EU i dagens aviser mandag den 14. april 2025

EU i dagens aviser lørdag den 12. april til mandag den 14. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Optimisme om handelsløsning mellem EU og USA – men trusler om straftold lurer i baggrunden
Ifølge Ritzau er der optimisme omkring en toldløsning mellem USA og EU. Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, har talt med republikanske kongresmedlemmer, der er uenige med præsident Trumps toldsatser mod EU. Mikkelsen udtaler, at "langt størstedelen tror på, at der vil komme en løsning med Europa." Trods en midlertidig pause på 20% gengældelsestold, er en basistold på 10% stadig gældende. Mikkelsen mener, at "verden har forandret sig for altid," men en handelskrig er ikke uundgåelig. Ifølge Berlingske er det blevet vanskeligt for EU at etablere en fælles front mod Kina på grund af Donald Trumps uforudsigelige adfærd. Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler: "Det vil ikke være optimalt - for at sige det mildt - at følge den trumpske logik her." EU står overfor udfordringer i forhold til Kinas økonomiske magt og er nødt til at navigere mellem USA og Kina. Ursula von der Leyen planlægger at besøge Kina, hvilket indikerer, at EU søger dialog frem for afkobling fra Kina.  Ifølge Ritzau arbejder EU på at arrangere et topmøde med Kina, hvilket bekræftes af en talsmand for EU-præsident Antonio Costa. Mødet forventes at finde sted i Kina i juli. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i en samtale med Kinas premierminister, Li Qiang, understreget behovet for et stærkt handelssamarbejde og et "ansvarligt modsvar" til de forhøjede amerikanske toldsatser. Von der Leyen fremhævede Europas og Kinas "ansvar for at støtte et stærkt, reformeret handelssystem, der er frit, fair og funderet på lige vilkår". Ifølge Ritzau truer EU-Kommissionen med at indføre told på amerikanske tjenesteydelser, hvis forhandlingerne med USA mislykkes. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtaler, at EU har en "bred vifte af modsvar" klar, herunder en mulig skat på digitale reklameindtægter, der kan ramme techgiganter som Meta og Google. Hun understreger, at mange lande ønsker at handle med EU som en stabil partner og fremhæver vigtigheden af frihandel, der "konkurrerer om kvalitet og ikke tariffer".

I et debatindlæg i B.T. skriver Joachim B. Olsen, at EU bør indgå en handelsaftale med USA trods Trumps kaotiske handelskrig. Olsen argumenterer for, at EU ikke skal eskalere konflikten, da det vil være at "skyde sig selv i foden". Han påpeger, at Trumps påstand om, at USAs handelsunderskud skyldes snyd, er "forkert og latterlig". Olsen mener, at handelsunderskuddet viser USA's rigdom, og at toldkrigen har ramt amerikanske aktiemarkeder hårdt. EU har en chance for at forhandle en aftale, der fjerner handelsbarrierer, hvilket vil gavne forbrugere på begge sider af Atlanten. Dette vil demonstrere EU's evne til at handle hurtigt og effektivt.

I et debatindlæg i Berlingske analyserer  Jan Rose Skaksen Donald Trumps toldpolitik og dens konsekvenser for international handel, især mellem USA, EU og Kina. Forfatteren argumenterer for, at Trumps politik skader de gevinster, der er opnået gennem globalisering, og at den ikke er en rationel løsning på USA's ulighedsproblemer. EU er særligt påvirket, da "5,7 millioner europæeres job (2,7 procent af beskæftigelsen)" er knyttet til eksport til USA, mens kun 2,3 millioner amerikanske job er afhængige af eksport til EU. Artiklen fremhæver, at der er bedre måder at tackle ulighed på, såsom uddannelse og omskoling, som det ses i Danmark.

I en kommentar i Børsen analyserer Tore Stramer Trumps handelskrig og dens indvirkning på dansk økonomi, med fokus på de nye toldsatser på varer fra EU, herunder biler og stålprodukter. EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet står over for udfordringer i forhandlingerne med USA for at undgå yderligere økonomisk skade. Artiklen fremhæver, at "det, vi bør frygte mest, er frygten i sig selv," hvilket understreger den skadelige usikkerhed, der påvirker forbrug og investeringer. Forfatteren opfordrer til håb om, at kommende forhandlinger kan bringe EU og USA ud af den nuværende handelskrig, som også involverer Kina.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at EU er parat til at indføre straftold på amerikanske tech-giganter, hvis forhandlingerne med USA mislykkes. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtalt, at der er en "bred vifte af modforanstaltninger" klar, herunder en mulig afgift på reklameindtægter fra digitale tjenester. Dette er en del af EU's strategi for at udnytte uenigheder i USA og samtidig sikre indtægter til EU. EU håber, at de 90 dages forhandlinger vil få Trump til at indse de negative konsekvenser af hans handelskrig. EU's forhandlere, herunder Maros Sefcovic, er erfarne og arbejder på at sikre bedre handelsaftaler, mens von der Leyen søger nye handelsveje globalt.

I en kronik i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, at EU kan blive gidsel i konflikten, da både USA og Kina søger alternative markeder for deres varer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har allerede taget initiativ til at indlede forhandlinger med Kina for at håndtere den potentielle oversvømmelse af kinesiske produkter i EU. "Det var netop på den baggrund, at kommissionsformand Ursula von der Leyen den 8. april tog telefonisk kontakt til den kinesiske premierminister Li Qiang." EU skal samtidig forhandle med USA for at sikre fair handelsbetingelser og undgå urimelige krav fra Trump. EU's strategi bør fokusere på reguleret handel og beskyttelse af egne industrier mod unfair konkurrence.

Amalie Kestler skriver i sin kommentar i Politiken om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens tilgang til handelskonflikten med USA. Von der Leyen fremstår som en rolig modvægt til Donald Trumps impulsive stil. Hun taler om mulige forhandlinger og dialog, mens hun overvejer EU's gengældelsesmuligheder. Kestler fremhæver, at von der Leyen har valgt at "kæle for bazookaen i stedet for bare at fyre den af", hvilket viser en velovervejet tilgang til konflikten. EU overvejer at lægge told på amerikanske techgiganter som en del af en bred vifte af modforanstaltninger, hvis forhandlingerne med USA ikke fører til tilfredsstillende resultater.

I en kronik i Børsen diskuterer Lars Sandahl Sørensen og Rikke Wetendorff Nørgaard de udfordringer, EU står overfor i lyset af en truende handelskrig med USA. Der er en enestående mulighed for at styrke EU's indre marked og konkurrenceevne, men det kræver handlekraft og reformer. Draghi-rapporten anbefaler nødvendige initiativer, som bør implementeres straks. Artiklen understreger, at det er afgørende for EU at stå samlet og svare på Trumps straftold uden at eskalere konflikten. "Vi håber, at regeringen vil tage et stærkt lederskab på sig og turde lave fejl," siger forfatteren, og opfordrer Danmark til at udnytte det kommende EU-formandskab til at fremme et stærkere og mere uafhængigt Europa.

I en artikel i Berlingske analyserer Thomas Bernt Henriksen Donald Trumps tilbageslag i toldkrigen mod Kina, hvor han undtager teknologi som smartphones og computere fra straftold. Dette skridt ses som et ansigtstab for Trump, der truer USAs teknologiske førerposition. Henriksen bemærker, at Trumps toldpolitik har undermineret USAs troværdighed og skabt mistillid. EU og Kina er enige om ikke at acceptere Trumps adfærd, men er åbne for forhandlinger uden trusler. "Trumps problem er, at ingen stoler på ham i handelspolitikken," siger Henriksen. EU og Kina overvejer, om de skal indgå en aftale med Trump for at undgå en global recession.

Kilder: B.T., fredag; lørdag; Berlingske, fredag, mandag, s. 17, søndag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Politiken, lørdag, s. 11, søndag, s. 12; Børsen, mandag, s. 22, lørdag, s. 9; Ekstra Bladet, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU lovet over 23 milliarder euro i militær bistand til Ukraine
Ifølge Ritzau har EU-landene i de første fire måneder af året lovet over 23 milliarder euro i militær bistand til Ukraine, hvilket overstiger sidste års støtte. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger behovet for yderligere støtte: "Vi skal virkelig lægge pres på Rusland. Det handler om troværdigheden for alle, der har sagt, at de ønsker at få drabene til at stoppe." Trods fredsforhandlinger fortsætter krigen, og EU's engagement i militær støtte er afgørende for at lægge pres på Rusland og støtte Ukraine. Ifølge Berlingske blev mindst 34 mennesker dræbt i et russisk missilangreb i den ukrainske by Sumy, mens civile fejrede palmesøndag. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fordømmer angrebet og udtaler: "Et barbarisk angreb, der blev endnu mere modbydeligt, da folk var samlet fredeligt for at fejre palmesøndag. Denne seneste eskalering er en dyster påmindelse: Rusland var og er stadig aggressoren." Angrebet har udløst fordømmelse fra flere europæiske ledere, herunder Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Danmarks statsminister Mette Frederiksen.

I en intervju i Politiken taler Vladislav Surkov, tidligere rådgiver for Vladimir Putin, om Ruslands ambitioner og EU's rolle i den nuværende geopolitiske situation. Surkov kritiserer EU's ekspansion og kalder det en "gumpetung magtstruktur" og mener, at EU skal beslutte, om det vil være en stat eller ej. Han siger: "Når det er sagt, ved alle jo godt, at det er umuligt at finde en varig løsning uden deltagelse fra EU." Surkov forudser, at Rusland, USA og Europa vil nå en høj grad af gensidig forståelse og samarbejde i fremtiden.

Morten Bødskov, erhvervsminister for Socialdemokratiet, argumenterer i sin kommentar i Berlingske for, at Europa, og især Danmark, skal intensivere investeringerne i Ukraine for at styrke landets forsvar mod Rusland. Han understreger, at "uden europæiske investeringer kan Ukraine ikke forsvare sig selv." Danmark introducerer en statslig garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond for at støtte danske virksomheders investeringer i den ukrainske forsvarsindustri. Dette initiativ skal ikke kun hjælpe Ukraine, men også styrke den danske forsvarsindustri og fremme udviklingen af fremtidens teknologier. Bødskov fremhæver, at det er afgørende at tilbyde Ukraine et bedre alternativ end Rusland og understreger Danmarks fortsatte støtte til Ukraine.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 14; mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, fredag; Politiken, lørdag, s. 1,3

Klima: Flertal i IMO vil gøre skibsfart klimaneutral i 2050
Ifølge Ritzau har et flertal af IMO's medlemmer, herunder EU-landene, vedtaget en aftale om at gøre skibsfarten klimaneutral i 2050. Aftalen, der indebærer CO2-afgifter for overskridelse af udledningsgrænser, skal endeligt vedtages i oktober. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen "historisk" og siger: "I dag er vi kommet et stort og vigtigt skridt tættere på klimaneutral skibsfart i 2050." Aftalen støttes af 63 lande, mens 16 lande, herunder USA og Rusland, står udenfor. Børsen skriver, at EU-landene har spillet en central rolle i forhandlingerne om en ny global klimaaftale for shippingindustrien, der sigter mod klimaneutralitet i 2050. Aftalen inkluderer en prismekanisme for CO2-udledninger. EU og stillehavslande ønskede en strengere brændstofstandard, mens Kina og Saudi-Arabien foretrak en mildere model. Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling udtaler: "Men det, at vi trods verdenssituationen og modtryk fra USA kan nå til enighed om en global, bindende klimaaftale, er i sig selv et stort og vigtigt signal."

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Børsen, mandag, s. 12,13

Andre EU-historier

Landbrugspolitik: Regeringen omlægger 5,3 milliarder fra EU-støtte til grøn trepart
Ifølge Ritzau vil regeringen omlægge 5,3 milliarder kroner fra EU's landbrugsstøtte til den grønne trepart frem til 2027. Initiativet skal fremme omlægning af landbrug til natur, skovrejsning og økologisk landbrug. Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, kalder aftalen en milepæl: "Det er en kæmpe aftale. Det er jo 5,3 milliarder kroner, som vi laver om i landbrugsstøtten, så de målrettes den grønne trepart." Målet er at øge støtten til målrettede ordninger frem for hektarstøtte.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Politiken, lørdag; Børsen, lørdag

Interne anliggender: Regeringen forlænger grænsekontrol mod Tyskland med seks måneder
Ifølge Ritzau har den danske regering besluttet at forlænge grænsekontrollen mod Tyskland i yderligere seks måneder. Dette sker på trods af Schengen-reglerne, der normalt kræver åbne grænser mellem EU-lande. En ny EU-forordning tillader dog forlængelse af grænsekontrol, hvis den oprindelige trussel stadig er til stede. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler: "Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det vidner for mig om, at vi fortsat er nødt til at tænke på, hvem vi åbner vores lands grænser for."

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Miljø: Tysk regering vil lempe lovgivning og tillade jagt på ulve
Ifølge Ritzau planlægger Tysklands nye regering at ændre naturbeskyttelsesloven for at tillade jagt på ulve. Dette sker som en reaktion på, at EU-Kommissionen har nedgraderet ulvens status fra strengt beskyttet til beskyttet. Ændringen er en del af en aftale mellem SPD og CDU/CSU. Regeringen udtaler, at det vil sikre en "juridisk sikker fjernelse" af ulve.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politiken, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag

Udvidelse: Ukraines vej mod EU splitter unionen
I en leder i Børsen analyserer Helle Ib de komplekse udfordringer ved Ukraines potentielle EU-medlemskab. EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, har lovet støtte til Ukraine, men spørgsmålet er, om hele EU er klar til at følge op. Danmark og andre nordiske lande presser på for en hurtigere optagelsesproces. Flemming Splidsboel Hansen advarer om, at ukrainsk medlemskab kan "skabe betydelig splittelse mellem støtter og modstandere internt i EU". Michael Zilmer-Johns ser medlemskab som en "form for sikkerhedsgaranti", men påpeger, at "fuldt medlemskab vil hverken EU eller Ukraine være parat til i en overskuelig fremtid".

Kilder: Børsen, mandag, s. 24

Det digitale indre marked: EU vil lempe GDPR-krav for at hjælpe små og mellemstore virksomheder
Ifølge Børsen planlægger EU-Kommissionen at lempe visse GDPR-regler for at lette byrden for små og mellemstore virksomheder. Forslaget, der forventes præsenteret inden sommer, vil fritage disse virksomheder fra visse dokumentationskrav og dataanalyser. Alexander Søndergaard fra SMV Danmark udtaler, at det er et “meget tiltrængt opgør”. Han tilføjer: “Vi skal stadig værne om databeskyttelsen. Men man kan i høj grad beskære i GDPR uden at gå på kompromis med det.”

Kilder: Børsen, mandag, s. 16

Udenrigspolitik: Trumps uforudsigelighed splitter EU's kurs over for Kina
Ifølge Berlingske er det blevet vanskeligt for EU at etablere en fælles front mod Kina på grund af Donald Trumps uforudsigelige adfærd. Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler: "Det vil ikke være optimalt - for at sige det mildt - at følge den trumpske logik her." EU står overfor udfordringer i forhold til Kinas økonomiske magt og er nødt til at navigere mellem USA og Kina. Ursula von der Leyen planlægger at besøge Kina, hvilket indikerer, at EU søger dialog frem for afkobling fra Kina.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 8,9

Finansielle anliggender: EU lancerer Wero for at udfordre Visa og Mastercard
Børsen skriver, at EU har lanceret det digitale betalingssystem Wero som en del af Det Europæiske Betalingsinitiativ (EPI) for at mindske afhængigheden af amerikanske betalingsgiganter som Visa og Mastercard. Initiativet støttes af 16 europæiske banker og betalingsfirmaer. Kristian Thure Sørensen udtaler: "Som jeg ser det, er Wero kommet godt fra start." Wero skal fungere som en europæisk betalingsløsning og er en reaktion på Donald Trumps trusler om at trække Visa og Mastercard ud af Europa.

Kilder: Børsen, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: EU står over for budgetvalg
Ifølge Berlingske advarer EU's eksterne revisor, European Court of Auditors (ECA), om, at EU står over for et valg mellem at prioritere klima, forsvar eller øge budgettet, da der ikke er midler til alle områder. ECA's formand, Tony Murphy, udtaler: "Det bliver svært, men man er nødt til at prioritere." Med et budget, der kun udgør 1,1% af kontinentets BNI, er der pres på at omfordele eller øge budgettet, hvilket er politisk udfordrende. Murphy bemærker, at "klimaet kommer formentlig til at lide," da den grønne dagsorden er rykket i baggrunden.

Kilder: Berlingske, lørdag

Udvidelse: EU bør forberede flere kandidatlande til medlemskab inden for 5-10 år
Bent Nørby Bonde, i et debatindlæg i Berlingske, argumenterer for, at EU bør forberede flere kandidatlande til medlemskab inden for fem til ti år, især i lyset af Donald Trumps præsidentskab og det øgede pres fra Rusland og USA. "Ursula von der Leyen insisterede allerede i sine retningslinjer for den nye Kommission på, at EU har en moralsk, politisk og geostrategisk pligt til at fremme unionens udvidelse," hvilket understreger behovet for at opdatere adgangsforhandlingerne. Europa-Parlamentet har foreslået en Borgermekanisme for Demokratiske Reformer for at sikre, at kandidatlandene opretholder demokratiske standarder. Danmark, som kommende EU-formand, har en unik mulighed for at fremme borgerinddragelse i beslutningsprocesserne.

Kilder: Berlingske, fredag