Tophistorier
Efter hidsig debat ændres ordlyd på stemmeseddel
I flere af dagens aviser kan man læse, at regeringen nu bøjer sig og ændrer ordlyden på den omstridte stemmeseddel til den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det har mødt kritik, at den oprindelige stemmeseddel ikke indeholdt ordene 'forbehold', 'EU' eller 'militær', selv om afstemningen netop omhandler EU-forsvarsforbeholdet. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil stemmesedlen nu lyde: "Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet". "Der har været rigtigt meget støj om denne her stemmeseddel, og jeg har lyttet til debatten. Så nu skærer jeg igennem og kommer nej-siden fuldt i møde. Både 'EU' og 'forbehold' bliver tilføjet, hvilket jeg forstår er vigtigt for dem," siger han ifølge flere af dagens aviser. Thorsten Borring Olesen, der er professor på Aarhus Universitet og blandt andet beskæftiger sig med EU-folkeafstemninger, mener, at det er en god idé at ændre formuleringen. Han har undret sig over, at ordet ”EU” ikke optrådte på den oprindelige seddel. "Det undrede mig første gang, jeg så spørgsmålet, at man havde valgt den her brede formulering om det europæiske forsvarssamarbejde i stedet for det mere præcise EU-forsvarssamarbejde. Det der med, om man så vil skrive ordet 'forbehold' ind, er en politisk prioritering. Jeg mener selv, at hvis du tilføjer 'EU' og i øvrigt beholder spørgsmålet, som det er, er det ganske klart," forklarer han ifølge B.T. og Kristeligt Dagblad. Formanden i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er én af dem, der har kritiseret ordlyden. Ifølge Politiken har han været en af de hårdeste kritikere, og han glæder sig nu over ændringen. "Jeg er glad for, at både ordene ”afskaffe”, ”EU” og ”forbehold” er kommet ind, " siger Messerschmidt ifølge Jyllands-Posten.
I en kommentar i Ekstra Bladet skriver kommentator Randahl Fink Isaksen blandt andet: "De seneste uger har Dansk Folkeparti brugt meget tid på at diskutere stemmesedlens tekst i stedet for at tale om det, vi skal stemme om. Det har undret mig, og derfor sagde jeg ja tak til at møde Kristian Thulesen Dahl i 'P1 Debat'. Det er en udfordrende tid for hans parti. Dansk Folkeparti tabte folketingsvalget i 2019, hvor partiet blev reduceret fra 37 til 16 mandater. Derefter tabte de kommunalvalget i 2021, der reducerede partiets 223 byrådspladser til 90. Og nu hvor Kristian Thulesen Dahl er blevet forsvarsordfører, har Mette Frederiksen så udskrevet folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og sendt ham ud i endnu en valgkamp, der kan blive meget vanskelig for Dansk Folkeparti. [...] Han ved, at han har en dårlig sag. Meningsmålingerne viser ikke overraskende, at danskerne vil stemme 'ja' - ingen har lyst til at opleve det gruopvækkende overgreb, som Putin lige nu udsætter ukrainerne for. Derfor er han taktik at skabe forvirring i håb om, at ingen kan stemme ja til noget, de ikke forstår. Den politiske scene er som et teater, og Thulesen Dahl har valgt at være den røgmaskine, der skal blæse så meget røg ind på scenen, at ingen kan se forestillingen. Ligesom Donald Trump i den seneste præsidentvalgkamp rejste rundt med budskabet 'the election is rigged' (valget er svindel), rejser Kristian Thulesen Dahl nu rundt med det budskab, at stemmesedlen er svindel. Det er uskønt, og det vidner om, at Thulesen Dahl tror, at vi vælgere er dumme. Der er bare et problem: Det er vi ikke."
Altinget bringer en kommentar af David Trads, journalist, forfatter, kommentarskribent. Han skriver blandt andet: "Hvorfor er det, som om ja-siden hele tiden går efter at begå politisk selvmord, når folkeafstemninger truer? Og nu er de i gang igen op til afstemningen om forsvarsforbeholdet. Formuleringen af det spørgsmål, som vælgerne skal tage stilling til, er slet og ret manipulerende: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?" Hvad er problemet? Det er, at der ikke står, at det handler om forsvarsforbeholdet, og at hvor der burde stå "EU's samarbejde", står der i stedet "det europæiske samarbejde". Hvorfor forsøge at snyde på vægten? Hvorfor bliver ja-siden ved med at dumme sig? At statsministeren ovenikøbet forsøgte at løbe fra, at hun - selvfølgelig - havde godkendt teksten, gav nej-siden endnu en sejr. Det er som altid nemmest at være nej-siden, når ja-siden uafladeligt bringer sig selv i defensiven. Det rigtige spørgsmål på stemmesedlen burde selvsagt være det, som sagen handler om: "Stemmer du ja eller nej til at ophæve forsvarsforbeholdet?" Det ville give ja-siden en stærk offensiv, hvis den holder op med at skyde sig selv i foden."
Politiken, s. 7; Ekstra Bladet, s. 10; B.T., s. 4; Altinget, torsdag; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 12 (08.04.2022)
Europa tager det første beskedne skridt mod at sanktionere energi fra Rusland
EU indfører nu flere sanktioner mod Rusland og for første gang indebærer en af disse sanktioner importforbud på en russisk energikilde, nemlig russisk kul, skriver flere aviser. Olie og gas indgår dog ikke i de seneste stramninger, hvor især Tyskland og Italien stritter imod det ultimative instrument. "De tidligere sanktioner har ramt hårdt og begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Men det er tydeligt, at vi bliver nødt til at øge presset," udtalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag. Kritiske røster mener dog stadig ikke, at selv de nyeste EU-sanktioner er tilstrækkelig hårde. "Jeg tror, at sanktionerne først virkelig vil kunne mærkes, når russisk olie og gas tilføjes sanktionslisten,” siger Vycky Pryce, økonomisk seniorrådgiver i Centre for Economics and Business Research i London. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er tilfreds med den seneste sanktionspakke, men siger samtidig onsdag, at Danmark vil bakke op om yderligere sanktioner. "Danmark vil blive ved med at arbejde aktivt for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Vi er ikke færdige endnu," siger han ifølge Politiken.
Information skriver, at presset stiger på Tyskland for at sanktionere russisk olie og gas, men Tyskland frygter et crash, hvis olien og gassen ryger. "Der kan dårligt regnes på, hvad en pludselig energiembargo ville gøre ved efterspørgslen, inflationen, arbejdsmarkedet, finansmarkederne eller leverancekæderne. På et følelsesmæssigt plan forstår jeg trangen til at ville handle mod Rusland her og nu. Men rationelt betragtet er de her beregninger så usikre, at jeg nærmere ser dem som et heroisk håb,” siger Peter Bofinger, økonomiprofessor og tidligere medlem af Tysklands økonomiske vismandsråd. I Peter Bofingers øjne sætter de eksploderende energipriser stramme grænser for, hvad vores økonomiske politik kan kompensere for og der er samtidig pengepolitiske grænser for, hvad Den Europæiske Centralbank kan løfte, når den samtidig skal prøve at holde inflationen bare lidt nede. "Det er begrænset, hvor meget selvskade Europa kan udøve," siger Bofinger.
En analyse fra tænketanken Axcelfuture viser, at lukning af de russiske gashaner kan betyde, at danske virksomheder må stoppe deres produktion, for at vores tyske naboer kan holde varmen, skriver Berlingske. "Vi kan komme til at stå i en situation, hvor danske virksomheder i større eller mindre omfang må stoppe deres produktion, fordi gassen skal bruges til opvarmning i Tyskland. Fordi vi har en solidaritetsaftale med Tyskland, er vi nødt til også at forholde os til særligt deres situation, og vi er nødt til også at interessere os for, hvordan de håndterer den aktuelle risiko for en gaskrise. Det gælder også, i hvilket omfang de omstiller deres varmesektor væk fra gas," siger Sara de Roepstorff, klimaansvarlig og seniorøkonom i Axcelfuture. Dansk Industri når også frem til samme konklusion, hvor det lyder fra Troels Ranis, chef for DI Energi: "Gasforsyningsforordningen betyder, at der er fælles regler for hele EU. Vi er forpligtet til solidarisk at hjælpe hinanden med gasforsyningen i tilfælde af mangel på gas. Det betyder, at vi bliver nødt til at anskue problemerne, herunder en forsyningssikkerhedskrise, som europæisk fra start. Det er ikke kun en isoleret dansk problemstilling."
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig i, at virksomheder kan komme til at lukke ned ved udeblivelse af russisk gas, skriver Børsen. “Jeg er nødt til at understrege det her. Vi har en situation, hvor vi risikerer at stå i en mangelsituation på gasområdet. Det døgn, at gassen bliver lukket - af enten os eller af russerne - skal vi lukke virksomheder ned i Europa for at sikre samfundskritiske funktioner hen over vinteren 2022/ 23. Det gælder funktioner som elforsyningen og varmeforsyningen i Europa,” siger Brian Vad Mathiesen. EU-Kommissionen har et mål om, at gaslagrene i Europa skal være mindst 80 pct. fyldte, men Brian Vad Mathiesen mener ikke, at der er en kinamands chance for at opnå den fyldningsgrad, hvis forsyningen fra Rusland lukker nu. “Selv hvis vi har gassen selv i Danmark, så vil danske virksomheder stadig skulle lukkes ned, fordi vi har et samlet europæisk beredskab.” Hvad er det, der vil ske, hvis man ikke lukker virksomheder ned, hvis gassen udebliver fra Rusland? “Så sker der det næste vinter, at vi ikke kan varme boliger op, at vi muligvis har en elforsyning, hvor der ikke er brændsler til at dække behovet,” fortsætter professoren.
Politiken, s. 2, 6; Information, s. 11; Ekstra Bladet, s. 10; Børsen, s. 10, 12; Berlingske, s. 10-11 (07.04.2022)
Prioriterede historier
Præsident Putin kan ende i sag om krigsforbrydelser
Politiken bringer et interview med Ken Roth, leder af Human Rights Watch, som kalder det risikabelt for Vladimir Putin at tro, at han er præsident på livstid. "Det er en risikabel strategi at tro, at man er præsident for livet og aldrig vil kunne røres. Ting kan ændre sig, hurtigere end man aner," siger den øverste chef for den verdensomspændende menneskeretsorganisation Human Rights Watch. Det meste af verden har set fotos af bagbundne civile, der lå spredt i gaderne efter at være blevet henrettet. Billeder af voldtagne og lemlæstede kvinder, der er forsøgt brændt og af lig i kloakker. Til spørgsmålet "Har du grund til at tvivle på de mange vidnesbyrd, som man fra russisk side kalder konstruerede?" svarer Roth: "Nej, der ligger allerede nu klare beviser i form af vidnesbyrd og fotos, og de understøttes af de undersøgelser, vi lige nu selv foretager." Den schweiziske topjurist Carla del Ponte, der stod i spidsen for det FN-krigstribunal, der undersøgte 1990'ernes krigsforbrydelser i Kosovo og det tidligere Jugoslavien, udtalte for nylig, at man allerede nu bør udstede en arrestordre mod den russiske præsident. Ken Roth mener, det er vigtigt, at man først får opbygget en robust sag mod Putin, så man kan påvise, at han er ansvarlig for de forbrydelser, den pågældende sag vil handle om. "Det kan ske ved enten at bevise, at han har givet direkte ordre til overgreb. Eller ved at påvise, at han som den øverste ansvarlige for militæret har været vidende om overgrebene, men undladt at gribe ind," forklarer han. Han mener, at det er vigtigt at der bliver handlet hurtigt - men stadig grundigt. "Det at rejse en sag mod de allerhøjest placerede i kommandokæden i forhold til krigsforbrydelser i Ukraine er nemlig ikke kun vigtigt i forhold til retfærdigheden, men tjener også som afskrækkelse mod nye krigsforbrydelser," siger han.
Historikeren Søren Liborius, som er tidligere diplomat i Moskva og har beskæftiget sig med Sovjetunionen og Rusland i over tre årtier, mener, at Rusland kan ende med at tabe krigen så eftertrykkeligt, at præsident Vladimir Putin væltes af magten, og landet med Vestens hjælp genopstår som demokrati - som det for eksempel skete med Vesttyskland efter nazismens sammenbrud. "Der er ikke sikkert, at Putin får sin vilje og vinder krigen," siger han i et interview med Kristeligt Dagblad. Men realiteten er, at krigen først får sin slutning, når Rusland, som er en af verdens største krigsmaskiner, er slidt ned på kamppladsen. "Den situation, vi står i nu, kan sammenlignes med Europa i 1930'erne. Putins Rusland giver udslag på alle fascismeparametre, og Putins mål er kontrol med sikkerhedsarkitekturen i hele Europa," mener Liborius, som i dag arbejder i EU's afdeling for strategisk kommunikation. Han mener, at den russiske præsidents mål er at få USA ud af Europa og Nato ødelagt, så der ikke længere er nogen anden sikkerhedsarkitektur i Europa end den russiske. "Det har været Putins mål, siden han i sin tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 sagde, at Natos østudvidelser havde til formål at nærme sig ”vores grænser”," siger Liborius. Til spørgsmålet: "Ifølge nogle analytikere handler krigen for Putin i sidste ende blot om at opnå en bedre militærstrategisk position. Hvad siger du til det?" svarer han: "Det er naivt. Det er nok, fordi folk ikke vil se ondskaben i øjnene. For Putin er det en civilisatorisk kamp. Ukraine skal erobres. Sovjetunionens nederlag i den kolde krig hævnes. Han ser Ukraine som spydspids i den vestlige undergravelse af Rusland. Putin og hans system mener, at det er 'nazister' i hele Europa, som fører krig mod Rusland."
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 1,7 (08.04.2022)
Blev underkendt af EU-dom efter bare en uge
Kun en uge holdt den nye og omstridte logning af danskernes tale- og internetbrug, før EU-Domstolen kom med en fældende dom. Det skriver flere aviser. "Dette må være Danmarksrekord i at lave uholdbar lovgivning," siger Jakob Willer, der er direktør for den danske telebranches organisation Teleindustrien, ifølge Berlingske. Willer er rystet over, at de nye regler for at overvåge og indsamle alle data om danskernes brug af telefoner og internet kun har holdt en uge, før de nu er blevet underkendt af EU-Domstolen, og Justitsministeriet har straks trukket i håndbremsen, så politiet ikke længere kan få adgang til de mange data. Tirsdag afsagde EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs øverste juridiske myndighed, dom i en irsk sag. Domstolen fastslår, at nationale myndigheder ikke kan pålægge tele og internetudbydere at indsamle data ”generelt og udifferentieret”. Derfor må medlemslandene ikke have lovgivning, som bruger ”generel og udifferentieret” indsamling af data til at forhindre forbrydelser. "Det er det værst tænkelige scenarie for Justitsministeriet, og det er sket allerede efter en uge," siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, ifølge Information. "Det har ret uoverskuelige konsekvenser. For man får ikke EU-Domstolen til at ændre mening, og man kan ikke ændre på, at EU-retten har forrang," fortæller formanden. Tidligere har flere organisationer advaret Justitsministeriet om, at ministeriets fortolkning af EU-retten i de nye logningsregler ikke var holdbar. Blandt andre den juridiske tænketank Justitia, som mente, at reglerne ville ”være i direkte strid med EU-Domstolens praksis”. Vedtagelse af den foreslåede løsning vil således indebære en ikke uvæsentlig risiko for, at Danmark vil blive dømt ved en eventuel sag for EU-Domstolen. Louise Holck, som er direktør for Institut for Menneskerettigheder, mener ikke, at EU-rettens formuleringer er overraskende. "Det var vores vurdering, at man var uden for skiven. Og det har den her dom nu slået fast," siger Holck og tilføjer: "Man kan konstatere, at det var vores - og en række andre organisationers vurdering - at den lovgivning, man lagde op til, var i strid med EU-Domstolens praksis. Justitsministeriet fortolkede det åbenbart på en anden måde. Men EU-Domstolen har nu slået fast, at det her, det kan man ikke." Justitsministeriet erkendte i en kort pressemeddelelse torsdag, at dommen har betydning for Danmark, og at ministeriet nu nærlæser dommen.
Information, s. 4-5; Berlingske, s. 1, 2; Altinget, torsdag (08.04.2022)
Europa sætter foden ned
Den samme dag som de frygtelige billeder af russiske styrkers massakrer mod civile i Butja, Ukraine, begyndte at strømme ud, vandt Viktor Orbán, af mange kaldt "Putins bedste ven i Europa", en knusende valgsejr og sikrede sig endnu en periode, sin femte, som Ungarns leder. Det skriver Weekendavisen. "Vi har scoret en sejr, der er så stor, at den kan ses selv fra Månen, og helt sikkert fra Bruxelles," sagde en yderst tilfreds Orbán, med henvisning til de stridigheder om retsprincipper og værdier, der gentagende gange har bragt ham på kant med EU-Kommissionen og de fleste af de øvrige medlemslande. Men kun to dage efter sejren varslede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU vil smække pengekassen i over for Ungarn, indtil Budapest indfører de retsreformer, der skal til for blandt andet at bekæmpe den omfattende korruption i landet.I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Efter Orbáns fjerde valgsejr i streg kan der ikke være tvivl om, at han står historisk stærkt på hjemmefronten. Lige så klart er det imidlertid, at de central- og østeuropæiske landes skepsis over for hans Putin-linje svækker ham. Dertil kommer, at han ikke længere kan regne med, at de tyske konservative kommer ham til undsætning, da de jo ikke længere sidder i regeringskontorerne i Berlin. Første test på de nye europæiske magtforhold venter lige om hjørnet. Tirsdag meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at kommissionen nu aktiverer den såkaldte retsstatsmekanisme over for Ungarn. Det betyder, at Ungarn kan få tilbageholdt milliarder af euro fra EU's budget. Ifølge kommissionen er der nemlig en stor risiko for, at EU-midler pga. den omfattende korruption i landet kommer i de forkerte hænder. Hver gang kommissionen og resten af EU tidligere har taget tilløb til at reagere over for Orbán, har Ungarn kunnet regne med støtte fra især Polen. De to lande lagde også i fællesskab sag an ved EU-Domstolen, fordi de mente, at retsstatsmekanismen fra sommeren 2020 stred mod EU-traktaten."
Weekendavisen, s. 1; Jyllands-Posten, s. 26 (08.04.2022)
EU's kulembargo vil betyde høje priser på elektricitet meget længe
EU's kulembargo mod Rusland vil også ramme husholdninger og virksomheder i EU, skriver Jyllands-Posten. "Op til 70 pct. af EU's import af termisk kul vil blive påvirket af embargoen mod Rusland. Tyskland og Østeuropa vil blive hårdest ramt, da en anselig del af deres elektricitetsproduktion er baseret på termisk kul," forklarer Carlos Torres Diaz, senior vicepræsident i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. Formelt er kulembargoen endnu ikke vedtaget af EU's medlemslande, men kul er det eneste fossile brændsel, som den Europæiske Union i øjeblikket kan blive enige om at inddrage i sanktionerne mod Rusland. "Det er på høje tid, at vi tager dette skridt. Det er første gang, at vi direkte indfører sanktioner mod fossile brændsler fra Rusland, og dermed afskærer Rusland fra en vigtig indtægtskilde," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun præsenterede den femte sanktionsrunde. Paul Donovan, cheføkonom ved UBS Global Wealth Management, mener, at kul er den sanktion, der er mindst skadelig for Europa, da det kan erstattes fra andre steder. "Nybruddet er, at sanktioner mod kul fra Rusland bryder det tabu, der hidtil har været over for at ramme EU's energi-import fra Rusland. Anderledes forholder det sig med naturgas fra Rusland, der bliver meget vanskelig at erstatte," siger han. EU-Kommissionen har allerede indledt arbejdet med at inddrage olie og naturgas i en af de kommende sanktionsrunder. "Vi er nu nødt til at fokusere på olie, og i det hele taget de indtægter, som Rusland henter fra eksporten af fossile brændsler. Vi må virkelig gøre, hvad vi kan for at få mest muligt af disse eksportindtægter anbragt på spærrede konti, så vi begrænser den russiske stats økonomiske ressourcer. Denne pengestrøm må stoppes," understreger Ursula von der Leyen.
Politiken skriver, at europaparlamentariker Guy Verhofstadter, tordner mod EU's nyeste sanktioner mod Rusland. Han mener, at de seneste sanktioner er utilstrækkelig og svage. "Det, vi må tale om, er vor strategi. Er den strategi, vi følger, den rette? Standser den krigen? Standser den Putin, ja eller nej? Og hvilken strategi har vi? Vor strategi - det er ærgerligt, at fru von der Leyen eller hr. Michel ikke er her nu, for de er ansvarlige - er en strategi med tiltagende sanktionspakker," sagde han og fortsatte: "I dag kommer vi med en femte pakke. De første fire pakker har ikke virket. Rublens værdi steg til sidst. Og jeg forudser, at den femte pakke heller ikke vil virke. Folk i korridorerne siger til mig, at jeg er utålmodig. Jeg kan vente hele mit forbandede liv på de pakker, men ukrainerne, som dør i Mariupol og Butja, kan ikke vente mere. Det er krigens virkelighed." Guy Verhofstadt er en af de 212 europaparlamentarikere, der har skrevet under på et brev for at få de europæiske ledere og EU-bosserne til at gribe til effektive sanktioner og i sin tale kom han med en bøn til kommissionens udenrigschef, Josep Borrell: "Jeg beklager at skulle sige det til dig, for jeg tror, at du er 90 procent enig med mig. Så jeg vil sige det til Michel og von der Leyen på vegne af de 212: Det er på tide at skifte strategi. Tiden er inde til et ekstra europæisk rådsmøde så hurtigt som muligt og at gå efter at få den fulde sanktionspakke med det samme, så I virkelig kan gøre en forskel. Det andet virker ikke. Det andet forlænger krigen. Det andet betyder flere drab på den ukrainske side."
Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 6 (08.04.2022)
Ekstreme energipriser fyrer op under rekordresultat hos energihandlere
I år har Ruslands invasion af Ukraine sat de europæiske energimarkeder endnu mere under pres, end de allerede var og mens mange danskere river sig i håret over energiprisernes himmelflugt, er der vild fremgang hos landets dygtigste energihandlere, skriver Berlingske og Børsen. Et opsigtsvækkende regnskab for 2021 fra Danske Commodities landede i går, og resultatet viser, at Danske Commodities næsten har fordoblet sin egenkapital til godt 4,7 milliarder kroner. "2021 har været et skelsættende år for energimarkederne med hidtil uset markedsvolatilitet og historisk høje energipriser. Der kom en kraftig stigning i efterspørgslen efter corona, og kombineret med ekstreme vejrforhold, uforudsete forsyningsnedbrud og lave niveauer i gaslagrene har der været rigtig mange faktorer, som spillede ind," siger administrerende direktør i Danske Commodities Helle Østergaard Kristiansen og fortsætter: "Det er fuldstændig forfærdeligt at se, hvad der sker i Ukraine. Sådan tror jeg, at vi alle sammen har det. I 2021 var volatiliteten i markederne skabt af vejrforhold, forbrug og produktion. I 2022 har vi set stor volatilitet på grund af de samme tre faktorer, men der er nu også kommet en fjerde faktor ind, som er politik," fortæller Helle Østergaard Kristiansen. En rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at energiselskaberne i EU vil få et samlet ekstra overskud på 1.500 milliarder kroner som følge af de forhøjede priser og derfor har både IEA og EU-Kommissionen foreslået at indføre en midlertidig særskat på energiselskabernes såkaldt overnormale profitter.
Børsen skriver, at Danske Commodities har en kontrakt med den russiske Gazprom, som selskabet juridisk ikke har mulighed for at komme ud af i den nuværende situation. I et interview, efter onsdagens årsregnskab blev offentliggjort, fortæller direktør Helle Østergaard Kristiansen, at kontrakten først udløber om to år, men virksomheden samarbejder med den europæiske energiorganisation Efet om at undersøge muligheden for at afbryde kontrakten før tid. “Den udgør mindre end en promille af vores omsætning, men vi har en juridisk forpligtelse. Så længe gas ikke er sanktioneret, kan vi ikke kalde det force majeure,” siger hun med henvisning til, at EU indtil videre ikke har lagt sanktioner på russisk gas.
Berlingske skriver, at når energikæmpen Ørsted i dag holder generalforsamling, sker det med en dugfrisk trussel fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, om, at stopuret tæller hastigt ned mod et stop for russisk gas, fordi Ørsted har nægtet at betale i rubler. "Udenlandske købere betaler som udgangspunkt for den allerede leverede gas. Det betyder, at sandhedens time kommer i slutningen af april/begyndelsen af maj (hvor Ørsteds næste betaling forfalder, red.). Manglende overholdelse af de nye betalingsprocedurer vil være grundlaget for afslutningen af russiske gasforsyninger," skriver Vladimir Barbin. Ørsted har allerede afvist at sende rubler i retning af Gazprom og Vladimir Putin og i fredags lød det i en pressemeddelelse: "Vi kan bekræfte, at Ørsted har modtaget et krav fra Gazprom Export om at betale for gasleverancer i rubler. Vi har ingen intention om at betale i rubler. Vi er i tæt dialog med andre energiselskaber og myndighederne om et fælleseuropæisk respons til Gazprom Export."
Berlingske, s. 6-7, 8-9; Børsen, s. 24 (08.04.2022)
Falske påstande om suverænitetsafgivelser og EU-hære skal punkteres med fakta
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg omkring afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. I en kronik i Jyllands-Posten skriver Sophie Løhde, MF, politisk ordfører (V) og Morten Løkkegaard, MEP, gruppeformand (V), Europa-Parlamentet, blandt andet: "Afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler om, hvilket land vi ønsker at være. Et land, der tager ansvar og engagerer sig i verden? Eller accepterer at være uden for indflydelse og lader andre om at engagere sig. [...] Danmark får nu mulighed for at indgå som en ligeværdig partner i et fællesskab, der tager et stort globalt engagement på sig. Og fordelene er mange: For det første får Danmark direkte indflydelse på beslutninger om EU's forsvars- og sikkerhedspolitik. I dag forhindrer forsvarsforbeholdet os i at sidde med ved forhandlingsbordet, når linjen skal lægges mellem medlemslandene. Det er selvsagt i dansk interesse at have så meget indflydelse som muligt. Beslutninger om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtages enstemmigt af medlemslandene. I dag har vi ikke en stemme, men er henvist til tilskuerpladserne. Dernæst får Danmark større mulighed for at deltage i udviklingen og opkøb af fælles forsvarsteknologi, der ruster os bedre til at bekæmpe mulige militære angreb. [...] Derudover får Danmark mulighed for at deltage i fælles fredsbevarende operationer, som vi i dag er udelukket fra. [...] Når vi til sommer går til stemmeurnerne, er det afgørende, at beslutningen tages på et oplyst grundlag. Desværre florerer der allerede nu i den offentlige debat flere misvisende påstande. [...] For det tredje fastholder nogle EU-modstandere fejlagtigt, at der er en modsætning mellem Nato og et tættere europæisk forsvarssamarbejde. Påstanden giver ærligt talt ingen mening. Blandt de EU-nationer, der er medlem af Nato, er kun ét ikke samtidig medlem af EU's forsvarssamarbejde. Danmark. For Venstre vil Nato altid udgøre rygraden i den frie, vestlige verdens forsvar, men krigen i Ukraine understreger, at vi også er nødt til at løfte et større ansvar regionalt i Europa. Desuden ønsker både USA og Nato et stærkt forsvar i EU og et tæt samarbejde blandt medlemslandene. Den norske generalsekretær i Nato, Jens Stoltenberg, har fastslået, at Nato og EU komplimenterer hinanden. Der er altså ikke et modsætningsforhold mellem tættere forsvarssamarbejde i EU og Nato."
Politiken bringer et debatindlæg af Jonas Schmidt, medlem af Enhedslisten, Faaborg-Midtfyn, som blandt andet skriver: "Vi skal bevare forsvarsforbeholdet! Med det har vi ret til at sige NEJ! Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionen har ad flere omgange ønsket at danne en decideret EU-hær. Et ønske, som medierne i både Tyskland og Frankrig skriver positivt om. Begge lande og EU-Kommissionen har samtidig også udtrykt et ønske om at fratage medlemslandene deres vetoret i militære spørgsmål. [...] EU-hæren bliver derfor en dum, dyr og overflødig krigsmaskine ved siden af kæmpen Nato. Og så er det desuden oplagt at spørge sig selv, hvilke krige og konflikter er det, EU ønsker at deltage i, som Nato ikke vil blande sig i? Svaret er ingen. Modsat hvad statsminister Mette Frederiksen og EU-populisterne lige nu får det til at lyde som om, så deltager Danmark desuden allerede militært i flere af EU's projekter. Vi er allerede med der, hvor tingene sker. Vi mister absolut INTET ved at have vores forsvarsforbehold, men uden det, så aner vi ikke, hvad fremtiden bringer."
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Anders Næsby, lærer, cand.mag. fra Aalborg, som blandt andet skriver: "En demokratisk travesti udspiller sig i disse dage i Danmark, om end de fleste medier knap tager notits af det. Der sker også en del i verden netop nu, og måske netop derfor offentliggjorde regeringen forleden stemmesedlen til afstemningen 1/6 med følgende ordlyd: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar". Formuleringen er med rette blevet kritiseret. [...] For det er altså EU og ikke "det europæiske", der skal stemmes om. De fleste elever i 8. klasse forstår forskellen, men åbenbart ikke den danske regering. [...] Det er helt fair at mene, disse bør afskaffes. Men absolut ikke, at det EU-begejstrede flertal af politikere griber til fordrejende manipulation for at få deres ønske igennem. Man kan da bevare et spinkelt håb om, at vælgerne forstår valgets virkelige konsekvenser og stemmer for at bevare forbeholdet og suveræniteten. Der er jo før sket mirakler i juni."
Politiken bringer et læserbrev af Drude Dahlerup fra Kastrup, som blandt andet skriver: "Det føles nærmest upassende at diskutere Danmarks EU-forsvarsforbehold, når den værste krig i Europa siden balkankrigen raser. [...] Som et minimum må det kræves, at det bliver en fair folkeafstemning 1.juni. Det kræver, at ressourcer fordeles ligeligt mellem nej- og ja-siden. Det kræver også, at stemmesedlen ikke forekommer manipulerende. Det er et demokratisk nederlag, hvis Jeppe Kofods forslag til formulering af afstemningstemaet 1. juni kommer til at stå på stemmesedlen."
Politiken bringer et læserbrev af Kjeld Kristensen fra Kongens Lyngby, som blandt andet skriver: "Der har været forskellig kritik af ordlyden på stemmesedlen til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. [...] Man kunne ønske sig, at Udenrigsministeriet i højere grad inddrog fagfolk inden for retorik og sprog i så vigtig en sag, som denne formulering er. Mit eget forslag lyder: 'Bør Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet for derved at kunne deltage i samarbejdet i EU om sikkerhed og forsvar?'. Mere præcist, men også ledende. Og kan det undgås, når samarbejde, sikkerhed og forsvar er plusord i den aktuelle situation med krigen i Ukraine? Andre forslag? For noget bør gøres."
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af B. Torn fra Dragør, som blandt andet skriver: "Europa er jo større end EU - så hvorfor lader regeringen, som om vi ikke deltager i europæisk forsvarssamarbejde på grund af vores forbehold? Det er vel 'fake news', når man vil bilde danskerne ind, at vi kun kan samarbejde, hvis vi afskaffer forbeholdet? [...] Stem nej, hvis du ønsker, at Folketinget - og dermed vælgerne - skal bestemme, hvad vi skal være med i. Samarbejde mellem staterne er glimrende, men EU vil have hele magten, så lad dig ikke lokke af de falske toner."
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Eva Terndrup Lindelse fra Langeland, som blandt andet skriver: "Så er vores kære udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), igen kommet på banen! Denne gang som medforfatter til teksten på stemmesedlen til folkeafstemningen 1. juni om afskaffelse af EU-forbehold på forsvarsområdet. Teksten er formuleret så smart fra regeringens side, at vælgerne bliver lokket til at stemme ja. [...] Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen siger selvfølgelig god for formuleringen på stemmesedlen, fordi han også er stor fortaler for en afskaffelse af forbeholdene. Ellemann går også ind for en EU-hær. Al magt til EU! Danmark bliver reduceret til en lille, ubetydelig brik i det store spil. Stem 'nej' for Danmarks skyld 1. juni!"
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Lisa Melohn fra Solrød Strand, som blandt andet skriver: "Jeg har hørt, at teksten på stemmesedlerne 1. juni vil blive følgende: 'Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?' Sikke da en omgang forvrøvlet sludder! [...] Der er jo ingen, der mener, at der ikke skal samarbejdes med andre lande i Europa - eller resten af verden, for den sags skyld. Det har vi jo gjort i årtier - og det er i øvrigt som bekendt ikke alle lande i Europa, der er med i EU. Vores soldater har været både her og der i verden, hvor de slet ikke burde have været. Er det de to EU-begejstrede debattører Marlene Wind og Stine Bosse, der har været på spil igen? Eller har statsministeren og Barbara Bertelsen været ved tasterne og opfundet nye 'spøgefuldheder'? [...] Spørgsmålet på stemmesedlen skal ganske enkelt være: 'Skal EU-forsvarsforbeholdene afskaffes?'"
Jyllands-Posten, s. 26, 27; Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 20, 21 (07.04.2022)
Arbejdsmarkedspolitik
Fejlagtige påstande om lønåbenhed
Børsen bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "I debatten om lovgivning, der bliver lavet “nede” i EU, er det desværre lidt for tit, at vi ser fordrejede påstande om, hvad EU vil trække ned over vores hoveder. Denne gang kommer påstandene fra Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening, der den 31. marts påstår, at EU's kommende direktiv om lønåbenhed, som jeg selv er hovedforhandler for, piller ved den fri løndannelse. Intet kunne være mere forkert. Det, vi kræver, er derimod, at du lønner kønsneutralt, og at du kan argumentere for det. [...] Samtidig florerer i indlægget en påstand om, at direktivet kommer til at koste op imod 1 mia. kr. at implementere. Det er et regnestykke, jeg gerne vil se, for EU-Kommissionen får et langt mindre facit. Men det har jeg desværre ikke fået lov til. At lovgive om mere lønåbenhed på arbejdspladserne er desværre ekstremt nødvendigt, modsat hvad arbejdsgiverne påstår."
Børsen, s. 39 (07.04.2022)
Finansielle anliggender
Energikrisens vindere skal bære inflationens byrder
Information bringer en kommentar af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. Han skriver blandt andet: "Inflationen og dens følger bliver ofte beskrevet som en form for naturkraft eller noget teknisk økonomi. Men inflation er politisk - både når det gælder holdningen til, hvad der forårsager den, hvordan man bekæmper den, og hvem der skal betale regningen. [...] Et godt sted at starte ville være at indføre en særskat for de selskaber, der lukrerer på energikrisen. Det Internationale Energiagentur har regnet ud, at energiselskaberne i EU kan se frem til en profit på mere end tusind milliarder kroner over normalen bare i år. EU-Kommissionen vil angiveligt i næste uge opfordre medlemslandene til at beskatte disse overnormale profitter og bruge provenuet til at hjælpe de fattigste og investere i vedvarende energi, varmepumper og andet, der kan gøre os energiuafhængige af Rusland. [... ] Både inflationen selv og svarene på den gavner nogle grupper og skader andre. Det skal vi være os bevidste i de kommende måneder og år."
Information, s. 17 (07.04.2022)
Høgeagtige ECB-medlemmer bag ny renteoptur
Torsdag var referatet fra det seneste rentemøde hos Den Europæiske Centralbank (ECB) med til at sende renten for den tiårige statsobligation med udløb i 2031 til det højeste niveau nogensinde, skriver Børsen og Jyllands-Posten.
Børsen, s. 35; Jyllands-Posten, s. 20 (08.04.2022)
Jagten på uhæderlige topchefer i bankerne er kørt helt af sporet
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver chefredaktør, Steen Rosenbak, blandt andet: "Vi har et problem med bankernes topchefer herhjemme. Og denne gang handler det ikke om hasarderede strategier eller hvidvask-skandaler. Næh, problemet er, at vi ikke har nok af dem - bankdirektørerne. Sagen er, at myndighedernes krav til kommende bankdirektører er blevet så rigide, at store som små banker har et akut generationsskifteproblem. [...] Et eksempel: Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i december opdaterede de retningslinjer for f&p-godkendelse, som også Finanstilsynet læner sig op ad, var bureaukratiet alene i sin fysiske fremtoning vokset fra 35 til 80 tætskrevne sider. Blandt mange nye ingredienser er muligheden for, at de offentlige styrelser med et pennestrøg kan erklære en kandidat uegnet til direktion eller bestyrelse i en bank, hvis vedkommende har det forkerte køn. Hensigten er den nok så noble at bane vejen for en ligestilling, som sektoren pinagtigt mangler at gennemføre på øverste ledelsesniveau. Men i ECB's optik bør diverse styrelser i afgørelser helt uden om det juridiske system kunne udelukke f.eks. en kompetent, hæderlig mand fra jobbet, når blot den nationale lovgivning ikke udtrykkeligt forbyder det."
Jyllands-Posten, s. 4 (08.04.2022)
Spids ørerne og hør efter - hvis budskabet da kommer fra den rette person
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der mangler ikke budskaber i denne verden. Myndigheder, politikere, tænketanke, kendisser og mange ukendisser står på nakken af hinanden for at mene noget og få det formidlet. […] Og i øvrigt ofte uden særlig meget omtanke for de længerevarende konsekvenser. Vi kan altid ringe til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, hvis vi vil have bekræftet, at de er snyltende bløddyr nede i Bruxelles. Man kan altid ringe til Enhedslisten, hvis man vil have en socialindigneret bemærkning. Altså ikke lige for tiden, hvor de ikke kan blive enige om, om Rusland er en stor nok fjende til, at NATO giver mening. [...] Når det gælder rentepolitikken, så er der perioder, hvor det er ligegyldigt, hvad mange mener, fordi de ikke har indflydelse. Eksempelvis blev det slået stort op, da chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, eller hans hollandske kollega, Klaas Knot, buldrede mod den pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank (ECB) førte under ledelse af Mario Draghi. Men det var ligegyldigt, for de havde ingen indflydelse på resultatet. Det var kun vigtigt, hvad Draghi selv sagde - eller dem, som han sendte i byen med et budskab. [...] Da ECB holdt møde i februar, havde de fleste analytikere skrevet deres kommentarer på forhånd, inden formanden, Christine Lagarde, gik på skærmen til pressemødet. Derfor hørte de ikke den massive kursændring, som ECB lagde for dagen. [...] Budskaber er kun interessante, hvis de holdes op mod, hvad personerne plejer at mene. Det betyder, at afkodning ikke kun handler om at høre efter, men også opbygge en holdningshistorik. Det skal ikke være nemt."
Berlingske, s. 20 (07.04.2022)
Institutionelle anliggender
Alle har ikke ret til at blande sig i virksomheders ledelse
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Linea Søgaard-Lidell MEP (V) og Torsten Schack Pedersen MF (V), blandt andet: "Lige nu er det ultrapopulært at gøre noget godt for planeten, og heldigvis for det; det har vi brug for. Men indimellem sker der desværre noget uheldigt i politikernes iver for at vise, hvor “grønne” de er: at de støtter dårlig lovgivning - bare fordi lovgivningen får et navn, der indeholder ordet ”bæredygtighed”. Dét må ikke blive tilfældet med EU-Kommissionens nye forslag om ”bæredygtig due diligence”. Et forslag, der skal skabe ensartede regler for, hvordan virksomheder undersøger og vurderer deres samarbejdspartnere. Det i sig selv kan være fint, og langt de fleste virksomheder laver allerede selv due diligence med tanke på både miljø, klima og menneskerettigheder. Problemet med kommissionens forslag er, at der har sneget sig nogle helt uacceptable angreb på virksomhedernes frihed og på ejernes naturlige ledelsesret ind. Én af de problematiske idéer er, at man vil give udenforstående miljøbevægelser og ngo'er indflydelse på virksomhedernes interne beslutninger. [...] Lige nu er vi i gang med at forhandle en stor klimapakke i EU, som netop skal sikre det samme: Vi skal have handel med CO2-kvoter, standarder for bilers udledninger, stramme krav om energieffektivitet og miljøhensyn og meget andet. For det er hér, vi løser bæredygtighedsproblemerne bedst. Det gør vi ikke ved at angribe virksomheders ledelsesret."
Jyllands-Posten, s. 16 (08.04.2022)
Billige demagogiske tricks
I en kommentar i Weekendavisen skriver jurist, Michael Prehn, blandet andet: "Under overskriften ”Vesten er ikke altid de gode” og med temaet ”historieløshed” skriver Emil Vatani i sidste uge, at ”Ruslands præsident Vladimir Putin nu er presset op i en krog, i vert (sic) fald hvis Rusland vil bevare sit image som stormagt. Derfor ser Putin sig nødsaget til at reagere”. Læserbrevet udviser en mangel på proportionssans og brug af dobbelte standarder, som ellers er netop det, der - på overfladen - er artiklens hovedkritik. ”Vi” kritiseres for på dobbeltmoralsk vis at fordømme Rusland, men ikke USA, Saudi-Arabien, Israel og EU. ”Vi” lægges i munden, at NATO skulle være ”et hyggeligt fællesskab”, mens Rusland/Putin skulle være ”en skør aggressor”. Det er billige demagogiske tricks at latterliggøre synspunkter ved omformuleringer og at samle modstandere i grupper, der kan behandles over en kam, uanset hvor lidt de ligner hinanden. Grundlæggende giver artiklen udtryk for, at krigen i Ukraine er Ruslands forsvar i en konflikt mellem Rusland og NATO. [...] Han anser Ruslands behov for at bevare sit image som stormagt på trods af økonomisk, politisk og militær svækkelse som lige så legitim (eller illegitim) som den tidligere Sovjetunions østeuropæiske satellitstaters ønske om at sikre deres uafhængighed ved et NATO-medlemskab. Det er svært for mig at forene Vatanis sympati med Yemen med hans afvisning af Ukraines interesser."
Weekendavisen, s. 12 (08.04.2022)
Ny EU-strategi skal få flere danskere ansat i Kommissionen
Med en ny strategi vil EU-Kommissionen sikre sig flere ansatte fra underrepræsenterede lande, herunder fra Danmark, skriver Altinget. "Det er en rigtig god nyhed," siger formand for Djøf, Henning Thiesen.
Altinget (07.04.2022)
Sanktionsramt russer er medejer af danske Tanaco
I Jyllands-Posten kan man læse om russeren Mikhail Fridman, der er underlagt sanktioner fra EU. Han ejer mere end en tredjedel af det danske selskab Tanaco, som bekæmper skadedyr. Det fremgår, at Fridman fortsat ejer 35 pct. af Tanaco Production ApS. EU mener, at Fridman har Fridman ”stærke bånd” til præsident Putins administration. EU mener også, at Mikhail Fridman har været med til at finansiere en lang række projekter og tiltag igangsat af præsidentens inderkreds.
Jyllands-Posten, s. 10 (08.04.2022)
Tech: USA er ramt af en hidsig konspirationsteori
I en klumme i Politiken skriver Astrid Haug, techekspert, blandt andet: "Gennem de seneste uger har især én konspirationsteori floreret på amerikansk tv, sociale medier og i podcasts. Det er en historie om, at USA skulle have laboratorier til biologiske og kemiske våben i Ukraine. Historien er blevet tilbagevist, alligevel er den blevet spredt af en række toneangivende debattører på højrefløjen i USA. [...] Nu har antihadorganisationen ADL afdækket, hvem der står bag historien. Der er tale om en Jacob Creech, som går under dæknavnet 'Clandestine'. Han er tidligere restaurantmanager og veteran fra Army National Guard fra Virginia. Clandestine er en kendt figur i QA-non-miljøet. Han har delt sine falske påstande på twitterkontoen @WarClandestine, som Twitter siden har suspenderet. Konspirationsteorien går på, at USA er skyld i coronapandemien, og at Kina og Rusland nu vil USA's biokemiske våben i Ukraine til livs. Ruslands invasion af Ukraine er ifølge denne vanvittige teori blot et røgslør for at undgå endnu en global pandemi. [...] Konspirationsteorien trækker på en tvivlsom parallel mellem corona og krigen i Ukraine, som bl.a. går på, at den amerikanske regering har ført sin befolkning bag lyset. Samtidig bygger den videre på det faktum, at det amerikanske udenrigsministerium har støttet ukrainske laboratorier, der har til hensigt at forhindre virusser, ikke at lave biologiske og kemiske våben. Som med mange konspirationer tager den altså afsæt i en lille flig af virkeligheden, før den stikker helt af."
Politiken, s. 14 (08.04.2022)
Uafhængighed
I en leder i Weekendavisen kan man blandt andet læse: "Litauen er ikke et land, vi normalt taler meget om. Der bor kun halvt så mange som herhjemme, men ligesom Danmark var den lille baltiske nation engang en stormagt, der i fællesskab med Polen strakte sig langt ud over Europa. Forskellen angår selvfølgelig det geografiske vilkår, det er ikke selv at kunne vælge sine naboer. Litauen grænser i dag godt nok kun op til Rusland i den forstand, at man mod syd dels finder vasalstaten Belarus, dels den russiske enklave Kaliningrad - et lille stykke land ud til Østersøen fyldt til randen med atomvåben. [...] I 2004 blev Litauen, Estland og Letland medlemmer af EU og NATO. Viser den seneste tid en betydelig moralsk signalforvirring i toneangivende EU-lande, er det ikke Litauens skyld. For nylig erklærede østersølandets regering som den første, at man stopper al import af russisk gas. ”Kære EU-venner, træk stikket,” skrev Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsminister, i søndags på Twitter. ”Vær ikke medskyldige.” Det var dagen efter, at billeder af de gruopvækkende massakrer fra den genindtagede ukrainske by Butja blev bragt i alverdens medier, også de tyske selvfølgelig. Udenrigsministeren undlod ikke at file pointen til: ”Køber man olie og gas, finansierer man krigsforbrydelser.” EU har godt nok lovet yderligere sanktioner, men ikke den virkelig vidtgående. [...] Vejen væk viste Litauen allerede i 2014 efter Ruslands erobring af Krim, da man byggede havneanlæg, der kunne modtage flydende gas fra USA og Norge. ”Uafhængighed” kaldte litauerne selvsikkert anlægget, og landet kan nu slukke for Putins gas uden at alt for store bivirkninger. Samme rettidige omhu kan andre EU-lande ikke beskyldes for at have udvist; derfor bliver omkostningerne så meget desto højere. Men vi kommer næppe uden om at bøje os for udenrigsministerens ord. Og hellere i dag end i morgen, hvor Putin måske træffer beslutningen for os."
Weekendavisen, s. 12 (08.04.2022)
Interne anliggender
Befrielsens øjeblik
Nye Borgerliges Pernille Vermund har kritiseret Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for deltagelsen i det nationale kompromis om forsvars- og sikkerhedspolitik med regeringen og de såkaldt gamle partier, men uden tre partier fra den blå blok. Hun er særligt utilfreds med beslutningen om at sætte forsvarsforbeholdet i EU til folkeafstemning, skriver Weekendavisen. "Jeg synes egentlig, at hr. Jakob Ellemann-Jensen skal sige det, som det er: at for Venstre og for hr. Jakob Ellemann-Jensen er EU vigtigere end et borgerligt samarbejde og et borgerligt Danmark. Alliancen med Radikale Venstre, SF og de øvrige røde partier betyder åbenbart mere for Venstre end at få løst udlændingepolitikken fra bunden sammen med DF og Nye Borgerlige," siger hun. Ifølge Weekendavisen viser replikskiftet mellem de to blå partiledere de tektoniske forskydninger i politik, der er en af mange afledte virkninger af krigen i Ukraine.
Weekendavisen, s. 2 (08.04.2022)
Langsigtede løsninger på Danmarks udfordringer
I en kronik i Børsen skriver Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark, og bestyrelsesformand, CIP Fonden, Christina Grumstrup Sørensen, bestyrelsesmedlem, CIP Fonden, og Charlotte Jepsen, ledende partner, CIP Fonden, blandt andet: "En vigtig konsekvens af krigen er de markante og langtrækkende nødvendige politiske beslutninger om forsyningssikkerhed og grøn omstilling, som er truffet både i EU og herhjemme. Modige og nødvendige beslutninger om ændring af vores energiforsyning og den underliggende infrastruktur og med vidtrækkende konsekvenser for alle dele af samfundet. Det er ikke hverdagskost i hverken dansk eller international politik, hvor fokus er på at håndtere påtrængende her-og nu-problemstillinger, og hvor beslutninger om langsigtede næstegenerationsudfordringer derfor ofte kommer til at vige. [...] Vi er ikke i tvivl om, at der i det politiske system både er evne og vilje til at arbejde med det langsigtede perspektiv. Men realiteten er, at næste-generations-samfundsprojekter er vanskelige at løfte i en politisk hverdag, hvor fokus er på at løse her-og-nu problemer og på næste valgperiode. Det er vores raison d'etre. Og derfor vil netop det politiske system sammen med erhvervslivet og forskningsinstitutioner være tætte dialogpartnere i vores arbejde, som vil være kendetegnet ved åbenhed, gennemsigtighed og involvering."
Børsen, s. 42-43 (08.04.2022)
Marine Le Pen er tilbage i spillet om præsidentpost
Politiken bringer et portræt af Marine Le Pen, som for fem år siden var dømt ude, men nu er tilbage med en kombination af ny stil, velfærdspolitik, accept af Nato og benhård udlændingepolitik. Hvis meningsmålingerne passer, bliver hun præsident Emmanuel Macrons modstander i 2. omgang af præsidentvalget 24. april. "Hun har lige fra starten talt om det, der interesserer franskmændene, nemlig deres købekraft og levestandard," fortæller Philippe Breton, professor i kommunikation ved universitetet i Strasbourg, som ikke er overrasket over hendes comeback. "Det har hun i modsætning til andre holdt fast i, og hun har valgt en moderat og forsonende retorik, selv om hun fastholder modstanden mod indvandring og advarslerne mod radikal islam”, siger han. Det russiske angreb på Ukraine 24. februar fik pressen til at interessere sig for det specielle forhold mellem Le Pen og Rusland. Så sent som i januar i år forsvarede hun den russiske anneksion af Krim i 2014. "Jeg tror absolut ikke, at man kan tale om ulovlig anneksion. Der har været en folkeafstemning, Krims indbyggere ønskede at slutte sig til Rusland," sagde hun. Hun har dog taget afstand fra Ruslands angreb på Ukraine, og hun har i modsætning til konkurrenten Éric Zemmour lagt kravet om udmeldelse af Nato på hylden. Hun får dog fortsat meget at høre for sin hidtidige sympati for præsident Putin og hendes alliance i EU-Parlamentet med Ungarns Viktor Orban og andre nationalistiske populister i EU.
I en Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Muligheden for at Frankrig for første gang nogensinde får et kvindeligt statsoverhoved er større end nogensinde. Men fordi det i givet fald bliver Marine Le Pen fra den yderste højrefløj, så skræmmer det investorerne. Søndag stemmer franskmændene i første runde af præsidentvalget. Eftersom det synes helt udelukket, at nogen af kandidaterne vinder med mere end halvdelen af stemmerne - præsident Emmanuel Macron fører p.t. med 27 pct. - går de to kandidater med flest stemmer videre til anden runde den 24. april. Også i anden runde er den siddende præsident favorit. Men forspringet overfor Marine Le Pen er begyndt at skrumpe, og det er nu langt mindre end i 2017, da den dengang nyudsprungne, liberale, reformlystne Macron med store ambitioner om erhvervsvenlig vækst, klart slog Le Pen i anden runde. [...] Selvfølgelig skal man ikke tage fejl; Marine Le Pen er ikke pludselig blevet favorit som fremtidigt fransk præsident, men usikkerheden om valgresultatet breder, fordi hun i de sidste dage inden valgets første runde har mere momentum end Macron. Præsidenten har haft mere travlt med at være EU-formand, og især med flere besøg i Moskva og endnu flere telefonsamtaler med præsident Putin, end med at føre hjemlig valgkampagne."
Information bringer en analyse af Tore Keller, Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Anne Hidalgos kampagne som socialistisk spidskandidat til præsidentvalget i Frankrig forløber miserabelt. På søndag står Hidalgo, Paris' borgmester, til at ramme det hidtidige lavpunkt med to procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne. Overhalet af Jean-Luc Mélenchon, de grønnes Yannick Jadot og sågar kommunisternes Fabien Roussel. Det er en katastrofe for Parti Socialiste (PS), som synes at synke dybere og dybere ned i kviksandet. Det samme gælder de gamle borgerlige rivaler hos Les Républicains. [...] Præsidentkandidat Valérie Pécresse står i målingerne til otte-ni procent af stemmerne. Vælgerne er gået til Macron, Le Pen og Zemmour. Den tidligere præsident Nicolas Sarkozy, en vigtig stemme hos de borgerlige vælgere, har ikke villet støtte hende. Der spekuleres i, at han i stedet lægger sine æg i præsident Macrons kurv i anden valgrunde for at få indflydelse på en kommende regering. [...] Politisk er de gamle gaullister klemt mellem Macrons centrumhøjre-linje og den hårde højrefløj ved både Le Pen og Zemmour. Det forventede valgnederlag vil blive fulgt op af et større rivegilde, både om hvem der må tage skylden for nederlaget, men også om den fremtidige base. LR har en solid lokal base, men den første nationale udfordring kommer ved parlamentsvalget i juni, kort efter det tredje tabte præsidentvalg i træk. Derfor står Frankrig i den situation, at de to politiske kræfter, socialismen og konservatismen, som har styret landet, siden den femte republik blev etableret i 1958, står til kun at få hver tiende stemme."
Politiken, s. 10; Børsen, s. 26; Information, s. 8 (08.04.2022)
Pensionskasser øger pres på store danske virksomheder
Rockwool, Carlsberg og Ørsted er alle havnet på den særlige offentlige observationsliste hos AP Pension, fordi de fortsat har relationer til Rusland. Ifølge AP Pension giver det en øget risiko for at bidrage til brud på menneskerettigheder, skriver Børsen. "Vi har screenet porteføljen med udgangspunkt i, at vi ikke vil bidrage til brud på menneskerettighederne, som der foregår i Ukraine. Så har vi prioriteret nogle selskaber, hvor vi kan se, at de har væsentlige relationer med Rusland og derfor en stor potentiel risiko for at bidrage til brud på menneskerettighederne," lyder det fra Anna Maria Fibla Møller, chef for ansvarlige investeringer i AP Pension. AP Pension, som selv har ekskluderet Rusland, forudser ikke investeringer i landet indenfor en “overskuelig fremtid”.
Børsen, s. 4 (08.04.2022)
Klima
Alex Vanopslagh: Vi skal undersøge muligheden for atomkraft på dansk jord
I et debatindlæg på Altinget skriver Alex Vanopslagh, partileder, MF (LA), blandt andet: "Den grønne omstilling kræver, at vi spiller på alle tangenter på klaveret og afsøger alle muligheder for at levere ren og stabil energi i fremtiden. Derfor bør Danmark nedsætte en Niels Bohr-kommission, som skal undersøge muligheden for kernekraft på dansk jord. I mange årtier har den danske holdning til atomkraft været præget af mølædte Tjernobyl-referencer og fortærskede skræmmebilleder, som har udgjort en hæmsko for en fornuftig og fakta-baseret klimapolitik. Men klimaforandringerne truer, og hvis vi ikke griber til handling, får det store konsekvenser. [...] Både EU og FN har med bred opbakning allerede sat to streger under, at brugen af kernekraft er nødvendig, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling."
Altinget (08.04.2022)
Steen Gade: EU-lovforslag vil også påvirke små og mellemstore virksomheder
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade, Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, som blandt andet skriver: "Forslaget om virksomheders due diligence er et helt afgørende forslag, hvis den grønne omstilling til reel bæredygtighed skal lykkes. I hvert fald har EU-Kommissionen gjort et grundigt forarbejde med en vifte af nye initiativer, der - rigtigt udført - vil kunne føre frem til, at hele samfundet sætter kurs mod reel bæredygtighed. Det handler blandt andet om taksonomien for bæredygtige investeringer, disclosure-forordningen, forslag til ny bæredygtighedsrapportering (CSRD) og så nu direktivforslaget om "virksomheders due diligence for bæredygtighed". [...] Man må huske på, at der allerede inden det her forslag er lovgivning i enkelte europæiske lande. Forslaget handler således - på linje med mange andre forslag fra EU-Kommissionen - om at modvirke protektionistiske tiltag ved at skabe et "level playing field". [... ] I Rådet vil vi bruge en del tid på forslaget med henblik på at udarbejde anbefalinger, og samtidig opfordre til en omfattende inddragelse i processen. Det handler jo om, hvordan vi griber de næste års erhvervsudvikling an, når alle i dag er enige om, at vi både skal løse klima- og biodiversitetskriserne, og samtidigt skal skabe et mere inkluderende, mere socialt ansvarligt og mere ligestillet samfund."
Altinget (07.04.2022)
Vores tøj smadrer klimaet, men det kan løses
Politiken bringer en kronik af Markus Hatting, som er ekspert i tekstiler for Ingeniørforeningen IDA og medstifter af Tænketanken Tekstilrevolutionen. Han skriver blandt andet: "Køb, smid væk og køb noget mere-kulturen, som tøjindustrien bruger milliarder i deres marketingbudgetter på at fastholde os i, er åbenlyst uholdbar i en verden, hvor den miljø- og klimamæssige tilstand mildest talt er deprimerende. [...] Hvis vi griber udvidet producentansvar rigtigt an, kan vi skubbe til, hvor profitable fast fashion-forretningsmodellerne er. Her begynder det for alvor at batte noget. For hvis en forretningsmodel ikke er økonomisk rentabel, vil langt de fleste forlade den. Derfor varmer et mit grønne hjerte, at det i sidste uge blev meldt ud fra EU-Kommissionen, at man ser udvidet producentansvar som en del af løsningen på tekstilindustriens miljøsvineri. I en længe ventet tekstilstrategi, der har til formål at hjælpe EU's medlemslande til at overgå til en cirkulær økonomi på området, står det sort på hvidt, at visionen med strategien er at skabe et EU-marked, hvor tøj lever længere, tekstilaffald er reduceret til et minimum, og fast fashion er udkonkurreret af moderne forretningsmodeller med reparation og genanvendelse som centrale begreber. [...] Det erklærede mål fra kommissionens side er at skabe en langt større økonomi omkring cirkulære principper som genbrug, sortering, genanvendelse og bedre design. Derfor giver det god mening, at EU-Kommissionen vil foreslå, at en portion af pengene, der bliver indsamlet på udvidet producentansvar, bliver brugt på at forebygge affald og til at få mere tekstil genbrugt. [...] Jeg er sikker på, at de danske politikere - ligesom jeg selv - i spænding har læst den nye EU-strategi for at se, hvordan vi skal gribe det an. Nu har EU spillet ud med en strategi, der ikke lader tvivl tilbage om intentionerne. Nu må vi i Danmark gå offensivt og ambitiøst til værks for at bygge et udvidet producentansvar, der kan inspirere og vise vejen. Vi skal ikke vente på affaldsdirektivet i 2023. Vi skal uden tvivl være foregangsland på dette område og være med til at presse udviklingen fremad. "
Politiken, s. 5-6 (08.04.2022)
Landbrug
Konflikt kan udløse nye udbudschok i fødevaremarkederne
Ukraine er under normale omstændigheder en af verdens største eksportører af hvede, majs og andre landbrugsvarer, men som bekendt er den eksport fuldstændig indstillet på grund af krigen. Det står klart, at krigen også vil få konsekvenser for verdens fødevareforsyning langt ind i 2023, skriver Jyllands-Posten. "Ukraine er normalt storeksportør til verdensmarkedet. I 2023 vil landet dog efter alt at dømme have nok at se til med at brødføde sin egen befolkning og ventes ikke at kunne eksportere som normalt. Derfor må vi forvente en lang periode med usædvanligt høje priser på landbrugsråvarer," lyder vurdering fra Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. EU er på en række områder meget afhængig af import fra Ukraine. Det viser opgørelser fra DI Fødevarer. Eksempelvis kom 37 pct. af EU's import af solsikkefrø fra Ukraine i 2020, og landet tegnede sig også for 20 pct. af EU's import af majs.
Jyllands-Posten, s. 9 (08.04.2022)
Migration
Presset fra ukrainske flygtninge fører til opsigtsvækkende nybrud: Nu forbereder Tesfaye "ukrainerbyer" i Danmark
I fredags lød det, at op mod 40.000 ukrainske flygtninge kunne stå i Danmark efter påske, og presset har fået udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at varsle et opsigtsvækkende nybrud i modtagelsen af flygtninge fra Ukraine. I øjeblikket forbereder Tesfaye og regeringen at etablere en række særlige lejre eller "ukrainerbyer" rundt om i Danmark. "Vi forbereder, at ukrainere skal indkvarteres i en slags ukrainerbyer, hvor der måske kan være dagtilbud og undervisning for børnene på ukrainsk, som ukrainere selv hjælper med at foretage, og at man flere steder i landet vil opleve ukrainere bo sammen," siger Mattias Tesfaye i et interview med Berlingske. Han understreger samtidig, at mange store spørgsmål stadig er uafklaret. Den markante ændring i integrationspolitikken går på tværs af en lang række ministerier og derfor vil det være nødvendigt at ændre lovgivningen. Den nye melding om ukrainerbyer kommer i kølvandet på et i forvejen opsigtsvækkende forløb om de ukrainske flygtninge, hvor medlemslande i EU-regi har valgt at aktivere et direktiv, som aldrig før har været anvendt. Det betød, at ukrainske flygtninge kunne komme uden om asylsystemerne og få direkte opholds- og arbejdstilladelse, men på grund af det danske retsforbehold måtte Folketinget vedtage en særlov, som giver tilsvarende rettigheder, som de andre EU-lande. "Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke siger, at de må passe sig selv. Det er ikke et forsøg på at samle ukrainerne og så vende ryggen til. I kombination med ukrainerbyerne er vi stadig nødt til at være ambitiøse med, at børn kommer til fritidsaktiviteter, forældre kommer på arbejdsmarkedet, og vi understøtter venskaber mellem danske og ukrainske familier. Det er ikke et spørgsmål om små ukrainske parallelsamfund, men derimod en måde at håndtere presset på velfærdsstaten," siger Tesfaye.
Berlingske, s. 4-6 (08.04.2022)
Vores hjerter bløder for dem
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Rita Meier fra Brønshøj, som blandt andet skriver: "Jeg ser med mellemrum, at nogle beklager sig over, at de ukrainske flygtninge har fået en særlov, som vore herboende syrere m.fl. godt kunne tænke sig også blev møntet på dem. Det er forståeligt for mange. Men jeg er ikke en af 'mange'! [...] Nu er det så ukrainere, der er på flugt. De har fået en særlov, for at vi kan behandle dem anstændigt efter de aktuelle forhold. Og vores hjerter bløder for dem. Hvorfor? Det er, fordi det er kvinder og børn, der kommer hertil. Deres mænd kæmper hjemme i Ukraine for at forsvare deres land. De levede ellers et fredeligt og godt liv, som bare ikke havde forberedt dem til Putins angreb. Nu behøver de ukrainske mænd hjælp fra de omkringliggende lande. Det får de, men langtfra tidligt nok eller i nødvendigt omfang. De kæmper for at holde det østlige EU uden for en kommende krigszone. Med andre ord så figurerer de som en stødpude for os andre, og vi er taknemmelige for, at Ukraine påtager sig den rolle. Syrerne mente og mener åbenbart fortsat, at det var rigeligt, at deres mænd selv søgte ly i EU og lod kvinder og børn blive i krigszonen. Hvad gavn fik syrerne af det? Og hvad kostede det EU?"
Ekstra Bladet, s. 16 (08.04.2022)
Sikkerhedspolitik
Det finske vindue
Det er en sand hundredeårs-hændelse i Finlands historie, hvis landet som ventet søger optagelse i NATO dette forår. Ifølge Weekendavisen vil en optagelse af landet også være historisk i europæisk sammenhæng og kan indskrives i det opgør om nationer og folkeslag placeret i den livsfarlige zone mellem det tsaristiske Rusland og det kejserlige Tyskland, som var en vigtig, men lidt forglemt del af Første Verdenskrig.
Weekendavisen, s. 4 (08.04.2022)
Nej til EU-hæren
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Odd Høyholm fra Dyssegård, som blandt andet skriver: "Det diskuteres i øjeblikket meget, hvorvidt Danmark skal opgive sit forsvarsforbehold over for EU. Svaret må naturligvis blive nej, hvis man tænker sig en smule om. [...] Vi så, hvordan EU magtesløst så til, da horderne af flygtninge oversvømmede Europa, og også hvor impotent EU var, da Rusland invaderede Krim. EU fungerer ikke, når noget brænder på - hvert land har noget at skulle have sagt, og mens der diskuteres frem og tilbage i de forskellige rigsdage eller parlamenter, går tiden, og så har en eventuelt fremmed krigsmagt for længst overtaget Europa. EU-tanken om en fælles hær er god nok, men kun det og heller ikke mere, for dertil er EU alt for gumpetungt og bagstræberisk. Så lad os beholde vores forbehold og bakke op om Nato i stedet."
Ekstra Bladet, s. 17 (08.04.2022)
Opvågnen i Puslingelandet
Weekendavisen bringer et interview med Martin Lidegaard (RV), formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Han tror fortsat på, Vladimir Putin især er drevet af ønsket om at opretholde den absolutte magt, hvor hans univers er præget af, at han er tidligere KGB-officer. "Det har betydning for, hvilke svar vi kan give på hans krig i Ukraine. Og hvis jeg stadig har ret i mit syn på ham som mafiapolitiker, som vil kunne finansiere sin magtposition, så er det vigtige svar nu: 'Cut the gas'," siger Lidegaard. Til spørgsmålet: "Forsvarsforbeholdet er vel ligegyldigt for, hvordan vi arrangerer os i NATO," siger han: "Jeg er fundamentalt uenig. Jeg ser for mig et nyt NATO med en massiv europæisk søjle, ligesom vi i dag har en massiv amerikansk søjle. Et mere ligeværdigt samarbejde, men med samme gensidige solidaritet som i dag. Det er ikke et alternativ til NATO, men et stærkere NATO, hvor Europa selv kan tage ansvar i sit eget nærområde, både med militære indsatser og med andre redskaber, økonomisk og humanitært. Ingen i NATO og slet ikke USA er imod det, og det er den vej, det går med Tysklands beslutning. Jeg ville finde det pinagtigt, hvis Danmark som det eneste land i Europa skulle sige nej til at tage ansvar for vores sikkerhed og tale forbehold i stedet for sammenhold."
Weekendavisen, s. 3 (08.04.2022)
Putins vision: 'NATO vil kollapse'
Ifølge en tidligere oligark Mikhail Khodorkovskij har Vladimir Putin længe haft den opfattelse, at NATO, Vesten, USA, EU faktisk er i krig med Rusland, skriver B.T. "Putin sagde helt fra begyndelsen, at krigen inkluderer dem," siger Mikhail Khodorkovskij i et interview med Bloomberg. Han mener ikke, at Vesten har forstået at set fra et russisk synspunkt fører de vestlige lande reelt krig mod Rusland på grund af de mange sanktioner og den store militære hjælp til Ukraine. Mikhail Khodorkovskij er i dag en skarp kritiker af det russiske styre. Han var tidligere Ruslands rigeste mand, men efter at have kommet på kant med Vladimir Putin, endte han i fængsel med en straf for skatteunddragelse.
B.T., s. 14 (08.04.2022)
Rasmussen Global: EU har været Putins junkie - nu venter et smertefuldt afvænningsforløb
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Berthelsen og Phillip Luscombe, hhv. projektleder og politisk rådgiver, Rasmussen Global. De skriver blandt andet: "Siden afslutningen på Den Kolde Krig har verden nedrustet både atomvåben og konventionelt militær. […] Putins invasion af Ukraine har gjort den logik til skamme. Selv i en verden der er mere forbundet end nogensinde, hører konventionel krig ikke fortiden til. Men sikkerhedspolitikken har også bevæget sig uden for den rent militære sfære. Faktisk har den bevæget sig helt ind i dagligstuen, på internettet og ned på varmeregningen. [...] Hvis Putin ikke havde brug for vores penge, havde han allerede lukket for olie- og gashanerne. Hvorvidt man mener, at prisen står mål med den strategiske effekt, er et politisk spørgsmål. Ikke desto mindre er Putin mindst lige så afhængig vores energiimport, som vi er af hans energieksport. Og så længe det er tilfældet, giver det os muligheder for ramme autokraten i Kreml, hvor det gør ondt. [... ] Det er afgørende, at vi får en ordentlig debat om, hvordan vi svarer igen på autokraternes afpresningsmidler. I det 21. århundrede finder kampen sted på slagmarken, men også over internettet og i stuerne. Det kræver, at vi både tænker konventionelt og hybridt. Hvis ikke vi styrker hele paletten, giver vi tyrannerne overhånden."
Altinget (08.04.2022)
Sidste chance: Ukrainere i øst får besked på at flygte
Torsdag bad den ukrainske regering borgerne i en række byer i Østukraine om at flygte mod vest, skriver flere af dagens aviser. Ruslands erklærede militære fokus er lige nu Østukraine og da den store russiske offensiv ventes at være lige for, blev der torsdag åbnet evakueringsruter ud af en række byer. Samtidig mødtes Nato-landenes udenrigsministre i Bruxelles for at diskutere krigen. Fra Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba lød det på vej ind til mødet: "Jeg har kun tre ting på min dagsorden. Det er våben, våben, våben." Han roste samtidig Storbritannien for landets store våbenleverancer til Ukraine, og kritiserede Tyskland og resten af EU for ikke at have sendt nok våben til Ukraine og for at have indført for bløde sanktioner mod Rusland. "Vi ved, hvordan man skal kæmpe. Og vi ved, hvordan man skal vinde. Men hvis ikke vi får de våben, vi har brug, vil sejren komme med store omkostninger i menneskeliv," sagde Dmytro Kuleba. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg anerkendte Ukraines akutte behov for våben og lovede derfor, at Ukraine kan se frem til mere militært udstyr fra Nato-landene og den samme forsikring kom fra Danmarks udenrigsminister. "Danmark og andre allierede har tænkt os at fortsætte med at gøre en forskel i forhold til det, der er behov for. Det gælder også våben," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) torsdag ifølge B.T. og Berlingske.
Politiken skriver, at de russiske soldater har forladt Kyivs forstæder for at rykke østpå, men flere end 12 millioner ukrainere er spærret inde bag fronterne. Fra den ukrainske viceministerpræsident, Iryna Veresjtjuk, lyder det til sine ukrainske landsmænd i den østlige Donbass-region, at de skal flygte, mens de kan, for det er ikke sikkert, at Ukraine vil være i stand til at hjælpe, når krigen først eksploderer i øst, siger hun. Lige nu vokser den ukrainske flygtningestrøm fra øst mod Kyiv og længere mod vest. Mange tusinde ukrainere tager hver dag toget fra Przemysl i Polen tilbage mod Kyiv, Lviv og Odesa i håbet om, at det er muligt at genindtage deres boliger og begynde Ukraines genopbygning. Fra Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, lyder der en advarsel: "Vi har ikke set nogen tegn på, at præsident Putin har ændret sin ambition om at kontrollere hele Ukraine og også om at ændre den internationale orden, så vi er nødt til at forberede os på en lang omgang".
Berlingske, s. 14; B.T., s. 15; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 4 (08.04.2022)
Udenrigspolitik
Forsvarsanalytiker: Kina vil støtte Rusland, så længe det ikke påvirker den kinesiske økonomi
Altinget bringer et debatindlæg af Ulrik Tarp Jensen, forsvarsanalytiker og konsulent, som blandt andet skriver: "Det vil uden tvivl trække op til en konfrontation med Kina med hensyn til det vestlige sanktionsregime overfor Rusland. Konfrontationen kommer, f.eks. når kinesiske virksomheder både vil handle russisk og europæisk. Men med Putin-Xi kommunikéet den 4. februar blev Kinas politik fasttømret og kritik og ændringer i kinesisk kurs er yderst vanskelige at gennemføre, også internt i Kina. Der er flere grunde til, at Kina ser på sanktioner ud fra andre præmisser end Vesten. Dels på grund af værktøjerne, dels på det verdenssyn og de bindinger man lægger i udenrigspolitikken. [...] Kina vil støtte Rusland i det omfang, det ikke påvirker den kinesiske økonomi, men at gå mod Rusland på grund af et sønderbombet land i Europa er for meget at forlange. Og det vil tage lang tid, hvis overhovedet, før Kina finder sine ben i forhold til EU og Europa, og det kan gå hen at blive den allerstørste udfordring for kinesisk udenrigspolitik. Bl.a. fordi europæiske virksomheder bliver nødt til at tage højde for den risiko som en Ruslands-situation i Kina med beslaglæggelse af værdier udgør. Uanset om det ligger i kortene eller ej."
Altinget (07.04.2022)
I kinesisk perspektiv er USA stadig den store skurk i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Der er krig i Ukraine. Set fra et kinesisk perspektiv ikke mellem Rusland og Ukraine, men mellem Rusland og USA. Kina ser Ukraine som en svag og naiv, men nyttig bonde i et kynisk amerikansk geostrategisk skakspil om at bevare et globalt overherredømme, som er kommet under pres fra bl.a. Rusland og Kina. [...] Amerikanske forsøg på at presse Kina til at tage afstand fra den russiske invasion er faldet på stengrund. Det amerikanske diplomatis tonedøvhed har været en diplomatisk katastrofe. Dokumenteret for nylig, da Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, var i Kina, og hans kinesiske kollega, Wang Yi, hyldede de varme forbindelser. Et umiskendeligt signal til de vestlige politikere. De havde håbet på, at den russiske invasion havde fået Kina til at lægge lidt afstand til Rusland i forhold til Vladimir Putins og Xi Jinpings, de to landes ledere, lange fælleserklæring fra den 4. februar om uforbeholdent venskab og samarbejde. Men forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd dokumenterer, at Kina er rykket endnu tættere på Rusland efter de fejlslagne amerikanske tilnærmelser og det lige så resultatløse virtuelle møde med EU i sidste uge. Med sigtekornet rettet mod USA opfordrede Kinas FN-repræsentant Zhang Jun under forhandlingerne natten til onsdag det internationale samfund til at give plads til diplomati og forhandlinger i stedet for at skabe forhindringer og bære brænde til bålet."
Jyllands-Posten, s. 5 (07.04.2022)
Ingen elsker en politisk realist
Weekendavisen bringer en kronik af Asle Toje, forsker og forfatter og medlem af Nobelkomiteen. Han skriver blandt andet: "I forbindelse med krigen i Ukraine har en hel del raseri været rettet mod den ældste af de teoretiske skoler, der analyserer international politik. Akademisk debat er blevet en kampsport. Krav om, at realister skal delegitimeres, berøves finansiering eller lignende, giver genklang i universiteternes korridorer. Man skulle måske tro, at ytringsfriheds-ngo'er, menneskerettighedsinstitutter, de statsfinansierede ”vagthunde” ville tage realisterne i forsvar? Det er ikke tilfældet. [...] I Ukraine-debatten kolliderer realisternes betoning af stormagternes trang til interessesfærer med liberalisternes tro på en zone af fred og stabilitet, som stråler ud fra Europa. Problemet for liberale internationalister er, at deres teori ikke kan forklare, hvorfor Rusland er gået i krig. Gensidig økonomisk afhængighed har ikke standset Rusland, heller ikke i konfrontationen med de hårdeste sanktioner, der nogensinde har været anvendt mod en stor økonomi. Internationale normer, som indsnævrer den legitime brug af våbenmagt, har ikke været nok til at afskrække Rusland. Internationale institutioner som EU og FN har optrådt usædvanligt forenet, men uden virkning. [...] Magtforholdene i verden er under forandring. Realister kan fortælle, at geopolitiske magtskifter sædvanligvis ledsages af krig. Uanset om Rusland lider et forsmædeligt nederlag i Ukraine, som det fortjener, eller ej, bliver dette ikke enden på det hele - det bliver begyndelsen på en æra præget af stormagtspolitik."
Weekendavisen, s. 11 (08.04.2022)
Stridende naboer mødes om ulmende konflikt
Efter 34 års konflikt og langt over 30.000 dødsofre er Armenien og Aserbajdsjan blevet enige om at indlede fredsforhandlinger om situationen i den bjergrige region Nagorno-Karabakh, skriver Berlingske. Onsdag mødtes de to landes regeringsledere i Bruxelles, hvor EU-præsident Charles Michel var mægler. Charles Michel udtrykte afmålt optimisme om de kommende fredsforhandlinger og sent onsdag aften lød det fra EU-præsidenten: "Jeg er overbevist om, at vi i aften har taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er løst."
Berlingske, s. 18 (08.04.2022)
Topmøde: Møde med Kina skuffer EU-chef
EU's udenrigschef, Josep Borrell, sagde til en debriefing, som blev offentliggjort på skrift onsdag, at sidste uges EU-Kina topmøde var en dyb skuffelse. Det skriver Politiken. Ifølge Borrell ønskede Kina at se bort fra uenigheden om Ukraine og menneskerettigheder for i stedet at diskutere klima, miljø og biodiversitet, hvilket EU nægtede. "Den europæiske side har gjort det klart, at denne 'kompartmentalisering' ikke er mulig, ikke er acceptabel. For os er krigen i Ukraine et definerende øjeblik for, om vi lever i en verden regeret med regler eller med magt. Det er spørgsmålet," sagde udenrigschefen. Topmødet var en videokonference med Kinas premierminister, Li Keqiang, og præsident, Xi Jinping, og EU var repræsenteret af præsident Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Politiken, s. 5 (08.04.2022)
Von der Leyen møder Ukraines leder i Kyiv
Den ukrainske leders talsmand, Sergij Nykyforov, udtaler på Ukraines nationale tv, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag mødes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver Berlingske. Af sikkerhedshensyn vil der ikke blive offentliggjort yderligere detaljer om mødet. Tidligere på ugen sagde en EU-talsmand, at også EU's topdiplomat, Josep Borrell, rejser til Kyiv i denne uge.
Berlingske, s. 14 (08.04.2022)
”Det er bedst at dræbe slangen, inden den kommer ud af ægget”
Jyllands-Posten har mødt butiksejeren Alexandr Hrustalevskij i Moldovas hovedstad, Chisinau, for at få et større indblik i, hvad der får Vladimir Putins støtter uden for Rusland til at bakke op, herunder om hans argument om, at en ”særlig militær operation” var nødvendig for at ”demilitarisere og denazificere” Ukraine for at stoppe et ”folkedrab”. ”Hvis en mand giver sin søn alt, hvad han peger på - uafhængighed og bare at kunne gå sine egne veje - går det til sidst galt. Sønnen begynder at opføre sig dårligt og går op imod dig," siger han og tilføjer: ”Det er det samme med Ukraine, som har fundet partnere i Vesten, som begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er amerikansk og russisk territorium. Vesten kommer med sine politiske synspunkter og bringer masser af våben til det ukrainske territorium. Men Ruslands regering er ikke en, der finder sig i at blive ydmyget. Og derfor er det kommet til de handlinger, der nu udspiller sig på ukrainsk jord. " Til spørgsmålet: "Så Ruslands krig i Ukraine er berettiget?" svarer han: "Krig er aldrig berettiget," og tilføjer: "Men lad os træde et skridt tilbage. Politikere må tage sig af det, de må tage sig af. Rusland har hele tiden sagt, at fredsaftalen for den otte år lange konflikt i Donbas skulle respekteres. I stedet bragte USA og Nato flere militærenheder til Ukraine (dette er en udokumenteret påstand, red.), og som modsvar på dette erklærede Donbas sin uafhængighed, hvorefter Vesten har bragt flere og flere våben ind i Ukraine, i lyset af at Ukraine var på kanten til at blive medlem af Nato.” Han vurderer, at Vestens sanktioner vil give ”bagslag for Europa, der har brug for den russiske gas”, og at Rusland er i sin fulde ret til at nationalisere udenlandske virksomheder, som lukker i Rusland, ”da ingen har bedt dem om at trække sig ud”.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (08.04.2022)
Økonomi
Nordafrika er den store taber i Ukraine-krigen
Jyllands-Posten bringer en analyse af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, som blandt andet skriver: "Ruslands invasion af Ukraine har følgevirkninger langt ud over Ukraines grænser. I Europa er energipriser pludselig blevet et varmt politisk emne, fordi invasionen har fået energipriserne til at stige voldsomt. Det presser almindelige europæere på pengepungen og demonstrerer samtidig, hvor sårbart Europa er over for de følgevirkninger, krigen bringer med sig. De udfordringer, som europæiske politikere nu skal finde en løsning på, er dog vand i forhold til de udfordringer, der rammer andre regioner i verden. Særligt Nordafrika springer i øjnene som den store taber i Ukraine-krigen. [...] Som følge af de store udfordringer er Nordafrika begyndt at række ud efter hjælp. Egypten har hen over de seneste uger modtaget økonomisk hjælp fra både Saudi-Arabien og Qatar og har endvidere henvendt sig til Den Internationale Valutafond. Ligeledes har Tunesien fået tilsagn om lån fra både Verdensbanken og EU. Det er dog langtfra sikkert, at hjælpen er nok, og det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at Tunesien står over for en statsbankerot, hvis der ikke kommer yderligere hjælp. Danske virksomheder, der eksporterer til Nordafrika, bør have de øgede risici for øje."
Jyllands-Posten, s. 17 (07.04.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. april 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark