EU i dagens aviser fredag den 6. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: EU stadig splittet i forhold til skærpede corona-regler
Flere aviser skriver i dag om skærpede coronaregler i Europa, efter at Kina har skrottet deres strenge coronapolitik. I Berlingske kan man læse, at en EU-ekspertgruppe onsdag anbefalede medlemslandene til at kræve coronatest fra flypassagerer, der ankommer fra Kina. Andre opfordringer går på obligatorisk brug af mundbind og coronastikprøver af passagerer fra Kina i europæiske lufthavne. Dermed kan alle EU-lande nu igen indføre testkrav med EU i ryggen og skal ikke være bange for at stå alene mod Kinas vrede. Dog er det kun halvdelen af videnskaben, der mener, at det vil hjælpe med strengere krav for indrejse. Sundhedsfaglige eksperter er uenige om, hvorvidt det giver mening at indføre krav om test før afrejsen fra Kina. Til en begyndelse, fordi de varianter, de slås med i Kina, allerede findes i EU-landene. Desuden er en stor del af befolkningen her på kontinentet vaccineret flere gange. Dertil kommer den mere politiske del. Hvor nogle lande kun har egne befolkningers sundhed som parameter, vil mindre lande som Danmark under ingen omstændigheder gå enegang af frygt for at blive ramt af den kinesiske handelshammer. I Beijing mener regeringen, at potentielle krav om testpligt er "uacceptabelt". Regeringen påstår samtidig, at såfremt de europæiske lande kræver test, så er det forsøg på at bruge covid-19 politisk. At nøjagtigt det samme og mere til kan siges om den kinesiske coronapolitik, spiller ingen rolle i landet, der selv har indført testkrav for indrejsende. Det hører med til billedet, at også Kinas præsident, Xi Jinping, har en del på spil. Under protesterne mod coronanedlukningerne blev han kritiseret usædvanligt voldsomt, og kommentatorer har spekuleret i, om den nye coronastrategi er et udtryk for, at han er i problemer, fordi han har sat en stor andel af sin prestige ind på netop coronapolitikken. I givet fald kan han i hvert fald blive enig med sine kolleger i Europa: Trods vacciner, coronapas og mestendels lydige borgere, er coronavirus fortsat en nød, der knækker flere politikere, end omvendt. Mens coronasmitten breder sig hastigt i Kina, tillader regeringen i Beijing borgere frit at rejse ud i verden. Det har sat gang i panikken i Europa.

Berlingske og Børsen skriver desuden, at selvom vi i EU bekymrer os om indrejsende fra Kina, så burde vi måske bekymre os mere om indrejsende fra USA. I USA er der nemlig opstået en ny coronavariant - XBB.1.5 - som lige nu er i kraftig vækst i Nordamerika. Den er opsigtsvækkende, fordi den i højere grad, end nogen tidligere variant, kan slippe forbi de antistoffer, vi har opbygget fra vacciner og tidligere coronasmitte. "Hvis der skal være konsekvens i politikken, bør vi holde mindst lige så meget øje med USA, der har en farlig variant, som med Kina, hvor en farlig variant måske kan udvikle sig," siger professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen. Alligevel synes den overordnede europæiske bekymring i disse dage i højere grad at rette sig mod Kina end mod USA. Onsdag sendte EU’s krisehåndteringsorgan, IPCR, således en anbefaling ud til alle 27 medlemslande. Af den fremgår det, at man kraftigt råder medlemslandene til at kræve negative coronatest af indrejsende kinesere. Allan Randrup Thomsen og Christian Wejse, professor i global sundhed på Aarhus Universitet, mener dog ikke, at man behøver at gå så vidt. "Jeg kan ikke se, at det i en dansk kontekst, hvor vi har ret udbredt smitte, kan få nogen som helst betydning, om nogle få kinesiske indrejsende bliver testet," siger Wejse til Berlingske. Randrup Thomsen er enig, men mener, at det vil være fornuftigt med stikprøvekontroller. "Det vil være en god idé at foretage disse test for at finde ud af, hvad de har af varianter. For vi kan ikke 100 procent stole på, at kineserne leverer den information hurtigt og effektivt til os," siger han.

Information skriver i dag, at kombinationen af corona, influenza og luftvejssygdommen RS-virus skaber travlhed på de i forvejen pressede hospitaler i Danmark. En 'tripledemic' er sygdomsbølgen, der også raser i resten af Europa, blevet kaldt. Der er registreret flere dødsfald end forventet, men det er svært at sige, om det primært er RS-virus, corona eller influenza, der er skyld i overdødeligheden. Coronasmitten ser dog ud til at være aftagende, men testmønstret har været ændret mellem jul og nytår, hvor SSI's seneste tal er fra, så det er svært at konkludere endeligt på endnu. Lars Østergaard, professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener dog ikke, at situationen er kritisk og bekymrer sig ikke om det massive smitteudbrud i Kina. "Det hele er undervarianter af omikron, som er relativt følsomme over for både immunitet, vacciner og medicinsk behandling. Og risikoen for helt nye typer af varianter er ikke noget, der forstyrrer min nattesøvn. Indtil videre har de tenderet mod at blive mere smitsomme og mindre farlige," siger han.

I Kristeligt Dagblad kan man læse mere om EU's advarsler om indrejsende fra Kina. Det europæiske Center for Sygdomskontrol, ECDC, har tidligere erklæret, at en øget smittespredning i Kina næppe vil få betydelige konsekvenser i Europa. Forklaringen er, at vaccinedækningen er stor. Samtidig er de vacciner, som benyttes i EU, effektive mod de virusvarianter, som cirkulerer i Kina, og som overvejende er de samme som dem i Europa. Men frygten er, at en ny og voldsom epidemi i Kina med stor smittespredning skal betyde nye mutationer af de eksisterende varianter eller helt nye varianter. Derfor kom EU's krisehåndteringsorgan, IPCR, onsdag med ”en kraftig opfordring” til EU-landene om at kræve en negativ coronatest for rejsende fra Kina. Anbefalingen kommer, efter at EU's sundhedsministre tirsdag blev enige om en koordineret indsats.

I Jyllands-Postens Indblik af korrespondenter Jan Lund og Jeppe Reedtz Husted, kan man i dag blandt andet læse: "Kina protesterer mod et 'uvidenskabeligt grundlag' for indrejserestriktioner og truer med modforholdsregler. Danmark vurderer fortsat situationen, men et stigende antal lande kræver nu test før eller efter indrejse fra Kina i et forsøg på at kontrollere landets voldsomme coronasmitte. [...] Marokko har som det første land indført totalt indrejseforbud for alle rejsende fra Kina, uanset deres nationalitet. Beslutningen trumfer restriktioner fra en række vestlige lande, der har vedtaget eller står parate til at gennemføre restriktioner i forskellige varianter - overvejende test i forbindelse med afrejse eller indrejse. [...] I Europa har Frankrig, Italien, Spanien, Sverige og Storbritannien alle indført egne restriktioner, og onsdag samledes EU's 27 medlemslande til et hasteindkaldt møde i den særlige kriseenhed IPCR med ét punkt på dagsordenen: Indrejserestriktioner målrettet Kina. [...] Kineserne har dog selv nedgraderet den nuværende coronabølge fra en pandemi til en infektionssygdom. De erkender, at smitten spredes og har ramt landet hårdt, men peger samtidig på, at systemerne er på plads til at tage sig af de ramte, som har behov for hjælp. Ja, der er covid i Kina, men ikke mere end i resten af verden, hvor man har lært at leve med den samme milde form, som har ramt kineserne, lyder rationalet. [...] Endnu har hverken WHO, EU eller USA set tegn på nye virusvarianter fra Kina, og i stort set alle lande har rejserestriktionerne udløst heftige debatter. I Storbritannien sætter flere ministre, inklusive transportminister Mark Harper, eksempelvis spørgsmålstegn ved planen om obligatoriske test før afrejsen og sporadiske test ved ankomsten. Harper siger, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at det stopper spredningen. I en nylig vurdering konkluderer Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme da også, at de mange smittede i Kina 'ikke forventes' at påvirke situationen i Europa."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Åh, nej. Nu igen. Sådan kan man let gå og få det, nu hvor corona atter fylder i nyhedsbilledet. Kina er midt i en gigantisk smittebølge, efter at regimet abrupt fjernede stort set alle restriktioner. Der er nye, mere smitsomme undervarianter og advarsler om, at mange ældre på de danske plejehjem risikerer at dø, hvis ikke der gøres mere for at forhindre smitte. Følelsen af deja-vu er forståelig - men lykkeligvis forkert. [...] Vacciner og bred samfundsimmunitet har ændret alt. Men det betyder desværre bare ikke, at vi er tilbage til normalen. Corona er kommet for at blive som en af mange virusser, der plager menneskeheden. [...] Under coronakrisen lød det jo, at ethvert dødsfald var en tragedie. Men ja, det skal det. Statsministerens uheldige formulering under krisen skabte en forkert diskurs. Influenza og andre virusser har til alle tider kostet menneskeliv, selv om det selvsagt altid gælder om at redde så mange liv som muligt. [...] Det er fornuftigt, når EU opfordrer til coronatest af rejsende fra Kina, og det er noget, som Danmark også bør indføre. Smitten i Kina er så enorm for tiden, at det er vigtigt at følge med i udviklingen og se, om der opstår nye, truende varianter. Det giver også god mening at opfordre til brug af mundbind, hvis man skal besøge sårbare ældre."
Kilder: Berlingske, s. 10, 11; Information, s. 1, 4, 5; Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 1; Børsen, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Elmarkedets stenrige mellemhandlere står til at slippe for indgreb mod tårnhøje profitter
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at EU-landene har besluttet at opkræve ekstraordinær høj indtjening fra energiselskaber, der har tjent stort på energikrisen. Det ser dog alligevel ud til, at danske mellemhandlere kan beholde deres ekstraordinære indtjening. Der er nemlig lagt op til, at de slipper udenom, når politikerne går i gang med at opkræve ekstraordinære overskud i elsektoren. Det fremgår ifølge en række forskellige eksperter af det foreløbige udspil til det danske prisloft på elektricitet. Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse mener, at det er dybt problematisk, at mellemhandlerne kan beholde deres ekstraordinære høje indtjening. "Hvis ikke man tager mellemhandlerne med, får staten sandsynligvis ingen eller i hvert fald meget færre penge i kassen, end man havde sat næsen op efter. Man er ganske enkelt nødt til at have mellemhandlerne med, hvis ordningen skal virke," siger han. Hans Henrik Lindboe forholder sig ikke til, om det er rimeligt, at mellemmændene bliver forgyldt. For ham handler det om, at man udvander EU's store indgreb, hvis ikke man har mellemhandlerne med. Allerede i efteråret vedtog EU's medlemslande en forordning om at opkræve de overnormale profitter ved at indføre et prisloft på el. EU-forordningen skulle implementeres i medlemslandene pr. 1. december 2022, men på grund af den langstrakte regeringsdannelse har den danske SVM-regering endnu ikke taget stilling til, hvordan forordningen konkret skal implementeres i dansk lov. Hverken Energistyrelsen, klimaminister Lars Aagaard (M) eller skatteminister Jeppe Bruus (S) har ønsket at kommentere, hvorfor mellemhandlerne ikke er med.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Anders Fogh i Taiwan: "Vi må ikke begå samme fejltagelse, som vi gjorde med Rusland og Ukraine"
Altinget bringer torsdag en artikel, som fortæller om Anders Fogh Rasmussens nylige besøg i Taiwan. Rasmussen mener, at den vestlige verden i sin tilgang til Taiwan bør lære af krigen i Ukraine. "Jeg er her for at vise støtte til Taiwan, som i øjeblikket er udsat for øget pres fra Kina. Både militært og økonomisk. Jeg gør det netop nu, fordi det er vigtigt, at vi i forhold til Kina og Taiwan ikke begår samme fejltagelse, som vi gjorde med Rusland og Ukraine. Vi reagerede alt for svagt, alt for tøvende og alt for sent i forhold til Rusland, da de angreb Ukraine tilbage i 2014. Det gav Putin det forkerte indtryk: at han bare uden omkostninger kunne fortsætte sit eventyr i Ukraine," siger han til Altinget. Med den vigtige læring om Rusland og Ukraine i baghovedet er det afgørende, at der nu sendes et "meget klart signal" til Kina, lyder det fra den tidligere statsminister. "Hvis Kina skulle finde på at angribe Taiwan, så vil den vestlige verden stå sammen og støtte Taiwan. Vi vil støtte militært, ligesom vi hjælper Ukraine, og vi vil iværksætte så dybe og vidtrækkende økonomiske sanktioner mod Kina, at Kina i praksis vil blive afskåret fra det globale økonomiske system. Ved at vise Kina, at omkostningerne er så høje, tror jeg, at vi kan afskrække Kina fra at angribe Taiwan," siger han. De øgede spændinger mellem Taiwan og Kina bør få EU til at justere en smule på sin tilgang til de to lande, argumenterer Fogh Rasmussen desuden. Generelt kunne EU godt have en endnu mere positiv holdning over for Taiwan og en endnu mere kritisk holdning over for Kina, lyder det fra den tidligere statsminister - som dog mener, at det går i den rigtige retning. "I Europa-Parlamentet har der været en meget stærk opbakning til Taiwan og en meget kritisk holdning til Kina, som blandt andet har betydet, at forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale mellem Kina og EU er lagt til side i en mølpose i øjeblikket. EU kunne så til gengæld speede op i forhandlingerne med Taiwan om en bilateral investeringsaftale," siger han.
Kilde: Altinget, torsdag

Udvidelse: Kroatien går all in
I Weekendavisen kan man læse, at Kroatien er blevet medlem af Schengen-samarbejdet ved årsskiftet. Schengen-samarbejdet er EU’s fælles zone med fri bevægelighed over grænserne og af EU’s møntunion. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, hyldede præstationerne, da hun søndag markerede ophøret af grænsekontrollen ved den kroatisk-slovenske grænseby Bregana sammen med premierministrene for de to lande.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Retlige anliggender: Meta får bøde på 3 mia. for ulovlig datahøst
I Politiken kan man læse, at Meta, som blandt andet driver Facebook, har fået en bøde på næsten 3 milliarder kroner for ulovligt at have brugt brugernes data til at målrette annoncer uden først at spørge brugerne om tilladelse. Meta er er skuffet over afgørelsen og planlægger at anke både afgørelsens indhold og bødens størrelse, fremgår det af en kommentar på Metas hjemmeside. Hvad afgørelsen konkret indebærer for brugerne af Facebook og Instagram, og for Metas forretningsmodel, er uklart. Det irske datatilsyn, der formelt set har truffet afgørelsen, har nemlig valgt kun at udlevere den til Meta. Det irske datatilsyn lagde an til at godkende Metas praksis, men de øvrige datatilsyn var uenige, så sagen blev afgjort af det fælles databeskyttelsesråd, hvor Irland og Meta blev nedstemt. Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og parlamentets chefforhandler på EU-loven om digitale tjenester, er rystet over, at det irske datatilsyn holder afgørelsen hemmelig. Hun vil nu rejse sagen i Europa-Parlamentet og bede de ansvarlige kommissærer, herunder Margrethe Vestager, om en forklaring - og et bud på, hvordan der kan strammes op. "Jeg er rystet. Det er helt og aldeles komplet uacceptabelt. Den, der klager, har naturligvis lige så meget ret til at se afgørelsen som den virksomhed, der bliver klaget over," siger hun til Politiken.
Kilde: Politiken, s. 13

Udenrigspolitik: Regnskabets time nærmer sig for dansk erhvervsliv i Rusland
Chefredaktør på Jyllands-Posten, Steen Rosenbak, skriver i en kommentar i dag blandt andet: "Mens bomberne på 11. måned brager i Ukraine, er der blevet ganske stille om en række danske virksomheders stort anlagte exit fra Putins Rusland. Udmeldinger af den karakter skal selvfølgelig følges op, så lad os indlede det nye år med en kort status: Vi ved, at danske virksomheder sidste år afskrev værdier af produktionsapparat, distribution og salgsnet i Rusland for over 20 mia. kr. Og vi ved, at det amerikanske eliteuniversitet Yale har registreret, at flere end 1.000 store, internationale virksomheder har forladt Rusland siden invasionen af Ukraine den 24. februar 2022. I tirsdags sluttede Grundfos sig til den gruppe med en kortfattet meddelelse om, at pumpekoncernen nu endegyldigt er ude af både Rusland og Belarus. En lignende øvelse gennemførte Danfoss og Arla i sommer. Carlsberg forventer at have afhændet sin gigantiske, russiske operation i sidste halvdel af 2023. Og A.P. Møller-Mærsk er for alle praktiske formål ude. [...] I øjeblikket efterforsker Bagmandspolitiet mindst et dusin virksomheder for potentielt strafbare brud på sanktionerne. Først kort før jul leverede EU-Kommissionen en udvej, der frem til september i år gør det muligt at indhente dispensation hos de nationale myndigheder til at sælge de fleste typer af aktiviteter ved en exit fra Rusland. [...] Skoimperiet Ecco markedsfører sig på livet løs i Rusland. Efter for tre år siden at have overtaget kontrollen med en forholdsvis sløjt kørende russisk forretning fra de lokale eneforhandlere, har koncernen gennemført en økonomisk kolbøtte og mangedoblet indtjeningen. Ecco har altså haft mere end de fleste at miste på at forlade Rusland. [...] Stenuldskoncernen Rockwool har fastholdt produktion på alle sine russiske fabrikker med den begrundelse, at man ikke ønsker at forære russerne det kostbare produktionsapparat. [...] Rockwool har erklæret, at anvendelsen af produkterne på de kanter er uden for koncernens egen kontrol. Men afsløringer af den type er ikke uden risiko i en tid, hvor der bl.a. i Frankrig er flere forsøg i gang på at gøre virksomheder juridisk medansvarlige for russiske krigsforbrydelser i Ukraine."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Finansielle anliggender: Nyt EU-direktiv berører flere hundrede danske virksomheder
Jyllands-Posten skriver, at et nyt EU-direktiv betyder, at der kommer mere omfattende indberetningsregler på skatteområdet for en række virksomheder. Virksomheder, der formidler udlejning og salg via digitale platforme, skal som følge af et nyt EU-direktiv (DAC7) have registreret sig hos Skattestyrelsen inden mandag den 9. januar. Der kan dog være flere virksomheder, som skal underlægges de nye og mere omfattende indberetningsregler, som Skattestyrelsen ikke kender til, og som virksomhederne selv ikke ved, at de er omfattet under. "Vi kan godt tage virksomhedsregistret og starte fra en ende af, men det vil tage år og dag at komme igennem. Derfor sender vi breve ud til virksomheder, vi umiddelbart vurderer, kan være omfattet," siger underdirektør i Skattestyrelsen. Michael Medom Hansen. EU's nye direktiv er led i en samlet indsats for at modvirke skatteundgåelse og -unddragelse. Herhjemme indgik et politisk flertal i 2018 en aftale om dele- og platformsøkonomi for at sikre bedre vilkår for bl.a. korrekt skattebetaling. Derfor har man allerede ”skattemæssigt godt fat” i en del af den danske deleøkonomi såsom feriehusbranchen, bil- og bådudlejning, fortæller Michael Medom Hansen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Pres på ny regering for national strategi for energibesparelser
Information skriver, at Enhedslisten presser den nye regering med et beslutningsforslag om "en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030." En sådan strategi findes nemlig ikke endnu, men er blevet efterlyst af blandt andet erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Synergi og af grønne organisationer som tænketanken Concito. SVM-regeringens nye klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), siger, at regeringen vil holde fokus på energieffektivisering, men svarer ikke på, om det vil blive i form af en egentlig strategi til forhandling og vedtagelse i Folketinget. I Storbritannien har man taget udgangspunkt i et nyt officielt regeringsmål om at reducere energiforbruget i bygninger og industri med 15 procent i 2030, målt i forhold til 2021. Man vil blandt andet give høj prioritet til at løfte alle boliger med energimærke D eller dårligere til niveau C, man vil have straks-mobilisering af yderligere seks milliarder pund - 50 milliarder kroner - til energieffektivisering, man vil bruge provenu fra den britiske ekstraskat på energiselskabernes overnormale profitter til energieffektivisering, og man vil have ændret betingelserne for boliglån, så det bliver fordelagtigt at investere i isolering og andre energibesparende tiltag. I Danmark appellerede Dansk Industri, Concito, og Synergi allerede før valget om en dansk strategi for energieffektivisering og -besparelser. Concito og Synergi taler for eksempel for bindende nationale mål for energieffektivitet, som mindst flugter med de EU-mål, Danmark støtter i de aktuelle forhandlinger på EU-plan, herunder et overordnet mål om 40 procents energieffektivisering i 2030. "Vores virksomheder er i verdensklasse, og de leverer løsninger til hele verden. Vi skal naturligvis holde fokus på området, og vi er også tydelige i regeringsgrundlaget på at fastholde et stærkt fokus på energieffektivisering af hjem, virksomheder og offentlige bygninger. Og det er selvfølgeligt centralt, at vi ikke skruer op for forbruget, når vi er op den anden side af krisen. Danmark og regeringen går foran og vil arbejde på at hæve de fælles ambitioner for høje europæiske mål for energieffektivitet i hele EU," udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Information.
Kilde: Information, s. 9

Institutionelle anliggender: Skandalen ruller
Dagens Ekstra Bladet skriver, at en fagforeningsboss også har modtaget et større beløb i kontanter i den historiske korruptionsskandale, som EU-Parlamentet er blevet ramt af. Italieneren Luca Visentini er blevet suspenderet som generalsekretær i ITUC, the International Trade Union Confederation. Det er sket efter, at rumaflytning og videoovervågning har afsløret, at han i efteråret modtog 350.000 kroner i kontanter fra en af Qatargates absolutte hovedpersoner. Således kaldte ITUC tidligere Qatar for en slavenation, hvor migrantarbejderne lever under apartheidlignende forhold. I rapporter anslog ITUC, at op mod 7000 migrantarbejdere ville dø inden den første kamp ved VM. ITUC var hård i filten. Men det seneste års tid blev tonen ændret. ITUC brugte det meste af 2022 på at rose fremskridtene i Qatar. Nu var dødstallene også stærkt overdrevne. Den greb myndighederne i Qatar, og i juni sidste år offentliggjorde arbejdsministeriet i Doha en video, hvor ITUC's daværende generalsekretær Sharon Burrow roste reformerne og sagde, at migrantarbejderne kan opnå retfærdighed i Qatar. Manden, der udbetalte pengene til Luca Visentini, er det tidligere EU-parlamentsmedlem, Pier Antonio Panzeri, som nu sidder bag tremmer i Bruxelles.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 1

Klima: Nu opfører vejret i Europa sig tosset igen med varme og ingen sne
Berlingske skriver, at de rekordhøje temperaturer målt i Europa i det nye år, har udløst nye krav og opfordringer til, at der sættes mere fart på at bekæmpe klimaforandringer. I de seneste dage er der mange steder rundt om i Europa sat varmerekorder. I det sydvestlige Frankrig blev der natten mellem den 30. og 31. december målt lige knap 25 graders varme. Der er aldrig før målt så høj en temperatur i landet på det tidspunkt af året. Men varmen spiller ind i en tendens, der har været der i en længere periode med varmere vejr på grund af menneskets udledning af CO2. "Vintrene bliver varmere i Europa som et resultat af, at de globale temperaturer stiger," siger Freja Vamborg, klimaforsker ved EU's klimaorganisation Copernicus. De usædvanligt milde temperaturer har givet de europæiske regeringer en midlertidig lettelse, når det gælder problemerne med at skaffe gasforsyninger til forbrugere og industri. Priserne på gas er eksploderet, efter at den russiske forsyning af gas er lukket på grund af krigen i Ukraine. Tænketanken Eurointelligence maner i øvrigt til forsigtighed i Europa og advarer om risikoen for at blive lullet i søvn af de i øjeblikket billigere energipriser. "De kan give regeringer et økonomisk pusterum i den første del af i år. Men at løse Europas energiproblem kræver fælles handling over adskillige år," siger tænketanken.
Kilde: Berlingske, s. 21

Udenrigspolitik: EU blev ikke "den babylonske skøge", som kritikerne forudså
Berlingske bringer et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han skriver blandt andet: "Danmark har været medlem af EF i 50 år, og samarbejdet har udviklet sig, så EU i dag er fredeligt og velstående. Men på ét punkt er det gået den gale vej. [...] EU blev ikke en føderation, men fædrelandenes Europa, der arbejder sammen om stadigt mere uden at ophæve vores mangfoldighed, som just er Europas rigdom. Alt skal ikke være ens, og én skal ikke bestemme alt. Men indtil Rusland 24. februar 2022 overfaldt Ukraine, var dette samarbejde faktisk ved at gå op i limningen. Fhv. præsident Valéry Giscard d'Estaing og fhv. forbundskansler Helmut Schmidt var ved at få ret i, at EU efter udvidelsen i 2002 var blevet for stort og derfor uarbejdsdygtigt. [...] Drømmen om et forenet Europa opstår især, når Europas lande er truet på livet. Efter at osmannerne i 1453 havde indtaget Konstantinopel, foreslog kong Georg Podiebrad af Bøhmen i 1464 oprettelsen af et europæisk fællesskab med en fyrsteforsamling svarende til vore dages Det Europæiske Råd, en voldgiftsdomstol svarende til EU-Domstolen, et fælles parlament svarende til Europa-Parlamentet samt militært og økonomisk samarbejde. [...] Derfor har udviklingen siden 24. februar 2022 demonstreret både nødvendigheden af EU og af den transatlantiske alliance med USA, som Orwell også fandt altafgørende i kampen mod USSR. Desuden må EU knytte Afrika tættere til sig politisk og økonomisk for at forhindre, at det bliver domineret af Kina og Rusland og sender millioner af illegale flygtninge til Europa, der hverken socialt eller økonomisk kan kapere en sådan 'folkevandring'. I 2003 udsendte Udenrigsministeriet festskriftet 'Danmark 30 år i EU'. Første kapitel var skrevet af den fhv. tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher, som optimistisk fastslog: 'Aldrig tidligere i vores fælles historie har chancerne været større for at realisere et fredeligt og velstående Europa samt en stabil og kooperativ verdensorden.' [...] For at EU kan fremme denne, må EU spille en større global rolle, hvilket forudsætter udviklingen af et mere forpligtende udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde. Uden at skulle ændre traktaten kan det gøres ved, at medlemslandene lover hinanden ikke at bruge deres vetoret til at forhindre EU i at tage initiativer, som et kvalificeret flertal går ind for, og som det nedstemte land til gengæld kan stå udenfor."
Kilde: Berlingske, s. 27

Grundlæggende rettigheder: Skatteydere i klemme
I Berlingske kan man læse, at skatteydere i Danmark med ikke-inddrivelsesparat gæld til det offentlige befinder sig i en renteklemme, som de ikke har nogen chance for at undgå. Der er de seneste år løbet renter på skyldnernes gæld, selvom de har indbetalt det skyldige beløb. Det skyldes, at Gældsstyrelsen står midt i en årelang opgave med at rydde op i millioner af gældsposter. Susi Hjorth Bærentzen er skatteekspert og forsker. Hun mener, at de danske skatteregler kan være i strid med menneskerettighederne, og at man derfor bør få prøvet ordningen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvor dyrt det kan blive med morarenter viser den aktuelle sag, der lige nu verserer ved Højesteret, og som Susi Hjorth Bærentzen også nævner i sin forskningsartikel: Det amerikanske IT-selskab NetApp er i clinch med Skat om en potentielt skyldig skat på 185 millioner kroner. I Landsskatteretten vandt NetApp og fik skattebeløbet tilbage, hvilket altså udløser tilskrivning af morarenter. Men Skatteministeriet ankede sagen til landsretten. Her løb NetApp imidlertid igen af med den største sejr, og Skatteministeriet valgte igen at anke. Spørgsmålet om, hvorvidt skattereglerne på dette på punkt er i strid med menneskerettighederne, har så vidt vides aldrig været prøvet ved en dansk domstol. Men Højesteret får nu mulighed for at forholde sig til det, da Net-Apps advokat, Plesner, har bragt det på bane forud for Højesterets behandling af sagen. I sit processkrift skriver Plesner-advokaterne, at morarenterne i sagen er i strid med såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 som EU-chartret om adgangen til en retfærdig rettergang. Skatteministeriets advokat, Kammeradvokaten, giver dog ikke meget for Plesners argumentation. I sit processkrift skriver advokaterne fra Kammeradvokaten, at "det ikke er en menneskeret at kunne deponere et omtvistet beløb" for at undgå tilskrivning af morarenter. EU-chartret om grundlæggende rettigheder er slet og ret "uanvendelig i den foreliggende sag," skriver Kammeradvokaten.
Kilde: Berlingske, s. 5

Finansielle anliggender: Et hårdt år venter for den europæiske industri
Børsen bringer en kronik af Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Udfordringerne står nærmest i kø for den europæiske industri i det kommende år, og særligt tre udfordringer presser sig på: Energikrisen, et europæisk modsvar til Bidens gigantiske grønne hjælpepakke (IRA) samt den generelle økonomiske situation. [...] Selvom en hidtidig varm vinter blandt andet har resulteret i et lavt gasforbrug og derfor lavere gaspriser, er det endnu alt for tidligt at erklære energikrisen for overstået. Vinteren er ikke forbi, og vejret kan hurtigt vende. Det er derfor ikke utænkeligt, at EU igen vil se højere gaspriser. Dertil er gaspriserne ganske vist lave set over det sidste år, men vi er altså ikke tilbage på de historiske niveauer. Før EU igen kommer til at se lave energipriser, er EU nødt til at investere nok i energieffektivitet og vedvarende energi til, at EU har gjort sig uafhængig af russiske energikilder og nedbragt det generelle gasforbrug. Det sker desværre ikke over natten, og ser vi på EU's uafhængighedsplan, RepowerEU, kommer det til at koste over 200 mia. euro i grønne merinvesteringer frem mod 2027, før EU kommer i mål. [...] IRA åbner for massiv statsstøtte og indeholder endnu vigtigere krav om lokalt produceret indhold. Det står i modsætning til EU's tilgang, hvor man beskatter CO2-udledninger. Finder EU ikke et passende modsvar til IRA, risikerer EU at se dele af industrien flytte over Atlanten - koblet med en risiko for at hele værdikæden følger med. Umiddelbart burde det ikke være svært, men der er langt fra enighed blandt EU-landene om, hvad et passende modsvar bør være. [...] Andre lande som Frankrig har advokeret for en ny fælles fond, hvor EU-landene i fællesskab låner til at investere i den grønne omstilling. Men kan EU allerede 2 år efter det, der skulle have været en engangsforestilling gentage en fælles gældsudstedelse? Tyskland har i hvert fald sagt klart nej til den model indtil videre. [...] Den stadig tårnhøje inflation tvinger Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renterne, og eurozonen står lige nu i en situation, hvor der er en overhængende risiko for, at ECB ender med at hæve renterne for meget. ECB forsøger nemlig at få inflationen under kontrol gennem højere renter, men det store spørgsmål er, hvor meget det er realistisk at få inflationen ned, når denne overvejende skyldes høje energipriser og problemer med forsyningskæder. [...] Det er en grim cocktail af udsigter, de europæiske virksomheder ser ind i, og potentielt en lang periode med forandrede vilkår for mange virksomheder. Den slags får naturligt virksomhederne til at overveje fremtiden. Derfor er det heller ikke så underligt, at hver femte tyske virksomhed, i en rundspørge blandt 600 tyske virksomheder, svarede, at de overvejede eller havde udflytningsplaner. Det betyder dog også, at der er behov for hurtig handling herhjemme såvel som i resten af EU-landene. Problemet er bare, hvordan man løser så mange kriser på en gang."
Kilde: Børsen, s. 38-39