EU i dagens aviser fredag den 28. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump-told på biler kan ramme dansk og europæisk økonomi
Ifølge Ritzau vil Donald Trump indføre 25 procent told på ikke-amerikanske biler, hvilket kan skade både amerikanske og europæiske bilindustrier. Gitte Seeberg, direktør for Autobranchen Danmark, påpeger, at dette kan ramme den tyske bilindustri hårdt og dermed også danske leverandører. Hun roser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at søge en forhandlingsløsning: "Men det virker jo som om, at Trump har set sig sur på Europa." Seeberg forudser, at bilernes handelsveje kan ændres, hvilket kan øge importen af kinesiske biler til Danmark. Ifølge en artikel i Ekstra Bladet har Donald Trump truet EU med en straftold på 25 procent på importerede biler, hvilket har skabt bekymring i Europa. Trump har også truet med højere toldsatser på europæiske alkoholiske drikke. Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet kritiserer Trumps tilgang og siger: "Det er utroligt dumt." EU forbereder sig på at svare, men Bjørnskov advarer mod overreaktion: "Det bedste, vi kan gøre, er ikke at gøre noget." EU's svar vil være afgørende for fremtidige handelsrelationer. Ifølge Ritzau fordømmer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre en 25% told på biler importeret til USA. Von der Leyen udtaler, at toldsatser er "dårligt for virksomhederne og endnu værre for forbrugerne både i USA og EU." Hun understreger, at EU som en stærk handelsmagt vil beskytte sine interesser og forbrugere. EU vil vurdere Trumps udmelding og andre mulige amerikanske tiltag. En artikel i Børsen diskuterer konsekvenserne af Trumps handelskrig for Danmark, med fokus på EU's rolle. EU-Kommissionen forhandler med USA, og EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, advarer om mulige yderligere toldsatser. "Nu er vi for alvor i gang, og det slutter ikke her," siger Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden. En analyse viser, at et fuldstændigt stop for dansk eksport til USA kan reducere Danmarks BNP med op til 192 mia. kr. årligt. Nationalbanken advarer om, at en handelskrig kan koste hver dansker 6000 kr. i velstand. Ifølge Berlingske vurderer Peter Thagesen fra Dansk Industri, at EU bør reagere kraftigt på Trumps straftold på biler, som rammer europæisk økonomi. Han udtaler: "Man skal huske på, at EU er en økonomisk gigant. Den magt er vi nødt til at bruge og spille magtspillet." EU-Kommissionen har allerede varslet modtræk, der vil ramme amerikanske forbrugsgoder. Straftolden påvirker også Danmark, da danske virksomheder er en del af forsyningskæden til den tyske bilindustri. Artiklen i Børsen diskuterer Trumps straftold på europæiske biler og dens potentielle konsekvenser for EU og Danmark. EU har tidligere indikeret, at de vil svare igen på amerikanske toldsatser, hvilket kan føre til en handelskrig. Thomas Møller Sørensen fra DI Bilbranchen udtaler: "De biler, danskerne køber, er i langt overvejende grad produceret i Europa eller i Asien, så biltolden vil på det danske marked få en begrænset effekt på den korte bane." På længere sigt kan danske underleverandører dog blive ramt, og det kan føre til fyringer. Ifølge Politiken har Donald Trumps beslutning om at indføre en 25 procent told på importerede biler og bildele skabt bekymring i EU, især i Tyskland, som er stærkt afhængig af det amerikanske marked. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtalte: "Vi vil nu vurdere denne meddelelse sammen med andre tiltag, som USA overvejer i de kommende dage." Tolden kan medføre højere bilpriser og påvirke både amerikanske og europæiske producenter negativt, hvilket kan føre til økonomiske udfordringer og ændringer i bilproduktionen. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten kan Trumps nye told på biler og bildele få konsekvenser for europæiske bilproducenter. EU overvejer at svare igen med gengældelsestold på amerikanske biler og bildele. Ilyas Dogru fra FDM udtaler: "På den korte bane kommer det ikke til at få en stor betydning, fordi de biler, vi køber, typisk bliver produceret i Europa eller i Kina." Dog kan europæiske bilpriser falde på længere sigt, hvis europæiske bilmærker tvinges til at sælge flere biler i Europa. Ifølge Berlingske viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskernes forbrug steg i februar trods global usikkerhed og trusler om handelskrig fra USA. EU nævnes i forbindelse med risikoen for en eskalering i handelskrigen mellem USA og EU, som kan påvirke dansk forbrug. Cheføkonom Tore Stramer udtaler: "En kraftig eskalering i handelskrigen mellem USA og EU har desværre potentiale til at bremse det hjemlige danske forbrug gennem øget usikkerhed." Økonomer er uenige om, hvorvidt forbruget vil fortsætte med at stige. Ritzau beskriver reaktioner fra Japan og Sydkorea på USA's varslede biltold. Tysklands økonomiminister Robert Habeck opfordrer til et stærkt europæisk modsvar: "Det, der tæller nu, er at få et håndfast svar fra EU på disse toldsatser." Japan og Sydkorea overvejer tiltag for at beskytte deres bilindustrier, mens Japan sætter spørgsmålstegn ved, om tolden gavner USA. Tysklands bilindustri er også bekymret, og der er håb om en forhandlet løsning.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Lykke Friis for, at Europa bør udnytte det såkaldte "Trump-øjeblik" til at styrke sin uafhængighed fra USA. Trumps handlinger, såsom hans forsøg på at købe Grønland, har fået europæiske ledere til at overveje større uafhængighed. EU har allerede taget skridt som forsvarspakken "ReArm Europe" på 800 mia. euro. "Den tidligere centralbankchef Mario Draghi har for nylig fastslået, at EU ved ikke at fuldende det indre marked udsætter sig selv for større skader end dem, som Trumps tariffer ville kunne gøre." Artiklen opfordrer EU til at fokusere på at fuldende det indre marked for at styrke sin økonomiske position.

Steen Bocian, Børsen, analyserer de økonomiske konsekvenser af den eskalerende handelskrig mellem USA og Europa. Den europæiske handelskommissær har advaret om en mulig amerikansk told på 20 pct. på europæiske varer. "Der er ikke meget, som tyder på, at amerikanerne har tænkt sig at fravige toldstrategien," siger kilder fra Financial Times. EU overvejer at svare igen med told på amerikanske varer, hvilket kan øge leveomkostningerne i Europa og eskalere handelskrigen yderligere. Artiklen understreger, at selvom Danmark har et stærkt økonomisk udgangspunkt, kan de nye toldsatser lægge et betydeligt pres på dansk erhvervsliv.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 6,8; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, fredag, s. 18; Jyllands-Posten, fredag, s. 13,24; Børsen, fredag, s. 4,6,7,44; Politiken, fredag, s. 10 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU signalerer selvstændig vej i Ukraine-konflikten uafhængigt af USA
Ifølge Politiken har europæiske ledere, herunder EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, i Paris signaleret, at Europa vil fortsætte sin egen vej i forhold til Ukraine, uafhængigt af USA. EU's ledere understregede vigtigheden af at opretholde sanktionerne mod Rusland for at støtte Ukraine. Ursula von der Leyen sagde: "Den bedste måde at støtte Ukraine på er ved at være konsistente i vores mål om at opnå en retfærdig og varig fred." Macron understregede, at Europa er nødt til at handle selv for at sikre sin egen sikkerhed. Ifølge Ritzau har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordret USA til at reagere på russiske angreb, der har ødelagt ukrainsk energiinfrastruktur, trods en våbenhvileaftale. Mødet i Paris inkluderede ledere fra Ukraine, de 27 EU-lande og Nato-repræsentanter. Der er uenighed om, hvornår våbenhvilen træder i kraft. En talsperson fra det ukrainske udenrigsministerium udtalte, at "hverken Ukraine eller Rusland har angrebet hinandens energiinfrastruktur siden 25. marts." Ifølge Reuters har Frankrigs præsident Emmanuel Macron på et pressemøde i Paris efter et møde med EU- og Nato-ledere udtalt, at alle lande er enige om at opretholde sanktionerne mod Rusland. Macron opfordrer EU's udenrigsministre til at fremlægge forslag til overvågning af en mulig våbenhvile mellem Rusland og Ukraine inden for tre uger. Han understreger, at "Rusland trods forhandlinger med USA og Ukraine fortsætter med at angribe Ukraine." Macron og Storbritannien vil lede en indsats for fredsbevarende styrker til Ukraine.

Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator, analyserer, hvordan præsident Putin forsøger at udnytte fredsforhandlinger til at lette sanktioner mod Rusland, især ved at genåbne adgangen til SWIFT. EU-Kommissionens talsmand, Ania Hipper, afviser Putins krav og understreger, at en afslutning på russisk aggression i Ukraine er nødvendig for at justere sanktioner. Artiklen fremhæver, at USA's præsident Trump kan presse på for forhandlinger, men ikke kan bestemme over SWIFT, som er under europæisk kontrol. Henriksen advarer om, at Putins manipulation kan skabe splid mellem EU og USA. "Ruslands krav handler konkret om det internationale system SWIFT, som er klodens vigtigste betalingsnetværk."

Kilder: B.T., torsdag; Børsen, torsdag, Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Politiken, fredag, s. 6; Berlingske, fredag, s. 10,11

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Moderaterne ønsker folkeafstemning om euroen inden for to år
Ifølge Ritzau ønsker Moderaterne en folkeafstemning om euroen inden for to år. Partiets europaparlamentariker, Stine Bosse, understreger vigtigheden af dette skridt med ordene: "Det her haster virkelig meget, fordi det handler om både Danmarks sikkerhed og Danmarks økonomi." Moderaterne står dog alene med denne holdning blandt regeringspartierne, da både Socialdemokratiet og Venstre er imod. Lars Løkke Rasmussen bekræftede på partiets årsmøde, at det er Moderaternes mål at afskaffe alle danske EU-forbehold.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Udenrigspolitik: Dansk bekymring vokser over USA's interesse i Grønland
Ifølge Berlingske er der stigende bekymring i den danske regering over USA's interesse i Grønland, især efter den amerikanske vicepræsident J.D. Vances besøg. Situationen sammenlignes med "drejebogen fra Krim", hvilket indikerer frygt for amerikansk pres. Regeringen frygter, at USA vil forsøge at købe Grønland direkte fra grønlænderne. En kilde udtaler: "Trump har jo tidligere sagt, at han gerne vil købe Grønland af Danmark." Besøget ses som en del af en større amerikansk strategi, der udfordrer det danske rigsfællesskab. Ifølge en artikel i Politiken vurderer Jacob Funk Kirkegaard fra EU-tænketanken Breugel, at USA's interesse i Grønland og Trumps aftale med Rusland om Ukraine kan styrke Putins position. EU blev ikke inddraget i aftalen, men afviste at lempe sanktionerne mod Rusland. Kirkegaard mener, at Europa skal forberede sig på at klare sig uden amerikansk våbenhjælp: "Vi er så heldige, at EU har en økonomi, der er 10 gange så stor som den russiske." Han understreger, at EU har en interesse i at modstå russisk aggression og støtte Ukraine økonomisk.

Rasmus Raun Westh analyserer i sin artikel på Altinget.dk, hvordan Donald Trumps retorik og diplomatiske tilgang har påvirket Grønlands politiske landskab og mulighederne for en tættere relation til USA. Demokraatit, et grønlandsk parti, havde tidligere overvejet en "free association"-aftale med USA, men Trumps fremfærd har skubbet dem mod Danmark og EU. "Vi tager mere og mere afstand fra de udtalelser, som præsidenten i USA kommer med," udtalte Anna Wangenheim, næstformand for Demokraatit. Partiet har nu dannet en bred koalitionsregering med fokus på samarbejde med Danmark og EU, hvilket illustrerer, hvordan Trumps strategi har lukket en potentiel åbning for USA i Grønland.

Kilder: Altinget.dk, fredag; Politiken, fredag; Berlingske, fredag, s. 4,5

Konkurrence: Forsikringsbranchen advarer: EU-lovgivning skaber massiv byrde
Ifølge Berlingske er EU's omfattende lovgivning en stor byrde for forsikringsbranchen, der er blevet pålagt 10.700 siders ny lovgivning fra 2019 til 2024. Kent Damsgaard fra Forsikring & Pension kritiserer, at virksomhederne konstant skal ansætte nye medarbejdere for at følge med, hvilket øger omkostningerne for kunderne. Han udtaler: "Vi er ved at sande fuldstændig til i bøvl og byrder." EU-Kommissionen har præsenteret planer for at reducere kravene, hvilket vækker håb om bedre konkurrenceevne i Europa.

I en kronik i Børsen diskuterer Katrine DiBona og Emil Fannikke Kiær EU's nye omnibuspakke, der søger at forenkle rapporteringskravene for europæiske virksomheder. Forfatteren understreger, at "reguleringen af europæiske virksomheder har taget overhånd," og at der er behov for markante ændringer for at styrke både konkurrenceevne og bæredygtighedsrapportering. Omnibusforslaget kritiseres for at fritage mange virksomheder fra rapporteringskrav, hvilket kan svække EU's konkurrenceevne. Der opfordres til at fokusere på datadreven rapportering frem for kvalitative beskrivelser og til at sikre fælles spilleregler for både europæiske og udenlandske virksomheder.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 8; Børsen, fredag, s. 42

Det digitale indre marked: Danske virksomheder overvejer skift fra amerikanske til europæiske it-løsninger
Ifølge Jyllands-Posten overvejer danske virksomheder at skifte fra amerikanske til europæiske it-løsninger, især på grund af politisk usikkerhed og geopolitiske spændinger. En undersøgelse fra ScanNet viser, at 58% af virksomhederne overvejer at skifte cloud-udbydere. Lotte Bendstrup fra ScanNet siger, at "de konkrete markedsforhold har jo ikke ændret sig, men den politiske usikkerhed har trukket linjerne skarpere op." EU's rolle i denne kontekst nævnes ikke direkte, men der er en generel bevægelse mod europæiske alternativer.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 17

Klima: Danske unges interesse for klimaet falder
Artiklen i Kristeligt Dagblad diskuterer danske unges faldende interesse for klimaet sammenlignet med andre europæiske unge. Under et besøg af europaminister Marie Bjerre på Uldum Højskole blev der stillet spørgsmål om EU-relaterede emner som en potentiel EU-hær, men ikke om klimaet. Højskolens forstander, Kurt Willumsen, siger: "Min generation vil rigtig gerne spænde de unge for en klimavogn, og det har jeg altid syntes var uberettiget." Artiklen fremhæver, at unges interesse for klimaet var højest i 2019-2020, men er siden faldet markant.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 1

Institutionelle anliggender: Stigende EU-forventninger ifølge Eurobarometer
Kristeligt Dagblad skriver, at en Eurobarometer-undersøgelse for Europa-Parlamentet viser, at EU-borgere har stigende forventninger til EU's rolle i beskyttelse mod krig. 74% af europæerne ser fordele ved EU-medlemskab, og 66% ønsker en stærkere EU-rolle i sikkerhed. I Danmark ønsker 82% mere militær styrke til EU. Christine Nissen fra Tænketanken Europa siger: "Der er nationale forskelle, men overordnet set støtter europæerne tanken om, at EU skal spille en større rolle for at beskytte dem." Diskussioner om EU-soldater i Ukraine er et skridt mod større sikkerhedsintegration.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7

Socialpolitik: EU's finanskommissær: Det danske pensionssystem bør være model for hele EU
I en artikel i Børsen fremhæver EU's finanskommissær Maria Luís Albuquerque  det danske pensionssystem som en model for EU. Hun udtaler: "Vi har brug for, at hele EU har et pensionssystem som det danske." Albuquerque mener, at det danske system kan hjælpe med at løse EU's økonomiske og demografiske udfordringer ved at frigøre investeringer. Hun understreger, at politisk vilje er nødvendig for at aktivere op mod 75.000 mia. kr. fra private opsparinger til investeringer i europæiske virksomheder. EU kan dog kun rådgive, da pensionslovgivning ligger uden for unionens magt.

Kilder: Børsen, fredag, s. 34

Finansielle anliggender: ECB advarer eurozonens banker om geopolitiske risici
Ifølge Børsen advarer Den Europæiske Centralbank (ECB) banker i eurozonen om at forberede sig på geopolitiske chok og finansielle trusler, især på grund af cybersikkerhed. Dette sker i lyset af Donald Trumps politiske beslutninger, der har skabt uro på finansmarkederne, samt krigen i Ukraine. ECB's tilsynschef, Claudia Buch, udtaler: "En potentiel forringelse af aktivernes kvalitet og mulige økonomiske forstyrrelser forårsaget af geopolitiske konflikter kræver øget opmærksomhed, tilstrækkelig kapital og robuste styrings- og risikostyringssystemer i banker."

Kilder: Børsen, torsdag

Nabopolitik: Orhan Pamuk: Erdogan strammer grebet med fængsling af oppositionsleder
Orhan Pamuk beskriver i sin analyse i Information, hvordan præsident Erdogan har intensiveret sin autokratiske kontrol i Tyrkiet ved at fængsle oppositionslederen Ekrem Imamoglu, Istanbuls borgmester, på tvivlsomme anklager. Pamuk fremhæver, at "Erdogan ser Imamoglu som en stor politisk trussel" og forsøger at eliminere ham før det kommende præsidentvalg. Imamoglu, som har vundet flere valg mod Erdogans parti, står nu over for en kamp for at bevare sin politiske karriere. Pamuk påpeger, at Erdogans handlinger truer Tyrkiets demokrati og kan føre til yderligere politisk ustabilitet.

Kilder: Information, torsdag