EU i dagens aviser fredag den 4. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU modtager ukrainske flygtninge med åbne arme
Der er meget stor opbakning blandt EU-landene til at hjælpe de over 1 million ukrainere, som siden den russiske invasion på blot en uge er flygtet fra landet, skriver flere aviser. EU-Kommissionen har foreslået, at ukrainske flygtninge skal have adgang til midlertidigt ophold i op til tre år i EU-landene med adgang til arbejde og uddannelse i EU. Torsdag eftermiddag enedes landene om at give ukrainere en beskyttelsesstatus, som betyder, at de kan blive i EU op til et år, hvilket kan forlænges til tre år. Derudover vil de få adgang til arbejdsmarked, skoler og velfærdsydelser og bevæge sig frit i EU. På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke automatisk med i den EU-ordning, men regeringen vil i dag diskutere en dansk særlov med Folketingets partier. "Jeg håber, vi kan blive enige om, at EU-direktivet er bunden, og at vi måske skal overveje at bygge lidt på hist og pist. Vi kommer ikke til at gå ned på dårligere standarder end det, vi vedtager her i Bruxelles,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der i går deltog i et justits- og indenrigsministermøde i Bruxelles. Information skriver, at EU forventer, at op mod fire millioner ukrainere vil flygte fra deres hjemland, og at antallet af internt fordrevne kan nå op på syv millioner personer. "Vi er i en meget, meget farlig situation med udviklingen i Ukraine. Vi er nødt til at forberede os på, at millioner af flygtninge vil komme til EU," siger EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson.

En række EU-lande med Polen i spidsen fik indført i særloven, at det enkelte EU-land kan vælge at behandle ikke-ukrainere efter nationale regler i stedet for at give dem den særlige beskyttelse, skriver Politiken. Den formulering bekymrer generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente: "Det er fuldstændig rigtigt at aktivere den her særlige beskyttelse for ukrainere, når vi ser et stort og hastigt stigende antal fordrevne. Det kan være med til at sikre, at asylsystemerne ikke bryder sammen. Men det er bekymrende, hvis beskyttelsen ikke omfatter alle, der har opholdt sig i Ukraine, uanset baggrund eller opholdsstatus, for de skal også sikres beskyttelse."

Information skriver, at Enhedslisten og De Radikale mener, at særloven som bakkes op af et flertal i Folketinget er en uholdbar lappeløsning og et symptom på en al for stram flygtningepolitik. "Når vores nuværende lovgivning ikke engang kan hjælpe mennesker, der er på flugt fra en krigsforbryder som Putin, så udstiller det, hvor stram og inhuman dansk flygtningepolitik er," siger udlændingeordfører for Enhedslisten Rosa Lund og hun fortsætter: "Det er dybt problematisk og diskriminerende, at man laver ét sæt udlændingeregler til nogle og ét sæt til nogle andre." De Radikale vil stemme for særloven, selvom de ikke mener, at det er en god løsning, men alt andet ville være uansvarligt. Fra udlændingeordfører Kathrine Olldag lyder det: "Vi er i gang med at lave lappeløsninger på en udlændingelovgivning, der er gået i stykker. Det er uholdbart. Vi er nødt til på bagkant af det her at reflektere over det system, vi har, og trække på de erfaringer, der er fra de seneste særlove, og lave et system, der rent faktisk hænger sammen." Rasmus Stoklund, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, fremhæver, at vi med krig i Europa befinder os i en yderst sjælden situation, og han regner derfor ikke med, at det bliver relevant med særlovgivninger i denne her stil igen i nogen nær fremtid. "Det har undtagelsens karakter, når vi laver særlove på det her område," siger han og fortsætter: "Jeg mener på ingen måde, at den diskriminerer. Jeg synes til gengæld, at den afslører det lidt deprimerende, at asylsystemet i virkeligheden er brudt sammen."

Jyllands-Posten skriver, at fagbevægelsen foreslår hurtig aftale om arbejde til ukrainere på flugt. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, mener, at fordi der mange steder i DAnmark er mangel på arbejdskraft, så skal ukrainere på flugt i arbejde hurtigst muligt og hun opfordrer derfor regeringen til at indkalde fagbevægelsen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger om at få de op imod 20.000 ukrainske flygtninge, som regeringen forventer kommer til Danmark, i arbejde. "Vi står i en helt særlig situation, og vi vil gerne sikre, at vi tager godt imod ukrainerne og ikke gentager tidligere tiders fejl, så de får lov at sidde og rådne op på et flygtningecenter. Mange vil jo nok i første omgang være kvinder med børn, og når de har sundet sig, skal de have hjælp til at komme i gang i Danmark," siger Risgaard. Fra administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad, lyder det, at DA gerne indgår i et samarbejde om at hjælpe ukrainske flygtninge i job. Ifølge ham står mange arbejdsgivere allerede parate med stillinger, som ukrainere umiddelbart vil kunne gå ind i.

Coop er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, så snart politikerne vedtager en særlov, der tillader dem at arbejde, skriver Børsen. I øjeblikket har Coop 338 ledige stillinger og Coops topchef Kræn Østergaard Nielsen vil gerne kunne ansætte ukrainske flygtninge i mange af dem. “Selvom vi i første omgang tilbyder de ukrainske flygtninge job for at hjælpe, og det i starten nok vil være mere indsats end udbytte, så tror vi også, at det kan blive rigtig godt for vores branche på længere sigt,” siger Kræn Østergaard Nielsen.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Alle Folketingets partier må som en selvfølge bakke op, når Danmark skrotter stive asylregler og åbner grænserne for de titusindvis af ukrainske flygtninge, som må forventes at krydse grænsen til Danmark på flugt fra præsident Vladimir Putins angrebskrig mod deres fædreland. [...] Ukrainske flygtninge kan måske løfte teknologivirksomhederne med deres evne til at kode, mens andre kan løse manglen på eksempelvis hjemmehjælpere eller sygeplejersker. Det er imidlertid kun en del af svaret. Udfordringen er at skabe et nyt arbejdsmarked, som ikke allerede findes. Ingen vil i længden acceptere, hvis ukrainsk arbejdskraft fortrænger dansk arbejdskraft. Vi skal altså gøre kagen af job større - meget større. Regeringen bør øjeblikkeligt invitere til trepartsforhandlinger, der fører til, at arbejdsmarkedet faktisk åbnes for de mennesker, vi med glæde byder velkommen til Danmark, mens deres land er i krig. Det er ingen flugt fra krigens traumer at tilbyde ukrainerne at trille tommelfingre, mens de venter på, at deres land bliver frit."

Weekendavisen bringer et debatindlæg af Sarah Strunge Albertsen, MA i international udvikling og BA i historie, som blandt andet skriver: "Efter flere års endeløse stramninger på asyl og indvandringsområdet kommer der nu helt nye boller på suppen. Tænk, at det kan lade sig gøre. Nu rejser spørgsmålet sig så: Hvilke ukrainere har lov til at komme ind i det danske land? På de sociale medier florerer videoer af sorte ukrainere og afrikanske studerende i Ukraine, der bliver nægtet adgang til at krydse grænsen til Polen eller skubbet ud af de tog, der fragter flygtninge i sikkerhed. [...] Mattias Tesfaye siger, at den danske dør er åben for ukrainerne, og jeg må spørge: Gælder det også de sorte, brune og muslimske ukrainere? Eller skal de, hvis de overhovedet får lov til at komme ind i EU, placeres i varetægt med andre, der har begået den fejl ikke at være hvide? Kære danske politikere, det er dejligt at se, at I rent faktisk kan yde omsorg for andre, der er i en udsat position. Det kommer dog med en kvalm bismag af statsracisme. Derfor ville det klæde jer, hvis den omsorg også i fremtiden kan omfavne mennesker fra alle dele af verden uanset deres hudfarve, etnicitet eller religion."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 3; Information, s. 4-6, 11, 1, 8, 9, 10, 11 ; Jyllands-Posten, s. 6; Børsen, s. 6; Berlingske, s. 2; Weekendavisen, s. 4, 15

Sikkerhedspolitik: Flertal vil have forsvarsforbehold til folkeafstemning
Et smalt flertal i Folketinget ønsker det danske forsvarsforbehold til afstemning, skriver flere aviser. Det er konflikten mellem Rusland og Ukraine, som har pustet til debatten. Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF; Frie Grønne, Kristendemokraterne, Alternativet, og Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), er alle imod forbeholdet og ønsker en afstemning, skriver Politiken. Med mindre regeringens selv vælger af udskrive en folkeafstemning, kræver det dog fem sjettedele af Folketingets medlemmer, hvis der skal udskrives en folkeafstemning. Regeringen har dog gentagne gange markeret, at den er imod en afskaffelse af forbeholdet. Sofie Carsten Nielsen, leder, Radikale Venstre, ønsker på det kraftigste at afskaffe forsvarsforbeholdet: "Jeg tror, at der er en meget bred erkendelse af, at vi står i en helt anden sikkerheds- og forsvarspolitisk situation i Europa nu med Ruslands invasion af Ukraine. Vi har behov for at få indflydelse på beslutningerne, så det ikke alene er de andre, der træffer dem på vores vegne," udtaler Sofie Carsten Nielsen. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ønsker også en snarlig afstemning. "Det skal ske snarest muligt og altså her i foråret", kræver partilederen, og fortsætter: "Det her handler om rettidig omhu. Det handler om at sende et klart signal til vores allierede i Europa om, at vi ønsker at tage vores egen sikkerhed alvorligt." I slutningen af januar måned argumenterede Jeppe Kofod (S), udenrigsminister, for at bevare forsvarsforbeholdet: "er er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke," argumenterede Jeppe Kofod tilbage i januar måned. Flere aviser skriver dog, at der i den sidste uge i Statsministeriet har foregået hemmelige forhandlinger om den danske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Weekendavisen skriver også, at der føres hemmelige forhandlinger i Statsministeriet om oprustning og EU-forbehold, som kan ende med, at danskerne skal til folkeafstemning om. Kredsen, der har afholdt forhandlingerne, har ifølge Weekendavisens oplysninger været lederne af de såkaldt gamle partier. Det vil ud over statsminister Mette Frederiksen sige Venstres Jakob Ellemann-Jensen, den konservative Søren Pape Poulsen, Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale og SFs Pia Olsen Dyhr. Målet med forhandlingerne er efter sigende, at der skal besluttes en konkret dato for, hvornår Danmarks forsvarsbudget skal helt op på to procent af bruttonationalproduktet. Derudover kan forhandlingerne i Statsministeriet meget vel ende med, at danskerne skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i EU. Forhandlingerne i Statsministeriet vidner om, hvordan den russiske invasion i Ukraine grundlæggende har ændret vilkårene for politik. At der hermed er udsigt til en markant forøgelse af forsvarsbudgettet med et usædvanligt bredt flertal, er historisk, men det er ikke en beslutning uden indbyggede problemer. Et afgørende problem er finansieringen. De 18 milliarder kroner kan ikke findes inden for det nuværende økonomiske råderum, hvis man også vil opretholde ambitionen om at lade de offentlige velfærdsudgifter følge den demografiske udvikling, hvilket både regeringen og Venstre har som erklæret mål.
Kilde:

Kristeligt Dagblad skriver i en politisk analyse blandt andet: "Europæiske lande med Tyskland i spidsen står i kø for at bruge flere penge på forsvaret. EU har reageret exceptionelt hurtigt og enstemmigt på Ruslands krig i Ukraine med stribevis af økonomiske sanktioner. Og den danske regering har for nylig i en ny udenrigspolitisk strategi proklameret, at Danmark skal være ”i hjertet af EU”. [...] Især det såkaldte forsvarsforbehold mener en række partier med Radikale Venstre i spidsen, at tiden er inde til at lægge ud til endnu en folkeafstemning. Idéen bakkes op af Venstre, De Konservative, SF, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Frie Grønne med tilsammen 88 mandater, og med hjælp fra blot et par af Folketingets mange løsgængere ville der nemt kunne skaffes et politisk flertal for folkeafstemningen. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ønsker endda, at den gennemføres dette forår. Alligevel tyder det ikke på, at regeringen vover det. Da den for nylig præsenterede sin udenrigspolitiske strategi, afviste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykkeligt i et interview med Altinget.dk at afskaffe forsvarsforbeholdet. ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil,” sagde han blandt andet. Og tilføjede, at først den dag, forsvarsforbeholdet står i vejen for regeringens politik, skal det afskaffes. [...] VKLA-regeringen fik i 2019 en udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om netop effekten af forbeholdet. Den slog godt nok fast, at, det havde haft nogle konsekvenser. EU's samarbejde på forsvarsområdet var gradvis blevet forstærket de foregående 10 år, og det havde Danmark ikke haft indflydelse på. [...] På den anden side blev det fremhævet, at den helt centrale aktør for dansk territorial sikkerhed fortsat er og bliver Nato."
Kilder: Politiken, s. 9; Altinget, torsdag; B.T., s. 16; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 3; Weekendavisen, s. 1, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Samfundssind, varmepumper og en særskat kan befri os fra russisk gas på et halvt år
Flere af dagens aviser skriver om Europas afhængighed af gas fra Rusland, og ser på, hvordan man kan løse problemet. I Berlingske kan man læse, at EU-Kommissionen er på vej med en plan for, hvordan vi kan slippe ud af afhængigheden af russisk gas inden for et halvt år. Et 100 procents farvel til russisk gas om et halvt år vil med stor sandsynlig have store omkostninger i form af rationeringer på gas til europæisk industri, herunder også danske virksomheder. Det advarer administrerende direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. "Hvis EU med uafhængighed mener, at der ikke skal være russisk gas i rørene om et halvt år, så kan man godt gøre det. Men det kommer ikke uden konsekvenser," siger han og fortsætter: "Jeg har svært ved at forestille mig, at vi helt kan slippe af med den russiske gas på et halvt år, uden at det kræver, at nogle af dem, der i dag får gas på erhvervssiden, vil få at vide, at de får noget mindre gas. De behøver ikke lukke, men det kan være, at de kun får halvdelen eller 75 procent af den gas, de plejer." I 2021 importerede EU 155 milliarder kubikmeter gas fra Rusland, hvilket svarer til 40 procent af det samlede forbrug. Lige nu er andelen dog helt nede på 24-25 procent. Det Europæiske Energiagentur har i sine forslag taget udgangspunkt i sidste års import af russisk gas. De kommer med ti anbefalinger, som de mener er realistiske, hvis man vel at mærke ikke skal gå på kompromis med ambitionerne på klimaområdet. Forslagene vil samlet føre til en reduktion af russisk import på 50 millioner kubikmeter eller rundt regnet en tredjedel.

Børsen og Jyllands-Posten skriver, at Danmarks energiminister Dan Jørgensen (S), mener, at vi kan være fri for russisk gas næste vinter. "Vi må forberede os på, at vi til næste vinter skal være fri af russisk gas i Europa. Det har jeg heldigvis noteret mig, at også EU-Kommissionen har vurderet er muligt," sagde han torsdag i et møde i Udenrigspolitisk Nævn. Han henviser til, at Det Internationale Energiagentur torsdag kom med ti forslag til at reducere afhængigheden, inden det igen bliver efterår og vinter i EU-landene. Fra EU-Kommissionen er en nyt gasudspil på vej og ventes fremlagt i næste uge. Før krigen brød ud i Ukraine, skulle gaspakken primært have fokuseret på, hvordan man kunne afbøde effekterne af høje gaspriser for forbrugere og erhvervsliv. Men ifølge et læk til EU-mediet Euractiv er pakken nu ved at blive revideret, så den i stedet primært har fokus på at skrue ned for afhængigheden af russisk gas.

Børsen bringer et debatindlæg af Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy. Han skriver blandt andet: "Den visionære politiker forsøgte at minde os om, at vi konstruktivt skal bruge selv de sværeste kapitler i vores historie. Kun på den måde kan vi være bedre forberedt på den næste krise. Vi bør bruge krisen til for alvor at tage et opgør med Europas afhængighed af naturgas, som Rusland leverer 40 procent af på et normalt år. Rusland er da formentlig også selv klar over, hvor afhængige Europa er af naturgassen. [...] Biogas er den grønne løsning Vi skal derfor bruge krisen til at investere massivt i klimavenlig biogas, så vi kan gøre os uafhængige af importeret fossil naturgas fra Rusland og blive selvforsynende. [...] EU-Kommissionen har også selv fået øjnene op for potentialet. Et lækket udkast fra Europa-Kommissionen denne uge viser, at man har intentioner om at skrue massivt op for produktionen af biogas inden 2030 for at hjælpe landbruget mod de stigende energipriser. Medlemslandene bør vedtage strategier for biogas, hedder det i meddelelsen. [...] Der er altså tale om en win-win for både klimaet og sikkerhedspolitikken. Så hermed min opfordring til de danske og europæiske statsledere: Lad ikke den nuværende forsyningskrise gå til spilde."
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 2, 43

Handel: Ukrainekrigen tvinger erhvervslivet til balancegang mellem etik og profit
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag om forskellige virksomheder, der vælger at droppe al deres handel i Rusland som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. Berlingske har talt med en række eksperter, som forsøger at give et indblik i de dilemmaer, som danske virksomheder befinder sig i. Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, mener, at virksomhederne har forskellige strategier. En er at følge den politiske linje. En anden er, at sige de har store økonomiske interesser, omsætning eller juridiske begrænsninger. En tredje er en mellemvej, hvor man fokuserer på sin kommunikation med offentligheden og udmelder, at man ikke er tilfreds med situationen. "Virksomheder, som ønsker at fastholde produktion eller handel med Rusland, bør være fuldstændig transparente om, hvad deres problemer er, og hvilke russiske aktører, de egentlig handler med," siger han. Derudover har nogle brancher sværere ved at trække sig ud af det russiske marked end andre. Hvis man importerer fødevarer fra Rusland, så er det nemmere finde alternativer.

Jyllands-Posten skriver, at FLSmidth i mange år har været leverandør til den russiske cement- og mineindustri og nu beder investorer virksomheden om at trække sig ud af Rusland. "Det er vores holdning, at eksisterende kontrakter bør termineres, men vi har respekt for, at FLS skal have et vist manøvrerum til at gøre dette på en måde, der trods alt begrænser tabet for os investorer," siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension. Alene gennem de senere år har den danske milliardkoncern vundet minekontrakter for milliarder af kroner i Rusland. I 2020 og 2021 vandt FLSmidth kontrakter i mineindustrien i Rusland og Belarus for mere end 2,7 milliarder kroner. Jakob Tolstrup, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i udenrigspolitik og Rusland, understreger, at det er svært at lave forretninger i Rusland uden at komme i kontakt med oligarkerne. "Det tror jeg ikke, at man kan. Men det betyder ikke, at forretningerne er korrupte. Autoritære regimer, der bruger sådanne smøringstaktikker af eliten til at holde sig ved magten, er også opmærksomme på, at det er vigtigt at få udenlandske penge ind i landet. Det skal generere vækst - ikke til borgerne, men til oligarkerne og magteliten selv. Derfor vil man gerne have internationale selskaber ind," siger han til Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at Stålvalseværket i Frederiksværk, der har russiske ejere, kan risikere at blive ramt af sanktioner, hvilket kan bringe flere hundrede arbejdspladser i fare. I ejerkredsen er blandt andet en oligark Vladimir Lisin, som i 2018 figurerede på de amerikanske myndigheders "Putin"-liste, men ikke optræder på den liste, der opereres med i EU i den aktuelle situation. Til gengæld satser Halsnæs Kommune, som kan blive hårdt ramt ved en lukning, på at komme til at huse et stort flygtningecenter i en nedlagt militærlejr, der vil kunne tage mod hundredvis af ukrainske flygtninge.

Jyllands-Posten skriver, at topchef i rederiet Norden, Jan Rindbo, vurderer, at Ruslands invasion af Ukraine på kort tid har ændret grundlæggende på den globale råvarehandel. "Det går hurtigt. Når jeg kigger på et verdenskort over vores skibe, er der pludselig blevet meget tomt i Sortehavet, og de skibe er nu på vej et andet sted hen. Der er store forskydninger i gang," siger Rindbo og fortsætter: "For bare 10 dage siden var der fuld gang i eksporten af korn ind og ud af Sortehavet. Det korn skal nu findes andre steder. Og det er stadig et åbent spørgsmål, om den volumen kan erstattes på den korte bane."

I Jyllands-Posten kan man i dag læse en kommentar af avisens chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "Den højtbetalte, danske erhvervselite har ikke tid til at vente på facitlisten, inden den beslutter, om forretningerne i og med Rusland skal afvikles. For det skal de. [...] Dilemmaerne på direktionsgangene er ekstreme. Lad så være, at dagligvarekoncerner som Salling og Rema fjerner nogle få, russisk producerede varer fra hylderne. At rejsebureauer opgiver ture til Rusland, som næppe nogen ville benytte sig af. Eller at rederier som A.P. Møller-Mærsk og Norden neddrosler forretningerne i Rusland. Det er ikke helt en gratis omgang, men altså heller ikke tiltag, der ligefrem truer virksomhedernes eksistens. [...] Uagtet at hensynene kan være sympatiske, bidrager virksomheder, der fastholder forretning i Rusland, over de direkte og indirekte skatter til at finansiere den russiske krigsmaskine. Et umærkeligt bidrag, javel. Det er bare ikke dét rationale, det handler om. [...] Carlsbergs kommende bestyrelsesformand, Henrik Poulsen, tager fejl, når han i Børsen forsvarer bryggeriets fortsatte drift i Rusland med konstateringen: 'Man har brug for at vide, hvad er egentlig slutspillet, inden man som virksomhed for alvor kan forholde sig til effekterne, så det kan tage noget tid.' [...] Som bekendt sidder Ørsted-chefen Mads Nipper med et andet brandvarmt problem i form af en kontraktlig pligt til at købe gas af den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom frem til 2030. Ørsted agter at opfylde kontrakten for at beskytte sig imod efterfølgende retssager, der ifølge Nippers udsagn til Berlingske ville kunne 'smadre Ørsted' med tocifrede milliarderstatninger. [...] Mads Nipper har på det seneste nærmest bønfaldet om, at EU's statsledere indfører sanktioner, der gør det juridisk indiskutabelt, at Ørsted kan rive Gazprom-kontrakten i stykker. Det fritager imidlertid her og nu hverken ham eller Ørsteds bestyrelse for ansvaret for at træffe en beslutning fremfor at gemme sig bag politikerne. Og at leve med historiens dom over den beslutning. Selvfølgelig er det ikke virksomhedernes opgave at føre udenrigspolitik. Men det er tydeligt for enhver, at der i dag ikke er anden grænse end lovens for, hvor langt virksomheder kan gå i at tage stilling - også til krigen i Ukraine."
Kilder: Berlingske, s. 10-11, 10; Jyllands-Posten, s. 10-11, 2

Finansielle anliggender: Økonomer: Krigen i Ukraine truer med at sende europæisk økonomi i recession
Børsen og Weekendavisen skriver i dag om de økonomiske omkostninger ved sanktionerne mod Rusland. I Børsens Perspektiv af økonomisk korrespondent Kenneth Praefke kan man blandt andet læse: "Krigen i Ukraine vil give højere inflation og lavere vækst i Europa og har foreløbig udskudt renteforhøjelser fra ECB. Fortsætter energipriserne op, kan det sende Europa i recession, [...] Der er stor usikkerhed om, hvordan krigen udvikler sig, og om der kommer flere sanktioner fra Vesten. Det er også stadig usikkert, hvordan Rusland svarer igen på de økonomiske og finansielle sanktioner, der har regnet ned over dem de seneste uger. [...] Det er ikke kun energipriserne, der er skudt i vejret, efter Rusland invaderede Ukraine. Råvarepriserne er i denne uge steget med rekordfart til de højeste niveauer siden 2008. Det gælder for eksempel prisen på palladium, der bliver brugt i bilproduktion, og som Rusland står for 40 procent af produktionen af. Hvede, som Rusland og Ukraine er storproducenter af, er steget 30 procent siden mandag i sidste uge. [...] Kun godt 3 procent af eurozonens eksport går til Rusland. Eksporten fra Europa til Rusland er faldet markant, siden konflikten brød ud i 2014, hvor Rusland annekterede Krimhalvøen."

