EU i dagens aviser fredag den 29. april 2022

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU truer med at udelukke Danmark fra flygtningesamarbejde
EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, langer nu ud efter regeringens Rwanda-planer og kalder planerne for "kontraproduktive" og "egoistiske", skriver Jyllands-Posten. EU-kommissæren truer den danske regering med, at Danmark kan blive udelukket fra EU's asylsamarbejde. "Det er en rigtig dårlig idé at eksternalisere asylprocessen. Det er kontraproduktivt, hvis man gerne vil have en ordentlig styring af migration, hvilket er mit overordnede mål," siger hun. Ylva Johannsson har siden 2019 været EU-kommissær for "indre anliggender" og unionen skal nu, på hendes vagt, forsøge at blive enig om en ny asylpagt. EU har foreslået en omfordelingsmekanisme af flygtninge, så personer, der for eksempel ankommer til en græsk ø, kan blive sendt et andet sted hen i Europa, som for eksempel Tyskland. Danmarks Rwanda-planer udgør en stor trussel, mener kommissæren. "Det kan gøre det sværere for EU at have et godt, produktivt samarbejde med tredjelande. Især i Afrika. Vi er nødt til at samarbejde med de lande, hvor smuglerne er: langs migrantruterne. For at skabe et godt samarbejde med tredjelandene er det vigtigt at sige: ”vi tager vores del, men I bliver nødt til at tage jeres, så vi kan håndtere migration sammen”. Den store risiko her er, at der sendes et signal om, at vi ikke vil gøre vores del," siger Ylva Johannson. Efter Storbritannien indgik en asylaftale med Rwanda var Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsministeren (S) ude og rose briterne. Ylva Johanssons reaktion var derimod negativ. "At sende asylansøgere mere end 6.000 km væk og outsource asylprocesser er ikke humant," lød det fra kommissæren. Hun truer nu Danmark med juridiske konsekvenser og sende Danmark ud af Dublin-samarbejdet, hvis man vælger at gå samme vej. "Hvis Danmark indgår en aftale med Rwanda og begynder at eksternalisere asylprocessen, er man formelt forpligtet til at sende den til EU-Kommissionen. Hvis den ikke er i overensstemmelse med den aftale, vi har med Danmark - inklusive Dublinforordningen - kan det selvfølgelig få alvorlige konsekvenser," lyder det fra Johansson. Hun mener desuden, at det vil være en urealistisk og egoistisk måde at håndtere migration på. "Effekten bliver nok, at man vil søge asyl i Tyskland eller Sverige i stedet. Det er selvfølgelig ikke godt for samarbejdsånden om at håndtere migration sammen i EU," udtaler kommissæren. Mattias Tesfaye har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men udtaler i et skriftligt svar: "Der er mange påstande og løse rygter i denne debat. Danmark skal selvfølgelig ikke ud af Dublin-samarbejdet. Det er helt afgørende for regeringen. Jeg talte faktisk med Ylva Johansson så sent som i tirsdags. Hun kender vores standpunkter og ved, at vi arbejder målrettet på at styrke samarbejdet med lande i Afrika og Mellemøsten. Jeg har mødtes med utallige af mine EU-kollegaer, og ikke en eneste har ønsket Danmark ud af Dublin-samarbejdet eller rejst den slags bekymringer i forbindelse med Danmarks asylpolitik," lyder det fra Tesfaye.

Politiken skriver, at Mattias Tesfayes Rwanda-planer møder stor kritik fra støttepartierne. Han havde torsdag inviteret partier på besøg for at fortælle om forhandlingerne med Rwanda. Tesfaye har flere gange forklaret, at han håber, at oprettelsen af et modtagecenter i et tredjeland vil inspirere andre EU-lande til at gå samme vej. Han understreger, at en dansk aftale kun er mulig på grund af det danske retsforbehold, og det møder stor kritik. "Det er da et problem, hvis det her primært er noget, Danmark kan gøre, fordi vi har et retsforbehold, når hele ens argumentation bunder i, at man gerne vil have andre lande til at gøre det samme," lyder det fra Carl Valentin, udlændingeordfører (SF). Efter sigende skulle Tesfaye på mødet have lagt op til, at man så må arbejde for at få ændret asylproceduredirektivet i EU. "Det er naivt af regeringen at forestille sig, at alle EU-lande skal gå ind og ændre i asylproceduredirektivet og blive enige om det," svarer Katrine Olldag, udlændingeordfører (RV). "Vi håber, at vores partnerskab vil kunne inspirere andre EU-lande og skabe opbakning til, at der på fælleseuropæisk niveau ses på mulighederne for at ændre EU-reglerne. Situationen omkring flygtningestrømmen til Europa har ændret sig, og lovgivningen skal selvfølgelig følge med," skriver Tesfaye i en skriftlig kommentar.

Berlingske skriver, at den italienske ambassadør i Danmark, Luigi Ferrari, kritiserer Danmarks Rwanda-planer og kalder det for "ansvarsfralæggende" og "respektløst". Han forklarer, at myndighederne kan afvise at give asyl, hvis ansøgeren ikke lever op til de forskellige kriterier. Men at sige "du får asyl, men det bliver ikke i Rom eller København. Det bliver i Kigali. Det er ikke respektfuldt over for et menneske," mener ambassadøren. Hele Europa står overfor alvorlige udfordringer, når det kommer til flygtninge og migranter, mener Ferrari. Ifølge ham må svaret på problemet være at opnå en balance mellem ansvarlighed og solidaritet. "Solidaritet forstået på den måde, at indvandring ikke er noget, der udelukkende bekymrer Danmark, Grækenland eller Spanien - men hele Europa. Mennesker, der ønsker at komme til Europa, vil være i forskellige lande afhængigt af deres præferencer. Af geografiske grunde er Italien ofte det land, som mange ankommer til på deres vej mod Europa. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil blive i Italien. De vil nå Europa, og det kan ikke være Italiens ansvar at tage sig af dem alle. Det er et svært kompromis." I flere år har Italien haft store problemer med flygtninge og migranter og den italienske regering har derfor flere gange opfordret EU til at bistå landene langs de ydre grænser med kontrol samt opfordret til fælleseuropæiske løsninger. Den italienske indenrigsminister, Luciana Lamorgese sagde tidligere i april, at der var behov for en strategi, der kan "begrænse tilstrømninger af migranter", og at EU måtte stå sammen. Selvom Luigi Ferrari mener det er interessant at høre andre muligheder og planer for at håndtere flygtningeproblematikken på, så mener han ikke at planen er realistisk eller retfærdig. "Jeg kan ikke se noget land i Afrika, der er parat til at acceptere asylansøgere fra Europa. Selv med en stor sum penge tror jeg ikke, at det vil fungere på et praktisk plan og i forhold til internationale love. Man kan ikke bede mennesker, som får asyl i Europa, om at rejse til Rwanda, Uganda og så videre," udtaler Ferrari og han påpeger desuden, at man i Europa er villige til at hjælpe ukrainske flygtninge og tror ikke på et system, hvor man inddeler flygtninge i folk fra Ukraine og folk fra Mellemøsten. Rasmus Stoklund, udlændingeordfører (S) skriver som kommentar til kritikken: "Vores mål er grundlæggende at ændre strukturerne i den måde, migrationen foregår på. At ødelægge incitamentet til at bruge hele familiens formue i de ressourcestærke familier på at betale en rejse til Danmark. På den måde kan vi frigøre en masse ressourcer, som vi kan bruge i verdens brændpunkter, hvor der mangler helt basale fornødenheder, og hvor folk ikke har chancen for at komme hertil."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 14-15; Politiken, s. 9; Berlingske, s. 18-19

Udenrigspolitik: Gaskrigen mellem Rusland og EU fortsætter for fuldt blus
Flere af dagens aviser skriver om Putins krav om at betale gas med russiske rubler. Politiken skriver, at mindst fire europæiske energiselskaber har bøjet sig for Putins krav. De seneste uger har det dog virket som om, at EU-Kommissionen var ved at udtænke et smuthul i de sanktioner, som unionen, grundet krigen i Ukraine, har pålagt Rusland. I stedet for at vente på en afklaring, har flere af Europas største energiselskaber gået imod Bruxelles og bøjet sig for Putins krav om at betale russisk gas med rubler. I alt skulle en halv snes gasdistributører i Tyskland, Østrig, Ungarn og Slovakiet allerede være i færd med at ændre deres betalingssystem, så de kan tilfredsstille Vladimir Putin og fremover betale ham i rubler. Kritikere mener, at det nye betalingssystem vil underminere EU's sanktioner. EU-Kommissionen har nu slået fast, at man ikke accepterer Putins krav om at energiselskaber først har indgået en handel, når betalingen er vekslet til rubler, for så vil pengene befinde sig på den russiske centralbank, som står på EU's sanktionsliste. Kun den tyske energikoncern Uniper, som er en af Ruslands største gaskunder, har fortalt, at der ikke er nogen vej uden om Putins nye betalingssystem: "Hvad angår vores kontrakter, kan vi sige, at vi anser det for muligt at omstille betalingen i overensstemmelse med sanktionsloven og det russiske dekret. At give afkald på russisk gas med kort varsel er ikke muligt, det ville have dramatiske følger for vores nationaløkonomi," lyder det ifølge Spiegel fra Uniper. Denne vurdering bakker Tysklands regering op omkring. Onsdag lukkede den russiske energigigant Gazprom for gassen til Polen og Bulgarien, fordi de to EU-lande nægter at følge Putins nye regler. "Gazproms meddelelse er endnu et forsøg fra Ruslands side på at afpresse os med gas," skrev EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen som et svar til dette på Twitter, skriver Politiken og Ekstra Bladet. I Bruxelles mener man fortsat, at virksomheder fortsat ikke bryder sanktionerne og betaler for russisk gas med rubler. Dog har Ungarn også i sinde at sige ja til aftalen med Rusland. "85 procent af vores gasforsyning kommer fra Rusland, og 65 procent af vores olieforsyning kommer fra Rusland. Hvorfor? Fordi det er bestemt af infrastruktur. Det er ikke for sjov, vi har ikke valgt denne situation," forklarer Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjårtó, til CNN, skriver Politiken og Ekstra Bladet. Tyskland er godt i gang med at blive uafhængig af russisk olie, men deres store problem går på, at 10 procent af forbundsrepublikkens samlede olieforbrug drives af den russiske statskoncern Rosneft. "Og de har selvfølgelig overhovedet ingen interesse i at raffinere olie, som ikke er russisk," skriver Robert Habeck på Twitter.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Putin viser tiltagende desperation i sin meningsløse krig mod Ukraine. [...] Kreml er i tiltagende grad klar over, at dets svigtende held på slagmarken skyldes vestlige efterretninger, vestlige våben og vestlig træning af de højt motiverede ukrainere. Moskva er samtidig ved at blive ramt af vestlige sanktioner - dvs. ulyst til at handle med tidens største aggressor og ulyst til at bidrage til finansieringen af krigsforbrydelser. Og Rusland har god grund til at frygte, at Europa snart heller ikke længere vil købe dets gas og olie, efter at der allerede er besluttet et stop for indkøb af russisk kul. [...] Han vil stoppe sit salg af gas til Polen og Bulgarien, i håb om at det vil afskrække den største gaskunde, Tyskland, fra at boykotte russisk gas. Og han vil bombe civile mål i Kyiv for at undgå britiske våben 1.000 kilometer derfra i grænselandet mellem Ukraine og Rusland. Samtidig truer det russiske forsvarsministerium med, at det vil se bort fra, at vestlige repræsentanter kan befinde sig i nærheden af de udvalgte bombemål i Kyiv. Det er ren gidseltagning, ren terror. Polen og Bulgarien bør roses for at turde sætte gasimporten i spil, hvad Tyskland og EU ikke længere kan være bekendt at udskyde. Det vil koste lidt på tysk og europæisk vækst at stoppe for russisk gas og olie, men intet i forhold til de ofre, som ukrainerne er tvunget til at betale."

Jyllands-Posten skriver, at Tysklands økonomiminister Robert Habeck mener, at en embargo mod al import af olie fra Rusland vil være "håndtérbar". Siden Ruslands invasion af Ukraine er Tyskland gået fra 35 procent afhængighed af russisk olie til i dag 12 procent. Forbundsregeringen i Berlin overvejer en nationalisering af PCK-raffinaderiet for at kunne opretholde produktionen i tilfælde af en olieembargo mod Rusland. En nationalisering af Gazprom indgår også i overvejelserne, der bl.a. omfatter nogle af de største underjordiske naturgaslagre i Tyskland. En stor udfordring ligger dog i, at et olieraffinaderi som PCK Raffinerie ikke uden videre kan erstatte den russiske Ural-råolie med andre råoliekvaliteter. Både USA, Storbritannien og Canada har indført en olieembargo mod Rusland. Hvad der er fælles for de tre er dog, at de kun har importeret beskedne mængder olie fra Rusland, og dermed ikke påvirkes af et importforbud på samme måde som andre EU-lande vil blive. "Hvis EU indfører en olie og gasembargo, vil Rusland skulle flytte eksporten til Asien, hvilket næppe er muligt uden at tilbyde anselige rabatter, da der vil være tale om sanktionsramte varer. Et forsigtigt skøn vil være, at den russiske stats indtægter fra eksporten af olie og naturgas vil blive halveret," siger Mikhail Khodorkovskij, som i 1990'erne stod i spidsen for skabelsen af olieselskabet Yukos og fortsætter: "Hvad EU bør spørge sig selv om er, hvorvidt Putin vil have råd til at fortsætte krigen, hvis halvdelen af hans indtægter forsvinder? Det er svært for mig at svare på, men det vil være et meget hårdt slag mod hans kapacitet til at føre krig." Elina Ribakova, cheføkonom i Institute of International Finance (IIF) siger: "En hel eller delvis embargo mod russisk råolie vil utvivlsomt få konsekvenser for oliepriserne. Formentlig vil prisen på råolie fra Nordsøen blive drevet op i 200 dollars pr. tønde, men det vil være muligt at erstatte den russiske olie."
Kilder: Politiken, s. 1, 2; Jyllands-Posten, s. 16-17; Ekstra Bladet, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Hvad mener Folketingets partier om forsvarsforbeholdet?
Kristeligt Dagblad har spurgt Folketingets 12 partier om deres bedste argument for at stemme ja eller nej den 1. juni. Der er ni partier, som stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU og tre partier, som stemmer nej. Fra Jens Joel, EU-ordfører for Socialdemokratiet, lyder det i et skriftligt svar: "Vi skal stå sammen i forsvaret for vores værdier, vores frihed og sikkerhed. Svaret på Putins krig og en usikker verden er at styrke vores internationale fællesskaber, ikke mindst Nato og EU, og derfor mener vi både, at vi skal leve op til Nato-målsætningen om at styrke dansk forsvar og have muligheden for at deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar." Dansk Folkeparti er et af de tre partier, som stemmer nej og fra EU-ordfører Alex Ahrentsen lyder det: "Det bedste argument for at stemme nej er, at så får vi mindre EU og ikke mere. Samtidig styrker vi Nato, fordi det så er Nato, vi investerer i og ikke EU. Vi har allerede et forsvarssamarbejde i EU gennem Nato, og hvis vi siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, siger vi også ja til at deltage i militære missioner uden for EU. Det vil øge udgifterne og betyde, at vi skal sende soldater til for eksempel Afrika. Danske soldater skal forsvare Danmark og Nato-landene. Det er der, vores styrke ligger. I Ukraine-krisen er det Nato, der har styret det meste af slagets gang, og vi skal ikke have EU ind over det."

Altinget skriver torsdag, at en ny måling, som Epinion har foretaget for DR og Altinget, viser, at ja-siden opretholder sin føring, selvom kampagnens start har været brolagt med fodfejl. Der er dog stadig knap en tredjedel af vælgerne, som endnu ikke har besluttet sig for, om de skal stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet 1. juni.

Berlingske bringer et læserbrev af sognepræst Marianne Wagner fra Nørre Alslev, som blandt andet skriver: "Det er vanskeligt at tro, at Danmark kan få sit forbehold tilbage, når først EU er kommet dertil, hvor unionen vil oprette et egentligt fælles forsvar med en hær. Og det er det, den vil. "Den europæiske union må lære at anvende magtens sprog," siger Josep Borell, EUs repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. [...] Hvor NATO er en forsvarspagt, der skal sikre de enkelte lande, vil EUs forsvar handle om at sikre EU og dets interesser, og det vil være naivt at tro, at man ikke vil forvente medlemslandenes fulde opbakning til projektet. Lige nu er vi vidner til et imperiums sidste krampetrækninger, og jeg tror, det berører os alle dybt. Krigen i Ukraine fortæller os, hvor alle imperier ender, og EU vil selv være et imperium. Jeg synes ikke, vi skal ende der, og derfor stemmer jeg nej 1. juni."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Høyer Hansen, fhv. højskolelærer fra Haderslev, som blandt andet skriver: "Lørdag 23/4 skød statsminister Mette Frederiksen Socialdemokratiets ja-kampagne op til folkeafstemningen den 1. juni om EU-forsvarsforbeholdene i gang i Randers. [...] Jeg undrer mig over, at statsministeren bringer medlemskabet af og samarbejdet i Nato ind i diskussionen om Danmarks forbehold over for EU-forsvarssamarbejdet og den eventuelle afskaffelse af dette. Jeg håber, at statsministeren inden den 1. juni vil redegøre for, på hvilke punkter hun mener, vi i dag "står uden for noget af det" i forhold til Nato og fortsat vil gøre det, hvis et flertal af vælgerne stemmer nej til at ophæve EU-forsvarsforbeholdene. [...] Det ville i hvert fald være en nyhed for mig, at folkeafstemningen den 1. juni skulle have noget med Nato at gøre, og et ja (eller et nej) den 1. juni skulle ændre noget i forhold til Danmarks medlemskab af alliancen."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 35; Jyllands-Posten, s. 35

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Sådan resulterede den perfekte politiske storm i nye strenge EU-regler for techgiganter
EU's parter har netop afsluttet forhandlingerne om en stor digitale lovpakke, Digital Services Act og Digital Markets Act, der skal regulere techgiganternes færden og adfærd i hele Europa, skriver Altinget. Ifølge Christel Schaldemose (S), som har forhandlet aftalen på vegne af EU-Parlamentet, kan de nye EU-regler overflødiggøre de danske tiltag på området, der ellers er en del af regeringens medieudspil.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ingen vej uden om en åben cirkulær økonomi
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Uanset intention er protektionisme ikke godt. Vi må nemlig aldrig glemme den positive betydning af en åben økonomi og samarbejde på tværs af grænser. Især for et lille land som vores, der har en stor eksport, men så sandelig også i kraft af det indre markeds positive indflydelse på EU's samlede økonomiske muskel. En muskel, som er det bedste våben til at beskytte og udbrede vores demokrati og værdier. Formålet med at revidere EU's Affaldstransportforordning handler om at bane vejen for en stærk cirkulær økonomi på et frit, åbent marked. [...] Skal vores måde at transportere affald på reelt gøre noget godt for klima og bæredygtighed i EU og globalt, må forordningen ikke lukke grænser. [...] Her skal en omfattende digitalisering sikre en effektiv bæredygtig økonomi. Dertil skal bekæmpelsen af affaldskriminalitet stå langt mere centralt i forordningen. Digitalisering tager første skridt, men udfordringerne kræver også, at der opsættes langt stærkere rammer for myndighedskoordinering mellem medlemsstater. EU-Kommissionen adresserer disse elementer godt i deres forslag. Men jeg vil længere. For det haster med at få cirkulær økonomi ud i virkeligheden. [...] EU skal vise vejen til en mere bæredygtig verden."
Kilde: Børsen, s. 39

Finansielle anliggender: Rentestigninger tog fart
Den svenske centralbank, Riksbanken, overraskede ved at hæve renten med 25 basispoint til 0,25 pct. og dermed gav banken et fingerpeg om, hvad der på sigt også kan være i vente fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og Danmarks Nationalbank, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, konstaterer, at vi i disse måneder er vidne til økonomisk historieskrivning og af samme grund ser han et øget pres på ECB. ”Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis ECB kommer med den første renteforhøjelse i enten juli eller september,” vurderer han.
Kilder: Børsen, s. 31; Jyllands-Posten, s. 24

Interne anliggender: Gider vi?
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Tine Eiby, som blandt andet skriver: "Vi siger, vi samler os om det europæiske for tiden, og snart skal vi stemme om forsvarsforbeholdet, så vi kan komme af med det og stå sammen med de øvrige EU-lande om forsvar og sikkerhed i Europa. Krigen i Ukraine har med ét gjort det frygteligt nærværende, at vi har et stort og farligt diktatur i baghaven. Men allerede da præsident Trump fik magten i Det Hvide Hus, stod det hurtigt klart, at vi ikke kan være helt sikre på, hvad vi egentlig kan regne med fra den kant. Derfor må vi styrke vores eget europæiske kontinent, hvor vi trods alt deler de allerfleste værdier. Det giver god mening. Vi kan bare ikke rigtigt tale sammen. [...] På store sprogfag som tysk, fransk og spansk står studiepladser hvert år tomme, og det politiske modsvar er nedskæringer. Det betyder, at Danmark i øjeblikket ikke kan levere de tolke, der efterspørges fra EU-institutionerne, og der er talentspejdere ude efter danske unge, som overhovedet gider gøre karriere i EU. Det kræver hårdt slid at lære fremmedsprog. Er vi for dovne? Begynder vi for sent? Kursen skal ændres med et kæmpestort skud energi, hvis vi vil være rigtige europæere."
Kilde: Weekendavisen

Sikkerhedspolitik: En militær orm
Efter sin komfortable valgsejr vil den franske præsident Emmanuel Macron forsøge at virkeliggøre planerne om et "strategisk autonomt" Europa og han vil bruge sine næste fem år ved magten til også at skubbe EU frem mod en stadig dybere integration - politisk, økonomisk, energi og klimapolitisk og sikkerhedspolitisk, skriver Weekendavisen. Macron har tætte og magtfulde allierede: den italienske premierminister, Mario Draghi, den spanske ditto, Pedro Sánchez samt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. USAs overilede og klodsede exit fra Afghanistan sidste år, der også tvang de europæiske NATO-lande til en hastig retræte, fik diskussionen om en fælles EU-styrke til at blusse op igen. EUs udenrigschef, Josep Borrell, udtalte, at Afghanistan "på slående vis har demonstreret, at EUs manglende evne til at handle selvstændigt har en pris." Resultatet blev et nyt strategipapir, EUs "strategiske kompas", som i marts i år blev vedtaget i skyggen af Ruslands overfald på Ukraine. Papiret taler om, at EU skal foretage sig "et kvantespring fremad" i udviklingen af en fælles forsvarspolitik, men det har fået en hård modtagelse af eksperterne. Bart M.J. Szewczyk, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, skriver i et indlæg i Foreign Policy: "NATO-allierede og partnere, der arbejder i teams ud fra grundigt afprøvede samarbejdsmønstre, er og bliver Europas garant for sikkerheden - ikke et uerfarent EU, der ofte arbejder ud fra modsatrettede interesser. Enhver anden plan er i bedste fald ønsketænkning, i værste farlig naivitet."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Interne anliggender: Macrons program for de næste fem år
Weekendavisen bringer en analyse af korrespondent Aske Munck, som blandt andet skriver: "Efter en mildest talt halvhjertet præsidentkampagne og en lunken sejr til den siddende præsident Emmanuel Macron, vil de fleste franskmænd bare gerne lægge de politiske slagsmål bag sig og komme videre. [...] Det er begrænset, hvor meget han kan sætte i gang inden de franske parlamentsvalg 12. og 19. juni. For det er mildest talt usikkert, om hans parti, La République En Marche, igen kan få politisk flertal i parlamentet, eller om det ender med en besværlig såkaldt cohabitation, hvor han får et parlamentarisk flertal imod sig, hvilket stærkt vil begrænse hans politiske råderum. Udenrigspolitisk behøver han imidlertid ikke at vente. Og det tillader en presset kalender da heller ikke just. En af hans første prioriteter bliver derfor ifølge Tara Varma, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations i Paris, at sikre sig, at der kommer noget konkret ud af det franske EU-formandskab, der slutter med udgangen af juni: »Her vil han satse på at få styrket den europæiske suverænitet på områder som teknologi, forsvar og energipolitik, så EU bliver mindre sårbar over for pres udefra,« siger Tara Varma til Weekendavisen. Hun forventer også, at Macron skruer endnu mere op for EUs støtte til Ukraine og hurtigst muligt besøger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, sammen med Tysklands kansler, Olaf Scholz. [...] Den vanskelige opgave bliver således for Macron at fortsætte sit zigzaggende reformspor og samtidig samle et Frankrig, der aldrig før har syntes så splittet."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Udvidelser af kampzonen
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist og kommentator Søren K. Villemoes, som blandt andet skriver: "På trods af den angiveligt store russiske offensiv i Østukraine, hvis indledning blev annonceret i sidste uge, har fronterne i Ukraine ikke rykket sig nævneværdigt, siden russerne trak sig fra nederlaget ved Kyiv for snart en måned siden. [...] Ruslands beslutning om at lukke gassen til Polen og Bulgarien, der blev annonceret tirsdag, er formentlig et forsøg på at skabe splittelse i Vesten og forpurre støtten til Ukraine. Men det vil næppe medføre den store gevinst. De europæiske lande har haft to måneder til at forberede en plan for en sådan situation, og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, kunne da også meddele onsdag, at unionen vil foretage en koordineret respons, der er solidarisk med de berørte medlemslande. [...] At amerikanerne er blevet mindre bange for eventuelle russiske reaktioner rettet mod NATO, blev tydeligt, da forsvarsminister Lloyd Austin mandag på nonchalant vis tilkendegav over for pressen, at et af formålene med den amerikanske støtte til Ukraine er en generel svækkelse af Rusland, så de ikke i fremtiden kan iværksætte lignende militære operationer mod deres nabostater. Selvom det siger sig selv, at de mange sanktioner mod landet, der blev gennemført ved invasionens begyndelse, næppe har haft til formål at styrke russerne, er det alligevel en skærpelse af retorikken, som man ikke havde hørt for bare en måned siden. Det eneste store land i Vesten, der tilsyneladende stadig frygter, hvad russerne kan finde på af tredjeverdenskrigsagtige ting, er Tyskland, der fodslæbende og modvilligt gik med til at sende tungt militært isenkram til Ukraine i denne uge."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Udenrigspolitik: Krigen i Ukraine giver Erdogan comeback som regional spiller
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af korrespondent Allan Sørensen, som blandt andet skriver: "Bedst som Tyrkiet i begyndelsen af 2022 stod midt i en alvorlig økonomisk krise som udskældt medlem af Nato og med en række forliste regionale venskaber bag sig, vendte Ruslands angrebskrig i Ukraine vinden for ledelsen i Ankara. [...] Præsident Erdogan styrer mod valg i sommeren 2023 og har brug for at kunne fremstå som en leder for et land, der spiller en central rolle i Nato og regionen. Krigen i Ukraine hjælper ham indtil videre godt på vej. Især hvad angår Tyrkiets udenrigspolitik. På den indenrigspolitiske scene går det mere trægt, og Erdogan er stadig udfordret af skyhøj inflation og den heksejagt mod oppositionen, der især er blevet hans varemærke efter det mislykkede kupforsøg i sommeren 2016. I denne uge blev rettighedsaktivisten og filantropen Osman Kavala idømt livsvarigt fængsel efter en retssag, der bredt anses for at være politisk fra ende til anden. Dommen vækker heftig kritik fra menneskerettighedsorganisationer, EU-landene og oppositionen. Men ligesom at krigen i Ukraine hjælper Tyrkiet med at komme på udenrigspolitisk ret køl igen, bruger præsident Erdogan også retssagen mod Osman Kavala til at sende et indenrigspolitisk signal. Ifølge Erdogans udtalelser til tyrkiske medier har retssagen været fri og politisk uafhængig. Enhver, der har fulgt Tyrkiets tiltagende autokratiske styre under Erdogan de seneste år, forstår mellem linjerne, at mens der sker ændringer på udenrigsfronten, så har præsidenten ikke tænkt sig at bløde op på hjemmefronten."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Sikkerhedspolitik: Schweizisk neutralitet skaber debat om landets status i Europa
Den tyske våbenproducent Rheinmetall vil sende kampvogne af typen Mår til Ukraine, men det er koncernens datterselskab i Zürich, der producerer den nødvendige ammunition til vognene, og nu har Schweiz forbudt en overførsel af ammunitionen til Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. Statssekretariatet for økonomiske anliggender, Seco, begrunder afgørelsen med, at Schweiz er neutral, og de schweiziske myndigheder henviser til de ”obligatoriske afvisningskriterier” i landets krigsmateriellovgivning. Mens afgørelsen først og fremmest fremkalder hovedrysten i Tyskland, er den samtidig blevet årsag til en hidsig debat i Schweiz hvor landet lige siden Ukraine-krigens begyndelse uden forbehold har overtaget alle EU's handelsmæssige og økonomiske sanktioner mod Rusland. Det anses af mange kommentatorer som et skridt væk fra landets neutralitet. Den seneste udvikling omkring leveringen af ammunition til de tyske Mår-kampvogne har kun yderligere forstærket diskussionen om, hvilke værdier, fordele og ulemper en neutral stat har i krigstider. Ukraines ambassadør i Tyskland, Andrij Melnyk, har over for den tyske nyhedsportal t-online meddelt, at tyskerne ikke skal gøre sig anstrengelser for at levere Gepard-kampvogne uden ammunition.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Interne anliggender: De svageste led skal ikke bære byrden af den omstilling af politikken, som er i gang
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Ritt Bjerregaard, fhv. politiker og forfatter, blandt andet: "Valg i de store EU-lande er afgørende for et lille land som Danmark. Vi er helt afhængige af samarbejdet i de organisationer, som vi er en del af. Det gælder i særlig grad EU, hvor vi nu endelig prøver at komme af med vores forbehold ved folkeafstemningen den 1. juni, så vi på linje med andre lande kan gå fuldhjertet ind i diskussionerne. I Tyskland gav valget og regeringskonstellationen overraskende resultater for resten af EU, og de fleste af os følger nok med spænding, hvordan Tyskland vil klare sig ud af afhængigheden af den russiske gas, der er fundamental for mange af deres store industrivirksomheder. Det er ikke kun et tysk problem, men af betydning for sammenholdet i EU - også i forhold til krigen i Ukraine. [...] Lige så ivrig, jeg er for at få forbedret miljøet og dermed klimapolitikken, lige så opmærksom er jeg på den opgave, nutidens politikere har med at tale til befolkningen som helhed og ikke kun til den bedst udrustede del af den. Krigen i Ukraine kan nemt komme til at flytte opmærksomheden væk fra dagligdagsproblemerne, og det er derfor godt, at regeringen nu forhandler ordninger, der sikrer, at de svageste led ikke kommer til at bære byrderne ved den omstilling af vores politik, der er nødvendig. Hjælpepakker kan her gøre god gavn, men ikke, hvis alle skal have - og slet ikke, hvis man nu igen skal rejse krav om skattelettelser, som De Konservative mener, man skal gøre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34

Klima: Sol og vind gør det ikke alene
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Gade (V), MEP og blogger, som blandt andet skriver: "Den grønne omstilling er helt afgørende for at opretholde den verden, vi kender i dag. Men vi må ikke blive forblændet i bestræbelserne på at finde de rigtige og mest bæredygtige løsninger. Det er vigtigt, at vi som politikere inddrager videnskaben og forholder os teknologineutrale. [...] Det Internationale Energiagentur har regnet ud, at der skal bruges 13 gange så mange kilo mineraler til en havvindmølle, som der skal til et gasanlæg, der kan levere den samme mængde energi - bare for at få proportionerne skåret ud i pap. Derfor skal vi i Europa have udarbejdet en rapport, der fastslår, hvad den europæiske del af den grønne omstilling reelt kræver af mineraler, stål, beton og så videre. Vi skal have skabt et overblik, så vi kender den miljømæssige pris på den grønne omstilling fra vugge til grav. [...] Verdens politikere kommer ikke uden om at oprette flere atomkraftværker for at skabe mindre tryk på de globale energi og råvareressourcer. Det har Frankrig og Storbritannien allerede indset, og jeg håber, at flere europæiske lande vil følge efter. Derfor støtter jeg idéen om, at man i EU åbner for, at den tidligere så omdiskuterede energiform kan komme til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det håber jeg, at flere europæiske og danske politikere også kommer til at indse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Klima: Er Venstre ikke enig i, at vi skal udbygge grøn energi?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af miljøminister Lea Wermelin, som blandt andet skriver: "Ruslands angreb på Ukraine har skabt en helt ny situation i Europa. Den grønne omstilling er kun blevet endnu vigtigere for at gøre Danmark og hele Europa fri af russisk gas. Desværre ser vi alt for mange eksempler på, at sagsbehandling og stive procedurer om miljøgodkendelser forsinker de grønne løsninger. Det koster tid, hvor vindmøller og solceller kunne have sendt grøn strøm ud i køleskabe og varmepumper. Derfor har vi fra regeringens side foreslået at få udbygningen af vedvarende energi ud i overhalingsbanen. [...] Men midt i den alvorlige situation stiller Venstres ordfører, Jacob Jensen, sig på bagbenene. I et debatindlæg i JP erklærer ordføreren sig kritisk over for regeringens planer om at fjerne de benspænd, der i dag bremser alt for mange grønne projekter. [...] Regler og tilladelser til energiprojekter skal ikke trække ud i årevis. Det hørte jeg sådan set også Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, erklære sig enig i for få dage siden, da han udtalte til DR: "Vi ved fra mange konkrete eksempler derude - både fra borgere og fra virksomheder - at man støder ind i en mur af bureaukrati, når man gerne vil gøre det rigtige." Mon Venstres miljøordfører er helt på linje med sin egen formand i det spørgsmål?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Finansielle anliggender: Banker: Det er snart slut med negative renter på indlån
To af landets store banker forventer, at de kraftige rentestigninger betyder, at kunderne snart slipper for at betale negative renter af indlån, skriver Jyllands-Posten. "Vi forventer, at styringsrenterne begynder at stige i EU og Danmark i løbet af efteråret. Enten sidst i år eller i begyndelsen af næste år forventer vi nulrenter," siger Mads Skovlund, bankdirektør i Nordea med ansvaret for de danske privatkunder. John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank, forventer også, at tiden med negative renter lakker mod enden. "Vores forudsigelse er, at sidst på året vil de negative renter i hvert fald være reduceret, hvis ikke de er helt væk. Hvis man ser lidt til USA og hører udmeldingerne fra Frankfurt, er der ingen tvivl om, at vi kommer til at se en udvikling med en højere variabel rente, og det kommer pengeinstitutterne til at spejle. Når det sker, vil de negative renter være på vej væk," siger John Fisker. Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, er dog ikke helt så skråsikker, og han peger på, at der er grænser for, hvor meget Den Europæiske Centralbank, ECB, kan hæve renten, fordi flere sydeuropæiske lande er forgældede. Frank Vang-Jensen, koncernchef i Nordea, regner med, at ECB snart vil kopiere rentestigningen fra centralbankerne i Sverige og Norge. "I min bog er det usundt, når negative renter forsætter så lang tid, at vi risikerer at få en generation, der får et forkert billede af den nominelle betydning af et lån. De tror, at det ikke koster noget at låne penge. Ligesom de får et forkert billede af risici, fordi de er vant til, at alle aktivklasser stiger i værdi. Det er derfor positivt, at renten ser ud til at stige igen," siger Frank Vang-Jensen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 15

Sikkerhedspolitik: Lad os nu endelig ekspandere Nato
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jonas Pullich Knudsen, udenrigs- og forsvarsordfører, VU, som blandt andet skriver: "Nato og EU har taget alt for meget hensyn til en autokratisk præsident i Kreml i årtier. Putin har vist os, at vi aldrig kan føre appeasement-politik over for verdens autokrater. Vi må ikke ignorere, at Nato og EU har været naive. [...] Derfor er det på tide, vi fører en aktivistisk udenrigspolitik med demokratisk udvikling i fokus. Demokratisk udvikling er ikke lig med krig som i Afghanistan. Det kunne f.eks. være ved at give Ukraine kandidatstatus i EU, bekrige korruption eller endelig give Georgien en vej ind i Nato. En ekspansion af Nato er en nødvendighed, hvis vi ønsker demokratiets overlevelse. Vi vil blive ved med at se konflikter og krige på baggrund af forældede territoriale krav, så længe der findes autokrater. Lad Europa vise sin vilje og lyst til demokratiet. [...] Hvis vi ikke handler, før det er for sent, så har vi intet lært af krigen i Ukraine. Vi skal ikke ekspandere Nato, fordi vi ønsker krig, men fordi vi ønsker mere fred, demokrati og frihed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Institutionelle anliggender: Danske tegnestuer er europamestre i arkitektur
I en kommentar i Berlingske skriver arkitekturredaktør Holger Dahl blandt andet: "EU har for ikke så længe siden søsat initiativet "Det Nye Europæiske Bauhaus" - og det er altså ikke det velkendte byggemarked med det rød-hvide logo, EU her ønsker at hædre. I stedet vil EU med initiativet søge at genoplive noget af den grænsesprængende, tværfaglige kreativitet, der flød fra kunst-, kunsthåndværk- og arkitektskolen Bauhaus i Tyskland mellem 1919 og 1933. [...] Et af de første fysiske projekter, det Nye Europæiske Bauhaus har kastet sig over, er et fælles forskningscenter, JRC - eller Joint Research Centre - som det hedder i daglig tale. [...] I alt 61 arkitektfirmaer søgte om at komme med i konkurrencen om JRC. 15 af verdens førende arkitektfirmaer blev udvalgt til at deltage, så BIGs sejr er i sig selv bemærkelsesværdig. Det mest utrolige er dog næsten, at både første, anden- og tredjepræmien gik til danske arkitektfirmaer. Dorte Mandrup tog sig af andenpladsen, og COBE endte på en ærefuld tredjeplads. [...] Som EU-reglerne foreskriver, skal den slags udbydes i konkurrence, og i slutningen af april blev det offentliggjort, at det er Danske BIG, der har vundet konkurrencen, og som altså dermed får den store ære at opføre det første stykke konkret virkelighed i det Nye Europæiske Bauhaus."
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: Boris Johnson finder fornyet styrke. Her er fem årsager
Berlingske bringer en kronik af Kasper Elbjørn, cand.scient.pol., som blandt andet skriver: "Kontrasten var massiv. 9. april kunne hele verden se billeder af den britiske premierminister Boris Johnson i blåt jakkesæt gående rundt i Kyivs gader sammen med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. Samme dag cyklede den amerikanske præsident Joe Biden rundt i Delaware, Frankrigs præsident Emmanuel Macron advarede om, at de europæiske lande ikke skulle levere kampvogne og kampfly til Kyiv, og nogle dage senere bekræftede Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, at han slet ikke var ønsket i Kyiv. [...] Jeg har for eksempel kæmpe respekt for Danmarks nuværende statsminister, Mette Frederiksen, der med autoritet advokerer for fællesskab forankret i nationalstaten, selvom jeg personligt kun anerkender værdien af institutioner, hvis de har bidraget eller stadig bidrager til forståelsen af et frit samfund. Fra den anden fløj i dansk politik kunne jeg fremhæve Nye Borgerliges Pernille Vermund eller Dansk Folkepartis nye leder, Morten Messerschmidt, der begge er tilhængere af at beholde EU-forsvarsforbeholdet, selvom jeg personligt mener, at Danmark både skal deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Begge argumenterer mod EU med både overbevisning og dyb lidenskab. [...] Når Johnson stadig er premierminister, er det netop, fordi han har leveret den afgørende forskel i britisk politik de sidste tre år, som ingen andre kunne. Først og fremmest blev Johnsons regering genvalgt med et overvældende flertal i 2019, fordi regeringen fik landet ud af det diplomatiske dødvande, der var opstået efter Storbritanniens afstemning om at forlade EU. Johnson proklamerede "Get Brexit Done" og fik Storbritannien ud af EU. [...] Johnson er ikke Churchill, og forhåbentlig får Europa aldrig brug for en Churchill igen. Johnson er premierminister til tiden, og i vor tid er det ikke nok, at man blot er sympatisk, rolig og kontrolleret."
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Det digitale indre marked: Én mand skal ikke eje og styre et helt socialt medie
Berlingske bringer en kommentar af Lisbeth Bech-Nielsen, MF, finansordfører og it-ordfører for Socialistisk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Jeg har været stærkt kritisk over for de store techgiganter tidligere, og er det fortsat efter Elon Musks overtagelse. Hvad Elon Musk præcis vil med Twitter, og om det går i den ene eller den anden retning, det vil jeg ikke spekulere i, og det er heller ikke det afgørende. Kernen er det principielle problem for samfundet og økonomien, der bliver sat på spidsen med opkøbet. [...] Det, vi nu med Elon Musks opkøb kigger ind i på tech-fronten, er en potentiel ultrarig overklasse, der kontrollerer den offentlige samtale i et mere eller mindre ureguleret kaos. Det er mig til stadighed en gåde, hvordan mange ellers udtalte liberale kan omfavne så stærke firmaer, der reelt er monopoler og har ageret sådan i nogen tid. Det har vi set med opkøb af mindre virksomheder. Det giver reelt ingen valgmuligheder og stiller nye virksomheder og sociale medier i en totalt unfair konkurrence. Heldigvis har EU grebet opgaven og gør nu sit for at sikre borgerens frihed og medbestemmelse, så det ikke er få mennesker, der bestemmer og kontrollerer hele fundamentet for den moderne samtale og debat og i øvrigt ene og alene sidder på et "frit" marked for sociale medier og digitale produkter."
Kilde: Berlingske, s. 34

Arbejdsmarkedspolitik: Krifa om arbejdernes kampdag: Lovbestemt mindsteløn er lønmodtagernes bedste våben
Altinget bringer et debatindlæg af Eik Dahl Bidstrup, formand, Krifa, som blandt andet skriver: "Der er ingen tvivl om, at den danske model har en kæmpe aktie i, at vi på rigtig mange punkter har et godt, fleksibelt og attraktivt arbejdsmarked i Danmark. Og jeg kan godt forstå, at mange europæiske lande kigger misundeligt mod nord. Meget er dog sket, siden der blev kæmpet for en 8-timers arbejdsdag og ret til ferie. Vi er gået fra at være et industrisamfund til et vidensamfund, og arbejdsmarkedet har udviklet sig gevaldigt siden dengang. [...] Der er flere hundredetusinde danskere, der arbejder uden overenskomst, ligesom udenlandsk arbejdskraft presser lønniveauet i blandt andet transportbranchen herhjemme. Vi kan ikke opretholde en arbejdsmarkedsmodel, der ignorerer resten af Europa. Det nytter simpelthen ikke at råbe "den danske model", til man bliver helt rød i hovedet. EU's direktiv om mindsteløn er en nødvendighed, som vi kæmper indædt for i Krifa for lønmodtagernes skyld."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Dataetisk Råd: Der er meget vi ikke ved om Twitters fremtid. Men måske kan Musk skabe gennemsigtighed
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns Kommune, som blandt andet skriver: " Den helt store tech-nyhed i de seneste dage har været, at bestyrelsen for Twitter har accepteret Elon Musks tilbud på at købe det sociale medie. Det giver anledning til bekymring, for det er en betænkelig stor magtkoncentration, hvis det sociale medie reelt kommer under én mands kontrol. [...] I lyset af den stigende rolle, som sociale medier spiller i den demokratiske samtale, er det vigtigt, at vi kan have tillid til kvaliteten af indholdskontrollen. Og at informationsfordelingen ikke er styret af usynlige hænder, som ikke ved, hvad de gør eller, at den dikteres af snævre økonomiske hensyn på bekostning af den frie demokratiske samtale, individuelle rettigheder og andre grundlæggende samfundsmæssige værdier. Tilsvarende overvejelser ligger bag EU's aftale for nylig om reguleringen Digital Services Act, som pålægger transparens om de store digitale platformes algoritmer."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: IDA: Det offentlige anvender cloud hovedløst - nogle data bør aldrig blive gemt i skyen
Altinget bringer et debatindlæg af Kåre Løvgren, der er it-teknisk ekspert for IDA, som blandt andet skriver: "I snart to år har både virksomheder og offentlige myndigheder været i limbo, når det gælder lovligheden af at benytte amerikanske cloudløsninger og overførsel af persondata til virksomheder uden for EU. Årsagen er den såkaldte Schrems II-afgørelse fra EU-domstolen, som i 2020 fastslog, at man ikke må have persondata liggende i en amerikansk ejet virksomhed, fordi USA ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forhold til de europæiske GDPR-regler. Det skyldes, at efterretningstjenesterne i USA kan tiltvinge sig adgang til data, som cloududbydere håndterer. Blandt andet takket være den amerikanske 'Cloud Act'. [...] Med Schrems II-dommen, opkaldt efter den østrigske aktivist Max Schrems, aflivede EU-domstolen rammeaftalen mellem USA og EU om dataoverførsler kaldet 'Privacy Shield'. Nu er der en ny på vej, 'Trans-Atlantic Data Privacy Framework', men det er endnu for tidligt at glæde sig. Først skal EU-Kommissionen foretage en ny vurdering af databeskyttelsen i USA. [...] Dernæst bør vi styrke og anvende cloududbydere i EU: De findes, men det er lettest at gøre som de andre og bruge de udbydere med de største marketingsbudgetter. Det sker, selvom man ikke nødvendigvis får en bedre løsning. Endeligt er der kryptering af følsomme data: Det har en pris i forhold til søgbarhed, men er det pinedød nødvendigt at kunne lave fritekstsøgning i alting?"
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Nikolaj Villumsen: EU er frontlinjen i dagens arbejdskamp
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet (EL), som blandt andet skriver: "Søndag er det 1. maj. Arbejdernes Internationale Kampdag. Men selvom det har været sådan i langt over 100 år, er der desværre stadig masser af ting at kæmpe for. [...] Bruxelles og EU er en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for, hvordan vi kan lovgive herhjemme. [...] Hvad der også bør stå klart i denne sammenhæng er, at en af de klare frontlinjer i dagens arbejdskamp ligger i Bruxelles og EU-systemet. Hermed ikke sagt, at det er den eneste frontlinje i kampen, der betyder noget, men det er en frontlinje, man på ingen måde bør ignorere. [...] Bruxelles og EU er også en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for, hvordan vi kan lovgive herhjemme. [...] Kamppladsen i Bruxelles kan bruges kritisk og konstruktivt. Det er netop, hvad vi i Enhedslisten gør med vores plads i EU-Parlamentet. Vi kæmper for at trække politikken i den rigtige retning. Det er ikke let, og det går ikke hurtigt, men resultaterne her kan virkeligt batte - både i Danmark og EU. [...] Man skal dog også passe på. For selvom kampene i EU er vigtige, betyder det ikke, at de hjemlige kampe bliver mindre vigtige eller presserende - og oftere og oftere er de to vævet ind i hinanden."
Kilde: Altinget