EU i dagens aviser mandag den 13. marts 2023

EU i weekenden og dagens aviser

Den 11-13 marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Høje ambitioner - stor modstand
Flere aviser beretter om de forhandlinger, der er foregået mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen i fredags. Information skriver i dagens avis, at Europa over de kommende syv år skal sænke sit energiforbrug med 11,7 procent. Direktivets danske hovedforhandler i EU-Parlamentet, Niels Fuglsang (S), er begejstret for aftalen, som han betegner som en stor sejr for klimaet. Oveni omstillingen til grøn energi skal EU-landene også reducere deres årlige energiforbrug med 1,5 procent frem mod 2030. Flere lande står dog over for udfordringer i forhold til, hvilke sektorer der skal spare hvor meget. Udover trafiksektoren, landbruget og industrien, er et af de oplagte steder, ifølge Morten Helveg Petersen, EU-parlamentariker fra De Radikale, Europas bygninger, som står for omkring 40 procent af den europæiske CO2-udledning. I denne uge skal EU's Bygningsdirektiv opdateres, og i et udkast hedder det, at nye offentlige bygninger skal være klimaneutrale fra 2026. Det kan gøres ved udskiftning af vinduer og bedre isolation. Derudover skal olie- og gasfyr udfases, og der skal installeres varmepumper og solceller. Sådanne bygningsrenoveringer vil formentlig koste et trecifret milliardbeløb i euro, anslår EU-Kommissionen, og det vil uden tvivl komme til at påvirke de europæiske husejeres og -lejeres økonomi. Særligt i Italien og Polen, hvor bygningsmassen energimæssigt er under gennemsnittet, lyder der heftig kritik fra de populistiske regeringer. Energispareplanerne på 11,7 procent er endnu ikke formelt vedtaget, men Fuglsang er optimistisk i forhold til direktivets funktion. Landene skal levere en række delmål og kan risikere at komme for EU-Domstolen, såfremt disse ikke opfyldes. Bygningsdirektivet skal til afstemning i EU-Parlamentet tirsdag og skal derefter forhandles med EU-Kommissionen og EU-Rådet over de næste par måneder. Morten Helveg forventer dog modstand fra blandt andet den tyske EU-parlamentariker Andreas Glück fra FDP, som har meddelt, at han vil stemme imod direktivet, da han mener, at det er bedre at hæve mindstestandarderne i Syd- og Østeuropa først.

Børsen skriver i dagens avis, at aftalen mellem EU's forhandlere om et nyt direktiv for energieffektivitet giver landene bindende sparemål og stiller nye krav om renovering og varmespild. Aftalen har stor betydning for den danske klimasektor, herunder virksomheder som Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux. MEP Niels Fuglsang (S) udtaler, at det er "helt fantastisk, at det er lykkedes os at presse medlemslandene til et langt mere ambitiøst mål for energieffektivisering. Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål." Energikommissær Kadri Simson og klimakommissær Frans Timmermans fremhæver begge, at energisparekrav for første gang får "juridisk styrke," og at medlemslandene nu skal tage energisparekrav i betragtning i forbindelse med både "politik, planlægning og større investeringsbeslutninger." I et skriftligt citat lyder det fra Frans Timmermans, at de europæiske borgere og virksomheder er parate: "At spare energi er et vigtigt skridt for at redde planeten. I de seneste måneder har europæerne vist, at de er klar og i stand til at tage denne udfordring op, og vores industri har bevist, at den kan optimere energiforbrug og produktionsprocesser."

Altinget skriver fredag, at direktivet er en afgørende faktor for, at medlemslandene kan blive fri af russisk gas og nå klimamålene, ifølge hovedforhandler Niels Fuglsang (S). "Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål. Det er en kæmpe sejr. En aftale, der er god for klimaet og dårlig for Putin," udtaler han i en pressemeddelelse. Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, glæder sig også over aftalen. "For mig har det været afgørende, at vi sætter et højt mål, som ikke er urealistisk at nå, men som hjælpes på vej af masser af fleksibilitet til medlemslandene, så de kan gøre det, der giver mest mening og værdi i deres land," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Børsen skriver i dagens avis, at Danfoss' topchef, Kim Fausing gerne havde set endnu højere mål for direktivet. I en skriftlig kommentar udtaler han, at EU med den nye aftale "kan komme ud af energikrisen og afhængigheden af olie og gas, hvis ellers direktivet implementeres hurtigt og effektivt i medlemsstaterne. Direktivet er for alvor med til at sætte energieffektivitet på dagsordenen og skabe det nødvendige regulatoriske push, så vi ikke længere kun taler om at udbygge vores energikilder, men også om at reducere energiforbruget og genbruge energi." Og han tilføjer: "Vi havde gerne set endnu højere mål, og her havde det været fornuftigt, hvis man havde fulgt anbefalingerne fra Europa-Parlamentet. I lyset af energikrisen og den udsatte position, som Europa befinder sig i på energiområdet, er det meget overraskende, at medlemsstaterne ikke er mere ambitiøse."

Politiken tegner i avisen søndag et portræt af hovedforhandler af direktivet, EU-Parlamentariker Niels Fuglsang, der er nærmest ukendt i den danske offentlighed. Han blev valgt til EU-Parlamentet i 2019, har tidligere arbejdet for Greenpeace og har også ført kampagne for Barack Obama i USA.
Kilder: Information, mandag, s. 11-13; Børsen, mandag, s. 18; Altinget, fredag; Politiken, søndag, s. 16

Finansielle anliggender: Ugen der kommer: Hvad vil Lagarde sige om fremtiden?
Inflationen er fortsat en udfordring for europæisk økonomi, og det kan tvinge Christine Lagarde og Den Europæiske Centralbank (EBC) til at føre en mere aggressiv rentepolitik. Det skriver flere af weekendens og dagens aviser. Børsen beretter søndag om det kommende ECB-rentemøde på torsdag, hvor markedet forventer, at renten hæves med 0,5 procentpoint, hvilket vil bringe renten op i 3 procent. Seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel skriver i en kommentar "Konjunkturbarometrene peger mod en acceleration i den økonomiske vækst, og Europa må også forventes at få et vækstboost fra genåbningen i Kina. Samtidig har inflationen nok en gang vist sig at være genstridig, og investorernes inflationsforventninger er nu højere end på noget tidspunkt i 2022, hvor inflationen stak af."

Berlingske bringer lørdag en klumme af Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest. Han skriver blandt andet: "USA og EU er ramt af rentestigninger, der er strukturelle, og som derfor formentlig vil blive fastholdt i de kommende måneder og år. [...] Energiprisstigninger fik sidste år inflationen op på et højt niveau. Omvendt kan energiprisfald tilsyneladende ikke få inflationen ned med samme hast. [...] I Europa oplevede vi først et tiltagende inflationspres nogen tid efter USA, og derfor har en normalisering af inflationspresset længere udsigter i Europa, end det har i USA. [...] I Europa oplever vi ikke samme grad af efterspørgselspres som i USA, og selvom EUs arbejdsløshed er lav, er den med 6,1 procent dobbelt så høj som i USA. Vi har heller ikke set samme dynamik i privatforbruget til at understøtte efterspørgslen, og dette kan blandt andet skyldes en større rentefølsomhed i Europa. [...] Hertil kommer, at EU endnu ikke har kunnet skabe enighed om en grøn subsidiepolitik, der kan matche Bidens initiativer i USA. De europæiske lande er stærkt optagede af at undgå konkurrenceforvridende lovgivning inden for unionen, og det gør det svært at finde et modsvar til de amerikanske planer for infrastruktur- og klimainvesteringer."

Politiken bringer søndag en økonomisk analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "Lige nu klarer Danmark sig bedre end vores nabolande. Men ny forskning viser øget risiko for finansiel og økonomisk uro i de kommende år. [...] De højere renter og den lavere vækst har fået indtjeningen i mange virksomheder i Asien, Europa og USA til at falde, og antallet af konkurser til at stige. [...] En række taler har den seneste tid vist, at der langtfra er enighed internt blandt topfolkene i verdens to største centralbanker, amerikanske Federal Reserve og den Europæiske Centralbank, om, hvilket scenarie vi befinder os i. [...] Derfor bød ugen samlet set både på noget for pessimisterne og optimisterne og alt fokus vil nu være på de næste inflationstal fra USA i næste uge, og om der falder flere skeletter ud af skabene i den amerikanske finanssektor."

Information skriver i dagens avis, at inflationen fortsat er høj, selv om centralbankerne har hævet renten flere gange. Niels Storm Knigge, som er ledende økonom i tænketanken Kraka, udtaler: "Vi kan vel sige, at den økonomiske aktivitet ikke har reageret så kraftigt, som man havde regnet med." Den Europæiske Centralbanks målsætning er en inflation på to procent. Da ECB i juli sidste år hævede renten for første gang siden 2011 - op til 0,0 procent - konstaterede ECB-chef, Christine Lagarde, at økonomien i eurozonen havde vist sig robust trods Ruslands invasion i Ukraine og de stigende energipriser. "Helt overordnet har økonomien vist sig mere modstandsdygtig end forventet og bør rette sig op i de kommende kvartaler", udtalte centralbankchefen dengang. Men indtil videre er det altså ikke sket.

Inflationen får renterne til at stige, men der kan også være fordele ved det, ifølge flere eksperter. Det skriver Berlingske i dagens avis. Ralph Axel, mangeårig rentestrateg fra Bank of America, skriver i en rapport: "Konsekvenser af højere renter anses for at være ubestridelig negative, men der er fordele, der til dels opvejer ulemperne. For hver låntager er der en opsparer. Højere renter skader låntagere, men hjælper opsparerne."

Økonomer peger på bedring i folks privatøkonomi, men det kan også være en udfordring. Det skriver Børsen i dagens avis. Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, siger at, vi risikerer at skubbe problemet foran os. Når danskerne fortsætter med at bruge penge, holder det nemlig efterspørgslen oppe - og dermed kan det blive sværere at tøjle inflationen. De samme tendenser ses i hele Europa og USA. Både den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, og europæiske centralbankchef, Christine Lagarde, er klar til at hæve renten yderligere for at få styr på inflationen.

Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie og økonomisk journalist Frederik M. Juel. De skriver blandt andet: "Der er rigeligt med krisesnak om dansk økonomi, men knap så meget synlig krise. Vinteren går nu på hæld, og dermed undgik vi en større nedtur fra energipriserne i denne omgang. Renterne er den nye helt store udfordring. Men der er også mange positive elementer, der peger i retning af pæn fremgang i aktiviteten. [...] Den seneste prognose for dansk økonomi kommer fra EU-Kommissionen, der forventer vækst i år på marginalt over nul. Det stærke arbejdsmarked, enorme opsparinger og pensionsformuer er vigtige stabiliserende faktorer, der kæmper med de højere renter om at sætte tonen for husholdningernes forbrugsmuligheder - og lyst. Resultatet af overenskomstforhandlingerne betyder, at købekraften igen vil begynde at stige allerede sidst på året. Samlet set er der derfor en overvægt af forhold, der trækker i retning af, at den økonomiske vækst i år bliver højere end de nuværende prognoser. Der er ikke udsigt til det fald i beskæftigelsen, som Det Økonomiske Råd trak store overskrifter med i deres prognose fra oktober. [...] Det er spørgsmålet, om der reelt set overhovedet har været en "krise" i dansk økonomi. Men forårssolen skinner nu stadig klarere."
Kilder: Børsen, søndag, s. 2-3, mandag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 14, 15, mandag, s. 6-7; Politiken, søndag, s. 13; Information, mandag, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Nyt forslag skal gøre USA's lovpakke spiselig i Europa
Fredag besøgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus for bl.a. at diskutere en lovpakke til 2.600 mia. kr., den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA), skriver Jyllands-Posten søndag. IRA skal med heftige subsidier sikre USA's grønne omstilling, hvilket er blevet kritiseret de seneste uger, da den giver amerikanske virksomheder urimelige fordele ift. europæiske virksomheder. Efter mødet lød det fra Ursula von der Leyen: "Vi er blevet enige om, at vi vil arbejde sammen om at sikre, at kritiske råmaterialer, der er fundet og forædlet i EU, også kan få adgang til det amerikanske marked." Forslaget vil særligt være en fordel for bilgiganter, hvor eksempelvis tyske Volkswagen onsdag truede med at flytte sin produktion af bilbatterier til USA for at få andel i USA's mange støttemidler. Derfor ses de kommende forhandlinger om lovpakken som ekstremt vigtige. ifølge Ursula von der Leyen blev der også diskuteret USA's beskyldninger om, at Kina vil sælge våben til Rusland. Ifølge flere anonyme amerikanske regeringskilder har USA presset på for, at Vesten øger sine sanktioner mod Kina. "Vi har diskuteret spørgsmålet om sanktioner og omgåelse af sanktioner. Vi deler bekymringerne om dette og samarbejder om det på daglig basis," lød det fra Ursula von der Leyen i en skriftlig meddelelse efter mødet om det politisk sprængfarlige emne. Med til mødet med Ursula von der Leyen var også USA's udenrigsminister, Antony Blinken, hvilket flere anser som tegn op, hvor højt USA vægter forholdet til EU efter Ruslands invasion af Ukraine. Den 64-årige tidligere tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen anses i USA for at være et af de stærkeste kort, Europa har haft på kommissionens formandspost i mange år og Det Hvide Hus er særligt imponeret af hendes indsats under Ukrainekrigen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Udenrigspolitik: Dansk våbenindustri er begejstret over Løkkes beslutning
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil igen tillade våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, skriver Politiken lørdag. Våbeneksporten blev fra pågældende lande forbudt i 2018 og 2019. Danmarks brancheforening for forsvars- og sikkerhedsindustrien er begejstret over udmeldingen. "Det er godt for danske virksomheder, at de nu bliver behandlet på lige fod med europæiske konkurrenter. Og de her eksporter skal fortsat vurderes efter EU's otte fælleskriterier for våbeneksport, så der skal fortsat tages stilling til, om en sådan eksport kan bidrage til at krænke menneskerettigheder eller bidrage til en igangværende konflikt. Så det er ikke ensbetydende med, at der bare bliver åbnet for sluserne," siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i DI Forsvar og Sikkerhed. Både SF og Radikale Venstre er kritiske overfor regeringens beslutning om at ophæve forbuddet mod våbeneksport. Udenrigsordfører i SF, Karsten Hønge, stoler ikke på, at EU's kriterier for våbeneksport vil forhindre, at våbnene bliver brugt i borgerkrigen i Yemen og fra udenrigsordfører i Radikale Venstre, Christian Friis Bach, lyder det, at det er "det forkerte signal at sende på det forkerte tidspunkt". "Konflikten i Yemen er pågående, våbenhvilen er brudt ned. Det er en utrolig skrøbelig situation, så det er vigtigt at lægge maksimalt pres på alle parter for at få genoptaget våbenhvilen, og derfor er det et forkert signal at sende til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater at åbne for våbeneksport," siger Christian Friis Bach.

Information skriver lørdag, at Amnesty International er meget kritiske overfor kursskiftet. "Der er et lille og meget skrøbeligt momentum for at forhandle en form for fredsaftale. Derfor er det utroligt risikabelt at opskalere eksporten fra Danmark eller andre europæiske lande til parterne i konflikten," siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for Politik & Dokumentation i Amnesty Internationals danske sekretariat og fortsætter: "Det er den helt forkerte vej at gå at åbne for at øge våbeneksporten i den her situation. Tværtimod bør Danmark og alle andre lande arbejde for en deeskalering og stoppe tilførelsen af våben ind i den her konflikt. Det er verdens allerstørste humanitære krise, hvor det sidste, der er behov for, er flere våben." Fra Lars Løkke Rasmussen lyder det skriftligt til Information: "Det betyder, at vi nu vil vurdere anmodninger om eksport til Saudi-Arabien og Emiraterne fra sag til sag i stedet for kategorisk at sige nej hver gang. Vi har stadig en restriktiv tilgang med udgangspunkt i EU's fælles principper. Og det her bliver ikke begyndelsen på et nyt, stort våbeneksporteventyr til Saudi-Arabien. I lyset af både menneskerettighedssituationen og konflikten i Yemen, vil det være meget begrænset, hvad vi i praksis vil kunne eksportere dertil, når det gælder våben. Med justeringen lægger vi os på linje med Sverige og de andre EU-lande. Det, synes jeg, er en fornuftig udenrigspolitisk justering."

Politiken bringer søndag en kommentar af chefredaktør Amalie Kestler, som blandt andet skriver: "Danmark har brug for en mere fornuftsbaseret og mindre værdibaseret udenrigspolitik. Det er derfor overordnet set både glædeligt og rigtigt, at SVM-regeringens udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, taler mere om pragmatisme og realisme end mange af hans forgængere har gjort. [...] Udenrigspolitik ført i denne kombination mellem idealisme og realisme er ikke bare i Danmarks langsigtede interesse. Det er også det rigtige at gøre, hvis man ønsker at sikre, at danske og europæiske værdier overlever så godt som muligt på længere sigt i en verden under hastig forandring. Vi lever nu i et asiatisk århundrede, hvor tingene flytter sig hurtigere end en vestlig statsminister kan nå at sige menneskerettigheder. [...] Løkkes seneste skridt om at lægge Danmark på den europæiske linje i forhold til våbenudstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er i al fald en del af en kompliceret ligning. Uanset om man er enig eller ej i det konkrete skridt, der jo på alle måder er svært at sluge moralsk, må man prøve at forstå det globale magtspil, den er en del af. (Og nu vi taler om ligninger: Måske en lille del af ligningen bag Løkkes nye politiske projekt også er, at han vil gøre sig spilbar som EU-kommissær på et senere tidspunkt? Hvem ved?) Den såkaldte sindsrobøn siger, at man skal have "mod til at ændre de ting, vi kan ændre, klogskab til at acceptere dem, vi ikke kan ændre, og visdom til at se forskellen".
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12, søndag, s. 12; Information, lørdag, s. 7


Sikkerhedspolitik: Granater fra Sovjet-tiden regner ned over Bakhmut
Mangel på ammunition hæmmer krigsførelsen i Ukraine på begge sider af fronten og derfor giver begge parter produktionen af granater topprioritet, skriver Jyllands-Posten søndag. Et enormt forbrug af granater i Bakhmut, har betydet at byen stort set er jævnet med jorden, men efter et halvt års stillingskrig er manglen på ammunition på begge sider af fronten ved at være mærkbar. Det er også derfor, at slaget om Bakhmut trækker ud, for ifølge eksperter har ingen af parterne den mængde ammunition til rådighed, som kan skaffe dem et gennembrud. "Ukrainerne bruger artilleri både til at afværge russiske angreb og til at beskyde russiske kampvogne og kanoner," siger Franz-Stefan Gady fra den britiske IISS-tænketank, som dog ikke mener, at lagrene af ammunition ligefrem slipper op, men at begge sider må rationere deres forbrug, indtil produktionen kan øges. Forleden lød det fra Estlands statsminister, Kaja Kallas, at "Rusland affyrer på én dag så mange granater, som Europa lige nu producerer på én måned." Ifølge IISS har de russiske styrker siden krigens begyndelse brugt over halvdelen af de ca. 17 mio. granater, som de rådede over. "Med de mængder ammunition, der er i spil, bliver det i sidste ende et spørgsmål om, hvem der kan producere mest og hurtigst," siger militæreksperten Carlo Masala fra Universität der Bundeswehr i München. Ukraine forsynes massivt med ammunition fra Vesten og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har givet produktionen af især artillerigranater topprioritet. Han har samtidig advaret om, at Vesten risikerer at løbe tør for ammunition til Ukraine, hvis ikke produktionen kommer op i gear.

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Ditte Brasso Sørensen og Rasmus Egmont Foss, hhv. chefanalytiker og analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Knapheden på ammunition gør det sværere for Ukraine at bevare en by som Bakhmut og iværksætte egne offensiver. Ukraine har kanonerne, men mangler ammunition, som EU's udenrigschef Josep Borrell sagde det mandag 26. februar. Han står derfor nu i spidsen for en ny og potentielt revolutionerende indsats i EU mod på kort sigt at sende mere ammunition til Ukraine og på langt sigt foretage mere fælles militært indkøb i Unionen - et scenarie, der historisk har været utænkeligt for en institution døbt i fredens navn. Onsdag mødtes EU's forsvarsministre i Stockholm for at diskutere, hvordan de kan fylde de europæiske ammunitionslagre op igen og forbedre forsyningerne med ammunition ved fronten i Ukraine. I første omgang vil de fleste EU-lande plus Norge bruge to milliarder euro på ny ammunition - en milliard til at refundere medlemsstater for ammunition, de allerede har købt og vil sende til Ukraine, og en ekstra milliard til nyt indkøb. Forslaget ventes at blive vedtaget til næste møde mellem EU's udenrigs- og forsvarsministre 20. marts. [...] Europa-Kommissionens ambitioner rækker længere end hjælp til Ukraine: Over de seneste uger er det blevet tydeligt, at formand Ursula von der Leyen og hendes stab også undersøger muligheden for mere fælles forsvarsindkøb i Europa. Den europæiske våbenindustri har svært med at følge med den eksplosivt stigende efterspørgsel, og staterne kan ikke altid aflægge ordrer, der er store nok til at igangsætte nye nødvendige investering til at opskalere produktionen. Thierry Breton, EU's kommissær for det indre marked, taler derfor om, at den europæiske forsvarsindustri skal bevæge sig mod en "krigs-økonomi". Kommissionens første tiltag går ud på at afsætte en pulje på 500 millioner euro til at støtte op om fælles indkøb af forsvarsmateriel. Da forslaget blev stillet i juli, kaldte Margrethe Vestager det for "en historisk milepæl i at etablere en EU forsvarsunion." [...] Visionen om at styrke fælles indkøb af forsvarsmateriel har også givet anledning til en diskussion, om EU's budget kan bruges som garanti i fællesindkøb. Dette er dog blevet resolut afvist af EU's kommissionær for budget, Johannes Hahn, som slog fast, at det ville være i modstrid med EU-traktaten. [...] På trods af traktatens klare begrænsninger fortsætter tryktesten på, hvordan man kan styrke EU's forsvarssamarbejde med de nye forslag. Uafhængigt af dem pågår også nu en diskussion mellem EU-landene, om de skal overgå fra enstemmighed til afgørelser ved kvalificeret flertal på dele af EU's udenrigspolitik. Alt sammen eksempler på hvordan krigen i Ukraine forandrer det europæiske samarbejde på forsvarsområdet."
Kilder: Altinget, fredag; Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: 137 kritiske produkter udstiller et nyt sikkerhedsproblem i EU
Danmark og resten af Europa importerer enorme mængder af kritiske komponenter og råstoffer fra Kina, men afhængigheden gør os sårbare, skriver Jyllands-Posten mandag. "Vi er nødt til at undgå at falde ind i den samme afhængighed som med olie og gas," sagde Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, da hun i efteråret lancerede et opgør med Europas enstrengede forsyningskæder. Tal fra EU viser, at kun 1 procent af fem kritiske råstoffer, der bruges til at fremstille vindmøller, kommer fra Europa, mens Kina leverer over halvdelen. Flere ledende politikere mener, at det udgør en sikkerhedsrisiko, når rygraden i det grønne erhvervseventyr ikke er dansk men kinesisk. Aya Adachi, analytiker i tænketanken Merics, udgav i august en rapport, der identificerer 123 kinesiske forsøg på at bruge økonomisk magt til at opnå politiske indrømmelser siden 2010. "Kinas regering har en enorm magt over, hvordan udenlandske virksomhed opererer i landet. Derfor kan europæiske virksomheder ende med at arbejde hårdt for at udvande deres egen regerings eller erhvervsorganisations holdning over for Kina, og dermed de facto lobbye for landet," siger Adachi. I Japan har man opbygget strategiske lagre af en række kritiske råstoffer og meget tyder på, at EU vil følge i samme spor. Her ønsker man både at øge mængden af råstoffer som udvindes i de 27 medlemslande samt at etablere faciliteterne til at bearbejde dem. Sidste år præsenterede EU-Kommissionen et lovforslag, der på samme måde skal øge Europas hjemlige produktion af mikrochip, som er afgørende for en række industrier.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Grænselandet skal have sin del af EU-jernbaneudspil
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stefan Seidler, medlem af den tyske Forbundsdag for SSW. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionens aktuelle udspil for styrkelsen af den europæiske jernbanetrafik på tværs af landegrænser byder på tiltrængt udvikling af Jyllandskorridoren. [...] EU har gjort et flot forarbejde og lægger op til forbedringer i den dansk-tyske fjerntrafik, men betydningen af et stop i grænselandet må under ingen omstændigheder negligeres. Både i Danmark og Tyskland må vi yde en ihærdig indsats for at få hægtet grænselandets nærtrafik på de allerede eksisterende planer. Med andre ord: Vi skal arbejde hårdt for at få et stop i grænselandet. Infrastrukturen i grænselandet har for længe været nedprioriteret og slidt. [...] EU-investeringer kan være en central faktor for at forbedre den kollektive transport i det dansk-tyske grænseland. Men når forandring - og særligt forbedring - skal finde vej til grænselandet, er det op til os. Det er vores fælles ansvar at skabe bedre sammenhæng mellem Danmark og Tyskland og at tilbyde borgerne attraktive muligheder til klimavenlig og billig transport. Derfor må vi styrke samarbejde på tværs af grænsen og udnytte vores regionale viden og kendskab for at udforme konkrete forbedringsforslag til den kollektive trafik."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 33

Udenrigspolitik: Racisme og vold gør det af med Jasmin-revolutionen i Tunesien
I disse uger samler tusindvis af mennesker sig hver weekend på gader og stræder i Tunesien for at protestere mod præsident KaIs SaIeds forsøg på at tiltage sig hele magten. Den autoritære præsident arresterer politiske modstandere og EU vender det blinde øje til undertrykkelse i Tunesien midt i en intern katastrofal økonomisk krise, skriver Politiken mandag. I en erklæring udsendt tirsdag udtrykker Amnesty International "dyb bekymring", men både EU og Frankrig, der har tætte forbindelser til Tunesien, afholder sig fra at fordømme arrestationerne eller præsidentens hetz mod migranter. "Det passer Frankrig fint at have en 'stærk mand' ved roret i Tunesien, som vil stoppe flygtninge og migranter, som vil videre fra Tunesien til Europa. Så spiller menneskerettigheder og nu overgreb på demokratiet en mindre rolle," siger LeIla Aioub, medlem af en forening for tunesiske studerende i Frankrig og fortsætter: "Det er ikke klogt, at EU lader Tunesien sejle sin egen sø. Hvis den sociale krise tager til, bliver det ikke 10-12 gummibåde om dagen, men flere hundreder med unge tunesere, som sætter kursen mod Europa."
Kilde: Politiken, mandag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Erfaren topdiplomat er dybt bekymret: Uret tæller nådesløst ned
Berlingske bringer søndag et interview med den mangeårige topdiplomat Friis Arne Petersen. Han plejede at være optimist, men særligt krigen i Ukraine overvælder ham af fortvivlelse. Friis Arne Petersen var direktør i Udenrigsministeriet fra 1997 til 2005 og frem til sin pensionering i 2020 var han ambassadør i tre af de mest vitale hovedstæder, nemlig Washington, Beijing og Berlin. Han er stærkt bekymret for, at krigen sætter sig fast og trækker ud i flere år frem. "Spørgsmålet er, hvor længe det er muligt at mobilisere opbakning og offervilje i de vestlige demokratier, uden at der vil komme en modbevægelse - politikere, der vil nære sig ved modstanden mod konsekvenserne, og unge mennesker, der ser deres fremtid blive ødelagt af Putins angrebskrig," siger Friis Arne Petersen og sætter også spørgsmålstegn ved, hvor længe det ukrainske folk kan holde stand i en langtrukket krig. "Det er stærkt bevægende at se, hvor stærk og tapper den ukrainske befolkning og ledelse er. Men derfor kan man stadig godt tænke over, hvor længe Ukraine - uanset støtten fra Vesten - kan holde til at være oppe imod så brutalt et syn på mennesker og soldater som det russiske," siger han. Han mener, at den største og vigtigste sikkerhedspolitiske målsætning for Europa og USA er at få en våbenhvile og derefter en fredsforhandling. "Simpelthen fordi den lange krig er farlig på alle måder - for Ukraine og for hele verdens sikkerhed - og fordi den har så ødelæggende og gigantiske konsekvenser. Det er det værste scenario - for os og for verden," siger han. I de seneste uger har USA åbent beskyldt Kina for at overveje at levere dødbringende våben til Rusland, men både den tyske kansler, Olaf Scholz og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har ikke har set beviser for det. Friis Arne Petersen ser med skepsis på de amerikanske meldinger: "Når europæiske ledere siger, at de ikke har set beviser, og at de har fået forsikringer om det modsatte, er det også værd at fæstne lid til." Til spørgsmålet: "Kan du ikke - med tanke på krigen i Ukraine og situationen mellem USA og Kina - forstå, hvis mange sidder med en følelse af, at hele verdensfreden balancerer på en tynd knivsæg lige nu?" svarer Friis Arne Petersen: "Jo, desværre. Sådan har jeg det også selv. Derfor er det også vigtigt, at alle regeringer i Vesten, i NATO og i EU agerer ansvarligt og strategisk. Der er rigtig, rigtig meget på spil."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20-23

Migration: Presset på Europas grænser er foruroligende
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Peter Skaarup, MF, udlændinge- og integrationsordfører (DD). Han skriver blandt andet: "Ikke siden migrantkrisen i 2015-16 er der kommet flere asylansøgere og illegale migranter til EU. Fra Frontex - dem, der varetager EU's ydre grænsekontrol - lyder det, at i alt 336.000 illegale migranter i 2022 krydsede ind i EU. Det er en stigning på 64 pct. ift. året før! Ydermere kom der nær ved en million asylansøgere til Europa i samme år, hvor de største grupper kom fra de muslimske lande. Det er meget høje tal - og det er bekymrende tal. [...] Derfor skal der sættes ind - nu! Vi skal have styrket EU's ydre grænser; Frontex skal have tilført flere midler. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Vi skal ligeledes have bekæmpet menneskesmugling og anden illegal indrejse til Danmark. Derfor vil Danmarksdemokraterne bevare vores grænsekontrol. [...] Vi bliver også nødt til at spørge os selv om, hvorvidt det er ret og rimeligt, at EU har så stor indflydelse på dansk udlændingepolitik. EU skal udelukkende være et mellemstatsligt handelssamarbejde, som vi så det med EF. Et samarbejde, der blander sig uden om medlemslandenes udlændingelovgivning, er det, som Danmarksdemokraterne ønsker."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 49

Kultur: Minister fremsætter lovforslag efter EU-trussel
Danmark har været for langsom til at gennemføre et EU-direktiv om ophavsret for kunstnere, hvilket betød, at EU-Kommissionen i februar meddelte, at Danmark ville blive indbragt for EU-domstolen for ikke at have implementeret de nye regler. Det skriver Jyllands-Posten søndag. I en pressemeddelelse lyder det nu fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at han i maj vil fremsætte et lovforslag, der skal sørge for, at Danmark får gennemført EU-direktivet om ophavsret. "Det er godt nyt for kunstnerne, at de som følge af de nye regler fremover får bedre kort på hånden, når de skal forhandle aftaler, og det er godt for os alle, at vi får bedre adgang til viden og til vores kulturarv," udtaler Jakob Engel-Schmidt. EU-direktivet skulle have været indført i dansk lovgivning i juni 2021, men blev forsinket blandt andet på grund af corona.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Migration: Briterne ville af med østeuropæerne: "Nu står vi bare med et langt større problem"
I denne uge lancerede Storbritanniens konservative premierminister Rishi Sunak nye tiltag for at stoppe illegal indvandring, men Samantha Trinder, hotelejer i Richmond, mener, at Storbritannien står overfor et langt større problem, nemlig mangel på arbejdskraft, skriver Jyllands-Posten søndag. Efter sit exit fra EU har Storbritannien lidt under en katastrofal mangel på arbejdskraft, blandt andet fordi det er blevet meget sværere og bøvlet at tage arbejde for udlændinge, herunder østeuropæere, som nu først må søge om visa. "Der er noget dobbeltmoral i, at mange briter stemte for brexit, fordi de ikke ønskede, at udlændinge skulle komme her og tage deres arbejde. Men samtidig ønsker de ikke selv at tage det ofte fysisk hårde arbejde," siger Samantha Trinder. I dag står omkring 1,2 mio. stillinger ledige i Storbritannien, hvilket er til stor skade for økonomien og til store udfordringer for dem, der forsøger at holde hjulene i samfundet i gang. Rishi Sunak aftalte fredag med den franske præsident, Emmanuel Macron, at Storbritannien vil sende 541 mio. euro til Paris over de næste tre år. Pengene skal bruges til at optrappe den franske indsats for at stoppe små både, der transporterer migranter over Den Engelske Kanal. Sidste år nåede 45.000 illegalt til Storbritannien og Sunak frygter, at tallet kan blive endnu højere i år. Manglen på arbejdskraft har til gengæld fået det sorte arbejdsmarked til at trives, fordi Sunak og hans regering endnu ikke har løst problemet til, hvordan der skaffes arbejdskraft nok, nu hvor Storbritannien har lukket sig selv ude fra systemet med fri bevægelighed fra EU-landene.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Interne anliggender: Estland har besluttet at slå ned på sit russiske mindretal af frygt for, at det holder med Putin
Estlands regering har gjort det forbudt for mange russisktalende at have våben, fordi den forudser, at Putin kan give dem ordre til at gøre oprør, skriver Politiken søndag. Langt størstedelen af den cirka 1,3 millioner store befolkning er estisktalende, men der er et russisktalende mindretal på omkring 320.000 mennesker. Fra estisk side har der altid været en vis mistro over for det russiske mindretal, fortæller en af Estlands mest kendte politiske analytikere, Tõnis Leht. "Efter Ruslands invasion af Ukraine er mistroen vokset. Mange estere føler sig usikre på, hvor mange i det russisktalende mindretal som er loyale over for Estland, fordi de er under stærk indflydelse fra russiske statsmedier," siger han. En undersøgelse, foretaget efter invasionen af Ukraine, viste ifølge netmediet Politico, at 88 procent af de russisktalende ikke så Rusland som en sikkerhedstrussel, mens kun 28 procent af de estisktalende havde denne opfattelse. "Der er ingen grund til at skjule, at der i det russisktalende mindretal er folk, som støtter Putin og invasionen af Ukraine. Men de synspunkter, en særlig gruppe har, kan ikke blive overført til hele mindretallet. Jeg føler, at politikerne forsøger at pålægge os et kollektivt ansvar, og man kan ikke behandle et så stort samfund som vores som en fjende," siger præsten Aleksandr Galiarberov, som er født og opvokset i Estland, men har studeret i Rusland og kun taler russisk. Han mener, at fjernelsen af krigsmonumenter og det nye forbud mod at undervise på russisk i skolerne vil blive opfattet, som om de russisktalendes rettigheder bliver indskrænket. "Det gør ondt, og det er tydeligt, at situationen har ændret sig efter invasionen af Ukraine," siger han og forudser, at mange russisktalende vil isolere sig endnu mere fra det estiske samfund, fordi de ikke føler sig respekteret.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Udenrigspolitik: 'Fuck Rusland', lød beskeden på væggen i Georgien til præsident Vladimir Putin
Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "De georgiske protester mod to nye, russisk inspirerede lovforslag, der ville have pålagt medier, organisationer og privatpersoner at lade sig registrere som 'fremmedagenter', hvis 20 procent af deres finansiering eller mere kommer fra udlandet, er langt mere end et internt georgisk spørgsmål. De bliver tolket ind i det 21. århundredes stormagtsspil. Og de indgår i en langt større og uafsluttet fortælling om opløsningen af det russisk dominerede Sovjetunionen i 1991. Eller rettere: I fortællingen om, hvordan de 15 selvstændige republikker, der udsprang af opløsningen, skal placere sig mellem vor tids stormagter. Det er i høj grad det, krigen i Ukraine handler om. [...] Men det handler om mere end storpolitik. Protesterne i Georgien handler også om, hvor skrøbelige mange af de demokratier, der voksede ud af 'østblokken' og den kolde krig, stadig er. Og at de, påpegede Estlands ministerpræsident, Kaja Kallas, indimellem trues 'indefra': "Begivenhederne i Georgien minder os om, at demokratier også kan forvitre i hænderne på valgte ledere," skrev hun på Twitter. [...] Hvor EU-Kommissionen i juni sidste år godkendte fattige Moldova og krigsramte Ukraine som såkaldte kandidatlande, så fik Georgien besked på at leve op til 12 punkter for at blive godkendt i 2024. Med blik for de problemer, Polen og Ungarn har skabt for EU, kan man måske forstå Ursula von der Leyen og EU-Kommissionens skepsis, der næppe er blevet mindre i den seneste uge. Men hør lige Emil Avdaliana fra Det Europæiske Universitet i Tbilisi: "Hvis Georgien behøver Vesten, så behøver Vesten også Georgien. I høj grad. Europa har forsøgt at styrke sin energiforsyning fra Aserbajdsjan som erstatning for russisk gas. Men mange af de ruter, herunder en ny undervandsforbindelse til Rumænien, går over georgisk territorium. Dette er med andre ord en strid, som ingen har behov for, med undtagelse af Rusland måske." For jo længere tid, der går, inden EU imødekommer Georgien, des bedre for Rusland: Det forlænger muligheden for at påvirke begivenhederne. Men tør vi det? Skal idealisme stadig trumfe kynisk geopolitik? Eller er det nu, vi bør ty til den 'pragmatiske realisme', som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er ved at gøre til et styrende princip i dansk udenrigspolitik? Vi lader spørgsmålet stå."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Migration: Efter bådforlis går Italien i krig mod menneskesmuglere
Efter bådforliset i Calabrien, som har krævet mindst 72 ofre, har den italienske højrefløjsregering i hast sammenstrikket et nyt dekret, der skal bekæmpe menneskesmugling, skriver Politiken søndag. "Vores opgave er at finde løsninger på et problem. Og i dag er den bedste måde at ære ofrene for ulykken på at gøre, hvad vi kan, for at denne tragedie ikke gentager sig," sagde ministerpræsident Giorgia Meloni torsdag aften på et pressemøde. Migrantruterne over Middelhavet er både økonomisk og socialt et problem for Italien, som sidste år modtog 105.000 migranter ud af 160.000, som ankom til EU-landene ved Middelhavet. Den nye lov siger, at menneskesmugling, der resulterer i dødsfald eller alvorlige skader på migranter, vil være strafbart med fængselsstraf op til 30 år og Meloni sagde også, at "loven vil også give Italien ret til at retsforfølge smuglere, selv om forbrydelserne er begået uden for Italiens grænser," og derudover skal bagmændene, der står bag koordineringen af menneskesmugling, også kunne retsforfølges efter samme lov. Samtidig vil den italienske regering lave nye repatrieringsaftaler med især nordafrikanske lande som Tunesien, Libyen og Marokko om hurtigere hjemsendelser.
Kilde: Politiken, søndag, s. 11

Klima: Bilbranchen ønsker slet ikke den motor, tysk regering kæmper for
Politiken bringer søndag en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Mystikken breder sig i Bruxelles, siden Tyskland sidste uge besluttede at levere en overraskende kæberasler ind i EU's grønne omstilling af bilparken. Konkret ved at trække støtten til loven, der udfaser benzin og dieselbiler i EU fra 2035, sådan som man vedtog i efteråret og formelt skulle have skrevet under på tirsdag i denne uge. For det første er man langtfra vant til, at de regelrette tyskere løber fra en allerede indgået EU-aftale, lige inden pennen rammer papiret. Det er så vidt vides første gang, faktisk. Men endnu mere overraskende er, at tyskerne har malet sig op i et hjørne med et ultimatum - som meget få efterspørger. [...] Hvad er det så, den tyske regering vil med sit ultimatum? "Det handler 100 procent om arbejdspladser," som en EU-diplomat med kendskab til forhandlingerne formulerer det. Tyskland er bilindustriens vugge. [...] I det lys er det måske forståeligt, at Tyskland kæmper med næb og kløer for at skabe en fremtid for, at deres fabrikker eventuelt kan omdannes til at lave forbrændingsmotorer til syntetisk brændstof. Især når Lindners FDP har flere dårlige valgresultater i rygsækken, har sat regeringens overlevelse ind på det, og mange tyskere kæmper med inflation og energipriser. Forståelsen er dog ikke helt tilstede hos den franske transportminister Clément Baune, som onsdag advarede EU-Kommissionen mod at give efter for tysk pres og kaldte det en "miljømæssig og industriel fejl" at udvande 2035-målet. Men loven bliver ikke til noget uden tyskerne, og derfor frygter mange, at EU-Kommissionen ender med at love tyskerne en bagdør for syntetisk brændstof, som vil betyde, at forbrændingsmotoren i sidste ende overlever."
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Udenrigspolitik: Biden holdt tale som en sejrherre - men krigen har afsløret Vestens svagheder
Berlingske bringer lørdag en kommentar af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Magten har forrykket sig østover i Europa, hvor de baltiske lande, Polen, Slovakiet og Tjekkiet har ført an med våbenbistand til Ukraine og krav om, at vi åbner dørene for ukrainsk medlemskab af EU. Nye stemmer som Finlands premierminister, Sanna Marin, viser et billede af et mere stålsat Europa. [...] Vi må dog ikke glemme, at selve krigen er et gigantisk nederlag for vestlig sikkerhedspolitik. NATO og EU, som var sat i verden for at sikre fred i Europa, formåede ikke at afskrække Putin fra at indlede en vanvittig invasion. Og vi ser også nu sprækker i den vestlige alliance mod Putins krig. Skal vi gøre demokratierne stærke nok, skal vi altså tage os sammen. Vi skal erkende det fulde omfang af de trusler, vi står over for, og vi skal drage nogle konsekvenser. Her er mit bud på syv nødvendige pejlemærker: 1. Vi skal militarisere. [...] 2. Hele samfundet skal rustes mod sikkerhedstrusler. [...] 3. Vi skal vælge vores kampe. Vi skal blive ved med at forsvare menneskerettigheder verden over, men vi må også tage ved lære af krigene i Irak og Afghanistan, hvor vi endte med at opgive landet. [...] 4. Vi skal skabe alliancer. [...] 5. Vi skal sikre bred velstand. [...] 6. Vi skal forsvare demokratiske idealer hjemme. [...] 7. Vi skal holde fokus. Demokratier er ofte dårlige til at fastholde strategisk fokus. [...] Det er en stor opgave. Putin kan blive ved magten længe endnu, og når krigen i Ukraine engang er slut, skal vi sikre, at vi har evnen til at inddæmme truslen fra Rusland. Samtidig vokser truslen fra Kina."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Xi sætter sig tungt på magten og langer hårdt ud mod Vesten
Fredag sikrede Xi Jinping sig fem år mere som præsident for Folkerepublikken Kina, skriver Information lørdag. Xi Jinping er den første præsident, der tager hul på sit andet årti på posten, siden den kinesiske folkerepublik blev stiftet i 1949. Det første sted, han tilbage i 2013 besøgte som præsident, var Moskva. Siden da har Xi og Ruslands Vladimir Putin mødtes over 40 gange og deres fælles relationer er blevet styrket både politisk, økonomisk og militært. Ruslands invasion af Ukraine har ikke ændret ved dette. Inden for de næste måneder vil Xi ifølge russiske statsmedier tage på endnu et statsbesøg i Moskva. I stedet for at fordømme den russiske invasion taler Kina om at respektere alle landes sikkerhedsinteresser og det er ikke svært at se et strategisk rationale for partnerskabet med Rusland. Det bunder i en fælles opfattelse af USA som en trussel, som Xi også gav udtryk for i usædvanligt klare vendinger i søndags." Vestlige lande anført af USA har implementeret begrænsning, inddæmning og undertrykkelse af Kina, der har skabt hidtil usete alvorlige udfordringer for vores lands udvikling," udtalte han og tilføjede, at Kina må "have modet til at kæmpe, mens landet står over for markante og komplekse ændringer i både det hjemlige og internationale landskab". Der er to emner, som er afgørende for den kinesiske opfattelse af at være under amerikansk belejring - Taiwan og teknologi. Adgang og evner til at udvikle fremtidens teknologier er et centralt stridsmål i rivaliseringen, hvor Kina investerer massivt i forskning og udvikling, men er stadig dybt afhængig af teknologi udefra. Det gælder eksempelvis inden for fremstilling af de mest avancerede slags mikrochip, hvor USA har indført eksportrestriktioner og begrænsninger på overførsler af teknologi. Fredag vedtog folkekongressen, at Kinas Ministerium for Videnskab og Teknologi i højere grad skal fokusere på at fjerne teknologiske flaskehalse og samtidig bliver der oprettet en central partikommission for at sikre den politiske styring af sektoren.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Migration: Mette Frederiksen har stadig ikke mødt en bedre ide end sin egen
Politiken bringer lørdag en kommentar af Elisabet Svane, politisk analytiker, som blandt andet skriver: "Når statsminister Mette Frederiksen (S) søndag efter planen rejser til Egypten, og når hun tidligere i denne uge besøgte Albanien og Kroatien, er migration den mest iøjnefaldende overskrift på de to besøg. [...] Albanien er inde i EU-slusen, med både dansk og fransk velsignelse, og krigen i Ukraine, kombineret med en stadig stigende strøm af migranter mod Europas grænser, har gjort landene på Vestbalkan helt anderledes relevante. De ligger som en ø omgivet af EU, og længe holdt EU dem ud i strakt arm. Jo, jo, flere var kandidatlande, men der skete ikke noget. Topmøde efter topmøde. Men mens EU holdt sig væk, var der andre, som kunne se interessen, og både Kina og Rusland har i årevis været særdeles aktive i landene på Balkan. [...] Pragmatismen skal fylde noget mere, og andres demokrati noget mindre, fordi det er helt essentielt for et lille land som Danmark at have alliancer. Det gælder også Abdel Fatah al-Sisi i Egypten, som ruller den røde løber ud for Mette Frederiksen nu på mandag. Han er diktator, men en af dem, EU har et godt øje til og et nært samarbejde med. EU støtter Egypten, al-Sisi sørger til gengæld for, at der ikke sejler migranter ud fra den egyptiske kyst. Sammen med Tunesien er Egypten et af de lande, EU har mest kig på i forhold til migranter, og derfor er det heller ikke noget tilfælde, at Mette Frederiksen skal til Egypten. [...] For Mette Frederiksen har ikke opgivet sit forsøg på at skabe et nyt asylsystem. I EU eller med lande fra EU. Og her står tanken om et modtagecenter uden for EU stadig mejslet i granit for statsministeren. Som hun siger: "Jeg har ikke ladet mig overbevise om, at nogen har bedre ideer end modtagecentre. Alternativet til det er en lappeløsning på noget, der ikke fungerer". [...] Der er gået "hul" på Europa, som Mette Frederiksen siger, og derfor har hun, trods ny regering og store bededag og meget på den hjemlige tallerken, valgt at holde fokus på kampen for et nyt asylsystem.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: En stor del af Putins kreds har undgået EU's sanktioner
I Indblik i Jyllands-Posten i dag skriver korrespondenterne Poul Funder Larsen og Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Med 1.500 russere på internationale sanktionslister bruges dette redskab mere end nogensinde før, men en del kritikere mener, at det fortsat går for langsomt. [...] Noget, som også er med til at sænke tempoet i processen, er den betydelige koordinering, der foregår mellem EU og lande som USA, Storbritannien og Schweiz med egne sanktionslister. "Vi vil fortsætte med at øge presset på Rusland, og vi vil gøre det så længe, det er nødvendigt," lovede EU's udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med seneste udvidelse af EU's liste. [...] Ideen om sanktioner mod enkeltpersoner, specifikke virksomheder eller organisationer blev særligt populær i EU i 00'erne som et alternativ til bredere økonomiske sanktioner, der i nogle tilfælde kunne opfattes som en kollektiv afstraffelse af befolkningsgrupper eller en hel nation. [...] Vladimir Putin og de 1.498 andre personer, der lige nu optræder på EU's sanktionsliste, må glæde sig over, at de ret let kan komme af den igen. De skal blot indstille de aktiviteter, som sanktionen binder an til. Eksempelvis kan Andrej Spivak, den nyudnævnte russiske anklager i Donetskregionen, vende tilbage til gravearbejdet i kulminen, og Putin kan beordre soldaterne hjem og anerkende Ukraines grænser, som de blev draget for tre årtier siden. Fordi de personlige sanktioner kun gælder for seks måneder ad gangen, foretages der med jævne mellemrum igen juridiske vurderinger af personer på listen, forklarer en EU-embedsmand. Fornyelserne kræver i øvrigt også, at EU's 27 medlemslande genbekræfter hver eneste sanktion. [...] Forude venter en jævn strøm af lignende retssager bragt til EU's domstole af sanktionsbelagte personer eller virksomheder; alene sidste år blev der indgivet 103 sager, oplyser domstolene. Sagerne vidner om, at sanktionerne både kommercielt og personligt er ubehagelige for medlemmer af det russiske jetset, der er vant til at færdes uhindret i Biarritz, Zermatt og Miami."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13

Det digitale indre marked: Vi skal værne om den frie danske presse - det gør vi ikke med EU-regulering
Berlingske bringer i dagens avis en kommentar af forfatter Mad Brandstrup. Han skriver blandt andet: "Danmark ligger i toppen, når det gælder pressefrihed og uafhængig journalistik. Men en fri presse må vi ikke tage for givet. Den skal vi passe på og være stolte af, for frie medier uafhængig af statslig indblanding er en grundsten i og en forudsætning for et sundt demokrati. [...] Som et bud på at fremme frie mediers vilkår har EU-Kommissionen fremsat lovforslaget Media Freedom Act. Forslaget har til hensigt at styrke fri journalistik og forbedre vilkårene for den frie presse i særligt Østeuropa og i nogle af de sydeuropæiske lande, hvor der desværre sker censur og regulering fra statens side. [...] Derfor hilser vi EU-Kommissionens intentioner velkommen, men vi appellerer til og arbejder for, at der laves centrale ændringer, hvis lovforslaget skal leve op til sit formål. [...] Grundlæggende forsømmer EU-Kommissionens forslag at tage hensyn til forskelligheden i de 27 nationale mediemarkeder, som ikke egner sig til at gøre mediepolitik til et fælleseuropæisk anliggende. [...] Det, frygter vi, vil blive sat over styr - ikke mindst med forslaget om at oprette et europæisk råd for medietjenester, som vi mener helt bør udgå af forslaget. Et overstatsligt råd med repræsentanter fra andre EU-lande og uden tilstrækkelig armslængde til EU-Kommissionen har hverken kompetence eller ret til at vurdere forhold i danske medievirksomheder. [...] På den positive side er vi glade for, at forslaget giver medier bedre muligheder for at sikre indhold i forhold til techgiganter, og vi mener, at disse bestemmelser bør strammes yderligere for at sikre klare og effektive krav i tråd med de to EU-lovpakker, Digital Services Act og Digital Markets Act. [...] Derfor bør mediepolitikken forblive et anliggende for de enkelte medlemslande."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24

Sikkerhedspolitik: FE afviser at have skærpet TikTok-linjen - men den køber eksperter ikke
FEs Center for Cybersikkerhed hævder at have advaret mod apps som TikTok siden 2018. Men der er en grund til, at det først er nu, at appen direkte forbydes på tjenestetelefonerne i blandet andet Forsvaret, Folketinget og EU-Kommissionen. Det skriver Berlingske i dagens avis. Ifølge chefen for cyberanalyse hos Center for Cybersikkerhed (CFCS), Mark Fiedel, skyldes det, at de netop nu får mange spørgsmål om TikTok og lignende apps, så derfor har de valgt at lægge deres linie ud. "Når vi fraråder TikTok, er det alene til tjenestetelefoner hos ansatte i statslige myndigheder. Det er ikke alle, der er i søgelyset for cyberspionage. Men det er statsansatte, som har adgang til fælles datasystemer og for eksempel arbejder med forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik, samt nogle organisationer inden for kritiske sektorer," siger Mark Fiedel. Carsten Schürmann, som er professor i it-sikkerhed på IT-Universitetet i København er helt enig med CFCS om det tekniske. TikTok kan indsamle foruroligende konkret viden, hvis appen er installeret på eksempelvis en soldats telefon. "Jeg tror, det handler om både teknik og politik. Der er ikke sket noget nyt. Men alle kigger på det sikkerhedsmæssige i den nuværende situation med spændinger mellem Kina, Rusland og Vesten. Var appen amerikansk, tror jeg ikke, at der ville være store diskussioner om den," siger Carsten Schürmann.

Politiken bringer et debatindlæg af Ole Obitsø, ansv. chefredaktør, Mediet Markedsføring. Han skriver blandt andet: "ENDELIG gik der ild i debatten om Tik-Tok. Det sociale medie fra Kina, der er som et mix af Instagram, Snapchat og YouTube på speed, høster som alle andre sociale medier massive mængder data om brugerne. Data, der primært bliver brugt til at lokke os dybere ned i kaninhullet med sjove danse og underholdende videoer, men også til at lave skarp og målrettet annoncering. [...] Hypen om TikTok var reel. Men det var kritikken af platformen også, kan vi se i dag, hvor EU, Folketinget, Center for Cybersikkerhed og Dansk Erhverv alle opfordrer til eller pålægger deres ansatte at slette appen fra arbejdstelefoner. Det er der god mening i, hvis der vitterlig er en begrundet bekymring for, at det kinesiske styre kan få direkte adgang til data fra TikTok, som Center for Cybersikkerhed frygter. [...] HVIS JEG VAR ELON MUSK eller Mark Zuckerberg, ville jeg sende en kæmpe buket blomster til EU og de politikere, der nu slår ned på TikTok. [...] Det er for snævert kun at gå i flæsket på TikTok. Lad os bruge det her som en løftestang til samlet at gøre internettet til et bedre sted at være - for os alle."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Politiken, mandag, s. 6

Finansielle anliggender: Kapitalmarkedsunionen kræver en indsats
Børsen bringer i dag en kronik af Ursula von der Leyen, formand, EU-Kommissionen, Charles Michael, formand, Det Europæiske Råd, Christine Lagarde, formand, Den Europæiske Centralbank, Werner Hoyer, formand, Den Europæiske Investeringsbank og Paschal Donohoe, formand, Eurogruppen. De skriver blandet andet: "Vi har været for langsomme med hensyn til én vigtig byggesten: kapitalmarkedsunionen. Men den er inden for rækkevidde. Den Europæiske Union er fast besluttet på at sætte skub i sin grønne og sin digitale omstilling. Det, vi beslutter i dag, har konsekvenser for de kommende generationer. [...] Det er afgørende for Europas fortsatte velstand og strategiske suverænitet i de kommende årtier, at der skabes nettonulindustrier, at den teknologiske konkurrenceevne styrkes, og at forsyningskæderne diversificeres. Finansieringsbehovet er enormt, og størstedelen skal komme fra privat kapital. [...] Det indre marked har siden oprettelsen for 30 år siden understøttet Europas velstand ved at fjerne handelshindringer i Unionen og tiltrække udenlandske investeringer. Og Den Økonomiske og Monetære Union har været en yderligere drivkraft for markedsintegration. [...] Lige nu står bankerne i Europa for hovedparten af finansieringen af investeringer. [...] Det er vores ansvar at sikre, at de europæiske virksomheder har de finansieringsmuligheder, de søger, her i EU. Vi har brug for en kapitalmarkedsunion, der kanaliserer Europas enorme opsparing ind i morgendagens vækstmotorer. [...] Det kræver, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Rådet hurtigst muligt afslutter forhandlingerne om vigtige lovtekster. [...] Vi har gjort bemærkelsesværdige fremskridt hen imod Europas finansielle integration i løbet af de sidste to årtier, men det er på tide, at vi er mere ambitiøse. En egentlig kapitalmarkedsunion er inden for rækkevidde. De kommende årtier vil opleve den største industrielle omstilling i vor tid. Vores konkurrenceevne på lang sigt vil afhænge af den."
Kilde: Børsen, mandag, s. 34-35

Sikkerhedspolitik: Kina optrapper angreb på tech-industri i Vesten
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Folkekongressen sætter fuld speed på Kinas selvforsyning af den mest avancerede teknologi - forsvar mod "undertrykkelse" fra Vesten. Ret beset er det næsten åndeløst skræmmende. Set fra Vesten altså. Et nyt bevis på håndfast kinesisk beslutsomhed om at udkonkurrere især amerikanske og europæiske virksomheder. I Kinas nye finanslov forhøjes budgetlinjen med støtte "til videnskabelige og teknologiske fremskridt" med 44 pct. Samtidigt afsættes der 49 pct. flere yuan til en særlig fond, der skal sikre udviklingen af Kinas højteknologiske fremstillingsindustri. Fra Folkekongressen er det Kinas modsvar på USA's angreb på kinesiske virksomheder, der vil sætte sig endnu tungere på de globale markeder for højteknologiske produkter. USA forbyder eksport til Kina af de mest avancerede computerchip - som Kina ikke selv kan fremstille - ligesom eksport af værktøjer med amerikansk indhold og knowhow til fremstilling af disse chip er forbudt. [...] Foruden de nævnte store budgetforhøjelser har Folkekongressen også besluttet at placere det statslige patentkontor direkte under Statsrådet, altså regeringen, for at øge deres magt til at støtte investeringer i forskning og udvikling samt støtte udviklingen af intellektuel ejendomsret. Endvidere skal Ministeriet for Videnskab og Teknologi, som det beskrives af Capital Economics, have "en mere prominent rolle til at mobilisere og samle ressourcer for at skaffe afgørende teknologiske gennembrud". Føjer vi til, at præsident Xi Jinping, nu genvalgt til en tredje periode, sendte et budskab om, at "Vesten anført af USA, har gennemført en omfattende inddæmning, omringning og undertrykkelse af os", er det åbenlyst, hvor hårdt fronterne er trukket op. [...] ...tidligt i dette århundrede synes [det] logisk, at udviklingsførende USA ville sætte sig på solindustrien, men da regeringen i Beijing i 2010 besluttede, at der var tale om "ny, strategisk industri", udløste det en kaskade af statssubsier. Et væld af virksomheder begyndte at producere solceller og solpaneler, den interne konkurrence var så intens, at priserne uundgåeligt faldt og kvaliteten steg. Nu sidder Kina næsten enerådende på den del af markedet for grøn teknologi. Vestens eneste gevinst er konkurrencedygtige priser på solenergi. Det samme er i færd med at ske inden for produktion af det væsentligste element i elbiler: batterierne."
Kilde: Børsen, mandag, s. 17

Udenrigspolitik: Lars Løkke om Kina: Vi har været for naive og sårbare
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at Europa bør have en mere robust og strategisk industripolitik over for Kina. Det skriver Børsen i dagens avis. Lars Løkke mener, vi har været for naive, og er blevet for sårbare, men at vi alligevel ikke kan vende ryggen til Kina. Kontrasten er ligeledes afspejlet i forholdet mellem Kina og USA. Samhandlen mellem de to lande steg sidste år, samtidig med at der krydses klinger omkring Taiwan, hvor præsident Joe Biden har lovet, at amerikanske tropper vil forsvare Taiwan, hvis truslen om et kinesisk angreb på Taiwan bliver virkelighed. Lars Løkke udtaler, "vi kan ikke frakoble os globaliseringen", men siger også, at vi bør reducere vores risici, uden at gentage Vestens omfattende sanktioner mod Rusland. Hvis det sker i forhold til Kina, vil "det ødelægge vores økonomier", siger Dr. Janka Oertel, Kina-specialist, tænketanken European Council on Foreign Relations.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Finansielle anliggender: Banker hindret i at advare om mistænkelige kunder
Grundet en for stram fortolkning af et EU-direktiv har danske banker været forhindret i at advare hinanden om deres suspekte kunders transaktioner. Det skriver Børsen i dagens avis. Regler i den danske hvidvasklov gør det ulovligt for banker at dele oplysninger med hinanden om deres underretninger til politiet omkring suspekte kunder, medmindre kunden er kunde i begge banker, samt at begge banker er involveret. Børsen har fået aktindsigt i en mail fra EU-Kommissionen fra februar 2022, hvor Raluca Pruna, der er kontorchef i EU-Kommissionens generaldirektorat for finansiel stabilitet (Fisma), skriver, at bankerne godt må dele information, såfremt kunden er kunde i den ene bank, og transaktionen gælder begge banker. Forbuddet mod at dele information blev indført med implementeringen af EU's tredje hvidvaskdirektiv fra 2005. Men det var altså først i februar 2022, at man i Danmark blev klar over, hvordan EU-Kommissionen fortolker reglerne. Raluca Pruna er ikke vendt tilbage på Børsens spørgsmål om, hvorvidt hendes brev til Erhvervsministeriet indeholder en nyfortolkning, eller om Kommissionen i alle årene har været af den holdning, at bankerne må dele mere information end det, de danske regler tillader.
Kilde: Børsen, mandag, s. 8