Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11 Oktober 2021

EU i dagens aviser mandag den 11. oktober



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Østrigsk kansler-exit har kostet Mette Frederiksen en vigtig allieret
Den østrigske kansler Sebastian Kurz valgte, som følge af en korruptionssag, at trække sig lørdag aften. Udenrigsministeren overtager midlertidigt posten som regeringschef. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Avisen skriver også, at det betyder, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen mister en vigtig europæisk allieret. Kurz og ni personer fra hans nære cirkel er mistænkt for at have købt sig til positiv medieomtale for skatteyderpenge. "Mit land er vigtigere end mig selv," udtalte Kurz, da han annoncerede sin tilbagetræden lørdag aften. Kurz har side om side med Mette Frederiksen kæmpet for flere store sager i EU. Kurz og Frederiksen var en del af sparebanden i EU. Sammen med Sverige og Holland kæmpede Østrig og Danmark en kamp for at holde EU-budgetterne i ave. Derudover ønskede sparebanden, at Corona-genopretningsfonden skulle yde støtte i form af lån og ikke som fælles gæld. Den kamp tabte banden dog. Det var også Kurz, som Mette Frederiksen rejste til Israel med i starten af 2021 for at starte et omtalt samarbejde om produktion af covid-vacciner. Lørdag aften sagde Kurz til journalister i Wien: "Vi har brug for stabile forhold. For at komme ud af dødvandet vil jeg (med min fratrædelse, red.) bane vejen for at undgå kaos og sikre stabilitet," udtalte Kurz. Som nævnt tidligere er det Østrigs udenrigsminister, Alexander Schallenberg, som midlertidigt overtager posten efter Kurz. Kurz inrdømmer at have begået fejl, men insisterer på sin uskyld og kalder anklagerne imod ham for "falske." Det er ikke første gang, at Kurz tvinges til at træde tilbage som kansler efter en skandalesag. Efter den såkaldte Ibiza-gate i 2019 blev hans første regering med Frihedspartiet, væltet ved en mistillidsafstemning.

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Kurz' afgang næppe vil true Danmarks og Østrigs samarbejde i EU. "Formentlig vil den største konsekvens for Danmark blive, at Sebastian Kurz kommer til at blive savnet som poster boy for 'sparebanden," siger Ronan Seninger, lektor i statskundskab med speciale i EU-politik ved Aarhus BSS. Seninger fortsætter: "Østrig vil formentlig fastholde sin position i forhold til EU-politikken, men Kurz' gennemslagskraft som den unge kansler, medierne elskede, vil nok komme til at blive savnet af de andre lande i 'sparebanden'. Det kan jo betyde, at Mette Frederiksen selv kommer mere på banen, end hun tidligere har været," forklarer Ronan Seninger, der mener, at Kurz efterfølger sandsynligvis vil videreføre samme politiske linje som Kurz, og at resten af ministerholdet desuden forbliver uændret. "Og jeg vil tro, at alle de beslutninger, der bliver truffet i Bruxelles og i forskellige ministersammenhænge på EU-plan, vil være relativt tæt koordineret med Kurz," vurderer Seninger og henviser til, at Kurz fortsætter som partiformand i ÖVP.

Berlingske skriver lørdag, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen er en af de politikere, som har holdt godt øje med Kurz og hans succesfulde politiske formel. Under Mette Frederiksen ledelse har Danmarks Socialdemokratiske regering overtaget og udbygget deres europæiske alliance med Kurz og Østrigs regering. I forbindelse med et besøg i Danmark udtalte Østrigs EU-minister, Karoline Edtstadler, til Berlingske, at en fortsættelse af samarbejdet med Danmark har været naturligt fordi, at Danmark er "en meget vigtig partner for os" og en "pålidelige allieret" når det gælder ønsket om at beskytte de ydre grænser i EU. Mette Frederiksen vist flere eksempler på, at hun værdsætter forholdet til Østrig og Kansler Kurz, som er en af Danmarks vigtige allierede, når det gælder EU-budgetter. Det var også med Kurz, at Mette Frederiksen tog til Israel for at forhandle en aftale på plads om Covid-vacciner udenom EU. Østrig og Danmarks enegang dengang vakte irritation blandt EU-kollegerne, og Mette Frederiksens og Kurz' særlige kemi bliver ofte fremhævet i tyske medier.

I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skriver avisens Europakorrespondendt Kjeld Hybel blandt andet: "Hurtigere end nogen havde ventet, er Sebastian Kurz trådt tilbage som Østrigs kansler. Han anklages for at være skrupelløs og moralsk fordærvet. Og meget tyder på, at han allerede planlægger et comeback. [...] Kurz og hans hjælpere anklages for at have købt sig til pyntede meningsmålinger og rosende omtale i visse medier. Han har målrettet tilsvinet og mistænkeliggjort politiske konkurrenter, både fra hans eget parti, det konservative OVP og fra andre partier. Han har undergravet politiske projekter for derefter at buldre mod den politiske stilstand. En stilstand, som kun han, Sebastian Kurz, kunne vriste landet ud af. Og strategien virkede. Kurz avancerede i 2017 fra udenrigsminister til OVP-formand og blev samme år østrigsk kansler. “I sidste ende afslører det, vi nu ved om denne 35-årige, en moralsk fordærvelse, som diskvalificerer ham til en bærende rolle i østrigsk politik”, mener Michael Völker fra avisen Der Standard. Han tilføjer: ”Eller burde diskvalificere ham .”[...] Kurz var 31 år, da han blev verdens på det tidspunkt yngste regeringschef. Han blev beundret og fejret af konservative i hele Europa. [...] Selv ikke den såkaldte Ibiza-skandale fra 2019 kunne få ham ned med nakken. En hemmelig videooptagelse viste, hvordan Heinz-Christian Strache - daværende vicekansler og formand for det højrenationale Frihedsparti (FPO) - erklærede sig parat til sammen med en russisk oligark at underminere Østrigs kritiske presse. [...] Ibiza-skandalen fratog ikke Europas konservative appetitten på Kurz. Også vores egen socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, var fan af den østrigske kansler. Hun kaldte ham ”min gode kollega” og så ham som en af sine nærmeste allierede i EU. Frederiksen har drøftet en fælles coronavaccine og modtagecentre for flygtninge i Afrika med Kurz. De to er ikke mindst enige om at føre en hård kurs mod flygtninge og migranter. [...] Kurz træder godt nok tilbage som kansler, men i erklæringen fra OVP hedder det, at han ”træder til side”. Det er ikke nogen tilfældig formulering. Den bovskudte kansler trækker sig på ingen måde ud af østrigsk politik. Han bliver ved med at være formand for OVP og overtager den vigtige post som formand for partiets gruppe i parlamentet. Han vil med andre ord bevare den totale kontrol over de konservatives og dermed regeringens politik. Heller ikke den nye kansler vil formentlig være i stand til - eller interesseret i - at anfægte Sebastian Kurz' fortsatte dominans. Kurz har selv peget på sin efterfølger: Navnet er Alexander Schallenberg."

Politiken skriver i en leder mandag blandt andet: "Én ting har Østrigs netop afgåede kansler, Sebastian Kurz, været god til: At forføre. Han har forført sine vælgere. Han har forført sit borgerlige regeringsparti, OVP. Og han har forført europæiske politikere som vores egen statsminister Frederiksen, der i den unge kansler så et politisk lys, der snart regerede med det yderste højre, snart med De Grønne. [...] Det er ikke kun Sebastian Kurz, den er gal med. Den er gal med 'Systemet Kurz'. Men indtil videre er det kun Kurz, der træder et skridt tilbage. Og ikke længere væk, end at han stadig står i spidsen for OVP og dets parlamentsgruppe. Ligesom hans nære ven, den politiske novice Alexander Schallenberg, nu - formelt - overtager kanslerposten. Mette Frederiksen bør kunne finde bedre venner i EU."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 3; Politiken, mandag, s. 1, 6

Institutionelle anliggender: Bekymring i EU: Polen er på vej ud
Ved at dømme, at den polske forfatning står over EU-traktaterne, har den polske forfatningsdomstol pustet til muligheden for et polsk EU-exit. Det skriver Ekstra Bladet søndag og Kristeligt Dagblad lørdag. ”Som al anden lovgivning i Polen skal EU-traktaterne respektere den polske forfatning,” var dommer Bartlomiej Sochanskis afgørelse og svar ifølge Reuters på det spørgsmål, den polske premierminister Mateusz Morawiecki havde stillet i marts.Den polske afgørelse er et slag mod hjørnestenen i EU's juridiske fundament. "EU-traktaternes forrang over anden lovgivning er selve kernen i unionen, og dette princip vil blive beskyttet med alle de midler, der står til rådighed," udtalte EU-justitskommissær Didier Reynders da også ved et pressemøde efter et møde med EU's justitsministre fredag. EU-Kommissionen har netop taget de første skridt til at idømme Polen dagbøder fordi, regeringen ikke har nedlagt den disciplinærinstans, som EU-myndigheder vurderer lægger politisk pres på landets dommere. Kommissionen truer også med tilbageholdelse af 264 milliarder kroner, øremærket Polen, fra EU's genopretningsfond efter coronakrisen. Flere medlemmer af EU-Parlamentet advarer nu om, at Polen er på vej mod at forlade EU: ”Det er svært at tro de polske myndigheder og regeringspartiet PiS, når de siger, at de ikke vil gøre en ende på Polens medlemsskab af EU. Deres handlinger peger i den modsatte retning,” skriver Jeroen Lenaers, talsmand for EU-Parlamentets største parti, centrumhøjregruppen Europæisk Folkeparti, som PiS-partiet tilhører, på Twitter. Frankrigs europaminister, Clément Beaune, har på tv-stationen BFM erklæret, at den polske afgørelse er ”et angreb på EU som kan føre til, at Polen forlader unionen”. Piort Buras, leder af Warzawa-afdelingen af den europæiske tænketank ECFR mener, at EU er nødt til at reagere på den polske udlægning af forholdet mellem national - og EU-lovgivning: "Det kan skabe præcedens og underminere hele det europæiske samarbejde. Hvis alle medlemslande selv kan bestemme, om de vil overholde fælles EU-lovgivning, findes der ikke længere noget EU. Det vil betyde, at for eksempel virksomheder kan blive behandlet vidt forskelligt i de enkelte medlemslande," forklarer Piotr Buras.

I Polen vil oppositionen demonstrere imod forfatningsdomstolens afgørelse og den polske dommerforening Iustitia har ytret, at man agter fortsat at respektere EU-lovgivningen. Donald Tusk, oppositionsleder, kritiserer den polske regering for at ville melde Polen ud af EU, selvom den polske vicepremierminister i sommer afviste, at dette skulle være tilfældet. "Regeringen har ingen interesse i at tvinge Polen ud af EU, for 80 procent af polakkerne ønsker at blive i unionen, og Polen har brug for de europæiske tilskud. Men konflikten kan spidse så meget til, at spørgsmålet om et 'Polexit' i hvert fald vil blive sat til debat," forklarer Piotr Buras.

Den polske forfatningsdomstols afgørelse bekymrer EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det siger hun i en erklæring fredag, og hun har bedt embedsmændene i kommissionen om en undersøgelse, inden kommissionen tager de næste skridt. Det skriver Berlingske, Ekstra Bladet og B.T. lørdag. Alle EU-medlemsstater har skrevet under på, at EU-lov har forrang over national lov, fastslår von der Leyen. "Vi vil bruge den magt, vi har ifølge traktaterne, for at sikre, at det overholdes," siger von der Leyen.

Politiken citerer lørdag, i forbindelse med den polske forfatningsdomstols afgørelse, Frankrigs Europaminister Clement Beaune for at sige, at "Det her er et angreb på EU fra en domstol, som de polske magthavere har sammensat, og det er ekstremt alvorligt. Risikoen er, at det betyder en de facto-udmeldelse af unionen." Også Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er bekymret over udtalelsen: "Afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol er meget bekymrende og desværre udtryk for endnu et lavpunkt i den triste historie om Polens alvorlige udfordringer på retsstatsområdet. Jeg håber, at den polske regering forstår, hvor kritisk situationen efterhånden er," udtaler Jeppe Kofod. Den danske EU-Kommissær Margrethe Vestager (R) sammenligner situationen med, at man på Fyn beslutter sig for kun at følge dansk lovgivning, hvis det passer dem på Fyn. Og nu vil de største grupper i Europa-Parlamentet have EU-Kommissionen til at smække kassen helt i overfor Polen. "Kommissionen har ladet det her køre alt for langt. Nu skal der handles. Intet medlemsland skal kunne tilsidesætte den fælles EU-lovgivning og samtidig nyde goderne," siger Iratxe Garcia, leder af den socialdemokratiske gruppe.

Berlingske skriver søndag, at de blev ringet op af charge d'affairs fra den polske ambassade, Mateusz Monko fredag. "Vores ambassader blev bedt om at række ud i alle EU-lande," fortalte Monko. Han fortæller Berlingske, at de på den polske ambassade ikke taler om "polexit. "Jeg vil end ikke gentage ordet. Det har intet at gøre med den her samtale. Vi er en del af EU og vil ingen steder," siger Monko. Nu truer EU som reaktion på dommen med at smække pengekassen i overfor Polen, og det er en trussel, som man plejer at tage alvorligt i Polen, skriver Berlingske. Og på den polske ambassade gør de opmærksom på, at forfatningsdomstolens afgørelse endnu ikke er trådt i kraft, hvilket kan være Polens kattelem ud af kniben.

Berlingske skriver i en leder lørdag blandt andet: "Der foregår ofte magtkampe mellem de nationale domstole og EU-Domstolen, og de lader sig ikke altid løse med et simpelt opslag i traktaterne. Juraen kan også bøjes efter politiske forhold. Men der er grænser for, hvor vilde udfordringer af EUs fælles retsorden, vi kan leve med. [...] Den polske dom virker som bestillingsarbejde for landets regering, og den angriber EUs retsorden langt mere aggressivt, end vi har set nationale domstole gøre det før. [...] Herhjemme førte en strid om arbejdsret i 2016 til, at Højesteret gik imod EU-Domstolen. Det var dog en begrænset enkeltsag, hvor Højesteret kun nødtvunget afviste EU-Domstolens fortolkning. Det gav større rystelser i EU, da den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe i 2020 satte spørgsmålstegn ved, om Den Europæiske Centralbank havde ret til at foretage opkøb af statsobligationer for at holde hånden under europæisk økonomi. [...] Man kan altså diskutere grænsetilfælde, og der er også grund til at kæmpe for, at nærhedsprincippet kan stå stærkere i både EUs lovgivningsarbejde og i fortolkningen af EU-retten. Men skal EU holde sammen i en tæt integreret hverdag, har vi alle en interesse i, at domstolene følger EU-retten. [...] Vi skal forberede os på flere af den slags konflikter. I Frankrig har en af de borgerlige præsidentkandidater, Michel Barnier, foreslået en forfatningsændring, som skal slå fast, at den franske forfatning har forrang for EU-traktaten. [...] Derfor er der brug for et resolut svar på EU-niveau. Lige nu afviser EU-Kommissionen at udbetale penge til Polen fra EUs genopretningsfond. Man kan diskutere, om Kommissionen kan gøre det med henvisning til Polens manglende efterlevelse af EU-domme, men snart træder en ny retsstatsmekanisme i kraft, og så vil der være en fuldt lovlig mulighed for at trække EU-støtte fra lande, der åbent bryder de retlige garantier, som er påkrævet for at blive optaget i EU."

I en kommentar i B.T. lørdag skriver Søs Marie Serup, politisk kommentator, blandt andet: "Polen sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende spilleregler i EU med en opsigtsvækkende dom ved deres forfatningsdomstol, der konkluderer, at polsk lovgivning står over EU-lovgivning. Det er Bruxelles mildt sagt uenige i.”

Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Der gik et gys gennem det politiske Europa torsdag aften. I en bombe af en dom valgte den polske forfatningsdomstol i Warszawa den maksimale eskalation i retsstriden med EU: Dele af EU-traktaterne er i strid med polsk grundlov - og polsk ret har på visse områder forrang for europæisk ret, lød det. Forfatningsdommen var et svar til EU-domstolen, der over for Polen har fastslået, at europæisk ret kan overtrumfe national ret, selv i forfatningsretlige spørgsmål. [...] Dette frontalangreb på de grundlæggende retsstatsprincipper i EU får nu de røde lamper til at blinke i hele Europa. For hvis alle lande kan fortolke og omsætte EU-lovgivning efter forgodtbefindende, kan hverken det indre marked eller det politiske fællesskab fungere. Ledende PiS-figurer betegner gerne EU som en 'koloniherre' - og sig selv som 'frihedskæmpere', der kæmper for national suverænitet i EU. Hvis vi et øjeblik prøver at læse historien med deres nationalistiske øjne, handler det altså om at afklare kompetencerne mellem EU og medlemslandene. Fra EU-skeptikere i hele Europa ses dommen ligeledes som et wakeupcall for alle europæiske føderalister: Se selv, Europa vågner og kræver et fædrelandenes Europa. Et lille stykke hen ad vejen må man give skeptikerne ret: Med EU's succesrige indre marked som motor har EU bevæget sig mere i retning af en politisk union, og med den fælles genopretningsfond endda et lille skridt i retning af en fiskalunion - uden at der er skabt tilsvarende demokratiske beslutningsstrukturer."

Martin Kaae, Jyllands-Postens korrespondent, skriver i en analyse i Jyllands-Posten blandt andet: "Afgørelsen er fundamentalt imod det helt grundlæggende princip i EU om, at EU-lovgivning går forud for national lovgivning. Hvis de 27 nationale retsvæsener tilsidesætter EU-retten for egne ønsker, svarer det til en fodboldkamp, hvor hver spiller laver sine egne regler. Som den svenske justitsminister Morgan Johansson udtrykte det fredag morgen: “Er du med i en forening, skal du følge foreningens vedtægter. EU-retten gælder i alle EU-lande.” Forargelsen og raseriet er voldsomt i store dele af EU, og flere taler om, at Polen må rette ind eller træde ud. [...] Forsigtigheden skal i brug, bl.a. fordi et land ikke kan smides ud af EU. Det kan selv vælge at træde ud. I Polen viser meningsmålinger massiv opbakning til EU-medlemskab. Det gør det tvivlsomt, om regeringspartiet Lov og Orden (PiS) vil forfølge “polexit”. [...] PiS-partiet sidder i forvejen tungt på den lovgivende og udøvende magt. Forsøget på at få kontrol med også den dømmende magt er en voldsom principiel udfordring for det øvrige EU. Både fordi det krænker fundamentale borgerrettigheder for polakker, som nok er polakker, men også EU-borgere. Fordi alle EU-borgere og virksomheder har krav på retsstatens beskyttelse, når de opererer i Polen. Og fordi EU-støttemidler kun må sendes til lande, hvis der er vished for, at de ikke misbruges. Den vished kræver et uvildigt og uafhængigt retssystem. [...] Afgørelsen gælder først, når den polske regering har publiceret den officielle journal. Måske vil den sige: “Giv os pengene, så lader vi være med at publicere den”. På længere sigt vil det fra sag til sag være op til Polen, om landet vil følge EU-lovgivningen eller nægte, med henvisning til afgørelsen. Nægter den, kan EU-Domstolen udstede bøder. Og Bruxelles kan altså ramme polakkerne på pengepungen. EU's støtte til Polen udgør cirka 3,5 procent af landets økonomi. I det lys kan forfatningsdomstolens slag med hammeren blive dyrt for Polen. Sætter det fart i en udvikling, hvor flere lande går imod EU-rettens forrang, og fællesskabet ikke får styr på sit fundament, kan afgørelsen få langt mere alvorlige konsekvenser for samarbejdet."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 2, 6, søndag, s. 17; B.T., lørdag, s. 2, 24; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9, søndag, s. 9; Information, lørdag, s. 24; Politiken, lørdag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Danmark vil have EU til at betale for hegn ved ydre grænser
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om situationen vedrørende migration mod Europa. I Berlingske og B.T. lørdag kan man læse, at den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), mener, at Europa har brug for flere værktøjer til at håndtere migranter. Derfor har han og hans EU-kolleger sendt et brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrer til, at landene skal have mulighed for at iværksætte "ekstraordinære initiativer". Et af værktøjerne, mener han, skal gøre det muligt at bygge fysiske barrierer i form af hegn og mure ved EU's grænser. Han mener også, sammen med hans kolleger, at EU skal være med til at finansiere det. "Det er jeg rigtig glad for at se, at der faktisk er en hel del europæiske lande, der er enige med os i," siger han. Han understreger at der "ikke skal bygges en meter mur mere end nødvendigt," og at fysiske barrierer ikke betyder, at døren til EU er lukket. "Det betyder, at man skal gå hen til en formel grænseovergang og bede om at få adgang til territoriet ved at vise et pas eller et visum eller ved at indgive ansøgning om asyl. Vi skal undgå, at folk i tusindvis selv beslutter, hvilken grænse de vil krydse, og hvilket europæisk land de vil tage hen til. Det var det, der skete i 2015. Det var et gigantisk kontroltab for demokratiet. Og det skal vi ikke tilbage til," siger han. De øvrige underskrivere af brevet til EU-Kommissionen er Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Letland, Polen og Slovakiet.

Berlingske skriver lørdag, at udenrigsminister Jeppe kofod (S) ser det som en værdibaseret udlændingepolitik, når Danmark sender pigtråd til Litauen eller betaler regimer i blandt andet Rwanda for at holde papirløse migranter væk fra Europa. "En værdibaseret udenrigspolitik handler også om at beskytte Danmark mod det, der truer vores værdier, vores frihed, vores velfærdssamfund, vores tryghed herhjemme i Danmark," siger han til Berlingske. Han bliver dog beskyldt for hykleri af eksperter. Professor i statskundskab Martin Marcussen fra Københavns Universitet beskylder Jeppe Kofod for at fordreje definitionen af menneskerettigheder, så den passer ind i regeringens politik om at holde flygtninge fra at komme til Europa. "Derfor hører man også den ene gang efter den anden, at det er menneskesmuglerne, der udnytter flygtningene, og derfor skal bekæmpes. Alle har ret til at blive forskånet for menneskesmuglere," siger Marcussen.

Information bringer mandag et debatindlæg af Mattias Tesfaye (S). Han skriver blandt andet: "I sin leder giver Politiken 4. oktober sin klare støtte til at have kontrol med grænserne til EU. Men i samme leder får jeg kritik for at bidrage til selvsamme ved at hjælpe regeringen i Litauen, som på det seneste har oplevet et massivt migrationspres. Det er en smule selvmodsigende. Da flygtninge og migranter i 2015 vandrede på de sønderjyske motorveje, lærte vi på den hårde måde, at EU ikke havde kontrol med migrantstrømmene. At systemet de facto var brudt sammen. Derfor er det kun godt, at flere nu mener, at bevogtede grænser til EU er en forudsætning for, at migration til Europa kan foregå lovligt. [...] Hvis vi fortsat skal bevare vores velfærdssamfund og kunne hjælpe ordentligt i nærområderne, bliver vi nødt til at genvinde kontrollen med den måde, hvorpå vi i Europa håndterer migration. Det er derfor, at vi i regeringen arbejder for et helt nyt og mere retfærdigt asylsystem, hvor der er fokus på at hjælpe flere og bedre."

Politiken mandag bringer et debatindlæg af forfatter og journalist Thomas Ubbesen. Han skriver blandt andet: "På EU's ydre grænser holdes folk på flugt fra krig og fattigdom bag pigtråd. Her gælder ingen konventioner, ingen retsgarantier, ingen domstole og ingen menneskerettigheder - ingen af de humanistiske grundværdier, som europæiske tænkere har udviklet gennem et par århundreder eller tre. Danmark hepper og sender pigtråd. [...] Vi er midt i den lovløshedens verden, der hastigt vokser frem og efterhånden omkranser EU's ydre grænser, et særligt umenneskelighedsrige, hvor folk på flugt fra krig eller fattigdom ikke er omfattet af noget som helst andet end den stærkes ret. Ingen konventioner, ingen retsgarantier, ingen domstole og ingen menneskerettigheder - ingen af de humanistiske grundværdier, som europæiske tænkere har udviklet gennem et par århundreder eller tre. [...] Og vores eget land, det, som for ikke længe siden så sig selv som en 'humanitær stormagt', sælger uden blusel knivskarp, lemlæstende Nato-pigtråd til etablering af den umenneskelighed og lovløshed, som vi passerer igennem i denne zone. Ja, praktisk taget hele det officielle Danmark er begejstret og uden skam i livet med på ideen om at kaste ballasten af menneskelig anstændighed over bord."

I Information lørdag kan man læse, at den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), mener, at et pigtrådshegn ved EU's ydre grænser er nødvendigt, og at De Radikale og SF erklærer sig enige. Information stiller derfor spørgsmålet om venstrefløjen i dansk politik er ved at dreje mod højre. I den forbindelse bringer avisen en række interviews.

I Information lørdag kan man læse et interview med Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome, hvor hun blandt andet udtaler: "Dengang EU åbnede op mod øst, frygtede man, at nu kom alle polakkerne og rumænerne styrtende. Det gjorde de ikke. Nogle kom stille og roligt og slog sig ned. Det samme kan man oversætte til resten af verden. Selvfølgelig skal vi ikke åbne Europas grænser fra den ene dag til den anden, men på længere sigt bør vi have så få grænser i verden som muligt, fordi det er en menneskeret at flytte sig. [...] Der er omkring 80 millioner mennesker på flugt på verdensplan, men langt de fleste er internt fordrevne eller befinder sig i et naboland. Så selvfølgelig kommer de ikke alle sammen. Hvis vi selv blev truet, ville vi jo også hellere søge mod Sverige eller Tyskland frem for Saudi-Arabien."

Information bringer lørdag et interview med Carsten Jensen, forfatter og samfundsdebattør, som blandt andet udtaler: "Det er så forstemmende trist, at vi 32 år efter Murens fald, ikke har andet i hovedet end igen at bygge mure. Tesfaye har også hyldet Viktor Orbáns autoritære regime for allerede i 2015 at have omgivet Ungarn med pigtråd. Det er et nyt selvtilstrækkeligt, åndeligt forarmet Europa, der her træder i karakter. [...] Europa er et kontinent på demografisk nedtur med en befolkning, der bare bliver ældre og ældre. Vi kunne sagtens finde plads til en million flygtninge om året. Vi får så meget brug for den ekstra arbejdskraft i årene fremover, medmindre vi ønsker Brexit-tilstande med tomme hylder i supermarkederne."

Rosa Lund, udlændingeordfører i Enhedslisten, interviewes også i lørdagens Information. Hun udtaler blandt andet: "Jeg synes, vi skal sikre, at Frontex overholder menneskerettighederne og ikke laver pushbacks ud i Middelhavet. Og så skal vi lave en fair fordeling af flygtningene i Europa. Det er især Grækenland, Spanien og Italien, der står med ansvaret. Der burde Nordeuropa løfte mere. Men jeg vil heller ikke bilde Informations læsere ind, at jeg har en nem løsning i baglommen. [...] Jeg har svært ved at sætte et præcist tal på. Men det burde være med det udgangspunkt, man tager til forhandlinger i EU. I stedet for at sige: 'Hvordan kan vi hjælpe med at bygge mere hegn?' burde man sige: 'Hvordan kan vi hjælpe ved at tage flere flygtninge?'"

Også Bjarke Møller, journalist, forfatter og tidligere direktør for Tænketanken Europa, udtaler sig om sagen i et interview i Information lørdag. Han siger blandt andet: "Hvis det drejer sig om 15 kilometers pigtrådshegn i Litauen, så vil jeg kalde det en joke, for det svarer til 0,3 promille af den 7.721 kilometer ydre landegrænse, som EU har. Man påstår, at Europa er ved at blive løbet over ende af massive folkevandringer, men det er en fobi født af de traumatiske erfaringer med migrationskrisen i 2015. [...] Verden har forandret sig, og EU's politik har forandret sig. Der er kommet meget mere styr på EU's ydre grænser de seneste seks år. Årsagen er ikke Tesfayes pigtråd, men at EU har lavet aftaler med nabolande som blandt andet Tyrkiet. Den ydre grænsekontrol er styrket, EU har lavet flere hjemsendelser og indført bedre overvågning. [...] Jeg anerkender, at EU har ret til at beskytte sine ydre grænser, for i et retssamfund skal der være styr på, hvem der kommer ind. Men vi skal ikke føre pigtrådspolitik eller kriminalisere flygtninge, som Orbán har gjort i Ungarn. Vi skal stå fast på forsvaret af de humanitære internationale konventioner, der er født ud af Anden Verdenskrigs rædsler og det store flygtningeproblem, som Europa stod med efter krigen."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 5, 25; B.T., lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 6-7, 7, 8; Politiken, mandag, s. 3, 6

Andre EU-historier

Klima: Enhedslisten: Lovforslag om ladestandere afslører tyrkertro på markedet
I et debatindlæg på Altinget mandag af Henning Hullested, transportordfører for Enhedslisten, kan man blandt andet læse: "Salget af elbiler og plug-in-hybridbiler har taget fart. Måske også mere end forventet? Og det er jo glædeligt at se, at tingene virker efter hensigten, især når man har været med til at lave den aftale om grøn omstilling af bilparken, som blev indgået i december måned 2020, og som vel er den største driver i udviklingen. Men det er ufortalt, at Enhedslisten har krævet, at aftalen bliver genåbnet, først og fremmest med henvisning til, at plug-in-hybridbilerne fylder for meget i salget og får en uforholdsmæssig stort rabat på afgifterne. Vi anser dem simpelthen ikke for at være "rigtigt" grønne. [...] Kommuner og regioner må kun etablere og drive ladeanlæg til brug for egne bilflåder. Hvorfor i alverden skal kommunerne og regionerne ikke have mulighed for at stille sine "egne" ladestandere til rådighed for medarbejderne, når de alligevel har parkeret bilen for at arbejde på rådhuset, på skolen eller andre større og mindre kommunale arbejdspladser? [...] Og hvad gør en kommune, når der ikke er kommerciel interesse for at oprette ladeanlæg? Det vil givetvis forekomme i en række yderkommuner (eller i yderområderne af større bykommuner), som så ikke vil være helt så attraktive at bosætte sig i. For slet ikke at tale om, at de samme kommuner ofte er dem, der har turisterhvervet som et af sine store erhvervsområder og vil have et meget sæsonbetonet behov for opladning til elbiler. Hvorfor må en sådan kommune ikke bruge egne midler til at etablere og drive ladestandere? Ifølge lovforslaget må der nemlig kun anvendes statslige puljemidler og EU-midler. [...] Et stort indslag af kommunal og regional medvirken ville kunne sikre et stabilt marked, der ikke løber løbsk prismæssigt og derfor forsinker den grønne omstilling af bilparken."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Er sort energi på vej tilbage?
I Information lørdag kan man læse, at naturgasprisen i Europa på kort tid er stedet til det højeste niveau nogensinde, og at priser på olie og kul følger med. Energiknapheden skyldes et sammenfald af omstændigheder, der er kommet bag på alle, og den rammer både borgernes energiregninger og klimaet. "Vi må sige det, som det er: Det bliver dyrere at være dansker den næste tid. Det bliver dyrere at få el, det bliver dyrere at varme sit hus op, og det bliver dyrere at transportere sig rundt. Det kan man ikke komme uden om," siger Kristian Rune Poulsen, analytiker hos brancheorganisationen Dansk Energi. Kulprisen i Europa er alene den seneste måned steget med næsten 40 procent. Prisen for CO2-kvoter på EU's kvotemarked nåede tirsdag med over 64 euro pr. ton CO2 det højeste niveau nogensinde. Bølgen af prisstigninger har taget alle på sengen og udløser nu et væld af spekulationer og bekymringer. Hvor meget stiger inflationen? Og renten? Undergraves den fornyede økonomiske vækst? Rammes aktiemarkedet af panikreaktioner, der kan destabilisere finanssektoren og dermed realøkonomien? Parallelt med disse vejr- og klimapåvirkede processer har produktionen og leverancerne af gas været mindre end forventet flere steder på kloden. Herunder i Rusland, hvor det statslige Gazprom beskyldes for at holde gasleverancerne til det trængende Europa nede for dermed at presse EU til at fremskynde den sidste formelle godkendelse af Nord Stream 2-gasledningen. En gruppe på 42 EU-parlamentarikere på tværs af partigrupperne anklager i en henvendelse til EU-Kommission Rusland for bevidst at bruge gasvåbnet og den tilstundende vinter som pression. EU-Kommissionen har meddelt, at man nu vil undersøge anklagerne fra parlamentarikerne. I et forsøg på at fremkalde et politisk indgreb mod kvoteprisens stigning hævder Polen, Spanien og Tjekkiet ifølge Financial Times, at stigningen er spekulanters værk - EU-Kommissionen har svaret, at man ikke ser sådanne tegn på manipulation af kvotemarkedet. Paradoksalt nok skiftes der nu flere steder i både EU og Storbritannien tilbage til kul på grund af det dyre naturgas, stik mod EU's grønne omstillingsplaner.
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 13, 14, 15

Sikkerhedspolitik: Europa skal gøre sig klar til at slås for sig selv og kæmpe om magt i verden
I Information lørdag kan man læse, hvordan Europa skal gøre sig klar til blandt andet at opruste militært, hvis man vil beholde det, som man holder af. Det fortæller den hollandske journalist og forfatter Geert Mak i et interview med Information. Han mener, at Europa er som en familie, der har haft rigtig god tid til at snakke om, hvem vi gerne vil være, og diskutere, hvordan vores hjem har skullet indrettes. Det har vi kunnet gøre, fordi vi har levet i fred og ro under vores meget stærke onkels beskyttelse. "Men nu er vores onkel desværre blevet skør, og vi kan ikke regne med ham længere," siger Geert Mak og fortsætter: "Vi har i årtier levet i Uncle Sam's skygge. Men vores onkel gør flere og flere mærkelige ting, og vi må affinde os med, at vi ikke kan stole på ham i fremtiden. Vi har bygget vores egen fred på tillid til et land, som er ved at splitte sig selv ad. Og det kan meget vel være, at vi om få år står med en ny Trump, som er bedre politisk begavet og mindre kaotisk. Allerede nu er USA ikke længere en stabiliserende, men destabiliserende faktor i verden. Og det kan blive værre." Han mener ikke, at Den Europæiske Union er skabt til at skabe fælles handlekraft. "EU er et skib med alt for mange mennesker på kommandobroen. Og så er det virkelig vanskeligt at blive en supermagt. Det har vi set mange gange. Senest med Ukraine og Belarus. EU skal ikke alene udvikle beredskab til at handle, men også procedurer for, hvordan vi kan gøre det resolut og konsekvent. Det vil tage tid, og det vil kræve, at europæerne også på dette felt rykker tættere sammen," siger han.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-12

Udenrigspolitik: I spillet om energien til Europa har Rusland hårde og bløde magtmidler
I Jyllands-Postens Indblik lørdag, skrevet af avisens korrespondent Poul Funder Larsen, kan man blandt andet læse: "Frygten for ukontrollable prisstigninger og energiknaphed i den forestående vinter spreder sig i Europa, og det har igen sat fokus på Moskvas afgørende rolle på kontinentets gasmarked. [...] Rusland nægter at sende gas via Ukraine, hvor folk sidder i uopvarmede boliger i streng frost, mens striden om ibrugtagningen af den nye rørledning Nord Stream 2 skaber voldsomme spændinger inden for EU og på aksen mellem Bruxelles og Washington. [...] Kun 72 procent af den europæiske lagerkapacitet var udnyttet i slutningen af sidste måned, mod 94 procent på samme tid i 2020, oplyser nyhedsbureauet Reuters. Det har allerede fået priserne til at øges voldsomt og skabt uro i forsyningssektoren, blandt andet i Storbritannien. [...] En varm sommer har blandt andet krævet ekstra meget energi til afkøling, vindkraften har haft et skidt år, og der har været øget efterspørgsel på energi efter coronaepidemien. At det slår så voldsomt igennem på priserne, skyldes, ifølge en analyse fra tænketanken Carnegie, ikke mindst EU's egen liberalisering af gasmarkedet. Den har medført, at Ruslands statslige gasselskab Gazprom sælger det meste gas i Europa til markedspriser, der i sagens natur svinger kraftigt. [...] De seneste 15 år har Rusland i flere omgange reduceret eller helt lukket for gassen via Ukraine, og i Kiev mener man, at Europa står over for lignende trusler den kommende tid."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Sundhed: En brand i Bukarest afslørede et livsfarligt og korrupt sundhedsvæsen
I Jyllands-Postens Indblik søndag, skrevet af journalist Mikkel Holmgaard Winding, kan man blandt andet læse: "Det østeuropæiske EU-land Rumænien fylder ikke stort i hverken danske eller udenlandske nyhedsmedier, men da natklubben Colectiv i Bukarest brændte ned, førte sagen og det ekstraordinære efterspil pludselig til international opmærksomhed og en dokumentarfilm nomineret til to Oscar-priser. Jyllands-Posten besøgte for nylig Bukarest og mødtes med graverjournalister fra mediet Gazeta Sporturilor, som for snart seks år siden afslørede så omfattende korruption i det rumænske sundhedssystem, at sagerne stadig i dag behandles af landets domstole. [...] Skandalen begyndte egentlig som en historie om brandsikkerhed, men kom siden til at handle om en fordækt fabrikant af desinfektionsmidler. Den kastede ikke bare lys over omfattende korruption i det rumænske sundhedsvæsen og tvang den daværende regering til at gå af. Den sendte også foruroligende signaler til resten af EU om forekomsten af multiresistente bakterier på Rumæniens hospitaler. [...] Knap 70 procent af alle hospitalsinfektioner i Rumænien er med multiresistente bakterier, viser en rapport fra 2020 udarbejdet af ECDC, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Det er den højeste andel blandt EU-lande. EU anslår, at antimikrobiel resistens - altså resistens over for antibiotika - årligt slår 33.000 unionsborgere ihjel. Derfor udgør det ifølge ECDC en væsentlig trussel mod folkesundheden i Europa. På verdensbasis, mener WHO, vil 10 millioner mennesker årligt miste livet til infektioner med den slags bakterier i 2050. [...] På tværs af landet er intensivafdelinger for øjeblikket under stort pres på grund af pandemien. Raed Arafat, leder af Afdeling for Nødsituationer, bekendtgjorde for nylig, at alle ikke-akutte indlæggelser og operationer over hele landet ville blive indstillet i en måned. Samtidig fortalte han, at Rumænien har tænkt sig at bede EU's civilbeskyttelsesmekanisme om hjælp. Rumænien har den næstlaveste vaccinationsrate blandt EU-lande."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Uvenner i Mellemøsten giver diplomatiet en ny chance efter USA's tilbagetrækning
Jyllands-Posten skriver søndag, at flere lande i Mellemøsten er begyndt at tale mere sammen efter USA's tilbagetrækning i Afghanistan. For eksempel modtog Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan den nationale sikkerhedsrådgiver i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Tahnoon bin Zayed. Der har ellers i årevis været kold luft mellem de to lande. Tyrkiet har beskyldt UAE for at have haft en finger med i spillet i det fejlslagne kupforsøg i 2016. UAE har ikke brudt sig om Erdogans støtte til islamiske grupper. Det er ikke det eneste usædvanlige møde, som har fundet sted på kryds og tværs af Mellemøsten i de seneste måneder. Saudi-Arabien og Iran, som har været regionale modstandere siden den islamiske revolution i Iran i 1979, holdt i foråret hemmelige samtaler om, hvordan de kan stoppe konflikten i Yemen, hvor en saudisk-ledet koalition har kæmpet mod de iransk-støttede houthi-oprørere. Årsagen til den pludselige entusiasme for diplomatiets muligheder er mange. Flere lande er for eksempel presset økonomisk pga. corona-pandemien. Det har øget fokus på at forbedre samhandlen i regionen. Selv om Den Arabiske Liga allerede i 1953 talte om at etablere et fælles marked - nogenlunde samtidig med at seks europæiske lande underskrev Rom-traktaten, der blev grundlaget for EU - foregår mindre end 5 procent af al handel i den arabiske verden eksklusive olie med andre i regionen. Ifølge iagttagere skyldes udviklingen dog primært, at flere lande tilpasser sig USA's tilbagetrækning fra Mellemøsten og Kinas voksende indflydelse.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Konkurrence: Konkurrence er godt
Peer Kølendorf, administrerende direktør i Indblik.dk, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Konkurrence kan i nogle politikeres ører være et negativt ladet ord. Uha, det betyder, at man skal kæmpe mod andre, og det kan give stress og være usundt for helbredet. [...] Men hvorfor er det tilsyneladende så umuligt for venstre side af Folketinget at acceptere, at konkurrence er den eneste vej til effektive institutioner? Et argument er, at børnehaver ikke må drives af private, som tjener penge på at passe vore børn. Måske var det bare et forsøg på at forbyde private børnehaver, så der ikke var nogen mulighed for sammenligning med offentligt ejede børnehaver. Det underlige ved alle disse argumenter plejer jeg at imødegå ved at spørge, hvad billetpriserne til flyrejser mon ville have været, hvis EU ikke havde dikteret konkurrence i luften. Hvis man stort set kun kunne rejse med mere eller mindre statsejede flyselskaber som SAS og ikke havde mulighed for at vælge lavprisselskaberne. [...] Så kom der konkurrence - igen dikteret af EU. Der er nu antenner fra fire forskellige telefonselskaber, men priserne er faldet drastisk. Så hvorfor skal vi blive ved med at høre på dem, der mener, at der ikke skal være konkurrence?"
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Klima: HedeDanmark: Skove kan levere to millioner ton til CO2-reduktionen
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Vincens Riber, divisionsdirektør for skov i HedeDanmark. Her kan man blandt andet læse: "Vi i HedeDanmark har, som mange andre, med interesse læst regeringens klimakøreplan, og det er dejligt at konstatere, at regeringen ønsker, at alle beslutninger skal være truffet inden 2025, således at vi kan leve op til målsætningen om at reducere CO2-reduktionen med 70 procent i 2030. Vi er også enige om, at vi har travlt. Men vi har heldigvis flere gaver – forslag om man vil – fra skovbruget til klimaminister Dan Jørgensen (S), som han kan vælge at pakke ud. De vil kunne hjælpe ministeren med at finde de sidste ti millioner ton, vi mangler for at komme i mål med 70 procents målsætningen. Den første gave er, at bidrage til optaget af drivhusgasser. Modellen, som regeringen har brugt til at fremskrive skovenes bidrag til klimaeffekt i 2020-2030, er den samme som blev brugt til at fremskrive klimaeffekten i perioden 2010-2019. [...] Den anden gave er, at CO2-optaget er øget markant, og at det fortsætter. Regeringen har faktisk allerede fået gaven, men den er bare ikke indregnet i de tal, der bruges. [...] Den tredje gave er, at nåletræer kan bidrage hurtigere med CO2-optag. Stort set al skovrejsning på landbrugsjord er blevet etableret som rene løvtræbeplantninger uden tanke på at øge CO2-optaget. Ved aktivt at benytte ammetræer, som hybridlærk og fuglekirsebær, samt eksempelvis at kræve en bestand på 50 procent nåletræ, kan der opnås en voldsomt større effekt. [...] Den fjerde gave er, at opgørelsesregler ved skovrejsning med stor fordel kan (og bør) ændres. Når vi opgør effekten ved skovrejsning til EU, så belastes skovrejsning på landbrugsjord med en negativ startsats på 21,6 ton CO2e, fordi man forudsætter, at skovrejsningen sker ved, at man først fjerner den afgrøde, der allerede er på arealet for at lave skovrejsningen. [...] Den femte gave er, at træ kan reducere klimabelastningen i byggeriet. Når effekten af skovenes bidrag opgøres, medtages effekten fra træmaterialer, der erstatter beton, stål og lignende ikke. Vi kan reducere klimabelastningen i byggeri med op til 50 procent ved øget brug af træ, men det kræver, at der er træ, der kan bruges. Den sjette gave er, at bedre genetisk materiale i produktionsskovbruget. Vi har nemlig en lang tradition for at arbejde med forædling, og vi kan stadig øge optaget af CO2 per hektar om året i skovene ved at bruge mere forædlet frømateriale. Den syvende gave er at få styr på hjortevildtets indflydelse på CO2-effekten af skovbruget, da hjortevildt nemlig nedsætter produktion og kvalitet af træ. [...] Den ottende gave er at prioritere pyrolyse af træ med produktion af biokul til landbruget. For det er ikke kun produkter fra landbruget, der kan anvendes til pyrolyse. Rester fra skovbrug og træindustrier er også oplagte muligheder."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Lektor: Afghanistan-kollaps understreger behovet for akut fornyelse af dansk udenrigspolitik
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har helt rigtigt sagt, at det katastrofale udfald af krigen i Afghanistan kalder på refleksion og selvransagelse. Lad os tage denne opgave op, og lad os få debatten. Belært af erfaringerne fra Afghanistan, Irak og Libyen bør vi definitivt holde os ude af stormagtsinterventioner, som begrundes ud fra menneskerettigheder, men reelt er geopolitisk bestemt, og som vi reelt ikke har indflydelse på. [...] Lige efter murens fald for godt 30 år siden var der en udbredt tro på, at vestligt demokrati og markedsøkonomi ville sejre overalt, og at det internationale system ville blive unipolært. Som bekendt kom det ikke til at gå sådan. Asien, og ikke mindst Kina, har vokset sig stærkere - særligt på det økonomisk-teknologiske plan. Asiens og Kinas opkomst kan ikke standses via militær oprustning og med dansk deltagelse i amerikansk ledede militære aktioner i Det Sydkinesiske Hav. Spørgsmålet er også, om et stærkere Asien skader Europa? [...] Danmark skal også støtte et mere selvstændigt og bæredygtigt EU-samarbejde på de nævnte områder. Kold og varm krig med Kina og Rusland er ikke holdbart og fremmer heller ikke menneskerettighederne. Det er en illusion, at vestlige værdier kan dominere overalt. Det liberale demokrati har det ikke for godt. Derfor skal det økonomiske og teknologiske samarbejde mærkbart opprioriteres."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Gaslastbiler hører ikke til i den grønne omstilling af den tunge transport
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Daria Rivin og Jeppe Juul, henholdsvis rådgiver og seniorrådgiver i Klima & Transport og Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "Gaslastbiler bliver af de fleste anset som en midlertidig løsning, indtil nulemissionslastbilerne er klar til at overtage markedet. Særligt lastbilsælgere i Danmark promoverer køb af gaslastbiler for at opnå en mindre CO2-besparelse de næste par år. Problemet er, at der de sidste ti år er blevet givet meget statsstøtte til gaslastbiler uden udsigter til, at de i nogen overskuelig fremtid bliver billigere og kan klare sig uden støtte i alle led. Modsat står elektriske lastbiler hurtigt til at blive billigere end diesel, selvom det er en relativt ny teknologi. [...] Det burde i 2021 ikke være nødvendigt at uddybe, hvorfor fossilt gas ikke er en del af den grønne omstilling. Men virkeligheden er, at gaslastbiler sælges og promoveres som et grønt alternativ. Salg af gaslastbiler til danske vognmænd har dog primært været drevet af den tyske afgiftsfritagelse for vejafgifter for blandt andet gaslastbiler. Men sidste år meddelte EU-Kommissionen ud, at denne afgiftsfritagelse er ulovlig og bør stoppes omgående, da gas er et fossilt brændstof og dermed er meningsløst at støtte. I 2023/24 skal vejafgifter i EU CO2-differentieres. Det betyder, at gaslastbiler, og dermed også lastbiler, der bruger biogas som brændstof, højst kan få en afgiftsfritagelse mellem fem til 30 procent. Det betyder en ekstra omkostning på cirka en kroner per kilometer ved at køre gaslastbil i Tyskland, og det kan i praksis være med til at stoppe salget af gaslastbiler – også i Danmark. [...] Vi skal have omstillet den tunge transport så hurtigt og så effektivt som muligt. Det betyder dels, at vi ikke skal satse på midlertidige løsninger, der forsinker den reelle omstilling, og dels at vi skal investere seriøst i en hurtig omstilling til el-lastbiler i form af støtte til first-movers og ladeinfrastruktur.
Kilde: Altinget, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: EU's barselsdirektiv er en gavebod af muligheder
Henriette Kinnunen, virksomhedsrådgiver og forhenværende direktør i DVCA samt chefjurist i Cepos, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "To ud af tre danskere er imod øremærket barsel til mænd. Det viste en meningsmåling fra Kantar-Gallup, som Berlingske omtalte for nylig. Målingen flugter med en fra 2012, som Norstat lavede på vegne af tænketanken Cepos. Også den viste, at danskerne foretrækker selv at fordele deres barsel internt i familierne. Det ved jeg, fordi jeg selv igangsatte undersøgelsen. Blot så vi har transparensen på plads. [...] Socialdemokratiets kursskifte lagde i mange år den danske barselsdebat død. Først i 2019 kom der lidt liv i den igen, da EU vedtog et direktiv, der ligestiller mødre, fædre og medforældre i retten til at holde barsel med deres børn. Og brandvarm blev den, da Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i september indgik aftale om at fordele al barsels- og forældreorlov lige mellem mor og far. [...] På Christiansborg har modstanden mod EU's indblanding altid været stor, og med opbakning fra blandt andet Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre stemte Danmark oprindeligt imod EU's nye barselsdirektiv. Danmark var dog i mindretal, eftersom at et flertal af de øvrige medlemsstater vedtog direktivet. [...] Derimod er det på høje tid, at vi diskuterer, hvordan vi skal implementere EU's direktiv. Familierne fortjener en konstruktiv og saglig debat herom. Det er først og fremmest værd at fremhæve EU-direktivets positive elementer. For eksempel at det ikke kun skeler til det biologiske forældreskab, men tværtimod omfavner mangfoldige familiekonstellationer og også ligestiller forældre af samme køn i forhold til barselsorlov. Ja, faktisk står det medlemsstaterne frit for at udvide forældreskabsdefinitionen, så den omfatter LGBT-familier med mere end to forældre, ligesom soloforældre lovgivningsmæssigt kan defineres som både mor og far. Med afsæt i direktivteksten har medlemsstaterne også mulighed for at tildele barsel til andre omsorgspersoner end forældrene såsom bedsteforældrene, hvilket kan tilgodese den selvstændige, iværksætteren eller soloforælderen. På den måde er EU-direktivet langt mere inkluderende, ikke-diskriminerende og progressivt, end hvad de danske regler giver mulighed for i dag. Hatten af for det. [...] Det er ikke EU, der har ansvaret for, hvordan vi implementerer direktivet, men de danske politikere. Og fra EU's side er der faktisk efterladt en stor grad af fleksibilitet. I dét lys vil det være hensigtsmæssigt, om man på Christiansborg og i medierne indleder en konstruktiv dialog om, hvordan man kan implementere EU's direktiv på en for danskerne god, lige og tidssvarende måde."
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Global økonomi ramt af efterårsstorme
Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen mandag blandt andet: "I Europa er priserne på naturgas steget markant, og særligt byggesektoren er ramt af mangel på råvarer, ligesom produktionsvirksomhederne har svært ved at skaffe varer hjem fra Fjernøsten. [...] De store hjælpepakker i USA og EU har givet stærkt stigende vareefterspørgsel, i en periode, hvor den globale produktionsmaskine ikke fungerer optimalt. Efterspørgslen efter fysiske varer er lige nu hele 15 procent højere, end den var før covid-19, og samtidig er den globale produktion ikke gearet til stigning pga. fortsatte covid-19-nedlukninger. Derfor oplever vi varemangel og prisstigninger - så enkelt er det. [...] Manglen på energi og komponenter i Kina er så stor, at der kan gå måneder, før produktionen kan følge med efterspørgslen i EU og USA. I Europa og særligt i Storbritannien ser vi store energiprisstigninger - prisen på naturgas stiger næsten eksplosivt. Det skyldes lukning af kulminer, chaufførmangel i olieindustrien, koldere vejrforhold og mindre produktion af vindmøllestrøm som følge af vejrforholdene. Hertil kommer, at importen af naturgas fra Rusland er aftagende, idet det kolde vejr i Rusland giver mindre overskudsgas."
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13

Klima: Træpiller er en kæmpe belastning for klimaet
I Politiken mandag kan man læse, at afbrændingen af træpiller og -flis belaster klimaet med tre millioner tons drivhusgasser. Danmark har, i forhold til landets størrelse, verdensrekord i at brænde træ for at producere strøm og varme. Og det tæller ikke med i de officielle klimaregnskaber, når fragtskibe fra Rusland, Baltikum og USA losser træpiller og -flis til de danske kraft- og varmeværker. "Vores forbrug af biomasse er ikke bæredygtigt. Der skal plantes meget mere skov, og vi skal ikke brænde så store mængder af," siger Concitos direktør Christian Ibsen. Også partner Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse kalder det "et must", at omkostningerne for atmosfæren bliver regnet med i nye varmeprojekter. Det giver varmepumper, som benytter grøn strøm, bedre vilkår. "Danmark og resten af EU skal ikke leve op til klimamålene på en måde, som fjerner en masse kulstof fra skovene," siger Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse. Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke afvise, at afgifter kan komme på tale. "Jeg har længe ment, at biomasse ikke er løsningen på sigt. Biomasse skal være en overgangsløsning til at udfase for eksempel kul, så længe vi ikke har andre, mere grønne alternativer," lyder det i en skriftlig kommentar til Politiken.
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Sikkerhedspolitik: Tiden er ved at løbe ud for fred i vor tid. Europa er nødt til at træde i karakter
I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse et debatindlæg af Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier. Hun skriver blandt andet: "Siden afslutningen af den kolde krig har Europa lullet sig ind i en forsvarspolitisk søvn til et ekko fra fortiden om fred i vor tid. Europæerne har levet i en forestilling om, at USA via Natoalliancen ville stå klar, hvis faren var over os. Over sensommeren har begivenhederne på den internationale scene dog været som en brat opvågning. Europa kan ikke længere regne med USA som garant for evig fred på kontinentet. Det stiller krav til det europæiske forsvarssamarbejde og sætter også Danmark ved en skillevej: Skal forsvarssamarbejdet udbygges, og hører det danske forbehold fortiden til? [...] For Europa er det verserende spørgsmål, hvordan man vil klare sig uden at have en amerikansk fredshånd at støtte sig til. På EU-plan er de første skridt på egne ben ved at blive taget. I sin state of the union-tale påpegede formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU er nødt til at mindske sin afhængighed af USA. EU's udenrigschef Josep Borrell ønsker at etablere en EU-styrke på 5000 mand, der kan rykke hurtigt ud til konflikter i nærområder. Forsvarssamarbejdet mellem landene bliver gradvist, men langsomt styrket, og europæiske virksomheder arbejder i højere grad sammen om at udvikle forsvarsrelaterede projekter. [...] De europæiske nationer er vågnet og har indset, at deres forsvarspolitik hører til en anden tid. Men de svære beslutninger og konkrete handlinger mangler stadig at se dagens lys. Uanset om det er et valg af en kansler, en præsident eller en folkeafstemning, kan demokratiske valg spænde ben for en fælles europæisk mission i den nye verdensorden."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11

Retlige anliggender: Justitsministeriet kalder logning af areal på størrelse med Sjælland "målrettet"
Information skriver mandag, at Justitsministeriets nye lovforslag om logning og overvågning kan vise sig at blive omfattende. Ministeriet anslår selv, at 15-20 procent af Danmarks areal vil blive overvåget. I dag bliver oplysninger om alle danskeres opkald, sms'er, og hvilken mast mobiltelefonen forbinder til ved opkald og sms'er, registreret af teleselskaberne. Oplysninger, der giver et meget omfattende indblik i hver eneste danskers sociale netværk og bevægelsesmønstre, og som blandt andet kan bruges af politiet til efterforskning af kriminalitet. Flere EU-domme har dog siden 2016 slået fast, at en logningsordning, der omfatter hele befolkningen - såkaldt "generel og udifferentieret logning" - er i strid med EU-retten. Justitsministeriet har derfor netop sendt et nyt lovforslag i høring, som blandt andet indeholder forslag til en mere geografisk målrettet indsats, som skal rette op på, at de nuværende regler strider imod EU-retten. Denne model kan dog også vise sig at blive ganske omfattende. "Rigspolitiet skønner på det foreløbige grundlag, at teleselskaberne som følge af den målrettede geografiske logning vil blive pålagt at logge områder svarende til cirka 15-20 procent af Danmarks samlede landareal," lyder det i et svar fra Justitsministeriet til Information. Arealet kan i princippet omfatte hele Sjælland eller et areal svarende til Region Hovedstaden plus de syv mest folkerige kommuner i Danmark. "Man gør alt, hvad man kan for at modarbejde EU-Domstolen, der ret klart har sagt, at logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen. Hvis man har en målrettet logning, der måske omfatter halvdelen af befolkningen, så er det hovedreglen snarere end undtagelsen. Det tror jeg ikke holder, hvis den skulle komme for EU-Domstolen engang. Men det giver Justitsministeriet fem til ti år mere," siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.
Kilde: Information, mandag, s. 1,4

Udenrigspolitik: Dilemmaet i Afghanistan: Boykot af Taleban strider i virkeligheden mod Vestens interesser
Information mandag skriver, at EU og USA lægger økonomisk og diplomatisk pres på det nye Taleban-styre i Afghanistan. Risikoen er dog, at Vestens tilgang overlader initiativet til Kina og Rusland og at det kan blive et valg mellem stabilitet og terrortrussel. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser fortsat at anerkende Taleban-styret. På en konference mandag i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forsikrede Kofod, at den danske regering ikke har planer om at anerkende Taleban-styret. Det er en position der er enighed om blandt EU-landene. Men allerede dagen efter fik Taleban-regeringen besøg af en officiel britisk delegation, der - som TV 2's korrespondent i Kabul udtrykte det - "var et signal til Taleban og omverdenen om, at der er nogle ting, vi bliver nødt til at løse". Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Danmark, andre EU-lande og vestlige allierede, bør se anderledes på sagen. "Alle er enige om, at Talebanregeringen ikke skal anerkendes. Der er til gengæld lidt delte meninger om, hvor meget - om nogen - kontakt, der skal være til styret," siger direktør i Udenrigsministeriet, Jesper Møller Sørensen, og fortsætter: "Da Danmark har fået næsten alle ud på de danske lister, er vi ikke lige så pressede af at have kontakt i forhold til evakuering. Så kommer, derudover, det bredere spørgsmål om, hvad der på lang sigt er klogest i forhold til humanitær bistand og udviklingshjælp, hvor der altså er delte meninger om, hvor meget kontakt der skal være. Jo mere kontakt, desto mere legitimerer man styret. Det er et helt klassisk dilemma."
Kilde: Information, mandag, s. 9

Finansielle anliggender: EUs regeringsledere har et fælles ansvar for, at den grønne omstilling skal lykkes
Berlingske bringer mandag en kronik af Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi. Han skriver blandt andet: "Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis EU-landene vedkender sig det fælles ansvar for klimapolitikken. Og det er bestemt ikke pengene, der mangler. Specielt ikke i de rige nordeuropæiske lande, der ydermere vil have størst økonomisk fordel af en fælles klimapolitik. Det er direkte forkert, når det hævdes, at EU-landene er blevet fattigere som en konsekvens af coronakrisen. Det eneste, der er rigtigt, er, at de store hjælpepakker har belastet statsbudgetterne - og tak for det, for det har holdt erhvervslivet i gang og mindsket arbejdsløsheden i forhold til, hvad den ellers ville have været. [...] Den europæiske centralbank (ECB) sprøjter indtil videre hver måned 40 milliarder euro ud i den finansielle sektor. Det sker ved opkøb af allerede eksisterende stats- og erhvervsobligationer på eurolandenes børser. Det bliver til ikke mindre end 480 milliarder euro i løbet af bare ét år. Tænk, hvis disse mange penge blev brugt til at finansiere de ønskede grønne investeringer. Så ville EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen uden vanskelighed kunne få sat i hvert fald starten på den europæiske grønne omstilling i værk. [...] Ganske snusfornuftigt blev det fremhævet i navnlig de hårdest ramte EU-lande: EU har et fælles problem, nødvendigheden af at gennemføre en grøn omstilling, og vi har (alt for megen) ledig arbejdskraft. Hvorfor dog ikke udvide EU-budgettet for lånte penge, som så på et senere tidspunkt kan betales tilbage? Og lånes disse penge af EU-fællesskabet, vil renten være nær nul selv med en lang tilbagebetalingstid. Det svarer stort set til 'gratis' penge, som EU-Kommissionen dernæst kan fordele som en blanding af gaver og lån til især de hårdest ramte lande af henholdsvis covid-19 og klimakrise - hvilket vil sige Syd- og Østeuropa. Men selv Danmark har fået tildelt et beløb på cirka ti milliarder kroner, der nu indgår i finansministerens 'krigskasse'. [...] I takt med at EU bliver selvforsynende med vedvarende energi, vil disse 300 milliarder euro blive permanent frigjort i form af mindsket import og vil derved være til rådighed i de enkelte lande til delvis betaling for den vedvarende energi og den fortsatte grønne omstilling, sammenkobling af det europæiske elnet, udbygning af den kollektive infrastruktur i form af højhastighedstog, indfasning af ladestandere til elbiler samt renovering af boligmassen."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen har skruet op for topstyringen af udenrigsministeren
Berlingske mandag skriver, at den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, ifølge iagttagere og eksperter, er under styring af statsminister Mette Frederiksen (S). De ser det samtidig som en central del af forklaringen på, hvorfor han igen og igen havner i pinagtige situationer over for Folketinget og offentligheden. I udenrigsministerens nye udenrigspolitiske strategi er der især én passage, som stikker ud: "Regeringen vil desuden arbejde for at etablere bilaterale strategiske vaccinepartnerskaber med partnere som Indien og Israel, der har særlige kompetencer på vaccineområdet. Ikke som en modsætning til EU-samarbejdet, men som et vigtigt og nødvendigt supplement. Vi kan godt gøre flere ting på én gang." Formuleringen peger tilbage mod statsminister Mette Frederiksens (S) stærkt omdiskuterede besøg i Israel i marts, der blev arrangeret hen over hovedet på Udenrigsministeriet, og som vakte undren blandt Danmarks partnere i EU. "Lidt groft sagt må man sige, at udenrigsministre tenderer til at blive 'viceministre' i den forstand, at de er underlagt de retningslinjer, som statsministeren udstikker," siger professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: Kan udenlandsk arbejdskraft løse manglen på ledige hænder i Danmark?
Danske virksomheder har akut mangel på arbejdskraft. Forslaget om at løse problemet ved at hente mere udenlandsk arbejdskraft deler dog vandene. Information går i en artikel lørdag igennem argumenter for og imod at øge tilførslen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. De Radikale og De Konservative præsenterede i august et fælles forslag i Berlingske, hvor de vil gøre det lettere for arbejdstagere udenfor EU's grænser at komme til Danmark. Det skal ske ved at nedsætte beløbsgrænsen. Dette er fagbevægelsen modstandere af, da de mener, at det vil danske lønvilkår. De vil i stedet fokusere på uddannelse og opkvalificering af ledige. Andre argumenterer for, at det er bedre at hente arbejdskraften fra lande indenfor EU's grænser. Men, der mangler generelt arbejdskraft i hele EU, og antallet af EU-borgere, der arbejder i Danmark er også faldende. Noget af dette skyldes ifølge Jens Arnholtz, lektor ved FAOS på Københavns Universitet, incitamentet for at tage rejse ud for at tage arbejde er mindsket i nogle EU-lande. Eksempelvis går det godt for økonomien i mange østeuropæiske EU-lande og lønudviklingen har været positiv for arbejdstagere.
Kilde: Information, lørdag, s. 6-7

Klima: Grøn energi, sort samvittighed
Flere førende solcelleproducenter mistænkes for at gøre brug af tvangsarbejdere i den kinesiske provins Xinjiang. Kinas position på markedet kan tvinge USA og Europa til at vælge, hvad man prioriterer højest: menneskerettigheder eller grøn omstilling. Det skriver Information lørdag. Flere videnskabelige rapporter og journalistiske afsløringer har i starten af året vist, at den europæiske og amerikanske solcelleindustri er afhængige af kinesiske underleverandører, som stærkt mistænkes for at gøre brug af tvangsarbejdere fra den undertrykte minoritet uighurerne. Derfor spørges der nu, hvorvidt politikere bør forbyde import af særlige produkter og ydelser fra Xinjiang. USA har allerede indført forbuddet og i EU tales der varmt for det. Kina tegner sig dog for den største del af verdens solcelleproduktion, og lukker man ned for samhandlen på dette område, bliver solceller både dyrere og sværere at få fat på i Europa. Det vurderer Jens Ladefoged Mortensen, lektor i EU's klimapolitik på Københavns Universitet. I september gav EU dog udtryk for, at man fremover vil følge forbudsvejen. Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen sagde i sin State of the Union tale i september: "Vi vil foreslå et forbud mod produkter på vores marked, der er blevet lavet under tvangsarbejde, fordi menneskerettigheder ikke er til salg," udtalte Ursula von der Leyen. Trods Ursula von der Leyens udtalelser mener Jens Ladefoged Mortensen dog ikke, at man skal regne med et decideret forbud mod varer fra Xinjiang foreløbig: "Vi står lige foran COP26, hvor det er helt afgørende, at vi får en god aftale igennem, som Kina er med på," forklarer han.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-16

Grundlæggende rettigheder: Blå og Rød Har Helle Thorning ret i, at kvindelige politikere bliver behandlet hårdere end mænd?
I en opinion i Berlingske lørdag skriver Linea Søgaard Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: "Da jeg stillede op til Europa-Parlamentsvalget, var min første oplevelse, at det var en fordel for mig at være en ung kvinde: Jeg skilte mig ud, og jeg blev husket. Men i takt med, at jeg har stukket næsen mere og mere frem i offentligheden, har jeg opdaget, at der stadig findes kønsstereotyper i politik, og at jeg må forholde mig til en del kritik, som mine mandlige kolleger ikke bliver mødt med. [...] Da jeg førte valgkamp op til EU-valget i 2019, var jeg helt ny i politik, jeg var ukendt. Jeg blev rådgivet til at tage kulørt tøj på og netop ligne en ung kvinde, så folk huskede mig. Så jeg ikke kun i ord var et frisk pust i forhold til de typiske kandidater, som på min partiliste var midaldrende mænd. Det gjorde jeg, og jeg blev valgt. Diversitet er vigtigt, i politik som i erhvervslivet - det har vi heldigvis opdaget, og det giver en ung generation af kvinder en ekstra god mulighed for at komme frem på scenen. Men når vi står i rampelyset, skal vi alligevel stadig forholde os til den måde, vi er kvinder på, fremfor blot det, vi er der for at fortælle: Hvad vi vil ændre i verden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 7

Finansielle anliggender: Skandalen om verdens bedste rangliste bør få os til at elske Danmarks Statistik
I en klumme i Berlingske lørdag skriver avisens erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, blandt andet: "Drama og skandale er brudt ud i en af verdens største og mest respekterede organisationer. Skandalen er så stor, at den truer med at koste en af verdens mest magtfulde kvinder jobbet, nemlig ingen ringere end direktøren for Den Internationale Valutafond, IMF, den bulgarske økonom Kristalina Georgieva. Hende er der måske ikke så mange, der har hørt om i Danmark. Vi kender imidlertid til overflod hendes forgænger, for det er ingen ringere end centralbankdirektør for Den Europæiske Centralbank, ECB, og tidligere fransk finansminister Christine Lagarde. Sagen er så stor, at både en nobelpristager i økonomi og en respekterede historiker som Adam Tooze har kastet sig ind i sagen. [...] Så hvad er det, der kan koste en af klodens største økonomiske og politiske superstjerner jobbet? Det kan alletiders mest fantastisk rangliste, der i 17 år har bidraget til, at regeringer over hele verden faktisk gik op i, om det er let at betale skatter, let at tinglyse bolighandler og let at etablere en virksomhed. [...] Nu er hele Doing Business-apparatet lukket og slukket. En stor beslutning, når man tænker på, at Verdensbanken over 17 år har opbygget en omhyggelig analyse af forretningsklimaet i 190 lande, herunder opbygget digitale portrætter af alle lande og omhyggelige rapporter på de enkelte lande. Den seneste rapport om Danmark er på 63 sider. Bomben sprang 16. september, hvor en advokatundersøgelse afslørede fifleri med rapportens indhold og pres fra nationale regeringer for at påvirke ranglisten. Det er nærmest en krimi. Med afsæt i Verdensbankens kampagne for at rejse ny finansiering til sit arbejde fra blandt andet Kina i 2017 afslører advokatundersøgelsen, hvordan Kina målbevidst og systematisk prøvede at påvirke og forbedre Kinas placering på Doing Business-ranglisten. Og rapporten placerer direkte Verdensbankens daværende direktør og IMFs nuværende direktør, Kristalina Georgieva, midt i balladen."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: Jeppe Kofod udstiller diplomatiets dobbeltmoral
For et år siden lancerede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvad han kaldte "socialdemokratisk værdibaseret udenrigspolitik." Alt er gået galt siden da, skriver Berlingske lørdag. En række eksperter og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) kritiserer Jeppe Kofod. De mener, at der er stor forskel på de værdier, som udenrigsministeren siger, han kæmper for, og den udenrigspolitik, som faktisk føres. Blandt andet rejses der kritik af Mette Frederiksens vaccinebesøg i Israel, som gik udenom EU's fælles vaccinepolitik. Der nævnes også i artiklen, at Danmark med tre medarbejdere har en af de mindste tilstedeværelser i EU, og at Danmark synes at lægge større vægt på USA. Det sidste blev understreget af statsminister Mette Frederiksen (S) under hendes seneste besøg i New York. Her kritiserede hun i et interview en række EU-ledere og roste USA's nye præsident Joe Biden. "Mette Frederiksens transatlantiske strategi er meget farlig, når den ikke følges op med en stærk EU-politik," vurderer Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Jeppe Kofod vil ikke kommentere på, hvorfor ordet "socialdemokratisk" ikke længere optræder i den udenrigspolitiske strategi, men han forsikrer, at den politiske retning er den samme: "Jeg fører stadig socialdemokratisk værdi- og udenrigspolitik, fordi jeg er socialdemokrat. Men jeg har mere lyst til at diskutere indhold end symboler. Jeg er mere interesseret i, hvilken forskel vi kan gøre i verden, end om vi kalder det for den ene, den anden eller den tredje politik," svarer Jeppe Kofod.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22-25

Klima: Åh nej ... nu støder hele tre globale kriser ind i hinanden
I en international analyse i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, redaktør, blandt andet: "Eksploderende energipriser og el-mangel er en bombe under det stort anlagte FN-klimatopmøde om tre uger. Det peger mod en tilspidset generationskamp. Hele tre globale kriser vil ramle ind i hinanden, når verdens ledere om blot tre uger indleder det stort anlagte klimatopmøde COP-26 i Glasgow. [...] Nogle måneder forinden er der kommet helt andre meldinger fra Europa: “Tysklands koldeste april i 40 år”, lyder en pressemeddelelse fra de tyske meteorologer i Deutscher Wetterdienst. De fortæller, at man skal tilbage til skæbneåret 1929 - året for det verdenshistoriske børskrak i Wall Street - for at finde en april med flere frostdage. Også Østrig, Ungarn, Luxembourg, Belgien og Holland melder om den koldeste april i 20-25 år. I Frankrig erklærede regeringen endda landbrugskatastrofe, calamite agricole. [...] I bedste fald kan det løses med grøn energi, men omstillingen halter efter klimaforandringerne. Så indtil videre har de ekstreme temperaturer i Europa og USA medført et ekstraordinært stort behov for gas, olie og kul, så vi kunne skaffe varme og strøm til vores boliger. Det har bl.a. kørt gaslagrene så langt ned, at de nu er mindre end før coronaen. Det har en pris. [...] For samtidig med at verdens økonomier er begyndt at slå sig fri af coronaens svøbe, så stiger efterspørgslen efter olie, gas og kul, der bruges til at fremstille elektricitet. Det har alene i år ført til noget nær en tredobling af prisen på naturgas, som de nedkørte lagre ikke kan modvirke. [...] Ikke nok med det: De stigende energipriser kan også udløse nye sociale problemer i et Europa, hvor der i forvejen er op mod 80 millioner 'energifattige', der ikke har råd til at opvarme deres boliger: “Disse prisstigninger vil få socio-økonomiske implikationer”, advarede den europæiske tænketank Brigel for to uger siden. [...] Udviklingen bekymrer også i EU. Ifølge den britiske avis The Financial Times var der ved denne uges EU-topmøde i Slovenien mindst tre lande, der advarede om at fare for hårdt frem med EU's Green Dealklimaplan, den såkaldte 'Fit for 55'. [...] Men hvor er balancepunktet? EU-kommissionens ansvarlige for grøn omstilling, Frans Timmermans, advarer om, at det kan føre til endnu mere social uro, hvis ikke vi handler nu: “Vores børn vil føre krige om vand og fødevarer, hvis vi ikke løser klimakrisen”. I et forsøg på at afværge en tilspidset generationskamp lige op til FN-klimatopmøde i Glasgow, vil EU-kommissionen snart komme med løsningsforslag, herunder om fælles EU-køb af naturgas."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Finansielle anliggender: Skatteekspert: De senere års læk har skabt en “global skatterevolution”
Lækkede hemmelige dokumenter har i stor grad været med til at føre til aftaler om udveksling af oplysninger om skat og selskaber. Det siger en skatteekspert til Politiken søndag. Blandt viste LuxLeaks i 2014, hvordan virksomheder som IKEA, Amazon og Volkswagen slap for høj skat ved at føre overskud fra andre EU-lande til Luxembourg. "Den lækage viste, at skattely ikke bare foregår i nogle østater langt væk, men i hjertet af Europa i Luxembourg. Det førte til de mange sager om statsstøtte mod en række EU-medlemslande, fordi de har givet al for favorable skattevilkår til store selskaber,” fremhæver Rasmus Corlin Christensen, postdoc ved CBS med speciale i international skattepolitik. LuxLeaks medvirkede til, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager rejste sager om skjulte aftaler i Irland, Belgien og Luxembourg, som sikrede en række virksomheder lav skat. Skatteministeriet i Danmark vurderer, at man årligt går glip af 6,5 milliarder kroner som følge af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Med en global selskabsskat på 15 procent vil EU-landene samlet kunne hente omkring 48 milliarder euro ekstra årligt.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Interne anliggender: Brexit er gået af mode i Boris Johnsons parti
Politiken skriver søndag, at Brexit er ved at gå af mode i Det konservative Parti i Storbritannien. På det konservative årsmøde fyldte Brexit også forsvindene lidt. "Man kan nemt få indtrykket, at Brexit er ovre. For Det Konservative Parti er Brexit overstået rent politisk. Og det gælder også i høj grad for Labour, der også helst vil tale om noget andet," fortæller professor Anand Menon, direktør for tænketanken UK in a Changing Europe. Brexit skaber for tiden en række hverdagsirritationer for briterne. Der er indimellem varemangel i supermarkederne og mangel på chauffører i landet har ført til logistiske problemer med distribution af brændstof. De konservative taler problemerne ned og prøver ihærdigt ikke at koble dem til skilsmissen fra EU. En meningsmåling fra YouGov viser, at kun 18 procent af briterne mener, at Brexit går godt, mens 53 procent mener, at Brexit går dårligt - en stigning på 15 procentpint siden juni måned. Skuffelsen over Brexit-resultatet ligger ikke kun i den traditionelle modstanderlejr. Også blandt indædte EU-modstandere er der skuffelse at spore over forløbet. En af tingene der irriterer er de bureaukratiske problemer, der er opstået i samhandlen med Nordirland ovenpå Brexit. Briterne gik frivilligt med til vilkårene, men mange mener, at konsekvenserne er for hårde.

Børsen skriver søndag, at 52 procent af briterne vurderer Brexit til at være en fiasko. selv blandt erklærede brexit-støtter mener 26 procent af disse, at Brexit har udviklet sig til en fiasko.

I en klumme i Jyllands-Posten skriver TV 2 korrespondent Ulla Terkelsen blandt andet: "Det er almindeligt i EU, især her i Frankrig, at rakke ned på briterne efter brexit. Franskmændene er desuden fornærmede over, at briterne som de eneste europæere kom med i Aukus, den ny antikinesiske forsvarspagt i Stillehavet mellem USA, Australien og UK, Det Forenede Kongerige. Det passede ikke ind i EU's fortælling om egne stormagtsdrømme med brexit-briterne, som kiksede og i færd med at marginalisere sig. I stedet var det franskmændene og EU, der blev marginaliseret af Aukus. Den ny James Bond-film passer flot ind i billedet af ”Global Britain”. For britiske Bond har hele verden som sin arbejdsplads. Den ny film ender i Stillehavet. The Royal Navy, det britiske søværn, er med på vinderholdet. Profetisk i forhold til Aukus! [...] Det er nok også for tidligt med stor EU'sk skadefryd at afskrive De Britiske Øer på grund af brexit. På trods af benzinkøer og tomme hylder i supermarkederne lige nu. For der er en masse skævt talent i øriget. Det har der altid været, fra Shakespeare til James Bond. De laver stadig de bedste sange i Europa. De er anderledes end kontinental-europæerne, de valgte derfor at sejle deres egen sø uden for EU. Men aksen i verden er ved at tilte væk fra Europa og et andet sted hen. Briterne er tiltet med. "
Kilder: Politiken, søndag, s. 13; Børsen, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Det digitale indre marked: Vestager om Facebook: Jeg er ikke overrasket
Whistlebloweren Frances Haugen tog tusindvis af interne dokumenter med sig, da hun forlod Facebook i maj. Dokumenterne viser, at selskabet helt bevidst har påført unge mennesker psykiske problemer, polariseret befolkninger og øget etniske spændinger, skriver Politiken lørdag. "Det er virkelig sørgeligt, når ting fungerer på den måde. Men jeg ikke er overrasket," udtaler Margrethe Vestager, EU-Kommissionens ledende næstformand med ansvar for digitalisering, om de seneste ugers afsløring af Facebook. "Den lovgivning, vi har fremlagt forslag om, skal netop håndtere de ting," siger Vestager og fortsætter: "Man vil blive forpligtet til at lave en horisontal vurdering af, hvordan algoritmen fungerer. Hvis det er rigtigt, at unge mennesker, der søger efter opskrifter, bliver ledt et sted hen, hvor de udvikler en psykisk sygdom, så har vi et problem." EU-Parlamentets chefforhandler, Christel Schaldemose, mener, at Margrethe Vestagers forslag er alt for løst. "Det er et skridt i den rigtige retning, fordi vi får mere demokratisk kontrol med algoritmerne. Men det fremgår ikke klart, at de rent faktisk bliver stillet til ansvar og straffet med store bøder, hvis de opfører sig, som Facebook har gjort," siger hun. Schaldemose har som parlamentets chefforhandler stillet et ændringsforslag, som tilsyneladende kan samle et flertal. Ifølge Vestager er det ikke udelukket, at kommissionen kan støtte forslaget. "Det er vigtigt, at alle har tillid til, at mekanismerne bliver effektive. Jeg vil ikke udelukke, at det betyder, at der skal ændres i formuleringerne. Der er ikke nogen uenighed om substansen. Vi skal have det til at fungere," udtaler Vestager.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 8

Det digitale indre marked: Et lille standardstik i din telefon er et stort skridt for klimaet
I sin tech-klumme i Politiken lørdag skriver Mikkel Flyverbom, medlem af regeringens Dataetiske Råd, blandt andet: "EU-Kommissionen vil indføre et fælles stik til alle smartphones, og det vil ikke kun gøre livet nemmere for os alle, men også bidrage til bæredygtighed og kampen mod klimaforandringer. [...] Har du mon en skuffe fuld af gamle ledninger med stik, der kun passer til én elektronisk dims? Det har din nabo sikkert også, og din nabos naboer ligeså. [...] en oprydning har EU-Kommissionen nu sat sig i spidsen for med et forslag om, at alle smartphones, tablets, kameraer, hovedtelefoner, bærbare højttalere og små spilkonsoller skal have samme stik, nemlig det usb-c. [...] Men standarder er ikke nemme at få på plads, for hvem skal bestemme, hvad standarden skal være? Firmaer har ofte tekniske og forretningsmæssige grunde til at vælge deres egen løsning. Især Apple har gjort en dyd af, at deres iPhones og iPads kun kan oplades med deres stik. [...] Hvis lovgivere blander sig i den slags og vil definere standarder, så er reaktionen ofte, at det vil ødelægge innovation, for hvad nu, hvis et nyt stik er bedre end det, som standarden foreskriver? Og hvad med alle de ledninger, forbrugerne allerede har - skal de så bare smides ud? Det er præcis Apples svar på EU-Kommissionens udspil. [...] Men standardisering er også godt for klimaet. Lige nu får du en ny ledning med hver gang, du køber en telefon eller et lignende apparat. Dem blev der solgt 420 millioner af i EU sidste år, og EU-Kommissionens udregninger peger på, at der ryger 11 tusind tons opladere i skraldespanden om året."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Det digitale indre marked: Professor i mental børnesundhed: Vi har solgt vores tid til djævlen
Landets nye kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, opgiver et hurtigt opgør med tech-giganterne, der skal tvinges til at betale skat, men også underlægges mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse. Det fortalte hun for nylig i et interview med Berlingske Tidende, skriver Jyllands-Posten. "Kort sagt: Vi har helt sikkert solgt vores tid til djævlen - spørgsmålet er, om vi også er ved at sælge vores sjæl?" siger professor i mental børnesundhed, Carsten Obel, som ikke er modstander af sociale medier eller mobiltelefoner. Han mener, at mobiltelefoner kan bruges til at udvikle redskaber, der kan hjælpe i arbejdet for at bremse strømmen af ulykkelige unge, men det kræver en vigtig komponent: mere viden om, hvordan unges hjerner påvirkes af tech-giganternes produkter. "Det giver mening, at alle, der arbejder med digitalt indhold til børn, er pålagt at respektere børns rettigheder. Men for at sikre det kræver det, at vi begynder at arbejde for det politisk. Eksempelvis gennem en børneminister eller en EU-børnekommissær. Jeg savner en person, der arbejder på et tværgående politisk plan for at beskytte børn og unge og sikrer, at de får de nødvendige mentale værktøjer til at navigere i en kompleks verden," udtaler professoren.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20-21

Retlige anliggender: Dansker til tops ved Europas øverste domstol
Lars Bay Larsen, som har været dommer ved EU's øverste domstol siden 2006, er fredag blevet udnævnt til vicepræsident for EU-Domstolen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Han overtager frem til oktober 2024 embedet efter Rosario Silva de Lapuerta fra Spanien. EU-Domstolen, som er EU's øverste domstol, skal sikre, at EU-lovgivningen bliver fortolket og anvendt på samme måde i alle EU-landene og sørge for, at medlemslandene og EU-institutionerne overholder EU's regler.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Klima: Regeringens klimaprogram efterlader virksomheder endnu mere usikre end før
Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer i PlusPack A/S, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "Det er godt, at regeringen nu har præsenteret et samlet klimaprogram og sat en skæringsdato for, hvornår der senest skal være truffet beslutninger og indgået klimaaftaler for at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030 og gøre Danmark til et foregangsland for resten af verden. [...] I regeringens klimaprogram 2021 fremgår det nu, at der kan gå op til fire år før samtlige aftaler og lovforslag ligger klar, ja, selv de klimaaftaler, som allerede er indgået, står til at blive genåbnet. Det er naturligvis positivt, hvis det betyder, at der kommer større politiske ambitioner frem til at understøtte den grønne omstilling i dansk erhvervsliv. [...] Men det er også stærkt bekymrende, for det efterlader reelt virksomhederne med endnu større usikkerhed omkring rammevilkårene og tempoet for den grønne omstilling. For når allerede indgåede klimaaftaler står til genforhandling i de næste år frem mod 2025, som der står i klimaprogrammet, så betyder det vel, at ingen politiske klimaaftaler er bindende? [...] I alle faser af arbejdet i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har vi fremhævet, at der er brug for et paradigmeskifte på affaldsområdet, hvis vi skal sikre et mere bæredygtigt forbrug af materialer og ressourcer i Danmark, i øvrigt en bunden opgave i EU. Så, kære politikere, lad nu virksomhederne få klar besked. Rammerne for affaldssektoren skal udstikkes af staten, så det er entydigt for alle - både offentlige og private aktører - hvor deres investeringskroner skal ledes hen. Der er stærkt brug for det. Danmark har brug for det."
Kilde: Altinget, mandag
 

Detaljer

Publikationsdato
11 Oktober 2021

Relaterede links