EU i dagens aviser fredag den 4. februar 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Rusland føler sig kørt over. Et brev fra udenrigsministeren illustrerer hvorfor
Flere af dagens aviser skriver om konflikten mellem Vesten og Rusland i spørgsmålet om Ukraine. I Politiken kan man i dag læse, at Rusland ikke mener, at Vesten overholder internationale aftaler. Derfor tester den russiske regering i Kreml bevidst Vesten. Det viser et brev, som den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har sendt til flere Nato-lande. I brevet skriver udenrigsministeren, at de vestlige lande bryder internationale forpligtelser og aftaler. Han hævder, at en erklæring mellem OSCE-landene, herunder alle Nato-lande og Rusland, indeholder en aftale om, at "alle OSCE deltagende lande har en lige ret til sikkerhed", samt at landene "er forpligtet til ikke at styrke egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed". Udenrigsministeriet i Danmark har også modtaget et brev. "Danmark har modtaget et lignende brev, som vi er ved at kigge på sammen med vores allierede og partnere," skriver ministeriet til Politiken. Professor i international politik ved Syddansk Universitet, Sten Rynning, viser brevet fra Rusland, hvordan Nato og Rusland forstår princippet om "indivisibility of security" forskelligt. "For Rusland blev indivisibility of security brudt, da Nato udvidede sig, altså at det er sket på bekostning af Rusland. For Nato er indivisibility of security brudt i det øjeblik, et diktatur handler aggressivt og sætter tropper rundt og bryder grænser," siger Rynning. Han tror dog ikke på et russisk angreb på Ukraine, da massive sanktioner mod Rusland vil låse dem fast. "De vil derimod gerne fastholde deres egen taktiske fleksibilitet, så de kan rode i vestlige affærer," supplerer Rynning.

Weekendavisen skriver om forholdet mellem Tyskland og Rusland i spørgsmålet om Ukraine. På den ene side har Tyskland et særligt forhold til Ukraine, da de i slutningen af Første Verdenskrig forsøgte at skabe en uafhængig ukrainsk nationalstat. Motivet for at hjælpe var at genere polske nationalister og den sovjetrussiske stat, der kæmpede om noget af det samme territorium som ukrainerne. I dag er der ikke nær så megen tysk hengivenhed over for Ukraine. Det blev understreget, da den socialdemokratiske forsvarsminister Christine Lambrecht erklærede, at hun i stedet for de 100.000 beskyttelseshjelme, som Ukraines ambassadør havde bedt om, ønskede at sende dem 5.000 hjelme "som et meget klart signal om, at tyskerne står ved ukrainernes side". Kievs borgmester Vitalij Klitjko besvarede prompte i den tyske avis Bild: "En absolut joke. Hvad ønsker Tyskland at sende som støtte næste gang? Hovedpuder?" Sagen om hjelmene er ikke det eneste, der skaber uenighed mellem ukrainere og tyskere. Tyskland har afvist at sælge defensive våben, og ikke nok med det: Regeringen har forbudt NATO-landet Estland at sælge nogle gamle haubits-kanoner til Ukraine. Disse tilhørte oprindeligt DDR og siden det forenede Tyskland, der så solgte dem til Finland, der senere gav dem videre til nabolandet Estland. "Her i Tyskland hører vi ikke meget om, at Ukraine har en lang historie, hvor man ikke var del af den russiske arv. Faktisk hørte en betydelig del af landet længe til Øst- og Centraleuropa, og især Vestukraine var stærkt vestligt præget. Men det russiske perspektiv står stærkt i Tyskland, mange har russiske briller på, når man forholder til, hvad Ukraine dybest set er for et land," siger politologen Dr. Susanne Spahn, der er tilknyttet den liberale Friedrich Naumann-stiftelse. Spahn understreger over for Weekendavisen samtidigt, at det samtidig ved at gå op for ganske mange tyskere, at Ukraine er en nation, der i høj grad er præget af en selvstændig historie og identitet. Trods den stigende viden om Ukraine ser mange alligevel landet som en naturlig del af russisk indflydelsessfære, også fordi der er mange tyske lobbyister, der udbreder de russiske perspektiver.

Weekendavisen skriver desuden en artikel om, hvordan de indre linjer i Ukraine ser ud. På den ene side skal ukrainerne ikke kun forholde sig til en reel krigstrussel fra Rusland. De skal samtidig forholde sig til et dramatisk opgør mellem landets præsident og hans forgænger. Tirsdag i denne uge holdte den britiske premierminister Boris Johnsons fælles pressekonference med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. I den forbindelse forsikrede Johnson, at Storbritannien er parat til at indføre nye sanktioner mod Rusland i det øjeblik, "den første russiske tåkappe" rammer ukrainsk jord. Det er uvist, om Johnsons ord gjorde indtryk på den russiske leder, der omtrent samtidig holdt hof for Ungarns præsident, Viktor Orbán, som endnu en gang viste sig som EUs førende støtte til Putin. Iagttagere i Ukraine er klar over, at Putin kan vælge at angribe på mange måder: "Økonomisk eller politisk destabilisering, provokationer, fingerede terroraktioner, cyberangreb mod for eksempel Ukraines energisystem," fremhæver Volodymyr Fesenko, en af Ukraines skarpeste kommentatorer. Med den slags trusler ville det nok være en fordel for Ukraine, hvis landets ledende politikere begravede den indenrigspolitiske stridsøkse for bedre at kunne håndtere den aktuelle optrapning. Men det er ikke sket. For mens russerne truer med krig, kæmper præsident Zelenskyj en bitter kamp mod sin forgænger og største politiske konkurrent, Petro Porosjenko.

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "Putin er en kæmpe trussel. Men for den danske regering er han også en mulighed for at vinde næste valg. [...] I dansk politik har det i efterhånden mange år været et fast omkvæd for skiftende regeringer, at Danmark skulle være i kernen eller hjertet af EU og NATO. [...] Det interessante er så, at hvis den aktuelle konflikt med Rusland om Ukraine har blotlagt noget, så er det, at der ikke er ét hjerte og én kerne i EU og NATO. To fronter tegner sig for tiden tydeligt i vestlig sikkerhedspolitik: mellem dem, der satser på NATO og USA, og dem, der satser på EU. Man kunne også tilføje: mellem dem, der satser på magt, og dem, der satser på møder. [...] På den ene side finder vi den angloamerikanske front med USA, Storbritannien og Canada i spidsen og Polen og Baltikum på sidelinjen, der vil sætte hårdt mod hårdt over for Putin. [...] På den anden side finder vi de gamle EU-lande Frankrig, Tyskland og Italien, der helst vil tale sig til rette med Putin bilateralt eller i EU-regi. [...] For den danske regering er det ikke kun skidt. Regeringen har nærmest fra sin tiltræden gjort klart, at den står last og brast med USA og ikke satser på et fremtidigt EU-forsvar. Det har indbragt den mange knubbede ord fra partier som Venstre og Konservative, der kræver forsvarsforbeholdet ophævet ved folkeafstemning - blandt andet med henvisning til, at USA har rettet blikket bort fra Europa og mod Stillehavsregionen. [...] Regeringen har allerede grebet muligheden ved straks at udsende en fregat og fire kampfly til Baltikum og ved - sekunderet af SF - at give tilsagn om militær støtte til Ukraine, hvis Putin angriber. SFs tilsagn blev fremsat med en iver, der antyder, at SF måske vil kunne indgå i en regering på den anden side af et folketingsvalg."

I Berlingske kan man læse en kommentar af journalist og forfatter Samuel Rachlin, som blandt andet skriver: "Putins appel blev fremsat i hans årlige tale om nationens tilstand 1. marts 2018. Den blev modtaget af en begejstret forsamling, der rejste sig op og kvitterede med bragende klapsalver. Putin svarede igen med en detaljeret gennemgang af Ruslands nye overlyds-supervåben. Ifølge Putin kan de raketter ramme mål over alt på kloden, og intet kan stoppe dem. Budskabet var klart: Hvis I ikke viser os respekt, så skal I se løjer. Det var et af Putins vintage stunts. Vupti, krænkeren springer ud som den krænkede svøbt i offerklæder: ydmygelse og forurettelse. [...] Den russiske politiske analytiker, Liliya Shevtsova kalder det for Ruslands ydmygelses-syndrom, som Kreml tager i brug, når man føler sig underkendt og tilsidesat. Man får ikke den respekt eller opmærksomhed, som man mener tilkommer en stormagt. [...] Tricket er lige så gammelt og afprøvet som ulven i fåreklæder. Men man kan undre sig over, at USA og de vestlige allierede alligevel lader sig lokke i fælden og hjælper Moskva med at skabe en krise, som kun er opspind. [...] Hvorfor er der ingen af de vestlige ledere, der siger fra over for Putin? De skulle sige til ham, 'Lyt nu selv efter, Vlad! Stop det flæberi og komediespil. Vi har gennemskuet dig.' Der er krigen i Georgien og de frosne konflikter i to af de georgiske regioner. Overfaldet på Ukraine, annekteringen af Krim og de to frosne konflikter i Donbass, hvor Kreml har organiseret og finansieret de såkaldte separatister. Der er de russiske troldefabrikker, indblandingen i valgene i USA og i EU. [...] Tredje akt udspiller sig nu med 130.000 russiske soldater, der i månedsvis har ført nervekrig mod Ukraine og en afpresningskampagne mod USA og NATO-landene. Putins mål er at udskifte den nuværende verdensorden ud med én, der passer Moskva bedre og minder påfaldende om den verdensorden, der herskede under Den Kolde Krig."

Information bringer analyse skrevet af Johanne Breum Jacobsen og Niels lvar Larsen, henholdsvis journalistpraktikant og journalist på Information. De skriver blandt andet: "De russiske medier er ikke ved at ruste russerne til en angrebskrig mod Ukraine - snarere er tonen spydig og overbærende over for den vestlige krigsfrygt, men også forurettet og i grelle tilfælde hævngerrig. [...] I ugevis har vestlige medier - på stikord fra ledende vestlige politikere som USA's præsident, Joe Biden - i tiltagende dramatiske vendinger advaret om russiske invasionsplaner og 'nedtælling til krig'. [...] Ikke overraskende har Ruslands præsident, Vladimir Putin, et ganske andet syn på sagen. Onsdag, under et pressemøde i forbindelse med et besøg fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, hævdede han tværtimod - i sin første offentlige udtalelse om situationen i seks uger - at det er Vesten som lige nu forsøger at 'lokke' Rusland i krig. [...] Som en central komponent i det russiske mediebillede står den faste fortælling om de uretfærdigheder, Vesten har udsat Rusland for med sine NATO-østudvidelser. [...] Hverken regeringsembedsmænd eller Ruslands medier fortier, at over 100.000 russiske soldater er opmarcheret ved Ukraines grænser, men de understreger - synkront med udtalelserne fra Kreml - at der kun er tale om 'øvelser'. Med udenrigsminister Sergej Lavrovs ord 'bare mere legitime end amerikanske troppebevægelser i Østeuropa, fordi de foregår bag vores egne grænser'."

I Jyllands-Postens Indblik af international korrespondent Linus Calov Jacobsen kan man i dag blandt andet læse: "Ifølge Ukraine kan op mod 4 millioner mennesker blive tvunget til at flygte ud af landet, hvis Rusland indleder en storkrig. Flere nabolande er begyndt at forberede sig på massive flygtningestrømme. Dansk Flygtningehjælp anser det for at være et urealistisk scenarie lige nu. [...] Nu taler flere europæiske lande offentligt om forberedelse af nødplaner i forhold til en ny kaotisk flygtningebølge - denne gang med ukrainske krigsflygtninge - skulle Rusland gøre alvor af sine trusler og invadere Ukraine. [...] Det er fortsat meget svært at forudse, hvor Vestens konflikt med Rusland om Ukraine ender. Angriber Rusland? Og i så fald i hvilket omfang og i hvilken form? Det er alt sammen afgørende for, hvordan et eventuelt flygtninge-scenarie former sig. [...] Den helt store forskel med en ukrainsk flygtningekrise sammenlignet med andre vil være, at ukrainere i modsætning til flygtninge fra for eksempel Afrika og Mellemøsten har meget nemt ved hurtigt - og ikke mindst lovligt - at krydse grænsen til EU."
Kilder: Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 11, 13; Berlingske, s. 36-37; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Nordirsk kaos efter opsigelse og brud på Brexitaftale
Flere aviser skriver, at Brexitaftalen beordres brudt i forbindelse med valgkampen i Nordirland. Nordirlands landbrugsminister Edwin Poots meddelte onsdag, at der ikke længere skal være grænsekontrol på fødevarer, som kommer fra England, Wales og Skotland. Umiddelbart virker det logisk, at der ikke skal være kontroller på de varer, som handles internt i Storbritannien. Forklaringen er, at Nordirland ikke kun er en del af det britiske indre marked, men også en del af EU's indre marked for varer, selvom briterne har meldt sig ud af EU. Boris Johnson kunne godt vælge at sætte den nordirske minister på plads, men da han torsdag blev spurgt til bruddet på Brexitaftalen, svarede han, at det er en sag for den nordirske regering. Nu lader regeringen i London det nordirske kaos spille ud uden indblanding, og EU har indtil videre holdt sig til diplomatiske udtalelser om, at trækket ikke ligefrem er hjælpsomt i de pågående forhandlinger. Torsdag eftermiddag tog det nordirske kaos en ny drejning, da Paul Givan, førsteminister og leder af den nordirske regering, erklærede sin afgang. Han frygter, at aftalen med EU underminerer Nordirlands position som en del af Det Forenede Kongerige. Det står endnu ikke klart, hvad de politiske konsekvenser af opsigelsen bliver. I Bruxelles sagde en talsmand for EU-Kommissionen, at EU har "underskrevet en aftale med Hendes Majestæt Dronningens regering, og det er op til den regering at sikre, at den aftale bliver overholdt." Sagen skulle senere torsdag drøftes på et telefonmøde mellem EU-kommissionen og briternes udenrigsminister, Liz Truss.
Kilder: Politiken, s. 7; B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 12

Det digitale indre marked: Minister vil have HBO og Netflix til lommerne
Flere af dagens aviser skriver om regeringens nye medieudspil, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har stået i spidsen for. Regeringen mener, at streamingtjenester som Netflix, HBO og Disney+ skal betale et kulturbidrag på 5 procent af deres omsætning i Danmark. Der lægges ifølge Børsen og Kristeligt Dagblad op til, at pengene skal gå til en pulje, der understøtter produktionen af dansk film og tv. Hos HBO Max EMEA er general manager Christina Sulebakk kritisk over for forslaget om en ny afgift. "Vi mener ikke, at en afgift er nødvendig, men vi vil nu vurdere detaljerne i regeringens forslag,” siger hun. Det er ikke kun Danmark, der ønsker at beskatte streamingtjenesterne. "Det her lægger sig i slipstrømmen af en udvikling, vi har kunnet se i en række andre EU-lande. Bl.a. Frankrig er gået rigtig langt. Medieordførerne og jeg havde møde med den franske kulturminister i sidste uge, hvor vi blandt andet vendte, hvad de havde gjort i Frankrig, og hvordan de værner om det franskproducerede," siger Ane-Halsboe Jørgensen til Børsen.

I Information kan man læse, at regeringen med medieudspillet vil "gå forrest både internationalt og nationalt i reguleringen af techgiganter." Det bliver rost af flere eksperter. "Jeg tænker på reguleringen som et kæmpestort politisk projekt på linje med klimaområdet. På sigt vil techområdet have samme bevågenhed, som klimaområdet har fået de seneste år," siger Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital transformation på CBS og medlem af Dataetisk Råd. Han mener det er vigtigt med konkrete reguleringstiltag og opbakning til institutioner, der kan holde tilsyn med techgiganterne og umuliggøre strategisk kommunikation, der ikke ændrer noget. Seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank Jørgensen, der forsker i privatliv, overvågning og sociale medier, deler modsat Mikkel Flyverbom ikke opfattelsen af, at Danmark er blandt de første i samtalen om regulering af techgiganterne. Hun peger på, at der på EU-plan er regulering på vej. Og den er mere håndfast end regeringens i forhold til åbenhed og transparens.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens lancerede torsdag sit længe ventede medieudspil i Ringsted, hvor en reklamesøjle for Sjællandske Medier dannede baggrund for ministerens tv-transmitterede præsentation. Denne lidt primitive symbolik skulle selvfølgelig understrege udspillets afsnit om at flytte penge fra de store dagblade til mindre lokale og regionale medier. [...] Regeringens medieudspil er uden større ambitioner. Kulturministeriets faktaark om udspillet indeholder 37 punkter, størstedelen af dem ret ukonkrete. Fra ønsket om at spille en stor rolle i EU's udformning af love om kontrol med techgiganterne, til at kulturministeren vil henvende sig til samme giganter og bede om oplysninger om 'algoritmers effekter på det danske samfund'. [...] Strategisk danner regeringens medieudspil en ramme af punkter, som langt de fleste af de politiske partier kan være med til. Og mediepolitik er tydeligvis og heldigvis ikke længere en værdipolitisk kampplads. Det kan komme til at blive lidt Hjallerup marked-forhandling om streamingafgiften skal være fem, syv, otte eller ti procent, men udspillet kan sagtens resultere i et bredt forlig, der kan blive endnu en lappeløsning. Ud over streamingafgiften kommer der ikke flere penge."
Kilder: Børsen, s. 22; Information, s. 4-5, 16; Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Lagarde talte renten op i 2018-niveau
Flere af dagens aviser skriver om torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Chefen for ECB, Christine Lagarde, ytrede på mødet bekymring over den høje inflation, men fastholdte som ventet de ledende rentesatser på minus 0,5 procent. Meldingerne efter mødet fra Lagarde kunne dog godt tolkes i retning af, at renten kan blive hævet senere i år. På det efterfølgende pressemøde sagde hun blandt andet, at den forhøjede inflation på 5,1 procent i januar skaber bekymring blandt rådsmedlemmerne, og at inflationen formentlig vil være høj i en længere periode end hidtil forudset. "På mødet nægtede Christine Lagarde at gentage sin udtalelse fra december om, at en renteforhøjelse i 2022 er stærkt usandsynlig. I forvejen troede markedet ikke på den vurdering, og efter dagens møde indregner man nu mere eller mindre, at ECB's toneangivende rente vil være sat op fra minus 0,5 procent til minus 0,1 ved årets udgang," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til Børsen. "Det var ikke helt uventet, at ECB ville lade både rente og opkøbsprogram forblive uændret. ECB er dog under et stigende pres. Inflationen er langt højere end målsætningen, og presset blev ikke mindre, efter at inflationen overraskende steg yderligere i januar," udtaler Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, til Jyllands-Posten. Flere aviser skriver, at aktiemarkedet flere steder fik klø efter Lagardes udtalelser om, at renten kan forventes at blive højere i løbet af året. Blandt de aktier der dykkede kan blandt andet nævnes Danske Bank, Netcompany, Bavarian og GN. I Børsen kan man læse, at det britiske pund, blandt andet på grund af den strammede retorik fra ECB, kortvarigt ramte det højeste niveau i to år. I Berlingske og Jyllands-Posten kan man læse, at rentestigninger lover dårligt nyt for danske flekslån. Samtidigt med, at ECB valgte at beholde sin lave rente på 0,5 procent har den britiske centralbank, Bank of England, annonceret, at den sætter den pengepolitiske rente op fra 0,25 procent til 0,50 procent. Dermed øges presset på ECB. Og det kan komme til at gøre ondt på boligejere med flekslån, påpeger flere økonomer. "De store rentetilpasningsauktioner starter i næste uge, og de har betydning for de boligejere, der skal have ny rente 1. april 2022. Her er rentestigningen fra Bank of England ikke nogen god nyhed," siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, til Berlingske.

I Berlingske kan man læse en økonomisk kommentar af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Den Europæiske Centralbank tog et afgørende skridt væk fra sin hidtidige fortælling om, at inflationen er midlertidig. Alt er nu i spil i forhold til, hvad ECB kan finde på i år. Mødet i marts kan give en helt ny pengepolitisk sti, og renteforhøjelser er ikke længere forbudt at tale om. [...] ECB havde nok håbet, at mødet her i februar ville blive uden betydning, men med en inflation på over fem procent og den laveste ledighed i årtier er det stadig mere udfordret at se, at ECB lever op til sin målsætning om 'prisstabilitet'. [...] Hvad sagde Lagarde så? I sine forberedte bemærkninger sagde Lagarde, at inflationen vil være på et forhøjet niveau længere end tidligere forventet, men forventes at aftage i løbet i året. Men inflationen har bredt sig til flere sektorer, og Lagarde sagde også, at et stærkt opsving venter forude, og at husholdningernes øgede indkomster vil modvirke de negative effekter af højere energipriser. Det er et vigtigt signal, for hvis ECB sagde, at de højere energipriser bare ville ramme købekraften, så var der ingen grund til at hæve renten. ECB forventer nu også tiltagende lønstigninger i takt med den økonomiske fremgang, og ifølge Lagarde er der en risiko for, at inflationen vil blive højere end forventet. Euroen hoppede i vejret i takt med, at ECBs forøgede bekymring for inflationen blev tydelig. [...] Med en stærk europæisk økonomi og høj inflation skal renterne opad. Hvis ECB kan styre fortællingen, kan tilpasningen ske gradvist. Hvis markedet mister troen på, at ECB vil eller kan gribe ind over for inflationen, så kan renterne stige kraftigt, fordi investorer vil kræve en belønning for at tage en større risiko. Mødet i marts bliver nu helt afgørende. Men Lagarde har i dag åbnet for en massiv tilpasning af forventningerne til ECBs politik i den kommende tid."

Børsen bringer en analyse skrevet af redaktør Hakon Redder. han skriver blandt andet: "I december sagde ECB-chefen Christine Lagarde med stor sproglig præcision, at rentehop i 2022 er 'højst usandsynlige.' Den vurdering har hun nu opgivet. To gange blev Lagarde på pressemødet efter torsdagens rentemøde i Frankfurt spurgt, om hun - i lyset af den vedvarende høje inflationstakt i eurozonen - ville fastholde sin formulering. Det ville hun ikke, men nøjedes med flere gange at gentage, at 'jeg afgiver ikke løfter uden forbehold.' [...] I Danmark vil den naturlige konsekvens være, at også Nationalbanken forhøjer sin ledende rente. Sker det, skal bankerne betale mindre for at parkere likviditet hos Lars Rohde, og bankkunderne alt andet lige betale mindre i de udskældte negative renter. Det første historiske skridt med negative renter tog ECB 11. juni 2014, da man sænkede fra 0 til -0,1 procent. Siden september 2019 har renten været på -0,50 procent. Høje prisstigninger Inflationen i eurozonen er i januar på 5,1 procent, og Lagarde erkender, at der er risiko for, at de høje prisstigninger varer ved i længere tid. Men hun understreger også, at halvdelen af inflationen skyldes stigende priser på gas, olie og elektricitet, med en advarsel om at krisen mellem Ukraine og Rusland kan få konsekvenser i form af 'signifikante prisstigninger på energi' og samtidigt ramme økonomisk vækst og forbrug negativt i eurozonen.”
Kilder: Børsen, s. 26, 35, 38; Jyllands-Posten, s. 2, 14, 20, 20; Berlingske, s. 10, 12, 2-3, 10-11

Andre EU-historier

Sundhed: Nationalt Center for Etik: En politisk diskussion af samtykke vil gavne forskningen
Kasper Bendix Johnsen og Helle Harder, henholdsvis Cand.scient.med., Ph.d., Specialkonsulent og Cand.scient., og sektionsleder i Sektionen for De Videnskabsetiske Medicinsk Komitéer ved Nationalt Center for Etik, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "En udvidelse af reglerne i den nye EU-forordning om kliniske lægemiddelforsøg gør det muligt at benytte nye metoder til at indhente informeret samtykke. Samme mulighed findes ikke inden for andre vigtige life science-områder – herunder i forbindelse med udviklingen af medicinsk udstyr - hvilket kan skabe unødig ulighed i muligheder for forskellige forskningsfelter under life science-paraplyen. [...] 2022 bliver et år med store omvæltninger inden for det informerede samtykke, da to markante ændringer sker i en dansk kontekst. Den ene drejer sig om en forenklet proces for opnåelse af samtykke baseret på en opt-out-model i såkaldte klyngeforsøg, som er vigtige for at undersøge den reelle effekt af ibrugtagne behandlinger i den kliniske hverdag. Den anden er en forsøgsordning om brugen af nye medier i samtykkeprocessen i forbindelse med decentrale kliniske forsøg, hvor forsøgsaktiviteter i større eller mindre grad flyttes fra hospitalet til forsøgsdeltagerens eget hjem. Fælles for begge disse udvidelser af formen på det informerede samtykke er dog, at de er knyttede til den nye EU-forordning vedrørende kliniske lægemiddelforsøg. [...] En generel politisk diskussion af rammerne for informationsafgivelse og samtykke vil derfor være til gavn for både forsøgsdeltagerne og den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Debattør om udenrigsstrategien: Hvor skal pengene komme fra, Jeppe Kofod?
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Boel, konsulent, SDU, tidligere landsformand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har netop præsenteret sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Det er modigt, at Kofod - på trods af massiv kritik - holder fast i en værdibaseret udenrigspolitik. Afsættet er Europa værdierne demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Med klima og migration som vigtige elementer. Og med et dybt forankret forhold til USA. Vist havde det været visionært og ligget i naturlig forlængelse af regeringens ambitioner, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) havde benyttet anledningen til at udskrive en folkeafstemning om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Forbeholdet skader Danmarks sikkerhed og svækker vor position i det europæiske samarbejde. Men træerne vokser ikke ind i himlen. [...] Hvis ikke finansminister Nicolai Wammen (S) kan finde flere penge til Udenrigsministeriet, ville den næstbedste løsning være, at en del af ressourcerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste føres tilbage til Udenrigsministeriet, så de kan anvendes mere målrettet til fordel for varetagelsen af danske interesser. Derved kunne Udenrigsministeriet styrkes, uden at det belaster statskassen yderligere."
Kilde: Altinget

Klima: Landbrug & Fødevarer: Danmark skal sætte kursen for et klogt, fælles europæisk klimamærke
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Morten Boje Hviid, direktør i Landbrug & Fødevarer. Han skriver blandt andet: "I Landbrug & Fødevarer ser vi også gerne et frivilligt offentligt klimamærke, der, hvis det skrues rigtigt sammen, kan gavne både forbrugerne, virksomhederne – og klimaet. Danskerne ved som hovedregel godt, at de skal spise mere grønt og mindre, men bedre kød, men det bør være lettere at vælge, når man ved køledisken og skal beslutte sig. [...] EU-Kommissionen har netop udsendt en anbefaling om, at kommunikation af produkters miljø- og klimapåvirkning skal dokumenteres med den samme opgørelsesmetode, Product Environmental Footprint (PEF). Et klimamærke, der bygger på denne metode, giver mulighed for at se det reelle klimaaftryk for hvert enkelt produkt. [...] Et klogt sammensat og offentligt forankret klimamærke, som tager afsæt i EU's standarder, vil være til gavn for både forbrugere, erhvervsliv og klima. Samtidig vil Danmark kunne sætte en retning for det, som må være det endegyldige mål – nemlig et fælles europæisk klimamærke. I Landbrug & Fødevarer deltager vi gerne i udformningen af en mærkningsordning, som gør det muligt for forbrugere at sammenligne produkter fra forskellige producenter."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Ny reform kan sikre udenlandsk arbejdskraft
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Ulrik Beck, cheføkonom for Kraka. Han skriver blandt andet: "Danske virksomheder kan ikke få den arbejdskraft, de ønsker for tiden. Hvert tredje forsøg på rekruttering mislykkedes i december 2021. Men det kan faktisk være svært at forstå, hvorfor der er så desperat en efterspørgsel efter flere medarbejdere. Danmark er nemlig allerede en del af verdens største arbejdsmarked: EU. [...] Der er allerede over 200.000 personer, som udnytter EU's indre marked og arbejder i Danmark. Det er derfor oplagt at finde ud af, hvad der står i vejen for, at Danmark kan tiltrække endnu mere EU-arbejdskraft. [...] Det handler blandt andet om den såkaldte beløbsgrænse, altså hvor meget man skal tjene for at komme til landet for at arbejde, hvis man ikke er EU-borger. Men det løser den grundlæggende udfordring, nemlig at EU-borgerne ikke kommer hertil i høj nok grad, selvom jobbene er der. [...] Sprog og kultur udgør reelle barrierer. Men barrierer kan man arbejde på at mindske. For eksempel kunne man tilbyde accelererede sprogkurser for EU-borgere, der kommer til Danmark med et job på hånden. [...] Den nuværende højkonjunktur er et oplagt tidspunkt til at gennemgå de systemer, krav og muligheder, som styrer tilgangen af den udenlandske arbejdskraft til Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Hækkerup er heppekor for højrepopulister
Dagens Jyllands-Posten bringer to debatindlæg vedrørende sagen om ulovlig logning af danskernes teledata. I det første indlæg skriver Jakob Konrad Kjeldsen Wind, politisk sekretær i Europæisk Ungdom, og Elise Sydendal, medlem af politisk udvalg i Europæisk Ungdom, blandt andet: "'EU-Domstolen er på forbryderens side, og EU-rettens forrang er bare noget, EU-retten selv har fundet på.' Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at udtalelsen stammede fra den rabiate polske justitsminister Ziobro. Han kom nemlig med lignende udtalelser, da EU-Domstolen begyndte at give dagbøder til Polen for landets systematiske afvikling af retsstaten. Men tro om igen. Ordene kommer fra Nick Hækkerup (S), da han forleden var kaldt til samråd i Folketinget om regeringens manglende vilje til at droppe ulovlig overvågning - de såkaldte logningsregler. Både i 2014 og 2016 har EU-Domstolen erklæret, at teleselskabers lagring af blandt andet EU-borgeres telefonopkald og sms'er samt selskabernes videregivelse af denne data til politiet er ulovlig - et decideret brud på menneskerettighederne. [...] Man troede ellers lige, at regeringen havde lært noget af hele mink-miseren og var begyndt at indse nødvendigheden af lovhjemler. Men nej. I stedet agerer man nu heppekor for typer som Kaczynski, Orbán og Messerschmidt, der alle er gået i kødet på EU-Domstolen for at blande sig i for meget, være for aktivistisk og politiseret. [...] Hvis vi unge nogensinde skal tro på, at den indsats, vi gør for såvel klima som menneskerettigheder, faktisk batter, må vi også have en regering, som erkender, at kun et fælles overnationalt samarbejde kan sikre netop det."

I et andet debatindlæg i dagens Jyllands-Posten under overskriften "Pas på de liberale principper, Venstre" skriver Maria Ladegaard, formand for Venstres Ungdom, blandt andet: "Danmark har siden 2006 benyttet en ulovlig praksis ved at foretage generel og uddifferentieret logning af alle danskeres teledata. Og det, uanset om man tidligere har været på kant med loven. Hele tre gange har EU-Domstolen dømt, at en sådan praksis er urimelig og i strid med privatlivets fred. Og det ér urimeligt. Vi skal kunne bevæge os frit rundt i vores land og ringe til, hvem vi har lyst, uden staten skal vide besked. [...] Desværre rimer 'tryghed og frihed' for justitsministeren på overvågning, må man forstå. Det samme gør sig langtfra gældende for mit vedkommende. For mig handler tryghed og frihed blandt andet om ikke at blive overvåget af staten, når jeg ringer til min mor og spørger, om jeg må komme forbi til en kop kaffe, eller til en veninde for at høre, hvordan det går. [...] Preben Bang Henriksen, retsordfører for Danmarks liberale parti, kører altså parløb med justitsministeren om at overvåge danskerne i en grad, der ifølge eksperterne er på kant med både EU-retten og menneskerettighederne. Så kære Venstre, hvor blev de liberale principper af? Når Danmarks påståede liberale parti danner fælles front med den socialdemokratiske regering for at begrænse overvågning af danskerne mindst muligt, føler jeg mig forpligtet til at råbe vagt i gevær."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27, 28

Økonomi: Danske huse er blevet 50-55 procent mere værd siden 2010
I en lang række lande i EU er huspriserne galopperet afsted det seneste år. Prisudviklingen i Danmark har været moderat i forhold til i andre EU-lande. For eksempel er huspriserne i lande som Estland, Ungarn, Letland og Østrig mere end fordoblet siden 2010. Det viser tal fra Eurostat, EU's statistikorganisation. Det sydlige Europa halter kraftigt bagefter, og i flere lande er priserne på huse ligefrem faldet. Værst ser det ud i Grækenland, hvor grækerne kan få 25 procent mindre for boligen, end de kunne for godt ti år siden. Også i Italien er priserne faldet, mens de i Spanien lige netop har holdt niveauet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Derfor åbner Xi OL med Putin som æresgæst
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse en analyse om Rusland og Kina skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Det russisk-kinesiske partnerskab er en model for fremtiden. Det var den russiske præsident, Vladimir Putins, konklusion i en kronik, som det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, bragte i går. Og når den kinesiske leder, Xi Jinping, i dag officielt åbner vinter-OL i Beijing, sker det med hans gode ven, Putin, ved sin side. 'Gode ven' er ikke Kristeligt Dagblads ironi, men sådan, som Xi selv omtaler Putin - og at de to har en ualmindelig god kemi, er vel- og anerkendt i diplomatiske og sikkerhedspolitiske cirkler. [...] Kendsgerningen er, at det russisk-kinesiske partnerskab har vokset sig ualmindeligt stærkt siden 2014, da Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø. Vestens svar på annekteringen var politiske og økonomiske sanktioner. Rusland havde indtil da kunnet se mod både vest og øst og bruge det i forhandlingerne med både EU og Kina. Den styrkeposition blev eroderet af de vestlige sanktioner og har ført Rusland ensidigt mod Kina. [...] I Centralasien mellem Kina og Rusland har begge parter modstridende interesser, men som den nylige statskrise i Kasakhstan viste, så er man i stand til at håndtere disse i forståelse. Kinas ryg mod det europæiske kontinent er sikker - det samme er Ruslands mod Asien. Så Kina kan koncentrere sig om konkurrencen med USA og dets allierede i Stillehavet - og Rusland om konkurrencen med USA i Europa. [...] Kina har høfligt bedt USA tage Ruslands krav om sikkerhedsgarantier fra USA og Nato alvorligt, men Kina kommer ikke til at blande sig aktivt i den nuværende Ukraine-krise. Såvel som Rusland ikke kommer til at tage stilling til Taiwan. Kina og Rusland ved, at der er vestlige sanktioner på finansiel infrastruktur og adgang til teknologi på vej, hvis der sker eskalation i forhold til Ukraine og Taiwan - og det gør der. Hvis ikke i år, så inden for de næste 10 år."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Migration: Nej, Stoklund, Politiken rummer ikke bizarre påstande
Politiken bringer et debatindlæg af sociolog Jinan Hammoude, som blandt andet skriver: "I et debatindlæg (Pol. 25.1.) kunne vi læse om integrationsordfører Rasmus Stoklunds (S) holdninger og meninger om, hvor urimeligt regeringens asylpolitik bliver italesat i Politiken. Men Stoklunds indlæg rummer selv den slags 'urimelige' og 'bizarre' påstande, som han mener fylder Politiken. Stoklund skriver, at der er en overvægt af unge mænd fra såkaldt velstillede familier, der søger mod Europa og frivilligt efterlader kvinder og børn i krigszonerne. [...] Lad os få aflivet den myte: Det er simpelthen ikke sandt. Ingen efterlader frivilligt familie, kone og børn. Tværtimod. Stoklund skriver selv, at mange drukner på ruten til Europa, men har åbenbart svært ved at lægge to og to sammen, når det kommer til flygtningefamiliers beslutning om, at manden rejser alene først og dernæst bringer kone og børn i sikkerhed, så de netop ikke skal udsættes for samme rejse. [...] Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat kan unge mænd bedre håndtere den farlige tur til Europa end kvinder og børn. Kvinder og børn forbliver derfor ofte i flygtningelejrene i nabolandene, mens mændene drager til Europa først. [...] Derudover forsøger Stoklund at bortforklare Danmarks ansvar over for de andre EU-lande. Stoklund skriver, at Danmark ikke har noget at skamme sig over, fordi vi i World Justice Project indtager førstepladsen i retssikkerhed. Det er flot, ja. Men hvad har det at gøre med regeringens nuværende asylpolitik, der placerer folk i limbo og opfordrer dem til at rejse videre til andre EU-lande? Regeringens asylpolitik undergraver det europæiske og internationale flygtningesamarbejde, fordi regeringens manglende ideologiske integritet har gjort, at vi kendes som et fejt land, der løber fra sit ansvar."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Rusland og Kina udstikker en økonomisk fremtid uden Vesten
Før åbningen af vinter-OL mødes Vladimir Putin mødes med Xi Jinping i Beijing og det er økonomisk samarbejde og Ukraine, som er på dagsordenen, skriver Jyllands-Posten. For både Putin og Xi er der en umiddelbar pr-værdi i at vise verden, at de to store magter, som Joe Biden har defineret som USA's to hovedfjender, står skulder ved skulder. I en længere artikel, som det kinesiske nyhedsbureau Xinhua bragte torsdag, skriver Vladimir Putin blandt andet: "Et af Ruslands strategiske mål er at accelerere den sociale og økonomiske udvikling af Sibirien og Ruslands Fjerne Østen. Disse territorier ligger lige i Kina nabolag." Selvom forholdet mellem Rusland og Kina hyldes som det bedste nogensinde, rækker det dog ikke til en militær alliance. Som optakt til Putins besøg lød det på en pressekonference fra Ruslands Beijing-ambassadør, at der ikke bliver nogen militær alliance mellem Rusland og Kina i nogen "overskuelig fremtid".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Oslo er en proces
I Weekendavisen skriver Asle Toje, forsker og medlem af Den Norske Nobelkomite, en analyse om Talebans besøg i Norge, hvor man blandt andet kan læse: "Talebans besøg i Norge er en indikator for, hvilken vej vinden blæser i international politik. I januar i år fik Taleban, et regime s m intet land i verden anerkender, sin diplomatiske debut efter at have smidt vestmagterne ud af Afghanistan i august 2021. En delegation blev inviteret til Oslo. Mens enkelte kommentatorer bifaldt Norges humanitære engagement, mente andre, at det var 'too soon'. I Norge blev nyheden om, at terrororganisationen var inviteret til Oslo, mødt med spredt applaus. [...] Det norske initiativ blev godt modtaget internationalt. En række af verdens vigtigste lande, deriblandt tre medlemmer af Sikkerhedsrådet samt EU, sendte specialrepræsentanter til møderne i Oslo. Alle kunne se det gavnlige i at have åbne linjer til Kabul, om ikke andet så for at få deres egne borgere ud af afghansk fangenskab. De fleste af de lande, som var involveret i Afghanistan-krigen, føler også et ansvar for den civilbefolkning, som NATO overlod til Taleban. Norge var et indlysende alternativ, eftersom Norge har erfaring med humanitær dialog, og udenrigsminister Anniken Huitfeldt er risikovillig. Møderne blev mødt med kritik fra den politiske opposition. Fremskrittspartiets Sylvi Listhaug kritiserede, at et medlem af haqqani-netværket var en af deltagerne i den afghanske delegation. Det kom også bag på det norske udenrigsministerium, som var tilbøjeligt til at give hende ret, dog ikke offentligt. [...] Der er flere tænkelige grunde til, at Norge har benyttet det mulighedsvindue, som fraværet af trusler har givet det globale engagement. En del af svaret er norsk exceptionalisme. I lighed med USA har Norge et skamløst godt selvbillede kronet med en stiltiende formodning om, at alle andre lande kan, vil og bør blive mere som Norge. [...] Dialogen med Taleban passer, fordi den ikke forpligter Norge, men samtidig giver mulighed for at presse Taleban til at genåbne pigeskolerne, løslade politiske fanger og være i begivenhedernes centrum. Nordmænd er interesseret i udenrigspolitik, og de straffer kun i beskedent omfang politiske partier for at være ambitiøse."

Altinget bringer en kommentar af Tarek Ziad Hussein, debattør, forfatter og specialkonsulent. Han skriver blandt andet: "Det skabte et voldsomt ramaskrig i den danske andedam, da den norske regering i starten af det nye år inviterede toppen af Taliban til dialogmøde i Oslo. Jeg blev da også selv voldsomt forarget over billederne af talibaner i et norsk betalt privatfly. [...] Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen fik gelejdet sig helt op på den høje hest, da han kaldte besøget for et ”granatchok” og toppede den med udtalelsen om, at ”Det er en direkte hån, at et Nato-land går ind og forhandler med dem, der har dræbt så mange afghanske civile og ikke mindst er årsag til de mange faldne Nato-soldater. Regeringen håner de mange ofre og faldne, der har været i denne konflikt”. [...] Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod var ligeledes stærkt afvisende over for et samarbejde med Taliban. Men det er her, at hykleriet begynder at blive tykt – rigtig tykt. For det første må man håbe, at Jeppe Kofod såvel som Michael Aastrup er klar over, at EU siden Talibans magtovertagelse i august 2021 har mødtes med Taliban af flere omgange og på højt niveau. Derudover har vores tætteste allierede, USA, forhandlet ved samme bord som Taliban i adskillige år. [...] Det stiller det internationale samfund – herunder Danmark – overfor et valg: enten samarbejder vi med Taliban om at løse den humanitære krise og ellers lader vi millioner af mennesker sulte ihjel. I det lys er der grund til at rose den norske regering, for det kræver et mod uden lige at tage dialogen med et regime, som de fleste af os afskyr, men som ikke desto mindre er en forudsætning for at kunne løse den humanitære krise lige nu og her. Især når man på forhånd kan indregne intern såvel som ekstern kritik. Det siger sig selv, at vi ikke kan stole på Taliban over en dørtærskel, hvorfor enhver krone, dollar eller euro, som kommer ind i Afghanistan, skal være betinget af kontrol og tilsynsforanstaltninger, så man sikrer, at bistanden ender de rigtige steder."
Kilder: Weekendavisen, s. 12; Altinget

Udenrigspolitik: Propagandapotentialet i Vinter-OL
Information bringer en kronik af Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Kinas regering satser på, at kritikken af Kinas brud på menneskerettighederne ikke vil overskygge vinter-OL's propagandaeffekt. Frem mod OL i Beijing i 2008 var der også kritik, men Kina lykkedes alligevel med at hente politiske sejre hjem. [...] USA, Australien, Belgien, Storbritannien og Japan har meddelt, at de vil gennemføre en diplomatisk boykot. Den danske regering har været under massivt pres fra blandt andre De Konservative, Frie Grønne og Liberal Alliance for at tilslutte sig boykotten. For udenrigsminister Jeppe Kofod og statsminister Mette Frederiksen er det imidlertid sin sag at gå enegang i EU og dermed påkalde sig den kinesiske drages vrede. Derfor har man nu valgt en mellemløsning, hvor man afholder sig fra at sende repræsentanter for regering og kongehus, men undlader at kalde det en boykot. [...] Med OL i 2008 i baghovedet bliver det spændende at følge åbningsceremonien ved det kommende OL i Beijing. Vil Xi Jinping, der nu fremstår som præsident på livstid, blive fejret som en ny formand Mao ikke mindst i en tv-version specielt redigeret til de kinesiske seere? Vil Xi Jinping blive filmet som statsoverhoved for Taiwan ved Nationernes Parade og frem for alt vil der foregå en fejring af Kinas største rumprojekt nogensinde i form af den igangværende etablering af rumstationen Tiangong?"
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Klimabevægelsen skal være klar til kontroversielle skridt
Præsidenterne i USA og Kina, paven og popstjernerne, de store ledere i Davos og direktørerne i finanssektoren, vores egen statsminister og forkvinden for EU-Kommissionen, har alle sagt, at klima er vor tids udfordring og det er en kamp, vi ikke kan være bekendt at tabe, skriver Information. Avisen bringer et interview med den svenske forfatter og forsker Andreas Malm, hvor han fortæller om klimabevægelsens opgave og muligheder i dag, desperationen over manglen på politisk handling og de fortsatte udledninger, som truer vores naturgrundlag. Han siger blandt andet: "Bare se på, hvad der sker i Europa lige nu. Tomme flyvemaskiner flyver frem og tilbage for at bevare deres flyvetider i lufthavnene. Det er den mest vanvittige måde at sprøjte CO2 ud i atmosfæren på - i fly uden passager! Kan du forestille dig noget mere irrationelt? Hvis vi ikke engang kan få vores stater til at stoppe med det, så er det meget klart, at vi er meget langt fra målet. Vi skal gøre mere. Jeg vil ikke have æren for det her argument, for det ligger i luften, at der skal være en eller anden form for eskalering af vores indsats. Hvad det indebærer, kan være kontroversielt, men fordi situationen er så alvorlig, må vi tage det næste skridt."
Kilde: Information, s. 6-9

Klima: Dansk Akvakultur: Udkast til ny havplan løser ikke udfordringerne og bør ændres
Altinget bringer et debatindlæg af Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur, som blandt andet skriver: "Opdrættede fisk og skaldyr er med sunde og nærende fødevarer. Det skyldes det høje indhold af proteiner, omega-3 fedtsyrer, essentielle mineraler og sunde mikronæringsstoffer. [...] Derfor bør en ny havplan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. EU-Kommissionens videnskabelige rådgivere efterlyser et nyt 'mad fra havet'-paradigme om akvakultur i de politiske agendaer. [...] Et EU-ekspertpanel anbefaler, at EU's akvatiske produktion bør fordobles inden 2030, og mere end 100 internationale forskere argumenterer for, at akvakultur skal spille en større rolle i at levere sunde og mere bæredygtige fødevarer. [...] Kostrådene og omstillingen til mere klimavenlig mad indebærer et øget forbrug af fisk og skaldyr, og det forudsætter et øget udbud. Det kan ske ved at øge importen eller ved at øge forsyningerne af EU's fiskeri og akvakultur. EU må allerede nu importere næsten 10 millioner tons fisk og skaldyr for at dække forbruget. Det påfører EU-landene årlige handelsunderskud på over 130 milliarder kroner, og øget import er ikke en ønskværdig løsning til at dække en stigende efterspørgsel. [...] EU-Kommissionen peger på, at den fysiske planlægning skal fremme synergier mellem akvakultur og andre aktiviteter, og at sektorens miljøpræstationer kan forbedres ved koble opdræt af fisk med opdræt af skaldyr. Dansk Akvakultur ønsker derfor også, at der udpeges udviklingszoner, som kombinerer havvindmøller og skaldyrsopdræt, og zoner, hvor der kan opdrættes både fisk og skaldyr."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Fatamorganaet
Henrik Dørge, journalist på Weekendavisen, skriver i en analyse blandt andet: "Ideen om at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU har i flere måneder fastlåst arbejdsmarkedets parter i en oratorisk skyttegravskrig. På det seneste er konflikten bragt ind på Christiansborg, hvor regeringen og det meste af oppositionen nu strides om sagen. I centrum for fejden er beløbsordningen, der giver arbejdspladserne ret til at hyre udlændinge fra mere eksotiske himmelstrøg end de europæiske, uanset hvad de så end bestiller. I dag er adgangsbilletten et job med en minimumsløn på cirka 445.000 kroner om året. [...] Står det til fagbevægelsen, bør arbejdsgiverne hellere dække behovet for yderligere arbejdskraft ved at oprette flere praktikpladser, blive bedre til at holde på seniorerne og udnytte højkonjunkturen til at give flere uden for arbejdsmarkedet chancen for at komme ind i jobvarmen. Og vil virksomhederne absolut kigge mod udlandet, kan de blot forsyne sig fra de øvrige EU-lande. Her er der omkring 14 millioner ledige; rundt regnet fem gange mere end den samlede danske arbejdsstyrke."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Sundhed: Trist og uforståeligt
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Lars M. Tjellesen fra Østermarie, som blandt andet skriver: "Så kom de neutrale cigaretpakninger. Det er trist og uforståeligt, at EU har brugt så megen energi på dette tåbelige tiltag. For hvis man tror, at det nedsætter forbruget af cigaretter, så er man virkelig langt ude. At gøre alle cigaretpakninger grå og neutrale vil intet ændre - tværtimod. [...] Forbud er reaktionært og noget, unge absolut ikke ønsker at være en del af. EU er aldrig nogensinde kommet med noget, som man kan kalde ekstraordinært godt."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Hævn på rastepladsen
I Weekendavisen kan man læse en analyse af, hvordan danske vognmænd og lastbilschauffører er pressede af østeuropæere. Den er skrevet af journalist på Weekendavisen Leny Malacinski, som blandt andet skriver: "I en selvtægtsaktion blev en rumænsk dieseltyv tæsket af vrede danskere. Før politiet anholdt ham på en rasteplads uden for Kolding - jernrøret lå stadig på asfalten - gik han på Facebook og efterlyste de østeuropæere, der havde suget diesel direkte op af tanken på hans lastbiler. [...] Retten gav vognmanden seks måneder for vold af særligt rå, farlig eller brutal karakter og ulovlig tvang. Han har netop fået fodlænken af i januar i år, men han var ikke den eneste, der var klar til at tage sagen i egen hånd en lørdag morgen i april 2021. Frustrationerne mellem danskere og østeuropæere har ulmet i transportbranchen, siden EUs østudvidelser åbnede grænserne for lavt betalt arbejdskraft. I løbet af de seneste 10-15 år er de danske eksportchauffører, der kører udlandsture, stort set blevet udraderet, og indlandschaufførerne føler sig presset på lønnen af rumænere, bulgarere, ukrainere og polakker. Dertil kommer den organiserede kriminalitet. [...] Sammenstødet mellem det danske og de østeuropæiske arbejdsmarkeder har haft en dramatisk effekt på den danske transportbranche. Danske chauffører og deres arbejdsgivere, vognmændene, kunne blot se til, mens arbejdere rullede ind over grænsen fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien i 2004. I 2007 kom Bulgarien og Rumænien med i EU, og da finanskrisen satte ind i 2008, mistede de fleste danske eksportchauffører deres arbejde i løbet af få år. Ifølge de senest tilgængelige tal fra 3F, der organiserer chaufførerne, var der 8.000 danske eksportchauffører i begyndelsen af 1990erne. I dag er der cirka 500 tilbage. [...] Kriminelle kan på én tur suge for 18.000 kroner diesel - en lastbiltank rummer cirka 600 liter til omkring ni kroner literen, inklusive rabat. Herfra sælges dieselen videre. Ifølge 3F er de østeuropæiske chauffører økonomisk pressede til enten at købe eller selv stjæle dieselen, fordi deres arbejdsgiver, vognmanden, ofte tørrer dieselregningen af på dem."
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Interne anliggender: Eksperter: Ny ekstraafgift på tv-abonnementer er en bombe
På en høring i Folketingets skatteudvalg advarede et ekspertpanel om, at en ekstraregning på 15-20 kroner for tv-pakker vil blive altødelæggende for dansk tv, og staten risikerer at miste flere penge, end der kommer i kassen. Det skriver Berlingske. Skatteministeriet lægger op til at indføre moms på tv-abonnementer i Danmark, med henvisning til en dom fra EU-Domstolen, men eksperter mener, at den EU-dom, som Skatteministeriet lægger til grund for at ville indføre moms på tv-abonnementer, slet ikke berører Danmark. "Momsfritagelsen i Danmark baseres på en regel, som kun gjaldt de ni lande, der var med i EF i 1978, og at disse lande havde en momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed. Derfor behøver vi ikke at forholde os til EU-dommen. Den er Danmark helt uvedkommende," forklarede Cliff Kristoffersen, der er partner i Deloitte. Den 22 december blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget og der skal endnu to behandlinger til, før det er vedtaget.
Kilde: Berlingske, s. 9

Grundlæggende rettigheder: De traditionelle mediers blinde øje
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Fredag 21. januar udløb høringsfristen for udkastet til lov om regulering af sociale medier. "Hvilken lov?" hører jeg dig sige - og i så fald er du lovligt undskyldt, for der har med enkelte undtagelser nærmest ingen dækning været af lovudkastet i traditionelle medier. Den fjerde statsmagts manglende fokus på lovudkastet er bemærkelsesværdig, da loven går direkte mod Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger fra 2020, ligesom den er inspireret af lovgivning, som blandt andet uafhængige FN-eksperter og FNs Menneskerettighedskomité har advaret mod på grund af negative konsekvenser for ytringsfriheden. [...] Når nye love kritiseres for at gribe ind i grundlæggende frihedsrettigheder, plejer pressen at spidse pennen. Eksempelvis har der været omfattende dækning af regeringens nye logningsregler, der af en række eksperter (ja, også Justitia) er blevet kritiseret for at stride mod EU-retten. [...] De traditionelle mediers lobbyisme for indholdsregulering af sociale medier og blinde vinkel over for konsekvenserne af sådanne for almindelige borgeres ytringsfrihed er således i sig selv et stærkt argument for, hvorfor der er behov for sociale og alternative medier, der kan kaste lys på problemstillinger og forstærke stemmer, som den fjerde statsmagt ignorerer."
Kilde: Berlingske, s. 38

Handel: Europæiske virksomheder er sårbare i Kina
I Børsen kan man læse, at mange europæiske virksomheder kommer i politisk klemme i Kina. Derfor frygter et stigende antal europæiske virksomheder for deres fremtid i Kina, specielt de virksomheder, som det kommunistiske styre ikke mener kan bidrage til Kinas erklærede mål om at blive verdens førende teknologiske og økonomiske magt. Det mener præsident for European Union Chamber of Commerce in China, EUCCC, Jörg Wuttke. "Generelt er udenlandske virksomheder nu mellem a rock and a hard place: Hvis de bliver, risikerer de, at deres hjemlige omdømme bliver ramt negativt, og hvis de trækker sig ud, risikerer de at skade deres position på det kinesiske marked," siger Wuttke til Børsen. EUCCC er ifølge deres hjemmeside anerkendt af EU-Kommissionen og af styret i Beijing anerkendt som den “officielle repræsentant for europæisk erhvervsliv i Kina.” Fra Europa er det især detailgiganter som Adidas, Puma og Hennes & Mauritz AB, der målt på markedsadgang og omsætning meget kontant har mærket, hvad der sker, hvis man går op mod styret i Beijing og offentligt vælger side til fordel for overholdelse af menneskerettigheder. "Voksende bekymring i vestlige lande over påståede menneskerettighedsspørgsmål i regioner som Xinjiang og Hongkong betyder, at europæiske virksomheder i stigende grad er sårbare over for offentlige modreaktioner og boykotter i både Kina og på deres hjemmemarkeder," siger Wuttke.
Kilde: Børsen, s. 18-19

Sundhed: Russerne dør nu i det største antal siden Anden Verdenskrig
En omhyggelig opgørelse i tidsskriftet The Economist viser, at fra 1. april 2020 til udgangen af 2021 har Rusland haft en overdødelighed på 1,09 millioner mennesker. Døden har også hærget i mange andre østeuropæiske lande, blandt andet EU-landene Bulgarien, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien. Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universet, er hovedforklaringen coronavirus. "Det er deprimerende, og i forhold til EU er det på mange måder en falliterklæring. Det er som om, at man i EU ikke rigtig vil se de her kendsgerninger i øjnene, og det vidner om en mangel på samhørighed i unionen," siger Flemming Konradsen og fortsætter: "I Danmark har vi nu i vid udstrækning en retorik om, at vi har sejret over coronaen, og i dele af samfundet er der nærmest feststemning efter genåbningen. Men jeg har ingen behov for at fejre det, for når vi kigger ud i Europa, er der bestemt ingen fest."
Kilde: Berlingske, s. 22