Tophistorier
Statsledere kæmper for at demontere krisen ved Ukraines grænse
Rusland, USA og øvrige NATO-lande forbereder sig for alvor på krig, skriver Berlingske søndag. Alle forsøg på at deeskalere krisen er foreløbigt fejlet. Fredag eftermiddag havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, et telefonmøde med Vladimir Putin. Efter samtalen sagde en talsperson, at Putin ikke havde indikeret, at han var ved at gøre klar til et angreb på Ukraine. Der har været mange internationale møder i den seneste tid, og i fredags endte det med en række opsigtsvækkende og bekymrende udmeldinger fra USA og andre vestlige lande. Jake Sullivan, der er national sikkerhedsrådgiver for Joe Biden, opfordrer alle amerikanske statsborgere til at forlade Ukraine inden for 24-28 timer. Samtlige lande følger trop. Også Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), beder alle danskere om at forlade Ukraine omgående. Vurderingen er, at russerne vil indlede med luftangreb og derefter sende tropperne ind i Ukraine. Ifølge USA er antallet af de russiske tropper høje nok til at gennemføre et omfattende angreb, og de mener, at krigen kan blive en realitet i løbet af få dage. Søndag trak USA sine ansatte og deres familier på ambassaden i hovedstaden Kiev ud af landet. Derudover sender USA 3.000 ekstra soldater til Polen i løbet af de næste par dage, og det forventes at endnu 8.500 står klar til at blive sendt afsted til Europa. I torsdags talte flere af de europæiske lande sammen, og også briterne mødtes med den russiske udenrigsminister, Lavrov. Resultatet af møderne endte præcis som de foregående møder - ingen fremgang. Spørger man russerne, fortæller de stadig, at de ikke har planer om at invadere Ukraine, men at opmarcheringen blot er, fordi de frygter et angreb fra NATOs side, og de mener, at det er USA, der pisker en krigsstemning op. Enten tager Vesten fejl, eller også har amerikanerne ret - og så rykker Putins tropper ind i Ukraine inden for de kommende dage.
De vestlige sanktioner påvirker ikke Rusland. Faktisk er de ligeglade, skriver BT mandag. Rusland er ikke bekymret for de vestlige sanktioner, siger Ruslands ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev. "Undskyld mit sprog, men vi er skide ligeglade med alle deres sanktioner" lyder det fra Tatarintsev ifølge B.T og Information, mandag. Han beskylder derudover Vesten for ikke at forstå Ruslands mentalitet. Det sidste, Rusland og landets indbyggere ønsker, er krig. Men jo mere Vesten presser Rusland, jo stærkere bliver Ruslands svar, fortæller han.
Den amerikanske regering vurderer, at et russisk angreb på Ukraine kan sættes ind meget hurtigt. Men Rusland risikerer at tabe alt for meget ved en invasion, skriver Information mandag. Spekulationerne om at Rusland vil invadere Ukraine inden for få dage, tager fortsat styrke. I fredags udtalte USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, at et russisk angreb på Ukraine kan være nærtstående. "Måden, de har opbygget deres styrker på, og måden, de har manøvreret tingene på plads på, gør det til en klar mulighed, at der vil være en større militær aktion meget snart" fortalte Jake Sullivan til CNN søndag. Selvom de amerikanske udtalelser tyder på, at et russisk angreb er lige rundt om hjørnet, er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og de postsovjetiske lande, stadig ikke overbevist om, at det kommer til at ske. Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil der komme lammende sanktioner som blandt andet sanktioner af russiske banker, eksportkontrol og sanktioner mod specifikke russiske oligarker. Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er disse sanktioner dog noget, som russerne ikke bare kan ignorere. "Det vil være omfattende, og jeg er overbevist om, at truslerne om sanktioner gør indtryk. De er opmærksomme på, at det kan få meget store konsekvenser for den russiske økonomi. Økonomien er presset, der er lav vækstrate, og levestandarden er faldende. Putin har problemer med at levere på det her punkt," siger han og fortæller samtidig, at han ikke mener, at den russiske invasion kommer.
Alle danskere opfordres til at forlade Ukraine, og alle rejser til landet frarådes, skriver Ekstra Bladet i lørdagens avis. Den anbefaling kommer fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Den anspændte situation i Ukraine, har fået flere EU-lande til at opfordre deres landsmænd til at forlade Ukraine hurtigst muligt. Det gælder Norge, Storbritannien, Holland og Letland.
Berlingske bringer søndag en kommentar af den tidligere diplomat, Jonas Parello-Plesner, og han skriver blandt andet: "Det farlige ved Putin er, at han leder et russisk rige i frit fald samtidig med, at han drømmer om at genskabe fordums storhed. Fremskrivninger viser, at Rusland rasler økonomisk ned af rangstigen frem mod 2060. Og hvis Europa lykkes med den grønne omstilling, så daler Putins gasvåben også i relevans. Derfor kan der desværre være putinsk rationalitet i at prøve at fremtvinge - også militært - gunstige løsninger for Rusland her og nu. Tænk på dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn som lige nåede at starte Første Verdenskrig, før det forsvandt ud af historien. [...] Under OL brød Xi Jinping corona-isolationen og mødtes med Putin, hvor de to udsendte et fælles kommuniké. Danske Kina-kommentatorer, som Camilla Tenna Sørensen, forklarer til offentligheden, at det er mere komplekst end en autoritær alliance mellem Rusland og Kina. Måske burde man tage dem for pålydende, når kommunikeet skriver, at NATOs udvidelse skal stoppes og Taiwan indlemmes i Kina? Det giver i hvert fald en udfordring for USA. Siden 1990erne har det været doktrin, at militæret burde kunne kæmpe to konflikter to steder samtidig, men den kapacitet er dalende og særligt udfordret af Kinas militære kapaciteter i Asien. Putin kunne have interesse i, at USA blev afledt af konflikt i Asien og Xi vice versa i Europa. Så der er - kynisk set fra hver side - fælles interesse. Troværdig afskrækkelse kan afholde begge. Det kræver amerikansk oprustning i Asien, sammen med andre allierede som Japan, og tilsvarende europæisk oprustning over for Putin. Også derfor er der brug for mere dansk forsvar i et nyt forsvarsforlig."
Jyllands-Posten bragte i lørdagens avis et indblik af korrespondent Martin Kaae og USA's NATO-ambassadør, Julianne Smith, og de skriver blandt andet: "De seneste uger har Ruslands militære optrapning omkring Ukraine og i Hviderusland fået Nato-landene til i al hast at sætte styrker, kampfly og krigsskibe i forhøjet beredskab. Og uanset om den aktuelle konflikt ender i krig eller fred, kommer situationen til at påvirke Nato i adskillige år. Det vurderer eksperter og kilder i Nato, der ved siden af den aktuelle krise i disse måneder er optagede af at formulere Natos nye strategiske koncept. [...] Den aktuelle krise har også givet Nato en advarsel om, at Rusland bruger forskellige metoder. I januar blev Ukraine ramt af et omfattende cyberangreb, der lagde omkring 70 regeringshjemmesider ned. Ukraine oplyste, at "alle beviser indikerer, at Rusland står bag". [...] ”Diskussionen om cyberangreb er sværere end om kampvogne, der triller ind over en grænse. Dem ved vi, hvordan vi skal svare på. Den grå zone kommer afgjort til at fylde mere i det nye strategiske koncept,” forudser Julianne Smith.”
I sin leder fra i lørdags skriver Jyllands-Posten blandt andet: Ugen har budt på en tour de force af diplomatisk aktivitet på tværs af Atlanten og hen over øst- og centraleuropæiske grænser. De har alle haft til formål at sende netop dette ene signal til Moskva: Vesten har fundet sig selv og genopdaget det skæbnefællesskab mellem USA og Europa, som en overgang så ud til at være udfordret. Nato er som både forsvarsog værdifællesskab fuldt tilbage efter krisen under præsident Trump. Putin skal vide, hvad han er oppe imod. Han kan ikke være i tvivl. [...] En første forudsætning for Vesten for at møde truslerne fra Putin troværdigt er at stå sammen og have sanktionerne parat og klart defineret. Men dernæst skal der vises al mulig åbenhed over for et videre diplomatisk forløb. Der må kunne strikkes forhandlingspakker sammen og etableres diverse konferenceforløb som under Den Kolde Krig, der viser imødekommenhed over for Ruslands synspunkter uden at give køb på Vestens grundlæggende principper. Dengang viste Vesten sig stålsat med opstillingen af nye missiler, samtidig med at man tilbød nedrustningsforhandlinger. Opskriften kan bruges igen.”
Politiken bringer i lørdagens avis et debatindlæg af politisk kommentator, Noa Redington, og han skriver blandt andet: "Alles øjne er rette mod grænsen mellem Ukraine og Rusland. Europa står i den mest tilspidsede sikkerhedspolitiske situation siden ophøret af den kolde krig. Danmark har sendt to F-16-jægere til Bornholm. Helt præcist bliver de ifølge forsvaret sendt »hvis det vurderes operativt nødvendig«. Det skal nok holde Putin i ro for nu og få kirkeklokkerne til at bimle i Kijev. Der er sendt et signal, som man siger på storpolitikkens bonede gulve. Men hvilket sprog tales på den ypperste scene? Magtens sprog naturligvis. [...] Men ingen tvivl om, at Ruslands aggression og Vestens tøvende svar er et tegn på verdens tilstand. Vi har ikke evnet at bygge en sikkerhedspolitisk arkitektur, der rækker ud over de nærmeste. Vestens værdier har lidt et knæk i Afghanistan, Irak og Libyen. Trætheden emmer ud af Washington, D.C. Politisk og mentalt. Fra Det Ovale Værelse. Vi har sovet i timen. Populister er sluppet af sted med at splitte vores institutioner. Brexit er en skamstøtte over, hvordan en gylden epoke blev soldet væk af selvoptagede politiske eliter med slør i rattet. Allerede med Ruslands anneksion af Krim i 2014 blev vi advaret om, at spillereglerne var ændret. Uanset om det ender med krig, en mindre intens konflikt eller ingenting i denne omgang, så har Vesten fået en advarsel. Den sidste. Vi er nødt til at tage vores sikkerhed alvorlig. Betale for den. Og ikke mindst tænke strategisk. Sammen."
Berlingske, søndag, s. 6, 44; B.T., mandag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15, 28; Politiken, søndag, s. 12; Information, mandag, s. 7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 12 (14.02.2022)
Er Ukraine en nation i splid med sig selv?
Putin betragter Ukraine som en kunstigt sammensat stat, og vestlige iagttagere peger på Ukraines indre splittelse, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Der er tale om adskillige splittelser i det konflikthærgede Ukraine. Den ukrainske hær og de russisk-støttede separatister har siden 2014 kæmpet mod hinanden i det østlige Ukraine. 14.000 mennesker har mistet livet, og mere end to millioner er drevet på flugt. Forestillingen om Ukraine som et kunstigt land spiller en afgørende rolle for den russiske præsident, Vladamir Putin, og hans aggressive adfærd overfor Ukraine. "Ukraine er ikke engang en stat. Hvad er Ukraine? En del af dets territorium ligger i Østeuropa, men en anden del, en betydelig del, var en gave fra os" fortalte Putin til et Nato-topmøde i Bukarest i 2008. Ukraine er et land, der har oplevet mere end 300 års fremmed dominans, og landet fungerede som epicenter for det totalitære 20. århundrede, og derfor er det ikke overraskende, at Ukraine stadig er i færd med at udvikle sig til en moderne nation, fortæller Peter Dickinson, der er redaktør for den amerikanske tænketank Atlantic Councils onlinetidsskrift Ukraine Alert Service. ”Det eneste, der gør Ukraine usædvanligt, er den destruktive rolle, som Rusland har spillet. Alt tyder på, at Ukraines interne meningsforskelle aldrig ville have udviklet sig til noget, der nærmer sig en væbnet konflikt, hvis det ikke var for Ruslands direkte indgriben,” skriver han.
Alles øjne er rettet mod den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyg. Han har russernes kampvogne parkeret i baghaven samtidig med, at han forsøger at tale krigstruslen ned, skriver Berlingske mandag. Hvad vil Zelenskyj? Det er et af Ukraine-konfliktens store spørgsmål. Den amerikanske ambassade i Kiev er ved at blive evakueret på baggrund af amerikanske efterretningsoplysninger om, at onsdag kunne være dagen hvor, Rusland indleder en krig mod Ukraine. Den ukrainske ambassadør, Andrij Melnyk, fortæller, at det ikke er så vigtigt for Zelenskyj og ukrainerne, at amerikanerne taler om en specifik dato. Ukraine kan alligevel ikke gøre mere for at forberede sig mod en russisk invasion. Polen er i gang med at forberede et beredskab, der kan håndtere en tilstrømning af flygtninge fra Ukraine, hvis Rusland ender med at gennemføre et angreb. Det oplyste Polens udenrigsminister i går.
I Indblik i Jyllands-Posten skriver den udsendte medarbejder, Michael Bjerre, blandt andet: Tårerne løber ned ad Ola Samoylenkos kinder, da hun i sin fortælling om sin far når til det sted, hvor hun på sin 20-års fødselsdag er med til at grave sin fars rådnende trækiste op af den hårde jord. [...] For at verden kan blive klogere på den smerte, som den otte år lange krig mellem ukrainske styrker og prorussiske oprørere, der har besat et stort landområde i det sydøstlige Ukraine, har forvoldt ukrainere som hende selv. Men også over for omverdenen at understrege vigtigheden af, at Vladimir Putins Rusland, der frygtes at ville tage krigen til et endnu mere alvorligt niveau ved direkte at invadere Ukraine efter en gigantisk russisk troppeopbygning langs de ukrainske grænser, for alt i verden må stoppes. [...] 14.000 soldater og civile er blevet dræbt i krigen mellem pro-russiske oprørere og ukrainske styrker i det sydøstlige Ukraine siden, at konflikten brød ud i 2014. - Hvis Rusland gennemfører en fuld invasion, vil det ifølge opdaterede vurderinger fra den amerikanske efterretningstjeneste og USA's forsvar kunne medføre op til 50.000 civile dræbte eller sårede, skriver Washington Post. - En fuld russisk invasion vil ifølge samme kilder kunne føre til en humanitær krise med op til fem millioner mennesker, der vil flygte fra kaosset.”
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af oberst og ledelseskonsulent, Jørgen Jelstrup, og han skriver blandt andet: "Selv om Rusland har opmarcheret 130.000 mand med tunge våben rundt om Ukraine, er det næppe Putins plan at foretage en invasion af landet, der i 2014 fik taget Krim og dele den østlige del af Ukraine af russiske styrker og separatister støttet af russiske styrker. Det vil blive alt for dyrt mod Ukraines 200.000 mand under våben og bl.a. udløse svære økonomiske sanktioner, der også vil ramme den russiske elite i ind- og udland, der jo støtter Putin og nyder godt af hans regime. [...] Truslen synes at virke - for forhandlinger synes allerede på vej, men problemet bliver at lande et kompromis mellem Ruslands ønskede interessesfære og den åbne dørs politik i Nato og EU.”
Politiken bringer mandag et debatindlæg af journalist Michael Seidelin, og han skriver blandt andet: "Vi har vidst det i lang tid. Bag præsident Bidens tilforladelige ydre og optræden gemmer sig en benhård og målrettet politiker, hvis politiske filosofi er i perfekt overensstemmelse med forgængernes: America First. USA's modstandere er klart defineret, og USA's forbundsfæller har at rette sig ind. [...] SIGNALERNE fra den russiske præsident, Vladimir Putin, til europæerne er de samme. Han lyttede i over fem timer til præsident Emmanuel Macron under de to præsidenters møde i Moskva i sidste uge, og præsident Putin lod sin franske kollega slippe fra mødet med æren i behold i form af nogle vage løfter om russisk vilje til forhandlinger. Med andre ord befinder Europa sig i den håbløse situation, at vi stort set ikke har indflydelse på forløbet af en konflikt midt på vores eget kontinent, der kan udvikle sig til en blodig krig. [...] Men det europæiske Normandiet-forum har siden været den mest effektive ramme om forhandlinger mellem Ukraine og Rusland. Så sent som i sidste uge drøftede de fire lande den daværende tyske udenrigsminister og nuværende præsident, Frank-Walter Steinmeiers, forslag til et kompromis mellem Ukraines regering og separatisterne. Europa har med andre ord ikke været passivt. Tværtimod. Men det har på grund af divergerende holdninger i EU-kredsen været umuligt at give institutionen EU den ledende rolle, og præsident Putin afviser forhandlinger med EU. [...] Det er på høje tid at konkretisere europæernes svar på et russisk overgreb på Ukraine. Det handler ikke kun om den aktuelle udfordring, men også om EU's kapacitet til at varetage Europas interesser og agere som en stærk selvstændig blok."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13 , 43; Politiken, mandag, s. 7 (14.02.2022)
Prioriterede historier
Tusindvis af husstande får varmecheck
Efter to ugers forhandlinger er politikerne blevet enige om, at husstande med en årsindkomst på under 550.000 kroner vil få en skattefri check på 3750 kr. Det skriver flere af weekendens og mandagens aviser. Aftalen er indgået med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. “Jeg er helt utrolig glad for at kunne præsentere en vigtig aftale, der kan give en økonomisk håndsrækning til dem, der har mest brug for det,” sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet fredag. Derudover vil et politisk flertal stoppe nyinstallation og arbejde for at udfase de omkring 380.000 miljøskadelige gasfyr, der er i Danmark. "Vi vil bruge 250 millioner kroner på at udfase gas som opvarmningskilde i Danmark, så de i stedet får grøn fjernvarme som det primære," siger Dan Jørgensen. Ifølge EU-regler er klimaministeren dog pålagt at tage det op med EU-Kommissionen. "På grund af denne aftale tager jeg til Bruxelles og forhandler med EU-Kommissionen med mulige veje om at få dette til at ske," siger Dan Jørgensen.
Berlingske skriver lørdag, at både beløbet og antal husstande er lavere en det, som Dan Jørgensen i første omgang havde lagt op til og derfor er det også stærkt utilfredse borgerlige partier, der er endt med at stå uden for en endelig aftale om at hjælpe danskere, hvis bolig opvarmes med gas. "Det er endt med at blive en lille hjælp til meget få. Regeringen havde oprindelig lagt op til, at 440.000 danskere skulle have hjælp. En stor del af dem ender dog uden en varmecheck, bare fordi de tjener for meget," siger Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer. På Twitter lyder det fra Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, at man med aftalen kun rammer aftalepartiernes kernevælgere og De Konservatives energiordfører, Katarina Ammitzbøll, fremhæver, at mange af dem, som går på arbejde, ikke bliver tilgodeset. "Regeringen er blevet ved med at rykke indkomstgrænsen ned. Og det kunne vi simpelthen ikke være med til," siger Ammitzbøll.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: "Energiprischokket har ramt store dele af verden, herunder også samtlige danske husstande og virksomheder. Ganske vist i varierende grad, men ingen er gået ram forbi. [...] Fredag indgik et snævert flertal i Folketinget en aftale om en såkaldt målrettet varmecheck til udvalgte familier, der hævdes at være særligt hårdt ramt af energiprischokket. [...] Samlet forventes aftalen at koste 1 mia. kr., og med et loft over husstandsindkomsten på 550.000 kr. vil det i al væsentligt blive familier på overførselsindkomst og enlige forsørgere, der kan komme i betragtning. Langt flere familier er ramt af energiprischokket, men de tæller åbenbart ikke, selv om et folketingsflertal er i gavehumør. [...] Anderledes logisk ville det være at sænke energiafgifterne, men det ville kunne blive set som en generel skattelettelse, og sådanne eksisterer ikke i regeringens repertoire. Heller ikke selv om en ganske væsentlig faktor bag energiprischokket er den fuldstændigt ukoordinerede klimaomstilling i EU. [...] Naturgas er både sort og grøn og kræver varmehjælp, hvilket understreger den energipolitiske krise i EU, hvor enhver tager vare på sig selv. En krise, der må befrygtes at blive værre, når klimaomstillingen for alvor tager fart."
Børsen, søndag, s. 12-15, mandag, s. 14; Information, lørdag, s. 11; B.T., lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Berlingske, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (14.02.2022)
Alle flekslånere har udsigt til en ekstraregning
I denne uge har Realkreditten haft flekslån for næsten 80 milliarder kroner under hammeren ved årets største rentetilpasningsauktioner, hvilket har betydning for de cirka 44.000 boligejere, der skal have ny rente på deres flekslån med virkning fra 1. april, skriver Berlingske lørdag. Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark fortæller, at ugens rentetilpasningsauktioner har budt på en del mere spænding end normalt. Det skyldes, at Den Europæiske Centralbank meget pludseligt har lagt op til renteforhøjelser allerede i løbet af 2022 og kombineret med en stribe andre nøgletal har det sat fut under de danske boligrenter, forklarer han. "De svagt faldende F1- og F3-renter i løbet af auktionsugen kan umiddelbart henføres til, at den europæiske centralbank prøvede at trække lidt i land og sige, at markederne måske havde overreageret på deres udmeldinger. Men ånden er ude af flasken, og det gav derfor ikke anledning til en større markedsreaktion, " siger Christian Hilligsøe Heinig.
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Renterne er steget de seneste uger, og danske boligejere betaler nu de højeste renter siden 2012. Men det er slet ikke slut endnu, for der er fortsat længe til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) faktisk trykker på renteknappen. De kommende år indebærer en ny virkelighed på det danske boligmarked. [...] For to uger siden mente den samlede stand af danske bankøkonomer, at der ikke var udsigt til renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), så langt øjet rækker. Det var baseret på, at virkeligheden i årene før coronatiden med fravær af inflation også ville blive virkeligheden i årene efter denne besynderlige epoke. Det var baseret på, at "plejer" havde det godt, og at inflationen dermed ville være midlertidig. Nu er selv ECB kommet i tvivl om, hvorvidt den historie holder og er ved at sadle om. Nu er højere renter indenfor synsfeltet. Det har fanget de fleste på det forkerte ben. Det vender op og ned på udsigterne for renterne og dermed også for, hvilket boliglån der er det bedste. Nu kæmper bankerne med at få indarbejdet muligheden for en renteforhøjelse i år i deres renteprognoser, som er udgangspunktet i hele rådgivningen om boliglån. [...]
Det er vigtigt at huske på, at de højere renter kommer, fordi det går alt for godt til at stimulere økonomien. Arbejdsløsheden er rekordlav. Vækstudsigterne er pæne, ikke mindst løftet af EUs genopretningsfond og store investeringer. Det lyder på mange måder som det bedste af alle verdener, og virkeligheden vil nok vise sig mere kompleks end som så. Men det er ikke et billede, der er foreneligt med negative renter eller nulrenter."
Jyllands-Posten bringer en kommentar af journalist Lars Nielsen, som blandt andet skriver: "Boligrenterne er steget lynhurtigt. Nu er turen kommet til flekslånene, og det er slut med negative renter. [...] Renterne på flekslån kan blive højere end renten på andre boliglån. Renterne er lettet som en overophedet varmluftballon de seneste uger. Vi er ikke oppe i skyerne endnu, men vi er et godt stykke over skorstenshøjde. [...] Og nu kommer vi til, hvordan fleksrenterne kan flyve højere end andre renter. Det skyldes, at centralbankerne langt om længe er blevet taget med regnearkene nede. Den rentedoping, de har sprøjtet i de finansielle markeders fangearme, virker ikke længere. Centralbankerne står tilbage som en af mange cykelryttere, der har solet sig i flotte resultater, og nu finder den undrende offentlighed ud af, at det udelukkende skyldes kunstige tilsætningsstoffer. Ikke mindst Den Europæiske Centralbank, ECB, er klædt af. Banken har i mange år efterhånden betroet os, at den ville holde renterne i kort snor og ikke hæve dem, før økonomien var klar til at det. Men ups, så kom virkeligheden blæsende ind ad døren i hovedsædet i Frankfurt. [...] Denne uges rentestigninger på flekslånene er dybest set en sund oplevelse for alle, der kun kender til en boligverden med negative renter. Risikoen for, at fleksrenterne stiger yderligere - måske over fastrente-niveau - er til stede. Men husk, at man kun rammes af stigningerne, når man skal refinansiere - ikke i perioden mellem refinansieringerne."
Berlingske, lørdag, s. 8, 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (14.02.2022)
Macron har planer om seks nye atomkraftværker
Torsdag lød det fra præsident Emmanuel Macron, at Frankrig vil bygge mindst seks nye atomreaktorer i de kommende årtier, som en vigtig del af landets bestræbelser på at blive kulstofneutral inden 2050, skriver Berlingske lørdag og Information mandag. "Hvad vores land har brug for, og betingelserne er der, er genfødslen af Frankrigs atomindustri," sagde Macron under et besøg i den østlige industriby Belfort. EU har som mål at opnå CO2-neutralitet inden for tre årtier og det har øget fransk fokus på alternative energiformer og samtidig har stigende energipriser og bekymringer om Europas afhængighed af importeret russisk gas også overbevist franske embedsmænd om behovet for atomkraft. Ifølge Information mandag vil Frankrig i perioden frem mod 2050 gå fra nul til 50 havvindmølleparker svarende til 40 GW, fordoble den nuværende landvindskapacitet på 18,5 GW og tidoble solkapaciteten til 100 GW, hvilket er mange gange den nye kapacitet, man vil bygge i atomkraft, på knap 25 nye GW. Det betyder, at Frankrigs energisammensætning vil bevæge sig i retning af en kombination af atomkraft og vedvarende energi, mens særligt kulkraft og sideløbende gas vil blive udfaset.
Nyhedsprofilen i Kristeligt Dagblad mandag er Kira Marie Peter-Hansen, som er medlem af Europa-Parlamentet for SF. Kernekraft er igen til debat som en fremtidig energikilde, hvor den danske venstrefløj stadig er afvisende overfor brugen af kernekraft trods klimaudfordringerne. Kira Marie Peter-Hansen mener, det er hovedløst at tale om atomkraft i Danmark, når vi er så stærke på vindenergi. Atomkraft er meget dyrt og der ikke er en løsning på affaldsproblemet. Hun siger dog samtidig, at det kan være en løsning for andre europæiske lande, hvor blandt andet østlandene stadig bruger kul og det vil derfor være en dårlig idé at fjerne atomkraftværkerne. Til spørgsmålet: "Du har sagt, at EU-Kommissionen vil gøre gas og atomkraft til ”grønne investeringer”, men at du mener, det er greenwashing. Hvorfor?" svarer hun: "Det er i hvert fald fuldkommen hul i hovedet at tage gas med - gas er ikke grøn. Men jeg synes heller ikke, at atomkraft passer ind i den grønne sammenhæng. Men giver man gas og atomkraft et grønt ”stempel”, bliver det mere attraktivt at investere i dem. Ikke bare for rige investorer, men også med skatteborgernes penge."
B.T. bringer lørdag en kommentar af international korrespondent Jakob Illeborg, som blandt andet skriver: "Forskere i Oxford har netop i denne uge gjort et gennembrud, der betegnes som generationsdefinerende. I et laboratorium i Oxfordshire er det lykkedes at skabe den forkætrede fusions-teknologi, der er radikalt anderledes end den måde, vi har lavet atomkraft på til dato. Det betyder, at fremtiden byder på tilsyneladende nærmest uendelig grøn energi. For fissionsteknologien, der anvendes på atomkraftværker i dag, har fortsat et problem med, hvad man gør med det radioaktive affald. Det er blevet bedre, ingen tvivl om det. Men manglende sikkerhed og det ikke særligt appetitvækkende problem med, hvad vi gør med giftigt radioaktivt affald, der varer i tusindvis af år, har med rette skabt enorm utryghed. [...] Den nye britiske heureka-bedrift og beviset for, at fusionskraft virker, vil på sigt fuldstændigt ændre vores tilgang til energi. Det vil på sigt tippe magtbalancen væk fra OPECs oliemilliarder og Ruslands energi-kvælertag på Europa. Det er dog ikke nu, at den fagre ny verden for alvor viser sig. Den nye, revolutionerende energikilde er stadig mange år væk. [...] Vi står midt i en akut klimakrise, og der er efter min bedste overbevisning ingen vej uden om atomkraft, hvis vi skal overkomme krisen. Midt i krisen med Rusland er det også værd at huske på, præcis hvor afhængig EU er af russisk naturgas. Sammen med sol og vind er atomkraft et godt bud på svaret på, hvordan vi sikrer et Europa, som er mindre afhængigt af et lunefuldt Rusland."
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet (V), som blandt andet skriver: "Diskussionen om atomkraft har været heftig i den seneste tid og cirklet om et centralt spørgsmål: Kan man kalde atomkraft en grøn energikilde? Min holdning er klar. Ja, det kan man. Atomkraft kan producere CO2-neutral energi, og EU's fælles forskningsenhed, som rent faktisk har undersøgt sagen, slår også fast, at atomkraft ikke har et større samlet miljøaftryk end andre bæredygtige energiformer. Selv når man tæller det radioaktive affald med. Desuden har FN slået fast, at verden har brug for atomkraft, hvis vi skal nå vores klimamål. Det mener jeg, at vi som politikere er nødt til at forholde os til, når vi drøfter EU's taksonomi for grønne investeringer. [...] Det er fuldstændig op til landene selv, hvilke former for energi de vil have i deres energimix, og det er ikke oplagt, at Danmark skal satse på atomkraft, fordi vi har så gode muligheder for vindkraft. Landene bestemmer selvfølgelig helt selv, hvordan de vil lave bæredygtig energi, så længe de overholder den øvrige EU-lovgivning og EU's klimamål."
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Jonas Schmidt, medlem af Enhedslisten, som blandt andet skriver: "I en tid, hvor den grønne omstilling fylder meget i både den nationale og internationale debat, og der bliver ledt med lys og lygte efter løsninger på klimaproblematikken, er atomkraft atter kommet frem som et grønt alternativ. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og EU-Kommissionen blåstempler derfor nu atomkraft som en løsningsmodel på trods af indsigelser og protester fra flere EU-lande. Lobbyisterne for atomkraft er pengestærke. Argumenterne for deres produkt er lette at sælge, og mange politikere og virksomheder ser atomkraft som fremtiden. Men vi bør tage os i agt og tænke os godt om, inden vi investerer massivt i en så potentielt farlig energiform. [...] Et terrorangreb imod et atomkraftværk vil kunne smadre et helt land som Danmark. Så er Tjernobyl pludselig en virkelighed, som vi skal forholde os til igen. For en ting er, om vi kan undgå en ulykke, en anden er, om vi kan undgå terror. Vi kan ikke komme uden om på den ene eller anden måde, at atomkraft er farligt og forbundet med en enorm risiko. [...] Med de atomkraftværker, der er i dag, har vi allerede problemer med at opbevare det radioaktive affald. Radioaktivt affald, der kan være dødsensfarligt i over 100 år. Hvis vi begynder at investere massivt i atomkraft verden over, hvad skal vi så gøre af affaldet? Det er en løsning, vi skal have svaret på, inden vi står med problemet. Ellers kan det ende katastrofalt."
Berlingske, lørdag, s. 16; B.T., lørdag, s. 23; Politiken, søndag, s. 4, lørdag, s. 7; Information, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (14.02.2022)
Det digitale indre marked
Inflationen er mere hårdnakket end frygtet. Men hvornår hæves renten i Europa?
Information bringer mandag en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Inflationen er højere end frygtet, og Den Europæiske Centralbank forbereder en rentestigning i 2022, som den selv afviste ved årsskiftet. Eksperter ser ingen grund til panik. Omvendt ser vejen ud af nulrentepolitikken svær ud. [...] Ifølge ratingagenturet Moodys koster inflationen en gennemsnitlig amerikansk husholdning omkring 250 dollar om måneden. I eurozonen er niveauet lavere, men alligevel er der en fornyet og stærk debat om inflationen og ikke mindst Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentepolitik. Den debat pustede ECB-chef Christine Lagarde for nylig til på et sælsomt pressemøde, hvor hun indirekte fik klemt ud mellem sidebenene, at Centralbanken formentlig dumper sin egen konklusion fra kort før årsskiftet: I 2022 piller vi ikke ved renten, hed det dengang, men lader den blive på 0,0 procent, mens indlånsrenten forbliver på minus 0,5 procent, så bankerne skal betale for at parkere penge ved Centralbanken. [...] "Hvis vi handler panisk nu, kan den økonomiske genopretning af vores nationale økonomier blive markant dårligere, og vi vil sætte mange arbejdspladser på spil," sagde Christine Lagarde under en høring i Europa-Parlamentet i sidste uge. Mere beroligende udtalte hun: "Efterspørgslen i eurozonen viser ikke samme tegn på overophedning som i andre økonomiske regioner. Det tyder på, at prispresset vil dæmpe sig frem for at sætte sig fast." Lagarde henviser her ikke mindst til USA, hvor kerneinflationen i januar lå på omkring 5,5 procent, mens den i eurozonen kun lå på 2,3 procent - altså tæt på den inflation, som ECB stræber mod. Det er vigtigt, for kerneinflationen er renset for udviklingen på blandt andet energipriserne, som ifølge ECB driver "mere end halvdelen" af inflationen i Europa. Hvis energipriserne falder, vil inflationen altså ligeledes falde. [...] Hvis ikke Centralbanken reagerer på inflationen, kan det ende med en langstrakt inflation. Hvis den derimod skruer renten op for tidligt og for hårdt, kan det kaste os ud i en dyb krise, for en renteforhøjelse på bare to procent ville medføre "en massiv gældskrise, kollaps på formuemarkederne og en dyb recession". Derfor tager centralbankerne så ekstremt små og forsigtige skridt - og i lyset af dette dilemma må man nok se en formentlig midlertidig inflation som det mindste onde."
Information, mandag, s. 8 (14.02.2022)
Finansielle anliggender
Et økonomisk mørke sænker sig over briterne
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, og han skriver blandt andet: "Det er, som om Egyptens ti plager er genopstået på de britiske øer - i en økonomisk udgave. Brexit stemte de selv for, coronatiden blev ekstra hård på grund af dårlig håndtering, men "manglen på alt" har også ramt Storbritannien mere end andre. Og nu har endnu en plage sænket sig over de britiske husholdninger. [...] Når man ser på de enkelte vækstmotorer, så bliver det endnu mere klart, at Storbritannien har et vækstproblem, der ikke forsvinder lige med det samme. Godt nok har økonomien indhentet det tabte i coronatiden, men der er fortsat et godt stykke vej til at være nået op på det niveau, som aktiviteten ville have været på uden corona og ved at følge de foregående års tendens. [...] Hvis ikke der kommer en markant fremgang i erhvervsinvesteringerne i år, vil det give et langvarigt tab af produktionsevne i britisk økonomi. Det vil så alene kunne tillægges konsekvenserne af Brexit. [...] Det er måske rigtigt set med økonombriller, men bønnen kommer på et tidspunkt, hvor der er desperat mangel på arbejdskraft i Storbritannien på grund af udelukkelsen af EU-arbejdskraft. Set med fagforeningernes briller er det netop nu, at britiske arbejdere skal plukke frugterne af Brexit i form af højere lønninger, og så skal man pænt lade købekraften falde i stedet? [...] Det er i høj grad privatforbruget, der skal drive britisk økonomi fremad, så udsigterne for væksten i år er yderst usikre. Dertil kommer, at afhængigheden af den hjemlige aktivitet har sendt den britiske betalingsbalance i stort minus. Det kan give en kraftig svækkelse af pundet, når Den Europæiske Centralbank begynder med sine renteforhøjelser."
Berlingske, lørdag, s. 19 (14.02.2022)
Euroens danske arkitekt spår opsigtsvækkende udvikling i renten
Niels Thygesen er 87 år gammel og en af Danmarks skarpeste økonomer og formand for EUs Finanspolitiske Råd. Han vurderer, at de lave renters tid er snart passé og for de negative renters vedkommende måske for altid, skriver Berlingske lørdag. "Den Europæiske Centralbanks rente skal nok op på mindst 2,0-2,5 procent, når vi er sikre på, at inflationen er to procent. Jeg kan ikke forestille mig, at de kan se noget lavere end det," siger Niels Thygesen og tilføjer, at det vil ske inden for to-tre år. I hele 2021 holdt ECB stædigt fast i, at den stigende inflation i Europa var midlertidig, og at der derfor ikke var behov for renteforhøjelser. Men i sidste uge måtte centralbankens formand, Christine Lagarde, krybe til korset og indrømme, at inflationen vil være højere og vare ved længere end tidligere forventet. Den høje inflation på over fem procent i euroområdet kom bag på Niels Thygesen, men han er dog ikke bekymret for virkningen på den lange bane. "Jeg hører ikke til dem, der er alarmistiske. Jeg tror, vi kommer tilbage til en moderat inflation. Nogle af de ting, der kommer til at ske, herunder særligt presset på arbejdsmarkedet, vil gøre det svært at holde inflationen på to procent, som ECB forudser. Men det bliver heller ikke de fire til fem procent, vi ser nu," siger professoren, der mener, at det store fald på markederne efter ECBs melding var en overreaktion. Derudover mener Niels Thygesen, at man kan og bør forstørre EUs budget. "Man bør øge EU-budgettet, men med nogle andele, der er rent nationale. Landene indbetaler til en fond svarende til deres normale medlemsbidrag, men pengene bruges inden for egne grænser efter diskussion med EU. Det skulle sikre, at prioriteringerne er i overensstemmelse med den fælles europæiske politik," siger han.
Berlingske, lørdag, s. 6-7 (14.02.2022)
Finansielt jordskælv præger markeder
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: "Det har været ventet længe - jordskælvet i finansmarkederne, og nu er det her. At renten skulle bevæge sig ind i en stigende cyklus, var ingen overraskelse. Men uanset hvor godt forberedt investorer har været på det økonomiske jordskælv, er det mere end svært at forudsige den præcise rystelse og skade på forhånd. Min vurdering er, at finansmarkederne lige nu er ved at være midt i jordskælvet, når det kommer til styrken, men chokbølgerne kan meget vel stige i kraft i visse retninger. [...] De signifikante pengepolitiske udmeldinger øgede helt sikkert jordskælvets styrke, og selv den søvnige Europæiske Centralbank (ECB) hældte benzin på bålet. Signalet er nu, at ECB formentlig hæver renten senere i år, et stærkt tiltrængt og længe ventet skridt. Flere lande vil sandsynligvis følge efter, men nu har sværvægterne blandt centralbankerne kommunikeret om deres holdning, hvilket er det mest betydningsfulde for investorerne. [...] Én ting er renteforhøjelserne, som ECB er meget langt bagefter med, men endnu mere interessant bliver, i hvor høj grad at ECB stopper for obligationsopkøb. I realiteten har centralbanken været finansieringskilden for de græske og italienske obligationsudstedelser. Hvis Grækenland og Italien igen skal finansiere deres statsgæld direkte i markedet, må man se, om investorer finder det fristende at finansiere disse to gældsbelastede nationer til omkring 0 pct. i rente. Jeg tvivler på det."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (14.02.2022)
Historiske inflationstal styrkede dollar
Fredag blev dollar styrket oven på voldsomme udsving i kølvandet af torsdagens inflationstal fra USA, skriver Børsen mandag. Torsdag dæmpede chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, forventningerne til snarlige renteforhøjelser i Europa. Meldingen lød, at en renteforhøjelse her og nu ikke vil dæmpe inflationen i eurozonen, men blot være til skade for økonomien.
Børsen, mandag, s. 26 (14.02.2022)
Grundlæggende rettigheder
Jo, frihed og tryghed hænger sammen, Jacob Mchangama
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Michael Böss, dr. phil, forfatter og lektor emeritus, og han skriver blandt andet: "Tænketanke vil gerne fremstå som politisk uafhængige. Men er i virkeligheden interesseorganisationer, der forsøger at fremme bestemte værdier. [...] Da Hækkerup for nylig var i samråd om EU's dom mod Frankrigs og Belgiens udifferentierede logning af borgernes tele-aktiviteter, brugte Mchangama i Jyllands-Posten 7/2 en løsrevet udtalelse fra justitsministeren, som skulle have sagt, at EU-Domstolen "står på forbrydernes side«. Han tilføjede, at når ministeren sagde sådan, ”smager det mere af Ungarn og Polen end af Danmarks traditionelle rolle". Det var to ret grove påstande. For i samrådet udtalte Hækkerup flere gange, at han respekterede EU-retten. Men det forhindrede ham ikke i at være uenig med dommen. Den "skubber reglerne til forbrydernes fordel", sagde han, fordi dommen ville gøre det sværere for politiet at opklare alvorlig kriminalitet. [... ] Mchangama kalder Hækkerups frihedsbegreb nyt. Men det er helt forkert. Ministerens forståelse af sammenhængen mellem frihed og tryghed er i virkeligheden lige så gammel som selve retsbegrebet og derfor heller ikke modsætning til retssamfundet. Det går tilbage til antikkens og oplysningens republikanske tradition. Ifølge den er en fri borger et individ, der nyder en sådan grad af beskyttelse i kraft af offentlige love og normer, at han er i stand til reelt - og ikke bare principielt - at nyde sine grundlæggende frihedsrettigheder på linje med alle andre. Derfor hænger frihed sammen med tryghed, men også med lighed. Som Cicero skrev: "Der kan ikke tænkes noget skønnere end frihed. Men hvis den ikke gælder helt igennem ligeligt, er der slet ikke tale om frihed." [...] I den nuværende debat om frihed overser mange liberale - og også Mchangama, at det ikke kun er vilkårlig magt fra myndighedernes side, vi skal sikres mod, men også den, som private kræfter - deriblandt forbrydere og voldsparate unge i det offentlige rum - kan udøve over os. Og hvor det derfor gælder om at skabe rammer for borgernes frie liv i sikkerhed og tryghed. I den nuværende debat om frihed overser bl.a. Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia, at det ikke kun er vilkårlig magt fra myndighedernes side, vi skal sikres mod, men også den, som private kræfter kan udøve over os, mener Michael Böss."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (14.02.2022)
Institutionelle anliggender
Anna Libak: Det provokerer mig, at de nationalkonservative ikke kan se, at Vesten faktisk er alle andre kulturer overlegen
Berlingske bringer lørdag et interview med journalisten Anna Libak, som er nomineret til Fonsmark-prisen og som slår et slag for en genopdagelse af den klassiske liberalisme i Danmark. Hun mener, at nationalkonservative har gjort liberalismen til syndebuk for globalismens ulyksaligheder. "Globalismen var en strømning, som beherskede Vesten i årtierne efter Murens fald, og den blev omfavnet af både højre- og venstrefløjen. Det var forestillingen om, at den vestlige samfundsmodel ville blive udbredt til hele kloden, og at alt det, der skilte os - religion, kultur, historie - var underordnet. Alle mulige grænser skulle nedbrydes for at skabe den globale landsby," siger hun og fortsætter: "Det er en karikatur at påstå, at liberale bare kæmper for retten til at gøre, hvad fanden der passer dem. Altså jungleloven. Frihed er ganske rigtigt afgørende, men det er den netop, fordi den er forudsætningen for personligt ansvar. Man kan kun løfte et ansvar, hvis man er fri til det. Ellers er det tvang. Og liberale er af den opfattelse, at livet får fylde ved, at den enkelte tager det ansvar. Det er jo derfor, det hedder borgerlig. Fordi man tror på borgeren. Aldrig har staten været større, og aldrig har taknemmeligheden været mindre. Hvorfor? Fordi det, der betyder noget for et menneske, er den positive forskel, man selv gør for folk i samfundet. Derfor er et godt samfund et rummeligt samfund, hvor folk har plads til at udfolde sig. Altså et liberalt samfund."
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (14.02.2022)
Hold øje med gratis badebilletter og forudsigelig rygsvømning i politik
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver tidligere minister Mette Bock blandt andet: "Dansk Folkeparti vil melde Danmark ud af EU og de internationale konventioner. Enhedslisten forlanger, at de rige kapitalister skal betale for os alle sammen, for livet er synd for os. Og Socialdemokratiet og De Konservative synkronsvømmer med de fleste andre i Folketinget, når de gennem årtier konstant har krævet hårdere straffe for forbrydere. […] Problemet er, at de udmærket ved, at det ikke kan lade sig gøre og i øvrigt heller ikke vil virke. Tænk, hvis Danmark meldte sig ud af EU, eller som DF ultimativt ønsker, EU gik i opløsning. [...] Lige nu truer Ruslands bodybuilder Vladimir Putin med at overskride grænserne til Ukraine og dermed resten af Europa. Han nappede lige Krim for nogle år siden, så han kan altså, hvis han vil. Skal Danmark stå alene på sidelinjen? Nej tak. [...] Det siger sig selv, at EU's 27 meget forskellige lande nødvendigvis må samarbejde på en anden måde end dengang, da man kun var en håndfuld lande, der lignede hinanden både økonomisk, politisk og kulturelt. Dén disciplin er det på høje tid at indlede træningspas i. At forlade bassinet gavner ingen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (14.02.2022)
Interne anliggender
Millioner af danskere vil blive overvåget med nyt forslag fra justitsministeren
I disse uger bliver regeringens nye lovforslag behandlet i Folketinget. I et nyt folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) fremgår det, at 3,9 millioner borgere vil blive overvåget, hvis regeringens lovforslag om en "målrettet logning" bliver gennemført. Det overrasker støttepartiet SF og fra SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, lyder det: "Det er overraskende mange, der fortsat vil blive overvåget, den dag man vælger at gå over til målrettet logning." Hun fortæller, at SF vil komme en masse ændringsforslag, men siger samtidig, at der er et komfortabelt flertal bag det her forslag, hvilket er dybt fortvivlende. "Men vi må jo håbe, at der er nogle, der rejser den her sag ved EU-Domstolen, så vi kan få afgjort, at der ikke alene var en væsentligt procesrisiko, men at ordningen rent faktisk også er ulovlig," siger SF's retsordfører. Information bringer mandag et læserbrev af justitsminister Nick Hækkerup (S), som blandt andet skriver: "I Informations leder lørdag den 29. januar skriver Anton Geist, at jeg gør mig selv til grin, når jeg som landets justitsminister forholder mig kritisk til domme fra EU-Domstolen. Som politiker synes jeg jo egentlig, at det er fuldt ud legitimt at forholde sig til og kritisere enkelte afgørelser fra EU-Domstolen, hvis man er uenig. [...] Jeg har tilladt mig at udtrykke min bekymring over konkrete domme på logningsområdet, som jeg mener, forringer politiets mulighed for at opklare kriminalitet. Jeg er endvidere ikke den eneste, der mener, at EU-Domstolen er gået for vidt på logningsområdet. En lang række medlemsstater, har argumenteret for at få ændret domstolens opfattelse, når det gælder logning. Blandt fagfolk i den juridiske verden har der også i mange år været en debat om grænserne for EU-Domstolens udøvelse af sin kompetence på bestemte områder. Jeg vil gerne opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af EU-Domstolens retspraksis og et synspunkt om, at man generelt er imod EU-Domstolen eller EU som sådan. Det er fornedrende for debatten. [...] Og med fare for at fortsætte med at gøre mig selv "til grin" vil jeg endda gå så langt som til at sige, at det er helt afgørende, at vi tør tage debatten, hvis vi skal bevare befolkningernes opbakning til EU."
Information bringer også et svar fra indlandsredaktør Anton Geist: "Der er ikke korrekt, når Nick Hækkerup refererer mig for, at han gør sig selv til grin ved at forholde sig kritisk til domme fra EU-Domstolen. Tværtimod peger jeg i den pågældende leder på det problem, at Nick Hækkerup "ikke nøjes med at erklære sig uenig i dommene fra EU-Domstolen (om logning, red.), men ligefrem beskylder dommerne for at stå på forbrydernes side". Det står således klart, at lederen handler om justitsministerens udsagn om, at EU-Domstolen skulle stå på forbrydernes side. Og specifikt ikke det forhold, at han er kritisk over for konkrete domme, hvilket han naturligvis er i sin gode ret til at være."
Berlingske, lørdag, s. 18; Information, mandag, s. 18 (14.02.2022)
Regeringen maler sig grøn og skifter til et højere gear
Berlingske bringer mandag en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Statsministeren sætter turbo på det politiske arbejde og skifter selv sit fokus til det udenrigspolitiske og det grønne. Fra hjemme-Mette til ude-Mette og klima-Mette. Det kunne tale for, at valget snart kommer. [...] Skiftet fra hjemme-Mette til ude-Mette sker blandt andet med en ny udenrigspolitisk strategi, som blev offentliggjort i forrige uge, forhandlinger om en bilateral forsvarsaftale med USA, og et udspil til en ny europapolitisk aftale med Folketingets partier, som er på vej. Danmark skal ind i "hjertet af EU og NATO", mener statsministeren, som desuden har involveret sig dybt i krisen mellem Rusland og Ukraine. Ifølge hende selv ligger den nu øverst på hendes skrivebord, "top of mind". [...] Mette Frederiksens hamskifte mod en mere moderne, klimavenlig og kosmopolitisk statsminister er i fuld gang. [... ] Men der er stadig en hel del af det, man i regeringen kalder "gammel strøm" i ledningerne ude blandt vælgerne, altså en opfattelse af Socialdemokratiet som et rødt "Arneparti", der er imod akademikere, københavnere, studerende og kultur, der hæver sig op over "Absolute Music". Skal den "gamle strøm" helt væk, tager det tid."
Berlingske, mandag, s. 11 (14.02.2022)
Klima
Den danske pensionssektor vil være grøn frontløber, men har investeret 46 mia. kr. i sort industri
Mellemfolkeligt Samvirke har foretaget en kortlægning af 16 danske pensionsselskabers investeringer, og den viser, at danske pensionsmidler fortsat er placeret i virksomheder, der leder efter ny olie. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, mener ikke, at milliardinvesteringerne i sorte selskaber hænger sammen med pensionsselskabernes udmeldinger om at være frontløbere i den grønne omstilling. "Når man ved, at vi skal nedskalere vores forbrug af fossile brændsler drastisk, bliver det helt absurd, at de danske pensionsselskaber investerer 46 mia. kr. i disse fossile firmaer," siger Tim Whyte. Kortlægningen er baseret på investeringsdata fra 16 pensionsselskaber, som er screenet op mod definitioner af fossile selskaber, hvilket Christian Storm Schubart, der er chef for bæredygtige investeringer i landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, kritiserer. "Generelt er der væsentlig forskel på, hvordan fossile selskaber tilgår klimatransitionen. Denne del fremgår ikke af den kategorisering, der bliver forelagt i rapporten," siger han. Men fra formand for tænketanken Concito og forhenværende klimaminister og tidligere klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, lyder der stadig kritik. Hun mener ikke, det er i orden, at pensionsselskaberne brander sig som "frontløbere i den grønne omstilling" og samtidig investerer i firmaer, som jagter nye fossile ressourcer. "Uret tikker. Der skal lægges klare strategier og sættes konkrete mål for omlægningen - og handling må følge ord," skriver Connie Hedegaard som forord til rapporten fra Mellemfolkeligt Samvirke. .
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (14.02.2022)
Millioner af europæere fryser i deres hjem hver dag
Mindst 37 millioner mennesker i EU sidder og fryser i deres hjem i dag på grund af de stigende gaspriser, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Tal fra EU's statistikbank, Eurostat, viser, at problemet er skævt fordelt i Europa, hvor det i Danmark gælder tre procent af befolkningen, mens det i Bulgarien og Litauen er godt hver fjerde husstand, som sjældent bliver varmet op. João Pedro Gouveia er forsker til daglig i energi og klima på universitetet Nova i Lissabon og han er en del af EU's Energy Poverty Advisory Hub, som i samarbejde med lokalstyrer rundt om i Europa forsøger at finde løsninger på den såkaldte energi-fattigdom. ”Det her rammer de mest skrøbelige mennesker, og når det rammer Østeuropa hårdt, er det, fordi lønningerne er lave, og husene er dårligt isolerede. De er også ekstra udsatte, fordi de er afhængige af den dyre gas,” siger João Pedro Gouveia og fortsætter: ”I de sydeuropæiske lande er folk til gengæld dobbelt udsatte, fordi deres huse er kolde om vinteren og varme om sommeren. Mit skøn er, at 90 procent af de portugisiske huse ikke er energieffektive.” En del af den grønne aftale, som EU-landene vedtog i 2020, er renovering af bygninger. Målet er at renovere 35 millioner bygninger inden 2030, derudover er der et særligt fokus på energi-fattigdom og udsattes boliger. ”Ineffektive huse er ofte synonymt med energi-fattigdom og sociale problem. Ofte betyder det, at folk med lav indkomst har meget lidt kontrol over deres udgifter til varme og el, hvilket fører til en ond spiral af høje regninger, manglende betalinger og problemer med sundhed og helbred,” lyder det i EU-Kommissionens præsentation.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1 (14.02.2022)
Kultur
Vær ærlige om jeres uærlige Netflix-skat, Halsboe og Stampe
Berlingske skriver blandt andet i sin leder mandag: "Ingen behøver at elske Netflix, HBO og de andre streamingtjenester. Måske lidt nøgtern realisme og lidt nuancer er bedre. [...] "Streamingtjenesternes hastige indtog på det danske marked udfordrer finansieringsgrundlaget, tilgængeligheden og udbredelsen af dansk indhold," fastslog kulturministeren i sit medieudspil og annoncerede, at streamingtjenesterne skal betale fem procent af deres danske omsætning i et kulturbidrag. [...] Vi vil med sikkerhed høre kulturministeren og De Radikales ordfører Zenia Stampe (R) henvise til EU-lovgivning, AVMS-direktivet, som tillader, at man opkræver penge fra streamingtjenesterne til at støtte produktion af nationalt indhold. EU-direktivet taler om finansielle forpligtelser, der står i "i forhold til de indtægter, der genereres hos publikum i medlemsstaten," og kræver, at tjenesterne selv kan få del i pengene. [... ] Streamingtjenesternes gennembrud bør være anledningen til at tage en generel debat om finansieringen af dansk film, herunder at finde veje til at opbygge filmbranchens egen uafhængige finansiering uden om Kulturministeriet og staten. Vi ved fra Tyskland, at Netflix efter lidt pres gerne bidrager på lige fod med andre."
Berlingske, mandag, s. 2 (14.02.2022)
Migration
EU vil styrke kontroversielt samarbejde med Libyen for at bremse migration
Den libyske kystvagts ulovlige adfærd på Middelhavet fortsætter. Og det gør det europæiske samarbejde med de libyske myndigheder også, skriver Politiken i lørdagens avis. Siden samarbejdsaftalen fra 2017, er mere end en halv milliard kroner fra EU's Trust Fund for Africa gået til blandt andet speedbåde, skibe, et maritimt overvågningscenter og træning af mere end 100 libyske kystvagter. Derudover kommer der også et milliardbeløb fra Italien. Det er med henblik på at stoppe flygtninge og migranter på vej mod Europa over Middelhavet. EU planlægger at styrke enheden yderligere, viser en rapport fra den Europæiske Unions flådestyrke, Middelhavsoperation Irini. En talsmand for EU-Kommissionen vil ikke uddybe, hvor mange midler der skal afsættes, men bekræfter at: "EU forpligter sig til at fortsætte med at styrke de libyske myndigheders kapacitet til at redde liv og forvalte deres søterritorium". Udmeldingen kommer på trods af den lækkede rapport, der beskriver, hvordan de libyske myndigheder overdriver deres magtanvendelser overfor migranter og flygtninge, og hvordan deres metoder ikke er i overensstemmelse med den træning, som de tidligere har modtaget. I 2021 druknede 1300 mennesker mens de forsøgte at nå til Europa fra Libyen. EU-Kommissionen italesætter alle de 32.000 opsnappede sidste år som redningsaktioner. Men ifølge menneskerettighedsorganisationer forsømmer EU deres ansvar ved at acceptere, at migranter og flygtninge bliver sendt tilbage til Libyen. "EU og medlemslandene har været med til at fange titusindvis af mennesker til søs. Og EU-ledere er på grund af deres samarbejde med de libyske myndigheder medansvarlige, når disse mennesker ender under forfærdelige forhold i libyske detentionscentre", siger Matteo de Bellis, som er migrationsforsker ved Amnesty International. Der er omkring en million flygtninge i Libyen, og ifølge end talsmand for FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder foretager de libyske myndigheder anholdelser i massevis og ulovlige masseudvisninger af migranter og flygtninge i ørkenområder, hvor de bliver efterladt uden mad og drikke. Det tyske Europa-Parlamentsmedlem for The Left, Ozlem Demirel, er iblandt en af flere parlamentarikere, der mener, at EU bør trække en streg i sandet. "Der må ikke være noget samarbejde med libyske militser. Det gælder også den libyske kystvagt", siger hun. Men EU-kommissær, Ylva Johansson, fastslår at et samarbejde med Libyen er vigtigt og udtaler: "Den libyske kystvagt skal være til stede, ellers risikerer endnu flere at dø, når de forsøger at krydse Middelhavet. Hvad der er vigtigt er, at vi sikrer forholdene for dem, der kommer tilbage til Libyen".
Politiken, lørdag, s. 6 (14.02.2022)
Retlige anliggender
Midt under retssagen blev den polske dommer sendt hjem
Politiken bringer søndag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "I Danmark kan politikere ikke ud af det blå fyre dommere. I Polen var Joanna Hetnarowicz-Sikora nummer 8 inden for få år. Joanna Hetnarowicz-Sikoras forbrydelse var med hendes egne ord, at hun tilbage i november 2021 havde afvist at dømme sammen med en kollega, fordi han var udpeget af det politisk styrede Nationale Domstolsråd. Hun mente ikke, han var uvildig. Og måske var hun ikke helt skævt på den, for EU-Domstolen har i flere afgørelser påvist problemer med domstolene i Polen. [...] Helt konkret kræver EU-Kommissionen, at det udskældte disciplinærkammer bliver nedlagt. Og i sidste uge kom den polske regering så med en udstrakt hånd til Bruxelles og lovede, at kammeret ville blive nedlagt. Mandag kunne den polske præsident, Andrej Duda, derfor rejse på besøg hos kommissionsformand Ursula von der Leyen med en fredspibe og forsonende toner i lommen. Timingen af de polske fredstoner er på ingen måder tilfældig. For både i Warszawa og i Bruxelles tæller man ned til på onsdag. Her er EU-Domstolen sat til at komme med sin endelige afgørelse af, om EU-Kommissionen har ret til at tilbageholde EU-støtte til lande, som ikke overholder retsstatsprincipperne. Forventningen er, at EU-Domstolen giver grønt lys, nøjagtig som den foreløbige advokatudtalelse gjorde før jul. Derfor forsøger den polske regering at rydde tidsler af vejen før onsdag i forsøg på at få udbetalt de mange coronamilliarder, det polske samfund tørster efter, og i forsøg på at få vendt stemningen i Bruxelles, så der ikke bliver åbnet en ny front mellem EU og Polen. [...] Men den polske regering er på en svær mission. For i Bruxelles sidder især EU-Parlamentets medlemmer og hopper utålmodigt for at slå hårdt ned på Polen. På grund af retssystemet. Og på grund af behandlingen af de homoseksuelle, medierne og kvindernes manglende abortrettigheder. For dem er suspenderingen af Joanna Hetnarowicz-Sikora blot endnu en rød klud. De mener, EU-Kommissionen burde have handlet for længst med det nye instrument i hånden, men formanden ville gerne have EU-Domstolens ord først. Og i Polen sidder dommernes forening Justitia og håber, at Ursula von der Leyen ikke bliver forført af fredspibeduften, for i deres øjne er tingene gået fra slemt til værre."
Politiken, søndag, s. 14 (14.02.2022)
Sikkerhedspolitik
Mette Frederiksens nye USA-aftale bryder med fortiden
Politiken bringer i lørdagens avis en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, og han skriver blandt andet: "Statsministerens forgængere bekæmpede den slags aftaler, hun nu vil indgå. Sporene efter et hemmeligt brev skræmmer. Hvad skal det nytte? Det var politikeren og Politiken-stifteren Viggo Hørup, der i sit berømte opgør med militarismen i 1883 formulerede dette eviggyldige spørgsmål til militære høge og skrivebordskrigere, når de kalder på oprustning: Hvad skal det nytte? Så lad os stille det igen, efter at regeringen torsdag overraskede alt og alle med en ny dansk-amerikansk forsvarsaftale, der åbner for amerikanske soldater, amerikansk personel og amerikanske våben på dansk jord. Regeringen talte om et »nybrud«, og det har den så inderlig ret i. Endda på to måder. For det første bryder den nye aftale med årtiers forsvars- og sikkerhedspolitik. Allerede i begyndelsen af 1950'erne stillede daværende statsminister Erik Eriksens VK-regering så mange krav til en lignende "stationeringsaftale", at amerikanerne simpelthen trak sig. [...] For det andet er det også et nybrud for statsminister Mette Frederiksens eget Socialdemokrati. Det var nemlig partikoryfæet Hans Hedtoft, der i 1953, efter at have overtaget statsministerposten fra Erik Eriksen, definitivt skrinlagde ideen om stationering af amerikanske styrker i Danmark i fredstid. Endda i en hidsig fase af den kolde krig. [...] Ingen kan jo være i tvivl om, at Rusland vil bruge den dansk-amerikanske aftale som bevis for, at USA og Nato trænger ind på Rusland. Det kan bruges i mobiliseringen af Putins hjemmepublikum. Allerede fredag hed det i en mail fra den russiske ambassade til Politiken om den dansk-amerikanske aftale: "Det er en åbenlys bekræftelse på USA's og Nato's kurs mod at sikre sig militær dominans i verden". [...] Timingen er også interessant af en anden grund: I næste måned offentliggør EU en ny sikkerhedspolitisk strategi, et "strategisk kompas", der med den franske præsident og EU-formand Emmanuel Macrons ord skal øge EU's "strategiske autonomi": EU skal kunne mere selv."
Politiken, lørdag, s. 10-11 (14.02.2022)
Ny dansk sikkerhedspolitik
B.T bringer lørdag en kommentar af politisk kommentator, Søs Marie Serup, og hun skriver blandt andet: "Regeringen annoncerede torsdag på et pressemøde i Statsministeriet, at man gennem et års tid har været i dialog med amerikanerne om en aftale, som minder om den, Norge har indgået med USA. Dermed blev den danske sikkerhedspolitik med et enkelt pressemøde en brandvarm politisk kartoffel. [...] Men ud over de i forvejen aftalte undtagelser for materiel giver den norske aftale mulighed for, at amerikanerne frit kan transportere både personel og materiel ind og ud af Norge, uden at landet nødvendigvis skal vide noget om det, have kontrolret eller i øvrigt ansvaret for sikkerheden omkring det ukendte materiel. Det er vidtgående beføjelser til en fremmed magt. Om end en tæt allieret. [...] Politisk er der nu størst interesse om det faktum, at en sådan aftale gør op med årtiers dansk tradition for ikke at tillade andre landes tropper stationeret i Danmark i fredstid. Ligesom der er fokus på, at tropperne ikke vil være underlagt dansk lovgivning, men derimod amerikansk. Og at den skal håndhæves af amerikansk militærpoliti. [...] Statsministeren har før demonstreret sin hang til dansk enegang med det såkaldte vaccine-samarbejde med Østrig og Israel, selvom EU faktisk løste opgaven ganske effektivt. Nu er der lagt op til en stor re-orientering af dansk sikkerhedspolitik, hvor regeringen igen vil gå enegang uden om det organiserede samarbejde i NATO. Det kan sagtens vise sig at være det helt rigtige at gøre. Men hvorfor uden om NATO? Det er vel rimeligt at bede om en substantiel forklaring på det spørgsmål. Og den fik vi i hvert fald ikke på ugens pressemøde."
B.T., lørdag, s. 2 (14.02.2022)
Tyskland trænger til et opgør med sikkerhedspolitikken
Berlingske skriver blandt andet i sin leder søndag: "Den amerikanske irritation over gasrørledningen Nord Stream 2 bunder i en dybere skepsis over for tyskernes vilje til at spille sammen med sine allierede i den vestlige forsvarsalliance NATO. [...] Men bag den amerikanske kritik af tyskernes accept af gasrørsledningen ligger en dybere utålmodighed med Tyskland, som stadig sikkerhedspolitisk kæmper med arven fra Anden Verdenskrig. Tyskerne er rent ud sagt ikke de første, der rykker i krig sammen med amerikanerne. Når de gør, så foregår det med alle mulige forbehold, som i realiteten gør de tyske soldater uanvendelige på slagmarken. [...] Man kan have stor forståelse for, at Tyskland - med den fortid landet har - er meget forsigtig med at blande sig både udenrigs- og sikkerhedspolitisk i krisesituationer. Nazitiden er trods alt stadig et spøgelse, der sidder som en rædsel i tyskernes hoveder og med en fast beslutning om, at det må aldrig ske igen. Så på den måde har Tyskland taget ansvar for drabet på jøder og andre mindretal og for udløsningen af Anden Verdenskrig. Det tager givetvis generationer at komme over det. Men det er altså over 80 år siden, at Anden Verdenskrig blev indledt, og nye generationer af tyskere er kommet til. Tyskland er en vigtig stormagt i Europa og en primus motor i EU. Men ikke i NATO. [...] Vi har brug for et nyt Tyskland. Ellers kommer europæerne aldrig til at kunne supplere amerikanerne i krise- og krigssituationer. For amerikanerne ser et Europa og især Tyskland som et stort mudret foretagende, som man ikke er helt sikker på, hvor man har i den slags situationer."
Berlingske, søndag, s. 2 (14.02.2022)
Sundhed
Hospitaler skal også holde hånden under de få
Jyllands-Posten bringer i lørdagens avis en kronik af Per Jørgensen, vicedirektør, læge på Rigshospitalet og Birthe Byskov Holm, formand for patientorganisationen Sjældne Diagnoser, Taastrup, og de skriver blandt andet: "Et overset perspektiv i debatten om en ny sundhedsreform er, at vores universitetshospitaler skal kunne levere højt specialiseret og mere individualiseret behandling til personer med sjældne sygdomme. [...] En forudsætning for at kunne levere et tilstrækkeligt højt fagligt niveau er, at vores danske fagfolk og hospitaler er gode til at dyrke det internationale samarbejde. Denne styrke er bedst illustreret ved etableringen af de såkaldte Europæiske Reference Netværk (ERN). EU har - bl.a. på opfordring fra de europæiske patientforeninger for sjældne sygdomme - taget initiativ til at opbygge en række sundhedsfaglige netværk (ERN) på tværs af EU, hvor eksperter kan udveksle viden og hjælpe hinanden i diagnostik og behandling af komplekse og sjældne sygdomme. I alle netværkene er der patienter repræsenteret. Princippet er, at læger i alle EU-landene kan kontakte et ERN og bede om hjælp, når de står med en sjælden og svær patient.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 31 (14.02.2022)
Udenrigspolitik
Briterne går langt for at bakke Ukraine op
Berlingske bringer lørdag en analyse af Uffe Taudal, korrespondent i Tyskland. Han skriver blandt andet: "I det østlige Europa får Boris Johnson ros. Britisk militær er helt oppe på tæerne for at vise støtte til Ukraine i konflikten med Rusland. [...] Briterne viser under hans ledelse i øjeblikket den udgave af sig selv, som mange beundrer Storbritannien for. De tager parti imod aggressoren i en konflikt. De sender ekstra kampstyrker til Estland. De har sendt britiske våben til Ukraine. [...] Ikke alle de russiske rigmænd har forbindelse til den russiske præsident. Men nogle har. Der er tale om enorme summer af russiske penge, og "Putin og hans allierede" har kunnet gemme penge væk i London, har en Underhus-rapport konkluderet. Den historie kan få en særlig klang, hvis Ukraine-krisen resulterer i invasion og vestlige sanktioner. Den britiske regering har netop præsenteret et lovforslag, der vil gøre det lettere at ramme russiske virksomheder og privatpersoner med sanktioner. Kritikere siger, at Johnson efter "likvideringer, menneskeretsovergreb, anneksioner og invasioner" burde have reageret over for Ruslands penge i Storbritannien for længe siden. Lovindgrebet er endnu et eksempel på, at Johnson involverer sig kraftigt i Ukraine-krisen. Om det også er al ære værd er en anden sag."
Berlingske, lørdag, s. 10 (14.02.2022)
Danmark vil sende afghanere tilbage til Taleban
En opsigtsvækkende afgørelse er landet fra Flygtningenævnet, og den er allerede nu kimen til et stort politisk slagsmål, skriver Berlingske lørdag. Landet står lige nu i en humanitær katastrofe, der kun bliver værre og værre for hver dag. Og nu vil Danmark sende folk tilbage dertil. I august sidste år, efter at Afghanistans hovedstad Kabul blev indtaget af Taleban, blev sager om afghanske statsborgere sat i bero, da det var for svært at vurdere, hvordan landet ville udvikle sig, vurdere Flygtningenævnet. I december blev sagerne genoptaget. Det er nævnet, der træffer de endelige afgørelse, om hvorvidt afghanerne kan få lov at blive i Danmark, når Udlændingestyrelsen har inddraget opholdstilladelsen eller givet afslag på asyl. Derfor er det opsigtsvækkende, at Flygtningenævnet i to sager om afghanske statsborgere nu har truffet en afgørelse for første gang, efter at Taleban kom til magten. Resultatet var, at kun den ene af de to afghanere kan få lov at blive i Danmark. Den anden skal tilbage til Afghanistan. Det mest bemærkelsesværdige er, at Flygtningenævnet ikke mener, at "de generelle forhold i Afghanistan efter Talebans magtovertagelse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse." Vurderingen er overraskende, mener chefkonsulenten ved Forsvarsakademiet, David Vestenskov. "90 procent af befolkningen vurderes at leve under fattigdomsgrænsen. Der er en igangværende humanitær katastrofe i landet, og som jeg ser det, er der kun to veje frem: Enten får talebanregimet styr på det hele og ruller deres lovgivning ud, som vi har set eksempler på" siger han. En tvangsmæssig udsendelse vil kræve, at Danmark indgår en hjemsendelsesaftale med talebanregimet, og det har mødt delte meninger. Regeringens støtteparti, Enhedslisten, mener, at det "overhovedet ikke kan komme på tale" at lave hjemsendelsesaftaler med talebanregimet. De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, der har stort kendskab til Afghanistan, er også overrasket og understreger at Danmark ikke skal arbejde med Taleban. Pia Kjærsgaard, der er Dansk Folkepartis udlændingeordfører, siger, at DF er klar til at samarbejde med Taleban om hjemsendelser. "Det er Flygtningenævnet, der vurderer sagerne. Hvis de har vurderet, at vedkommende kan sendes hjem, så tror jeg ikke, de tager stilling til, om det er Taleban eller andet, og det mener jeg egentlig heller ikke, at vi andre skal. For os er det vigtigt, at folk bliver sendt tilbage igen, og når Flygtningenævnet ovenikøbet siger god for det, så synes jeg ikke, der kan rejses tvivl om det" siger hun. Berlingske har modtaget et svar fra ministeriet, og de skriver: "Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der ikke er indgået nogen former for aftaler om hjemsendelse med Taleban. Der er lige nu en række omstændigheder, som gør det vanskeligt at gennemføre udsendelser til Afghanistan - det gælder både frivillige og tvangsmæssige udsendelser. Den udenrigspolitiske linje over for Afghanistan siden Talebans magtovertagelse er fortsat uændret. Der er ingen aktuelle planer fra dansk eller EUs side om formelt at anerkende Taleban."
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (14.02.2022)
EU svigter Xinjiangs tvangsarbejdere
I sin leder lørdag skriver Information blandt andet: "Kinas regering har nu bulldozet næsten hele bydelen i Xinjiangprovinsens næststørste by. Huse og moskeer er blevet jævnet med jorden, familier forflyttet, og myndighederne har opført en ny, mere poleret bydel spækket med overvågningskameraer. [...] I september lagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ellers op til et forbud mod produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde. Handel er vigtigt, men ”skal aldrig ske på bekostning af folks frihed eller anstændighed,” sagde hun til Europa-Parlamentet: "Vi vil foreslå et forbud mod produkter på vores marked, der er blevet lavet under tvangsarbejde, for menneskerettigheder er ikke til salg." Men siden har EU intet foretaget sig. Ursula von der Leyen siger selv meget lidt om sagen, og i EU-systemet lader der til at være både tvivl om, hvordan et forbud skulle tage sig ud, og hvem der skulle være ansvarlig for at håndhæve det. Problemet er reelt. Inden for de seneste par år har flere rapporter vist, at mange EU-selskaber inden for alt fra solcelle-, tøj-, bil- og elektronikindustrien er afhængige af kinesiske underleverandører, som gør brug af uighurisk tvangsarbejde. [...] I EU er der dog en konflikt om, hvordan et forbud skal se ud. Skal der indføres et direkte forbud vedtaget politisk, hvor myndighederne står for kontrol af produkters ophav, eller skal det pålægges virksomhederne at foretage grundige risikoanalyser, før de køber eller investerer i selskaber fra områder, hvor der er risiko for tvangsarbejde? EU-Kommissionen lader lige nu til at foretrække den sidste løsning, da man dermed kan skubbe aben videre til de enkelte virksomheder - og dermed kan undgå en direkte politisk konflikt med Beijing omkring tvangsarbejde. Men intet konkret tiltag er endnu i sigte. Og det på trods af, at Ursula von der Leyen sammen med ideen om et importforbud ambitiøst erklærede, at Europa skal kendes på en politik udadtil, der er "værdibaseret" og "modig". Lige nu nøler Europa, selv om det er et område, hvor EU ellers kan tage et stærkt og effektfuldt skridt for at beskytte uighurerne."
Information, lørdag, s. 24 (14.02.2022)
EU tager kampen mod silkevejs-projekt
I Dagens Brev i Berlingske mandag skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, blandt andet: "EU lægger med Kommissionens "Global Gateway"-initiativ op til en samlet finansiel bistand på 300 mia. euro eller cirka 2.250 mia. kroner i perioden frem til 2027. Sigtet er at udfordre Kinas Silkevejs-projekt (Belt and Road Initiativet, BRI). [...] 17.-18. februar afholdes et EU-Afrika topmøde, som vil teste, hvor langt EU kan komme med at genvinde sin historisk stærke placering på det afrikanske kontinent, og Global Gateway bliver her et vigtigt redskab. EU har særligt store interesser i en bæredygtig og digital økonomisk udvikling i Afrika, der kan modvirke immigration og sikre samhandel, men også give øget europæisk forsyningssikkerhed af strategiske råstoffer. [...] Netop i denne situation burde EU med Global Gateway-initiativet have gode muligheder i konkurrencen med Kina. EU kan levere betydelig mere i samlet finansiel bistand end Kina og på mere favorable vilkår samt til en bredere vifte af indsatsområder, herunder digital og grøn udvikling samt sundhed. Der er samtidig behov for en mere samlet og koordineret EU-indsats med vilje til hurtige og risikovillige indsatser ved strategiske projekter for at begrænse Kinas indflydelse. Global Gateway-initiativet bør kunne medvirke til dette."
Berlingske, mandag, s. 23 (14.02.2022)
Kansler Scholz kom nølende fra start. Nu har han sit store øjeblik
Politiken bringer mandag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Engang var det 'Merkel først'. Nu er det 'Scholz sidst'. Sådan lyder det lidt hånligt fra folk, som synes, at den nye tyske kansler er kommet for nølende i gang med sit lederskab og dermed efterlader et vakuum på den europæiske scene, når kriser skal løses. For var det sket i Merkels tid, at den russiske præsident først blev besøgt, efter at EU-chefen, den franske præsident og andet godtfolk havde været der? Til gengæld falder Olaf Scholz' besøg i Ukraine mandag og i Moskva tirsdag på et ualmindelig kritisk tidspunkt, hvor hele verden er i alarmberedskab. [...] Men kan Scholz overhovedet spille en rolle i de her nervepirrende dage, eller er den uprøvede kansler en ligegyldig brik imellem to stormagters rivalisering? Han vil i hvert fald gøre et forsøg på at genoprette dialogen og undgå krig, lød det fra hans rådgivere til Financial Times søndag. Vel vidende, at der hviler et enormt pres på Scholz, for Europa står i sin største krise i 30 år. I den sammenhæng er det ingen undskyldning at være ny, lyder det fra Piotr Buras, seniorforsker ved den anerkendte tænketank European Council on Foreign Relations. [...] "Tyskerne er bange for konflikt på grund af deres historie. Deres problem er, at verden geopolitisk har ændret sig hurtigere, end deres egen udenrigspolitik har. Nu er der behov for, at de kommer op i tempo og viser lederskab. Viser, at Tyskland er en stærk og pålidelig partner for USA i at løse den her konflikt," siger Piotr Buras."
Politiken, mandag, s. 2 (14.02.2022)
Norge får ønske til Taliban opfyldt
I januar blev to kvindelige aktivister arresteret af bevæbnede mænd i Afghanistan efter at have deltaget i protester for kvinders rettigheder, men de er nu blevet løsladt, skriver flere aviser mandag. I slutningen af januar havde Norge en Taliban-delegation på besøg til forhandlinger med FN, EU og en række vestlige lande og efter afslutningen på møderne sagde udenrigsminister Anniken Huitfeldt, at Norge havde bedt Taliban om at løslade de to kvindelige aktivister og det er nu blevet efterkommet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; B.T., mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (14.02.2022)
Skal Vesten støtte kuplande i Afrika?
Det seneste år har budt på en række kup i afrikanske lande. Det sætter vestlige lande i en kattepine, der stiller spørgsmål om hvorvidt vi kan og bør fortsætte vores samarbejde med disse lande, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Antallet af afrikanske lande, der bliver udsat for militærkup, er opadgående efter en længere periode hvor kupkulturen har været stillestående. ”Man kan godt sige, at militærkup er kommet på mode igen. Hærofficererne i Afrika er blevet mere aktivistiske, og tendensen er igen blevet, at militæret dominerer og overtager den politiske magt,” siger Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrikastudier, efter at militæret i Sudan havde afsat den delvist civilledede overgangsregering. Det sætter de vestlige regeringer i en svær situation, for skal man fortsat give udviklingsbistand og anden støtte til regeringer, der sidder på magten på udemokratisk vis? Som demokratiske lande er det svært at indgå aftaler med disse kupregeringer, fordi det er uklart, om der er folkelig opbakning, og samtidig er der ofte interne magtkampe i militæret, som skaber uvished i forhold til, hvem man rent faktisk indgår aftaler med. En løsning kunne være, at de vestlige donorer skruer ned for det bilaterale samarbejde med regeringer, og derimod giver flere bistandsmidler gennem direkte støtte til civilsamfundsorganisationer og lokale initiativer. Det vil signalere, at vi stadig ønsker et samarbejde, men ikke før at demokratiet er blevet genoprettet. ”Vi trækker i håndbremsen, indtil der kommer en realistisk og acceptabel plan for, hvordan landet vender tilbage til et demokratisk styre,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (14.02.2022)
Økonomi
Den øgede ulighed skaber spændinger i EU
Børsen bringer mandag en kronik af Peter Belling, cand.polit., ekstern lektor, CBS, som blandt andet skriver: "Vi frygter nu, at inflationen kan stige brat og trække de meget gunstige renter for aktiviteten med sig. I denne sammenhæng bør EU roses for at nytænke den økonomiske krisehåndtering. EU's finanspolitiske regelsæt blev suspenderet, så EU-landende fik mulighed for at afbøde virkningerne af tilbageslaget efter nedlukninger. Derudover blev EU-landene enige om at etablere en genopretningsfond og optage lån for 750 mia. euro svarende til 5 pct. af EU's bruttonationalprodukt. [...] Endelig har Den Europæiske Centralbank (ECB) udvidet sine opkøbsprogrammer i en sådan takt, at alle EU-lande nu har historisk lave låneomkostninger og vil kunne klare sig uden at gøre brug af EU's kreditværdighed. [...] Ulighederne i EU er voksende, og kriserne ser ud til at øge denne tendens. En ulighed, som både kan skabe politiske spændinger internt i landet, men også mellem landene, når nogle lande sejles agterud. [...] Coronakrisen har vist, at EU kan nytænke sin økonomiske krisehåndtering, og det er oplagt at fortsætte tanker om at lade EU spille en større rolle i at understøtte unionens og de enkelte landes økonomiske stabilitet og robusthed."
Børsen, mandag, s. 34-35 (14.02.2022)
Glem alt om at genstarte markedsøkonomien
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Nicolai J. Foss, der er professor ved Copenhagen Business School, og han skriver blandt andet: "Ideer om, at vores kapitalistiske samfund har brug for et ”Great Reset”, har bredt sig. Men disse ideer kan lede til sammenblanding af private og offentlige interesser og andre dårligdomme. Den effektive markedsøkonomi har ikke brug for et reset. [...] Som bekendt står verden stadig midt i en krise, der er en giftig blanding af pandemi og negative økonomiske konsekvenser af pandemien og de nedlukninger, den førte med sig, uansvarlig pengepolitik, og populistisk finanspolitik i USA og EU. Men for World Economic Forum (WEF), og særligt hoveddrivkraften Klaus Schwab, kom krisen meget belejligt. Hovedtemaet for WEFs 50. årsmøde i 2019 var "The Great Reset". Dét, der skulle "resettes" var kapitalismen. […] Perspektivet har fået støtte med på vejen af blandt andet International Monetary Fund (IMF), FNs generalsekretær, direktøren for Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionens formand. Så bliver det ikke finere!”
Berlingske, lørdag, s. 20 (14.02.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. februar 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark