EU i dagens aviser fredag den 28. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Renten faldt efter besked fra ECB
Flere af dagens aviser skriver i dag om de finansielle markeder i Europa. På rentemødet torsdag i Den Europæiske Centralbank (ECB) lød der bløde toner, hvilket fik renten til at falde. Selvom ECB satte renten op med 75 basispoint til 1,50 procent og fortsat venter rentestigningerne, så blev signalerne fra banken tolket til den bløde side, hvilket fik renterne til at falde. Hos Sydbank ser cheføkonom Søren Kristensen mulighed for, at ECB vil præsentere en lidt mindre renteforhøjelse næste gang. "Vi forventer, at man skruer ned til en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint i december, og det kan varsle, at den værste panik har lagt sig hos centralbanken," siger han til Jyllands-Posten.

Renteforhøjelserne vil fortsætte indtil foråret, men flere banker vurderer, at renterne nu er tæt på toppen. De mener, at det er godt nyt for boligejere og aktieinvestorer. "Vi er tæt på toppen af de lange renter. I vores prognose har vi godt et halvt år, hvor de vil skvulpe omkring det niveau, vi har i dag, og når vi så kommer ind i efteråret 2023, begynder de lange renter at falde," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. Piet Haines Christiansen, chefstrateg i Danske Bank, er enig. "Vi regner med, at toppen for de lange renter er heromkring, så vi ligger altså omkring et toppunkt netop nu. Faldende renter bliver drevet af, at inflationen kommer ned igen, men også at vækstforventningerne er så aftagende, som de er," siger han. Deres forudsigelser kommer samme dag, som Den Europæiske Centralbank ellers satte sine ledende rentesatser op med 0,75 procentpoint. Tilsvarende forventer markedet, at den amerikanske centralbank Federal Reserve vil hæve sin rente med 0,75 procentpoint i begyndelsen af november. Inflationen i de 27 EU-lande var i september 10,9 procent Det er den højeste måling i den tid, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort. ECB's målsætning er en inflation på 2 procent om året.

Jyllands-Posten og Berlingske skriver desuden, at Danske Bank fik opmærksomhed, da det blev meddelt, at den estiske hvidvasksag snart er ovre. "Det var helt klart Danske Bank, der tog overskrifterne herhjemme i dag. Også dagens anden historie - rentemødet i Den Europæiske Centralbank - tiltrak sig opmærksomhed," siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, til Berlingske.

Berlingske skriver desuden, at ECB på torsdagens møde signalerede, flere renteforhøjelser forude, men at rentebanen bestemmes fra møde til møde afhængig af data og udsigterne for inflationen. Det er lige nu forventningen, at der kommer en forhøjelse på 0,5 eller 0,75 procentpoint på ECB’s møde i december, hvilket så også vil aktivere renteknappen i Nationalbanken. "Når vi så alligevel ser, at de lange danske boligrenter falder, skyldes det de udmeldinger fra ECB i forbindelse med rentestigningen. ECB er blevet mere dueagtig, end centralbanken har været de seneste måneder, hvor den har lagt op til flere rentestigninger. Det tolker markedet, som om toppunktet for den toneangivende ECB-rente ikke bliver så højt som frygtet. Nu er vores vurdering, at vi får en ny rentestigning til december til to procent og formentlig også en til februar, og at vi til den tid vil nå en toneangivende rente på 2,25 procent," forklarer Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker hos Nordea Kredit.

Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, skriver i en analyse blandt andet: "Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte torsdag igen at sætte den toneangivende indlånsrente op med 0,75 procentpoint til 1,5 procent. Det er den anden megaforhøjelse i træk, hvilket understreger den hastige ændring i det europæiske - og danske rentebillede. Så sent som i juli var renterne negative. Der var ingen ændringer til ECB’s håndtering af de gigantiske beholdninger af obligationer, som er blevet opkøbt over en årrække. ECB’s chef, Christine Lagarde, kunne på pressemødet oplyse, at ECB i december vil komme med en plan for en nedbringelse af beholdningen af obligationer opkøbt i det almindelige program (APP), mens det særlige pandemiprogram PEPP ikke berøres. ECB bruger PEPP til at købe op i italienske statsobligationer, hvis dette er nødvendigt. [...] De hastige renteforhøjelser skyldes naturligvis den højeste inflation i 40 år. Inflationen i euroområdet nåede i september op på ti procent og var på knap fem procent, når man ser bort fra priser på energi og fødevarer. ECB har et entydigt mandat til at sikre prisstabiliteten i euroområdet, hvilket defineres som en inflation på cirka to procent. [...] ECB har de senere måneder gjort meget ud af, at man beslutter sig fra møde til møde, hvor svag økonomisk aktivitet og et stædigt inflationspres trækker i hver sin retning. På den negative side er ikke kun de høje energipriser, for Lagarde fremhævede også på pressemødet, at bankerne har strammet deres kreditpolitik i lyset af større økonomisk usikkerhed og højere renter, der har sendt bankernes finansieringsomkostninger i vejret. Dette vil også være med til at dæmpe de økonomiske udsigter. På den anden side er arbejdsmarkedet fortsat stærkt med rekordlav arbejdsløshed. ECB er bekymret over, at inflationen breder sig til stadig flere dele af økonomien, at lønstigninger er ved at accelerere, og at inflationspakker kan bidrage til yderligere inflation."

I en analyse i Børsen af journalist Jeppe Boysen Karlsson, kan man blandt andet læse: "Efter to rentemøder, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) har givet den fuld gas og hævet renten med enorme 0,75 procentpoint ad gangen, er der nu lagt i kakkelovnen til, at centralbanken vil sænke tempoet. Det får torsdag rentemarkedet til at ånde lettet op. Den tiårige danske statsrente styrtdykker med i nærheden af 0,2 procentpoint. Tendensen er den samme flere steder i Europa. [...] Gennem lang tid har ECB-chefen Christine Lagarde primært talt om, at den tårnhøje inflation skulle bekæmpes med næb og kløer, men nu begynder retorikken at ændre sig en smule. Nu lyder centralbanks ræsonnement snarere: Hvis økonomien bremser op og havner i en recession, kan det lægge en dæmper på inflationen - og dermed er behovet for en aggressiv pengepolitik mindre."

Børsen skriver desuden, at den danske Nationalbank halter efter ECB's renteforhøjelse. Der har ikke været større forskel mellem de toneangivende rentesatser i Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken siden finanskrisen, end der bliver, når de to centralbankers nye satser bliver effektuerede. ECB hævede som ventet renten med 0,75 procentpoint torsdag lidt over kl. 14. Det gjorde Nationalbanken ikke, små tre timer senere, da rentebeslutningen fra Danmarks Nationalbanks direktion lå klar. Lars Rohde, Signe Krogstrup og Per Callesen valgte kun at løfte de danske policyrenter med 0,6 procentpoint, så Danmark nu har en indskudsbevisrente på 1,25 procent og en udlånsrente på 1,4 procent.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20, 8-9; Berlingske, s. 10, 11, 12; Politiken, s. 15; Børsen, s. 32, 36, 51, 52, 54, 59

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: FN-rapport: Verden styrer direkte mod klimakatastrofe
Dagens Berlingske skriver, at verden er på vej mod en farlig temperaturstigning på cirka 2,5 grader. Det fremgår af FN’s nye rapport om klodens svimlende "udledningskløft". Hvis verdens lande fortsætter på den aktuelle udledningskurs - uden at nationerne overholder deres klimaløfter - styrer kloden i stedet mod hele 2,8 graders temperaturstigning. Om halvanden uge skal verden forsøge at indsnævre kløften på årets store FN-klimamøde i Egypten. Rapportens chefredaktør og hovedforfatter, danske Anne Olhoff, formulerer konsekvensen på denne måde - blandt andet med henvisning til årets historisk omfattende europæiske tørke og ekstreme oversvømmelser i Pakistan: "Hvis vi fordobler den globale opvarmning - som er det som de nuværende klimamål peger imod - kan man sige, at vi går fra en klimakrise til en klimakatastrofe." Ifølge en aktuel analyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA) ventes klodens CO2-udledninger i stedet at stige med lige knap én procent i år - på trods af den aktuelle energikrise med kraftige prisstigninger på fossile brændsler, især naturgas. Ifølge IEA er der tale om en meget beskeden stigning - ikke mindst set i lyset af en nærmest ekstrem stigning i udledningerne i fjor i forhold til i coronapandemiens første år, 2020, hvor store dele af kloden lukkede utallige aktiviteter ned gennem måneder. "IEA sælger udledningsstigningen i år som lidt af en god nyhed. Men jeg har faktisk svært ved at se det som en god nyhed, når det, der er behov for, er, at de globale udledninger skal falde kraftigt hvert eneste år," siger Anne Olhoff og peger på de store G20lande, der står for cirka 75 procent af samtlige udledninger på kloden. Danmark hører i FN-klimasammenhæng ind under EU og er derfor ikke nævnt i klimakløftrapporten - ud over som en central videnskabelig bidragyder. Ifølge Anne Olhoff er den danske klimamålsætning på 70 procents reduktion af udledningerne i 2030 i forhold til i 1990 dog i overensstemmelse med en gennemsnitsberegning af vores klimaansvar.
Kilde: Berlingske, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Ny svensk regeringskurs i Bruxelles kan blive udfordret af Sverigedemokraterna
Altinget torsdag skriver, at Ulf Kristersson, Sveriges statsminister, på vej til hans første topmøde i Europa i sidste uge, blev spurgt om, hvad han ville sige til sine nye EU-kolleger, hvis de spurgte til hans nye indgåede samarbejde med det notorisk EU-skeptiske Sverigedemokraterna (SD). Det undgik den dugfriske svenske statsminister behændigt at svare på. "Vi har samarbejdet vældig godt mellem den afgående og nye regering i lang tid, og det samarbejde fortsætter. Så jeg tror, at vi er godt forberedte på et svensk formandskab, og det opfattede jeg, at de satte vældig stor pris på," sagde han i stedet. Spørger man direktør på SIEPS (Svensk institut for europapolitiske studier), Göran von Sydow, er han dog mindre sikker på, at det bliver så simpelt for den nye regering på EU-spørgsmålene, som Kristersson gør det til. EU-forskeren understreger, at der gennem årene – ligesom det er tilfældet i Danmark – har eksisteret en slags borgfred over midten i den svenske Riksdag, når det drejede sig om EU. Den har gennem årtier lagt en svensk linje i Bruxelles uden om EU-modstandere eller stærke kritikere, der i første del af Sveriges EU-medlemskab primært var at finde på den yderste venstrefløj, og med Sverigedemokraternas ankomst nu også ligger til højre i spektret. For selv om Sverigedemokraterna de seneste par år har skiftet holdning og ikke længere taler for en fuldtonet exit fra EU-samarbejdet, har partiet, så længe det har været repræsenteret i det svenske parlament, Riksdagen, været dem, der oftest har stemt nej til EU-lovgivning, når der er blevet hentet mandat i den svenske pendant til Folketingets Europaudvalg, EU-nämnden. I første omgang er det store spørgsmål dog, hvor meget fokus Sverigedemokraterna overhovedet kommer til at have på EU-spørgsmålene.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Enhedslisten: EU-regler må ikke bremse den grønne omstilling
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Søren Bo Søndergaard, medlem af Folketinget for Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi står midt i en klimakrise. 2020'erne er et afgørende årti for klimhandling, og ambitiøse klimatiltag er absolut nødvendige. Alligevel ser vi desværre, at EU-reglerne igen og igen forhindrer os i netop dette. Hvis et flertal i Folketinget i Danmark eksempelvis skulle beslutte at forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2025 af hensyn til klimaet, så ville vi blive bremset af EU's indre marked. Det samme er tilfældet, når vi for eksempel vil klimamærke fødevarer eller skærpe kravene til flybrændstof. Derfor kræver Enhedslisten, at en kommende regering rejser krav i EU om, at medlemslandene skal kunne gå forrest og indføre mere ambitiøse klimapolitikker, end hvad er er vedtaget i EU. Hvis Danmark skal leve op til den internationale klimaaftale og være et grønt foregangsland, går det ikke, at EU-reglerne bliver et loft over de grønne ambitioner. [...] EU's egen klimapolitik skal være et fælles minimumsniveau for klimaambitionerne – ikke en spændetrøje for de lande, der vil gå længere. Det skal en kommende regering rejse krav om i EU. Men klimakrisen er en bunden opgave – også i det tilfælde, hvor regeringen ikke kan komme igennem med kravet i EU. Danmark kan derfor blive nødsaget til at udfordre EU-reglerne. Ved at gå foran kan Danmark skubbe EU i den rigtige retning. Det er sket før. Et eksempel er det hormonforstyrrende stof i sutteflasker bisphenol-A. EU-reglerne tillod ikke et forbud mod dette skadelige stof. Alligevel vedtog et flertal i Folketinget et nationalt forbud imod bisphenol-A, velvidende at det brød med EU-retten. [...] Klimakrisen haster, og vi har brug for handling både nationalt og internationalt. Derfor er det på tide, at EU giver os lov til at gå forrest og hæve den grønne barre. "
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Historiske Huse: Bygningsdirektivet kan få store konsekvenser for vores kulturarv
Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse og formand for Frednings Foreningen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det bliver spændende, hvad EU’s kommende energidirektiv stiller af krav til energicertificering af Europas boliger. Der er ingen tvivl om, at vi vil se skærpede krav til certificering af bygningerne, og at det bliver dyrt. Der er heller ingen tvivl om, at vi vil se en masse udvendige isoleringer, som vil forandre vores bygningsmasse til ukendelighed. Vores klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen har allerede foregrebet begivenhederne med etablering af den populære Bygningspulje. [...] For lige om lidt skal EU’s bygningsdirektiv skrives ind i bygningsreglementets bestemmelser. Vi bliver alle pålagt at nedbringe udledning af CO2 fra vores boliger. Sandsynligvis vil de fredede og de bedste bevaringsværdige bygninger være omfattet af en undtagelsesbestemmelse, hvis ordlyd bliver, at ”officielt beskyttede bygninger er undtaget bestemmelserne”. Anvendes denne ordlyd direkte i bygningsreglementet vil fredede bygninger og bygninger, der er omfattet af bevaringsbestemmelser i en kommuneplan, byplanvedtægt og lokalplan være undtaget. [...] Først og fremmest må de håndhæve allerede indskrevne bevaringsbestemmelser i planredskaberne, men derudover ligger der en meget stor opgave med at vurdere og registrere bevaringsværdierne hos kommunens øvrige bygninger, før tilladelse til udvendig isolering kan tilkendes borgerne. Hvis ikke vi passer på, risikerer vi, at det smukke Danmark, vi kender, forsvinder."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Modig mand eller løsgående missil? Den europæiske topdiplomat, der kom til at sige tingene lige ud
Altinget bringer torsdag en analyse omhandlende EU’s udenrigschef, Josep Borrell. Analysen er skrevet af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Da den gråhårede og overfladisk set stilfærdige socialist Josep Borrell Fontelles for omkring tre år siden fik jobbet som EU’s nye udenrigschef, blev det ikke ligefrem set som nogen spændende eller provokerende udnævnelse. Tværtimod betragtede de fleste nok den daværende spanske udenrigsminister og forhenværende formand for Europa-Parlamentet som (endnu) et lidt kedsommeligt kompromis mellem medlemslande og politiske grupperinger. Jobbet som EU’s udenrigschef har været lidt af et stedbarn i Bruxelles-hierarkiet, og Borrell havde ikke efterladt noget særlig markant indtryk som formand for parlamentet i Strasbourg. [...] EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet bliver til tider brugt som ekstern rådgiver af EU’s udenrigschef. Hun glæder sig over, at han rent faktisk tør sige noget. 'Selvfølgelig kan man diskutere måden, han siger nogle af de her ting på. Men det er sjældent, man ser taler med så mange vitaminer i. Han siger lige ud, at der er noget i hans eget system, der ikke fungerer – og også i en bredere forstand, at vi som europæere må revidere vores verdensbillede,' siger hun: 'Det er faktisk ret forfriskende. Det her er hans sidste periode, og måske er det derfor, at han taler frit fra leveren. Han vil gerne nå at sætte sit præg.' Den meget direkte kritik af eget embedsværk har imidlertid også fået øjenbryn til at løfte sig blandt eksperterne – som for eksempel direktøren for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Kristian Fischer: 'Det er nok ikke det mest effektive at sige det så offentligt og generelt. Der kan sidde en hel del delegationschefer, som arbejder ekstremt hårdt døgnet rundt, om som synes, det her er unfair. Det havde været bedre med en mere målrettet, intern kommunikation,' siger Fischer i en samtale med Altingets europæiske podcast denne uge. [...] Rent bortset fra bøfferne og de klodsede formuleringer undervejs, så kan det være, at Borrell faktisk er nået frem til at give Robert Kagan ret et godt stykke vej. I hvert fald mener EU’s udenrigschef tydeligvis, at krigen i Ukraine har udstillet, hvordan både han selv, hans udenrigstjeneste og EU som helhed blev taget på sengen midt under kantiske drømme om en bedre verden. ”Det, som Borrell siger, er egentlig: ’Vi ville så gerne være mere Kant end Hobbes, at jeg måtte hele vejen til USA for at få analysen af det her. Vi har ladet os lulle i søvn. Vi lever ikke længere i den verden, vi troede på’,” siger professor Marlene Wind fra Københavns Universitet: 'Jeg synes, det er en modig tale. Borrell siger, at vi i Europa har været for godtroende og for naive i for lang tid over for resten af verden. Og det har han jo ret i. Vi troede, at gensidig afhængighed på tværs af verden ville sikre freden. Det passede bare ikke.' "
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Tysk kemigigant bøjer sig for Putins energikrig
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Verdens største kemivirksomhed, tyske BASF, står over for en stor sparerunde. Ordene fra ledelsen lyder traditionelt formelle, men dækker over en dramatisk geopolitisk udvikling med fysisk og økonomisk krig i Europa. Besparelserne vil “være fokuserede i Europa og især i Tyskland på grund af forværrede rammebetingelser”, lyder det fra BASF, der har godt 111.000 medarbejdere og omsætter for cirka 78 milliarder euro. [...] I Tyskland er den store energivirksomhed Uniper blevet tilbudt regeringssubsidier på hele 30 milliarder euro for at kunne købe - dyrere - gas andre steder end hos russiske Gazprom til sine kunder. Kritikere i Tyskland peger på, at BASF selv bærer en stor del af skylden for dyr og manglende energi. “BASF har et stort ansvar, fordi de konstant lobbyede for at øge gasforbruget fra Rusland, de er selv ansvarlige for den katastrofe, de i dag står med,” siger Hans-Josef Fell, forhenværende medlem af Bundestag for Die Grünen, stifter af Energy Watch Group, til mediet Marketplace. BASF har i en erklæring forsvaret den betydelige afhængighed af russisk gas med, at gasproduktionen i Europa er faldet, samt at den tyske regering forbyder fracking, en stærkt omdiskuteret metode til udvinding af olie og gas med brug af blandt andet kemikalier. [...] Den usædvanligt varme oktober i det meste af Europa har fået gaspriserne til at falde. Med temperaturer på over 20 grader i Sydeuropa er der ikke brug for opvarmning. Derfor ser man blandt andet ud for Spanien, at mange LNG-tankskibe i dagevis venter på at komme af med deres flydende gas til terminaler, fordi der ikke er tilstrækkelig modtagelseskapacitet."
Kilde: Børsen, s. 44

Grundlæggende rettigheder: V kritiserer dansk topchef for at sprede propaganda
I dagens Børsen kan man læse, at Morten Løkkegaard fra Venstre sender skarp kritik mod den franske satellitgigant Eutelsat og selskabets danske topchef Eva Berneke. Det rejer sig om, at Eutelsat sender russisk stats-tv til russiske husstande. Morten Løkkegaard sidder i EU-Parlamentet og er næstformand i det særlige udvalg INGE2, der beskæftiger sig med misinformation og underminering af demokratiske processer. Han mener, at Eva Berneke og Eutelsat “bør se at få orden i deres hus”. “Det er på høje tid. Jeg synes faktisk, at klokken nærmest er over 12 i det her spørgsmål,” siger han til Børsen. Et andet argument i debatten går på, at man skal være særligt varsom, når det handler om medier og ytringsfrihed. Da der i foråret blev lukket for flere russiske statsmedier i EU, var Løkkegaard skeptisk, fortæller han. “Ukraine-krigen og russernes uhyrligheder sætter os i en lang række dilemmaer, også omkring russiske medier,” siger han og uddyber: “Jeg var kritisk til at begynde med. Men jeg må bare sige, at når man sidder i sådan et udvalg, hvor jeg nu har siddet i et års tid, så ser og hører man mange ting - og på et tidspunkt må man gøre op med sig selv, hvor naiv man har lov at være.”
Kilde: Børsen, s. 38

Klima: Atomkraft? Ikke alligevel
Kristoffer Lottrup, journalist på Weekendavisen, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Det er for dyrt og for tidskrævende at gøre atomkraft til en del af den danske energiforsyning, skriver 16 energiforskere i nyt notat. Efter årtier i skammekrogen er kernekraft tilbage i varmen mange steder. EU-Kommissionen har stemplet a-kraft som grøn energi, og flere nye værker er på vej i Europa. Herhjemme er to politiske partier, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, positivt stemt over for atomkraft i Danmark. Stærkest brænder ønsket hos Nye Borgerlige, hvis leder Pernille Vermund har udtalt, at hun er klar til at opbevare det første års atomaffald i sin kælder. [...] Der mangler imidlertid fakta i den ofte polariserede debat mellem arge modstandere og ivrige fortalere, lyder det nu fra en talstærk ekspertgruppe fra fem danske universiteter. Derfor har de 16 energiforskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet forfattet et nyt notat, der skal bidrage til diskussionen. Konklusionen er ganske klar: Det er for dyrt og tidskrævende at gøre atomkraft til en del af den danske energiforsyning og grønne omstilling. [...] Notatet tager udgangspunkt i Danmarks klimamålsætninger, der lyder, at vi i 2030 skal reducere udledningen af CO₂ med 70 procent, inden vi senest i 2050 skal være helt klimaneutrale. I den kontekst har forskerne set nærmere på anlægstiden for nye atomkraftværker i Europa. Notatet henviser til tre tredjegenerationsreaktorer i lande, vi normalt sammenligner os med - Olkiluoto 3 i Finland, Hinkley Point i Storbritannien og Flamanville 3 i Frankrig. [...] Energiforskerne har også regnet på omkostningerne ved at producere el fra henholdsvis de tre nye vesteuropæiske atomkraftværker og de førnævnte vindmølle- og solcelleanlæg i Danmark. Beregningerne bygger for atomreaktorernes vedkommende på data fra Det Internationale Energi Agentur (IEA), mens de danske tal for vedvarende energi er hentet hos Energistyrelsen."
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Udenrigspolitik: Må den værste vinde
Anna Libak, journalist på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg i dag blandt andet: "Man kan roligt slå fast, at hvis der var nogen politisk retfærdighed til, så burde Republikanerne få flertal i begge Kongressens kamre ved midtvejsvalget i USA 8. november. [...] I den periode, hvor Joe Biden har været præsident, og Demokraterne har haft flertal i begge Kongressens kamre, har amerikanerne fået det mærkbart værre. Alligevel må man håbe og bede til, at Demokraterne beholder et spinkelt flertal i Kongressens kamre, selvom de ikke fortjener det. Og det skyldes naturligvis Donald Trumps personage. For hvis Republikanerne taber på trods af alting, vil de ikke kunne komme uden om at afsværge Trump som deres næste præsidentkandidat. [...] Nu kan man spørge, hvorfor det er vigtigt, at det ikke bliver Trump, hvis det alligevel er Trumps politik, der skal føres? Svaret er naturligvis, at Trump er beviset på, at personen undertiden betyder mere end politikken. Den vestlige verden befinder sig reelt i krig med Rusland om, hvorvidt store lande skal kunne erobre mindre lande med magt. FN-pagtens princip om staters territoriale integritet er simpelthen på spil. Derfor er det helt afgørende, at Rusland lider militært nederlag i Ukraine, for ellers vil ikke bare Putin, men alverdens diktatorer tage sig selv til rette i deres nærområde. Og hvis Trump kommer til, risikerer den vestlige front mod Putin at gå i opløsning. Ikke fordi Trump nødvendigvis har tænkt sig at forære Putin Ukraine. Det ville ligne svaghed, og Trump hader at fremstå svag. De fredsforhandlinger med Putin, som Trump for nylig efterlyste, behøver ikke at betyde, at Ukraine skal afstå territorium. [...] Nej, problemet er reaktionen på et genvalg af Trump. I Europa er det højst tvivlsomt, om Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen, der forud for Putins nuværende invasion af Ukraine førte en på alle måder eftergivende politik over for Rusland, vil stå fast, hvis det er Trump, de skal stå bag."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Interne anliggender: Vestager: Det her er sidste valg, jeg kan stemme til
Margrethe Vestager, den danske kommissær i EU, mister om kort tid sin stemmeret, fordi hun har været for længe i udlandet. "Da jeg søgte om at komme på valglisten til afstemningen om forsvarsforbeholdet, fik jeg at vide, at det her var sidste folketingsvalg, jeg kunne stemme til. Det synes jeg er virkelig mærkeligt. Jeg er godt nok udflyttet, men jeg er borger i Danmark. Det er mit land, det er der, jeg har statsborgerskab, det er der, mit pas kommer fra. Det er der, min familie bor, og der jeg planlægger at blive gammel. Så det er mærkeligt." siger Vestager til Politiken. Der skønnes at være op mod 250.000 danskere bosat i udlandet. Bortset fra Irland har Danmark de strammeste regler om stemmeret i Europa. I vores nabolande Norge og Sverige har man automatisk stemmeret i 10 år, hvorefter man kan komme på valglisten uden yderligere krav. I Finland er der ingen begrænsninger. Hos foreningen Danes Worldwide, der repræsenterer de globale danskere, er generalsekretær Michael Bach Petersen helt enig: "Det er det enkeltstående emne, som optager udlandsdanskere mest, at de ikke kan stemme til folketingsvalg i Danmark. Det rammer dem på selve deres identitet. Danske statsborgere i udlandet føler sig umyndiggjort og indigneret, især når man føler, at man arbejder for Danmark på den ene eller anden måde," siger han.
Kilde: Politiken, s. 11

Klima: Klimakampen er også blå. Det burde venstrefløjen være glad for
Medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat for Venstre, Linea Søgaard-Lidell, skriver i en kommentar i Politiken i dag blandt andet: "Gennem valgkampen synes især ét mønster fra venstrefløjen at gå igen: at insistere på at miskreditere Venstres klimaambitioner. Det gælder alt fra diskussioner om en CO2-afgift på landbruget - som vi på intet tidspunkt har afvist - til skældud over, at vi ikke synes, at en særskat på 13 kroner på en flybillet er en rigtig løsning for at sikre en grøn flybranche i fremtiden. Særskatter og -afgifter på f.eks. flyrejser eller røde bøffer er nemlig et alt for ineffektivt værktøj til at reducere vores udledninger. [...] I EU har jeg selv kæmpet for et væsentlig højere klimamål end det, som Dan Jørgensen som dansk minister tog til forhandlingerne med. Jeg havde foreslået 65 procent reduktion for hele EU i 2030, mens Dan Jørgensen foreslog 55 procent. I forhandlingerne om EU's store klimapakke 'Fit for 55' har vi desuden kæmpet med den europæiske socialdemokratiske gruppe ad flere omgange, blandt andet fordi de ville sænke ambitionsniveauet i EU's kvotehandelssystem og give lande mere fleksibilitet til at udlede CO2. [...] Selv om det borgerlige Danmark - indrømmet - var for langsomme til for alvor at stemple ind i klimadagsordenen, kan jeg love jer for, at vi er for længst, er ankommet."
Kilde: Politiken, s. 7

Konkurrence: 500 danske arbejdspladser sikret i NLMK Dansteel
Konkurrencemyndighederne i EU har godkendt et nyt ejerskab af det danske milliardfirma NLMK Dansteel. Fremover ejes NLMK Dansteel af det belgiske selskab NBH, som er indehavet ligeligt af den belgiske investeringsfond Sogepa og Vladimir Lisins NLMK-koncern. Det nye ejerskab skal især komme den grønne omstilling til gode, da NLMK Dansteel er storleverandør af stålplader, der bruges til vindmøller. Virksomhedens produkter fra Rusland bliver omfattet af EU-sanktioner om knap to år, og derfor skal NLMK Dansteel nu finde nye måder at få såkaldte slabs forsynet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Politik er spild af CO2
Jyllands-Posten bringer en kronik af Joachim Hoxha Nielsen, strategiudvikler og filminstruktør, Humlebæk. Han skriver blandt andet: "Kære CO2-udledende medborger. Jeg skriver til dig som en trøst. Du behøver ikke spise flere linser (hvis ikke du har lyst). Og du behøver ikke længere føle skyld, når du ser en alvorlig politiker på tv med FN's verdensmål på jakken, fordi du, igen, ikke har gjort dit for at nedsætte dit CO2forbrug. Med hensyn til jeres planlagte ferie til Sydfrankrig næste år kan I også roligt tage den. Og gerne med fly. I det store billede betyder det intet, om du tager et eltog eller flyet. [...] Man regner energiforbrug i en enhed, der kaldes mtoe, og 1 mtoe svarer til, hvad der er af energi i en million ton olie. 1 mtoe kan sagtens være andet end olie, det er alene for at have noget at regne ud fra. I dag bruger verden 10.000 mtoe energi årligt. Altså hvad der svarer til 10.000 millioner tons olie om året. Vores energiforbrug er stigende, og man regner med, at det i hvert fald frem til 2050 vil stige med 2 procent om året. I 2050 vil verdens samlede energiforbrug altså været steget til 15.500 mtoe årligt. Der er i øvrigt 10.000 dage til 2050. [...] De 15 millioner vindmøller vil i sidste ende i år 2050 kræve et areal på 7,75 millioner kvadratkilometer. Det er lige præcis det dobbelte af hele EU's areal, der så kun er “beboet” af vindmøller. Aftalen med Rwanda skal i den grad udbygges, hvis vi skal have plads til os mennesker også. Desuden har vi elegant undladt at forholde os til, hvordan vi lagrer energien til, når det ikke blæser? [...] EU står i dag for 7,8 procent af verdens CO2-udledning. Så det er næppe os, der kommer til at redde klimaet ved selv at flytte til Afrika og plastre vores kontinent til med enten vindmøller eller atomkraftværker, mens vi overgår til kikærtediæt i vores nye hjemland et eksotisk sted. Vi kan ikke sulte, kostomlægge, fryse eller togrejse os til en nedgang i CO2-udledningen, der batter noget. Men vi skal heller ikke forvente, at politikerne pludselig kommer med et columbusæg, selv om de når op på at holde 100 COP-møder, som de flyver rundt til i hele verden, mens rester fra pindemadderne drysser ned over deres verdensmålsnåle."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 46

Migration: Udlændingestyrelsen er klar til at modtage kuldeflygtninge fra Ukraine
Jyllands-Posten skriver, at Udlændingestyrelsen er klar til at modtage 2.500 ukrainske flygtninge. Hvis behovet skulle opstå, kan det samlede antal sengepladser hurtigt bringes op på 5.500. Meldingen kommer i kølvandet på den ukrainske premierminister Denys Shmyhals advarsel om risikoen for en ny 'migranttsunami' fra Ukraine mod resten af Europa. Russiske angreb på civil infrastruktur har ødelagt en tredjedel af Ukraines energisektor, og ifølge Shymal forsøger besættelsesstyrkerne at udløse en 'humanitær katastrofe'. Selvom Europa huser 4 millioner ukrainske flygtninge, så er yderligere 6,2 millioner flygtninge i deres eget land. Udsigten til en vinter uden varme kan tvinge dem til at flygte til andre dele af Europa. Lokale myndigheder i det vestlige Ukraine oplyste i går til Jyllands-Posten, at de ikke oplever en stigning i flygtningestrømmen over grænsen til Polen. Alligevel arbejder man i EU på et 'nødberedskab' sammen med medlemslandene. Ifølge en embedsmand 'undersøger [EU] alle mulige scenarier' - lige fra en bølge med millioner af flygtninge til en mere begrænset tilstrømning. En større flygtningestrøm vil sandsynligvis kun opstå, hvis Rusland eskalerer krigen yderligere, lyder vurderingen internt i EU-systemet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Naboskabspolitik: Grus i fransk-tysk maskineri kan koste på sikkerheden
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at der er kommet grus i maskineriet mellem Tyskland og Frankrig. Onsdag rejste den tyske kansler Olaf Scholz til Paris for at spise arbejdsfrokost med Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Og der var nok at tale om. For over de seneste måneder er konflikt efter konflikt blusset op: Om mulige prislofter på gas og mere fælles gæld. Om forsvarsinvesteringer. Om en ny rørledning fra Spanien. Om forholdet til Kina. Og slet og ret om kommunikation. Da Macron i sidste uge ankom til et EU-topmøde i Bruxelles for endnu en gang at diskutere prislofter på gas, kom han med en klar advarsel til sin tyske kollega - nogle ville nok kalde den direkte flabet. Macron sagde, at det ikke er godt for hverken Tyskland eller Europa, hvis Scholz “isolerer sig”. Mens kansleren følte sig nødsaget til at påpege, at Tyskland betaler 26 procent af EU-budgettet, og at han skam ikke føler sig isoleret. "I alle parforhold er der jo fejl på begge sider. Når Macron stiller sig op og siger, at Tyskland risikerer isolation - det bliver opfattet som helt uacceptabelt fra tysk side. Omvendt ryster franskmændene på hovedet over, at man kan sidde i Berlin og tale om energistøtte for 200 milliarder euro uden lige at have sendt en sms eller ringet først," siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, til Børsen.

I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Louise Lindhagen, kommunikatør, cand.mag. i historie og EU-studier. Hun skriver blandt andet: "Hvert år samles alle ministre fra den franske og tyske regering til et topmøde. Ministrene bruger mødet på at skabe bånd til hinanden, drøfte sagerne på den europæiske agenda og koordinere interne anliggender. Men i år skal ministrene spejde langt over Rhinen for at få snerten af et sundt samarbejde: Topmødet er aflyst. Aflysningen skal ses i lyset af det iskolde forhold, der er mellem de to europæiske stormagters ledere, Emmanuel Macron og Olaf Scholz. Siden krigen i Ukraine brød ud, har der været ført en proforma-retorik om europæisk sammenhold, mens de to stormagter har bevæget sig geopolitisk i vidt forskellige retninger. Udviklingen spænder ben for at løse den energimæssige og økonomiske krise, som hele EU står over for. På sigt kan det dårlige forhold mellem de to lande smitte til andre relationer og udvikle sig til en reel sikkerhedstrussel for det europæiske kontinent. [...] Der er snarere tale om en splittelse i synet på, hvilket niveau der skal betale for energikrisen. Med et fælles europæisk prisloft vil det med stor sandsynlighed blive EU, som hæfter for meromkostningerne for gassen. Det ønsker Tyskland ikke, da den økonomiske mastodont ikke ønsker en fælles europæisk gældsstiftelse. Frankrig, der er mere laissez faire over for økonomiske underskud, gør sig ingen bekymringer om en fælles gæld. Splittelsen går igen, når det kommer til et bredere syn på det europæiske fællesskab. Emmanuel Macron har gennem hele sin præsidentperiode arbejdet for at integrere EU i dybden. Han ønsker en integration i flere hastigheder med en tæt, sammensmeltet kerne og andre lande i periferien. Omvendt ønsker Olaf Scholz et meget større EU på sigt med Ukraine, Moldova og Georgien samt de seks baltiske lande. Et fællesskab med op til 36 lande vil være dødsstødet for den tætte integration. [...] Derfor er de to lande og deres regeringschefer nødt til at få skabt et entydigt kompromis for håndteringen af kriserne, som ikke kan tolkes efter forgodtbefindende. Hvis ikke det sker, vil andre medlemslande være nødt til at navigere i et beslutningstomt vakuum, som vil nære mistillid til samarbejdet."
Kilder: Børsen, s. 42; Jyllands-Posten, s. 43

Interne anliggender: Ingen læring af fejl
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Anført af tyskerne gik Europa direkte i Putins fælde og gjorde sig for afhængig af russisk gas. Det har Moskva brugt som et politisk og økonomisk våben. Men krigen i Ukraine har fået Europa til at vågne op og lære af sin fejl. Eller det gik man da her og troede. I stedet har kansler Olaf Scholz nu travlt med at gøre Tyskland sårbar over for afpresning fra en anden autoritær stat, nemlig Kina. I denne uge gav regeringen i Berlin grønt lys til, at det statsejede kinesiske selskab Cosco kan købe sig ind i Tysklands største havn i Hamborg - på trods af højlydte advarsler fra partierne i Scholz' egen koalition, efterretningstjenesten og EU-Kommissionen. [...] Kina udnytter allerede økonomisk afhængighed til at vride armen om på europæiske lande politisk, og kombineret med dette års erfaringer med Rusland fremstår det mere end naivt at tillade en stadigt mere fjendtligt indstillet autoritær magt at tage en bid af kritisk infrastruktur. Udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne har advaret imod at gentage de fejl, som man begik med Rusland, så man ikke risikerer at blive 'politisk afpresset' af Kina. Seks tyske ministerier - inklusive forsvars-, økonomi og udenrigsministeriet - har frarådet aftalen, og ligeså har tyske efterretningschefer, som frygter, at man bliver 'smertefuldt afhængig' af Kina. Alligevel har Scholz presset havnetilladelsen igennem. Hans argument om, at der her blot er tale om et økonomisk projekt, lyder dog som et ekko af tidligere ukritiske tyske udmeldinger om gasledningerne fra Rusland."
Kilde: Information, s. 2

Klima: Dan Jørgensen: Vi 'cherrypicker' ikke data
Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister, skriver i et læserbrev i Information blandt andet: "Regeringen og det danske folketing er verdensførende i at snakke om klimaet, men ikke i konkret handling. Sådan lyder kritikken fra to medlemmer af Ungeklimarådet, Jakob Fritzbøger Christensen og Simon Weber Marcussen, her i avisen den 25. oktober. Kritikken rammer forbi, men skal alligevel tages alvorligt. [...] Den mest anerkendte evaluering af landenes klimapolitik kommer fra universiteterne Yale og Columbia. To gange i træk har de kåret Danmark som det land, der går forrest. Et andet eksempel er en sammenslutning af verdens grønne ngo'er, der hvert år til COP'en laver en liste, som rangerer landenes klimapolitik. Listen viser, at ingen gør det godt nok. Det er jeg enig i. Alligevel rangerer de i 2022 Danmark øverst på listen, fordi vi er det land, der gør mest. De fremhæver Danmarks internationale gennemslagskraft, når vi for eksempel som det første land i verden har valgt at sætte en slutdato for olie- og gasudvinding i Nordsøen. [...] Her har vi i Danmark indført bæredygtighedskriterier for biomasse, så vi får en strammere lovgivning på området end EU."
Kilde: Information, s. 14

Retlige anliggender: Flere af EU-Domstolens afgørelser bør prøves ved Højesteret
Morten Messerschmidt og Anders Vistisen, henholdsvis formand for Dansk Folkeparti og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, skriver i en kronik i Information blandt andet: "EU-Domstolen har i de senere år accepteret sager og afgivet domme med konsekvenser for blandt andet udlændingepolitikken, som altid har hørt under medlemsstaternes lovgivning. Det kommende Folketing bør sikre, at afgørelserne prøves ved Højesteret. [...] Igennem tiden har to af EU's traktater været prøvet ved Højesteret. Først Maastricht- og siden Lissabontraktaten, hvor samvittighedsfulde borgere har bedt vore domstole undersøge EU-traktaternes forenelighed med grundloven. Selv om de bekymrede borgere i begge sager ikke endte med at få medhold i deres påstande, har begge afgørelser dog vist sig gavnlige ud fra et grundlovsmæssigt synspunkt. I seneste dom fra 1998 blev det eksempelvis slået fast, at EU-retsakter eller afsagte domme fra EU-Domstolen kan prøves i forhold til både traktat og det forfatningsretlige grundlag. I den kommende valgperiode mener vi, at der er grund til at tage denne mulighed alvorligt. [...] I Rottman-sagen valgte EU-Domstolen højst overraskende at acceptere en tysk sag, som handlede om tildeling af statsborgerskab. I en erklæring fra 1992 havde ministerrådet ellers ret klart slået fast, at spørgsmålet om, hvorvidt en person har den ene eller anden nationalitet, udelukkende hører under medlemsstaternes lovgivning. Men da en tysk statsborger fik frataget sit statsborgerskab som følge af svig, valgte EU-Domstolen alligevel at behandle sagen og med udgangspunkt i EU-statsborgerskabet at konkludere, at den slags spørgsmål 'efter sin natur og sine konsekvenser' er omfattet af EU-retten. [...] Også udlændingeområdet har påkaldt sig interesse - ikke mindst i Danmark, hvor retsforbeholdet jo formelt burde forhindre EU's indblanding, men hvor EU-Domstolens fortolkning af reglerne om vandrende arbejdstager alligevel har haft vidtrækkende konsekvenser for dansk udlændingepolitik. [...] Også på sundhedspolitikken kunne en række afgørelser fremhæves som eksempler på, at EU-Domstolen er gået langt ud over de beføjelser, som Danmark i 1998 havde overladt til EU. Men af pladsmæssige årsager lader vi det blive ved denne korte oplistning, som ikke desto mindre understreger behovet for, at Højesteret igen påtager sig en grundlovssag."
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Grøn omstilling er et guldæg for Danmark
Jens H. M. Larsen, civilingeniør i Holbæk, skriver i en kommentar i Berlingske i dag blandt andet: "Den europæiske energikrise raser, men Danmark har løsningen! Vi sidder med et guldæg. Vi har siden energikriserne i 70erne udviklet alternativer til fossil-økonomien. I starten gik det langsomt, men nu er vi klar til at bidrage både nationalt og globalt med løsninger. Folketingsvalget bør derfor handle om, hvilke strategier, der hurtigst muligt kan afkoble os og resten af Europa fra den store afhængighed af fossile brændstoffer samt Putin og hans storhedsvanvid. [...] Dansk vindkraft er vokset til et globalt eventyr - som en grim ælling er den vokset til en fuldvoksen svane på det globale energimarked. Men den blev kun udviklet, fordi staten bidrog til teknologi- og markedsudviklingen. Vi skal videre ad den vej, og staten må tage et medansvar for udviklingen af det intelligente energisystem. Danmark er også et overskueligt marked, hvor teknologierne hurtigere kan udvikles og afprøves, før de kan sælges til de store lande. Der har Danmark en unik og historisk mulighed. Men markedet kan ikke klare det alene - det så vi, da Californien blev lagt ned af rullende strømsvigt, og samme markedsfejl har nu ramt Europa. Vi kan ikke opnå en sikker forsyning og samtidig få energien til absolut laveste pris - vi må prioritere - det har selv EU indset nu. Men det kan gøres økonomisk forsvarligt og klimamæssigt bæredygtigt. [...] Jeg stemmer selv til venstre for midten, fordi de har set potentialet. Socialdemokratiet hænger stadig lidt i bremsen. De fleste partier (V, B, F, Å, og Ø) har fremlagt grønne planer, som peger i den rigtige retning. Afhængig af partiernes andre holdninger og bagvedliggende ideologier, kan jeg anbefale, at du stemmer på det parti, som du tror bedst fremmer en sund og økonomisk bæredygtig grøn omstilling. Det har vi brug for. Godt valg!"
Kilde: Berlingske, s. 36

Finansielle anliggender: Danske Bankbøde tegner til at blive historisk stor
Berlingske skriver, at en eventuel kommende bøde til Danske Bank for hvidvasksagen, ser ud til at blive kæmp stor. Hvis bøden for brud på hvidvaskreglerne når op på 15,5 milliarder kroner, som Danske Bank selv anslår, bliver det den største bøde til en dansk virksomhed nogensinde for en enkeltstående sag. Hidtil har medicinalproducenten Lundbeck haft rekorden med en bøde på knap 700 millioner kroner for ulovligt kartelsamarbejde. Bøden blev givet af EU-Kommissionen i 2013 og efterfølgende stadfæstet af EU-domstolen. I det hele taget skorter det ikke på milliardbøder til europæiske banker for mangler på hvidvaskområdet - både fra amerikanske såvel som europæiske myndigheder. I 2021 fik den hollandske storbank ABN Amro en bøde på 3,6 milliarder kroner i Holland. Året forinden var ligeledes hollandske ING blev idømt en hvidvaskbøde på over fem milliarder kroner. Om Danske Bank får plads i selskabet af bødemodtagere, ved vi formentlig om få måneder. Banken selv forventer, at sagen afklares inden årets udgang.
Kilde: Berlingske, s. 7