Stigende renter er ifølge Børsen på investorernes dagsorden. Krigen i Ukraine har skabt usikkerhed om den økonomiske vækst, hvilket har skubbet forventningerne om renteforhøjelser længere ud i fremtiden. Investorerne frasælger samtidig i høj grad bankaktier, der ellers tidligere var i høj kurs på grund af udsigt til rentestigninger. "Der er sket et skifte i markedet, hvor Ukraine er i fokus, og renteteamet er trådt i baggrunden. Rentetemaet kommer selvfølgelig tilbage, måske i løbet af dage eller uger. Det kom allerede lidt tilbage onsdag, hvor den amerikanske centralbankchef Powell sagde, at de begynder at hæve renterne i denne måned. Energipriserne tordner i vejret, og der er et betydeligt inflationspres, så vi forventer stadigvæk, at den amerikanske centralbank vil hæve renten syv gange i år," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, er enig: "Krigen har medført en masse sanktioner fra EU og Vestens side, og vi kender endnu ikke Ruslands svar på det. Ruslands helt store våben er, hvis Putin sætter en stopper for eksport af olie og gas. Det vil ramme europæisk økonomi virkelig hårdt," siger hun og fortsætter: "Vi tror stadigvæk på, at ECB på sigt skal i gang med at normalisere pengepolitikken, det ændrer krigen ikke på. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi et problem med høj inflation. Det havde vi inden invasionen af Ukraine, og det har vi i endnu højere grad nu. Men det giver rigtig god mening for ECB at klappe hesten og være afventende på torsdagens møde i næste uge, nu hvor tingene er så usikre, som de er."

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Ole Nyeng, journalist og tidligere udlandsredaktør. Han skriver blandt andet: "Putins Rusland er blevet udsat for det skrappeste sæt økonomiske sanktioner, der nogensinde har ramt en stormagt. Vil de kunne stoppe den russiske aggression i Ukraine - eller forebygge nye krige? [...] De køber Putins fortælling om et fjendtligt Vesten, der har rottet sig sammen om at knække nakken på Rusland - og ser de internationale sanktioner som endnu et bevis. Og de ser ikke billederne af faldne russiske soldater på en fjern slagmark, sønderskudte ukrainske beboelsesejendomme eller hundredtusinder af ukrainere på flugt, for de statsdirigerede russiske medier viser dem ikke. [...] Den store bazooka i sanktionsarsenalet er beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks adgang til sine valutareserver i udlandet, i alt 630 milliarder dollar. [...] Før Ukraine-krisen havde den russiske centralbank valutareserver på, hvad der svarer til 630 milliarder dollar. Det vil sige: 32 procent af dem var faktisk i euro, 16 procent var i dollar og 7 procent i britiske pund."
Kilder: Børsen, s. 6-7, 8; Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: EU's blokering af russiske medier kaldes "light-version af Putins censur"
Onsdag meddelte EU, at man hurtigst muligt ville lukke for to statsejede russiske medier - radiostationen Sputnik og nyhedskanalen RT/Russia Today - i medlemslandene, indtil aggressionen mod Ukraine er bragt til ophør. Det er aldrig sket før, at EU har censureret nyhedsmedier, i stedet har Vesten ofte kritiseret netop Rusland for at gøre brug af censur, skriver Politiken. I tænketanken Justitia mener direktør Jacob Mchangama, at tiltaget er principielt forkert og unødvendigt. "Den vestlige offentlighed er entydigt på Ukraines side, og der er masser af både traditionelle medier og digitale aktiviteter, som udstiller russisk disinformation," siger han. En talsperson for EU-Kommissionen forklarer, at der ikke er tale om censur, men om en exceptionel, målrettet og tidsbegrænset sanktion, da EU ikke anser Sputnik og Russia Today som medier, men blot som Putins talerør. "Det er en betydelig og direkte trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i EU. Og derfor, i den kontekst, indfører vi ikke tiltag imod frie medier, vi indfører tiltag med propagandakanaler. Det er forskellen," lyder det i det skriftlige svar til Politiken. Anders Kjærulff, mangeårig Tech journalist og foredragsholder, er oprørt og han mener, at det bedste våben mod misinformation er "en veloplyst befolkning, der selv kan sige fra, når de hører noget vrøvl".

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Du vidste det nok ikke, kære læser. Men du er simpelthen for dum til at håndtere Putins paranoide krigspropaganda. I hvert fald i EU's øjne. Unionen har nemlig lukket ned for de to Kreml-styrede medier Russia Today og Sputnik, angiveligt for at undgå, at europæerne bliver forblændet til at tro, at russernes morderiske erobringstogt midt i Europa skulle være sat i værk for fredens skyld. [...] Det er på alle måder en forkvaklet vej at bevæge sig ned ad. Kontrol med medier er en af hovedårsagerne til, at Putins galmandsværk overhovedet kan finde sted. Og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke bilde hinanden ind, at den slags er løsningen på noget som helst. Tværtimod er det sundt for os at kunne følge med i, hvilke løgne Putin fylder sin befolkning med. For det kan hjælpe os med at begribe, hvorfor de russiske gader ikke er propfyldte med demonstranter, der kræver deres krigsgale diktators øjeblikkelige afgang."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "I krig er sandheden det første offer, lyder en kendt frase. Det gælder også i Vladimir Putins krig mod Ukraine. Den russiske propaganda har nået nye højder og former en stor del af den russiske befolknings opfattelse af krigen. Propagandaen er næsten overalt i den statskontrollerede russiske medieverden, og den virker. [...] Ruslands propagandakrig udfolder sig også i de to medier Russia Today og Sputnik. De er begge statsejede russiske propagandamaskiner, der kan ses, høres og læses overalt. I denne uge besluttede EU at lukke for adgangen til dem i Europa, fordi de spreder misinformation. Men man bekæmper ikke misinformation med censur. I Europa må man stole på, at oplyste befolkninger kan bruge deres kritiske sans til at imødegå Kremls mediemanipulation. Det strider mod ytringsfriheden, som er demokratiets grundlag, at forbyde et medie at udkomme. Og det er samtidig med til at give Rusland et påskud til at gøre det samme. Hvis vi ikke mener, at vores borgere kan tåle den russiske fortælling, hvordan kan vi så hævde, at russerne skal have adgang til vestlige medier?"

Kristeligt Dagblad bringer en mediekommentar af journalist Kurt Strand, som blandt andet skriver: "To russiske medier, Russia Today og Sputnik News, er uden videre diskussion blevet mødt af et EU-forbud i denne uge. Formålet er at hindre spredning af misinformation om, hvad der foregår i Ukraine, for de to nyhedsmedier er kendt for at have et meget afslappet forhold til sandhed, fakta og kendsgerninger. [...] EU-kommissionens udenrigschef Josep Borell udtrykte det tidligere på ugen: ”Vi er nødt til at gå imod det russiske narrativ, fordi misinformationen er ved at blive massiv og skifter nu over imod en fuldstændig propagandakrig.” Hvor tilforladeligt det end lyder, er det stik mod principperne i vores demokratiske grundlov. [...] Censuren mod de russiske medier er imidlertid ikke bare et brud på demokratiske principper. Den er også uklog. Dels fordi den givetvis bekræfter Vladimir Putin og hans inderkreds af antidemokrater i, at EU-landenes og Vestens grundlæggende værdier bare er en omgang pyntegrøn sniksnak. Dels fordi beslutningen omgående har ført til russiske modsvar med lukning af to, vistnok de eneste, regeringskritiske medier i Moskva. Og fordi næste skridt meget vel kan blive lukning eller udelukkelse af vestlige medier i Rusland."
Kilder: Politiken, s. 3; Ekstra Bladet, s. 28; Kristeligt Dagblad, s. 9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Ruslands cyberkrigere spreder skræk og rædsel, nu går Ukraine til modangreb
Rusland har i årevis testet sine cybervåben i Ukraine, hvor virus og malware ligger gemt i computersystemerne, klar til at sprede kaos og ødelæggelse, skriver Politiken. "Rusland har ingen illusion om, at man kan vinde over Vesten i en storkrig. Men de har en verdensopfattelse, der siger, at hvis de bliver svagere, bliver andre stærkere. De bruger derfor cyberoperationer til at skabe mistillid og utryghed hos deres modstandere. Der er ingen international enighed om, hvordan krigens love skal fortolkes i cyber, og hvis man ikke er særlig kritisk over for, hvad man fyrer af, så er cyber et godt middel til at genere modstanderne," vurderer Mikkel Storm Jensen, major, cand.polit. og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Christiern Santos, ph.d.studerende ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og ekspert i misinformation og digital krigsførelse, vurderer, at indtil videre synes ukrainerne, i hvert fald udadtil, at klare sig godt på den digitale front. "I starten af invasionen spurgte mange, hvor de store russiske cyberangreb blev af. Det russiske forsvar har ikke gjort det så godt i felten, har flere iagttagere påpeget, og det kan selvfølgelig forklare en del af det. For tingene hænger sammen. Men det kan også sagtens være, at Rusland har gjort noget, men at de har formået at holde det hemmeligt," siger Christiern Santos.
Kilde: Politiken, s. 6

Sikkerhedspolitik: Nu er der et før og efter 24. februar
Altinget bringer et debatindlæg af Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen. Hun skriver blandt andet: "Alt er forandret på en uge. I international politik, europæisk politik og dansk politik. Det skræmmende er følelsen af afmagt, når et demokratisk land med 44 millioner mennesker køres over af rå militærmagt for øjnene af os. [...] Hvis vi troede at Nato-pagten ville være nok afskrækkelse for en russisk leder med imperietrang, så ved vi nu noget andet. Hvis vi troede, at tiden for store strømme af mennesker på flugt fra krig i Europa var slut, så tog vi fejl. Nu er snart en million mennesker ud af Ukraines 44 millioner på flugt. [...] Og pludselig lød der fra EU nye toner om at sende militær hjælp til Ukraine, selv om EU i årtier ikke har været i stand til at enes om en offensiv forsvarsrolle. Og i Sverige og Finland har en debat om Nato-medlemskab pludselig fået medvind og ny interesse. [...] Krigen er blevet en såkaldt gamechanger, der kan få betydning for alt fra økonomien til sikkerhedspolitikken, den globale handel og klimaindsatsen, når energiforsyningen til dagen og vejen skal sikres. [...] Selv om vi siger, at 24. februar ikke bør være dagen, hvor et nyt jerntæppe er gået ned i Europa, men i stedet dagen, hvor der er lagt et jerntæppe rundt om Rusland, så vil oprustningen og frygten komme til at trække dybe spor i mange år."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Putin vil gøre Rusland til stormagt - om det så skal koste den halve verden
Kristeligt Dagblad bringer et portræt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, der for 20 år siden hyldede frihed og demokrati. I dag, to årtier senere, har den russiske præsident kastet Europa ud i kontinentets værste krise siden Anden Verdenskrig, hvor Putin beskyldte usædvanligt følelsesladet Vesten for at have ignoreret Ruslands krav om at udelukke Ukraine fra Nato-medlemskab og for at ville ”inddæmme” Rusland som en genopstået global magt. ”Putin er personligt engageret i Ukraine-krigen, som om han bærer på en personlig følelse af svigt og skuffelse over for Ukraine og Vesten,” siger Flemming Splidsboel Hansen, ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis og fortsætter: ”Jeg vil ikke sige, at Putin er drevet af hævn, selvom hævn kan være et vigtigt brændstof i Ruslands revisionistiske politik, der handler om at lave om på den eksisterende politiske orden, som Vesten har opbygget de seneste 30 år. Det, der driver ham, er snarere en mission om at gøre Rusland til en global stormagt,”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Økonomi: Putins logrende ven
Information skriver blandt andet i sin leder: "Nej, det ser ikke kønt ud, når den tyske ekskansler Gerhard Schröder i disse blodige dage holder fast i sin ven og mæcen, Vladimir Putin. Jamen, vi må "ikke kappe de sidste politiske, økonomiske og civile bånd til Rusland", lyder Schröders forsvar. I de seneste dage er samtlige medarbejdere alligevel løbet fra Schröder. Nord Stream 2 er gået konkurs. I SPD trækker det op til en eksklusion. Og selv Borussia Dortmund har sagt farvel til Schröder som æresmedlem. [...] Hallo: Vi sanktionerer oligarker, politikere og banker, ja selv SWIFT er en del af vores økonomiske krig mod Rusland. Men energien? Her er det lettere at sende hånlatter i Gerhard Schröders retning end at være konsekvent og lukke for hanen fra europæisk side. Det vil gøre klart mest ondt på den russiske økonomi. Men senest næste vinter vil det i Europa føre til knaphed, rationeringer og neddrosling af industrien, og det vil straks drive energipriserne og inflationen yderligere opad. [...] Følgerne af coronakrisen er langtfra overstået. Flere stater er så forgældede, at en ny nedtur vil true deres betalingsevne. Og i EU arbejdes der på nye statslige støttemuligheder for pressede virksomheder. Globalt pumper centralbankerne stadig milliarder ud, som markederne har stadigt sværere ved at absorbere, mens det bliver stadigt sværere at hæve renten."
Kilde: Information, s. 2

Sikkerhedspolitik: I skrivende stund
Information bringer en kommentar af journalist Georg Metz, som blandt andet skriver: "I skrivende stund går det ad helvede til. Krigen i omfattende europæisk eller verdensomspændende forstand er ikke længere Hitler-porno i tv's uendelige serier om Anden Verdenskrig, men håndgribelig genkommen risiko for det helt store finalesammenbrud. Politikere og andre meningsdannere taler om deltagelse og optrapning og indirekte anbefalinger til våbenføre at drage mod Kyiv. [...] Den nu afhoppede DF'er Marie Krarup er ikke helt rundt på gulvet i sit syn på Rusland, som hun per faglig nærkontakt kender. At Krarup forholder sig indforstået med Putin, må hun selv ligge og rode med, men hun fortjener anerkendelse for at fremhæve, hvad og hvor meget vi har tilfælles med russerne, og at vi i en forhåbentlig fremtid - efter Putins fald - kan og bør fremme dette fællesskab og skabe en større europæisk forening. [...] Meget kan krisen og krigen påvirke de før upåvirkelige. Marie Krarup har omsider, takket være den nye formand, indset, at hendes parti ikke er til pænt brug, ikke er stuerent. En fin begyndelse til udvikling af det kultursyn, minoriteten Krarup anlægger på russerne, og som kan udvides til den øvrige menneskehed heriblandt verdens utallige sagesløse muslimer. Oh, hvilken fred."
Kilde: Information, s. 13

Sikkerhedspolitik: Danmark går endnu en gang bagerst
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Poul Valderslef fra Køge, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine har sat fokus på, at Nato står over for en mulig konfrontation midt i Europa. I den forbindelse er det kommet frem, hvor mange penge de enkelte medlemslande bruger på deres forsvar, og om de nu også lever op til de aftalte to procent af bruttonationalproduktet (bnp). [...] Og hvordan står det så til her i lille Danmark? Vi hænger som sædvanlig i bremsen med et forsvarsbudget på 1,5 procent af bnp, og der er ikke umiddelbart planer om straks at øge budgettet. [...] Men kan vi tillade os at være så fodslæbende i den aktuelle situation, og er det fair over for vores partnere i Nato? Hvorfor skal Danmark altid sidde på bagsædet som blind passager og satse på, at vores partnere rager kastanjerne ud af ilden, hvis helvedet fra øst bryder løs? Under coronakrisen var der ingen problemer med at skaffe milliarder, men når det gælder vores ansvar over for vores Nato-partnere, er der ikke ret megen vilje til stede."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

Interne anliggender: RADIKAL BLÆSER PÅ EGEN LEDELSE
De radikales medlem af Europa-Parlamentet Karen Melchior blæser fuldstændig på skarp kritik fra partiets ledelse, skriver Ekstra Bladet. Avisen kan afsløre, at den 1. marts stemte Karen Melchior 77 gange, selvom den radikale ledelse havde understreget, at hun burde lade være på grund af sin sygemelding. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Radikale Venstres landsformand og Karen Melchior, som ikke er vendt tilbage på henvendelser.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Udvidelse: Georgien vil også med i EU
Torsdag afleverede Georgien en formel ansøgning om medlemskab i EU, skriver flere aviser. "Vi ansøger i dag om EU-medlemskab. Georgien er et europæisk land og yder et fortsat bidrag til Europas beskyttelse og udvikling," siger landets premierminister, Irakli Garibasjvili. Der er knap fire millioner indbyggere i Georgien og målet om EU-medlemskab er en del af den georgiske forfatning. Ukraines ansøgning, som formelt blev afleveret mandag, blev umiddelbart mødt positivt af EU-parlamentsmedlemmer og derfor anser Georgien den igangværende situation som en oplagt mulighed til at blive en del af EU og styrke båndet til Vesten.
Kilder: B.T., s. 14; Berlingske, s. 13; Information, s. 7

Institutionelle anliggender: Demokratier i Europa kan også dø
Berlingske bringer en kommentar af Marlene Wind, professor på Statskundskab og Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og rådgiver for EUs udenrigschef, Joseph Borrell. Hun skriver blandt andet: "Demokratier kan dø. Også i Europa. Fjenden - også den blandt os selv - er nu "autokrat-versteherne" og dem, der samarbejder med dem. Dem, der sympatiserer med "den stærke mand" med løgnefabrikkerne, korruptionen og de falske narrativer. [...] Men aldrig har valget mellem det liberale demokrati og diverse afskygninger af autokrati og populisme været skarpere tegnet op. Bortset fra Trump, der kort efter krigens start blev filmet ved en republikansk sammenkomst, hvor han kaldte Putin genial, har vestens egne Putin-elskende populister nu fået kolde fødder. [...] Som man kunne læse i Politico tidligere på ugen, har Putins krig på mange måder haft den stik modsatte effekt af det, han i årtier har kæmpet for. Sponsorering af alt fra misinformationskampagner over Brexit til højrenationale partier har haft ét eneste formål - at splitte Europa. Men aldrig har Europa stået mere samlet. I fællesskab med amerikanerne har vi sagt nej til Putins tusindårsrige. Det betyder dog ikke et ja til en fast-track til EU medlemskab for ukrainerne. Ukraine har - selv hvis Putin trækker sig - lang vej igen for at leve op til vores regler og demokratiske standarder. Kampen for frihed er ikke slut, men vi må også erkende, at en ny iskold krig kan være den mest sandsynlige udgang på Putins militære vanvid. Demokratier kan dø også i Europa."
Kilde: Berlingske, s. 30

Sikkerhedspolitik: "Et stort antal" danskere melder sig til kampen mod russerne, siger Ukraines ambassadør
Fra Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, lyder det, at danskere med militær erfaring er mere end velkomne i den ukrainske kamp mod den russiske invasionshær. I et interview med Berlingske fortæller han, at der allerede er danskere i kamp mod russerne i Ukraine. "Ja, jeg kan bekræfte, at der kommer danskere, og at der allerede er danskere i Ukraine, som hjælper os med at forsvare landet," siger Mykhailo Vydoinyk og fortsætter: "Fra første dag, da Rusland invaderede Ukraine, begyndte vi at få beskeder fra folk, der ville hjælpe på alle mulige måder. Rigtigt mange danskere skrev til os på vores e-mail, som nu desværre er under cyberangreb og ikke virker længere." Ambassadøren vil ikke oplyse tal på, hvor mange danskere som har meldt sig, og hvor mange der allerede nu er indrejst i Ukraine. "Jeg vil dog sige, at det er et stort tal - også når man ser det i forhold til jeres lands størrelse. Og tro mig: Vi modtager flere og flere anmodninger. Men for ikke at afsløre for meget for russerne, vil jeg undgå at sætte et specifikt tal på," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: Jagten på Putins venner er et hårdt slag mod den europæiske højrebølge
Den EU- og indvandrerkritiske nationalkonservative bevægelse i Europa er havnet i en meget vanskelig situation, fordi den Europæiske Union i dag står mere sammentømret og stærkere og fordi nye flygtningestrømme fra Ukraine møder stor sympati, skriver Berlingske. Krigen i Ukraine har styrket sammenholdet og selv ungarske Viktor Orban har stemplet helt ind i fællesskabet. Mest ondt gør det i Frankrig lige nu, hvor de to præsidentkandidater Marine Le Pen og Eric Zemmour begge har udtrykt sympati med Putin, hvilket de i disse dages valgkamp bliver konfronteret med igen og igen. Det samme gælder USAs tidligere præsident Donald Trump, som har forsvaret Putin og betegnet Putins aggression i Ukraine som "genial". Alle de europæiske nationalkonservative ledere tager i dag kraftigt afstand fra den russiske invasion i Ukraine og måske den største Putin-støtte i Europa, italienske Matteo Salvini, skriver på Twitter, at han fordømmer enhver militær aggression.
Kilde: Berlingske, s. 16

Interne anliggender: Stort flertal vedtager omstridt logning af danskerne
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget Den omstridte logning af alle danskeres tale- og teleoplysninger, skriver flere af dagens aviser. Med 72 stemmer for og 31 imod blev justitsminister Nick Hækkerups (S) nye lovforslag i går vedtaget, selv om der fortsat er risiko for, at EU-Domstolen kan underkende de nye regler. Den kommer dog først til at træde i kraft, efter at Højesteret senere på måneden har behandlet den sag, som er anlagt mod Justitsministeriet om de hidtidige logningsregler, som EU-Domstolen gentagne gange har dømt ulovlige. De Radikale, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet stemte imod lovforslaget. "Lovforslaget fortsætter den omfattende overvågning af danskernes data, udvider kriminalitetsområdet og fastholder en meget, meget lang slettefrist for de indsamlede data. De nuværende regler ligner de nye, som allerede er underkendt af EU-Domstolen. Hensynet til politiets efterforskning og effektivitet er ikke det eneste element, man skal se på, når man laver lovgivning," sagde SF’s ordfører, Karina Lorentzen ifølge Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 2; B.T., s. 16; Jyllands-Posten, s. 15

Sikkerhedspolitik: Kære Nato: Hjælp Ukraine - slip dronerne løs!
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af historiker Søren Dalsgaard, som blandt andet skriver: "Offentlige bygninger oplyst i Ukraines farver er en smuk gestus. Levering af håndbårne missilsystemer og deling af efterretninger med landet er endnu bedre. Men vil Vesten virkelig gøre en forskel i Ukrainekrigen, skal mere slagkraftige midler øjeblikkeligt på banen. Missilbevæbnede Nato-droner solgt til Ukraine og i kamp under Ukraines flag vil kunne gøre en afgørende forskel i de desperate kampe, der finder sted i disse dage. [...] Selvfølgelig skal disse droner ikke flyve i krig under Nato-flag. Ukraine er ikke et Nato-land og kan ikke forsvares som sådant. Men intet forhindrer Nato i at overføre droner til Ukraine, om det sker ved salg, udlån eller på anden vis. Med ukrainske insignier på vingerne og ukrainske militærfolk, der trykker på missil-affyringsknapperne, er intet til hinder for en sådan form for militær støtte. Statsretligt adskiller den sig på ingen måde fra den våbenstøtte, Vesten allerede leverer. Og intet Nato-personel vil fysisk være til stede under kamphandlingerne, ingen vil kunne tilfangetages. [...] Knækkes Putin derimod i Ukraine, er han ”dead man walking. ”Det samme vil gælde hans hviderussiske medsammensvorne Lukasjenko. Knækkes Putin i Ukraine, vil Bidens vingeskudte embedsperiode forvandles til en uforbeholden succes. Europæiske ledere, fra Mette Frederiksen til Ursula von der Leyen, vil kunne måle sig med jernlady Thatcher, der også besejrede diktatorer. Men endnu vigtigere: Vesten vil have hjulpet med at slukke branden i vor nabos hus, inden den uvægerligt breder sig til vores eget."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Sikkerhedspolitik: Frygt for at udløse Tredje Verdenskrig lammer Nato
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "De mulige scenarier er ubærlige at overveje. Men langt fra urealistiske. En humanitær katastrofe med mange tusinder civile dødsofre i Kyiv og andre ukrainske storbyer, som Nato-landene kun kan observere fra afstand og ikke kan stoppe. I Kyiv bønfalder præsident Volodymyr Zelenskyj Nato om at etablere en no fly-zone over Ukraine. For at beskytte mod luftangreb fra fly og missiler. Natos svar er kort og afvisende. Fordi en håndhævelse af en no fly-zone indebærer vilje til, at man vil angribe russiske fly og skyde missiler ned. Det er ensbetydende med en konfrontation mellem Nato og Rusland, og en uhyggelig risiko for både brug af atomvåben og en optakt til Tredje Verdenskrig i Europa. [...] Vesten sender våben, og Esben Salling Larsen, Forsvarsakademiet, peger på, at EU - i et historisk vidtgående skridt - stiller penge til rådighed for våbenindkøb. Så man i bl.a. Bulgarien kan købe bl.a. russisk fremstillede MIG 29- og Sukhoijagere, som ukrainske kamppiloter kender og umiddelbart kan anvende. Men officielle kilder i lande med disse fly, siger til The Wall Street Journal, at man ikke vil af med flyene, og indikerer, at EU-hovedkvarterer i Bruxelles har oversolgt betydningen af enigheden og penge til våbenindkøb. [...] Ifølge Eugene Czolij, der er tidligere præsident for organisationen Ukrainian World Congress, har Rusland brugt “ukrainsk luftrum til at begå krigsforbrydelser ved vilkårligt at beskyde beboelseskvarterer med forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen”. [...] Fordi FN's Sikkerhedsråd ikke kan sikre “fred og sikkerhed i Ukraine på grund af Ruslands vetoret i Sikkerhedsrådet”, skriver Eugene Czolij, er det “Vestens moralske forpligtigelse straks at håndhæve en no fly-zone”. Men moralen møder realpolitikken. Ukrainerne synes overladt til deres egen kampvilje. Hvor langt den rækker, vil Esben Salling Larsen ikke spå om."
Kilde: Børsen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Krigens tid
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Ukrainerne må have det lidt dobbelt med den overvældende vestlige støtte. I årevis har ingen interesseret sig for landet, der har været under ekstremt pres fra Rusland. Annekteringen af Krim, invasionen og de facto-indlemmelsen af de østlige områder, mord- og kupforsøg mod landets ledere, en krig, der for Ukraine allerede har varet i otte år; svaret fra Vesten har været de sædvanlige beklagelser og symbolske sanktioner. Men nu, hvor ukrainske byer bliver smadret af russiske bomber, viser vi vores overvældende støtte ved at tage imod ukrainere, der flygter for livet, skrive navnene på de belejrede byer på ukrainsk og ved at give landets præsident stående klapsalver, når han sender en tale til EU fra sin bunker. Lad det være sagt med det samme: De vestlige landes primære mål er at undgå krig med Rusland, ikke at redde Ukraine. Vi har ikke tænkt os at gribe afgørende ind. [...] Forgæves er de ukrainske ofre ikke. Selv hvis Ukraine taber og mister landets selvstændighed, har modstanden svækket Rusland. Vi andre står derfor i dyb gæld til Ukraine. og dets borgere. De vestlige lande må fortsat støtte ukrainerne militært, også efter afsættelsen af Ukraines regering, hjælpe modstandskampen og bidrage til, at ukrainerne kan genvinde kontrollen med deres land, også selvom det tager flere år. Det absolut mindste, vi kan gøre, er at stille Ukraine et EU-medlemskab i udsigt. Ikke siden 1945 har det været så tydeligt, hvad Europas værdier faktisk handler om. At forhandle en aftale om russisk kontrol med Ukraine, at sige nej til EU-medlemskab, at ofre ukrainerne i håbet om, at krigen dermed stopper, vil være en frygtelig historisk fejltagelse. Lad det ikke ske."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Udenrigspolitik: Yachter til milliarder beslaglagt
I Hamborg har de tyske myndigheder beslaglagt en luksusyacht i en prisklasse på omkring fire milliarder kroner, som tilhører den russiske milliardær Alisher Usmanov. Han er en af de rigeste personer i Rusland og er derfor omfattet af EU's sanktioner, skriver Ekstra Bladet. B.T. skriver, at mindst fem superyachts, der ejes af russiske milliardærer, den seneste tid er rykket til Maldiverne, som ikke har en udleveringsaftale med USA.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 15; B.T., s. 6

Institutionelle anliggender: Ukrainedækning: Vestlige medier får kritik for fordomsfuldhed
Politiken skriver, at vestlige medier får kritik for fordumsfuldhed. Kritikken er gået hårdt ud over journalist Charlie D'Agata hos CBS News, som for åben skærm forklarede, at Ukraine i modsætning til andre konfliktområder var et civiliseret sted. "Det her er med al respekt ikke som Irak eller Afghanistan, der har haft konflikter rasende i årtier. Det her er en relativt civiliseret, relativt europæisk - jeg må vælge de ord med omhu - by, hvor du ikke ville forvente eller håbe, at det sker," sagde han. Han har siden undskyldt sit ordvalg, men er alligevel nævnt i en erklæring fra Det Arabiske og Mellemøstlige Journalistforbund (AMEJA), som sammen med tre andre indslag, ifølge forbundet er eksempler på racistisk nyhedsdækning. Kritikken lyder, at indslagene viser "den udbredte mentalitet i vestlig journalistik, som normaliserer tragedier i dele af verden eksempelvis Mellemøsten, Afrika, Sydasien og Latinamerika." Sociolog og debattør Brian Esbensen været meget aktiv i kritikken på Twitter. Han er eksempelvis kritisk over for, at Ukraine ses som nærområde, mens Syrien blev set som et meget fjernt land. "Men begge er nabolande til EU. Syrien til Cypern og Ukraine til Polen Jeg ved, at der også er en mental afstand, men vi skal passe på med retorikken," mener han. Derudover blev flygtninge fra Syrien hurtigt betegnet som migranter, hvorimod ukrainerne bliver omtalt som flygtninge. "Derfor er Ukraine en fremkaldervæske for, om "migrant" virkelig er det helt neutrale ord. Og det er det ikke, for jeg har ikke set en eneste tale om migranter fra Ukraine. Denne gang er det flygtninge, som kommer," siger Brian Esbensen. Ph.d.-studerende Zenia Yonus, som har migration og medier som speciale, mener, at mediedækningen viser, at nogle synes, at det er mere forfærdeligt med overgreb mod folk, der ligner dem selv, og som er hvide og kristne for eksempel, og det afslører, at empatien ikke altid omfatter alle mennesker uanset køn, etnicitet, religiøst tilhørsforhold eller klasse.
Kilde: Politiken, s. 3

Interne anliggender: Macron melder sig til valg i krigens skygge
Emmanuel Macron melder sig officielt til præsidentvalget i Frankrig. Hans internationale forspring øger hans favoritværdighed i et valg, som tyder på, at det blot bliver en formalitet for den nuværende præsident. Det skriver Politiken. I et åbent brev til provinspressen annoncerede Emmanuel Macron sin opstilling. I brevet opremser han de positive resultater, trods Covid-pandemi og terrorisme, i løbet af sin embedsperiode. Samtidig lover han en fortsat modernisering af Frankrig. Onsdag aften bebudede Macron en nødplan for fransk økonomi, som følge af de økonomiske konsekvenser fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Som nuværende indehaver af EU-formandsskabet har Frankrig også indkaldt til et topmøde i Versaille med energikrisen som øverste punkt på dagsordenen. Derudover er Frankrig eneste land med en atomslagstyrke, som er i stand til at ramme Rusland, og derudover er landet det eneste EU-land med fast stoleplads i FN's Sikkerhedsråd.
Kilde: Politiken, s. 17

Sikkerhedspolitik: Londongrad under angreb
Weekendavisen skriver, at USA, ifølge The Times, har advaret Storbritannien om, at de risikerer at undergrave vestlige sanktioner mod Rusland, hvis de tillader rige russere at hvidvaske penge på boligmarkedet i London. I forrige uge meddelte NGO'en Transparency International, at den har identificeret over 150 russisk-ejet ejendomme i og omkring London til en værdi af over 13 milliarder kroner, som alle er under mistanke for korruption. Derudover findes der 87.000 ejendomme, ejet af skuffeselskaber i skattely, hvor mange af ejerne vurderes til også at kunne være russiske oligarker. Ifølge NGO'en Global Witness har disse ejendomme en værdi på mindst 500 milliarder kroner. "Vi har sammensat en 'hit list' over oligarker", udtalte Storbritanniens udenrigsminister Liz Truss, efter at have indfrosset otte russiske oligarkers værdier og udstedt indrejseforbud til dem. "Det vil være et rullende sanktionsprogram, hvor vi går gennem listen og løbende offentliggør nye sanktioner. Vi går efter oligarkernes privatfly, vi går efter deres ejendomme, vi går efter andre besiddelser," fortsatte Liz Truss.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Udenrigspolitik: Ambassadørerne bytter plads
I Politiken kan man læse, at de danske ambassader i London, Madrid, Geneve, Mexico, Moskva og Washington, D.C., samt i yderligere 18 andre hovedstæder, får nye chefer. Samtidig udnævnes der nye topdiplomater på poster i Udenrigsministeriet. Blandt andet skal London-ambassaden fremover ledes af Rene Dinesen, der kommer fra ambassadørposten i Wien.
Kilde: Politiken, s. 8

Sikkerhedspolitik: Klovnen der blev frihedshelt
Weekendavisen bringer et portræt af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij. Ifølge artiklen er Zelenskij blevet til symbolet for ukrainsk modstand mod en russisk overmagt. Der har ellers tidligere været tvivl om, hvorvidt Zelenskij, der er tidligere skuespiller og komiker, ville være i stand til at håndtere et russisk angreb på Ukraine. CNN vurderer, at "Den ukrainske leders trodsighed har inspireret USA og EU til at gå langt længere - og langt hurtigere - i forhold til at gøre Rusland til en pariastat, end det så ud til, de var parate til i begyndelsen". Den amerikanske TV-station kalder Zelenskij for "frihedens stemme", og sammenligner ham med George Washington og Winston Churchill. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S), kalder Volodymyr Zelenskij "fantastisk, og i Vesten er der mere opbakning til Ukraine end nogensinde før. I sin tale i tirsdags til Europa-Parlamentet sagde Volodymyr Zelenskij, at Ukraine ønsker fuldbyrdet EU-medlemskab. "Jeg mener, at vi har vist alle, at det er lige præcis det, vi er," sagde Volodymyr Zelenskij i sin tale.
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 4

Interne anliggender: Tyskerne er blevet normale
Weekendavisen skriver, at krigen mellem Ukraine og Rusland har vendt op og ned på tysk forsvarspolitik. Den 27. februar holdte Tysklands nyvalgte forbundskansler, Olaf Scholz (SPD), en tale, som markerede en 180 graders vending i den tyske forsvarspolitik. Die Zeit og Foreign Policy karakteriserede talen som værende revolutionerende og Financial Times kaldte den for et "seismisk skælv." Med talen præsenterede Olaf Scholz afbrydelsen af gasprojektet mellem Tyskland og Rusland, en bandlysning af russiske banker fra Swift-betalingssystemet, og derudover annoncerede Scholz, at Tyskland ville sende våben til ukrainerne. Scholz annoncerede også en oprustning af det tyske militær, så forsvarsbudgettet lever op til NATO's krav om at udgøre minimum to procent af landets BNP. Tidligere har Tyskland ellers fået kritik for at være alt for energiafhængig af Russisk gas, og for nylig kritiserede Ukraines udenrigsminister Tyskland for at være alt for passive.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Klima: Atomnørderne fra Titangade
Weekendavisen skriver om en flok atomkraft-entusiaster, som på Nørrebro i København arbejder på at udvikle en flydende saltreaktor, som ikke har de samme skavanker, de etablerede atomreaktorer har. I Titangade ligger Seaborg Technologies, som har sat sig for at udvikle små kompakte atomreaktorer til salg primært i Sydøstasien. "Jeg er opvokset i en familie, der var stærkt engageret i kampen mod atomkraft, mere end de fleste. Men på fysikstudiet var der flere, der mente, at atomkraft ikke nødvendigvis var så dårligt. Jeg tænkte: Fuck jer! Nu går jeg ud og finder en masse fakta, der viser, at jeg har ret i, at atomkraft er noget skidt. Og så fandt jeg en masse fakta, der viste, at atomkraft slet ikke var så dårligt. Så måtte jeg revurdere min holdning. Jeg begyndte at kigge nærmere på nogle af de gamle teknologier fra 1950erne og 60erne," siger CEO, Troels Schönfeldt. Nødvendigheden af at udfase de fossile energikilder af hensyn til klimaet, energiafhængigheden af et i stigende grad uberegneligt, aggressivt Rusland og stærkt stigende energipriser gør, at flere og flere lande er parate til at tage muligheden for atomkraft op til ny vurdering. På spørgsmålet om, hvorfor Seaborg Technologies ikke satser på det europæiske marked, svarer Schönfeldt: "Vi er ikke bange for det europæiske marked, og især Østeuropa har vist stor interesse. Der har været mange henvendelser, og vi har også dialoger kørende, nogle af dem rimelig lovende. Projekter på størrelse med hele Danmarks energiforsyning. Men der er lang vej til, at de projekter er blevet til kontrakter."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Det næste Ukraine
Elvir Pelešević, tolk og oversætter i bosnisk, kroatisk, serbisk og montenegrinsk, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen blandt andet: "EU og USA har indtil videre forholdt sig passivt i forhold til Dodiks separatistiske tiltag. Sandt nok har man ved flere lejligheder udtrykt bekymring over situationen og truet Dodik med sanktioner, men indtil videre er Vestens indsats blevet ved tomme trusler, ubeslutsomhed og passivitet. På den anden side får Dodik uforbeholden støtte til sit projekt af Rusland og Ruslands gode ven Serbien. For at situationen i Bosnien-Hercegovina ikke skal udvikle sig til det samme scenario som i Ukraine, er Vesten nødt til omgående at optage Bosnien-Hercegovina i NATO og EU samt udstede hårde sanktioner mod Dodik og hvis nødvendigt afsætte ham."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Det digitale indre marked: Globalconnect: Danmarks digitale infrastruktur er ikke rustet til fremtidens dataeksplosion
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lippers, CEO i Globalconnect. Her kan man blandt andet læse: "Digitalisering fylder forsvindende lidt i den politiske debat i Danmark, ikke mindst i sammenligning med vores nabolande. [...] Det undrer mig, for Danmark står over for nogle store digitale udfordringer netop nu. Og hele løsningen kan ikke findes i 5G, som det ellers i øjeblikket fejlagtigt fremstilles som fra mange fronter. [...] Ifølge EU er digitaliseringen af Europa en af de absolut vigtigste opgaver for vores generation. De har afsat milliarder i programmer, som skal udrulle det netværk, der muliggør digitaliseringen og bekæmper digital ulighed, så borgere og virksomheder overalt kan tage demokratisk del i de teknologiske muligheder. Også i vores nordiske nabolande får den digitale infrastruktur markant statslig opmærksomhed. [...] Vi har som samfund nogle ambitiøse klimamål, og den digitale infrastruktur spiller en nøglerolle i at nå dem. Men det kræver en langt større politisk prioritering af området, samtidig med at vi i telebranchen har et ansvar for at arbejde systematisk med at reducere netværksteknologiernes klimaaftryk."
Kilde: Altinget