Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30 Juli 2021

EU i dagens aviser fredag den 30. juli

Tophistorier

Hviderusland er blevet irakeres port til at snige sig ind i EU
Irakere brugere i stigende grad Hviderusland som transitland på deres migrationsrejse til EU, og nu vil EU have mere kontrol over grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Det skriver Politiken.EU’s øverste repræsentant, når det gælder migrationsspørgsmål, har derfor opfordret EU-medlemslandene til at støtte Litauen i at overvåge landets grænse mod Hviderusland. Litauens grænsebevogtning oplyser, at de tirsdag nat anholdt 171 personer, der var i færd med at krydse grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Det er det højeste antal i 2021. Det samlede antal anholdte migranter i 2021 er nu oppe på 3.027 personer. Antallet af grænsekrydsende migranter er steget drastisk, efter at EU har indført sanktioner mod flere personer fra Hvideruslands regering. Ylva Johansson, EU’s kommissær for indre anliggender, har i et brev til samtlige EU-medlemslande skrevet, at ”Den uacceptable brug af mennesker som redskaber i et politisk ærinde må standses. Vores højeste prioritet må være at hjælpe Litauen med at sikre dets grænse til Hviderusland. Jeg vil anmode jer alle til at bidrage til denne indsats og give den høj prioritet.” 35 repræsentanter fra Frontex er blevet sendt til Litauen og og fire er sendt til nabolandet Letland, der også deler grænse med Hviderusland. Og til at hjælpe med grænseovervågningen sendes der snart flere medarbejdere afsted. Derudover stiller udstyr, eksempelvis fingeraftryksscannere, til rådighed. Ifølge Ylva Johansson står EU klar til at yde økonomisk assistance på 90 millioner kroner. Støtten går til akut modtagelser af migranter og behandling af asylsager. Ylva Johansson påpeger, at Litauen, via EU’s mekaniske til civilbeskyttelse også kan modtage hjælp til eksempelvis nødindkvartering. Derudover vil EU-Kommissionen sende en delegation til Litauen for at undersøge mulighederne for at styrke grænseovervågningen mod Hviderusland. Ifølge Litauiske myndigheder, så udgøres størstedelen af grænsekrydserne af personer, der er landet i Hviderusland via de fire ugentlige flyafgange mellem Irak og Hvideruslands hovedstad Minsk. Ifølge brevet Ylva Johansson har skrevet til Litauens EU-kolleger, så har EU været i kontakt med Iraks regering for at ”sikre” bedre kontrol med flyafgange mod Hviderusland og for at få Irakerne til tager imod Irakiske statsborgere, som vender frivilligt hjem, eller ikke har krav på international beskyttelse.

I en leder kritiserer Information Italiens udlicitering til den Libyske kystvagt. De skriver blandt andet: ”Den reelle udlicitering af Italiens grænsekontrol har nu varet i fire år og anses for at have været stærkt medvirkende til, at antallet af migranter og flygtninge, der formår at krydse Middelhavet, er faldet drastisk. Men ordningen beskyldes også for at øge migranters og flygtninges lidelser betydeligt, da de personer, der bliver opsnappet af den libyske kystvagt, tvinges retur til det kaotiske og krigshærgede lands fangecentre, hvor de udsættes for brutal og systematisk mishandling. Det har både FN og menneskerettighedsorganisationer dokumenteret. [...] Men til trods for, at man ikke med god samvittighed kan sende migranter og flygtninge retur til et land som Libyen, så har parlamentarikerne i Rom med et stort flertal altså nu besluttet at forlænge den kontroversielle aftale, som netop har den konsekvens. [...] Den italienske aftale med Libyen - og lidelserne, den har medført - har dog ikke løftet synderligt mange øjenbryn og kritiske røster i resten af Europa, da der generelt blandt europæiske vælgere og politikere er en konsensus om, at migranter og flygtninge skal holdes væk fra EU’s ydre grænser, åbenbart koste hvad det vil, som når kroatiske betjente tæsker folk tilbage over grænsen og ud af EU, den græske kystvagt tvinger asylansøgere tilbage i overfyldte gummibåde og retur mod Tyrkiet, eller når spanske soldater jager migranter retur til Marokko med tåregas og stave. Samtidig anklages EU’s grænseagentur, Frontex, i en rapport fra EU-Parlamentet i midtjuli for at have lukket øjnene over for rapporter om alvorlige krænkelser af migranters og flygtninges menneskerettigheder ved EU’s ydre grænser. Der lader helt åbenlyst ikke til at være politisk stemning for at bekymre sig om migranters og flygtninges forhold. Og samtidig kan resten af EU ikke tillade sig at være alt for kritiske over for Rom, da man ikke selv tager ansvar og har ladt Italien i stikken ved at ignorere de italienske bønner om at være med til at afbøde migrantpresset på landet. [...] Mest af alt repræsenterer aftalen en moralsk falliterklæring for Europa, når man ikke kan finde på andet end at betale et krigshærget land for at spærre potentielle asylsøgere inde.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Skaarup, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti, blandt andet: ”Forleden dag læste jeg i en dansk avis, at der var sat rekord i England med over 400 migranter anløbet i gummibåde fra Frankrig på én og samme dag. Storbritannien og derved England har som bekendt forladt EU, og det virker derfor endnu mere påfaldende, at Frankrig tillader den her uorganiserede, ulovlige og farlige sejlads af gummibåde fra sine kyster mod England. [...] Jeg er overbevist om, at Storbritannien ikke bliver det sidste land, der får nok af sydeuropæernes dybt provokerende tilladelse af og hjælp til menneskesmuglerne - mod at de sender migranterne mod Nordeuropa. [...] Samtidig ser EU passivt og lammet til. Diverse venstrefløjskommissærer i EU plæderer stadig for åbne grænser og åbne kasser, selv om alle vesteuropæiske lande står med integrationsproblemer til op over ørerne. [...] EU foretrækker stadig blot at være en del af problemet frem for en del af løsningen. [...] Min objektive vurdering er, at briterne stemte sig ud af EU primært på grund af problemerne med uintegrerbare indvandrere, og at det ikke bliver det sidste land i EU , der melder sig ud af unionen, hvis EU fortsætter med at sætte migranternes “rettigheder” til at påsejle EU og blive en ny sten i integrationsskoen, langt over unionens egne borgeres ret til at leve i fred og fordragelighed uden at skulle forsørge millioner af ofte uintegrerbare og til tider voldelige mennesker fra Mellemøsten. [...] Miseren skyldes således udelukkende de vestlige EU-lederes gigantiske hykleri om åbne grænser og åbne kasser. [...] Hvis de lyttede til Dansk Folkeparti og andre fremsynede partier, ville de i stedet indføre asylstop, melde sig ud af de relevante konventioner og få hjemsendt de kriminelle migranter. [...] Men det nægter de, hvorved de risikerer hele EU sammenhængskraft og fremtid.”
Politiken, s. 8; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 35 (30.07.2021)

Prioriterede historier

Robernes kamp
En årelang strid mellem Polen og EU om, hvorvidt Polens domstoles uafhængighed er truet nærmer sig sin afslutning. Afgørelsen er definerende for, om EU-Domstolen eller de nationale domstole har det sidste ord. Det skriver Weekendavisen. Konflikten mellem Polen og EU handler, groft skitseret, om hvem der har det sidste ord i fortolkningen af EU’s traktat og lovgrundlag – EU-Domstolen eller de nationale domstole? EU-Domstolen afgjorde i midten af juli, at et politisk udpeget ”disciplinærkammer” hos den polske højesteret er i strid med EU’s lovgrundlag, og fra EU-Domstolen lyder det, at disciplinærkammeret skal suspendere sin virksomhed øjeblikkeligt. Didier Reynders, EU’s justitskommissær, har givet Polen en frist til den 16. august. Herefter vil man have svar på, hvordan man agter at bringe forholdene i orden. Retter Polen sig ikke efter EU-Domstolens afgørelse, ”vil vi gå tilbage til retten og bede om økonomiske sanktioner mod Polen,” udtaler Reynders. Den polske forfatningsdomstol mener ikke, at disciplinærkammeret skal rette sig efter EU-Domstolen. I en separat sag har Polens regering endvidere bedt den polske forfatningsdomstol om at tage stilling til, hvorvidt EU-Domstolen har beføjelse til at blande sig, hvordan det polske retssystem er udformet. Der ventes afgørelse på dette spørgsmål i august. Piotr Buras, leder af tænketanken Europan Council on Foreign Relations i Warszawa, mener, at uden fælles standarder, så er EU’s juridiske system i fare. ”De polske domstole er også europæiske domstole. De afsiger domme i sager, der vedrører for eksempel danske statsborgere og danske selskaber og refererer til den samme, fælles lovgivning, EUslovkompleks. Hvis der ikke er en fælles standard, hvad angår domstolenes uafhængighed, vil det føre til en komplet ødelæggelse af EUs juridiske system,” forklarer Piotr Buras. Ekspert i europæisk politik og professor i statskundskab og jura ved Rutgers University i USA, R. Daniel Kelemen er endnu skarpere i sin vurdering. ”Det vil føre til ødelæggelsen af EU. Hvis man tillod ethvert medlemsland at vælge og vrage mellem, hvilke EU-love man ville respektere, og hvilke man bare kunne se bort fra, ville EUs love blot blive et sæt anbefalinger. Grundlaget for EU som en union baseret på retsstatsprincipper, anvendt på samme måde i alle medlemslande, ville være ødelagt,” siger R. Daniel Kelemen. Hos Polens regering ser justitsminister Zbigniew Ziobro EU-Kommissionens indblanding som værende ”Et tegn på en afskyelig kolonialistisk holdning over for Polen”. Ikke engang under russisk kontrol stod det sådan til i Polen mener Zbigniew. ” eg husker ikke en eneste sag, hvor en partisekretær i Moskva skrev til Wojciech Jaruzelski (polsk kommunistisk regeringschef, red.) eller en af hans efterfølgere og krævede, at han trak en retsafgørelse tilbage. (...) Selv dengang opretholdt man skinnet af polsk uafhængighed,” siger Zbigniew. Striden mellem EU og Polen har stået på siden 2015, hvor den nuværende regering efter sin valgsejr straks udskiftede medlemmerne af landets forfatningsdomstol med dommere, der delte regeringens nationalkonservative synspunkter. Cirka 3.500 polske dommere og anklagere har indsendt en underskrevet appel til de polske myndigheder, hvor de opfordrer Polen til at rette ind efter EU-Domstolens afgørelse og suspendere disciplinærkammerets virke.
Weekendavisen, s. 8 (30.07.2021)

Interne anliggender

Macron har ret, stress på Christiansborg, Venstres visioner for en Europa-politik
I Ugens Debat i Kristeligt Dagblad skriver Jørgen Carlsen, højskoleforstander, sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad, blandt andet: ”I et interview i Politiken udfolder Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen sine udenrigspolitiske visioner. I forholdet til langer han både ud efter Socialdemokratiet og Nye Borgerlige. Socialdemokratiet har en nølende holdning til EU og betragter det mest af alt som ”et nødvendigt onde”. Venstre bør derimod sætte sig i spidsen for en helhjertet tilslutning til EU som selve adgangsbilletten til at påvirke EU og skabe betingelserne for en bedre verden. I forhold til Nye Borgerliges krav til en kommende regering om at gøre op med § 81 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som fastslår enhver borgers ret til familieliv, kommer Ellemann-Jensen med følgende forsikring. ”Jeg kommer ikke til at melde Danmark ud af hverken EU eller konventioner. Nogensinde.” [... ] Men hvordan bane vejen for dette synspunkt, når der er modstand fra både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, lyder den kritiske betænkelighed i Politiken, der sammenfatter problematikken ved at pege på, at det ikke er nok, ”at Ellemann-Jensen føler sig som helhjertet europæer, når han ser et blåt flag med gule stjerner smælde. Det må han også vise internt i blå blok.”
Kristeligt Dagblad: s. 8 (30.07.2021)

Klima

By & Havns adfærd er dybt kritisabel
I et læserbrev i Information skriver Stine Linnnemann, kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Rolig Revolution blandt andet: ”Kampen for natur og miljø er ikke alene et spørgsmål om holdninger, men om gentagende lovovertrædelser fra offentligt ejede private virksomhedskonstruktioner som By & Havn. [...] Det omdiskuterede byggeri på Amager Fælled fortsætter nu, på trods af at Planklagenævnet har beordret det stoppet. [...] Det foregår sågar med opbakning fra Københavns Kommunes forvaltning, og derfor ser dragevogterne sig nu nødsaget til at trække en advokat ind i sagen. [...] Det er anden sag inden for kort tid, hvor aktivister har været nødt til at gå juraens vej. I kampen imod anlæggelsen af Lynetteholmen har Klimabevægelsen for nylig besluttet sig for at gå direkte til EU med en borgerklage. [...] Disse sager er blot eksempler på de salamimetoder, vi igen og igen oplever, at By & Havn gør brug af for at realisere deres projekter. I stedet for at lade kommunen selv stå for byudviklingen bruger det offentlige en privat selskabskonstruktion til at tilsidesætte både borgernes interesser, hensyn til natur og miljø samt lovens ord. Disse sager handler ikke alene om holdninger, men om en systematisk bulldozeradfærd, hvor det offentlige bruger private selskabskonstruktioner som By & Havn til at gøre præcis, som det passer dem.”
Information, s. 18 (30.07.2021)

En (lille) grøn boble er god for klimakampen
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver erhvervskommentator hos Finans.dk, Søren Linding, blandt andet: ”Sammenligningen er oplagt. For 20 år siden crashede teknologiaktier, efter at dotcom-boblen eksploderede i et blodbad på de globale børsmarkeder. Det tog selv modne, solide og overskudsgivende techselskaber som Microsoft et årti at komme sig efter den store nedtur på aktiemarkedet. [...]Nu er risikoen for en gentagelse inden for bæredygtige investeringer, der satser hårdt på at finde vindervirksomhederne i kampen mod klimaforandringerne, nærliggende. [...] Det er derfor ikke længere så meget spørgsmålet om der er en boble, men nærmere hvor stor den er. [...] Men det er vigtigt at slå fast, at der er en fundamentalt forankret støtte bag store dele af den enorme værdiskabelse. Flere af de mest modne, bæredygtige teknologier som sol og vind har fået banket prisen på energi ned på konkurrencedygtige niveauer med selv de billigste sorte energikilder [... ] Det vil også ske med andre teknologier, når de store økonomiske kraftcentre USA, Kina og EU skal opfylde deres løfter om at bevæge sig mod klimaneutralitet over de næste 30-40 år. [...] Det sætter igen fokus på, at ingen skal tabe hovedet under den euforiserende grønne hype. Der gælder de samme sunde investeringsmæssige overvejelser om at lave en grundig granskning af selskabets ledelse, teknologibase og ikke mindst forretningsmodel for at opnå lønsomhed. Selv de mest velmenende, lovende og bæredygtige teknologier med potentiale til at redde planeten skal tryktestes. [...] Her viser EU’s taksonomiforordning vejen for investorerne mod de rigtig grønne selskaber, den får udnyttet kapitalen bedst muligt og sikrer en hurtigere omstilling til en grønnere verden. [...] Paris-aftalen, EU’s Green Deal og klimaloven er intet værd uden konkrete aftaler, bindende lovgivning og milliardgarantier til at bane vejen, og markedskræfterne kan tage over senere. [...] Men luften risikerer hurtigt at sive ud af den grønne boble og blive udfordret, når teknologier fejler, markeder modnes for langsomt, og den høje pris for en bæredygtig omstilling går op for borgerne.”
Jyllands-Posten, s. 13 (30.07.2021)

Migration

Britiske advokater klar til kamp mod Danmarks planlagte hjemsendelse af syriske flygtninge
Hos det britiske advokatkontor Guernica 37 frygter man, at det vil skabe ”en farlig præcedens”, hvis Danmark lykkes med at fratage syriske flygtninge deres midlertidige opholdstilladelse. Derfor er advokaterne hos Guernica 37 ved at forberede sig til at indbringe den danske regering for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, om nødvendigt. Det skriver Berlingske. I en erklæring skriver Guernica 37: Situationen i Danmark er dybt bekymrende. Selvom risikoen for direkte konfliktrelateret vold kan være faldet i nogle dele af Syrien, er risikoen for politisk vold lige så stor som tidligere”. Guernica 37 yder retslig bistand i transnationale sager vedrørende menneskerettigheder, og de frygter, at den danske udvikling vil sprede sig til andre lande. ”Hvis den danske regerings bestræbelser på at tvangsflytte flygtninge til Syrien lykkes, vil det skabe en farlig præcedens, som flere andre europæiske stater sandsynligvis vil følge,” skriver Guernica 37 videre i deres erklæring.
Berlingske, s. 5 (30.07.2021)

Domstolen overskrider sine beføjelser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver civilingeniør Lars Nielsen fra Dronninglund blandt andet: ”Den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt Danmark i en sag om en syrisk læges ret til familiesammenføring. Cand.jur. Lars Bracht Andersen skriver i JP 24/7, at dommen hviler på domstolens egen fortolkning af ret og rimelighed, idet der ikke findes gældende internationale forskrifter for, hvor lang tid en stat kan nægte folk, der har fået asyl, familiesammenføring. Domstolen passer bare sit arbejde, skriver Lars Bracht Andersen, men det passer jo ikke. For hvis der ikke findes forskrifter, har domstolen ingen beføjelse til at dømme, medmindre Danmark har afgivet suverænitet til domstolen, og det har vi ikke. Derfor bør Danmark afvise sagen og indbringe den for Det Europæiske Råd, som har nedsat domstolen.”
Jyllands-Posten, s. 35 (30.07.2021)

Restaurantdirektør: Hænderne er der ikke
Der er mangel på arbejdskraft i restaurationsbranchen. Hos brancheforeningen Horesta mener man, at løsningen ligger udenfor Danmarks grænser. Det skriver Berlingske. Ifølge en undersøgelse fra Horesta oplever 61 procent af deres medlemmer, at mangel på arbejdskraft er en stor eller meget stor udfordring. Derudover har branchen svært ved at rekruttere flere medarbejdere. Fire ud af ti virksomheder går forgæves, når de for søger at rekruttere flere ansatte. Hos Københavns Erhvervshus oplever man også, at branchen mangler hænder. ”Vi kan bestemt godt mærke, at serviceerhvervene mangler hænder, og vi har et tæt samarbejde med virksomhederne om at få sat gang i en masse forskellige initiativer for at hjælpe dem med at løse den her udfordring,” siger Marie Kranker Bjerg, afdelingsleder i Københavns Erhvervshus. Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent hos Horesta, mener, at man bør kigge udenfor landets grænser for at løse problemet med manglende arbejdskraft. ”Regeringens forståelsespapir fra 2019 beskrives, at man vil lokke mere arbejdskraft til Danmark gennem jobcentre i Sydeuropa og det kunne jo være rigtig god timing at åbne disse jobcentre nu med den nuværende mangel på arbejdskraft,” forklarer Kristian Nørgaard, som også mener, at udfordringen skaber anledning til at kigge på en mulig revidering af reglerne for international arbejdskraft, eksempelvis beløbsordningen der siger, at ikke-EU arbejdskraft kan tage arbejde i Danmark, hvis den årlige løn er på minimum 445.000 årligt.
Berlingske, s. 4-5 (30.07.2021)

Sikkerhedspolitik

En splittet front
I en kommentar i Information skriver Simon Tisdall, udenrigspolitisk kommentator for The Guardian blandt andet: ”Den amerikanske præsidents tilgang til Kina er hårdere, end man kunne have forventet, men en mangel på solidaritet blandt hans allierede underminerer chancerne for, at hans politik kan lykkes. [...] Præsident Xi Jinpings regime bliver nu beskrevet som en ”systemisk rival”, ”strategisk konkurrent” eller ligefrem som en »trussel”. EU, Nato, Storbritannien og de allierede i regionen er alle enige: Samarbejdsæraen er ovre. [...] Hvad man derimod ikke er enige om, er, hvad der nu kommer til at ske. Manglen på fælles politikker og fælles handling udstilles på foruroligende vis i en situation med daglige kollisioner med Xis aggressive, autoritære etpartistat. Hvis det ikke handler om overskridelse af menneskerettighederne, cyberhacking eller handel, handler det om Taiwan, visa, spionage, maritime uoverensstemmelser, den indiske grænse eller påståede gidseltagninger. [... ] Men Bidens største svaghed - som Xi utvivlsomt er bevidst om - er en mangel på solidaritet blandt USA’s allierede, hvis støtte er afgørende for, at hans politik skal lykkes. [...] I forrige uge så vi Bidens største avancement: En fælles udtalelse underskrevet af alle 30 NATO-medlemmer samt EU, Australien, New Zealand og Japan, som fordømmer ”ondsindede”. [...] kinesiske cyberangreb såsom det nylige Microsoft Exchange software-angreb. For første gang stod Biden på linje med europæerne og demokratier Asien og Stillehavsregionen plus verdens stærkeste militære alliance i en kras verbal opposition til Beijing. [...] Siden han tiltrådte, har Biden forsøgt at skabe en stærkere sammentømret front mod Kina. [...] Resultaterne er i den grad blandede. Tyskland er positivt indstillet, men er ikke villig til at sætte dets store eksporthandel over styr. Angela Merkels formodede efterfølger, Armin Laschet, spørger i et forsøg på at nedtone menneskerettighedsspørgsmålet: ”Har vi brug for en ny fjende?” I Frankrig spørger en skeptisk, Europa-fokuseret præsident Emmanuel Macron: Har vi brug for en ny kold krig? [...] Desuden er flere andre medlemslande, særligt Ungarn, Grækenland og Italien, afhængige af kinesiske investeringer, efter at de har mærket Berlins tilsyneladende ligegyldighed over for deres økonomiske trængsler. Kina kan og vil udnytte disse europæiske splittelser.
Information, s. 2 (30.07.2021)

Sundhed

Boris Johnson gambler igen – vaccinerede danskere kan frit rejse til England
Fra anden august kan færdigvaccinerede danskere, andre EU-borger og amerikanere frit rejse til England. Det skriver B.T. Beslutningen er truffet efter at antallet af dagligt smittede er gået fra 46558 til 23.511 personer. Det er stik imod tidligere videnskabsfaglige forudsigeler. ”Vi er ikke helt ude af farezonen endnu. Men grundlæggende ser regnestykket helt anderledes ud. Vaccinerne ser ud til mærkbart at forhindre hospitalsindlæggelse og død,” udtaler professor Neil Ferguson, den britiske regerings tidligere chefrådgiver. Det er dog ikke alle britiske videnskabsfolk, der deler optimismen. ”Der er mange mulige forklaringer på det markante fald, der nok lyder flottere, end det er. Folk opfører sig måske mere forsigtigt efter at være blevet skræmt af den store stigning i smitte de seneste uger. Det er også muligt, at de mere end 500.000, der er blevet bedt om at gå i selvisolation sidste uge, gjorde en forskel,” udtaler Stephen Griffin fra Leeds University. Beslutningen om at åbne landet for færdigvaccinerede amerikanere og EU-borgere sker blandt andet for at få give den skrantende turistøkonomi en tiltrængt indsprøjtning. Nyheden om åbningen blev da også modtaget med glæde af turistsektoren og restaurationsbranchen. Den politiske opposition er til gengæld kritiske overfor beslutningen. ”Alle vil gerne på ferie og vende tilbage til en normal hverdag, men det her er uforsvarligt,” udtaler Labours næstformand Angela Rayner, som hører til blandt de der frygter, at beslutningen kan føre til en ny smittebølge: ”Vi ved, at deltavarianten kom hertil udefra og gjorde, at vi ikke kunne hæve restriktionerne her. Vi har brug for beslutninger baseret på data, og vi har brug for et velfungerende internationalt vaccinepas,” udtaler Angela Rayner. Hos Boris Johnsons konservative parti medgiver talsmand John Gale, at manglen på et standardiseret, fælles, internationalt vaccinepas er problematisk, men understreger de positive aspekter i beslutningen. ”Det er selvfølgelig ikke ideelt. Det ville have været bedre, at alle arbejdede ud fra den samme standard. Men vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at redde turismen og rejsesektoren, forklarer John Gale. England er stadig på Danmarks liste over røde rejsedestinationer.
B.T, s. 14 (30.07.2021)

Udenrigspolitik

Putins Gas
I en kommentar i weekendavisen skriver Jesper Vind, journalist på Weekendavisen, blandt andet: ”Det var forkasteligt at starte Nord Stream-projektet, men det er nu klogt at gøre det færdigt. [...] Men når det er sagt, er det også tid til at reflektere over en af tysk udenrigspolitiks store brølere. For det var meget uklogt, at tyskerne overhovedet lavede denne forbindelse med russerne på Østersøens bund. Sagen er, at den ikke er den lige linje fra gasfelterne til Vesteuropas forbrugere - den går igennem Polen, Baltikum, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine som transitlande. [...] Politik og retorik hænger ikke sammen her, og tyskerne kunne slet ikke tillade sig at se stort på de russiske motiver, som den svenske økonom Anders Åslund pegede på her i avisen i 2016: ”Jeg mener, at Ruslands hovedformål med Nord Stream er at cementere det russisk-tyske samarbejde hen over hovedet på og imod Den Europæiske Union for at drive en kile ned gennem Europas hjerte.” [... ] Nord Stream var således en bypass-operation, og det gav den åbenlyst aggressive Putin mulighed for at lukke for energien særskilt til de østeuropæiske lande. Et energivåben, han før har vist vilje til at bruge. [...] Netop det er problematisk for et land som Tyskland, især når man hævder, at man tilstræber ”et europæisk Tyskland. ”
Weekendavisen, s. 8 (30.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links