Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 4. november 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 34 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 4. november 2022



Tophistorier

På svær mission: Der er udbredt kritik af, at Olaf Scholz i dag besøger Kina
Den tyske forbundskansler Oluf Scholz besøger i dag Kina. Besøget er kontroversielt og møder kritik fra mange sider. Det skriver B.T. Det økonomiske partnerskib er særdeles vigtigt for tysk industri, men samtidig er der voksende bekymring over at blive for afhængig af Kina. Scholz forsvarer sit besøg med, at det er vigtigt at have dialog med stormagten Kina, som "selvfølgelig vil spille en nøglerolle på verdensscenen i fremtiden," udtaler Scholz, som videre argumenterer, at Kina er en "vigtig handelspartner for Tyskland og Europa. Menneskerretighedsaktivister kritiserer Scholz for, med sit besøg, indirekte at støtte Xi Jinping og Kina i undertrykkelsen af landets muslimske mindretal, Uighurerne. Og også i forbundskanslerens egen regering er man bekymrede over Olaf Scholz visit på den anden side af den kinesiske mur. Udenrigsminister Annalena Baerbock frygter, at Tyskland ender i et afhængighedsforhold til Kina, lig den gasafhængighed til Rusland, som man nu forsøger at slippe ud af. Heribert Dieter fra det tyske institut for sikkerhed og internationale forhold kalder timingen af besøget for dårligt. "Xi er lige blevet valgt til fem år mere på posten. Så selvfølgelig vil kinesiske politikere se den tyske kanslers besøg som en blåstempling af deres politikker," udtaler Heribert Dieter, som også mener, at Tysklands kinavisit kan tolkes af andre vestlige allierede, som et forsøg på at gå enegang. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ser eksempelvis gerne, at man i EU har en fælles EU-front overfor Kina.

Weekendavisen skriver, at man i EU kredse stiller spørgsmål til, hvorfor Scholz visit ikke er koordineret med EU. Rasmus Andresen, leder af de tyske Grønne i Europa-Parlamentet, kalder Scholz signalgivning for "helt skæv." "Vi skal blive mere uafhængige af autoritære stater. Vi har jo i tilfældet Rusland set, hvor sådanne afhængigheder fører hen. At kansleren rejser til Kina med nogle tyske virksomheder, er en stor fejltagelse," udtaler Rasmus Andresen, som mener, at rejsen ikke just oser af tysk interesse i europæisk enhed. "Det går ikke, når Tyskland påtager sig en stærkere lederrolle, at Scholz ikke yder denne lederrolle retfærdighed. Denne tur er et symbol på det," udtaler Rasmus Andresen.

Alexander Sjöberg, Berlingskes Asien-korrespondent skriver i en analyse i Berlingske blandt andet: "Tysklands kansler, Olaf Scholz, er blevet advaret, men besøger alligevel Beijing. Han risikerer at give Xi Jinping præcis det, han drømmer om: Et vaklende Vesten, der ikke sætter sikkerhedspolitik, men handel forrest. [...] Timingen for besøget er lige så perfekt for Xi, som den er elendig for Scholz. For Xi har et problem, han skal have løst. Kinas er en supermagt, kun overgået af USA. Men Kinas økonomi er under pres og har hårdt brug for alle de investeringer, man kan få, og dem har Tyskland tidligere været garant for. Xi vil forsøge at overbevise Scholz om at skrue op for eller i det mindste fastholde sine investeringer. Tysklands økonomi er også plaget. Inflation, energikrise og krig i Ukraine tynger. Tyskerne har brug for handel, og det har de i høj grad med Kina. De er Kinas andenstørste handelspartner og omtrent lige så afhængig af Kina, som Danmark er af handel med Tyskland. [...] Engang så Vesten igennem fingrene med overtrædelse af menneskerettigheder, censur, indskrænkelse af personlig frihed i bytte for samhandel. Kina var ikke en rival, ej heller en supermagt. Den tid er forbi. Kina vil i dag magten lige så meget som USA. De to supermagters forhold er et uendeligt stormvejr med Taiwans fremtid som orkanens øje. [...] USA håber, at EU og Europa i fællesskab slutter op om analysen af Kina. Men de interne uenigheder i EU er store, og Scholz' besøg gør det kun sværere for dem, der ønsker at nærme sig USA. Måske derfor har EUs kommissær for det indre marked, Thierry Breton, udtalt, at han vil have Tyskland til at anerkende, at Kina er en rival. Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, der oprindelig skulle have været med på turen til Kina, er også raget uklar med Scholz. Det skulle angiveligt være så slemt, at de to ledere end ikke lader sig fotografere sammen, står der i Politico . [...] Anerkendte Kina-eksperter, såsom Bill Bishop, advarer nu Scholz. Rejsen virker ude af trit med den diplomatiske virkelighed omkring kansleren, og når der ikke er styr på det europæiske bagland, risikerer han at fremstå som desperat overfor Xi. [...] Som for at tirre sine modstandere varmede Scholz op til turen ved at tillade et delvist salg af Tysklands vigtige industrihavn i Hamburg til kineserne. Det virkede som en handel fra helvede. Hvorfor sælge kritisk infrastruktur, netop på et tidspunkt, hvor Tyskland burde have taget ved lære af problemerne med Rusland og gas? “En fatal fejl,” lød det fra oppositionen. Men klart inden for skiven, siger Scholz selv i et debatindlæg kort for afrejsen. [...] Med andre ord: Scholz vil handle, hvor der handles kan. Han vil undgå “protektionisme” og et Europa “der skuer indad”, og han har en pointe. Det anerkender selv kritikerne. Samhandlen stopper ikke fra den ene dag til den anden, og der er brug for at finde et tåleligt leje. Men det, kritikerne kløjes i, er, hvorfor Scholz lader til at skubbe på for mere handel, og hvorfor handlen, hvis den absolut skal finde sted, overhovedet får lov til at handle om investeringer i kritisk infrastruktur. Nu bruger Scholz kritikere havnesalget som et skrækeksempel på, hvor langt han er villig til at gå. Hvad sker der, hvis Tyskland bliver endnu mere afhængig af Kina, og der opstår en konflikt, sanktioner inklusive? Det kan få gaskrisen til at ligne en ildelugtende, men forbigående prut. Og det må være Xis drøm: En vaklende, vestlig alliance."

