EU i dagens aviser fredag den 5. august 2022

Tophistorier

Europa har vist en styrke, ingen troede mulig
Ukraine-krigen er knald eller fald for Europa, for hvis Rusland vinder, risikerer de europæiske alliancer at falde til jorden med et brag med en omfattende selvransagelse, skriver Berlingske. Flere forskere mener dog, at Europa foreløbig viser betydelig mere handlekraft, end man havde turdet håbe på. "Krigen er en klassisk territorialkrig, hvor Rusland skal genopbygges. Set fra Vesten drejer kampen sig om at forsvare den liberale verdensorden, der har bevist sin evne til at skabe fred og stabilitet," siger den tidligere ambassadør i Tyskland, USA og Kina, Friis Arne Petersen. Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation, mener, at det er svært at sige om Europa styrkes eller svækkes, på grund af de mange ukendte faktorer. "Vi står over for en vinterfase, og Putin kan lukke for gassen helt. Det vil endnu engang trykteste det europæiske sammenhold. På nogle måder bliver vi styrket militært. Putin vil gerne knække nakken på NATO, men alliancen optager Sverige og Finland, og forsvarsbudgetterne øges. Så på den måde har den russiske præsident fået vækket selv de mest søvnige dele af NATO-alliancen," siger han. En lang række autokratiske regimer står på spring for at gøre op med den verdensorden, som både Rusland og Kina åbent udfordrer. "Det har fremrykket en udvikling, der allerede var i gang med en højere grad af opdeling mellem autokratier og demokratier. Det er noget, Biden også har italesat. Ruslands invasion af Ukraine har gjort det tydeligt, at det er det, det drejer sig om, når vi siger, at lande som Rusland og Kina er på fremmarch," siger Parello-Plesner. De amerikanske forskere Mathew Burrows og Robert A. Manning, mener, at det er opmuntrende at se, at europæerne har vist sammenhold og vilje til at forstærke deres militære kapaciteter. De mener, at kampen om en ny verdensorden er startet med krigen i Ukraine, men at den har været i gang længe, hvor Kina helt åbenlyst mener, at USA har haft for meget magt. Spørgsmålet er nu, om de europæiske lande kan holde stand, hvis konflikten udvider sig og med et Kina, der måske på andre måder vinder herredømmet over verden.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: "Ruslands invasion af Ukraine har sendt chokbølger gennem europæisk økonomi i et omfang, som vi endnu ikke har det fulde overblik over. Intet andet sted i verden vil de langsigtede konsekvenser være mere vidtgående end i Europa. Et kortsigtet økonomisk tilbageslag er næsten uundgåeligt, men intet andet sted er det mere usikkert, hvad udfaldet bliver på den anden side af den nuværende turbulens, hvor oprustning og sikring af energiforsyningen er øverst på dagsordenen. [...] Frankrig har potentialet til at blive en europæisk vækstmotor de kommende år, hvis præsident Emmanuel Macron finder en vej for sine reformplanen i et splittet parlament. Hvis Italien til september vælger en højrenational regering, der sætter handling bag ordene, er der stor risiko for, at EU bliver flået fra hinanden. Den Europæiske Centralbank vil da ikke kunne købe italienske statsobligationer efter de nye kriterier, og Italiens renter vil dermed være i markedets vold. Der er desuden simpelthen ikke økonomisk rum eller vilje i Tyskland til at sende flere penge sydpå. Hvis Italien ikke overtager hovedrollen i et europæisk drama, er der til gengæld gode muligheder for, at Europa kan komme styrket ud af den nuværende krise. Efter at Storbritannien har forladt EU, har samarbejdet fungeret bedre end i mange år. Aldrig før har EU indgået så vidtgående handelsaftaler. Bruxelles spiller en stadig større rolle i den almindelige politik, fordi det er blevet klart, at så mange af vores store udfordringer er grænseoverskridende. [...] Ukraine bliver med stor sandsynlighed hurtigt medlem af EU, fordi det er den eneste måde at få en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine på plads på. Dermed vil EU spille hovedrollen i Ukraines genopbygning, men stille store krav til udviklingen i samfundsstrukturen og ikke være bange for at blande sig i, hvad der normalt betragtes som indre anliggender. Bruxelles kender alle problemerne på grund af den omfattende associeringsaftale, der trådte fuldt i kraft i 2017. [...] De kommende år bliver hårde, men med en stor og koordineret indsats kan der vente en belønning på den anden side. Ellers også falder det hele sammen med et brag."
Berlingske, s. 1, 4, 5 (05.08.2022)

Prioriterede historier

Kinas militær omringer klodens chipfabrik nr. 1
Torsdag indledte Kina storstilede militære øvelser omkring Taiwan, som blev iværksat efter nyheden om, at den amerikanske leder Nancy Pelosi skulle besøge Taiwan. Det har sat fornyet fokus på verdens største mikrochipproducent, TSMC, hvor Pelosi under besøget spiste frokost med flere af TSMC's topfolk, bl.a. grundlæggeren Morris Chang og bestyrelsesformanden Mark Liu. “Ingen kan kontrollere TSMC med magt. Hvis man bruger militær magt eller foretager en invasion, vil TSMC's fabrikker ikke kunne operere,” lød det fra Mark Liu til TV-stationen CNN, og han advarede samtidig om, at en afbrydelse af produktionen “vil skabe stor økonomisk uro på begge sider. Alle må tænke sig om en ekstra gang.” Lovgiverne i både USA og EU er gået i gang med at sikre mere hjemlig produktion. I EU er der fremlagt en såkaldt Chips Act med ambition om at mobilisere 15 mia. euro i offentlige og private investeringer og i USA's kongres blev der i juli vedtaget en såkaldt Chips Act med 52 mia. dollar i støtte til ny lokal produktion. Man forventer, at de amerikanske støttemilliarder vil tilfalde både amerikanske Intel, koreanske Samsung og taiwanske TSMC, der er i gang med at bygge en fabrik i Arizona.

Politiken bringer et interview med Victor Gao, vicepræsident for Centret for Kina og Globalisering i Beijing, hvor forholdet mellem USA og Kina er i krise efter Nancy Pelosis besøg i Taiwan. Victor Gao mener, at Nacy Pelosis besøg er ødelæggende for forholdet mellem Kina og USA. "Om præsident Biden, Pentagon og Nancy Pelosi har spillet forskellige roller i et stort teaterstykke, ved vi ikke. Men baseret på hvad de har sagt offentligt, så virker det, som om præsidenten og militæret ikke er enige med Pelosi om timingen og formålet med besøget i Taiwan. Det er i sin forstand en positiv udvikling," siger Victor Gao over telefon fra Beijing og fortsætter: "Fra et kinesisk synspunkt er vi nødt til at anlægge et ansvarsgennembrudssynspunkt i denne sag og nå til højeste niveau. De er alle sammen del af den amerikanske regering, og Kina er fornærmet. For bare et par dage siden afholdt præsident Biden og Xi Jinping et virtuelt møde. Biden havde talt om det møde i ti dage forinden, men Kina ville ikke bekræfte det før på selve dagen, hvor opkaldet skulle finde sted. Det giver mig indtryk af, at den kinesiske side har søgt - og fået - løfter fra amerikanerne om, at Pelosi ikke ville besøge Taiwan. For ellers ville Kina aldrig acceptere sådan et møde, hvis de vidste, at Pelosi var på vej til Taiwan. Det ville være et kæmpe ansigtstab." Victor Gao mener, at Kina har været meget, meget venlig over for Taiwan gennem årtier. "Hvis folk i Taiwan frygter at blive overtaget af Kina, så vid, at det vil ske. Taiwan er en del af Kina, og Taiwan kan aldrig opnå uafhængighed eller selvstændighed. Hvorfor? Fordi 1,4 milliarder mennesker i Kina aldrig vil tillade det. Og hvis Folkets Befrielseshær beslutter sig for at befri Taiwan en dag, så vil det ske. Og intet land i verden vil komme Taiwan til forsvar, for der vil være tale om borgerkrig," afslutter han.
Politiken, s. 10; Børsen, s. 16 (05.08.2022)

Det digitale indre marked

Børn skal leve det liv, de ønsker; ikke det, techindustrien ønsker
Politiken bringer et debatindlæg af David Madsen, autoriseret psykolog, stifter af psykolog- og lægehuset Dabeco, børnesagkyndig i Kulturministeriets Medieråd, som blandt andet skriver: "Alt for længe har vi tilgodeset techindustriens forretningsmodeller på bekostning af børn og unges frihed til et liv med fysiske fællesskaber, fysisk aktivitet og sunde søvnvaner. Menneskets virtuelle data er nemlig blevet verdens mest værdifulde enhed, og det har betydning for børns måde at udleve deres barndom på. [...] Derfor var det også en glædelig nyhed, da Margrethe Vestager og Christel Schaldemose formåede at lave en ny EU-lovgivning, som blandt andet hed: "Techvirksomheder må ikke længere høste data fra børn og unge". Det betyder også, at børn og unge vil kunne slippes fri af de mange fastholdende adfærdsdesigns, som er implementeret i alle sociale medier og gamingplatforme. For når techindustrien ikke må høste deres data, har de heller ikke nogen data at sælge videre til virksomheder, og så ophører deres økonomiske incitament for at fastholde børnene. Det kan medvirke til, at børnene får friheden tilbage til at leve et liv, hvor søvn, fysisk-socialt samvær og fysisk aktivitet atter kan blomstre. Det næste spørgsmål bliver så, om techindustrien frivilligt vil slippe sit forretningsgrundlag."
Politiken, s. 7 (05.08.2022)

Finansielle anliggender

Farvel til Margrethe Vestager - goddag til EU's pengekasse
Kim Jørgensen, som 1. juli tiltrådte et topjob som generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank, fylder 60 år i morgen, skriver Politiken. Han kommer fra stillingen som kabinetschef hos konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Kim Jørgensen kommer til at spille en nøglerolle i banken, der alene sidste år var med til at finansiere projekter for over 640 milliarder kroner.
Politiken, s. 8 (05.08.2022)

Institutionelle anliggender

Hvorfor er Orbán med i EU og NATO?
Berlingske bringer en kommentar af Adam Holm, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Er der mon nogen af Viktor Orbáns støtter blandt de danske nationalkonservative, som vil forklare, hvorfor han hører til i EU og NATO? Manden blæser på europæiske værdier som pluralisme og humanisme. Og han har kun hån til overs for den militære støtte til Ukraine. Orbáns idé om sammenhold er en by i Rusland, mere præcist Moskva, dér hvor hans kampfælle Vladimir Putin troner bag Kremls mure. [...] Hvis storpolitik var et cykelløb, ville klassementets to stærkeste - læs: værste - navne være Orbán og Putin. Ruslands autokrat bombarderer Ukraine og er skyld i omfattende ødelæggelser og titusindvis af dræbte og lemlæstede. Ungarns autokrat bombarderer ganske vist ikke byer og landområder, til gengæld affyrer han retoriske missiler, der peger tilbage mod en mørk fortid.EU og NATO er netop skabt på ruinerne af denne fortid, som var kendetegnet af forskelsbehandling og forsøg på at rangordne "racerne". Med et blodigt resultat. Orbán er i dag Europas argeste modstander af de liberale oplysningsidealer. Hvorfor skal vi tolerere, at han har en stemme i de selvsamme institutioner, han foragter?"
Berlingske, s. 27 (05.08.2022)

Interne anliggender

Rimelighed
I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Frede Vestergaard blandt andet: "Danske gasforbrugere lider under voldsomme prisstigninger. Samtidig har producenter af vindmøllestrøm i mange måneder tjent styrtende med penge. Mange flere end de nogensinde havde regnet med. Begge dele skyldes tre-firedoblingen af prisen på gas, der begyndte sidste efterår som følge af Ruslands begrænsning af eksport af gas til det europæiske marked. [...] En række andre lande har valgt at beskatte windfall profits, som Ukraine-krigen har udløst i energisektoren. De følger dermed en anbefaling fra Det Internationale Energiagentur i Paris. IEA skønnede tidligere i år, at energiproducenterne i EU i år ville få windfall profits på op mod 200 milliarder dollar, ikke bare på vind, men også olie- og gasproduktion. Danmark har ikke for tiden nogen videre produktion af olie og gas. Italien, Spanien, Rumænien, Grækenland, Belgien og Storbritannien er ved at indføre en sådan skat, og EU-Kommissionen arbejder på et fælles design. Der er ikke nogen grund til at have medlidenhed med de store vindkraftproducenter. De fleste har fået store tilskud til at opbygge deres anlæg. Nu er møllerne blevet så effektive, at tilskud ikke længere er nødvendigt. [...] Læg skat på vind, og hjælp gaskunderne."
Weekendavisen, s. 3 (05.08.2022)

Klima

Biolog: Biodiversitetsrådets tavshed truer millioner af trækfugle
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af biolog Søren Wium-Andersen, der blandt andet skriver: "Der er behov for, at det nye biodiversitetsråd kommer på banen for at beskytte de marine fuglebeskyttelsesområder ved at fremlægge en helhedsplan til beskyttelse af de millioner af trækfugle, der hvert år kan ses i de danske farvande. For selvom den vigende bestand af edderfugle nu er blevet fredet i 17 marine fuglebeskyttelsesområder, hvilket fremgår af den nye jagttidsbekendtgørelse, synes det at være et forsøg på at redde jægernes skadelige havjagt fra motorbåde. [...] Den nye jagttidsbekendtgørelse passer hverken ind i FN's verdensmål eller i EU's forslag til biodiversitetsstrategien for 2030. Det er svært at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening eller Dansk Ornitologisk Forening ikke bedre taler naturens sag i VFR. Men netop derfor havde jeg en klar forventning om, at biodiversitetsrådet effektivt og fagligt ville forbedre den nærmest helt fraværende overordnede naturbeskyttelse i de mere end 22.600 kvadratkilometer udlagte, marine og danske EU- fuglebeskyttelsesområder."
Altinget, torsdag (05.08.2022)

Så lidt energi skal vi bruge
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Stouge, direktør, DI Byggeri, som blandt andet skriver: "Selv om det er højsommer, så er det snart vinter. Og vinteren kan blive meget koldere og mørkere, end vi har prøvet før. Rusland spiller med gasmusklen og er ved at lukke for naturgassen til EU. Der er ikke lukket helt endnu. Men meget tyder på, at det trækker i den retning. Alle muligheder for at nedbringe forbruget af naturgas må aktiveres. EU's energiministre enedes den 26. juli om nu og her at reducere gasforbruget med 15 pct. Hver en sten skal vendes, ellers kan det bliver ekstra koldt til vinter, hvor energien må rationeres. EU-landene er i gang med spare på energien, og alle bidrag tæller. [...] Eksempelvis står vores bygninger for 40 pct. af energiforbruget. Vi skal have sænket forbruget, og det kræver massive energieffektiviseringer. Isolering, energieffektive vinduer, moderne termostater, energisparepumper, nye installationer osv. Vi skal sætte guldstandarden for et samfund, der kører længst på literen. Det kræver besparelser, der holder, og det kræver en massiv indsats af alle. Tiden må derfor være kommet til, at vi får lavet en national energispareplan, som sætter en ny standard for, hvor lidt energi et moderne samfund bruger. Så lidt, at vi aldrig igen bliver afhængig af en diktators luner. Så lidt, at vi når mere end i mål med de danske klimamål. Og så lidt, at vi er til evig inspiration for andre lande."
Jyllands-Posten, s. 26 (05.08.2022)

Landbrug

Bondeoprøret
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det er synd for bønderne. Det er det virkelig. I Danmark, i Holland, i Irland, Frankrig og Tyskland, ja, overalt i EU er bønderne hårdt presset. De er presset af den såkaldte strukturudvikling, der fordrer stedse øget produktivitet til stedse faldende omkostninger, hvis man skal klare sig. [...] På EU-plan forsvandt en tredjedel af alle landbrug i perioden 2003-16, og frem til 2040 kan antallet være faldet med hele 62 procent i forhold til 2016-bestanden af bedrifter. Det forudser en analyse lavet for Europa-Parlamentet. [...] Det hollandske oprør er rettet mod regeringens mål om halvering i 2030 af den alvorlige belastning af natur og miljø med kvælstof og ammoniak. Med landbruget som vigtigste kilde har denne forurening stået på i årtier, og den hollandske regering er af både EU-Domstolen og landets højesteret blevet pålagt at handle. Det gør man nu med den konsekvens, at nogle af Hollands mange store svinebrug må lukke, andre må reducere husdyrbestanden eller lægge om til anden landbrugsproduktion. Den animalske produktions omfang er simpelthen ude af trit med, hvad miljøet i Holland kan tåle. [...] Hvis landmændene starter traktorerne og indleder aktioner mod miljø- og klimapolitikken, kunne det være, at bekymrede forbrugere skulle organisere deres eget oprør. Ikke mod landmændene, men for en landbrugs- og fødevarepolitik, der hverken svigter bønderne eller bæredygtigheden."
Information, s. 20 (05.08.2022)

Naturlige ændringer
Med Brexit er Storbritannien ikke længere underlagt stramme EU-regler, og nu vil landet sætte genteknologien fri, skriver Weekendavisen. Den britiske miljøminister, George Eustice varslede for nylig, at en ny bølge af CRISPR-optimerede fødevarer kan være på vej. "Uden for EU kan vi frit følge videnskaben," sagde Eustice og fortsatte: "Disse præcisionsteknologier gør det muligt for os at fremskynde avlen af planter med en naturlig modstandsevne imod sygdomme, og som bedre kan udnytte jordens næringsstoffer, så vi kan få større udbytte og bruge færre sprøjtegifte og gødningsmidler." Han mener, at dette kan være med til at løse globale fødevareproblemer, forårsaget af at mellem 20 og 40 procent af alle afgrøder går til grunde på grund af sygdomme og skadedyr. Liz O'Neill, der er direktør for paraplyorganisationen GM Freeze, mener, at regeringen affejer forbrugernes bekymringer og påtvinger dem produkter, som de ikke ønsker og hun frygter også, at det vil føre til mindre samhandel med EU og mere med USA. "George Eustice har fortalt amerikanerne, at loven vil være vedtaget inden årets udgang, og så vil vi pludselig have regler, der minder mere om USAs. Det betyder, at amerikanske produkter produceret til lavere standarder, end vi er vant til, vil oversvømme det britiske marked, og der er ingenting, forbrugerne kan gøre ved det, fordi der ikke er nogen mærkning," siger hun. Selvstyreparlamenterne i Skotland og Wales har meddelt, at de ikke agter at ændre deres lovgivning, men det kan skabe visse problemer, at de øvrige britiske nationer og EU ikke har samme regler på det genteknologiske område. "Skotland er primært bekymret over, om det truer deres samhandel med Europa," forklarer professor i plantevidenskab, Cathie Martin, men påpeger samtidig, at EU også er begyndt at overveje ændringer af unionens stramme regler på området.
Weekendavisen, s. 8-9 (05.08.2022)

Retlige anliggender

Fødevarestyrelsen har politianmeldt fiskeauktion for at stille kasser på gulvet
Fødevarestyrelsen har to gange kritiseret hygiejnen hos en fiskeauktion i Thyborøn, fordi kasser med fisk kommer i berøring med gulvet og nu er det endt i en politianmeldelse, skriver Jyllands-Posten. Michael Lodahl, direktør i Danske Fiskeauktioner, der driver auktioner i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande, har forsøgt at rejse sagen i EU gennem europaparlamentarikeren Søren Gade (V), der nu vil se på sagen. Michael Lodahl er nemlig dybt uenig i kritikken fra styrelsen, da han ikke mener, at praksissen i Thyborøn adskiller sig fra de øvrige fiskeauktioner i Danmark eller EU og derfor vil det være konkurrenceforvridende, hvis de andre fiskeauktioner i EU ikke er underlagt de samme regler.
Jyllands-Posten, s. 8 (05.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Bulgarerne har varme følelser over for russerne og vil aldrig vende sig mod dem"
Bulgarien har støttet de økonomiske sanktioner mod Rusland og hjælper med at reparere militært udstyr for Ukraine, men rigtig mange bulgarere giver USA skylden for krigen og synes, at landet har taget en forkert kurs. Radan Kanev, medlem af EU-parlamentet fra en af Bulgariens proeuropæiske partier, fortæller, at over 40 procent af bulgarerne vil acceptere et argument om, at USA pressede ukrainerne ud i krigen. Grigor Grigorov, en 56-årig lokal vinbonde og forretningsmand, mener, at de yngre generationer føler sig mere knyttet til Vesten. "Mange i det offentlige system er sønner og døtre af personer i gode stillinger i kommunisttiden. Det betyder, at de er uddannet i Sovjetunionen, og det bidrager til at fastholde Bulgarien i Ruslands favn. Men det kommer med tiden til at ændre sig. Der kommer nye generationer, der er uddannet i Vesten, så det er uundgåeligt," spår Grigor Grigorov og fortsætter: "Bulgarien har to udfordringer: Rusland og korruption. Og du kan ikke bekæmpe begge dele samtidig. For at få et flertal i parlamentet må du alliere dig med partier, der er en del af det ene eller det andet. Men med så meget godt og ondt er man nødt til at vælge side."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (05.08.2022)

Udenrigspolitik

Den russiske forbandelse
Lederen i højrepartiet Lega, Matteo Salvini, nægter, at den italienske premierminister Mario Draghis fald var bestilt af Rusland hos Lega, men tvivlen er svær at udrydde, skriver Weekendavisen. Matteo Salvinis Lega har i årevis plejet nære og hengivne forbindelser med den russiske præsident Vladimir Putin, hvilket er en veneration, der i øvrigt deles med Silvio Berlusconi, lederen af det sidste og mindre parti på højrefløjen. Dagbladet La Stampa har berettet om kontakter mellem den russiske ambassade i Italien og Lega, hvor en ansat på den russiske ambassade i Rom i slutningen af maj ifølge en efterretningskilde spurgte en af partiets udenrigspolitiske rådgivere, om Lega kunne forestille sig at trække sine ministre ud af Draghi-regeringen. Det blev der så vidt vides ikke svaret på, men hverken den politiske leder af den italienske efterretningstjeneste, viceminister Franco Gabrielli eller den russiske ambassade nægter, at korrespondancen rent faktisk har fundet sted.
Weekendavisen, s. 11 (05.08.2022)

Zelenskyjs sorte liste er en trusseI mod den frie samtale
Berlingske bringer en kommentar af Lasse Marker, CEO, Why Consulting, som blandt andet skriver: "Center for Modvirkning af Desinformation under Ukraines Nationale Sikkerhedsråd har netop sortlistet 72 personer, herunder fire personer med tilknytning til Danmark, som beskyldes for at viderebringe "prorussiske fortællinger". [...] Den samme moralske udskamning synes nu at overgå Li Xing, der blev kåret som årets underviser på det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i 2020. [...] Li Xing, der bakkes op af rektor på Aalborg Universitet, forklarer dog selv, at han ikke er prorussisk, ligesom han understreger, at han er imod Ruslands krig mod Ukraine. Hans brøde er, at han har fremlagt faglige betragtninger om eventuelle negative effekter ved sanktionerne mod Rusland. Ukraine møder dog ikke Li Xings akademiske betragtninger med faglige modargumenter. I stedet vælger Ukraine at udskamme den danske professor, der nu figurerer på en tvivlsom liste, der møder stor international opmærksomhed. [...] I kampen for frihed forbryder Zelenskyj sig selv imod grundlæggende demokratiske idealer om den frie samtale og den frie forskning. Havde det været ethvert andet land, der sortlistede danske forskere, ville der således have lydt et ramaskrig fra magthavere, meningsdannere og menigmand. Selv i krigstid kan et land, der bejler til EU og NATO, ikke tillade sig at glemme grundlæggende demokratiske frihedsidealer, og Zelenskyjs sorte liste bør derfor mødes med fordømmelse."
Berlingske, s. 2 (05.08.2022)