Skip to main content
Representation in Denmark logo
Supplerende information | 9 juli 2021

EU i dagens aviser fredag den 9. juli

Tophistorier

Lagarde lover ny strategi i 2025 og tiltag på boligudgifter og klimaforandringer
På et pressemøde efter lanceringen af Den Europæiske Centralbanks (ECB) nye strategi torsdag, melder ECB-chef Christine Lagarde ud, at ECB er gået i tænkeboks for at vurdere, om bankens pengepolitiske strategi passer til, hvordan resten af verden har udviklet sig, skriver Børsen. “Gennemgangen af vores strategi fandt sted 18 år efter den forrige. Når vi ser fremad, så betyder den omskiftelige verden, vi bor i, at vi ikke kan vente 18 år igen, før vi laver vores næste gennemgang. Vi har tænkt os at gennemføre den næste gennemgang af strategien i 2025,” sagde Christine Lagarde og tilføjede, at ECB fremover vil gøre det med “jævne mellemrum”, så strategien altid er frisk i forhold til udfordringerne. Den store nyhed var dog, at inflationsmålet er blev justeret, hvor blandt andet inflationsmålet blev løftet, skriver Jyllands-Posten og Børsen. “Det giver en sikkerhedsmargin, som bevarer effektiviteten i pengepolitik, når man håndterer deflationære chok og garderer sig mod inflationsrisici. Det er klart og nemt at kommunikere, og det giver et stærkt anker for inflationsforventninger, som er essentielle for at bevare prisstabiliteten,” sagde Christine Lagarde ifølge Børsen. Flere analytikere mener, at ECB’s justering af inflationsmål vil skabe udsigt til lempelig pengepolitik - også i Danmark - lang tid endnu. “Perioden med lave renter og en lempelig pengepolitik vil fortsætte længere, end det var tilfældet, da vi vågnede i morges,” skriver Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen i en kommentar. Derudover var der nyheder omkring håndtering af boligudgifter i prisindekset og håndtering af klimaforandringer, hvor Lagarde understregede, at klimaforandringer og grøn omstilling er en kæmpe udfordring for verden og er af strategisk betydning for ECB. Det vil derfor komme til at indgå i de makroøkonomiske modeller, og der vil blive stillet bæredygtighedskrav til ECB's opkøb af aktiver.

Børsen bringer en analyse af cheføkonom Steen Bocian, som blandt andet skriver: ”Da Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2003 sidst kiggede deres pengepolitiske strategi efter i sømmene, var bagtæppet mange år med høj inflation. Særligt i Sydeuropa havde høje inflationsrater udfordret, og inflationen kom først under delvis kontrol op gennem 1990'erne, hvor konvergensprocessen mod dannelsen af den økonomiske og monetære union i Europa tog fart. […] Nu har ECB ændret målsætning til et symmetrisk inflationsmål på 2 pct. Det revolutionerer ikke pengepolitikken, men det gør, at ECB vil være mere forsigtig med at hæve renten, når økonomien kommer op i gear, og inflationen atter begynder at stige. Sådan tænkte centralbanken ikke i 2011, hvor den midt i finanskrisens efterår hævede renten som følge af en midlertidig stigning i inflationen. Det var med til at forværre den allerede igangværende statsgældskrise. Det vil man gerne undgå denne gang - om man så i stedet begår andre pengepolitiske fejl, det må tiden vise.”
Børsen, s. 20, 21, 31; Jyllands-Posten, s. 16 (09.07.2021)

Prioriterede historier

Lukasjenkos nye våben
Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, synes indstillet på at overgå alles værste forventninger og nu skal EU oversvømmes med migranter, skriver Weekendavisen. ”De vil jo gerne flytte til det oplyste, velhavende og hyggelige Europa,” bemærkede en spydig Lukasjenko tirsdag i denne uge. Alene i søndags blev der imidlertid registreret cirka dobbelt så mange illegale indvandrere i Litauen, og i skrivende stund er man allerede kommet op på over 1.300 personer i 2021. Remigijus Šimašius, der er borgmester i Litauens hovedstad, Vilnius, mener at Lunkasjenko fører ”hybridkrig”. Den litauiske regering har allerede indført undtagelsestilstand og tirsdag i denne uge slog EU-Rådets præsident, Charles Michel, fast, at ”Litauens grænser er Europas grænser”. ”De kan regne med, at EU vil yde mere støtte til Litauen og dets folk,” sagde Michel henvendt til Litauens premierminister, Ingrida Šimonytė. Derudover lovede EU-præsidenten, at unionens grænseagentur, Frontex, vil hjælpe litauiske myndigheder med at håndtere den uventede migrantstrøm og i næste uge vil han også diskutere sagen med Iraks præsident, Barham Salih, hvor mange af de nye migranter kommer fra. I sidste uge lød det fra Lukasjenko: ”Jeg har været ærlig omkring, at vi ikke længere vil holde styr på de mennesker, som I (Vesten, red.) selv har forulempet i Afghanistan, Iran og Irak. Vi har hverken kræfterne eller pengene til at gøre det på grund af jeres sanktioner (Vestens sanktioner mod Belarus, red.),” sagde Aleksandr Lukasjenko på vanlig bombastisk vis. Derudover har Lukasjenko en plan om at begrænse transit af varer fra Tyskland og andre europæiske lande til det russiske og i sidste ende det kinesiske marked. ”Lad dem gøre det gennem Finland. Eller gennem Ukraine. Der er gode veje der,” sagde han sarkastisk, da Ukraine er kendt for deres forholdsvis elendige vejforbindelser.

Weekendavisen bringer en kommentar af journalist og forfatter Anna Libak. Hun skriver blandt andet: ”Despoter i EUs nærområde kopierer hinanden: De sender asylansøgere fra alverdens lande afsted mod EUs grænser i visheden om, at eget traktatgrundlag forhindrer EU-landene i at afvise dem på stedet. […] I skrivende stund er det den belarusiske diktator Aleksandr Lukasjenko, der sender asylansøgere fra Irak, Iran, Syrien, Guinea, Tyrkiet og Sri Lanka ind over grænsen til Litauen: Han vil hævne sig på EU og vise Litauen, at man ikke slipper ustraffet for at give asyl til toneangivende belarusiske oppositionspolitikere og kritiske medier. […] Under Ursula von der Leyen har landene imidlertid fået EU-Kommissionens ubetingede støtte: Hun er klar over, at kommissionen er nødt til at forsvare EUs ydre grænser mod kunstig skabt asyltilstrømning. Konventionsstridigt eller ej. […] En af Ursula von der Leyens fornemmeste opgaver bliver nu at genetablere Schengen-arbejdet, og kommissionen har for nylig fremlagt et forslag til et endnu mere forpligtende Schengen, der skal forhandles i efteråret. Nemt bliver det ikke: For gjorde flygtningekrisen nationalstaten populær, så har covid-19-pandemien gjort den decideret elsket. Hvis det kommende Schengen skal virke, vil det dog nok kræve, at EU-Kommissionen har en plan i skuffen, når den næste diktator bruger asylansøgere som politisk pression. Helst en plan, der giver medlemslandene mulighed for at sige nej til asylbehandling af ansøgere, der er sendt afsted for at svække EU. Og for kommissionen gælder det særligt i denne tid om at vise handlekraft.”
Weekendavisen, s. 11 (09.07.2021)

Europas højrefløj går sammen mod ”EU’s superstat”
Europas nationalkonservative partier går sammen om et manifest, der opfordrer til markante reformer af EU, skriver Jyllands-Posten og Weekendavisen. I en erklæring, som 16 partier fra den europæiske højrefløj har udsendt, heriblandt Dansk Folkeparti, lyder det, at EU tager magten fra nationalstaterne, og den udvikling skal vendes. Partierne hører i Europa-Parlamentet hjemme i to forskellige politiske grupper, ECD og ID, mens Fidesz er sig selv, og fra Marine le Pen lyder det, at hun har glædet sig over ”den første sten under opbygningen af en stor alliance i Europa-Parlamentet,” skriver Jyllands-Posten. DF's medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, afviser dog, at det er udtryk for, at de er ved at danne et fælles parti eller en fælles gruppe i Europa-Parlamentet. ”Jeg håber, det kan ske en dag, men vi er stadig for forskellige politisk,” siger han og fortsætter: ”Hver gang man har talt om at reformere EU-samarbejdet, er det altid endt med, at vi har fået meget mere af det. Det er den helt klare frygt. At denne konference er en ny manøvre, hvor vi bare får mere EU.”

Weekendavisen skriver, at dokumentet er det foreløbige resultat af de bestræbelser på at samle Europas yderste højre, der tog fart, efter at Viktor Orbáns Fidesz-parti i foråret blev smidt ud af den kristeligt-konservative gruppe i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP). De 16 partier opfordrer konkret til, at der indføres en mekanisme i EU, der tillader nationale domstole at ignorere eller ændre domme afsagt af EU-Domstolen - hvilket dårligt kan opfattes som andet end en undsigelse af EU-Domstolens og Kommissionens forsøg på at sikre, at der gælder en fælles lovstandard i Europa. Underskriverne beklager sig også i manifestet over ”den overdrevne moralske aktivisme, som vi har set i de seneste år i EUs institutioner, og som har ført til en farlig tendens til at gennemtrumfe et ideologisk monopol.”
Jyllands-Posten, s. 13; Weekendavisen, s. 10 (09.07.2021)

Finansielle anliggender

Eurozonen er nøglen til aktiemarkedet
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: ”Onsdag den 7. juli offentliggjorde EU-Kommissionen sine seneste prognoser for bnp-væksten i hele EU. I år vil vækstraten nå op på 4,8 pct. mod en tidligere forventning om 4,3 pct., og de positive vibrationer vil fortsætte ind i 2022. For det kommende år opjusteres bnp-vækstprognosen fra 4,4 pct. til 4,5 pct. Stigningen i bnp-væksten i Frankrig vil endda nå op på 6 pct. i år og 5 pct. i Italien. Med sådanne væksttal vil bnp, regnet i absolutte tal, være tilbage på niveauet for 2019 i løbet af 4. kvartal i år. Det er prognosen for hele EU-området, hvor Italien stadig vil halte en smule bag de andre store EU-økonomier. […] Det være naturligt at være mest opmærksom på det svageste led i kæden. Det forbliver i min optik eurozonen, men selv denne økonomi kunne blive solbeskinnet. Det er min vurdering at forbrugerne bærer nøglen til mere vækst, men omvendt er det også forbrugerne, som kan være nøglen til overraskende dårlige nyheder, hvis optimismen forsvinder. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg denne sommer ser på alle data, der fortæller noget om, hvordan forbrugerne i eurozonen har det - forhåbentlig forbliver forbrugerne i godt humør.”
Jyllands-Posten, s. 10 (09.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

'DET ER NU, I SKAL BRUGE JERES STEMME'
I en kommentar i B.T. skriver Jacob Heinel Jensen, B.T.s royale korrespondent, blandt andet: "Da kronprinsesse Mary tonede frem på skærmen til Priden i 2020, havde hun et klart budskab til danskerne: at Kongehuset har fået en klar holdning til LGBT-rettigheder. Det er noget, de vil kæmpe for. [...] Onsdag aften havde kronprinsparret en unik mulighed for at kæmpe for regnbuesagen, da de repræsenterede Danmark på Wembley. Parret overværede kampen mellem Danmark og England, og på VIP-tribunen stod Kronprinsen i kontroversielt selskab med ingen ringere end Det Europæiske Fodboldforbunds boss, slovenske Aleksander Ceferin. D'herrer slog en latter op på tribunen, som vakte genlyd i hele verden. Og det er der en helt særlig grund til. For Aleksander Ceferin har gjort sig bemærket under slutrunden ved at modarbejde ethvert forsøg på at kæmpe for Europas LGBT+-befolkning, der i nogle lande er udsat for chikane, man ellers kun ser i mellemøstlige slyngelstater. [... ] I Ungarn er en ny hadsk lov netop trådt i kraft, der forbyder alt materiale, som 'promoverer' homoseksualitet over for børn. […] EU har forsøgt at skrue bissen på, men i Budapest griner de selvfølgelige bare ad de bovlamme politikere i Bruxelles. [...] Men sagen er bare den, at kronprinsesse Mary til priden i 2020 netop sagde, at lgbt+-rettigheder bør være universelle. At de ikke er politiske. Det var vel Kronprinsessens argument for, at Kongehuset godt kan involvere sig i regnbuesagen uden at træde ind på den politiske arena. Så hvorfor ikke gå hele vejen og dukke op til kampen mellem Danmark og England med et eller andet regnbuefarvet? Det kunne være et armbind, en bluse eller en ørering. Stå ved den nye position, det danske kongehus har antaget."
B.T., s. 17 (09.07.2021)

Jacques Hartmanns misforståede beskyldninger
I en kommentar i Berlingske skriver dr.jur. og professor, Mads Bryde Andersen, blandt andet: Den 6. juli kommenterer lektor Jacques Hartmann mine indlæg forrige måned i en debat med direktøren for Institut for Menneskerettigheder (IFM). Som "folkeretsjurist og menneskerettighedsekspert" er han nemlig faldet over nogle påstande, som jeg skulle have fremsat, som han "ikke kan sidde overhørig". [...] Mit hovedbudskab var som sagt, at IFM bør gøre det klart for offentligheden, om man afgiver politiske værdidomme efter egen opfattelse eller beskriver gældende (menneske)ret. [...] For det andet må jeg fastholde, at traktater og andre internationale aftaler skal indføres ved lov for at få gyldighed i national ret. Det gælder EU-traktaterne (som i øvrigt ikke kaldes "EU-konventionerne", hvad Hartmann noget uforståeligt også påtaler). Det skyldes altså EU-tiltrædelseslovene, at for eksempel EU-forordninger har umiddelbar gyldighed. Skulle Hartmann være i tvivl om dette samspil, bør han læse Højesterets dom fra 2016 i den såkaldte Ajos-sag. [...] Jacques Hartmann beskylder mig herefter for at blande politik og jura sammen. Også her må jeg melde hus forbi. Jeg er fuldt opmærksom på, at min kritik af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkninger er retspolitisk. Hvis Hartmann havde ulejliget sig med at læse min (som sagt, fagfællebedømte) artikel i tidsskriftet Juristen fra 2017, vil han have noteret, at dens overskrift netop er "Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem"."
Berlingske, s. 28-29 (09.07.2021)

Kampen mod diskrimination er langtfra overstået
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Det var en dobbelt dansk sejr i Baku, da en modig roligan under Danmarks EM-triumf mod Tjekkiet fremviste og fik konfiskeret et regnbueflag i et af Europas mest homofobiske lande. For kampen for frie og lige rettigheder for alle uanset seksuel orientering eller identitet er mere aktuel nu end i mange år. Det seneste eksempel på europæisk homofobi er Ungarns omstridte lov mod promovering og skildring af blandt andet homoseksualitet. Loven var oprindeligt beregnet til at indføre hårdere straffe for pædofili. Men i sidste øjeblik udvidede Orbáns Fidesz-parti loven til blandt andet at forbyde "promovering og skildring" af homoseksualitet eller kønsskifte til mindreårige. [...] Hermed nærmer EU-medlemmet Ungarn sig med hastige skridt lande, som vi i Europa ellers meget nødigt vil sammenlignes med værdipolitisk - nemlig Tyrkiet og Rusland. [... ] Længere vestpå er LGBT-rettigheder også under stigende pres. Flere polske byer har vedtaget erklæringer om, at de er LGBT-fri zoner. [...] Den tiltagende diskrimination mod LGBT-personer i Europas illiberale stater understreger med al tydelighed, at kampen for frihed og lighed langtfra er overstået. I den kamp har de, der udsættes for stigmatisering og diskrimination, behov for støtte fra de af os, der tager frihed og lighed for givet. Ligesom den danske roligan i Baku bør vi konfrontere Orbán, Erdogan, Putin og Kaczyńskis homofobiske dagsorden med protester og regnbueflag."
Berlingske, s. 30 (09.07.2021)

Pressen er under pres
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Hvor er det dog pinagtigt at læse den seneste rapport fra journalistorganisationen Reporters Without Borders om pressefriheden rundt om i verden. […] Pinagtigt, fordi rapportens liste over pressefrihedens værste fjender ikke blot rummer velkendte autokrater som Vladimir Putin, Xi Jinping og Mohammed bin Salman, men for første gang også lederen af et EU-land: Ungarns Viktor Orban. […] Men for EU er det egentlig endnu værre. Også i Polen er den fri presse og retsstaten under angreb. Og selv i Østrig sporer man nogle af de samme tendenser, selv om situationen naturligvis fortsat er meget anderledes end i Ungarn. Også i Østrig udsætter den stadig mere skandaliserede kansler Kurz og hans væbnere kritiske medier for økonomiske sanktioner og andet pres. Og som om det ikke var nok, så den er også gal i Slovenien, der netop har overtaget EU's formandskab, efter at ministerpræsident Janez Jansa på ny overtog regeringsmagten for lidt over et år siden. For selv om situationen heller ikke der er som i Ungarn, så taler organisationen Media Freedom Rapid Response i en ny rapport om en kraftig forværring efter et lignende mønster: Økonomiske sanktioner mod kritiske medier, øget kontrol med de statslige medier og personangreb mod kritiske journalister og andre kritikere, der af ministerpræsidenten og hans allierede fremstilles som en del af en 'dyb stat' af tidligere kommunister. Tænk, at sådan en mand nu skal repræsentere og værne om EU. Det er mere end pinagtigt. Det er ødelæggende for det, der skulle være EU's fælles værdigrundlag og for EU's troværdighed som forsvarer af basale demokratiske værdier. Danmark og andre lande må sige klart fra.”
Politiken, s. 1 (09.07.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit har skabt to svækkede unioner i strid med hinanden
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, historiker og professor i europæiske studier ved Oxford University. Han skriver blandt andet: ”Hvordan ser Brexit-regnskabet ud fem år efter den skæbnesvangre britiske folkeafstemning 23. juni 2016? Svaret er, at vi står med to svækkede unioner, den britiske og den europæiske, og forholdet mellem dem er skidt. Svækkelsen af den britiske union er åbenlys. I løbet af de næste få år vil der komme endnu en afstemning om skotsk uafhængighed. […] Umiddelbart er det ikke lige så åbenlyst, at EU også er blevet svækket. Nogle røster i Bruxelles og Paris vil endda hævde det modsatte og sige, at det nu er nemmere at blive enige om yderligere europæisk integration, efter man er sluppet af med de besværlige briter. Man kan faktisk sige, at de europæiske medlemsstater aldrig har udvist større sammenhold end i Brexit-forhandlingerne med Storbritannien. Men hvis man ønsker et Europa, der kan gøre sig gældende i forhold til en supermagt som Kina, er det et stort tab at miste en medlemsstat med Storbritanniens økonomiske, diplomatiske og militære pondus. Objektivt set er EU's styrke udadtil blevet mindre, på et tidspunkt hvor den meget gerne skulle blive større. Derudover er EU-skepsissen foruroligende høj i EU's kernelande. EU-skeptiske partiers vælgerandel er mere end fordoblet i de to årtier siden 2000. […] EU's politiske ledere bør anvende en mere historisk bevidst og strategisk sprogbrug. Det gælder også den nye tyske regering efter valget i september. På langt sigt må vi arbejde i retning af et Storbritannien, hvor et klart flertal kan se ideen med at være i EU - og et EU, der klarer sig så godt, at selv de skeptiske, stædige englændere ønsker at melde sig ind igen.”
Politiken, s. 5 (09.07.2021)

Centrum-venstre er i krise i Europa. Mette Frederiksens indvandrerstramninger afvises som redning
I Europa er en lang række socialdemokratier og centrum-venstre-partier i dyb krise. Et grundlæggende socialdemokratisk dilemma er, hvordan man skal reagere på udfordringen fra både migrationen og fra indvandringsfjendske højrepopulister uden at forråde enten vælgere eller vores idealer. Det skriver Information. Det danske socialdemokrati rager dog op. Da Mette Frederiksen løb med valgsejren i Danmark i 2019, gav det højlydt ekko i de europæiske medier. "Kan vi lære af danskerne?" lød det på blandt andet italiensk, hollandsk, tysk og fransk. Den danske statsminister ligner et oplagt europæisk forbillede: Rød omfordeling, grøn omstilling, stærk eksportorientering, en god portion EU-skepsis - og en usædvanligt hård migrations- og integrationspolitik. Det er dog vanskeligt at finde åbenhjertig opbakning til det danske socialdemokratis linje fra andre europæiske socialdemokrater. "En socialdemokrat i Danmark ligger længere til højre end højrefløjen i Portugal," siger Carlos Moedas, tidligere EU-kommissær og nu kandidat til posten som Lissabons borgmester for socialdemokraterne, Partido Social Democrata (PSD). Man kan dog finde ros til de danske socialdemokrater hos højrepopulister. Beatrix von Storch, Alternative für Deutschlands vicegruppeforkvinde i Forbundsdagen, kræver "mere Danmark" i tysk politik. Også lederen af det stærkt indvandringskritiske italienske parti Lega, Matteo Salvini, har reageret med entusiasme på den danske indvandringspolitik og asylstoppet. […] I Frankrig er der en rasende integrationsdebat, og venstrefløjen er dybt splittet, men det socialistiske parti Parti Socialiste (PS) fik dog et hæderligt regionalvalg i juni. "En stærk grund til de franske socialisters nedtur er de mange små og dybt splittede partier - og splittelsen over grundlæggende spørgsmål om globalisering og EU," fortæller politolog og migrationsforsker Claire Demesmay fra tænketanken DGAP.
Information, s. 1, 4, 6, 7 (09.07.2021)

Interne anliggender

Tjekkisk politik er blevet vildere af coronakrisen
I Informations leder kan man blandt andet læse: ”Vi står i en paradoksal situation i Europa. Vi har med coronapandemien oplevet århundredets hidtil dybeste samfundsmæssige og økonomiske krise. Og der er ikke faldet en eneste europæisk regering på tacklingen af krisen, uanset om de har valgt en pragmatisk svensk vej eller en strammere dansk vej - tværtimod har krisen og staternes stærke reaktion ofte konsolideret regeringspartiernes magt. Et land, hvor det især kan undre, er Tjekkiet. Det afspejler to simple tal. For det første tallet 30.000: Så mange tjekker er officielt døde med corona, siden pandemien brød ud. I et land med cirka ti millioner indbyggere svarer det relativt til omkring fem gange så mange som i Danmark. Et andet tjekkisk tal, der springer i øjnene, er fem: Så mange sundhedsministre har landet haft, siden coronaen brød ud. [...] De fyrede sundhedsministre lignede dermed personificeringerne af tjekkernes stærkt faldende tillid til regeringens håndtering af pandemien. En tjekkisk tendens, som bekræfter den bulgarske politolog Ivan Krastevs tese om, at autokratiske ledere egentlig elsker kriser, som de kan styrke deres image på - bare ikke coronakrisen, som kræver befolkningens samarbejde. Og hvilke autokrater der sidder på toppen af Tjekkiet! På Prazsky hradborgen i Prag sidder den stadig mere nationalchauvinistiske Milos Zeman som præsident og holder hånden over premierminister Andrej Babis. Babis himself ligger i top fem over de rigeste tjekker og er ikke bare under anklage for uretmæssigt at have fået flere millioner euro i EU-støtte til hotellet Storkereden. Også EU's nye offentlige anklager, EPPO, der opstøver korruption med EU-midler, har Babis i kikkerten. [...] Allerede i efteråret 2019 oplevede Tjekkiet de største demonstrationer siden Østblokkens sammenbrud, da en kvart million mennesker gik på gaden i protest mod Babis-regeringen og for de liberale europæiske værdier. Pandemien var med til at lægge låg på protesterne, men parlamentarisk kogte utilfredsheden atter over i juni i et mistillidsvotum mod Babis' regering - en afstemning, som Babis' mindretalsregering kun overlevede, fordi det kommunistiske parti KSČM demonstrativt holdt sig udenfor. Så rodet ligger landet i Tjekkiet, hvor vælgerne skal til stemmeurnerne i oktober."
Information, s. 20 (09.07.2021)

Klima

Er det pengene værd at beskytte landbruget
I en kronik i Jyllands-Posten skriver formandskabet for De Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch, blandt andet: ”Gavner det klimaet at lægge en afgift på danske virksomheders udledning af drivhusgasser? Hvis produktionen og udledningerne blot flytter til udlandet, er klimaet vel lige vidt? Det spørgsmål belyser vi i vores rapport om dansk klimapolitik, der udkom for nogle måneder siden. […] Jo mere ambitiøs klimapolitikken er i udlandet, jo mindre er lækagen set fra dansk side. Med hensyn til CO2-afgifter er det i den sammenhæng værd at bemærke, at tre af vores største handelspartnere, Norge, Sverige og Tyskland, allerede er mere ambitiøse end Danmark. Udlandet kan også være bundet af lofter over den samlede udledning, og her må de pågældende lande gennemføre tiltag, der kompenserer på de ekstra udledninger, der skabes af en strammere dansk klimapolitik. […] Hvis man giver fradrag til de erhverv, der vurderes at være mest lækageudsatte, så vil de pågældende erhverv bidrage mindre til klimamålet. De manglende reduktioner skal i stedet foretages i andre dele af økonomien, og så er det her, der tabes produktion og job. Endvidere bliver den samlede regning for at nå 2030-målet større, fordi mange af de billigste reduktioner findes i blandt andet landbruget. Om det er ekstraregningen værd at beskytte job i landbruget og andre forurenende erhverv, er en afvejning, som politikerne må foretage.”
Jyllands-Posten, s. 33 (09.07.2021)

Kernekraft, ja tak
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Atomenergi har danske politikere afvist siden 1985. Derfor er det måske ikke så overraskende, at et protestbrev til EU-Kommissionen fra fem EU-lande, Tyskland, Spanien, Østrig, Luxembourg og Danmark, er fløjet under mediernes radar herhjemme. I et fællesbrev for nylig har de fem lande udtrykt bekymring over en opsigtsvækkende afgørelse, som en ekspertgruppe nedsat af Kommissionen nåede frem til i foråret. Her konkluderede eksperterne, at atomkraft kan erklæres som grøn energi, ja, at kernekraft ikke er mere skadeligt for klimaet end vind- og solenergi (som fortalt i Ideer 16. april 2021). […] Grøn energi må kort sagt ikke omfatte kernekraft, kræver de fem lande, skønt atomenergi har den fordel, at den ikke udleder CO2, og at vi tilsyneladende har adgang til uanede mængder af den. Når sagen er enorm, skyldes det, at flere østeuropæiske lande enten har planer om eller er i færd med at bygge nye kernekraftværker, skønt Tyskland afvikler deres. […] Problemet med radioaktivt affald er reelt - efter mange års udviklingsarbejde gik Finland for to måneder siden i gang med at udgrave verdens første underjordiske affaldsdepot i grundfjeldet - men som vi efterhånden er blevet smertefuldt bevidste om, findes der ingen energiformer, der ikke har bivirkninger. Det gælder også vand-, sol- og vindenergi, som ligeledes fører naturødelæggelser med sig. De fem EU-lande har hverken tiden eller fornuften på deres side.”
Weekendavisen, s. 12 (09.07.2021)

Konkurrence

Bilgiganter får milliardbøde af EU for klimanøl
I flere af dagens aviser kan man læse, at EU-Kommissionen har idømt fem bilproducenterne en bøde på 875 millioner euro. Det skyldes, at bilproducenterne havde teknologi til at mindske udledninger mere, men undlod at konkurrere på området. "De fem bilproducenter Daimler, BMW, Volkswagen, Audi og Porsche havde teknologien til at mindske skadelige udledninger mere, end det er påkrævet i forhold til EU's standarder. Men de undlod at konkurrere om at bruge teknologiens fulde potentiale," lyder det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.
Information, s. 7; B.T., s. 15; Børsen, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2, 16 (09.07.2021)

Migration

Snart brænder Morialejren på Lesbos nok igen
I Kroniken i Politiken skriver David Lyndorff Paris, som var frivillig i ngo'en Refugee 4 Refugees på Lesbos, blandt andet: ”Tre timers udgang om ugen og flere år med festivaltoiletter, ustabil elektricitet og daglige tyverier er virkeligheden for beboerne i den lejr, der blev oprettet, da Moria brændte ned sidste år i september. Desperationen er enorm. […] Bitterheden og frustrationen er især vokset efter 2016-aftalen mellem EU og Tyrkiet, der bestemte, at Tyrkiet til gengæld for milliarder i finansiel støtte skulle forhindre migranter og flygtninges videre rejse til Europa. Det stoppede faktisk tilstrømningen for en stund, men løste reelt intet for de græske øboere. […] Levevilkårene for flygtninge i lejrene på Lesbos har stort set ikke ændret sig siden 2015. Og det er svært at forstå hvorfor, når man med egne øjne ser, hvordan folk lever - holder ud. Hvorfor der SERIØST ikke er gjort mere. Og hvorfor der ikke er nogen (læs: EU), der har taget et større ansvar. EU har 27 stater i ryggen, et budget på flere hundred milliarder kroner og et utal af intelligente embedsmænds i ryggen. […] En udfordring som denne skal nemlig gerne løses i solidaritet med et fælles ansvar for at hjælpe i samarbejde med resten af verden - eller i hvert fald EU. Udfordringen SKAL betragtes som hele EU's - og ikke kun Grækenlands, Italiens og Spaniens. Det er vel en af grundene til et europæisk samarbejde. […] Der er allerede udarbejdet flere fordelingsmodeller med udgangspunkt i forskellige faktorer, og flere gange har EU besluttet at flytte tusindvis af flygtninge væk fra de sydeuropæiske lande. Men det er langtfra hver gang, at det tal, EU oplyser, rent faktisk bliver flyttet. Netop af den grund er økonomiske sanktioner en god idé.”
Politiken, s. 5-6 (09.07.2021)

Sundhed

Børns EU-coronapas i problemer
B.T. skriver, at hvis man har navnebeskyttelse eller hemmelig adresse og skal på ferie med sine børn i udlandet, kan man opleve, at man ikke kan hente ungernes EU-coronapas. "Det er et krav i EU-forordningen om det europæiske coronapas, at der fremgår oplysninger om teststed i testcertifikatet," skriver Sundhedsministeriet og fortsætter: "Forældremyndighedsindehaveres adgang til oplysninger om, hvor barnet bliver testet henne, kan bruges til at udlede, hvor barnet bor." Ifølge Sundhed.dk kan man tilgå sit barns coronapas, men passet gælder ikke som EU-covid-certifikat - bedre kendt som EU-coronapas.
B.T., s. 10-11 (09.07.2021)

Udenrigspolitik

Hvordan blev Hviderusland lige pludselig nyt turistmål for irakere
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Jørgen Ullerup og Heidi Plougsgaard blandt andet: ”Hvideruslands udskældte diktator har tilsyneladende fundet nye våben mod de EU-naboer, der har indført sanktioner mod hans regime: Narko og illegale indvandrere. Aleksandr Lukasjenko mistænkes for direkte at importere migranter fra Mellemøsten med det formål at sende dem videre til nabolandene. […] Styret i Minsk er ikke kun fortørnet over EU's sanktioner, men også over, at Litauen har givet husly og støtte til oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja og andre politiske flygtninge. Mandag meddelte det hviderussiske udenrigsministerium, at det suspenderer en aftale med EU om at stoppe udlændinge fra at komme ind i EU. En officiel bekræftelse af, at de hviderussiske grænsebetjente længe har vendt det blinde øje til. […] Under et besøg i Vilnius op til weekenden lovede chefen for EU-Kommissionen i Bruxelles, Ursula von der Leyen, at komme Litauen til undsætning. EU vil sende flere betjente fra EU's grænsepoliti, Frontex, til både Litauens og Letlands grænser til Hviderusland. […] I 2020 truede Erdogan igen med at åbne porten til Europa, hvilket den græske regering med støtte fra EU's grænseagentur, Frontex, dog denne gang fik blokeret. Men politiske iagttagere advarer om, at europæiske lande vil blive udsat for mere pres af den karakter i fremtiden. ”Det er en del af en større tendens i verden, hvor alle lande bruger de ting som våben, som andre lande er afhængige af,” siger José Ignacio Torreblanca fra tænketanken European Council on Foreign Relations afdeling i Madrid. […] Ivan Vejvoda, leder af Europa-programmet i tænketanken Institut for Humanvidenskaber i Wien, mener, at den bedste måde, EU-landene kan komme omkring det, er ved at være langt mere aggressiv i sin håndtering af kilden til problemet. Det bliver der talt meget om, men indsatsen er ikke strategisk nok, vurderer Vejvoda. Selv i Libyen - en hovedrute for migranter til Europa - har europæiske nationer forholdt sig relativt passive, mens Rusland, de Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har blandet sig militært på hver sin side i konflikten. ”Europa er nødt til at tage sig sammen og tænke mere geopolitisk,” siger Vejvoda.”
Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.07.2021)

Detaljer

Dato for offentliggørelse

Relaterede links