Information skriver i en leder blandt andet: "Under strenge hygiejneforskrifter fløj Scholz nemlig til Beijing som den første vestlige regeringschef siden COVID-pandemiens udbrud - og selvsagt også siden Xi Jinping ved den nylige partikongres lod sig krone som en slags totalitær kejser af Kina. Det ser i sig selv noget skævt ud for en demokratisk leder. Desuden valgte Scholz ikke at rette fokus mod de stigende geopolitiske spændinger mellem USA og Kina, mod de kinesiske brud på menneskerettighederne, indlemmelsen af Hongkong, truslerne mod Taiwan, sanktionerne mod Litauen eller drømmene om en sinocentrisk verdensorden. Den tyske tradition tro medbragte Scholz derimod et dusin topchefer fra koncerner som Volkswagen, Deutsche Bank, BASF og Siemens, der alle har milliardinteresser i landet. Scholz' rejse lugtede altså mere af egoistisk-økonomisk underkastelse end af strategisk politiske ambitioner i øjenhøjde med Kina. Det indtryk bekræftes af sidste uges salg af andele i en containerterminal i Hamborg Havn til det kinesiske rederi Cosco: På trods af modstand fra seks tyske ministerier, fra EU-Kommissionen og fra sikkerhedstjenester i Berlin, Paris og Washington boksede Scholz en aftale igennem, der ved besøget i Beijing pludselig lignede en artig værtsgave til Xi Jinping. [...] Om Kinas økonomi og demografi kan bære Xis globale magtambitioner, må tiden vise. Men spændingerne med USA er åbenlyst stigende. I det lys er det rigtigt af Scholz, at han efter fire år med Trump og med en uvis amerikansk fremtid ikke bare blindt følger Washingtons konfrontatoriske kurs mod Kina. Samtidig ligger hans grundlæggende fejl netop her: For det tyske solomøde med Xi Jinping har ærgret den franske præsident Macron så grundigt, at det formentlig blev årsagen til, at sidste uges tysk-franske ministerkonference blev aflyst og efterlod et indtryk af europæisk splittelse, som den kinesiske ledelse kun kan gnide sig i hænderne over. Det er ikke kun et akademisk, men også et praktisk problem. For hvis Scholz som tysk kansler vil have indflydelse i den nye multipolære verdensorden, kan han kun få det, hvis han bruger Europa og hele det indre marked som løftestang - for eksempel over for Kina. Om truslerne om en europæisk afkobling vil gøre indtryk på Kinas ledelse i forhold til en invasion i Taiwan eller en forsyning af Rusland med våben, er der næppe nogen uden for Xi Jinpings nærmeste kreds, der ved. Men med EU som Kinas største handelspartner er det åbenlyst et skrækscenarie for Kina at få samme behandling, som Rusland har fået. Også derfor var Scholz' rent tyske handelstur til Kina en dårlig idé: Den udstillede, hvor dårlige EU-landene er til at udnytte deres forhandlingsmagt. Og den udstillede, at den nye tyske kansler trods al snak om Zeitenwende eller geopolitisk tidehverv ikke har indstillet sig på de nye politiske vinde. Eller som den grønne Kinaekspert og medlem af Europa-Parlamentet Reinhard Bütikofer har formuleret det: “Behøver Scholz virkelig at være den første, der hylder den nye partikejser på livstid i Kina? Det er det forkerte besøg på det forkerte tidspunkt.""
B.T., s. 12; Weekendavisen, s. 13; Information, s. 16; Berlingske, s. 20 (04.11.2022)

Prioriterede historier

Sådan går det med … udledningen af CO2
Søndag begynder klimatopmødet i Sharm el-Sheikh i Egypten. Ifølge FNs klimaeksperter, IPPC; bør CO2-udledningen falde med minimum 7 procent årligt, hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning nede på 1,5 - 2 grader celcius. Det er mere ambitiøst end det ekstraordinære fald, man oplevede under coronanedlukningen i 2020, som forøvrigt blev indhentet igen i 2021, hvor der blev udledt seks procent mere kuldioxid end året før. Mens CO2-udledningerne stiger globalt, så er de faldende i EU. Samlet er EU CO2 udledning faldet 24 procent mellem 1990 og 2019. Mellem 2018 og 2019 faldt den europæiske udledning med 3,7 procent.På et møde i den Afrikanske Union i starten af oktober udtalte Ugandas energiminister Ruth Ssentamu, at "Afrika er vågnet, og vi vil udnytte vore naturressourcer." Det skriver Weekendavisen. Mange afrikanske lande ser EUs stop for import af russiske gas som en mulighed for at blive gasleverandører til Europa. Nogle af de største olie- og gasfund i den senere tid er gjort i Afrika.

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "CO2-udslip fra EU's strømproduktion er øget med 13 procent i år, fordi energikrigens konsekvenser overtrumfer klimamålsætninger. [...] Årsagen er præsidents Putins invasion og krig i Ukraine og den følgende energikrig. CO2-udledningen fra EU's produktion af strøm er øget med 13 procent i årets første syv måneder sammenlignet med 2021. Krigen i Ukraine betyder, at Europa mangler energi. Den energi, man har, er blevet kostbar. Det gælder i det meste af verden. Mange løfter om at reducere CO2-udslip er derfor glemt eller sat på pause, eftersom den eneste mulige løsning for hurtigt at erstatte russisk naturgas er at brænde flere fossile brændstoffer af. Alene i EU har Polen, Holland, Grækenland, Tjekkiet, Østrig og Tyskland i forskellig omfang udskudt deres udfasning af kul til at producere elektricitet. [...] På tærsklen til knap to lange uger COP27, FN's klimatopmøde i egyptiske Sharm el-Sheikh, der indledes søndag, er det klart, at præsident Putins krig i Ukraine har sønderbombet enhver form for optimisme om resultater. Årsagen er den indlysende, at verden er ramt af, hvad der kaldes en “polykrise”. Foruden krigen er det inflations-, fødevare- og energikriser og en “regn af tæsk fra ekstreme vejrbegivenheder uden fortilfælde, der vil gøre klimaforhandlingerne endnu sværere”, som det udtrykkes i analyse fra Institute of International Finance, en sammenslutning af internationale finansielle organisationer. [...] Vil man inden klimatopmødet i Egypten undgå at gå helt i sort, leverer David Oxley, chef for klimaøkonomi, Capital Economics, en smule optimisme. Han skriver, at uanset “krigen i Ukraine har skudt hul i EU's klimaambitioner på kort sigt, så vil fokus på energisikkerhed få landene til at accelerere bestræbelserne på at afkarbonisere”. Hans udgangspunkt er, at trods en “sund kynisme” i forhold til retorikken fra det egyptiske feriemål, så er vi “optimistiske overfor teknologiens og de økonomiske incitamenters evne til at reducere emissionerne." [...] Tilsvarende er der i EU's store pakke med over 700 mia. euro - en hjælp til at sætte gang i økonomierne efter covid-19-nedlukningerne - krav om, at 37 procent af pengene bruges til grønne investeringer. Det svarer til 1,3 procent af EU's samlede bnp ved udgangen af 2023. David Oxley finder det også opmuntrende, at ingen EU-lande, på trods af energikrigen, har droppet deres løfter om helt at stoppe med at brænde kul inden 2030. En række lande har også øget løfterne om at producere mere grøn strøm."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 12; Børsen (04.11.2022)

Koldfront i sigte
EU er afhængig af energihjælp fra omverdenen, hvis man skal klare sig igennem vinteren. Det skriver Weekendavisen. Godt nok er EUs gaslagre nu så fyldte, at prisen på gas er faldet drastisk. Men selvom EUs lagre er fyldte så er Europas største problem stadig dets gasinfrastruktur. EUs energiforsyning er bygget op efter "just in time-metoden". Det betyder, at gassen leveres når der er brug for den, ikke før. Samtidig er Macron ude med riven efter profithungrende energileverandører, som ifølge den franske præsident Emmanuel Macron grådigt profiterer på Europas nød. Den 6. oktober henvendte Macron sig til USA og Norge i en tale, hvor han anklagede landene for at være dobbeltmoralske: "I er fantastiske, I forsyner os med energi og gas, men én ting kan ikke blive ved, og det er, at I tager jer fire gange så godt betalt, som når I sælger gas til jeres egen industri. Det er ikke meningen med venskab," sagde Macron i talen. Men Macrons anklager er ikke sande, skriver Weekendavisen. I langt de fleste tilfælde sælger USA og Norge gas til Europa til samme pris, som de sælger den for til deres landsmænd. Det er ifølge Weekendavisen de europæiske energimellemled, som skruer prisen uhæmmet i vejret. Joe Biden, USAs præsident har opfordret Europæerne til at indgå langvarige fastpriskontrakter med amerikanske LNG-producenter for at undgå pludselige prisstigninger. EU og Tyskland afviser ideen. Samtidig møder EUs planer om et energiprisloft international modstand. Qatars energiminister, Saad Al Kaabi, påpeger, at EU har indført konkurrenceregler, som gør det næsten umuligt at indgå langvarige kontrakter, da de ifølge EU hæmmer konkurrencen og resulterer i højere priser. Derfor kalder Saad Al Kabi det "hykleri", når EU nu selv vil indføre et prisloft. Sådan et prisloft vil kunne føre til færre investeringer i gasproduktion, og det vil så igen give EU mindre adgang til gas, hævder Saad Al Kabi. I sin sidste kvartalsrapport hævder Exxon, at EUs manglende vilje til at skabe incitament for energiproduktion fra fossile kilder har resulteret i et "ekstremt problematisk miljø for europæerne." EU står nu overfor en stor dieselkrise, eftersom raffinaderikapaciteten i EU er faldet med 500.000 om dagen siden 2018. Den nye EU skat på al superprofit og 100 procent skat af el el solgt til over 180 eurocent pr. kilowatt-time risikerer at give bagslag skriver Exxon også i deres rapport. "Disse skatter kan fremstå som en attraktiv kortsigtet løsning for at hjælpe forbrugerne, men historien kan belære os om, at de vil få væsentlige omkostninger på længere sigt […] og reducere Europas muligheder for at forøge energitrygheden. […] Alle de initiativer, som EU varsler nu […] vil gøre problemerne større. Der findes kun to sikre veje til lavere priser: Den første er en forøget produktion. Den anden er en reduceret efterspørgsel," skriver Exxon blandt andet. I en ny undersøgelse af EUs infrastruktur for modtagelse af gas, skriver Oxford Institute for Energy Studies, at "endnu mindre eller slet ingen russisk gas til EU vil blive stærkt problematisk den kommende vinter og katastrofalt for vinteren 2023-24."

Den tyske regering er nu klar med sin store energihjælpepakke, som kan ende med at koste op mod 1500 millarder kr. de næste to år. Det skriver Børsen. Pakken indeholder hjælp til tyske forbrugere og virksomheder, som vil få reduceret el-, gas-, og varmeregningerne. "prisbremserne for gas, el og fjernvarme kommer! Det besluttede vi i dag sammen med forbundsstaterne. Det er vigtige nyheder for alle borgere, håndværksvirksomheder og industri," skrev forbundskansler Olaf Scholz på Twitter onsdag aften. Til januar følger også et prisloft på el, ligesom private og mindre virksomheder vil modtage statsstøtte, således, at de højest kommer til at betale 40 eurocent pr. kWh strøm. Større virksomheder får tilsvarende støtte, dog så prisen her skrues helt ned til 13 eurocent pr. kWh. Hjælpepakken får hård kritik i EU, hvor både sydeuropæiske og østeuropæiske medlemslande beskylder Tyskland for at redde sig selv først i stedet for at sikre fælles europæiske løsninger. I stedet ønsker mange lande, at man optager fælles gæld til at sikre, at alle kommer nogenlunde helskindet ud af energikrisen, men den løsning modsætter Tyskland og blandt andet Holland og Danmark sig. EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på at opdatere retningslinjerne for de statsstøtte som kan ydes som hjælp til at afbøde energikrisen.

Energipriserne er nedadgående, men alligevel kan forbrugerne godt risikere at skulle betale høje elregninger til vinter, siger en energiprofessor. Det skriver Berlingske. "Hvis det bliver koldt, vil der være en masse europæere, som skal bruge strøm og gas til at varme deres bolig op. Og det giver en overhængende risiko for, at prisen bliver høj, også i Danmark," forklarer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Brian Vad Mathiesen vurderer, at EUs plan med at fylde gaslagrene op har været en veludført "succes." Alligevel er han ikke helt sikker på, at de fyldte lagre er nok til at modstå en eventuelt lang og kold vinter. "I en normal situation er det sådan, at vi får store gasleverancer fra Rusland hele året, hvor sommeren bliver brugt på at fylde lagrene op. Men der plejer jo stadig at flyde gas fra Rusland i løbet af vinteren, hvilket ikke kommer til at ske i år. Så selvom vores gaslagre er fyldte, er det stadig en særlig situation," vurderer Brian Vad Matthiesen. Indtil videre har Europa været heldige med vejret, som har været en af de væsentlige grunde til at priserne er faldet drastisk. "Og så er det lykkedes at reducere forbruget af naturgas mere og hurtigere end forventet. Men det er ikke kun til at lave strøm, vi skal bruge gas til vinter. Mange europæiske husstande har stadig gasfyr, som igen vil presse lagrene. Derfor kan vi godt se en situation med høje priser, fordi vi ikke ved, hvor længe en kold periode varer," forklarer Brian Vad Mathiesen. Fathi Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, IEA, advarer mod, at Europa tror stormen er redet af. "Der er en lurende risiko. Vi vurderer, at gasmarkedet stadig vil være stramt og volatilt. Det her er en alarmklokke for næste vinter, da vi mener, at man må handle med det samme for at undgå gasmangel næste år," siger Fathi Birol.

I et debatindlæg i Børsen skriver Jonas Schytz Juul, cheføkonom, Fagbevægelsens hovedorganisation, blandt andet: "Valget er nu overstået, og regeringsforhandlingerne er i gang. Der har fra begge sider af Folketinget været udtrykt et ønske om brede forlig, og der er nok at tage fat på. En dansk implementering af EU-rådets aftale om et solidaritetsbidrag for energivirksomheder bør ligge lige for. For mens de fleste danskere mærker inflationen, hver gang de står i køledisken, eller tjekker post fra Betalingsservice, så er der dele af erhvervslivet, der tjener stort på de pludselige prisstigninger. [...] HBS Economics har for FH beregnet, at den forventede indtjening i den danske energisektor vil være omkring 30 mia. kr. i 2022. Og det er endda et konservativt skøn. Det er markant mere end de foregående år og i øvrigt billedet på en tendens, der præger hele energisektoren i Europa. EU-rådet er allerede skredet til handling og vedtog for godt en måned siden en pakke, der skal håndtere krisen med stigende energipriser i Europa. Planen indeholder bl.a. en skat på den ekstraordinære indtjening. Dels i form af et indtjeningsloft for elsektoren, og dels i form af et solidaritetsbidrag på den ekstraordinære indtjening i resten af energisektoren. [...] At dømme ud fra partiernes meldingerne i valgkampen er der bred appetit på nye initiativer. Både målrettet inflationen, men også i lyset af de akutte problemer i velfærden. Det er derfor helt naturligt, at et solidaritetsbidrag for den danske energisektor bidrager med finansiering på den kommende finanslov. Ikke mindst i lyset af, at både blå og røde partier har tilkendegivet støtte til EU-rådets beslutning. I FH mener vi desuden, at man skal undersøge nøje, om og hvordan solidaritetsbidraget kan udvides til andre brancher, hvor indtjeningen er ekstraordinær høj."
Berlingske, s. 10-11; Weekendavisen, s. 6; Børsen, s. 50-51, 34 (04.11.2022)

Det digitale indre marked

Nets: En køber af MitID-drifen skal selvfølgelig leve op til statens sikkerhedskrav
I et debatindlæg på Altinget skriver Peters James Stark, chef for Public Affairs Europa, Nets Group, blandt andet: ” En potentiel køber skal selvfølgelig leve op til kvalitets- og sikkerhedskrav og i sidste ende godkendes af den danske stat, skriver Peter Stark Digitaliseringen har gjort det lettere at være borger og drive virksomhed i Danmark. [...] Det er en udvikling, der har gjort Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande, og som giver topplaceringer hos eksempelvis EU og FN. Vi er dermed et digitalt foregangsland med stor digital parathed både i virksomhederne og i befolkningen. [...] Gennem udviklingen af først NemID og siden MitID, der bygger på de nyeste internationale standarder, har vi skabt et solidt erfaringsgrundlag på eID-området. Det giver et stærkt afsæt for at kunne udbrede lignende løsninger til resten af Europa. At forløse dette potentiale vil imidlertid kræve betydelige investeringer og ressourcer og blive på bekostning af vores muligheder for at realisere Nets' mission om at vinde det europæiske marked for digitale betalingsydelser. Derfor afsøger vi nu, om vi kan finde den rette køber, som bedre end os vil kunne videreføre og udvikle vores eID-forretning, og som samtidig forstår og respekterer det ansvar overfor kunder og samfund, der følger med. [...] Både direkte og indirekte ejerskab af en virksomhed vil naturligvis indgå i en vurdering af egnethed. Det er samtidig vigtigt at fastslå, at Danmark allerede har vedtaget lovgivning om investeringsscreening på baggrund af EU-regler, hvor det i sidste ende er regeringens beslutning, hvorvidt en fremtidig ejer af kritisk infrastruktur kan godkendes eller ej."
Altinget (04.11.2022)

TikTok-ansatte i Kina har adgang til europæeres data Berlingske 4. nov. side 9
TikTok's dataansvarlige i Europa bekræfter nu, at kinesiske ansatte har adgang til europæiske brugeres data. Det skriver Berlingske. "Vi tillader visse ansatte inden for vores virksomhedsgruppe i Brasilien, Canada, Kina, Israel, Japan, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Sydkorea og USA at have fjernadgang til europæiske TikTok-brugerdata," forklarer Elaine Fox, TikTok's dataansvarlige i Europa. Elaine Fox understreger dog, at man fra TikTok's side gør sit bedste for "at begrænse antallet af ansatte med adgang til europæiske brugerdata, minimere datastrømme ud af regionen og lagre europæiske brugerdata lokalt." Alt foregår "under en række robuste sikkerhedskontroller og godkendelsesprocedurer og ved hjælp af metoder, der overholder gdpr," forsikrer Elaine Fox, som også fastslår, at TikTok ikke indsamler præcise lokationsdata på europæiske brugere. Det Irske datatilsyn, som på EUs vegne fører tilsyn med mange tech-giganter, kva giganternes europæiske hovedsædeplaceringer i Irland, undersøger for tiden Tiktoks behandling af mindreårige brugeres data. Blandt andet undersøger datatilsynet, om TikTok overtræder EU-lovgivningen, hvis persondata overføres til andre lande, som eksempelvis Kina. I Storbritannien har det britiske parlament besluttet at lukke sin TikTok-konto, efter der er opstået bekymring om, hvorvidt data indsamlet på TikTok kan havne i hænderne på Kinas regering.
Berlingske, s. 9 (04.11.2022)

Finansielle anliggender

Dagens person: Christine Lagarde
Jyllands-Posten har valgt Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, som Dagens Person. Torsdag advarede Christine Lagarde om muligheden for en "mild recession," men også at en sådan ikke vil være nok til at dæmme op for de stigende priser.
Jyllands-Posten, s. 2 (04.11.2022)

Økonomisk afmatning rammer nogle lande hårdere end andre
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Lunge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, blandt andet: "Det mest omdiskuterede emne blandt økonomer i øjeblikket er formentlig udsigterne til en global, økonomisk nedtur. De fleste økonomiske prognoser indikerer nu en afmatning næste år og stigende risiko for en recession. [...] En verdensomspændende, økonomisk afmatning kan dog ramme meget forskelligt på tværs af lande og regioner - blandt andet på grund af landenes forskellige måde at håndtere coronapandemien på. [...] I USA og Europa har de historisk store stimuli været kraftigt medvirkende til den høje inflation, som i øjeblikket ligger i omegnen af 10 procent Stimuliene har nemlig betydet, at forbruget er steget hurtigere end produktionen har kunnet følge med. Inflationen er yderligere blevet forværret af visse forsyningsudfordringer - bl.a. på energi. [...] om følge af den høje inflation er både den amerikanske og den europæiske centralbank begyndt at hæve renterne i et hastigt tempo. Problemet er, at centralbankerne og regeringerne har et meget lille manøvrerum til at afbøde en økonomisk afmatning, da ethvert forsøg på at stimulere økonomierne kan puste til den i forvejen meget høje inflation. Der er dermed en reel risiko for såkaldt stagflation - høj inflation kombineret med en recession - som man så i 1970'erne."
Jyllands-Posten, s. 17 (04.11.2022)

Institutionelle anliggender

Bergur Løkke tager over for Søren Gade
Bergur Løkke Rasmussen (V) er på vej i Europa-Parlamentet. Det skriver B.T. og Altinget. Bergur Løkke Rasmussen erstatter Søren Gade (V), som er valgt ind i Folketinget, og derfor afgiver sin plads i Europa-Parlamentet. Linea Søgaard-Lidell (V) forlader også Europa-Parlamentet til fordel for Folketinget. Hun erstattes af Kim Valentin (V), som bytter sin stilling som EU-ordfører og Europa-ordfører for Venstre i Folketinget ud med Linea Søgaard-Lidells nu ledige plads i Parlamentet. Hos Dansk Folkeparti overtager Anders Vistisen (DF) Peter Kofods plads i Europa-Parlamentet.
B.T., s. 16 (04.11.2022)

Klima

Forudser elbilkaos i Sydeuropa
Det bliver et kaos for bilejere, når antallet af elbiler overhaler infrastrukturen. Sådan lyder advarslen fra Carlos Tavares, som er administrerende direktør for Stellantis-gruppen, der ejer 14 bilmærker. Det skriver Børsen. "Det er meget enkelt: Hvis man ser på Europa som helhed, så tager det 20 år for os at skifte fra 80 procent fossil energi til 80 procent vedvarende energi i transportsektoren. Det tager ti år at få infrastrukturen op på et niveau, hvor der er tilstrækkeligt med ladere til, at vi kan køre frit og uden ventetid. Men det tager kun fem år at omstille Europas bilproduktion til elbiler. Desværre er EU's politikere begyndt i den forkerte ende ved at stille krav til bilproducenterne om elbiler, mens infrastrukturen halter efter," forklarer Carlos Tavares, som er bekymret over EUs politik på området. "Vi bilproducenter har efterkommet EU's krav og er i fuld gang med at omstille vores bilproduktion, så vi kan levere, som EU-politikerne har ønsket det. Men vi er på kollisionskurs med infrastrukturen, og det får konsekvenser for almindelige EU-borgere. Middelklassen har været vant til, at de kan bruge deres bil når som helst og hvor som helst. Men det er snart slut, for de bliver nødt til at planlægge deres transport i forhold til den mulige adgang til ladepunkter," uddyber Carlos Tavares, som også frygter, at EU er i færd med, uden forbehold, at åbne sine grænser for kinesiske bilproducenter: "Da vi startede med at udvikle og producere elbiler, var Kina nok ti år foran os i både udvikling og skalering af især batteriproduktion. Mens vi kæmper med at eksportere til Kina på grund af importrestriktioner, åbner EU alle døre for kinesiske bilproducenter. Det er uklogt," forklarer Carlos Tavares, som dog mener at europæisk batteriproduktion er nået så langt, at man nu kun er to til tre år bag Kina skalerings- og udviklingsmæssigt.
Børsen, s. 2 (04.11.2022)

Norlys: Løsningen på energikrisen afhænger af, hvor mange vindmøller vi kan få op inden næste vinter
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Duedahl, administrerende direktør i Norlys, blandt andet: "En kommende regering skal indse, at vi ikke kan importere os ud af krisen. Hele kontinentet hungrer efter energi, og det er der kun én løsning på og det er mere energi. Priserne kommer ikke ned, før produktionen kommer op. [...] Det er nødvendigt med drastiske midler, hvis skyhøje energipriser, afhængigheden af Rusland og risikoen for blackouts ikke stadig skal være en realitet om fire-fem år, og den siddende regering derfor skal forhandle en "Vinterpakke 5.0". [...] Der er ingen quick fixes, så vi er nødt til at leve med, at markedsmekanismerne ikke altid er en garanti for lave priser. [...] Hvordan reagerer vi i EU? Vi fortsætter udfasningen af atomkraftværker, alt imens gasproduktionen i Nordsøen er nedlukket, og vandmagasinerne i Norge er rekordlave. Tilbage står Europa i dyb afhængighed af russisk gas - samtidig med, at der ses mobilisering af tropper på grænsen til Ukraine i efteråret 2021. Det er nemt at være bagklog, men vi har i Europa været alt for afhængige af importeret gas. Det er ikke markedsmodellen i det europæiske energisystem, der er problemet, for den har sikret os billig energi gennem de seneste 30 år. Men efter 70'ernes energikrise har EU flyttet afhængigheden af energi fra Mellemøsten til Rusland, og den billige gas blev en sovepude, som vi nu betaler regningen for, hvor fortsat gasimport fra Rusland pludselig er urealistisk. [...] Listen med udfordringer er lang, men tiden er knap. Der er kun én langsigtet og strukturel løsning på energikrisen, og derfor bør et af de vigtigste spørgsmål for en kommende regering være: Hvor mange vindmøller og solceller kan vi nå at få op inden næste vinter?"
Altinget (04.11.2022)

Oprør mod traktat, som låser lande fast i sort energi
Forskere siger, at en international energitraktat binder lande til fossile brændsler og beskytter fossile investeringer i en grad, så det kolliderer med Paris-aftalen. Derfor har Frankrig, Spanien, Holland, Italien og Polen trukket sig fra traktaten. Danmark er stadig medlem. Det skriver Information. Der er tale om energichartertraktaten (ECT), en aftale mellem 50 lande, som giver investorer sikkerhed for deres investeringer i energisektoren. Traktaten mødes med enorm kritk, fordi traktaten fastholder medlemslandene i fossile energiprojekter, fordi reviderede, grønnere energiplaner kan medføre trusler om dyre erstatningssager fra fossile virksomheder, som kan koste staterne mange milliarder. Fossile selskaber kan ifølge traktaten sagsøge stater, hvis de mener at have "berettigede forventninger," og ikke har modtaget "passende kompensation", for aflyste projekter, som følge af politiske beslutninger. Traktaten er blevet et yndlingsredskab for virksomheder, og er blevet brugt som værktøj i 135 erstatningsager. Frankrig, Holland og Spanien har alle meddelt, at de trækker sig fra traktaten. "Krigen på europæisk jord må ikke få os til at glemme vores klimakrav og vores forpligtelse til at reducere vores CO2-emissioner. At trække sig ud af denne traktat er en del af vores strategi," udtalte Frankrigs præsident Emmanuel Macron i forbindelse med Frankrigs melding om, at man træder ud af traktaten. Tyskland overvejer ligeledes at trække sig fra traktaten. Siden 2017 har ECT-traktatens medlemslande arbejdet på at reformere traktaten. Det resulterede i en ændring sidste år, som blandt andet betyder, at EU-landene og Storbritannien ikke kan sagsøges i sager om nye fossile projekter påbegyndt efter august 2023. En række europæiske lande finder dog ændringerne utilstrækkelige og vil altså nu ud af traktaten. Men, selvom de træder ud af traktaten, så er de stadig underlagt traktatens regler om investorbeskyttelse, som ifølge traktaten gælder indtil 20 år efter traktatens ophør. En EU-dom fra 2021 siger, at investorbeskyttelsen ikke kan benyttes i sager mellem EU-baserede investorer og EU-lande, men dommen har endnu ikke ført til en klar retstilstand på området, da en klausul i traktaten beskytter investorer mod forringelser af deres vilkår, som følge af traktatændringer. Derfor mener EU-Kommissionen også, at en traktatreform er den bedste løsning. "Dette har været en af hovedårsagerne til, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne i første omgang valgte at modernisere systemet. I tilfælde af en tilbagetrækning er der fortsat risiko for yderligere krav fra eksisterende investorer, herunder vedrørende fossile brændstoffer," svarer EU-Kommissionen i et skriftligt svar.
Information, s. 8-9 (04.11.2022)

Migration

De Radikales nye leder siger både ja og nej til Rwanda-ultimatum
Martin Lidegaard (R) er ny leder for De Radikale. Han skal lede et parti, som efter valget har fået mere end halveret sine mandater fra 16 til 7. Før valget var De Radikale kontante i deres krav til en ny regering: Fortsætter en ny regering med planerne om at etablere et dansk modtagecenter for asylansøgere i Rwanda, så trækker De Radikale sin regeringsstøtte. Men i De Radikales mandatdecimerede forfatning, er partiets tidligere krav vedrørende Rwanda-modtagecenteret nu pakket ind i tvetydig uld. "Vi ønsker, at vi opgiver de planer med, at Danmark skal køre solo," siger Martin Lidegaard, som i stedet ønsker en "europæisk funderet løsning," hvor EU går sammen om at oprette modtagecentre udenfor Europa. Eksperter i både ind- og udland anser dog den løsning for at være urealistisk, da kun Ungarn, Polen og Italien vil tilslutte sig sådan en ide, mens både Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionen vil være imod. "Vi er gået til valg på, at vi ikke ønsker den Rwandaløsning. Det vil være vælgerbedrag, hvis vi så ikke forsøger at forfølge det krav. Men det er også rigtigt, at jeg har det med ultimative krav, at dem vil man ikke se fra min side. Jeg ønsker ikke at rangordne vores forskellige prioriteringer. Det er hjerteblod for mig - både f.eks. at sige, at nu stopper vi med at sende syriske flygtninge hjem til et regime, hvor de risikerer at blive arresteret og det, der er værre. Men det er også hjerteblod at lave klimapolitik, at gøre noget ved børns trivsel eller uddannelse i Danmark. Det hele er hjerteblod, og det hele kommer jeg til at kæmpe for. Men nok ikke med ultimative krav," siger Martin Lidegaard.
Jyllands-Posten, s. 4 (04.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Silicon Valley går i krig
En ny alliance mellem tech-giganter og Vestlige regeringer kan blive afgørende for fremtidige konflikter, mener en professor i cybersikkerhed. Det skriver Weekendavisen. "I begyndelsen af krigen så vi faktisk nogle meget alvorlige cyberangreb, hvor russerne forsøgte at ødelægge ukrainernes kommunikation og infrastruktur. Men det lykkedes Ukraine at slå angrebene tilbage, takket være hjælp fra andre landes regeringer, og særligt takket være hjælpen fra de amerikanske tech-virksomheder," forklarer Susan Landau, forsker i cybersikkerhed ved Tufts University i USA. Susan Landau kalder samarbejdet med - og den lynhurtige mobilisering af tech-virksomheder for et nybrud. "Man har før set, at USAs militær beder private virksomheder om hjælp, når der er brug for det. Men her er det ikke bare militæret, der kræver at få udleveret nogle oplysninger af tech-virksomhederne, som de så kan bruge, som de vil. Under krigen i Ukraine har der været et usædvanlig tæt forhold, hvor forsvaret og virksomhederne sidder ved samme bord, lægger planer, deler data med hinanden og analyserer dem sammen. Det er ikke set før, og jeg tror, at det er svært at overvurdere betydningen af, hvad sådan et samarbejde kommer til at betyde for fremtidens militære konflikter," uddyber Susan Landau. I juni omtalte Microsofts næstformand Brad Smith, tech-virksomheden som værende en del af en transatlantisk alliance med EU og NATO. "I disse tider er det særlig vigtigt for os at arbejde tæt sammen med regeringen, og i dette tilfælde har vores indsats udviklet sig i tæt samarbejde med den ukrainske regering, EU, europæiske nationer, den amerikanske regering, NATO og FN," skrev Brad Smith dengang.
Weekendavisen, s. 8 (04.11.2022)

Zelenskyjs toprådgiver: Krigen slutter, når vi har jaget Rusland ud af hele Ukraine
Mykhailo Podolyak, rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at eneste chance Ukraine har for at overleve som nation, er at kæmpe til det sidste. Han mener dog, at, såfremt Vesten ønsker det, krigen kan afsluttes hurtigt. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Vi har brug for yderligere militær hjælp. Også fra Danmark. Den danske regering forstår, at krigen først kan ende, når Rusland taber, og Danmark har dermed indtaget en central position i EU i forhold til at forstå Ruslands reelle motiver for denne krig. Men vi savner, at den danske regering mere klart formulerer, at man ikke kan indgå et kompromis med en aggressor, der hele tiden provokerer, optrapper krigen og overtræder folkeretten. Mange i Europa lader til at tænke, at når russerne har atomvåben, har de måske ret til at tage et andet lands territorium," siger Mykhail Podolyak, som frygter, at stigende inflation og økonomisk afmatning kan føre til at europæiske sanktioner mod Rusland snart får en ende. "Vi vil gerne bede jer om mere aktivt at informere befolkningen om krigens afgørende betydning for Europa. Så europæerne ikke bliver desillusioneret over, hvorfor denne krig varer så længe," bønfalder Mikhail Podolyak, og kommer herefter med et bud på hvornår og hvordan krigen kan afsluttes: "Det er både et enkelt og et vanskeligt spørgsmål. Enkelt, fordi enhver krig er baseret på klare matematiske formler. Vi opgør den mængde våben, vi skal bruge for at smide fjenden ud. Det er ikke så mange. Raketkastere, droner, antidronesystemer. Havde vi disse våben, ville krigen vare måneder, ikke år. Vanskeligt, fordi nogle europæiske samfund har svært ved at forstå, at Rusland skal tabe denne krig, og at Europa først herefter kan blive helt fri af russisk aggression, også inden for energisektoren. Hvis hele Europa forstod dette, ville europæerne sende flere våben til Ukraine." Mykhail Podolyak er også overbevist om, at Ukraine vil opnå EU- og NATO-medlemsskab indenfor de næste 3-6 måneder. "Sovjetunionen opbyggede et koncept om kollektivisme, men det har altid været fremmed for ukrainerne. Vi tilslutter os værdier som konkurrence, demokrati og ytringsfrihed. Det er grundlaget for den ukrainske civilisation. Derfor vil vi være en del af EU," siger Mykhail Podolyak og tilføjer, at NATO har brug for Ukraine.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (04.11.2022)

Sundhed

Stalins bakteriedræber
Antibiotika må i stigende grad give op overfor en lang række bakterier. Løsningen kan være behandling med bakteriofager, en behandling udviklet i det tidligere Soviet Unionen, men som aldrig har vundet udbredelse i Vesteuropa. Det skriver Weekendavisen. "Interessen er stigende, og jeg har for eksempel lige haft besøg fra EU-Parlamentet," siger Mia Kutateladze, mikrobiolog og leder af Eliava Institute of Bacteriophages, Microbiology and Virology i Tbilisi, Georgien. "Hvis tingene for alvor skal bevæge sig, mener jeg, der er brug for en koordineret indsats med langt mere forskning og vidensdeling mellem laboratorier i feltet. Der kører et antal kliniske afprøvninger i USA lige nu, men det handler typisk om en lille virksomhed, der har et enkelt produkt, men det kan ikke trække en generel udvikling. Hvis det handler om et beredskab i forhold til antibiotikaresistente bakterier, skal hospitaler og universiteter opbygge samlinger af fager, som de kan forsøge sig med, så snart der opstår problemer," forklarer Mia Kutateladze om potentialet for bakteriofagal bekæmpelse af bakterier.
Weekendavisen, s. 4-5 (04.11.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark