Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. september 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag 19. september 2022

EU i weekendens og mandagens aviser

17. – 19. september 2022


Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Redningsaktion for elkunder kan ramme danskernes varmeregning
Danske fjernvarmeproducenter udtrykker bekymring over EUs forslag om at beskatte elproducenters overnormale indtjening. De forudser, at forslaget vil føre til prisstigninger for varmekunder. Det skriver Jyllands-Posten mandag. I forrige uge meldte Kommissionsformand Ursula von der Leyen ud, at EU ønsker at lave et loft over den indtjening, selskaber kan tjene på at producere el. Et forslag som Danmarks regering bakker op om. Beskatningen af de overnormale profitter skal bruges til at hjælpe elkunder, der er trængte på grund af de høje elpriser. Men forslaget kan ende med at forøge udgiften til varme for danske fjernvarmekunder. Mange fjernvarmeselskaber producerer nemlig både el og varme. Fjernvarmeselskaberne er underlagt et "hvile-i-sig-selv-princip: Alt overskud sendes tilbage til kunderne i form af lavere priser, og lige nu har de høje elindtægter været med til at holde prisen på varme nede for selskabernes kunder. "Som vi læser udspillet, vil det også ramme os. Vi frygter, at det kan få nogle store konsekvenser for vores kunder," udtaler adm. direktør i Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, og forklarer: "Vi har jo hele værdikæden fra at source brændsler til at producere energien og distribuere den ud til kunderne. Vi oplever stigende omkostninger på alt i øjeblikket, og vi bruger de gode indtægter på vores elsalg til at holde varmeprisen på et fornuftigt niveau." Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder EUs forsøg på at dæmpe overnormale profiter et logisk skridt i forsøget på a tackle den vanskelige energisituation, Europa befinder sig i. Samtidig kalder han det dog uhensigtsmæssigt, at man i den forbindelse også snupper indtjeningen fra selskaber, hvor tab og gevinster føres tilbage til kunderne. "Det vil være det helt forkerte sted at gå efter de overnormale profitter. Fjernvarmeselskaberne fungerer som et integreret energisystem, hvor der både er gynger og karruseller, men der sidder jo ikke nogle kommercielle aktører og trækker pengene ud til sig selv," udtaler Brian Vad Mathisen. Derudover påpeger Brian Vad Mathiesen, at det er svært at tegne et præcist billede af, hvordan overskuddene fordeler sig i energibranchen, og det vil kræve et enormt researcharbejde at sikre sig, at et politisk indgreb, som det EU foreslår, ikke rammer skævt i branchen. "I en ekstraordinær situation er det helt rimeligt at lave ekstraordinære tiltag, men EU's forslag er ekstremt svært at gennemføre, og det bliver kun yderligere bekræftet af situationen omkring fjernvarmeselskaberne," siger Brian Vad Mathiesen. I en kommentar til Jyllands-Posten skriver klima-, energi, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at regeringen hilser EU-Kommissionens forslag velkommen, men at man er klar over, at implementeringen skal være ordentligt gennemtænkt, ellers risikere man, at vinteren bliver endnu dyrere for danskerne. "Det er selvfølgelig vigtigt, at nye tiltag virker efter hensigten om at hjælpe borgerne med energiregningen. Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på problematikken omkring hvile i sig selv-princippet og arbejder på at finde en løsning, der kan sikre dette," skriver Dan Jørgensen blandt andet i sit svar.

Økonomien og den finansielle stabilitet kan blive hårdt ramt, hvis energisektoren bliver ramt af et økonomisk kollaps. Derfor bør EUs medlemslande træde til og holde hånden under industrien, mener Kristian Ruby, generalsekretær for brancheorganisationen for Europas 3.500 elselskaber, Eurelectris. Det skriver Berlingske mandag. I energisektoren frygter man, at den nuværende energikrise, vil føre til en finansiel krise på niveau med finanskrisen i 2008. "Ingen bør underkende, hvor risikofyldt situationen er lige nu, og der er absolut brug for de historiske tiltag, vi har set blandt andet fra den danske regering. Vi skal sørge for at undgå en situation som med Lehman Brothers," siger Kristian Ruby. En række europæiske lande, blandt andet Danmark, står da også klar med milliardgarantier til elindustrien for at undgå, at de finansielle systemer får en kæberasler. EU-Kommissionen har meldt ud, at der er en række indgreb på gas- og elmarkedet på vej. Et af kommissionens forslag er, at medlemslandene indfører statsgarantiordninger. Det har man allerede gjort i Danmark. Kristian Ruby er dog ikke enig i EU-Kommissions plan om at energiselskaber med lave omkostninger skal beskattes højere, Det er den forkerte vej at gå, mener Kristian Ruby, som i stedet er fortaler for et midlertidigt prisloft på alt pipeline gas, altså alt gas som føres ind i Europa via rørledninger.

Børsen skriver mandag, at energikrisen vil give mange danskerne en udfordrende vinter, og ikke alle danskere vil komme helskindet igennem den. Nogle eksperter frygter, at de stigende energipriser kommer til at skabe social uro. "For nogen kan det blive så svært at få økonomien til at hænge sammen, at de må gå fra hus og hjem,” siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse på DTU. “Købekraften i Danmark betyder, at færre kommer i problemer sammenlignet med andre europæiske lande, men det er trods alt et problem, vi er nødt til at håndtere på en eller anden måde,” siger Brian Vad Mathisen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Statsminister Mette Frederiksens (S) energilån risikerer at løbe ind i juridiske problemer. Og selv, hvis energilånet ender med at træde i kraft, så vil de fleste virksomheder som udgangspunkt takke nej til regeringens afbetalingsordning. Det skriver Børsen mandag. "Det er fuldstændigt værdiløst. I hvert fald for os. Det her er jo at vente med at rive plasteret af og udskyde smerten. Det er slet ikke en holdbar løsning, man kommer med her," siger Piet Klein, administrerende direktør for Restaurantkæden Flammen, om regeringens afdragsordning på de høje elregninger. Pernille Wegener Jessen, professor i statsstøtte og konkurrenceret ved Aarhus Universitet, siger, at hvis ordningen kun gælder små og mellemstore virksomheder, er der muligvis tale om statsstøtte og konkurrenceforvridning. "Det er en af de juridiske implikationer, der kan være tale om. Her kan der være tale om en støtteordning til fordel for små og mellemstore virksomheder, som kan kræve EU-Kommissionens godkendelse," forklarer Pernille Wegener Jessen.

De fleste danskere bliver nødt til at begrænse deres forbrug, hvis de skal komme igennem vinteren uden at blive ramt af ekstraregninger, og det er de fleste også begyndt at gøre, siger Nordeas direktør, Mads Skovlund. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Med dette års prisstigninger på energi og andre varer og ydelser koster det i gennemsnit 38.000 kroner mere om året at være en dansk børnefamilie i forhold til sidste år, forklarer Mads Skovlund. Men mange danskere er begyndt at spare for at komme økonomisk helskindet igennem vinteren. "Danskerne har reageret hurtigt. Faktisk er vi dem i Europa, der sparer allermest på indkøb målt i mængder. Men der skal mere til. Det er nødvendigt, at vi alle skruer ned for forbruget," forklarer Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom, Nordea. Og en opgørelse fra Eurostat viser da også, at danskernes samlede retailkøb i juni var 3,8 procent lavere end måneden før. På årsbasis er tallet faldet med 9,5 procent. Målt på hele EU er retailkøb faldet med 2,8 procent. Det gør danskerne de bedste i Europa til at spare på budgettet.

Jyllands-Posten skriver mandag i en leder blandet andet: "Situationen er velkendt på alle caféer og restauranter med udeservering. Temperaturen i skyggen er 18 °C. Alligevel er der gæster, der beder om tæpper og om at få terrassevarmerne tændt. Ærligt talt, det er velstand på steroider. [...] Grundlæggende er der intet i vejen med at ville forlænge sæsonen for udeservering, men i en situation, hvor Europa er ramt af den værste energikrise i generationer, er det - med et forslidt udtryk - at fyre for gråspurvene. [...] Allerede få uger efter Ruslands invasion af Ukraine offentliggjorde Det Internationale Energiagentur (IEA) forslag til energibesparelser. F.eks. er den gennemsnitlige indendørstemperatur i EU på 22 °C, men kan sagtens sænkes til 19 °C. En sænkning på 1 °C sparer 7 procent på den gennemsnitlige varmeregning. Det samme gælder i erhvervsejendomme. En fjerdedel af brændstofforbruget i biler i EU går til transporten mellem hjem og arbejde, og i gennemsnit er den daglige pendling på 30 km. En tredjedel af alle job i EU kan udføres fra hjemmet, vurderer IEA, hvorfor øget anvendelse af hjemmearbejde kan spare energi. Alternativt kan man anvende kollektiv transport. Læg hertil, at en tredjedel af alle ture i bil er på mindre end 3 km, hvorfor det giver mere mening at cykle eller gå, mener IEA. [...] Pointen er, at alle europæere - herunder danskere - kan gøre væsentligt mere for at spare energi, og jo mere efterspørgslen falder, des større er sandsynligheden for, at energipriserne følger med ned, hvilket er forudsætningen for en lavere inflation og dermed et stop for den udhuling af købekraften, som alle oplever i denne tid."

I et kommentar i information, skriver Rune Lykkeberg, redaktør på avisen, blandt andet: "Klædt i sort og meget synligt meget klar til at lede landet talte Mette Frederiksen onsdag til nationen om den “situation, vi er i lige nu”. Den trussel, hun adresserede, var energipriserne. [...] Samme dag et andet sted i Europa redegjorde Ursula von der Leyen i sin årlige tale om unionens tilstand for energikrisen og forklarede, at EU har fremlagt planer for, hvordan medlemsstaterne kan reducere deres samlede energiforbrug: “I disse tider er det forkert at høste ekstraordinære rekordprofitter,” slog hun fast, “fordi man på forbrugernes bekostning drager fordel af krigen. I disse tider skal profitterne deles og kanaliseres ud til dem, der har mest brug for dem”. [...] Det er endnu mere interessant, at klimakrisen aldrig har fremkaldt en tilsvarende mobilisering. Man kunne have sagt præcis det samme, og det ville være endnu mere rigtigt: Folk er bekymrede derhjemme, der er eksistentiel usikkerhed om fremtiden, og vi må overføre urimelige profitter til dem, som har mest brug for det, hvis vi skal igennem den her omstilling sammen. Det afslører, hvor perverse vores incitamenter er, at man af hensyn til borgernes privatøkonomi og varme til vinter afkræver større ofre, demonstrerer mere handlekraft og foretager mere drastiske ideologiske brud, end man efter årtiers foruroligende rapporter har gjort af hensyn til den globale opvarmning."

I et debatindlæg i Børsen skriver Astrid Haug, digital rådgiver og bestyrelsesmedlem og Mie Oehlenschläger, tech-analytiker og medlem af etisk råd, blandt andet: "For nylig kom EU og statsministeren med en opfordring til danskerne om at spare på strømmen. Her bør vi overveje at lægge mindre op på Instagram, droppe doomscrolling og se et afsnit mindre på Netflix. Det batter nemlig alt sammen. Internettet ansvarlig for ca. 9 procent af verdens elektricitetsforbrug. Det svarer til brændstofforbruget fra verdens samlede flytrafik. I Danmark stiger datatrafikken på mobilnettet med 40 procent om året. Hvis du tænder for dit tv for at se Netflix, går ca. halvdelen af energien til at drive tv'et og halvdelen af energien til at drive Netflix. [...] Også virksomheder skal finde måder at spare strøm på, når det gælder it. Man kan reducere serverplads. Man kan slå video fra på onlinemøder og reducere strømforbruget af mødet med op til 96 pct., ifølge et studie. Ligesom der kan være en betydelig energibesparelse for virksomheden ved at lade folk arbejde hjemme."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, 1, 24-25, lørdag, s. 1, s. 44; Berlingske, mandag, s. 8-9; Børsen, mandag, s. 6-7, 10, 39; Information, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: En æra er slut: Giftig cocktail for boligmarkedet
I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Lene Andersen, journalist på avisen, blandt andet: "Mon ikke mange danskere med opsparing har følt sig lidt til grin de seneste år, når de har skullet betale for at have penge i banken. Nu kan de samme opsparere glæde sig over en genopstået interesse fra bankerne for at holde på deres indlån. Om ikke andet så for at sikre, at kunder med opsparing ikke flytter over til en af konkurrenterne. Efter de første to renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken vil bankerne give op til 0,75-0,8 procent i rente for privatkunders opsparing, der enten er ubunden eller er bundet maksimalt en måned. Og det kan da varme lidt i en periode, hvor mange dårligt tør tænde radiatoren eller forlade et rum, hvor lyset er tændt."

I en kronik i Børsen mandag skriver Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje, blandt andet: "Sommeren er slut. Og efteråret vil byde på storm, måske endda orkan, over Europas økonomi. Det skyldes særligt inflationen. [...] Den Europæiske Centralbank, ECB, har til formål at sikre stabile priser. Resultatet har været pengepolitiske stramninger for at få inflationen ned mod ECB's mål på 2 procent. Forbrugertilliden er helt i bund, men forbruget holder pt. stand i modvinden. Men forbruget vil knække, når den næste iskolde efterårsstorm rammer. Vinterstorme fra øst er normalt kolde. De bliver iskolde i år. Det er de største prisstigninger på energi i nyere tid, der kommer til at køle europæisk økonomi voldsomt ned. Elektriciteten og gasprisen i Europa er omkring 15 gange så høj i dag, som gennemsnittet fra før corona. [...] Derudover kommer der en kraftig vind fra Italien, der potentielt kan udvikles sig til en orkan, der kan ryste euroen. Renterne på italienske statspapirer er steget kraftigt. Risikoen er, at Italien ikke kan holde til de voksende omkostninger til at servicere gæld. [...] Kina har tidligere været en kilde til vækst i verdensøkonomien. Men kinesisk økonomi står over for en potentiel krise med udgangspunkt i corona og ejendomsmarkedet. [...] Der er dog også enkelte medvinde i horisonten. Enhver krise giver også muligheder. Energikrisen vil give et tiltrængt skub til den grønne opstilling og på sigt til energiforsyningssikkerheden."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea, blandt andet: "Inflationen har nået det højeste niveau i 40 år. Nu sætter centralbankerne hårdt mod hårdt, og de negative renters æra er forbi. Det får store konsekvenser for bl.a. boligmarkedet. [...] Allerede i juli 2012 havde den daværende chef for ECB, Mario Draghi, varslet nye pengepolitiske tider i sin nu ikoniske ”Whatever it takes”-tale i London. Knap to år efter blev negative renter sammen med et gigantisk opkøbsprogram af statsobligationer præsenteret som de vigtigste såkaldt ikke-konventionelle pengepolitiske midler, der skulle sikre, at euroområdet ikke gik i opløsning. Operationen lykkedes. Euroområdet består, men jeg er overbevist om, at ingen af topcheferne i ECB dengang havde forestillet sig, at perioden med negative renter skulle vare så længe. Men kendsgerningen er, at inflationen, som ECB jo styrer efter, ikke formåede at bide sig fast omkring målsætningen på 2 procent til trods for den uhørt lempelige pengepolitik. Der skulle faktisk en pandemi og krig i Europa til, for at inflationen for alvor fik næring. [...] I USA har forbundsbanken allerede sat styringsrenten op med 2,25 procentpoint siden marts, mens ECB har sat renten op med 1,25 procentpoint. Der er meget mere i vente, men vejen til at få inflationen bragt under kontrol kan ikke desto mindre vise sig lang og besværlig. I lyset af de stærke arbejdsmarkeder er risikoen for andenrunde-effekter i form af høje lønstigninger nemlig særligt stor. [...] Formålet er selvklart at dæmpe efterspørgslen i samfundet, men der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt at dosere pengepolitikken korrekt for tiden. Ikke mindst i euroområdet, hvor en stor del af inflationen stammer fra udbudssiden, som de pengepolitiske myndigheder ikke kan kontrollere, og hvor inflationen varierer fra 6,5 procent i Frankrig til godt 25 procent i Estland! En overdosering vil let kunne tilte økonomierne ud i en dyb recession. For Danmarks vedkommende bliver det også afgørende, hvor meget ECB vælger at stramme renteskruen. Chefen, Christine Lagarde, udtalte på forrige uges pressemøde i Frankfurt, at hun regner med, at der bliver tale om tre til fire yderligere rentestigninger, men nævnte klogeligt intet om størrelsesordenen. [...] Det tyder på, at renten nok kommer op på 2-2,5 procent i euroområdet og lidt lavere herhjemme. Det vil til gengæld også være det højeste siden 2009, da den lange boligrente til sammenligning lå omkring 5 procent. Dét niveau virker også sandsynligt i dag, hvilket med sikkerhed vil få konsekvenser for boligmarkedet, som notorisk er følsomt over for ændringer i finansieringsomkostningerne. Læg dertil den voldsomme udhuling af købekraften, som rammer husholdningerne for tiden. Det kan let blive en giftig cocktail for boligmarkedet i de kommende år."
Kilder: Børsen, mandag, s. 38-39; Jyllands-Posten, mandag, s. 18, 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Farvel til Super-Mario - nu står en kvinde fra det yderste højre til storsejr i Italien
Politiken bringer søndag et portræt af 45-årige Giorgia Meloni, som er stifter og leder af De Italienske Brødre. Hun har rødder i fascismen, ser op til Orban og Trump og vil have mindre EU. Nu er der kun en uge til valg i Italien og meningsmålinger viser, at hver fjerde italiener vil sætte deres kryds ud for hendes parti og gøre det til Italiens mest magtfulde parti. "Meloni er en blændende taler. Hun hæver stemmen. Sænker den og bøjer sig forover ud mod publikum, så det næsten virker, som om hun taler til en personligt. Og så er der de enkle budskaber, der følger en næsten folkeforførende logik," beretter Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, som oplevede Giorgia Meloni tale i Milano sidste søndag. I forhold til EU har De Italienske Brødre altid været skeptiske. Giorgia Meloni er EU-skeptiker, men hun ved dog godt, at Italien har brug for EU - særligt på grund af de store hjælpepakker i forbindelse med corona, som er blevet forhandlet på plads til Italien. Hun lovede i et klip, som hun udgav for nylig, på flydende engelsk, spansk og fransk, at højrekoalitionen i Italien vil forpligte sig til EU. Samtidig har hun dog bekendtgjort, at hun fortsat vil kæmpe for et "mindre, men stærkere EU". Som hun siger: "Lad ikke Bruxelles klare, hvad Rom selv kan klare, og lad ikke Rom klare, hvad Rom ikke selv kan løse."

Børsen bringer søndag et interview med Ettore Greco, vicedirektør i den anerkendte tænketank Instituto Affari Internazionali, IAI, og mangeårig journalist og kommentator. Om Giorgia Meloni siger han, at hun er en “dygtig politiker”, men uden erfaring” på politisk topniveau. Han mener, at forklaringerne på hendes succes er flere: At hun valgte at holde sit parti ude af Draghis samlingsregering og derfor frit kunne kritisere på sidelinjen. At andre partier straffes for at have bidraget til at vælte den folkeligt populære Draghi. Og at venstrefløjens partier er splittede. Han mener, at det er svært at vide præcist hvad Giorgia vil, da hun i valgkampen er kommet med et miks af moderate og mere yderligtgående udtalelser. " “Der lyder moderate toner, både når det handler om statsgælden og forholdet til EU. Men hendes parti har tidligere været imod stort set alt, hvad Draghis regering gjorde. Det giver nogle spørgsmål om hendes oprigtighed og troværdighed,” siger han og fortsætter: "Så sent som i denne uge blev Meloni citeret for, at hvis hun vinder valget, så vil “festen være forbi” i Europa. Hun har ved flere lejligheder lovet et opgør med EU-bureaukrati og har lovet at arbejde for at sende opgaver fra EU retur til nationalstaterne. Hendes højrekoalition har også varslet “ændringer” af Draghis store genopretningsplan, uden at sige nærmere, hvad de skal bestå i."

Information skriver mandag, at Italiens venstrefløj er ved at gå i opløsning. Den har ikke været i stand til at yde en troværdig modstand til storfavoritten Giorgia Meloni, som i øjeblikket står til at blive Italiens næste premierminister. Enrico Letta, lederen af PD, har advaret om, at en Meloni-regering vil udgøre "en kæmpe risiko" for Italien og Europa og han påpeger, at det vil være første gang, at et større EU-land vil være styret af "kræfter, der så tydeligt er imod ideen om et samlet Europa." Igennem valgkampen har Giorgia Meloni hånet venstrefløjen for ikke at tale om sin egen politik, men i stedet bruge al sin energi på at advare mod hende. "De taler kun om os og har ingen ideer selv," siger hun. Alberte Bové Rud, forsker i italiensk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener også, at den italienske venstrefløj står i en yderst svag position. "Venstrefløjen er i krise, og det har den været længe. Den er fuldstændig splittet til atomer, og den har ikke så meget til fælles, ud over at de ikke vil have højrefløjen ved magten. Men det er svært at vedligeholde år efter år, at den væsentligste ting, man har tilfælles, er en antipati mod ens modstander," siger Alberte Bové Rud og tilføjer: "Der er ingen nytænkning på venstrefløjen, og ideologisk set er der ikke et samlet projekt, og det er et kæmpe problem."
Kilder: Børsen, søndag, s. 12-21; Politiken, søndag, s. 6; Information, mandag, s. 12-13

 

Institutionelle anliggender: EU truer Ungarn med at tilbageholde milliarder
EU-Kommissionen truer med, at mistanke om korruption og misbrug kan koste Ungarn adgangen til 56 millarder støttekroner fra EU. Det skriver flere aviser i løbet af weekenden og mandag. "Vi er enige om, at der stadig udestår en risiko for misbrug i Ungarn, og derfor konkluderer vi, at EU-budgettet ikke er tilstrækkelig beskyttet mod svindel," udtalte den østrigske budgetkommissær Johannes Hahn. Politiken mandag skriver, at nu vil EU-Kommissionen så tage et nyt værktøj i brug overfor Ungarn, som gør det muligt at lukke for tilførslen af midler til medlemslande. Ungarn har fået et ultimatum om at indføre 17 konkrete tiltage inden 19. november. Sker dette ikke, så risikerer landet, at der slukkes for pengestrømmen fra EU. Johannes Hahn er "fortrøstningsfuld" om, at Ungarn retter ind, da der ifølge Hahn er en "god dialog" med den ungarske regering. John Morijn, professor i EU-ret ved Groningen Universitet, siger, at det er "ekstremt vigtigt, at EU-Kommissionen har taget det nye pressionsværktøj i brug. "Det har vist sig at være det eneste værktøj, der har kunnet få den ungarske regerings opmærksomhed og få dem til bordet. At penge taler," forklarer John Morijn. Han frygter dog, at de ungarske udbedringer ikke fører til reelle ændringer: "Det plejer at være strategien for den ungarske regering - at komme med en masse luftige løfter, som kan presse kommissionen og rådet til at nikke ja inden deadlines, men som ikke rigtig holder i virkeligheden. Desuden er jeg bange for, at de krav, EU-Kommissionen opstiller, viser sig at være mildere end det, EU-Domstolen kræver af en retsstat, for det har været tilfældet med de milepæle, der blev opstillet for, at Polen kunne få adgang til penge," siger John Morijn. EU-Parlamentet har på det kraftigste anmodet EU-Kommissionen om at lukke for alt støtte til Ungarn, men den løsning blev i søndags afvist af Johannes Hahn. "Vi har forskellige værktøjer til forskellige problemer. Desuden lytter vi til EU-Domstolen, som har bedt os bruge det her værktøj med proportionalitet," sagde Johannes Hahn, som dog påpegede at flere midler kan komme på tale, hvis Ungarn "mod forventning ikke retter ind."

Et flertal i Europa-Parlamentet er blevet enige i, at Ungarn ikke længere er et demokrati. Det skriver flere aviser. Torsdag vedtog parlamentet derfor en resolution, som så skal sende et signal både til Ungarns leder Viktor Orban og EU-Kommissionen. "Et stærkt og forenet fællesskab har pligt til at beskytte sine borgere, selv imod deres egne regeringer," udtalte Sandor Ronai, medlem af Europa-Parlamentet for Ungarns største oppositionsparti.
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, mandag, s. 16; Information, lørdag, s. 24, mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 9; Børsen, mandag, s. 21

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Er fastkurspolitikken blevet ophøjet til religion?
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem og minister for Venstre, blandt andet: "Udlandsgælden er så godt som væk. Fra at være et truende monster over dansk økonomi er det i dag en ligegyldighed. De offentlige finanser er sunde. Man taler om en overholdbarhed. Nej, vi kan ikke købe hele verden. Men dansk økonomi er helt grundlæggende sund. [...] Alt det er resultatet af reform på reform, omhyggeligt udført af den ene regering efter den anden siden dengang. Under det slet skjulte motto “Aldrig igen”. Hele forudsætningen for denne genrejsning forudsatte sikkerhed og tryghed. Et af de afgørende skridt var, at regeringen dengang lagde kronen fast. Slut med devalueringer. Slut med volatilitet [...] Men nu er et gammelt spøgelse vendt tilbage. Mens renterne stiger, er inflationen endnu højere. [...] I gamle dage vidste man, at tyskerne med D-marken havde et nærmest fanatisk mål: Ingen inflation. [...] Sådan var det også en rum tid med euroen. Så længe den tyske centralbank reelt bestemte, var det så sikkert som amen i kirken. [...] Sådan er det - nok - ikke længere. I spidsen for ECB sidder Christine Lagarde, og Lagarde har mange hensyn at tage. Ikke mindst til Sydeuropa, hvor de strukturelle reformer, der skulle have været gennemført, halter. I Italien er den regering, der var Europas sikkerhed for, at hele den omhyggelige og uomgængelige reformering skulle finde sted, faldet. Og truslen udgøres af antieuropæiske partier, der vil skabe et økonomisk kaos og reelt true det europæiske sammenhold og euroen. Det er et åbent spørgsmål, om ECB stadig først og fremmest ser sig selv om inflationsbekæmpende eller har til formål at redde Italien og de lande, der nu kommer i klemme som følge af manglende strukturelle reformer. Hvor er Tyskland henne? Det ikke-digitaliserede, tunge industrielle land? [...] Reelt set har vi i øjeblikket inflation i Danmark, fordi vi er bundet op på euroen. Der er ikke meget i dansk økonomi, der dikterer høj inflation. På mange måder minder vi om Schweiz, hvor inflationen ligger omkring tre procent. Eneste forskel? Schweizerfrancen flyder frit, vi har bundet os til euroen."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Udenrigspolitik: Ukraine kæmper mod to koloniseringer
I en kronik i Information lørdag skriver Slavoj Zizek, filosof og kulturkritiker, blandt andet: "Krigen i Ukraine handler ikke kun om ukrainernes nationale selvbestemmelse, men også om, hvem der i sidste ende får kontrol over dets frugtbare landbrugsjord, som Vestens agroindustrielle storkoncerner længe har ønsket at sætte sig på. [...] Bevidst om truslen om udenlandske overtagelser indførte den ukrainske regering et moratorie for salg af jord til udlændinge for 20 år siden. I årevis herefter har det amerikanske udenrigsministerium, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken opfordret gentagne gange til, at denne restriktion blev fjernet. Det var først i 2021, at Zelenskyj-regeringen, under et enormt pres, omsider begyndte at tillade private bønder at sælge deres jord. [...] Når ukrainerne skal jagte denne mulighed, bør de huske på, at det ikke er nok blot at tilslutte sig Den Europæiske Union og 'indhente den vestlige levestandard'. For det vestlige demokrati er nu selv havnet i dyb krise med et USA, der står på randen af ideologisk borgerkrig, og et Europa, der udfordres af autoritære demagoger fra egne rækker. Hertil kommer, at skulle Ukraine vinde en afgørende militær sejr (hvilket vi alle oprigtigt bør håbe!), vil det efterfølgende stå i dyb gæld til USA og EU. Vil et Ukraine i denne situation være i stand til at modstå et intensiveret investorpres for at åbne sig for økonomisk kolonisering fra vestlige multinationale selskaber?"
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Institutionelle anliggender: Hvem definerer undtagelsestilstanden?
I en analyse i Information lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, journalist på avisen, blandt andet: "Med et nyt initiativ vil EU-Kommissionen sætte unionen i stand til at handle mere effektivt under kriser - blandt andet ved at styrke Kommissionens magt. EU er mange ting, men helt centralt er det indre marked og de fire friheder, det er sat i verden for at realisere - for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. De seneste år har imidlertid understreget, at EU's indre marked og den frie bevægelighed bliver sat under hårdt pres i krisetider. Da medlemsstater under de første måneder af pandemien tilbageholdt værnemidler ved sine grænser, og da Ungarn meldte ud, at det ville forbyde eksport af gas fra Ungarn til andre EU-lande under energikrisen, blev det tydeligt, hvordan kriser kan underminere det indre marked. EU-Kommissionen har derfor varslet et nyt initiativ, der skal styrke og beskytte det indre marked i fremtidige kriser og sikre produktion af essentielle varer. Det er netop sådanne krisesituationer, det såkaldte Single Market Emergency Instrument (SMEI) skal regulere. Initiativet rejser en række principielle spørgsmål om, hvor langt Kommissionens beføjelser bør strække sig, og om hvem der bestemmer i undtagelsestilstanden, når vores normale politiske spilleregler er sat ud af kraft. [...] Det nye instrument skal bestå af to søjler: En søjle skal fokusere på kriseparathed, altså forberedende arbejde, der skal gøre unionen bedre i stand til at modstå en fremtidig krise. Den anden søjle fokuserer på, hvordan EU skal reagere, når krisen er indtruffet. [...] Forslaget er blevet kritisk modtaget både af europæisk industri, som frygter, at tiltaget vil gøre det muligt for Kommissionen at gennemtvinge produktionsomlægninger, og fra fagforeninger, der er bekymret for, om Kommissionen med det nye initiativ vil kunne underkende strejkeretten. [...] Et mere grundlæggende spørgsmål, som forhandlingerne kommer til at centrere om, er, hvem der i EU har retten til at definere undtagelsestilstanden. [...] I Kommissionens forslag lægges der op til, at man vil nedsætte et råd bestående af repræsentanter fra EU-landene. Rådet skal være med til at rådgive Kommissionen om, hvorvidt man befinder sig i en krise, og hvis man gør, om situationen så er alvorlig nok til at udløse bindende krisetiltag. Men netop den rådgivende karakter vil med sikkerhed blive mødt med kritik fra medlemsstaterne: For ved kun at tildele medlemsstaterne en rådgivende rolle lægger Kommissionen op til, at den selv får retten til at definere, hvornår noget er en krise, og hvornår dens foreslåede stærkt udvidede beføjelser til at kunne regere effektivt i sådan en nødsituation kan træde i kraft."
Kilde: Information, lørdag, s. 14

Klima: Eventyret om Danmarks grønne omstilling
Jørgen Steen Nielsen, aktiv i Oplysning om Atomkraft (OOA) fra 1974-1985, skriver i et essay i Information lørdag blandt andet: "Det var så smukt at høre. Og det gav prompte genlyd i danske aviser og elektroniske medier såvel som i masser af tweets: Ursula von der Leyens fremhævelse i onsdagens State of the Uniontale af Danmark som den visionære leder i omstillingen fra fossil til grøn energi. [...] Det er smukt, fordi det er sandt. Og det bliver endnu smukkere, når man folder fortællingen en smule ud, for den handler om aktivt folkestyre og folkeligt engagement mere end om styring fra toppen. Faktisk indledtes det grønne eventyr på trods af styringen fra toppen. [...] Den lille smedemestervirksomhed Vestas er nu en international gigant - sammen har de to og andre grønne energivirksomheder skabt de titusinder af nye arbejdspladser, som Ursula von der Leyen berømmede fra Europa-Parlamentets talerstol i onsdags. Det er godt gået - og det var folket, der gik forrest."
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 8-10

Interne anliggender: Det er dilemmaernes tid i politik
I en klumme i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet blandt andet: "Skarpe dilemmaer tårner sig op for beslutningstagerne i dansk politik på en måde, som vi ikke har set i årtier. [...] Energipriserne og fødevarepriserne var allerede på vej op, da Rusland invaderede Ukraine i februar. Men angrebet og den vesteuropæiske reaktion herpå kastede yderligere benzin på inflationsbålet. Med hensyn til den grønne omstilling har virkningen været todelt. Den har medført initiativer for en accelereret grøn omstilling, der kan gøre de europæiske lande uafhængige af russisk energi. Blandt andet ved at indfange mere havvind. Derfor er der opnået nordeuropæisk enighed om etablering af to store havvindmølleparker ud for henholdsvis Esbjerg og Bornholm med støtte fra EU-Kommissionen. [...] Et andet dilemma for danske beslutningstagere lige nu tager udgangspunkt i el-priserne og gasprisernes store belastning af mange borgeres privatøkonomi. Selv om de spinker og sparer på lyset og varmen. [...] Regeringen har udstedt en varmecheck på 6000 kr. til hustande med en indkomst på under 650.000 kr. om året. Hvor boligen er er opvarmet med gasfyr, fjernvarme baseret på gas eller e-radiatorer. De er ikke altid gået til de helt rigtige personer. Det er heller ikke noget, som blot dækker ekstraudgifterne. Og samtidig er det ikke en øvelse, som man blot kan blive ved med. Undtagen hvis der findes kompenserende besparelser andre steder på de offentlige budgetter for tilsvarende beløb. I modsat fald medfører pengeudpumpningen blot øget inflation, som udhuler købekraften endnu mere, end det allerede er sket. Igen står de danske beslutningstagere med et ægte dilemma."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Hvad sker der, når alle stormagter svækkes?
I et debatindlæg i Politiken skriver Marcus Rubin, kronikredaktør på avisen, blandt andet: "Både USA, Kina og Rusland minder mere og mere om kolosser på lerfødder. Til gengæld er de internationale organisationer faktisk blevet styrket. [...] Ukraine-krigen har pustet nyt liv i Nato, der snart kan byde Sverige og Finland velkommen som medlemmer. Alliancen har dermed reelt gjort hele Østersøen til et internt Nato-hav, og dens fint kalibrerede balance i forhold til støtten til Ukraine har været en entydig succes. Krigen har ikke bredt sig ind over Nato's grænser, tværtimod er de - grænserne - ved at blive udvidet. Også EU står indtil videre styrket af kriserne. Efter en sløj start under coronakrisen blev det fælles vaccineindkøb en kæmpesucces, og i unionen formåede man også at blive enig om historisk solidarisk støtte til de værst ramte lande. Udviklingen er fortsat under Ukraine-krisen, hvor EU til manges - næsten også sin egen - overraskelse lynhurtigt indførte historisk hårde sanktioner mod Rusland og trods Putins pres og nærmest totale stop for gasleverancerne indtil videre har holdt fast og holdt sammen. Selv gamle hårdtprøvede FN synes faktisk at være mere på dupperne end i mange år. Efter coronakrisen er WHO åbenlyst en helt uundværlig organisation, og klimakrisen har gjort FN's arbejde og ekspertpaneler til et fast omdrejningspunkt."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Biden har mindst tre mål med invitation
I en analyse i Politiken lørdag skriver Philip Flores, journalist på avisen, blandt andet: "Der har været spekuleret meget i, om det har været udtryk for nedkølede diplomatiske forbindelser mellem Danmark og USA, at Frederiksen ikke var længere fremme i køen af internationale statsledere, som Biden ville se. [...] Danmark og USA har nok både på statsleder- og diplomatisk niveau lige et par tråde, der skal redes helt ud, efter Trump-Grønland-affæren, og når det er gjort, vil Joe Biden formentlig gøre det klart, at USA stadig er meget interesseret i Grønland, om end ikke på Trump-måden. De to lande vil formentlig snakke klimaforandringer og samarbejde om teknologi for vedvarende energi, ikke mindst i lyset af den aktuelle energikrise verden over, men de vil også tale sikkerhedspolitik. [...] I USA er den globale hovedfjende netop nu Kina, der inden for en overskuelig årrække ventes at overtage positionen som verdens største økonomi fra amerikanerne og allerede udøver diplomatisk og økonomisk indflydelse i store dele af verden. Danmark er i den forstand speciel på grund af kinesernes interesse for Grønland, men Joe Biden har også helt generelt brug for stærke allierede i EU, der klart vælger side til fordel for USA frem for Kina. Der håber Biden formentlig, at de to statsledere kan sende nogle fælles signaler. [...] En anden bestræbelse, der går igen fra amerikansk præsident til amerikansk præsident, er at få de europæiske lande til at øge engagementet i Nato, nærmere betegnet bruge flere penge på militæret. [...] Danmark ligger også centralt i forhold til Rusland, og den danske regering indledte i februar - på amerikansk foranledning - forhandlinger med USA om en ny forsvarspolitisk aftale, der kan indebære amerikanske tropper på dansk jord. Derudover vil Biden formentlig sikre sig fortsat dansk opbakning til kampen mod Rusland både materielt og økonomisk i form af sanktioner, hvor Biden gerne vil have EU til at gå endnu længere. [...] Mette Frederiksen har allerede sendt meget klare signaler til Joe Biden om, at USA kan regne med Danmark. Dels via regeringens handlinger både i Grønland og i forbindelse med Ukraine-krigen og sanktionerne mod Rusland, dels meget direkte, da hun i forbindelse med FN's Generalforsamling for et år siden i et interview med Politiken kritiserede andre europæiske statslederes snak om behovet for et EU, der er mere uafhængigt af USA."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Spionsag viser, at EU's forhold til Kina fortsat er ret kompliceret
I en analyse i Politiken lørdag skriver, Sebastian Stryhn Kjeldtoft og Karin Axelsson, henholdsvis journalist og EU-korrespondent på avisen, blandt andet: "José Casimiro Morgado har i 23 år bevæget sig i skyggerne af Europas tophemmelige spionverden. I et årti var han chef for Portugals udgave af Forsvarets Efterretningstjeneste (SIED), og siden 2019 har han været leder af EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN). Morgado er en mand, som forstår sig på hemmeligheder. Så meget desto pinligere er det, at Politico tirsdag kunne afsløre, at han har aflyst et tophemmeligt møde med kolleger fra Taiwan, som skulle have fundet sted til oktober. Angiveligt efter pres fra Kina, som havde fået nys om mødeplanerne. Som det ofte er i spionernes verden, fortaber detaljerne sig i tågen. Men sagen udstiller endnu en gang, at EU har svært ved at finde sine ben, når det gælder Kina. [...] EU's udfordring med Kina er, at parterne handler for knap 15 milliarder kroner hver eneste dag, men værdipolitisk bevæger de sig længere væk fra hinanden. Og her har Ruslands angreb på Ukraine vist EU to smertefulde pointer: At det er en dum strategi at være dybt afhængig af en stormagt, man ikke deler værdier med. Og at man ikke kan bruge et nært handelssamarbejde til at presse pågældende stormagt til at gøre det rigtige. Frustrationerne brød ud i lys lue, da EU's udenrigschef, Josep Borrell, i april deltog i et videotopmøde med blandt andre Kinas statsleder, Xi Jinping. Kort sagt nægtede Kinas delegation at tale om krigen i Ukraine og menneskerettigheder, hvilket var det eneste, EU ville tale om. [...] Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag om at forbyde produkter, som er udført med tvangsarbejde. Men det er uklart, om forslaget også vil forbyde produkter fra for eksempel Xinjiang. Her anslår FN og menneskerettighedsorganisationer, at der pågår tvangsarbejde. Kina afviser. [...] Da EU-landet Litauen sidste år tillod Taiwan at ændre navnet på sit handelskontor i Vilnius, vedtog Kina en de facto-boykot af litauiske produkter. Beijing modsætter sig nemlig al diplomatisk relation til Taiwan, som Kommunistpartiet betragter som en uadskillelig del af Kina. [...] I fraværet af håndgribelig EU-solidaritet er Litauen fortsat på egen hånd. [...] Og måske er Tyskland også ved at vågne op til en ny virkelighed. Tirsdag varslede vicekansler og økonomiminister Robert Habeck en ny handelspolitik, som skal minimere afhængigheden af kinesiske råmaterialer, så Tyskland frit kan kritisere menneskerettigheder og andet i Kina."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: Topmøde: Klub af lande ved Silkevejen vokser støt
Shanghai Cooperation Organisation (SCO), mødtes i sidste uge i Samarkand i Usbekistan. Deltagerne til mødet bestod af statslederne fra Kina, Rusland, Indien, Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Pakistan. Organisationen, som blot er nogle årtier gammel, er dårligt nyt for Vestens demokratier, mener André Ken Jakobsson, postdoc ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Det skriver Politiken lørdag. "Når vi ser på, hvem der har medlemskab, og hvem der er interesseret i et medlemskab, er det lande med udfordringer på deres demokratiske habitus, som har en historie med totalitære regimer eller tidligere sovjetstater. Kort sagt lande, som ikke har vestligt demokrati som ledestjerne," siger André Ken Jakobsson og fortsætter: "Jeg synes helt generelt, at vi skal være bekymrede for alle alternative organisationer, som Kina er ved at bygge op, for formålet er at undergrave vestlig orden, som bygger på amerikansk magt og regelbaseret orden." André Ken Jakobsson siger, at det endnu er for tidligt at spå, hvorvidt SCO vil udvikle sig til at være ikkedemokratiske landes svar på EU. Akilleshælen er Indien, som udfordrer Kinas rolle som leder af grupperingen. "Der er ingen tvivl om, at Kina sætter dagsordenen, men Indien er jo en udfordrer til Kina. De har opdaget deres betydning i regionen," forklarer André Ken Jakobsson.

Politiken skriver i sin leder lørdag blandt andet: "I Europa er vi ekstremt optaget af konfliktzonen mellem Vesten og Rusland, der er opstået med Ukraine-krigen. Men uden om denne krig findes der en anden geopolitisk brudflade, der har mere systemiske implikationer, fordi den handler om andet og mere end det militære. Nemlig den mellem Kina og USA. Denne konfrontation udgør den mest overhængende fare for verdensfreden, og det er i det lys, man skal forstå betydningen af autokraternes topmøde i Samarkand i Usbekistan, hvor deltagerlandene samlet set repræsenterede 3,1 milliard mennesker. Kina fik med mødet lejlighed til at forvisse resten af verden om, at ikke blot Rusland, men også lande som Indien og Pakistan står skulder ved skulder som en geopolitisk modvægt til USA, Nato og EU. Kina har en indlysende interesse i, at Vesten er tvunget til at have fuldt fokus på Rusland og krigen i Ukraine. Så længe krigen raser, har Kina mere ro til at håndtere sine egne politiske og økonomiske problemer. Samtidig ydede Putin på mødet værdifuld støtte i forhold til Taiwan, hvor Kina er tiltagende frustreret over USA's indblanding."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 1, 6

Konkurrence: SF: Danmark skal ubetinget bakke op om en international bund under selskabsskatten
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen og Lisbeth Bech-Nielsen, hhv. medlem af EU-Parlamentet for SF og finansordfører for SF. De skriver blandt andet: "Selskabsskatten rasler ned i hele Europa. Den er blevet et konkurrenceparameter, som landene skruer på for at tiltrække virksomheder. Samtidig svinger EU-landenes selskabsskattesats fra 9 procent i Ungarn til over 31 procent i Portugal. Det opfordrer nærmest til aggressiv skatteplanlægning for multinationale virksomheder, der også bliver mere og mere udbredt. Kombinationen af de to ting udgør et kæmpe hul i vores skattesystem, der betyder, at vi hvert år mister milliarder af kroner. [...] Derfor er en koalition af EU's største økonomier - Holland, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig - nu gået sammen om at lægge pres på EU-Kommissionen. Der er nemlig stadig én mulighed for at implementere aftalen: Et såkaldt "forstærket samarbejde". Det er en mekanisme, der kan aktiveres, hvis medlemslandene ikke kan nå til enstemmighed. I et forstærket samarbejde kræves kun ni landes opbakning. Hvis ikke Kommissionen vil implementere aftalen gennem et forstærket samarbejde, melder koalitionen desuden, at de vil gå solo og implementere aftalen selv. Det er stærkt. Vi står i Europa over for flere uoverstigelige kriser, og vi har akut brug for et funktionelt og retfærdigt skattesystem til at finansiere løsningerne. Det skal den danske regering selvfølgelig bakke op om."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Mogens Jensen: Krig som magtmiddel er igen en del af Europas virkelighed
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Mogens Jensen, MF, næstformand og forsvarsordfører, Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "I slutningen af august rundede krigen i Ukraine et halvt år. En krig, der grundlæggende har vendt op og ned på det sikkerhedspolitiske landskab i Europa - og bragt store forandringer til Ukraine, Rusland og resten af verden. [...] Meget tyder på, at vi ser ind i en langvarig konflikt mellem Rusland og Ukraine. Vi er derfor nødt til at forberede os på, at et langstrakt konfliktperspektiv er et nyt vilkår for europæisk politik. Ikke bare i forhold til at stå fast i støtten og opbakningen til Ukraine, men også på lang sigt. [...] Spørgsmålet er, hvor det stiller Danmark. Putin har bragt krig og ufred til Europa, og det betyder for det første, at vi skal kunne forsvare os selv. At vi fortsat skal sikre, at forsvaret er rustet til en tid, hvor territorial beskyttelse af Danmark, Europa og Nato er helt centralt. At vi i regi af Nato, EU og FN sørger for sammenhold og forenet siger fra over for krigen. [...] For krigen handler også om os. Om vores mulighed for at bevare og opretholde en verden, der er styret af et internationalt regelsæt. Hvor de store ikke må kue de små. Derfor må og skal vi fortsætte med at insistere på, at omkostningerne ved Putins brutale aggression skal kunne mærkes. Kampen om Ukraine må ikke gives op. For det ville også være at opgive kampen for de spilleregler, der kan sikre freden i Europa og i resten af verden nu og på lang sigt."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Despoternes kamp om energileverancen til Vesten
Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Laura Sarkisian Jangaard fra Otterup, som blandt andet skriver: "Natten til 12. september iværksatte Aserbajdsjan bombardementer og tungt artilleriangreb langs den østlige grænse mod Armenien, særligt rettet mod områderne Goris, Sotk og Jermuk. [...] Eskaleringen finder sted kort efter kollapset af den russiske front i Kharkiv, som naturligt optager al Ruslands opmærksomhed. Hertil er Aserbajdsjan for nylig blevet erklæret en af EUs nyeste samarbejdspartnere omkring gasleverance i kølvandet på Ukraine-krigen. Således udtalte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, 18. juli, at EU nu "retter henvendelse til sine mere tillidsfulde energileverandører. Aserbajdsjan er en af dem". Dermed erstatter Vesten blot den russiske despot ud med den aserbajdsjanske autokrat, Ilham Aliyev, som på 19. år kun har gjort sig særligt bemærket for sine systematiske menneskerettighedskrænkelser, for organiseret verdensomspændende kriminalitet og for at rangere landet på en 167.-plads inden for pressefrihed. [...] Så længe det er en vestlig samarbejdspartner, som træder ved siden af, kigger man gerne væk. Vinteren skulle jo nødig blive for dyr eller for kold i denne del af verden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Konkurrence: Mobilepay-fusion er uden finske Pivo
I en meddelelse fra Danske Bank fremgår det, at en planlagt fusion af tre skandinaviske mobile betalingsløsninger bliver en anelse mindre, skriver Børsen mandag. Finske Pivo kommer alligevel ikke til at indgå i fusionen med Danske Banks Mobilepay og den norske mobile-løsning Vipps, efter at EU-Kommissionen har udtrykt bekymring.
Kilde: Børsen, mandag, s. 21

Migration: Socialdemokratiet leverer Rwanda-hykleri i særklasse
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Mads Christoffersen, kultursociolog og forfatter og Eva-Marie Møller, journalist og forfatter. De skriver blandt andet: "De to socialdemokratiske ministre Kaare Dybvad Bek og Flemming Møller Mortensen lægger ansigterne i de rigtige, humanistiske folder og slår i Politikens Kronik (12.9.) et slag for et nyt asylsystem, der skal forandre det eksisterende, som er "skævt, forældet og tilgodeser de forkerte". Præmissen om, at asylsystemet bør ændres radikalt, er korrekt, men løsningerne er helt ved siden af. […] Ministrenes argumentation er postuleret, og deres tilsyneladende gode intentioner om at gøre noget godt for mennesker i nød er et figenblad for den egentlige politiske intention; nemlig at slippe for, at der overhovedet kommer flere asylansøgere ind i Danmark. [...] EU-Kommissionen har forslået et nyt og mere solidarisk system for behandling af asylansøgere. Ministrene har ret i, at det har været vanskeligt at skaffe tilslutning fra alle de 27 EU-lande. Men det er ikke det samme som, at man skal opgive at skaffe regionale løsninger. Et nyt EU-agentur blev i januar i år iværksat med henblik på at modernisere EU's asyl- og modtagelsespraksis. Et lille skridt, men trods alt i den rigtig retning. Derimod er det ret klart, at et lille lands egoistiske og usolidariske projekt med at eksportere asylansøgere til et fattigt afrikansk land, der i øvrigt producerer sine egne flygtninge, kun er en let gennemskuelig manøvre for at positionere sig i flygtningepolitikken, så der ikke kan presses et stykke norsk fladbrød ind imellem regeringen og Dansk Folkeparti/Inger Støjbergs Danmarksdemokrater."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Landbrug: Det er dumt at bekrige landbruget i en fødevarekrise
I Kroniken i Politiken skriver landmand Knud Jeppesen blandt andet: "Gang på gang undres jeg over, at politikere, forskere og 'grønne' ngo'er for enhver pris vil nedsætte fødevareproduktionen i forskellige EU-lande og især i Danmark. Og i en tid, hvor der er udsigt til mangel på basale fødevarer i verden og med deraf voldsomme prisstigninger, så er det da ikke særligt intelligent at komme med forslag om at lukke op mod halvdelen af landbrugets husdyrproduktion ned fra et af de mest miljø- og klimavenlige landbrug i verden. [...] Vi lever i en global klimaverden, ikke i en dansk lukket osteklokke - og derfor gælder det vel om at producere de varer, der efterspørges, hvor det giver bedst mening miljø- og klimamæssigt. Og vi ved som et faktum - det bekræftes af bl.a. det uafhængige, amerikanske World Resources Institute - at Danmark er i top 3 i verden, når det gælder eksempelvis klimavenlig svine- og mælkeproduktion. Det mest groteske er, at EU er nettoimportør af fødevarer - altså vi køber flere varer i lande med meget større klima- og miljøbelastning end de miljø- og klimavenlige varer, vi selv kan producere flere af. [...] Vi har arbejdet på den grønne dagsorden i lang tid og opnår hver dag nye resultater. Lad os sammen glæde os alle de fremskridt, der kæmpes for og opnås alle steder, og bruge penge på udvikling i stedet for tåbelige afgifter, der gør mad og energi endnu dyrere for alle."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Det digitale indre marked: Norden vil stramme op over for techgiganter
Allerede inden nye EU-regler om regulering af techindustrien er trådt i kraft, vil kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) have dem strammet, skriver Jyllands-Posten mandag, som bringer et interview med ministeren. "Vi har en klokkeklar og uløst problemstilling med det skadelige indhold, herunder hvad børn og unge møder på dansk jord," siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter: "Vi skal bruge det momentum, der er lige nu i de nordiske lande, for at holde denne dagsorden helt centralt. Vi skal sørge for, at der er en nordisk platform for at tage diskussionerne. Mine nordiske kolleger deler analysen, at vi er nødt til at få skabt nogle ordentlige rammer for de digitale liv, vi lever. Vi deler også modet til faktisk at gøre noget." EU-lovgivningen kræver, at techselskaberne analyserer deres produkter for skadevirkninger og tvinger dem til at rette op på det, hvis der viser sig at være problemer. Men kulturministeren savner skrappere regler for det 'skadelige' indhold, der ikke er decideret ulovligt. "Der er helt klart en gråzone, når det kommer til skadeligt indhold. Men det betyder slet ikke, at jeg er færdig med at tale om det, bare fordi vi ikke fik det med på europæisk plan i denne omgang. Vi må tage mere nationalt ansvar," siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: USA og Ukraine styrker deres fælles efterretningsarbejde mod Rusland
USA og Ukraine har i det skjulte hen over sommeren øget militært efterretningssamarbejde og det er den ukrainske hærs seneste succesfulde offensiv et udtryk for, mener eksperter ifølge Jyllands-Posten mandag. "Amerikanerne har set, at de i modsætning til, hvad de tidligere har oplevet under de amerikanske krige i Irak og Afghanistan, kan stole på, at ukrainerne rent faktisk kan betjene de våben, som Vesten giver dem. Det har øget tillidsforholdet væsentligt," siger USA's tidligere ambassadør i Georgien og Kasakhstan, William Courtney, der i dag er analytiker for tænketanken Rand. Mykola Kapitonenko, en fremtrædende udenrigspolitisk ekspert i Kyiv og lektor ved Taras Sjevtjenko Universitetet, peger på, at den amerikanske våbenhjælp, som er opgjort til 12 mia. dollars, har spillet en afgørende rolle for den ukrainske modstandskraft. "Krigen er asymmetrisk, og uden amerikansk støtte kunne Ukraine næppe have gjort så succesfuld modstand," siger han. I Europa er Tyskland af flere iagttagere blevet kritiseret for deres tøvende støtte til Ukraine. Men ifølge Mykola Kapitonenko har det ikke slukket ukrainernes håb om at blive en del af eksempelvis EU. "Den europæiske stræben er ikke blevet mindre vigtig for Ukraine. I bedste tilfælde, hvor der er en konsolideret vestlig vision om sikkerhedssituationen efter krigen, vil Ukraine være en del af den," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Klima: Forbrugere og eksperter kræver nationalt forbud mod fluorstoffer i Danmark
Formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, argumenterer sammen med en række eksperter for et nationalt forbud mod de fluorstoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS, skriver Jyllands-Posten mandag. "Det haster, fordi effekterne af disse stoffer, som det tager årtier eller mere at nedbryde, og som derfor kaldes evighedsstoffer, er så alvorlige for vores fremtid og helbred, at vi ikke har råd til at vente," siger hun, og fortsætter: "EU-Kommissionen har talt om muligheden for et europæisk forbud, men det vil tage tid, og vi finder det vigtigt, at Danmark på dette område er foregangsland." Venstre er dog bekymret, hvis Danmark vælger at gå enegang i forhold til EU. "Det vil give en masse bøvl, fordi vi jo ikke kan forbyde produkter, der er godkendt i andre europæiske lande i henhold til reglerne for det indre marked. Jeg er helt enig i, at der skal handling til, men jeg vil klart anbefale, at vi går med EU-sporet, så der er ens regelsæt og de samme konkurrencevilkår i hele EU. Og gerne lægge pres på EU, så forbuddet kommer så hurtigt som muligt," siger Venstres miljøordfører, Jacob Jensen. I en skriftlig kommentar afviser miljøminister Lea Wermelin ikke et nationalt forbud som en del af løsningen, men hælder dog til en fælleseuropæisk løsning. "Varer handles på tværs af grænser, og derfor er det vigtigt, at Danmark sammen med en række lande er gået foran og arbejder for generelt at forbyde de tusindvis af PFAS-stoffer i hele EU. Om et nationalt forbud også kan være en del af løsningen, når grundlaget er på plads, har jeg bedt Miljøministeriet om at se nærmere på. Men det er meget komplekst, fordi vi taler om tusindvis af stoffer," skriver hun.

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Philippe Grandjean, professor, miljømedicin, Syddansk Universitet og Harvard University, Amalie Timmermann, ph.d., adjunkt, Statens Institut for Folkesundhed og Lisbeth E. Knudsen, professor, ph.d., Institut for Folkesund. De skriver blandt andet: "PFAS er til fare for os i al evighed. Derfor vil et dansk forbud mod brugen af PFAS være et helt nødvendigt skridt på vejen mod at begrænse de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser. [...] Vi er omgivet af PFAS, og det kan få store sundhedsmæssige konsekvenser mange år frem. Nordisk Råd vurderer således, at mellem 750 og 1.200 dødsfald om året i Norden kan henføres til udsættelse for PFAS. EU er på sagen, og et ambitiøst europæisk forbud ser ud til at være på vej i fremtiden. Det har dog lange udsigter, og vi ved endnu ikke, om EU-landene faktisk kan blive enige om et forbud. [...] For os at se er et dansk forbud mod brugen af PFAS et helt nødvendigt skridt på vejen mod at begrænse de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af disse evighedskemikalier."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 30

Udenrigspolitik: Danmark, Færøerne og Grønland er nødt til at rykke tættere sammen om Arktis-politik
Jyllands-Posten bringer en kronik af Lin Alexandra Mortensgaard, videnskabelig assistent, Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Gennem en årrække er Grønlands og Færøernes indflydelse i udenrigspolitiske spørgsmål vokset. Aktuelt ses det i den aftale om implementeringen af Arktis-kapacitetspakken på 1,5 mia. kr., som blev indgået mellem Danmark og Grønland i maj 2022. [...] I lyset af truslen fra Rusland bliver den mellemrigspolitiske forhandling og debat kun vigtigere og i langt højere grad fokuseret på forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Her er det første skridt, at alle tre rigsdele anerkender eksistensen og vigtigheden af mellemrigspolitikken, særegen og besværlig som den er for alle involverede. [...] Mellemrigspolitikken er kompliceret. Der kan opstå uenighed om, hvorvidt et politisk spørgsmål er ”hjemtaget område” eller ”udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik”, hvor Danmark som udgangspunkt fører ordet. Råstofudvinding i Grønland er umiddelbart hjemtaget område, men kan have udenrigspolitisk relevans, når der er tale om strategiske ressourcer, som USA og Kina konkurrerer om at kontrollere. [...] Samtidig udøver især Grønland i stigende grad udenrigspolitik alene; Grønland har for eksempel åbnet repræsentationer i Bruxelles, Washington og Beijing og har underskrevet Paris-aftalen. Det viser udenrigspolitisk vilje og evne - og har derfor mellemrigspolitisk betydning i relationen til Danmark. [...] Den større pointe er, at så længe rigsfællesskabet eksisterer i sin nuværende form, er mellemrigspolitikken et vilkår."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 32

Finansielle anliggender: Centralbanker ventes at levere den største serie af renteløft i årtier
September står til at skrive sig ind i historiebøgerne som en af de måneder, hvor verdens centralbanker har hævet deres ledende renter allermest, skriver Jyllands-Posten mandag. "September ser ud til at blive en rekordmåned for centralbankernes renteforhøjelser," siger Barry McAlinden, strateg i investeringsbanken UBS, i en podcast. For få uger siden hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) for få uger siden hævede sin rente med 0,75 procentpoint, og både Reserve Bank of Australia og Bank of Canada har hævet deres rente i starten af september. Den svenske Riksbank, USA's centralbank (Fed) og Bank of England forventes også at hæve sin styringsrente. "Vi ser de ledende centralbanker hæve renterne kraftigt samtidigt, og det er usædvanligt, at det går så stærkt. Det er hård kost, når det sker verden over, og det viser blot, at de har travlt med at få inflationen ned, hvilket vil ramme økonomien," siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank. Rentestigningerne i eurozonen og USA vil medføre en recession i begge økonomier, og ifølge Las Olsen vil en standhaftig inflation betyde, at centralbankerne må fortsætte stramningerne. "Centralbankerne forsøger at hæve renten til et niveau, hvor inflationen køler ned, men økonomien ikke skrumper. Men det er virkelig svært at ramme den balance, og derfor undgår vi næppe en krise," betoner han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11

Grundlæggende rettigheder: Tjekkiet: Massegrave skal for en særdomstol
Udenrigsminister Jan Lipavsky fra Tjekkiet, der har formandskabet i EU i dette halvår, mener, at der skal etableres en international særdomstol snarest muligt efter fundet af massegrave udenfor den ukrainske by Izjum. Det skriver flere af dagens aviser. "Rusland har efterladt sig massegrave med hundredvis af mennesker, der er blevet skudt og tortureret. I det 21. århundrede er sådanne angreb mod civilbefolkningen utænkelige og afskyelige. Vi må ikke ignorere det. Vi går ind for at straffe alle krigsforbrydere," skriver Jan Lipavsky på Twitter. Fundet er gjort, efter at ukrainske styrker har generobret området og i en tale fredag aften lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at mange af dem bærer tegn på tortur. Billeder fra stedet viser også, at flere lig havde hænderne bundet bag ryggen. FN håber på at kunne sende eksperter til Izjum for at hjælpe med at få klarlagt omstændighederne omkring de hundredvis af døde. Fra EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lyder det, at hun vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, stillet for Den Internationale Straffedomstol (ICC) for de krigsforbrydelser, russiske styrker har begået i Ukraine.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: 2.500 nattog skal skære 26 procent af luftfartens CO2-udledning
Græsrodsorganisationen Back-on-Track mener, at EU bør sigte efter i år 2035 at være nattogets drømmekontinent, hvor 2.500 ruter binder landene sammen på kryds og tværs med grænseoverskridende nattog, som passagerer vælger i stedet for fly. Ifølge beregninger fra Back-on-Track vil det kunne reducere EU's samlede udledning med 3 procent. "Selvfølgelig - det er optimistisk," siger Juri Maier, næstformand for den tyske Back-on-Track-afdeling og forfatter til rapporten 'The Global Warming Reduction Potential of Night Trains'. Han uddyber: "Der har været mange undersøgelser, der er pessimistiske i forhold til nattog generelt. Men der er stigende interesse for nattog i øjeblikket, og vi har brug for et skift fra fly til tog, så vi vil gerne give et positivt modsvar til alle de pessimistiske røster." Ifølge Back-on-Track vil 2.500 nye nattog koste 97 milliarder euro og Juri Maier forstår godt, at man kan være skeptisk, men han håber, at rapporten får genlyd, så "der kommer politiske beslutninger, der baner vejen for, at nattogene får en chance, og at der bliver flyttet passagerer fra flytrafikken til nattogene," siger han og fastslår: "Det er muligt, men ikke på den politiske dagsorden lige nu."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4-6

Migration: De ved, at turen ud over havet er farlig, men tror på, at den er risikoen værd
Tusindvis af migranter satser på rejsen fra Vestafrika til De Kanariske Øer for at komme til EU og nu vil EU sende Frontex til Senegal, skriver Politiken søndag. Allerede i februar var EU's flygtningekommissær Ylva Johansson taget til Senegal for at tale med regeringen om at etablere EU's grænseagentur Frontex i hovedstaden Dakar for at "bekæmpe menneskesmugling", som hun skrev i et tweet. Men det bekymrer ngo'er og forskere og fra Ida Marie Vammen, der forsker i migration fra Vestafrika mod Europa ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), lyder det: "Man kan være bekymret, når man ser på, hvordan Frontex har opereret i Middelhavet. Især i Grækenland, hvor vi har set, hvordan Frontex bryder helt fundamentale rettigheder, når de for eksempel har ignoreret nødsignaler fra migranter på havet og samarbejdet med den græske og libyske kystvagt om ulovlige pushbacks tilbage til tyrkiske eller libyske grænser. De har ikke kun været med til at afskære folks mulighed for at søge asyl i Europa, men også tvunget dem, der sidder i bådene, tilbage under meget farlige og usikre forhold," siger hun. Badara Ndiaye, som er direktør i den senegalesiske ngo Diadem, der arbejder for at fremme den fri bevægelighed, kritiserer, at Frontex kan bruge overvågning med droner og andet politiudstyr til at hindre migration. Derudover mener han, at etableringen af Frontex krænker Senegals suverænitet. "Der vil fortsat være ulighed i forholdet mellem de to regioner, så længe adgangen til visa for afrikanere, der ønsker at rejse lovligt til Europa, forbliver så kompliceret. Den ulighed fører til legitime frustrationer, og der er risiko for, at denne vrede udkrystalliserer sig," skriver Badara Ndiaye i en rapport til ECRE, Europæisk Råd for Flygtninge og Eksilerede.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Tidligere ambassadør: Nedsæt europæisk krigsforbrydertribunal efter krigen i Ukraine
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Claus von Barnekow, fhv. ambassadør, Europarådet, som blandt andet skriver: "Udenrigsminister Jeppe Kofod og kollegaer mødtes 13.-14. juli med Den Internationale Straffedomstol i Haag for ifølge en pressemeddelelse "at sikre", at de ansvarlige for de "formodede internationale forbrydelser begået i Ukraine stilles til ansvar."
[...] Men tiden går, og det haster med at indbringe Rusland for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på Menneskerettighedskonventionen. Derudover bør man, sammen med et kæmpende Ukraine, tage stilling til de folkevalgte europaparlamentarikeres forslag om nedsættelse af et tribunal til pådømmelse af Ruslands formodede aggressionsforbrydelse mod Ukraine. [...] Da Rusland blev ekskluderet fra Europarådet af de øvrige 46 medlemsstater for alvorlige brud på sine forpligtelser under Europarådets statut, havde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som det første juridiske organ, allerede 1. marts tilkendegivet, at Rusland skulle afstå fra angreb mod civile personer, boligområder, skoler, hospitaler med mere. Der henvistes til bestemmelser om ret til livet, forbud mod tortur og ret til respekt for privatliv og familieliv. Europa-Parlamentet vedtog i maj efter redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen en beslutning om kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser i Ukraine. Om retsforfølgelse af Rusland for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, beskyldning om folkedrab og aggressionsforbrydelse opfordres EU's medlemsstater til aktivt at deltage i efterforskningen og gøre brug af princippet om universel jurisdiktion. [...] Det kunne anses for logisk, at de samme 46 medlemsstater, som ekskluderede Rusland, samlet havde indbragt en statsklage om påståede brud på disse og andre bestemmelser med henblik på, at Rusland kunne blive pådømt. Udover Ukraine har ingen indbragt en statsklage forårsaget af krigens konventionsbrud."
Kilde: Altinget, fredag

Sundhed: Forskere skal kortlægge corona-påvirkning af hjernen
En international forskergruppe skal kortlægge, hvordan coronavirus påvirker hjernen og EU støtter forskningen med 8,4 millioner euro, skriver Jyllands-Posten søndag. "Forhåbentligt kan øget kendskab åbne for mere viden og nye fremtidige behandlinger, som kan mindske langtidseffekterne af covid-19, som ellers vil være en stor belastning for samfundet," siger Anne-Marie Fors Connolly fra Umeå Universitet i en pressemeddelelse ifølge NTB. Projektet vil bruge data fra folk i Sverige og Finland og kortlægge neurologiske og psykiatriske senfølger og tidsrammen for projektet er fem år.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Retlige anliggender: Spild at holde liv i logningsregler
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jørn Guldberg, it-teknisk ekspert for Ingeniørforeningen, IDA. Han skriver blandt andet: "Selv om regeringen lægger op til en stram finanslov i en tid med voldsomt stigende priser på el, gas og dagligvarer, er der alligevel blevet plads til at afsætte hele 150 mio. kr. til at fortsætte masseovervågningen af borgerne i Danmark ved hjælp af logning af teleoplysninger. Også selv om der efter alt at dømme er tale om en praksis, der før eller siden vil blive dømt i strid med EU-reglerne. [...] Men det er i bedste fald penge ud ad vinduet og i værste fald ulovligt. Justitsminister Mattias Tesfaye har for længst erkendt, at der er en procesrisiko forbundet med de nye logningsregler, hvilket kan oversættes til, at EU-Domstolen formentlig ikke vil tillade en så omfattende logning, som Danmark lægger op til. [...] Andre EU-lande har for længst ændret deres logningspraksis efter afgørelser fra EU-Domstolen. Det er på tide, at danske politikere også begynder at respektere EU's charter. Og det udelukker den form for massiv overvågning, som skiftende regeringer i Danmark har gennemført i årevis."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 46

Udenrigspolitik: Regeringen og dansk erhvervsliv må tage ved lære af vores afhængighed af russisk energi
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, demokratifondsdirektør i Alliance of Democracies Foundation. Han skriver blandt andet: "Vi er fortsat midt i et smertefuldt forløb med at afkoble os gas og olie fra Putins regime efter invasionen af Ukraine. Erhvervslivet er gået foran ved at kappe erhvervsforbindelser til Rusland. Smertelige beslutninger for bundlinjen, men nødvendige. Og de moralsk rigtige. [...] Og Xi Jinping har klart markeret, at han og det kinesiske militær har det demokratiske Taiwan på sigtekornet, inden han aftræder, og inden Folkerepublikken Kina fejrer 100 år i 2049. Der er dermed allerede en sidste holdbarhedsdato for, hvornår verdens største autoritære magt starter sin krig. Derfor var det forfriskende at høre klar tale fra den tyske udenrigsminister i en tale til tysk erhvervsliv den 6. september. Ifølge Baerbock skal Tysklands Kina-strategi tage ved lære af afhængigheden af Rusland. Det er slut med 'business first'-tankegangen uden at indtænke unødig afhængighed og risiko. [...] Det er på høje tid, at Dansk Erhverv og Dansk Industri også begyndte at drøfte det tema med de danske virksomheder. [...] Derfor må den danske regering hurtigst muligt - men forventeligt på den anden side af valget - sætte sig ned med erhvervslivet, og få afdækket danske sårbarheder i forhold til Kina. [...] Så, dansk erhvervsliv, tag inspiration fra Tysklands wake-up call. Kom ud af 'business first'-logikken omkring Kina. Ellers ender det galt. Det ved vi jo fra Rusland."
Kilde: Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Fra sin plads for bordenden i EU er den tjekkiske udenrigsministers vigtigste opgave at "lobbye for Ukraine"
Det nye tjekkiske EU-formandskab har måttet begrave alle sine formandsambitioner for i stedet at fokusere på krigen i Ukraine og den heraf afledte energikrise. "Det er en meget kompleks situation, og komplekse situationer kræver europæiske løsninger," fortæller Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavský i et interview med Altinget søndag.
Kilde: Altinget, søndag

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. september 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark