Tophistorier
Nu skal EU for alvor tage fat i klimapolitikkens maskinrum
Med henblik på at nå sine klimamål for 2030 fremlægger EU-Kommissionen på onsdag en kæmpe klimapakke med 12 udspil. Der er blandt andet tale om en opstramning af CO2-kvotesystemet. Det skriver Information mandag. ”Fit for 55” hedder klimalovspakken, som også omfatter forslag til revision af direktiverne for energieffektivisering, vedvarende energi, energiskatter, energiforbrug i bygninger og infrastruktur for alternative brændstoffer. Derudover indeholder pakken også ændringer af reglerne for klimaregnskab ved landskabsændring, CO2-regnskab for biler, en helt ny CO2-grænsetold og en revision af EU’s CO2-kvotehandelssystem. Lovpakken møder modstand fra de energitunge industrier i Europa. Også kulafhængige lande, som eksempelvis Polen, stritter imod dele af klimalovspakken. Der strammes op på CO2-kvoteordningen, dels fordi den ikke har virket helt efter hensigten, men også fordi, at man ønsker at justere på ordningen for bedre at kunne leve op til de nye 2030-mål om en 55 procent CO2-reduktion. I forbindelse med revisionerne ønsker man også, for at beskytte industrier mod konkurrenter fra lande uden for EU, at indføre en ny klimatold, som skal pålægges klimabelastende import af varer til EU. Til at starte med, fra 2023, skal klimatolden omfatte import af CO2-belastende produkter som stål, jern, cement og kunstgødning. Klimatoldsforslaget mødes med kritik fra store handelspartnere som Rusland, Kina, USA, og Japan, men også Australien, Saudi Arabien, Canada, Ukraine og Tyrkiet kritiserer lovforslaget. Tyskland tøver med at støtte op om denne del af klimapakken, da tysk bil- og maskinindustri importerer en del stål, og derfor indirekte vil rammes økonomisk af lovpakken. Stål- og kemiindustriens EU-sammenslutninger støtter op om klimatolden, men de forventer samtidig, at et system med gratis CO2-kvoter fortsætter. Europa-Parlamentet har med et snævert flertalt vedtaget en udtalelse om, at gratiskvoterne skal fortsætte, også efter en klimatold indføres. CO2-kvotesystemet forslås udvidet med tre nye sektioner: vejtransport, bygninger og skibsfart inden for EU. EU-chef i Dansk Energi, Lars Koch, udtaler om klimalovspakken: ”Det er et godt stykke arbejde, kommissionen har lavet, og den vil skubbe på det bedste, den kan, men udfordringerne er store, og de bliver ikke mindre af, at vi kommer tættere på det konkrete,” siger Lars Koch, som mener, at jo tættere man kommer på en egentlig implantation af klimamålene, jo flere diskussioner og uenigheder mellem lande, industrier og andre interessenter vil se dagens lys. ”Det var lettere for et-to år siden at blive enige om rammerne for, hvor vi skal hen i 2030 og 2050, og det bliver sværere, jo tættere vi kommer på praktisk lovgivning. Nu ser vi tydeligere diskrepansen mellem de mere gammeldags tænkemåder og de mere fremadrettede,” vurderer Lars Koch.
Børsen skriver søndag, at forslaget om revisionen af CO2-kvotesystemet samt indførelsen af en klimatold skal hjælpe med at mindske skævvridningen af konkurrenceforholdende, som CO2-kvotesystemet udsætter europæiske virksomheder for i forhold til deres globale konkurrenter. Ifølge tænketanken Axcel-future bliver det en udfordring at få planerne til at flugte med WTO’s regler. ”Indføres CBA’en med et meget klart og påviseligt miljøhensyn – og ikke af konkurrencehensyn – vil den kunne overholde WTO-bestemmelser,” skriver Axcel-future i et notat.
Information, mandag, s.1,8,9; Børsen, søndag, s. 2, 3 (12.07.2021)
Mørke pletter på de grønne planter
Grønne midler fra EU’s genoprettelsesfond efter pandemien går også til projekter, der er skadelige for klimaet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Som eksempel fremhæves blandt andet Rail Baltica, en 870 km togstrækning, som skal forbinde de tre baltiske lande med blandt andet højhastighedstog. Projektet er godt for den lokale økonomi og også godt for klimaet. Det udlignes dog negativt ved, at en del af togstrækningen kommer til at løbe igennem et stort antal våd- og skovområder, som nyder særlig EU-beskyttelse. De hører under de såkaldte Natura2000 områder, som man normalt ikke må bygge i eller nær ved. Der er bred enighed om, at penge skal ud at gøre gavn så hurtigt som muligt, men der er samtidig også en forhåbning og et ønske om, at det bliver gjort i henhold til de opstillede krav. Og blandt disse krav er, at mindst 37 procent af midlerne skal bruges på grøn omstilling, og at DNSH-princippet i den forbindelse bliver overholdt. DNSH-princippet er indført i EU for at sikre, at beslutninger ikke konflikter med erklærede grønne mål vedrørende klima og biodiversitet. Og det er på dette punkt, at der rejses kritik af uddelingen af genopretningsmidlerne. Blandt andet kritiserer De Grønne i Europa-Parlamentet Tyskland, Frankrig og Tjekkiets beslutninger om at bruge midler til at støtte plug-in-hybridbiler, og tælle det med i de 37 procent tildelte grønne fondsmidler. Men det er ikke en korrekt opstilling, siger De Grønne, der henviser til, at hybridbiler udleder CO2, når forbrændingsmotoren er slået til. Derudover rejses der kritik af en række landes påtænkte milliardinvesteringer i hydrogen som energikilde, blandt andet i biler. Ifølge kritikere er der for meget usikkerhed omkring, hvorvidt produktionen af hydrogen kan kategoriseres som værende produceret med eller uden CO2-udledning. ”Det kan føre til markante stigninger i udledningen af drivhusgasser,” udtaler de Grønne. Også Tjekkiets planer om at investere støttemidlerne i skovprojekter møder kritik fra De Grønne, der frygter en fokus på plantning af træer med høj markedsværdi i stedet for langsigtet diversitet i skovene. Ligeledes udtrykkes der skepsis omkring projekter, hvor kunstvanding indgår. ”Kunstvanding fremstår måske i teorien som en form for vandstyring, men udviklingen af infrastruktur som dæmninger, rørledninger, reservoirer og dræning kan føre til uoprettelig negativ indvirkning på landskaber og biodiversitet, skade floder, vådområder og vandafhængige økosystemer,” skriver organisationen, der i forhold til træplantning beklager, at mange planer ”slører” hensigterne. De fleste skelner ikke mellem produktive og uproduktive skove. I de fleste situationer er intentionen bag træplantning økonomisk og ikke at beskytte levesteder,” skriver Euronatur. Ernest Urtasun, spansk medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne udtaler i en skriftlig kommentar: ”Det vil ikke kun være miljømæssigt uansvarligt, men også politisk skadeligt, hvis EU's genopbygningsfond finansierer tiltag, der går imod unionens egne klimamål. Vi har set et stort antal tiltag, der ikke ser ud til at leve op til DNSH-princippet,” skriver Urtasun og fortsætter: ”Der er et markant antal af de nationale planer, som vi ikke mener lever op til kravet om 37 procent til det grønne område. Og mange projekter respekterer ikke princippet om ikke at gøre væsentlig skade,” skriver Ernest Urtasun, som mener, at der er en klar risiko for grønvaskning i forbindelse med tildeling af genopretningsstøtten. Hos tænketanken Bruegel, der også kigger nøje på genopretningsplanerne, ser man dog også positive tendenser. ”Det virker, som om EU-Kommissionen lytter til indvendinger og har forsøgt at skærpe kravene til landene undervejs. Jeg mener, der er ret lav sandsynlighed for, at der sker grønvaskning, i hvert fald i de 14 planer, der er vurderet af kommissionen indtil nu. Men det er selvfølgelig vanskeligt at sige med sikkerhed, for det kan være svært at forudsige de præcise effekter af investeringerne,” forklarer økonom og senior fellow Zsolt Darvas. Han påpeger dog, at EU-kommissionens vurderingsparametrene for, hvordan planer, som har modtaget midler, klarer sig, skaber udfordringer. ”Det ser ud, som om, de ikke bare har villet give alle lande A i alt, så de har givet hvert land et B. Men vurderingen er uens. Nogle får et B, selv om de er meget mere realistiske end andre, der også får B. Problemet er, at hvis landene har vurderet udgifterne for højt, så kan det ende med, at pengene ikke bliver brugt, eller at de ender i korruption. Hvis de har sat dem for lavt, skal de selv ud at lukke hullerne bagefter. Begge dele er skidt for genopbygningen, så det er et problem,” siger Zsolt Darvas. Hos EU-Kommissionen udtaler en talsmand, at dialogen med landene har været tæt og intens, og at ”dette konstruktive samarbejde har resulteret i planer af høj kvalitet, som har givet sig udslag i høje karakterer.” Talsmanden udtaler videre: ”At vurdere omkostninger for reformer og investeringer, der gennemføres op til fem år frem i tiden, er per definition vanskeligt. Alle planer har tiltag, der endnu ikke er på et stadium, hvor man normalt vil kunne lave detaljerede vurderinger af omkostninger. Derfor er det ekstremt vanskeligt at give alle de nødvendige beviser, der kræves for at nå den højeste karakter.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 16, 17 (12.07.2021)
Prioriterede historier
Strasbourg satte Danmark på plads og udløser tvivl om stram asylpolitik
Berlingske og Information lørdag skriver, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse underkender danske politikeres beslutning om, at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse skal vente tre år, før de kan søge om familiesammenføring i Danmark. Dommen faldt fredag i Strasbourg og danske borgerligere politikere mener, ifølge Berlingske, at det er så problematisk, at de nu vil se på, hvordan udlændingepolitikken kan strammes, så billedet af Danmark som et land med en meget stram asylpolitik kan fastholdes. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er ærgerlig over dommen, men afventer, at hans jurister nærlæser dommen. "Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde og nærmere konsekvenser," forklarer han i en skriftlig kommentar. Den konkrete sag handler om den syriske læge Mosalam Albaroudi. Han flygtede i 2015 fra det borgerkrigshærgede land, og via Tyrkiet og Grækenland kom han til Danmark. Fem måneder senere søgte han om familiesammenføring med sin hustru gennem 25 år, men fik nej af de danske myndigheder. Afslaget blev indbragt for både Østre Landsret og Højesteret, hvor den syriske læge tabte i 2017. Men lægen og hans advokat, Christian Dahlager, tog i 2018 afslaget til Strasbourg og indvendte, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, bemærker, at Højesteret havde blåstemplet den regel, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu underkender: "Stramningen om familiesammenføring var sammen med lavere ydelser to af vores vigtigste redskaber til at få bremset den store asyltilstrømning under flygtningekrisen. Dommen betyder selvfølgelig ikke, at alle har ret til øjeblikkelig familiesammenføring, men der bliver sat spørgsmålstegn ved den treårige grænse. Nu må vi se, om vi skal stramme andet, så vi kan få et lignende samlet billede af et Danmark med en meget stram asylpolitik," siger han til Berlingske.
Information lørdag har talt med professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet og Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, om sagen. Rytter hæfter sig ved, at dommerne har været meget enige i deres vurdering af den danske lovgivning. Bag dommen står et stort flertal på 16 ud af 17 dommere. "Essensen er, at treårsreglen bliver underkendt. Det ville også være min vurdering, hvis man skal kigge på praksis, som den lå, at det er godt nok længe, man ikke kan være sammen med sin familie," siger han. Louise Holck mener, at det er en principiel og meget klar dom. "Dommen slår fast, at man ikke kan have regler, som betyder, at mennesker, som er flygtet, skal vente i over tre år på at få familiesammenføring. Jeg forventer, at den danske regering nu vil bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med menneskerettighedsdomstolens fortolkning af retten til familieliv," siger hun.
Berlingske, lørdag, s. 6; Information, lørdag, s. 1,6 (12.07.2021)
Lukasjenko smækker bagdøren til Europa op
Berlingske søndag og Information lørdag skriver, at antallet af papirløse grænseløbere mellem Belarus og Litauen er steget markant. Ifølge Berlingske beskylder EU Belarus' præsident Lukasjenko for at bruge grænseløberne som et våben for at ramme nabolandene. Siden begyndelsen af juni har flere end 1350 migranter fundet vej gennem skovene fra nabolandet Belarus til Litauen. De kommer flyvende ind til Belarus fra Irak og Tyrkiet, og ifølge den litauiske regering er der tale om en ny, bevidst strategi. "De har rejsebureauer, som sætter direkte fly ind mellem Minsk og for eksempel Bagdad for at tiltrække disse 'turister'," siger Litauens premierminister, Ingrida Simonyte, til det britiske nyhedsbureau Reuters. Det hele begyndte efter Belarus truede et Ryanair-passagerfly til at nødlande i Minsk. I protest mod flykapringen har EU-landene lukket deres luftrum for belarusiske fly og indført nye økonomiske sanktioner, der har til formål at ramme statens i forvejen skrøbelige økonomi. Som modsvar har Lukasjenko lovet at åbne dørene til EU for smuglere og illegale migranter. "Vi holder ikke nogen tilbage. Vi er alligevel ikke deres endemål. De er på vej mod det oplyste, varme, hyggelige Europa," sagde Lukasjenko tirsdag.
Information lørdag skriver yderligere, at sagen skal drøftes på et møde mellem EU's udenrigsministre mandag, men at en anonym repræsentant fra Bruxelles bemærker, at Litauen ikke skal regne med offentlig opbakning, da "EU generelt er imod hegn".
Berlingske, søndag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 2 (12.07.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Europa laver forsøg med kortere arbejdstid og mere fleksible jobs
Politiken skriver mandag, at man rundt omkring i Europa laver forsøg med kortere arbejdstider og mere fleksible jobformer. Spanien er et af de lande, som udforsker nye måder at indrette arbejdslivet på. Den gennemsnitlige arbejdsuge i Spanien var i 2019 på 38,6 timer, hvilket var over EU's gennemsnit på 36,2 timer, viser en opgørelse fra Eurostat. Men det er ikke kun i Spanien man eksperimenterer. Mange andre steder i Europa forsøger man at indrette arbejdslivet på nye måder. "Coronakrisen har skubbet debatten om kortere arbejdsuger og større fleksibilitet frem. Folk er mere opmærksomme på, hvad det er, der er vigtigt for dem i livet, og krisen har vist os, at det på meget kort tid faktisk er muligt drastisk at ændre på den måde, vi arbejder på," siger Jack Kellam fra den britiske tænketank Autonomy. I Danmark har den ugentlige standardarbejdstid ligget fast på 37 timer i over 30 år. Mange danskere arbejder i praksis mere, men rigtig mange arbejder mindre på nedsat tid. Ifølge EU's statistik arbejdede danske lønmodtagere i 2019 32,6 timer om ugen i gennemsnit. Det næst laveste timetal i EU efter Holland. EU-gennemsnittet var 36,2 timer. Omvendt går danskerne sent på pension, og kvinders erhvervsdeltagelse er højere end i mange andre lande. I disse år er fagbevægelsens mål i høj grad mere i løn og bedre arbejdsforhold og ikke kortere arbejdstid. Tværtimod er mangel på arbejdskraft en fælles bekymring i fagbevægelsen, hos arbejdsgiverne og på Christiansborg.
Politiken, mandag, s. 1,6 (12.07.2021)
Det digitale indre marked
Mød en af overvågningens flittigste modstandere: "Jeg er medskyldig"
Politiken søndag har talt med Johnny Ryan, som stod i spidsen for digitaliseringen af The Irish Times, der var pionerer udi ad-tech (en engelsk sammentrækning af advertising technology, der også bruges på dansk). Johnny Ryan gik fra The Irish Times til et digitalt reklamebureau, PageFair, hvor konsekvenserne af den digitale overvågning begyndte at stå klart for ham. Han mener nu selv, at han er medskyldig i, at mediebranchen bliver oversvømmet med, som han selv siger det, billigt skrammel og falske nyheder. "De får deres data fra seriøse medier som Politiken og bruger dem til at komme i kontakt med Politikens læsere på andre platforme, hvor de kan nå dem billigere. Dermed er der skabt en forretningsmodel for de skumle sider på bunden af internettet," siger han. Umiddelbart efter at EU's skærpede regler om databeskyttelse (GDPR) trådte i kraft i maj 2018, forlod han branchen og har fra forskellige platforme kæmpet med åben pande siden da. Han har åbnet retssager, lobbyet over for EU-Kommissionen og regeringer og har været ekspertvidne i det amerikanske Senat. Først skiftede han til Brave, en browser med fokus på brugerens privatliv, og indsendte som noget af det første en officiel klage over Google, der er den helt dominerende spiller i ad-tech-industrien, til det irske datatilsyn. "Jeg fik overbevist min nye chef om, at vi skulle gøre kampen mod dette system til en mærkesag for virksomheden. Det var ikke svært. Enhver, der sætter sig lidt ind i det, kan se, at de virksomheder, der ikke allerede er techgiganter, har en klar egeninteresse i at få håndhævet GDPR. Det er den eneste vej til at sikre sund konkurrence og innovation - og dermed give virksomheden en fair chance for overlevelse og vækst," siger han.
Politiken, søndag, s. 8 (12.07.2021)
Finansielle anliggender
Normal tænkning i økonomi er på vej i blindgyde
Politiken bringer søndag en finansanalyse skrevet af Frank Hvid Pedersen. Han skriver blandt andet: "Mens vi herhjemme har brugt de seneste dage på at rase over nederlaget til England i EM-semifinalen, har den magtfulde Europæiske Centralbank, ECB udgivet en noget mindre ophidsende, men ikke desto mindre meget vigtig strategirapport, der er godt nyt for danske boligejere og folk med flekslån, og som indirekte giver støtte til sygeplejerskernes igangværende, men næsten glemte lønkamp. ECB har for første gang siden 2003 set sin strategi efter i sømmene, og det er der kommet flere interessante ændringer ud af. Især den ene har betydning for os danskere. For på grund af vores fastkurspolitik er det reelt ikke Nationalbanken i Havnegade i København, men ECB i Frankfurt, der styrer pengepolitikken i Danmark. [...] Det er interessant og fremsynet, at ECB erkender, at klimaændringer i stadig højere grad påvirker vores økonomier og hele den finansielle sektors stabilitet. Derfor vil klimaet i højere grad indgå i udførelsen af pengepolitikken fremover, men præcis hvordan mangler banken endnu at konkretisere. [...] Medmindre coronasituationen ændres til det værre, er ECB's nye og mere ekspansive strategi lige nu mere passende for økonomierne i Sydeuropa end for Danmark. Og derfor kan vi i endnu højere grad i de kommende år komme til at slås med en fastkurspolitik, der lægger pres på dansk økonomi."
Politiken, søndag, s. 9 (12.07.2021)
Nu får boligejere med flexlån en ny rentegave
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver privatøkonomisk journalist hos Jyllands-Posten, Lars Nielsen, blandt andet: ”Tillykke til alle med flekslån! Knap halvdelen af boligejerne har et sådant lån, og de har udsigt til at tjene penge på at låne - længe. De negative renter vil fortsætte mange år endnu. [...] Det er konsekvensen af, at den europæiske centralbank, ECB, i denne uge besluttede fortsat at sprøjte rentedoping direkte ind i årerne på de kronisk krævende finansmarkeder. [...] Til gengæld kan renterne på fastrentelån stige. De er nemlig dybt afhængige af udenlandske investorer, og de siver væk fra danske obligationer. [...] ECB har holdt renterne kunstigt nede i årevis. Målet er at få en inflation på 2 procent i Europa. Det kan lyde mærkeligt, at man bevidst går efter, at priserne skal stige. Men alternativet er skræmmende. Hvis nu priserne falder, vil økonomien formentlig gå helt i stå. For hvem vil købe i dag, når det bliver billigere i morgen? [... ] Nu strækker ECB elastikken yderligere. Inflationen må pludselig godt runde 2 procent, uden at banken stopper med at støvsuge markederne for obligationer og trampe de styrende renter helt ned på nul eller derunder. [...] Flekslån har været et billigt bekendtskab. Det ser nu ud til at fortsætte. Tillykke med sejren, flekslånere, den er fortjent.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (12.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Brandenborg og Stoklund har erstattet Socialdemokratiets stolte solidaritet med et spark nedad. Det er forstemmende
I et debatindlæg i Politiken skriver Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, blandt andet: ”Der er sket et markant skred i den socialdemokratiske strategi, når man i stedet for at kritisere den borgerlige opposition for dens mangeårige svigt af opgaven med at skabe ligeløn på arbejdsmarkedet, mindske uligheden og sikre betalelige boliger, i stedet bruger sin taletid på at hylde højrefløjens angreb på f.eks LGBT+-bevægelsen. [...] I kronikken i Politiken 28. juni bifalder de socialdemokratiske ordførere Bjørn Brandenborg og Rasmus Stoklund Liberal Alliances Henrik Dahls kontinuerlige angreb på LGBT+-bevægelsen. I kronikken benytter Stoklund og Brandenborg nogle af de samme stråmandsargumenter, som er bærende for Henrik Dahls beskyldninger. I deres Kronik påstås det f.eks. at de ”identitetspolitiske strømninger” i stedet for at beskæftige sig med ”emner som arbejdsløshed, nationaløkonomiske problemstillinger, integrationsproblemer, sundhedsvæsenet, forurening og andre store temaer” i stedet vil ”zoome ind på problemstillinger med relevans for få procent eller ligefrem promiller af befolkningen.” [...] Påstanden om, at LGBT+-bevægelsen er farlig for børnene, er ikke ny. Og desværre er det heller ikke en, vi har efterladt i fortiden. Den bruges aktivt blandt modstandere af LGBT+-rettigheder fra Moskva til Washington, og ikke mindst i en række EU-lande. Senest har højreorienterede politikere i Polen og Ungarn gjort deres modstand mod såkaldt LGBT+-ideologicentral for deres politik med udgangspunkt i et argument om at beskytte børnene. På samme måde bruges beskrivelsen af bevægelsen for rettigheder og grundlæggende respekt som en 'LGBT+-ideologi', og kategoriseringen af folkene bag som en urban elite til at dehumanisere de mennesker, som bevægelsen består af. [...] Vores mål er langtfra at fjerne fokus fra økonomisk ulighed eller klimaforandringernes konsekvenser. Tværtimod er den moderne LGBT+-bevægelse enormt optaget af disse temaer, fordi vi ved, at de mest marginaliserede grupper ofte rammes allerhårdest. [...] Det er desværre en tendens, som der i dag lyder ekkoer af i den danske debat. Og nu også i den socialdemokratiske top. Det er en tendens, som vi i LGBT+-bevægelsen og blandt alle, som kæmper for minoriteters ret til plads i fællesskabet, er nødt til at sige fra over for. For vi ved, hvad den fører med sig, og Bjørn Brandenborg nu ser stort på solidariteten med de svageste og sparker nedad.”
Politiken, lørdag, s. 2 (12.07.2021)
Journalister bliver myrdet i Europa
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Peter de Vries, hollandsk journalist, blev ramt af fem skud, da en maskeret mand åbnede ild mod ham i hjertet af Amsterdam. [...] De Vries er en af Hollands mest kendte reportere. Han har i mange år dækket organiseret kriminalitet og bandekriminalitet, som i disse år strammer sit greb om også det hollandske samfund. Der er enorme summer på spil for forbrydersyndikaterne. Hovedparten af den narkotika, der kommer ind i Europa, smugles ind via havnen i Rotterdam. [...] Det rykker også tættere på os selv. Modige journalister er altid blevet forfulgt, chikaneret og også myrdet i fjerne diktaturstater. Mange husker nok drabet på den russiske journalist Anna Politkovskaja for 15 år siden i Moskva. Men siden har der været spektakulære mordsager i EU-lande som Malta og Slovakiet, hvor undersøgende journalister blev myrdet. [...] I Holland har både regeringen og kongehuset betegnet angrebet på Peter de Vries som et attentat på ytringsfriheden og de frie medier. Det gør de helt med rette."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (12.07.2021)
Så får Ungarn igen på puklen
Lone Nørgaard fra Frederiksberg, skriver i en kommentar i Ekstra Bladet lørdag blandt andet: "LGBTQ+-bevægelsen har i uskøn alliance med MeToo-bevægelsen nu fået yderligere vind i sejlene. Aktuelt i forbindelse med Ungarn, der med usvigelig sikkerhed lægges for had af EU, fordi regeringen holder fast i, at der er to køn, samt at familien er rammen om børneopdragelsen. [...] Ja, tænk, at der er medlemslande, der tillader sig kontant at sige fra over for den multi-kulti-hjernevask og grænsenedbrydende identitetspolitik, der i dag er EU's talentløse varemærke!"
Ekstra Bladet, lørdag, s. 19 (12.07.2021)
Institutionelle anliggender
Fodboldmesteren England afskaffer sig selv efter sit brud med Europa
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "England triumferer i fodbold, og Wembley koger af overstadig, kun til dels uskyldig nationalisme. Fortærer løverne denne søndag Italiens blå, vil begejstringen være øredøvende. England, ikke at forveksle med Storbritannien, forsøger efter bruddet med EU at forstå sig selv og styrke sig selv. Endnu er man usikker på den rejse ud i det ukendte, som man påbegyndte ved årsskiftet. [...] Englands sejr over Danmark blotlagde fortællingen om den nyligt frigjorte nations overlegne kræfter: et teknisk selvmål og et tvivlsomt straffespark, det var alt, og det var for ringe. Europas interesse for øboerne svinder. I EU lytter man til bankesignalerne fra kælderen under et skrøbeligt hus. Kan dronningeriget bestå? [...] Englænderne fabler om deres særlige forhold til USA, en illusion, som daværende præsident Trump opmuntrede, ikke for at hjælpe englænderne, men for at skade Europa. Nu sidder Joe Biden for bordenden i Det Hvide Hus. Han tænker amerikansk og strategisk. Europa er for ham et politisk anliggende, vigtigt, men ikke nær så vigtigt som Kina. Bidens føling med England påvirkes af hans baggrund som katolik med irske rødder. Boris Johnson, engang løgnagtig journalist, nu opportunist og lidet troværdig nationalist, har frigjort sit ørige af det EU, som en blanding af aristokrater, oligarker og proletarer, men de færreste i middelklassen, anser for et tyrannisk foretagende, og som før brexit aftog halvdelen af Englands eksport. Den højt besungne suverænitet kan munde ud i et nordatlantisk fallitbo."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (12.07.2021)
Politisk linedans i gråzoner
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Danskerne har et mere nuanceret syn, viser Transparency Internationals 2021-rapport om borgernes syn på og erfaringer med korruption i EU. Det officielle Danmark soler sig gerne i de årlige rapporter fra organisationen Transparency International, der placerer Danmark som et af de mindst korrupte lande i verden. I den seneste rapport indtager Danmark en global førsteplads med en score på 88 ud af 100, når det gælder omverdenens syn på landet. Danskerne har et mere nuanceret syn, viser Transparency Internationals 2021-rapport om borgernes syn på og erfaringer med korruption i EU. [...] At et normskred er i gang, er hævet over enhver tvivl. Siden Mette Frederiksen kom til magten i 2019, er der sket en markant stigning i antallet af embedsmænd med partibogen i orden. Bedst kendt er daværende rådgiver Martin Rossen, der blev gjort til stabschef i Statsministeriet og fik plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg. Herudover har flere ministerier etableret politiske sekretariater og ansat pressechefer hentet i Socialdemokratiet. [...] Normskredet gælder ikke kun den socialdemokratiske regering, men også Folketinget, der har tankevækkende svært ved at manøvrere uden om de gråzoner, hvor indspisthed, vennetjenester og dermed korruption har det med at trives. [...] Det er umuligt at få øje på hæderligheden i disse konstruktioner. Der er tale om et moralsk forfald på Christiansborg i regeringskontorerne, som kun kan nære opfattelsen af, at danske politikere kan købes for penge."
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (12.07.2021)
Interne anliggender
Merkel gjorde det store Tyskland til at leve med
I Jyllands-Postens Indblik søndag kan man læse et portræt af Tysklands afgående kansler Angela Merkel. Her skriver avisens korrespondenter Solveig Gram Jensen og Jørn Mikkelsen blandt andet: "Hun underspiller konstant. Skyr store armbevægelser og national patos. Men nu har den generte præstedatter fra DDR i 16 år været verdens mægtigske kvinde. [...] Tysklands Mutti går fra borde. For en hel generation af tyskere er hun den eneste kansler, de har kendt. Under hendes lederskab er Tyskland blevet et meget anderledes land, uden at nogen kan mindes, at hun nogensinde har udstukket en klar kurs for Europas folkerigeste land. Hun har administreret mange små skridt. Når man sidder længe nok, bliver det til en pæn distance. [...] Under finanskrisen blev hun tvunget ud på scenen, ikke mindst fordi tyske skatteydere blev bedt om at bære hovedparten af regningen for redningen af Grækenlands økonomi. EU's hårde sparekrav kom hun til at personificere. I Athen bar rasende demonstranter billeder af hende med Hitler-overskæg og hagekors. Det var her, at hun lod sig bevæge til et sjældent følelsesudbrud: 'Falder euroen, falder Europa.' Men hun var ikke indstillet på at lade den sydeuropæiske livsstil finansiere af nordeuropæisk effektivitet - som flere kanslere før hende, ikke mindst Helmut Kohl."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-21 (12.07.2021)
Nathan Shammah er ansigtet på en tendens, som begejstrer i Italien
I Jyllands-Postens Indblik mandag, skrevet af avisens internationale korrespondent Marie Louise Albers, kan man blandt andet læse: "Ifølge New York Times viser tal fra Italiens Udenrigsministerium, at der sidste år var 20 procent flere mellem 18 og 34 år, der vendte hjem. Det er en bemærkelsesværdig høj stigning, og både italienske og internationale medier har omtalt det som et lyspunkt i pandemien, hvor Italien har været et af de hårdest ramte lande både rent sygdomsmæssigt og økonomisk. [...] Allerede før coronakrisen var der små tegn på, at den udflyttede ungdom i stigende grad begyndte at vende hjem, men pandemien vurderes til at have givet udviklingen et ekstra skub. [...] Tal fra EU-Kommissionen viser, at Italien sammen med europæiske lande som Polen og Rumænien er blandt de lande i EU, som sender allermest arbejdskraft udenlands. Arbejdsløsheden i Italien er blandt EU's højeste, og for unge lå den i 2020 på over 30 procent. De unges udrejse skaber både store huller i landenes statskasser, men også et misfornøjet forhold mellem dem og deres hjemland. Beregninger fra Italiens største virksomhedsorganisation, Confindustria, viser, at Italien mister i omegnen af 14 milliarder euro - over 104 milliarder kroner - hvert eneste år, hvis man tager i betragtning, hvor mange penge staten bruger på at uddanne de unge mennesker og så efterfølgende mangler deres produktivitet og skattebetalinger."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (12.07.2021)
Klima
Det borgerlige klimaprojekt er ikke gratis for danskerne
Zenia Stampe, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "I et større interview i Dagbladet Information udpeger Jakob Ellemann-Jensen klimaet som vores generations største udfordring. Det er befriende at opleve en borgerlig politiker stemple så klart ind i klimakampen. For diagnosen kan man kun være enig i. Men når det kommer til Ellemanns bud på en kur - et borgerligt klimaprojekt - er der til gengæld grund til at være skeptisk. [...] Må jeg minde Danmarks liberale parti om, at der ikke er noget, der hedder fællesskabets eller statens penge. Råderummet vokser ikke på et pengetræ i statsministerens baghave. Det er surt optjente penge, som vi alle sammen betaler i skatter og afgifter. Det er derfor falsk varebetegnelse, når Ahlers og Ellemann markedsfører det borgerlige klimaprojekt som en gratis omgang for danskerne. [...] De økonomiske vismænd har advaret direkte imod denne strategi, fordi den gør den grønne omstilling unødig dyr for samfundet. [...] . Men hvorfor skal vi bruge af danskernes surt optjente skattepenge, når landbruget allerede får omtrent seks milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte fra EU, hvoraf minimum 25 procent skal øremærkes grøn omstilling? Det sidste er netop blevet vedtaget efter årelange forhandlinger i EU. Det er en gigantisk sejr for Danmark, som i mange år har presset på for, at landbrugsstøtten skal sikre grøn omstilling på lige vilkår i hele EU."
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (12.07.2021)
Smådyr bremser gasledning og byggeri, men Lynetteholm går fri
I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver klimaredaktør Magnus Bredsdorff blandt andet: ” Københavns Kommune blev taget på sengen, da to klagenævn forleden satte foden ned og krævede stop for et kontroversielt byggeri på Amager Fælled. Men afgørelsen føjer sig til en lang række sager, hvor klagenævnene har underkendt myndighedernes beskyttelse af sjældne dyr. [...] Forrest i køen stod de selskaber, der rejser vindmøller på land. Deres brancheorganisation, Wind Danmark, har talt klagesager over manglende beskyttelse af sjældne dyr. Fra 2014 frem til midten af sidste år afgjorde klagenævnene 12 af den slags sager om vindmøller. Kun i 2 tilfælde fik klagerne medhold. Fra midten af sidste år og frem til i år har nævnene afgjort 11 sager. I 10 af sagerne har klagerne fået medhold. [...] I slutningen af maj kom så den hidtil vigtigste afgørelse fra et af nævnene, Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det underkendte planlægningen af en del af den mindst 12 milliarder kroner dyre gasledning Baltic Pipe, som det statslige Energinet pløjer gennem landet og danske farvande for at forsyne Polen med norsk naturgas fra Nordsøen. [...] Miljørapporten undlader ifølge afgørelsen at specificere, hvordan flagermus, hasselmus og birkemus skal sikres mindst lige så gode levevilkår, som før byggeriet gik i gang. Så måtte Energinet sende graveholdene hjem og lægge nye planer. Det kommer til at koste 600 millioner kroner. [...] Samtidig blev Energinet nødt til at udsætte et andet gigantprojekt, hvor 430 elmaster på højde med Rundetårn skal bankes ned gennem Vestjylland. De 170 kilometer højspændingsledning indgår i et projekt, hvor det danske og det britiske elnet bindes sammen. [...] Københavns Kommune havde således fået et vink med en vognstang, inden Miljø- og Fødevareklagenævnet sammen med Planklagenævnet sendte gravemaskinerne fra Amager Fælled tilbage i garagen. For ganske vist handler det denne gang om en usædvanlig sag med opsættende virkning og om en vandsalamander. Den ikke er sjælden i Danmark, men det er den andre steder i Europa. Derfor står den på samme EU-liste over truede arter som flagermus og hasselmus. [...] Endelig kommer der ifølge miljøjurister stadig nye afgørelser fra EU-Domstolen, som gør det klart, at medlemslandene er nødt til at tage beskyttelsen af de sjældne dyr dødsensalvorligt. [...] De mange afgørelser får dog ingen indflydelse på det mest kontroversielle byggeprojekt af dem alle, anlægget af den tre kvadratkilometer store, kunstige halvø Lynetteholm i Øresund. Det projekt har Carsten Kissmeyer sammen med et bredt flertal i Folketinget sikret mod besværlige borgere og miljøorganisationerne ved at vedtage en lov, som fjerner adgang til at klage til nævnene. Lynetteholm hører under Transportministeriet, hvis anlægslove Folketinget har undtaget fra klageadgang, siden støjklager fra naboer til byggeriet af metrocityringen truede med at sætte det projekt i stå.”
Politiken, lørdag, s. 2 (12.07.2021)
Konkurrence
EU siger ja til storbankers nordiske betalingssystem
Børsen mandag skriver, at EU ikke mener, at et nyt betalingssystem ejet af Nordens seks største banker, vil begrænse konkurrencen for betalinger. Den nordiske betalingsplatform P27, der skal gøre det muligt for bankkunder at sende og modtage betalinger i realtid på tværs af Norden, har nemlig modtaget en afgørende godkendelse fra Europa-Kommissionen. Den er efter mere end to års undersøgelser kommet frem til, at P27 ikke vil være konkurrencehæmmende. "Jeg havde nok troet, at det var gået hurtigere at få tilladelsen, men vi har forståelse for, at konkurrencemyndighederne naturligvis skal være omhyggelige med at sikre, at det ikke påvirker konkurrencen for betalinger negativt, når seks af Nordens største banker går sammen om en betalingsplatform," siger Lars Sjögren, administrerende direktør for P27.
Børsen, mandag, s. 8 (12.07.2021)
Landbrug
Globale råvarebørser for landbrugsvarer er rødglødende
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at en priseksplosion i fødevareindustrien er godt i gang, og de globale råvarebørser for landbrugsvarer er rødglødende. De seneste måneder er priserne brudt igennem historiske rekordniveauer, og mange produkter har i perioder været dyrere end nogensinde før. Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet forstærkes af, at den grønne omstilling i Europa og USA begrænser eksportpotentialet hos verdens to største eksportører af landbrugsråvarer. "I EU er der stor fokus på miljø, natur og klima. Forbruget af gødning bliver reduceret, pesticider forbydes, og landbrugsjord omlægges til vild natur. Man begrænser på alle mulige måder landbrugets produktion. Samtidig lægger den nye regering i USA op til at øge produktionen af biodiesel og bioethanol på basis af blandt andet rapsolie og majs. Alt i alt reducerer både USA og EU eksportpotentialet på et tidspunkt, hvor efterspørgslen vokser temmelig kraftigt," siger Palle Jakobsen, markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (12.07.2021)
Sikkerhedspolitik
Iran praler med at have udviklet droner, der kan sættes ind mod europæiske byer
Jyllands-Posten mandag skriver, at Iran har udviklet en drone med så stor rækkevidde, at den kan nå stort set alle byer i Europa. Det skriver i hvert fald de statskontrollerede medier i Iran, som citerer chefen for den islamiske republiks revolutionsgarde, general Hossein Salami, under et besøg på Baqiyatallah-universitetet i Teheran. "Vi har ubemandede droner med en rækkevidde på 7.000 km. De kan flyve, vende hjem og foretage planlagte landinger," sagde han. Udtalelsen kommer midt i de indirekte forhandlinger mellem USA og Iran på Grand Hotel i den østrigske hovedstad, Wien. Med Storbritannien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland og EU som mæglere forsøger de at genoplive 2015-atomaftalen, som tidligere præsident Donald Trump for tre år siden skrottede, samtidig med at han indførte sin maksimale-prespolitik med økonomiske sanktioner mod Iran. "Det vil øge presset på Biden for at lave en bredere aftale, der også involverer Irans missilprogram og landets regionale aktiviteter. Men hvis amerikanerne stiller for store krav, får de ikke nogen aftale," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 9 (12.07.2021)
Sundhed
Bivirkning: Vacciner kan give mild hjertehindebetændelse
Den europæiske lægemiddelkomité, EMA, offentliggør, at der er mulig sammenhæng mellem vaccinerne fra Pfizer og Moderna og betændelse i hjertemusklen og hjertehinden. Det skriver Politiken lørdag. I langt de fleste tilfælde dog ikke alvorlige tilfælde. Der er, i de fleste tilfælde, tale om betændelsestilstande, der går over af sig selv igen. Betændelserne, der kan behandles medicinsk, forekommer også som følge af almindelige virusinfektioner, som eksempelvis forkølelse og influenza. I sjældne tilfælde kan betændelserne udvikle sig til hjertesvigt, som kan være dødbringende. ”Men normalt er det i langt overvejende grad milde tilstande, som forsvinder efter kort tid, og som ikke kræver behandling. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte sværere tilfælde,” forklarer dr.med. Finn Gustafsson, professor i avanceret hjertesvigt og overlæge på Rigshospitalet. I EU er der blevet registeret 321 tilfælde af de to betændelser efter vaccination. Det er ud af de i alt 197 millioner vaccinedoser, som er blevet givet til europæere. Lidelsen optræder oftere hos teenagere og unge voksne, og forekomsten er hyppigst hos mænd. Men Finn Gustafsson mener alligevel ikke, at drenge og unde mænd skal være nervøse over at modtage eksempelvis Pfizer-vaccinen. ”Nej, det synes jeg ikke, de skal. Data tyder på, at det er sikre vacciner. Vi kender de to betændelsestilstande, der i langt de fleste tilfælde går over af sig selv eller let kan behandles,” forklarer Finn Gustafsson. Lægemiddelstyrelsen overdrager nu data til Sundhedsstyrelsen, som så vil tage stilling til, om resultaterne skal føre til ændringer i vaccineanbefalingerne.
Politiken, lørdag, s. 11 (12.07.2021)
Pfizer og Biontech udvikler ny vaccine mod delta
Mandag kan man i Børsen læse, at medicinalselskaberne Pfizer og Biontech udvikler en ny vaccine mod deltavarianten af covid-19. Samtidig opfordrer de til, at verdens sundhedsmyndigheder overvejer et tredje stik. Det fremgår af en pressemeddelelse, som selskaberne har udsendt i lyset af deltavariantens udbredelse verden over. Biontech har allerede produceret det første parti af den nye vaccine, der skal bruges til et forsøg, som selskaberne forventer at starte i august. Forsøget skal afklare, hvor effektiv den nye vaccine er imod deltavarianten, hvilket skal bane vejen for en godkendelse. Den nye vaccine kan sandsynligvis benyttes som et tredje stik hos dem, der allerede har fået to stik mod coronavirussen, for at opbygge yderligere immunitet mod varianten. Deltavarianten har siden spredt sig verden over, og EU forventer nu, at den vil udgøre 90 procent af alle smittetilfælde i EU med udgangen af august.
Børsen, mandag, s. 12 (12.07.2021)
Udenrigspolitik
Biden er hårdere over for Kina end Trump
Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: "Mange forudså, at Joe Biden ville være blødere end Donald Trump over for Kina. Men de tog fejl; Biden vil prøve at holde Rusland i baggrunden for i stedet at fokusere på et stadigt mere konfliktfyldt forhold til Kina. Den almindelige opfattelse i USA var, at tidligere præsident Donald Trump var ekstremt hård over for Kina, men mistænkeligt blød over for Rusland. Kritikere mente, at hans toldkrig med Kina var så aggressiv, at den virkede imod hensigten. Nogle hævdede desuden, at Donald Trump var i lommen på den russiske præsident, Vladimir Putin - af ukendte årsager. [...] Den nye præsident har også arbejdet hårdt på at forsøge at ensrette USA's tilgang til vinter-OL 2022 i Beijing med EU, Storbritannien, Australien og Canada. Mens Donald Trump beklagede sig over, at Kina havde stjålet amerikanske industriarbejdspladser, har Joe Biden lanceret en ”køb amerikansk”-kampagne, som er udviklet til at tilskynde amerikanske virksomheder til at få de pågældende arbejdspladser tilbage. [...] På samme måde har Donald Trump og Joe Bidens Rusland-politikker også været anderledes end forventet. Donald Trump har sagt mange rosende ting om Vladimir Putin, men hans administration og medlemmer af Det Republikanske Parti i Kongressen havde hele tiden en resolut tilgang til den aggressive russiske adfærd. Sanktionerne blev skærpet i Donald Trumps tid som præsident. Den tidligere præsident var imod Ruslands strategisk vigtige Nord Stream 2-gasrørledningsprojekt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (12.07.2021)
Dialog i et absolut kongerige er ikke vejen frem
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Mads Thunestvedt og Morten Nielsen, aktivister i Global Aktion, blandt andet: ”I forrige uge brød store protester ud i Afrikas sidste absolutte kongedømme, Eswatini, også kaldet Swaziland. Protesterne er en konsekvens af en politisk cocktail af nedlukningen under coronakrisen, de facto forbud mod oppositionspartier og en ung generation, der får deres liv stjålet af en korrupt konge, der sidder på al magt og de fleste firmaer i landet - og dermed de fleste penge. Alligevel er kommentarerne fra verdenssamfundet en opfordring til dialog, dialog og mere dialog, herunder fra vores egen udenrigsminister, Jeppe Kofod, der siger, at dialog er vejen frem. [...] Det er for nemt at kalde til dialog, og derefter sige, at man nu har gjort sin diplomatiske pligt, i stedet for at søge indflydelse ved indefrysning af kong Mswati III's værdier i europæiske banker, presse regimet til at gå af og generelt sørge for, at den dialog, der efterlyses, overhovedet er muligt. For dialog kræver ligestillede parter. [...] Derfor er det yderligere pinligt, at EU og USA i en fælles erklæring blot hæfter sig ved dialog og demonstranternes ødelæggelse af den enevældige konges ejendomme uden at skele til, at kongen både laver loven og bruger landets ressourcer til køb af privatfly og dyre biler på bekostning af en sultende befolkning. [...] Jeppe Kofod udtalte sidste år, at dansk udenrigspolitik skulle defineres ud fra værdibaserede socialdemokratiske principper, men indtil videre kan dansk udenrigspolitik koges ned til ordet, dialog, når der ikke er danske interesser på spil og aktiv stillingtagen, når der er interesser på spil.”
Politiken, lørdag, s. 5 (12.07.2021)
Gæt, hvem der investerer stort i Xinjiang?
Kommentator Flemming Ytzen skriver i en kommentar i Politiken mandag blandt andet: "I sidste måned udvidede Biden-administrationen et forbud mod amerikanske investeringer i Kinas omfattende sikkerheds- og kontrolapparat. Af vedtagelsen fremgik det, at USA ikke vil tøve med at hindre amerikanske investeringsmidler i at nå Kina, når dette ses som en trussel mod amerikanske sikkerhedsinteresser, indbefattet menneskeretskrænkelser. Disse sanktionstiltag begyndte under Trump, men ifølge en ny undersøgelse foranlediget af Hongkongavisen South China Morning Post har amerikanske investeringsmilliarders vej til Xinjiang været tiltagende i de seneste par år. [...] Dokumenter fra tilsynsmyndigheden Securities and Exchange Commission (SEC) viser, at alene investeringsselskabet Vanguard siden 2018 har præsteret af tredoble værdien af sine Kina-investeringer. Ved udgangen af første kvartal i år stod disse i 150 milliarder dollars. Ironisk er det, at Vanguards investeringer i Xinjiang-firmaer markedsføres over for etisk beviste investorer som værende særlig ansvarlige i relation til sociale hensyn, herunder beskæftigelse af mindretalsgrupper, som det udtrykkes. [...] EU-diplomater har forsøgt at få adgang til interneringscentrene i Xinjiang, men er hidtil blevet afvist af de kinesiske myndigheder. Amerikanske kongrespolitikere og lobbyister har kaldt den kinesiske politik i Xinjiang for folkemord, uden at et eneste dødsfald er blevet dokumenteret. Allerede under præsidentvalgkampen i 2020 blev folkemordsjargonen bragt i spil, Biden-administrationen er begyndt at repetere terminologien, mens EU og USA's allierede i Asien ikke bruger den."
Politiken, mandag, s. 7 (12.07.2021)
Tyrkiets tyske ubåde skaber uro i Athen
Grækenland vil have Tyskland til at stoppe salget af ubåde til Tyrkiet, efter en territorialkonflikt mellem de to lande i de østlige Middelhav er blusset op igen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Grækenland har tidligere været tyrkerne overlegne under vandet i kraft af deres fire diesel-ubåde. Men magtbalancen er nu ved at vende til Tyrkiets fordel i kraft af deres køb af de tyske ubåde. ”De nye ubåde vil ændre magtbalancen mellem Grækenlands og Tyrkiets flåder. Set i lyset af de seneste konfrontationer har ubådene også en psykologisk dimension, som ikke bør ignoreres,” fortæller Emmanuel Karagiannis, lektor i sikkerhedspolitik ved King's College London. Grækerne reagerede tidligere ikke på tyrkernes ubådsordrer hos Tyskland. Men efter konflikteskaleringen har de forsøgt at få Tyskland til at stoppe salget. I Tyskland har et flertal i det tyske parlament afvist det græske krav. ”Jeg mener ikke, at en våbenembargo mod Tyrkiet er strategisk godt,” udtalte Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, i maj måned. EU-tyrkiske relationer er skrøbelige, trods en tyrkisk charmeoffensiv i foråret. Og Ioannis N. Grigoriadis, Grækenlands Udenrigsminister, påpeger, at de tyrkiske generaler, som ønsker en mere aggressiv udlægning af tyrkisk territorialret, også har argumenteret for, at Tyrkiet er bedre stillet ved at forlade NATO.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (12.07.2021)
Virkeligheden kalder Bennet – og presser bosætterne
I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver journalist Anders Jerichow blandt andet:”Bennett husker det garanteret, selv om det er otte år siden. Dengang i 2013 talte han som nyslået økonomiminister for at afbryde alt samarbejde med EU. Hvorfor? Fordi EU kun ville give Israel adgang til et vigtigt forskningssamarbejde, 'Horizon', hvis Israel accepterede at holde det besatte Vestbredden udenfor. Bennetts holdning var, at så kunne EU rende og hoppe. [...] Nu står Bennett der igen. I dag tilbyder EU at tage Israel med i kultur- og kunstsamarbejdet Creative Europe Program. Men igen insisterer EU på, at Israel ikke må kanalisere EU-bidrag ud i de besatte palæstinensiske områder. Bennett vil alligevel sige ja tak. [...] I 2013 talte han i den daværende Netanyahu-regering for de israelske bosættere på Vestbredden. Han havde selv været direktør for deres organisation, Yesha. Og Bennett var konstant modstander af, at Israel skulle bøje sig for international kritik af Israels besættelse. [...] Dengang bad den israelske forskningsverden indtrængende om, at Israel accepterede EU's krav for at komme med i Horizon. I dag sker det samme i den israelske kultur- og kunstverden. Så hvad var eller er vigtigst for Israel - og Bennett: at komme med i internationalt samarbejde med EU eller at tilgodese sine bosættelser i de besatte områder? [...]Bennett har valgt samarbejdet med EU - med den tilføjelse i aftalen, at Israel ikke er enig i EU's opfattelse af Vestbredden, dvs. besættelsen.”
Politiken, lørdag, s. 7 (12.07.2021)
Økonomi
Grækenlands reformivrige regeringsleder får solid EU-støtte til ny kurs
Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Grækenland står til at blive en af de helt store vindere i den europæiske genåbning. Med intraeuropæiske rejserestriktioner ophævet og udrejse fra EU fortsat besværlig vil manges ferier gå sydpå i år. [...] Den økonomiske aktivitet faldt sidste år med over otte procent, hvilket ikke er så overraskende, når knap en femtedel af aktiviteten kommer fra turisme. Men selvom turisternes genkomst vil skabe et pusterum, er det ikke alene tilstrækkeligt til at sikre Grækenlands økonomiske overlevelse. Italien er måske EU’s største problembarn, men har stor privat velstand og en avanceret økonomi. Grækenland er EU’s svageste led, hvor statsgælden sidste år steg til over 200 procent af BNP. Det er på globalt plan kun Libanon og Japan, der har en højere statsgæld. [...] Grækenland skal ikke forvente, at gælden bliver eftergivet, men den europæiske stabiliseringsmekanisme ESM har allerede eftergivet rentebetalinger for over fire milliarder euro. Gældsudfordringerne kan ikke forsvinde af sig selv. De vil kræve en gigantisk indsats i mange år fremover. EU-Kommissionen forventer, at statsgælden i 2023 er steget til 370 milliarder euro. [...] Flere reformer venter her i juli, og så har Grækenland indleveret et ambitiøst reformprogram til EU for at få adgang til midlerne i EUs genopretningsfond. Grækenland står til at modtage 30,5 milliarder euro fra genopretningsfonden fordelt på 18 milliarder euro som direkte tilskud og 13 milliarder som lån over fem år. Det svarer til i alt 16 procent af Grækenlands BNP i 2019. Dertil kommer midler fra EUs almindelige budget, således at Grækenland i alt netto vil modtage omkring 56 milliarder euro fra EU over de kommende syv år."
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (12.07.2021)
Nye vinde blæser i EU. Vi er på vej mod en faldefærdig, sovjetisk planøkonomi
Berlingske mandag bringer en kommentar af Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank. Han skriver blandt andet: "Endnu engang er der en spirende følelse af en revolution i Europa, idet vælgerne - og navnlig de yngste - er i stærk opposition til status quo i mange lande. [...] Alles øjne hviler på det tyske forbundsvalg den 26. september, hvor en sort-grøn koalitionsregering er det mest sandsynlige udfald, men hvor der ligeledes er en lille chance for, at De Grønne overrasker ved at få flest stemmer og erobrer nøglerne til kanslerministeriet. Det ville i sandhed være en revolution. [...] Om end Merkel var en stor del af årsagen til Tysklands økonomiske eksporteventyr, formåede hun ikke at investere tilstrækkeligt i den tyske infrastruktur. Resultatet er, at Tyskland har en af de mest langsomme internetforbindelser, er bagud på teknologi og digitalisering samt typisk har ført en politik, der har til formål at rette op på tidligere fejltagelser, snarere end at skabe visioner og håb. De yngre generationer kræver imidlertid noget andet. [...] Merkel var den kompromissøgende pragmatiker, men Europas unge efterspørger politikere, der udgør den diametrale modsætning til ledere som Merkel. [...] Der har faktisk allerede indfundet sig én vigtig revolution i EU, eftersom EU-Kommissionen sidste år sikrede sig mandat til at udstede fælles EU-obligationer. Churchill sagde, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde, og dette mantra synes for en gangs skyld reflekteret i EUs ageren under coronakrisen. Med den længe ventede lancering af fælles EU-obligationer som værktøj, vil det være resultatet af det tyske valg, som afgør, om der kan findes politisk vilje til et fuldt engagement i EU-projektet, som i forvejen hviler på et vakkelvornt grundlag, fordi de enkelte EU-medlemslande har (mere eller mindre) kontrol over deres finanspolitik - men ikke kan styre deres egen pengepolitik. [...] Revolutionen i Europa indebærer et politisk ryk mod venstre. Udviklingen tager afsæt i gode intentioner, men bagsiden af medaljen er, at den private sektors størrelse og rolle i økonomien uvægerligt fortrænges."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (12.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. juli 2021