EU i dagens aviser fredag den 8. marts 2024

Tophistorier

Kønsforskel i it-branchen vokser trods årelang kamp
Flere af dagens aviser fokuserer i dag på ligestilling på arbejdsmarkedet i anledning af kvindernes internationale kampdag. I dagens Berlingske kan man læse, at den danske it-sektor står over for en udfordring med en skæv kønsfordeling, hvor kvinder er markant underrepræsenterede blandt studerende, specialister og i ledende stillinger. Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) samt IT-Branchen, Danmarks største brancheforening for it- og televirksomheder, udtrykker dyb bekymring for denne tendens. Trods bestræbelser på at forbedre situationen har andelen af kvinder i it-faglige roller ikke ændret sig væsentligt siden 2004, med kun 22,0 procent kvinder blandt it-specialister og endnu færre i ledende roller. Danmarks placering er faldet i EU-Kommissionens "Women in Digital"-indeks fra en tredje- til en femteplads, overhalet af blandt andre Holland og Sverige, med Finland i spidsen. Dette nedslående resultat fra EU-Kommissionen understreger et voksende behov for handling inden for EU for at sikre lige muligheder for mænd og kvinder i it-sektoren. Marie Bjerre understreger, at det er afgørende for arbejdsmarkedets udvikling at undgå et kønsopdelt arbejdsmarked, specielt inden for it og digitalisering. Hun fremhæver nødvendigheden af en kulturændring inden for både uddannelse og på arbejdspladser for at fremme kvinders deltagelse i teknologiudviklingen. Ligestilling, ifølge Bjerre, bør fokusere på at skabe lige muligheder baseret på flid og talent frem for køn. På europæisk niveau viser Danmarks placering i EU-Kommissionens lønstatistikker, at der er en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder inden for it-branchen, med Danmark placeret på en 12.-plads i EU. Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen påpeger, at for få kvinder vælger it-karrierer, på trods af sektorens tilbud om gode lønninger og arbejdsforhold. Hun understreger betydningen af diversitet for virksomheders økonomiske succes, idet forskning viser, at virksomheder med mangfoldig ledelse opnår bedre finansielle resultater. Som et tiltag for at tackle denne skævhed og forbedre Danmarks stilling inden for EU vil et nyt fag, Teknologiforståelse, blive indført i folkeskolen. Dette er et håb fra både regeringen og branchens side om at inspirere flere piger til at engagere sig i it-feltet og dermed bidrage til at forbedre kønsbalancen og Danmarks position på EU's "Women in Digital"-indeks.

I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at store lønforskelle mellem kønnene fortsat er en markant udfordring for ligestillingen i erhvervslivet. En ny analyse fra Djøf viser, at en mandlig chef i det private erhvervsliv tjener 8,7 procent mere end sin kvindelige kollega med samme jobbeskrivelse, hvilket udgør en stigning fra sidste års løngab på 8 procent. For højtuddannede ikke-ledere betyder dette en forskel på 52.960 kroner om året. "Denne lønforskel har konsekvenser gennem hele livet, fordi det betyder, at kvinderne generelt har et mindre rådighedsbeløb og en ringere pensionsopsparing - for det samme arbejde. Og det har jeg da svært ved at se, at der er nogen, der kan mene er fair," siger Sara Vergo, formand for Djøf. Et nyt EU-direktiv indført omkring årsskiftet forrige år kræver, at virksomheder skal kunne redegøre for lønforskelle på over fem procent, hvis de ikke kan begrundes med objektive faktorer. "Man kan jo ikke handle på manglende ligeløn, hvis man ikke kender til lønforholdene på arbejdspladsen. Derfor skal man jo som kvinde vide, at man får de procent mindre i løn end sin mandlige kollega, før man kan gøre noget ved det," forklarer Sara Vergo om direktivets potentiale. I den finansielle sektor rapporterer Finansforbundet en uforklaret lønforskel på 7,7 procent i 2023. Kim Kastrupsen, HR-direktør i Spar Nord, anerkender eksistensen af uforklarede lønforskelle og fortæller, at banken arbejder målrettet på at nedbringe disse. Lignende tiltag er set i Sydbank, hvor HR-direktør Else Guldager fremhæver bankens fokus på retfærdig lønsætning og gennemsigtighed gennem kønsopdelte lønstatistikker. Løngabet er ikke kun et nationalt anliggende men berører også EU's bredere dagsorden for ligestilling på arbejdsmarkedet. Direktivet fra EU understreger vigtigheden af transparens og objektive kriterier for lønsætning for at tackle den vedvarende ulighed. Initiativer som disse fra både nationale virksomheder og EU-niveau viser en stigende bevidsthed og indsats for at fremme ligeløn og dermed ligestilling i arbejdslivet.

Børsen skriver i dag, at danske finansvirksomheder er ambitiøse med hensyn til ligestilling i ledelsen, men reelle resultater viser en anden virkelighed ifølge tal fra EU's banktilsyn. Når Karen Frøsig, topchef i Sydbank, pensioneres, vil Finans Danmarks bestyrelse bestå udelukkende af mænd. Dette står i kontrast til bankforeningerne i andre europæiske lande, hvor kvinder oftere indtager topstillinger. Danmark placerer sig nær bunden i Europa med hensyn til ligestilling i finanssektorens top, med kun 12,9 procent kvindelige bankdirektører sammenlignet med et europæisk gennemsnit på 18,1 procent. "Det er slet ikke overraskende. I Danmark bilder vi os ind, at vi er langt i forhold til ligestilling mellem kønnene, men det er vi overhovedet ikke. Der er en meget maskulin kultur i de danske banker," siger Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Til trods for at alle danske banker i European Banking Authoritys undersøgelse havde en diversitetspolitik, og de fleste havde mål for kønsfordeling i ledelsen, har dette ikke resulteret i en mere ligelig kønsfordeling. Karsten Breum, HR-direktør i Danske Bank, anerkender behovet for flere kvinder i ledelsen. Banken havde sat et mål om, at 35 procent af lederne skulle være kvinder ved udgangen af 2023, hvilket ikke blev opnået. "Selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi ikke nåede vores målsætning på 35 procent kvindelige ledere. Men jeg er glad for, at vi fik bevæget os fra 28 til 34 procent," siger Karsten Breum. Undersøgelser viser, at banker med en kønsbalanceret ledelse performer bedre økonomisk. Julie Galbo, tidligere global risikochef i Nordea og nuværende bestyrelsesmedlem i flere internationale banker, bekræfter dette: "I både Commonwealth Bank og DNB vil vi gerne reflektere det samfund, vi er en del af, og det er også en god forretning, for vi bliver bedre til at forstå alle vores kunder."

I Berlingske kan man i dag læse en kommentar af Mads Strange, politisk rådgiver i Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har Stine Bosse og Monika Rubin, der er henholdsvis spidskandidat til europaparlamentsvalget og politisk ordfører for Moderaterne, skrevet en klumme i nærværende avis om EUs nye kønskvote-direktiv. Fra sommeren 2026 bliver EUs virksomheder nemlig påtvunget at have mindst 40 procent kvinder repræsenteret i bestyrelserne og 33 procent i den samlede topledelse. [...] Nu kan man jo fristes til at spørge, hvorfor virksomhederne ikke bare selv har sørget for mere kvindelig repræsentation, hvis det reelt var så godt for forretningen. Skulle Europas virksomheder virkelig være så opsat på at holde kvinderne ude fra bestyrelseslokalerne og direktionsgangene, at de er villige til at vrage de kompetente kvinder for til gengæld at ansætte mindre kompetente mænd til skade for egen bundlinje? [...] For det andet begår Bosse og Rubin også den velkendte feministiske fejlslutning, at de ikke skelner mellem lige muligheder og lige resultater. Alle, der ikke er blændet af ideologiske skyklapper, ved godt, at mænd og kvinder statistisk set er meget forskellige, hvilket afspejler sig i deres prioriteringer og adfærd på arbejdsmarkedet. [...] Hvis vi skal kunne gå seriøst til ligestillingsproblemerne, bliver vi derfor nødt til at betragte ligestilling som værende et spørgsmål om lige muligheder og ikke lige resultater. For i et samfund, hvor mænd og kvinder har friheden til at træffe forskellige beslutninger, vil der på godt og ondt altid være forskelle på kønnenes repræsentation."
Berlingske, s. 8, 27; Jyllands-Posten, s. 7; Børsen, s. 18-19 (08.03.2024)

Prioriterede historier

Ursula Von der Leyen vil have fem år til i spidsen for EU
I Politiken og Berlingske kan man i dag læse, at Ursula von der Leyen genopstiller som kommissionsformand. I den forbindelse bringer Politiken et portræt af hende, hvor hendes indsats som leder af EU-Kommissionen og den støtte samt kritik, hun har modtaget, bliver udfoldet. Portrættet afslører, at von der Leyen, på trods af anklager om at være utilgængelig for pressen og føre en lukket stil, har formået at sikre sig overvældende støtte fra den konservative gruppe EPP, som har nomineret hende til endnu en periode som kommissionsformand. "Med dig i spidsen står Europa stærkt," siger EPP's formand, Manfred Weber, hvilket understreger den tillid, som von der Leyen nyder inden for gruppen. Hun har aktivt imødekommet kritik ved at fremhæve sit engagement i at støtte Europas landmænd og sin vilje til at gøre Europa mere erhvervsvenligt. Hendes løfter om at lytte til landmændene og lette virksomhedernes vilkår i Europa har vundet genklang. Von der Leyen står over for en næsten sikker genudnævnelse af EU's 27 stats- og regeringschefer efter EU-Parlamentsvalget i juni, støttet af markante politiske skikkelser som den franske præsident og den tyske kansler. Hun har opnået respekt for sin håndtering af coronakrisen og krig, men skal også sikre sig godkendelse i EU-Parlamentet. Interessante perspektiver tilføjes af SF's Kira Marie Peter-Hansen og Enhedslistens Nikolaj Villumsen, som begge udtrykker en blanding af anerkendelse og skepsis over for von der Leyens lederskab. "Vi var meget tvivlende over for, om hun ville føre den grønne linje ud i livet. Men jeg synes, hun har overrasket positivt. Vi er nået langt med den grønne omstilling på de fire år," siger Peter-Hansen, der dog stadig har forbehold afhængigt af von der Leyens fremtidige fokus på grøn politik. Von der Leyen roses for sin dygtighed og resultater, selv om der er ønsker om mere klarhed i visse politiske spørgsmål. Venstres Morten Løkkegaard udtrykker tillid til, at hun vil blive valgt igen på grund af hendes ambitioner og kommissionens succes, men understreger samtidig, at intet er givet i disse tider.
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 17 (08.03.2024)

