EU i dagens aviser fredag den 28. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europa står overfor store udfordringer: USA’s indflydelse, militær oprustning og fremtidige relationer med Rusland
Ifølge en artikel fra Politiken har USA's eksport af gas og våben til Europa oplevet en betydelig stigning siden krigen i Ukraine begyndte. EU's afhængighed af amerikansk gas og våben er vokset, hvilket har gavnet USA økonomisk. Cullen Hendrix fra Peterson Institute for International Economics bemærker, at "det vil betyde et boom i forsvarsindustrien." EU's skift fra russisk til amerikansk gas har været en "win-win-situation," ifølge chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank, hvilket har styrket USA's energisektor. Ifølge en artikel fra Børsen er Europa militært stærkere end Rusland, men Putins målrettede investeringer i krigsøkonomien udgør en trussel. EU's økonomi er ti gange større end Ruslands, men det er ingen garanti mod russisk oprustning. "2025 bliver det sidste år, hvor Rusland kan trække på sine enorme lagre af konventionelle våben," skriver Pavel Luzon fra Center for European Policy Analysis. EU's og Natos kapabiliteter kan afskrække Rusland, men spørgsmålet er, om de europæiske lande kan forsvare sig uden amerikansk hjælp. En artikel i Børsen diskuterer Ruslands militære oprustning trods en svag økonomi sammenlignet med EU. EU's økonomi er ti gange større end Ruslands, men det garanterer ikke sejr i en potentiel konflikt. EU's militære kapaciteter er betydelige, men spørgsmålet er, om de kan afskrække Rusland. James Hackett fra IISS bemærker, at "Ruslands vigtigste flådeformation, Nordflåden, har nærmest været uberørt af konflikten." EU's udfordring er at opretholde politisk fokus og betalingsvillighed for at styrke forsvaret. Ifølge Ekstra Bladet tyder det på, at forholdet mellem EU og USA kan være truet under Trump. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, bemærker, at Trumps udtalelser har skadet forholdet til EU. Han siger: "Det er jo helt vildt, at USA stemmer mod EU og i stedet stemmer sammen med Rusland, Belarus og Nordkorea." Splidsboel antyder, at Trump kan forsøge at nedbryde EU, da han mener, at EU er skabt for at skade USA økonomisk. Europas fremtidige samarbejde med USA er derfor usikkert. Ifølge Børsen mener den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Europa står i en alvorlig tid, men han er optimistisk omkring USA's fortsatte støtte til NATO. Han understreger, at Europa skal opruste og ikke kan stole på en fransk/britisk atomparaply. Troels Lund Poulsen siger: "Jeg kan ikke se, hvorfor USA skulle efterlade Europa alene." Han understreger vigtigheden af, at Ukraine er med i forhandlinger om våbenhvile og fredsaftaler, og støtter Ukraines optagelse i NATO. Europa skal forberede sig på krig, mener han. En artikel i Børsen diskuterer en ny aftale mellem USA og Ukraine om kritiske mineraler. EU har også en liste over kritiske mineraler, og disse spiller en vigtig rolle i den grønne industri. Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, er det uklart, hvor meget USA får ud af aftalen, og han siger: "Ingen af parterne får tilsyneladende ret meget ud af det, i forhold til hvad de hver især havde håbet." Aftalen er en del af en større politisk strategi, hvor Trump forsøger at forbedre forholdet til Rusland.

I en kronik i Jyllands-Posten argumenterer Hugo Gaarden for, at Europa skal frigøre sig fra USA's sikkerhedsindflydelse, især i lyset af Donald Trumps politik over for Ukraine og Rusland. Den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, udtaler: "Europa skal være uafhængig af USA." Dette understreger behovet for, at EU-landene tager skæbnen i egne hænder, som Angela Merkel tidligere har udtrykt. Der foreslås en styrkelse af EU's forsvarskapacitet, herunder en fælleseuropæisk forsvarsledelse og muligvis et selvstændigt europæisk atomvåben baseret på franske og britiske kapaciteter. Europa må tage ansvar for sin egen sikkerhed og fremtid.

Per Øhrgaard, i en refleksion i Kristeligt Dagblad, argumenterer for, at Europa bør overveje en mere nuanceret tilgang til Rusland i stedet for at betragte landet som en permanent fjende. Han kritiserer den nye forsvarsaftale mellem Danmark og USA, der indebærer amerikanske baser i Danmark, og advarer mod, at Danmark kan ende i en "Viktor Orbán-rolle" i forhold til EU. Øhrgaard fremhæver, at "der kan ikke skabes fred i Europa mod Rusland, men kun med Rusland," som Olaf Scholz sagde. Han foreslår, at Europa bør søge dialog med Rusland for at undgå unødvendig oprustning og i stedet fokusere på samarbejde, der kan gavne både Europa og Rusland.

Kilder: Politiken, fredag, s. 1,4; Børsen, torsdag, fredag, s. 18-19, 20-21, 22-23; Ekstra Bladet, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 27; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trumps trusler om told skaber bekymring for EU’s økonomi
Jyllands-Posten skriver, at Donald Trumps trusler om 25% told på europæiske biler og varer kan få store konsekvenser for EU's virksomheder. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, vurderer, at "det kan få en meget, meget stor betydning for den enkelte virksomhed." EU's økonomi vil ikke kollapse, men virksomheder vil få svært ved at konkurrere globalt. Dansk Erhverv og Dansk Industri ser truslerne som en eskalering af handelskonflikten, og nogle virksomheder overvejer at flytte produktion til USA for at undgå told. Truslerne har skabt spændinger mellem USA og EU. Trump hævder, at "Den Europæiske Union blev dannet for at røvrende USA", men EU har svaret, at de vil "reagere fast og øjeblikkeligt på enhver uretfærdig barriere mod fri og fair handel". EU er USA's største handelspartner, og en sådan told kan få store økonomiske konsekvenser. Emmanuel Macron har udtrykt håb om at overbevise Trump om at undgå en handelskrig. En artikel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan Donald Trumps administration har intensiveret fjendtlighederne mod EU, hvilket har skabt bekymring blandt europæiske ledere. Trump har truet med handelskrig og beskyldt EU for at "snyde USA". EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har ikke haft betydelig kontakt med Trump, hvilket understreger den diplomatiske afstand. Nathalie Tocci udtaler: "Der er ingen tvivl om, at målet er at ødelægge Europa, begyndende med Ukraine." Et EU-topmøde er planlagt for at adressere situationen. Ifølge en artikel fra Ekstra Bladet mener Trump, at toldsatserne vil fremme køb af amerikansk-producerede varer. Dette skridt kommer i kølvandet på lignende toldsatser mod Mexico, Canada og Kina.

Thomas Thygesen skriver i en  økonomisk kommentar i Børsen om præsident Trumps første måned i embedet og bemærker, at hans aggressive udmeldinger endnu ikke er blevet til handling. Investorerne er skeptiske og antager, at Trump er en "ansvarlig populist". Thygesen påpeger, at Trumps politik har skabt politisk handlekraft i EU, hvilket har styrket europæiske aktier. "Handelskrigen er 'suspenderet'", og EU har undgået de frygtede toldsatser, hvilket har givet en positiv effekt på væksten. Dog advarer Thygesen om, at en mulig handelskrig kan ændre den nuværende optimisme, især hvis Trump hæver toldsatserne markant.

I en analyse i Berlingske diskuterer Ulrik Bie  de omfattende konsekvenser af Donald Trumps genvalg som præsident for USA, med særligt fokus på Europa og EU. Trumps aggressive handelsstrategier, herunder mulige straftold på EU, udfordrer de transatlantiske relationer og skaber en "brændende platform" for EU til at genoverveje sin struktur og funktion. Bie bemærker, at "Donald Trump har leveret den ene bredside efter den anden mod Europa," hvilket har skabt både vrede og mulighed for forandring i Bruxelles. Trumps handlinger har også destabiliseret økonomier som Tysklands og skabt usikkerhed omkring Brexit i Storbritannien.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 10-11, 16-17; Børsen, torsdag, fredag, s. 38; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Berlingske, torsdag

Konkurrence: EU vil lempe krav til bæredygtighedsrapportering
Ifølge Jyllands-Posten foreslår EU-Kommissionen at fjerne store dele af kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering, hvilket vil fritage tusindvis af virksomheder. EU-kommissær Valdis Dombrovskis udtaler: "Det er blevet en alt for stor byrde for virksomhederne." Kommissionen vil hæve grænsen for rapporteringspligt til virksomheder med over 1.000 ansatte, hvilket vil reducere antallet af berørte danske virksomheder betydeligt. Ændringerne møder både lettelse og bekymring, da de kan påvirke den grønne omstilling og investeringer i bæredygtighed. EU-Kommissionen har lanceret en ny strategi, Clean Industry Deal, for at styrke Europas konkurrenceevne mod USA og Kina. Initiativet fokuserer på grønne teknologier og lavere energipriser. Teresa Ribera, næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Vi er nødt til at investere nu, for fremtiden starter i dag." Planen modtages positivt i dansk erhvervsliv, men der er bekymringer om statsstøtte og favorisering af europæiske produkter. Forhandlinger med Europa-Parlamentet og medlemslandene er næste skridt.

En leder i Politiken skriver, at Danmark og EU er i front i klimakampen, hvor Danmark er på vej til at opfylde 2030-målet om 70% reduktion af drivhusgasudledning. EU-Kommissionen har fremlagt Clean Industrial Deal, der skal omsættes til lovgivning for at fremme grøn omstilling og skabe et  mere konkurrenceedygtigt EU. "Som Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne understregede, er det afgørende, at vi får gang i væksten, ellers mister vi og vores værdier indfyl delse globalt, herunder også med hensyn til den grønne omstilling", står det.

Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på Altinget.dk, analyserer EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens nye kurs mod afregulering af grønne regler. Forslaget, kendt som omnibuspakken, vil lempe fire nyligt vedtagne bæredygtighedslove, som nu anses for byrdefulde. Demonstranter, herunder Marion Lupin fra European Coalition for Corporate Justice, kritiserer, at "når virksomhederne siger 'hop', svarer Kommissionen 'hvor højt?'. Det vil vi ikke finde os i." Valdis Dombrovskis, EU's økonomi- og produktivitetskommissær, forsvarer forslaget ved at sige, at EU ikke kan konkurrere globalt med "én hånd bundet bag på ryggen." Forslaget skaber usikkerhed for virksomheder, der allerede har investeret i at opfylde de oprindelige krav.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 14-15; Politiken, fredag, s. 1; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Öcalan opfordrer PKK til at opløse sig og afslutte 40 års konflikt
Politiken skriver, at Abdullah Öcalan, grundlægger af PKK, har opfordret gruppen til at opløse sig selv og aflevere våbnene, hvilket kan markere afslutningen på en 40-årig konflikt med Tyrkiet. PKK er på EU's terrorliste. Öcalan udtalte: "Jeg anmoder om, at våbnene lægges, og jeg tager det historiske ansvar." Eksperter mener, at dette kan være et første skridt mod fred, men understreger, at processen vil tage tid. Tyrkiets præsident Erdogan kan have politiske motiver for at støtte en aftale, da han har brug for kurdiske stemmer til fremtidige valg. Ifølge Reuters udtaler Öcalan, der har været fængslet i Tyrkiet siden 1999: "Alle væbnede grupper skal lægge våbnene ned, og PKK skal opløse sig selv." Hvis Öcalans opfordring følges, kan det potentielt afslutte en mangeårig konflikt i det sydøstlige Tyrkiet og påvirke regionen, herunder Syrien og Irak.

Kilder: B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, fredag, s. 9

Klima: Danmark på rette klimakurs, men elpriser skaber usikkerhed
Weekendavisen skriver, at Klimarådets Statusrapport 2025 vurderer, at Danmark er på rette kurs mod at opfylde sine klimamål, men rapporten undlader at diskutere udfordringer som ubalance i elmarkedet og høje elpriser i EU. EU-Kommissionen har sat et mål om 90% reduktion i CO₂-udledning i 2040. Den danske EU-kommissær Dan Jørgensen præsenterede en plan om at investere 800 milliarder kroner i vedvarende energi og lovede, at det vil føre til "et mærkbart og meget markant" fald i energipriserne. Ifølge Jyllands-Posten møder planen både ros og kritik. Planen inkluderer elkøbsaftaler, der skal sikre lavere energipriser, men eksperter advarer om, at de kan føre til højere omkostninger. Den Europæiske Investeringsbank vil stille garantier for at støtte disse aftaler. Dan Jørgensen udtaler: "Det vil være med til at få priserne ned og få gang i markederne på kort sigt." Dansk Erhverv og Green Power Denmark er skeptiske over for gasprisloft, da det kan skade forsyningssikkerheden.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 7; Jyllands-Posten, fredag, s. 13

Interne anliggender: Midten bevarer magten i Østrig og afviser FPÖ
I analysen "Midten er igen ved magten i Østrig" beskriver Niels Ivar Larsen, hvordan et trepartisamarbejde mellem ÖVP, SPÖ og NEOS har forhindret en højreradikal kansler i Østrig. Christian Stocker fra ÖVP forventes at blive kansler, mens Andreas Babler og Beate Meinl-Reisinger får vigtige poster. Herbert Kickl fra FPÖ, der havde stor vælgeropbakning, endte uden indflydelse på grund af sin kompromisløse tilgang. "I tider med store udfordringer har Østrig altid fået sin styrke fra konsensus mellem konstruktive kræfter," står der i midterblokkens program. Den nye regering søger at balancere mellem strammere asylforanstaltninger og konsensus, mens den afviser FPÖ's radikalisme. Artiklen i Jyllands-Posten diskuterer Østrigs tradition for brede koalitionsregeringer, som adskiller sig fra Tyskland og Danmark. Østrigs historie med sådanne regeringer skyldes blandt andet ønsket om at holde højre-nationalistiske partier ude og landets neutralitetspolitik under Den Kolde Krig. Artiklen nævner også Belgien, der har en lignende tradition, men af andre årsager. "Belgien var nemlig lige fra begyndelsen med i både NATO og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab," hvilket har påvirket landets politiske struktur.

Kilder: Information, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Udenrigspolitik: Farage stormer frem og Reform UK overhaler Labour
Martin Bjorck analyserer i sin artikel Nigel Farages stigende popularitet i Storbritannien, hvor hans parti, Reform UK, nu overhaler Labour i meningsmålinger. Farage, tidligere medlem af EU-Parlamentet og kendt for sin EU-skepsis, har formået at undgå skylden for Brexit's negative konsekvenser, hvilket har styrket hans position. Tim Bale, professor ved Queen Mary Universitet, advarer: "Han kan skyde britisk politik i stumper og stykker." Farages politik, der ligner Donald Trumps, fokuserer på nationalisme og modstand mod immigration. Elon Musk overvejer at støtte Reform UK økonomisk, hvilket kan påvirke europæisk politik markant.

Kilder: Politiken, fredag, s. 8

Udenrigspolitik: Israel støtter Rusland og nærmer sig Europas højrefløj
Heidi Plougsgaard skriver i sin analyse i Jyllands-Posten, at Israel har ændret sin diplomatiske kurs ved at stemme sammen med Rusland i FN og række hånden ud til Europas yderste højrefløj. Israel har tidligere opretholdt en neutral position i Ukraine-konflikten, men har nu valgt at støtte Rusland, hvilket har skuffet Ukraine. En israelsk regeringsrepræsentant udtaler, at beslutningen skyldes pres fra USA. Samtidig har Israels udenrigsminister, Gideon Saar, instrueret diplomater om at pleje forbindelser med højrefløjspartier i Europa. »Under den nuværende regering flytter Israel sig væk fra Ukraine og tættere på Rusland,« skriver Amir Tibon fra Haaretz.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Danmark vil styrke forsvaret med inspiration fra Polen og Estland
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad står briterne over for en udfordring i at balancere deres forhold til EU og USA efter Brexit. Premierminister Keir Starmer mødes med Donald Trump for at diskutere forsvarsbudgettet og udviklingsbistand. EU's rolle i denne sammenhæng er uklar, da briterne forsøger at positionere sig mellem de to magter. Anand Menon fra tænketanken UK in a Changing Europe udtaler: "EU har ikke behov for en bro, og slet ikke på samme måde som briterne." Dette understreger kompleksiteten i briternes nuværende diplomatiske position.

Kilder: Politiken, fredag, s. 5

Interne anliggender: Merz: "Fem minutter i midnat for Europa"
En artikel i Weekendavisen skriver, at Friedrich Merz, der forventes at blive Tysklands næste kansler, står over for store udfordringer med at genoprette økonomien og styrke Europas position. Han har allerede opfordret europæerne til at opbygge deres egne forsvarskapaciteter og advaret mod amerikansk isolationisme. Merz sagde: "Det er nu fem minutter i midnat for Europa." Han søger at danne en regering med SPD som juniorpartner, men står over for udfordringer som recession og politisk polarisering. Diskussioner om forsvarsbudgettet og økonomiske reformer er i gang.

Weekendavisen, fredag, s. 9

Klima: Offentlige bygninger lever ikke op til EU’s klimakrav
Ifølge Altinget.dk vurderer Klimarådet, at over halvdelen af de offentlige bygninger ikke opfylder kravene i EU's bygningsdirektiv. Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, udtaler: "Det er påfaldende, at det i høj grad er kravene til den offentlige sektor, der halter." Klimarådet anbefaler politiske tiltag for at opfylde direktivets krav, især for bygninger uden boligformål. Direktør i Synergi, Katrine Bjerre, foreslår et grønt anlægsloft for at forbedre energieffektiviteten og opfylde EU-forpligtelserne.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Sikkerhedspolitik: EU forbereder største forsvarsplan siden Den Kolde Krig
Ifølge Berlingske forbereder EU den største forsvarsplan siden Den Kolde Krig, opdelt i tre elementer. Planen indebærer lempelse af finanspolitiske regler for at frigive op til 160 milliarder euro, investeringer i forsvarsprojekter og ændringer i Den Europæiske Investeringsbanks investeringsbegrænsninger. Ursula von der Leyen understregede behovet for "akut handlekraft" og en strategisk genoprustningsplan. EU-præsident Antonio Costa har indkaldt til et ekstraordinært topmøde om Ukraine og europæisk sikkerhed, idet han bemærkede, at "vi står over for et afgørende øjeblik."

Kilder: Berlingske, torsdag