Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9 December 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 9. december 2022



Tophistorier

EU's pesticidplan skulle hjælpe naturen. Nu vil flere lande sylte den
I dagens information kan man læse, at EU for to år siden vedtog sin strategi om biodiversitet, der blandt andet indeholdt mål om en halvering af pesticidforbruget inden 2030. Der er blevet fremlagt lovgivning på området af EU-Kommissionen, men nu får krigen i Ukraine flere lande til at stritte imod. Flere europæiske miljøorganisationer og økologiske jordbrugsforeninger frygter, at Tjekkiet, som lige nu har EU-formandsskabet, på lørdag vil forsøge at presse en beslutning igennem, som vil kaste kommissionens forslag ud i en uvis fremtid. "Biodiversiteten lider under udledning af næringsstoffer, kemiske pesticider, lægemidler, farlige kemikalier, by- og industrispildevand og andet affald, herunder plast. Alle disse former for pres på biodiversiteten skal reduceres," lyder det i EU's biodiversitetsstrategi fra 2020. Ifølge EU-Kommissionen har der været tale om "alvorlige mangler i implementeringen i nogle medlemsstater af Direktivet om bæredygtig pesticidanvendelse". Derfor har Kommissionen i juni foreslået, at dette gældende direktiv erstattes af en regulering om bæredygtig pesticidanvendelse, stadig med målet om halvering i 2030. Forslaget blev hilst velkommen af de økologiske landmænds europæiske organisation IFOAM og af de grønne ngo'ers netværk Pesticide Action Network Europe, men flere EU-medlemslande har vendt sig mod udspillet. Polen og Østrig er blandt de største kritikere sammen med flertallet af de østeuropæiske EU-lande. Deres argument er, at krigen i Ukraine har ændret tingene markant, og at et krav om mindre pesticidforbrug vil gå ud over EU's fødevareproduktion i en tid med stigende priser og risiko for mangelsituationer. De vil derfor have gennemført en helt ny vurdering af forslagets konsekvenser for fødevaresikkerheden, for europæiske landmænd, små og mellemstore EU-virksomheders konkurrenceevne, afhængigheden af fødevareimport med mere. Den konsekvensvurdering af forslaget, som EU-Kommissionen foretog før Ukrainekrigen, "kan ikke tages alvorligt i den aktuelle kontekst", mener landene. Formand for de økologiske producenters organisation IFOAM, Jan Plagge, mener, at forslaget sagtens kan gennemføres. "Mere end 300.000 økologiske landmænd i hele Europa beviser hver dag, at landbrugsmetoder, der som økologisk eller anden agroøkologisk praksis ikke bruger syntetisk kunstgødning og pesticider, kan bidrage til at beskytte biodiversiteten og samtidig producere sunde fødevarer i bedste kvalitet og i tilstrækkelige mængder," siger han. På et ministerrådsmøde i november tilkendegav hele 17 ud af 26 ministre, at de ønsker en ny og udvidet granskning fra EU-Kommissionen. Det tjekkiske EU-formandskab, der selv er blandt de kritiske, men ved årsskiftet afløses af Sverige, vil bringe forslaget op i det såkaldte COREPER-embedsmandsforum straks på lørdag, hvor der er lagt op til en beslutning om at sende det videre til et snarligt ministerrådsmøde som et såkaldt A-punkt, det vil sige et punkt, der vedtages automatisk uden diskussion.
Information, s. 1, 7 (09.12.2022)

Prioriterede historier

Grænsekontrol til Kroatien fjernes, mens to andre lande får nej igen
Flere aviser skriver i dag, at grænsekontrollen til Kroatien fjernes og landet dermed optages i Schengen. Samtidig har frygt for migrantstrømme og kriminalitet fået Østrig og Holland til at blokere for, at grænsekontrollen til Rumænien og Bulgarien fjernes. De to lande har ellers ventet på at blive optaget i samarbejdet mere end ti år. Beslutningen om at udvide Schengen-zonen kræver enstemmighed blandt de EU-lande, der er med i samarbejdet. I EU-Kommissionen skabte det forbitrelse, at Østrig og Holland i sidste ende spændte ben for Bulgarien og Rumænien. "Til alle borgere i Rumænien og Bulgarien - I fortjener at blive fuldgyldige medlemmer af Schengen og at få adgang til den frie bevægelighed. Jeg deler skuffelsen med borgerne i Bulgarien og Rumænien," sagde EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, efter mødet, hvor beslutningen blev taget. Indenrigsminister i Østrig, Gerhard Karner, fastholdt, at han blokerede for Bulgarien og Rumænien af sikkerhedshensyn. "Det er forkert, at et system, der ikke virker, skal udvides med flere lande," sagde han og tilføjede, at Østrig alene i år har haft 100.000 illegale grænsekrydsninger. Holland sagde nej til Bulgarien, fordi Haag mener, at landet plages af korruption og kriminalitet i en sådan grad, at det udgør en sikkerhedsrisiko for Holland, hvis bulgarske myndigheder skal stå for kontrollen af EU's ydre grænse. EU har i de seneste to år stået over for adskillige kriser, heriblandt coronapandemien og Ruslands krig mod Ukraine, der har tvunget millioner af mennesker på flugt. Samtidig fortsætter migrantstrømmene mod EU's ydre grænser fra andre dele af verden med at vokse.
Jyllands-Posten, s. 14; Altinget, torsdag; B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2 (09.12.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Ny dansk regering under pres for at erklære juridisk krig mod EU
På Altinget torsdag kan man læse, at både fagbevægelsen og partier fra venstre til højre advarer om, at tiden for at gå til EU-domstolen i forsøget på at få et nyt direktiv om mindsteløn erklæret ulovligt, er ved at rinde ud. Danmark har kun seks uger til at handle, hvis en kommende regering skal kunne trække i den juridiske nødbremse og forsøge at få annulleret unionens omstridte regler om mindsteløn. Fristen for at kræve mindstelønsdirektivets lovlighed testet ved EU-Domstolen i Luxembourg udløber nemlig 18. januar. "Danmark mister adgangen til at anfægte direktivet, hvis man overskrider tidsfristen medio januar. Domstolen vil afvise at tage stilling til sagen, hvis sagen anlægges efter tidsfristens udløb," siger juraprofessor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet. Der er blandt andre utilfredshed at spore hos Enhedslisten. "Det er simpelthen for slapt, hvis den fungerende regering lurepasser på sagen og bare lader tiden løbe ud. Det her er en beslutning, der sagtens kan tages, mens der forhandles om ny regering. Man skal bare samle folketingsopbakning til det," siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Victoria Velasquez. Også SF har tidligere beskyldt regeringen for at ”nøle” med sagen. Det samme har på højrefløjen Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Nu vokser bekymringen også langt ind i både Socialdemokratiet og Venstre. "Jeg forstår ikke, hvorfor den danske regering overhovedet ikke har forholdt sig til en sag ved Domstolen endnu. Det kan kun gå for langsomt," siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin. Også socialdemokratiske europaparlamentariker Marianne Vind efterlyser en hurtig beslutning fra Danmark. "Jeg har arbejdet imod det her direktiv i tre et halvt år. Vi skal ikke stoppe nu. Danmark kan kun vinde ved at bede Domstolen sætte nogle rammer for, hvad de her regler betyder. Selv hvis vi skulle tabe selve sagen," siger hun. Ifølge Altingets oplysninger har Beskæftigelsesministeriets eksperter med input fra Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i de seneste måneder færdiggjort en analyse, som ministeren vil få forelagt, så snart en ny regering er dannet. På baggrund af den ekspertvurdering vil der så blive taget en politisk beslutning om, hvorvidt Danmark skal forsøge at få erklæret mindstelønsdirektivet ugyldigt ved EU-Domstolen. I givet fald kunne det muligvis ske i samarbejde eller parallelt med Sverige, hvor den nye borgerlige regering heller ikke har taget stilling til et muligt annullationssøgsmål endnu.
Altinget, torsdag (09.12.2022)

Det digitale indre marked

Dansk Erhverv: Gør ansvarlig teknologi til en konkurrencefordel for danske virksomheder
Altinget bringer et debatindlæg af Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og Nicolaj Juncher Wædegaard, chef for Digital, Tele & Medier i Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "En sen eftermiddag i marts sad vi med en af de centrale EU-kommissærer på et kontor i den øverste del af Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Udsigten over EU-området fejlede ikke noget. Men det var ikke grunden til, at det var et af de møder man sjældent glemmer. Det var budskaberne, der blev mejslet ind i hukommelsen. For mødet cementerede, at diskussionerne i Europa om det, der er blevet kaldt ’strategisk autonomi’ eller ’digital suverænitet’, er kommet for at blive. Siden Ukrainekrigen har det på det seneste handlet om energipolitik og afhængighed af russisk gas. Men for mange europæere – heriblandt en stribe regeringer og EU-kommissærer – handler bekymringerne i høj grad også om teknologisk uafhængighed. Og et ønske om at frigøre sig fra markedsdominans fra globale teknologivirksomheder. [... ] Der er store ting på spil. Som EU-kommissæren sagde, er det en stedfortræderdiskussion om europæiske værdier og rettigheder. En diskussion man kan gribe an på flere måder. Men de færreste vil efterhånden affærdige behovet for lovgivning. For de underliggende bekymringer opfattes som legitime blandt flere og flere. Ikke desto mindre er det afgørende, at digital politik ikke bliver unuanceret og skinger. Danmark har kolossale interesser i, at vi ikke ender i teknologiforskrækkelse og maskinstormeri. En balanceret tilgang anerkender bekymringerne, men spiller en aktiv rolle i at forme politikker, så vi undgår den neo-protektionisme, der ligger under overfladen i dele af Europa, og som også blev et tema under præsident Macrons besøg i USA så sent som i sidste uge. Derfor bør Danmark gøre ansvarlig teknologi til en konkurrencefordel for danske virksomheder. Og derfor bør digitalisering være en topprioritet for en ny regering. Desværre fyldte begge dele uendeligt lidt i valgkampen. Og mindre end den debat gør i andre europæiske lande. [...] Samtidig er det bekymrende, hvor lidt cloud-området fylder i den danske debat. Regulering af området er et af de store digitaliseringspolitiske slag i Europa i disse år – og en række initiativer er i gang på både EU-niveau og på tværs af landene. Vi skal derfor øge fokus på cloud i Danmark – med en balanceret tilgang, der drager fordel af globale udbyderes investeringer, men også sikrer samarbejde med danske virksomheder. [...] Implementering af EU’s nye cybersikkerhedsdirektiv (NIS2) vil kræve en stor indsats, og det er vigtigt det sker på en effektiv måde, der ikke drukner i bureaukrati. Samtidig vil vi i Dansk Erhverv qua formandskabet for det såkaldte D-mærke engagere os aktivt for at drive IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. [...] De store globale udfordringer kræver digitale løsninger. Den grønne omstilling er et eksempel. Det stigende pres på sundhedssystemet er et andet i et EU, hvor der inden 2030 vil være mere end 14 millioner ekstra borgere over 65 år."
Altinget (09.12.2022)

Finansielle anliggender

Bevægelser frem mod rentemøder
Flere aviser skriver i dag om aktiemarkedet i Europa og de kommende rentemøder i Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB). Her nævnes det blandt andet, at der i Danmark og Europa ikke er sket de store bevægelser. "Overordnet set er der ikke de helt store bevægelser. Heller ikke når vi kikker rundt om i Europa. Og generelt er omsætningen til den lave side. Nu sidder vi igen og venter lidt," siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Jyllands-Posten. Det er rentemøderne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og i Den Europæiske Centralbank, ECB, onsdag og torsdag, handlerne venter på. Allerede tirsdag kommer der amerikanske inflationstal, som imødeses med særlig spænding, efter at både den amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Dagen efter holder Den Europæiske Centralbank rentemøde, og her er det forventningen, at banken vil reducere rentestigningen til 0,50 procentpoint.
Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 8; Børsen, s. 9, 46 (09.12.2022)

Institutionelle anliggender

Borgerpaneler i EU er et frisk pust til en fjern og topstyret verden
Altinget torsdag bringer en kommentar af Mette Frobenius, komiker, skribent og foredragsholder. Hun skriver blandt andet: "'Konferencen om Europas fremtid' er nået til vejs ende. Konferencen var tænkt som en række EU-debatter, hvor tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 medlemslande mødtes og udvekslede ideer, og var med til at sætte kursen for vores fælles fremtid. I weekenden mødtes omkring 500 af de 800 deltagere for sidste gang i Bruxelles for at samle op på processen. Til stede var også repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet. [...] En præmis for borgerpanelet har været, at de med forslagene ikke har skullet komme med forslag til finansiering, og det gør jo unægteligt hylderne i gaveboden både bredere og dybere. Men det giver også panelet mulighed for at tale muligheder i stedet for begrænsninger. [...] Og flere af de 49 forslag er svære at være uenige i. Ønskerne om sikker og bæredygtig produktion af fødevarer, beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, billig offentlig transport og bedre europæisk energiproduktion er mål, som de fleste kan tilslutte sig uden de store overvejelser. Udfordringen bliver, hvordan vi når de mål, og til hvilken pris. Og vi ved af erfaring, at det bliver endnu mere problematisk, når vi skal blive enige om hvor meget – eller hvor lidt – EU skal blande sig i migrationsregler, skattepolitik, sundhedspolitik og mindsteløn. Bare for at nævne nogle af de største europæiske knyster. [...] Overordnet var både deltagere og arrangørerne tilfredse med forløbet. Parlamentsformand Roberta Metsola slog fast i sin åbningstale, at det her kun er starten på borgerinddragelsen i lovgivningsprocesserne i EU. Med store verbale armbevægelser sagde hun, at ”Konferencen om Europas fremtid og de fremlagte forslag er ikke slut. Der er ingen slutdato for fremtiden. Der er ikke en tjekliste, som vi skal afkrydse. Fremtiden er et igangværende projekt. Det er vores Union også." [...] Tjekkiets EU-minister, Bek Mikulás, fejede forslaget om traktatændringer helt af banen ved det sidste møde, idet han slog fast, at med den uro, der er i verden, og med den modstand, medlemsstaterne helt sikkert vil give, så er det slet ikke tiden for det nu. Og så har hele processen lidt under meget lidt synlighed og stort set ingen pressedækning. Nogle lande har haft egentlige nationale borgerpaneler, andre har, som Danmark, afholdt større og mindre debatter landet over, men konklusionen er klar, langt de fleste europæere har ikke hørt om projektet. Selv paneldeltagerne var godt klar over den manglende synlighed, men her kom der igen konkrete forslag på banen. Én foreslog ganske enkelt, at man burde gøre EU-nyheder til obligatorisk stof på linje med ”sport” og ”vejret” i nyhedsindslagene både på tv og på radio. Og i en tid, hvor vi oversvømmes af VM på alle kanaler, synes forslaget jo ikke helt hen i vejret. [...] Og det lader til, at panelerne bliver fast inventar i den politiske værktøjskasse. Den franske præsident Macron sagde på Europadagen 9. maj, da de 49 forslag blev præsenteret: "Konferencen om Europas fremtid, som vi afslutter i dag, er en enestående øvelse, og dens omfang er uden fortilfælde, et pust af frisk luft til vores kontinent.”. Og i september tog Kommissionsformand Ursula von der Leyen samme standpunkt i sin årlige ”State of the Union”-tale. Så det lader til, at man også i EU-toppen har tænkt sig at fortsætte med panelerne. Og der er allerede linet borgerpaneler op i nær fremtid, hvor der skal debatteres madspild og initiativer om læringsmobilitet og virtuelle verdener. Så mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om panelerne."
Altinget, torsdag (09.12.2022)

EP-formand: Vores generatorer kan hjælpe ukrainerne gennem vinteren
Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, skriver i en kommentar i Berlingske i dag blandt andet: "Krigen i Ukraine fortsætter med uformindsket styrke. Hver dag hører vi om nye grusomheder i form af tilsyneladende vilkårlige bombardementer af civile. Men vi ser også forsætlige målrettede angreb på kritisk civil infrastruktur som elnettet. [...] Som følge af Ruslands nådesløse angreb er mere end halvdelen af Ukraines elnet blevet beskadiget eller ødelagt. [...] Derfor har Europa-Parlamentet sammen med Eurocities - et netværk bestående af mere end 200 af Europas største byer, blandt andet København og Aarhus - besluttet at donere generatorer, transformere og reservedele til elnettet for at hjælpe ukrainerne med at komme igennem den barske vinter, som venter forude. [...] Jeg opfordrer derfor alle byer og regioner i Europa til at deltage i kampagnen 'Generators of Hope'. Jeg opfordrer desuden alle 705 medlemmer af Europa-Parlamentet og deres kontakter til at gøre en indsats for Ukraine. Sammen kan vi gøre en reel forskel. [...] De nationale beredskabsmyndigheder indsamler doneret udstyr, som hurtigt vil blive transporteret til et af de tre knudepunkter i EU under EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. Ukraine kan derefter beslutte, hvor i landet der er størst behov for udstyret, og det vil derefter blive sendt til sin slutdestination. [...] Vi kan være stolte af den solidaritet, som EU og medlemslandene har udvist med Ukraine på de politiske, humanitære, militære og finansielle fronter. Ukraine har fået status som EU-kandidatland, og medlemslandene har været med til at indføre sanktioner mod Rusland, ydet bistand til Ukraine og taget imod millioner af ukrainere, der er flygtet fra krigen."
Berlingske, s. 32 (09.12.2022)

EU vil genoverveje fredning af ulve
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at ulvebestanden stiger i flere EU-lande og dyret er blevet et politisk betændt emne. Lige nu genbehandler Europa-Parlamentet det såkaldte habitatsdirektiv, der beskytter visse store rovdyr. Meget tyder på, at ulvens kritikere har fået hjælp fra en uventet kant - nemlig ulvene selv. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har selv mistet en pony, som i september blev dræbt af ulve. Ifølge den tyske radio- og tv-station NDR sætter kommissionsformanden nu spørgsmålstegn ved, om ulvebestanden fortsat skal være totalfredet. Det skrev hun sidste uge i et brev til medlemmerne af Europa-Parlamentet. Her vedtog et flertal på 306 mod 225 en resolution om, at EU skal se på totalfredningen af rovdyr.Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet og Anni Matthiesen, medlem af Folketinget for Venstre, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Både landmænd og beboere har alt for længe følt sig forbigået af lovgivere, der ikke forstår, hvordan det er at have ulve i baghaven. For når man bor derude, hvor der er lidt længere mellem husene, er det død-ubehageligt altid at skulle kigge efter gule øjne i mørket og være bekymret for barnevognen med den lille på terrassen. Sådan skal det ikke være. Derfor er det gode nyheder, at Europa-Parlamentet netop har stemt for et gennemsyn af det såkaldte 'habitatsdirektiv', der beskytter visse store rovdyr, så vi kan arbejde på at få ændret den totale fredning af ulven. [...] Det kan nemlig ikke passe, at vi skal have en lovgivning, der har så vidtrækkende konsekvenser for de mennesker og dyr, der rent faktisk bor og lever i nærheden af ulvene. Det er vi glade for, at Europa-Parlamentet nu har indset og handler på. Vi kræver, at Europa-Kommissionen nu lytter til flertallet, så vi kan finde en løsning på det presserende og helt urimelige ulveproblem. Det ville også klæde Ministerrådet i EU at træde i karakter nu, hvor muligheden endelig er der."
Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 31 (09.12.2022)

Konkurrence

Kæder skal konkurrere skarpt
Børsen bringer et debatindlæg af Tine Rønde, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hun skriver blandt andet: "Vi har lavet en analyse af de priser, som medlemmerne i de forskellige frivillige kæder tager i deres webshops. Analysen viser, at medlemmernes priser i mange tilfælde er ens. Nogle kæder har endda kun én fælles webshop, hvor alle medlemmers priser er ens. I analysen forklarer vi, at det som udgangspunkt er i strid med konkurrenceloven at koordinere priser. [...] Vores vejledninger er helt på linje med EU-Kommissionens fortolkning. Derfor er vores udgangspunkt, at reglerne må være forholdsvis klare, navnlig i forhold til spørgsmålet om fælles prissætning. Vi svarer naturligvis stadig gerne på spørgsmål, og vi deltager også gerne i andre vejledningsaktiviteter, hvis der er et ønske om det. [...] Men vi mener faktisk, at der kan være et reelt konkurrenceproblem på dette område, hvilket også er baggrunden for, at vi har set nærmere på det. Med over 4000 butikker fordelt på knap 70 frivillige kæder fylder de ganske meget i Danmarks detailhandel."
Børsen, s. 51 (09.12.2022)

Landbrug

EU-konflikt med Færøerne og Norge om russiske fiskeaftaler spidser til
Altinget skriver, at embedsmænd fra de 27 EU-lande ved et møde tirsdag kritiserede Norge for at føre fælles politik med russerne på et tidspunkt, hvor EU har lagt forholdet til den østlige nabo på is. Fra EU-Kommissionen, som forhandler på EU-landenes vegne i den såkaldte Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), var der stor bekymring over, at både nordmændene og Kongeriget Danmark på vegne af Færøerne og Grønland stillede sig på russernes side mod EU på en række sager. Eftersom EU-mødet tirsdag koncentrerede sig om forholdet til EFTA-landene, var der kun i mindre grad fokus på Færøerne. EU-Kommissionen fremhævede dog, hvordan EU-delegationen havde prøvet at tale Færøerne, Norge, Island og Storbritannien fra at stemme sammen med russerne i lyset af det anspændte geopolitiske klima. Det lille fiskeredskab er nu blevet katalysator for en større strid om, hvad der er fiskeripolitik, og hvad der er storpolitik i en situation med krig i Europa, efter Unionen blev nedstemt på det punkt på mødet i fiskerikommissionen i London i sidste måned. Sagen er røget helt til tops i EU-Kommissionen. De norske og britiske ambassadører er blevet kaldt til kammeratlige samtaler i Bruxelles for at indprente dem vigtigheden af fælles fodslag mod russerne i alle aspekter. Ifølge Altingets kilder er sagen også ”en elefant i rummet”, der truer igangværende fiskeriforhandlinger med Norge for 2023. De afgøres i disse dage og er ekstremt vigtige for danske fiskere, som er afhængige af adgangen til norske farvande.
Altinget (09.12.2022)

Landmænd bør blive belønnet for grønne tiltag, ikke straffet
På Altinget kan man i dag læse en kommentar af Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer. Han skriver blandt andet: "Hvordan kan vi standse tilbagegangen for natur og biodiversitet? Det spørgsmål optager ikke kun samfundet, men i høj grad også de danske landmænd. Hvad kan den enkelte landmand gøre på sin bedrift for at øge natur og biodiversitet, var derfor årets faglige tema, da over 400 delegerede landmænd i Landbrug & Fødevarer var samlet til årsmøde i Herning tidligere på måneden. [...] Det er ikke kun husdyrloven, der giver helt forkerte incitamenter til at fremme naturen. Et andet aktuelt eksempel er det røde flag, som Miljøministeriet har rejst overfor udtagning af lavbundsjorde med et høj naturindhold. Budskabet er lige nu, at hvis landbrugsarealerne, der typisk er enge, har så varieret en flora, at de omfattes af Naturbeskyttelseslovens §3, så kan der ikke ydes den erstatning for værditab, som gives til almindelige landbrugsarealer. [... ] Det er uholdbart. En ny regering må lægge sig i selen for at fjerne de negative incitamenter i regler og forvaltning, hvis vi skal realisere potentialet for grøn omstilling i landbruget. Landmænd skal belønnes for natur og grønne tiltag – ikke straffes. [...] Vi bliver da også mødt af gode politiske viljer på tværs af Folketinget. Men når de gode viljer skal omsættes til handling, er det som om, at det forsvinder i en Bermuda-trekant mellem rigide EU-regler, bureaukratisk træghed og finansministeriel modvilje mod at betale for det værdiløse, som jo er det, naturfremme kræver ifølge lektor Bruun."
Altinget (09.12.2022)

ØL: Tiden er inde til at gentænke landbruget - for både dyr og menneskers skyld
Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Den meget store husdyrproduktion, som vi har bygget op i Danmark og i store dele af verden, udfordrer ikke blot planetens ressourcegrundlag, når verdensbefolkningen stiger. Den kan heller ikke forenes med et godt liv til dyrene. Den danske dyrevelfærdslov pålægger os at beskytte dyr og fremme respekt for dyr som sansende og levende væsner, og loven skal varetage dyreetiske hensyn. I Økologisk Landsforening mener vi ikke husdyrproduktionen lever op til lovens krav, når dyrene er afskåret fra et liv med adgang til mark eller som minimum et godt udendørsareal. [...] En ny fødevarepolitik, en ny vision for fremtidens landbrug, Dyrevelfærdsloven og EU’s lovgivning på området er alle ingredienser i den mission. [...] Undlod vi at tage jord ud af produktion og lukkede øjnene for både natur- og klimakrisen, samt udfordringer med et alt for stort antibiotikaforbrug og vores dyretiske ansvar, så vil ikke en gang produktivitetsstigninger på 45% være opnåelige, og det er det, der er beregnet nødvendigt, for at sikre fødevareforsyningen, som vi har indrettet landbruget i dag. [...] Gentænkning af landbruget er derfor en absolut nødvendighed. EU-kommissionen har netop indledt en proces med evaluering af EU's regler for dyrevelfærd. En ny minister skal gribe muligheden for at sætte en ny retning for den europæiske husdyrproduktion. Et første skridt kan være at ophøje EU's økologiregler som EU's minimumskrav. Økologireglerne kan også styrkes, men regeringen og ministeren vil med afsæt i økologien have taget et første vigtigt skridt på vejen mod at sikre sammenhæng mellem planetens bæreevne og fremtidens husdyrproduktion og anerkendelsen af dyrene som levende og sansende væsner."
Altinget (09.12.2022)

Migration

165.000 fra Ukraine har fået beskyttelse
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at flere end 160.000 flygtninge fra Ukraine har fået midlertidig beskyttelse i de nordiske lande i løbet af de seneste ni måneder. Det kan man læse i en rapport fra FN's Flygtningehøjkommissariat. Flygtningene er enten blevet beskyttet gennem national lovgivning eller EU's midlertidige beskyttelsesdirektiv fra 2001, som for første gang er blevet taget i brug som følge af krigen i Ukraine. Sverige er det nordiske land, som har givet flest flygtninge fra Ukraine midlertidig beskyttelse.
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 10 (09.12.2022)

Europas nye migrantkrise
Weekendavisen bringer en analyse af migrantkrisen i Europa. Den er skrevet af journalist Ole Nyeng, som blandt andet skriver: "Flokke af migranter strømmer igen mod Europa - ud over de 4,5 millioner ukrainere, der allerede er her. Er EU og medlemslandene bedre rustet til at håndtere problemet end under krisen i 2015-16? [...] Hvis vi medregner de omkring 4,5 millioner ukrainere, der nu skønnes at opholde sig i et EU-land, er krisen i 2015-16 overgået mange gange. Men ukrainerne tæller ikke rigtig i denne statistik. EU besluttede allerede en uge efter den russiske invasion 24. februar at give alle ukrainerne flygtningestatus fra dag ét med ret til at modtage økonomisk støtte, rejse på tværs af EU’s landegrænser, søge job, sende deres børn i skole og få adgang til lægehjælp med mere. De er så at sige koblet af EU-landenes normale asylsystem. Men derfor er det alligevel mange mennesker, der skal hjælpes, og som har lagt beslag på myndigheders og ngo'ers kræfter og midler. Og da migranter fra resten af verden i løbet af 2022 igen begyndte at strømme til Europa, blev institutionerne hurtigt overbebyrdede. Ifølge EU’s grænsekontrolagentur Frontex er 280.000 illegale migranter kommet til Europa i løbet af årets første ti måneder, en stigning på 77 procent sammenlignet med året før."
Weekendavisen, s. 11 (09.12.2022)

Retlige anliggender

PwC giver oliekøbmand hæderspris et år efter dom for sanktionsbrud
Berlingske skriver i dag, at revisionshuset PwC blot et år efter erhvervsmand og oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen har modtaget en historisk dom og millionbøder, har tildelt ham Årets Hæderspris 2022. Hædersprisen er en særlig anerkendelse af hans mangeårige virke og indflydelse som såkaldt ejerleder i Danmark, og han beskrives som et forbillede "for samfund og erhvervsliv som helhed". Dog nævnes det ikke nogen steder, at selskaber i den koncern hvor han er grundlægger og ejerleder, har modtaget en historisk dom og millionbøder for at have forsynet russisk militær med tonsvis at jetbrændstof i Syrien. "Man bør, når man uddeler den slags priser, også lægge vægt på de dårlige sager og håndteringen af dem hos de personer, man præmierer, for det er jo der, at man via sin position har mulighed for at lede ved eksemplets magt. Ved ikke at fokusere på det, er man med til at tegne et billede af, at den slags sager ikke forekommer, og det er ærgerligt og problematisk," siger Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark. Østergaard-Nielsen grundlagde i 1981 Dan-Bunkering, som i 2019 blev afsløret i at have solgt flybrændstof, som var havnet i russiske fly, som fløj på bombetogt til støtte for den syriske præsident, Bashar al-Assad. Dan-Bunkering modtog i 2021 en dom i Østre Landsret. "Det er en historisk dom. Man har solgt og leveret jetbrændstof til Syrien i strid med de sanktioner, der var sat i verden for at undgå, at den syriske præsident Assad undertrykte civilbefolkningen," sagde anklager i sagen, Anders Rechendorff, dengang. Selv sagde Torben Østergaard-Nielsen om dommen: "Vi skal opføre os ordentligt i alt, hvad vi gør. Jeg ser derfor med stor alvor på sagen og det faktum, at retten er kommet frem til, at EU-sanktioner er blevet overtrådt. Det er simpelthen ikke de værdier, vi står for."

I en kommentar af Simon Bendtsen, souschef på Berlingske Business, kan man i dag blandt andet læse: "For et år siden blev oliefirmaet Dan-Bunkering og Bunker Holding ved Retten i Odense idømt bøder på samlet 34 millioner kroner for at have leveret 172.000 ton brændstof, som endte i russiske kampfly i Syrien. Den historiske dom slog fast, at de 33 ulovlige leverancer var et brud på internationale sanktioner mod Syriens brutale præsident Assad og førte desuden til en betinget fængselsdom på fire måneder til en direktør. Den yderst alvorlige sag fyldte dog nærmest ingenting, da revisionsfirmaet PwC for nylig hyldede ejeren af selskaberne, Torben Østergaard-Nielsen, med titlen 'Årets Hæderspris 2022'. [...] Håndteringen af forløbet er dårlig og uærlig kommunikation. Derfor må vi her på Berlingske påtage os rollen som den lidt irriterende gæst til festen. Når det er relevant at fremhæve denne sag, så skyldes det også, at Bunker Holdning tidligere har gjort sig endog meget store anstrengelser for ikke at påkalde sig offentlighedens søgelys på sagen. Afsløringerne kom primært frem i DR, der mødte en regn af klager fra virksomheden, der også fik gennemtrumfet et navneforbud ved domstolene. [...] Derfor er den underlige form for omskrivning af historien i forbindelse med hædersprisen ekstra problematisk. Og det er netop her, at frie og kritiske medier gør forskellen. Modsat kommunikationsafdelingen har vi nemlig ikke noget imod at ødelægge den gode stemning."
Berlingske, s. 4-5, 12 (09.12.2022)

Sikkerhedspolitik

EU-landene bruger flere penge på forsvar
B.T. skriver i dag, at EU-landene sidste år samlet set brugte næsten 1.600 milliarder kroner på forsvar, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til året før. Over de næste tre år forventes det, at de 27 EU-landes forsvarsbudgetter vil blive øget yderligere med 500 milliarder kroner. Sådan lød det fra EU's udenrigschef Josep Borrell torsdag ved den årlige konference i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).
B.T., s. 12 (09.12.2022)

Udenrigspolitik

Hvis du vil kende vejen
Anna Libak, journalist og redaktør på Weekendavisen, skriver i en analyse blandt andet: "Efterhånden som krigen i Ukraine trækker i langdrag, bliver Kina dækket mere og mere intensivt i de russiske medier. Det er tydeligt, at den russiske offentlighed skal overbevises om, at en ny verdensorden er ved at rejse sig med Kina i front. [...] Endelig kan man læse en nyhed om, at de kinesiske læsere af nyhedssitet Guancha slår sig på lårene af grin over, at den franske præsident Macron i et interview med den amerikanske tv-kanal CBS i programmet 60 Minutes har udtalt, at han i Putins øjne har sporet en stor 'modvilje mod USA'. At Macron rent faktisk ikke formulerede sig sådan, men sagde, at han i Putins øjne så, at Putin følte sig krænket af Vesten; 'både af os i EU og af USA' - er ligegyldigt. For artiklen er bare en undskyldning for at bringe en stribe kommentarer fra kinesere, der skal forvisse Ria Novostis læsere om, at Kina helt og holdent er på Ruslands side. Som for eksempel: 'USA’s strategi består i at undertrykke og udslette de lande, der truer Washingtons herredømme.' Eller: 'Frankrig har solgt Europa og sig selv til USA for øjnene af hele verden.' [...] Med andre ord: Hvis det kan lykkes for Rusland at svække Vesten tilstrækkeligt til, at det ansporer andre i Det Globale Flertal til at udfylde det opståede magttomrum, så er der håb om, at det amerikanske hegemoni - Vesten - vil gå under hurtigere."
Weekendavisen, s. 11 (09.12.2022)

I den ukrainske kælder
Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa, skriver i et essay i Information fredag blandt andet: "'Hvad laver I overhovedet her? Hvad er overhovedet meningen med denne krig?' Overvekslingen finder sted i en ukrainsk kælder i marts 2022. Efter Vladimir Putins invasion den 24. februar 2022 har russerne indtaget Lukasjivka i det nordlige Ukraine. En ukrainsk familie på tre søger sikkerhed i naboens våde, kolde kælder for så blot bagefter at måtte konstatere, at fire af Putins soldater fra Sibirien er flyttet ind i familiens kælder. Kompromiset bliver, at ukrainerne bor side om side med russerne. Og resultatet er intet mindre end et mikrokosmos af Ruslands propagandakrig. [...] På mindre end tre uger krakelerer de russiske soldaters argumentation totalt. Først hedder det sig, at de er i Ukraine for at beskytte ukrainerne fra amerikanerne. Dernæst slår de fast, at de slet ikke skulle kæmpe, men forventede at 'blive fejret som befriere'. Da sejrsmarchen udebliver, foreslår de til familiens forbløffelse, at de gerne vil komme tilbage og besøge familien, når der er fred. Det får den hårdtprøvede ukrainske familiefar til at eksplodere: 'I er kommet for at dræbe og ødelægge mit hjem, og nu vil I have, at vi skal være venner? Vi kan kun være fjender'. [...] Den tankevækkende fortælling fra Lukasjivka indgår i Peter Pomerantsevs yderst læsevenlige essaysamling 'Vi kan kun være fjender'. Pomerantsev, der er ukrainsk født og bosat i London, har specialiseret sig i Putins desinformation og propaganda. [...] Med sine anekdoter, talrige besøg i Ukraine og spritnye opinionsstudier giver Pomerantsev os ikke alene mulighed for bedre at forstå Putins vanskeligheder på slagmarken, men i høj grad også baggrunden for Ukraines heltemod. [...] Ifølge Pomerantsev har krigen givet os alle anskuelsesundervisning i, at demokrati ikke må tages for givet. Lige så klart er det imidlertid, at det ikke kun er ukrainerne, der risikerer at bo i den sovjetiske kælder. Det gør Europa også - medmindre vi kender vores besøgelsestid."
Information, s. 4 (09.12.2022)

Rusland og Kina giver Afrika større albuerum: Det er slut med automatisk støtte til Vestens politik
Birthe Pedersen, korrespondent på Kristeligt Dagblad, skriver i en analyse blandt andet: "EU's status som verdens største donor af bistandsmidler er ikke nok til at sikre afrikanske landes opbakning bag Europas dagsordener. En noget for noget-politik skal i højere grad tage hensyn til de afrikanske landes interesser. [...] Og til trods for, at EU er verdens største bistandsdonor, kan europæerne ikke uden videre regne med en politisk returkommission fra Afrika. Tværtimod har Europa og Vesten gennem årene mistet lunser af den gamle indflydelsessfære til Kina, Rusland og sågar til Tyrkiet. Uoverensstemmelserne er brudt ud i lys lue med de afrikanske landes lunkne holdning til fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine. [...] Der var også russiske flag på gaden i Burkina Faso i september, da en ny militærleder tog magten i det lille land ved et statskup, som i januar satte den daværende regering fra bestillingen. Især Frankrig er blevet upopulær i sit tidligere koloni- og interesseområde. Men også de 100 danske specialsoldater, som skulle hjælpe med at bekæmpe de islamistiske terrorgrupper, fik at vide, at de var uønskede. [...] Den multipolære verden, hvor USA ikke længere er den eneste stormagt, har givet de gamle alliancefrie lande i G77gruppen (for i alt 134 udviklingslande i FN), der ikke ville vælge mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig, en ny løftestang for indflydelse. [...] I sidste måned vendte EU således på en tallerken og støttede afrikanske og andre sårbare staters krav om finansiering af klimarelateret tab og skade ved COP27 efter i årtier at have nægtet at tage historisk eller økonomisk ansvar for klimarelaterede katastrofer i de fattige lande. Danmark var blandt de første lande, som allerede inden klimakonferencen i Egypten i november lagde penge på bordet til at betale for tab og skade i de lande, som rammes af oversvømmelser, tørke og andre katastrofer, de ikke selv er skyld i. [...] EU er verdens største donor med 375 milliarder kroner årligt i udviklingsbistand, efterfulgt af USA med 284 milliarder og Japan med 124,6 milliarder i 2021. Kinas bidrag er 44 milliarder kroner."
Kristeligt Dagblad, s. 6 (09.12.2022)

Udvidelse

Tænk, hvis vi ikke havde udvidet EU, inden den russiske bjørn vågnede
Bertel Haarder, tidligere medlem af Folketinget og minister i Venstre, skriver i en kommentar på Altinget torsdag blandt andet: "Det skete for præcis tyve år siden. Jeg var Danmarks første europaminister og medansvarlig for EU's udvidelse med ti nye lande. Samtidig havde jeg ansvaret for omlægningen af den danske udlændingepolitik, som jeg blandt andet skulle forsvare i Europa-Parlamentet. Det travleste år i mit liv. Højdepunktet var aftenen 13. december 2002. Alle EU's stats- og regeringsledere sad om bordet i Bella Centret. Den altid hjælpsomme Tony Blair med oprullede skjorteærmer, tyske Gerhard Schröder med sin store cigar, spanske Jose Maria Aznar med sin digtsamling, Frankrigs Jacques Chirac, der slet ikke var arrogant, men meget nærværende – og Italiens Silvio Berlusconi, der ligesom Østrig pludselig havde et nyt krav, før vi kunne afslutte aftalen om udvidelsen. [...] Sandheden var, at Fogh og de dygtige embedsmænd klarede det strålende. Fogh smittede sine omgivelser med sin utrolige evne til at fokusere. Han havde al sin opmærksomhed rettet mod den gigantiske opgave, det var at skulle stille ti fattige lande tilfreds med optagelsesbetingelserne, samtidig med at især Tyskland skulle gå med til at betale den enorme regning, der var uundgåelig, hvis mere end en million polske landmænd skulle omfattes af EU's landbrugsordninger. [...] Punktum for det hele blev, at stats- og regeringslederne til slut samledes i Bella Centret med deres kolleger fra de nye medlemslande, der havde ventet og ventet. Og så holdt Anders Fogh sit livs tale om "Europa, der nu spredte sine vinger over dem, der havde kæmpet for deres frihed". Han sluttede med ordene "et nyt Europa er født" – og så fik vi mad i cafeteriet! Det var en stjernestund. Tænk, hvis vi ikke havde fået udvidet EU i tide, inden den russiske bjørn vågnede?"
Altinget, torsdag (09.12.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9 December 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark