EU i dagens aviser mandag den 1. august 2022

Tophistorier

Mod forventning: Europas økonomi voksede i 2. kvartal
Flere aviser skriver, at på trods af krig og høj inflation, så vokser økonomien i Europa. Flere måneders galopperende inflation og usikre markeder, blandt andet som følge af krigen i Ukraine, har ikke kunne afholde Europas økonomi fra at vokse i 2. kvartal, skriver Jyllands-Posten mandag. Væksten dæmper midlertidigt også den frygt for en kommende recession, som ellers præger finansmarkederne. Samlet voksede EU-medlemslandenes økonomi med 4 procent i 2. kvartal i forhold til samme periode sidste år. I første kvartal blev væksten opgjort til 0,6 procent. De positive tal kommer i en periode, hvor inflationen i EU er steget med 8,9 procent, i sær på grund af krigen i Ukraine, som har medført pres på olie- og gaspriserne og skabt fødevaremangel. Tidligere i juli hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) styringsrenten i et forsøg på at tackle den stigende inflation. Trods de positive tal, forventer flere dog, at en recession er på vej. Det forventes, at Rusland vil indføre yderligere stramninger omkring deres eksport af gas og olie til Europa, hvilket forventes at sætte europæisk økonomi yderligere under pres. “Det bliver med afstand den bedste kvartalsvise vækstrate i et stykke tid. Vi forventer, at en recession begynder senere i år,” udtaler Andrew Kenningham, cheføkonom ved Capital Economics.

For niende måned i træk steg forbrugerpriserne i Europa, og inflationen har især trukket priserne op på fødevarer og energiområdet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Den stigende inflation er med til at udhule købekraften hos europæerne, og det er med til at påvirke væksten, mener økonomi i Arbejdernes Landsbank, Lisette Rosenbeck Christensen. Derfor forsøger ECB da også, med sin hævning af styringsrenten, at nå en målsætning om en inflation på 2 procent. “Det står mejslet i sten, at ECB kommer til at hæve renten igen til rentemødet i september. Spørgsmålet er blot, om det bliver med 0,25 procentpoint eller 0,5 procentpoint,” forklarer Lisette Rosenbeck Christensen. Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank siger, at inflationen i euro-området er alarmerende. Han ser dog lyspunkter. “En række råvarer, industrimetaller, afgrøder og fragtraterne er dog faldet kraftigt i den seneste tid. Det varsler, at ECB-chef Christine Lagardes hovedpine over inflationen bliver lidt mindre i de kommende måneder,” fortæller han.

B.T. skriver lørdag, at det særligt er i de sydeuropæiske lande, at man oplever en positiv økonomisk udvikling i andet kvartal. I Spanien er økonomien vokset med 1,1 procent og i Italien er den vokset med 1 procent. Efter ECB's og Danmarks Nationalbanks rentemeldinger i sidste uge er også Danmarks største banker kommet på banen med rentejusteringer, skriver Børsen mandag. Nykredit har helt og øjeblikkeligt fjernet sine negative indlånsrenter, mens andre banker melder ud, at deres rentejusteringer først vil træde i kraft fra september.

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Verdens tre vigtigste vækstcentre er USA, EU og Kina. Lige nu er Kinas økonomi ramt af alt fra nultolerance overfor corona til en oprydning i byggesektorens gældsbjerg, mens Europas er ramt på energiforsyningen. Det er USA, der afgør, om der kommer en omfattende recession eller ej. [...] Falder verdens største økonomi ned i et dybt hul med stigende ledighed, er der stor sandsynlighed for, at det samme sker i Danmark, fordi det vil påvirke mange andre lande, og vores eksportmuligheder dermed svækkes. Hvis USA vækstmæssigt holder skindet på næsen, vil det betyde højere renter i længere tid. Det vil ramme aktiemarkedet, der har indregnet en kommende recession og dermed rentenedsættelser allerede tidligt næste år. Det vil ramme både euroen og den danske krone, hvis ikke Den Europæiske Centralbank (ECB) følger med op. [...] Ruslands invasion af Ukraine med sanktioner, selvsanktioner og nu udsigt til en lukning af de russiske gasleverancer til Europa har skabt en akut risiko for, at Europa ser ind i en vinter med en form for gasrationering og som minimum meget høje energipriser. Under alle omstændigheder skal europæiske industrivirksomheder lynhurtigt omstille sig til en fremtid, hvor den rigelige og billige gas fra Rusland ikke længere er en del af ligningen. [...] Situationen er helt omvendt for USA, der er verdens største producent af fossile brændstoffer. Eksporten af kul er steget med 50 procent siden coronabunden i 2020. USA eksporterer nu mere olie og flere olieprodukter, end man importerer. Og eksporten af naturgas er banket i vejret i takt med, at flere anlæg til fremstilling af flydende naturgas (LNG) er blevet færdige. USA blev i første halvår verdens største producent af LNG, drevet af stigende eksport til Europa. [...] Federal Reserve satte i denne uge renten op med 0,75 procentpoint og vil fortsætte op mod fire procent. De finansielle markeder regner med en dyb recession og rentenedsættelser allerede i begyndelsen af det nye år. Derfor er de lange renter i USA faldet og har trukket de danske renter med ned, også selvom der venter markante renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB). [...] Det vil betyde en ny runde af stigende lange renter - inklusive danske realkreditrenter - der kan ramme aktiemarkedet. Usikkerheden er lige nu enorm. Men man skal aldrig undervurdere den amerikanske forbruger. Det kan være godt for verdensøkonomien, men skidt for gældsudfordrede danske boligejere."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Frederik Romedahl, seniorstrateg, Nykredit, blandt andet: "Tiden med minusrenter i eurozonen er slut. Det står klart, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) på sit møde tidligere på måneden forhøjede sin styringsrente med 0,5 procentpoint til 0 pct. Jeg og flere andre økonomer måbede en anelse over beslutningen, da centralbanken helt op til mødet (uvant klart) havde signaleret sin intention om at hæve renten med det halve (0,25 procentpoint). Men beskeden fra ECB-præsident Lagarde på pressemødet var klar: For ECB opvejer kampen mod den højeste inflation i 40 år lige nu de fleste hensyn, og man ser det derfor i den nuværende situation som nødvendigt at have fuld fleksibilitet i sin ageren. [...] Højere inflationsforventninger slår typisk igennem på inflationen via arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i forventning om højere fremtidig inflation kræver et lønhop som kompensation. Den type inflation har vi indtil videre kun set i begrænset omfang i eurozonen, men ECB ser nu tegn på et skifte. [...] Bekymringen i ECB er, at man ikke får reageret på den risiko, før den reelt udspiller sig. Men den rette dosering af pengepolitikken er i den nuværende situation ikke en enkel afvejning. De bedste europæiske vækstindikatorer peger på økonomisk stagnation i juli, og trods Ruslands beslutning om at genåbne den afgørende gasledning Nord Stream I (på begrænset kapacitet), lurer fortsat risikoen for en energikrise til vinter. ECB's renteforhøjelser risikerer i den situation at ramme økonomien midt i en nedtur - og forstærke den. [...] For at afværge risikoen for, hvad ECB selv definerer som “alvorlig finansiel fragmentering”, annoncerede man på juli-mødet det såkaldte Transmission Protection Instrument (TPI) i tilgift til renteforhøjelsen. TPI er i praksis et finansielt opkøbsprogram, der er målrettet obligationer i lande præget af alvorlig finansiel stress. Annonceringen kom belejligt for Italien, hvor regeringens kollaps og den store usikkerhed om landets økonomiske kurs herfra har vakt uro i rentemarkederne. Selv om ECB næppe vil bruge TPI til at modarbejde effekterne af en politisk krise i Italien, bidrog etableringen af et slagkraftigt kriseprogram alligevel til at dulme den finansielle uro. [...] Men hvad nu hvis vi inden længe befinder os i en alvorlig økonomisk nedtur, hvor centralbanken igen får behov for at sende troværdige løfter om en mere lempelig pengepolitisk kurs end tidligere? Hvor stor tillid vil markederne i den situation have til en centralbank, der før har afveget fra sine signaler uden nævneværdigt varsel? Om ECB's troværdighed har lidt skade af kursskiftet i juli, står hen i det uvisse for nu. Men risikoen er der, og i det tilfælde vil Lagarde stå med ringere kort på hånden, når en økonomisk nedtur igen skal bekæmpes."

I en risikoanalyse i Jyllands-Posten mandag, skriver Peter Lundgreen, Lundgreen's Capital, blandt andet: "Finansmarkederne gennemlever for tiden højdramatiske rentestigninger fra USA's centralbank, Fed, men så vidt uden panik. Der sker dog en fortsat global makroøkonomisk spaltning. [...] Mange centralbanker er kommet bagud med renteforhøjelserne, hvilket igen forklarer den aggressive tilgang fra Feds side. Men denne gang er det anderledes, og Fed har også selv gennem årets første halvdel erkendt behovet for meget drastiske skridt vedrørende renteforhøjelserne. [...] Min bekymring går fortsat på det europæiske aktiemarked, som jeg mener importerer for meget optimisme fra Wall Street. At Den Europæiske Centralbank har fejlet pengepolitisk bliver i stigende grad bemærket, men et fald i efterspørgslen og en kontraktiv makroøkonomisk udvikling kommer nu af sig selv. Torsdag den 28. juli var det endnu engang meget tydeligt, hvordan det økonomiske barometer står. EU-Kommission offentliggør et såkaldt ESI indeks, der er vist i grafik to, og det blev meget dårligere i juli end forventet. Det gik tilbage i alle økonomiske segmenter, undtagen inflationsforventningerne, der steg. Indekset repræsenterer forventninger, men jeg er ikke i tvivl om, hvad der venter den europæiske økonomi og investorerne. Det er en strukturel økonomisk afdæmpning, som er helt anderledes end det porcelæn, som Fed vil slå i stykker."
Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 14, 15, lørdag, s. 6; B.T., lørdag, s. 18; Berlingske, lørdag, s. 8-10; Børsen, mandag, s. 8 (01.08.2022)

Efter EU's gasaftale: Verdens største energiorganisationen frygter krise til vinter
Selvom EU's medlemslande er blevet enige om at sænke gasforbruget med 15 procent indtil marts 2023, så er der stadig høj sandsynlighed for kritisk mangel på gas i Europa denne vinter. Det skriver Børsen mandag. Det skyldes begrænsede forsyninger fra Rusland og den ekstreme hedebølge, som lige nu rammer flere Europæiske lande, forklarer Gergely Molnar, energi- og gasanalytiker i Det Internationale Energiagentur (IEA). Hedebølgen gør ondt, fordi der skal bruges mere energi til blandet køling, og også fordi varmen, på grund af lavere vandstande og højere temperaturer på kølevand, går udover produktionen af energi fra særligt vandkraft og atomkraft. Også solceller og vindmøller producerer mindre under de varme forhold. Derfor skal der i højere grad hentes energi fra gas og olie end normalt. Og mens de danske gaslagre er 86 procent fyldte, så er lagrede i resten af Europa gennemsnitligt kun 66 procent fyldte. Den europæiske målsætning er, at gaslagrende skal være 80 procent fyldte inden 1. november, mens IEA tidligere på året har anbefalet, at de europæiske gaslagre skal være 90 procent fyldte inden 1. oktober, hvis man skal sikre sig mod en kold vinter og et russisk gasleverancestop.

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "Måske vi skulle tale lidt mere om det. Forberede os lidt mere på det: At vi sammen med det øvrige EU er i krig med Rusland, og at denne krig - selv om vi 'kun' fører den økonomisk - vil blive ledsaget af nogle krigsskader, der kan føre til en hård vinter og krise i både privat- og nationaløkonomien. [...] EU-Kommissionen er indtil videre gået i front med opbygningen af en fælles krisebevidsthed. Det banede i tirsdags vej for den EU-gasspareplan, der skal modvirke Ruslands truende gasstop. Man kan håbe på en mild vinter, så det er nok. Men håb er som bekendt ikke en strategi. Danmark står isoleret set godt rustet til EU's gassparekrav. Men kan vi gøre mere, må vi gøre det i solidaritetens navn. Ligesom vi selv har krævet det i forhold til corona- og klimakriserne. Danmark har tilmed en klar egeninteresse i, at hele EU's økonomi er så robust som muligt. Stigende gas- og energipriser vil også fordre solidaritet inden for Danmarks egne grænser. Ikke alle vil kunne klare nye stigninger i energiprisen. Så er det nu, vi skal tale om en krigsskat, så de bedst stillede kan hjælpe de svageste? Der er masser at tale om. Men politikerne må sikre, at udgangspunktet er en fælles forståelse af, at vi er i økonomisk krig mod et russisk verdenssyn, der er langt værre end de afsavn, vi risikerer."

Rundt om i Europa tager man nu konkrete tiltag i brug for at mindste energiforbruget. Det skriver Politiken søndag og Kristeligt Dagblad lørdag. Spaniens ministerpræsident Pedro Sanchez anbefalede på et pressemøde, at embedsmænd og ansatte i den private sektor smider slipset og knapper skjorten lidt op for at spare på aircondition-anlæggenes rovhugst hos energidepoterne. Den franske minister for økologisk transition, Agnes Pannier-Runacher, vil gøre det ulovligt for butikker at have åbne døre ind til forretningen, hvis aircondition-anlægget samtidig står tændt. I Hannover i Tyskland skal borgerne fremover vaske hænder i koldt vand, når de befinder sig i offentlige bygninger. Og i offentlige idrætsanlæg er det nu slut med varme bade. Nattebelysningen bliver også aflyst til fordel for energibesparelser. Alt sammen for at leve op til forpligtelsen om at sænke energiforbruget med 15 procent, forklarer byens borgmester, Berit Onay.

I en analyse i Information lørdag skriver Ditta Maria Brasso Sørensen, Senior Fellow, Tænketanken Europa, blandt andet: "Krigen i Ukraine har tydeliggjort, hvor afhængig EU er af russisk energi, og hvordan den afhængighed har gjort det umuligt for unionen bare at kappe forbindelsen til Rusland. Særligt har det vist sig svært for EU at sanktionere import af russisk energi, som dækker cirka 20 procent af unionens samlede energiforbrug. [...] Vigtigheden af russisk gas for europæisk økonomi blev understreget af Kommissionens såkaldte REPowerEU-plan fremlagt i maj 2022, der kortlægger, hvordan EU kan opnå forsyningssikkerhed på energiområdet. Selv med al den kreativitet, Kommissionen kunne fremtrylle, vil EU ifølge planen stadig have brug for cirka en tredjedel af den normale russiske gasimport. [...] Reduktion af energileverancer er for Kreml et oplagt værktøj til at skabe uro i EU-lande, hvor befolkninger og industri kæmper med høje energipriser, ligesom det kan skabe intern splid i EU, når landene skal blive enige om, hvordan de reducerede gasressourcer skal fordeles. [...] Aftalen blev af både Kommissionen og EU-ledere netop hyldet som et udtryk for europæisk sammenhold. Den tyske vicekansler Robert Habeck understregede, at unionen med aftalen “modstår Putins forsøg på at underminere europæisk solidaritet”, og kommissionsformand Ursula von der Leyen påpegede, at aftalen sikrer EU et stærkt fundament for den “nødvendige solidaritet mellem medlemsstater”. Solidaritetsretorikken blev dog mødt med kritik under forhandlingerne, da aftalen også af mange ses som en redningskrans designet specifikt til Tyskland, der er særligt afhængig af russisk gas. [...] En energiforsyningskrise, der lammer tysk industri, vil ikke blot gå ud over tysk økonomi, men også den europæiske. Analytikere vurderer, at det europæiske BNP vil skrumpe med op mod 1,5 procent, hvis EU bliver fuldstændig afskåret fra russisk gas. Så selv om EU-landenes gasafhængighed er meget forskellig, er de i vid udstrækning i samme båd, når det kommer til afhængighed af en stabil tysk økonomi. [...] I forbindelse med mødet mellem EU's energiministre stillede Grækenland forslag om en reform af det europæiske energimarked. Forslaget havde til formål at sikre, at de europæiske energipriser blev afkoblet fra gaspriserne. Ministre fra blandt andet Frankrig, Spanien, Rumænien, Grækenland og Tjekkiet har tidligere opfordret Kommissionen til at reformere energimarkedet. Kommissionen har dog indtil nu været tilbageholdende med at sætte gang i en omsiggribende reform af EU's energimarked: En sådan proces vil være lang og kompleks og vil også potentielt udstille uenigheder mellem de EU-lande, der ser de høje gaspriser som et forbigående problem, og de lande, der ønsker sig et system med indbyggede foranstaltninger, som kan modvirke en generel prisstigning på elektricitet i tilfælde, hvor prisen på én energikilde stiger voldsomt."

Kristeligt Dagblad skriver i sin leder mandag blandt andet: For mange europæere og i særdeleshed for tyskerne bliver kolde afvaskninger fra mandag en nødvendighed. Fra den 1. august og frem til den 31. marts 2023 har EU-landene nemlig aftalt at spare 15 procent af deres gasforbrug for at klare sig igennem de kommende kolde måneder. Selvom aftalen indeholder mange undtagelser, og det ruslandvenlige Ungarn var imod, er det et vigtigt signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, at det lykkedes EU's energiministre at blive enige om at reducere gasforbruget ad frivillighedens vej. Fælleseuropæisk sammenhold og solidaritet er altafgørende, hvis Putins gasvåben skal demonteres. EU er et værdifællesskab, og det er nu, værdierne skal stå deres prøve, så europæerne kan klare sig igennem vinteren, selv hvis Rusland helt skulle lukke for gassen og ikke som nu efter forgodtbefindende skruer op og ned for leverancerne. [...] Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har ret, når han siger, at ”det er vigtigt, at vi er solidariske med hinanden”. Solidariteten gælder derfor også de lande, der har fået dispensationer i EU-aftalen, ligesom det kun er logisk, at Tyskland må gå forrest ved at skrue mere drastisk ned for gasforbruget end andre. Men samtidig er det heller ikke på sin plads at håne tyskerne, når de faktisk har brug for hjælp til at komme ud af energimiseren. Ja, det var en fatal fejl, at især Tyskland, men også mange andre EU-lande i 2014 ikke tog konsekvensen af den russiske annektering af Krim ved at satse massivt på andre energikilder. Omkring 40 procent af de 41 millioner tyske husstande varmes op med gas, ligesom tysk økonomi risikerer at gå i koma, hvis der ikke findes alternativer til gas."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Carsten Nørgaard, konsulent, Ebeltoft, blandt andet: "Ser vi på Rusland, så er vi mange, der i mange år har sagt, at vi i Europa ikke skal lade os blive afhængig af russiske energileverancer. Men nej, det er ren ”business” og ikke politisk. Nu er det bevist. [...] Kortsigtet må vi sadle om til det, vi har; gas fra Nordsøen, gas leveret med skibe fra USA, Norge og andre steder. Samtidig skal vi skrue ned for at producere i disse regimer og tage produktionen tilbage - især den produktion, som har med vores samfund at gøre. Det er støttepinden under den gren, vi har savet i, i 30 år. Parallelt hermed skal grenen styrkes: Europa bør straks investere i de nyeste teknologier, herunder mikrochips, som i dag kun produceres få steder og alle udenfor Europa. De mange milliarder euro, EU har afsat til at hjælpe efter corona, skal øremærkes aktiviteter, der skaber uafhængighed fra disse stater og sikrer os et stærkt Europa, som ikke lader sig træde på af diktatorer."
Børsen, mandag, s. 6; Politiken, søndag, s. 1, 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 23; Information, lørdag, s. 4-5 (01.08.2022)

Prioriterede historier

Stormagter kæmper om Afrikas gunst og politiske støtte
Både Vesten og Rusland kæmper om indflydelse i Afrika, hvor flere lande den sidste uge har besøgt afrikanske lande for at danne alliancer og styrke handelssamarbejderne, skriver flere aviser søndag og mandag. Ifølge Information søndag publicerede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, inden sin rundrejse i Afrika, en udtalelse, hvori han roste Afrika for at modstå USA og dets vestlige allieredes ”åbenlyse forsøg” på at gennemtrumfe en unipolær orden. På sine møder med regeringsledere og toppolitikere i Egypten, Republikken Congo, Uganda og til slut Etiopien gødede Lavrov jorden for stærkere bånd mellem Afrika og Rusland. I Etiopiens hovedstad Addis Ababa langede Lavrov som forventet ud efter vestlige mediers fremstilling af problemet og gav de amerikanske og europæiske sanktioner skylden for stigningen i kornpriserne. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at det russiske behov for at engagere sig på kontinentet er blevet mere presserende siden invasionen af Ukraine. "Afrika har fyldt en del, fordi man har haft en erkendelse af, at man er nødt til at have fokus på kontinentet, hvis man skal realisere nogle af de ambitioner, man har. Det er blevet mere akut i den aktuelle situation, blandt andet på grund af den nye verdensorden, som Putin og Lavrov forsøger at italesætte," siger Flemming Splidsboel.

Det er ikke kun Rusland, som vil vinde Afrikas gunst, også USA's særlige udsendte for Afrikas Horn, Mike Hammer, lagde vejen forbi Egypten og Etiopien, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøgte Cameroun, Benin og Guinea Bissau på sin første rejse til Afrika, siden han blev genvalgt i april. Da FN 2. marts behandlede en resolution, der fordømte Ruslands angreb på Ukraine, var det halvdelen af de afrikanske lande, som enten undlod at stemme eller stemte blankt, og Macron havde en klar opsang med til de afrikanske statschefer, da han besøgte Cameroun. "Jeg ser alt for ofte hykleri, især på det afrikanske kontinent. Man tør ikke tale om en krig, fordi man er udsat for et diplomatisk pres. Jeg er ikke naiv," lød det fra præsidenten ifølge Berlingske mandag. Under et pressemøde i Benin langede Macron også ud efter den manglende afrikanske fordømmelse af Ruslands fremfærd i Ukraine, som han kaldte ”hyklerisk”, skriver Kristeligt Dagblad søndag. ”Ved at invadere et naboland for at forsvare egne interesser viser Rusland sig som en af de sidste koloniale imperiemagter. Dét er virkeligheden,” sagde præsidenten ifølge Africa News og advarede samtidig afrikanske ledere mod at lade Rusland stikke sig blår i øjnene. Også USA's udenrigsminister, Antony Blinken, planlægger et snarligt besøg i Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda, hvor formålet er at gyde olie på vandene mellem de to lande, hvor en årtier gammel konflikt for nylig er blusset op igen til stor bekymring i Centralafrika. USA annoncerede tidligere på måneden en pakke på 1,3 milliarder dollar i humanitær bistand og udviklingsbistand til Afrikas Horn, og EU har tilsvarende bevilget 1,3 milliarder euro til Nigeria, der blandt andet skal gøre landets økonomi mindre afhængig af olieindtægter.
Berlingske, mandag, s. 14; Kristeligt Dagblad, søndag, s. 5; Information, søndag, s. 8-9 (01.08.2022)

De danner trekløveret, der vil lede Italien efter Mario Draghis fald
Der er udskrevet parlamentsvalg i Italien til september, efter at Mario Draghis regering er faldet og det ligner en sikker sejr til en koalition bestående af partier fra det yderste højre, skriver Politiken søndag. De Italienske Brødre, Lega og Forza Italia står til at få 44 procent af stemmerne. Det eneste reelle alternativ vil være en centrum-venstre-koalition, ledet af Italiens andenstørste parti, det demokratiske parti (PD), men det har ikke en chance, hvis højrekoalitionen holder sammen, specielt fordi PD's leder, Enrico Letta, har afvist, at man nogensinde vil samarbejde med Femstjernebevægelsen igen. PD kan ikke tilgive Femstjernebevægelsen for at fremprovokere regeringskrisen for to uger siden. Enrico Letta, leder af PD har advaret om, at Moskva kan forsøge at blande sig i det kommende valg, og derfor har han ytret ønske om, at EU's desinformationsenhed overvåger den to måneder lange valgkamp. Økonomiprofessor ved London School of Economics, Lorenzo Codogno, er dog fortrøstningsfuld om højrekoalitionens intentioner, selvom han godt kan se, at der kan opstå problemer. "Jeg tror, at både De Italienske Brødre og Lega har droppet deres tidligere ønsker om at forlade euroen, og jeg tror ikke, at de vil underminere EU's lov og holdninger til udenrigspolitik," siger han og fortsætter: "Jeg forventer, at de vil forsøge at nå de mål, der kræves for at indløse EU's hjælpepakke, men alligevel kan man forestille sig, at der vil opstå nogle problemer, i forhold til hvordan de vil fortolke visse reformer, og det kan måske komme til at skabe konflikt med EU-Kommissionen."

Politiken bringer mandag et interview med Bergamos borgmester Giorgio Gori, som frygter for Italiens fremtid. "Det største parti fra den koalition kommer fra fascismens arv. Jeg ved, hvad Giorgia Meloni står for, og jeg er bange for, at vores land vil tage nogle vigtige skridt baglæns," siger han om De Italienske Brødres leder, der startede sin politiske karriere i MSI-partiet, som udsprang direkte af Benito Mussolinis fascistparti. "Mario Draghi var den bedste til at lede landet ud af den krise, som coronapandemien bragte med sig, og som krigen i Ukraine har forstærket," siger Giorgio Gori og fortsætter: "Min allerførste bekymring er i forhold til Europa. Især De Italienske Brødre og Lega har tradition for en stærk nationalistisk politik, der vil modarbejde EU. I 2018 foreslog de eksempelvis, at Italien skulle træde ud af EU-bestemmelser, der omfatter skatteregler, og at ændre den italienske forfatning til at indeholde en paragraf om, at Italien skal kunne afvise at følge EU-regler, der kan 'skade' for vores land. Hvilket i sin enkelhed ville betyde en afslutning på Italiens tilhørsforhold til EU."

Berlingske skriver søndag, at flygtninge og højrepopulister skaber kaos i Italien - med Putins hjælp. Migrationen tog til i april, og bådene stikker især til søs fra ét bestemt område. En kilde fra efterretningstjenesten siger til avisen Le Repubblica, at "det er en kanon rettet direkte mod Italien". Kanonen er ladet med mennesker på jagt efter et bedre liv, og som bliver fjernbetjent fra Kreml. En uforholdsmæssig stor del af migranterne fortæller, at de er sejlet ud fra havne i den østlige del af Libyen, hvor general Khalifa Haftar hersker. Han støttes af Kreml i konflikten om det borgerkrigshærgede land, hvor mindst 2.000 lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe er til stede i området. Ifølge efterretningsfolk er det på Kremls foranledning, at menneskesmuglere i april fik lov til at operere frit på et tidspunkt, hvor det stod klart, at krigen i Ukraine og konflikten med Vesten ville trække i langdrag. Målet er ikke blot at destabilisere Italien, men også at gavne en af Ruslands bedste venner i Rom - lederen af den højrenationale Lega, Matteo Salvini. Torsdag kunne avisen La Stampa afsløre, at russerne havde foreslået ham at trække Legas ministre ud af Draghi-regeringen og fremprovokere et valg, hvilket var præcis, hvad der skete et par måneder senere.
Politiken, søndag, s. 8, mandag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 10 (01.08.2022)

Finansielle anliggender

Investorer hev milliarder ud af sanktionsramte Rusland
Ruslands invasion af Ukraine blev det sidste søm i kisten for danske investorer, der havde sendt penge til både stat og virksomheder, skriver Børsen mandag. “Vi valgte meget utraditionelt at sige, at nu sætter vi et helt lands statsobligationer på negativlisten, fordi vi ikke ville finansiere den russiske stat og en væbnet konflikt mod Nato-interesser. Det var en beslutning, vi traf, og den har så vist sig at være fornuftig - ellers havde vi lidt meget store tab,” siger adm. direktør i Nykredit Asset Management, Ralf Magnussen og fortsætter: ”Vi har taget et stort tab på vores aktieportefølje, men tabet havde været langt større, hvis vi intet havde gjort. Grundlæggende vil jeg i dag anse russiske aktiver for en udenlandsk investor som værdiløse.”
Børsen, mandag, s. 16-17 (01.08.2022)

Institutionelle anliggender

Skru op for EU-lobbyen
Børsen bringer en kronik af Europa-parlamentariker Morten Helveg Petersen (RV), som blandt andet skriver: "Danmark skal skrue op EU-lobbyen, hvis vi skal være med ved det grønne forhandlingsbord og tage del i det globale marked. [...] Det meste er i spil for den kommende 30 års grønne industrialisering, og der er vækst, eksport og arbejdspladser at høste for de, som er vakse ved havelågen. For Danmarks vedkommende starter det ved erkendelsen af, at det er i EU, klimakampen foregår. I denne periode af Europa-Parlamentets virke gennemfører vi næsten 4000 siders lovtekst i “Fit for 55”-pakken, og de tekniske standarder vi sætter i Europa bliver i reglen globale standarder inden for kort tid. EU ændrer spillereglerne på globale markeder ved at sætte standarder i databeskyttelse og regulering af hadefulde ytringer på sociale medier, miljøbeskyttelse, konkurrencepolitikken, fødevareregler og meget mere. [... ] For nylig publicerede EU-Kommissionen en rapport om dekarbonisering af Europas husstande. Med rapporten fulgte en vurdering, der tilsiger, at fjernvarme har potentiale til at dække 13 procent af opvarmningen af Europas husstande i 2050, men ifølge beregninger fra Aalborg Universitet er potentialet snarere 50 procent - og så har vi ikke engang skelet til eksportpotentialet i de tætbefolkede millionbyer uden for Europa. De unikke kompetencer, Danmark har inden for fjernvarmeteknologi, kan virkelig bruges til noget i den globale grønne omstilling, og der er da også gode muligheder for at dansk fjernvarme kommer ud over rampen. Men EU-kommissionens rapport er et eksempel på, at det grønne tog kører, og det er guld værd at være tæt på de internationale institutioner, som udstikker retningen for fremtidens grønne teknologier. Det kan danske virksomheder gøre ved at styrke lobbyindsatsen i Bruxelles, og så kan den danske stat underbygge arbejdet ved at investere i klimadiplomatiet og ansætte flere eksperter og energipolitiske rådgivere, som kan varetage Danmarks interesser i de internationale institutioner, særligt EU."
Børsen, mandag, s. 30 (01.08.2022)

Ud i kulden
I en kommentar i Ekstra Bladet skriver Uffe Gardel, journalist, blandt andet: "For mig er det ét bestemt billede, som her de seneste dage har slået hovedet på sømmet: Det viser den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjartó, i Moskva, sammen med sin russiske kollega, Sergej Lavrov. Ungareren ser alvorlig ud, næsten bekymret, mens Lavrov smiler stort; denne normalt mavesårsgnavne mand er lige ved at briste i latter. Det forstår jeg godt. Rusland fører krig, midt i Europa, mod Ukraine, et land, der absolut ikke truede Rusland. Og Vesten har møjsommeligt fået stablet en nogenlunde enig front på benene mod Rusland. Hvorefter Ungarn sender sin udenrigsminister over til varme håndtryk og photo opportunities. Vorherre bevares. Szijjartó kom for at tigge billig gas på et tidspunkt, hvor Rusland ellers truer med at lukke for gassen til de europæiske lande, der - som Danmark - er så frække at forlange, at Rusland standser sin krig og trækker sine tropper ud af Ukraine. Szijjartós chef, halvdiktatoren Viktor Orbán, føjede for et par dage siden spot til skade ved at udtale, at krigen var Vestens skyld, og at EU ikke burde holde med Ukraine. I månederne siden krigen har Ungarn accepteret de nu seks-syv pakker med sanktioner, EU har vedtaget. Men det er blevet sværere og sværere at nå til enighed, først og fremmest fordi Ungarn har spændt ben. Den seneste sanktionspakke blev fuldkommen tandløs, fordi Ungarn blokerede for flere sanktioner mod russisk olie og gas. [...] Det er uholdbart. Et europæisk land er blevet overfaldet, og Ungarn tager overfaldsmandens parti.[...] Og nu kan det efter min mening være nok. EU har ingen eksklusionsparagraf, men man har dog noget, der ligner: Man kan standse udbetalingen af strukturfondsmidler, og man kan inddrage stemmeretten. Det sidste kræver bare enstemmighed blandt de øvrige medlemslande, og det blokerer Polen for, for Polen er nemlig også på vej væk fra demokratiet og risikerer derfor også at blive hældt ud. Og på den måde kan de to problemlande hjælpe hinanden. Den store forskel på dem er, at Polen er loyal i konflikten med Rusland. Og måske giver netop det os en chance for at overtale Polen til at samarbejde om at hælde Ungarn ud."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 10 (01.08.2022)

Interne anliggender

Italiensk landsby får en million kroner pr. indbygger fra EU
Information skriver mandag, at en italiensk bjerglandsby Palù del Fersina får en million kroner pr. indbygger fra EU's corona-genopretningsfond. Guldregnen giver håb om nyt liv i en døende flække, men samtidig frygter man, at forandringerne vil blive for store. Palù del Fersina er blevet del af det store EU-eksperiment, og pludselig ligger der en helt anderledes stor byrde på landsbyens 35-årige borgmester, Franco Moar. "Jeg må indrømme, at de første nætter efter telefonopkaldet sov jeg bestemt ikke godt. Det her er alvor. Jeg indså, at der pludselig landede en hel masse arbejde på mit bord og et væld af udfordringer," siger han og fortsætter: "Det er en bekymring, at vi skal nå at gøre så meget på så kort tid." Franco Moar har sammen med indbyggere i landsbyen og provinsregeringen i Trento udarbejdet en plan med 35 projekter, som de satser på kan trække flere turister hertil. "Det betyder ikke, at vi vil blive en forlystelsespark med diskoteker og den slags. Vi vil ikke ændre atmosfæren, men målet er at skabe økonomisk aktivitet, så folk vil blive her. Hvem ved, måske kan vi ovenikøbet få folk til at flytte hertil udefra," siger Franco Moar.
Information, mandag, s. 8-9 (01.08.2022)

Kina rykker ind
I EU-kandidatlandet Serbien er regeringen begejstret for kinesiske investeringer, der ses som en løftestang for økonomisk vækst. Men væksten kommer med en pris - den betaler naboerne til de kinesiskejede miner. Det skriver Information lørdag. Kinesiske aktiviteter i Serbien er led i aftalen om "strategisk partnerskab", som de to lande indgik i 2009. Aftalen har vakt bekymring i EU. Kinesiske aktiviteter i Serbien kædes sammen med negativ påvirkning af miljøet og kinesiske lånefælder, som sender mindre velstillede nationer ud i dyb gæld. Alligevel er den serbiske befolkning positivt stemt overfor Kina. Det skyldes blandt andet, at Serbiens præsident, Aleksander Vucic, ofte griber lejligheden til at rose Kina for sin økonomiske hjælpsomhed og effektivitet, forklarer Igor Novakovic, forskningsdirektør i tænketanken International and Security Affairs Centre i Beograd. "Ja, der er problemer med lånefælder, der er problemer med miljøet, der er problemer relateret til retsstaten. Men der er også den anden side: Kineserne leverer," forklarer Igor Novakovic. Kina har været med til at skabe økonomisk vækst i Serbien, men flere steder i landet, oplever man, at den kinesisk støttede vækst har en negativ pris også. I minebyen Bor er minedriften blevet intensiveret, efter at kinesiske virksomheder har overtaget størstedelen af minedriften i byen. Borgerne klager over forurening og larm fra mineproduktionen, og er bekymrede over utilstrækkelige miljøvurderinger af minedriften i byen. Det viser sig da også, at emissioner fra minedriften, ifølge flere rapporter, overgår de tilladte niveauer i en grad, så det påvirker indbyggerne sundhed i minebyen. Men trods negative konsekvenser, så er der en fordel ved kinesiske investeringer, forklarer Igor Novakovic. “Det er ikke ligesom EU, der insisterer på en masse og stiller krav. Hvis Serbiens aktører ikke selv sætter høje standarder for miljøvurderinger eller socialt ansvar, vil Kina ikke af egen drift gøre det,” forklarer Novakovic.
Information, lørdag, s. 1, 6-11 (01.08.2022)

Klima

Flere flystrækninger skal erstattes af højhastighedstog
Europæiske politikere og ledere fra jernbaneindustrien har på en konference i Lyon i fællesskab skitseret en vision om at forbinde alle større byer i EU med moderne, komfortable og superhurtige tog, som et pålideligt alternativ til flyrejser. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Visionen skal understøtte EU-Kommissionens ambition om en fordobling af brugen af højhastighedstog i EU inden 2030 og en tredobling inden 2050. Miljøorganisationer har beregnet, at en flyvning mellem Paris og Berlin udleder mindst seks gange mere CO2, end en togrejse mellem de to byer.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (01.08.2022)

Støtteordninger er en dårlig, kortsigtet løsning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Kim Behnke, udviklingschef, Dansk Fjernvarme, blandt andet: "Rusland bruger tekniske og politiske udmeldinger om gaslevering for at påvirke markedet. Hver udmelding får gasprisen til at stige. Udmeldinger fra EU eller medlemslande med gode nyheder om lavere gasforbrug kan få gasprisen til at falde. Konsekvensen er meget store udsving i markedet, og vinderen er hver gang Rusland. Taberne er altid gaskunderne. [...] EU og medlemslandene skal de næste få år have omstillet energiforsyningen til bæredygtig energi, uanset den kortvarige energikrise med Rusland. Initiativer som EU-udspillet Repower EU åbner for masser af statsstøtte til at hjælpe store og små gaskunder med at betale deres høje gasregninger. Det er ikke klogt. I stedet er det langt bedre at bruge midler på at få omstillet energisektoren og energiforbruget til vedvarende energi. For eksempel kan private gaskunder opnå meget mere langsigtet nytte af at få støtte til at få deres gasfyr nedlagt og komme med på fjernvarmesystemet. Og erhverv samt industri skal have støtte til at komme ud af naturgassens klemme og skifte til biogas eller andre energisystemer. Vi ser sikkert naturgaspriser på 25 kr. pr. kubikmeter eller højere ved yderligere russiske trusler om reduktion eller afbrydelse af forsyningen. Det kan blive en meget lang og dyr vinter, men vi kan sikre, at det ikke kan ske i fremtiden, hvis vi klogt begynder at tænke langsigtet. Når krisen med Rusland og krigen i Ukraine er forbi, vil det være stærkt, at vi har investeret i en fremtidssikker grøn energiforsyning."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33 (01.08.2022)

Østersø-aftale skal gøre Europa uafhængig af Putin
Børsen bringer mandag en kronik af Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark, som blandt andet skriver: "Det er alvor. Gaskrigen er brudt ud. Putin skruer på gashanen og reducerer leverancerne til Europa. Det sender borgernes energiregninger på himmelflugt og kan ramme virksomheders produktion. [...] Mulighederne i Østersøen er store. EU-Kommissionen vurderer potentialet for havvind til 93 GW, hvilket svarer til grøn strøm til 105 mio. danske husstande. Eller næsten en tredjedel af den energi fra havvind, som EU ifølge Kommissionen skal bruge frem mod 2050. Og vi er slet ikke kommet i gang med at udnytte potentialet. Det skal vi nu. Men det er ikke nok at sætte høje ambitioner. Det skal også gå hurtigt med at handle på dem. [...] Når EU sikrer, at produktion af vedvarende energi kan sælges og bruges i hele Europa, bliver det billigere at investere i vindmøller og solceller. Når EU vedtager love, der fremmer brug af el i transport, industri og opvarmning af boliger, falder elbiler og varmepumper i pris. Jo tidligere Europa viser handlekraft, desto hurtigere vender forbrugere og virksomhederne blikket væk fra de fossile brændsler, der truer vores frihed og sikkerhed, og mod de grønne teknologier. Så lad os sende et tydeligt signal til slynglen Putin og udnytte Østersøens vindpotentiale."
Børsen, mandag, s. 31 (01.08.2022)

Landbrug

Forbruget af kød er på rekordkurs
Det kommende årti forventes produktionen og forbruget af kød at stige. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det globale forbrug af kød ventes således at nå sit højeste i menneskehedens historie. Det viser nye prognoser fra OECD og FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Til dels skyldes de stigende tal, at befolkningsantallet på kloden vokser, men det skyldes også, at det gennemsnitlige, årlige kødforbrug pr. menneske ventes at ville stige fra 34,1 kg til 35,6 kg. Det er blandt andet stigende kødbrug i udviklingslandene, hvor økonomisk vækst øger købekraften. I udviklede lande er det årlige kødforbrug allerede oppe på 69 kg og ventes at nå 70,8 kg i 2031. I EU er forbruget faldet 2,5 procent i forhold til 2018, hvor den gennemsnitlige EU-borger spiste 69,9 kg kød pr. år. EU-Kommissionen venter, at europæisk kødforbrug i de kommende år vil falde yderligere, delvist på grund af den høje inflation.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (01.08.2022)

Migration

Ukraines ungdom ser sig om for at finde udgangen
Millioner af ukrainere er flygtet fra krigen mod Rusland, og meget tyder på, at mange af dem ikke vender hjem igen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Siden krigens start har 9,5 millioner mennesker forladt Ukraine. Seks millioner a disse er registreret som flygtninge. Hovedparten af disse opholder sig nu i EU, mens russerne siger at 1,7 millioner er flygtet til Rusland. “Jeg forventer, at dette tilbud er så generøst, at uanset hvordan krigen udvikler sig, vil mindst 2,5 til 3 mio. mennesker blive,” sagde Margaritis Schinas, græsk næstformand for EU-Kommissionen, med henvisning til den beskyttelse, som unionen tilbyder de flygtede. Kvinder, børn og personer over 60 år kan frit forlade Ukraine, mens mænd mellem 18 og 60 år skal være til rådighed for krigstjeneste. Undtaget er dog handicappede, fædre med mindst tre børn. “Jeg tror, at tendensen til, at de unge vil rejse, bliver stærkere. Du kan få mange fordele ved at rejse ud,” siger Artjom Kusjpel, markedsføringsstuderende i Kyiv, der godt kan forestille sig en fremtid langt fra Kyiv. Som motivation for at rejse ud giver han bedre uddannelse, højere løn og et mere velfungerende sundhedssystem.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (01.08.2022)

Retlige anliggender

Rusland vil ramme vestlige medier
Den Europæiske Unions Domstol har afvist en klage over EUs sanktioner mod den russiske, statskontrollerede nyhedskanal RT France, men nu vil Kreml gøre gengæld mod vestlige medier i Rusland, skriver Berlingske mandag. "Selvfølgelig vil vi anvende tilsvarende foranstaltninger til at presse vestlige medier, som arbejder i vores land," sagde Dmitry Peskov, talsmand for den russiske regering, til journalister i Moskva og fortsatte: "Vi vil heller ikke lade dem arbejde i vores land. RT France er blevet blokeret og kan ikke operere i Europa. Europæerne træder på deres egne idealer." RT France har desuden bebudet, at man vil appellere EU-Domstolens afgørelse.
Berlingske, mandag, s. 2 (01.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Grusomme krigsforbrydelser rejser igen diskussionen om Ruslands krigsførelse
Berlingske bringer mandag historien om "manden med hatten" som er den mest jagede mand i Ukraine, hvor eliteenheder har sat ham øverst på deres kill-lister, og frivillige har sat en dusør på 75.000 dollar på hans hoved. Men i Rusland bliver han hyldet på de sociale medier, fordi han afspejler et helt fundamentalt russisk karaktertræk, som eksperter tidligere har påpeget, og derfor er hans forbrydelse også udtryk for noget større og meget værre. Torsdag blev to grusomme videooptagelser offentliggjort, som i de seneste dage har skabt international opmærksomhed og fordømmelse - og på ny rejst diskussionen om den brutale russiske krigsfremfærd. Internationale eksperter hos organisationen Conflict Intelligence Team konkluderer, at "vi med sikkerhed kan gå ud fra", at personen i begge videoer er"manden med hatten", som dræber to ukrainske krigsfanger på den grusomste måde - den ene ved kastration. Andre medier og OSINT-eksperter har offentliggjort hans navn, pasnummer og telefonnummeret på hans mor, men Berlingske vælger at kalde ham "manden med hatten". En politisk rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, indikerer, at man helt til tops også går efter Manden med hatten og på Twitter skriver han: "Vi identificerer alle. Vi får dem alle." Bombedrabet på 53 ukrainske krigsfanger i Olenivka-fangelejren i Donetsk er endnu en krigsforbrydelse, som har rystet verden. "Det var en rædselsvækkende grusomhed, en barbarisk handling," siger EUs udenrigschef, Joseph Borrell. Joseph Borrell og mange andre omtaler de russiske krigsforbrydelser som "handlinger" eller "grusomheder", men den tyske tænketank Global Public Policy Institute har fastslået, at krigsforbrydelserne ikke er undtagelser fra reglen, de er selve reglen. Den offentlige kastration, den termobariske likvidering af krigsfangerne og massakren i Butja og massevoldtægterne af kvinder og børn er ikke enkeltstående eksempler i krigen, men selve krigen. Tænketanken Global Public Policy Institute, GPPI, mener, at det er omsonst, når for eksempel Amnesty International og EU kræver russisk efterforskning og retsforfølgelse af forbryderne, for der er ikke - set fra russisk side - sket en forbrydelse, tværtimod, lyder logikken. Det vides ikke, hvorfor soldater fra den russiske 64. Panserinfanteribrigade angiveligt torturerede, voldtog og dræbte 1.300 sagesløse civile i Butja nord for Kyiv, men vi ved, at præsident Putin efter massakren valgte at hædre netop den pågældende brigade for "en klog og modig indsats". Brigaden fra Butja var "et forbillede for militær pligtopfyldelse, tapperhed og professionalisme," sagde præsident Putin og så synes håbet om magt uden vold illusorisk. I 1924 slog den russiske forfatter Maksim Gorkij fast, at volden kommer af samfundet selv, den er selve samfundet. "Russerne har en unik sans for grusomhed på samme måde, som englænderne har en unik sans for humor. Det er en kold grusomhed, som synes at afsøge selve den menneskelige grænse for resistens over for smerte ...," skrev han.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (01.08.2022)

Kort efter afstemningen om forsvarsforbeholdet sker det "absurde". Danmarks vetoret i EU er under pres
Berlingske bringer en kommentar af Luka Nielsen Roné, bachelor i International Relations fra Malmö Universitet og The London School of Economics samt alumni fra Hudson Institute i Washington D.C. Han skriver blandt andet: "Ja-partierne sagde det igen og igen. På tv, i radioen, på Facebook og i korte svirp på Twitter op til Folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet sagde de det. Og eksperterne stemte i koret: Danmark har vetoret. Danmark kan sige "nej". Det var ja-sidens garanti for, at Danmark ikke kan blive overtrumfet af de større lande i EUs forsvarssamarbejde. [...] 46 dage gik der, og nu er Danmarks vetoret under alvorligt pres. 17. juli fejede Tysklands kansler Scholz, på ti linjer i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, EU-landenes suveræne vetoret over forsvarssamarbejdet af bordet. Scholz skriver, at den tyske regering "vil komme med konkrete forslag i den retning". [... ] Det er historien om EU om igen: Man tromler små og/eller uenige stater over og udvider sit politikområde langt ud over det mandat, der er givet af befolkningerne. Det er dybt udemokratisk. Det er derfor forstemmende, når det er demokratiet og friheden, Scholz mener at kæmpe for, når han vil tilsidesætte medlemslandenes vetoret. [...] Scholz ser EU som en ny geopolitisk aktør og global forsvarer for de klassiske liberale værdier, men uden at forholde sig til USAs rolle. Det efterlader spørgsmålet: Gearer Bruxelles op til at løsrive sig udenrigs- og sikkerhedspolitisk fra Washington?"
Berlingske, søndag, s. 36 (01.08.2022)

Udenrigspolitik

Vesten svigter Latinamerika - Kina rykker
Berlingske bringer mandag en kommentar af Ana Palacio, tidligere spansk udenrigsminister og forhenværende vicedirektør i Verdensbanken Hun skriver blandt andet: "Mens Vesten ignorerer Latinamerika eller forsøger at tvinge regionen til at danse efter sin pibe, har Kina tilbudt handel og investeringer uden betingelser. Hvis ikke USA og Europa ændrer taktik, risikerer de at tabe en kritisk vigtig region - og en ny kold krig. [...] Ved FNs generalforsamling i februar afviste fem latinamerikanske lande at fordømme Ruslands invasion af Ukraine (Bolivia, Cuba, El Salvador og Nicaragua undlod at stemme, mens Venezuela helt nægtede at deltage i afstemningen). Og mange latinamerikanske regeringer har afvist at slutte sig til Vestens sanktioner mod Rusland. Det har skabt spekulation om, at regionen som under Den Kolde Krig vil føre en alliancefri politik. [...] Siden EU "i princippet" gik med til en frihandelsaftale med Mercosur-landene - en aftale, som stadig ikke er ratificeret - har forholdet til Latinamerika været lunkent. Diplomatiet svigtede under coronapandemien, og nu er EU optaget af krigen i Ukraine, som gør det nødvendigt at styrke Europas sikkerhed og vænne sig af med russisk energi. I mens fortsætter Kina med at plante sine fodaftryk på Latinamerika. [...] Derfor haster det med at genopbygge den troværdighed, som Vesten har tabt i Latinamerika. Det kræver tid, engagement og diplomatisk snilde. Først og fremmest bør USA og Europa bygge samarbejder op inden for fælles interesser som klimaforandringer, offentlig sundhed og migration. Spanien har snart formandskabet for EU-Rådet, hvilket kan blive en vigtig mulighed for at skubbe til fremskridt. I hvert fald skal der ske noget inden for de kommende måneder."
Berlingske, mandag, s. 10 (01.08.2022)

Økonomer dykker ned i russisk økonomi: Sanktioner svider nu
Rusland har hidtil haft held til at skabe et narrativ, der udstiller vestlige sanktioner som værende nytteløse, og at den russiske økonomi, trods krigen og de medfølgende sanktioner, er bomstærk. Men en række økonomer har kigget indgående på udmeldingerne, og bag de russiske påstande findes en mere dyster talrække, der blotlægger sandheden om den russiske økonomi. Det skriver Berlingske lørdag. Det er en rapport skrevet af forskere fra Yale University med bidrag fra britiske, tyske og russiske økonomer og eksperter, som skubber til det russiske narrativ om en stærk russisk økonomi. Rapporten konkluderer, at Ruslands officielle økonomiske statistikker for landets økonomi er blændværk. Efter invasionen af Ukraine er Rusland holdt med at offentliggøre månedlige data for blandt andet udenrigshandel, olie- og gasproduktion, og udenlandske investeringer. Russiske virksomheder frigiver heller ikke længere regnskabsmeddelelser. Dette var førhen lovpligtigt. De store internationale revisionsfirmaer er på vej ud af Rusland hvilket vil være med til at gøre den russiske økonomi endnu mindre transparent. Alligevel fortsætter russiske myndigheder med at offentliggøre positive tal omkring landets økonomi. Men mange af de positive økonomiske prognoser baseres på forkerte grundlag, konkluderer forskerne i Yale rapporten. Blandt andet er en prognose om forventet vækst i landets olie- og gasindtægter baseret på en fremskrivning af tal fra marts, hvor krigen kun var få uger gammel. Siden da er indtægter fra olie og gas faldet med mere end 50 procent viser nye data. Ruslands reduktion af gas og olie til Europa er et problem for EU-landene, men det gør i den grad også ondt på russerne. Gazprom og Rosneft, Ruslands to gaskæmper har da også fået deres værdi mere end halveret på børsen i Moskva.
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (01.08.2022)

Økonomi

Frankrig og Italien er de mest gavmilde
Avisen Le Figaro har regnet sig frem til, Italien og Frankrig er nu de mest gavmilde lande i kampen mod inflation, skriver Jyllands-Posten søndag. Den afgående premierminister Mario Draghi har sikret en ny nødhjælpsplan til de mest trængende på 106 mia. kr. oven i de 245 mia. kr., der allerede er bevilget og derudover giver Italien rabat på benzin og diesel, sænker momsen på naturgas til 5 pct., sender en elektrisk social bonuscheck på 1.500 kr. til 31 millioner lavtlønnede arbejdere og fjerner momsen fra en række fødevarer. I Frankrig koster den endelige pakke, der blev vedtaget med hjælp fra stemmer fra det republikanske parti, 150 mia. kr. De skal dog lægges oveni ca. 185 andre mia. kr., der er vedtaget siden efteråret, hvor 72 mia. kr. går til at renationalisere det franske el-selskab EDF. Derudover går pengene bl.a. til at nedsætte literprisen på benzin og diesel til at støtte indkøb af brændselsolie (imod regeringens ønske) og til at afskaffe tv-licensen. Andre lande som Tyskland, Spanien, Holland og Polen har også vedtaget hjælpepakker for at afbøde de forhøjede leveomkostninger, men det er alle i mindre omfang. I juni nåede inflationen op på 8,6 procent i eurozonen og stiger måske til 10 procent til efteråret.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (01.08.2022)