EU i dagens aviser fredag en 24. maj 2024

Tophistorier

Alternative für Deutschland ekskluderet fra højrefløjsgruppe i EU-Parlamentet
ID, den højrepolitiske gruppe i Europa-Parlamentet har ekskluderet det tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) fra sine rækker. Det skriver flere af dagens aviser.Politiken skriver, at hvis gruppen ikke havde ekskluderet AfD, så havde man risikeret, at franske Marine Le Pen og hendes parti Rassemblement National forlod gruppen. For nogle dage siden meldte Marine Le Pen ud, at Rassemblement National ikke ønsker at samarbejde med AfD efter europaparlamentsvalget i juni. Udmeldingen fra Le Pen fik, blandt andre, Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, til at kræve AfD ekskluderet fra ID-gruppen. Anders Vistisen og mange andre har ellers tidligere bagatelliseret AfD´s mange kontroversielle udtalelser. Men allerede i april meldte Rassemblement National ud, at man stærkt overveje at kappe alle forbindelser til AfD. "Vi er ved at forberede de fremtidige alliancer, og vi er i kontakt med alle suveræne bevægelser. Der er mange, der gerne vil samarbejde med os, men selvfølgelig, hvis den politiske linje er for radikal eller ude af trit med vores, så kommer der ingen alliance. Når det kommer til AfD, er vi meget på vagt og opmærksomme på, hvordan den politiske linje udvikler sig," udtalte lederen af Rassemblement National i Europa-Parlamentet, Jean Paul Garraud, i april. Dråben, der fik Rassemblement National til at flyde ud af det højreskvulpende bæger, er AfD-politiker, nuværende medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat, Maximillian Krah. Onsdag gentog Krah overfor Financial Times, at ikke alle mænd i SS-uniformer var kriminelle, selv om enheden havde ansvaret for de tyske Kz-lejre under 2. Verdenskrig. Selvom de andre partier i ID har protesteret højlydt over Krahs udtalelser, er han stadig EU-spidskandidat for AfD. Han er blot blevet bedt om at holde en kampagnepause og om at træde ud af partiledelsen. Og når man i ID tvinges til at træffe valget mellem Rassemblement National og AfD, så er det en nem beslutning. AfD tæller ni medlemmer i ID, mens Le Pens parti tæller 18. Derudover kan Le Pen være på vej til at blive Frankrigs næste præsident, og det vil gøre hende og Rassemblement National særdeles attraktive for ID-gruppen.

Kristeligt Dagblad skriver, at ID-gruppen, i en pressemeddelelse, meddeler, at ekskluderingen af AfD sker med øjeblikkelig virkning. "Der er enighed i gruppen om, at Maximilian Krah er gået langt over stregen i forhold til medlemskab for os. Derfor har vi sat tyskerne stolen for døren og sagt, at de må smide de ekstremistiske elementer ud. Der er sat en rød linje," citerer Kristeligt Dagblad Anders Vistisen for at have udtalt i tirsdags. At AfD har valgt at lade Maximillian Krah forblive spidskandidat, trods de seneste udtalelser og skandaler, er ifølge Anders Vistisen hovedårsagen til, at man nu vælger at smide AfD ud af gruppen. Han kalder AfD´s ageren i sagen om Krah for utilstrækkelig. "Det er ikke i nærheden af at være tilstrækkeligt, i forhold til det vi havde forventninger om, hvis de skulle have en chance for at blive," forklarer Anders Vistisen.

Weekendavisen skriver, at Maximillian Krah også er under anklage for spionage til fordel for Kina og Rusland. Ifølge Weekendavisen tegner ekskluderingen af AfD et billede af en splittet ID-gruppe op til europaparlamentsvalget.

Berlingskes europakorrespondent, Julie Schneider, vurderer, at sagen kan være en bombe under højrefløjens ellers spåede succes. "Hvis man smider AfD ud, vil ID-gruppen miste ret mange pladser i parlamentet. Især hvis de får så mange stemmer, som de står til i meningsmålingerne. Det vil jo gøre ID-gruppen mindre," forklarer Julie Schneider og uddyber, at AfD´s mandater, som man nu siger farvel til, kan mindske højrefløjens indflydelse på politiske beslutninger i EU.
Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 12; Altinget, s. torsdag (24.05.2024)

Prioriterede historier

Premierministerens umulige mission kan blive godt nyt for Europa
Flere af dagens aviser skrive om det kommende valg i Storbritannien:Meningsmålingerne viser, at siddende premierminister Rishi Sunak og Hans parti, de konservative, står til at tabe valget, måske endda stort. Således står oppositionspartiet Labour til at vinde 45 procent af stemmerne, mens de konservative kun vil kunne skrabe 23 procent af stemmerne til sig. Peter Kellner, politisk journalist, forhenværende leder af Instituttet Yougov, påpeger, at både Labour og de konservative vil søge at undgå at tale om især tre emner under valgkampen. Partierne vil søge at undgå at tale om, hvordan skatterne, ufravigeligt, kommer til at stige de næste fem til ti år, at ældreplejen er i krise, og at Storbritannien stadig har et skrøbeligt forhold til resten af Europa. Et flertal af den britiske befolkning ønsker, at landet vender tilbage i EU-folden, men "ingen af partierne vil tale om det. For de konservative er det en fiasko. Og for Labour er det en risiko for angreb fra højrefløjen," kommenterer Kellner.
Brexit har udfordret den britiske økonomi og blandt andet ført til mindsket samhandel med resten af Europa. EU-udtrædelsen har også givet et produktionsproblem, da det nu er blevet sværere at supplere den svindende britiske arbejdsstyrke op med arbejdstagere fra EU-lande.

Hvis meningsmålingerne spår sandt, så står Labour-lederen Keir Starmer til at blive Storbritanniens næste premierminister. Keir Starmer har juridisk baggrund og var tidligere, inden han blev leder for Labour, blandt andet partiets Brexit-ordfører.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørgen Ullerup, avisens korrespondent i Paris, blandt andet: "Paradoksalt nok er et af de emner, de britiske partier bruger meget lidt tid på at debattere, måske det vigtigste: forholdet til EU efter brexit. I en frisk meningsmåling fra Statista her i maj siger 55 pct. af de adspurgte, at det var forkert at forlade EU. Kun 31 pct. støtter stadig beslutningen, der blev truffet ved en folkeafstemning i juni 2016. Alligevel er brexit nærmest et politisk tabuemne. Ingen vover at anbefale en ny afstemning. Hverken de konservative eller Labour vil genoplive interne fløjkampe eller risikere at skræmme vælgere væk i vigtige brexit-dominerede valgkredse. Men efter en valgsejr til Labour kan situationen ændre sig markant. Keir Starmer har i flere omgange udsendt pro-europæiske signaler. Han vil ikke omgøre brexit eller genindtræde i det indre marked. Men han ønsker sig en ny aftale med EU, der afskaffer bureaukratiske regler og gør samhandlen og livet for britiske landmænd lettere. Et tættere forhold til EU er nødvendigt for at styrke økonomien og finansiere løfterne om at hæve levestandarden for de millioner af briter, der er faldet ned i fattigdom. Labours tidligere udenrigsminister David Miliband har opfordret til at styrke samarbejdet med EU inden for udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed."

Information skriver i en leder blandt andet: "Storbritanniens problemer har i årevis været, at man forsøger at give indtryk af, at man kan have et offentligt velfærdssystem på vesteuropæisk niveau med skatteopkrævning på amerikansk niveau. De to ting er grundlæggende ikke kompatible. Brexit har gjort modellen endnu mindre holdbar, fordi det har indført toldmure mellem britiske virksomheder og deres vigtigste marked i Europa - og har medført et bureaukratisk kaos af en anden verden. De problemer vil en Labour-regering arve fra torierne. Og med de hidtidige meldinger der tyder på, at man ikke vil ændre på det grundlæggende i forholdet til EU, men blot håbe på en bedre behandling, fordi Labour taler pænere om EU end de konservative, er Labour ved at opstille luftkasteller for vælgerne. EU vil ikke give gratis indrømmelser til briterne, fordi der bliver skiftet ud i regeringskontorerne, for unionen agerer som en global økonomisk spiller, ikke med vennetjenester. Ønsker Labour bedre markedsadgang og at fjerne forhindringer for samhandel, vil de komme til at betale for det."
Børsen, s. 18, 19, 20; Jyllands-Posten, s. 1, 10; Information, s. 1, 16 (24.05.2024)

Det digitale indre marked

Kulturministeren vil stoppe stemmerøveri
Ophavsretsloven skal ændres, så kunstnere er bedre beskyttet mod kunstig intelligens (AI), mener Danmarks kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), skriver Politiken. "Det kan ikke være sådan, at man som et menneske, der har brugt lang tid på at opbygge et brand, skal acceptere, at kunstig intelligens kan stjæle ens stemme, ansigt, kropsform, brand og egentlig ens identitet, uden at man har mulighed for at sige stop," udtaler Engel-Schmidt, som derfor vil undersøge mulighederne for, hvordan man bedst beskytter udøvende kunstnere, offentlige personer, den offentlige debat og mennesker med immaterielle rettigheder. Kulturministeren mødtes i denne uge med EU´s råd af kulturministre og EU-kommissæren for det indre marked. Her diskuterede man kunstig intelligens. "Jeg ved godt, at hvis David Batesons stemme bliver stjålet på dansk grund, kan vi muligvis sikre ham oprejsning retligt og økonomisk med hjemmel i dansk lovgivning. Men sker det uden for landets grænser, er det ikke sikkert, at vi kan beskytte ham, og derfor er der behov for, at vi i EU fylder det hul, der p.t. eksisterer lovgivningsmæssigt," udtaler Jakob Engel-Schmidt, som håber, at den lille kunstners kamp mod de store IT-mastodonter vil blive nemmere, hvis der laves fælles EU-lovgivning på området.
Politiken, s. 3 (24.05.2024)

Finansielle anliggender

Lønvæksten er høj i Europa - må bekymre ECB
Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten skriver om de seneste europæiske nøgletal.Stik mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) forhåbninger, steg lønvæksten i årets første kvartal. Det kan bremse planerne om store rentenedsættelser i Europa, skriver Børsen. Det ligger dog, ifølge de fleste økonomer fast, at ECB gennemfører sin rentenedsættelse til rentemødet i Frankfurt d. 6. juni. Men de seneste tal rejser tvivl om, hvorvidt der herefter kommer flere rentenedsættelser. "Det her er uden tvivl stærkere, end ECB havde håbet på," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank, om lønudviklingstallene, og fortsætter: "Det peger op for inflationen på den lidt længere bane. Høj lønvækst er en nøglebekymring for ECB." Samtidig er der flere tegn på, at europæisk økonomi blomstrer, blandt andet de seneste tal fra EU-Kommissionen. Det er tredje måned i træk, at der er fremgang i tallene for Europæisk økonomi. "Samlet set må torsdagens tal siges at være opløftende læsning, for økonomien er i bedring, og lønningerne vokser, men hvis man er centralbank, så kan man bare ikke tillade sig at glæde sig i samme omfang. Det er klart, at en stærkere økonomi også løfter risikoen for, at for høj inflation igen bliver et problem. Det vil ECB uden tvivl notere sig," kommenterer Bjørn Tangaa Sillemann.
Børsen, s. 12; Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 12 (24.05.2024)

Handel

Den uventede vinder af sanktioner og handelskrig
I en kronik i Børsen skriver Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for Lande og Banker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, blandt andet: "Hvis Afrika kan afholde sig fra at tage side i de geopolitiske konflikter, så kan landene på kontinentet få gavn af sanktioner og den ulmende handelskrig, der præger verden. [...] Det øgede spændingsniveau mellem USA og Kina og andre regionale stormagter sætter nu spor i de internationale handels- og investeringsmønstre. USA importerer mindre fra Kina (men mere fra Vietnam og Mexico, som har øget deres import fra Kina betydeligt). Udenlandske investeringer går i højere grad til lande, som stemte for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine. Men hvordan ser dette ud fra Afrika? Afrika er måske det område, hvor havelågen nemmest kan svinge begge veje i striden mellem Øst og Vest - men indtil videre har kontinentet holdt sig på hegnet uden at vælge side. [...] Kun ca. halvdelen af de afrikanske lande stemte for FN-sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine, og de fleste vægrer sig ved at blande sig i Kinas menneskerettighedsspørgsmål, når spørgsmålet debatteres i FN. Afrika er med ca. 28 pct. af alle stemmer i generalforsamlingen den største regionale blok i FN. [...] Globalt set går udenlandske investeringer i mindre grad til lavindkomstlande, hvilket er et paradoks, for kapitalen burde ifølge økonomisk logik flyde til fattigere lande, hvor vækstpotentialet er større. Befolkningsudviklingen taler også til fordel for Afrika, for allerede i 2027 vil den afrikanske arbejdsstyrke vokse hurtigere end i resten af verden tilsammen. Mens vi i Vesten således mangler arbejdskraft, er Afrikas udfordring at skabe arbejdspladser nok - og det vil skabe et stort pres på Europas grænser, hvis ikke det lykkes. [...] Gængs udviklingsteori ville tilsige, at Afrika skulle være den næste “factory of the world”; altså det sted, hvor den udviklede verden fik fremstillet forbrugsvarer som tekstiler, tørretumblere og tv-apparater. [...] En afrikansk vækstdynamo kunne være udvindingen og forarbejdningen af metaller og mineraler, specielt dem som er nødvendige for at kunne drive den grønne omstilling. Kampen om metallerne er specielt egnet til at starte et kapløb om afrikanske landes gunst - men Afrika gør klogest i at blive siddende på hegnet og ikke vælge side, skønt tilbuddene kan være fristende. [...] hvert fald finder valutafonden IMF, at Afrika syd for Sahara vil opnå en mindre vækstgevinst ved en mild fragmentering, hvor USA/ EU stopper med at handle med Kina/Rusland, men lader resten af verden handle frit med begge blokke. Til gengæld taber alle - med Afrika som det hårdest ramte kontinent - hvis det ender i en hård fragmentering, hvor alle verdens lande bliver tvunget til at vælge side. Derfor gør de afrikanske lande bedst i at holde sig fra fasttømrede alliancer og i stedet beholde deres manøvrefrihed."
Børsen, s. 34-35 (24.05.2024)

Institutionelle anliggender

Der er ingen kioskbaskere til EP-valget
Der mangler kendte politiske ansigter på stemmesedlerne til det kommende europaparlamentsvalg, og derfor har kandidaterne fået selskab på valgplakaterne af kendte partifæller, siger en chefrådgiver. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Med al respekt for det kandidatfelt, vi har til Europa-Parlamentet, så er der ingen helt store kioskbaskere på stemmesedlen. Tidligere har man haft store nationale profiler som Poul Nyrup Rasmussen (S) og Bendt Bendtsen (K). Mange husker nok også det kanonvalg, som Morten Messerschmidt (DF) fik i 2014, hvor han fik over 450.000 personlige stemmer. Den type nationale profiler har vi ikke i år, så det er klart en strategisk overvejelse fra partiernes side, der både handler om at koble de måske lidt ukendte kandidater til nogen, som folk har kendskab til, og generelt skabe kendskab til den her valgkamp, som får mindre opmærksomhed end både kommunal- og folketingsvalg," forklarer chefrådgiver med speciale i politisk strategi, Mads Bendix. "Det er en del af en større tendens, hvor politik i højere og højere grad bliver personliggjort. Det er efterhånden noget, vi har set over mange år, særligt i amerikansk politik. Men også herhjemme dyrker vi de stærke personligheder mere og mere. Inger Støjberg (DD), Mette Frederiksen (S) og Alex Vanopslagh (LA) er tre gode eksempler," fortæller Mads Bendix, og påpeger, at udviklingen kan risikere at overskygge det, som man reelt stemmer om. "Hvis det hele kommer til at handle om, hvorvidt man kan lide Helle Thorning-Schmidt eller Inger Støjberg, så fjerner det fokus fra EP-valget, kandidaterne og al den vigtige politik, der bliver lavet i EU," uddyber Mads Bendix.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (24.05.2024)

Hvordan er det dog, at Danmark stemmer?
I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller (K), forhenværende konservativ udenrigsminister, blandt andet: "I forrige uge stemte Danmark i FN´s generalforsamling for, at Sikkerhedsrådet skal optage Palæstina i FN som “en fredselskende stat”, fordi den opfylder alle betingelserne for medlemskab. At betegne Palæstina som fredselskende er at stille det hele på hovedet, eftersom Hamas indledte den fortløbende krig med massakren på jøder 7. oktober og udgør halvdelen af denne “fredselskende stat. [...] Man skal åbenbart til at holde mere øje med, hvordan Danmark stemmer i internationale forsamlinger. For ifølge Nikolaj Bøghs kommentar i Berlingske 16. april har de danske europaparlamentarikere stemt for en resolution, der opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske skolebørn bliver indført i “Europæisk historisk bevidsthed”. De skal bevidstgøres om, at “fortidens rædsler fungerer som en negativ oprindelsesmyte” og indføres i “chauvinisme, kønsstereotyper, magtsymmetrier og strukturelle uligheder (der) er dybt rodfæstet i europæisk historie”, idet Europa-Parlamentet beklager “manglen på en tilstrækkelig multikulturel og kønssensitiv tilgang til historieundervisningen” - mon medlemmerne af Europa-Parlamentet her under valgkampen vil være så venlige at forklare, hvad de har stemt for? Det er fint med kritisk historieundervisning. De tider, hvor vi lærte, at “den hvide mand” drog ud i verden for at civilisere de indfødte og frelse deres sjæle, er for længst forbi. Nu ødelagde europæerne de oprindelige civilisationer, hvor de kom frem, og slog de indfødte ihjel, medmindre de slavegjorde dem. Førhen frie folk blev underlagt de europæiske koloniherrer, indtil de selv smed dem ud igen. Det er alt sammen rigtigt og uafvaskelige skampletter på “de døde, hvide mænds” eftermæle. Det undskylder dem ikke, at både afrikanerne, araberne og selv de gamle grækere tog slaver, og at nordafrikanerne først holdt op med at tage hvide slaver, efter at den danske admiral Bille i 1797 havde bombarderet Tripoli. På plussiden tæller det vel trods alt, at det var europæerne, der først af alle forbød slaveriet. Den europæiske nysgerrighed, der sendte de opdagelsesrejsende ud i verden for at underlægge sig den, satte også gang i en verdenshandel, der skabte fremgang for såvel Kina som Indien og Europa. Dette var kendetegnet ved sin mangfoldighed og individualisme, der skabte konstante, teknologiske fremskridt og udviklede kapitalismen ved at opfinde bankerne. [...] Og så var det for resten Europa, der opfandt menneskerettighederne og demokratiet og skabte FN og EU som fredsprojekter."
Berlingske, s. 23 (24.05.2024)

Højrenationale partier har succes hos Europas unge
Kristeligt Dagblad og Weekendavisen skriver begge om højrefløjens succes blandt unge europæiske vælgere:Højrenationale partier nyder succes blandt europæiske unge, og det skyldes blandt andet eksistentiel usikkerhed hos de unge og højre-politikeres succes på de sociale medier. Kombinationen kan være med til at føre det yderste højre mod en sejr til det kommende europaparlamentsvalg, skriver Kristeligt Dagblad. Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, vurderer, at højrenationale partiers fremgang skyldes, at deres politikere er "ekstremt dygtige" til at bruge sociale medier. "De fleste yngre vælgere har ikke tidligere været politisk aktive, men de er meget fortrolige med at bruge sociale medier såsom TikTok. Her har de ofte yngre politikere fra de højrenationale partier været langt dygtigere end de traditionelle partier til at udnytte de medier og appellere til unge med små filmklip og simple budskaber, " fortæller Marlene Wind. I Frankrig har Rassemblement Nationals 28-årige kandidat til Europa-Parlamentet, Jordan Bardella, 1.2 millioner følgere på de sociale medier. Han kaldes af Time Magazine for "det nye ansigt på Europas yderste højrefløj," og han er håndplukket af partileder Marine Le Pen til at få bedre fat i de unge franske vælgere. Ved det seneste franske præsidentvalg stemte 39 procent af de 18-24-årige og 49 procent af de 25-34-årige på Rassemblement National. Samme tendens ser man i Tyskland, hvor det højrenationale parti Alternative Fur Deutschland (AfD) er det mest populære parti blandt unge under 30 år. AfD har investeret mere i kampagner på sociale medier end noget andet tysk parti. Det er dog ikke kun fingerfærdighed, hvad sociale medier angår, som har skabt højrefløjens succes blandt unge europæere. De seneste års kriser har skabt en følelse af usikkerhed i forhold til fremtiden hos mange unge, forklarer Klaus Hurrelmann, professor, ved Herte School i Berlin og medforfatter til rapporten "Unge i Tyskland." Vi fandt ud, at der er en høj grad af utilfredshed og en vis resignation blandt den yngre generation, når det gælder de økonomiske farer, der er forbundet med illegale flygtningestrømme, og når det gælder deres egen velstand, herunder deres sikkerhed i alderdommen," fortæller Klaus Hurrelmann, og fortsætter: "AfD nyder især godt af, at denne usikkerhed også har skabt en stærk følelse af social tilbagegang og forfordeling hos den yngre generation. Det har ført til en søgen efter enkle svar i et autoritært og nationalistisk miljø, og højrepopulistiske holdninger, såsom at være 'imod eliten', har også vundet terræn." De unges stemmer kan være med til at rykke EU´s prioritering mod højre og ryste det europæiske sammenhold, midt i en svær tid med mange udfordringer, som f.eks. krigen i Ukraine.

Weekendavisen fortæller, at en nylig kortlægning af brugen af TikTok hos Europa-Parlamentets 705 medlemmer viste, af ud af de 186 aktive konti, så var der flest konti, der orienterede sig mod højre, og disse havde typisk også flest følgere og flere likes.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Weekendavisen, s. 9 (24.05.2024)

JP tilbød alle spidskandidater at skrive under på et valgløfte: Her er deres svar
Danske europaparlamentarikere ligger i top i EU, når det gælder at trække sig fra deres poster i Europa-Parlamentet. Jyllands-Posten har derfor bedt de danske kandidater til europaparlamentsvalget om at skrive under på en erklæring, hvor de lover at blive på posten tiden ud, hvis de bliver valgt. Christel Schaldemose (S) lover at blive på posten, men vil ikke skrive under på det. Det samme gælder for Niels Flemming Hansen (K). Henrik Dahl (LA), vil ikke skrive under, og kalder erklæringen for "noget fis," Anders Vistisen (DF) og Morten Løkkegaard (V) ønsker heller ikke at skrive under på erklæringen.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (24.05.2024)

Von der Leyen åbner for dele af højrefløjen
Selvom fire af Europa-Parlamentets syv politiske grupper konsekvent nægter at samarbejde med højrefløjen i parlamentet, bestående af ID-gruppen og den konservative ECR-gruppe, så vil nuværende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til gengæld ikke udelukke, at et samarbejde kan komme på tale. Det skriver Berlingske. Det gælder dog kun dele af højrefløjen, meddeler Ursula von der Leyen, og nævner blandt andet det italienske højrefløjs- og regeringsparti Italiens Brødre som mulig samarbejdspartner. "Jeg har arbejdet godt sammen med Meloni i Det Europæiske Råd. Det gør jeg med alle stats- og regeringschefer. Det er min opgave som formand for EU-Kommissionen," forklarer Ursula von der Leyen, som pointerer, at Giorgia Meloni lever op til tre afgørende kriterier for fremtidigt samarbejde: "Meloni er tilhænger af Europa. Hun er for Ukraine, og støtter op om EU's retsstatsprincipper. Når det er tilfældet, så er der et tilbud om samarbejde," fastslår von der Leyen. Hun afviser dog ethvert samarbejde med det tyske parti AfD og Marine Le Pens franske parti Rassemblement National. "AfD og National Samling (Rassemblement National, red.) har forskellige navne, men de har det tilfælles, at de er venner med Putin, og at de vil ødelægge vores Europa," argumenterer von der Leyen.

Den socialdemokratiske S&D-gruppe, den liberale Renee-gruppe, De Grønne og Venstrefløjsgruppen er på europæisk plan blevet enige om at udelukke både ID- og ECR-gruppen fra politisk samarbejde. Men flere af de danske partier, der indgår i de førstnævnte grupper, vil dog, ligesom von der Leyen heller ikke helt udelukke et eventuelt samarbejde med dele af højrefløjen.
Berlingske, s. 12 (24.05.2024)

Interne anliggender

Giv mig stemmeret til valget
I et debatindlæg i Information skriver Joachim Ilkjær. elev på Europaskolen i København, blandt andet: "Jeg glæder mig til min fødselsdag her i maj, hvor jeg bliver 16 år. Men der ville være mere at fejre, hvis jeg boede i for eksempel Østrig eller Belgien. Der ville jeg nemlig kunne stemme til europaparlamentsvalget den 9. juni. [...] For mig er det vigtigt at stemme, fordi politikerne i Europa-Parlamentet afgør min fremtid. De vedtager mål for at begrænse klimaforandringer, love om sociale medier og penge til forskning. Politikken i EU påvirker lige så meget 16-17-årige som alle andre. Vi unge skal leve længere med konsekvenserne af politikernes beslutninger end de ældre. Levealderen stiger, der bliver flere og flere ældre, og andelen af unge vælgere bliver mindre. Vi skal have en bedre balance mellem unge og gamle. [...] Jeg tror, at det vil motivere flere unge til at interessere sig for politik, hvis man kunne se frem til stemmeret som 16-årig. Det vil give flere unge politikere og en generation med bedre forståelse for demokratiet. Flere lande har sat aldersgrænsen ned for stemmeret til Europa-Parlamentet, så den er 16 år i både EU's største og mindste land, Tyskland og Malta, men også i Belgien og i Østrig, mens den er 17 år i Grækenland. Ofte er Danmark et foregangsland, men på det her punkt er vi sløve. Hvorfor?"
Information, s. 14 (24.05.2024)

Paludan på listen
Om to uger, når svenskerne skal stemme til europaparlamentsvalget, kan de stemme på et helt nyt parti, Folklisten. Partiet er EU-kritisk. På partiets liste kan man stemme på den dansk/svenske indvandrerkritiker Rasmus Paludan, selvom han, ifølge partiets leder Sara Skyttedal, ikke er velkommen i partiet. Det skriver Weekendavisen og Altinget torsdag. Partiet har nemlig indført en åben opstillingsliste, hvor over 500 har skrevet sig på som kandidater til Europa-Parlamentet. Og tirsdag skrev højreekstremisten Rasmus Paludan sig så også på listen. Denne åbne tilmelding huer ikke Sara Skyttedal. "En åben liste gør det også muligt for komplette jubelidioter som Paludan at kandidere," udtaler Sara Skyttedal.
Weekendavisen, s. 9; Altinget, torsdag (24.05.2024)

Professor: Vælgermøde for M-kandidat havde en “islamisk iscenesættelse”
Det vækker opsigt, at et vælgermøde for en af moderaternes kandidater til europaparlamentsvalget blev indledt med muslims bøn. En professor kalder det for "islamisk selviscenesættelse." Det skriver Berlingske. Det var til Abinoor Adam Hassans (M) vælgermøde i Gellerup i Aarhus, at den muslimske bøn indledte vælgermødet. Thomas Hofmann, professor i islamisk teologi ved Københavns Universitet har set en video fra mødet, og han siger, at videoen viser, at det politiske møde også havde religiøs karakter. Kombinationen er dog ikke usædvanlig i muslimske kredse, forklarer Hofmann, som siger, at det dog er "overraskende" og "stikker ud", når det forgår til et politisk møde i Danmark. Derudover, bemærker han, taler ingen dansk under mødet, ligesom der heller ingen kvinder er til stede. "Islam sætter rammen for det politiske her. Fraværet af kvinder er derudover også bemærkelsesværdigt og kunne give anledning til mistanke om islamisk kønssegregation. Det er i hvert fald påfaldende, at kvinderne er fuldstændig fraværende. Det ligner noget, som de ikke skal deltage i eller være en del af," siger Thomas Hofmann. Abdinoor Adam Hassan er ikke enig. "Det er ikke en sammenblanding af religion og politik. Det er en tradition, at man beder til fester, bryllupper, begravelser og andre møder. Der er ikke meget religion i det her," siger Abdinoor Adam Hassan, som siger, at han ikke selv nåede at tænke over, at der ikke var nogle kvinder til stede under mødet. Udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, afviser, at vælgermødet skulle været arrangeret af Moderaterne selv. "Vi skal jo dømmes på, hvad vi siger, og ikke, hvem vi siger det til. Og jeg kender ikke de nærmere omstændigheder i forhold til det med kvinderne. Men altså, jeg har selv talt med Det Kongelige Skydeselskab og bunkevis af Rotary-forsamlinger, hvor der kun har været mænd, mænd, mænd. Og det ligger der jo ikke nogen markering i," siger Lars Løkke Rasmussen videre.
Berlingske, s. 16 (24.05.2024)

Ulla og Jørgen Tørnæs
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Mads B.K. Kromann, far til fire, blandt andet: "Når Jørgen Tørnæs og hans medejere tæller overskuddet i Krasnodar Agro A/S - holdingselskabet for de russiske datterselskaber, der ejer russisk landbrugsjord og en omfattende produktion af svin i Rusland - tænker han så på, hvor mange russiske soldatermaver hans russiske produktion af svin mætter? Tænker Jørgen på, hvor mange artillerigranater og andet militært isenkram, han er med til at finansiere for russerne, når han betaler skat i Rusland af sit overskud? [...] Tænker Jørgen mon på at sende hele sit overskud fra sin Putin-støttende virksomhed videre til Den danske Ukraine komité, så der kunne komme nogle granater den anden vej og ramme de svinemætte russiske soldater? Hvis Ulla Tørnæs kommer i EU-Parlamentet for Venstre, hvad tænker hun så på, når der skal stemmes om emner, der relaterer sig til krigen i Ukraine? Tænker hun på EU’s og Danmarks interesser eller på alle de penge, som Jørgen hiver hjem fra Rusland? Jeg er bekendt med Venstres trang og tradition til selvpåførte skader, men at stille med en kandidat, der er gift med en person, der aktivt tjener penge på at støtte op om den russiske fødevareproduktion, synes at være topmålet. Man begynder at forstå, hvorfor Venstre ligger, som de gør i meningsmålingerne."
Weekendavisen, s. 12-13 (24.05.2024)

Klima

Bunden er nået
Weekendavisen har mødt havbiolog Stiig Markager for at høre, hvorfor de danske fjorde kvæles i alger. Næsten samtlige af Danmarks 109 danske vandområder befinder sig uden for "god økologisk tilstand", som EU´s vandrammedirektiv ellers påbyder skal være skabt inden 2027. Sker det ikke kan Danmark risikere at blive sanktioneret, f.eks. via skæring af landbrugsstøtten. "Der eksisterer ganske enkelt ingen måder, hvormed det kan rettes op på så få år. Det er uladsiggørligt," siger Stiig Markager. Resultatet af det kommende EU-valg kommer desuden til at være afgørende for, om Danmark kan modtage en henstand fra EU. Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M), mener, at man har brug for at komme op i "et andet gear," blandt skal landmænd og fiskere regne med, at blive mødt af skrappere krav, end den hans egen landbrugspakke fra 2015 fremlagde. Lars Løkke Rasmussen foreslår blandt andet en "blue deal" i EU, en ny aftale mellem EU´s medlemslande. Men det ryster Stig Markager på hovedet af: "EU har allerede en lang række ”blue deal'-aftaler”. De hedder såmænd Vandrammedirektivet, Havstrategidirektivet, Nitratdirektivet og så videre. Gad vide, om landets udenrigsminister ikke kender de aftaler, som Danmark allerede er forpligtet på. Det er ikke nødvendigt med nye aftaler. Danmark skal bare overholde dem, vi har med EU. Som Mona Juul sagde: 'Det er for dårligt, at der skal en ny akutpakke for havmiljøet til for at gennemføre det, vi har allerede, har vedtaget en gang," siger Stig Markager.
Weekendavisen, s. 14 (24.05.2024)

EU kan forbedre dæk
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Medum Groth og Charlotte Amdi Burgess, hhv. byrådsmedlem og europaparlamentskandidat for Radikale Venstre, Farum, blandt andet: "Om lidt skal Europa til stemmeurnerne. Danskerne skal ligesom resten af EU beslutte, hvilken vej vi skal gå i de næste fem år. Der er udfordringer nok at tage fat i. [...]Et af de helt afgørende områder bliver at sætte ind med en indsats for et mere bæredygtigt forbrug og produktion. Vores børn og børnebørn skal vokse op i en grønnere verden, end den vi har i dag. Et af de områder, som kan virke småt, men som samtidig har et stort potentiale, er noget så nørdet som mærkningen af dækkene på vores biler og lastbiler. EU har en mærkningsordning, som skal give forbrugerne oplysninger om bl.a. brændstoføkonomien (rullemodstand) og dækstøjen. Her lægger EU linjen for, hvad vi som samfund skal tillade. De aktuelle klasser er inddelt i fem kategorier, hvor der er op til en halv liters brændstof til forskel fra den dårligste til den bedste klasse per 100 kørte kilometer. Når man ser på EU som et hele, er det markante brændstofmængder og energi, der kan spares, hvis vi sætter stærkere krav til dækkene. Samtidig vil en skærpelse af niveauerne for de tilladte støjudledninger give en kæmpe forbedring i forhold til de markante støjgener, vi oplever fra vores veje. Dæk skifter vi hurtigere, end vi skifter vognparken. Derfor vil det være en indsats, som hurtigt ville give mindre forbrug af brændstof og energi, og samtidig markante nedsættelser af støjen fra vores biler. Og uanset om vi taler fossilbiler eller elbiler, er dækkene den største kilde til støj, når hastigheden er over 40 km/t. Dette er et af de områder, som reguleres på EU-niveau. Derfor er der behov for, at der arbejdes med yderligere skærpelser på området."
Politiken, s. 5 (24.05.2024)

Heunickes svære balance
I et perspektiv i Weekendavisen skriver Jørgen Grønnegård Christensen, journalist på avisen, blandt andet: "Miljøstyrelsen har siden 2007 været godkendelses- og tilsynsmyndighed for Cheminova. Det er den, fordi Cheminova er en “listevirksomhed”. Det vil sige, at virksomheden i kraft af produktionens karakter og kompleksitet er underlagt tilsyn fra en ministeriel styrelse, som har den tekniske og juridiske kapacitet til at kunne håndtere tilsynets mangfoldige problemstillinger. Selv for styrelsen er opgaven krævende. [...] For fuldt ud at forstå, hvad det handler om i den sag, som DR har rejst mod Heunicke og Miljøstyrelsen med anklager om magtfordrejning og en politisk følgagtig forvaltning, skal man huske, at miljøbeskyttelsesloven er en rammelov. Den giver ministeren bemyndigelse til at fylde rammerne ud. Det gælder de nationale, og det gælder dem, der i stigende grad er sat gennem EU-direktiver. I praksis er opgaven overladt til Miljøstyrelsen, men reglerne giver miljøministeren mulighed for at give sit politiske besyv med. [...] Det er især relevant i afvejningen af reglernes miljømæssige konsekvenser over for de erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige. [...] Den afvejning gentager sig, når det kommer til det konkrete tilsyn med og godkendelse af en virksomhed som Cheminova. Den erkendelse er klar, når man ser på, hvordan der gennem årene har været et tæt samspil mellem de generelle reglers udformning og deres virksomhedsspecifikke udmøntning. Man ser det også, når man her som andre steder på miljøområdet i høj grad benytter sig af aftaleregulering. Det vil sige af aftaler indgået mellem Miljøstyrelsen og i dette tilfælde Cheminova. Det er der ikke noget fordækt i. Det er sådan, lovgiver har villet det. Det er alt sammen vigtigt at huske, når Magnus Heunicke 28. maj i et åbent samråd skal stå skoleret over for Miljø- og Fødevareudvalget. Det var aldeles korrekt embedsførelse, når Miljøstyrelsen tilbage i 2020 over for departementet gjorde opmærksom på, at sagen havde politiske aspekter, som gjorde, at styrelsen ikke selv kunne afgøre den på retlige og tekniske præmisser alene. Den krævede ministerens politiske afgørelse. Nøjagtigt det samme gælder Miljøstyrelsens udtrykkelige vurdering af, om sagen involverede en EU-retslig procesrisiko. Havde styrelsen ikke foretaget den vurdering, kunne den med rette have været bebrejdet det."
Weekendavisen, s. 6 (24.05.2024)

Industripolitikken skal sætte retning for næste skridt i klimapolitik
I et debatindlæg i Børsen skriver Niels Duedahl, adm. direktør, Norlys og Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Frustrerede landmænd har indtaget Bruxelles centrum, hvor gaderne spærres med barrikader af bildæk og traktorer i det, som de kalder reaktion på EU's nye grønne regler. Billedet er det samme i Frankrig, Tyskland og Italien. Og når Europa går til valg i juni for et nyt Europa-Parlament, kommer hovedtemaet for flere lande til at være, at den grønne omstilling går for stærkt. [...] Reaktionerne er tegn på, at nogle grupper føler sig hægtet af den grønne omstilling. Men virkeligheden er, at EU's klimapakke først for alvor er ved at stå sin prøve. De mange direktiver er ikke implementeret endnu og rammer først for alvor borgerne i de kommende år. Det rummer heldigvis et stort potentiale. Den grønne omstilling skal være et plus - og det kommer den også til at være. [...] Vejen går gennem europæiske grønne arbejdspladser. Vi står derfor nu med muligheden for en anden europæisk klimabølge, hvor vi kobler klimapolitikken og industripolitikken endnu tættere sammen, for at sikre at den grønne omstilling bidrager lokalt og med arbejdspladser. Derfor er det også positivt, at Europa-Parlamentet netop har vedtaget Net-Zero Industry Act, med målet om at EU skal levere 40 pct. af sit eget behov for grøn teknologi inden 2030. Det er afgørende, for at sikre at når vi i Europa sætter solceller og vindmøller op, så gavner det også europæisk industri og jobskabelse. [...] Vi står nu med en række ambitiøse europæiske målsætninger, herunder at grøn energi skal dække mindst 42,5 pct. af EU's energiforbrug i 2030, og et energieffektiviseringsmål om at reducere 11,7 pct. af EU's energiforbrug i 2030. Samtidig tegner sig et billede af stigende bekymring over de omkostninger, den grønne omstilling synes at medføre. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Vi skal ikke tage farten af den grønne omstilling, men vi skal tage ansvar for at gøre den relevant og værdiskabende for den enkelte EU-borger. [...] Det er afgørende nationalt fra politisk side at udnytte de muligheder, som ligger i EU-lovgivningen, så der både skabes hastighed i udbygningen med vedvarende energi og værditilvækst i den grønne omstilling. For erhvervslivet bliver det derfra afgørende at udnytte de rammer, og at de grønne danske styrkepositioner leverer samlede løsninger på fremtidens energisystem. Et godt eksempel er Greenlab, en grøn industripark uden for Skive, der viser vejen mod et sammenhængende energisystem, og som allerede har vist, at det fører til lokal vækst og arbejdspladser."
Børsen, s. 35 (24.05.2024)

Landbrug

Regeringen vil indføre dansk bomtrawl-forbud
Den danske regering vil indføre et forbud mod bomtrawlsfiskeri i danske farvande. Men det kommer kun til at gælde for danske fiskere. Fiskere fra andre EU-lande vil stadig kunne benytte sig af bomtrawl, når de fisker i danske farvande. Det skriver Jyllands-Posten. "Første skridt på vejen mod et bedre havmiljø bliver en national udfasning af bomtrawl, mens vi sideløbende vil arbejde benhårdt for en fælles europæisk løsning, så det bliver forbudt for alle," udtaler Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Danmarks Fiskeriforening siger, at forbuddet kun kommer til at ramme ét dansk fartøj.
Jyllands-Posten, s. 16 (24.05.2024)

Migration

Migranter bliver dumpet i ørkenen af Tunesiens nationalgarde, som Danmark samarbejder med
EU´s partnerlande i Afrika indfanger systematisk migranter på vej mod Europa og dumper dem ude i ørkenen, hvor forholdene risikerer at sende dem i døden. Det skriver Jyllands-Posten. Det er et internationalt mediesamarbejde mellem bl.a. The Washington Post, Le Monde og El Pais, som har afsløret forholdene. Blandt andet aflæsser Tunesien migranter i ørkenen, der grænser op mod Algeriet. Vidneforklaringer og billedanalyser viser, at det er den tunesiske nationalgarde, som Danmark har et direkte samarbejde med, der foretager de hemmelige deportationer. Også Holland og Østrig er en del af dette samarbejde. Tunesiske myndigheder afviser beskyldningerne, men migranters egne beretninger, dokumenteret via GPS-trackere og mobiltelefonskameraer, modbeviser de tunesiske myndigheders udsagn. Ifølge Frontex, EU´s grænseagentur, ankom 98.000 migranter sidste år til Italien via Tunesien. I et forsøg på at bremse den stigende migration har EU støttet Tunesien med 105 millioner Euro, som skal bruges til at intensivere indsatsen mod menneskesmuglere og styrke grænsekontrollen. "Faktum er, at europæiske stater ikke vil være dem med beskidte hænder. De vil ikke betragtes som ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne. Så de udliciterer disse krænkelser til tredjestater. Men jeg mener virkelig, at de ifølge international lov er ansvarlige," udtaler Marie-Laure Basilien-Gainche, fransk menneskerettighedsekspert. Det er udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke enig i: "Alle vores indsatser i tredjelande skal altid være i overensstemmelse med vores internationale og EU-retslige forpligtelser. Det er meget vigtigt. Derfor arbejder vi netop på at fremme en menneskerettighedsbaseret tilgang til grænse- og migrationsforvaltning med de danskstøttede indsatser i Tunesien. Den første træning i Nefta-træningscentret tog netop udgangspunkt i dette," siger Dybvad Bek, og tilføjer, at migrationen mod Europa, lige nu, foregår på menneskesmuglernes præmisser.
Jyllands-Posten, s. 4 (24.05.2024)

Sikkerhedspolitik

EU skal stå stærkt. Ledet af egen forsvarskommissær
I en kronik i Information skriver Bergur Løkke Rasmussen, medlem af - og kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne, blandt andet: "USA er stadig en tæt allieret. [...] Men vi kan ikke længere forsømme vores pligt til at investere i forsvar og sikkerhed. Og så mener jeg, det er nødvendigt, at vi tør være åbne og ærlige om, hvad vi bliver nødt til at gøre fremadrettet i EU. EU kan den dag i dag ikke forsvare sig selv uden hjælp fra USA. Det er slet ikke godt nok, og det skal vi gøre bedre. [...] Derfor må EU arbejde for bedre at kunne forsvare sig selv. [...] I et sådant scenarie vil EU være beskyttet af Frankrigs atomslagstyrke, og EU bør på samme måde indlede et tættere forsvarsmæssigt samarbejde med Storbritannien. Det kræver, at der for eksempel etableres kortere og mere effektive kommandoveje, etableres øget mobilitet og dermed hurtigere anvendelse af EU-landenes militære kapaciteter, gennemføres flere fælles militærøvelser samt sikring af, at EU's udrykningsstyrke kommer op at køre som planlagt senest i 2025. [...] I stedet for at vi i EU og i Europa har en masse forskellige våbensystemer, som kræver forskellige reservedele og forskellige evner for at kunne betjenes, giver det i min optik bedre mening, at vi begynder at købe ind sammen, så vi har de samme systemer på tværs af medlemslandene i EU. Det er derfor nødvendigt, at vi øger produktionskapaciteten og sikrer vores forsyningskæder, så vi ikke er afhængige af at skulle købe våben fra lande uden for unionen. [...] Det kræver mere støtte fra EU-budgettet, og at der bygges, udvides og genbruges produktionsfaciliteter for at styrke hele forsyningskæden for f.eks. ammunition. [...] For at ovenstående kan give mening i praksis, bliver vi nødt til at have en, som har det overordnede ansvar for, at vi i EU marcherer i samme retning. Derfor har vi i Moderaterne foreslået, at EU skal have en ny EU-kommissærpost med helhedsansvar for forsvarsindustri, europæisk forsvarssamarbejde og et eksplicit mandat til at styrke samarbejdet mellem EU og NATO. Allerede nu hører jeg kritikere tale om, at hvis man i EU udnævner en forsvarskommissær, vil det skabe kløfter mellem NATO og EU. Men lad mig bare gå i rette med det, for det har intet på sig. I dag er NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, med til møder i EU, ligesom EU's udenrigschef, Josep Borrell, er med til NATO-topmøder. Begge parter efterlyser et stærkere forsvarssamarbejde i EU, da det af logiske årsager også vil styrke NATO, hvis man blot skal ringe til en forsvarskommissær i EU for at koordinere i stedet for at ringe til 27 landes forsvarsministre."
Information, s. 12-13 (24.05.2024)

Iran styrer ustraffet konflikten i Mellemøsten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørgen Jelstrup, tidl. oberst, ledelseskonsulent, Odense, blandt andet: "De fortsatte angreb fra USA og andre mod de Iran-støttede houthier i Yemen for at beskytte international skibstrafik gennem Det Røde Hav og Aden-bugten er en utilstrækkelig og meget dyr strategi. [...] En bedre strategi må være sammen med allierede at ødelægge Irans militære og finansielle kapacitet. Samtidig bør Iran pålægges alle tidligere sanktioner i samarbejde med EU og forhindres i at eksportere olie. Aktuelt styrer Iran desværre fortsat ustraffet konflikten i Mellemøsten gennem stedfortrædere, mens USA og Israel m.fl. samt international skibsfart og flådestyrker jages rundt i manegen uden at gribe ind mod konfliktens motor - Iran! Det er udsigtsløst, forlænger konflikten unødigt, og et angreb bør derfor ikke udsættes."
Jyllands-Posten, s. 25 (24.05.2024)

Sådan skader russerne danske virksomheder uden at starte cyberkrigen
Flere europæiske efterretningstjenester advarer om en tiltagende trussel fra sabotage på europæisk jord, som følge af Vestens støtte til Ukraine. Blandt andet forsøger russiske virksomheder at anrette skade på danske virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi ser stadig et meget højt niveau af cyberspionage, og det er ikke noget, vi bare finder på. Vi ser det rent faktisk. Vi ser også det, der sandsynligvis er forberedelser på at blive i stand til at lave destruktiv cyberspionage. Det betyder dog ikke, at hackerne på nuværende tidspunkt er klar til at trykke på knappen," forklarer Mark Fiedel, vicedirektør hos Center For Cybersikkerhed (CFCS). Mark Fiedel fortæller, at det hovedsageligt er Rusland og Kina, som er aktive i Danmark, og at Rusland udgør den største trussel, hvad angår destruktive angreb. "Vi er enormt velsignede af at være så digitaliserede i Danmark. Det giver os mange fordele som samfund. Men det betyder samtidig, at vi har nogle indbyggede sårbarheder, man ikke ville have, hvis samfundet var mere gammeldags indrettet," siger Mark Fiedel. Men det kræver også, at virksomheder, som tilhører dele af den danske, kritiske infrastruktur, skal leve op til skærpede sikkerhedskrav, fysisk såvel som digitalt. Og der bør man som samfund være opmærksom på, at disse øgede krav kan stille selskaber dårligere end andre når det gælder f.eks. konkurrence i forhold til virksomheder, der ikke skal leve op til de samme krav, mener Mikkel Storm Jensen, major, vand. polit. og militær analytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier.
Jyllands-Posten, s. 10 (24.05.2024)