Dagens EU-tophistorier
Klima: EU bøjer sig for pres om klimaafgift og efterlader Danmark isoleret
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om landmændenes demonstrationer og EU-Kommissionens tilbagetrækning af tidligere planlagte miljøkrav. EU-Kommissionen havde lagt op til at reducere udledning af drivhusgasser inden for landbruget med mindst 30 procent i 2040 i forhold til 2015, men den plan er nu taget af bordet efter de seneste ugers traktordemonstrationer, vejblokader samt bål og ballade i gaderne i bl.a. Bruxelles, Paris og Barcelona. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Det modificerede udspil fra EU-Kommissionen, der blev præsenteret tirsdag, indeholder således ingen krav til reduktion af landbrugets CO2-udledninger. De manglende stramninger har efterladt Danmark alene indenfor klimalovgivning og grøn omstilling, da Danmark som foregangsland ikke kan forvente, at de øvrige lande vil bidrage til udviklingen af metoder til at reducere landbrugets udledning, medmindre der er lovkrav om det. Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima, siger, at den politiske opbakning til landbruget varierer meget i EU-landene. "Men nu står det klart, at der ikke er noget pres for, at andre EU-lande skal indføre sådanne afgifter, og der er ikke udsigt til, at de gør det frivilligt. Hvis Danmark går enegang med en afgift, er der stor risiko for, at landbrugsproduktionen vil falde i Danmark og stige tilsvarende i de andre lande, hvor man ikke har indført en afgift, der øger omkostningerne. Dermed bliver klimaeffekten af den danske afgift udvandet, og det er helt galt, hvis produktionen flytter til lande, hvor landbrugets udledninger er højere end i Danmark," siger Jørgen E. Olsen. Seniorrådgiver Michael Friis Pedersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, oplyser, at bekymringen for fremtidige klimaafgifter tydeligt afspejles i en dalende investeringslyst i dansk landbrug. "Der er stor usikkerhed om den fremtidige miljøregulering af dansk landbrug, og endnu værre er det, at det er usikkert, om de øvrige EU-lande vil følge trop med lignende regler. Det aktuelle udspil fra EU-Kommissionen øger tvivlen og usikkerheden," siger Michael Friis Pedersen. Landmand Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, ærgrer sig over de manglende investeringer i landbruget. "Tingene bliver virkelig sat på spidsen, når vi nu ser EU-Kommissionen opgive at indføre klimamål for landbruget, mens Danmark kører videre med planerne om at indføre en national CO2-afgift. Det vil være et gigantisk dansk selvmål, som ikke gavner klimaet. En dansk særafgift forvrider konkurrencen og medfører, at en del af de danske køer flyttes til afgiftsfrie lande, hvor udledningerne er højere. Når køerne er væk, vil de forhenværende mælkeproducenter i Danmark pløje græsmarkerne op og så korn i stedet. Det resulterer i øget CO2-udledning," forklarer Kjartan Poulsen.
EU-Kommissionens tilbagetrækning af miljøkravene efter landmændenes protester blev ledsaget af anerkendende ord fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. "Landbrugerne er rygraden i Europas fødevaresikkerhed. De arbejder hårdt hver dag og producerer de kvalitetsfødevarer, vi spiser. For det fortjener de vores påskønnelse, tak og respekt," lød det fra Ursula von der Leyen i sidste uge. Også Frankrigs præsident Emmanuel Macron viste sin støtte ved at lægge yderligere pres på EU-Kommissionen for at få dem til at skrotte Marcosur-handelsaftalen, som vil give de europæiske landmænd øget konkurrence fra udlandet. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, bemærker, at timingen for demonstrationerne virker velvalgt blot fire måneder før EU-Parlamentsvalget. "2024 er et valgår, og der er tale om det vigtigste valg i mange år. Landmændene demonstrerer dermed på et tidspunkt, som sikrer, at protesterne får maksimal gennemslagskraft," vurderer Marlene Wind. En stor del af de demonstrerende landmænd befinder sig på højrefløjen, og frygten er, at stigende opbakning til landmændene samtidig kan styrke højrefløjen i Europa. "Derfor er det pludselig blevet en vigtig prioritet for EU-Kommissionens formand at give indrømmelser til de vrede landmænd for at dæmpe protesterne," forklarer Marlene Wind. Hun siger, at EU står i en vanskelig situation i øjeblikket. Flere af landbrugets krav er reelle, da det ikke giver mening af stramme miljø- og klimaregler, og samtidig åbne for import af fødevarer fra lande, der ikke er regulerede omkring miljø og klima, eksempelvis fra Ukraine. "Vi vil gerne støtte Ukraine. Omvendt truer importen den lige og frie konkurrence. Det er endnu en ingrediens i den højeksplosive cocktail, som EU-Kommissionen forsøger at håndtere. Hvis den rystes ret meget, kan den eksplodere ved det kommende valg. Derfor har landmændenes protester lige nu så stor gennemslagskraft," lyder det fra Marlene Wind.
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Iben Krog, Head of Food & Agriculture i Rud Pedersen og folketingskandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Det europæiske bondeopgør er ikke så meget én sag - det er en sammenkogt gryderet af skærpet miljøkrav, kommende klimakrav, manglende generationsskifte og udfordrende indtjening. [...] I EU har landmandsdemonstrationerne båret frugt. De europæiske miljøkrav slækkes, og i denne uge blev det offentliggjort, at europæiske landmænd ikke længere skal reducere brugen af pesticider med 50 pct. frem mod 2030. For danske landmænd er det ikke en sejr, når EU trækker miljø-, klima-, eller dyrevelfærdskrav tilbage. Det efterlader nemlig danske landmænd alene med en ambitiøs miljø-, klima- og dyrevelfærdsregulering. Danske landmænd er bestemt ikke stakler, og dansk landbrug viser igen og igen, at det kan tilpasse sig politikeres krav. Det bedste, der kan ske for dansk landbrug, er derfor også, hvis vi får et ambitiøst EU, hvor de europæiske lande får samme høje krav og standarder til både miljø, klima og dyrevelfærd. Hverken landmændene eller vores klode er tjent med, at vi i EU lader den laveste fællesnævner vinde. [...] Men vil vi virkelig passe på vores dyr, klima og biodiversitet, så bør vi kigge mod Bruxelles og invitere de europæiske traktordemonstranter indenfor til en dansk konsensuskaffe, hvor vi i fællesskab kan skabe en ambitiøs EU-regulering om dyrevelfærd, klima og miljø, der samtidig tillader at have et godt liv som landmand i Europa."
Berlingske mandag bringer et debatindlæg af Katarina Ammitzbøll, bæredygtighedsekspert, medlem af Moderaterne og fhv. MF. Hun skriver blandt andet: "Klimadebatten er i fare for at blive en gentagelse af udlændingedebatten". Sådan blev sidste uges afsnit i podcasten "Guld og Grønne Skove" indledt. [...] Den folkelige modstand mod klimatiltag og naturbevarelse kan hastigt brede sig - og med "hjælp" fra også højere renter, inflation og væbnede konflikters pres på verdensøkonomien. Grønt demokrati er en forudsætning for en hurtigere og robust grøn omstilling. For at holde på sammenhængskraften og den folkelige opbakning både i Danmark og i EU kan politikere med rette gøre demokratiet "grønt". Det forudsætter gennemsigtige beslutningsprocesser, inddragelse af borgerne og virksomheder omkring både virkemidler, økonomiske konsekvenser og andre gener, kompensation og især, hvordan den grønne omstilling kan blive en konkurrencefordel, styrke vores økonomi og fastholde arbejdspladser i Danmark og i EU."
Politiken bringer et debatindlæg af Jonas Schmidt, Brobyværk. Han skriver blandt andet: " Det ville være let at have sympati med landmændene, hvis ikke landbruget i samtlige europæiske lande vidste, at der skulle ske noget drastisk inden 2030. De har haft et årti til at finde holdbare grønne løsninger, men har ikke kunnet præstere dette, så nu må politikerne overtage rattet og styre retningen. Landbruget er en af vores vigtigste sektorer, men også en af de største klimasyndere. Den grønne omstilling kan ikke blive ved med at vente på, at konservative landmænd bliver omstillingsparate."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19, 1, mandag, s. 8, 25; Berlingske, mandag, s. 19; Politiken, søndag, s. 11
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Sikkerhedspolitik: Pres fra Putin og Trump kan tvinge Europa til at opbygge sin egen atomslagstyrke
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om sikkerhedspolitik, Putin og krigen i Ukraine. I Jyllands-Posten kan man søndag læse, at bekymringen for europæisk sikkerhed vokser i takt med frygten for, at USA kan trække sin støtte tilbage, samtidig med at Ruslands aggressive adfærd intensiveres. Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), udtrykker forsigtighed over for idéen om et europæisk atomforsvar og understreger vigtigheden af fortsat amerikansk engagement i NATO. Manfred Weber, formand for EU-Parlamentets største gruppe, EPP, argumenterer for, at EU må opbygge sin egen nukleare afskrækkelseskapacitet for at kunne stå imod trusler, særligt fra Rusland. Tysklands tidligere udenrigsminister, Joschka Fischer, bakker op om behovet for en europæisk atomkapacitet, mens der udtrykkes skepsis over muligheden for at integrere de franske atomvåben i en fælleseuropæisk forsvarsstruktur. Donald Trumps potentielle tilbagevenden til præsidentembedet og hans tidligere NATO-kritiske holdninger bidrager yderligere til usikkerheden om USA's fremtidige rolle i Europa. Samtidig peger opmærksomheden mod Asiens sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder Kina og Taiwan, som potentielt kan distrahere USA fra dets forpligtelser i Europa. Troels Lund Poulsen fremhæver også den økonomiske fordel for USA i at opretholde et stærkt engagement i Europa, selv i tilfælde af Trumps valgsejr, men anerkender, at Europa måske bliver nødt til at yde mere for at opretholde amerikansk støtte.
Berlingske bringer søndag et interview med Mogens Lykketoft, hvor den tidligere udenrigsminister og FN-formand udtrykker dyb bekymring for verdens tilstand og fremhæver risikoen ved et eventuelt comeback af Donald Trump som USA's præsident. Lykketoft, med en lang karriere bag sig inklusive roller som finansminister og formand for Folketinget, deler sin frygt for NATO's opløsning og Ukraines potentielle overgivelse til Rusland under Trumps ledelse. Han reflekterer over sit møde med Vladimir Putin og beskriver den russiske leders holdning til konflikten i Syrien med bekymring. Lykketoft mindes også 2015 som et håbefuldt år med FN's verdensmål og Paris-aftalen, men observerer, at verden siden har taget en negativ drejning. Lykketoft advarer om, at Trumps syn på internationale alliancer og konflikter, særligt i forhold til Ukraine og NATO, kunne have alvorlige konsekvenser for europæisk sikkerhed og global stabilitet. Han er bekymret for, at Europa står uforberedt over for en mulig amerikansk tilbagetrækning fra NATO og understreger vigtigheden af transatlantisk samarbejde. Interviewet berører også bredere geopolitiske spændinger, herunder forholdet mellem USA og Kina, og hvordan en eskalerende rivalisering kan påvirke global sikkerhed. Afslutningsvis reflekterer Lykketoft over menneskehedens evne til at navigere i disse udfordringer og fastholder et håb om, at fornuft og fælles interesser i sidste ende vil sejre. "Selvom der er frygteligt mange spændinger i det amerikanske samfund, og selvom der er grund til at være enormt bekymret for USA's politiske system, så tror jeg stadig på, at han er et unikt tilfælde," siger han, med henvisning til Trumps indflydelse og den underliggende styrke i demokratiske institutioner og internationale samarbejder.
I Information mandag kan man læse en kommentar af journalist Niels Ivar Larsen, som blandt andet skriver: "Et af de mere kontante svar fra vestlige lande på Putins fuldskalakrig mod Ukraine var at indefryse næsten halvdelen af Moskvas udenlandske reserver, godt 300 milliarder euro. 214 af disse indefrosne euromilliarder er deponeret i EU, heraf de 90 procent hos belgiske Euroclear, en finansinstitution, der opbevarer aktiver sikkert for banker, børser og investorer. For et par uger siden blev EU's ledere enige om gå videre med en plan om at sikre et retsgrundlag for at konfiskere renteudbyttet fra de indefrosne aktiver - 5,6 milliarder euro i Euroclears seneste opgørelse - og donere det til Ukraine. [...] I USA har Senatets udenrigskomité sagt god for, at Kongressen kan stemme om en ny lov, som skal give præsident Biden beføjelse til at beslaglægge samtlige fem-seks russiske milliarder, som er indefrosset i USA, og give dem til Ukraine. [...] I en situation, hvor Ukraines ammunitionsudsultede hær nu knap holder stand, er det værd at overveje, om man i EU ikke skulle lægge beslag på mere end provenuet, og i stedet søge at konfiskere større dele af det eller endda hele det russiske indestående. Eller ominvestere det med henblik på større afkast. Så kan vi ikke bare finansiere genopbygning, men også Ukraines forsvarskrig. Et forberedende arbejde, der afsøger mulighederne, bør sættes i gang. 300 milliarder euro kan afgøre krigen til Ukraines fordel. Det er seks gange mere end den amerikanske våbenhjælpepakke, der i månedsvis er blevet saboteret af uværdigt indenrigspolitisk kævl i Kongressen. [...] Økonomer fra ECB advarer om, at beslaglæggelse af russiske midler i euro kan svække tilliden til den fælles mønt som global reservevaluta, hvilket kan destabilisere de globale markeder. Risikoen er der, men vil en russisk krigssejr ikke få værre følger for såvel euro som verdensøkonomien? [...] For os, Ukraines allierede, vil en konfiskation betyde, at vi ikke længere skal finansiere krigen mod Rusland. Det vil russerne fremover selv skulle. Ukraine har god brug for russiske penge til at købe våben, artillerigranater og erstatning for udbombet infrastruktur. Vesten kan levere, men må være agtpågivende. Rigelige summer fra russiske konti må ikke blive væk i ukrainske korruptionshuller."
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "Selv bedømt efter egne standarder for vilde udtalelser var det forrykte ord, der kom ud af Donald Trumps mund, da han lørdag på et kampagnemøde i South Carolina langede ud efter USA's alliancefæller i NATO. [...] Trumps trussel om, at han ikke vil hjælpe en allieret, der måtte blive offer for russisk aggression, men hellere 'opmuntre' russerne til at angribe, bringer hele NATO på farlig, usikker grund, hvis han får genvalg i november. Uanset, om han officielt trækker USA ud af NATO eller ej. [...] Ekstra uhyggelig er Trumps udtalelse i lyset af hans igangværende bestræbelser på at hindre USA's kongres i at stemme separat om våbenhjælp til Ukraine. Den proces vil Trump nu forhale eller spolere med krav om, at hjælp kun kan ydes som lån. Ukraine behøver USA's hjælp akut for at holde stand mod Rusland. For Trump er det ikke et prioriteret mål. Trumps bizarre og bekymrende melding bør motivere europæerne til at arbejde mere målrettet for at gøre sig mindre afhængige af USA på forsvarsområdet."
Politiken bringer mandag en nyhedsanalyse skrevet af avisens korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Europæiske politikere troede ikke, at Trump kunne ryste dem mere. Men så kom weekendens melding om, at Rusland 'kan gøre hvad fanden de har lyst til' med lande, som ikke betaler til Nato. [...] Udtalelsen fra Trump har skabt røre og chok både i USA og i Europa, især fordi den kommer på et så ømtåleligt tidspunkt. [...] Hvad med Nato? Og Ukraine? Selv om Trump ved flere tidligere lejligheder har udtalt kritik af Nato og sået tvivl om USA's støtte til alliancen, er udtalelsen denne gang en markant skærpelse. For Trump taler direkte ind i den frygt, som mange Nato-medlemmer - særligt i øst - sidder med, nemlig, at Putin kan finde på at invadere et Nato-land næste gang. [...] Det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Nato kan overleve i sin nuværende form med Trump ved roret i USA? Og hvad med landene lige uden for Nato? For Trumps udtalelse er også et vink med en vognstang til Ukraine, Moldova og Georgien, som jo heller ikke betaler ind til Nato's kasse. Kan Putin også 'gøre hvad helvede han vil' med dem? Polens nyslåede udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, mindede søndag om en udtalelse, han kom med som EU-parlamentariker, hvor han sagde: ”Der er to ting, som holder mig vågen om natten. Hvis valgkampen i USA går galt, så er vi virkelig i problemer. Og derfor er vi nødt til at blive seriøse omkring europæisk forsvar”, sagde han og nævnte, at den anden ting var, hvis den amerikanske hjælpepakke til Ukraine ikke gik igennem, og derfor skulle europæerne lægge alt det pres, de kunne, på amerikanske politikere."
I Jyllands-Postens leder kan man lørdag blandt andet læse: "Sammenlignet med så mange andre møder, som Vladimir Putin har holdt, var bordet usædvanlig lille, da han lod sig interviewe af Tucker Carlson i Kreml. Modsat det kremlske setup med et flere meter langt bord, da han før angrebet på Ukraine mødtes med den franske præsident, Emmanuel Macron, så kom Tucker Carlson helt tæt på Ruslands præsident. [...] Efter 22 minutter nåede han frem til det 20. århundrede og en bemærkning om, at den lange historiske tale måske falder uden for interviewets rammer. Men Carlson ville jo have et seriøst interview, og Putin skal lige nå at forklare sit syn på Sovjetunionens kollaps i 1991, forbløffelsen over, at Ukraine ikke gik arm i arm videre med Rusland, at de frafaldne Warszawapagtlande skyndte sig ind i Nato, mens Rusland i hans optik blev afvist. [...] Et perfekt udgangspunkt til at dyrke Kremls fortælling om Rusland og Putin, som har vist sig at have ganske god klangbund både på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj i Europa og blandt støtter af Trump i USA. Både Europa og USA står over for vigtige valg. Amerikanerne skal vælge ny præsident i november, valget tegner til endnu et opgør mellem Donald Trump og Joe Biden, som allerede nu kæmper med støtte til fortsat amerikansk hjælp til Ukraine. Putins fortælling og generøse tilbud gør det næppe lettere for en siddende amerikansk præsident at forklare, hvorfor USA helt og utvetydigt skal bakke op om Ukraine, og hvad der står på spil. Til juni skal europæerne vælge, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet. I flere lande står nationalkonservative stærkt. Ud over at være kritiske over for indvandring og EU udgør også forbindelsen til Kreml en del af deres fælles gods. Også i Europa kan Putins lange tale bruges i Kremls strategi. ”Forsikringerne” om, at han ikke vil invadere hverken Polen eller de baltiske lande, står i direkte modstrid til de meldinger, som siden nytår har lydt i Europas hovedstæder, og som er begrundelsen for, at det haster med oprustning."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7, 28; Berlingske, søndag, s. 20-23; Information, mandag, s. 2, 12; Politiken, mandag, s. 7
Andre EU-historier
Klima: Lars Løkke giver grøn opsang til danskerne: "Vi er sindssygt gode"
I forbindelse med et erhvervsfremstød i Polen understreger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Danmarks førende rolle i den grønne omstilling. Det skriver Berlingske lørdag. Fremstødet, som også inkluderede besøg af tre andre ministre, embedsmænd og repræsentanter for næsten 60 danske virksomheder, sigter mod at styrke samarbejdet mellem Danmark og Polen, især inden for klimaområdet. Rasmussen fremhæver Danmarks position som en global leder i anvendelsen af vindenergi og i indsatsen for den grønne omstilling, hvor Danmark ifølge IEA og Germanwatch's CCPI rangerer højt internationalt. Udenrigsministeren påpeger, at Danmark har unikke kompetencer inden for energieffektivitet og fjernvarme, som er efterspurgt globalt. Et eksempel er Danfoss' fabrik nær Warszawa, der ikke udleder CO2 i sin drift. Derudover nævner han en partnerskabsaftale underskrevet mellem Danfoss, Rambøll og Warszawa om udnyttelse af overskudsvarme fra metroen. Investeringer i den grønne omstilling og infrastruktur i Polen, herunder Baltic Pipe-gasledningen og planer om udbygning af havvind, understreges som afgørende for både Danmarks eksport og som bidrag til Europas energisikkerhed. Rasmussen anerkender dog, at der er rum for forbedring og en nødvendighed for at øge tempoet i den grønne omstilling både i Danmark og EU. Den danske indsats i EU inkluderer støtte til lovgivning, der fremskynder grønne projekter og sikrer adgang til kritiske råmaterialer. Lars Aagaard, klima-, energi-, og forsyningsminister, understreger behovet for tålmodighed og hurtig handling i store infrastrukturprojekter, samtidig med at Danmark søger at accelerere den grønne omstilling og opfylde ambitiøse energimål inden 2030.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9
Sikkerhedspolitik: Først nu forstår EU, at der kræves en helt anden våbenstøtte til Ukraine
I en kommentar i søndagens Politiken af Michael Jarlner kan man blandt andet læse: "Indrømmet: Det bliver næppe den jyske ammunitionsfabrik Krudten på Tuenvej i Elling, der ender med at vende krigslykken i Ukraine. Men dens historie er alligevel vigtig at fortælle. Den er et sindbillede på meget af det, der er gået galt for EU's støtte til Ukraines overlevelseskrig mod Rusland. [...] Danmark og EU stillede sig da også bag Ukraine, men anså det tydeligvis ikke som presserende at genoplive ammunitionsfabrikker som Krudten. Det koster nu dyrt. For den slags sendrægtighed er nu en hovedårsag til, at EU ikke kan levere den ene million artillerirunder, som EU-lederne havde lovet Ukraine ved udgangen af marts. Måske i slutningen af året, lyder det nu. [...] Vi ved kun, at Rusland p.t. er på fremmarch og har omstillet sin økonomi til krigsøkonomi i en sådan grad, at den nu kan pumpe både ammunition, kampvogne og droner ud som supplement til leverancerne fra slyngelstater som Nordkorea og Iran. Nu er Krudten som sagt ikke det, der kommer til at afgøre krigen i Ukraine. Den er blot et sindbillede på europæiske politikere, der først sent har forstået deres opgave. [...] EU-præsident Charles Michel anslår, at EU skal investere 4.500 milliarder kroner i forsvaret i de næste ti år for at kunne leve op til sine ambitioner. Næste skridt er 27. februar, når EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, ventes at fremlægge en forsvarsinvesteringsstrategi. To år efter Ruslands invasion af Ukraine. [...] I autoritært styrede lande som Rusland, Nordkorea, Iran og Kina kan styrerne hurtigt omstille deres økonomier til en slags kommandokrigsøkonomier. Den slags kommer Vesten til kort over for, hvis staterne ikke griber ind. Ligesom det var tilfældet under coronapandemien. Netop den lærte os betydningen af stærke stater i ellers frie markedsøkonomier, når samfund udsættes for chok. Først nu er det, som om EU's ledere for alvor forstår, at Ruslands invasion af Ukraine for snart to år siden også var sådan et chok."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2
Udvidelse: Ukrainske skandaler vækker paradoksalt troen på fremtiden
Politiken skriver søndag om korruption i Ukraine og landets vej mod EU-medlemskab, hvor Daria Kaleniuk, leder af Anti-Corruption Action Center, fremhæver fremskridtene i bekæmpelsen af korruption trods den russiske konflikt. "Vi har fået godt styr på den store og alvorlige korruption," fortæller hun. Kaleniuk peger på udfordringer, såsom 'æggeskandalen' i forsvarsministeriet, hvor priserne var oppustede, hvilket medførte fyringer af højtstående embedsmænd, inklusive forsvarsministeren selv, for manglende indsats mod korruptionen. Disse skandaler, mener Kaleniuk, illustrerer effektiviteten af Ukraines indsats mod korruption og belyser vejen mod EU. "Korrupte embedsmænd og politikere bliver afsløret. Og systemerne bliver reformeret, så noget lignende ikke kan ske igen. Vi er kommet dertil, at EU kan lære noget af os," siger Kaleniuk. Hun vægter forebyggelse og samarbejde med embedsmænd for at undgå snyd, og hendes organisation har identificeret uregelmæssigheder, som har ført til besparelser for staten og nye anti-korruptionslove. Militæret har været centrum for mange skandaler, hvilket Kaleniuk tilskriver dets kompleksitet og tidligere undtagelse fra reformer. Hun bemærker dog, at reformer nu også rettes mod forsvarssektoren for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden. Til trods for en lav placering på Transparency Internationals korruptionsindeks, fremhæver Kaleniuk, at Ukraine har overgået mange EU-lande i gennemsigtighed, især angående politisk finansiering. "Vi er blevet mere gennemsigtige end noget EU-land," afslutter hun, hvilket understreger Ukraines potentielle bidrag til EU's arbejde med korruption.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10
Udenrigspolitik: Europa kan lære noget af Finland
I Jyllands-Postens leder søndag kan man blandt andet læse: "Under Den Kolde Krig var det neutrale Finland fanget i et limbo, hvor Helsinki måtte gå på udenrigspolitiske listefødder i forhold til naboen Sovjetunionen, der havde betydelig økonomisk og politisk indflydelse over landet, som ellers er - og ser sig selv som - en naturlig del af både Norden og Vesten. [...] Finland har selv for længst lagt denne etape bag sig efter en succesrig færd over tre årtier, gennemført med finsk sisu - udholdenhed og viljestyrke - der nu har bragt landet sikkert i havn i de vestlige alliancer. Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev den finske økonomi kastet ud i voldsom krise, men både politisk og økonomisk kom finnerne, der blev medlemmer af EU i 1995 og indførte euroen i 1999, hurtigt på benene igen. [...] Med det finske Nato-medlemskab, der faldt på plads sidste år, har alliancen fået et medlem, der ikke nærer nogen illusioner om sin store nabo og ikke forfalder til hverken til naivitet eller hysteri i omgangen med Rusland. Baseret på sit stærke forsvar, Nato-medlemskabet og en militær samarbejdsaftale med USA fra december 2023 står Finland sikkerhedspolitisk stærkere end måske nogensinde. [...] Uanset udfaldet af søndagens valg kan finlandisering af denne nye slags - forstået som en solid forsvarspolitik, aktivt medlemskab i vestlige alliancer og klar kant mod Putins Rusland - tjene som inspiration både i det gamle Europa og i forhold til lande, som håber en dag at gøre finnerne kunststykket efter."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28
Migration: Milliardbeløb, som EU sender til autoritære regimer, kan ikke spores
Migrationseksperter udtrykker bekymring for, at EU's støttesystem til migration er bevidst kompliceret for at undgå ansvarlighed for menneskerettighedskrænkelser. "Der er et stort, fragmenteret og hyperkomplekst væv af puljer, som EU bruger til at støtte håndteringen af migration økonomisk. Det gør det i sidste ende nærmest umuligt at forstå, hvad EU står bag," siger politolog Sergio Carrera fra Center for European Policy Studies til Euronews. Denne kompleksitet kritiseres for at skjule EU's rolle i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser i Nordafrika. I lys af stigende migration forventer EU, at migranttrafikken fra Afrika vil fortsætte med at vokse. For at imødekomme dette har EU indgået aftaler med lande som Egypten, Libyen, Tunesien, Algeriet, og Marokko, hvilket har udløst kritik på grund af rapporterede krænkelser af menneskerettighederne i disse lande. "Migration bliver behandlet som et sikkerhedsspørgsmål, så EU-Kommissionen har juridiske instrumenter til at undgå at give aktindsigt, hvilket betyder, at vi ikke kan holde nogen ansvarlige for lovovertrædelser. Der er et stort problem med gennemsigtighed i EU," siger Diletta Agresta fra den italienske sammenslutning af menneskerettighedsadvokater, Asgi. Til trods for kritikken forsikrer en talsperson for EU-Kommissionen, at "beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er kernen i vores forbindelser med alle tredjelande". Samtidig advarer FN's Flygtningehøjkommissariat mod at sende migranter tilbage til Libyen: "Mennesker reddet på havet bør ikke returneres til Libyen, da det sandsynligvis vil være i strid med international lov," siger organisationens talsmand. Humanitære organisationer og ngo'er, herunder Human Rights Watch og Amnesty International, kritiserer EU's tilgang til migration og grænsekontrol for at være ude af trit med EU's værdier, med en bekymrende mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8
Migration: Hun er EU's stemme i asyldebatten
Jyllands-Posten og Politiken skriver mandag, at den svenske EU-kommissær Ylva Johansen fylder 60 år. Johansen har spillet en central rolle i at forme EU's asylpolitik, med særligt fokus på hjemsendelser og sikring af ydre grænser. Hun har også udtrykt kritik af den danske regerings forslag om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU, hvilket hun betegnede som "dårligt og fuldkommen urealistisk". Ylva Johansen har arbejdet for at styrke EU's indsats mod narkosmugling og har været en nøglefigur i udformningen af asyl- og migrationspagten, som har til formål at fordele ansvar for asylansøgere mere ligeligt mellem EU-landene. EU-kommissæren, som tidligere har været minister i Sverige under flere socialdemokratiske regeringer, betragtes som en respekteret figur inden for job, integration, skole og velfærd. Hendes indsats har især været fokuseret på at finde fælles løsninger på migrationsudfordringer, et område, der længe har været kilde til splid i EU. "Det imponerede mig helt vildt. Hun er en person, der ikke kan holde ud at se, at ting ikke bliver løst," siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager om Johanssons tilgang til migrationspagten. Ylva Johansson er kendt for sin pragmatiske tilgang til politik og sit engagement i bekæmpelsen af børneporno og organiseret narkokriminalitet. Ud over politik har Johansson en passion for fodbold, hvor hun er fan af Hammarby og Liverpool, og hun har endda købt en lejlighed i Liverpool.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 31; Politiken, mandag, s. 8
Institutionelle anliggender: EU vrider armen om på Viktor Orbán
Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør i virksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: "EU har længe været et let mål for politiske kynikere. Størrelsen på og omfanget af unionens ambitioner og den uafladelige overproduktion af bureaukratiske absurditeter giver rig mulighed for latterliggørelse - både inden for og uden for Europas grænser. Men et topmøde den 1. februar, hvor man skulle drøfte medlemsstaternes uenigheder om en flerårig EU-hjælpepakke til Ukraine, mindede os igen om, at når det drejer sig om vigtige emner, fungerer EU langt mere effektivt, end den gængse opfattelse og euroskeptiske populister giver udtryk for. [...] Kyiv har brug for pengene som hjælp til at betale pension, løn og andre omkostninger i de næste fire år, mens Ukraine kæmper for at drive de russiske invasionsstyrker ud af landet - og den stigende politiske uvished om den fremtidige støtte til Ukraine fra USA, som forstærkes af bekymringer om, at valget i USA i november kan skabe nye forhindringer, har givet anmodningen en mere presserende karakter. [...] Til gengæld for at undlade at blokere for planen stillede Viktor Orbán adskillige krav. Først og fremmest krævede han, at hjælpepakken til Ukraine skulle evalueres en gang om året. [...] Derudover ville han sikre sig resten af de 20 mia. euro i EU-midler, som er øremærket til Ungarn, og som lige nu er fastfrosset, indtil Viktor Orbán gør noget ved EU's bekymringer om korruption i hans regering samt dennes overtrædelse af menneskerettighederne over for nogle af Ungarns minoritetsgrupper. [...] Men tag ikke fejl: EU har stadig betydelige begrænsninger. Hjælpen til Ukraine er blevet forsinket med syv måneder, mens krigen er fortsat, fordi planen stadig er bundet op på en gennemgang af de overordnede EU-udgifter. Som om det ikke var bekymrende nok, er der heller ingen, der tror på, at 50 mia. euro over fire år - selv om Kyiv har hårdt brug for dem og tager imod dem med kyshånd - på nogen måde vil komme i nærheden af at hjælpe Ukraine med at vinde krigen."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26
Det digitale indre marked: DF kræver, at farlige trends på Tiktok regulereres
Efter afsløringer i Jyllands-Posten om farlige trends på TikTok, kritiserer Dansk Folkepartis digitaliseringsordfører, Peter Kofod, digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for ikke at handle effektivt mod de skadelige indholdstyper på platformen. "Hvis vi ikke kan gøre noget på det her område, så er der jo ingen grund til at have en digitaliseringsminister," siger Peter Kofod og udtrykker forargelse over opskrifter på syrebomber og kvælningslege blandt børn, der deles på TikTok. Marie Bjerre udtrykker også sin forargelse og understreger behovet for EU-samarbejde for at regulere techgiganter, da de opererer uden for Danmarks grænser. "Jeg er rasende på TikTok. Det er fuldstændig vanvittigt, at børn kan blive eksponeret for den slags," siger hun. Marie Bjerre fremhæver vigtigheden af sit ministerium og peger på, at der skal gøres mere for at regulere techgiganternes algoritmer, herunder indførelse af aldersverificering og større ansvar for platformenes indhold. Socialdemokratiets børneordfører, Astrid Krag, deler også bekymringen, især fordi TikTok er populært blandt børn og unge. "Som samfund, især i skolen, har vi et ansvar for vores børns digitale færden på sociale medier," siger Astrid Krag, men anerkender samtidig, at børn stadig kan blive eksponeret for skadeligt indhold i deres fritid.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 7
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kinesiske solceller er vildt billige. Kan være en fordel for den grønne omstilling
Europæiske producenter af solceller står over for en markant udfordring, da kinesiske firmaer med statsstøtte dominerer markedet, hvilket truer med at lukke halvdelen af de eksisterende fabrikker i Europa. Det Internationale Energiagentur vurderer, at op til 95 procent af den installerede solcellekapacitet i Europa kommer fra Kina. Dette har udløst en appel fra den europæiske solcelleindustri til EU-Kommissionen om at gribe ind med nødforanstaltninger såsom opkøb af overskydende lagre og direkte statsstøtte. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har modtaget et brev fra The European Solar Manufacturing Council, der beskriver den kritiske situation for europæiske producenter. Samtidig påpeges det, at de billige kinesiske solceller har spillet en central rolle i at nå EU's klimamål og fremme den grønne omstilling. EU's mål om 69 procent vedvarende energi i elektricitetsforsyningen i 2030 nødvendiggør en markant forøgelse af kapaciteten, hvor kinesiske solceller tilbyder en omkostningseffektiv løsning. EU-kommissær for finansielle tjenester, Mairead McGuinness, understreger vigtigheden af at afveje eventuelle foranstaltninger mod behovet for at opnå EU's energiomstillingsmål. EU's Net-Zero Industry Act, som sigter mod at øge andelen af i EU producerede teknologier til 40 procent i 2030, lover støtte til sektoren, men uden en central EU-investeringsfond, hvilket efterlader det til medlemslandene at beslutte om direkte støtte til producenter. Analyser fra tænketanken Bruegel understreger, at solceller bør ses som en allerede etableret teknologi, hvor fokus bør være på installation og udbredelse snarere end produktion. De advarer mod at støtte modningsteknologier direkte, da det ikke nødvendigvis fører til økonomisk gevinst for Europa. Ydermere peger Bruegel på, at EU bør prioritere udbredelsen af solceller for at sikre energi- og miljømæssig modstandsdygtighed frem for at fokusere på produktionen. Den geopolitiske afhængighed af Kina er en bekymring, men Bruegel foreslår, at EU kan undgå dette ved at opfordre til strategiske lagre og diversificering af forsyningskæder. Dette rejser dog spørgsmålet om EU's evne til at konkurrere med Kina, som har investeret massivt i solcelleteknologi. Kritikere peger på, at restriktioner mod kinesiske solceller, såsom toldtariffer, kan hæmme udbredelsen af vedvarende energi i Europa og dermed skade den grønne omstilling.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11
Migration: Et knivangreb får irernes protester mod indvandrere til at eksplodere
I Irland har en markant stigning i antallet af migranter og asylansøgere ført til en intensiveret debat om landets og Europas kapacitet til at håndtere massemigration. Denne debat har udfordret den irske selvopfattelse som et åbent og gæstfrit samfund, i takt med at landet oplever voldelige protester, angreb, og en voksende bekymring blandt befolkningen. Irlands premierminister, Leo Varadkar, har udtalt, at regeringen vil bekæmpe "højreekstremistiske myter" om migration og understreger behovet for at forklare, hvordan migration fungerer. "Jeg tror, at vi som regering har en stor opgave i at tale lige ud af posen, være mere ærlige over for folk og forklare dem, hvordan migration fungerer, for mange af de højreekstreme myter vinder frem," siger Leo Varadkar. Situationen i Irland afspejler en bredere europæisk udfordring, hvor antallet af illegale migranter og asylansøgere i 2023 nåede det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2015. Dette har ført til overfyldte modtagecentre og en voksende politisk debat om migrationens konsekvenser for Europa. Michael McDowell, tidligere irsk vicepremierminister, har kritiseret både Irlands og EU’s politikere for at miste forbindelsen til den offentlige mening om migration. "Der er tegn i hele EU på, at vælgerne har fået nok af ukontrolleret indvandring, der udgiver sig for at være asylansøgere," skriver McDowell. I Irland har migrationen resulteret i en boligkrise, hvor mange nyankomne migranter ender med at bo i telte på gaderne. Denne situation har bidraget til, at migration nu er vælgernes største bekymring frem mod valget til Europa-Parlamentet. Professor Anne Holohan fra Trinity College Dublin påpeger, at mens det stigende antal asylansøgere har belyst eksisterende samfundsproblemer, er det ikke migranterne, der er årsagen til disse problemer. "Disse problemer handler om regeringens manglende evne til at levere boliger, infrastruktur og velfærdsydelser - især et effektivt sundhedsvæsen til alle mennesker, der bor i dette land," siger Holohan. McDowell opfordrer til en "moden, national debat" om migration og skelnen mellem økonomiske migranter og asylansøgere. Han foreslår, at de internationale konventioner om asyl, som blev vedtaget midt i det 20. århundrede, bør gentænkes. "Verden har ændret sig fuldstændigt, siden de historiske internationale konventioner om asyl først blev vedtaget. Disse konventioner bør gentænkes," skriver McDowell, hvilket afspejler en voksende diskussion om migrationens rolle og håndtering i det moderne samfund. Det skriver mandagens Berlingske.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11
Interne anliggender: Margrete Auken revser kommentator: "Her skal Bent Winther ikke slippe"
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Margrethe Auken, medlem af EU-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "I en kommentar 3. februar i Berlingske besværer Bent Winther sig over, at vi MEPere ikke gør mere for at være kendte i den danske offentlighed. Personligt har jeg haft det nemt og været kendt siden 1970erne. [...] Men det er sandt, at flere af mine kolleger har haft svært ved at trænge igennem. Og det er hamrende uretfærdigt. Christel Schaldemose, som Bent Winther nærmest mobber, har i alle årene været flittig og tydelig. [...] Men her skal Bent Winther ikke slippe. Han er nemlig ikke alene om ikke at ane, hvad arbejdet (eller EU?) går ud på. At vi sammen med Rådet (regeringerne) udarbejder love for cirka 500 millioner mennesker, og at de former mange nationale love, er kun delvist trængt ind. At mange, også journalister, tror, at det er Kommissionen ("bureaukraterne"), der lovgiver, er pinligt. Nej, kun folkevalgte lovgiver. Kommissionen fremsætter lovforslagene og overvåger, at EU-lovene respekteres, men det er regeringerne og os i parlamentet, der har stemmeret og lovgiver. [...] Det kunne være skønt, hvis pressen påtog sig at følge, hvad der sker i EU, så vælgerne ved det og kan holde os ansvarlige. Det er jo meget nemmere for både presse og politikere at sige, at "det er også bureaukraterne i EU, der kører med det hele". Og samtidig påstå, at vi politikere må se at slå igennem hjemme - ikke med vores arbejde med lovgivning, men med lidt skarpe og kontroversielle markeringer, gerne imod vores eget parti, så der kan blive ballade og noget for pressen at skrive om. Så skal vi nok alle blive kendte."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14
Finansielle anliggender: Tesla er et lyspunkt i Tysklands sygdomsramte økonomi
Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Tysk økonomi er i dyb krise og trækker resten af Europa med ned. Det har konsekvenser for tusindvis af danske arbejdspladser. Men hvor dyb er krisen? Måske venter en positiv overraskelse fra en uventet kant. Teslas nye gigafabrik i Brandenburg uden for Berlin nåede i januar en milepæl. Lige før produktionen blev midlertidigt nedlukket, da houthi-angreb i Det Røde Hav forstyrrede de globale forsyningslinjer, satte fabrikken ny produktionsrekord. [...] Den ugentlige produktion hos Tesla ved Berlin er fortsat lavere end den samlede kapacitet på 500.000 enheder om året. Men den mindre end to år gamle fabrik med over 12.000 ansatte er godt på vej mod at stå for produktionen af en stor del af de Teslaer, der bliver solgt i Europa. Man venter også at påbegynde samlingen af bilbatterier, omend de gavmilde amerikanske klimasubsidier betyder, at en del af den planlagte batteriproduktion i Berlin nu foregår i Texas. [...] Analytikerne skændes om, hvorvidt Tyskland har overtaget rollen som Europas syge mand, nu hvor tidligere bejlere som Frankrig, Portugal og Grækenland er hoppet over i et langt mere dynamisk vækstspor. Det er ikke kun et spørgsmål om ord. For dybden af de fundamentale problemer i den tyske vækstmodel er af afgørende betydning for hele den økonomiske - og dermed politiske - stabilitet i Europa. De tyske udfordringer har afgørende betydning for den rentepolitik, som Den Europæiske Centralbank (ECB) skal føre. Og det har en direkte betydning for de over 100.000 danske arbejdspladser, der er afhængig af eksport til Tyskland. [...] Det store spørgsmål er, om man i det tyske forstår de forandringer, der har fundet sted i den globale økonomi. [...] Tyskland er aldeles bagud på digitalisering. Den seneste digitaliseringsrapport fra EU viser, at Tyskland generelt ligger under EU-gennemsnittet. [...] Tysk våbenindustri står helt centralt i den oprustning, som det europæiske militær kun lige er ved at gå i gang med. Ordreindgangen er nidoblet sammenlignet med årene inden Ruslands invasion. Udsigten til en langtrukken krig i Ukraine bidrager også til øget produktion. Desuden gav den tyske regering sidste år milliarder af euro i statsstøtte til klimateknologier og til produktion af højteknologisk udstyr. Det vil give nye investeringer i erhvervslivet - men det betyder også, at udenlandske virksomheder i de kommende år vil spille en større rolle i den tyske vækstrejse. Det kan sætte organiseringen af arbejdsmarkedet under yderligere pres. Det vigtigste punkt for tysk økonomi i år - og i de kommende år - kan vise sig slet ikke at have noget med den dysfunktionelle storindustri at gøre."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17
Institutionelle anliggender: Magten over egen fremtid
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Mads-Magnus Damm, værdiordfører for Dansk Folkeparti Ungdom. Han skriver blandt andet: "EUs indflydelse stiger og stiger, og derfor er europaparlamentsvalget lige så afgørende som folketingsvalget. [...] At træffe beslutninger langt fra det nationale plan skaber en følelse af magtesløshed blandt befolkningen, og EU er blevet et system, hvor embedsmænd, der ikke forstår danskernes daglige udfordringer, træffer beslutningerne. Hvis vi ønsker at bevare vores nationale suverænitet, er det afgørende at stemme ved europaparlamentsvalget. Beslutningerne, der træffes i EU, påvirker direkte vores dagligdag, og derfor er det afgørende, at vi som borgere deltager i valgprocessen. [...] Europaparlamentsvalget er en mulighed for at sende et klart signal om, at danskernes ønsker og behov skal være i centrum. Det er på tide at tage kontrollen tilbage og give danskerne og Folketinget magten over vores egen fremtid."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14
Migration: Europas grænser under pres: Står vi på kanten af en ny flygtningekrise?
Europas grænser er under massivt pres, hvor over en million flygtninge søgte om asyl sidste år. Tallet er nu på højde med 2015, hvor flygtningekrisen overrumplede EU. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Oveni det tal skal lægges de over en million ukrainere, som opholder sig i Europa under særlig midlertidig beskyttelse. Udfordringerne med migration påvirker i høj grad den politiske dagsorden, ifølge Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. "I dag er politiske partier i Europa nødt til at komme med deres bud på, hvordan man skal løse den store udfordring, Europa står over for. Hvis man som parti er svag på den dagsorden, kan det koste dyrt ved valgurnen," siger han. Florian Trauner, professor og dekan på Vrije Universitetet i Bruxelles, har i 20 år forsket i EUs migration- og asylpolitik, trøster sig med EU's migrations- og asylaftale, der blev vedtaget i december. "Jeg ser ingen grund til dommedagsstemning lige nu. Men det er en stor opgave for EU, og alt afhænger af, om man får de nye regler til at fungere". Aftalen skal sætte farten op i asylprocedurerne. EUs mål er, at Europa blot skal rumme 30.000 nye migranter hvert år i systemet, som skal fordeles mellem medlemslandene efter en "solidaritetsmekanisme". Dog kæmper EU med, at den såkaldte returrate - hvor mange der rent faktisk bliver sendt hjem - er utrolig lav. De senere år er kun mellem 20 og 30 procent af de migranter, der er blevet afvist i EU, vendt hjem. "På den korte bane ser det ikke ud til, at EU kan få nedbragt antallet af migranter. EU har allieret sig med kræfter i Tunesien og Libyen, som er enormt ustabile og svære at håndtere. De sidder med nøglen til, hvor mange migranter der skal ind i Europa," siger Hans Lucht. Et andet tiltag er den aftale, som Italien for en uge siden fik godkendt med Albanien om, at landet skal huse to flygtningecentre. En aftale som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er begejstret for og har kaldt for et "vigtigt initiativ" og et eksempel på at "tænke ud af boksen, baseret på en retfærdig ansvarsfordeling med tredjelande".
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-23
Institutionelle anliggender: Fint nok at ville stoppe udledningen af CO2 og snakke MeToo. Men det er ligegyldigt, hvis diktaturet vinder
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Lars Hovbakke Sørensen, historiker, lektor, ph.d. og forfatter. Han skriver blandt andet: "Historien viser, at kampen mellem demokrati og diktatur er den vigtigste kamp. Og det er en lære, der er aktuel lige netop nu. [...] Det gælder alt lige fra klimakampen over kampen imod unges mistrivsel til MeToo-debatten. [...] Det kan godt være, at de demokratisk valgte politikere i Danmark, det øvrige EU, USA, Canada, Australien, Indien osv. ikke altid handler lige så hurtigt, f.eks. mht. klimaet, som mange ønsker sig. [...] Men én ting er i hvert fald sikker: Hvis ikke vi havde demokratiet, ville disse ting overhovedet ikke frit kunne diskuteres. [...] Man skal ikke tro, at hverken Xi Jinpings Kina eller Vladimir Putins Rusland eller andre udemokratiske regimer vil tillade diskussioner om MeToo eller lignende diskussioner, hvis ikke de er enige i, at de er væsentlige. Med andre ord: Kampen for en bevarelse og udvidelse af demokratiet i verden må have topprioritet i de kommende år. [...] Men hvad kan vi så gøre som danskere i kampen for demokratiet - ud over den store indsats, som vores politikere heldigvis allerede gør ved at støtte Ukraine på alle mulige forskellige måder. Svaret er: meget forskelligt. Men f.eks. kan vi demonstrere vores demokratiske sindelag ved at møde talstærkt op og stemme til det kommende Europa-parlamentsvalg i juni - og ved alle kommende valg til Folketinget, kommunalbestyrelser mv. Men særligt Europa-parlamentsvalget til juni er af stor betydning denne gang. Valget vil blive fulgt nøje af pressen i alle de europæiske stater - og i hele verden. [...] Derfor er noget af det vigtigste, man kan gøre som borger i et demokratisk land i denne tid, at engagere sig i demokratiet. [...] Heldigvis viser Europas og verdens historie også, at demokratiet kan sejre over diktaturet (f.eks. i 1945 og i 1989). Men historien viser tillige, at det langtfra sker af sig selv."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 32
Handel: Europa har brug for flere globale venner. Ikke færre
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "Det har været ærgerligt at åbne de store europæiske og danske aviser i de seneste par uger. Her har man nemlig kunnet læse, at den franske præsident Macron er ved at bukke under for presset fra franske bønder. De forsøger med alle midler blandt andet at bremse EU's handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. [...] Rundtomkring i andre EU-lande kan man også spore nervøsitet - og nogle politikere frygter reaktionen fra det yderste højre, hvis Europa åbner handlen mere op. Men Europa har brug for flere, ikke færre, gode venner i verden. Gode handelsaftaler som den med Mercosur-landene kan være med til at trække i den rigtige retning. Både når det gælder klima, sikkerhed og arbejdspladser. Selvom en handelsaftale risikerer at irritere protektionister i hele Europa, er der mange gode grunde til, at vores EU-politikere bakker op om, at vi knytter stærkere bånd til det sydamerikanske kontinent. Frem mod valget til Europa-Parlamentet om fire måneder er det derfor vigtigt, at Europa knytter sig tættere til vores gode globale venner. [...] En EU-Mercosur-handelsaftale vil styrke danske og europæiske industriarbejdspladser. [...] Samtidig forpligter en handelsaftale begge parter til at tackle den helt nødvendige grønne omstilling - uanset om vi taler klima eller miljø. Det vil blive nemmere og billigere at sende vindmøller og grøn energiteknologi til Sydamerika. [...] I en tid, hvor global geopolitik er kompleks, bliver sikkerhed også et nøgleord for Europa. Derfor er det afgørende for EU at bygge bro til pålidelige partnere. Europas industri er i den grad afhængig af kritiske råstoffer, som man blandt andet udvinder i Sydamerika. [...] Hvis der er nogen, der vil gnide sig i hænderne over, at Europa lukker døren til gode samarbejdspartnere i Sydamerika, så er det de stormagter, Europa konkurrerer med på den globale scene. Kina spiller allerede i dag en stor rolle i Sydamerika og vil glæde sig over fortsat at være dem med taktstokken. Vil vi gøre noget for europæiske arbejdspladser, klimaet og vores fælles sikkerhed, så er en handelsaftale altså vejen frem."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 30
Institutionelle anliggender: Det nye højre kæmper for magten: 2024 bliver et skelsættende år
De seneste års højredrejning i Europa bekymrer flere eksperter, som spekulerer i, hvordan den politiske scene kommer til at se ud efter EU-Parlamentsvalget til sommer. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Ditte Brasso Sørensen, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa, mener, at tilstedeværelsen af flere højrefløjspartier i EU skaber en normalisering af den yderste højrefløj. "Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at mange flere vælgere er blevet mere yderliggående. Faktisk ser det ud til at være relativt stabilt i Europa. Udviklingen er snarere et produkt af, at protestpartier og højrefløjspartier er blevet mere mainstream, og at det er blevet mere legitimt at danne regering med dem fra midterpartiernes perspektiv," siger Brasso Sørensen. Marlene Wind, professor med speciale i europæisk politik og særlig rådgiver for EU's udenrigschef, mener, at medlemmer af "den nye højrefløj" er anderledes end tidligere, da de ønsker at forblive i EU og forsøger at gennemføre deres politikker gennem de kanaler. Det er især krigen i Ukraine og den grønne omstilling, der har flyttet partierne længere mod højre. "Et fællestræk for partierne er, at de appellerer til følelsen af forfald, som resonerer med en del europæere. De er samlede om en generel protest mod tingenes tilstand," lyder det fra Alberte Bové Rud, der forsker i demokratiforståelse og demokratiudfordringer på Dansk Institut for Internationale Studier. Alle tre eksperter er enige i, at kampen om Europa udspiller sig både på civilt, nationalt og føderalt niveau. Marlene Wind mener, at det yderste højre vil få en større betydning for, hvad der bliver muligt rent lovgivningsmæssigt i Europa-Parlamentet. "Det kan helt sikkert få en betydning for støtten til Ukraine, da nogle af de her partier er mere skeptiske over for det. På klimaspørgsmålet kan man også frygte, at vi ikke kommer til at få gennemført flere rammeaftaler herfra," siger hun. Alberte Bové Rud er ikke helt så bekymret for højre-truslen. "Vi har set, at nogle af de her regeringsledere har modereret deres holdninger, for eksempel Giorgia Meloni i Italien, og selvom fordelingen i Europa-Parlamentet rykker mere til højre, så kommer den moderate midte stadig til at beholde et stabilt flertal," konkluderer Alberte Bové Rud.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7
Grundlæggende rettigheder: Regeringen åbner for omstridt overvågning
I december blev EU-landene enige om at forbyde anvendelsen af ansigtsgenkendelse til overvågning i offentligt rum. Men den danske regering overvejer alligevel at indføre muligheden, hvilket vækker bekymring hos flere partier og Institut for Menneskerettigheder. Det skriver Politiken lørdag. Anvendelsen af ansigtsgenkendelse har været diskuteret flittigt i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte EU AI Act, hvor EU forbyder brugen med enkelte undtagelser. Den danske regering er grundet retsforbeholdet ikke bundet af disse regler og ønsker på nuværende tidspunkt ikke at indskrive et helt eller delvist forbud i dansk lov. "I EU har man været meget fast besluttet på, at man enten helt skal forbyde det eller virkelig binde lovgivningen ind, fordi der er nogle meget store risici i forhold til en total overvågning af borgerne. Jeg er ekstremt bekymret, fordi vi på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af nogle mere fornuftige EU-regler", siger Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Hun suppleres af Marya Akhtar, juridisk chef for Institut for Menneskerettigheder. "Det er en helt anden skala af overvågning, end vi har set før. Derfor skal ansigtsgenkendelsesteknologi simpelthen hegnes tydeligt ind i en lov, så vi er helt sikre på, at det bliver brugt forsvarligt", siger Marya Akhtar. Politiken har præsenteret justitsminister Peter Hummelgaard for kritikken fra Institut for Menneskerettigheder, SF og LA, men han ønsker ikke udtale sig om, hvorvidt man vil følge EU-reglerne. Han påpeger dog, at politiet i dag kun anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i begrænset omfang. "Overordnet set er det min holdning, at myndighederne bør anvende denne teknologi, når fordelene overstiger ulemperne. For eksempel er der ingen tvivl om, at ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets efterforskning", skriver Hummelgaard i et svar til Politiken. "Det er samtidig afgørende, at anvendelsen ikke sker på en måde, der kompromitterer vores grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til privatliv. Hvis det skal anvendes mere systematisk, skal myndighederne gøre sig relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser", supplerer Peter Hummelgaard.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1-6
Udenrigspolitik: Rub neglene, EU
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Henning Carl Hansen, Frederiksberg. Han skriver blandt andet: "Nu rykker Bruxelles i forhold til klimakrisen og krigen i Ukraine”, skriver Politiken torsdag 8. februar. Og tak for det. Nu mangler EU så at rykke i forhold til staten Israel. Efter min mening må EU helt utvetydigt og klart kræve, at FN straks tager skridt til at tvinge Israel tilbage til den grænse, som fandtes i 1967. Samtidig må de anerkende staten Palæstina. FN skal forpligte sig til at sikre fred og ro langs grænsen via FN-soldater."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9
Klima: 2024 kan blive skelsættende i klimaopgør
I Politisk Indsigt i Børsen lørdag skriver Helle Ib, politisk redaktør, blandt andet: "En række begivenheder på det seneste vidner om, at dansk politik står over for et højspændt år, hvad angår den grønne omstilling og ambitionen om renere vandmiljø. Der skal indføres en CO2-afgift på landbrugets produktion, og SVM har varslet nye forhandlinger for at honorere kravet fra EU om at sikre bedre vandmiljø - en ambition, som fortsat halter trods årtiers planer og indsatser. [...] Fredag spillede regeringspartiet Moderaterne ud med sit eget forslag til grøn omstilling af landbruget. En CO2-afgift skal gennemføres "hurtigst muligt", en fond skal opkøbe landbrugsareal, der skal sættes fart på udtagning af lavbundsjorde, på økologi og planteproduktion, og afgiften på klimabelastende varer skal hæves, fremgik det i Politiken. [...] Da EU-Kommissionen først på ugen præsenterede sit forslag til klimamål i 2040, lød kommentaren fra klimaminister Lars Aagaard (M) på Twitter: "Vi kan lige så godt få svesken på disken. En 90 pct. reduktion i EU i 2040 kræver en markant omstilling af det europæiske fødevareerhverv i en grøn retning. Udledningerne skal ned." Klimaministeren kom dog selv under pres fra oppositionen, da han under et samråd i denne uge skulle forklare sig i sagen om lavbundsjorde. Lavbundsjorde tegner sig for en meget stor andel af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser. [...] Det står endnu ikke klart, hvordan de forbedrede men omdiskuterede skøn over landbrugets udledninger kommer til at spille ind, når politikerne skal drøfte CO2-afgift og kvælstofs belastning af vandmiljøet. Men det står klart, at opgørelsesmetoder kan blive en del af den politiske kamp, om hvor hårde krav, der skal stilles til landbruget. [...] Som ved andre aftaler, hvor politikerne har skullet træffe vidtrækkende beslutninger om CO2-afgifter, skal der også tages sociale og geografiske hensyn, og der skal tages hensyn til konkurrenceevnen og erhvervsstrukturen. Derfor skal ingen vente et "rent snit" i forhold til landbruget. Men første step bliver at skabe enighed om, hvilket fagligt grundlag, der skal handles ud fra. "Derfor skal ingen vente et "rent snit" i forhold til landbruget."
Kilde: Børsen, lørdag, s. 3
Det digitale indre marked: Teledirektør: Her er, hvad vi ved om EUs kommende it-sikkerhedsdirektiv
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Mikkel Kruse, direktør, Telenor Erhverv. Han skriver blandt andet: "Hvor mange dage kan din virksomhed tåle at være lukket ude af alle systemer? Ude af stand til at kommunikere, passe på fortrolige oplysninger, tage mod bestillinger og levere varer? Det er det vigtigste spørgsmål at stille sig selv som leder, ejer eller bestyrelsesmedlem, i en tid hvor risikoen for cyberangreb er tårnhøj. Ligesom du skal spørge dig selv, om du har overblik over virksomhedens sikkerhedsniveau. Af hensyn til virksomheden, samfundet - og som forberedelse til det kommende NIS2-direktiv. For realiteten er, at hver anden større danske virksomhed, ifølge PwC, blev ramt af mindst én sikkerhedshændelse i 2023. Og jeg er overbevist om, at kurven ikke knækker lige foreløbig. [...] It-sikkerhed - hvor tungt det end kan lyde - skal tages alvorligt. I direktionen og på bestyrelsesniveau. Og alle virksomheder bør have sikkerhedsredskaber og systemer på plads. [...] Inden udgangen af året træder EU's NIS2-direktiv nemlig i kraft som reaktion pa den enorme sikkerhedstrussel, vi står overfor. [...] Det giver måske nogle af os tanker tilbage til GDPR-lovgivningen, som blev implementeret med samme udgangspunkt som NIS2, nemlig at sikre ensartede sikkerhedsregler på tværs af Europa og Danmark. [...] For at sikre dig mod angreb, og samtidig efterleve nogle af de nye krav, bør du blandt andet opsætte: 1) Backupløsninger og contingency planer, der sikrer din forretning i tilfælde af angreb. 2) Processer for, hvordan I afrapporterer sikkerhedshændelser, når uheldet er ude. 3) Sikkerhedsfiltre, der forhindrer, at man kommer ind på skadelige sider. 4) Systemer, der gør det muligt at styre virksomhedens mobile enheder centralt og låse eller slette al data med et enkelt opkald. 5) Undervisning i at opdage og undgå cyberangreb. Udover de nævnte punkter stiller NIS2 endnu et, i mine øjne, afgørende og fornuftige krav. Nemlig at ledelsen skal forstå de generelle risici og bære et ansvar for, at virksomheden efterlever kravene. Faktisk mener jeg, at it-sikkerhed bør være lige så højt på agendaen som regnskabet. Også på bestyrelsesniveau."
Kilde: Altinget, fredag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. februar 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark