Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7 Januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 7. januar 2022



Tophistorier

Russiske tropper sat ind mod uro i Kasakhstan
Rusland frygter for et regimeskift i takt med, at uroen i Kasakhstan stiger, skriver Berlingske. Uroen bredte sig til hovedstaden Almaty, hvor demonstranter går målrettet efter den 81-årige Nursultan Nasarbajev, der er nationens første præsident efter Sovjetunionens fald. Som følge af de voldsomme uroligheder, er mindst 13 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne blevet dræbt, hvoraf to af dem er blevet halshugget. Den sikkerhedspolitiske alliance CSTO, der består af Rusland, Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan, besluttede at sende styrker afsted på opfordring af landets nuværende præsident, Kassym-Jomart Tokajev. Ifølge eksperter er Moskva indstillet på at få kontrol med situationen og holde sammen på de tidligere Sovjetiske Republikker, baseret på deres hurtige ankomst. EU opfordrer kraftigt til, at Rusland skal respektere Kasakhstans uafhængighed, men opfordrer også alle til at indstille volden.

Politiken bringer en kommentar fra den internationale kommentator, Michael Jarner, og han skriver blandt andet: "Av, av, av: Lige det kunne Ruslands præsident, Vladimir Putin, godt have været foruden: En blodig folkeopstand i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan, der ikke bare grænser op til Rusland selv, men som pludselig også sætter Putin-styret under et nervepirrende dobbeltpres. […] Samtidig med at Rusland nu bidrager til en såkaldt fredsbevarende styrke i den centralasiatiske republik Kasakhstan, har Vladimir Putin også opmarcheret omkring 100.000 soldater på grænsen til en anden tidligere sovjetrepublik, Ukraine, i en eskalerende og potentielt eksplosiv konflikt. Den russiske præsident vil gøre alt for at undgå en krig på to fronter, så han kan fokusere på Ukraine. […] Derfor har Rusland reageret resolut over for Kasakhstan: Branden skal slukkes, inden den kommer ud af kontrol. Og til forskel fra situationen i Ukraine, der mod vest grænser op til både EU og Nato, så kan Putin mod øst regne med arbejdsro fra Kasakhstans anden store nabo, Kina. For ligesom Putin-styret har det kinesiske styre det mere end stramt med folkelige opstande. [...] Ligesom i Ukraine, hvor Putin også bruger Ruslands historiske, kulturelle og demografiske bånd som legitimering for sin indblanding, er der også i Kasakhstan dele af etniske grupper, der ønsker sig indlemmet i Rusland. Også på den måde har opstanden i Kasakhstan en større historisk dimension: Den understreger, at den ellers forholdsvis fredelige opløsning af Sovjetunionen for nu 30 år siden endnu ikke har fundet et stabilt leje. At opløsningen på sin vis er uafsluttet. Og stadig kan blive blodig.”
Berlingske, s. 15; Politiken, s. 4 (07.01.2022)

Prioriterede historier

Historisk høj inflation i euroområdet forstærker lønpresset
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie og han skriver blandt andet: "Den Europæiske Centralbank står stadig mere afklædt tilbage på perronen i fastholdelsen af, at inflationen i euroområdet er midlertidig. Ikke nok med at den aktuelle inflation er på det højeste niveau i årtier, men såvel virksomheder på tværs af økonomien som forbrugere forventer høj inflation det kommende år. [...] ECBs stab forventer, at inflationen i år vil ligge på 3,2 procent, men aftage til 1,8 procent i 2024. Det er lavere end ECBs symmetriske mål om to procent inflation på mellemlangt sigt, men svarer faktisk ret præcist til målet, som det var formuleret indtil i sommer om en inflation ”tæt på, men under to procent”. [...] For hver måned, hvor inflationen i euroområdet holder sig på et stærkt forhøjet niveau, risikerer ECB, at den aktuelle inflation forankrer sig i forbrugernes og virksomhedernes forventninger til fremtiden. Da inflationen var tæt på nul, var dette et af vægtigste argumenter for at føre en ekstrem aggressiv pengepolitik på trods af en arbejdsløshed, der faldt kraftigt. De europæiske forbrugeres forventninger til inflationen de kommende måneder er steget til det højeste niveau siden euroens start. De kommende måneder vil vise, at ECB på et tidspunkt begynder at ryste på hånden i den faste tro på det midlertidige i europæisk inflation. For en inflation på fem procent er vel ikke forenelig med EU-traktatens mål om ”stabile priser”?”
Berlingske, s. 11 (07.01.2022)

Overraskelse fra USAs centralbank øger presset på ECB
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør for Berlingske, og han skriver blandt andet: "De finansielle markeder havde svært ved at fordøje referatet fra den amerikanske centralbanks møde i december. For der er nu udsigt til langt højere tempo i afviklingen af de ekstraordinære coronatiltag, end det var forventet. Renterne stryger opad, og dollaren er styrket. Det øger også presset på de europæiske centralbanker. [...] Udmeldingen fra Federal Reserve burde ikke overraske, men reaktionen i de finansielle markeder siger noget om, at man fortsat ikke rigtig har vænnet sig til, at rentepilen nu peger opad. Det er også klart, at de vurderinger, som ligger til grund for beslutningen, nemlig at udbruddet af inflation ikke er midlertidigt, øger presset på Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. ECB er sammen med den danske og svenske centralbank efterhånden alene i verden om at klynge sig til en vurdering om, at udbruddet af inflation er midlertidigt. Det bliver stadig sværere at få til at gå op, når vi her i Europa lever i den samme globale økonomi som resten af verden. [...] Den hurtigere afvikling af de amerikanske coronatiltag betyder også, at der vil komme fornyet fokus på sammensætningen af pengepolitikken i euroområdet. Det er ikke kun den negative rente, men ECBs opkøb af obligationer har været langt større end i USA. Hvis de finansielle markeder begynder at indprise små sandsynligheder for, at ECB kommer til at gøre det samme, som Federal Reserve lægger op - altså fremskynde hele normaliseringen - så vil det sætte sig i de europæiske obligationsrenter, ikke mindst i Italien, som har den næststørste statsgæld i Europa."
Berlingske, s. 7 (07.01.2022)

Klima

Atomkraft er tilbage i varmen
Atomkraft er sammen med naturgas på EUs nye, kontroversielle liste over bæredygtige energikilder og det skaber ballade i EU, skriver Weekendavisen. Specielt fra grønne politikere fra de tysktalende lande, var reaktionerne markante. Østrigs grønne klima- og energiminister, Leonore Gewessler, truede med at anlægge sag mod EU-Kommissionen og Robert Habeck, den grønne tyske klimaminister og vicekansler, mener, at det er forkert at mærke atomenergi som bæredygtig, da det er en højrisikoteknologi. Fra talsmanden for den socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, lød det, at Tyskland "udtrykkeligt afviser" at stemple atomkraft som bæredygtig. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved German Marshall Fund i Bruxelles, ser atomkraft som en del af løsningen på Europas energi- og klimaproblemer. "Det er en politisk nødvendighed at få alle EUs 27 medlemslande med på klimaomstillingen. Hvis vi skal tilbyde polakkerne og de andre østeuropæere noget for at få dem til at skrive under på Fit for 55 (EUs plan for at reducere CO₂-udslip med 55 procent i 2030, red.) og opgive deres kul uden samtidig at gøre dem afhængig af russisk gas, så giver det mening med atomkraft. Og her er EUs grønne liste, taksonomien, vigtig. Den betyder, at vi kan give en række østeuropæiske lande en gulerod og sige: Her har I nogle penge fra EUs genopretningsfond, som I kan bruge til blandt andet at bygge atomkraftværker, mens I udfaser kullet," siger han.
Weekendavisen, s. 9 (07.01.2022)

Kræmmeren og klimaaktivisten
Weekendavisen bringer en kommentar fra Ph.d-studerende på Institut for Statskundskab Jakob Dreyer, og han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen fremsatte forslaget i sommer som led i Fit For 55, EUs plan for at nå målsætningen om mindst 55 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. [...] For at undgå, at CO₂kvoterne skaber karbonlækage, har EU gratiskvoter til konkurrenceudsatte europæiske industrier. Men Kommissionen vil med grænsetilpasningsmekanismen udfase disse, så der kan opstå lige konkurrence i og uden for EU. [...] De store vækstøkonomier som Kina og Indien anklager EU for at føre protektionistisk handelspolitik. De truer med at indgive klager til Verdenshandelsorganisationen (WTO) om europæisk konkurrenceforvridning. [...] Kommissionen var bevidst om, at initiativet kunne blive genstand for modstand. [...] Ifølge Pascal Lamy, der har været generaldirektør i Verdenshandelsorganisationen og EU-kommissær for handel, kan initiativet desuden ikke anses for protektionisme, da det bygger på et legitimt forsigtighedsprincip om at beskytte menneskeheden fra klimaforandringer. [...] Alligevel rammer initiativet ømme punkter i dansk EU-politik, der gør sagen dilemmafyldt for regeringen. Efter at corona, Brexit og flere år med handelskrig har sat frihandel under pres, er forsvaret af WTO og danske virksomheders konkurrenceevne kardinalpunkter for regeringen. For at gøre ondt værre er initiativet led i, at Kommissionen i kølvandet på sin store coronahjælpepakke søger at indføre afgifter, der går direkte til EU-kassen, hvilket regeringen også er kritisk over for. Kampen mellem kræmmeren og klimaaktivisten i dansk EU-politik er skærpet, og udfaldet kan for en sjælden gangs skyld få globale konsekvenser."
Weekendavisen, s. 13 (07.01.2022)

Tysk strømsvigt
I Weekendavisens leder skrives der blandt andet: "TYSKLANDS ledere er i årtier blevet set på som Europas samvittighed; en forsamling, som grundet landets rædselsvækkende historie forstod nødvendigheden af at lade det politiske flugte med det moralske. [...] KLIMAPOLITIK er i Tyskland blevet ført med en forbløffende mangel på realitetssans, og med lukningerne af tre af seks kernekraftværker ved nytårstid (de sidste tre skal slukkes inden udgangen af 2022) har den nye regering tænkt sig at fortsætte kursen. [...] Læg dertil, at tyskerne nu bliver endnu mere afhængige af gas fra Rusland, hvis militær i disse dage tripper utålmodigt ved Ukraines grænse, og hvis regering advarer både Finland og Sverige om følgerne, skulle de to nordiske lande finde på at tilslutte sig NATO. Putin gør meget lidt ud af at skjule, at han bruger sin gas som en fod på Europas nakke. ER blindgyden svær at se for mange tyskere, må det mane til eftertanke, at selv EU-Kommissionen nu vil en anden vej. Her foreslog man dagen efter tyskernes nedlukninger at betegne investeringer i atomkraft og naturgas som grønne. Det hører til sjældenhederne, at Tyskland og Kommissionen på så afgørende områder skrider i hver sin retning, men i Bruxelles har man erkendt, at skal man skære ned på CO2-udledningerne. [...] Tyskland har altid peget på vigtigheden af at lytte til EU-Kommissionen. Det er et udmærket råd"
Weekendavisen, s. 12 (07.01.2022)

Konkurrence

Tre ud af ti bankkunder er ramt af negative renter
Nye tal fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, viser, at flere betalte negative indlånsrenter i 2021, men det er fortsat et flertal af de danske privatkunder, der slipper for minusrenterne. "Vi taler rigtigt meget om negative renter, men det er trods alt stadig syv ud af ti danskere, der ikke betaler negative renter," siger cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har langet kraftigt ud efter bankernes minusrenter på privatkundernes indlån og han afventer lige nu en rapport fra Konkurrencestyrelsen, som har undersøgt konkurrencesituationen blandt bankerne. Finanstilsynet er ikke i tvivl om, at det er fuldt lovligt at opkræve negative indlånsrenter, men har dog alligevel rakt ud til EU-Kommissionen for at få en bekræftelse.
Berlingske, s. 2 (07.01.2022)

Migration

Hjem til Irak
Det fly som i søndags lettede fra Vilnius for at bringe 98 migranter hjem fra Irak, bliver omtalt som en historisk afgang af Litauens indenrigsminister Agné Bilotaité, skriver Weekendavisen. Flyet landede både i den irakiske hovedstad Bagdad, men også i Arbil som er hovedstaden i landets kurdiske region. Størstedelen af de cirka 4.200 migranter der kom ind i Litauen fra Belarus sidste år, er nemlig kurdere. Cirka 540 har allerede forladt Litauen, hvor omtrent 480 har gjort det frivilligt. De resterende migranter har fået tilbudt 1.000 euro for at tage hjem. Agné Bilotaité mener, at Litauen har formået at få styr på migrantkrisen, og Litauens præsident Gitanas Nauseda bakker op om udtalelsen. Polen melder også om et mindre grænsepres end førhen. De to nabolande har indtil videre formået at forsvare EUs grænse.
Weekendavisen, s. 7 (07.01.2022)

Naboskabspolitik

Isolation og økonomisk nedtur presser Erdogan til at skifte signaler
Information bringer en analyse af Waleed Safi, der er rapportør for Mellemøsten, og han skriver blandt andet: "Rekordhøj inflation og regional isolation tvinger nu den tyrkiske præsident til at søge forsoning med omverdenen. Det gælder forholdet til tidligere rivaler i regionen, men også EU, hvor Erdogan nu ikke længere truer med at 'åbne portene mod Europa. [...] I årevis har han været på kollisionskurs med Emiraterne, Saudi-Arabien, Egypten, Armenien, Grækenland og Israel, men nu tyder meget på, at han vil gøre 2022 til et forsoningsår. [...] Genetableringen af venskaber og partnerskaber viser, at Erdogan har indset, at Tyrkiet ikke kan stå alene eller ignorere de andre i regional og global politik. [...] ”Tyrkiets største ønske er et Mellemøsten, hvor samfund fra forskellige religioner, sprog og etniciteter lever sammen i fred” sagde han ved samme lejlighed. [...] Men det er ikke kun i Mellemøsten, at præsident Erdogan viser sig fra sin imødekommende side. Erdogan er tilsyneladende i gang med at køre sig selv i stilling som Vestens vogter i Østen. I et forsøg på at bløde op over for Europa og USA spiller han i øjeblikket på alle heste, herunder flygtningespørgsmålet og spændingerne omkring Ukraine. [...] Talsmænd fra den tyrkiske regering taler nu om, at EU og Tyrkiet skal samarbejde omkring flygtninge. [...] Erdogan forsøger med andre ord at spille på sin særlige position, hvilket peger i retning af, at Tyrkiet bliver en af NATO's vigtigste brikker, hvis der opstår en konflikt mellem Vesten og Rusland. [...] Præsident Erdogan vil gøre alt for at vinde det næste års valg - og for at vinde skal han kunne genrejse den tyrkiske økonomi. Til det formål har han brug for omverdenen."
Information, s. 10 (07.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Psykologisk krigsførelse
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "I årevis har Ruslands præsident, Vladimir Putin, drømt om, at Rusland ville blive anerkendt som en af de ledende magter i en multipolær verden. [...] Det har nu pludselig helt og aldeles ændret sig. Ikke alene har Biden og Putin efter den russiske opmarch ved den ukrainske grænse talt i telefon flere gange, der er også lagt op til både flere telefonsamtaler mellem de to præsidenter og til diplomatiske og militære forhandlinger på topniveau. De begynder i næste uge: Mandag forhandler Rusland med USA, onsdag med NATO og torsdag med OSCE. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har imidlertid gjort krystalklart, at det er USA, som Rusland betragter som den egentlige forhandlingspartner; ikke bare bilateralt, men også i NATO-regi. OSCE forbigår Lavrov i tavshed, og EU ser han helst blander sig helt udenom. Og det forstår man godt. For hermed opnår Putin en kæmpe sejr. Rusland er nu anerkendt som en førende verdensmagt, for så vidt som Rusland forhandler direkte med USA om sikkerhedspolitiske forhold i lande, der ikke selv er til stede ved forhandlingsbordet. [...] Hvad så, hvis Putin ikke angriber? Ja, så har Biden i realiteten accepteret, at Nord Stream 2 bliver taget i brug, at der ikke bliver sendt tunge våben til Ukraine, og at NATO ikke vil øge sin troppetilstedeværelse i Baltikum og Østeuropa. I hvert fald vil russerne fremover kunne præsentere det som utilsløret aggression, hvis USA tager den slags skridt efter at have brugt dem som en trussel, der kun ville blive udløst, hvis den anden part indledte et angreb."
Weekendavisen, s. 11 (07.01.2022)

Udenrigspolitik

Lå der små pakker udenrigspolitik under juletræet?
Politiken bringer en kronik af Jeppe Kofod, der er udenrigsminister (S), og han skriver blandt andet: "AT DE VÆRDIER, vi i flere generationer har kæmpet for at fremme, er under massivt pres var desværre kun alt for tydeligt i det forgangne år. Mit nytårsforsæt er derfor, at Danmark skal være med til at vende den udvikling. Efter min mening sker det først og fremmest gennem de forpligtende fællesskaber, som Danmark er en del af: EU, NATO, FN og OSCE. Organisationer, som baserer sig på de værdier, der er grundlaget for vores frie og åbne samfund. [...] Derfor mener jeg også, at vi skal koble EU-budgettet op på, at landene overholder deres forpligtigelser som medlemmer af EU. Så brud på aftalerne får en klar og mærkbar økonomisk konsekvens for de lande, der ikke lever op til vores fælles spilleregler og grundlæggende værdier. [...] Konferencen om Europas Fremtid er for længst skudt i gang. Jeg håber, at vi alle - og især os politikere - vil forstå at respektere og bruge konferencen til dét, den egentligt var tiltænkt som: En idékonference, hvor særligt Europas borgere kan komme til orde. Hvor vi bruger tiden til at blive klogere på, hvilke konkrete problemer der, i vores medborgeres øjne, er vigtigt, at EU-samarbejdet løser. Og ikke - som jeg desværre frygter nemt kan ske - ender i endnu en verdensfjern institutionskamp mellem Europa-Parlamentet, kommissionen og rådet. Så vi kan få en bred, reel og folkelig EU-debat i hele Europa og i særdeleshed herhjemme i Danmark. [...] Som tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende udenrigs- og europaminister har jeg i årevis været ked af, at den vigtige EU-debat ofte klemmes inde i de 3-4 uger, der løber op til et Europa-Parlamentsvalg eller før en EU-afstemning. [...] Jeg mener, at EU både kan og skal blive en stærkere udenrigspolitisk aktør globalt. Krisen i Ukraine understreger vigtigheden af NATO."
Politiken, s. 5-6 (07.01.2022)

Skandale om ilt til coronapatienter fører til den værste krise siden Balkan-krigene
Den serbiske nationalistiske leder Milorad Dodik truer med at splitte landet ad, og Bosnien-Hercegovinas regering står over for sin værste krise siden Balkan-krigene, skriver Politiken. Lægemiddelstyrelsen i Bosnien-Hercegovina fik sig noget af en overraskelse, da de i september kontrollerede den ilt, der blev solgt til hospitalerne med henblik på at behandle covid-19 patienter. De opdagede, at ilten udelukkende blev brugt til industrimaskiner og ikke covid-19 patienter, som oprindeligt skulle have ilten. En af landets tre regionale ledere, Milorad Dodik meddelte, at han vil oprette sin egen lægemiddelstyrelse og trække sin region ud af centralregeringens tilsynsordning, i stedet for at løse problemet. Han har siden da truet med at trække sig fra Bosnien-Hercegovinas multietniske væbnede styrker for at danne sin egen serbiske hær. Dodik har ønsket adskillelse de sidste 10 år og varsler nu, at han vil fremskynde det, han kalder en fredelig opløsning af den bosniske stat, ved at komme ud af statens skattevæsen, efterretningstjeneste og domstole. De bosniske inspektører har kunne spore iltforsendelserne til et firma, der kontrolleres af Dodiks politiske allierede, hvilket får diplomater og politiske modstandere til at spekulere, om hans løsrivelse er en manøvre til at fjerne fokus og opmærksomheden fra de korruptionsbeskyldninger, der rettes mod ham efter skandalen. Sefik Dzaferovic, som er en af Bosnien-Hercegovinas tre præsidenter, frygter at det ikke bliver fredeligt, da det frygtes at der opstår en situation som Rusland kan udnytte. Bosnien-Hercegovina har længe haft håb om, at blive medlem af EU, men EU og USA er stærkt opsat på at forhindre nye væbnede konflikter og skabe situationer, som gavner Rusland. Rusland ønsker at forhindre landet i at blive medlem af EU og Nato, og de har allerede valgt at støtte op om Dodiks side. Europa oplever blandede reaktioner på Dodiks udtalelser. Tyskland og Storbritannien taler om mulige sanktioner, men Ungarns autoritære leder, Viktor Orban, siger at han vil nedlægge veto mod alle forsøg fra EU om at indføre sanktioner. Rusland støtter op om Ungarns udsagn.
Politiken, s. 9 (07.01.2022)

Store ord
Weekendavisen bringer en kommentar fra Ruslandskorrespondent Andrey Kazankov, og han skriver blandt andet: "Danske ministres ”røde linjer” har det med at flytte sig. I DENNE MÅNED skal danske stabsofficerer, specialoperationsstyrker og kirurger udsendes til Mali for at bekæmpe jihadister. Men de burde blive hjemme i Danmark, hvis regeringen tog konsekvensen af den udtalelse, som forsvarsminister Trine Bramsen kom med i september. [...] Nu er russerne til stede i Mali. Alligevel skal danske militærfolk afsted. Dermed kommer Bramsen til at overtræde eller i hvert fald flytte sin ”klare røde linje”, som i sagens natur hverken burde kunne overtrædes eller flyttes. Givetvis er det rigtigt at bidrage til den europæiske operation, da det er i Europas interesse at holde nordafrikanske jihadister i skak. Men problemet er, at ministeren i første omgang kom med en kompromisløs erklæring. [...] HELLER IKKE JEPPE Kofod er bange for at tale med store bogstaver. Hvis Rusland invaderer Ukraine på ny, vil Vesten svare massivt med omfattende sanktioner, forsikrede Danmarks udenrigsminister, da han gæstede DR Deadline i sidste måned.”
Weekendavisen, s. 2 (07.01.2022)

Økonomi

Budgetbatalje
Den 1. januar overtog Frankrig formandsskabet for EU, skriver Weekendavisen. Udover klimaproblemer, digitale rettigheder og sociale spørgsmål, vil Frankrigs præsident Emmanuel Macron bruge sin stilling til at få reformeret EUs stramme budgetregler. Særligt gældende reglerne omkring, at underskuddet på det offentlige budget, ikke må overstige 3 procent af BNP, hvorimod den offentlige bruttogæld skal holdes på under 60 procent af BNP. Det er regler der ikke har været i kraft siden 2020, men det forventes at de genoptages i 2023. Frankrig vil fortsat gerne have større råderum i håb om at holde gang i økonomien. Som følge af covid-19 pandemien, har Frankrig uddelt massive hjælpepakker, og det har efterladt dem med en offentlig gæld tæt på 120 procent af deres BNP. Budgetbataljen forventes at ligge højt på den politiske dagsorden, når EUs ledere igen mødes i Paris i starten af marts.
Weekendavisen, s. 10 (07.01.2022)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
7 Januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark