EU i dagens aviser mandag 20. november 2023

EU i mandagens og weekendens aviser

Tophistorier

Topminister i opråb om asylstrøm: "Det er et historisk pres"
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om det stigende migrationspres i Europa.Belært af den seneste migrantkrise i 2015, som overvældede hele Europa, har Danmark forberedt sig på, at scenariet kan gentage sig, eftersom de nyeste tal tyder på, at antallet af asylansøgere kan overgå tallene fra 2015. Det skriver Berlingske mandag. Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), var i sidste måned på besøg i Tyrkiet for at besigtige den planlagte 479 kilometer lange grænsemur mellem Tyrkiet og Syrien og beskrev den som "det mest vellykkede redskab til at kontrollere migrationen til Europa og dermed også til Danmark". Kaare Dybvad Bek følger situationen i Europa nøje, selv om Danmark ikke er nær så hårdt ramt af asylansøgere som mange andre europæiske lande. Udover at påvirke det politiske system, kommer der også pres på økonomien og sikkerheden, mener han. "Jeg er bekymret. For det, der sker, hvis man ikke har styr på sin flygtninge- og indvandrerpolitik, er også, at der kommer partier langt ude til højre, som foregiver at have løsninger på problemerne, men reelt ikke tilbyder løsninger og til gengæld bringer en masse dårlige ting med sig," siger Dybvad Bek. Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange migranter, Danmark kan modtage, men fokuserer på, hvilken baggrund asylansøgerne har, og hvad vi gør med dem, der ikke opnår asyl. "Vi er dygtige til at hjemsende folk, der ikke har et asylgrundlag. Hvis du er fra et land, der er fattigt, men fredeligt, og du er kommet til Danmark for at få et bedre økonomisk grundlag, har du ikke særligt gode muligheder for at blive i Danmark," siger Kaare Dybvad Bek. Han bifalder samarbejdet i EU og den aftale, der er indgået med Tyrkiet. "Tyrkiet er det mest vellykkede initiativ lige nu for at kontrollere migrationen til Europa. Når det kommer til at sørge for, at det er de demokratisk valgte regeringer i Europa, der definerer, hvordan vores flygtningepolitik skal være, er Tyrkiet-aftalen det bedste middel, vi indtil nu har fundet," siger han. Sideløbende arbejder Danmark på en Rwanda-løsning, som nogle få andre europæiske lande også viser interesse for. Flere eksperter kalder Rwanda-løsningen for et luftkastel, og til det svarer Kaare Dybvad Bek: "Jeg kan se, at alle vestlige lande arbejder med en form for ændring af deres spontane asylmodtag. Italien har lavet en specifik aftale med Albanien og, uden at kende alle detaljer, ligner det for mig en aftale med et tredjeland. Så det er en naturlig del af den politik, som de vestlige lande kommer til at føre. Det bliver et spørgsmål om tid, før også Europa kommer til at lave det på vegne af den europæiske union. Om det så kommer til at tage længere eller kortere tid, afhænger af mange ting."

Fem højesteretsdommere i Storbritannien afsagde i sidste uge dom over den aftale, som briterne har indgået med Rwanda om asylsagsbehandling, og de fastslog, at selv om dommen er indgået i god tro, tvivler de på, hvorvidt Rwanda vil overholde grundlæggende menneskerettigheder. Det skriver Politiken lørdag. Juraprofessor på Aarhus Universitet, Louise Halleskov, mener, at det er en dom, der kan komme til at spænde ben for den danske regerings planer om et modtagecenter i Rwanda. Adspurgt om situationen ville være anderledes, hvis det havde været Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der var kommet frem til den her dom mod Storbritannien, så danske domstole skulle indrette sig efter den, svarer hun: "Hvis man tager de helt skarpe juridiske briller på, så er danske domstole ikke forpligtet til at rette sig efter en dom, som de britiske domstole har afsagt om britisk ret. Det sagt, så har vi her at gøre med en enstemmig afgørelse fra den britiske højesteret, der udtaler sig om fortolkningen af menneskeretten. Så det er ganske nærliggende, at den danske højesteret i givet fald kan skele til den dom som et fortolkningsbidrag".

Flere partier i Folketinget er uenige om, hvorvidt det giver mening at sætte penge af på finansloven til permanent grænsekontrol, skriver Politiken mandag. Danmarksdemokraterne ønsker, at Danmark skal fortsætte med grænsekontrol på trods af, at det strider mod EU's regler og Schengen-samarbejdet. DanmarksDemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, forklarer, at partiet ønsker at ændre EU's regler indefra, så det bliver muligt at indføre permanent grænsekontrol. Andre partier, såsom Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mener til gengæld ikke, at man kan beholde grænsekontrollen og samtidig overholde EU-reglerne.

Den finske statsminister, Petteri Orpo, har udtalt til mediet YLE, at Finland de seneste uger har oplevet en markant stigning i asylansøgere, der kommer over grænsen fra Rusland, og flere af asylansøgerne beretter om, at det er sket med assistance af russisk politi for derved at lægge pres på Europas grænser. Det skriver Berlingske lørdag. Ifølge Finlands præsident, Sauli Niinistö, ønsker Moskva også at straffe nabolandet for forhandlinger om en bilateral forsvarsaftale mellem Finland og USA. Estland beretter om lignende situationer ved deres grænser til Rusland.

Information bringer en analyse af journalist Ulrik Dahlin. Han skriver blandt andet: "Onsdag erklærede højesteret i Storbritannien, at den britiske regerings planer om at udlicitere asylbehandlingen til Rwanda er ulovlige. [...] Trods megen modgang holder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) stædigt fast i planerne om at overføre behandlingen af asylansøgere til et modtagecenter i et tredjeland uden for EU - f.eks. det østafrikanske land Rwanda. [...] Senest har højesteret i Storbritannien erklæret de britiske planer om at udlicitere asylbehandlingen til Rwanda for ulovlige, fordi der er en betragtelig risiko for, at de overførte asylansøgere vil blive behandlet i strid med Flygtningekonventionen, Menneskerettighedskonventionen samt FN's Torturkonvention. [...] Da Kaare Dybvad Beks forgænger på posten, Mattias Tesfaye, i 2021 fik vedtaget et principielt lovforslag om asylbehandling i et tredjeland, mødte forslaget heftig kritik fra såvel Den Afrikanske Union, som EU-Kommissionen og Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty. [...] Hvis det ikke lykkes med et fælles EU-projekt, er Danmark klar til at gå enegang. Også med et modtagecenter i Rwanda. [...] Det. [...] vil være en "grundpræmis", forsikrer han i et svar til Folketinget, at "enhver form for samarbejde på asyl- og migrationsområdet skal overholde internationale konventioner og Danmarks EU-retslige forpligtelser". [...] Hvad er det så, regeringen kan regne med at opnå, hvis det trods al modstand skulle lykkes at etablere et modtagecenter i et tredjeland? Den umiddelbare effekt vil formentlig være, at strømmen af asylansøgere og emigranter retter sig mod andre lande end Danmark på grund af frygten for at blive fløjet tilbage og dumpet i en lejr i det østafrikanske land. Dét resultat vil Kaare Dybvad Bek næppe være utilfreds med."
Berlingske, mandag, s. 8-9, søndag, s. 20-25; Information, mandag, s. 6; Politiken, mandag, s. 2, lørdag, s. 6-7, 12 (20.11.2023)

Prioriterede historier

Biden er under hårdt pres for at gå hårdere til Israel
Weekenden og dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Hamas og Israel: I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Martin Lidegaard og Christian Friis Bach, henholdsvis politisk leder og forsvarsordfører for Radikale Venstre, blandt andet: "I sidste weekend besøgte den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, Israel. Løkke sagde og gjorde det forventelige. Han fordømte endnu en gang Hamas' afskyelige terrorangreb 7. oktober og understregede Israels ret til at forsvare sig. Han løftede samtidig forsigtigt pegefingeren og huskede Israel på folkeretten og de store civile tab. Det er tid til humanitære pauser, sagde Løkke, men ordet våbenhvile ønskede han ikke at tage i sin mund. Løkkes meldinger var således forudsigelige og mainstream i forhold til EU's og USA's ditto. Men er det godt nok? Det mener vi ikke. [...] Israel befinder sig i en skæbnestund. Risikoen for en ødelæggende regional storkrig er reel, og landets eget politiske system er under massivt tryk. Samtidig oplever jøder over hele verden et stigende pres som følge af krigen - oven i den antisemitisme, der i forvejen er på uhyggelig fremmarch i mange lande. En fortsættelse af den nuværende form for krigsførelse i månedsvis vil ikke gøre nogen af disse udfordringer mindre. Tværtimod.

I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver Anders Jerichow, journalist på avisen, blandt andet: "Israels militær siger, at det nu er “tæt på at eliminere” Hamas' militære system i det nordlige Gaza. Men kun tæt på, rapporterer den normalt ikke regeringskritiske avis Jerusalem Post. Og kun i den nordlige del af Gaza. Seks uger er gået siden Hamas' terroraktion i det sydlige Israel med drabet på 1.200 mennesker, som udløste den israelske invasion af Gaza. [...] Hensynet til gidslerne kan ifølge læk til israelsk presse være en af grundene til, at regeringen tøver med at sende hæren ind i det sydlige Gaza. [...] Men er det, fordi gidslerne befinder sig i syd? Eller fordi Hamas ikke vil indgå en aftale om løsladelse, hvis Israel indleder en ødelæggelse af byerne i syd? EU's udenrigschef, Joseph Borrell, som er i Israel, opfordrer Hamas til at løslade gidslerne og Israel til at vise tilbageholdenhed ved sin invasion af Gaza og tillade længere humanitære pauser. Hamas er ifølge Borrell en terrororganisation, som er ligeglad med krigens regler. Men ifølge udenrigschefen må Israel som et civiliseret demokratisk land tage reglerne alvorligt. [...] Borrell siger ifølge den samme avis, at begivenhederne i de seneste seks uger i Israel og Gaza er “en stor moralsk og politisk fiasko for det internationale samfund, og det inkluderer EU. Vi gav ikke nok opmærksomhed til at løse dette problem. Vi talte om det i 30 år, og vi blev ved med at gentage tostatsløsningen igen og igen, men vi fik den ikke ført ud i livet”. Borrell pointerer, at Gaza tidligere er blevet genopbygget efter fire krige. Hvis andre lande skal bidrage igen, kræver det en langsigtet løsning. “Ingen vil sætte en penny i Gaza, medmindre vi ved, at det er en del af en større diplomatisk løsning. Israel kan ikke regne med, at vi vil genopbygge det hele igen”, siger en anonym europæisk diplomat."

I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Margrethe Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, blandet andet: "Med Seksdagskrigen i 1967 besatte Israel også de 22 procent af historisk Palæstina, som palæstinenserne havde tilbage efter 1948. Jeg var der selv første gang i 1972 med en gruppe ledet af Svend Holm Nielsen og så der de første bosættelser. I årene, der er gået, er Israels besættelse fortsat. Den er blevet erklæret ulovlig i henhold til international ret - og den er blevet stadigt værre, mere utålelig for palæstinenserne, som holdes i et jerngreb af militær kontrol uden rettigheder - men med frygt. Trods vrøvlet med, at kritik af Israel er antisemitisme, har der ikke været meget af det i Europa. Lykkeligvis ved de fleste, at Israels hårde fremfærd mod palæstinenserne ikke er jødisk. [...] Meget tyder desværre på, at rigtig antisemitisme er ved at brede sig. Der er stadigt flere angreb på jøder, mest med hånsord og diverse onde tegn, hagekors m.m., men også deciderede voldshandlinger. Og den tales op lige nu - fordi kritikken af Israels forfærdende smadring af Gaza og nærmest kvælning af befolkningen afværges med antisemitismebeskyldninger. Når det lader sig gøre, eller i hvert fald fremføres, skyldes det en temmelig uheldig definition af antisemitisme, forfattet af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der fik bred opbakning i Europa og USA. Det meste af den er o.k., den understreger endda, at kritik af Israels politik ikke er antisemitisk, men ligestillet med hvad andre stater må udsættes for. Men på et centralt punkt går det galt: at mene at staten Israel er oprettet på bekostning af et andet folk, er forbudt. At staten Israel er “født i synd”, som Morten Thing, en fremtrædende dansk jøde, har formuleret det, må ingen mene. Jeg siger hermed intet om, hvorvidt det er rigtigt, endsige klogt at påstå - men ulovligt bør det ikke være, det skal kunne diskuteres. [...] Med det, der sker nu, kan man se, hvor forfærdende følger, det kan få. Hvis ikke fremtrædende politikere og personligheder i såvel Europa som i USA og Israel tager afstand fra den skæbnesvangre sammenblanding af antisemitisme og kritik af Israel, risikerer vi en voldsom vækst i antisemitisme."
Information, mandag, s. 10-12; Berlingske, søndag, s. 30-31; Politiken, lørdag, s. 6, 10 (20.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Har kvinder mindre værdi end mænd?
I en klumme i Berlingske lørdag skriver Frederikke Antonie Schmidt, stifter og kreativ direktør, Roccamore, blandt andet: "Der findes mange kilder på vores lønforhold, og selvom der er stor værdi i at diskutere deres forskellige udgangspunkter, kommer vi ikke uden om, at alle kilderne viser et løngab. Hos Danmarks Statistik lå bruttolønforskellen i 2021 på 12,3 procent, mens Europa-Kommissionens tal viser, at danske kvinder i 2021 fik 14,2 procent mindre i løn end deres mandlige kollegaer, og at det gennemsnitlige løngab i Europa samtidig lå på 12,7 procent. Det interessante ved Kommissionens tal er sammenligningen mellem landene, for mens det kan diskuteres, om det korrekte tal for vores løngab er 12,3 eller 14,2 procent, så er det ikke til diskussion, at Danmark ligger højere end gennemsnittet. Europa-Kommissionen sætter hvert år, 15. november, fokus på vigtigheden af ligeløn med initiativet Equal Pay Day, hvor 12 lande er gået sammen om at løfte agendaen i deres respektive lande og aktivt arbejde med den. Danmark er ikke med i initiativet, uvist af hvilke årsager. Så mens vores naboer arbejder aktivt med at mindske deres løngab, og Sverige f.eks. har formået at skære 17,8 procent ned til 11,2 procent, står løngabet i Danmark stille. [...] Eller faktisk bliver det værre, hvis man kigger på den analyse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, lancerede i juni. Her dokumenteres det, at mandlige funktionærer i det private erhvervsliv tjener 19,7 procent mere end deres kvindelige kolleger. [...] Globalt set taler man om, at kvinder er den største uudnyttede talentressource i verden, og at hvis vi aktivt arbejdede med at skabe lige muligheder for kvinder inden for uddannelse, karriere og finansiering, så ville vi se en gevinst i milliardstørrelsen. Den globale verden kæmper med mange store udfordringer, og der går nok lang tid, før ligeløn kommer øverst på prioriteringslisten, men i Danmark har vi rent faktisk mulighed for at gøre en forskel og starte en forandring. Hvis vi tør. Tør at indgå i samtalen, forhandle vores løn og sætte en pris på os selv. Tør at gå forrest, ansætte flere kvinder, og turde støtte dem i deres kamp for ligeløn."
Berlingske, lørdag (20.11.2023)

Det digitale indre marked

Apple bøjer sig: Bedre beskedkommunikation mellem iPhone og Android fra næste år
Apple forbedrer nu måden, hvorpå man kan sende beskeder mellem mobilsystemerne iPhone og Android. Det sker blandt andet på grund af stigende pres fra EU, skriver Berlingske lørdag. Fra 2024 gælder EU´s nye Digital Markets Act (DMA), som pålægger tech-giganterne en række krav. Blandt andet skal Apple åbne iMessage for konkurrenter. EU har allerede gennemtvunget, at Apple udskifter sit Lightning-stik med standard USB-C-stik på nyt udstyr.
Berlingske, lørdag, s. 11 (20.11.2023)

Italien beslaglægger milliardbeløb fra Airbnb
Italienske myndigheder giver Airbnb en bøde, fordi de ikke menes at have gjort nok for at sikre, at italienske udlejere, der benytter platformen, betaler nok i skat. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. En italiensk dommer har derfor givet ordre til, at der beslaglægges 5,8 milliarder kroner fra Airbnb. "Vi er overbeviste om, at vi har handlet i fuld overensstemmelse med loven, og vi har til hensigt at gøre brug af vores rettigheder med hensyn til at finde en løsning på denne situation," sige Christopher Nutly, talsperson for Airbnb. Virksomheden forsøgte sidste år at udfordre den italienske lov, der kræver, at Airbnb skal tilbageholde 21 procent af beløbet udlejerne skal have udtalt, og i stedet indbetale det til det italienske skattevæsen. Airbnb mener, at reglen er i strid med de EU-regler, som skal sikre tjenesteydelsers fri bevægelighed. EU-Domstolen har dog efterfølgende gjort klart, at man ikke er enig i den tolkning, og at Airbnb skal rette ind efter de italienske regler på området.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 22 (20.11.2023)

Studerende: EU-forhandlinger viser, at der er brug for unges perspektiv i debatten om tech-politik
Altinget bringer fredag et debatindlæg af en tech-komité af studerende fra CPH Tech Policy Youth Committee bestående af: Clara Jeanneret Skovgaard Antropologi, KU (forperson), August Maigaard Rubin Kommunikation og IT, KU (næstforperson), Lucas Honoré Statskundskab, KU (næstforperson), Al b ta Petr v, Applied Cultural Analysis, KU, Björk Mo van Dijk Madsen Filosofi, KU, Cecilie Vitus Brix Nielsen Psykologi, KU, Cecilie Vitus Brix Nielsen Psykologi, KU, Christian Skettrup Jura, SDU, Emma Skjold Lindegaard Politik og Forvaltning, RUC, Evangelos Moustaklis Security Risk Management, KU, Johannes Lau Uhrenholt Holm Jura, KU, Kristian Sick Svendsen Kommunikation og IT, KU, Alexander Blankholm Matematik-økonomi, KU, Lukas Garly Jura, KU, Marianne Kramer Social Data Science, KU, Marie Skovbye Psykologi, KU, Morten Hybschmann Statskundskab, KU, Patrick Nieznanski Business Administration & Philosophy, CBS, Peter Møller Thomsen Statskundskab, KU, Sofie Myrup Melchiorsen Statskundskab, KU, Søren Blatt Bendtsen Business Analytics, DTU, Viktoria Toldi Social Data Science, KU, Vilhelm Juhler Kjær Social Data Science, KU, Petrea C. B. Wagner Digital Innovation & Management, ITU, Thomas Milo Maria Schul Antropologi, KU, Line Kristoffersen Statskundskab, KU. De skriver blandt andet: "Forhandlingerne om en EU-forordning om kunstig intelligens har ikke noget solidt, langsigtet perspektiv, der sikrer fremtidige generationer beskyttelse. Derfor er der brug for, at unges langsigtede perspektiv inddrages, når der diskuteres tech-politik. Vi befinder os i en afgørende tid, når det kommer til at sætte hegnspælene for, hvordan vi ønsker at leve med digital teknologi og særligt kunstig intelligens nu og fremover. I det seneste udkast til EU’s forordning om kunstig intelligens er det bemærkelsesværdigt nok ikke færdigforhandlet, hvorvidt virksomheder skal rapportere om, hvordan den måde, de bruger kunstig intelligens, påvirker menneskerettigheder. [...] I vores optik bør menneskerettigheder være et pejlemærke, når man laver ny EU-regulering på tech-området. Den teknologiske udvikling accelererer i disse år, kunstig intelligens er på alles læber, men vi er ikke sikre på, at der på nuværende tidspunkt findes et rammeværk og en mere langsigtet ambition. Vi oplever, at den politiske debat om tech-politik ikke altid har det lange lys tændt, men det er der brug for - måske særligt indenfor tech-politik. For os er de igangværende forhandlinger om rettigheders vægtning i EU-forordningen om kunstig intelligens et symptom på dette. [...] EU-forhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens og det faktum, at man i EU endnu ikke har lagt sig fast på rapportering om rettigheder, viser, hvorfor der er behov for netværk, hvor vi unge kan mødes og diskutere spørgsmål som disse. [...] Der er brug for en erkendelse af, at teknologisk udvikling ikke per automatik er lig med menneskelig udvikling. Hvis ny teknologi f.eks. reproducerer diskrimination eller øger eksisterende uligheder snarere end at skabe mere inklusion og retfærdighed, er der god grund til at spørge, om vi er på rette kurs."
Altinget, fredag (20.11.2023)

Handel

Det skal du huske på midt i julegaveræset Har du styr på byttereglerne?
Jyllands-Posten bringer lørdag en artikel, hvor de behandler byttereglerne for Danmark og EU. Så længe en onlinevirksomhed er placeret indenfor EU´s grænser, så er man sikret 14 dages fortrydelsesret ved lov. Denne regel gælder dog ikke for varer købt i en fysisk butik. Ifølge købeloven er man der ikke sikret at kunne hverken ombytte eller returnere varer. Hos Forbrugerrådet Tænk vurderer man, at det især er onlinehandel i butikker udenfor EU, som kan give problemer for danske forbrugere. "De 14 dages fortrydelsesret er lovbestemt i EU, men det er ikke sikkert, man har fortrydelsesret i Kina, USA eller andre steder. Så hvis man vil være sikker på det, skal man handle inden for EU," siger Martin Bruun-Houmølle, seniorjurist hos Tænk, som forklarer, at man hos Tænk, ser en del problemer omkring fortrydelsesret og returnering ved varer købt uden for EU. Hos Tænk fraråder man ikke handel med onlinebutikker placeret uden for EU. Men, man anbefaler, at man er ekstra opmærksom.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34-34 (20.11.2023)

Institutionelle anliggender

Alternativet udpeger spidskandidat til EP-valget
Altinget skriver fredag, at Jan Kristoffersen er blevet valgt som Alternativets spidskandidat til Europaparlamentsvalget. "Jeg glæder mig over at være valgt som spidskandidat. Alternativet går til valg for et stærkt, grønt og retfærdigt EU og for handelsaftaler, der bærer os i mål med verdensmålene. Alternativet skal have en stemme, så vi kan få det bedste EU for verden," udtaler Jan Kristoffersen.
Altinget, fredag (20.11.2023)

Højreradikalt felttog i Italien: Premierminister Giorgia Meloni renser ud på topposter og fører kulturkrig med 'Ringenes Herre'
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er i gang med en udrensning af centrum- og venstreorienterede kulturledere for at erstatte dem med partisoldater, som kan bidrage yderligere til landets højredrejning. Det skriver Politiken lørdag. Gert Sørensen, italiensekspert fra Københavns Universitet, siger om tendensen: "Regeringen er i gang med at trænge ned gennem det italienske samfund med en højredrejning, som grundlæggende gør op med hele det antifascistiske grundlag, som har lagt værdierne for efterkrigstidens Italien". Senest har udskiftningen af direktøren for den statsdrevne tv-station, Rai, som er det absolut største medie i Italien, vakt opsigt. Tidligere direktør, Carlo Fuortes, blev tilsyneladende presset ud og erstattet med Giampaolo Rossi, der lovpriser statsledere som Putin, Orban og Trump. I Europa følger EU-ledere udviklingen, og EU-Kommissionen har offentliggjort en rapport, der opfordrer Rai til at vride sig fri af politiske interesser.
Politiken, lørdag, s. 8 (20.11.2023)

Løkke nærmest slikkede sig om munden, da han afviste hende
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen. Han skriver blandt andet: "Regeringen har tilsyneladende besluttet at afsætte Margrethe Vestager som EU-kommissær, uanset om hun får ny toppost. Man kunne nærmest høre nydelsen i Lars Løkke Rasmussens stemme, da han forleden kommenterede Margrethe Vestagers fremtidige jobmuligheder. "Vi bruger al vores energi på at prøve at få Margrethe Vestager kørt ind i EIB (Den Europæiske Investeringsbank, red.). Jeg håber, det kan lykkes", indledte udenrigsministeren denne medarbejderudviklingssamtale på højeste niveau og direkte ind i Ekstra Bladets mikrofon: "Hvis ikke det lykkes, løber Margrethe Vestagers kommissærperiode ud sammen med resten af kommissionens. Og så skal der vælges en ny dansk kommissær." [...] Er det virkelig i Danmarks interesse, at Margrethe Vestager har udspillet sin rolle i nationens tjeneste, hvis hun ikke får EIB-posten? Nej! Danmark har aldrig tidligere haft en politiker med større magt og indflydelse i EU. I sin kamp mod tech-giganterne - særligt Google og Apple - er Vestager over hele verden blevet hyldet som en modig foregangskvinde. Ikke mindst USA har ladet sig inspirere af Vestager. [...] Derfor står Margrethe Vestager lige nu i et ingenmandsland imellem den kommissærpost, hun har orlov fra, og den direktørpost, hun måske, måske ikke får. Enhver kan se, at det er uheldigt for både Vestager og Danmark, og flere danske EU-politikere er begyndt at problematisere situationen. Blandt dem er den socialdemokratiske spidskandidat ved næste års valg til Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose. "Det er da et stort tab for Danmark, at vi har en EU-kommissær, der ikke er aktiv, fordi hun er på orlov. Det synes jeg, er dybt bekymrende. Og det er klart, at hvis det her trækker ud, så synes jeg egentlig også, at man burde overveje, om man ikke skulle opfordre Margrethe Vestager til at trække sig helt fra kommissionen," udtalte hun forleden til denne avis. [...] Selv ser Margrethe Vestager anderledes på det. Forsigtigt har hun argumenteret for, at hun kan fortsætte som dansk kommissær i en ny periode, hvis EIB-posten glipper. [...] Man kan bestemt diskutere visdommen i at tale om en tredje periode, samtidig med at hun er kandidat til et andet job. Men modsat har Margrethe Vestager ret i, at mange af de retssager, hun og EU har anlagt, bedst kan følges til dørs af den kommissær, der har indledt dem. [...] Så ud fra den sædvanlige magtlogik og -dynamik er Margrethe Vestager dømt ude. Men hvor vil det være trist, hvis regeringen undlader at forholde sig til, at Danmark med Vestager har en politisk figur af internationalt format og et respektindgydende omdømme både i EU og USA. Dermed vil Danmark desværre udstille sig selv som en nation drevet af regeringstaktik og småstatslogik."
Politiken, lørdag, s. 16 (20.11.2023)

Morten Messerschmidt er en postmoderne parodi på den intellektuelle
Politiken lørdag bringer i Sigtekornet et debatindlæg af politisk kommentator Noa Redington. Han skriver blandt andet: "Danskerne har vist en næsten bibelsk evne til at tilgive politikere, der undervejs løber ind i skandaler. Men befolkningen gider altså ikke Messerschmidt - længere. [...] Under Morten Messerschmidts ledelse har Dansk Folkeparti taget et ekstremt sving til højre på udlændingepolitikken. Man forpasser ikke en anledning til at lufte sin islamofobi. Det er brovtende på en måde, der får årene med Pia Kjærsgaard til at fremstå som et nytårsstævne hos de radikale. Den ene dag langer Messerschmidt ud efter beduinlejre på landets hospitaler. Den næste er det medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen, der taler om "massive hjemsendelser af herboende muslimer". [...] Over årene har Morten Messerschmidt gjort sig selv til en postmoderne parodi på den intellektuelle. Karikatur af klog. Iklædt en helt særlig formalisme og påtaget seriøsitet. [... ] I flere år var det briten Nigel Farage. Manden, der var med til at føre Storbritannien ud af EU og ned i dybet. Manden uden en plan eller ansvar. [...] Donald Trump er en anden inspirationskilde. Den hånlige tone. Mobberiet. Aggressionen. [...] Politikere, hvor xenofobien og antiglobalismen bruges til at skabe en sort-hvid verden, hvor de eneste løsninger, der findes, er snuptagsløsninger. Flamboyante og ryggesløse. Men også uden evnen til for alvor at fastholde egen og vælgernes interesse. [...] Efter knap ni år som EU-kommissær har Margrethe Vestager lagt billet ind på jobbet som chef for Den Europæiske Investeringsbank. At hun er kvalificeret, er indlysende. [...] Naturligvis har politikere fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige benyttet lejligheden til at kræve, at Vestager enten opgiver sin kandidatur eller endnu bedre nedlægger sit hverv som kommissær. [...] Skadefryden er til at få øje på. Vestager er ikke alles kop te. [...] Hvordan skal danske politikere nogensinde kunne række ud efter internationale topposter, hvis opbakningen er så spinkel?"
Politiken, lørdag, s. 4 (20.11.2023)

Interne anliggender

Politikere jager “trafikkens monstre” efter dødsulykke
En trafikulykke Paris, Frankrig, hvor føreren af en Land Rover kørte ind i en skoleklasse og dræbte to små piger, har ført til en intensiveret politisk kamp mod store SUV-biler. Det skriver Berlingske søndag. Problembilerne tages nu op til afstemning i Paris. Men det er ikke kun i Paris, at der er en stigende modvilje mod de store biler. European Transport Safety Council har ligeledes krævet et totalforbud mod SUV-kørsel i tætbebyggede områder. "De er så store, at de vil forårsage mere skade. Det er simpel fysik. Hvem har overhovedet brug for et 2,5 ton tungt køretøj til at køre børn i skole," udtaler en talsmand for organisationen. SUV-biler er på ti år gået fra at udgøre syv procent til nuværende 36 procent af det europæiske bilmarked. Både i EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet drøfter man indførslen af særlige kørekortregler for SUV-biler. Blandt andet skal det være forbudt for personer under 25 år at være fører af en SUV.
Berlingske, søndag, s. 12-13 (20.11.2023)

Prognose: Venstre står til voldsomt dårligt EU-valg
Næste års Europa-Parlamentsvalg kan godt gå hen og blive en kæmpe skuffelse for partiet Venstre. Det skriver Politiken søndag. En ny prognose fra Rud Pedersens analyseafdeling viser, at Venstre står til at en halvering i forhold til valget i 2019. Partiet vil, ifølge prognosen, gå fra 4 til 2 mandater i Europa-Parlamentet. Ulla Tørnæs (V), fhv. minister og folketingsmedlem og nuværende kandidat til Europa-Parlamentsvalget, er dog fortrøstningsfuld: "Nu handler det om at se fremad. Det bliver et langt sejt træk, og vi har frem til 9. juni, hvad angår EP-valget. Der vil jeg bidrage med alt, hvad jeg overhovedet kan, og kæmpe for, at vi får rettet op på vælgernes syn på Venstre," siger Ulla Tørnæs, som tror, at partiets nye formand, Forsvars- og økonomiminister Troels Lund Poulsen, kan genskabe vælgertilliden til Venstre. Altinget skriver lørdag, at Venstre, på sit landsmøde i weekenden, har udpeget deres kandidater til Europa-Parlamentsvalget næste år. De valgte kandidater er: Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet siden 2019, Ulla Tørnæs, tidligere Venstre-minister og medlem af Europa-Parlamentet (2014-2016), Julie Hassing Nielsen, forsker i statskundskab ved Lund Universitet, Marianne Lynghøj, chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer og tidligere rådgiver for Venstre i Europa-Parlamentet, Carsten Kissmeyer, Alexandra Sasha, Jonas Pullich, Venstres Ungdom, Torsten Laksafoss Holbek, Thorbern Alexander Klingert, Jakob Vium Dyrman, Niels Plum.

I en klumme i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engel, politisk kommentator og forhenværende forsvarsminister (K), blandt andet: "Troels Lund Poulsen er presset fra første dag. Hans 'store' tale gav ingen rigtige anvisninger på, hvad han vil med sit parti udover at forblive i regeringen og formentlig bevare posten som forsvarsminister. [...] Troels Lund må finde en løsning på CO2-sagen, der både holder sammen på folketingsgruppe, parti og Axelborg. Ingen enkel sag, for S har også meget på spil overfor de klima-vilde partier. Ikke mindst SF, der buldrer frem i målinger. [...] Valget til EU-Parlamentet bliver første prøve. V fik i 2019 tre mandater plus med Englands udtræden af EU yderligere et mandat. Flot valg. Den holder næppe denne gang, selv om V stiller med en af Parlamentets skarpeste knive, Morten Løkkegaard. Derudover er listen ikke specielt stærk, og nu byder både Støjberg og Løkke ind. Valget kan blive Lunds første nederlag."
Politiken, søndag, s. 6; Altinget, lørdag; Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (20.11.2023)

Tre partier kæmper om teten ved et uhyre tæt hollandsk valg
Tre partier kæmper om at ligge i spidsen i et særdeles tæt hollandsk parlamentsvalg. Det betyder samtidig, at der venter svære regeringsforhandlinger efter valget, som kan ende med at give den radikale højrefløjspolitiker Geert Wilders og hans parti en nøglerolle. Det skriver Jyllands-Posten. Det er det nuværende regeringsparti, centrum-højrepartiet VVD, samt det nye centrum-højreparti NSC og Groen-Links-PvdA partialliancen. Sidstnævnte ledes af Frans Timmermans, tidligere næstformand i EU-Kommissionen. Valgdebatten præges af diskussioner om indvandring, hvor både VVD og NSC går ind for strammere lovgivning og regler på flygtninge og indvandrerområdet. Under valgkampen har det skabt opmærksomhed, at VVD har åbnet op for at indgå i en koalitionsregering med Geert Wilders og hans parti. Politiken søndag skriver, at Pieter Omtzigt, leder af NSC, har udtalt, at han godt kan se sig selv og sit parti indgå i et samarbejde med det kristne parti SGP. Ifølge Claes de Vreese, professor i demokrati og medier ved Amsterdam Universitet, går det kristne parti ind for afskaffelse af fri abort og "kvinder tilbage til kødgryderne." "Det skabte lidt bølger, da han sagde det (Pieter Omtzigt), fortæller Claes de Vreese. Omtzigt og NSC taler om at genskabe den økonomiske kontrakt mellem borger og systemet, ligesom partiet markant vil begrænse migranters adgang til Holland. NSC ønsker også at indføre EU-forbehold, lig dem Danmark har, og partier mener, at den førte klimapolitik er udformet "af en elite, som kan betale for det."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 15 (20.11.2023)

Klima

EL i EU: Det er en dårlig undskyldning at kalde bæredygtighedskrav for bureaukrati
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet; "Vi kan diskutere, om EU's krav om bæredygtighedsrapportering er den bedste løsning. [...] De virksomheder, der, i stedet for aktivt at leve op til de nye krav, vælger at søge at bekæmpe eller undgå dem, skyder i sidste ende blot sig selv i foden. For sagen er jo, at vi heldigvis bevæger os i retning af, at bæredygtighed ses som en nødvendighed. Sådan er det, når man tænker på tankerne bag det specifikke EU-direktiv, men i høj grad også hvis man ser, hvad civilsamfund, politikere og mange andre i stigende grad fokuserer på: at der skal være styr på forsyningskæderne. [...] På makroniveau kan man se en parallel til nogle af diskussionerne i kravene om at få genåbnet EU's udbudsdirektiv - fordi det i høj grad handler om, at vi vil være i stand til at stille flere krav, når det offentlige laver indkøb. Offentlige indkøb udgør i EU 14 procent af det samlede BNP, og i en fremtid, hvor der i stigende grad vil blive lagt vægt på andet end kun pris i udbud, er det at have styr på sin bæredygtighedsrapportering ikke blot moralsk fornuftigt - det vil også være en klar forretningsfordel. Eller for at sige det på en anden måde. Selvom direktivet og mange lignende tiltag endnu på en række punkter kan ses som for svagt og smalt, så er det helt klart den retning, vi bevæger os i, og det er ikke for alvor et spørgsmål om at ændre retning - men om, hvor hurtigt vi skal gå. Personligt mener jeg, vi skal skynde os."
Altinget, mandag (20.11.2023)

Grønlands mineraler skal gøre os uafhængige af Kina
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO i COWI, blandt andet: "I regeringens plan “DK2030 - Danmark rustet til fremtiden”, hvor der lægges vægt på sikkerhed i en ny verdensorden, nævnes også behovet for “de-risking” i EU og G7-landene. Dette begreb refererer til ønsket om at reducere afhængigheden af Kina, når det drejer sig om sjældne jordarters metaller. Disse metaller er afgørende for den grønne omstilling og spiller samtidig en afgørende rolle i internationale magtforhold. En nærmest øjeblikkelig følge af Ruslands aggression var, at der blev sat fart på energiomstillingen, og at vi i Europa for alvor blev opmærksomme på, hvor skrøbelige vores forsyningskæder er. En anden erkendelse er, at hvis vi ønsker at være uafhængige af fossile brændstoffer, så skal der for alvor tryk på udvidelsen af grønne energikilder baseret på primært sol og vind. Ambitionerne for den grønne energiomstilling er heldigvis store, og det seneste år har budt på en række markante politiske aftaler, som på sigt kan bidrage til at føre os i mål. Det er dog afgørende, at Danmark og EU revurderer eksisterende forsyningskæder for fremtidige generationer og klimaets skyld. [...] I dag er Danmark, sammen med resten af EU, afhængig af lande, som ikke deler vores samfundsværdier, når det kommer til sjældne metaller. Paradoksalt nok øger en omstilling væk fra Ruslands olie og gas EU’s afhængighed af kinesiske råstoffer. [...] EU importerer for eksempel 97 procent af sit forbrug af magnesium fra Kina. Derudover udvindes 63 procent af verdens kobolt i Den Demokratiske Republik Congo, hvoraf 60 procent derefter raffineres i Kina, inden vi køber det i Europa. Kobolt spiller en afgørende rolle i konstruktionen af batterier, men også vindenergi og biogasteknologi er afhængig af metallet. I kraft af øget digitalisering og teknologiske løsninger ser vi ind i en stigende efterspørgsmål på kritiske råstoffer. Eksempelvis forudser Europa-Kommissionen, at EU’s efterspørgsel efter litium vil stige op til 89 gange inden 2050. Litium er også en afgørende komponent i batterier til energilagringer og elbiler. [...] Det er derfor af afgørende betydning, at EU tager de nødvendige skridt disse år for at sikre en holdbar værdikæde. Men ansvaret er ikke kun EU’s, det gælder i høj grad også de enkelte medlemsstater og andre lande som værner om demokratiet. [...] Danmark har sammen med Grønland muligheden for at spille en central rolle for EU’s forsyningskæder. Grønland menes nemlig at råde over en stor del af de kendte verdensreservers sjældne metaller, som vil være værdifulde komponenter i en lang række moderne teknologier. Grønland har en unik position og mulighed for at bidrage til digitalisering og den grønne omstilling. Det er derfor vigtigt ikke at gentage fortidens dumheder og disrespekt, hvis man fra Danmarks og EU’s side ønsker dialog om et muligt samarbejde til fælles bedste."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (20.11.2023)

Plan Bi: Regeringen har lagt naturnationalparkerne i syltekrukken
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nina Launbøl Hansen, journalist og stifter af Plan Bi. Hun skriver blandt andet: "Vores biodiversitet hænger i laser. Det er ikke til diskussion. Vi mister arter i en hast, der ikke er set siden dinosaurernes tid. Det er ikke bare noget, der sker i "de varme lande", det sker også lige udenfor din hoveddør. [...] Det er hele tanken bag naturnationalparkerne - at vi på lidt af vores fælles, nationale arealer giver plads til natur og biodiversitet. Parkerne er vedtaget, og pengene er fundet - så hvor bliver vores naturnationalparker af? [...] Mens vi bruger tid på at diskutere, hvad klimaministeren ikke vil gøre for klimaet, og hvad miljøministeren ikke vil gøre for miljøet, så ligger broderparten af de 888 millioner, der blev afsat til blandt andet naturnationalparker fra 2021-2024, og trækker skind i en eller anden kasse. Men hvis ikke vi af os selv giver naturen noget plads, så kommer EU til at losse os i bagdelen. Godt og grundigt. Og det kommer til at være fuldt fortjent. Der kommer EU-krav om, at hvert land skal udlægge 30 procent areal til natur. Og naturnationalparkerne er kun en dråbe i det hav - under én procent af Danmarks areal. Men med dem under udvikling kunne vi i det mindste sige, at vi er gået i gang. Så hvorfor sidder regeringen på hænderne? Har den ikke forstået alvoren? [...] Det kan godt være, at vi er et landbrugsland, men hvor mange danskere ønsker egentlig, at dét skal være det eneste, vi giver videre til kommende generationer? Et velfungerende landbrugsland? Vi bliver nødt til at forstå, at biodiversitetskrisen er anderledes end andre kriser. Hvis vi først har udryddet dyrearter, så får vi dem aldrig tilbage. Jo længere vi udskyder at gøre noget seriøst for at bremse tabet af arter, jo værre bliver det - og vi kan ikke fortryde, sige undskyld, og lave det om."
Altinget, mandag (20.11.2023)

Landbrug

Fiskekvote- og landdistrikdrøftelser i EU.
Mandag mødes EU-medlemslandenes landbrugs- og fiskeriministre for at fastlægge kvoterne for Atlanterhavet, Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet. Ministrene skal derudover også drøfte en langsigtet vision for landdistrikterne i EU. Det skriver Altinget mandag.
Altinget, mandag (20.11.2023)

Retlige anliggender

Kriminelle sendte selfies, fotos af kokain og stakkevis af penge i blind tillid til deres krypterede telefoner
I 2021 hackede fransk og belgisk politik kommunikationstjenesten SKY, som fungerede som et krypteret kommunikationsnetværk for kriminelle. Ifølge Europol førte det til, at over 70.000 brugere af tjenesten blev overvåget, hvilket førte til afsløringer af information om hundredvis af planlagte og storstilede kriminelle operationer. Det skriver Politiken søndag. I Danmark har overvågningen ført til fængselsdomme på samlet 1.000 års fængsel. Overvågning af SKY er siden 2021 blevet brugt som bevismateriale i mange sager, hvilket har ført til en voldsom stigning i antallet af retssager mod kokainnetværk i Danmark og Europa. "Det har trukket tæppet væk under mange netværk, og det har givet os et helt unikt kig direkte ned under kølerhjelmen på organiserede kriminelle strukturer. Det er på mange måder en anklagerfaglig guldalder," fortæller Tomas Hugger, specialanklager fra anklagemyndigheden i NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet. I et samarbejde med Europol og Eurojust, der er EU´s agentur for strafferetligt samarbejde, blokerede myndighederne i Frankrig, Belgien og Holland i 2021 for SKY-tjenesten.
Politiken, søndag, s. 8-9 (20.11.2023)

SF-profil blev arresteret under ferie i Tyrkiet
SF-politiker og viceborgmester i Gladsaxe, Serdal Benli, blev under en ferie i Tyrkiet arresteret og sigtet for "propaganda for en terrororganisation", fordi han havde støttet kurdiske grupperinger allieret med USA og Danmark, skriver Altinget fredag. Benli har delt opslag på Facebook, hvor han har kritiseret Tyrkiets optræden i kampen mod Islamisk Stat: "Jeg kritiserede, at Tyrkiet svækkede kampen mod Islamisk Stat, når den tyrkiske hær angreb de kurdiske militser, der kæmpede mod IS og fik efterretninger og flystøtte fra Nato-landene," siger han. Ifølge Altingets oplysninger gik udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) personligt ind i sagen, og efter 14 dage fik Serdal Benli lov til at rejse tilbage til Danmark, hvor han har været statsborger de sidste 20 år.
Altinget, fredag (20.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Armenien og Aserbajdsjan enige om principper for fredsaftale
Jyllands-Posten søndag skriver, at Armenien og Aserbajdsjan er nået til enighed om principperne for en fredsaftale. De to lande er nået til enighed efter møder i Bruxelles, ledet af EU-præsident Charles Michel. Der er dog stadig bump på vejen, som skal mindskes, før de to parter kan blive enige om at underskrive en faktisk fredsaftale.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (20.11.2023)

Vi bliver nødt til at tale om atomvåben
I et interview med Jyllands-Posten lørdag siger tidligere NATO-vicegeneralsekretær, Camille Grand, at fortidens fredelige tider ikke vender tilbage, og at Europa bliver nødt til at drøfte atomvåben. "Der står meget på spil for Europas sikkerhed," mener Camille Grand, som mener, at uanset Ukraine-krigens endelige udfald, så vil situationen i Europa være usikker. Taber Rusland vil Europa stå over for et ustabilt Rusland. Vinder Rusland, så vil russerne gå efter at afprøve næste grænse. Derudover spiller det en stor rolle for Europa, hvorvidt USA´s næste præsident hedder Joe Biden eller Donald Trump, mener Camille Grand. Vinder Trump, så vil USA med stor sandsynlighed ikke længere engagere sig i Europa. "Der er forlydender om, at hans team er sat i gang med at finde ud af, om USA kan forlade Nato," siger Camille Grand. Derfor skal Europa forberede sig på selv at skulle løfte ansvaret, og det vil ifølge Camille Grand, tage tid. "Vi har fly, men ikke reservedele, vi har geværer, men ingen ammunition. Politisk set vil man hellere flage med, at man har købt tanks, end at lageret med reservedele er fyldt op," siger Camille Grand, som også påpeger vigtigheden af at udvikle teknologien. "Vi skal forberede fremtiden, og hvad vi skal satse på i morgen. Og det betyder, at 2 pct. af bnp til forsvarsudgifter ikke er nok. Det er gulvet, ikke loftet," siger Camille Grand, og peger på udfordringen ved, at flere EU-lande deler grænse med Rusland. Derudover er Kina en voksende konkurrent til Europa, og hvis der ikke er fri sejlads på havene, blandt andet i det sydkinesiske hav, så rammes europæisk økonomi. Endnu en trussel mod EU er de afrikanske lande. De utallige økonomiske kriser på det afrikanske kontinent øger migrationspresset mod Europa. Men, ifølge Camille Grand, så vokser Europa med opgaven. "I begyndelsen var det rigtigt, at USA stort set var ene om at kunne løfte opgaven med primær støtte til Ukraine. Men nu vender det. Europæerne er ved at overhale USA i militær støtte. Det kan skifte igen, afhængig af, hvilke bevillinger, som går gennem kongressen, men budskabet fra Europa er vigtigt: Til USA om, at vi også trækker en fair del af læsset. Til Putin om, at vi står sammen," forklarer Camille Grand.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (20.11.2023)

Udenrigspolitik

Cameron gamblede på brexit og tabte - nu er han tilbage
David Cameron, manden der kickstartede Storbritanniens Brexit, er nu tilbage i politik, da han blev udnævnt som ny udenrigsminister i sidste uge. Det skriver Børsen lørdag. Hans ansvarsopgaver kommer blandt andet til at omfatte Storbritanniens støtte til Ukraine, landets engagement i Israel og Palæstina, samt forhandlinger med EU. Kasper Arabi, der skriver ph.d. i international politisk økonomi ved University of Warwick med særlig interesse i britisk politik og historie, kalder udnævnelsen “interessant,” fordi premierminister Rishi Suna har fokuseret på at komme væk fra diskussionerne i kølvandet på Brexit. Når han udnævner Cameron, inviterer han nærmest Labour til at komme med kritik. Kasper Arabi mener dog også, at Cameron kan bidrage med ekspertise og erfaring. "Jeg tror, man skal se det sådan, at Rishi Sunak sætter en erfaren mand ind i udenrigsministeriet, så han selv kan fokusere mere på det hjemlige,” siger han.
Børsen, lørdag, s. 10-11 (20.11.2023)

Danmark vil åbne tre nye ambassader - og frede én fra lukning
Udenrigsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der planlægges åbning af ambassader i tre nye lande: Bosnien-Herzegovina, Moldova og Malaysia. Samtidig annulleres planerne om lukning af ambassaden i Tanzania. Det skriver Altinget torsdag. Danmark overtager i 2025 formandskabet i EU, og i den forbindelse skriver Udenrigsministeriet, at åbningen af ambassader i Moldova og Bosnien-Herzegovina er en del af planer om en udvidelse af EU, eftersom begge lande er blevet godkendt til kandidatlande til EU. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i forbindelse med pressemeddelelsen: "Verden er blevet mere usikker og uforudsigelig, så vi har brug for at opbygge nye alliancer. Det kræver, at vi har danske diplomater på jorden flere steder i verden".
Altinget, torsdag (20.11.2023)

EU slår til: Russiske diamanter skal væk
Berlingske skriver mandag, at EU vil indføre sanktioner mod russiske diamanter. Det skal være med til at øge presset på russisk økonomi og derved stoppe den russiske krig i Ukraine. Rusland er verdens største producent af rådiamanter, og leverer cirka en tredjedel af verdens diamanter. Diamanter vil være en del af den tolvte EU-sanktionspakke over for Rusland. Sanktionspakken forventes indført i løbet af de næste par uger. Belgisk pres har ført til, at diamanter hidtil har været undtaget fra EU´s sanktionspakker, men belgierne støtte nu op om diamantsanktioner over for Rusland. Et forbud mod russiske diamanter vil ifølge diamanthandlere betyde, at prisen på diamanter vil stige i Europa. Det kan imidlertid være svært at spore, hvor en diamant faktisk kommer fra. "Modsat andre produkter som kaffe, te eller chokolade har diamanthandlen aldrig været transparent. En diamant rejser ikke med et certifikat, der viser dens oprindelse. Så det er meget svært at kende dens ophav," siger Filip Reyniers, direktør for analyseinstituttet IPIS i Antwerpen. Diamanter kan på deres færd fra mine til kunde skifte hænder mellem 20 og 30 gange. Filip Reyniers tror dog, at et EU-forbud vil have indflydelse på det russiske diamantsalg.
Berlingske, mandag, s. 11 (20.11.2023)

Vi lever i alliancernes tid
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, avisens sikkerhedspolitiske kommentator. Han skriver blandt andet: "Stod Ukraine bag sabotagen af naturgasrørledninger i Østersøen? Og kommer Sverige nogensinde med i Nato? Velkommen til den nye stabile europæiske usikkerhed. [...] At Ukraine havde mest motivation til sabotagen er indlysende at ødelægge det russiske prestigeprojekt var et helt forståeligt militært mål. Denne signatur argumenterede i dagene efter for, at det mest sandsynlige var, at Rusland selv stod bag for at skabe splid i EU. [...] Ukraine har i stor stil udskammet Tyskland for dets ruslandspolitik i krigens første år. Dengang førte USA over EU i de militære og humanitære bidrag til Ukraines forsvarskrig. I dag er EU og EU-landenes bidrag samlet højere end de amerikanske. [...] I Ungarn vil premierminister Viktor Orban ikke have Ukraine med i EU, så længe der er krig, og man ikke ved, hvor stort et territorium Ukraine råder over - og hvor stor en befolkning. Dette betyder noget for EU-tilskud, og Ukraine vil som medlemsland udhule de tilskud, Ungarn modtager fra Bruxelles. Tyrkiet laver nu igen nye benspænd for Sveriges medlemskab af Nato ved at forsinke interne politiske processer. Ungarn har vetoret mod Ukraines EU-medlemskab, Tyrkiet mod Ukraines Nato-medlemskab. Evnen til at holde allierede tæt er altafgørende. Der er præsidentvalg i både Rusland og USA næste år - vi kender udfaldet af det første, men ikke det sidste."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (20.11.2023)

Udvidelse

Krigen i Ukraine har ændret gevaldigt på EU. Jeg har besøgt to af de lande, der nu er på vej mod medlemskab
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, blandt andet: "EU er klar til at rykke hegnspælene massivt mod øst. EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, foreslog 8. november, at der startes tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, samt at Georgien tildeles kandidatstatus. [...] Moldova har Ukraine som naboland og føler derfor krigen meget direkte. I starten af krigen var den moldoviske regering bekymret for, at Rusland ville rykke igennem Ukraines sydlige områder og videre ind i Moldova. [...] Derudover befinder der sig i Moldova en ikke internationalt anerkendt udbryderrepublik, Transnistrien, med russiske soldater udstationeret. Og i Transnistrien ligger et elektricitetsværk, som også forsyner andre dele af Moldova. Ligeledes har landet været afhængigt af russiske gasleverancer. [...] I november 2023 skinner solen, mens jeg er i hovedstaden Chisinau. Gaspriserne er lavere. Der er nye muligheder for forsyninger gennem Rumænien i såkaldte “reverse flows” igennem rørledningerne. På elektricitetssiden er landet også i fuld gang med at koble sig op til resten af Europa. Moldovas forfatning tilsiger neutralitet, men Nicu Popescu, landets udenrigsminister, som jeg mødes med, fortæller om landets nye nationale sikkerhedsstrategi, som lige er blevet udarbejdet. Heri udpeges Rusland - for første gang entydigt på skrift - som en trussel for Moldova. Sikkerhedsstrategien er i øvrigt blevet til, får jeg at vide, igennem at inddrage offentligheden. Borgerinddragelse er et element, som EU-Kommissionen roser i deres vurdering af Moldova. Tiltrædelsesforhandlingerne med EU er naturligvis blot starten på en lang etape forude for Moldova, men nu med et klart perspektiv om at rykke ud af Ruslands skygge og ind i det europæiske fællesskab. I Georgien bliver der klappet taktfast til nyheden om landets EU-kandidatstatus. [...] Men Georgiens regering har været tvetydig under krigen i Ukraine. Regeringen har ikke fulgt EU i forhold til sanktioner og fordømmelse af Rusland. Regeringens tilbagetrukne linje begrundes med at sikre mod fornyet krig. [...] På overfladen er der ubetinget glæde over EU-perspektivet, men bag lukkede døre stor bekymring over, at det tildeles den nuværende regering, ledet af partiet Georgia Dream, som finansieres af en tidligere premierminister og oligark Bidzina Ivanisjvili med stærke kontakter til Moskva. Der er parlamentsvalg i Georgien i oktober 2024, hvor oppositionen prøver at vriste magten fra Georgia Dream, hvis regering f.eks. fik stærk støtte fra Ungarns Viktor Orbán til EU-optagelse. Vi har allerede et besværligt Orbán-Ungarn i EU, som er for lydhør over for Putin. Den balancegang mellem den georgiske befolkning og regering prøvede Ursula von der Leyen også at ramme, da hun omtalte Georgiens kandidatstatus med følgende ord om "at støtte de oprigtige ambitioner fra den overvældende del af befolkningen om at tilslutte sig EU. Disse ambitioner bør afspejles bedre af regeringen.""
Berlingske, lørdag, s. 10 (20.11.2023)