EU-lande fordømte angrebet sammen. Byers, en af verdens førende forskere i rummets love, forklarer at russerne med deres handling overtrådte en uskreven regel i international politik: man bør ikke ødelægge satellitter, da resterne kan blive til farligt rumskrot, kendt som Kessler-syndromet, som gør det lave jordkredsløb uigennemtrængeligt og ubrugeligt i århundreder. Han påpeger, at krige ikke længere kun udkæmpes på land, til vands og i luften, men også i rummet. I Ukrainekrigen er et hidtil uset antal satellitter blevet involveret, mange af dem er blevet hacket, blændet eller har fået kablerne til jordstationen skåret over. Et eksempel er da den amerikanske VIASAT blev udsat for et cyberangreb, hvilket påvirkede både Ukraines militære kommunikation og internetforbindelse til en stor del af befolkningen. Byers udtrykker bekymring for, at militariseringen af rummet øges. Han bemærker, at firmaer som Elon Musks SpaceX og det canadiske firma MDA har hjulpet Ukraine i konflikten. Dog advarer han om, at denne hjælp kan have konsekvenser, da der ikke er nogen international lov eller traktat, der beskytter disse selskabers satellitter, nu de er blevet en del af konflikten. Han understreger også, at selvom Rusland har protesteret mod Vestens indblanding i Ukrainekrigen, er der stadig samarbejde i rummet. Han fremhæver som eksempel The International Charter Space and Major Disasters, hvor russerne deler overvågningsdata af katastrofer med nødhjælpsorganisationer. Til slut advarer Byers om, at Putins næste træk kan være rettet mod rummet, hvis han ønsker at eskalere konflikten. "Det sikreste og letteste mål uden for Ukraines territorium er en kommunikationssatellit. Det er i hvert fald mere sandsynligt, end at han angriber Polen," siger han.
Weekendavisen, s. 4-5 (26.05.2023)

Væbnet med vindmøller
Torben Ørting Jørgensen, kontreadmiral (P) og formand for Folk & Sikkerhed, skriver i en analyse i Weekendavisen blandt andet: "Det er udbredt at mene, at vindmølleparker til havs gør os mere sårbare over for militære angreb. Men sådan behøver det ikke at være. Vi kunne forvandle dem til fremskudte militære lytteposter og varslingsanlæg. [...] For at slippe ud af afhængigheden af russisk gas har vi sat yderligere turbo på udviklingen af vedvarende energi, hvilket senest kom til udtryk, da regeringscheferne for syv EU-lande, herunder Danmark, samt Storbritannien og Norge underskrev en aftale om i Nordsøen at udvikle 120 GW havvind i 2030 og mindst 300 GW havvind i 2050. I aftalen indgår etableringen af en dansk energiø tillige med forbedring af de kabelforbindelser, der skal distribuere energien til forbrugerne i Europa. Samt naturligvis de nye Power-to-X-projekter, hvor energien fra havvindmøller bliver omdannet til andre energiformer som for eksempel brint, der gennem rørledninger kan føres i land. [...] Vælger man at se udviklingen som en mulighed frem for en begrænsning, så kan der skabes en model, der både sikrer, at de enkelte havvindmølleparker beskyttes, samtidig med at den militære opgaveløsning effektiviseres markant. Under etablering af disse civile havanlæg i NATO-og/eller EU-landenes eksklusive økonomiske zoner skal man simpelthen sørge for at forstærke overvågningen af vores havområder med radarer, alle slags aktive og passive sonarer; passiv elektronisk informationsindhentning. Man skal gøre dem til platforme for droner og til militære knudepunkter for kommunikation, hvilket vil være i tråd med den såkaldte Joint All-Domain Situational Awareness-filosofi, som i øjeblikket står højt på dagsordenen i USA og i NATO. [...] Beskyttelse af havinstallationer og rør og kabler på havbunden er et nyt og perspektivrigt område, hvor Danmark bør have særlig gode chancer for at gøre sig gældende, da vi allerede er førende inden for teknologiske løsninger på vindenergiområdet. Det er ikke helt ude i hampen at antage, at dansk industri umiddelbart kan levere løsninger som en smuk forlængelse af vores position på vindmølleområdet. Det kunne blive et nyt dansk eksporteventyr. For Energistyrelsen og Forsvarsministeriets departement vil det desuden være en ualmindelig god mulighed for at sætte et fint dansk fingeraftryk på den fremtidige udformning af udbudsmateriale i både EU og NATO, så energiudvinding og efterretningsindhentning tænkes samlet."
Weekendavisen, s. 11 (26.05.2023)

Udenrigspolitik

De autonome
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Da tænketanken Carnegie Europe for nylig spurgte en lang række forskere, hvad der skal til, før EU får sig en fælles kinapolitik, var der ét svar, som gik igen flere gange: Der behøves en krig. Eller i hvert fald en stor konfrontation. Fra Sarah Kirchberger på Kiel Universitets institut for sikkerhedspolitik lød det for eksempel: 'Som den russiske aggression mod Ukraine har vist, krævede det desværre en fuldgyldig krig, før konturerne af en enhed i Europas ruslandspolitik tegnede sig. Så medmindre der opstår konflikt eller krise, vil Europa meget muligt fortsat forblive splittet over for udfordringer fra Kina, hvor de større medlemslande blokerer initiativer fra de mindre og mere kinakritiske medlemmer af frygt for, at konsekvenserne kan skade deres eksport og investeringer.' Det ironiske er således, at Tyskland og Frankrig, der er de største fortalere i unionen for såkaldt strategisk autonomi - at EU bliver en magtpolitisk faktor i egen ret, som handler uafhængigt af USA - samtidig er de to lande, som mest åbenlyst udfordrer EU-Kommissionens forsøg på at samle medlemslandene om en konsekvent og stålsat kinapolitik. Såvel kommissionsformand Ursula von der Leyen som EUs 'udenrigsminister' Josep Borrell har nemlig de senere år modstræbende måttet erkende, at Kina ønsker en ny verdensorden med sig selv i centrum. [...] Det bliver mere og mere tydeligt, at Kina ikke har tænkt sig at lade Rusland tabe i Ukraine, og derfor lægger EU-Kommissionen nu op til at indføre sanktioner mod udvalgte kinesiske virksomheder, som eksporterer elektroniske komponenter til missiler og anden våbenteknologi til Rusland. Desuden har EU-Kommissionen fået lovgivning på plads, der gør det muligt at svare igen med modsanktioner, hvis Kina tryner et medlemsland økonomisk, som det skete for Litauen, da litauerne tillod Taiwan at åbne et repræsentationskontor i Vilnius. Endelig forsøger EU-Kommissionen at gøre EU mindre afhængig af Kinas leverancer af de kritiske råstoffer, som er en forudsætning for den grønne omstilling. [...] Til forveksling minder Tysklands og Frankrigs holdning således om den, de havde til Rusland forud for den russiske invasion: Hvor de også bildte sig ind, at det kun handlede om Putins fordring på Ukraine og ikke om indstiftelsen af en helt ny verdensorden, hvor autokratierne sætter dagsordenen. De nægtede at se i øjnene, at Putin havde skiftet strategi fra at bygge sin legitimitet på velstandsforbedringer for den brede befolkning og til at love genrejsning af fordums storhed og - kamp mod det hegemoniske USA. Fuldstændig ligesom Xi Jinping."
Weekendavisen, s. 11 (26.05.2023)

Økonomi

Den dårligste økonomi i EU
I en analyse skriver udenrigsredaktør på Børsen, Hakon Redder, i dag blandt andet: "Erkendelsen er utvivlsomt trist hos redaktionen på tyske Spiegel. Men den er uomgængelig. “Ingen andre steder i EU er økonomien så dårlig som her i landet. Nu er Forbundsrepublikken officielt faldet i recession.” Det tyske selvbillede er igen krakeleret. En teknisk recession - to kvartaler i træk med negativ vækst på -0,5 og -0,3 procent - er uventet og skuffende, når nu Kina, Tysklands største eksportmarked, er genåbnet, propperne i de globale forsyningskæder stort set er væk, og energipriserne er faldet stærkt. Men især et stort fald i det offentlige forbrug på 4,9 procent mellem fjerde kvartal, 2022 og årets første kvartal bærer hovedansvaret for recessionen. [...] Det private forbrug er også faldet med henholdsvis 1,7 procent i fjerde kvartal, 2022 og 1,2 procent. i årets første kvartal. Inflationen gjorde ondt på forbruget. Ser det så lysere ud i resten af 2023? Ikke nødvendigvis. Storbanker som Citi, HSBC og Barclays spreder ikke megen optimisme. Ganske vist tror Barclays, at væksten vender tilbage i andet kvartal, men HSBC peger på, at de nyeste tillidsindikatorer for både forbrugere og erhvervsliv ikke “indikerer et hurtigt opsving i de økonomiske aktiviteter i Europas største økonomi”. Tværtimod er banken skuffet over, at det går så meget dårligere i Tyskland end i andre europæiske lande."
Børsen, s. 21 (26.05.2023)

Der er på tide at skrue ned for kriseretorikken
Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Kriserne har nærmest stået i kø det seneste år: Krig, energikrise, inflationskrise og klimakrise er blevet en fast bestanddel af hverdagen. Men heldigvis var der i sidste uge én krise, som blev afblæst. Nemlig den økonomiske krise. Det blev slået endeligt fast, da både EU-Kommissionen, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Industri uafhængigt af hinanden offentliggjorde deres prognoser for økonomien. [...] For det første har den høje beskæftigelse og lave ledighed været med til at holde hånden over økonomien. Ja, forbruget er faldet, men faldet kunne have været meget større. De danske husholdninger var også godt økonomisk polstrede, før inflationen gik amok. Det har til en vis grad afbøjet faldet i forbruget. [...] Alt i alt kan man altså sige, at dansk økonomi forud for prisernes himmelflugt og de stigende renter var i topform og derfor ikke er gået sukkerkold. Nu er inflationen heldigvis på vej ned, og flere prognoser forudser endda, at en stor del af den tabte købekraft i befolkningen bliver genoprettet inden for de næste par år, uden at der bliver sat gang i en lønpris-spiral. Det kan man vist godt tillade sig at kalde en blød landing, og derfor er det også på tide at skrue ned for kriseretorikken."
Jyllands-Posten, s. 16 (26.05.2023)

Direktør følger Tyrkiet tæt og spår “tumultarisk” tid
Børsen skriver, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, står over for potentielle udfordringer i sin finans- og pengepolitik, som kan føre til en hård recession. Sådan advarer Jesper Faurby, administrerende direktør for kreditforsikringsselskabet Atradius. "Hvis vi skal være realistiske og se på den økonomiske og politiske situation lige nu, så er der nok nogle tumultariske år foran os," siger Faurby. Han henviser til Erdogans uortodokse politik, der i 2022 førte til en inflation på over 85 procent. Faurby understreger, at Tyrkiets kommende ledelse, uanset hvem der vinder valget, vil være nødt til at ændre kursen. "Det er simpelthen ikke bæredygtigt," siger han. Han bemærker, at ingen af kandidaterne har præsenteret klare reformer, men for at vende økonomien vil det være nødvendigt. Hvis Erdogan fortsætter den nuværende kurs, kan det ifølge Faurby føre til økonomiske kriser. "På et tidspunkt knækker kurverne i økonomien, og jeg tror, vi ser nu, at de er begyndt at knække, " siger han. Han peger på den tyrkiske lira, der har sat bundrekorder, og på den forventede bnp-vækst på kun 2,7 procent i år. Faurby advarer om, at en hård recession i Tyrkiet kan påvirke dansk eksport og virksomheder med produktion i landet. Han understreger desuden Tyrkiets betydning som EU's nabo og som medlem af NATO. "Det er et stort marked, som vi i Europa har en interesse i at fastholde i en vestligt orienteret retning," siger han, men bemærker, at andre aktører som Kina, Rusland og Indien også har interesser i Tyrkiet. Jørn Fredsgaard Sørensen, leder for risikovurdering af lande i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, kalder også Erdogans kurs for et "økonomisk eksperiment" og forudser justeringer efter valget. Han opfordrer danske virksomheder til at være opmærksomme på deres kunders kreditværdighed og til at undgå at handle i lokal valuta. "Der er i princippet et stort potentiale. Tyrkiet er en pæn størrelse økonomi med et kæmpe nærmarked i Europa. Men der er nødt til at ske nogle ændringer," siger han.
Børsen, s. 30 (26.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark