EU i dagens aviser fredag den 8. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Migration: Professor: Det moralsk rigtige er at lukke Europas grænser for asyl
Kristeligt Dagblad bringer et interview med den hollandske migrationsforsker Ruud Koopmans. Han mener, at det europæiske asylsystem belønner asylansøgere for at sætte livet på spil og derfor er det rigtigt at lukke grænserne og oprette modtagecentre uden for Europa. ”Det europæiske asylsystem er ikke til gavn for dem, der har mest brug for hjælp og beskyttelse,” siger Ruud Koopmans, der er forfatter til ”Det europæiske asyllotteri”, der udkommer på dansk i dag. ”Inden for Europas grænser har vi et humant system med juridisk beskyttelse, appelmuligheder og så videre. Men man kan kun få adgang til det system ved at betale menneskesmuglere og overleve rejsen gennem Sahara, over Middelhavet, risikoen for voldtægt, død, tortur og slaveri. Det er ret ondt, for hvis du beder folk om at risikere deres liv og give hele familieformuen til en kriminel industri for at få adgang, er det moralsk forkert,” siger han. Så længe grænserne til Europa ikke er lukket, vil flygtninge og migranter stadigvæk søge ud på den farefulde færd. Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) har rapporteret, at i løbet af årets første seks måneder har over en halv million mennesker søgt om asyl i Europa, hvilket er det højeste antal siden 2016. EUAA forventer, at når året er slut, så har over en million mennesker søgt om asyl i Europa. ”Lige nu er der et vist momentum, som bliver drevet af presset fra det stigende antal asylansøgere. Det er altid tidspunkter som nu, der får politikere til at agere,” siger Koopmans, som mener, at det er vigtigt at bruge momentum nu. ”Fortiden har lært os, at når presset er væk, vil politikerne ikke længere brænde deres fingre på migrationsspørgsmålet," siger han og understreger, at det er vigtigt ikke at vente på en fælles europæisk løsning. Han henviser til de europæiske politikere, som brugte syv år på at diskutere den løsning, der kom på papir i juni, men som mangler aftaler om tredjepartslande uden for Europa. Den skal nu gennem Europa-Parlamentet, hvilket betyder, at der sandsynligvis vil gå yderligere to år, før den faktisk bliver sat i verden. "Vi har brug for straks at lave aftaler med tredjepartslande, og vi kan ikke vente på, at alle EU's medlemslande er enige. Derfor vil det være godt, hvis den danske regering involverer sig aktivt med andre landes regeringer om at lave modtagecentre,” afslutter Ruud Koopmans.

Weekendavisen bringer også et interview med den hollandske sociolog Ruud Koopmans, som i denne uge besøgte Danmark i anledning af oversættelsen af sin nye bog. Ifht den danske regerings Rwanda-model, hvor kritikken går på, at Rwanda er et ikkedemokratisk land med et tvivlsomt forhold til menneskerettighederne, siger Koopmans: "Det er fuldstændig irrelevant. Stort set alle de lande, hvor de store flygtningelejre befinder sig, er ikkedemokratiske. Tyrkiet er et ikkedemokratisk land, det samme er Jordan og Bangladesh. At Rwanda ikke er et demokrati for rwandere, er derfor irrelevant for flygtningebeskyttelsen." Han mener, at Rwanda-modellen ikke bare er en værdifuld vej at følge, men den eneste måde at løse problemet på. Han forudser, at hvis man indfører den model, så ville konsekvensen blive den samme, som man så i Australien, da landet i 2001 fandt på den såkaldte Pacific Solution. Her blev asyllejrene i stillehavsøerne Papua Ny Guinea og Nauru hurtigt fyldt op, men allerede efter et par år var de næsten tomme og han forudser, at det samme vil ske i Rwanda.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10; Weekendavisen, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Stoltenberg: Ingen tegn på bevidst handling fra Rusland
Rumænien informerede onsdag de øvrige Nato-lande om den mulige russiske drone, som er faldet ned, skriver Jyllands-Posten. Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, kaldte det en "alvorlig krænkelse" af rumænsk suverænitet, hvis det bliver bekræftet, at vragdelene stammer fra en russiske drone. Under en debat i EU-Parlamentet torsdag lød det så fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at der ikke er nogen tegn på, at Rusland bevidst har sendt en drone ind i Rumænien. "Rumænien har informeret om, at vragdele muligvis fra en drone er fundet på grænsen til Ukraine. Det bliver nu undersøgt. Det understreger risikoen for episoder og uheld, men der er ikke tegn på, at det var intentionelt fra Ruslands side," sagde Stoltenberg. Forsvarsalliancen Nato ønsker under ingen omstændigheder en direkte krig med Rusland, hvilket Stoltenberg har understreget gentagne gange. Men hvis Rusland bevidst angriber et Nato-land, vil Natos artikel 5 blive aktiveret, og Nato vil ifølge Stoltenberg forsvare "hver tomme" af alliancens territorium. "Vi har set mange kampe og også luftangreb tæt på Nato-landes grænser. Vi har også haft andre episoder i Polen og andre steder. Derfor har vi øget vores beredskab. Vi overvåger tæt, hvad der sker ved grænserne. Vi har også øget tilstedeværelse i den østlige del af alliancen," sagde Stoltenberg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Smalltalk for verdensledere
Indien er i weekenden vært for det 18. topmøde i G20, verdens 20 største økonomier, hvor 19 lande plus EU skal håndtere den globale økonomi. Men både præsident Vladimir Putin og præsident Xi Jinping har meldt afbud til topmødet i New Delhi. Det skriver Weekendavisen. Putin var forventeligt, men at verdens næststørste økonomi ikke sender sin øverste leder til verdens førende økonomiske forum, var overraskende. Rusland og Kina er repræsenteret til mødet, men fraværet af Putin og Xi til topmødet i New Delhi bekræfter en ny verdensorden. Måske vil G20-mødet i New Delhi ende uden en erklæring i år, hvilket vil det være første gang, at landene ikke når til enighed. "Men G20 er ikke nødvendigvis et sted for konsensus og konkrete aftaler," siger Postel-Vinay, professor i statskundskab med speciale i internationale relationer. I modsætning til FN, som har en formel struktur med afstemninger og rådgivende organer, har G20 en uformel organisering. "Men at sige, at G20 ikke betyder noget, er som at sige, at diplomati ikke betyder noget," siger Postel-Vinay og fortsætter: "G20 er som networking. Smalltalk, der kan føre til mere. Her er det så bare Biden og Macron, der går rundt og networker."
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier


Udvidelse: Lad os udvide EU
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er mere end sympatisk, når formanden for EU's ministerråd, Charles Michel, taler for en EU-udvidelse med lande som Albanien og Montenegro allerede i 2030. Det er også en erkendelse af, at EU må påtage sig et endnu større ansvar for stabiliseringen af et Europa, der udfordres af især Rusland og Kina. Fuld støtte til ambitionen herfra. Men inden vi drømmer os ind i et Barbieland, hvor alt er lyserødt og problemløst, skal nogle ting først være på plads. [...] For det første må EU afklare med sig selv, hvad det vil være: et værdifællesskab, der bygger på samme forståelse af demokrati og retsstat, sådan som det hidtil har været hensigten? Eller ønsker vi - for at kunne gennemføre en hurtigere udvidelse - at skrue ned for ambitionerne og reducere os til noget, der mere ligner et rent økonomisk fællesskab? VI SKAL selvfølgelig det første. Det er jo præcis værdifællesskabet, der gør EU til et attraktivt alternativ til autoritære regimer som Rusland og Kina. [...] Dernæst har de senere års indre værdikamp i EU med Polen og Ungarn understreget behovet for en forenkling af reglerne for suspension og eventuel eksklusion af medlemslande, der optræder i strid med EU's værdier. De regler er nødvendige, inden vi udvider med flere lande. [...] Oveni er det bydende nødvendigt, at EU selv gør sig klar til en udvidelse med - og formentlig på endnu længere sigt end 2030 - Ukraine. [...] Charles Michels ønske om en hurtig udvidelse er sympatisk, fordi det signalerer, at EU tager sit ansvar alvorligt og ikke lader ansøgere hensygne i venteværelset. Ligesom det skete med Tyrkiet, som vi så tabte. Men det kræver, at EU hurtigt gør sig selv klar."
Kilde: Politiken, s. 1

Klima: Det er vanvittigt, vi ikke har forbudt privatfly for længst
Politiken bringer et debatindlæg af Magnus Barsøe, spidskandidat til Europa-Parlamentet i Region Hovedstaden (S). Han skriver blandt andet: "Mens vi andre skal affaldssortere i 10 spande og dukke nakken i flyskam, suser en lille rig elite rundt i private jets og smadrer planeten. Siden 2000 er antallet af privatfly fordoblet. De bør forbydes. [...] De er så klimaskadelige, at de bør forbydes for alle virksomheder og privatpersoner. I flere EU-lande raser debatten om et forbud faktisk lige nu, og bl.a. Frankrig og Holland har allerede presset på for skrappere EU-regler. [...] Privatfly er et klimaødelæggende forbrugsprivilegium for verdens allerrigeste. Ejerne tilhører nemlig ikke bare den rigeste 1 procent, men den allerrigeste 0,001 procent. [...] De riges privilegieblinde overforbrug smadrer den solidaritet, som er nødvendig, hvis vi skal have alle borgere med på den grønne omstilling. Det er også derfor, at Holland, Irland, Frankrig og Østrig tidligere i år forsøgte at få EU-Kommissionen til at stramme reglerne for brugen af privatfly. I Frankrig er et totalt forbud blevet luftet, og i Amsterdams lufthavn Schiphol vil man forbyde privatfly fra 2026. Vi bør gøre noget tilsvarende i Danmark: Vi bør forbyde privatfly og kæmpe for et totalt forbud mod fossile privatfly i hele EU."
Kilde: Politiken, s. 6

Landbrug: Svinepest rykker 1.000 km mod nord
Sygdommen svinepest har spredt sig til Sverige, hvor landets veterinærmyndigheder har konstateret udbrud i en bestand af vildsvin 160 km nordvest for Stockholm, skriver Jyllands-Posten. De nærmeste sygdomstilfælde er konstateret omkring 1.000 km mod syd i det østlige Tyskland, men det er tidligere set, at sygdommen pludselig kan springe mange hundrede kilometer. "Jeg priser mig lykkelig for, at den vildtlevende bestand af vildsvin er fjernet i Danmark, og der er sat hegn op ved grænsen til Tyskland," siger Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Svinepest medfører høj dødelighed hos grise og vildsvin, og er også frygtet, fordi de økonomiske konsekvenser kan være dramatiske for landbrugssektor og fødevareindustri. Skrækscenariet er lige nu, hvis sygdommen spreder sig til Spanien, som er EU's største eksportør af svinekød, for det vil det slå bunden ud af svinekødspriserne i hele Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Interne anliggender: Polen kan blive Danmarks blinde makker i Europa
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Da jeg var i Krakow i sommer, blev jeg mindet om, hvor meget pave Johannes Paul II stadig fylder i Polen. [...] Valgdatoen for det polske parlamentsvalg, den 15. oktober, er dermed langtfra nogen tilfældighed. Ved at lægge valget dagen før den store fejring kan den nuværende regering være sikker på, at de polske vælgere har landets historie og værdier i frisk erindring - værdier, som regeringen mener ligger i forlængelse af dens egne. [...] Valget tegner til at blive så tæt, at alle kneb gælder. Det er også grunden til, at regeringen, ledet af Lov og Retfærdighed (PiS), har besluttet at holde adskillige folkeafstemninger samme dag. Temaerne er alle valgt til at gøre maksimal skade på oppositionens spidskandidat, Donald Tusk fra Borgerplatformen. [...] Vinder PiS, der ledes af Jaroslaw Kaczynski, vil det være første gang siden 1989, at en regering vinder tre valg i træk. Det vil betyde, at den vil kunne fortsætte sit fokus på socialpolitikken, men i høj grad også den tilbagerulning af retsstaten, som har ført til stribevis af sagsanlæg fra EU-Domstolen og tilbageholdelse af EU-midler. Sidstnævnte øger i den grad Europas opmærksomhed om det polske valg. For Danmark er der den særlige finesse, at Danmark den 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet fra netop Polen. Nærstuderer man meningsmålingerne, er det ganske åbent, hvem Danmark skal koordinere sit formandskab med: en EU-skeptisk regering ledet af PiS eller en langt mere EU-positiv regering med tidligere formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk i spidsen. Faktisk kan det ikke afvises, at Polen vil stå med et så mudret valgresultat, at det bliver svært at danne en stabil regering foreløbigt. [...] Under alle omstændigheder er der lagt op til, at Danmark må fastholde opmærksomheden om polsk politik. I første halvår af 2025 skal polakkerne nemlig vælge ny præsident. Også det valg har for vane at være tæt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Institutionelle anliggender: 'DET SKRIGER TIL HIMLEN'
Ernest Nuamahs transfer til Lyon via Molenbeek vækker opsigt, også uden for Danmarks grænser, skriver Ekstra Bladet. Adskillige kilder med direkte erfaring inden for international fodbold og kendskab til transfermarkedet samt dets regulering, som Tipsbladet har konsulteret, karakteriserer denne aftale som en "bridge transfer." Dette indebærer at dirigere spillere gennem en tredje klub som en mellemlanding i transfers. FIFA har klart defineret dette som en ulovlig praksis siden 2020. EU-parlamentarikeren Niels Fuglsang (S) har fulgt udviklingen i europæisk fodbold og FIFA og UEFA's regulering af spillet og han mener, at for spillets skyld en særdeles god idé, at FIFA ser nærmere på sagen. "Det er for mig tydeligt, at klubejerne her bevidst forsøger at omgå ellers ret klare regler om såkaldt "bro-tranfers" (bridge transfers). Jeg håber virkelig, at FIFA vil gå ind i sagen, så vi kan få sat en stopper for det. Min tiltro til FIFA er desværre ikke særlig stor - særligt når det handler om penge. Derfor er jeg også selv gået ind i sagen og sendt en opfordring til EU-Kommissionen om at indføre regulering på området," siger Niels Fuglsang.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 4

Økonomi: Er EUs nye grønne regnskab en ulv eller en førerhund?
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen og Ersbøll Agenda. Hun skriver blandt andet: "I disse måneder er de regneark, der lægger linjerne for Danmarks 2.500 største selskaber, i gang med den måske største omkalfatring i nyere tid. De skal som følge af Corporate Sustainability Reporting-direktivet fra EU (CSRD) fra regnskabsåret, der begynder om fire måneder, ikke kun rapportere om indtægter og udgifter, men om op til 1.144 datapunkter. [...] I indledningen til direktivet har EU med en tung og klog europæisk fornuft forklaret os, at de vil "opnå en bæredygtig og inklusiv vækst, styre finansielle risici, der skyldes klimaændringer, ressourceudtømning, miljøforringelse og sociale problemer, samt fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for finansielle og økonomiske aktiviteter." EU tror ikke på, at det dette kan gøre uden at måle. Jeg er enig, men jeg er bange for, at angsten for ulven vinder over den europæiske fornuftslogik. Næste år omfattes endnu flere virksomheder, og snart skal vi alle ombord. Jeg har et råd til alle virksomheder: Gør jer selv til førerhund allerede nu. [...] Gør ikke revisoren til en ulv, men til en medspiller. De prøver faktisk at undgå pral og greenwashing."
Kilde: Berlingske, s. 22