Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 1. maj 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 37 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 1. maj 2023

EU i weekendens og dagens aviser

Tophistorier

Ukraine får forlænget handelsfordel
EU har indvilget i at give Ukraine handelsfordele i endnu et år ved at suspendere told og kvoter på import fra Ukraine til de europæiske lande. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Beslutningen skal ses som en økonomisk håndsrækning til Ukraine, mens det ligger i krig med Rusland. Politiken skriver søndag, at handel altid har været vigtig, og hvor det før handlede om velstand, er det i dag i høj grad et magtfuldt våben landene imellem. Et tydeligt eksempel er Ruslands gas, som EU er afhængig af. EU vedtog for nylig et nyt handelsinstrument, som giver EU-landene mulighed for at danne fælles front, hvis et medlemsland udsættes for pression udefra. "Det er et instrument, som dybest set er designet til ikke at blive brugt, men til at afskrække", siger Niclas Poitiers, handelsekspert hos tænketanken Bruegel i Bruxelles. Handelsinstrumentet blev oprindeligt introduceret for at dæmme op for Trumps handelssanktioner, men kan i dag anvendes både over for eksempelvis Kina og Rusland. Adspurgt til hvordan Europa skal forholde sig til den stigende stormagtsrivalisering i handelspolitikken, og om vi bør forfølge en lignende strategi og affinde os med, at det bare er spillereglerne nu, svarer Niclas Poitiers, at det ville være en fejl. "Dybest set er verden større end USA og Kina, og vi har ingen interesse i en forringet verdenshandel. Det vil være meget imod EU's langsigtede interesser. Som en multilateral regelbaseret aktør, en klub af mellemstore til små økonomier i verden, er vi nødt til at insistere på en god regelbog", siger han. "Den verden, vi ser om 10-20 år vil se meget anderledes ud. Der er mange andre nye markeder, som også er presset ud på grund af de globale spændinger, og vi er nødt til at finde en måde at engagere os på med de andre lande, der er lige så bekymrede over det her, som vi er", konkluderer Niclas Portiers.

Gaslagrene i flere lande i EU fyldes op, og derfor presses der på for at begrænse en særlig gasimport fra Rusland. Andre advarer dog mod, at sidste års krise endnu ikke er overstået. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En mild vinter i Europa var medvirkende til, at de europæiske lande samlet set kunne sænke gasforbruget, og EU-medlemslandene forlængede for nyligt en frivillig ordning for at fastholde reduktionen. EU har fortsat en milliardimport af gas fra Rusland, og den russiske gas, der kom via den nu ødelagte Nord Stream 1, er blevet erstattet af flydende naturgas, LNG. Litauen, Estland og Polen foreslog i april i en ny sanktionspakke mod Rusland at begrænse gasimporten yderligere. Udenrigsministeriet oplyser i en mail, at "Danmark støtter indførelsen af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, det kan lade sig gøre at finde opbakning til blandt alle EU-landene. Det gælder også i forhold til et forbud mod import af LNG fra Rusland til EU". EU's energikommissær, esteren Kadri Simson, opfordrede under et pressemøde i marts virksomheder til ikke at indgå nye kontrakter om køb af LNG fra Rusland. Kadri Simson advarer dog mod, at mængden af gas, faldende priser og et reduceret gasforbrug i Europa kan give en falsk tryghed. "Vi skal ikke gøre os nogen illusioner om, at ting er ved at blive nemme. I år bliver stadig en udfordring og næste år det samme," sagde han til Euronews i marts. Eksempelvis kan Putin vælge at lukke for gassen, der kommer til Europa via Tyrkiet, Belarus og Ukraine, hvilket i øjeblikket udgør 6 pct. af EU's samlede import ifølge tal fra gasorganisationen ENTSOG. EU's 11. sanktionspakke, der vil komme til at fokusere på forholdet mellem egen energisikkerhed og opgøret med den russiske milliardindtægt, forventes vedtaget i maj. Information bringer en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Ukraines økonomi har det forbavsende godt. Langt værre ser det ud for Rusland, hvor indtægterne fra energieksporten falder, udgifterne til krigen og den sociale stabilitet er stigende. Den fremtidige situation afhænger af krigens udfald. [...] Kigger man fremad, ser Ukraines økonomiske situation ganske solid ud for et land, der oplever krig på eget territorium. En ny donorplatform fra G7-landene har stabiliseret økonomien via støtte primært fra EU og USA, og valutareserverne er steget til 32 milliarder dollar - det højeste niveau i 11 år. Samtidig har Ukraine fået et nyt fireårigt IMF-program til en værdi af 15,6 milliarder dollar frem til 2027. Det er en del af en større vestlig støttepakke til Ukraine med en total værdi på 115 milliarder dollar. Og EU-landene har netop vedtaget at forlænge Ukraines tariffrie adgang til EU's marked i endnu et år trods de østlige nabolandes bekymring for deres landbrugssektorer. [...] På længere sigt synes det stadig mest sandsynligt, at Ukraine påbegynder sine EU-optagelsesforhandlinger sidst i 2023, og at landets vestligt orienterede økonomiske fremtid derfor ligger som fuldgyldigt medlem af EU. Under forudsætning naturligvis af at Ukraine militært vinder krigen, genvinder sit territorium og får adgang til yderligere langsigtet vestlig genopbygningshjælp, ser Ukraines økonomiske fremtid derfor ganske lys ud. [...] Såfremt Vesten fortsætter med økonomisk støtte til Ukraine, hvilket bliver påvirket af de kommende måneders udvikling på slagmarken, vil Kyiv også komme sejrrigt ud af den økonomiske styrkeprøve med Rusland. Vestens midler til Ukraine og sanktioner mod Rusland har været generelt mere effektive, end mange erkender. Ideen om, at Vladimir Putin på længere økonomisk sigt kan hamle op med et vestligt støttet Ukraine, er forkert. Vi i Vesten er stærkere, end vi ofte tror."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14, søndag, s. 14; Information, mandag, s. 9; Politiken, søndag, s. 13 (01.05.2023)

Det liberale imperium
Information bringer et essay af Timothy Garton Ash, historiker, forfatter og professor i europæiske studier ved Oxford University. Han skriver blandt andet: "Ukrainekrigen kommer til at forandre Europa. Den har banet vej for, at NATO og EU kan vokse sig større i de kommende år, hvor Vesten på ny kan blive udvidet mod øst. Det skaber også behovet for en stærkere union - og måske en ny form for imperiemagt. [...] Så sent som i februar 2022, umiddelbart før Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, udtrykte den franske præsident, Emmanuel Macron, stadig forbehold over for at udvide EU til at omfatte det vestlige Balkan. Den tyske kansler, Olaf Scholz, støttede ganske vist udvidelsen på Balkan, men ville så også trække en grænse her. Da Ukraine modigt og uventet modsatte sig Ruslands forsøg på at overtage landet, satte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU i en alvorlig kattepine. […] Krigen har også bragt EU og NATO ind i et mere klart defineret partnerskab som Vestens to stærke arme. I det lange løb vil NATO-medlemskab for Georgien, Moldova og Ukraine være det logiske supplement til EU-medlemskab og disse landes eneste holdbare garanti mod fornyet russisk revanchisme. [...] Denne langsigtede vision om et udvidet EU i et strategisk partnerskab med NATO rejser umiddelbart to store spørgsmål. Hvad så med Rusland? Og hvordan kan der være et bæredygtigt EU med 36 og lidt længere fremme 40 medlemslande? [...] Kort sagt skal EU's centrale autoritet blive stærkere for at holde sammen på et så stort og mangfoldigt politisk fællesskab - men det skal altid ske med demokratisk kontrol og uden nogen enkelt nation som hegemon. [...] Om Europa så rent faktisk formår at skabe et liberalt imperium, der er stærkt nok til at forsvare europæernes interesser og værdier, vil som altid i menneskehedens historie afhænge af konjunkturer, held, kollektiv vilje og individuel ledelse."
Information, lørdag, s. 22-26 (01.05.2023)

Prioriterede historier

Svensk statsminister tror på dansk asylidé
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at den svenske konservative statsminister, Ulf Kristersson, er positiv over for den danske idé om et modtagecenter uden for EU som et alternativ til det nuværende asylsystem i EU. "Før eller senere tror jeg, at det er aldeles åbenbart, at asyl skal prøves på en anden måde end at lokke mennesker til at gennemføre livsfarlige rejser for at komme ind på det europæiske område og så selv rejse videre," udtaler han ifølge Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad mandag. Politiken bringer søndag et dobbeltinterview med den svenske statsminister, konservative Ulf Kristersson, og den danske statsminister, socialdemokratiske Mette Frederiksen. Her diskuteres blandt andet migration i EU og modtagecentre uden for EU. Kristersson anerkender Danmarks stramme udlændingepolitik og roser landet for at have handlet resolut. Han udtaler: "Danmark så problemet tidligere og var resolut i sine politiske svar. I traf et antal langsigtede beslutninger, og I var klar over, at det ville dreje sig om en årtier lang udvikling for at få vendt det her. Det synes jeg var imponerende." Frederiksen bemærker, at de to lande er kommet tættere på hinanden i udlændingepolitikken og siger: "Lad os bare sige det, som det er: Danmark har i nogle år været et andet sted på udlændingepolitikken, end Sverige har. Nu er vi kommet tættere på hinanden." De to statsministre diskuterer også den danske regerings forslag om at ændre det europæiske asylsystem og flytte asylmodtagelsen uden for Europa, muligvis til et modtagecenter i Afrika. På spørgsmålet om et modtagecenter i Afrika udtaler Frederiksen: "Jeg tror, vi har en gensidig nysgerrighed på, hvad der er det rigtige at gøre. Men det er jo ikke, fordi jeg sådan sidder og krydser af, om man har præcis den samme overvejelse, som vi har haft." Kristersson mener, at der er et stigende migrationspres mod Europa og fremhæver Frederiksens indsats for at være en drivende kraft i EU-samarbejdet om en stram europæisk indvandringspolitik. Han siger: "Ikke mindst Mette har gjort en stor indsats for at være en stemme i Europa for de lande, som har erfaringer, og som nu ved, at vi er nødt til at have en stram europæisk indvandringspolitik over lang tid." I interviewet blev det også nævnt, at Mette Frederiksen er en del af den eksklusive klub af genvalgte stats- og regeringschefer i EU og NATO, mens Ulf Kristersson er relativt ny på posten og samarbejder med en regering, der minder om dansk politik i VKO-epoken. Sverigedemokraterna, med partileder Jimmie Åkesson i spidsen, kritiserer ofte Kristersson-regeringen. For nylig handlede Åkessons kritik om EU-Parlamentets såkaldte migrationspagt, som Sverigedemokraterna stemte imod. Pagten indebærer blandt andet, at EU-landene skal tage et fælles ansvar for de migranter, der søger mod unionen. Sverigedemokraternas utilfredshed med migrationspagten, og især den rolle, som EU-parlamentarikeren Tomas Tobé fra Kristerssons parti, spillede i forhandlingerne, har ført til trusler om at underminere regeringen. Ulf Kristersson blev spurgt om Sverigedemokraternas modstand mod pagten og deres uvilje mod at lade andre lande bestemme over svensk udlændingepolitik. Kristersson forklarede, at han og Sverigedemokraterna er enige om, at indvandringen til Sverige skal begrænses, og understregede, at han aldrig vil medvirke til en europæisk migrationspolitik, der øger indvandringen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, søndag, s. 1,4 (01.05.2023)

Nye asylstramninger i Storbritannien, mens Frankrig udsætter immigrationsreform
Flere af weekendens aviser bringer artikler, kommentarer og debatindlæg om migrantkrisen i Europa. I Jyllands-Posten kan man søndag læse, at Storbritannien vil nægte migranter adgang til at søge asyl, mens Frankrig har udskudt debatten om stramning af reglerne indtil efteråret. Som reaktion på advarsler om en ny bølge af migranter fra Middelhavet, har den franske premierminister, Elisabeth Borne, besluttet at forstærke kontrollen ved den fransk-italienske grænseby Vintimiglia. Det britiske underhus har vedtaget en lov, der forbyder migranter, der kommer illegalt ind i landet ved at krydse Den Engelske Kanal, at søge asyl. Målet er at sende dem på en enkeltbillet til Rwanda, hvor de kan søge asyl. Loven kan dog blive ændret i Overhuset og kan også vente at blive udfordret ved domstolene. I mellemtiden øger Frankrig kontrollen ved grænsen til Italien for at stoppe migranter fra at nå ind i landet. Den franske nødhjælpsorganisation SOS Méditerranée oplyser, at 153 migranter blev samlet op under en redningsaktion ud for Malta, men migranterne blev i stedet transporteret til den italienske havn Civitavecchia. Ifølge EU's grænseagentur, Frontex, kom der 330.000 illegale migranter til Europa i 2022, hvilket er det højeste antal siden 2016. Frankrig modtog over 130.000 asylansøgninger, mens godt 45.000 migranter krydsede Kanalen til Storbritannien.

Klaus Folmann, Frederiksberg, skriver i et debatindlæg i Berlingske søndag blandt andet: "Rigtig mange migranter ankommer til Lampedusa i øjeblikket. Italien har store problemer, der er ikke kapacitet nok på modtagecentrene og mange migranter fragtes til andre egne af Italien. [...] Landene i EU må stå sammen, alle lande skal levere sagsbehandlere og tolke til de ankomne, så de, der anmoder om asyl, hurtigt kan behandles. Hvis asylbehandlingen ikke resulterer i flygtningestatus, er de migranter. Landene i EU herunder Spanien, Italien og Grækenland må etablere nogle migrantcentre på øer i Middelhavet. Alene Grækenland har 450 øer, hvoraf de 50 er beboet. Altså må der være nogle af de 400 øer, der kan benyttes til migranter. [...] Migranterne skal sendes ud på disse øer, de kan bo i telte, og EU skal hver uge sende mad ud til migranterne. De kan selv lave mad på mobile køkkener, der skal være solceller på taget, der kan levere strøm. Her må migranterne blive, indtil de ønsker at komme hjem. [...] Taberne i denne proces bliver arrangørerne af migrantturene, disse arrangører tjener styrtende på migranterne. Migranter, der er i EU, skal flyttes til disse øer, efterhånden som der bliver plads."

Berlingske bringer mandag en kronik af Haifaa Awad, læge og forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun skriver blandt andet: "I det seneste halve års tid har en lang række udenlandske medier kontaktet os i Mellemfolkeligt Samvirke - ikke for at få informationer og interviews om Danmarks ambitiøse klimamål, men for at få kontakter til nogle af de udvisningstruede syrere og for at forstå, hvorfor det engang progressive Danmark er blevet ansigtet på modstanden mod indvandrere, som The Washington Post lettere omskrevet formulerer det i en længere artikel i starten af april. [...] Det er også appellen i et yderst kritisk brev, som 42 medlemmer af Europa-Parlamentet for nylig sendte til statsminister Mette Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Brevet, der indeholder en harsk kritik af Danmarks syn på sikkerheden i Assads Syrien, er underskrevet af flere socialdemokrater og en del politikere fra gruppen Renew, som både Venstre og Moderaterne er medlemmer af, og brevet henviser til en rapport fremlagt i FN's Menneskerettighedsråd i februar i år. [...] Og på et tidspunkt, hvor vi har fået en ny regering, der har slået sig op på, at den vil passe på Danmark baseret på velovervejede beslutninger - også når det gælder de såkaldt 'skøre dele' af den danske udlændingepolitik. Det venter vi fortsat på, men det haster. Ikke alene af hensyn til alle de syriske flygtninge, der frygter at få frataget deres opholdstilladelse, men også af hensyn til Danmarks internationale anseelse, og fordi det lugter betænkeligt af den symbolpolitik, som SVM ellers er gået sammen om for at udrydde."

I Kristeligt Dagblads leder kan man lørdag blandt andet læse: "Mette Frederiksen (S) har i længere tid ført et stykke diplomati, hvis perspektiver rækker langt ud over den danske politiske dagsorden. Statsministerens diplomatiske indsats udspringer af en simpel indsigt, som flere og flere europæiske beslutningstagere i disse år når frem til: Migrationen af mennesker fra Afrika og Mellemøsten til Europa vil ikke stoppe af sig selv, før trygheden og levestandarden i de europæiske lande, som migranterne søger mod, er faldet til niveauet i de lande, som migranterne søger væk fra. Ingen ansvarlige europæiske beslutningstagere ønsker, at deres samfund skal bringes derhen. [...] På sin mission besøgte Mette Frederiksen i sidste uge sin kollega i Italien, premierminister Giorgia Meloni. De talte om den uendelige strøm af migranter til Italien, der igen er steget voldsomt det seneste år, og som i forlængelse af den europæiske flygtningekrise i 2015-2016 mere og mere antager karakter af en egentlig folkevandring i retning mod EU's kyster. Også på et EU-topmøde tidligere på året slog Mette Frederiksen til lyd for, at EU begynder at indse realiteterne. Migrantstrømmen over Middelhavet stopper ikke af sig selv. [...] EU's asylsystem er for længst brudt sammen, indrettet som det har været på en langt mere enkel fortid, hvor migranter var få og undtagelsesvise, og hvor deres motiv for at overskride nationale grænser oftest var, at de flygtede fra personlig politisk eller religiøs forfølgelse."
Jyllands-Posten, søndag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 36, 12-13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9 (01.05.2023)

Det digitale indre marked

ChatGPT udfordrer demokratiet
Den tyske økonomiprofessor Jens Südekum, mener ikke, at ChatGPT vil tage vores jobs, men han mener, vi står foran en demokratisk udfordring. Det skriver Information lørdag. "Der har aldrig før været en teknologi, der på så kort tid har opnået en så eksplosiv vækst i antallet af brugere som ChatGPT - det her har kun varet et par måneder! Hvis man stadig ser AI som et nichefænomen, så er det på tide at vågne op til virkeligheden," siger Jens Südekum på et møde med den udenlandske presse i Berlin. Han nævner, at teknologien måske vil give mere tid til at forbedre kvaliteten og til at kommunikere menneskeligt med kunderne, således at kunstig intelligens og menneskelig arbejdskraft kan komplementere hinanden. Den amerikanske stjerneøkonom Daron Acemoglu fra Massachusetts Institute of Technology er dog langt mere foruroliget over den kunstige intelligens, end det er tilfældet i Europa. "Som min kollega Acemoglu påpeger, vil udviklingen i USA formentlig især ramme folk med et ringe uddannelsesniveau," siger Jens Südekum. "Dermed vil uligheden vokse yderligere." Et andet aspekt af debatten handler om de kilder, ChatGPT anvender. Südekum nævner, at der burde være en global beskatning og refulering af big tech og AI, men han erkender, at det er en stor udfordring. "EU-Kommissionen sidder med reguleringsmagten over det europæiske marked. Men vi har med mægtige modstandere at gøre, og vores eneste egentlige trussel er at hindre disse store techspilleres adgang til det europæiske marked," siger Jens Südekum. Hvis EU indførte en skat på anvendelsen af AI, vil det være en hæmsko både for konkurrenceevnen og udviklingen af AI. "Demokratiske stater er tvunget til at regulere det her - og her ser jeg i øvrigt ikke en grundlæggende splid mellem EU og den amerikanske regering. Problemet er bare, at det burde reguleres på globalt plan," konkluderer Jens Südekum.
Information, lørdag, s. 14-15 (01.05.2023)

Vestager: EU-aftale om kunstig intelligens kan lande i år
Jyllands-Posten og Berlingske skriver mandag, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, søndag har oplyst, at EU's medlemslande senere i år sandsynligvis vil nå til enighed om en politisk aftale, der vil bane vejen for den første store lovgivning på området for kunstig intelligens. Meldingen kommer i kølvandet på en indledende aftale indgået torsdag vedrørende EU's lov om kunstig intelligens. "Der var ingen grund til at tøve og vente på, at lovgivning bliver gennemført for at accelerere de nødvendige diskussioner for at skabe ændringer i alle de systemer, hvor kunstig intelligens vil have stor indflydelse," udtaler Vestager. Vestager er den første EU-politiker, der sætter en tidsramme samt giver andre detaljer om udsigten til at regulere på området.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 13 (01.05.2023)

Direktør i DUS

På med charmekluden - ny udenrigsstrategi skal ikke kun værne om værdipolitikken
Altinget lørdag bringer et debatindlæg af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske selskab. Hun skriver blandt andet: "Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi skal have øje for, at den primære globale kampplads ikke er mellem autokratier og demokratier. Den er at sikre en fortsat global tilslutning til den regel- og principbaseret verdensorden, som trues af den aktuelle geopolitiske udvikling. [...] I EU har vi, med udgangspunkt i enighed om værdien om ligestilling, indskrevet ligestillingsprincippet i Lissabontraktaten, som en del af vores fælles målsætning om at sikre ligestilling. EU er globalt set unikt, ved at værdier som demokrati, lighed for loven, minoritetsbeskyttelse, menneskerettigheder og ligestilling er blevet gjort til fællesprincipper og håndhæves via vores nationale parlamenter, EU-lovgivning og ved EU-domstolen. [...] Selvom menneskerettighederne i princippet er generelt accepteret som universelle værdier via medlemskabet af FN, så finder man ofte en udpræget modstand begrundet i landets kultur, religion og/eller traditionelle værdier. [...] En stabil verdensorden kræver en accepteret magtdeling og en bred accept af regler og principper, der styrer de internationale relationer. Det er denne magtdeling og accept, som vores støtte til Ukraine også handler om. Derfor er den primære globale kampplads ikke, som man godt kunne få indtrykket af i den tidligere Udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi, kampen mellem autokratier og demokratier, men at sikre fortsat global tilslutning til den regel- og principbaseret verdensorden. Men det kræver at vi tager charmekluden på og trækker i arbejdstøjet og begynder at tænke i partnerskaber, netværk og alliancer på et helt andet niveau end i de sidste mange år. [...] Det betyder at vi må gøre os større anstrengelser for at forstå, at udviklingen i de afrikanske lande ikke kun fra et udviklings- eller et handelsperspektiv, men også fra et kulturelt og udenrigspolitisk perspektiv."
Altinget, fredag (01.05.2023)

Finansielle anliggender

Joe Biden får pengene til at fosse ud af statskassen i USA. Det rammer os alle
I Politiken kan man mandag læse en finansanalyse skrevet af analytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "USA's præsident, Joe Biden, bruger penge som sjældent set i amerikansk historie. Så trods rekordhøj beskæftigelse og økonomisk opsving fosser pengene ud af statskassen i USA. [...] Der er ingen tvivl om, at en del af pengene går til produktive initiativer. Men en del går også til subsidier uden den samme gavnlige effekt, for eksempel til at tiltrække virksomheder og produktion, der egentlig kunne produceres billigere andetsteds. Den form for omvendt globalisering - deglobalisering - med at hugge produktion og arbejdspladser fra andre lande fra Joe Bidens side, har fået EU, Canada, Japan, Kina og mange andre lande op på dupperne og indledt et globalt statsstøttekapløb, der både dræner statskasserne for penge og øger inflationen. [...] Den Internationale Valutafond (IMF) er da også ude i en ny rapport med en advarsel mod udviklingen. For tænk engang hvor store statsunderskuddene bliver, hvis vi ramler ind i den længe annoncerede recession med stigende arbejdsløshed? Efter nogle år med rekordlave renter og en tro på, at der næsten ingen grænser er for staters gældsætning er pendulet ved at svinge lidt tilbage mod, at der er grænser for statsgæld."
Politiken, mandag, s. 1 (01.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

Journalistisk tænketank: EU's pressefrihedsdirektiv er mere kosmetik end atombombe
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Marius Dragomir, direktør, Media and Journalism Research Center. Han skriver blandt andet: "Tilbage i 2010 vedtog det ungarske parlament en ny medielov, der indførte restriktioner på uafhængig journalistik, herunder bøder for "ubalanceret dækning". Dette førte til højlydt kritik fra flere EU-regeringer, internationale organisationer og NGO'er. [...] Ti år senere står Europa-Kommissionen nu over for lignende udfordringer andre steder i Europa. I september sidste år offentliggjorde EU's udøvende arm en ny lovgivning kendt som European Media Freedom Act (Emfa), der skulle imødegå disse udfordringer. Da loven blev offentliggjort, sagde EU-kommissær Vera Jourova, at Emfa kunne betegnes som værende noget mellem en "atombombe" og ren "kosmetik". Emfa er muligvis den mest progressive medielovgivning, vi har set i Europa. Da forordningen vedrører det indre marked, vil nationale lovgivere ikke vil kunne tilpasse den efter smag og behag, som de kan med direktiver - en type retsakt, hvor det er op til de enkelte EU-medlemsstater at indarbejde reglerne i deres nationale lovgivning, som de ønsker. Dette er kun godt. Det er dog tvivlsomt, at Emfa kommer i mål med det, man ønskede at opnå med forordningen, især ikke i lande med et dårligt omdømme mht. mediefrihed, da den ikke adresserer korrupt tildeling af offentlige midler. [...] Flere ngo'er, herunder International Press Institute (IPI), har også opfordret EU-Kommissionen til at tilføje en ny artikel til Emfa-loven. [...] Indførelsen af sådanne bestemmelser ville være et dristigt, men velkomment, skridt fra Kommissionens side. Det kunne stoppe magtfulde grupper fra at få kontrol over andre mediesystemer i EU. Det ville også vise, at Kommissionen er villig til at gribe ind for at redde Europas frie medielandskab, som er afgørende for demokratiets funktion, i stedet for at sylte de vanskelige spørgsmål."
Altinget, mandag (01.05.2023)

Interne anliggender

Sjoflet på borgen
I Ekstra Bladet kan man mandag blandt andet læse, at en reception for EU-Parlamentets præsident, Roberta Metsola onsdag den 26. april, blev aflyst på Christiansborg, da danske politikere ikke ønskede at møde op. Metsola besøgte Danmark i forbindelse med 50-året for dansk EU-medlemskab og som optakt til europaparlamentsvalget næste år. Folketingets formand, Søren Gade (V), skulle have været vært for receptionen, men en intern mail afslører, at kun tre medlemmer af Folketinget tilmeldte sig. Aflysningen af receptionen har ifølge Ekstra Bladet udløst hånlatter på Christiansborg og afspejler folketingspolitikernes holdning til EU-Parlamentet og dets begrænsede indflydelse.
Ekstra Bladet, mandag, s. 2 (01.05.2023)

Klima

Der er stadig lang vej til klimamålet for 2030
Danmark halter fortsat bagud med at opfylde klimamålene for 2030, som skal sikre 70 pct. CO2-reduktion. Det skriver Information lørdag. Ifølge påbud fra EU skal Danmark nå 50 pct. reduktion af udledninger fra husholdninger, transport og landbrug i forhold til 2005-niveauet, men den ligger indtil videre kun på 38 pct. Energistyrelsen har foretaget en klimafremskrivning, som kritiseres for styring ovenfra. Adspurgt til kritikken af Information svarer Energistyrelsen: "Der er ikke én sandhed, når man arbejder med at fremskrive udledninger til 2035, og der er derfor mange faglige diskussioner om den rette måde at modellere og estimere fremtidens drivhusgasudledninger. Netop derfor har Energistyrelsen i to omgange gennemført offentlige høringer af de forudsætninger, der anvendes i forbindelse med klimafremskrivningen."
Information, lørdag, s. 11 (01.05.2023)

Flere lande kræver stop for import af russisk uran til europæisk atomkraft
EU har hidtil vedtaget ti sanktionspakker mod Ruslands økonomi, herunder en embargo på olie og kul, men indtil videre har man undgået at inkludere den mest tabubelagte import, nemlig uran. Det ser dog ud til, at den snak nu kommer på bordet. Det skriver Berlingske søndag. I 2021 købte en række europæiske lande uran for 210 millioner euro, og i 2022 stod Frankrigs import af beriget uran for 359 millioner euro fra Rusland. Polen, de tre baltiske lande samt Tyskland, som i sidste uge slukkede sine egne atomkraftværker, har bedt EU-Kommissionen om at tage en embargo på den russiske atomkraft med i næste sanktionspakke. Seniorforsker og energiekspert, Simone Tagliapietra, fra tænketanken Bruegel i Bruxelles siger: "Hvis vi ikke ser at komme væk fra den russiske atomkraft, vil vi være geostrategisk afhængige af Rusland mange år endnu". En holdning der bakkes op af Paul Dorfman, der leder den atomkraftkritiske interesseorganisation Nuclear Consulting Group og er tilknyttet forskningsenheden for politisk videnskab ved University of Sussex. "Rusland forsøger at udvide sin strategiske, politiske og militære indflydelse ved at tilbyde kontrakter af lang varighed både hvad angår konstruktion af atomkraftværker, leverancer af uran og vedligehold af atomkraftværkerne. På den måde får Rusland lokket landene ind i atomar afhængighed," siger han. Uranen spiller en rolle i EUs hensyn til klimaet og den grønne omstilling, da atomkraft inkluderes i den grønne omstilling. Frankrig får næsten 70 procent af sin elektricitet fra atomkraft og hovedparten af uranen kommer fra miner i Kasakhstan, som er kontrolleret af russiske Rosatom. Der er dermed lagt op til svære forhandlinger i forbindelse med den næste drøftelse af sanktioner i EU. "Det er ikke sikkert, at modstanden imod en embargo på russisk atomkraft kommer officielt, men selv Frankrig vil modarbejde det her," vurderer Paul Dorfman. Udenrigsministeriet har i en skriftlig kommentar forklaret: "Danmark er ikke selv afhængig af den russiske atomsektor. Vi har derfor fremført i EU, at vi ikke fra dansk side har problemer med indførelse af sanktioner på området."
Berlingske, søndag, s. 8 (01.05.2023)

Naboskabspolitik

Luk øjnene og tro på det: Brexit giver »lykkeligere fisk« og »enorme fordele«
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pierre Collignon, debatredaktør. Han skriver blandt andet: "Hvordan har Brexit egentlig påvirket Storbritannien? Den britiske regering nægter sjovt nok at undersøge det. Briterne har været vant til at høre lidt af hvert, når konservative Brexit-tilhængere har talt om, hvor positivt det har været for Storbritannien at forlade EU. [...] Et borgerforslag om en Brexit-udredning har samlet så mange underskrifter, at det mandag var til debat i det britiske parlament. Men regeringen holdt fast i en afvisning: Brexit var en demokratisk beslutning, og derfor er det ikke "passende" at gennemføre en undersøgelse, lød budskabet fra europaminister Leo Docherty. [...] Indtil videre har det vist sig, at det ikke var så ligetil at sløjfe de EU-regler, Boris Johnson elskede at latterliggøre. Mange af dem har sjovt nok en logisk og legitim forklaring, og der er heller kommet stor værdi ud af de tre nye handelsaftaler, som Storbritannien har indgået siden afskeden med EU. I hvert fald har britisk økonomi endnu ikke rejst sig over det voldsomme chok, der blev udløst med Brexit. Den ringere adgang til det europæiske marked har ført til lavere investeringer, mindre handel og lavere vækst. [...] Den britiske regering har netop fremlagt en lov, som gør det ulovligt for migranter at krydse Den Engelske Kanal. EUs kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har kritiseret det britiske lovforslag for at gå for langt - men ikke med henvisning til EU-ret. Spørgsmålet er, om den britiske lov overholder internationale konventioner, som håndhæves af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den domstol har ikke noget med EU at gøre, og indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den britiske regering vil melde sig ud af den. Derfor er det uklart, hvor meget reel kontrol Storbritannien har vundet over indvandringen. Briterne havde også lov til at udføre grænsekontrol før Brexit, og de mistede til gengæld tilbagesendelsesaftaler med EU-landene, da de meldte sig ud."
Berlingske, lørdag, s. 3 (01.05.2023)

Sikkerhedspolitik

DAGENS BREV Vi skal turde investere i vores sikkerhed
Berlingske bringer et debatindlæg af Jakob Brandenhoff Lind, EU-, Forsvars- og Udenrigsordfører for Konservativ Ungdom. Han skriver blandt andet: "At investere i våbenproducenter, der leverer til NATO-lande og til Ukraine, er at bidrage til vores sikkerhed. Derfor bør vi investere i vestlige våbenproducenter. [...] En investering i våben vil betyde bedre våben til NATO og til Ukraine, hvilket er lige med et større værn mod det brutale Rusland. Vi har i Danmark og Europa groft udnyttet, at der har været fred i Europa de sidste 30 år. Vi glemte vores forsvar. [...] Frihed og demokrati er de to grundprincipper vores samfund bygger på, og det skal vi være villige til at forsvare for enhver pris. Derfor mener jeg også, at det er etisk korrekt at investere i vestlige våben, for de virksomheder er med til at gøre vores verden mere sikker."
Berlingske, lørdag, s. 14 (01.05.2023)

Macron truer Europas sikkerhed - dobbelt
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af professor i international politik på Roskilde Universitet, Gorm Rye Olsen, som blandt andet skriver: "Den franske præsidents advarsel om, at europæerne må passe på ikke at blive trukket ind i en konflikt med Kina, kom under flyveturen tilbage til Paris efter tre dages officielt besøg i Kina og efter et seks timer langt møde med den kinesiske leder, Xi Jinping. [...] Præsident Macrons synspunkter er ikke alene gift for visionen om at opbygge strategisk autonomi for EU. Hans vurderinger er også gift for at forbedre det anspændte forhold mellem Europa og USA. Den mest alvorlige misforståelse, som Macron turer frem med, er, at man kan adskille Europas sikkerhed fra den trussel, som kommer fra et stadig mere selvhævdende Kina. [...] EU har ligeledes offentliggjort flere analyser og strategier, der klart og tydeligt peger på Kina som en strategisk trussel. Samtidig er analyserne fra EU kendetegnet ved at fremhæve, at omverdenen skal være forsigtig med at male sig op i et hjørne, der minder om en gammeldags koldkrigskonfrontation. Europa og for den sags skyld USA har brug for Kina og for at samarbejde med Beijing om klimaforandringerne, bekæmpelse af global ulighed og mulighederne for at sikre fred og stabilitet. [...] Samtidig med at Nato opfattes som den eneste realistiske sikkerhedspolitiske aktør i Europa, er der voksende skepsis over for Frankrigs rolle og motiver i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er mistillid til det tydelige franske ønske om, at EU bør fokusere på truslerne fra syd, altså fra Nordafrika og Afrika. Det ønske deles ikke af flertallet af EU-lande. Så jo mere Frankrig turer frem med sin vision om Europa som en særlig international aktør, der kan operere uafhængigt af de to store magter, USA og Kina, desto mere blokerer Frankrig for sin egen vision. [...] Men de europæiske lande må fortsætte den nuværende oprustning og samtidig støtte et øget Nato-engagement i Asien. Endelig bør europæerne tage tankerne om strategisk autonomi alvorligt, uden at det betyder, at man ukritisk følger Frankrigs idéer og visioner. Emmanuel Macron undergraver mulighederne for at udvikle strategisk autonomi for EU ved at sætte lighedstegn mellem de særlige franske sikkerhedspolitiske prioriteter og Europas ønsker."
Jyllands-Posten, mandag, s. 37 (01.05.2023)

Macrons distancering fra USA er mildest talt problematisk
Altinget bringer mandag en kommentar af Michael Ehrenreich, fhv. hofmarskal, kammerherre, bestyrelsesmedlem i hhv. Løvenholm Fonden, Dansk Kulturinstitut og Enigma. Han skriver blandt andet: "Umiddelbart efter afslutningen af et statsbesøg i Kina skabte Macron diplomatisk furore, da han i et interview i flyet på vej hjem opfordrede Europa til at fastlægge sin egen politiske kurs uafhængigt af USA i det anspændte forhold mellem styret i Beijing og Taiwan. Ifølge Macron risikerer de europæiske lande at blive fanget i en krise, som ikke er deres, hvis de uden videre følger amerikanerne i spørgsmålet om Taiwan. Og han advarede i vendinger, som vanskeligt kunne misforstås, europæerne mod at blive "vasaller" af USA. Udtalelserne er mildest talt problematiske i den nye geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor Vestens undsætning af det ulykkelige land står og falder med USA's lederskab og massive militære og økonomiske støtte. [... ] Det paradoksale er, at den europæiske udvikling langsomt trækker i fransk retning, og at dette formentlig på sigt vil blive forstærket af Ukraine-krigen. Der er på begge sider af Atlanterhavet enighed om, at Europa skal påtage sig et større sikkerhedspolitisk ansvar. Dette vil kræve et forstærket EU-samarbejde, også på ikke-militære områder, og som allerede er i gang. Et godt eksempel er genopretningsfonden efter coronapandemien, finansieret af fælles låneoptagelse mellem EU-landene, en milepæl i det europæiske samarbejde. [...] Men det ville klæde Frankrig i almindelighed og præsident Macron i særdeleshed at advokere for et ellers fornuftigt strategisk sigte uden en stærk antiamerikansk tone i debatten, som svækker den atlantiske alliance."
Altinget, mandag (01.05.2023)

Sundhed

De kendte tror på vitaepro - men ...
I Ekstra Bladet kan man søndag læse om Kosttilskuddet VitaePro, der reklamerer massivt på tv, i nyhedsmedier og magasiner og bruger kendte personer til at rose produktets virkning på fysikken. VitaePro hævder at kunne styrke muskler og led, men videnskaben konkluderer ifølge Ekstra Bladet, at produktet primært er en dyr vitaminpille tilsat antioxidanter. VitaePro ønsker ikke at stille op til interview, men påpeger, at de overholder EU-regler og baserer deres dokumentation på forskning samt EU-godkendte sundhedsanprisninger godkendt af Europa-Kommissionen. Ekstra Bladet har anmodet om dokumentation for VitaePros virkning på muskler og led, men virksomheden har ikke fremlagt specifik dokumentation og henviser i stedet til EU's register over sundhedsanprisninger.
Ekstra Bladet, søndag, s. 10-11 (01.05.2023)

Forslag om ny lægemiddellovgivning i EU er endeligt klar: Adgangen til lægemidler skal øges
EU-Kommissionen fremlagde onsdag efter flere forsinkelser et forslag til en reform af EU's tyve år gamle lægemiddellovgiving. Lægemidler skal fremover være billigere og mere tilgængelige for alle EU-borgere. Det skriver Altinget fredag. Flere udsættelser har skabt bekymring for, at sagen ikke når at blive behandlet, før det nye Europa-Parlament og EU-Kommission tiltræder næste år.
Altinget, fredag (01.05.2023)

Udenrigspolitik

Brasilien, Chile, Nigeria og Kasakhstan ... her er EU's nye venner
Politiken bringer mandag et debatindlæg af korrespondent Anne M. Sørensen, som blandt andet skriver: "Frygten for Kinas og Ruslands indflydelse i Latinamerika, Afrika og Centralasien har fået EU til at skifte strategi over for fire lande, der betragtes som afgørende for vestlige interesser i de pågældende regioner. [...] Mediet Politico kunne i sidste uge offentliggøre et internt EU-dokument, der viser, hvor bekymret Europa er over især Kinas stigende indflydelse og angiveligt destabiliserende adfærd rundt omkring i verden. EU har derfor udset sig fire nøglelande, der i nærmeste fremtid skal omgærdes med særlig positiv opmærksomhed. Det gælder Brasilien, Chile, Nigeria og Kasakhstan. 'Vi er nødt til at forbedre vores tilbud og styrke vores forhold til de fire', hedder det i dokumentet. [...] Brasilien er uden tvivl blevet ekstra interessant, efter at socialisten Lula da Silva for nylig vandt præsidentposten fra den højreradikale nationalist Jair Bolsonaro. Lula vil gerne ses som en global aktør og har vist stor vilje til at gå i dialog til alle sider, men også det bekymrer EU. Lula har ikke vist sig villig til at vælge klokkeklar side til fordel for Ukraine og har også afvist at levere våben og ammunition med argumentet, at 'der skal to til at slås'. EU ser Kinas fingeraftryk bag denne holdning. [...] I Brasilien såvel som Chile gælder det om at øge samhandlen med EU for at dæmme op for Kina, hedder det i EU-dokumentet. Derfor skal der også sættes turbo på de frihandelsaftaler, som både Brasilien og Chile brændende ønsker med EU, men som hele tiden bliver forsinket på grund af interne stridigheder i EU. [...] Hvis EU vil fedte for Latinamerika, så klø på, men forstå, at Europa kun er én blandt mange spillere i regionen. Og mon ikke både Brasiliens og Chiles regeringer allerede er i fuld gang med at nærlæse det lækkede EU-dokument? De skal naturligvis spille deres kort, så godt de kan."
Politiken, mandag, s. 6 (01.05.2023)

Politisk profil på Færøerne retter skytset mod Pape
Formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, beskyldes for at overreagere og bruge "imperiale kort" af Færøernes landsstyremand for udenrigsanliggender, Høgni Hoydal. Beskyldningerne kommer efter russiske fiskerbåde med militært radioudstyr ombord er blevet afsløret på Færøerne. Mens andre danske politikere opfordrer til dialog, mener Pape Poulsen, at sagen handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik og derfor er et anliggende for den danske regering. Hoydal kritiserer Pape Poulsens holdning som gammeldags og nationalistisk og mener, at det underminerer Færøernes selvbestemmelse i forhold til deres fiskeriaftaler med Rusland, som er tilladt i Færøerne men ikke i Danmark og EU. Færøerne er en del af Rigsfællesskabet og har siden 1948 haft selvstyre på flere politikområder, dog ikke udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.
Berlingske, søndag, s. 15 (01.05.2023)

Se det i øjnene: Vi er i krig
Jyllands-Posten bringer en kronik af Roger Buch, Ph.d., cand.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine er kun første slag i den globale kamp om fremtidens verdensorden. Historisk selverkendelse er et af vores vigtigste våben. Danmark og EU, USA og Nato er i krig med Rusland - selv om vestlige styrker ikke kæmper direkte imod russiske styrker. [...] Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine er dermed endt i en stedfortræderkrig, hvor Ukraine udkæmper krigen imod Rusland på vegne af Vesten, EU og Nato med vestlig ammunition, våben og efterretninger. Og i virkeligheden er krigen også fra russisk side en stedfortræderkrig, fordi Ruslands angreb på Ukraine reelt er et angreb på Vesten og især USA. Det fremgår tydeligt af flere af de taler, Putin har holdt, siden krigen startede, hvor budskabet har været: Krigen er et forsøg på at bryde USA's dominans og den vestlige verdensorden, som er til fordel for Vesten på bekostning af Rusland, men også resten af verden. [... ] Erkendelsen af verdens syn på os og Vestens mange fejl og forbrydelser er den eneste vej til at bygge en ny fælles verdensorden sammen med andre lande. Der kører en vestlig diplomatisk offensiv i øjeblikket for at samle verden imod Putin. Biden lover reformer af FN, Macron tager på rundtur i Afrika, og Mette Frederiksen drager til Egypten. Foreløbig uden succes, fordi vi kæmper med årtiers og århundreders egoistisk vestlig udenrigspolitik. Regeringen er klar over problemet. Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge spot on beskrev den manglende opbakning fra syd-lande: "Når man har en dialog med dem, så er deres forklaringsmodeller: "Hvor er I i forhold til den klimaudfordring og de løfter, der er givet på skiftende COP-møder? Hvor var I, da vi havde territoriale konflikter? Hvor var I, da vi tilkæmpede os frihed op mod gamle kolonimagter? ... Hvis vi vil fremme det regelbaserede internationale samfund, er vi også nødt til at række ud og prøve at forstå dem." Løkke har ret, vi skal lykkes med netop dét i tanke og handling, for ellers får Rusland, Iran og især Kina succes med at bygge deres nye verdensorden. Og i den verdensorden får Vesten det svært - bliver der overhovedet brug for og lyttet til os? Det stærkeste våben i den globale kamp om en ny verdensorden er selverkendelse: Vi er i krig. Og den manglende støtte til kampen imod Putin skyldes især vores egne egoisme i fortid og nutid."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 39 (01.05.2023)

Universiteter, pengefolk og virksomheder reagerer på Putins krig i Ukraine
Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Ruslands angreb på Ukraine har fået danske virksomheder, investorer og universiteter til at skærpe deres militære fokus. [...] Efter de forholdsvis fredsommelige år efter den kolde krig er europæerne vågnet op til en ny virkelighed. Og mange har - som føromtalte ordstyrer i skikkelse af Lykke Friis, der til daglig er direktør i Tænketanken Europa - erkendt, at europæerne er nødt til at 'hænge sammen', hvis de skal gøre sig gældende i den kommende verdensorden. Det er der flere grunde til. Den ene er, at krigen i Ukraine formentlig bliver langvarig. [...] For et par år siden skønnede EU-Kommissionen, at manglende koordinering af indkøb og forsvarssystemer hvert år kostede EU-landene mellem 185 og 745 milliarder kroner. Der var på det tidspunkt 178 forskellige våbensystemer, og 80 procent af EU-landenes forsvarsindkøb skete nationalt. Siden har EU dannet den fælles forsvarsfond, European Defense Fund, som også Danmark er blevet en del af efter sidste års afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Fonden skal bidrage til en øget koordinering af de forskellige landes forsvar og samspillet med deres forsvarsvirksomheder. Det er netop derfor, at føromtalte officer er begyndt at interessere sig for EU. Og det er også derfor, at en dansk virksomhed som Terma holder en konference som den i fredags, hvor der både var repræsentanter for forsvarsindustrien, EU-Kommissionen, EU's Forsvarsagentur, universiteter og en investor som den danske pensionskæmpe PensionDanmark. Man aner konturerne af et nyt militærindustrielt kompleks."
Politiken, søndag, s. 2 (01.05.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark