EU i dagens aviser fredag den 7. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: Copernicus: Januar 2025 slog varmerekord
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP rapporterer EU's klimatjeneste, Copernicus, at januar 2025 var den varmeste januar nogensinde, med en global gennemsnitstemperatur 1,75 grader højere end før industrialiseringen. Dette var uventet, da forskere havde forudset en afkølende La Niña-fase. Copernicus' klimaforsker Julien Nicolas udtaler: "Det er det, der gør det til lidt af en overraskelse. Man ser ikke en nedkølende effekt - eller i det mindste et midlertidigt stop - for stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, hvilket vi ellers forventede." Copernicus vil fortsat overvåge havtemperaturerne i 2025, da havet spiller en central rolle i at regulere klimaet.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Politiken, torsdag, fredag, s. 8; Ekstra Bladet, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Potentielt handelskrig mellem USA og EU
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten står danske fødevarevirksomheder over for en potentiel handelskrig mellem EU og USA, der kan påvirke eksporten. EU's rolle i denne konflikt er central, da USA's foreslåede toldsatser kan ramme europæiske eksportvarer. Martin Kristian Brauer fra Landbrug & Fødevarer udtaler: "Vores modelberegninger viser, at de helt store tabere i dette spil er de amerikanske forbrugere." Han påpeger, at danske virksomheder har mulighed for at omdirigere eksporten til andre markeder, hvis USA indfører told. Handelskrigen kan føre til højere forbrugerpriser i USA, mens EU kun forventer marginale økonomiske konsekvenser. Brauer understreger, at handelskrigen ikke har vindere, da den internationale arbejdsdeling og specialisering, som har fremmet velstand, bliver forstyrret. En artikel fra Weekendavisen beskriver spændingerne mellem Canada og USA, efter Donald Trumps trusler om handelskrig og annektering af Canada. Trumps trusler har skabt vrede og harme i Canada, og premierminister Justin Trudeau har lovet at svare igen med tilsvarende toldsatser. EU nævnes kort i artiklen, hvor det antydes, at Trump også kunne rette sit økonomiske fokus mod Europa. Stephen Saideman fra Canadian Defence and Security Network udtaler, at "det har været enormt frustrerende, at Trump og hans folk bliver ved med at flytte hegnspælene." Ifølge en artikel fra Berlingske har Kina klaget til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over USA's straftold på ti procent på kinesiske varer. WTO, der regulerer international handel, skal nu afgøre, om tolden er ulovlig. USA og Kina har 60 dage til at løse konflikten, men WTO's appelinstans er næsten ikke-fungerende, hvilket kan forsinke en endelig afgørelse. EU, som også er truet af USA's straftold, har advaret om hård gengældelse, hvis truslerne realiseres.

Las Olsen, i sin kommentar i Jyllands-Posten, diskuterer de økonomiske konsekvenser af Donald Trumps handelspolitik, især toldtrusler, og hvordan de påvirker markeder og forbrugertillid. Olsen fremhæver, at Trumps toldpolitik primært har skabt usikkerhed, men har haft begrænset konkret effekt. Han advarer om, at told kan føre til lavere vækst og højere arbejdsløshed, men understreger, at disse effekter vil ske over tid. Olsen nævner, at EU kan svare igen med told på amerikanske varer, hvilket kan påvirke forbrugerpriserne. Han konkluderer, at "told er ingen god ting for økonomien, og der er en grund til, at så godt som alle økonomer synes, at det er en dårlig måde at opkræve skat," ifølge Las Olsen. Han opfordrer til at fokusere på andre faktorer end Trumps udtalelser, da EU's økonomi forventes at vokse moderat frem mod 2025.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag s. 4,11; Berlingske, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 7

Klima: Danmark presser på for lempeligere EU-regler om ulve
Ifølge Ritzau arbejder minister Jeppe Bruus (S) på at ændre EU-lovgivningen for at kunne skræmme ulve væk fra beboede områder i Danmark. Bruus ønsker at teste grænserne for, hvad der er muligt inden for EU's nuværende rammer, og har bedt sit ministerium om at udfordre den nuværende opfattelse af ulveforvaltning. Han har også drøftet mulighederne for at regulere ulve med EU's kommissær for miljø, Jessika Roswall. Roswall udtalte, at "EU vil tilpasse habitat-direktivet, og jeg undersøger i øjeblikket den bedste juridiske måde at gøre det på." EU-Kommissionen vil nedgradere ulvens beskyttelsesstatus, da antallet af ulve i EU nu overstiger 20.000. Jessika Roswall, udtaler: "Vi står over for en forandret virkelighed med mere end 20.000 ulve i EU." Dette skaber udfordringer for lokalsamfund, landbrug og jægere. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har støttet nedgraderingen og udtalt, at ulveflokke udgør en fare for husdyr og potentielt mennesker. Jessika Roswall arbejder på at integrere ulvens nye status fra Bern-konventionen i EU's habitat-direktiv, hvilket vil tilpasse beskyttelsen uden at ændre medlemslandenes forpligtelser til at sikre ulvens bevaringsstatus.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad; Jyllands-Posten, torsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Mette Frederiksens rejser i Europa for at sikre støtte fra EU og allierede
En artikel i Berlingske beskriver statsminister Mette Frederiksens rejser i Europa for at sikre støtte fra EU og allierede i lyset af Donald Trumps interesse i Grønland. Mette Frederiksen har besøgt Berlin, Paris, Bruxelles og London for at styrke Danmarks position og signalere europæisk sammenhold. Chefanalytiker Christine Nissen udtaler: "Det er enormt vigtigt. Det er jo en meget speciel situation, som hun står i lige nu." EU's præsident António Costa har udtrykt fuld støtte til Danmark. Statsministerens strategi har været at vise, at Danmark ikke står alene, og at Europa skal tage mere ansvar for egen sikkerhed. Dette har styrket Danmarks position i EU, som står over for en lederløs situation.

Kasper Hyllested, Terma, og Kristoffer Groth, adm. direktør, Navigate, skriver i en kronik i Børsen, at Danmark skal udnytte EU's forsvarspotentiale for at sikre både national og europæisk sikkerhed. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede i Davos: “Spillereglerne mellem de globale magter er ved at ændre sig. Vi skal ikke tage noget for givet.” Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet, men har ikke udnyttet EU's forsvarsindustrielle muligheder fuldt ud. Artiklen opfordrer regeringen til at prioritere tre områder: udnytte det kommende EU-formandskab til at fremme danske interesser, øge økonomisk støtte til forsvarsprogrammer og styrke Forsvarets rolle i EU-samarbejdet. Uden handling risikerer Danmark at miste økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele.

Martin Ågerup, i sin kommentar i Berlingske, argumenterer for, at præsident Trumps handlinger, såsom krav på Grønland og trusler om toldsatser mod EU, svækker den regelbaserede verdensorden. Ågerup advarer mod at bagatellisere Trumps trusler som blot forhandlingsstrategi, da de underminerer tilliden til internationale regler. Han påpeger, at denne destabilisering kan føre til lavere økonomisk vækst og højere leveomkostninger. Ågerup kritiserer også EU's indblanding i nationale anliggender og understreger, at den regelbaserede orden bør fokusere på at sikre stabilitet uden at blande sig i interne forhold. »Undermineringen af den regelbaserede orden er dog startet længe inden Trump,« bemærker Ågerup, og fremhæver, at både Trump og tidligere politikere har bidraget til denne udvikling.

Kilder: Berlingske, torsdag, fredag, s. 24,25; Børsen, fredag, s. 31

Udenrigspolitik: Zelenskyj understreger USA's afgørende rolle i krigen mod Rusland
Ifølge en artikel fra Ekstra Bladet understreger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj vigtigheden af USA's rolle i krigen mod Rusland. Han mener, at uden USA's hjælp vil det være en fejl, hvis kun europæiske lande som Storbritannien og Frankrig sender soldater for at garantere Ukraines sikkerhed. Zelenskyj udtaler: "Når vi taler om sikkerhedsgarantier, har vi brug for USA som den primære garant for sikkerhed sammen med europæiske lande. EU plus Storbritannien - disse europæiske nationer er afgørende for os." Han opfordrer også Nato-medlemmer til at investere i militæret for at undgå at stå uforberedte i en krigssituation.

I en kommentar om Ukraine i Weekendavisen diskuterer Anna Libak den diplomatiske nervekrig mellem Trump og Putin. Trump signalerer, at Putin skal tage initiativ til forhandlinger, mens Putin antyder det samme om Trump. Trump ønsker en fredsløsning, men hans holdning til Rusland er uklar, da hans rådgivere har forskellige synspunkter. Trump overvejer økonomiske sanktioner og øget olieproduktion for at presse Rusland. Keith Kellogg foreslår at bruge indefrosne russiske aktiver til at støtte Ukraine, men EU har kun enedes om at bruge renterne. "Putin har foreløbig reageret venligt på Trumps advarsler" ved at hævde, at Rusland ikke ville have invaderet Ukraine, hvis Trump var præsident. Putin ønsker indrømmelser, som Trump ikke kan give, da det ville underminere Ukraines kamp og USA's allieredes tillid.

Kilder: Ekstra Bladet, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 9

Konkurrence: Carlsbergs topchef: Europa skal udnytte udfordringer til fremskridt
Ifølge Berlingske opfordrer Carlsbergs topchef, Jakob Aarup-Andersen, Europa til at udnytte de nuværende udfordringer som en platform for fremskridt. Han mener, at Europa halter bagud i forhold til USA og Kina, især inden for kritiske teknologier. Aarup-Andersen siger: "Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi udnytter den situation, vi er i lige nu, til at sætte tryk på Europas styrkepositioner." Han understreger behovet for, at Europa finder sin plads i den globale orden og advarer mod at lade retorikken om handelskrig påvirke beslutningerne. Carlsbergs økonomiske resultater viser fremgang trods udfordringer, og Aarup-Andersen ser positivt på Europas fremtid, når den nuværende usikkerhed aftager.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 10

Interne anliggender: Tysk valgkamp afslører splittelse om samarbejde med AfD
Ifølge Weekendavisen afslører den tyske valgkamp en dyb splittelse i landet, især omkring spørgsmålet om samarbejde med det højreradikale parti AfD. CDU, ledet af Friedrich Merz, står i centrum for debatten, efter at have stemt sammen med AfD om stramninger i asylpolitikken. Dette har medført stærk kritik fra både demonstranter og politiske modstandere, der frygter en højredrejning. CDU's landsmøde i Berlin blev præget af protester og en stærk opfordring til at danne en "brandmur mod højre". CDU's næstformand, Karin Prien, understregede partiets antifascistiske værdier, mens Merz forsikrede: "Vi vil ikke samarbejde med AfD - ikke før, ikke efter, aldrig nogensinde." Diskussionen om Tysklands fremtidige politiske kurs fortsætter, med fokus på migration og økonomi.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 8

Konkurrence: EU's CSRD-direktiv kan kvæle danske virksomheder med øget regulering
Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator, analyserer i sin kommentar de udfordringer, som EU's CSRD-direktiv medfører for danske virksomheder. Direktivet kræver omfattende bæredygtighedsrapportering, hvilket ifølge Henriksen kan kvæle virksomheder i regulering. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har erkendt problemet og foreslået at reducere rapporteringsbyrden med 25%. Henriksen fremhæver, at de store virksomheder presser deres leverandører for at opfylde klimamål, hvilket kan skade mindre virksomheder. Han stiller spørgsmålstegn ved datakvaliteten i rapporterne og advarer om, at bæredygtighedsrapportering kan hæmme vækst og innovation. »Ørsted er fem gange så klimabelastende som Novo Nordisk, og deres udledning af klimagasser er stukket fuldstændig af i 2024.«, skriver Henriksen og understreger, at uden rapporteringen ville denne indsigt mangle.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 11

Udenrigspolitik: Messerschmidt: Europa skal modstå Kinas indflydelse med beslutsomhed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Morten Messerschmidt, MP og formand for DF, at Europa skal tage en mere aktiv rolle i at modstå Kinas indflydelse. Forfatteren kritiserer europæiske ledere for at være tilbageholdende med at erkende Kina som en trussel. "I stedet for at insistere på lighed for loven accepterer vi parallelsamfund," kritiserer forfatteren, og understreger behovet for en ny frihandelsalliance, der kan modstå kinesisk pression. EU's nuværende klimapolitik og Kina-strategi beskrives som utilstrækkelige, og der opfordres til at forbyde kinesisk teknologi i kritisk infrastruktur. Forfatteren opfordrer også til en genopretning af vestlig produktionskapacitet og en nul-tolerance politik over for Iran. Artiklen konkluderer, at Europa skal vælge mellem at lade sig dominere af Kina eller forsvare sine værdier med beslutsomhed.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 24

Interne anliggender: Melonis handlinger udfordrer retsstaten i Italien
I en artikel i Information analyserer Martin Gøttske premierminister Giorgia Melonis handlinger, der udfordrer retsstaten i Italien. Meloni har forsøgt at flytte asylbehandling til Albanien, hvilket er blevet blokeret af italienske domstole som ulovligt ifølge EU-lovgivning. Hun har også været involveret i løsladelsen af den libyske politichef Osama Njeem, trods en arrestordre fra ICC, hvilket underminerer den internationale retsorden. Meloni hævder, at hun er offer for en politisk konspiration fra domstolene. "Meloni betragter åbenbart sig selv som hævet over loven," hvilket truer Italiens retsstat og skaber bekymring i EU. Hendes handlinger kan skade Italiens internationale omdømme og skræmme investorer væk.

Kilder: Information, torsdag

Interne anliggender: Bent Winther analyserer muligheden for lynvalg i Danmark
Bent Winther analyserer i sin artikel i Berlingske muligheden for et lynvalg i Danmark, hvor statsminister Mette Frederiksen overvejer at udnytte Socialdemokratiets nuværende fremgang i meningsmålingerne. Winther fremhæver, at Socialdemokratiet står stærkere end længe, og at et valg nu kunne udnytte den svækkede blå blok og den gunstige timing før Danmarks EU-formandskab. Winther nævner, at "håndtering af store kriser baner vejen for Mette Frederiksens succes," hvilket understreger hendes afhængighed af kriser for politisk fremgang. EU nævnes i konteksten af Danmarks kommende formandskab, hvilket kan påvirke beslutningen om valgudskrivelse. Winther konkluderer, at beslutningen om et lynvalg afhænger af, om fremgangen i meningsmålingerne er vedvarende.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 5

Finansielle anliggender: Usikkerhed om ECB's renteudvikling trods nylig sænkning
I en leder i Børsen analyserer Steen Bocian Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentepolitik og dens betydning for økonomien. ECB har for nylig sænket renten fra 4% til 2,75%, men der er usikkerhed om, hvor renten vil ende. ECB's kommende analyse af den neutrale rente, som anslås til omkring 2%, vil give indsigt, men ikke nødvendigvis en klar retning for fremtidige rentebeslutninger. ECB's mandat er at sikre en inflation på 2% på mellemlangt sigt, og renten vil blive justeret i forhold til dette mål. Den tidligere danske nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte: "Der er ikke noget, der tyder på, at vi inden for de kommende år kommer afgørende ud af det her lavrenteregime." Artiklen understreger, at selvom den neutrale rente ikke præcist forudsiger rentens fremtidige bevægelser, giver den indsigt i, hvordan pengepolitikken påvirker økonomien.

Kilder: Børsen, fredag, s. 32

Migration: EU overvejer deportationslejre i tredjelande trods modstand
I en analyse i Information skriver Tore Keller om EU's overvejelser om at etablere deportationslejre i tredjelande for afviste asylansøgere. EU-Kommissionen, med kommissær Magnus Brunner i spidsen, planlægger at fremsætte forslag, der muliggør sådanne lejre som en del af migrationspagten. Forslaget møder modstand fra flere EU-lande, der bekymrer sig om overholdelse af menneskerettigheder. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har udtrykt støtte til ideen, men understreger behovet for at definere "sikre tredjelande". Amnesty International advarer mod, at "ved at forfølge en så skadelig og kortsigtet tilgang vil denne EU-Kommissionen forværre den nuværende mangel på harmonisering". Forslaget er juridisk kontroversielt og kræver ændringer i EU's nuværende lovgivning.

Kilder: Information, torsdag

Nabopolitik: Massive protester i Serbien udfordrer Vucics styre
Ifølge en artikel i Weekendavisen står Serbien over for massive protester mod præsident Aleksandar Vucics styre, der er blevet udløst af en tragisk hændelse i Novi Sad. EU observerer situationen fra sidelinjen, men der er en udbredt skuffelse i Serbien over EU's manglende støtte til protesterne. Vuk Vuksanovic fra Beograds Center for Sikkerhedspolitik udtaler: "Der er - i modsætning til i 1990erne - en udbredt skuffelse i det serbiske samfund over EU." Protesterne, der er de største siden 1990erne, er ledet af studenter og har bred opbakning fra forskellige samfundsgrupper. Demonstranterne kræver blandt andet Vucics afgang og en overgangsregering. Vucic har tidligere forstået at balancere mellem EU, Rusland og Kina, men de nuværende protester udfordrer hans styre.

Kilder: Weekendavisen, fredag

Institutionelle anliggender: Danmarks EU-formandskab har maritim sikkerhed i fokus
Ifølge Altinget.dk vil sikkerhed være en central prioritet, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli. Europaminister Marie Bjerre understreger betydningen af maritim sikkerhed, især i Arktis og Østersøen, og fremhæver EU's maritime sikkerhedsagentur EMSA's rolle i overvågningen. EMSA foretager årligt 900 satellitbilleder over Grønland for at overvåge farvande og skibe. Bjerre siger: "Sikkerhed er i høj grad også hele det maritime. At man holder øje med farvandet, at man holder øje med de skibe, der er." Hun påpeger, at sikkerhed er en europæisk samarbejdsopgave, og at Danmark vil fortsætte den linje, der er sat af det polske formandskab.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Nabopolitik: Ruslands skygge over Moldova
I en kronik på Altinget.dk skriver Caroline Andreasen, praktikant ved Forsvarsakademiet, om Ruslands forsøg på at fastholde Moldova i sin interessesfære gennem politisk manipulation og energipres. "Moldova er blevet en frontlinjestat i kampen mod Kremls forsøg på at undergrave demokrati og stabilitet i regionen," skriver Andreasen. Rusland anvender fordækte politiske alliancer og valgmanipulation for at styrke prorussiske kræfter i Moldova, hvilket kan true landets EU-ambitioner. EU og Danmark har øget støtten til Moldova for at modvirke Ruslands indflydelse og sikre landets europæiske orientering. Andreasen understreger, at fortsat støtte fra EU er afgørende for Moldovas fremtid.

Kilder: Altinget.dk, fredag