EU i dagens aviser fredag den 27. maj 2022

Tophistorier

International appel: Drop forbeholdet
En tidligere højtstående Pentagon-rådgiver og to østeuropæiske toppolitikere kommer nu med en opfordring til Danmark: "Vi har brug for jer". Det skriver Politiken fredag. "Jeg siger det her som en ven af Danmark og som en tidligere støtte af forsvarsforbeholdet. Vi har brug for Danmark i EU's militære forsvarsstruktur. I bringer fornuft til bordet, I tager arbejdet seriøst, I har vist igen og igen i Nato, at I er gode til at løse problemer og arbejde effektivt i flok. Brug det til at skabe positive forandringer i EU. I er ikke en særlig stor hjælp, når I flyder rundt udenfor uden indflydelse," siger tidligere assisterende viceforsvarsminister Jim Townsend. Han mener, at EU's forsvarssamarbejde er et helt andet sted i dag, hvor EU har en meget klarere defineret rolle, og derfor er det helt rigtigt af Danmark at genoverveje forbeholdet, især i den situation Europa står i. Sven Mikser, tidligere forsvarsminister i Estland og nu socialdemokratisk EU-parlamentariker, mener også, at det danske forsvarsforbehold er "et levn fra fortiden", der "ikke længere tjener sit oprindelige formål". Den tidligere polske udenrigsminister og nuværende konservative EU-parlamentariker, Radosław Sikorski, mener ikke, at der er et alternativ til at styrke EU's forsvarssamarbejde: "Forestil dig, at Trump stadig sad i Det Hvide Hus? USA kunne have sagt: Ukraine er ikke en allieret, dette er Europas problem, så I må tage jer af det. Og vi ville være ret ubrugelige, tror jeg. Desuden vil USA i fremtiden bruge flere og flere af deres ressourcer på Kina og på at holde fred i Stillehavet. Mit argument er derfor, at vi ikke skal være helt ubrugelige. Og derudover er det bedre at have to forsikringer frem for én." Peter Kofod, Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, er helt uenig i, at tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet: "Min klare frygt går på, hvad der kan ske i fremtiden, for EU's forsvarssamarbejde er kun i sin spæde start, og der er kommet tryk på kedlerne med krigen, og derfor er det forkert at stemme nu, hvor vi ikke ved, hvor det ender," siger Peter Kofod.

Berlingske skriver fredag, at dansk forsvarsindustri ser en "kæmpe mulighed" i et farvel til forbeholdet. På grund af krigen i Ukraine er forsvarsområdet i en rivende udvikling, men det danske forsvarsforbehold forhindrer virksomhederne i at deltage i en række projekter. "Der er ikke nogen, der varetager danske interesser, når vi ikke sidder med ved bordet, og derfor oplever vi heller ikke, at danske virksomheder bliver spurgt, om de vil være med i projekter," siger Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed, og påpeger, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager i det strukturerede forsvarssamarbejde i EU kaldet Pesco. Pesco blev lanceret i 2017 som et mellemstatsligt samarbejde, der blandt andet skal udvikle fælles forsvarssystemer og våbenteknologi, som kan fungere sammen på tværs af landene. "Eksempelvis er der lige nu lanceret 60 forsvarsprojekter i EU, som Danmark som udgangspunkt ikke er med i," siger Joachim Finkielman. Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), fortæller, at når danske virksomheder oplever at blive holdt udenfor, skyldes det, at EUs forsvarsfond som noget nyt har udarbejdet en ramme for virksomhedernes samarbejde. Rammen har to ben, hvor det ene er et industri-ben, som er drevet af EU-Kommissionen og her er der ingen problemer med forbeholdet, men det andet ben er et statsben, der blandt andet ligger i Pesco og i Forsvarsagenturet, hvor forsvarsministrene sidder med. "Udfordringen er, at Danmark slet ikke er med i det andet ben, selvom virksomhederne er fuldt ud med. Det er dér, problemet opstår i sin grundessens," siger Christine Nissen. Morten Messerschmidt (DF), som er en af fortalerne for et nej ved folkeafstemningen 1. juni, er dog meget uenig i, at forbeholdet skulle spænde ben for forsvarsvirksomhedernes muligheder.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ritt Bjerregaard, fhv. politiker, forfatter, som blandt andet skriver: "For mig er der ingen tvivl om, at danskerne står sig ved at stemme ja den 1. juni og hæve forsvarsforbeholdet. Politikerne på Christiansborg og vi andre fra sidelinjen har desværre ikke befolkningens tillid. Selv om et bredt flertal i Folketinget anbefaler et ja, så er rigtig mange mennesker stadig i tvivl, og nogle har bestemt sig for at sige nej. [...] Vi danskere er fuldt med i Nato, og nu gælder det EU. Her har Danmark været præget af alt det, vi ikke ville være med til, og det har betydet, at ministre og regeringer tit har skullet bruge deres politiske kræfter på at få et forbehold igennem - dvs. noget, de andre lande gerne ville, men som Danmark ikke ville være med i. Det har vi kunnet klare os med - også på det forsvarspolitiske område, men det har betydet, at Danmark har haft mindre indflydelse, end vi ellers ville have haft. Derfor skal forbeholdet væk. [...] I disse meget urolige tider med den fortsatte krig i Ukraine er det afgørende for Danmark at være fuldt med både i Nato og EU. Og det ligger der ingen modsætning i. EU prøver selvfølgelig at holde sammen på medlemslandene og fortsætter samarbejdet med Nato, som i denne tid er blevet styrket. Jeg håber, at det lykkes for Danmark at komme af med forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni og dermed give ministre og regering en chance for at bruge deres stemme og vægt til at være med til at fastlægge den udvikling, der nu er stærkt på vej, som det har vist sig i Ukraine."

B.T. bringer fredag et interview med milliardæren Søren Toft-Jensen, som håber, at afstemningen på torsdag ender med et nej. Han har brugt over 60.000 kroner på at sprede annoncerne på Facebook. "Det er rigtig irriterende, at man skal bruge penge på det. Jeg synes jo, at vi havde en aftale med politikerne om vores forbehold fra 1993, og den skal vi bevare. Jeg synes, det er lidt lusket, at politikerne nu vil af med forsvarsforbeholdet. Det er jeg virkelig træt af," siger han og tilføjer: "De 60.000 kroner rækker ikke ret langt. Det kommer til at løbe op i flere hundrede tusinde kroner for kampagnen." Selvom NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg har sagt, at EUs forsvarsindsats ikke skal konkurrere med NATO og en øget indsats på forsvar kan bidrage til vigtige ting - også for NATO, så frygter Søren Toft-Jensen stadig, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil flytte danske penge fra NATO til EU. "I min optik er det kun NATO, der kan garantere vores sikkerhed. Derfor synes jeg, det vigtigste er at få betalt vores bidrag til NATO," siger han. Søren Toft-Jensen forventer, at kampagnen vil have effekt på stemmefordelingen 1. juni, da over en halv million har set kampagnen. "Jeg er ret sikker på, at det kommer til at flytte nogle stemmer," siger han.

Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af Søren Gade, MEP (V) og blogger, som blandt andet skriver: "Jeg noterer mig, at langt hovedparten af de danske politikere er enige om at anbefale et klart og tydeligt ja til folkeafstemningen. Det er vigtigt at huske på, at der stadig er mange skeptikere i Danmark, når talen falder på EU. På onsdag stemmer vi ikke om, hvorvidt vi er for eller imod EU, men udelukkende om forsvarsforbeholdet - og i min optik - dansk indflydelse internationalt. Kort sagt kan man sige, at vi skal beslutte, om Danmark skal have indflydelse på det europæiske forsvarssamarbejde, eller om vi skal fastholde status quo. Hvis vi fastholder forbeholdet, vil det fortsat være de andre lande, der beslutter og udfører forsvarspolitikken i EU. [...] Hvis vi ophæver forbeholdet, kan vi deltage i alle missioner og være med til at bestemme deres omfang. Med andre ord står vi kun til at vinde muligheder uden at give afkald på noget som helst. Husk på, at vi aldrig bliver tvunget med i missioner. Det vil altid kræve Folketingets godkendelse. Også i fremtiden. Så ved den her EU-afstemning mener jeg ikke, at det handler om at afgive suverænitet i klassisk forstand. Tværtimod mener jeg, at et ja den 1. juni vil give Danmark mere magt og mere indflydelse til at varetage danskernes interesser. Et ja er i danskernes interesse."
Politiken, fredag, s. 1, 5; Jyllands-Posten, fredag, s. 26, 28; Berlingske, fredag, s. 6-7; B.T., fredag, s. 6-7 (27.05.2022)

12 spørgsmål og svar: Det stemmer vi om 1. juni
Cybersikkerhed, udvikling af robotter, militære operationer i Afrika og på Balkan er nogle af de elementer, der indgår i EU's forsvarssamarbejde, som er til dansk folkeafstemning på onsdag den 1. juni, skriver Børsen fredag, som selv stiller spørgsmål og svarer. Til spørgsmålet: "Kan samarbejdet udvikle sig i en retning, som Danmark ikke ønsker?" svarer EU-korrespondent Louise With: "Det er svært at spå om fremtiden, og EU-samarbejdet udvikler sig hele tiden. Der er kræfter, både i EU-Parlamentet og i flere medlemslande, som ønsker mere integration og også hurtigere og smidigere beslutningsprocesser. F.eks. har Ungarn de seneste uger blokeret for en ny sanktionspakke mod Rusland. Og både EU-formanden Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident Macron har sagt, at de ønsker EU-reformer, så der bliver flere områder, hvor man træffer flertalsafgørelser - og EU på den måde kan arbejde hurtigere. Ingen af de to ledere har dog nævnt forsvar som et område, hvor de mener, der skal være flertalsafgørelser. Under sit besøg i Esbjerg i sidste uge sagde Ursula von der Leyen direkte, at væbnede styrker er et nationalt ansvar. Hvis der på et tidspunkt skulle være et ønske om at indføre flertalsafgørelser på forsvarsområdet eller oprette en EU-hær, så vil det kræve enstemmighed blandt alle 27 EU-lande, i nogle lande også folkeafstemninger, så det er vanskeligt at få gennemført. I et fælles papir har Danmark og i alt 13 lande for nylig advaret mod at indlede et nyt arbejde med at omskrive traktaterne. Der tegner sig altså ikke p.t. noget stort flertal for reformtankerne."

Politiken bringer fredag et fælles interview med forsvarsminister Morten Bødskov (S) samt Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF). De er ja-sigere alle tre og er enige om, at et nej vil være ganske alvorligt. Til spørgsmålet: "Hvorfor skal det lige præcis ske inden for rammerne af EU og ikke f.eks. Nato, FN eller OSCE, hvor vi er med?", svarer Bødskov: "Det er, fordi der faktisk er et rigtig tæt og godt samarbejde mellem Nato og EU om fordelingen af opgaverne, når det handler om at varetage europæisk sikkerhed." De tre toppolitikeres største bekymring handler om det såkaldte cyberforsvar, blandt andet fordi at vores nærområde, efter Sveriges og Finlands ansøgninger om optagelse i Nato, bevæger sig hastigt i retning af højspænding. "Center for Cybersikkerhed har lige øget truslen om hackerangreb mod Danmark. Vi ved, at Østersøen bliver et område med højere spænding. Både at kunne bruge vores stærke stemme i Nato og at kunne bruge vores stemme i en stærkere position i EU vil være afgørende for Danmark," siger Bødskov. Fra Jakob Ellemann-Jensen lyder det: "Jeg tror ikke, at man kan få for meget samarbejde på det område. Jeg må sige, at når alle andre rykker sammen i bussen, så køber jeg ikke argumentet om, at 'ja, vi har Nato'. Gudskelov varetager Nato vores territoriale integritet, men vores sikkerhed stopper ikke der." Pia Olsen Dyhr mener også at det er ganske alvorligt, hvis Danmark ikke kan være med i cybersamarbejdet i EU. "Når man ser på, hvor meget russerne og kineserne investerer i at angribe vores digitale infrastruktur, så har vi brug for flere muskler," siger hun.

Jyllands-Posten bringer fredag et dobbeltinterview med formændene for Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, Alex Vanopslagh (LA) og Morten Messerschmidt (DF). Morten Messerschmidt siger nej, Alex Vanopslagh siger ja, men de er begge enige om, at EU bestemmer for meget, og så de er begge bekymret for, at Venstres Jakob Ellemann-Jensen, som statsminister, vil sige ja til EU-missioner, der ikke er i Danmarks interesse. Selv lyder det fra Ellemann-Jensen, at han kun vil gå med i missioner, der "giver mening for Danmark". "Det er jo klart, at der kan jo godt opstå situationer, hvor Ellemann tænker: Det er jo ikke fordi, det er en klar og tydelig dansk interesse, men vi skal lige sende et signal til Bruxelles. Og der tror jeg egentlig, vi er enige. Der er jo de der store midterpartier, der er mere optagede af at sende signaler til Bruxelles end at varetage Danmarks interesser," siger Alex Vanopslagh. Fra Morten Messerschmidt lyder det: "I dag er der 82 pct. af Folketingets medlemmer, der gerne vil have Danmark engageret. Og jeg tror bare, vi kommer til at have rigtigt mange EU-missioner. Og det kommer til at tage ressourcerne fra Nato. Det er jo der, bekymringen er." I et skriftligt svar skriver Jakob Ellemann-Jensen: "Jeg har sagt meget klart, at Danmark skal ikke deltage i alle EU's missioner. Vi skal deltage, der hvor det giver mening for Danmark, og det skal hænge sammen med vores andre militære indsatser i f.eks. Nato. For vi skal selvfølgelig også have ressourcer til det, og det vil være op til et flertal i Folketinget at afgøre."

Berlingske bringer fredag et interview med Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, som avisen talte med på Europadagen 2022, hvor EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i en tale få timer før vores møde har fået de sociale medier til at gløde. Grunden til dette var, at hun i sin udtalelse - fejlagtigt tolket, skulle det vise sig - plæderede for traktatændringer, der blandt andet kan fjerne kravet om enstemmighed i afgørelser på forsvarsområdet. Få dage efter Ursula von der Leyens udtalelse måtte en EU-talsmand understrege, at kommissionsformanden ikke har talt for nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsområdet. Men von der Leyen mener, at "enstemmighed inden for særlige områder simpelthen ikke giver mening, hvis vi ønsker at komme hurtigt videre". Vermund mener, at utålmodigheden i Bruxelles er forståelig, hvis man vel at mærke synes, at det, EU gør, er det rigtige. "Det synes von der Leyen, og det synes Macron, så på den måde kan jeg da godt forstå, at de tænker, at hvis de kan skaffe de der bøvlede stemmer af vejen, som altid vil noget andet, så har de en lettere gang på jord." Vermund mener, at valgkampen i sin indledende fase har været stille, hvor valget ikke har fyldt så meget i medierne, som det kunne og burde have gjort. Til spørgsmålet: "Ser du et styrket EU som en svækkelse af NATO?", svarer Vermund: "Nej, ikke nødvendigvis. Jeg synes ikke, at man kan tale om, at et styrket EU i sig selv er en svækkelse af NATO, men det er klart, at det vil være en svækkelse af NATO, hvis vi begynder at kanalisere vores forsvar ud i EU-missioner og dermed ikke kan have vores flyvevåben eller flåde til rådighed for NATO-operationer eller for vores eget territoriale forsvar." Vermund mener dog ikke, at USA, Storbritannien og NATO generelt vil se det som illoyalt, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet i EU.
Politiken, fredag, s. 4; Berlingske, fredag, s. 12-13; Jyllands-Posten, fredag, s. 10-11; Børsen, fredag, s. 16-17 (27.05.2022)

Valgplakater om folkeafstemning "kommer slet ikke med argumenter"
Mange af de valgplakater til folkeafstemningen 1. juni, der hænger i landets lygtepæle, er ifølge eksperter "tågede", "vage", "indholdsløse" og "mangler humor", skriver Politiken torsdag. "De er jo generelt utroligt indholdsløse og har ikke ret meget funktion andet end at gøre os opmærksom på valget og på, at dem, der har hængt plakaten op, findes. Og det er så det. Det er lidt trist, og det er åbenbart et valg, vi skal træffe uden at få noget som helst at vide - og så bliver resultatet så derefter," siger professor i retorik, Christian Kock. Også Orla Vigsø, der er professor i retorik ved Göteborgs Universitet, kritiserer valgplakaterne for at mangle humor og engagement, men indrømmer samtidig, at det er en "avanceret" folkeafstemning, som gør det svært at nedkoge til en plakat. "Den komplicerede argumentation vil man hellere føre andre steder. Det betyder så, at plakaterne bliver mere og mere afskrællede. Det eneste, der er tilbage, er sådan set: Det her parti mener det her," siger Vigsø og fortsætter: "Men man kunne f.eks. vise modsætninger. Altså hvad er det, der sker, hvis det bliver et ja eller nej."

Berlingske har talt med Europa-parlamentariker Søren Gade (V), som er hjemme i Danmark. Han skal til den årlige begivenhed Skivemødet og debattere "forsvarsforbehold, Danmark i balance og et liv som politiker" med statsminister Mette Frederiksen (S). Med under en uge til folkeafstemningen spår meningsmålingerne dog denne gang gode muligheder for jasiden, og fra Søren Gade lyder det tørt: "Vi har jo øvet os". Søren Gades mission er at overbevise danskerne om at stemme ja til afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver Berlingske torsdag. "Når der kommer en fred i Ukraine, for det gør der jo. Det bliver ikke en FN-mission. Det kan det jo ikke blive, for hvem sidder i FNs Sikkerhedsråd? Det gør Rusland. Bliver det en NATO-mission? Nej, det gør det heller ikke, for de får ikke lov til at have amerikanske styrker på ukrainsk grund. Og så kunne det jo ende med, at det blev en EU-mission, vi ikke kunne deltage i," siger Gade, som samtidig påpeger, at hvis danskerne siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, betyder det, at Folketinget kan vælge flere missioner til. "Jeg er ikke føderalist eller en, der ønsker mere EU. Så når jeg går ud og anbefaler, at vi går med i det europæiske forsvarssamarbejde, er det, fordi jeg mener, at det er nødvendigt for Danmark," afslutter Gade.

I Indblik i Jyllands-Posten torsdag skriver journalist Jette Aagaard blandt andet: "EU's forsvarssamarbejde kan sammenlignes med en bokser, der fortsat har til gode at stå i ringen i en rigtig kamp. På papiret har den fælles europæiske forsvarspolitik leveret flere succesfulde missioner, men har indtil nu selv valgt modstandere, hvor man var sikker på at kunne klare sig. Sådan lyder i grove træk karakteristikken fra tre forskere, som fra hvert sit udgangspunkt har vurderet de militære operationer i EU's fælles forsvarssamarbejde - operationer, som Danmark indtil nu har stået uden for, men vil kunne deltage i, hvis danskerne siger ja til at opgive forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. [...] Forsvarsminister Morten Bødskov understreger, at invasionen af Ukraine nok har forandret meget, men "Nato er og vil være rygraden i den europæiske sikkerhedspolitik". Han forventer, at EU vil "få et større ansvar" inden for den blødere fredsbevarende og stabiliserende del af forsvars- og sikkerhedspolitikken, f.eks. i forbindelse med minerydning, uddannelse af det ukrainske forsvar og cybersikkerhed. Det er sådanne supplerende opgaver - "et nøk under den klassiske hårde Natoindsats" - som EU vil påtage sig, siger Morten Bødskov: "Vil vi så være det eneste land, der siger, at det vil vi ikke være med til? Det tror jeg ikke vil være godt for Danmark, og derfor anbefaler jeg, at vi skal have forsvarsforbeholdet væk."

Berlingske bringer torsdag en kommentar af politisk kommentator Jarl Cordua, som blandt andet skriver: "Tre meningsmålinger i sidste uge viste, at ja-siden fører solidt over nejsiden forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. [...] Valgkampen er tydeligt præget af et bagtæppe af alvor med krigen i Ukraine, der ikke rigtigt levner plads til den sædvanlige joviale danske hyggenationalisme, som ellers engang blev dyrket i medier som det stærkt skrantende Ekstra Bladet. [...] Det er blevet sværere at dyrke glæde ved sig selv og ignorere samarbejdet i Europa i en alvorlig tid med 25.000 ukrainske flygtninge i landet, hvor Sverige og Finland træffer beslutning om at søge medlemskab i NATO og Danmark sender Harpoon-missiler til Ukraine. Forestillingen om, at et samarbejde i EU om forsvar er det værste, der kan ske for Danmark, er bristet. Det er også blevet synligt for flere, at konsekvenserne for Danmark er betydelige, hvis vi ligesom Storbritannien melder os ud af EU, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige anbefaler. [...] Det ligner et klart ja på onsdag."

Berlingske bringer torsdag et læserbrev af Sten Würtz, medlem af Venstre, som blandt andet skriver: "Eva Selsing har et meget langt debatindlæg, hvor hun udtrykker sin modstand mod EU, som for hende er en uoverskuelig størrelse. Hvilket hun mener, at alle tilhængere bør frygte og i hvert fald ikke udvide til et tættere samarbejde. Endelig konkluderer hun de to vigtigste grunde til, at hun stemmer nej til at ophæve forsvarsforbeholdet. 1. "Ja-sidens forsikringer om, at unionen ikke går mod større integration, er løgn." [...] 2. "Vi skal selvfølgelig bevare den selvbestemmelse - den nationale integritet - vi har været så heldige at arve." [...] Ingen af de to vigtigste grunde, Selsing giver, er en rimelig grund til at stemme nej til ophævelse af forsvarsforbeholdet. Intet andet samarbejde har som EU bragt så mange goder for miljø, retssikkerhed og samarbejde over landegrænser. Oplysning om EU-samarbejdet er let tilgængeligt, hvis man ønsker fakta."

Ekstra Bladet bringer torsdag et læserbrev af Johan Rosenring fra Vissenbjerg, som blandt andet skriver: "Det er demokratisk forkert, at de to sider i afstemningen om forsvarsforbeholdet ikke får lige meget taletid i de to offentlige medier, DR og TV2. Her lader man partierne være ordførende i debatterne, selvom der er et stort flertal af dem, der anbefaler et ja. Dermed bliver der et flertal af ambassadører for ja-siden, der får langt mere taletid og eksponering end modstanderne - på trods af at meningsmålingerne viser, at ja- og nej-siden er cirka lige store. [...] Sagen er, at der også blandt ja-partiernes vælgere er mange, der vil stemme nej til at afskaffe af forsvarsforbeholdet. Disse vælgere, som ikke stemmer på Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, kommer slet ikke til orde i debatten, selvom de udgør en stor del nej-siden. Det er ikke rimeligt. Når begge medier planlægger en partilederdebat som afslutningsdebat op til valgdagen, får ja-siden et klart større PR-boost end nej-siden. Det er en urimelig og tendentiøs programsætning. Og det ville være klædeligt, hvis de lavede det om."

Ekstra Bladet bringer torsdag et læserbrev af Henrik Skov fra Esbjerg, som blandt andet skriver: "Det er stærkt opsigtsvækkende: Fire af de store danske ungdoms-partiorganisationer siger nu klart nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det drejer sig Venstre, de konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Socialdemokratiets ungdomsafdelinger. De unge siger nej til mere EU og fælles forsvar. Det er en voldsom lammer for deres moderpartier, og det må ryste de tykke mure omkring Christiansborg. De unge er Danmarks fremtid, og det er dem, der skal leve med udsigten til et fælles EU-forsvar og i sidste ende en fælles EU-hær. Det er fra ungdomsorganisationerne, at fremtidens politiske ledere bliver rekrutteret. De unge skærer igennem en kedelig debat, hvor ja-partierne har troet, at de nemt kunne køre en sikker sejr i hus. Men husk lige på det her: Hver tredje danske vælger er i tvivl om, hvad de vil stemme.
[...] Jeg tror, at mange af tvivlerne vil lytte til de unge, og det vil kunne flytte hele billedet, så nej-siden forhåbentligt vinder i sidste ende."

Ekstra Bladet bringer torsdag et læserbrev af Michael Thestrup fra Brønshøj, som skriver: "Bordet fanger i tilfælde af et ja, når vi nu for niende gang på 50 år skal til folkeafstemning om afgivelse af dansk suverænitet til EU. Vi bliver aldrig spurgt om det modsatte. Derfor er et nej det sikre valg for tvivlere, for vi kan altid senere få mere EU, mens afgiven suverænitet er tabt for evigt. Det betyder langt mere, end at vi får lov til at 'sidde med ved bordet', hvor de store lande alligevel bestemmer."

Berlingske bringer torsdag et læserbrev af Hanne Williams fra København, som skriver: "Fra at have været temmelig forbeholden over for EU er Mette Frederiksen vendt på en tallerken og går ind for unionen med vajende faner. Hvad har fået hende til at skifte mening? Har Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen lovet hende et fedt job i EU, når hun er færdig som statsminister, hvis hun kan få Danmark til at afskaffe forsvarsforbeholdet? Man merkt die Absicht und wird verstimmt."
Politiken, torsdag, s. 10; Berlingske, torsdag, s. 10-11, 22, 23; Ekstra Bladet, torsdag, s. 20; Jyllands-Posten, torsdag, s. 10-11 (27.05.2022)

Gallup: Jasigerne er spurtet fra nejsiden
En ny Gallup-måling, som Kantar Public har gennemført for Berlingske, viser, at ja-siden kan have kurs mod en af de større sejre i dansk EU-historie ved folkeafstemningen på onsdag, skriver Berlingske fredag. Derudover viser meningsmålingen også, at en del af statsminister Mette Frederiksens egne vælgere fortsat er i tvivl - og at venstrefløjen er ret splittet. "Jeg tænker, at det skal være nu, hvis det skal lykkes for nejsiden. Men de her resultater peger overhovedet ikke i den retning," siger Roman Senninger, der er lektor og EU-forsker ved statskundskabsinstituttet på Aarhus Universitet. Hvis man dykker ned i målingens resultater opdelt på de enkelte partier, viser den, at især Enhedslisten er ude af trit med mange af partiets vælgere. Ifølge Gallup-målingen vil hele 41 procent af Enhedslistens vælgere stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 44 procent vil stemme nej i tråd med partiets anbefaling, hvilket er et mærkbart ja-ryk blandt EL-vælgerne siden den forrige måling 16. maj. "Det vil sige, at dataene bliver indsamlet, lige da Enhedslisten har haft deres årsmøde og en diskussion om deres EU-position," forklarer Roman Senninger og fortsætter: "Så det ser ud, som om beslutningen om partiets EU-position har åbnet øjnene for mange, fordi det måske lige pludselig er okay at samarbejde i EU og udnytte det potentiale, der også ligger i det."

En måling fra Voxmeter i perioden uge 14 til 18 viser, at SF kun er overgået af Radikale Venstre, når det kommer til egne vælgeres støtte til at afskaffe forbeholdet 1. juni, skriver B.T. fredag. Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen mener ikke, at det var en fejl at indføre forbeholdet, men i dag har forudsætningen ændret sig og derfor mener han, at det er på tide, at tage sin politik op til revision. SF stemmer ja og de har nu intensiveret deres valgkampagne og specielt en ny valgplakat vækker opsigt Københavns gader. Flere steder hænger der valgplakater med SFs folketingsprofil Karsten Hønge, der efterligner et af verdens måske mest berømte memes, nemlig 'Hotline Bling'-meme, som der er lavet utallige versioner af, siden sangen af samme navn blev udgivet af den verdensberømte rapper Drake for nogle år tilbage. De ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra Hønge, men på Twitter har han svaret følgende til en journalist, der har spurgt ham, om han er klar over, at han mimer i et meme: 'De unge mennesker i vores propagandaafdeling forklarede det for mig.'

Jyllands-Posten bringer fredag et debatindlæg af Andreas Dinesen fra København N, som blandt andet skriver: "Den 1. juni skal danskerne beslutte, om vi skal afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, som vi har haft siden 1993. Et forbehold, vi som det eneste EU-land har. Alle de lande, vi normalt sammenligner os med, samarbejder fuldt og helt på forsvarsområdet. Og lad det være sagt med det samme - jeg hører til dem, der mener, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. [...] En nøgle til at tale om afstemningens indhold med tvivlere og nej-sigere er at være tydelig om, hvad afstemningen ikke handler om. Noget Dansk Folkeparti er med til at forvirre med deres kampagneslogan ”Stem nej til mere EU”. Jeg synes også, at EU's beslutninger på nogen områder er for vidtrækkende - et større og stærkere EU er bestemt ikke altid lykken. Men vi skal huske på, hvad vi konkret stemmer om denne gang. Vi skal ikke stemme om arbejdsmarkedspolitik, flygtningepolitik eller økonomisk politik. Vi skal stemme om, hvorvidt Danmark skal indgå i et samarbejde med de øvrige europæiske lande på forsvarsområdet. [...] Mange taler om frygten for en EU-hær. Og nej, der findes ikke en sådan i dag, og der kommer ikke en i morgen. Men hele pointen med afstemningen er, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud i fremtiden. Derfor giver det mening at være med alle de steder, hvor vi kan bidrage til at sikre freden i Europa. Særligt når vi samtidig kan bevare vores selvbestemmelse, som det er tilfældet denne gang."

Politiken bringer fredag et læserbrev af Lars Mandøe fra København, som blandt andet skriver: "Et af de pudsige argumenter fra ja-siden er det med, "at vi jo ikke med sikkerhed ved, hvor vi har USA i fremtiden". Det håber jeg da i den grad, vi ved. Ellers var der godt nok nogle politikere, der gjorde i nælderne, dengang de vedtog at forhøje militærbudgetterne med op til 18 mia. kr. om året over de kommende 10 år for at imødekomme amerikanernes krav. [...] Skræmmekampagnen er til at få øje på, men husk dette: Har vi først vedtaget at afskaffe forbeholdet, kommer det til at gælde i al fremtid. Som med alt andet angående EU gælder folkeafstemninger nemlig, når vi siger ja!"

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Lave K. Broch, medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse, som blandt andet skriver: "Da Rusland angreb Ukraine 24. februar, gik der ikke langt tid før et flertal på Christiansborg havde samlet sig i en alliance, der skulle få afskaffet befolkningens forsvarsforbehold i EU. Allerede 6. marts proklamerede ja-partierne, at vi skulle stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men hvor var deres aktive modstand imod EU's våbeneksport til Rusland? Det var nemlig først 8. april, at EU fik gjort det helt ulovligt at eksportere våben fra EU til Rusland. [...] Og er det ikke vildt, at flertallet på Christiansborg havde mere travlt med at angribe befolkningens forsvarsforbehold end at få stoppet EU's våbeneksport til Rusland? Føj, de burde skamme sig på Christiansborg! EU er ikke et fredens projekt. De danske forbehold i EU er vores bedste garanti for, at vi ikke bliver til en delstat i Europas Forenede Stater. Stem nej 1. juni."

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Mads Nielsen fra Esbjerg, som blandt andet skriver: "Henrik Skov har i går en lidt sen aprilsnar i et læserbrev. Han skriver, at Christiansborgs mure må ryste, og ja-partierne har fået en lammer af rang. Det skulle skyldes, at Socialdemokratiets, Venstres, konservative og LA's ungdoms-organisationer skulle anbefale at stemme nej den 1. juni. Det er det rene sludder. Både DSU og VU - Socialdemokratiets og Venstre Ungdom - anbefaler, at vi stemmer ja den 1. juni, og fører en meget aktiv kampagne for det. Det er rigtig nok, at konservatives og LA's ungdomsorganisationer anbefaler et nej. De har det tit med at mene noget andet end moderpartierne, og EU-modstanden er jo meget blevet et højrefløjsfænomen i dag, så måske ikke så overraskende."

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Bo Vesterlund, medlem af SF's internationale netværk, som blandt andet skriver: "Efter afslutningen på Balkankrigen gjorde Danmark en indsats i FN's fredsbevarende styrker. Men da EU overtog opgaven, kunne Danmark ikke længere deltage på grund af forsvarsforbeholdet. Vi kunne heller ikke deltage i bekæmpelse af pirateri ved Afrikas horn på grund af forbeholdet. [...] Forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt. Efter et ja vil vi kunne deltage i de europæiske sikkerheds/forsvarsopgaver, som vi vælger at deltage i, ligesom vi deltager i FN's fredsmissioner. Efter et ja får Danmark stemmeret i EU's ministerråd, så vi kan stille forsvars/sikkerhedspolitiske forslag, og vi får vetoret. Vi har en fælles modstand i Europa mod autokratiske regimers forsøg på at styre os ud fra en fælles respekt for demokrati og suverænitet. Derfor skal vi stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet."

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Michael Sørensen fra København, som blandt andet skriver: "At 'der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær', udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) kort før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. [...] Ja-siden siger hvad som helst for at manipulere befolkningen til mere EU og mindre Danmark."

Politiken bringer fredag et læserbrev af Lars Krogh Andersen fra Aarhus, som skriver: "Morten Bødskov og andre ja-sigende politikere har travlt for tiden. Mange usandheder ryger på disken. Når det for eksempel påstås, at Danmark ikke kan samarbejde med lande, som EU samarbejder med, er det forkert. Danmark kan til enhver tid indgå bilateralt samarbejde med de lande, som Danmark ønsker at samarbejde med. Det er selvfølgelig lidt besværligt, men ikke sværere end at gå i banken og veksle danske kroner til euro."
Berlingske, fredag, s. 10; Ekstra Bladet, fredag, s. 16; Politiken, fredag, s. 6; Jyllands-Posten, fredag, s. 26-27; B.T., fredag, s. 7, 13 (27.05.2022)

Prioriterede historier

"Vi tager mad fra de sultne og giver til de sultende"
Information skriver fredag om World Economic Forums topmøde i Davos, som den seneste uge har været præget af en lang række kriser. På topmødet mødtes en lang række af verdens politiske og økonomiske ledere. Achim Steiner, administrator for FN's Udviklingsprogram, satte på mødet ord på den situation, som verden befinder sig i. "Vi er i problemer. Krigen i Ukraine er dramatisk på så mange måder. Der er en akut krise i forhold til fødevarer, brændstof og finanser. I dag er der ingen grund til at tro, at det her er en kortsigtet udfordring. Vi er midt i en serie af kriser, og verden er ikke forberedt på det," lød det. Samtidig med mødet i Davos offentliggjorde Den Internationale Valutafond en analyse, der viser, at de stigende fødevarepriser og manglen på hvede påvirker fattige mere end rige, eftersom de bruger en højere andel af deres penge på fødevarer. Derfor vil fødevarekrisen øge fattigdom og økonomisk og social ulighed. Da formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, talte på mødet, var fødevarekrisen netop også et af hovedemnerne. "I det russiskbesatte Ukraine konfiskerer Kremls hær kornlagre og maskineri. Ruslands artilleri bombarderer bevidst varehuse med korn, og russiske krigsskibe i Sortehavet blokerer ukrainske skibe fyldt med hvede og solsikkefrø," sagde hun blandt andet. Von der Leyen kaldte Ruslands ageren en form for afpresning, hvor Rusland bevidst pumper de globale priser op ved at tilbageholde hvede, handler hvede for politisk støtte og bruger sult og korn til at udøve magt. På mødet blev en global skatteaftale også udskudt. Skatteaftalen indeholder to dele. Den ene del skal omfordele en del af den profit, store multinationale selskaber som de amerikanske techselskaber skaber, til de lande, hvor de sælger deres produkter og tjenester. Den anden del er en global selskabsskat på mindst 15 procent. Mathias Cormann, OECD's generalsekretær, sagde, at aftalen er skubbet til 2024 på grund af svære diskussioner. Det er særligt den første del, der skaber problemer lige nu, sagde Cormann i Davos. Den møder modstand i den amerikanske kongres fra republikanske senatorer. Samtidig stritter Polen imod skatteaftalens anden del, som skal godkendes i EU. Kilder i EU fortæller til netmediet Politico, at Polen holder skatteaftalen som gidsel for at få EU-Kommissionen til at udbetale penge fra EU's genopretningsfond.

Optimismen har trange kår i Davos, hvor det ikke skorter på negative profetier om udfaldet af krigen i Ukraine, inflationsfrygten, recessionsangsten eller pandemibekæmpelsen i Kina og verdenshandelsorganisationen WTO bekræfter, at protektionismen er stigende, skriver Jyllands-Posten torsdag. Stadig flere lande er begyndt at udpege industrier og sektorer som "kritiske for den nationale sikkerhed" og det har ført til mange udsagn om at globaliseringen er døende, fordi produktionen hjemflages for at gardere sig mod nye nedbrud i forsyningskæderne. Men Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for en af Europas største industrikoncerner, Siemens, er lodret uenig i disse vurderinger. "Vi kan ikke lade den usikkerhed, vi oplever nu, og som skyldes krigen i Ukraine og pandemien, fjerne fokus fra, at vi skal accelerere klimaomstillingen og udviklingen mod en bæredygtig udvikling. Jeg er optimistisk, da vi har teknologierne, kender problemerne og har løsningerne. Det vi behøver er lederskab og samarbejde," understreger Jim Hagemann Snabe og fortsætter: "Derfor kan vi ikke lade globaliseringen rulle tilbage. Jeg vil ikke forlade Davos med den tanke. Jeg vil i stedet forlade Davos med den tanke, at vi behøver endnu mere samarbejde på tværs af grænserne. Vi skal have modet til at tænke stort og så drømme om fremtiden." USA's handelsminister Gina Raimondo er ikke uenig og han peger på, at USA og Europa ikke i tilnærmelsesvis samme grad som Kina og andre lande har ført en aktiv industripolitik. "I forbindelse med præsident Bidens besøg i Asien i den forgangne uge besøgte jeg Samsungs nyeste chipfabrik. Den er et resultat af offentligt-privat samarbejde, hvilket vi har lært af med den mikrochip-lov, der er på vej igennem Kongressen, og hvor vi fra statens side investerer 62 mia. dollars i at lægge en større del af chipproduktionen i USA; præcis på samme måde som EU er ved at gøre," pointerer Gina Raimondo.

Politiken bringer en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "USA's handelsminister, Gina Raimondo, var ikke i tvivl, da hun på denne uges årsmøde i World Economic Forum i Davos opregnede konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine: Rusland, som den ukrainske præsident Zelenskyj nu kalder en stat af krigsforbrydere, kommer til at betale både dyrt og længe for sin angrebskrig. [...] Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mener, at verden har lært én ting af Ruslands angrebskrig: "Frihed er vigtigere end frihandel". Sagt på en anden måde: Det kan da godt være, at det ville være bekvemt at fortsætte med billig russisk olie og gas, men i forsvaret af vores frihed er det nødvendigt at isolere Rusland: "Det er vigtigere at forsvare sine værdier end sine profitter," lød en anden af hans one-linere i de schweiziske alper. [...] "Rusland bruger sult som våben," rasede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i Davos. [...] Man forstår temaet for årsmødet i Davos: 'Historien ved et vendepunkt'. Der er bare et problem, påpegede den britiske professor Lawrence Freedman: "Vi ved ikke, hvor den vender sig hen". Så uroen er mærkbar. Og Ukraines præsident Zelenskyj mærker allerede, hvordan vægtige stemmer som USA's tidligere og nu legendariske udenrigsminister Henry Kissinger i en videotale til Davos-mødet foreslog ukrainerne at afgive territorier på Krimhalvøen og i Østukraine. Som del af fredsforhandlinger med Rusland, forstås."
Information, fredag, s. 10-11; Politiken, fredag, s. 2; Jyllands-Posten, torsdag, s. 14-15 (27.05.2022)

Det digitale indre marked

Lovforslag trækkes tilbage
Jyllands-Posten skriver fredag, at Folketinget om to uger skulle have stemt om et forslag, der skulle stramme regler for sociale medier. Nu bliver afstemningen alligevel ikke til noget, da regeringen bliver nødt til at trække det tilbage. Det sker fordi der er nye EU-regler for sociale medier på vej. Det er EU's retsakt for digitale tjenester, kaldet Digital Services Act. Sagen er, at de danske regler vil træde i kraft før de europæiske regler og det vil EU-Kommissionen ikke acceptere.
Jyllands-Posten, fredag, s. 4 (27.05.2022)

Finansielle anliggender

Renterne tordner op - hvor lander de?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, som blandt andet skriver: "Mange centralbanker har allerede hævet renterne, og direktørerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) er også ved at falde over hinanden for at fortælle, at renten også i eurozonen skal hæves senere på sommeren. Det vil alt andet lige betyde, at Danmarks Nationalbank følger trop og hæver renten herhjemme i stort set samme tempo. Det store spørgsmål er derfor, hvor langt renterne egentlig skal op. [...] Lige nu ser det ud til, at vi ser ind i en længere periode med en højere inflation, end vi har set over de senere år. Det trækker i retning af lidt højere renter. Det samme gør en mere aktivistisk finanspolitik og større udgifter til forsvaret også. Omvendt er flere af de faktorer, som i de senere år har trykket renterne ned, ikke ændret nævneværdigt. Det gælder den demografiske udvikling, der resulterer i færre i den arbejdsdygtige alder og lavere økonomisk vækst. I USA ser det endda ud til, at arbejdsstyrken er skrumpet efter pandemien. I samme retning trækker også store gældsbyrder, som bestemt ikke er blevet mindre af pandemien. Lægger man det hele sammen, så kan det meget vel ende med, at vi skal vænne os til lidt højere renter end før pandemien, men noget markant skifte er der i min optik ikke lagt op til."
Jyllands-Posten, torsdag, s. 16 (27.05.2022)

Tænketank: Statens rolle i SAS bør gentænkes
I Børsen fredag kan man læse, at tænketanken Axcelfuture nu advarer om at kaste ny milliardhjælp ind i flyselskabet SAS. Tænketanken mener, at Danmark bør lave en mere grundig og opdateret analyse af, hvad der er af fordele og ulemper ved statsligt ejerskab af et flyselskab, som har kostet enorme summer i tab over årene. "Det er åbenlyst en dårlig forretning at eje SAS. De har over årene tabt ustyrligt mange penge. Og selv hvis man ser bort fra de seneste års ekstraordinært store coronatab, så er der med SAS altid en tendens til større underskud end overskud," siger cheføkonom i Axcelfuture, Jens Hjarsbech. På tirsdag kommer SAS med sit kvartalsregnskab, hvor en redegørelse ventes for selskabets egen redningsplan SAS Forward. Planen er stødt på modstand både fra medarbejdergrupper og fra kreditorer, og ifølge norske presseforlydender har der internt i SAS-bestyrelsen været advarsler fremme om, at Sverige og Danmark slet ikke vil få lov at stå for hovedparten af en kapitaltilførsel. Det vil EU sætte sig imod, hvis ikke der er en solid andel af privat kapital med.
Børsen, fredag, s. 4-5 (27.05.2022)

Institutionelle anliggender

DI advarer: Nyt EU-system kan sætte turbo på Kinas store patentstrategi
I årevis har et nyt europæisk patentsystem været på vej, men nu er planen, at det skal etableres omkring den 1. januar 2023, skriver Jyllands-Posten torsdag. Det nye EU-patentsystem skal bl.a. skabe en mere effektiv behandling af patentansøgninger og sager og det betyder, at patentansøgere kun behøver at indgive én ansøgning og betale ét gebyr for at opnå patentbeskyttelse i Danmark og andre deltagende EU-lande. Patentsystemet vil være et effektivt værktøj for kinesiske virksomheder, der de seneste år har sprøjtet patentansøgninger ud i Europa og nu lyder advarslen fra Dansk Industri, at det bør danske virksomheder forberede sig på. "Der er åbenbare fordele for danske virksomheder i det nye system. Men det er ikke uden bekymringer, at det nye system kommer," siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri og fortsætter: "Det kan betyde, at kinesiske virksomheder i stor stil også vil bruge det nye system og dermed begrænse danske virksomheders muligheder for at komme ud på det europæiske marked med patentbeskyttede nye produkter. Den eksplosive udvikling i patentansøgninger, vi ser fra Kina, må forventes at eksplodere i endnu højere grad." Lars Kellberg, chef for patenter og corporate vice president i Novo Nordisk, mener også, at det vil blive mere attraktivt for virksomheder i USA og Kina at patentere i EU, fordi der er økonomiske fordele i systemet.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12-13 (27.05.2022)

Josephine rådgiver EU-parlamentariker i Bruxelles
I fredagens Berlingske kan man læse et mini-portræt af Josephine Daniel Hansen. Hun er 30 år gammel og er rådgiver for europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard (V). Hun har blandt andet rådgivet Løkkegaard, da han var hovedordfører på opdateringen af EUs direktiv om cybersikkerhed. Hun sørgede ifølge Løkkegaard for, at virksomheder får 72 frem for 24 timer til at rapportere et cyberangreb. Ændringen nedsætter mængden af bureaukrati, mener EU-parlamentarikeren. "Josephine er diplomat af natur, men har omvendt et skarpt blik og kan uden besvær skære en politisk problemstilling ned til sin mest kondenserede teoretiske eller filosofiske kerne, hvilket letter min politiske stillingtagen," siger Løkkegaard, som har anbefalet hende til Talent 100-kåringen.
Berlingske, s. 24 (27.05.2022)

Schröder trækker sig fra russiske gas-poster efter massiv kritik
I Jyllands-Posten fredag kan man læse, at tidligere tysk kansler Gerhard Schröder efter massiv kritik har droppet lukrative jobs for hans ven Vladimir Putin. Han har dermed trukket sig fra hovedparten af sine russiske gasforretninger, men han beholder dog to mindre poster i de omstridte Nordstream-selskaber. Europa-Parlamentet overvejer at sætte ham på sanktionslisten mod Rusland og dermed ligestille ham med russiske oligarker, hvilket ville betyde, at hans personlige formue ville blive indefrosset. Schröder har sat et hold advokater på at efterprøve afgørelsen juridisk.
Jyllands-Posten, fredag, s. 14 (27.05.2022)

Interne anliggender

Skatteministeriet - statens evige problembarn
I Kroniken i Politiken skriver Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, blandt andet: "Staten har et stort problem. Det hedder Skatteministeriet. Problemet er ikke nyt. Og selv om det i høj grad er selvskabt, er det ikke nemt at løse. Det har ellers ikke skortet på opmærksomhed. Senest har en ekspertgruppe under Merete Eldrups ledelse afleveret sine 'Anbefalinger til en flerårsaftale for skattevæsenet'. Det er titlen på gruppens rapport, som nu er undervejs til politikerne i Folketinget. Rapporten har stort set ingen opmærksomhed fået. Det vil vi råde bod på. For rapporten er en påmindelse om, at staten har et problem med Skatteministeriet, som ingen indtil nu har formået at løse. [...] På den ene side kritiserer ekspertudvalget Skatteministeriet for i flere tilfælde at have valgt en for ambitiøs tilgang til, hvordan lovgivningsinitiativer har skullet it-understøttes. På den anden side lægger ekspertudvalget op til, at der etableres processer, som understøtter, at lovgivningen bliver mere enkel og digitaliseringsklar. Især EU-lovgivningen giver tilsyneladende Skatteministeriet problemer, og her anbefaler ekspertudvalget blandt andet, at »det bør søges, at kompleksiteten i ny EU-lovgivning i videst muligt omfang begrænses med henblik på, at implementeringen bliver så håndterbar som muligt«. Det er et fromt mål, men politisk alt andet end enkelt. For hvordan står det egentlig til i de 26 andre EU-lande? Og giver 27 parallelle systemer ikke nogle sammenligningsmuligheder, som ekspertgruppen kunne have benyttet sig af, hvis den ville grave dybere i såvel problemer som løsningsmuligheder? For det gode spørgsmål er for det første, hvorfor og hvordan skattevæsenerne i de andre EU-lande tilsyneladende godt kan implementere EU-lovgivning. For det andet om EU-kortet blot er kastet som en form for ansvarsfraskrivning."
Politiken, torsdag, s. 7-8 (27.05.2022)

Klima

Bred koalition af EU-parlamentarikere protesterer over grønstempling af gas og atomkraft
Altinget har set et læk af en officiel indsigelse, hvor Europaparlamentsmedlemmer fra venstre til højre opfordrer EU-Kommissionen til at forkaste sit forslag om at kategorisere investeringer i naturgas og atomkraft som grønne. Europa-Parlamentet skal i juli tage stilling til, om naturgas og atomkraft skal inkluderes på EU's liste over bæredygtige investeringer, den såkaldte grønne taksonomi.
Altinget, onsdag (27.05.2022)

Havbunden støvsuges for sand og grus
Oven på en heftig debat om Lynetteholm har regeringen indbudt til forhandlinger om strammere krav for dumpning, men med den skadelige sandsugning, som fjerner alt liv fra havbunden, forholder det sig lige omvendt, skriver Politiken torsdag. Den havplan, som regeringen har sendt til EU og nu forhandler med Folketinget om, mangedobler de områder, hvor millioner af kubikmeter sand kan suges op fra havbunden og det kritiserer både grønne organisationer og fiskere, for meget værdifuld havbund går tabt. Præsident Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, kalder dagens råstofindvinding "fuldstændig uhørt og helt uacceptabel", men Søren Evald Jensen, formand for havudvalget i brancheforeningen Danske Råstoffer, er ikke enig. "Vi udnytter de områder, vi er i, optimalt i dag. De er langt mindre end for ti år siden. Vi skærer arealer væk, hvis der for eksempel bliver fundet et stenrev," siger han. Miljøminister Lea Wermelin vil ikke svare direkte på, om hun vil gribe ind over for råstofindvinding, men henviser i stedet til forhandlingerne om havplanen. "Vores klode kan ikke holde til det forbrug, vi har i dag. Det en bunden opgave at bruge færre ressourcer og genanvende mere af det, vi allerede har gravet op," siger hun i en skriftlig kommentar.
Politiken, torsdag, s. 1, 4 (27.05.2022)

Udfordringer står i kø efter grønt gennembrud
I en kronik i Børsen fredag skriver Sigurd Schmidt, tidl. særlig rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske repræsentant og stifter af Institute for Research and Innovation Studies, blandt andet: "North-Sea Wind Summit i Esbjerg var et gennembrud for grønt regionalt samarbejde: en markering af, at Nordeuropa er klar til at tage de nødvendige skridt for at støtte klimaet, gennemføre den grønne omstilling og begrænse Ruslands politiske og økonomiske muligheder for at operere mod den demokratiske verdensorden. I forhold til EU og brint har de strategiske muligheder for udbygning af ren energi og bæredygtighed været kendt et stykke tid. Regeringens “Danmark kan mere 2 “-strategi er meget positivt, men ambitionerne skal effektueres. [...] EU-Kommissionen har sat et mål for, hvor stort et europæisk marked vi kan forvente - det marked har man netop fordoblet. For at opnå et mål på 80 GW ren brint etablerede man for to år siden rundborde i den Europæiske Alliance for Ren Brint. Brintmarked fordoblet Kaster vi et blik på EU-Kommissionens beregninger, fremgår det, at der er behov for handling for at realisere målet om 20 mio. ton brint. Halvdelen forventes produceret i EU, den resterende del ved import. De 20 mio. ton brint vil spare EU de kommende fem år med, hvad der svarer til, 25-50 mia. kubikmeter på regnskabet med Rusland. Implikationerne af det seneste klimaudspil fra EU-Kommissionen er, at der behøves astronomiske 240-400 GW havvind i 2030."
Børsen, fredag, s. 46-47 (27.05.2022)

Retlige anliggender

Logningsregler skal ændres efter EU-dom
I en pressemeddelelse skriver Justitsministeriet ifølge flere af torsdagens aviser, at efter at EU-Domstolen 5. april i år har afsagt en dom om de irske logningsregler, er der behov for at ændre de danske regler om myndigheders adgang til at indhente loggede teleoplysninger, så de bliver i overensstemmelse med EU-ret. "Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen gerne havde set, at EU-Domstolen var kommet frem til et andet resultat," udtaler justitsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen og han vil efter sommerferien fremsætte et nyt lovforslag. Jyllands-Posten skriver, at regeringen ikke er parate til helt at opgive brugen af logningsoplysninger i sager om grov kriminalitet. Det skal fremover ske via såkaldt "målrettet logning" i stedet for den ulovlige generelle og udifferentierede logning. Teleindustrien har oplyst, at teleudbyderne ikke kun registrerer og opbevarer data om brugernes telefoner pga. den nu lovstridige logningspligt, men også for eksempelvis at kunne rette fejl. Disse fejlretningsdata gemmes kun f.eks. 14 dage, men der er andre data som opbevares i længere tid og dét lægger regeringen op til at udnytte. Denne praksis vil dog indebære en procesrisiko, hvor EU-Domstolen også hælder denne mulighed ned ad brættet.
Politiken, torsdag, s. 2; Berlingske, torsdag, s. 15; Jyllands-Posten, torsdag, s. 12 (27.05.2022)

Sikkerhedspolitik

"Skræmmende” spionvåben får Folketinget til at øge beskyttelsen
I Indblik i Jyllands-Posten torsdag skriver Marie Louise Albers, international korrespondent og Martin Kaae, Jyllands-Postens korrespondent, blandt andet: "Danske medlemmer af Folketinget skal beskyttes mod overvågningsprogrammet Pegasus, der er blevet brugt til spionage mod en række europæiske toppolitikere. "Folketinget er bekendt med Pegasus, og vi har anskaffet software til at scanne for, om Pegasus har inficeret telefoner. Vi sikrer desuden, at vores telefoner løbende opdateres til nyeste version," skriver it-chefen i Folketingets Administration, Johanne Albjerg, i en mail. Folketinget ønsker ikke at oplyse, hvor mange politikere der får undersøgt deres telefoner, eller om der er blevet konstateret angreb. [...] Med anskaffelsen af anti-Pegasus-software tager Folketinget et skridt i samme retning, som Europa-Parlamentet i Bruxelles. Også her bliver politikernes telefoner nu screenet for spionprogrammet. "Europa-Parlamentet har indført en ny service, hvor medlemmerne kan få gennemgået deres mobiltelefoner og undersøgt, om de har Pegasus-spionsystemet installeret," oplyser parlamentet til Jyllands-Posten. [...] Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, blev ifølge medierne også overvåget af Pegasus i sit tidligere job som premierminister i Belgien. Og i Polen og Ungarn er Pegasus fundet på telefonerne hos oppositionspolitikere, kritiske journalister og juridiske rådgivere til den politiske opposition. [...] Da Pegasus officielt kun sælges til statslige aktører, har afdækningen af misbruget foreløbig fået en række medlemmer af Europa-Parlamentet til at rejse tvivl om, hvorvidt myndigheder i EU-landene overhovedet kan undersøge sagerne - i lyset af, at de potentielt skal undersøge sig selv. Derfor har parlamentet nu nedsat sin egen undersøgelsesgruppe."
Jyllands-Posten, torsdag, s. 1, 14-15 (27.05.2022)

Dansk krigsskib sejlede med i EU-samarbejde mod pirater
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde et klart argument for at fjerne forbeholdet under DR's partilederdebat og det var, at Danmark kan hjælpe med at bekæmpe pirater, skriver Jyllands-Posten fredag. "Lad os dog beskytte danske søfolk sammen med andre EU-lande. Hvorfor er det, vi ikke må være med i det?" sagde han. Men det danske krigsskib Esben Snare har allerede sejlet med i EU-samarbejde mod pirater. "Det understreger, at vi godt kan samarbejde med de andre EU-lande mod f.eks. pirateri, selv om vi har et forbehold," siger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. I en mail skriver Forsvarsministeriet, at kommandoen over skibet forblev dansk, og at det ikke var udsendt "som led i en EU-indsats", men bekræfter samtidig, at "under indsættelsen i Guineabugten koordinerede Forsvaret dog indsatsen bl.a. i regi af EU's koordinerede maritime tilstedeværelse (forkortet CMP)." CMP-samarbejdet i Guineabugten er EU's første af den art og det er juridisk konstrueret, så det ikke kolliderer med det danske forsvarsforbehold og det kan aktiveres i hele verden. Fra Katja Lindskov Jacobsen, forsker i maritime sikkerhedsproblematikker ved Københavns Universitet, lyder det: "CMP gør det muligt for EU-landene at koordinere, hvad de enkelte lande eksempelvis er afsted med, og hvornår de er afsted. Det har også en værdi for landene i regionen, at de kun skal række ud til et kontor i Bruxelles, i stedet for at de skal have fat i alle de lande, der har skibe i området," siger hun og understreger, at CMP ikke er en egentlig militærmission. Det har ikke været muligt at få et interview med Jakob Ellemann-Jensen, men han skriver i en mail, at "Danmark sendte Esbern Snare afsted på egen hånd i Guineabugten. Der er en koordination med andre europæiske skibe i farvandet dernede, men der er ingen fælles kommando eller fælles EU-mission med operative kapaciteter". "Jeg mener, at det er bedre, hvis den type missioner kan foregå under en fælles kommando, som vi gør det ved Afrikas horn, hvor EU-missionen Atalanta bekæmper pirater. Dog uden dansk deltagelse på grund af forbeholdet," skriver Ellemann.
Jyllands-Posten, fredag, s. 12 (27.05.2022)

Det kan koste Europa dyrt at satse på russisk nederlag frem for at forhandle fred
I en kronik i fredagens Berlingske skriver Gunnar Olesen, cand.scient.pol. og international rådgiver, blandt andet: "USA og det meste af Europa står sammen om militær hjælp til Ukraine omfattende sanktioner mod Rusland, fordømmelse af Putin og om ikke at tale om forhandlet fred. 'Minsk-fredsforhandlinger' baseret på blandt andet en grad af lokalt selvstyre i Ukraine og med tysk og fransk deltagelse er glemt. Man synes alene at satse på et russisk militært nederlag med formodet regimeskift i Moskva til følge. [...] Sverige og Finland vil ind i NATO på et tidspunkt, hvor et svækket Rusland har hænderne fulde. Næppe fordi de for alvor tror, at et russisk angreb forestår, snarere fordi det er nu, de tør. Trods al tale om Putins utilregnelighed tror ingen tilsyneladende på, at russiske A-våben vil blive brugt. [...] Der tales mere om NATO end om USA i forhold til Ukraine-krigen. Men ud over at være førende NATO-land har USA sin egen agenda for verden, som blandt andet førte til omfattende, om end ikke særlig succesrige, krige i Asien - Korea, Vietnam, Afghanistan og Irak - hvor man i to sidste tilfælde fik NATO-støtte. Ukraine har givet USA mulighed for at samle førhen fodslæbende NATO-lande under sit lederskab og få dem til at opruste. Det neutrale, prestigerige Sverige er i den sammenhæng et trofæ. [...] Bidens regering går hårdt til både Rusland og Kina på samme tid, med erklæret vilje til at udnytte muligheden for at gøre Rusland til en andenrangs magt. Overordnet ser man formentlig Rusland som en væbnet arm inden for en ny 'østblok' under Kinas ledelse. [...] Udover russiske A-våben er svagheder ved USAs globale strategi, at den ikke tager hensyn til den kendsgerning, at Rusland besidder en stor af verdens energi- og fødevareressourcer, til Europas energibehov og naboskab med de for USA mindre interessante Afrika og Mellemøsten eller til den globale klimaudfordring. [...] Ved at bevise sin evne til at sætte Rusland på plads uden for det gode selskab, vil det nye NATO således samtidig pådrage Europa problemer, som ikke indgår i USAs kalkule. Hvis NATO fortsætter med at hjælpe USA med at inddæmme Kina, kan Vesten måske vinde en strategisk sejr over 'Asien' i det store, globale spil, men på bekostning af verdens økonomi og sikkerhed, ulandenes fattige og nødvendigt klimasamarbejde."
Berlingske, fredag, s. 32-33 (27.05.2022)

Interview med Jens Stoltenberg: EU's forsvarssamarbejde kan styrke Europa og Nato
Altinget bringer et interview med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, som mener, at EU's forsvarssamarbejde kan adressere problemer, som Nato har påpeget i årevis. "Nato's styrke har været baseret på vores teknologiske forspring. At vi har mere avancerede systemer end nogen anden potentiel modstander. Men selvfølgelig, hvis vi laver videnskabeligt samarbejde, som virker til bare at være civilt og fredeligt, men vi deler nogle af de mest nødvendige teknologier, som kunstig intelligens, kvantedatabehandling og autonome systemer, med potentielle modstandere, så giver vi dem værktøjerne til at true os," siger han fra Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, hvortil han har inviteret en lille gruppe europæiske journalister. Stoltenberg har altid været globaliseringsvenlig og frihandelsentusiastisk, men nu er hans holdning, at den slags åbenhed over for verdens mere problematiske styrer har resulteret i en lidt for lemfældig tilgang til netop sådan noget som teknologioverførsel, energiafhængighed og villighed til at lade for eksempel kineserne sætte sig på 5G-netværk, havne og lufthavne. Han peger mod øst som det mest akutte eksempel, hvor EU-landene lige nu desperat forsøger at gøre sig fri af russisk olie og gas. "Jeg tror, alle vores europæiske allierede har indset, at det har gjort dem sårbare at have så enorm en andel af deres energi til at komme fra Rusland," siger han.
Altinget, fredag (27.05.2022)

NATO støtter tyrkisk protest
I Informations leder fredag kan man blandt andet læse: "Onsdag ankom delegationer fra Sverige og Finland til den tyrkiske hovedstad med det formål at forhandle en aftale på plads, der sikrer Tyrkiets opbakning til de to landes ansøgninger om NATO-medlemskab. [...] Tyrkiet har opstillet fem hårde betingelser for at sige ja til de to landes NATO-indlemmelse: Ophør af politisk støtte til terrorisme, ophævelse af sanktioner og embargo på våbeneksport, ophør af 'terrorfinansiering' og udlevering af personer, Tyrkiet anser for at være terrorister. [...] Præsident Erdogan har endvidere brokket sig højlydt over, at det svenske parlament 'huser terrorister', hvormed han mener den persiskfødte kurder, Amineh Kakabaveh, som Tyrkiet kræver udleveret som PKK-medlem. [...] Kakabaveh leverede i 2021 det afgørende mandat til flertallet bag socialdemokraten Magdalena Anderssons regering, og hendes pris for støtten var et løfte om fortsat politisk og økonomisk støtte til den syriskkurdiske Rojava-enklave, der ledes af det kurdiske parti PYD med YPG som militær arm og i realiteten er den syriske filial af tyrkiske PKK, der er på EU's terrorliste. [...] Noget må der ske alene af den grund, at institutionen NATO i skikkelse af generalsekretær Stoltenberg anerkender Tyrkiets krav og tirsdag pressede de to ansøgerlande med en erklæring om, at Tyrkiet er 'en vigtig allieret, der mere end noget andet NATO-medlem har været offer for terrorisme'."
Information, fredag, s. 2 (27.05.2022)

Tysk historiker forstår, hvorfor Østeuropa ser på Tyskland med stor skepsis i dag
Kristeligt Dagblad bringer et interview med den tyske historiker og Østeuropa-ekspert, Jan C. Behrends. Han mener, at Tyskland aldrig har udviklet et stærkt frihedsbegreb og derfor har landets regeringer i årtier overhørt faren fra Putins Rusland, som nu er fatal for hele Europa. "Det er ikke mærkeligt, at man øst for vore grænser begynder at betragte os som en meget risikabel partner. Selvom vi er et stort og rigt land, kan vi ikke garantere den europæiske sikkerhed, fordi vores militære kapacitet er så ringe. Det bliver en af Scholz-regeringens største opgaver at sørge for, at Tyskland kan bidrage til at garantere den europæiske sikkerhed, sådan som Willy Brandt gjorde det,” siger han og fortsætter: ”Scholz har ikke kommunikeret sin politik særligt heldigt, og hans regering har mistet lidt anseelse. Men Scholz forsøger at gøre to ting: At være en god allieret i Nato og en acceptabel allieret i Ukraine og at forhindre det store brud i SPD. Der er mange politikere i det tyske socialdemokrati, som har dyrket et tæt forhold til Rusland, og som frygter for deres karriere. Hvis man ser på det på den måde, har Scholz måske ikke handlet så dårligt, som mange mener.”
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 6 (27.05.2022)

Ukraine kritiserer Nato
Onsdag kritiserede den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, Nato, på Verdens Økonomiske Forum i Davos i Schweiz, skriver Jyllands-Posten torsdag. "Nato som en alliance, som en institution, er røget helt ud på sidelinjen og gør bogstaveligt talt ingenting," sagde Kuleba, som samtidig havde ros til EU for at have truffet "revolutionære" beslutninger for at støtte Kyiv.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 18 (27.05.2022)

Udenrigspolitik

EU med ny indsats mod oligarkers aktiver
På et pressemøde i Bruxelles i går fastslog EU-kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders, at EU-Kommissionen vil lukke hullerne i forhold til de eksisterende sanktioner med to nye forslag, skriver Berlingske og Jyllands-Posten torsdag. Konkret foreslår EU-Kommissionen at tilføje omgåelse af sanktioner til listen over strafbare handlinger i EU, samt at gøre det muligt at konfiskere indtægt fra omgåelse af sanktioner.
Berlingske, torsdag, s. 15; Jyllands-Posten, torsdag, s. 18 (27.05.2022)

Fælles europæisk modsvar til Gazprom-krav smuldrer
Berlingske skriver fredag, at Rusland lukkede for gassen til Finland lørdag og at kravet fra Putin om, at Ørsted skal betale for gas i rubler hastigt nærmer sig. Bulgarien, Finland og Polen har allerede nægtet at betale for gassen i rubler, hvilket har resulteret i, at der er blevet lukket for russisk gas til landene. I alle tre tilfælde er der dog tale om lande, som ikke var eller er voldsomt afhængige af netop den russiske gas. Dog er sagen en anden, når det kommer til andre europæiske lande, hvor afhængigheden er meget større. Lande, som derfor også sender langt flere gaspenge til Rusland, hvilket udgør en vigtig finansieringskilde til at holde Vladimir Putins krigsmaskine kørende i invasionen af Ukraine. I Danmark står Mads Nipper i spidsen for Ørsted. Han skal på tirsdag svare på, om man vil efterleve kravet om betaling i rubler. Som administrerende direktør har Mads Nipper dog allerede flere gange slået fast, at Gazprom kan glemme alt om at se rubler fra Ørsted. "Vi har ingen intention om at betale i rubler. Det kommer vi ikke til, og vi vil heller ikke oprette rubelkonti hos Gazprombank. Der sætter vi en hård grænse," sagde han i april. Han har, sammen med bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen, efterspurgt en kraftig fælleseuropæisk respons på kravet fra Rusland. Selvom EU-Kommissionen har frarådet de europæiske energiselskaber i at betale i rubler, er der tilsyneladende ikke bred enighed. Ifølge Reuters har EU-Kommissionen i en skriftlig vejledning ikke direkte sagt, at det vil udgøre et sanktionsbrud at efterleve det russiske krav. Både Tyskland og Italien har givet tilladelse til, at man må benytte sig af flere konti i Gazprombank, uden at man anser det som brud på EU-sanktionerne. Altså reelt givet sine energiselskaber grønt lys til at efterleve det russiske krav.
Berlingske, fredag, s. 8 (27.05.2022)

Ruslands ambassadør: Danmark begår en alvorlig fejl i Ukraine
Berlingske bringer torsdag et interview med Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin. Hans budskab er, at det ikke kun er danskerne og Vesten, der har mistet enhver tillid til Rusland - Rusland har også mistet enhver tillid til Vesten. "At genopbygge den gensidige tillid bliver meget, meget smertefuldt. Det vil tage rigtig lang tid. Og hvis det overhovedet kan lade sig gøre, bliver det skridt for skridt - virkelig små skridt," siger Vladimir Barbin. Ambassadøren er stadig systemets mand og tilsyneladende tror han stadig på den russiske fortælling om, at Ukraine er gennemsyret af nazistiske ideer. Han mener, at store magter som Kina, EU, USA, Rusland og andre vil være nødt til at finde en ny sikkerhedspolitisk balance for at genskabe en stabil verdensorden, men han vil ikke svare på, om det var en fejl at gå ind i Ukraine, for det er for tidligt at vide. "Først når det hele er ovre i Ukraine, kan vi upartisk vurdere, hvad resultatet blev for Ruslands sikkerhed, " siger han og fortsætter: "Det virker som om, at alle kun taler til deres eget publikum. De beskriver udviklingen i Ukraine som om, at Ukraine uundgåeligt vil vinde. Det, mener jeg, er en kæmpe illusion."
Berlingske, torsdag, s. 12 (27.05.2022)

Vesten overvejer at bryde Ruslands blokade mod Ukraines korneksport
Mens Vesten diskuterer muligheden for at etablere en koalition af villige flådenationer for at bryde russernes Sortehavsblokade mod Ukraines fødevareeksport, bruger russerne selv ruten til at sejle tonsvis af stjålent korn fra besatte områder ud for at sælge det på verdensmarkedet, skriver Jyllands-Posten torsdag. Litauen har foreslået at sende krigsskibe til Sortehavet for at eskortere fragtskibe fra Ukraine og bryde den russiske blokade og ifølge the Guardian taler briterne med andre lande om forslaget. Forslaget finder også et sympatisk øre hos flere danske partier, herunder Venstre, men Venstre ønsker dog først at diskutere risikoen. "Hvis flådekonvojerne kommer under beskydning fra russiske krigsskibe i Sortehavet, kan det få uoverskuelige konsekvenser, fordi det potentielt kan betyde, at vestlige styrker kommer i væbnet konflikt med russiske styrker," siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) og tilføjer: "Men jeg forstår idéen, og idéen er god. " Han vil tage emnet op i Udenrigspolitisk Nævn på et møde i næste uge. Onsdag lød det fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, at han er i intens kontakt med både Rusland, Ukraine, Tyrkiet, USA og EU for at finde en løsning på den krise, som kan føre til en årelang, verdensomspændende fødevarekrise.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 18 (27.05.2022)