DF-profil er ny spidskandidat for det yderste højre i Europa
Flere af dagens aviser skriver, at den europæiske højrefløjsgruppe ID har udpeget Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti (DF), som spidskandidat til EU-Kommissionens formandspost. Vistisen betragtes som gruppens foretrukne valg for at lede kommissionen og har i et interview udtrykt sin hensigt om at udfordre den nuværende politiske tilgang i EU, som han finder urimelig over for højrefløjen. "Jeg vil udfordre de mennesker i EU, der som automatreaktion holder højrefløjen uden for indflydelse på et urimeligt grundlag," siger han. ID-gruppen, der inkluderer partier som det franske Rassemblement National, det hollandske Frihedspartiet, og Italiens Lega, er kendt for sin højrenationalistiske ståsted og står ifølge analyser til at opleve en betydelig fremgang i det kommende valg til Europa-Parlamentet. Vistisens kandidatur ses som et skulderklap til Dansk Folkeparti for deres politik på udlændinge- og indvandrerområdet, hvilket ifølge ham har haft en positiv effekt i Danmark og tjent som et eksempel for EU-partnere. Spidskandidaturet repræsenterer også en protest mod det nuværende system i EU, som Vistisen mener mangler medindflydelse for de europæiske vælgere og er domineret af "Bruxelles-taktik". Han udfordrer åbent processen ved at stille spørgsmålet om, hvorvidt andre grupper vil støtte ham som kommissionsformand, hvis ID-gruppen bliver den største fraktion efter valget, hvilket han dog anser som et hypotetisk scenarie. Vistisen understreger sin egnethed til posten som kommissionsformand og kritiserer samtidig den nuværende formand, Ursula von der Leyen, for hendes baggrund samt tidligere formand Jean-Claude Juncker for rygter om alkoholproblemer. "Jeg kan ikke se, hvorfor jeg på nogen personlige meritter skulle være mindre kvalificeret end de to til at lede EU i en anden retning," siger han. Endelig fremhæver han usikkerheden om sin fremtid i parlamentet ved det kommende valg, men noterer, at von der Leyen ikke engang opstillede til parlamentet, men alligevel blev spidskandidat. "Så må vi se, om Mette Frederiksen vil udpege mig som EU-kommissær," afslutter han, hvilket indikerer en fortsat ambition om at påvirke EU's fremtidige ledelse.

I Politiken kan man i dag læse et interview med Anders Vistisen. Vistisen, der er kendt for sin EU-skepsis, skal repræsentere ID i debatter mod blandt andet den nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. "Vi vil gerne tales til - ikke tales om - og derfor sender vi en repræsentant til de her debatter," siger han, udtrykkende et ønske om at promovere ID's synspunkter på blandt andet migration, EU's Green Deal, og afvisning af EU-udvidelser med lande som Ukraine og Albanien. Vistisen understreger, at han stemte blankt ved afstemningen om støttepakken til Ukraine, da han mener, at udenrigs- og sikkerhedspolitik bør være et nationalt anliggende. "Krigen i Ukraine skal EU ikke beskæftige sig med," siger han, hvilket reflekterer ID-gruppens generelle holdning til EU's rolle i udenrigspolitikken. Til spørgsmålet om, hvordan ID håndterer interne uoverensstemmelser, som eksempelvis støtten til Rusland fra visse medlemspartier, svarer Vistisen, at hver nation bør have autonomi over sin egen udenrigspolitik. "Jeg har ikke tænkt mig at diktere, hvordan italienerne skal køre deres, og de har ikke tænkt sig at diktere, hvordan jeg skal køre min," siger han. Vistisen ser sin rolle som spidskandidat som en mulighed for at repræsentere EU-kritiske stemmer i Bruxelles, til trods for sin grundlæggende modstand mod EU. Han drømmer om et EU, der fokuserer mindre på ensartet politik og mere på medlemslandenes suverænitet. "Jeg ser min rolle som en fremskudt position for de mange EU-kritikere, der er i Danmark. De skal have et talerør i Bruxelles," siger han. Afslutningsvis udtrykker Vistisen tvivl om, at ID vil opnå betydelig indflydelse i EU på kort sigt, men han er optimistisk med hensyn til gruppens langsigtede indflydelse, især hvis ID repræsenteres i flere nationale regeringer eller endda opnår præsidentposter. "Hvis jeg fremsætter et forslag om, at hovedstaden i Danmark fortsat skal hedde København, vil det blive stemt ned, fordi der står ID på det. Så nej, ikke på den korte bane," siger han.
Altinget, torsdag; Berlingske, s. 18; Politiken, s. 8 (08.03.2024)

Det digitale indre marked

Apple taber sin 'sidste bastion'
I Ekstra Bladet kan man i dag læse, at Apple, med den seneste opdatering, iOS 17.4, introducerer en historisk ændring for europæiske brugere ved for første gang at tillade installation af tredjeparts appbutikker på iPhones. Dette brud med tidligere politik, hvor brugere udelukkende var bundet til Apples App Store siden 2008, signalerer en betydelig udvikling i techgigantens strategi. Ændringen sker i kølvandet på EU's indførelse af Digital Markets Act (DMA) den 7. marts, som har til formål at sikre fair konkurrence på det digitale marked. Apple-ekspert Torben Vognsen påpeger, at selvom dette repræsenterer et tab for Apple, der mister fuld kontrol over en vigtig del af deres økosystem, kan det også åbne op for en række succesfulde alternativer til App Store. "Jeg tror, der kommer til at gå nogle år, inden det for alvor kommer til at gøre en forskel," siger han og understreger, at mange brugere sandsynligvis vil fortsætte med at anvende App Store på grund af dets brugervenlighed og pålidelighed. Vognsen antyder, at ændringen muligvis ikke vil have en markant indvirkning på Apples indtjening, da EU-markedet kun udgør en del af Apples globale markedsplads. Han påpeger dog, at ændringen kan føre til, at Apples produkter bliver opfattet som mindre "stuerene" i fremtiden, med mulighed for eksempelvis en porno-appbutik, hvilket kan øge risikoen for malware.
Ekstra Bladet, s. 12 (08.03.2024)

Finansielle anliggender

ECB fastholder renten på rekordniveau
Flere af dagens aviser har fokus på Den Europæiske Centralbanks (ECB) seneste pengepolitiske beslutninger, hvor renten er blevet fastholdt på det historisk høje niveau på 4 procent. Denne beslutning, som er truffet under ledelse af ECB-præsident Christine Lagarde, afspejler centralbankens fortsatte forsigtighed i bekæmpelsen af inflationen, som har præget eurozonen efter coronapandemien. Mens inflationen viser tegn på aftagelse, forbliver spørgsmålet om timingen for en eventuel rentenedsættelse centralt i ECB's kommunikation. Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank understreger, at "ECB har ikke rokket på renten i et halvt år nu. I dag er ingen undtagelse," hvilket indikerer en afventende tilgang til pengepolitikken ind i det kommende år. Markedsforventningerne og økonomernes spekulationer tyder på, at en rentenedsættelse kan være på horisonten, potentielt i juni, men ECB har endnu ikke leveret klare indikationer på dette. ECB's strategi med at fastholde en høj rente har været central i bestræbelserne på at dæmpe den høje inflation, men med den seneste nedjustering af inflationsskønnet, øges spekulationerne om, hvornår centralbanken vil finde det passende at ændre kurs. På trods af manglen på et klart signal ved det seneste møde, tegner der sig et billede af, at ECB nøje overvåger økonomiske data, særligt lønudviklingen, for at afgøre det rette tidspunkt for en pengepolitisk lempelse. Sammenfattende står det klart, at ECB's nuværende pengepolitiske stillingstagen er et udtryk for en fortsat afvejning af økonomisk stabilitet versus behovet for at stimulere vækst, med en potentiel rentenedsættelse i udsigt, afhængig af fremtidige økonomiske indikatorer og udviklingen i inflationsraterne.
Jyllands-Posten, s. 9, 12; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 4 (08.03.2024)

Regeringen sender flere penge til EU end til dansk erhvervsliv med nyt nulmomsforslag på indenrigsfly
På Altinget torsdag kan man læse, at regeringens nulmoms til flyselskaber vurderes at koste statskassen 15 millioner kroner om året, men kun en tredjedel af dette beløb, fem millioner kroner, ender som afgiftslempelse til erhvervet. Resten af pengene, cirka ti millioner kroner, forventes at ende hos EU, hvilket indikerer en stigning i Danmarks momsbidrag til unionen. Dette bekræfter Henrik Stensgaard, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i momsregler, der understreger, at kun en brøkdel af det oprindelige beløb faktisk vil tilgå det danske erhvervsliv. "Det korte af det lange er, at det kun er fem millioner kroner, der direkte tilgår det danske erhvervsliv, og så skal vi åbenbart betale ti millioner kroner mere til EU-systemet. Den del kommer ikke dansk erhvervsliv til gavn. I hvert fald ikke direkte," siger han.
Altinget, torsdag (08.03.2024)

Institutionelle anliggender

Skyld med skyld på
I Weekendavisens "Satellit" kan man i dag læse forskellige historier vedrørende EU. En central historie omhandler EU-kommissær Margrethe Vestagers mislykkede forsøg på at blive chef for den Europæiske Investeringsbank (EIB), en post der i stedet gik til Spaniens tidligere finansminister Nadia Calvinõ. Afgørelsen synes at være påvirket af Vestagers modstand mod atomkraft som en grøn energikilde, i modsætning til Calvinõ, der er åben over for investeringer i små modulære atomkraftværker, en holdning som støttes af Frankrig og markerer en potentiel strategisk ændring i EIB's investeringspolitik efter mange års modstand mod atomkraft fra lande som Tyskland. Et andet væsentligt emne er den stigende spænding omkring Moldova, som Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har udtalt følger i Ukraines fodspor i retning mod EU. Lavrov beskylder moldoverne for at annullere alt russisk og undertrykke det russiske sprog, samtidig med at han kritiserer Vesten for at forsøge at få kontrol over den moldoviske regering. Modsat hævder Moldovas præsident, Maia Sandu, at det er Rusland, der presser Moldova på grund af landets tilnærmelse til EU, en proces som blev cementeret i december, da Det Europæiske Råd besluttede at åbne optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova. Dette har medført øget russisk støtte til separatistiske bevægelser inden for Moldova, herunder Transnistrien og det autonome område Gagausien, hvilket tydeliggør de geopolitiske udfordringer EU står over for i sin østlige nabolagspolitik.
Weekendavisen, s. 9 (08.03.2024)

Truslen fra Tesla
I Weekendavisen kan man læse, at den seneste tids militante angreb på Tesla-fabrikken i Grünheide, Tyskland, var kulminationen på en igangværende kulturkamp i byen. En gruppe aktivister satte ild til en elmast for at forstyrre fabrikkens drift og som en protest mod Elon Musks ambitioner i Europa. Aktionen, der førte til midlertidig lukning af fabrikken, blev udført af gruppen Vulkangruppe, som beskriver Tesla som et "totalitært, teknologisk angreb på lokalsamfundet" og Elon Musk som en "techfascist". Musk reagerede ved at kalde aktivisterne for "de dummeste økoterrorister på planeten". Lokalbefolkningen i Grünheide har udtrykt en bred vifte af bekymringer over Teslas tilstedeværelse, spændende fra miljøskader til ændringer i byens kultur og identitet. Dette har ført til en intensiveret modstand, kulminerende i en lokal folkeafstemning, hvor et klart flertal stemte imod Musks planer om at udvide fabrikken. Borgmester Arne Christiani har udsat udvidelsen, men fortsætter med at støtte Teslas sag. Kritikken omfatter bekymringer omkring trafik, stigende huslejer, lysforurening og den yderligere belastning på vandforsyningen. Desuden frygter nogle, at udvidelsen vil reducere Grünheide til blot at være en produktionsbase for amerikansk innovation. På trods af dette forsvarer både Musk og borgmester Christiani fabrikken som nødvendig for den grønne omstilling i Europa og som en økonomisk redning for regionen. Debatten i Grünheide spejler et større europæisk dilemma omkring frihandel, national selvopfattelse og den strategiske autonomi efter COVID-19 og Ukrainekrigen. Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa påpeger, at der er en voksende tendens i Europa til at prioritere selvforsyning og kontrol over frihandel. Han advarer dog om, at nationale hensyn kan tolkes som protektionisme, hvilket kan forværre handelsrelationerne, særligt med USA.
Weekendavisen, s. 10 (08.03.2024)

Klima

Bonderevolution? Landbruget er gået på gaden
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "I sidste måned kunne The Brussels Times bringe billeder af Place de Luxembourg foran Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles i brand, midt under et europæisk topmøde. Traktorer fra Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland og Italien kørte i konvoj foran magtens institutioner. Protesterne fortsætter, fra Vilnius til Skotland. Som franske Le Monde skriver, så er spørgsmålet om landbrug, fødevarer og bæredygtighed blevet centrum for den europæiske debat, her få måneder før valget til Europa-Parlamentet. Protesterne fra landbruget har mange årsager, men øverst på listen står modstanden mod de klima- og miljøforanstaltninger, som EU har vedtaget, blandt andet afgifter på brændstof og flere regulativer mod pesticider. [...] Frankfurter Allgemeine Zeitung bragte for nylig en artikel, der ganske enkelt havde overskriften ”Forkælede landmænd”. Artiklen beskrev landmændenes protestaktioner i Tyskland som en ”uforskammethed”. Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, har - som i Holland - givet højreekstreme politiske kræfter skylden for urolighederne. [...] Uden gårsdagens uregerlige bonde ville den almindelige arbejder i dag have betydeligt mindre autonomi og værdighed. I vores tiende tidsalder med arbejderpassivitet kunne den kompromisløse bonde vise os vejen frem.” Og nej, det er ikke kun den populistiske højrefløj, der støtter bønderne. Frie Bønder - Levende Land, som er en koalition af 182 organisationer fra 81 lande, har igennem flere år kæmpet for bøndernes rettigheder og støtter nu op omkring de mange protester. Organisationen retter skytset mod hele strukturen bag den globale økonomi, styret af multinationale selskaber, der udpiner jorden og udkonkurrerer små producenter - i samspil med uretfærdige former for protektionisme, der kommer de rige lande til gode. Som alternativ til det eksisterende system indførte Frie Bønder - Levende Land for nogle år siden begrebet "fødevaresuverænitet". [...] Højrefløjspopulismen lukrerer muligvis på det politiske tomrum, der er opstået omkring landbrugssektoren. Men det betyder ingenlunde, at landbrugssektorens udfordringer skal negligeres."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (08.03.2024)

Migration

Migrationsvåbnet
Weekendavisen skriver, at Rusland efter sigende forsøger at destabilisere EU og straffe unionen for sin støtte til Ukraine og økonomiske sanktioner mod Rusland ved at anvende "migrationsvåbnet". Det indebærer planer om at lede hundredtusindvis af afrikanske migranter gennem Afrika og Maghreb, over Middelhavet og op igennem Italien og Frankrig. En 15.000 mand stor styrke, bestående af menneskesmuglere og operatører under lejehæren Wagners tropper i Libyen, skal angiveligt stå for at lede disse menneskestrømme. Denne strategi er bekræftet af en fortrolig efterretningsrapport, som det britiske dagblad The Daily Telegraph har fået adgang til, og bekymringerne er allerede blevet udtrykt af den italienske udenrigsminister, Antonio Tajani, samt den franske ekspert og tidligere forsvarsminister, Charles Millon. Situationen forværres yderligere af Nigers beslutning om at ophæve en lov fra 2015, der forbandt transport af migranter, hvilket trækker landet ud af Valetta-aftalen med EU og åbner op for en uudtømmelig migrationskilde gennem Libyen til Tunesien og videre ind i EU. Ifølge The Modern War Institute kan denne strategi fra Ruslands side intensivere den hybride krigsførelse mod Vesten, specielt ved at øge migrationstrykket ved EU's sydlige grænse. Dette skaber bekymring for en gentagelse af krisen fra 2021, hvor Belarus sendte titusindvis af migranter mod EU's østlige grænser. I Ventimiglia, en italiensk grænseby, og Menton, den første franske station efter grænsen, opleves allerede konsekvenserne med en øgende strøm af migranter, som lokalbefolkningen og hjælpearbejdere kæmper med at håndtere. EU-domstolen har krævet, at Frankrig respekterer sine forpligtelser over for migranter registreret i Italien, men udfordringen med at integrere migranter uden opholdstilladelse bliver kun større. Den kommende europæiske migrationspagt og det nært forestående valg til EU-Parlamentet sætter yderligere fokus på immigration som et kontroversielt og splittende emne i EU. Ruslands håb synes at være, at migrationskrisen vil styrke de EU-kritiske partier og muligvis føre til en mere Ruslands-venlig politik i unionen.
Weekendavisen, s. 1,7 (08.03.2024)

Naboskabspolitik

Tyske toppolitikere vil holde fart i grænsehandel med øl og vand
Flere tyske politikere har rejst bekymring over den potentielle indvirkning af EU's nye emballageforordning på grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland, især vedrørende pant på øl og vand købt i tyske grænsebutikker. Den nordtyske grænsehandel, som beskæftiger op mod 3.000 personer, står ifølge politikerne, herunder SSW's Stefan Seidler, over for en betydelig trussel, hvis butikkerne tvinges til at opkræve tysk pant uden mulighed for refundering i kundernes bopælsområde. "Når vi lægger pant på dåserne, skal det også være muligt at aflevere dem på begge sider af grænsen," siger Stefan Seidler, som påpeger, at en manglende grænseoverskridende løsning vil skade både arbejdspladser og den økonomiske stabilitet i grænseregionen. Den danske miljøminister, Magnus Heunicke, har tidligere udtrykt tilfredshed med EU's vedtagelse af nye regler, som potentielt kunne medføre pant på dåser købt i Tyskland, en ændring der har været diskuteret i 20 år grundet bekymringer om miljøet og unfair konkurrence. Dog har meldingen om, at de nye regler måske først implementeres fra 2029, givet grænsebutikkerne et pusterum. På tysk side støtter man idéen om et fælles EU-pantsystem, der ville tillade dåser at blive indløst hvor som helst i EU, uanset købssted. Dette forslag har også fået opbakning fra grænsehandlernes brancheforening, som ser det som en løsning på den nuværende udfordring. Sagen har fået politisk opmærksomhed på højt niveau, med både den slesvig-holstenske erhvervsminister og miljøministeren, der har appelleret til den tyske miljøminister om at støtte en grænseoverskridende løsning på EU-plan.
Jyllands-Posten, s. 8 (08.03.2024)

Retlige anliggender

Dyrevelfærd kan begrænse religionsfrihed
I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom har anerkendt, at dyrevelfærd kan være en legitim grund til at begrænse religionsfriheden, specifikt i sager om rituel slagtning. Dette er kommet frem i en sag, hvor de belgiske muslimers nationalråd samt jødiske og muslimske enkeltpersoner havde indbragt to belgiske delstater for domstolen, efter at disse delstater forbød kosher- og halalslagtning uden forudgående bedøvelse af dyrene. Rabbiner Menachem Margolin fra European Jewish Association udtrykker skuffelse over dommen og mener, at "jødiske og muslimske borgeres ret til religionsfrihed er mindre værd end dyrevelfærd," som han siger til Times of Israel. Domstolen har dog ikke afgjort, at dyrevelfærd altid skal vægtes højere end religionsfriheden, men at det kan være legitimt at begrænse religionsudøvelsen af hensyn til dyrevelfærd, såfremt der er gjort bestræbelser på at finde en løsning. Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Eva Maria Lassen, påpeger, at dommen belyser, hvordan offentlig moral – herunder hensyn til dyrs lidelser – kan legitimere indgreb i religionsfriheden. Samtidig understreger hun, at dette ikke nødvendigvis betyder, at dyrevelfærd altid vil trumfe religionsfrihed. Jair Melchior, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, kritiserer dommen for at fremstille rituel slagtning som inkompatibel med moderne samfund og bekymrer sig over tendensen til at nedprioritere religiøse ritualer. På den anden side udtrykker den flamske delstatsminister for dyrevelfærd, Ben Weyts, tilfredshed med dommen og ser det som en mulighed for, at flere europæiske lande vil indføre lignende forbud.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (08.03.2024)

Sikkerhedspolitik

EU minder om et curlingbarn, der er vant til at få alt serveret
Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-parlamentsvalget og Mads Strange (LA), kandidat til Europa-parlamentsvalget, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvis Vestens indflydelse på den globalpolitiske scene ikke skal svinde ind i de kommende år, skal de europæiske lande samarbejde mere om udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Netop derfor var det en glædelig nyhed, da Ungarns parlament i sidste uge godkendte Sveriges ansøgning om et Nato-medlemskab efter langvarigt tovtrækkeri. For Europa kan ikke længere hvile på laurbærrene og høste fredsdividende. [...] Selvom Sveriges Nato-medlemskab bestemt er et skridt i den rigtige retning, har vi imidlertid stadig et stort forsvarspolitisk efterslæb, der skal indhentes. Siden Sovjetunionens kollaps i 1991 har vi nemlig nydt godt af det usvigelige privilegium, at USA har siddet solidt på rollen som global politibetjent i den regelbaserede verdensorden. Det skal vi være taknemmelige for. Men vi må også erkende, at USA's sikkerhedspolitiske dominans har fungeret som en sovepude for Europa. På mange måder minder EU i dag om et privilegieblindt curlingbarn, der har været vant til at få alt serveret på et sølvfad, og som derfor ikke er i stand til at tage ansvar for sig selv. [...] Lige nu står et forældet investeringsprincip eksempelvis i vejen for, at Europas største pengetank, der alene sidste år investerede 660 mia. kr., kan få lov til at investere i forsvaret. Hvis ambitionerne fra de politiske skåltaler om at fortsætte støtten til Ukraine og at opruste vores hjemlige forsvar skal realiseres, bliver vi nødt til at droppe den slags virkelighedsfjerne forbud mod den industri, der er vores bedste garanti for fred og sikkerhed. I alt for mange år har EU sovet i timen og ladet amerikanerne bære en uforholdsmæssig stor del af omkostningen for Vestens sikkerhed. [...] For hvis Europa ikke skal efterlades på perronen i det 21. århundrede, er vi nødt til at stå stærkere i egen ret."
Jyllands-Posten, s. 23 (08.03.2024)

Houthierne skærper angreb: Forstå konflikten i Rødehavet
Siden november har fragtskibe i Det Røde Hav været udsat for øgede angreb fra houthi-grupperingen, ifølge en rapport fra Maritime Security Centre - Horn of Africa, under EU's flåde. Angrebene har presset rederier til at ændre ruter, hvilket har ført til højere fragtpriser. Lars Jensen, shippinganalytiker fra Vespucci Maritime, udtaler: "Konflikten er blevet optrappet de seneste to til tre uger. Mængden af angreb på fragtskibe er stigende, og hvor missilerne i starten af konflikten sjældent ramte, så er houthierne blevet mere træfsikre." Rederier, inklusive Mærsk, har suspenderet sejlads i Det Røde Hav, hvilket har forårsaget forsinkelser og logistiske udfordringer. I modsætning har CMA CGM genoptaget aktiviteten med stor forsigtighed. Konflikten mellem Israel og Hamas nævnes som en kerneårsag til houthiernes angreb, med analytikere der tvivler på, at en simpel våbenhvile vil løse problemet med sikkerhed i Det Røde Hav.
Børsen, s. 12-13 (08.03.2024)

Putin har det nødvendige til to års krig endnu
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Rusland har alt, hvad der skal til for at holde krigen og invasionen i Ukraine i gang i mindst to år endnu. Der er tilstrækkeligt med penge. Der er - trods enorme tab - soldater nok. Der er kampvogne, ammunition og andet materiel nok. Og der er tilstrækkelige tekniske ressourcer til at forsyne hæren med nye våben. Vurderingen kommer fra to af Litauens efterretningstjenester i en ny analyse af trusselbilledet mod det lille baltiske land med 2,8 mio. indbyggere - og resten af Europa. Der er to sammenhængende bundlinjer i vurderingen. Den ene er, at Rusland ikke opgiver invasionen i Ukraine. Målet er vedvarende en “komplet underminering af den ukrainske stat og at ødelægge landets militære potentiale”. Den anden er, at Rusland har iværksat en storstilet omlægning af de væbnede styrker for at 'skabe nye kapaciteter til en langvarig konfrontation mod Vesten'. [... ] Ruslands militære mål er at være parat til en “langvarig konflikt med Vesten,” skriver de estiske efterretningsfolk. I Baltikum er den russiske trussel konstant nærværende. I januar gik præsident Putin verbalt til angreb på de tre baltiske lande, da han sagde, at “de smider russere ud af deres lande,” og at den situation har “direkte konsekvenser for Ruslands sikkerhed”. Der er store russiske mindretal i alle tre lande. Derfor er konklusionerne fra de litauiske efterretningsfolk interessante. Især i sammenhæng med at en hjælpepakke til Ukraine fra USA på godt 60 mia. fortsat er blokeret i kongressen, samt at enigheden i EU om, at Ukraine hastende har brug for især mere artilleriammunition tager lang tid at forvandle til fysiske leveringer. [...] Den russiske generaloberst, Vladimir Zarudnitskij, skriver i en publikation, udgivet af forsvarsministeriet, at 'man ikke kan udelukke, at konflikten i Ukraine eskalerer til en krig i fuld skala i Europa,' Ifølge det russiske statslige nyhedsbureau RIA og Reuters. Polens premierminister, Donald Tusk, siger til et EU-møde i Bukarest, at 'tiderne med salig ro er forbi. Efterkrigstiden er forbi. Vi lever i nye tider, i en førkrigstid. Faktisk er det for nogle af vores brødre ikke længere en førkrigstid. Det er en fuldskala krig i sin mest grusomme form.'"
Børsen, s. 17 (08.03.2024)

Udenrigspolitik

Kinas dialog var en "fuld dosis af Moskvas agenda"
Berlingske bringer en analyse skrevet af Alexander Sjöberg, avisens korrespondent i Asien, som blandt andet skriver: "Kina vil have fred i Ukraine. De vil have dialog. Det var et af hovedbudskaberne fra den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, under de 'to møder', som er årets store politiske begivenhed i Kina. Men skal freden i hus, er det ikke uden forbehold, og alt tyder på, at det bliver fuldkommen uacceptabelt for Europa. Det viser et skænderi i begyndelsen af denne uge. [...] For selvom Kina har tilbudt at mægle i krigen, har styret i Beijing til stadighed vist forståelse for Ruslands 'legitime sikkerhedsbekymringer', og de styrker deres 'partnerskab uden forbehold' med Rusland. Det har gjort handlen mellem de to lande større end nogensinde, og det får de vestlige ledere til at ryste på hovedet. For Kinas samhandel med Rusland hjælper Vladimir Putins krigsmaskine. [...] For Li Huis besøg i Europa førte ham mandag og tirsdag forbi Bruxelles, hvor det kom til et verbalt sammenstød mellem Li og de europæiske politikere, der deltog i mødet, skriver South China Morning Post. Ifølge avisens europæiske kilder skal Li Hui blandt andet have præsenteret Kinas holdning til krigen under en middag, der udviklede sig til det, der bedste kan beskrives som et geopolitisk rivegilde. Her skulle Li have kritiseret de nyligt indførte europæiske sanktioner mod Rusland i skarpe vendinger. [...] Kinas forsøg på at italesætte sig selv som vor tids store mægler er dermed forgæves, set fra Europa, og hverken i Bruxelles, Washington eller Kyiv skal lederne regne med, at Kina ændrer sit syn på sagen. Særligt ikke når Putin har en vis succes på slagmarken."
Berlingske, s. 15 (08.03.2024)

Putin: Belgien kan takke Rusland for sin selvstændighed
Ruslands præsident Vladimir Putin, har igen fremført en fortolkning af historien, der tjener Ruslands nationale fortælling, ved at påstå, at Belgien skylder sin eksistens som selvstændig stat til Rusland. "Belgien er - som I sikkert ved - i høj grad dukket op på verdenskortet som en selvstændig stat takket være Rusland og Ruslands position," sagde Putin under en konference nær Sotji. Udsagnet blev mødt med kritik fra en rådgiver i Ukraines regering, som beskrev det som en "ny geopolitisk opdagelse" og en implicit anerkendelse af Belgiens, og dermed EU's, afhængighed af Rusland. Putin's kommentarer har vakt opsigt, særligt da de østeuropæiske lande som Letland, Litauen, og Estland, har en markant anderledes opfattelse af relationen til Rusland, betragtet gennem linsen af Sovjetunionens besættelse. Denne periode anses i Vesten som ulovlig, mens Rusland ofte fremstiller det som en befrielse fra Nazityskland. Guy Verhofstadt, belgisk parlamentariker, reagerede skarpt på Putins udtalelser ved at antyde, at når Putin taler om historie, er det ofte med en undertone af trussel. Bruno Lété, forsvars- og sikkerhedsekspert ved College of Europa, bidrog også med en ironisk kommentar til debatten, som indirekte kritiserer Putins forsøg på at omskrive historien. Han refererer til en episode fra zartiden, hvor russiske tropper i 1830 blev sendt mod Vesteuropa for at slå den belgiske revolution ned, men blev forhindret af Novemberopstanden i Polen, hvilket ironisk nok muliggjorde Belgiens selvstændighed. Putin's tilbøjelighed til at omskrive historiske begivenheder er ikke ny. Det blev internationalt bemærket, da han introducerede en ny russisk historiebog for skolebørn, redigeret af Vladimir Medinskij, som indeholder en række omskrivninger og fremstiller Ukraine som en nynazistisk stat.
Berlingske, s. 15 (08.03.2024)