Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29 Juli 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 29. juli

EU undgik "Mission Impossible" inden for gas, men der venter en ny
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "”Det ligner ”Mission Impossible”, som ikke engang Tom Cruise ville kunne klare”. Sådan sagde en EU-embedsmand inden onsdagens energiministermøde. Men selv om den amerikanske actionhelt udeblev, lykkedes det alligevel EU-landene at blive enige. [...] Selvom aftalen letter trykket, er vinteren ikke reddet endnu. Ikke mindst Tyskland frygter slunkne gaslagre. Meget tyder derfor på, at den tyske regering snart forlænger landets tre resterende atomkraftværker. [...] Men selv med den sandsynlige tyske a-kraft-beslutning skal der mere til for at sikre Europas energi. Det var årsagen til, at Kommissionsformand Ursula von der Leyen i midten af juli tog til Aserbajdsjans hovedstad Baku. På en pressekonference med en synligt tilfreds præsident Aliyev ophøjede kommissionsformanden Aserbajdsjan til en ”troværdig energileverandør”. Fremadrettet vil EU få dobbelt så meget gas fra Baku. I de senere år er ”troværdig” bestemt ikke et udtryk, EU har brugt om Aliyev. [...] Realpolitikkens comeback er på mange måder forståelig. Der er trods alt ikke meget ”demokratisk” olie og gas, udover den norske, tilbage på verdensmarkedet. Men det kan altså også ”back-fire”. I hvert fald bør EU have et skarpt øje for, at energiafhængigheden af Rusland ikke blot erstattes af afhængighed af andre regimer, som vi vil heller ikke deler værdier med. [...] Hvor er hensynet til de højt besungne liberale værdier og den internationale retsorden, når EU tørster efter energi? Set i det lys var det nye tjekkiske EU's formandskabs glæde i onsdags over at have afværget ”Mission Impossible” en anelse forhastet. Mange lige så barske udfordringer venter forude."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger, blandt andet: "Krigen i Ukraine har udløst store problemer med fødevareforsyningen og skabt markante prisstigninger på alle de varer, som er helt afgørende for vores velstand og vores dagligdag. Det kan mærkes overalt - i hele Europa. Endnu værre er det, at vi står i en situation, hvor vi har lagt store dele af vores energiforsyning i andres hænder. [...] Derfor er jeg godt tilfreds med, at vi i Europa-Parlamentet netop har stemt den såkaldte taksonomiaftale igennem. Kort fortalt er taksonomien den måde, hvorpå vi i Europa sammensætter vores energikilder. Vi har besluttet at anerkende atomkraft som en bæredygtig energikilde - i øvrigt helt på linje med anbefalingerne fra både Det Internationale Energiagentur og FN's Klimapanel. [...] EU har forpligtet sig til at styrke den grønne omstilling, og med beslutningen om at inkludere naturgas og atomkraft i taksonomien kan vi fastholde ambitionerne om at nedbringe vores CO2-aftryk markant inden 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. [...] Hvert land i EU har sit eget energimix, og ikke alle kan indrette sig som Danmark med meget vægt på vind og sol. Derfor er det min klare overbevisning, at alt, hvad der kan bære os i mål for et renere og grønnere Europa, skal aktiveres. Også de energiteknologier, vi ikke selv har i Danmark - så længe de bidrager til den helt nødvendige grønne omstilling."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Fra sidelinjen er det nemt at gøre nar ad de pompøse ord, der lød fra EU-Kommissionen i tirsdags: "Europa står fast sammen mod Putin." Anledningen var den aftale, EUs energiministre i denne uge nåede frem til, hvis mål er at reducere EU-landenes afhængighed af russisk gas. Men aftalen er så fuld af nødudgange, at den mest af alt er at betragte som en opfordring til medlemslandenes gode vilje. [...] Det afgørende er, at EU-landene hjælper tyskerne, som nok mest af alle kommer til at lide under konsekvenserne af deres egne politikeres svigt. Europa kan ikke fungere uden et stærkt Tyskland i centrum. Det er også denne spinkle aftales egentlige erkendelse. [...] Til de tyske politikeres forsvar bør det tillige siges, at ingen regering har måttet slå flere knuder på sig selv end den, man finder i Berlin. Det gælder i særlig grad regeringspartiet De Grønne. [...] Det tjener De Grønnes til ære, at magtens ansvarlighed har fået partiet til at skubbe alle luftige idealer til side. Vil en grøn dansk regering blive trukket til samme ædrueliggørende trug? Nu ved vi jo af bitter erfaring, at Europa havde været langt bedre stillet, hvis vi for længst var blevet selvforsynende med energi. Det er naturligvis også den begrundelse, den danske regering har givet for at mangedoble vindenergien. Spørgsmålet er bare, om det ikke kommer til at gøre os afhængige af en ny og mere frygtindgydende stormagt. [...] Afhængighed af kinesisk bearbejdede jordartsmetaller er lige så urovækkende som den, vi har af russisk gas. Men spørgsmålet er, om det er for sent at gøre noget ved det. Her spiller Danmark en betænkelig hovedrolle. Det gælder ikke alene beslutningen i 2020 om at afhænde olie- og gasudvindingen fra Nordsøen inden 2050 og stoppe alle udbudsrunder; en beslutning, regeringen dog klogt nok valgte midlertidigt at ophæve i foråret. Det gælder også, at man i Rigsfællesskabet ikke har villet udnytte muligheden for at hente de sjældne jordarter ud af det grønlandske Kvanefjeld, et af de steder på kloden, hvor de findes i så rigt mål, at de angiveligt ville kunne dække Europas behov i mange år. [...] Det er på høje tid, at politikerne ser virkeligheden i øjnene i Danmark, ligesom De Grønne har gjort i Tyskland, og forklarer os, hvad man så har i sinde at gøre. Og gerne inden en ny krise for alvor slår bunden ud af vores forsyningssikkerhed."

Weekendavisen bringer en kommentar af Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space, som blandt andet skriver: "Den 2. oktober er det 50 år siden, at danskerne ved en folkeafstemning valgte at træde ind i De Europæiske Fællesskaber. Statsminister Mette Frederiksen indledte markeringen af jubilæet i sin nytårstale, hvor hun erklærede, at "EU startede som en kul- og stålunion. Nu kæmper vi for, at det bliver en klimaunion". [...] Når Mette Frederiksen nu vil kæmpe for, at EU skal være en klimaunion, er det formodentlig et udtryk for, at hun oprigtigt har ment, at der var brug for at give EU en ny eksistensberettigelse. Kun 49 procent af danskerne havde i 2021 et positivt syn på EU, og gennem årtier har vi vænnet os til, at fred og sikkerhed i Europa var en given ting. Imens har politikere og medier fokuseret på andre bekymringer, som angsten for fremtidige klimaændringer. Derfor er Mette Frederiksens europæiske klimakamp også et symbol på et generelt skifte i det politiske fokus fra fred og sikkerhed til klima. Sidste år vedtog EU således en klimalov, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050, ligesom reduktionsmålene for 2030 blev hævet fra 40 til 55 procent. Hvad de økonomiske omkostninger løber op i, er uvist, men der kommer en regning, som betyder, at der bliver færre midler til velfærd og sikkerhed. [...] Alligevel var det først med de russiske angreb, at det blev klart for politikerne, at freden kun sikres gennem økonomisk og militær styrke. Grundlaget er ikke mindst billig energi, som har gjort det muligt at holde industriproduktion og arbejdspladser i EU. Men i stedet for at sikre billige og stabile energikilder har årtiers fokus på klima anført af den tyske ”Energiewende” ført til, at EU står med en dysfunktionel energiforsyning, som er blevet en trussel mod både velstand, frihed og sikkerhed. Forhåbentlig vil den næste nytårstale blive holdt af en statsminister, der vil kæmpe for, at EU skal være en union med fokus på fred og sikkerhed.
Jyllands-Posten, s. 30, 32; Weekendavisen, s. 2, 12 (29.07.2022)

Prioriterede historier

Provokation om ”raceblanding” giver Viktor Orbán rampelys under statsbesøg
Torsdag tog den ungarske premierminister Viktor Orbán på statsbesøg i Wien, hvor han forinden havde holdt en opsigtvækkende tale til det ungarske mindretal i Rumænien sidste weekend. Med udtalelser om ”raceblanding” og ”Tysklands historiske erfaring med gas” skabte han international forargelse, skriver Kristeligt Dagblad. På Twitter gav EU's kommissær for europæisk levevis, Margaritas Schinas, ham (uden at nævne ham direkte) en irettesættelse om, at ”vi må aldrig lade vores ord forråde den mest grundlæggende læresætning i tilværelsen: vi er alle ligeværdige mennesker. Had har ingen plads på vore læber eller i vore samfund”. Viktor Orbán afviste dog på torsdagens statsbesøg i Wien racisme-anklagerne og sagde, at hans modstand mod enhver form for migration "er ikke baseret på biologiske, men kulturelle spørgsmål". "Jeg er den eneste åbne indvandringsfjendske politiker i EU," fastslog Orbán også. Ved deres fælles pressemøde torsdag lagde den østrigske regeringsleder Karl Nehammer afstand til alle former for racisme og sagde, at ”her i Østrig forkaster vi enhver form for relativisering af racisme og antisemitisme”. Men derefter var episoden lukket ned og de to regeringsledere kunne i stedet demonstrere fælles fodslag om det, som var selve meningen med besøget, nemlig en stram linje i forhold til migration og fælles vilje til at bekæmpe menneskesmuglere.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (29.07.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Grøn Enron-skandale udstiller investeringshype
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Linding, virksomhedsredaktør og erhvervskommentator på Finans, blandt andet: "Ingen kan være uenige i det formålstjenstlige i at investere sine pensionsmidler i aktiver, der ud over at give et acceptabel afkast også gør verden et bedre sted at være. Derfor er hypen om at investere i de såkaldte ESG-fonde eksploderet til astronomiske højder. Men den bæredygtige investeringsballon er allerede ved at punktere, inden den for alvor er pumpet op. [...] Alle skriger på standardisering, og det er også på vej med EU som førerhund. Det handler især om, hvordan virksomheder rapporterer om deres klimaaftryk og -risici samt tiltag for at tilpasse sig. Det bliver ikke nemt, og det kommer til at tage tid. Rapporteringen vil i starten rumme mange skøn, og det vil gøre kvaliteten tvivlsom, indtil troværdig, uafhængig revision kommer op at køre. [...] Er det bæredygtigt at sikre energiforsyningen i Europa, selv om den på den korte bane er nødt til at være sort? Kan pensionskasser investere i våbenindustrien for at forsvare demokratiske lande mod en potentiel autoritær trussel? Og skal investeringer i fjendtlige regimer, som eksempelvis støtter Putin, trækkes ud? Det vil koste på afkastet at svare nej til disse spørgsmål. Dertil kommer en lang række andre komplicerede spørgsmål, der især retter sig mod virksomhedernes samfundsansvar. [...] De mange rådgivere, der forsøger at finde rundt i dette ESG-cirkus, følger på ingen måde det samme kompas. Korrelationen mellem de mest toneangivende ESG- ratingfirmaer er markant lavere end for eksempelvis kreditvurderingsinstitutterne. Det vil med andre ord sige, at investorer er efterladt på Herrens mark og rettelig er tilbage ved start. [...] Der kan opsættes relativt objektive retningslinjer for vurdering af risici og muligheder indenfor bæredygtige investeringer. Men når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om etik og moral. Her kan investorerne ikke stole på andet end egen dømmekraft - ESG eller ej."
Jyllands-Posten, s. 13 (29.07.2022)

Finansielle anliggender

Tårnhøj tysk inflation igen i juli: Lyset er slukket og stemningen i bund
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: "Inflationen i Tyskland var i juli igen højere end forventet, og stadig mere minder om oliekrisen i 1970erne. Det er dog ikke kun i Tyskland, at inflation udfordrer vækstudsigterne. Hele Europa står midt i en økonomisk orkan, hvilket kun øger udfordringerne for rentepolitikken. [...] Usikkerheden om energiforsyningen og den høje inflation rammer Tyskland hårdere end andre lande, fordi man er så afhængig af naturgassen fra Rusland. Men resten af Vesteuropa går ikke ram forbi. EU-Kommissionens stemningsbarometer for juli viser et kraftigt fald i optimismen på tværs af lande og sektorer. Danske forbrugere er blandt de mest deprimerede, selvom vi er nogle af dem, der har det bedst og er bedst rustet til udfordringerne. [...] De nyeste tal for europæisk økonomi forstærker det dilemma, som Den Europæiske Centralbank (ECB) står overfor. Der er stigende tegn på, at inflationen forankrer sig i vores forventninger til fremtiden, og arbejdsløsheden er allerede den laveste målt i euroens levetid. Men samtidig peger stadig mere mod en større afmatning i økonomien. ECB har smidt alle forsøg på at styre forventninger til renten ud ad vinduet og vil træffe beslutninger fra møde til møde. Men man er nu også nødt til at forholde sig til, hvad den amerikanske centralbank gør, for renteforhøjelser i USA uden renteforhøjelser i Europa kan give en endnu svagere euro og dermed endnu mere inflation. [...] Derfor kommer der nok større rentespring både i euroområdet og herhjemme i løbet af efteråret. Samtidig krydser myndigheder fingre for, at vi får endnu en mild vinter. En fimbulvinter vil være kold både udendørs og indendørs."
Berlingske, s. 3 (29.07.2022)

Institutionelle anliggender

Få nu gang i udvinding af gas i Europa og Danmark
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Putin udnytter hæmningsløst, at Europa har gjort sig afhængig af russisk gas. Han skruer op og ned for gassen under forskellige påskud. Hver gang giver det nervøse trækninger på markedet, og prisen ryger i vejret. Putin tester med de svingende udmeldinger og skjulte trusler sammenholdet i EU. Holder den solidariske gaspolitik, og holder i sidste ende enigheden om at opretholde skrappe sanktioner mod Rusland? [...] Det vil tage tid at skaffe gas, der kan erstatte russisk gas, men jo hurtigere vi kommer i gang, desto hurtigere kan vi sætte Putin stolen for døren. Klimapolitisk er det ikke problematisk. Det er klimaneutralt at erstatte russisk gas med europæisk eller amerikansk gas. På lidt længere sigt er der håb om, at alternativerne til fossile kilder udkonkurrerer de fossile brændsler, og så ophører produktionen af dem af sig selv. [...] Den europæiske kurs skal lægges om. Der skal skabes forudsætninger for import af flydende gas og mere europæisk produktion af gas. Vi har allerede nu set, at alternativet umiddelbart er kul."
Berlingske, s. 2 (29.07.2022)

Interne anliggender

Et spring ud i det uvisse
Weekendavisen bringer en analyse af journalist og forfatter Morten Beiter, som blandt andet skriver: "Støvet efter Draghi-regeringens fald i sidste uge har nu lagt sig så meget, at man aner konturerne af det, der er i vente i Italien efter parlamentsvalget 25. september. Og det er, sagt med én sætning, et spring ud i det uvisse, un salto nel buio. Uden for Italiens grænser søger man stadig efter et svar på spørgsmålet om, hvordan man dog efter 17 måneder kunne finde på at sende Mario Draghi hjem, når det lige gik så godt, og der alligevel skulle være valg næste år. Det er også et spørgsmål, et flertal af den italienske befolkning ifølge meningsmålinger stiller sig fra deres liggestole på stranden, hvorfra de følger de indledende fagter af valgkampen. Måske er svaret, at Draghi var så dygtig, at det var begyndt at blive pinligt for de politikere, der trippede bag ham. Uanset hvad, så faldt den moderate ministerpræsident. Eller rettere: Han bliver siddende som leder af et forretningsministerium med udvidede beføjelser, indtil der er afholdt valg, og en ny regering er taget i ed. [...] Om det lykkes at stable en troværdig centrum-venstre-alliance på benene, er endnu alt for tidligt at sige. Men på forhånd ser der ud til at blive rigtig mange høvdinge i ét reservat. Og spørgsmålet om, hvem der skal være regeringsleder, er langtfra afklaret. I mellemtiden er valgkampen begyndt. Det skete umiddelbart efter Draghis fald, da Berlusconi kom med et tilbud: 1.000 euro i pension til alle, ”også de hjemmegående husmødre”, og én million nyplantede træer om året. Pensionsforhøjelsen vil løbe op i 30 milliarder euro årligt. Penge, som Italien ikke har i statskassen."
Weekendavisen, s. 11 (29.07.2022)

Inflationens ulidelige ulighed
Overalt i Europa galoperer inflationen afsted og de stigende priser rammer almindelige mennesker på privatøkonomien. I Spanien går det især ud over dem, der i forvejen havde lidt, skriver Weekendavisen. "Mange udsatte familier kan ikke længere klare sig selv. Situationen er uholdbar," sagde den katolske hjælpeorganisation Caritas's generalsekretær Natalia Peiro på et pressemøde tidligere på måneden. Situationen bliver dog ikke bedre lige foreløbig, hvor EU-Kommissionen forudser i sin såkaldte sommerprognose en opbremsning af den økonomiske vækst, mens prisstigningerne forventes at vare ved. Prognosen spår, at 2022 vil slutte med en gennemsnitlig inflation på 8,3 procent for landene i EU. I flere måneder har prisstigningerne i Spanien fyldt i mediebilledet. "Lige nu stiger priserne, mens lønningerne stagnerer, og det udløser en stor social utilfredshed. Det kan let udløse strejker eller anden form for uro på arbejdsmarkedet. Hvis lønningerne stiger uforholdsmæssigt nu, kan det ramme eksporten, som er en af de primære økonomiske motorer for Spanien," siger økonomen Raymond Torres fra tænketanken Funcas til Weekendavisen. forleden forsøgte Spaniens premierminister, Pedro Sánchez fra socialistpartiet PSOE, at komme de mange pressede spaniere i møde i en sjældent følelsesladet tale fra parlamentets talerstol. "Jeg forstår fortvivlelsen, frustrationen og vreden, for jeg føler det samme," lød det fra premierministeren, som ved samme lejlighed annoncerede en række tiltag, der skal hjælpe almindelige mennesker med at få økonomien til at hænge sammen.
Weekendavisen, s. 8 (29.07.2022)

Klima

EU bliver ikke klimaneutrale i 2050 uden at investere i kerneenergi
I et debatindlæg i Børsen skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det dur jo ikke, at vi politikere - eller EU-Kommissionen for den sags skyld - skal agere smagsdommere for hver eneste enkelte af de mange forskellige, der findes, og som mere eller mindre kan bidrage til enten den grønne omstilling og målene i EU's klimalov for 2030 og 2050 - eller i sig selv er en energitype, som vi skal have med os ind i vores samfund langt ud i fremtiden efter 2050. [...] På globalt plan regner det Internationale Energiagentur (IEA) med at den samlede kapacitet af atomkraft skal fordobles inden 2050, hvis vi skal have energisikkerhed og nå klimaneutralitet. Derfor bør EU også øge investeringerne i atomkraft - ikke det modsatte. Så derfor stemte jeg imod at hælde gas og kerneenergi ned ad brættet. [...] Sådan som EU's taksonomi for bæredygtige investeringer som sagt er strikket sammen, så kommer vi til politisk at smagsbedømme teknologierne, før de sendes ud at arbejde. Jeg krydser fingrene for, at den næste portion med det, der i EU-folkemunde kaldes Taxo4, får en hurtigere og nemmere vej ud af kuvøsen. Den er allerede forsinket pga. balladen om gas og kernenergi. Nu sættes tempoet forhåbentligt op på det arbejde, der lige nu foregår på ekspert- og interessentniveau og som omhandler vand, forurening, cirkulær økonomi og biodiversitet. Dét er vigtigt."
Børsen, s. 27 (29.07.2022)

Ekspert i tysk tænketank: Grøn energi er blevet “frihedsenergi”
Matthias Buck, Europa-direktør ved den anerkendte tyske tænketank Agora Energiewende, mener, at krigen i Ukraine bliver et vendepunkt for den grønne energi - og især for håndteringen af godkendelser til grønne projekter. “Der er helt klart sket et skifte, og der er langt større fokus på de vedvarende kilder,” siger Matthias Buck i et telefoninterview med Børsen og fortsætter: “Den vedvarende energi er ikke længere kun et redskab til at forhindre en klimakatastrofe. Den kan også hjælpe os med at reducere afhængigheden af import - hvad der jo er en massiv bekymring for i øjeblikket.” Sidste år viste tal fra lobbyorganisationen Wind Europe, at det kan tage op til 11 år at få godkendt en ny vindpark i EU og derfor har Kommissionen fremlagt forslag om at sætte mere fart i tilladelserne. Ifølge Kommissionens store omstillingsplan Repower EU skal landene udpege særlige zoner, som bliver forhåndsgodkendt, og derefter skal udviklere af nye vindparker kunne regne med at få grønt lys til et nyt projekt inden for højst 12 måneder. Et andet initiativ fra EU-Kommissionen drejer sig også om, at grøn energi udpeges som en prioriteret offentlig interesse relateret til både sikkerhed og klimabeskyttelse. “Det vil udstikke en klar retning for både offentlige administratorer og for domstole,” siger han. De nye EU-forslag er stadig undervejs i lovprocessen, men hvis de bliver vedtaget vil det styrke og støtte regionale og lokale planmyndigheder, mener siger Matthias Buck. “Det vil give dem en større forvisning om, at beslutningerne vil blive opretholdt, hvis de udfordres i retten.”
Børsen, s. 15 (29.07.2022)

Grønne iværksættere skal have bedre kår
Børsen bringer en kronik af Johann Svane, head of policy, DIF, som blandt andet skriver: "I Danmark har vi de bedste forudsætninger for, at iværksættere burde skyde frem i hobetal. Vi har et velfungerende uddannelsessystem, et af verdens bedste sikkerhedsnet og gode offentlige finansieringsmuligheder for virksomhederne. Men vi halter fortsat efter sammenlignet med de lande, vi normalt måler os med. [...] Danmarks klimamålsætninger er nogle af de mest ambitiøse i verden. Og for at vi skal nå dem, har vi brug for at ændre status quo gennem innovation og banebrydende teknologi. Derfor har vi brug for, at Danmark også bliver en af de mest ambitiøse iværksætternationer i verden. For at det skal lykkedes, skal vi være bedre til at samarbejde og til at turde tilskynde en tilværelse som iværksætter. [...] Allerede ved startkapitalen lider iværksætterdrømmen for mange det første knæk. I dag koster det 40.000 kr. at starte et anpartsselskab, hvilket er det næsthøjeste kapitalkrav i EU. Vi foreslår, at det nedsættes til 8000 kr., så Danmark ikke bliver højdespringer, men faktisk ligger på et rimeligt gennemsnit, hvor alle kan være med. Uden iværksætterne går vi glip af vækst og arbejdspladser, og uden iværksættere mister vi det innovative drive, der er nødvendigt for at indfri fremtidens mål, både på klimadagsordenen, den sociale dagsorden og den teknologiske udvikling."
Børsen, s. 26-27 (29.07.2022)

Landbrug

Dyk i Kinas import af dansk svinekød koster landmænd og slagterier milliarder
Den høje inflation får forbrugerne til at spænde livremmen ind og købe mindre kød og det koster landmændene milliardtab, skriver Jyllands-Posten. Dansk svineproduktion er ramt af vigende eksport til Kina og faldende kødforbrug i Europa. Jyllands-Posten har lavet beregninger, som viser, at i 1. halvår har svineproducenterne i gennemsnit tabt 2,8 kr. pr. produceret kg kød, hvilket svarer til et tab på 87 mio. kr. pr. uge. En ny prognose fra EU-Kommissionen indikerer, at der er tale om en voldsom opbremsning i forbruget og det gennemsnitlige forbrug af svinekød pr. EU-borger ventes i år at falde 1,4 kg til 31,7 kg - det laveste niveau i nyere tid. Derudover venter EU-Kommissionen, at EU's eksport af svinekød til Kina i år falder 40 pct., mens den samlede eksport af svinekød ud af EU ventes at falde næsten 10 pct.
Jyllands-Posten, s. 10 (29.07.2022)

Migration

Spillet på grænsen
Antallet af flygtninge og migranter, der illegalt kæmper sig vej ind i EU, er det højeste i flere år - vel at mærke fraregnet ukrainerne og medlemsstaternes forskellige krumspring ændrer ikke ved, at konventioner sikrer, at man ikke kan sendes tilbage, hvis man flygter fra krig og retsløshed, skriver Weekendavisen. Ifølge EUs grænseagentur, Frontex, er der i det første halvår af 2022 sket en stigning på 84 procent af ulovlige grænsekrydsninger i forhold til samme periode sidste år, og i Vestbalkan er der næsten tre gange flere, hvor halvdelen af alle de ulovlige indtrængninger ind i EU finder sted her. Allerede inden de første EU-direktiver om subsidiær beskyttelse i begyndelsen af 00erne har de fleste europæiske lande selv skabt nationale retspraksisser og lovgivning, der imødekom behovet for yderligere beskyttelse. "Den ukoordinerede respons på Balkankrigenes flygtninge skabte det fælleseuropæiske asylsystem. Men i 2015 kunne alle så se, at det system fejlede. Da EU-Kommissionen i 2016 foreslog at reformere hele flygtningeområdet, ville man kræve, at alle former for asyl blev midlertidige - både konventionsflygtninge og subsidiære flygtninge. Det var en reaktion, der var i direkte forlængelse af flygtningekrisen," forklarer seniorforsker Constantin Hruschka. Men den store reform af EUs asylsystem udeblev, mest på grund af at EU-landene ikke kunne blive enige om fordelingen af flygtninge medlemslandene imellem.
Weekendavisen, s. 9 (29.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Gaven til Assad
Weekendavisen bringer en analyse af mellemøstkorrespondent Layal Freije, som blandt andet skriver: "Tyrkiets præsident Erdogan truer med at invadere kurderne i det syriske grænseland. Nu kommer Assad dem til undsætning, men hvad er hans motiver? [...] Både Assads allierede Rusland og Iran har advaret Erdogan mod at bryde våbenhvilen og gøre alvor af truslen. Mens Tyrkiets NATO-allierede USA flere gange har understreget, at de er stærke modstandere af en invasion. "Vi er bekymrede for, at enhver ny offensiv vil underminere stabiliteten i regionen og bidrage til, at ondartede kræfter får mulighed for at udnytte ustabiliteten," har USAs udenrigsminister, Antony Blinken, udtalt. Frygten er, at en kamp mellem den amerikansk-støttede kurdiske milits og Tyrkiet vil skabe momentum for Islamisk Stat, hvis krigere gemmer sig i små lommer rundtomkring i Syrien. [...] Det tyrkiske og syriske militær er ikke fremmede for hinanden. Gennem borgerkrigens mange langstrakte år har især Ruslands Vladimir Putins støtte sikret, at Assad stadig sidder ved magten. På den anden side af konflikten er tyrkiske soldater til gengæld hovedårsagen til, at den oprørskontrollerede Idlib-provins i det nordvestlige Syrien endnu ikke er faldet i Assads hænder. Men det er formentlig ikke som hævn for, at Erdogan holder hånden over fjenderne i Idlib, at Assad har sendt sine tropper hele vejen fra Damaskus for at assistere krigerne i SDF. I hvert fald ikke hvis man spørger indbyggerne i de kurdiske områder. Her giver man udtryk for en skepsis over for det syriske regime, som man mener udnytter truslen fra Tyrkiet for at genvinde sin magt i området. [...] Ifølge den kurdiske milits er aftalen, at det syriske militær skal agere under deres ledelse i området. Det er dog tvivlsomt, om Assad vil overholde aftalen. Han lod Islamisk Stat hærge og ødelægge syriske byer, så han kunne samle stumperne op og genvinde magten. Nu har han så fået carte blanche til at udstationere sine soldater i de ellers autonome områder, og man kan ikke andet end frygte, at Erdogans uendelige kamp mod kurderne i sidste ende bliver en sejr for Assad."
Weekendavisen, s. 10-11 (29.07.2022)

Udenrigspolitik

Metallerne bag Kinas magt
Kina sidder tungt på de sjældne jordarter og det har uoverskuelige storpolitiske konsekvenser, for de skal bruges til alt fra grøn energi til kunstig intelligens, fortæller politologen Sophia Kalantzakos ifølge Weekendavisen. Kalantzakos er tidligere græsk viceminister og parlamentsmedlem for centrum-højre partiet Nyt Demokrati og forfatter til flere bøger, der kredser om hendes forskningsinteresse i spændingsfeltet mellem klima, ressourcer og global politik. Hendes nok vigtigste værk omhandler Kina og de sjældne jordarter: "China and the Geopolitics of Rare Earths". "Jeg spurgte i min bog, hvordan store industrimagter i Vesten kunne tillade en opstigende global konkurrent som Kina at have et kvælertag på den næste generation af råvarer og hele den forsyningskæde, der knytter sig til dem. Jeg argumenterede for, at vi var nødt til at være mere fremsynede og bedre til at planlægge forud," siger hun. Kalantzakos mener, det er interessant at se, hvor forskelligt USA og EU forholder sig til problemet på. De europæiske lande erkender, at Kina er så langt foran i udviklingen af sjældne jordarter, at en form for selektivt samarbejde med kineserne er nødvendigt hvorimod USA har været drevet af en analyse af det moderne internationale system som bipolart med udsigt til en udvikling, hvor de to økonomier gradvist afkobles fra hinanden - også inden for sjældne jordarter. Men Kalantzakos tvivler dog på, at det overhovedet er muligt. "Der er retorik, og så er der virkelighedens verden. I realiteten er der ingen, der har afkoblet sig fra Kina. Kina har ikke afkoblet sig fra Vesten, og Amerika har ikke afkoblet sig fra Folkerepublikken. Det kan være, at Vesten henter nogle isolerede industrier hjem. Det kan også være, at der er selektiv afkobling. Der kan være nogle områder, hvor man siger, o.k., vi vil prioritere, at på det her felt skal vi være mindre afhængige af Kina. Men jeg tror, at realistisk set er der mere snak end realitet over spørgsmålet om at skabe forsyningskæder helt uden kinesisk deltagelse," siger hun.
Weekendavisen, s. 7 (29.07.2022)

Ukraines største økonomiske succes trues af Rusland
Eksporten er afgørende for Ukraines økonomi, som producerer fem gange så meget korn, som det selv forbruger, men i Vestukraine frygter landmanden Petro Lelyk for erhvervets fremtid på grund af den fortsatte usikkerhed om udskibningen fra landets havne, som siden krigens begyndelse har været blokeret af russerne, skriver Jyllands-Posten. Fredag i sidste uge blev der indgået en aftale mellem de stridende parter om, at Ukraine kan sende sin kornproduktion afsted fra havnene ved Sortehavet, men kun et døgn efter angreb den russiske overkommando alligevel mål i havnen i Odesa med missiler. Mandag meddelte ukrainerne, at man trods angrebet i Odesa satser på at få gang i udskibningen, og onsdag blev der åbnet et fælles center for koordineringen af ukrainsk korneksport i den tyrkiske storby Istanbul. Det er repræsentanter fra Rusland, Ukraine, Tyrkiet og FN, som skal samarbejde i centeret, men det er højst usikkert, hvordan det vil gå. "Spørgsmålet om at få blokaden mod havnene ophævet er vigtigt ikke kun for Ukraine, men for hele verden," siger Alla Stojanova, viceguvernør for landbrug og fødevarer i Odesa-regionen i det sydlige Ukraine, som også fortæller, at over 20 pct. af ukrainsk landbrugsjord er nu på russiske hænder.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (29.07.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29 Juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark