Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 4. august 2023



Tophistorier

Brændpunkt Danmark
Flere af dagens aviser bringer artikler, indblik og kommentarer om koronaafbrændingerne, som er foregået i Danmark og Sverige.Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) er en stigende magtfaktor med 57 medlemslande, der repræsenterer over 1,5 milliarder muslimer på fire kontinenter. Organisationen har fokus på værdipolitiske spørgsmål som blasfemi, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene, LGBT-rettigheder og abort. Efter koranafbrændingerne formåede OIC at opnå flertal i FNs menneskerettighedsråd for en resolution, der opfordrer alle medlemslande til at "forebygge og retsforfølge personer, der taler eller handler for religiøst had". Det skriver Berlingske i dag. Selvom resolutionen ikke er juridisk bindende, giver den de muslimske lande en stærk position med flertallet i FN bag sig, hvilket gør det muligt for dem at fordømme Danmark og Sverige og kræve, at vi "lever op til vores internationale forpligtelser". Organisationen har dannet alliancer med ikke-islamiske autokratiske regimer som Rusland og Kina, der deler lignende værdier og har støttet OICs forslag om at bekæmpe islamofobi, på trods af deres egne handlinger mod muslimske minoriteter.

Politiken skriver, at en tale af Hizbollahs leder, Hasan Nasrallah, opfordrer til kamp mod koranafbrændinger i Sverige og kritiserer muslimske regeringer for ikke at gøre nok for at bekæmpe dem. Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) besluttede at overlade det til hvert land at bestemme sanktioner mod Danmark og Sverige på grund af koranafbrændingerne. Nasrallah opfordrede unge muslimer til at beskytte koranen uden at vente på deres regeringers handling. Udtalelserne betragtes som alvorlige, men det var forventet af en sådan organisation. Terrortruslen er forhøjet som følge af koranafbrændingerne, og sms-beskeder, der henviser til Nasrallahs tale, er blevet udsendt til folk i Sverige og Danmark. Hizbollah er nævnt på USA's terrorliste, men kun den militære gren af organisationen findes på EU's terrorliste, hvor også lederen, Hasan Nasrallah, er opført.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Thomas Vibjerg, journalist på avisen, blandt andet: "De kræver, at Koranen bliver respekteret, og de står klar med skarpe sanktioner, når deres hellige bog bliver sat i flammer. Alt imens forbyder de bibler, og de straffer personer, der vedkender sig kristendommen. [...] Den internationale kristne hjælpeorganisation Open Doors følger udviklingen i de lande, hvor kristne er mest forfulgte. Organisationen udarbejder årligt landerapporter i 50 lande, hvoraf der sker "ekstrem forfølgelse" i 11 lande og "meget alvorlig forfølgelse" i 39 lande. [...] Der er med andre ord tale om lande, som kræver en respektfuld behandling af Koranen - også i kristne lande - alt imens de selv bekæmper kristne borgere. [...] Man bør bestemt bruge anledningen til både i Norden, EU og FN at sige, at vi ærligt talt også gerne vil se, at der ikke er forfølgelse af kristne i jeres lande, og at det er muligt at eje en bibel i jeres lande."

Altinget bringer en kommentar af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA). Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil sætte en stopper for forhånelser, som er i modstrid med danske interesser og danskernes sikkerhed. Baggrunden er koranafbrændinger i både Danmark og Sverige og den heraf følgende sikkerhedstrussel mod Danmark. [...] Løkke vil undgå at sætte verden i brand, men har ved samme lejlighed sat ild til dansk politik. Fra det yderste venstre til det yderste højre råbes der vagt i gevær. Ytringsfriheden indskrænkes. Vi ligger under for trusler, og det man i debatdanmark kalder voldsmandens veto. [...] Danmarks suverænitet er ikke stærkere end den Nato og EU kan tilbyde. Og her er der ikke meget hjælp at hente. Flere af de største nationer er tilfredse med, at Danmark (og Sverige) endelig ser ud til at løse den sag. For de partier, der ser sig selv som fremtidige regeringsdeltagere; K, LA, SF og R er det selvfølgelig sværere. LA er som landets mest liberale parti nødt til at stille sig på ytringsfrihedens side, R kan lande begge steder, K og SF er faldet for fristelsen af at kunne nappe stemmer fra skuffede SVM-vælgere. I Sverige er tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt meget tydelig. "I Sverige forbyder vi ikke bøger. Og vi brænder dem heller ikke", skriver han på sociale medier. Hvor er den slags konservative egentlig i Danmark?"
Weekendavisen, s. 9; Berlingske, s. 14; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8; Altinget (04.08.2023)

Prioriterede historier

Aktiemarkedet har kurs mod rekord - de sidste skridt kan blive udfordrende
Jyllands-Posten bringer i dag artikler og debatindlæg om den økonomiske udvikling i Europa.Aktiemarkedet har oplevet en kraftig stigning i løbet af de seneste 10 måneder, men flere chefstrateger advarer om, at det kræver forsigtighed, hvis stigningerne skal fortsætte. Nedgangen i inflationen i både USA og Europa samt positive økonomiske nøgletal har ført til øget tillid til, at USA's Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) er i stand til at kontrollere inflationen uden at udløse en recession, hvilket var en bekymring sidste år. Dog er der fortsat risici, herunder en potentiel recession, der kan påvirke markedet. Investorerne er delt i deres forventninger til fremtiden, og aktiemarkedet har oplevet stor uenighed om den økonomiske fremtid, især med fokus på teknologiaktierne. Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Petersen & Partners, vurderer, at recessionen er ikke nødvendigvis afværget, da økonomien i USA og Europa begynder at vise små tegn på svaghed. Samtidig observeres strammere kreditvilkår efter uroen i de regionale banker i USA tidligere på året, hvilket har en lignende virkning som rentestigninger. Investorerne bør være forberedte på udfordringer i de kommende måneder, da usikkerheden er stor.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jakob Vejlø, chefstrateg, BankInvest, blandt andet: "Priserne på de fleste varer og tjenester bragede i vejret efter coronaepokens produktions- og forsyningsproblemer, ekspansive økonomiske politik og Ukrainekrigens pres på energipriserne. Nu ser det endelig ud til, at prispresset aftager. Og det er vel at mærke et globalt fænomen, der ikke alene skyldes kraftigt faldende energipriser. Stigningen i forbrugerpriserne, justeret for energi- og fødevarepriserne, også kaldet kerneinflationen, er bremset kraftigt op. I USA viser den seneste opgørelse en stigning i kerneinflationen på kun 0,16 pct. i juni i forhold til maj. [...] I Danmark og i euroområdet viser de seneste tal ikke helt samme opbremsning. Men der er også her tale om et niveauskifte nedad. I Danmark er kerneinflationen de seneste par måneder i gennemsnit nede på 0,23 pct. I euroområdet er gennemsnittet de sidste to måneder 0,35 pct. Det er et fald fra gennemsnitligt 1 pct. i de forudgående tre måneder. [...] Også i euroområdet og Danmark kan vi forvente lavere inflation i den kommende periode. Den økonomiske fremgang er løjet kraftigt af. Pengemængden er direkte faldende i euroområdet. Der er ikke udsigt til accelererende løninflation. Og de globale forsyningskæder kører meget bedre. Alt sammen indebærer, at oplevelsen af rentestigninger vil blive til oplevelsen af rentefald. Det kan godt være, at vi skal vente til 2024, før startskuddet lyder til rentesænkninger fra Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank. Men så kan det også komme til at gå stærkt."
Jyllands-Posten, s. 14, 15 (04.08.2023)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens bør behandles som doping
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Linding, virksomhedsredaktør. Han skriver blandt andet: "Det er de helt store advarselslamper, der lyser. Selv om det har været spået i mange år, at den næste fase indenfor digitaliseringen var nær, er den skabende kunstige intelligens nu snublende tæt på. [...] Det har fået alles øjne op for, at kunstig intelligens nu populært sagt har bevæget sig ned i øjenhøjde. Nu kan alle være med. [...] Hvis bare halvdelen af de udlovede produktivitetsgevinster materialiserer sig, gælder det om at vinde. Det skal ikke kun forstås som en kamp om verdensherredømmet mellem de to store ærkerivaler, USA og Kina, med EU som en skeptisk outsider. Det skal også ses som et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder, institutioner og enkeltpersoner. [...] Det er lige nu, at kunstig intelligens netop begynder at vise sit potentiale til at udfordre menneskehedens mentale topkapacitet. Der er allerede nu så mange eksempler på, at den nye teknologi kan behandle enorme mængder data, sortere i dem, udlede sammenhænge, som er en menneskehjerne overlegen. [...] Der er en risiko ved at dele sine inderste hemmeligheder med eksempelvis de store techselskaber, der hurtigt kan få en større indsigt i ens forretning, end man selv har. Det kan kræve en svær erkendelse af, at ens digitale infrastruktur slet ikke er gearet til at drage nytte af det næste teknologiske kvantespring på grund af forældede systemer, der ikke kan levere de nødvendige data. Kunstig intelligens kan derfor være katalysatoren til at få ryddet op, forenklet den digitale rygrad og bygge fremtidens it-systemer fra grunden med kunstig intelligens som pejlemærke - og uden at dele sine hemmeligheder med uønskede partnere. [...] Kunstig intelligens kan nemt sammenlignes med doping. Enhver bør vide, at præstationsfremmende stoffer skal tages med måde."
Jyllands-Posten, s. 15 (04.08.2023)

Institutionelle anliggender

Regeringen vil give DSB ti år mere få dage før nye regler tvinger opgaven i udbud
Regeringen har meddelt EU, at de agter at indgå en ny aftale med DSB om at fortsætte med at drive den danske jernbane i yderligere ti år. Det skriver Altinget torsdag. Denne aftale er planlagt til at træde i kraft få dage før det nye EU-krav om, at staten skal åbne for konkurrence på jernbaneområdet. Selvom den nuværende aftale mellem staten og DSB først udløber ved udgangen af 2024, arbejder regeringen intensivt på at lande en ny aftale, der skal træde i kraft allerede den 15. december i år. Dette tidspunkt er kun ti dage før EU's nye og skærpede regler om udbud på jernbaneområdet træder i kraft fra juleaftensdag 2023. Michael Steinicke, professor ved Aarhus Universitet med speciale i udbudsret, finder sammenfaldet påfaldende.
Altinget, torsdag (04.08.2023)

Interne anliggender

Alarmerende tal fra universitetsoptaget - sprogdøden truer
Børsen bringer en kronik af Camilla Gregersen, forperson, den akademiske fagforening DM. Hun skriver blandt andet: "Verden er blevet mere usikker. Demokratier er pressede, og international samhandel er truet af diplomatiske og væbnede konflikter mellem nationer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier. Det bliver vi som en lille nation med et særegent sprog nødt til at forholde os til. Ikke ved at indordne os, men ved at sikre, at vi har den viden og de sproglige kompetencer, der skal til for at forholde os til andre lande og kulturer. [...] Og det gælder, når vi skal handle og interagere med vores tætteste allierede og handelspartnere i EU. Det kan vi kun, hvis vi kan forstå nuancerne i det, der bliver sagt. Derfor er det stærkt bekymrende, at der igen i år er optaget så få på sproguddannelserne. [...] Frafaldet på flere af sproguddannelserne er over 50 pct., så vi ender med ganske få uddannede. [... ] Når der er så få, der kommer ud fra universiteterne med dyb sprogkundskab, bliver der for få til at undervise i sprog på læreruddannelsen og gymnasierne. Så det sætter sig hele vejen ned igennem undervisningssystemet. [...] Sprogdøden truer. [...] Hvis vi vil have indflydelse på international politik, gavner det jo heller ikke noget, at vi ikke kan tale flere sprog. Retter vi blikket mod Bruxelles, så er sprogbarrierer en væsentlig årsag til, at Danmark er underrepræsenteret i EU-systemet. Men det handler ikke kun om sprog. Det handler også om den forståelse af andre kulturer, som følger med uddannelserne."
Børsen, s. 27 (04.08.2023)

Fra asken i ilden
Weekendavisen skriver i dag, at Jakob Ellemann-Jensen er vendt tilbage som forsvarsminister, vicestatsminister og formand for Venstre efter et halvt års sygefravær. Ellemann-Jensen træder ind i en krisesituation, hvor han skal håndtere en politisk krise omkring koranafbrændinger og håndtere de elendige meningsmålinger. Forsvarsministeriet står også over for en sag vedrørende indkøb af artillerisystemer, som har fået opmærksomhed fra oppositionen. Og dansk forsvar er nu under pres og har brug for yderligere investeringer. Nabolandene, herunder Sverige, Norge og Tyskland, har, på baggrund af Ukrainekrigen, hastet med at investere i forsvar, og de forventes at nå de aftalte to procent af BNP til forsvarsudgifterne i 2026, som er det fastsatte NATO-mål siden 2014. I Danmark er situationen dog anderledes, og forsvarschefen udtrykker tvivl om, at det kan gennemføres så hurtigt i Danmark. Det seneste forsvarsforlig fra juni indeholder derfor kun den økonomiske ramme, og det bliver nu op til Jakob Ellemann-Jensen at forhandle den første delaftale med mere detaljeret indhold i løbet af efteråret. Udsigten til en hurtig aftale virker udfordrende. Desuden skal Danmark engagere sig mere på områder som EU og klima.
Weekendavisen, s. 2 (04.08.2023)

Syvende radikale melder sit EU-spidskandidatur
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, EU-rådgiver hos Verdens Skove, har officielt annonceret sit spidskandidatur for Radikale ved det kommende europaparlamentsvalg i 2024. Med denne offentlige erklæring bliver hun den syvende kandidat til at melde sit kandidatur ud. Det skriver Altinget torsdag. "Det bliver et enormt vigtigt valg, hvor retningen for EU i de næste fem år fastlægges, og EU er helt essentiel, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen," udtaler Henningsen og fortsætter: "Det indebærer at kæmpe for en stærk og ambitiøs grøn europæisk union; at kæmpe for en hurtig, men fair grøn omstilling; og at turde sige det som det er: en grøn fremtid kræver ændringer i vores samfund, i vores måde at leve på og i vores måde at tænke på."
Altinget, torsdag (04.08.2023)

Ved silkevejs ende
Italien har besluttet at forlade det kinesiske Belt and Road-infrastrukturprogram, også kendt som BRI, inden årets udgang. Det skriver Weekendavisen. Efter kun fire et halvt år er Italien på vej ud af dette ambitiøse kinesiske initiativ, der involverer omkring 150 lande, herunder mere end halvdelen af EU-landene. Beslutningen om at forlade BRI kommer som følge af ændrede geopolitiske omstændigheder, især Ruslands invasion af Ukraine, der har fået Italien til at revurdere sit samarbejde med Kina. Det er bemærkelsesværdigt, at Italien, som en del af G7-koalitionen af førende industrinationer, deltager i BRI og snart overtager lederskabet af G7 i 2024. Italiens mulige exit fra BRI kan have konsekvenser for andre europæiske lande og kan skabe en dominoeffekt. Det er stadig uklart, hvordan Italien vil meddele sin beslutning til Kina, da man ønsker at undgå at tabe ansigt og bevare de historiske relationer, der går tilbage til Marco Polos tid. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har ikke formelt annonceret landets beslutning om at trække sig fra BRI, men hendes besøg i Kina i oktober forventes at sætte gang i intense diplomatiske forhandlinger. Italien vil sandsynligvis forsøge at forhandle en bilateral handelsaftale med Kina uafhængig af BRI, som nogle andre lande allerede har gjort. Kina har udtrykt, at samarbejdet mellem de to lande er i begge parters interesse, og de har advaret Italien mod at lade sig påvirke af amerikansk pres og forlade BRI. For Italien har aftalen med Kina dog været en skuffelse, da forventningerne om øget eksport og investeringer ikke blev opfyldt.
Weekendavisen, s. 8 (04.08.2023)

Klima

Biogas erstatter Putins gas i energiforsyningen
Grøn biogas vinder frem på det danske gasmarked og udgjorde i maj 38,3 procent af landets gasforbrug. Det skriver Jyllands-Posten. Nature Energy, markedslederen inden for biogas, forventer, at biogassen kan dække hele Danmarks gasforbrug inden årtiet er omme. Efter Ruslands invasion af Ukraine har fokus på forsyningssikkerhed ændret sig, og der er nu større opbakning til grøn biogas. "Vi skal udnytte det fulde potentiale for grøn biogas i Danmark. For hver kubikmeter fossil gas, vi fortrænger ved at erstatte den med biogas, bevæger vi os tættere på at indfri vores klimamål. Samtidig gør vi os fri af afhængigheden af Putins sorte naturgas og gavner samfundsøkonomien," udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Moderaterne. EU anses som et potentielt kernemarked for biogas. I 2022 blev der produceret 3,5 mia. kubikmeter biogas i Europa, hvilket repræsenterede en vækst på 30 procent. EU sigter dog efter en tidobling af produktionen, så den når 35 mia. kubikmeter biogas i 2030 som en del af indsatsen for at sikre energiuafhængighed. Nature Energy ønsker at blive en international spiller på markedet og har allerede igangsat projekter i Canada og Frankrig.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (04.08.2023)

Krigen tager ressourcerne fra klimakampen
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "I en sommer med uhyrlige skovbrande, oversvømmelser, haglstorme og nye væde- og varmerekorder, kunne man på side 16 læse FN-generalsekretær António Guterres' formaning om, at det stadig er muligt "at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader og undgå de allerværste klimaændringer. Men kun med en dramatisk, øjeblikkelig klimaindsats". O.k., den leverer verdens ledere vel nu? Men hvordan får vi så råd til at vinde krigen? [...] "For at øge Ukraines chancer for at vinde freden bør Europa og USA gøre alt for, at Ukraine vinder krigen så hurtigt og vel at mærke også så klart som muligt. Det indebærer ikke mindst nye våbenleverancer". O.k., dem leverer vi vel nu? Men hvordan får vi så råd til at løse klimaproblemet? [...] Corona trak enorme ressourcer ud af statskasserne, og krigen i Ukraine kræver hele tiden nye våben og friske penge. [... ] Og krigen kommer til at koste meget mere. [...] Krige trumfer klimaet, sådan må det være, men det bliver alting kun værre af. [...] For både at løse klimaproblemet og få Ukraine-krigen afsluttet er der følgelig behov for en stærk økonomisk vækst. For ikke derved bare at gøre ondt meget værre, skal væksten være bæredygtig. Derfor må der forskes, udvikles og innoveres som aldrig før. Det kræver store, nye investeringer. [...] Tiden er ikke til unødige konfrontationer og overflødige krige. Tiden er til samarbejde og udvikling af globale løsninger, som kan begrænse klimaproblemet uden at skære i velfærden, for sker det, stikker vi hovederne i busken og stemmer på de klimafornægtende partier."
Berlingske, s. 25 (04.08.2023)

Nøleriets ministre
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det er en vanskelig sag at gætte, hvornår minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) udtalte følgende om klimaet: "Vi har simpelthen ikke gjort nok globalt set for at nedbringe den globale opvarmning. Alle alarmklokker bimler og bamler". Var det, da han arbejdede med EU's klimamål som europaparlamentariker? [...] Nej, faktisk er de oprivende ord fra denne sommer; de negative klimarekorders juli, der i Danmark var den vådeste nogensinde og i store dele af verden slog varmerekorder i en sådan grad, at al snak om menneskeskabte klimaforandringer er fortid. For de fleste indvarsler klimakatastrofernes tid også den erkendelse, at vores løsninger hidtil har været utilstrækkelige. [...] Danmark skal "sætte høje målsætninger" og "udvikle teknologi", mener Dan Jørgensen, mens vi stadig venter på en klimaafgift på det højudledende danske landbrug. I Danmark har vi ikke blot én, men to ministre med klimaansvar, og Dan Jørgensen (S) og Lars Aagaard (M) har tre ting til fælles: høje ambitioner, store ord og utilstrækkelig handlekraft. [...] Man skal være mere end almindelig forblændet af sine egne grønne ambitioner for at få selvbilledet af Danmark som klimaduks til at harmonere med, at Danmark får ualmindelig svært ved at nå både sine egne 2025-klimamål og EU's 2030-klimamål."
Politiken, s. 1 (04.08.2023)

Landbrug

Lad os regulere landbrugets udledninger på en smart måde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henning Lyngsø Foged, agronom, blandt andet: "En artikel i Jyllands-Posten den 26. juli 2023 fortæller om aktuelle politiske uenigheder i Holland vedrørende behovet for at reducere den hollandske husdyrproduktion. Artiklens forfatter, Jeppe Reedtz Husted, trækker to indikatorer frem i det, han kalder "europakortet for køer og grise". Disse har til formål at vise, hvor slemt det står til i Holland, og samtidig hvor meget værre situationen er i Danmark. Den første indikator er ”Antallet af levende køer og grise pr. indbygger”. Ifølge denne ligger Danmark i top i EU, forstået som værst, og Malta helt i bunden, forstået som bedst. Denne indikator er dog helt misvisende, fordi husdyrbrugets belastning af naturen og miljøet naturligvis først og fremmest skal måles i den mængde kvælstof og fosfor, der er i husdyrgødningen per ha dyrket landbrugsareal, hvor denne husdyrgødning kan anvendes som plantegødning. [... ] Hvis vi sammenligner EU-lande med en mere relevant indikator, nemlig storkreaturer per ha, ligger Holland og Malta helt i top, dvs. nr. et og to jf. Eurostat, med henholdsvis ca. 3,4 og 3,2 storkreaturer per ha dyrket landbrugsareal. Danmark ligger som nummer fem med 1,6 storkreaturer per ha, og Letland og Bulgarien helt i bund. [...] Det har for mig som agronom altid undret, at man i Holland under den samme EU-lovgivning som Danmark kunne have en to en halv gange højere husdyrtæthed end Danmark og tillige en anvendelse af kunstgødning, der også ligger helt i top i EU. For Maltas vedkommende, så arbejder jeg p.t. på Syneco-projektet i Malta (https://www.synecomalta.com), der netop har til formål at reducere den voldsomme forurening fra husdyrbruget der. Malta ligger i EU helt i bund med hensyn til drikkevandskvalitet, der gennemsnitligt ligger et godt stykke under EU's grænse for sundt drikkevand på 50 mg nitrat per liter. At fremstille Malta som det bedste land mht. husdyrbrugets påvirkning af miljøet kunne ikke være mere forkert. [...] Den næste indikator, ”andelen af landets samlede areal, der benyttes til landbrug”, er om mulig endnu mere misvisende og vildledende end den første. Danmark ligger her som nr. to, Holland som nr. fem, og Sverige helt i bund. Men det er en fuldstændig useriøs indikator at anvende. Enhver, der har bevæget sig uden for landets grænser, ved, at de naturgivne forudsætninger for landbrug er vidt forskellige, og nogle lande har store arealer, der er dækket af bjerge, moser, vådområder og andre arealer, der ikke kan anvendes til landbrug. [...] Lad os fokusere på sådanne relevante indikatorer, først og fremmest i vores politikker, der jo slet ikke lever op til politiske målsætninger om emissionsbaseret regulering som anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen i en rapport fra april 2013. Det er unøjagtigt, anakronistisk og ineffektivt, at vi fortsætter med at regulere landbruget på input-siden, når vi i virkeligheden har målsætninger på output/emissionssiden. [...] Er der mon nogen, der har en interesse i, at tingene skal give meget arbejde til forskere og rådgivere? EU's Green Deal og Farm-to-Fork-politikker tilstræber at reducere landbrugets udledninger af kvælstof med 50 pct. inden 2030. Vi bliver nødt til at nytænke vores landbrugsmiljømæssige lovgivning, for vi har simpelthen ikke det setup, der kan give basis for at nærme os det mål."
Jyllands-Posten, s. 22 (04.08.2023)

NYE FLYVENDE TRUSLER PÅ VEJ
Weekendavisen skriver om truslen fra båndfluer og andre skadedyr, der angriber frugtavl i Danmark. Der nævnes en bekymring om nye arter af båndfluer, der angriber valnødder og deres mulige indvandring til Danmark. Der advares om sellerifluen, Euleia heraclei, som findes i havernes selleri, hvor larven skaber miner i bladene. Samtidig advares der om æblefluen, der er en alvorlig skadegører på æbler i Nordamerika og kan udgøre en trussel for Europas æbleavl. Denne type æbleflue er på EUs liste over karantæneskadegørere. Antallet af skadedyr stiger stadig på grund af migration og indførsel fra andre verdensdele og påvirkninger af klimaændringerne, hvilket flytter udbredelsesgrænserne for sydlige arter længere mod nord.
Weekendavisen, s. 4 (04.08.2023)

Udenrigspolitik

Den sidste skanse er faldet
I Afrikas Sahel-region er det sidste pro-vestlige styre blevet væltet, og der er udbredt antivestlig stemning i Niger efter et militærkup. Det skriver Weekendavisen. Vestlige ledere som EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, og den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken har tidligere udtrykt støtte til den afsatte præsident Mohamed Bazoum. "Niger er en solid, pålidelig partner, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Vi støtter præsident Bazoum med vores fulde styrke," udtalte Josep Borrell i begyndelsen af juli. "Kuppet har skabt en stor usikkerhed i Vesten. Frankrig har rykket sine soldater til Niger, efter at de blev smidt ud af Mali, USA har anlagt en ny dronebase, og EU lavet en aftale med Niger om at begrænse antallet af migranter på vej mod Europa. Nu er alle disse interesser og investeringer i spil, fordi kupgeneralernes intentioner er usikre," udtaler Morten Bøås, professor ved Norsk Udenrigspolitisk Institut og forsker i oprørsgrupper og geopolitik i Sahel. Etnicitet og geopolitisk magtspil spiller også en rolle i situationen. Rusland og Wagnergruppen udnytter muligvis situationen til at styrke deres indflydelse i Afrika. Nigers nye militære ledelse vil nu stå over for valget om at samarbejde med Vesten eller andre stormagter som Rusland, og det kan have indflydelse på, hvordan Vesten vil reagere. Vestlige diplomatiske støtte kan kræve, at general Tiana, den nye leder, afholder et demokratisk valg i fremtiden.
Weekendavisen, s. 9 (04.08.2023)

Skruetvingerne strammes om briterne
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den britiske centralbank, Bank of England, har lagt endnu et lag af mudder ud over de i forvejen hårdt prøvede husholdninger. Renten blev torsdag sat op til 5,25 procent. Det er 14. møde i træk med en renteforhøjelse, og den officielle britiske rente er nu på det højeste niveau siden finanskrisen. Ingen andre centralbanker er internt så uenige om rentepolitikken som den britiske. Seks personer i den pengepolitiske komité ønskede på dette møde en forhøjelse på et kvart procentpoint, mens to ville have et hop på et halvt procentpoint, og en enkelt slet ikke ville sætte renten op. Det afspejler også, at udsigter for vækst, beskæftigelse og inflation er mildt sagt usikre. [...] Renteforhøjelsen skyldes, at også Storbritannien har en stædig høj inflation. Faktisk meget mere stædig end i de fleste andre lande. [... ] Det britiske arbejdsmarked er desuden ultrastramt - i lighed med i de fleste andre vestlige lande. Problemet er dog større i Storbritannien, fordi man stort set har haft lukket for europæisk arbejdskraft. Det betyder høj beskæftigelse, lav ledighed - og helt forudsigeligt meget høje lønstigninger. [...] Bank of England skriver, at "nogle af de risici forbundet med en længere periode med høj inflation måske er begyndt at materialisere sig." Det er centralbanksprog for begyndende tegn på en spiral af stigende lønninger og stigende priser. [...] Bank of England forventer ikke, at inflationen når ned på to procent før engang i løbet af 2025. Det er to år senere end herhjemme og betyder, at der vil være et fortsat meget stort pres for høje lønstigninger i lang tid. Derfor er det også, at der kommer pip fra centralbankens medlemmer om, at der er behov for en højere ledighed for at tage presset af arbejdsmarkedet. [...] Det kan også meget vel være, at den konservative regering bliver nødt til at lave en delvis åbning for europæisk arbejdskraft for at mindske lønpresset. Ifølge avisen The Guardian har der allerede været udmeldingerne fra flere ledende regeringsmedlemmer. Ikke overraskende råber de hårde Brexit-tilhængere om forræderi. Hellere gå ned som Titanic end at nærme sig EU."
Berlingske, s. 10-11 (04.08.2023)

Tid til realisme
Weekendenavisen bringer en analyse af Claus Mathiesen, sprogofficer, cand.mag. i russisk og polsk. Han skriver blandt andet: "I Ukraine udkæmper ukrainsk militær en overlevelseskrig mod russisk militær; en krig, der nu har varet over 500 dage. Danmarks regering, folketing og størstedelen af befolkningen støtter denne krig, men dens afgørelse bliver skubbet længere og længere ud i fremtiden. [...] I dagene omkring 24. februar 2022 var der en udbredt pessimisme i forhold til Ukraines chancer for at klare sig imod en russisk invasion. En af årsagerne var, at Ruslands militære styrke var overvurderet og Ukraines tilsvarende overset. [...] Kan Rusland vinde krigen og opnå de mål, som man havde sat sig 24. februar 2022? [...] Som status er nu, ser det ikke særlig sandsynligt ud. Men på sigt kan det ikke udelukkes. Ruslands vej til en sådan sejr går gennem evnen til fortsat mobilisering af landets økonomiske og menneskelige ressourcer. [...] Kan Ukraine så vinde krigen? [... ] Umiddelbart er det på nuværende tidspunkt faktisk mere sandsynligt end en russisk sejr. Men kun ved opfyldelse af nogle afgørende faktorer. [...] Ukraine skal derfor være i stand til at opretholde kampviljen og endda øge sin kampkraft. [...] Ruslands muligvis forhastede erklæring om, at den ukrainske modoffensiv er mislykket, samtidig med at Rusland forsøger at skubbe grænser på andre områder, viser, at Rusland absolut ikke har opgivet at vinde. [...] Den konstante fare for russisk angreb mod Odesa vil true med at afskære landet fra Sortehavet og skabe en umulig økonomisk situation. Det vil være dyrt at opretholde et militært beredskab og kapacitet til at afværge russiske angreb, samtidig med at vejen mod et kommende EU- og NATO-medlemskab formentlig er effektivt blokeret. [...] Uanset krigens udvikling i Ukraine står vi over for en årelang, måske årtier lang konfrontation med Rusland. [...] Rusland forbereder sig både på en langvarig krig i Ukraine og en vedvarende konflikt med Vesten med USA og NATO i spidsen. Det russiske forsvarsministerium har meldt ud, at styrketallet vil blive øget fra det nuværende cirka en million mand i beredskab til 1,5 millioner. Det begrundes blandt andet med en øget trussel fra NATO i vest som følge af det finske og forventede svenske NATO-medlemskab."
Weekendavisen, s. 8 (04.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark