Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 14. august 2023

EU i dagens og weekendens aviser den 12.08.23-14.08.23

Tophistorier

Europa må betale den tårnhøje pris for at få genrejst ukrainernes land
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler om krigen i Ukraine og konsekvenserne af krigen.Berlingske skriver i dag, at efter en intens krig på 17 måneder står genopbygningen af Ukraine til at koste endnu mere end først antaget. De europæiske lande, som tidligere har givet løfter om støtte til Ukraine uden reelt at bidrage væsentligt til landets forsvar, er nu presset til at tage ansvaret for koordinering og ledelse af genopbygningsprocessen. Spørgsmålet om, hvem der skal betale for genopbygningen af Ukraine efter krigen, rejser sig. Tidligt efter den russiske invasion skønnede eksperter, at omkostningerne ville ligge mellem 200 og 500 milliarder euro, og de opfordrede Europa til at tage lederskab i denne indsats. På grund af mere end 500 dages krig forventes omkostningerne nu at være mindst det dobbelte. Derfor er det presserende, at Europa påtager sig ansvaret. Selvom USA også har dybt engagement i Ukraines fremtid og har givet massiv økonomisk og militær støtte til landet, er der flere grunde til, at Europa bør koordinere og finansiere genopbygningen efter krigen. Det mener Kenneth Rogoff, professor i økonomi, tidligere cheføkonom i IMF. For det første er Europas interesser tættere forbundet med Ukraine. Mens USA har haft fordel af Berlinmurens fald i 1989, har Europas gevinster været endnu større. Desuden er Europas tab ved at vende tilbage til status quo før krigen og truslen om atomvåbenoptrapning mere udtalt. For det andet bør europæerne erkende, at selv hvis USA’s militære støtte til Europa og Ukraine fortsætter efter præsidentvalget i 2024, vil USA sandsynligvis have mindre appetit på økonomisk støtte på lang sigt, uanset valgudfaldet. For det tredje er europæiske lande også nødt til at erkende deres ansvar og forpligtelser. EU har allerede tildelt Ukraine kandidatstatus og anerkendt landet som en del af Europa og en potentiel medlemskandidat. Det forventes, at Ukraine vil kræve betydelig teknisk støtte for at forbedre sin statsadministration og opfylde medlemskabskrav, og EU bør aktivt fremme denne proces. Samtidig har europæiske lande i mange år nydt godt af USA's militærbudget. Hvis europæiske lande øgede deres forsvarsbudget til amerikansk niveau, ville det kunne finansiere genopbygningen af Ukraine og mere. Selvom spekulation er nødvendig, er det vigtigt at forstå det europæiske ansvar for at lede genopbygningen, selvom dette muligvis resulterer i øget gæld og lavere vækst i europæiske økonomier.

Ruslan Illitjov, leder af Ukraines største erhvervsorganisation FEU, udtrykker forvirring over EU's beslutning om at tillade fem medlemslande midlertidigt at stoppe salget af ukrainsk korn. Det skriver Børsen fredag. "Der findes jo regler for handel, og der findes regler for tiltag mod dumping. Man skal følge reglerne, men alligevel er der i dette tilfælde sat stop for vores varer," udtaler han. Rusland har også trukket sig fra den aftale, der tidligere tillod Ukraine at eksportere korn via Sortehavet. EU-lande som Polen, Slovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien har fået dispensation til at stoppe salget af ukrainsk korn på deres hjemmemarkeder. EU-aftalen udløber snart, og det ukrainske korn er undtaget fra EU's toldsatser, hvilket gør det billigere end lokal produktion. Dog står størstedelen af kornet til at forblive i Ukraines nabolande i stedet for at blive eksporteret. Den midlertidige handelsforhindring har resulteret i øget transit og anmodning om forlængelse af forbuddet fra de fem EU-lande. Situationen skaber usikkerhed og kan gavne Rusland gennem højere kornpriser og reduceret ukrainsk eksport. Ruslan Illitjov fremhæver, at ukrainerne er taknemmelige for den støtte, de modtager fra EU. Ikke desto mindre føler han sig forundret over afbrydelsen af salget. Han udtaler: “Vi har selv besøgt EU-Kommissionen og gjort klart, at for os handler det ikke om forretning og profit. Det handler om job, skatter og stabilitet,” siger han og tilføjer hurtigt en appel om at forstå: “Please!” “I Europa har I to muligheder: I kan sende os penge. Eller I kan hjælpe os med eksport af vores varer. Efter min mening er det sidste det bedste.”

Børsen bringer søndag en artikel om Elisabeth Schimpfössl, en anerkendt sociolog og forsker, som har en unik indsigt i de russiske oligarker og deres relationer. Hendes arbejde og bogen "Rich Russians" beskriver, hvordan disse oligarker har kultiveret et positivt image som velgørere i Vesten, men konflikten med Ukraine og de efterfølgende sanktioner ændrede situationen dramatisk. Over 20 af de russiske oligarker forsøger nu retsligt at undgå sanktionerne, hvilket udfordrer de vestlige landes argumenter om deres forbindelser til Putin og Kreml. Schimpfössl påpeger, at når vestlige lande pålægger sanktioner mod stater som Iran, taler man ikke om individuelle livsødelæggelser, som nogle oligarker nu hævder. Hun betragter disse sanktioner som et politisk og diplomatisk værktøj, der sigter mod at påvirke magtstrukturen omkring Putin. Hun mener, at de russiske oligarker, der ikke har kritiseret Putin offentligt, er ansvarlige for ikke at beskytte deres land mod de konsekvenser, de nu står overfor. "De har haft så mange muligheder og så mange år, hvor de kunne have hævet deres stemmer og lagt afstand til Putin. Men langt de fleste af dem har ikke gjort det. Hvorfor ikke? Fordi det ville true deres indtjening," udtaler hun. Schimpfössl påpeger også oligarkernes dygtighed i at vende det internationale omdømme til deres fordel. Hun understreger, at der stadig er en søgen efter den "gode" oligark i Vesten, som kan kritisere Putin. Sociologen mener, at det er vigtigt for medier og forskere at opretholde fokus på oligarkernes handlinger og forbindelser, så de ikke undslipper konsekvenserne af deres rolle i krigen. Ukraines journalister arbejder også på at opretholde opmærksomheden på oligarkernes engagement i militærindustrien og krigen i Ukraine.

Russiske oligarker, herunder finansmanden Mikhail Fridman, Petr Aven og Roman Abramovich, søger at blive fjernet fra de vestlige sanktionslister ved at anfægte påstande om deres relationer til præsident Putin og russiske statsinteresser i forbindelse med Ukraine-konflikten. Det skriver Børsen søndag. Over 1800 individer, virksomheder og organisationer er blevet sanktioneret af EU som følge af Ruslands handlinger i Ukraine. Mindst 20 russiske oligarker har indgivet sager ved EU-Domstolen i forsøget på at undgå sanktionerne. På trods af sanktionerne har mange russiske oligarker øget deres formuer, og Forbes' seneste liste over dollarmilliardærer viste en stigning i antallet af russiske oligarker og deres samlede formuer. I retsdokumenter forsøger oligarkerne at argumentere for, at EU's beviser ikke er tilstrækkeligt robuste til at opretholde sanktionerne. Nogle har også modtaget undtagelser eller licenser fra britiske myndigheder, der tillader dem at fortsætte forretninger og betale ansatte, på trods af sanktionerne. Mens nogle russiske oligarker har haft held med at blive fjernet fra sanktionslisterne, har tidligere tilfælde vist, at EU kan tilføje dem igen, hvis nye beviser opstår. Disse sager demonstrerer de komplekse juridiske udfordringer i forbindelse med sanktioner og oligarkernes forsøg på at undslippe dem.

Virksomheden Hempel har kæmpet i over et år for at forlade Rusland på grund af de urolige politiske forhold. Trods udfordringer lykkedes det malingproducenten at sælge sin russiske forretning. Det skriver Berlingske og Børsen lørdag. Indtil december 2022 var det uklart, hvordan Hempel kunne søge om tilladelse til at afhænde forretningen uden at komme i konflikt med EU's sanktioner. Blandt de europæiske nationer var der uenighed om fortolkningen af sanktionspakkerne, og Danmark befandt sig også i tvivl. Indtil slutningen af 2022 var det ukendt for de danske myndigheder, hvordan danske virksomheder kunne indsende ansøgninger om at forlade Rusland. Dog blev det klaret op med den niende sanktionspakke fra EU ved slutningen af året, og i begyndelsen af 2023 gav de danske myndigheder grønt lys for Hempels salg i Rusland. Processen blev yderligere besværliggjort af ændrede russiske love og dekreter, der strammede kravene for virksomheder, der ønskede at forlade landet. Hempels administrerende direktør, Michael Hansen, udtrykker lettelse over salget og understreger, at andre danske virksomheder også kæmper for at forlade Rusland på grund af politiske usikkerheder og frygt for nationalisering.
Berlingske, mandag, s. 12, lørdag, s. 4-5; Børsen, fredag, s. 14-15, lørdag, s. 4-11, søndag, s. 4-9, 10-13 (14.08.2023)

Prioriterede historier

Banker i kovending: Er nu åbne over for digital euro til danskerne
Børsen bringer mandag og fredag artikler om de danske banker og holdningen til en kommende digital euro.Mandag skriver Børsen, hvordan de danske banker oprindeligt argumenterede for, at kun danskere med ophold i eurozonen skulle have adgang til en kommende digital euro. Dette blev præsenteret som en del af et høringssvar til EU-Kommissionen. Kort tid efter dette udsagn ændrede Finans Danmark, organisationen for danske banker, deres holdning og åbnede op for muligheden for, at danskere på ferie i eurozonen også skulle have adgang til digitale euro. "Vi er åbne over for, at danskere på ferie i eurozonen kan betale med digitale euro," skrev Finans Danmarks adm. direktør, Ulrik Nødgaard, i et debatindlæg i Børsen. Forbrugerrådet Tænk har også udtrykt bekymring over muligheden for, at Danmark potentielt kunne ende som et land, der er ugunstigt stillet i forhold til betalinger. Jacob Ruben Hansen, økonomisk ekspert hos Forbrugerrådet Tænk, har advaret om, at hvis hele Europa skifter til en digital økonomi baseret på euro, ville danskere opleve betydelig sårbarhed, når de ønsker at rejse på ferie. Finans Danmark har fastslået, at de stadig er modstandere af en digital euro, men de ville ikke længere modsætte sig danskernes adgang til den, hvis den blev indført. De ønsker at diskutere implementeringen med relevante instanser, herunder EU-Kommissionen og de danske myndigheder. Årsagen til Finans Danmarks oprindelige modstand mod digital euro var bekymring for finansiel stabilitet i en krisesituation, da det kunne lette bankkunders muligheder for at trække penge ud af bankerne og placere dem i digitale euro. De mindre banker kan være mere påvirket af denne situation end de større banker.

Børsen skriver fredag, at Forbrugerrådet Tænk kritiserer Finans Danmark og deres lobbyaktiviteter i forhold til den kommende digitale euro. Bankernes interesseorganisation havde tidligere argumenteret for, at kun danskere med ophold i eurozonen skulle have adgang til den digitale euro, men Forbrugerrådet Tænk mener, at denne holdning vil skade danske forbrugere og gøre Danmark til et "betalingsuland". Ifølge økonomen Jacob Ruben Hansen fra Forbrugerrådet Tænk, hvis hele Europa går over til en digital euroøkonomi, vil det svække danske rejsende, og landet vil tabe terræn på betalingsområdet. Han påpeger også, at den digitale euro kan blive en konkurrent til bankerne, og at bankernes bekymring for bankruns ikke er berettiget, da den Europæiske Centralbank foreslår et loft på 3000 digitale euro pr. borger.

Børsen bringer fredag et debatindlæg af Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark. Han skriver blandt andet: "I en analyse den 10. august under overskriften “Lobbyister toner rent flag i kamp mod digital euro til danskerne”, skriver Børsen, at de danske banker vil have forbud mod, at vi danskere får adgang til digitale euro. Ifølge Børsen er det helt modsat af, hvad EU-Kommissionen foreslår i det udspil, som de præsenterede kort før sommer. Dette er ikke korrekt. Danske banker ønsker ikke et forbud mod, at danskerne får adgang til digitale euro. Vi støtter blot EU-Kommissionen, der lægger op til, at det i første omgang er personer, der er bosiddende i et land med euroen som valuta, som skal have en digital eurokonto. [...] Så vi er åbne overfor, at danskere på ferie i eurozonen kan betale med digitale euro. Hvordan det skal foregå i praksis med den måske kommende digitale euro, er dog på nuværende tidspunkt uklart for os. Det vil vi meget gerne drøfte med Kommissionen, Nationalbanken og de danske myndigheder den kommende tid. [...] Vores centrale pointe er, at vi skeptiske over for behovet for digitale centralbankpenge i Europa og i Danmark. For vi har jo allerede velfungerende betalingsløsninger som f.eks. Mobilepay. [...] Digitale centralbankpenge, herunder den digital euro, vil være en helt ny form for penge, og der er naturligvis stadigvæk mange forhold, der skal afklares. Men nu er fakta på plads."
Børsen, mandag, s. 10, fredag, s. 16, 31 (14.08.2023)

Mens kloden brænder, skal Dubai og en olieboss redde verden. Er alt håb dermed ude?
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler, debatindlæg og læserbreve om klimaet.Berlingske skriver mandag, at der er en stigende klimabevidsthed i verden som følge af historisk høje globale temperaturrekorder og ekstreme vejrforhold. Dette rejser bekymringer omkring det kommende FN-klimakonference COP28, der vil finde sted i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. Dubai er et land med åbenlyse olieinteresser, og konferencen vil blive ledet af Sultan Al Jaber, CEO og bestyrelsesformand for Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC), et af verdens største olieselskaber. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt klimakonferencen vil føre til resolut grøn handling, når den er ledet af en leder med tætte bånd til olieindustrien. Klimaforskere udtrykker bekymring over de ekstreme klimaændringer, der allerede er blevet observeret, herunder stigning i luft- og havtemperaturer, hedebølger, oversvømmelser, naturbrande og reduktionen af antarktisk havis. Over 100 medlemmer af Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres har sendt et åbent brev til nøglepersoner som USA’s præsident Joe Biden, FN’s generalsekretær António Guterres og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, hvor de udtrykker bekymring over valget af en oliechef til at lede konferencen og den store tilstedeværelse af lobbyister fra den fossile industri på konferencen. Der er håb om, at den aktuelle klimakrise vil øge bevidstheden om nødvendigheden af handling, men der er også anerkendelse af de politiske udfordringer i at omsætte bevidsthed til effektiv handling. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er en af de nøglepersoner, der er blevet opfordret til handling i brevet fra medlemmerne af Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres.

Jyllands-Posten diskuterer søndag forskellene mellem Danmarks og Norges evne til at håndtere ekstreme vejrforhold og oversvømmelser. Efter store oversvømmelser i Norge rejser spørgsmålet sig om, hvorfor Danmark ser ud til at være bedre forberedt på denne type begivenheder. Det fremhæves, at Danmarks mere flade landskab gør, at vandet ikke får samme kraft som i Norge, der har mere kuperet terræn. Samtidig påpeger eksperten, at Danmark har arbejdet på klimatilpasning i mange år og har implementeret EU's oversvømmelsesdirektiv fra 2007, hvilket indebærer kortlægning af oversvømmelsesrisiko og tager hensyn til samfundskritiske bygninger. Norge mangler tilsvarende EU-medlemskab og har derfor ikke samme rammer for klimatilpasning. Selvom Norge hurtigt har handlet i evakueringen under oversvømmelserne, påpeges det, at begge lande kan lære af situationen og blive bedre forberedt på fremtidige udfordringer med ekstreme vejrfænomener og oversvømmelser.

Altinget bringer mandag en kommentar af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark. Han skriver blandt andet: "Snart otte år efter vedtagelse af FN's 17 verdensmål og klimaftalen i Paris accelererer klimaforandringerne dramatisk. [...] Den danske klimaindsats styrkes, men i øjeblikket slet ikke i et tempo, der sikrer fastholdelse af noget, der ligner status som foregangsland i fremtiden. [...] Det handler om at lovgive, så det bliver dyrere at opføre sig klimafjendtligt og ikke-bæredygtigt som virksomhed og borger - og gøre det mere attraktivt at have en bæredygtig adfærd. Det forudsætter maksimal politisk indsats hjemme og maksimal indsats for at styrke de fælles bestræbelser i EU. [...] Det kan ikke siges tit nok, at vi på meget kort tid grundlæggende skal forandre produktionsmetoder og forbrugsvaner. Vi skal skabe en meget mere cirkulær økonomi og give plads til skov og anden natur, og vi i særklasse forcere omlægningen af vores energiforsyning til kilder, der ikke udstøder klimagasser. Danmark har enestående gode betingelser for at blive leverandør af grøn strøm til en større del af Europa, fordi vi ligger godt til for enorme havvindmøller i Østersøen og ganske særligt i Nordsøen. Det kan ikke gå for hurtigt med at udnytte denne mulighed. [...] Bundlinjen er, at hvis vi ikke besinder os og handler NU, kommer menneskeheden ud for kaotiske og uhåndterlige forandringer. Det er ikke nok at standse russisk aggression i Ukraine med oprustning. Der er brug for en mindst lige så dramatisk oprustning mod klimaforandringerne."

Politiken bringer mandag et debatindlæg af Tine Sille Svendsen, cand. scient., som blandt andet skriver: "Sommeren har budt på ekstrem varme i Sydeuropa og en velkommen mediedækning af Danmarks flyvelyst dertil. Reportager fra lufthavne med spændte udrejsende samt evakuerede hjemkomne har vist, at mange i Danmark fuldt ud anerkender klimakrisens alvor og konsekvenser. Denne anerkendelse hos mange i befolkningen er et stort og vigtigt fremskridt i klimakampen. I reportager har det været nærliggende at spørge, hvad de rejsende tænker om deres egen flyvetur og klimasamvittighed. Svarene er ofte af samme slags og også forudsigelige ifølge klimapsykologen Solveig Roepstorff (Politiken 13. juli). Vi føler alle et ansvar, men føler også en ret til at leve, lade op og få et par uger med garanteret sol og varme. [...] Det, vi ser, er kollektiv afmagt. Mellem linjerne skriger vi efter politisk handling, systemisk forandring og langsigtede, bæredygtige løsninger. Vi skærmer os selv mod vores egen dobbeltmoral ved at pege fingre ad de andre, som også gør noget forkert. [...] I stedet skal vi vende fingrene mod de politikere, vi har valgt, som har lovet at kæmpe for et grønnere Danmark. Vi skal kræve politisk handling, der hjælper os til at leve mere klimavenligt. [...] Vi skal alle sammen gøre vores bedste for at leve mere klimavenligt. Men som enkeltindivider føler vi os ofte magtesløse over for klimakrisen, og det er især gennem politikerne, vi stemmer på, at vi kan få magt i klimadagsordnen. Vi skal kræve, at det kryds, vi har sat, tæller."

Information bringer mandag et læserbrev af Samira Nawa, klimaordfører for De Radikale. Hun skriver blandt andet: "Modeugen i København er netop afsluttet. [...] Men modeugen bør også være anledning til at tale om noget helt andet. Nemlig den kæmpemæssige udfordring, som tekstilindustrien står over for: At nedbringe deres klimaaftryk. For selv om arrangørerne af modeugen har opstillet intet mindre end 22 bæredygtighedskrav til de deltagende modehuse, er der stadig lang vej til en bæredygtig modeindustri. [...] Tøj og andre tekstiler er det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU. [...] Derfor er vi nødt til at gribe ind fra politisk side. EU har allerede i marts sidste år præsenteret en tekstilstrategi, der skal regulere tøjindustrien. Men fra dansk side må vi også se nærmere på, hvad vi kan gøre nationalt. Både modehuse, forbrugere og politikere har et ansvar for industriens udvikling og for at tilskynde nye og mere bæredygtige forretningsmodeller."
Berlingske, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Information, mandag, s. 18; Politiken, mandag, s. 6 (14.08.2023)

Det digitale indre marked

LA-profil: Vi har helt forladt principperne om proportionalitet og privatliv i statens overvågning af borgerne
Berlingske bringer søndag en kronik af Martin Sibast Laugesen, civilingeniør og Europa-Parlamentskandidat for Liberal Alliance, som blandt andet skriver: "I den offentlige debat fylder diskussionen om tech-giganternes indsamling af data til brug for deres forretningsmodeller meget, her er der stor politisk vilje til at indføre begrænsninger. Men der er andre systemer, der indsamler data, som kan udøve meget mere magt over for borgerne både direkte og indirekte, og det er vel at mærke systemer, borgerne ikke frivilligt selv kan vælge, om de vil benytte eller ej. Her taler jeg selvfølgelig om de offentlige myndigheder. [...] Vi logger i dag alle borgeres teledata, det vil sige, at myndighederne kan tilgå, hvor du er, hvor du har været, hvem du har talt med, hvem du har været i nærheden af, hvem du har sendt mail til, hvad du har skrevet, og alt hvad du har set på nettet. Det er i sig selv en ekstrem grad af overvågning. Nu arbejder EU med et forslag om, at alle krypterede beskeder, eksempelvis SMS'er, skal gemmes og gennemlæses af et ai (kunstig intelligens)-system, og alt, hvad der "flagges" efter endnu ikke fastlagte retningslinjer, skal så gennemlæses af en fysisk person. [...] Det er her vi politikere skal sætte grænser for systemerne, som skal være til for borgerne og ikke omvendt. Det er noget mange politikere synes at glemme fra tid til anden. Ligesom der er en tendens til at glemme krav til proportionalitet og retten til privatliv. [...] Vi er i al hast i gang med at udvikle og implementere værktøjerne for, at et sådant system rent faktisk kan indføres, og det store spørgsmål er: Skal vi som samfund tillade det?"
Berlingske, søndag, s. 26-27 (14.08.2023)

Systematic har slået hul til et lovende europæisk marked
Europa oplever en omfattende digital transformation i offentlige sektorer, understøttet af midler fra EU's genopretningsfond, der indeholder 750 mia. euro til genopbygning efter COVID-19-pandemien. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Mange europæiske lande, herunder hovedstæder som Oslo, Stockholm, Helsinki og Hamborg, investerer stort i digital opgradering af bl.a. biblioteksvæsenet. "Det her er et godt eksempel på, at der er mange europæiske lande, der har ret mange penge i omløb, fordi de selv investerer, og fordi de har pengene fra genopretningsfonden. De skal bruges, og det er snart sagt ligegyldig hvilken løsning til offentlig digitalisering, de har kig på, så kan de kigge til Danmark," siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri. Softwarevirksomheden Systematic, baseret i Aarhus, har haft succes med deres biblioteksløsning "Cicero" og ser stigende interesse i andre europæiske lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Dette skub kan støtte EU-Kommissionens mål om at gøre 2020'erne til Europas digitale dekade. Dansk Industri opfordrer til mere aktiv støtte fra det offentlige for at fremme eksport af danske digitale løsninger, og Udenrigsministeriet samt The Trade Council spiller en rolle i at støtte danske virksomheder på det europæiske marked. Ministeriet ser potentiale i at udnytte europæiske medlemslandes interesse for danske løsninger inden for tech og digitalisering.
Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21 (14.08.2023)

Tech-virksomheder har bedre metoder end aflytning
Der er behov for mere regulering og beskyttelse af privatlivets fred. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Eksperter påpeger, at selvom mange tror, at deres telefoner lytter til samtaler for at levere målrettede reklamer, er virkeligheden mere kompleks. Data fra online aktiviteter som streamingtjeneste-visninger, læste artikler eller interaktion med andre, der har vist interesse, kan føre til målrettede annoncer. "Vi efterlader så mange spor, som kan udnyttes - og som bliver udnyttet - af annoncører, datahandlere og store tech-virksomheder. De indsamler information og forsøger at sammenstille interesser mellem mennesker. Og det er oftest dét, der fører til de her skræmmende oplevelser,” forklarer adjungeret professor Florian Schaub fra University of Michigan. Selvom de store tech-virksomheder som Apple, Google, Microsoft, Amazon og Facebook kan lytte via stemmeaktiverede tjenester som Siri eller Google Assistant, er den større fare datahandlere og reklameselskaber, der samler information fra gratis apps. Eksperter understreger, at ansvaret for beskyttelse af privatliv i høj grad hviler på individet, og at regulering som GDPR og øget opmærksomhed omkring etik og kunstig intelligens er skridt i den rigtige retning.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (14.08.2023)

Finansielle anliggender

Vanskelige tider forude for Den Europæiske Centralbank
Børsen bringer mandag en kronik af Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker, Danske Bank, som blandt andet skriver: "Det er nok at stramme den at påstå, at det har været nemt at være Den Europæiske Centralbank (ECB) det seneste år. Men der har i hvert fald ikke været nogen tvivl om, at pengepolitikken skulle strammes, og indtil videre har det ikke gjort rigtig ondt på økonomien, hvor særligt arbejdsmarkedet ikke har været til at skyde igennem. For ECB kan den periode, vi er på vej ind i nu, dog vise sig at blive sværere at navigere i. Euroområdet viser lige nu tegn på at bevæge sig ind i enhver centralbanks skrækscenarie. Økonomien gik i bakgear i juli, og vi ser ingen tegn på aftagende prispres med uændret høj kerneinflationen. Risikoen for at ECB ser sig nødsaget til at hæve renten yderligere et hak, selvom økonomien de facto er i recession, den er ret markant nu. ECB har haft luksussen af at kunne afvente situationen lidt på det seneste og nøjes med små rentestigninger siden maj trods alt for høj inflation. Det skal ses i lyset af, at pengepolitikken virker med en ret stor forsinkelse. [...] Under alle omstændigheder så går ECB en svær tid i møde, hvor ulemperne ved valutaunionen vil blive mere aktuelle, fordi medlemmerne har forskellige økonomier. I juli var forskellen på landet med højst og lavest inflation 8,5 procentpoint, og pengepolitikken vil blive stadig mere vanskelig at dosere, så alle er glade."
Børsen, mandag, s. 26 (14.08.2023)

Institutionelle anliggender

Prisen for dansk EU-medlemskab vil stige
Efter Ruslands angreb på Ukraine er flere partier i Folketinget parate til at lade udgifterne til EU stige og efter 15 års tilløb går Folketinget i gang med at forhandle en ny europapolitisk aftale. Fra Morten Løkkegaard (V), medlem af EU-parlamentet, lyder det, at "sikkerhed koster". Venstres hovedkrav er, at Danmark skal arbejde for reformer i EU, hvor flere beslutninger skal træffes med flertalsafgørelser, EU-kommissionen skal udstyres med ”superkommissærer”, der skal fungere som et hurtigt-arbejdende forretningsudvalg. Seneste danske europapolitiske aftale er fra 2008 og indgået af V, K, S, SF, R og Ny Alliance (nu Liberal Alliance) og for nylig skrev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at LA stadig betragtes som en del af forligskredsen. Fra LA's EU-ordfører, Alexander Ryle, lyder det: "Vi var med i 2008 og regner med, at det kører videre som forlig." LA ser gerne, at flere lande optages i EU, men Alexander Ryle er "ambivalent over for flere flertalsafgørelser". "Jeg kan godt se, at EU risikerer at blive handlingslammet, men omvendt er det ikke godt for et lille land som Danmark," siger han og tilføjer, at EU skal gentænkes, og at det kan ske ved at indrette EU i flere niveauer: "Man kan godt have Det Indre Marked som kernen, uden at man skal lave alt muligt sammen. Vi skal i Danmark kunne holdes ude af det, som vi ikke vil være med i."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-5 (14.08.2023)

Spanien nominerer modkandidat til Vestager
Spaniens finansminister gennem fem år, Nadia Calviño, er nomineret til posten som chef for den Europæiske Investeringsbank (EIB), skriver Altinget søndag. Den Europæiske Investeringsbank er verdens største multilaterale investeringsbank og drevet af medlemslandene i EU og er aktiv i 140 lande. Nadia Calviño er en politisk sværvægter, der nu udfordrer Margrethe Vestagers kandidatur til EIB. Bankens nuværende præsident, Werner Hoyer, træder tilbage i ved afslutningen af året efter at have siddet i to perioder og Calviño er nu den femte officielle kandidat til topposten i Den Europæiske Investeringsbank.
Altinget, søndag (14.08.2023)

Vi må hente arbejdskraften uden for EU
Berlingske bringer mandag en kommentar af Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne og Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Vi har travlt i EU, hvis vi skal nå de målsætninger, som vi har sat for den grønne omstilling i 2030. [...] Beregninger lavet af CONCITO m.fl. viser, at den grønne omstilling vil betyde en øget efterspørgsel efter grønne kompetencer på 50.000 personer pr. år frem mod 2030 alene i Danmark. Overvægten af de kompetencer, der skal bruges, vil være ufaglærte og faglærte, så med andre ord mangler vi de grønne hænder. Uden dem når vi ikke EUs ambition om, at 42,5 procent af energibehovet skal dækkes af vedvarende energi i 2030 mod blot 17 procent i 2021. Det er en meget stor opgave, EU står overfor, og der er flere udfordringer, som skal løses samtidig. Dels skal der findes penge til de massive investeringer, der skal laves. [... ] Dertil kommer den grønne omstilling til at kræve en næsten uhørt mængde råstoffer, hvor særligt Kina sidder tungt på leverancerne. Det kan potentielt også skabe flaskehalse og mangelsituationer. [...] Alle europæiske lande mangler hænder, og efterspørgslen stiger nu betragteligt i hele EU. Samtidig arbejder demografien desværre imod os, for frem mod 2030 vil der komme 5,6 millioner færre europæere i arbejdsstyrken - svarende til et fald på 2,4 procent. [...] Vi risikerer derved at ende i en situation, hvor vi internt i Europa kommer til at konkurrere om den samme arbejdskraft. Derfor er flere europæiske lande, herunder Tyskland og Frankrig, også begyndt at se på modeller for at hente arbejdskraften uden for Europa. Det vil være en del af løsningen, hvis politikerne gør det nemmere for virksomhederne at hyre nye medarbejdere fra de lande, der kandiderer til optagelse i EU. [...] En anden del af løsningen er, at de europæiske lande også bør sætte så meget fut under investeringerne i faglærte uddannelser og efteruddannelse, som de overhovedet kan mønstre."
Berlingske, mandag, s. 28 (14.08.2023)

Interne anliggender

"Ordnung muss sein" er ikke, hvad det har været i Tyskland
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag af Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, kan man blandt andet læse: "Det hagler med negative prognoser, diagnoser, tilstandsrapporter og temperaturmålinger af alle slags. Hvis SVM-regeringen i København føler sig lidt presset i meningsmålingerne, er det for intet at regne mod kansler Scholz' trafiklyskoalition i Berlin. [...] Økonomien skrumper for tredje kvartal i træk, mens resten af EU vokser. Inflationen er højere end andre steder, benzinen topper, ledigheden vokser, industrien skrumper eller flytter ud. Bureaukrati og regeltyranni boomer til gengæld. Ikke en dag uden nye rædselshistorier om, hvordan digitaliseringen halter, og fortvivlede iværksættere giver op. Om det så er togdriften, kniber det. Hvert tredje tog hos Deutsche Bahn kører med forsinkelser. [...] Det er svært at give Angela Merkel skylden for det hele, heller ikke at asyltallet nærmer sig 2015-niveau. Så er det nemmere med regeringen og særligt klima- og erhvervsminister Robert Habeck fra De Grønne, hvis planer for den grønne omstilling hænger solidt i tovene. Utilfredsheden måles også i, at det højrenationale AfD stormer frem overalt, og det er katastrofen nær, at AfD har fået sin første borgmester i en by med 8.000 indbyggere. [...] Hvis Tyskland vitterlig er Europas syge mand for tiden, er der nok mange andre lande, der helt frivilligt ville gå op og lægge sig."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (14.08.2023)

'DET HAR VÆRET ET SVÆRT VALG'
Ekstra Bladet bringer mandag et interview med tidligere SF-formand Villy Søvndal, som netop har annonceret sit kandidatur for SF ved valget til EU-Parlamentet. På trods af sine 71 år mener han, at han kan bidrage til store dagsordener i Europa og verden som helhed. Han ønsker at hjælpe SF med at opnå et bedre valgresultat ved EU-valget ved at tiltrække vælgere med sin kendthed. Søvndal mener ikke, at hans kandidatur vil skubbe yngre partifæller som Kira Marie-Peter Hansen i skyggen, men tværtimod hjælpe partiet med at styrke sin position. "Jeg har haft tanken et stykke tid, specielt fordi alle de store dagsordener mødes i EU nu, og vi er ikke store nok til at løfte det selv. Ikke engang EU er stort nok til at gøre det. Hele verden er nødt til at være med i det arbejde," udtaler Villy Søvndal.
Ekstra Bladet, mandag, s. 12-13 (14.08.2023)

Her er listen over kandidater til posten som Radikales EU-spidskandidat
Altinget skriver lørdag, at ni radikale politikere har meldt deres kandidatur i kampen om at blive Radikale Venstres spidskandidat til EU-valget i 2024. Dette sker efter Morten Helveg Petersen, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Radikale, besluttede ikke at genopstille til det næste EU-valg. Blandt kandidaterne er Jens Alstrup, kommuneformand for partiet i Aabenraa, og Nils Sjøberg, tidligere stedfortrædende folketingsmedlem for Lotte Rod i 2019-2020. Andre kandidater inkluderer tidligere folketingsmedlemmer som Rasmus Helveg Petersen, Anne Sophie Callesen og Kathrine Olldag. Afgørelsen om, hvem der bliver partiets EU-spidskandidat, træffes på Radikales landsmøde den 16.-17. september.
Altinget, fredag (14.08.2023)

Kulturministeren har genskabt optimismen i vores branche
Berlingske bringer mandag en kommentar af Benjamin Boe Rasmussen, formand, Dansk Skuespillerforbund, Christina Bergholt Knudsen, direktør, Danske Dramatikere, Henrik Daldorph, bestyrelsesformand, IFPI Danmark, Jørgen Ramskov, direktør, Producentforeningen, Lars Nielsen, PA-direktør, tv, Musik og Film i Danmark, Louise Lykkegaard Hoppe, direktør, Producent Rettigheder Danmark, og Sandra Anne Piras er sekretariatschef, Danske Filminstruktører. De skriver blandt andet: "Kulturministeren fortjener ros for sit første halve år som minister. I samarbejde med Folketingets partier har han formået at genskabe optimismen i vores branche. Vi repræsenterer som producenter og skabende og udøvende kunstnere inden for tv, musik og film en sektor, der de seneste år har været under massivt pres med færre opgaver og en skrøbelig økonomi til følge. [...] Jakob Engel-Schmidt har i sit første halve år i embedet formået at skabe fornyet optimisme. Det er sjældent, at vi bruger sådanne ord, men i dette tilfælde er det nødvendigt. Folketingets partier skal også have stor ros for at have set mulighederne og derfor været med til skabe solide flertal bag de politiske aftaler. Jo bredere aftaler, desto mere stabile vilkår får kulturlivet. Vi takker. [...] Det var med andre ord et flot forår for kulturministeren, hvor ministeren sammen med Folketingets partier fik sat afgørende aftryk på blot få måneder. Det er vigtigt, at disse resultater ikke modvirkes af andre initiativer i de kommende år. Der er nemlig stor risiko for, at ophævelsen af Danmarks undtagelse for moms på kunstnerisk virksomhed bliver indført, og det vil svække mange af de gode initiativer, der allerede er sat i værk. [...] Ingen i EU presser os til at fremme forslaget. Både EU-Kommissionen og adskillige danske EU-eksperter har understreget, at beslutningen om at afskaffe momsfritagelsen træffes i Danmark. Derfor håber vi, at ministeren fortsætter de gode takter og sætter foden ned, så forslaget om moms på rettigheder aldrig bliver til noget."
Berlingske, mandag, s. 26-27 (14.08.2023)

Mette Frederiksens dage som partiejer er ovre. Nu er hun fusioneret og sat på aktier
Politiken skriver lørdag, at i kølvandet på rygter om statsminister Mette Frederiksens (S) interesse i en toppost i NATO ser Socialdemokratiet en forandring i sin interne dynamik. Selvom Frederiksen fortsat har stærk opbakning, ses hun ikke længere som den enerådige leder. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) beskriver situationen som en "ny spilleplade" i partiet. Der er stadig uklarhed omkring Frederiksens intentioner og spekulationer om hendes fortsatte interesse i internationale poster. Indre uenigheder er kommet til overfladen, specielt efter Mette Frederiksens og finansminister Nicolai Wammens allierede, Christian Rabjerg Madsen, åbent diskuterede uenigheder om ældrevelfærd og finansiering i medierne. Denne nye åbenhed betyder, at partiets medlemmer ikke længere holder mund med deres meninger, og ønsker nu mere indflydelse. Muligheden for at Margrethe Vestager, EU-kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen, kan rykke til en toppost i EIB, den europæiske investeringsbank, kan dog skabe en mulighed for Socialdemokratiet. Hvis dette sker, vil Danmark skulle udnævne en ny EU-kommissær. Dette kan potentielt dæmpe nogle af de interne spændinger, især hvis et medlem af den indflydelsesrige Morgenmadsklub, som Morten Bødskov eller udviklings- og international klimaminister Dan Jørgensen, får posten. Skulle posten gå til en uden for Socialdemokratiet, vil det sandsynligvis skabe yderligere uro internt i partiet.
Politiken, lørdag, s. 2 (14.08.2023)

Pernille Weiss stiller op til genvalg
Flere aviser skriver lørdag, at det konservative medlem af EU-Parlamentet, Pernille Weiss, stiller op som spidskandidat for partiet ved det forekommende parlamentsvalg, til trods for at De Konservatives partitop i utvetydige vendinger har opfordret hende til at trække sig. "Siden slutningen af maj har jeg modtaget ubeskriveligt meget støtte og opfordringer til at fortsætte mit arbejde, og det er også det, der gjorde, at jeg blev i mandatet. Det er ønsket om, at det her skal handle om politik og politiske resultater. Det må landsrådet afgøre," siger Pernille Weiss i et interview med Berlingske. Tidligere ansatte har anklaget hende for et dårligt arbejdsmiljø på sit kontor i Bruxelles, hvor flere tidligere ansatte var blevet sygemeldt med stress og havde sagt deres stilling op, men alligevel har en lokale konservative vælgerforening på Fanø valgt at indstille hende til posten som partiets spidskandidat til næste års EP-valg. Derfor skal der nu tages stilling til Pernille Weiss' kandidatur på De Konservatives landsråd til september og altså ikke blot i forretningsudvalget.
Altinget, lørdag; Berlingske, lørdag, s. 4-5; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10, søndag, s. 6-7 (14.08.2023)

Klima

Concito: Vi skal som samfund træde ud af klimakynismens vadested
Altinget bringer fredag en kronik af Jarl Krausing, vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "Snart er sommeren forbi, men den bør ikke gå i glemmebogen. Det har været en sommer præget af en lang række alarmerende klimarekorder, som klimavidenskaben har advaret os om i mange år. Nu sker ændringerne hurtigere end antaget og med større konsekvenser. Vi har set hundredvis af nationale, regionale og globale klimarekorder blive slået over de seneste par måneder. I Danmark så vi den varmeste juni, og så den vådeste juli nogensinde. [...] Hvor er den klimarelaterede nødret? I Danmark, i EU, i FN? Vi skabte et (stort set) imponerende globalt respons på covid-19 pandemien, men det synes umuligt på klimaområdet om end den økonomiske og menneskelige pris er mange, mange gange større på sigt. Hvorfor domineres G7 og G20 topmøderne endnu ikke af ambitiøse og konkret forpligtende tiltag på at sikre den nødvendige dybdegående transformation af vores økonomier, og et markant løft i håndtering af de katastrofale følger som rammer de fattigstes livsvilkår? [...] Det må for eksempel nu være oplagt, at arbejde for klima-nødretslignende dagsordener og indsatser i FN og EU med henblik på øjeblikkelig transformativ handling, herunder at der som fokusområde for det danske EU-formandskab i 2025, arbejdes for at udmønte EU som en reel klimaunion og global klimaleder. At etablere en langt større økonomisk ramme for at understøtte det globale syd med særligt fokus på de svageste lande i vores nærområder, herunder mindst en tilbagevenden til niveauet i 1990'erne, hvor DK afsatte cirka 1,5 procent af BNI til støtte for global udvikling og miljø. [...] Det kan kun gå for langsomt med af aflive klimakynismen."
Altinget, fredag (14.08.2023)

Et lille skridt for Amazonas
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "Der er rigtig god grund til at trække i nødbremsen og for alvor gøre noget for at sikre, at verdens største regnskovsområde, Amazonas, ikke fortsat fældes med de aktuelle og meget voldsomme rater. Amazonas-regnskoven er det sted på landjorden, hvor der er lagret mest CO2, men de seneste 50 år er 20 procent af regnskovsområdet forsvundet, og fortsætter tendensen, vil skoven nå et såkaldt tipping point, hvorfra den langsomt vil degenerere og helt forsvinde, ligegyldigt hvad vi foretager os. Dermed vil enorme mængder CO2 blive frigivet, ligesom tabet af biodiversitet vil være katastrofalt. Desværre kom der ikke meget ud af det todagesmøde, som de otte Amazonas-lande i Sydamerika netop har afholdt. [...] Skal der findes en løsning på rydningen af Amazonas, er det derfor nødvendigt at erkende, at verden er fastlåst i nogle produktions- og forbrugsmønstre, som det kræver en fælles international indsats at bryde. Presset på regnskoven i Amazonas skyldes jo både banditter og korrupte myndigheder i et land som Brasilien, men det skyldes også, at der er et marked, styret af temmelig skruppelløse virksomheder, at levere billigt kød, soja og palmeolie til. Men selv om der ikke kom en bindende aftale med mål og tidsfrister ud af mødet mellem Amazonaslandene, er det dog et positivt skridt, at problemet igen er på den politiske dagsorden i alle landene. Næste skridt er en egentlig Amazonas-aftale, men den ville være bedre at lave i et bredere regi, hvor også EU-landene, USA, Canada, Japan og Kina kom med."
Information, mandag, s. 2 (14.08.2023)

Konkurrence

Den europæiske konkurrencekrise
Børsen bringer mandag en kronik af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: "Skjult bag tidens mange udfordringer og kriser såsom klimakrise, krig i Europa, handelskrig mellem USA og Kina og mangel på arbejdskraft ligger en mere strukturel europæisk krise. Vi kan kalde den konkurrencekrisen? Eller fremtidskrisen? Den handler om, hvor det private erhvervsliv skal ligge i fremtiden. [...] Den ene store erhvervspakke hurtigt efterfulgt af den næste. Alle med det formål at skabe vækst, teknologiudvikling og arbejdspladser inden for den grønne omstilling ved at skabe attraktive vilkår for virksomheder. Det kan EU og Danmark ikke leve op til. [...] Konkret har virksomhederne brug for det stærkest mulige politiske mandat, især på tre områder: 1. Beskyttelse af IP-retten, som er grundlaget for alt privat forskning og udvikling. Her vi set uheldige forslag, f.eks. forslag til revision af den europæiske lægemiddelregulering og patentpakken. 2. Vilkår for brug af AI. EU's nye AI-forordningen og regler for databeskyttelse har ikke tilstrækkelig fokus på ny teknologi. 3. Godkendelsesprocedurer for nye biosolutions, som f.eks. biologisk plantebeskyttelse. I dag tager godkendelsen mere end syv år i EU, mens det tager to-tre år i USA. EU har tradition for at lade forsigtighedsprincippet råde i lovgivning og håndhævelse, mens man i USA og Kina har mere fokus på innovationsprincippet. Vi skal ikke kopiere USA og Kina, men vi skal finde en bedre balance i EU. [...] Europa har kompetencerne og mulighederne. Derfor bør konkurrencekraft og vilkår for Europas erhvervsliv være det helt afgørende politiske fokus i det kommende europaparlamentsvalg, for den kommende Europa-Kommission og for det danske EU-formandskab i 2025. Der er ingen tid at spilde."
Børsen, mandag, s. 26-27 (14.08.2023)

Landbrug

Vilby: Alle ønsker dyrkning af lavbundsjorder afviklet, men produktionen får millioner i støtte
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Knud Vilby, fhv. formand, Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "Der er bred enighed om, at Danmark vil komme sine klimamålsætninger et meget stort skridt nærmere, hvis de såkaldte lavbundsjorder tages ud af landbrugsdrift. Det vil gavne klimaet via en voldsom reduktion af CO2-udslippet, det vil gavne vandmiljøet ved at reducere kvælstofudvaskningen meget betragteligt, og det vil skabe tiltrængt plads til biodiversiteten. Alligevel giver samfundet gennem EU's landbrugspolitik stor økonomisk støtte til at fastholde dyrkningen af lavbundsjorderne. [...] Det er en absurditet, der samtidig er en konsekvens af, at dansk og europæisk landbrug gennem generationer er viklet ind i omfattende og komplicerede støtteordninger. En gang var EU-støtten til landbruget en produktionsstøtte, der skulle sikre tilstrækkelig fødevareproduktion. Men det er det ikke mere. [...] Det er ikke noget Danmark alene kan lave om på, for det er EU-politik. Støtten kommer også fra EU, men reelt fra det danske bidrag til EU's økonomi, altså fra danske skatteydere, som betaler mere til EU-kassen, end vi får retur. Og det er ikke småpenge. Den samlede pulje til indkomststøtte for dansk landbrug var i 2020 ifølge Landbrugsstyrelsen på knap seks milliarder kroner og heraf altså en del til lavbundsjorder. [...] Massiv offentlig støtte baseret på et kompliceret dansk og EU-baseret regelsæt holder den økonomiske hånd under erhvervet, men gør det også umuligt med ærlighed at tale om et liberalt erhverv, således som mange landmænd ønsker det. [...] Landbruget skal inddrages på alle tænkelige måder, men skal ikke have ret til at blokere en nødvendig og hurtig omstilling."
Altinget, fredag (14.08.2023)

Migration

Aftale med Tunesien blåstempler vold og mishandling af migranter
Politiken bringer et debatindlæg af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Billeder med stats- og regeringschefer i færd med at underskrive aftaler og traktater har det med at gå i glemmebogen. Men enkelte ender med at få historisk karakter, og nu er et nyt kommet til. Lad os kalde det 'skammens foto'. Det forestiller Tunesiens præsident KaIs SaIed, EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, Italiens regeringschef Giorgia Meloni og hendes hollandske kollega Mark Rutte, som 16. juli underskrev en samarbejdsaftale mellem Tunesien og EU, der blandt andet indebærer økonomisk hjælp til det nordafrikanske land, der er på fallittens rand, og hvor det i de seneste dage er kommet til nye demonstrationer mod regeringen. [...] Der er bare et - eller faktisk en række problemer. Mens de storsmilende repræsentanter for EU og en tunesisk præsident med stenansigt lod sig fotografere, sejlede hundredvis af flygtninge og migranter - nogle af dem tunesere - rundt på Middelhavet med kurs mod Italien. [...] Den ide er de ikke mindst kommet på efter inspiration fra præsident KaIs SaIeds hadefulde udfald mod migranter fra Afrika syd for Sahara - de er sorte - som han i en tale tidligere på året omtalte som "horder af illegale migranter". De er ifølge ham redskaber i "en kriminel plan, der skal forandre Tunesiens demografiske sammensætning", og som er "årsagen til vold, forbrydelser og uacceptabel adfærd". Det er manden, der er EU's nye ven i Afrika. [...] Ifølge EU-agenturet Frontex sejlede 102.000 migranter og flygtninge uden papirer over den centrale del af Middelhavet sidste år - og det skal Tunesien nu være med til at hindre. Tunesien modtager i første omgang 105 millioner euro (787 millioner kr.) til indkøb af patrulje- og redningsbåde, radarudstyr, droner og køretøjer, som alt sammen skal stoppe migranterne på vej til Tunesien - og senere fra Tunesien til Europa. EU har på samme måde udliciteret en del af sin asylpolitik til nabolandet Libyen på trods af borgerkrigen i landet og myndighedernes mildt sagt hårdhændede behandling af migranter og flygtninge, som ifølge tunesiske menneskeretsorganisationer allerede er gængs praksis i Tunesien. [...] Til gengæld åbner EU for at modtage op til 700 "højt kvalificerede" tunesere i år. Det gælder blandt andet læger, hvis uddannelse er betalt af tunesiske skatteydere og som der er skrigende behov efter i deres eget land. Kynismen er total, og alene på grund af aftalen med Tunesien gør det umuligt at tage Ursula von der Leyen eller andre EU-dignitarer alvorligt, når de taler om menneskerettigheder."
Politiken, mandag, s. 6 (14.08.2023)

Spændingerne vokser ved EU's østlige grænse, og migranter betaler prisen
I Politiken lørdag kan man læse, at spændingerne er stigende ved EU's østlige grænser, især mellem Polen og Belarus. Polen og Litauen har optrappet deres militære tilstedeværelse, efter at Belarus har igangsat en omfattende militærøvelse nær grænsen. Øvelsen involverer også lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe, en tilstedeværelse som bekymrer både Polen og Litauen. Som følge heraf har Polen iværksat nye hærenheder i øst. Belarus er blevet beskyldt for bevidst at dirigere en migrantstrøm mod EU's grænser ved at udstede turistvisum til borgere fra lande som Afrika og Mellemøsten. Når disse migranter ankommer til Belarus, bliver de ført ind i skovene, hvorfra de forsøger at krydse grænsen til EU. Denne praksis er af EU blevet betegnet som en form for "hybridkrig". Kalina Czwarnog fra den polske hjælpeorganisation Fundajca Ocalenie beretter, at mange af disse migranter, som opholder sig i skovene, er i meget dårlig forfatning. Nogle har oplevet vold fra grænsevagter i både Belarus og Polen, og der er registreret mindst 48 dødsfald blandt migranter i skovene siden juli 2021. Der er bekymring for, at Polens regering kan vælge at lukke for nødhjælp til disse migranter, især med de kommende valg i Polen den 15. oktober.
Politiken, lørdag, s. 12 (14.08.2023)

Sundhed

Er lave fødselstal en advarsel om vores samfundsudvikling?
Berlingske bringer mandag en kommentar af Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden. Han skriver blandt andet: "Modediller kommer og går - og så kommer de igen. [...] Den britiske demograf Danny Dorling fra University of Oxford slog fornyelig i en artikel i magasinet DI Business fast, at "du ikke kan undervurdere, hvad det normale betyder for folks valg. Og i store dele af Europa er det normale blevet at få ét eller ingen børn". Måske har han ret. Tallene taler i alle fald deres tydelige sprog. I Spanien føder kvinder i dag i gennemsnit 1,19 børn, i Italien 1,25 og i Grækenland 1,43 ifølge EUs statistiske kontor, Eurostat. Kigger man længere mod nord er fertiliteten lidt højere. Men ingen steder i Europa runder den de 2,1 børn pr. kvinde, der skal til for at opretholde befolkningens nuværende størrelse. [...] Men at tro at antallet af børn alene handler om mode, er dog nok en lige lovlig frisk forsimpling. Beslutningen om at sætte børn i verden er trods alt det mest betydningsfulde valg, de fleste mennesker træffer i deres liv. Det handler om kærlighed og timing. Men også om troen på en lys fremtid for en selv og ens efterkommere. [...] På globalt plan er der efterhånden ingen tvivl om, at det vil være en fordel, hvis antallet af os mennesker stabiliserer sig, så det passer med de ressourcer, der er på kloden. Samtidig er det for hvert enkelt land en udfordring, hvis dets befolkning skrumper hurtigere, end det kan nå at indrette sig på det. Jeg er selv blevet far til en datter denne sommer. Det var ikke noget svært valg. Det føles faktisk som det bedste valg, jeg, sammen med hendes mor, naturligvis, har truffet. Men de faldende fødselstal i Europa bør give stof til eftertanke. Er det kanariefuglen i kulminen, der advarer os om, at der er noget mere fundamentalt galt med den på måde vores samfund udvikler sig på?"
Berlingske, mandag, s. 28 (14.08.2023)

Lad os få indført screeningsprogram for prostatakræft
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Svend Krogh, regionsformand i PROPA Nordjylland. Han skriver blandt andet: "Prostatakræft er et betydeligt sundhedsproblem, der påvirker mange mænd i Danmark. Der opdages cirka 4.500 nye tilfælde om året, der dør cirka 1.200 hvert år, og cirka 47.000 er ramt af sygdommen. [...] Europa-Kommissionen anbefaler screening i EU, og forskere fra Regionshospitalet Randers skal sammen med en række andre europæiske lande udvikle og afprøve en ny systematisk screeningsprocedure, der skal identificere behandlingskrævende prostatakræft hos mænd uden symptomer. EU-projektet går under navnet PRAISE-U. PROPA Prostatakræftforeningen gør en stor indsats i kampen mod prostatakræft, og jeg håber, at det lykkes at overbevise politikere og sundhedssystemet om, at tidlig opsporing af prostatakræft er vejen frem for at sikre, at antallet af mænd med prostatakræft opdages i tide. Og dermed flere overlever sygdommen."
Berlingske, lørdag, s. 11 (14.08.2023)

Stigende mangel på medicin skaber uro blandt patienter og læger
En stigende mangel på vigtig medicin i Danmark rammer tusindvis af alvorligt syge patienter og risikerer at forværre deres tilstand, ifølge en ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen. Problemet er nu mere udbredt end nogensinde før, og det påvirker både apoteker og sygehuse. Det skriver Berlingske mandag. Patienter som for eksempel Ole Vistisen, der lider af hjerteproblemer, har oplevet, at medicinen pludselig forsvinder fra hylderne, hvilket tvinger patienter til at skifte til alternative præparater. Den stigende mangel på medicin bekymrer læger og patientorganisationer og øger usikkerheden for patienterne. Problemet skyldes en bred vifte af årsager, herunder mangel på råvarer og produktionssvigt hos leverandører. Det er et udbredt problem i flere af de europæiske lande. Danmarks regering arbejder på at sikre en tilstrækkelig forsyning af medicin, herunder opbygning af kritiske medicinlagre, som afventer grønt lys fra Europa-Kommissionen, samt smidigere procedurer for udskrivning af nødvendige mediciner.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (14.08.2023)

Udenrigspolitik

Et filippinsk skibsvrag og en vandkanon har udløst ny diplomatisk strid med Kina
I Politiken lørdag kan man læse, at Filippinerne er dybt forargede over, at et af deres provianteringsskibe er blevet beskudt af Kinas kystvagt i nærheden af et omdiskuteret rev. Dette sammenstød i Det Sydkinesiske Hav kan øge risikoen for en større konflikt mellem de involverede nationer, siger Hu Bo, Kinas fremtrædende havretsekspert og direktør for South China Sea Strategic Situation Probing Initiative (SCSPI). Han udtaler: "Jeg deler flere vestlige eksperters bekymring for, at det her kan løbe løbsk. Jeg tror ikke, hverken USA eller Kina ønsker at eskalere situationen. Men hvis Filippinerne kommer med et stort modsvar, og Kina føler sig nødsaget til at reagere, og USA så følger trop, så kan det blive slemt". EU, Canada, Australien og Japan har fordømt denne hændelse som værende i strid med internationale konventioner, mens USA har givet en klar advarsel om, at et angreb på filippinske styrker vil aktivere USA's forsvarsalliance med Filippinerne. Kina forsvarer sig ved at sige, at deres indgreb var "afmålt og professionelt" og kræver samtidig, at Filippinerne fjerner 'Sierra Madre' fra, hvad de betragter som kinesisk territorium. Denne hændelse er blot det seneste i en række af spændinger i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina, baseret på gamle opdagelsesrejser og søhandelsruter, gør krav på det meste af området, et krav der afvises af uafhængige eksperter.
Politiken, lørdag, s. 13 (14.08.2023)

I årevis ville tyskerne ikke høre på ham - nu beder alle om hans forklaring
Berlingske bringer lørdag et interview med bestsellerhistoriker Stefan Creuzberger, der er professor ved universitetet i Rostock. Han har skrevet bogen "Das deutsch-russische Jahrhundert. Geschichte einer besonderen Beziehung" (Det tysk-russiske århundrede. Historien om et særligt forhold), som fortæller historien om, hvordan Tyskland og Rusland i flere århundreder i et had-kærlighedslignende forhold har domineret verden omkring sig. Bogen, som er blevet en bestseller i Tyskland, er nomineret til den tyske faglitterære pris og oversat til flere sprog. Det er nu blevet professorens hverdag at skulle forklare tyskernes nølende brud med Putin, hvor hans budskab er, at man ikke må dømme Tyskland for hårdt. "Den fælles historie med Rusland påvirker den dag i dag Tyskland kraftigt," siger han og understreger samtidig, at spørgsmålene om Tysklands solidaritet, især i krigens begyndelse, var berettigede, men efterfølgende er Berlin blevet den næstvigtigste våbenleverandør til Kyiv efter Washington. "Så tyskerne er pålidelige allierede, de fører ikke længere Rapallo-politikker (hemmelige aftaler, der strider imod internationale traktater, red.), som de gjorde i 1920erne. Fra 1949 og frem sikrede kansler Adenauer og hans efterfølgere, at Tyskland var en del af Vesteuropa og loyal allieret for NATO og EU. Og netop derfor er tyskerne ikke længere en rastløs stormagt," siger Stefan Creuzberger.
Berlingske, lørdag, s. 26-27 (14.08.2023)

Vestafrika er blevet et spillebræt for rivalisering mellem Rusland og Vesten
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Gerd Kieffer-Døssing, journalist og cand. mag. i Afrikastudier. Her kan man blandt andet læse: "Først var der Mali, så Guinea, Tchad, Mali igen, Sudan, to gange Burkina Faso og senest Niger. På ikke engang tre år har kupmagere trukket et gardin på tværs af det afrikanske kontinent og udskiftet demokratisk valgte ledere med militærregeringer. [...] Også AU (Den Afrikanske Union), USA, EU og Frankrig - den tidligere kolonimagt - har været ude og bruge helt store ord om begivenhederne i Niger, ligesom bilateral udviklingsbistand til det store land, der er et af verdens fattigste, er sat på pause. [...] I over 10 år har de centrale Sahel-lande - Mali, Burkina Faso og Niger - kæmpet mod stigende islamistisk terrorisme, der har lammet større og større dele af landenes territorier. Forskellige internationale sikkerhedsindsatser har ikke formået at få bugt med problemet, og den forværrede situation samt udbredt utilfredshed med ineffektivitet i landene udløste først militærkup i Mali og dernæst Burkina Faso. Siden har de to lande fjernet sig mere og mere fra FN, EU og USA, samtidig med at de har øget deres samarbejde med Rusland. Soldater fra den russiske lejehær Wagner-gruppen kæmper i dag side om side med Malis hær. [...] Der er dog ingen tvivl om, at Rusland prøver at vinde terræn i Sahel. Det fortæller Ulf Laessing, direktør for det regionale Sahel-program i den tyske udviklingsorganisation Konrad Adenauer Stiftung. Fra sin base i Mali har han fulgt udviklingen i regionen tæt, og i særdeleshed hvordan Rusland har øget sin indflydelse blandt andet gennem lejehær, våbensalg og spredning af desinformation på tværs af Sahel-landene. Alt sammen bidrager til Ruslands forsøg på at udvide og cementere sit politiske aftryk på regionen, forklarer Ulf Laessing. Også han forbinder kuppet i Niger med konflikten mellem Rusland og Vesten. [...] På grund af situationen i Mali og Burkina Faso har både EU og enkelte medlemslande øget deres støtte og samarbejde med Niger gennem de seneste år. Indtil kuppet blev Niger set som ”Vestens sidste håb” for indflydelse i Sahel. Det håb lader nu til at være slukket."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5 (14.08.2023)

Økonomi

Hullerne i danskernes viden om privatøkonomi kan koste dyrt
Jyllands-Posten skriver lørdag og mandag, at Danmark rangerer som tredjebedst i en EU-test af europæernes privatøkonomiske viden. Undersøgelsen viser, at danske borgere generelt har en god forståelse for finansielle begreber, men der er stadig plads til forbedring. Forbrugerøkonomer advarer om, at manglende forståelse kan føre til privatøkonomiske fejl. Danskerne har dog stadig huller i deres viden, især om emner som renters rente. Køn og alder påvirker resultaterne, og kvinder scorer generelt lavere end mænd. EU-Kommissionen har arbejdet på at forbedre europæernes finansielle forståelse siden finanskrisen i 2008.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11, lørdag, s. 12-13 (14.08.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark