EU i dagens aviser mandag den 15. april 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 13.-15. april 2024

Tophistorier

Moderaterne: Vi skal acceptere, at Ukraine-støtte koster
Flere af weekendens aviser beretter om den vaklende militære og økonomiske støtte til Ukraine.Moderaternes repræsentant i EU, Bergur Løkke Rasmussen, undrer sig over EU's lederes inkonsekvente handlinger i forhold til Ukraine, hvor der på den ene side støttes med milliarder, og på den anden side nu genindføres toldbarrierer på visse ukrainske landbrugsprodukter, der kan medføre milliardtab for landets i forvejen pressede økonomi. En handelsaftale om told, der iværksættes efter protester fra vrede europæiske landmænd. Det skriver Børsen søndag. Handelsaftalen er ifølge Bergur Løkke Rasmussen et tegn på, at EU's støtte til Ukraine ikke er fasttømret, og han vil frem mod europaparlamentsvalget til juni arbejde på at overbevise vælgerne om, at støtten til Ukraine skal fastholdes. "Vi som politikere har et kæmpe ansvar for at tale med vores befolkning om, at vi ikke kan klare de her udfordringer, uden at man vil mærke det på sin pengepung eller levestandard. Tingene kommer til at koste noget mere. Vi er nødsaget til alle sammen at ofre en lille smule for den store sags tjeneste: At sikre friheden i Ukraine", lyder det fra Løkke Rasmussen. Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, tolker også landmændenes protester som et tegn på, at befolkningen i EU ikke er parate til uforbeholden støtte til Ukraine. "Hvis man kan drage en større konklusion, så er det vel, at vi også kan forudse på andre områder, at når det begynder at gøre en lille smule ondt på forskellige befolkningsgrupper i Europa, så forsvinder vores støtte til Ukraine," konkluderer han.

Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Samuel Rachlin, forfatter og journalist. Han skriver bl.a.: "Hvem tabte Ukraine?" Sådan lyder det spørgsmål, jeg ikke ønsker vil blive stillet af nogen i fremtiden, fordi Ukraine ikke blev tabt, men vil blive genfødt og bestå som et suverænt og frit land og som medlem af EU og NATO. Men i dag, er det alligevel ikke helt irrelevant at stille det hypotetiske spørgsmål om Ukraines overlevelse. Ikke fordi ukrainerne er ved at opgive, endsige ved at overgive sig, men fordi vi i Vesten, ikke lever op til forventningerne. Fordi vi ikke leverer. Fordi vi ikke kan enes om støtten til Ukraine. Fordi der efter to år med krig er tvivl om Vestens vilje og evne til at holde fast og blive ved med at forsyne ukrainerne med alt det, de har brug for at kæmpe og tvinge Rusland til at trække sig ud. For at sige det helt enkelt: Fordi vi svigtede og lod Ukraine i stikken. Sådan som Vesten svigtede ved at lade Putin slippe af sted med militære overgreb og krænkelser den ene gang efter den anden i en periode på næsten 25 år. [...] Man kan med en vis ret hævde, at Vesten har medansvar i den krig, der har kostet Ukraine katastrofale ødelæggelser og tab af menneskeliv. [...] Påfaldende nok er der nu røster i den vestlige elite, som med betydelig vægt og autoritet fremfører, at man nu skal overbevise Ukraine om at forhandle om en fredsløsning. [...] Senest har tidligere ambassadør Friis Arne Petersen også delt ud af sine gode råd til ukrainerne i danske medier, hvor han dels siger, at tiden er inde til diplomati og forhandling og dels baseret på sine erfaringer, at han er uenig med regeringen og ikke tror, Rusland vil mere end Ukraine eller angribe et NATO-land. [...] Putin vil ikke forhandle om at give nogen territorier tilbage. Det er en af Moskvas urokkelige, uskrevne doktriner, at man ikke giver erobret land tilbage. [...] Så længe Putin er ved magten, forhandler russiske diplomater kun på skrømt og holder vestlige politikere og diplomater for nar. Hvad enten de tør udtale sig om det eller ej. De talelystne diplomater skulle hellere tale om, hvorfor de var så tavse og passive i al den tid, da Putin og co. i fuldt dagslys og nærmest uforstyrret forberedte og gennemførte den ene militære operation efter den anden? [...] En ny og mere realistisk generation er kommet til. De kan godt gennemskue Moskva og tør sige fra. Det er godt at vide, for Ukraine er ikke tabt, og der er stadig tid til at handle."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Tobias Stern Johansen. Han skriver bl.a.: "Socialdemokraten Olaf Scholz profilerer sig som fredskansler for at genvinde stemmer fra det højrenationale AfD inden skæbnevalg i tre østtyske delstater. Det kan være med til at forringe Ukraines indsats i kampen mod Rusland. [...] Kanslerens popularitet voksede, efter at han modstod internationalt pres og afviste at levere de slagkraftige Taurus-krydsermissiler til Ukraine, som det krigsramte land har tryglet om. Tyskland skal ikke risikere at blive part i krigen, lød kanslerens begrundelse, mens kritikken fra tyske medier og oppositionen haglede ned over ham. [...] Men Scholz' forsøg på at positionere sig som fredskansler forud for de østtyske delstatsvalg og næste års forbundsdagsvalg lader faktisk til at give indenrigspolitisk pote. Scholz forsøger at genvinde tabt terræn blandt østtyskerne, som stiller sig væsentligt mere skeptiske over for regeringens militære støtte til Ukraine end det øvrige Tyskland og mange andre europæere. Færre end hver tredje østtysker går ind for yderligere våbenleverancer til Ukraine, viser en Ipsosmåling fra februar. [...] Kansleren forsøger at mestre en vanskelig balancegang. På den ene side skal han sikre, at Tyskland, en af verdens stærkeste økonomier, forbliver en troværdig partner for Nato, EU og Ukraine. Han har ladet sig fotografere på en ammunitionsfabrik, og han bliver aldrig træt af at nævne, at Tyskland næst efter USA leverer flest våben til Ukraine. [...] Mange tyskere er oprigtigt bange for krig, hvilket bunder i bevidstheden om, at Tyskland har udløst to verdenskrige. Socialdemokraterne har altid haft sans for tyskernes længsel efter fred. [...] Tidligere på ugen offentliggjorde 32 lokalpolitikere fra delstaten Brandenburg et åbent brev til kansler Scholz, hvori de opfordrer til ”en fredelig løsning i stedet for yderligere våbenleverancer”. Brevet er ikke kun interessant, fordi det afspejler en udbredt holdning blandt østtyskerne. Brevet er forfattet af politikere fra det kristendemokratiske CDU, men underskrevet af repræsentanter fra de andre partier, også det højrenationale AfD. [...] I mellemtiden lider den ukrainske civilbefolkning under Ruslands ubønhørlige luftangreb. Tidligere på ugen beklagede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Vestens manglende våbenstøtte og sagde til den tyske avis Bild, at ”vores partnere har visse våben, som vi har brug for i dag for at overleve. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke får disse våben”. Zelenskyj signalerede, at Scholz' tilbageholdenhed måtte skyldes kanslerens frygt for Ruslands trussel om at bruge atomvåben. Det - og så frygten for den indenrigspolitiske trussel for SPD om at miste magten og glide ud i ubetydelighed."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Lars Bo Larsen, direktør, Nationalt Forsvarsteknologisk Center. Han skriver bl.a.: "Statsministeren benyttede toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine til en markant udmelding: Vi står ikke over for en undtagelsestilstand, men en ny normalitet - og statsministeren har desværre ret. I årtier har vi sparet på forsvar og beredskab, i håbet om at det ikke var nødvendigt. Så melder virkeligheden sig nu igen, og dét kræver en markant udrustning. Risikoen for krig er igen reglen og ikke undtagelsen. [...] Der er særlige karakteristika ved den nuværende situation, som vi skal forstå og bygge vores tilgang på. Her et bud på tre centrale principper, som Danmark kan læne sig op ad, når vi skal styrke sikkerheden: Krigen føres på to niveauer. Det er ikke et spørgsmål, om krigen kommer. Den er her allerede. Det gælder selvfølgelig i Ukraine, der er blevet en krig på produktionsapparater, og hvem der kan mobilisere mest. Men det foregår også i det skjulte, hvor efterretningskrigen kører på fuldt blus. [...] EU kommer til at spille en helt anden rolle end hidtil. Når kamppladsen ikke kun er selve slagmarken, men hele samfundet, er der brug for andre typer internationale samarbejder. Etableringen af EU's Forsvarsfond i 2019 er et eksempel, hvor man anvender EU's fælles budget til at tilskynde til mere industri- og forskningssamarbejde. Ursula von der Leyens kommission fremlægger en ny forsvarsindustriel strategi, som vil udgøre en central platform for den næste kommission, der tiltræder til efteråret. Det er et gæt, at det vil blive en "sikkerhedskommission", hvor sikkerhed i bred forstand vil være helt i kernen. Dét vil kræve tilpasning fra mange lande, inklusive Danmark. [...] Teknologi og viden rykker ind i kernen af sikkerhedspolitikken. Fra EU's side opgraderes indsatsen på såkaldt kritiske teknologier. Der investeres massivt i teknologier, som vil være afgørende for vores samfundssikkerhed, eksempelvis elektroniske halvledere, materialer, kvanteteknologi og biotek. Også i Nato rykker teknologi helt i front - både med Natos kvantecenter i København og på andre områder. Forholdet til vores vigtigste allierede bliver mere teknologisk orienteret. Det gælder dataindhentning og deltagelse i F-35udviklingen. [...] Hvad betyder det for Danmark? Det kan siges i en sætning: Der er brug for samfundsmæssig og ikke kun forsvarsmæssig oprustning. Sikkerhed bliver et offentligt gode, hvor alle skal bidrage. Vi skal inddrage kræfter fra forskningsverdenen, erhvervslivet, fondene, pensionskasserne og teknologisk knowhow, der anvendes civilt - og som kan anvendes til forsvarsmæssige formål. [...] Vi skal målrettet bruge den kæmpe civile maritime sektor i Danmark og positionere den strategisk som en hub for europæiske flådeopbygning. Natos flådeopbygning går simpelthen for langsomt. Delvist fordi de fleste lande baserer den på militære flådeværfter, der ikke er konkurrenceudsat. [...] Vi skal også se, hvordan det stærke danske biotekmiljø kan bidrage til Nato-alliancen. [...] Nato har lige vedtaget en biotekstrategi og arbejder nu på en strategi for nye materialer. Danmark har en af verdens førende biotekklynger, og vi kan spille en central rolle for Europa i oprustning på biotek. [...] Truslerne er blevet langt bredere end de militære. Og fordi mange aspekter falder uden for Forsvarets kerneopgaver - alt fra de økonomiske politikker, teknologiudvikling og den civile infrastruktur, som kræver et helt anderledes samspil end hidtil."
Børsen, søndag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (15.04.2024)

Nato står stærkt, men hvad med fremtiden?
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver bl.a.: "I Danmark er vi blevet rigtig gode til at sende flere penge til forsvaret, men skylder endnu at forvalte midlerne, hvilket fører til, at vi snarere får skandaler end styrket kampkraft. Kan vi lære af vores nordiske naboer? [...] Nu til dags er vi her til lands meget optagede af to forhold. For det første af at forsvarspolitikken er et af de højest prioriterede politikemner overhovedet. På grund af Putins invasion af Ukraine den 24. februar 2022, og fordi truslen fra Rusland ikke kun gælder Ukraine, men på sigt kan række til hele Europa. For det andet berøres vi af, at skandalerne i det danske forsvar og i Forsvarsministeriet ikke ser ud til at have en snarlig ende. [...] Kalmarunionen er for længst opløst, og alle nordiske lande er nu med i Nato, og vi ser en fælles fjende - Rusland. Den nordiske enhed er værd at gå efter i sømmene. [... ] I både Nato og nordisk sammenhæng er artilleri sigende. I Nato er der en evig diskussion om koordinering af indkøb af militært udstyr. Kunne man købe ind sammen, ville de samlede udgifter for det første blive mindre, fordi man vil stå stærkere over for sælger. For det andet - og vigtigere - så ville man have våbensystemer, der kan ”tale med hinanden”. [...] I 2009 skabtes Nordefco, nordisk forsvarssamarbejde. Det var inden, at Putin havde taget Krim i 2014, og inden Finland og Sverige ønskede sig ind i Nato. Nordefco var en god idé, men det manglende indkøbssamspil om eksempelvis artilleri viser samarbejdets - indtil nu - begrænsede udstrækning. Vi koordinerer ikke våbensystemindkøb med hinanden, så systemerne kan tale med hinanden og vore hære dermed uproblematisk kan tale med hinanden. Det er et EU-problem, som gælder alle lande."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver bl.a.: "Nato, Den Nordatlantiske Traktats Organisation, som er historiens mest vellykkede militære alliance, står stærkere end nogensinde før. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 fik Natos fortsatte formål og værdi til at fremstå krystalklart, og organisationen har optaget nye, stærke medlemmer i form af Finland og Sverige. Og mens Rusland konstant mister soldater, våben og langsigtet økonomisk modstandskraft, er det Ukraine - ikke Nato - der absorberer slagene fra Rusland. Men hvad med fremtiden? Europas ledere ved, at Donald Trump har en god chance for at vinde det amerikanske præsidentvalg i november, og at en genindsættelse af Donald Trump i lyset af hans historik med Nato vil skabe tvivl om Natos største bidragyders engagement på langt sigt og om troværdigheden af de sikkerhedsgarantier, som gør alliancen så stærk. Retfærdigvis må det siges, at den tidligere præsident er fremkommet med nogle rimelige kritikpunkter. Efter Ruslands invasion af Krim i 2014 lovede hvert enkelt medlemsland, at man senest i 2024 ville bruge mindst 2 pct. af landets bnp på forsvaret. For to måneder siden annoncerede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at de europæiske medlemslande samlet set vil leve op til den målsætning. [...] I forbindelse med en fejring tidligere i april i anledning af Natos 75-års jubilæum foreslog Jens Stoltenberg at oprette en femårig støttefond til Ukraine på 100 mia. dollars, som ikke skal være afhængig af udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i november. Ud over Ukrainepolitikken har frygten for, at europæerne risikerer at skulle besvare ovenstående spørgsmål, før de er parat til det, fået formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, til at opfordre til, at der udpeges en EU-forsvarskommissær. [...] Hvis de kan opnå alt det, kan de så ikke også sikre Europa mod Trump ved at skabe en uafhængig og solidt koordineret europæisk forsvarsindustripolitik med støtte fra EU-budgettet og det indre marked? Der er tre grunde til at være skeptisk, i hvert fald på kort sigt. For det første vil det tage tid at udvikle og implementere en stærkere rolle for kommissionen inden for forsvars- og industripolitikken. [...] For det andet er EU fortsat dybt afhængig af amerikanske våbensystemer, adgang til amerikanske efterretninger og Washington som den drivende kraft bag Natos operationer på tværs af landegrænser. [...] For det tredje er der nogle europæiske regeringer, der med glæde ville vælge at rette mere ind efter Donald Trump frem for et tættere samarbejde med andre EU-medlemslande. Ungarns Viktor Orbán og Slovakiets Robert Fico er åbenlyse eksempler. [...] Ud over præsidentvalget i USA i november er der et andet langsigtet spørgsmål, som bør overvejes. Hvis Donald Trump taber valget, vil bevægelsen hen mod en mere isolationistisk og transaktionsbaseret amerikansk udenrigspolitik så gå til grunde sammen med hans politiske karriere? Eller har nye generationer af amerikanske vælgere - de, som ikke er gamle nok til at kunne huske den globale rolle, som USA på godt og ondt spillede mellem 1945 og 2008 - forandret den amerikanske befolknings holdning til det ”globale lederskab”, som både demokrater og republikanere engang insisterede på, at USA skulle stå for? I så fald vil end ikke en sejr til Joe Biden kunne bremse denne debat i Europa."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6, 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (15.04.2024)

Prioriterede historier

EU's nye asylpagt beskytter ikke folk på flugt
Weekendens og mandagens aviser bringer reaktioner på EU's nye asylpagt, som er blevet vedtaget med et snævert flertal i Europa-Parlamentet.I Informations leder kan man lørdag blandt andet læse: "EU's nye asylpagt beskytter ikke folk på flugt.... Det er 'historisk', lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola. Og det er noget, der vil gøre 'en virkelig forskel for alle europæere', tilføjede EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen. [...] Vi har det mest dødbringende migrationssystem i verden, hvor folk på flugt føler sig tvunget til at tage ud på en dødsensfarlig tur over Middelhavet for at komme i sikkerhed i Europa. [...] Samtidig mødes folk på flugt af stadig flere meter pigtrådshegn ved EU's ydre grænser. Grænsevagter har tæsket flygtninge og migranter tilbage over grænserne, kystvagter har tvunget asylansøgere retur i overfyldte både, og desuden betaler EU autoritære regimer for at forhindre folk i at nå frem til Europas kyster - hvilket har ført til systematisk vold og tortur mod flygtninge og migranter. [...] Men samtidig skal flygtninge og migranter gennem en screeningproces ved ankomsten, hvor folk fra lande, hvorfra de færreste får tilkendt asyl, bliver taget til side og tilbageholdes i lukkede asylcentre ved EU's ydre grænse - inklusive børn ned til seks år. Her skal asylprocessen vare kortere tid end hidtil. Desuden vil asylansøgere, som er rejst gennem EU-definerede 'sikre lande', før de er nået til Europa, såsom Tunesien eller Tyrkiet, kunne få deres ansøgning afvist uden nogen vurdering af, om de er udsat for individuel forfølgelse. [...] Asylansøgere skal ifølge pagten også kunne deporteres hurtigere, men der præsenteres ingen løsning på det fundamentale problem, at EU hidtil har haft overordentligt svært ved at få oprindelseslande eller tredjelande til at tage imod afviste asylansøgere. [...] EU's politik fremstår dermed som en fortsættelse af det hidtidige fokus på at værne om EU's grænser frem for pligten til at hjælpe folk på flugt. Hvis man i stedet ønskede en mere human tilgang, kunne man i den nye pagt eksempelvis have fokuseret på, at Europa skulle tage imod langt flere flygtninge via kvoteordninger, hvor de allermest udsatte og sårbare mennesker på sikker vis kan blive transporteret direkte fra flygtningelejre til Europa og ikke i en synkefærdig jolle søsat af menneskesmuglere. Eller man kunne have åbnet op for, at individuelt politisk forfulgte personer kan opnå et humanitært visum direkte på en EU-ambassade, hvilket ikke er en mulighed i dag. [...] Igen er fokus derfor på at beskytte Europa for enhver pris - og ikke på at beskytte folk på flugt."

I Jyllands-Postens kan man mandag læse et debatindlæg under overskriften "Hvis Europa ikke vil modtage asylansøgere, hvorfor skal lande i det globale syd så gøre det?". Det er skrevet af Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas Danmark. Hun skriver blandt andet: "Det er svært at forstå EU's nye migrations- og asylpagt som andet end et svigt over for de mange mennesker, der hvert år søger mod Europa. Som Caritas Europa, hvilket vi som Caritas Danmark er en del af, har gjort opmærksom på, er pagten kritisabel af flere grunde. For det første bygger pagten, som den 10. april blev vedtaget i Europa-Parlamentet, og som bliver endelig implementeret om to år, på en kompliceret solidaritetsmekanisme. Den går ud på, at asylansøgere i EU skal fordeles mere ligeligt mellem medlemslandene, men tillader samtidig de enkelte medlemslande at betale sig fra det. [...] Beslutningen om at anbringe asylansøgere i lukkede lejre i EU's grænselande bør ligeledes anfægtes. Den vil føre til, at massevis af mennesker, inklusive børnefamilier, skal sidde i en slags fængsler under uværdige forhold, mens de venter på at få deres skæbne afgjort gennem forhastede asylprocesser. Det er en form for kriminalisering af folk, der, må vi gå ud fra, blot har brug for beskyttelse. [...] Hvis vores politiske ledere i Europa ikke vil modtage asylansøgere, hvorfor skal lande i det globale syd så gøre det? Det er udtryk for en forældet, eurocentrisk tankegang med et ulige forhold mellem nord og syd, hvor penge åbenbart kan købe alt. Sidst, men ikke mindst, åbner pagten for, at EU-medlemslandene med henvisning til en række krisescenarier på forskellig vis kan forlænge behandlingstiden for at søge om asyl. Det rummer selvsagt også nogle ubehagelige perspektiver, al den stund scenarierne forbliver ikke nærmere definerede. Dermed er der en risiko for, at det blot kan blive en ny måde at fralægge sig ansvaret over for mennesker i nød. Jeg ved godt, at Danmark står uden for EU's fælles asylpolitik på grund af vores forbehold, men der er god grund til at frygte, at den nye pagt kan påvirke vores i forvejen stejle kurs over for migranter og flygtninge i en endnu mere drastisk retning. I hvert fald er der tale om en normalisering af en lukkethed over for asylansøgere."

Jyllands-Posten mandag bringer en analyse skrevet af Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Udlændingeminister Kaare Dybvad-Bek (S) havde svært ved at trænge igennem, da han skulle forklare Folketingets Europadudvalg, hvad EU's nye migrantpagt går ud på, og hvilken betydning den får eller rettere kan få for Danmark. For Danmarks forhold til EU's retssamarbejde, som migrationspagten hører under, består af en stor undtagelse med undtagelser fra undtagelsen. Trukket lidt groft op: Danmark vil gerne være med til det, som betyder færre asylansøgere i Danmark. Men bestemt ikke, når der er udsigt til flere. [...] Som udgangspunkt er Danmark slet ikke med, når der bliver sagt overstatsligt retssamarbejde i EU - men så alligevel, for visse regler hører under Schengen, hvor Danmark er med, og for andre gælder det, at Danmark har indgået aftale om at være med på mellemstatslig basis. [...] Derfor vil regeringen, efter at migrantpagten får det sidste og endelige blå stempel af EU's ministre og er offentliggjort i EU-tidende, inden 30 dage meddele EU-Kommissionen, at Danmark vil tilslutte sig de områder, hvor Danmark i forvejen har aftaler med EU. Det fremgår af et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Sker det ikke, risikerer Danmark ifølge ministeriet helt at ryge ud af store dele af samarbejdet. Eller som Kaare Dybvad-Bek formulerede det, da han skulle forklare Europaudvalget, hvorfor det er vigtigt, at Danmark tilslutter sig de nye regler om asylforvaltning og migrationsstyring - en del af Dublin-forordningen, som regulerer i hvilket EU-land, at en asylansøgers sag skal behandles: 'En manglende tilslutning vil betyde, at Danmark må udtræde af Dublin-samarbejdet, hvilket vil få ganske vidtgående konsekvenser for illegal indvandring i Danmark, som man bl.a. også har set i Storbritannien, efter at de udtrådte af samarbejdet som konsekvens af Brexit.'" [...] Udlændingeministeren kan nu glæde sig over, at også i EU er der begyndt at blæse milde vinde mod regeringens kongstanke om, at asylansøgere skal have deres sag behandlet uden for EU. Migrantpakken indeholder bestemmelser om, at de nyankomne skal screenes og ikke lukkes videre ind i landet, hvis det vurderes, at der ingen udsigt er til, at de får asyl. 'Jeg oplever heldigvis, at flere og flere EU-lande er enige i, at der er behov for nye løsninger,' konstaterede Kaare Dybvad-Bek onsdag aften, efter af EU-parlamentet havde stemt de nye regler igennem."
Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, mandag, s. 25, søndag, s. 12 (15.04.2024)

Danske politikere fordømmer Irans angreb og håber på deeskalation
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har opfordret til tilbageholdenhed og deeskalering efter Irans missil- og droneangreb på Israel. Han tilslutter sig mange vestlige ledere i fordømmelsen af angrebet og understreger behovet for at undgå yderligere eskalation. Ligeledes opfordrer både Socialdemokratiet og Venstre Israel til at undgå et modangreb. "Meget berettiget bliver det angreb mødt med stærk fordømmelse, men det vil være hovedkulds at kaste sig ud i et voldsomt modsvar. Det håber jeg virkelig, at Israel vil afholde sig fra," siger Socialdemokratiets udenrigsordfører Jesper Petersen. Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen tilføjer: "Hvis Iran bliver ved med at sende missiler og droner mod civile mål i Israel, må man kigge på, hvad man har i værktøjskassen. Jeg vil ikke afvise endnu flere sanktioner mod Iran," og fortsætter, "Jeg synes, at Israel allerede har vundet første kapitel ved at de fik ram på over 90 procent af alt, hvad der blev skudt af sted mod dem." Friis Arne Petersen, tidligere ambassadør i USA, reflekterer over USA's og EUs rolle og siger, "Jeg tror, at USA's præsident, EU og Danmarks udenrigsminister gør det rigtige ved at sige, det her ikke skal eskalere. Vi lever i en ny verdensorden, hvor det globale syd vil se det iranske angreb i en kontekst, hvor Israel startede med angrebet i Damaskus." Charlotte Munch, udenrigsordfører for Danmarksdemokraterne, udtrykker stærk opbakning til Israel og fordømmer Irans angreb, "Jeg fordømmer Irans angreb i de stærkeste vendinger og bekræfter USA's urokkelige engagement i Israels sikkerhed."

I en nyhedsanalyse bragt i Kristeligt Dagblad mandag skriver Mellemøstkorrespondent Allan Sørensen blandt andet: "Israel er fanget i et dilemma mellem lysten til at gengælde Irans omfattende angreb og forståelsen af, at tilbageholdenhed måske kan styrke Israels regionale status på længere sigt. [...] Siden essensen af samtalen og Joe Bidens advarsel er blevet lækket via israelske medier, har den offentlige debat i Israel om det iranske angreb taget endnu en drejning. Der er vel at mærke stadig mange, også ministre, der argumenterer for et hårdt modsvar på det iranske angreb, men med tiden høres argumentet om, at Israel måske har mere at vinde ved ikke at angribe. Ræsonnementet bag argumentet om ikke at kaste sig ud i et hurtigt og følelsesladet gengældelsesangreb er, at det iranske angreb viser, at Israel ikke står alene over for den iranske trussel i Mellemøsten. Til Irans store frustration blev mange af dronerne allerede skudt ned over Syrien og Jordan undervejs til Israel. Ikke kun af USA og Storbritannien, men også af Jordan. Scenariet, hvor et arabisk land sender sine fly i kamp i eget luftrum mod iranske droner for at forsvare Israel i en tid, hvor Israel stadig fører krig mod Hamas i Gaza, er et enormt regionalt skulderklap til Israel. [...] Dele af den israelske befolkning beder om hævn, og det gør dele af hans egne ministre også. Men alle andre, inklusive de lande, der netop har hjulpet Israel med at opnå en nedskydningsprocent på 99 procent, råder Israel til at handle strategisk, ligesom dengang i 1990'erne. De kommende dage vil vise, om Benjamin Netanyahu også ser en fordel i ikke at angribe Iran på nuværende tidspunkt."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,3 (15.04.2024)

Finansielle anliggender

Chefstrateg er overrasket over "vild robusthed" efter en dramatisk aktieuge
Berlingske skriver mandag, at de finansielle markeder har oplevet en turbulent uge, præget af svingende aktiekurser og skiftende rentesatser. "Med den fart der har været på aktiemarkedet, har man også i et eller andet omfang taget forskud på glæderne," siger Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit. Den Europæiske Centralbank (ECB) har holdt renten i ro og forbereder en rentenedsættelse til juni, i modsætning til USA, hvor nye inflationstal viser fortsat økonomisk pres og gør det mindre sandsynligt, at Federal Reserve vil sænke renterne. Michelle Bowman, direktionsmedlem i Federal Reserve, udtrykker usikkerhed om fremtidige rentebevægelser: "Den næste bevægelse i renterne kan være op. Og ikke ned," siger hun. Som følge af disse udmeldinger oplevede både det danske eliteindeks C25 og de store amerikanske indeks markante fald. Frederik Engholm sammenligner de økonomiske udsigter mellem Europa og USA. Han påpeger, at ECB er ved at forberede en rentenedsættelse, mens en lignende bevægelse ser usandsynlig ud for Federal Reserve i den nærmeste fremtid. "Jeg er stadig bekymret for, om markedet kan fastholde denne dynamik, da det synes at være gået i stå de seneste par uger," siger han.
Berlingske, mandag, s. 11 (15.04.2024)

Økonom forudser ingen billige 30-årige lån til boligejerne
I de kommende måneder forventes en række centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), at justere deres rentepolitik, hvilket vil påvirke boligejere forskelligt alt efter hvilken type boliglån de har. Mens udsigterne til rentenedsættelser i USA er blevet mere usikre, tyder alt på, at ECB vil foretage sin første rentenedsættelse snart, hvilket kan påvirke de europæiske boligejeres lån. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, bemærker, at mens nogle boligejere havde håbet på billigere 30-årige fastforrentede lån, "må man bare konstatere, at det er rykket længere væk," siger han. På den anden side har de fleksible renter, der påvirkes direkte af ECB's beslutninger, vist sig mere fordelagtige. "Hvis man venter på, at de korte renter skal falde, har man nok mere at have det i end dem, der satser på billigere 30-årige lån," siger Las Olsen. ECB ser ud til at planlægge flere rentenedsættelser inden for det kommende år baseret på forventninger fra finansmarkederne. "Markederne estimerer, at ECB vil levere sin første rentenedsættelse i juni og sænke renten i alt tre gange i 2024," siger Las Olsen. Christine Lagarde, ECB-chef, har også signaleret dette ved seneste rentemøder.
Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23 (15.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

LA's forbenede modstand imod kvinders abortret er ikke liberal
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Per Clausen, spidskandidat for Enhedslisten til EU-parlamentsvalget. Han skriver bl.a.: "Liberal Alliance sælger trøjer med ordet ”frihed” printet på forsiden. Og senest har det kastet sig ud i en selverklæret ”frihedskamp” for at holde kvinder ude af værnepligten. Men ordene klinger hult. [...] For når det kommer til den helt grundlæggende frihed, det er for en kvinde at kunne få foretaget en sikker abort, svigter partiet totalt. Også internationalt, hvor der ellers mere end nogensinde er brug for stemmer, der slås for kvinders frihedsrettigheder. Det blev tydeligt i anledning af den 8. marts, da vi i Enhedslisten lancerede et forslag om at indskrive kvinders ret til fri abort i EU's charter som en grundlæggende menneskerettighed. Men den idé er Liberal Alliance ikke med på. Det selverklærede liberale parti mener ikke, at kvinders abortret skal være en grundlæggende menneskeret i EU. Det slår deres retsordfører, Steffen B. Larsen, fast i debatten. Liberal Alliances ordfører skriver, at det er "principløst" og "imod nationernes selvbestemmelse" at gå ind for den her vigtige frihedstilføjelse til EU's charter. [...] Enten er LA principløse eller abortskeptikere. Enten er de imod alle EU's grundlæggende menneskerettigheder - eller også er det specifikt kvinders fundamentale frihedsret til abort, hvor skoen trykker. Det er der ikke meget frihedsparti over. Så må vi andre påtage os den vigtige frihedskamp for abortrettigheder i Europa."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (15.04.2024)

Vi taler hele tiden om demokratiets deroute, men der er noget, vi overser
Bertelsmann Stiftungs demokratiindeks 2024, der udkom i marts, konkluderer kort fortalt, at autoritære styreformer fortsætter med at vinde frem verden over. Den tyske fond har undersøgt 137 lande, der primært tilhører kategorien fattige lande og udviklingslande. Vestlige demokratier såsom Danmark, USA, Frankrig og Storbritannien er ikke en del af rapporten. "Demokratier fortsætter med at miste terræn på verdensplan. På intet tidspunkt i de seneste 20 år har så få stater været regeret demokratisk som i dag," lyder forordet til Bertelsmann Stiftungs demokratiindeks 2024. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Autoritære styreformer har fremgang på verdensplan, og demokratiske lande synes at være i værre stand end tidligere. "Den overordnede konklusion er meget deprimerende," lyder det fra dr. Hauke Hartmann, der er én af eksperterne bag Bertelsmann Stiftungs undersøgelse, i et interview med Jyllands-Posten. De parametre, der måles på, er følgende: frie og fair valg, forsamlings- og ytringsfrihed og adskillelse af magt (mellem institutioner, red.). Der er også kommet flere korrupte magthavere og flere regeringer, der bryder valgløfter. Rapporten forklarer, at demokratiets tilbagegang skyldes flere regimeændringer og militærkup, og en yderligere rodfæstning af autokratier som for eksempel Rusland, Belarus og Tyrkiet. Dr. Hauke Hartmann fremhæver dog også lyspunkter i rapporten. "Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at vi så mange steder ser, at folk fortsætter med at gå på gaden for at forsvare deres demokratiske rettigheder; Nigeria, Myanmar, Iran, Hviderusland, Guatemala, Honduras. I Polen og Brasilien har vi set, hvordan partier er gået sammen i brede koalitioner for at forsvare demokratiske rettigheder, og at kampen er vundet gennem det politiske system. [...] Folk bliver pludselig interesserede i kedelige love og institutioner, fordi det går op for dem, at det er rygraden i deres demokratiske system". Jonas Parello-Plesner, administrerende direktør ved Alliance of Democracies Foundation, der arbejder for at fremme demokrati i verden, hæfter sig også ved de positive punkter i rapporten, og han fremhæver Taiwan som et godt eksempel. "Det er fascinerende, fordi Taiwan på 30 år har rykket sig fra at være et land i transition til at ligge helt i top," siger han. Dr. Hartmann forklarer, at selv ulykkelige forhold kan føre noget positivt med sig, for eksempel i forbindelse med krigen i Ukraine. "Der er fornyet vilje til ikke at tage demokratiet for givet og gøre noget for at beskytte det. Ukraine-krigen var en mental game changer i Europa, og jeg håber, den nye virkelighed kan tilskynde os til at se på og lære af demokratibevægelser rundtomkring i verden," siger han. En bekymring er dog, at flere autoritære magter indgår alliancer og i stigende grad samarbejder. En pointe som også Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, fremhævede i et interview med BBC i sidste uge. Det er en tendens, som Jonas Parello-Plesner er enig i, og som han forventer fortsætter. "Det er ikke en verdensorden, man drømmer om, jeg ville selvfølgelig hellere have fred og mere frihandel, men lige nu er vi nødt til at se verden i det andet perspektiv," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11 (15.04.2024)

Handel

Kinas økonomi er udfordret. Det åbner for dialog, mener DI
Under sit nylige besøg i Kina har Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør for Dansk Industri (DI), observeret en markant kinesisk interesse for at tiltrække udenlandske investeringer. Dette kommer i en tid, hvor både Europa og USA viser en tendens til at lukke sig omkring egne markeder, hvilket har gjort kineserne "måske mere lydhøre end nogensinde", forklarer han. Sandahl Sørensen bemærker, at væksten i Kina ikke længere er selvkørende, og understreger deres ønske om at fortsætte landets økonomiske ekspansion. "Væksten kommer ikke af sig selv her i Kina, men de er derfor meget optagede af at kunne fortsætte deres ekspansion," siger han til Børsen. Kina befinder sig i en geopolitisk anspændt situation og oplever en afmatning i økonomisk vækst, hvilket motiverer en fornyet åbenhed over for dialog om investeringer, også med Danmark. Under besøget, som inkluderede møder i både Beijing og Shanghai, fremhæver Sandahl Sørensen den kinesiske villighed til at diskutere adgang for danske virksomheder til kinesiske markeder. Han har haft "en meget åben og direkte diskussion" med de kinesiske myndigheder, der viser en slående lydhørhed. På trods af denne åbenhed står det klart, at både USA og EU fortsat er skeptiske overfor Kinas økonomiske ambitioner, især når det kommer til støtte til elbilindustrien og den grønne teknologisektor. Bekymringerne for en handelskrig forstærkes af Kinas venskab med Rusland og nylige sanktioner fra EU mod kinesiske firmaer. Sandahl Sørensen anser det for afgørende, at både Kina og de vestlige lande engagerer sig i en reel dialog for at løse de opståede skævheder i handelsbalancen. Han opfordrer til ikke at undgå Kina, men derimod at inkludere flere leverandører og diversificere risici, mens man stadigvæk er aktiv på det kinesiske marked. "Vi kommer ikke udenom Kina som stormagt. Det gør globale danske virksomheder heller ikke," siger han og tilføjer, at det er nødvendigt at være til stede i Kina, på trods af de udfordringer det medfører.
Berlingske, lørdag, s. 10 (15.04.2024)

Institutionelle anliggender

Danske EU-kandidater: Her er Europas største magthavere
I Berlingske søndag kan man læse en artikel, der præsenterer indsigter fra danske spidskandidater til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Disse indsigter afdækker de mindre omtalte magtcentre i EU-politikken og belyser den skjulte indflydelse af forskellige aktører og brancher inden for Unionen. Christel Schaldemose, den socialdemokratiske europaparlamentariker og spidskandidat, retter en skarp kritik mod den europæiske bilindustri for dens tøven med at gennemføre en grøn omstilling. Schaldemose beskriver industriens handlemåde som protektionistisk og udtrykker bekymring for fair konkurrence. På den anden fløj fremhæver Kira Marie Peter-Hansen fra SF betydningen af kemi- og techindustrierne, hvis lobbyorganisationer, hun mener, udøver en enorm indflydelse, særligt over højrefløjen. "De multinationale giganter ved godt, at de skal være til stede i Bruxelles, hvis de skal have indflydelse på reglerne," siger hun. Venstres Morten Løkkegaard værdsætter derimod Europa-Parlamentets rolle og den stigende indflydelse, som parlamentarikerne har opnået over tid. "Mange aner ikke, hvor meget indflydelse vi rent faktisk har på EU-lovgivning som individuelle parlamentarikere," påpeger han, og understreger vigtigheden af parlamentets rolle i europæisk politik. Fra de konservative kredse lyder det fra Niels Flemming Hansen, at den kristenkonservative EPP-gruppe (Det Europæiske Folkeparti), som han er en del af, er særdeles indflydelsesrig. "Mange danskere ved ikke, at parlamentsmedlemmerne er samlet i partigrupper på tværs af nationalitet. EPP er den absolut største og mest indflydelsesrige gruppe," siger han. Endelig bringer Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti opmærksomhed til de mindre kendte aktører i EU's system, som for eksempel dommere og bureaukrater i Bruxelles og Strasbourg, der træffer vigtige politiske beslutninger. "De har en enorm indflydelse, hvilket desværre er meget underbelyst i medierne og politik generelt," siger han.
Berlingske, søndag, s. 16-17 (15.04.2024)

Hvem slog Storbritannien ihjel?
Information bringer lørdag et essay af avisens udsendte medarbejder, Mathias Sindberg. Han skriver bl.a.: "Storbritannien er et land i økonomisk, politisk og moralsk krise. [...] Knap er man landet, før man overvældes af dårligt nyt. Antallet af hjemløse er fordoblet, skolerne smuldrer, teknisk recession, spædbørnsdødeligheden stiger, ventelisterne til hospitalerne er længere end nogensinde. [...] . Reallønningerne er lavere end for 15 år siden. En tredjedel af britiske børn vokser op i fattigdom, mange millioner må springe måltider over hver eneste uge. [...] De fattigste ti procent af briterne tjener nu også mindre end de ti procent fattigste i Slovenien. [...] Langt fra fødevarebankerne, tæt ved Londons finansdistrikt the City, ligger Financial Times i en skrækkeligt stilforvirret bygning af røde mursten og store glaspartier. Indenfor møder jeg Peter Foster, der er avisens redaktør for Public Policy og sidste år udgav bogen What went Wrong with Brexit? Op til selve afstemningen var han Europa-redaktør på den højreorienterede The Daily Telegraph - hans forgænger i jobbet var Boris Johnson, som også annoncerede sin støtte til Brexit med en klumme avisen. [...] Hvad Brexit præcis har betydet for britisk økonomi, er svært at sige. For nylig satte en tænketank den foreløbige pris til 140 milliarder pund, OBR vurderer, at det har kostet fire procent af bnp, Goldman Sachs når frem til fem procent. "Det har i hvert fald bidraget til højere inflation, til et lavere niveau af udenlandske investeringer, og det har været et knusende slag mod eksporten," siger Peter Foster. I kernen af problemet ligger en uomgængelig modsætning i højrefløjens løfte om Brexit, mener han. Under slagord som "Global Britain" og "Singapore på Themsen" hed det sig, at man bare skulle vride sig fri af EU's lænker og genoptage landets tradition som en særligt åben handelsøkonomi; at Brexit var et frihandelsprojekt, som altså konkret bestod i at forlade verdens største marked. [...] En anden fortælling om Brexit var, at det ville befri britiske virksomheder for en masse unødvendig regulering. Fra "the Brussel Bureaucrats" som Johnson sagde. Men få havde øje for den "grundlæggende asymmetri" i Brexit, mener Foster. I det omfang, britiske firmaer gerne vil sælge produkter til EU's 450 millioner forbrugere, er de alligevel nødt til at følge den regulering, som bureaukraterne i Bruxelles vedtager. [...] Storbritannien er det mest ulige af alle større lande i Europa, og - alt efter hvordan man måler det - også det af alle verdens udviklede økonomier med det mest begrænsede sociale sikkerhedsnet. I midten og bunden af samfundet er britisk forfald konkret og lidelsesfuldt."
Information, lørdag, s. 1-13 (15.04.2024)

Spekulation om Mette Frederiksens fremtid sætter lus i skindpelsen
Information lørdag bringer en analyse af Lars Trier Mogensen, politisk kommentator. Han skriver bl.a.: "Magtkabalen er nået tilbage til de samme billedkort i bunken, som lå der for nøjagtigt et år siden: Ligesom i forsommeren 2023, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) angiveligt var i spil som NATO's næste generalsekretær, har usikkerheden om hendes fremtid atter udløst en strid på forskud i toppen af Socialdemokratiet. Den eneste store forskel i forhold til situationen for 12 måneder siden er, at stort set alle nu er enige om, hvem der tager over, hvis det ender med, at Mette Frederiksen bliver tilbudt og takker ja til en international toppost. Mest oplagt er posten som formand for Det Europæiske Råd; altså det formelle råd af regeringschefer og EU's kommissionsformand. Potentielt kan andre af EU's topposter også stå åbne for Mette Frederiksen, men da den konservative Ursula von der Leyen ventes at fortsætte som EU-kommissionsformand, og den liberale hollandske premierminister, Mark Rutte, er storfavorit til at blive ny NATO-generalsekretær, vil posten som formand for Det Europæiske Råd mest oplagt blive besat af en socialdemokrat. Og helst en siddende statsminister, og dem findes der ikke mange af i dagens Europa. [...] Men det ændrer ikke på, at socialdemokraterne allerede nu er i gang med den fremtidige magtdeling i partiet for tiden efter Mette Frederiksen. [...] Tre hændelser i ugens løb har dog forstærket det trekantsdrama, som lige nu foregår bag scenetæppet mellem på den ene side Nicolai Wammen og på den anden side justitsminister Peter Hummelgaard (S), som på hver deres måde forsøger at positionere sig. Og så selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen i den tredje og afgørende hovedrolle. [...] Den mest klassisk-socialdemokratiske arvtager, justitsminister Peter Hummelgaard, har udnyttet det voksende vakuum til at træde skarpt i karakter som ikke blot lovens lange arm, men i høj grad også den mest socialt indignerede topminister, som gør et nummer ud af at adressere almindelige vælgeres hverdagsbekymringer. [...] Værdikamp fra forstæderne er dog langtfra det eneste, der rumsterer i Socialdemokratiet. Hummelgaards kamplystne og ofte solosocialdemokratiske stil er bestemt ikke populær i hele partiet. Den kreds af højresocialdemokrater, der dels stod bag forhandlingerne med Venstre-toppen om dannelsen af SVM-regeringen tilbage i november 2022, og som anført af finansminister Nicolai Wammen står på spring til at overtage lederskabet i Socialdemokratiet og dermed Statsministeriet, hvis Mette Frederiksen drager videre - ja, de er primært fokuserede på at få SVM-regeringens økonomiske reformprogram kørt driftssikkert igennem. [...] Selv om statsministeren fortsat officielt benægter, at hun overhovedet ville sige ja til en international toppost, så er virkeligheden på Christiansborg, at stort set ingen i hendes eget parti tror på, at hun vil afvise tilbuddet, hvis det rent faktisk bliver en konkret mulighed. I den aktuelle og langstrakte mellemtilstand, hvor Mette Frederiksen ikke selv ved, om hun kan finde støtte blandt tilstrækkeligt mange andre EU-lande, og hvor hendes mulige kandidatur også afhænger af, hvem der vil ende med at besætte de øvrige topposter, er det uundgåeligt, at løjtnanterne i næste geled kæmper om arvefølgen. Sådan foregår det nu engang i politiske organisationer, der er baseret på magt og relationer."
Information, lørdag, s. 6-7 (15.04.2024)

Vi hæmmer bekæmpelsen af organiseret kriminalitet
Sigrid Friis, spidskandidat til EP-valget for Radikale Venstre og Christian Friis Bach EU-ordfører for Radikale Venstre, skriver søndag i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Mens vores europæiske naboer står skulder ved skulder i kampen mod organiseret kriminalitet, terror og andre alvorlige trusler, står vi mere og mere alene herhjemme. Det er både usolidarisk og besværligt for vores politi, at vi som det eneste EU-land ikke kan drage fuld nytte af det vigtige politi- og retssamarbejde i EU. Rigspolitiets seneste rapport om dansk politis tilknytning til Europol kaster lys over det, som vi i Radikale Venstre længe har argumenteret for: Europol er mere end blot en international platform. Det er en central spiller i vores kollektive kamp mod netop den grænseoverskridende kriminalitet. [...] For selvom vi har en samarbejdsaftale med Europol, er vi langtfra helt inde i varmen. Vi har én fod i døren og én fod uden for. [... ] Det er besværligt og indimellem umuligt for dansk politi at få adgang til fælles analyser i konkrete efterforskninger. Vi er ikke med i samarbejdet om at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der har fået en straffedom i en medlemsstat. Og vi har ikke adgang til den finansiering af efterforskning, som andre Europol-lande har. [...] Løsningen er ellers simpel. Danmark bør afskaffe retsforbeholdet og indtræde som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde. Det vil give dansk politi mulighed for langt nemmere at efterforske de mest alvorlige former for kriminalitet, nemlig dem, der er organiseret og foregår på tværs af grænser. Kun gennem et stærkt samarbejde med Europol kan dansk politi få de bedste muligheder for at efterforske internationale kriminelle bander og terrorister på lige fod med politimyndighederne i det øvrige EU."
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (15.04.2024)

Åbenhed nu!
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Polly Bak Dutschke, medlem af Aarhus Byråd (R). Hun skriver bl.a.: "Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen fremlægger endnu en ny lov, som indskrænker borgernes og journalisters mulighed for at kigge det offentlige efter i kortene. Det er intet mindre en demokratisk skandale, der er på vej. Danmark er allerede et af de mest lukkede lande. Åbenhed i forvaltningen er ifølge EU's-retsstats rapport ringe. EU siger, at man skal skynde sig at styrke retten til aktindsigt ud fra de europæiske standarder for aktindsigt. Man vælger så det stik modsatte. [...] Det sker ved, at den socialdemokratiske justitsminister fremsætter en ny offentlighedslov. Lovgivning handler mindre om at beskytte borgere mod statens magtmisbrug og mere om at beskytte staten. [...] Vi har simpelthen brug for mere åbenhed til journalisterne og borgerne, hvis vi ikke skal lande i et stats- og embedsmandsvælde, hvor beslutningerne tages i lukkede rum. Den nuværende offentlighedslov er allerede en af de mest lukkede. [...] I ti år er Danmark blevet kritiseret for offentlighedsloven fra 2013. Alligevel fortsætter Socialdemokratiet med at give offentligheden mindre indsigt i, hvem der træffer beslutningerne, og hvordan det er sket."
Politiken, lørdag, s. 9 (15.04.2024)

Interne anliggender

Belgien vil undersøge russisk påvirkning af EU-parlamentarikere: "Moskvas hensigter er tydelige"
Statsanklageren i Belgien har formelt iværksat en undersøgelse af et pro-russisk spionnetværk, der angiveligt har betalt politikere i Europa-Parlamentet for at sprede russisk misinformation og propaganda. En meddelelse, som blev bekræftet af Belgiens premierminister Alexander De Croo, der på et pressemøde fredag udtalte: "Ifølge vores efterretningstjenester er Moskvas hensigter tydelige: at få flere pro-russiske kandidater valgt til Europa-Parlamentet, og styrke tilstedeværelsen af fortalere for pro-russiske synspunkter". Det skriver Altinget fredag. Undersøgelsen og De Croos udmelding har forårsaget voldsomme reaktioner i hele EU. Flere af Parlamentets politiske grupper kræver omgående handling, der skal sikre, at der ikke foregår urent trav frem mod EP-valget i juni. Flere kandidater til det kommende EP-valg, har opfordret Parlamentets præsident, Roberta Mesola, til at igangsætte en grundig intern undersøgelse af forholdene.
Altinget, fredag (15.04.2024)

Klima

Danmark er ikke Biosphere 3
Niels A. Bundsgaard fra Vedbæk skriver i et læserbrev i Berlingske lørdag blandt andet: "I Arizona (USA) ligger Biosphere 2, som er et fantastisk lukket kredsløb, hvor forskere fra hele verden kan teste og afprøve virkningerne af mange forskellige tiltag til at forbedre vores klima og fauna - samt skabe forståelse hos den brede befolkning om vigtigheden af et balanceret klima. [...] Danmark er ikke en lukket biosfære, derfor nytter det ikke noget, at vi i Danmark går enegang med eksempelvis at pålægge landbruget en CO2-afgift som det eneste land i hele verden. Derimod vil det svække Danmarks økonomi, uden at det hjælper på det samlede CO2-niveau i Europa. Vælger vores politikere at pålægge landbrug og andre erhverv disse afgifter, SKAL det gøres parallelt og samtidigt med de øvrige EU-lande. [...] Selvfølgelig skal Danmark udvikle og forbedre metoder til en reduktion af CO2 og andre miljøskadelige virkninger på samfundet. Alle disse tiltag skal koordineres i EU, ellers står Danmark i en dårligere situation med hensyn til konkurrence, og dermed mister vi midler til at indføre klimagenopretningsprojekter."
Berlingske, lørdag, s. 14 (15.04.2024)

Eksportmulighederne i EU's bygningsdirektiv sætter Danmarks grønne industri i en "særdeles favorabel situation"
EU's nye bygningsdirektiv blev fredag vedtaget, og det betyder kort fortalt, at senest i 2050 skal byggesektoren i EU være klimaneutral, og i 2030 skal alle nye bygninger, der er ejet eller bliver brugt af offentlige myndigheder, være klimaneutrale. Ligeledes skal fossil opvarmning være udfaset fra europæiske bygninger i 2040. Direktivet er ifølge EU-Kommissionen en milepæl i prestigeprojektet Green Deal, skriver Altinget fredag. "Dette reviderede direktiv er en win-win-situation for borgerne: Forbedring af bygningers energimæssige ydeevne vil resultere i både lavere energiregninger og lavere drivhusgasemissioner," lyder det i en pressemeddelelse fra Kommissionens næstformand med det overordnede ansvar for EU's grønne omstilling, Maro ef ovi. Det er endvidere et krav til medlemslandene, at de iværksætter initiativer, der sikrer, at energiforbruget fra beboelsesbygninger reduceres med minimum 16 procent i 2030 og 20-22 procent inden 2035. Derudover skal medlemslandene installere solcelleanlæg i offentlige bygninger inden 2030, hvis bygningerne er teknisk og økonomisk egnede dertil.
Altinget, fredag (15.04.2024)

Lækket udkast: Klima er usynligt i EU's nye strategi
Information mandag skriver, at EU's ledere er i færd med at diskutere en ny femårsstrategi, der vil fokusere mere på oprustning og skærpet indvandringspolitik end på klima og miljø. Et lækket dokument fra EU-Rådets formand, Charles Michel, afslører, at den grønne omstilling er fraværende i den kommende strategiske dagsorden for 2024-2029. Dokumentet, der er forhandlet i små grupper med stats- og regeringschefer, herunder Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S), indikerer en kursændring fra tidligere klimafokuserede strategier. Michel har udtalt, at strategien vil omhandle forsvarsmæssigt beredskab og konkurrenceevne, men har undladt at nævne klimatiltag. Stærke reaktioner har fulgt lækket, herunder fra Patrick ten Brink, generalsekretær for European Environmental Bureau, der betegner det som et "kæmpe tilbageskridt" sammenlignet med den forrige dagsorden. Ten Brink påpeger, at EU's ledere synes at ignorere, at den europæiske Green Deal har fejlet, og at der mangler initiativer til at beskytte mod økologiske trusler som forurening og biodiversitetstab. Ingmar Rentzhog fra We Don't Have Time kalder dokumentets indhold for "ekstremt bekymrende" og kritiserer de politiske ledelser for at være påvirket af fossile energiinteresser. Kira Marie Peter-Hansen, SF's medlem af Europa-Parlamentet, udtrykker også frustration og kalder det for en katastrofe, at klima og miljø næsten er udeladt fra EU's prioriteringsliste for det kommende årti.
Information, mandag, s. 1,11 (15.04.2024)

Skal vi nå verdens klimamål, er vi nødt til at omfavne atomkraft
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V) Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet og Jonas Pullich (V) Venstre Ungdoms kandidat til Europa-Parlamentet. De skriver bl.a.: "Uden atomkraft når verden ikke vores fælles klimamål. Så simpelt lyder budskabet fra FN's Klimapanel. Netop derfor skal EU også satse på atomkraft for at nå fællesskabets vigtige mål om klimaneutralitet i 2050. Sommerens valg den 9. juni får stor indflydelse på, hvorvidt EU fremmer atomkraft som en central energikilde til at nedbringe vores CO2-udledning. Potentialet er stort, fordi atomkraftværker har et yderst begrænset CO2-aftryk. Faktisk er kernekraft utroligt klimavenligt. [...] Virkeligheden har overhalet den nu forældede - og i nogen grad automatiske - danske modstand. Dels fordi klimaforandringerne kalder på energikilder med lavt CO2-aftryk. Og dels fordi teknologien til atomkraft har udviklet sig markant, siden 1970'ernes modstandere overbeviste mange om farerne ved atomkraft, mens de gjaldede det ørehængende mantra ”Hvad skal væk? Barsebäck!” Moderne atomkraftteknologi har blandt andet begrænset den største udfordring: affaldet. Fremtidens atomkraft vil f.eks. kunne genbruge store dele af atomaffaldet i reaktorerne, hvorved udfordringen reduceres markant. [...] Men hvad med atomkraftulykkerne, vi har set ved Tjernobyl- og Fukushima-værkerne? Kort sagt vil de ikke kunne ske med ny, moderne teknologi. [...] Vi skal fortsat fremme vores dygtige danske vindbranche, der længe har været et lukrativt eksporteventyr, men skal vi nå verdens klimamål, er vi nødt til også at omfavne atomkraft. Og kan dansk erhvervsliv bidrage til udviklingen og samtidig udbrede dansk teknologi, bør vi selvsagt drage nytte af muligheden. Præcis derfor støtter Venstre, at atomkraft får en central rolle i EU's energimix."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (15.04.2024)

Tag et kig på danskernes kulsorte kostvaner
Information bringer mandag et debatindlæg af Samira Nawa og Sigrid Friis henholdsvis næstformand og klimaordfører for Radikale Venstre og EP- spidskandidat for Radikale Venstre. De skriver blandt andet: "Levede alle i verden som os, skulle vi bruge næsten fem jordkloder for at have ressourcer nok. Det bør få alle politikere til at arbejde for en løsning - nationalt såvel som i EU. [...] Danskerne kan gøre rigtig meget selv for at nedbringe forbrugsaftrykket ved for eksempel at vælge kød fra og grønt til. Men vi politikere kan ikke fralægge os ansvaret og vente på, at forbrugsvanerne ændrer sig af sig selv. Vi må vise politisk lederskab. [...] Blandt andet gennem en ambitiøs CO2-afgift, der giver vores landmænd incitament til at omlægge deres produktion fra dyr til planter og udtage kulstofholdige lavbundsjorder. Men vi kan ikke klare det hele selv. Derfor mener Radikale Venstre, at en kommende og ambitiøs CO2-afgift på landbruget skal indføres på EU-niveau. Det vil føre til et mere bæredygtigt europæisk landbrug, der producerer sunde og grønne fødevarer til os selv og resten af verden. Men også at de danske landmænd og deres europæiske kollegaer har lige vilkår."
Information, mandag, s. 18 (15.04.2024)

Ulovlig CO2-afgift?
Jens Dam fra Vedbæk skriver i et læserbrev i Berlingske mandag blandt andet: "Jeg er ikke landmand og vil gerne mindske CO2-udledningen, så hvis det kan ske ved hjælp af en CO2-afgift, så lad den blive indført. Men som det er påpeget af landbrugsorganisationer, er Danmark det eneste land, der vil indføre afgiften. Altså også eneste land i EU. Da der jo er fri varebevægelighed i EU, er der dermed fri import til Danmark af ikkeafgiftsramte landbrugsvarer fra alle andre EU-lande. Derfor må en dansk CO2-afgift være konkurrenceforvridende og i strid med EUs konkurrencelovgivning."
Berlingske, mandag, s. 19 (15.04.2024)

Landbrug

EU bør løfte den bæredygtige produktion
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Anne Sophie Callesen, kandidat til Europa-parlamentsvalget for Radikale Venstre. Hun skriver bl.a.: "Landbrugsproduktionens konsekvenser for vandmiljøet, klimaet og biodiversiteten er og bør være topprioritet for politikere i både Danmark og EU. Herhjemme venter vi stadig på en CO2-afgift, men også i EU er det tid til at tage det næste skridt og omlægge landbrugsstøtten, så vi får en grønnere landbrugsproduktion. EU-landbrugsstøtte bør tilgodese de virksomheder, som producerer de mest bæredygtige produkter - og ikke dem, der har de største produktionsarealer. [...] Derfor bør både nationale og europæiske rammer udformes, så det bliver et konkurrenceparameter at lave grønne fødevarer på tværs af alle europæiske lande. Det er nemlig en misforståelse, at alle danske landmænd knuselsker den europæiske landbrugsstøtte. I mange tilfælde er det et nødvendigt onde for at kunne konkurrere på det europæiske fødevaremarked. Det konkurrenceparameter skal flyttes, så vinderne bliver dem, der kan lave de mest bæredygtige fødevarer. [...] Lad os derfor i stedet skabe en mere balanceret og grøn landbrugsstøtteordning. En ordning, som understøtter fri og retfærdig konkurrence - og sikrer bedre vilkår for naturen. En ordning, som er fremtidssikret og klar til, at Ukraine forhåbentligt træder ind i vores europæiske fællesskab og bliver det største landbrugsland i EU. [...] Når kloden skal være grønnere, kræver det, at vi sørger for gode vilkår i de virksomheder, der ønsker grøn udvikling og grønne nye løsninger. Det skal EU's landbrugsstøtte understøtte."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (15.04.2024)

I front for bedre dyrevelfærd i EU
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Dyr i menneskers varetægt skal behandles ordentligt. Så simpelt kan det siges. [...] Og nu skal vi have resten af EU med på vognen. Desværre halter dyrevelfærden i mange EU-lande, som ikke i samme grad har samme fokus på emnet som Danmark. For i Danmark går vi forrest i kampen for bedre dyrevelfærd. Helt tilbage i 2014 underskrev vi en erklæring med Tyskland og Nederlandene om bedre dyrevelfærd i EU. Siden har flere EU-lande sluttet sig til alliancen. [...] I Europa-Parlamentet har Venstre i flere år arbejdet for at sætte fokus på kritisable dyrevelfærd i nogle fodslæbende EU-lande. Fra dansk side har vi i både ministerrådet og parlamentet længe presset på for at sætte hele EU's dyrevelfærdslovgivning under lup. Det gælder ikke mindst et forslag fra EU-Kommissionen om transport af dyr, som nu endelig er fremsat. En helt central brik i EU's dyrevelfærdslovgivning. Og selvom den store dyrevelfærdspakke i EU desværre ikke ser dagens lys under denne kommission, er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi nu endelig kan tage hul på forhandlingerne om, hvordan vi transporterer dyr ned gennem de europæiske motorveje på en forsvarlig måde. [...] Dyrevelfærd kommer til at stå højt på dagsordenen, når Danmark indtager EU-formandsstolen i andet halvår 2025. Vores ambition er, at vi sammen i EU kan løfte dyrevelfærden på tværs af landegrænser både for dyrene i hjemmet og for dyrene i stalden."
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (15.04.2024)

Udenrigspolitik

Spionskandale ryster Østrig - sporene peger på Rusland
I søndagens Berlingske kan man læse, at en tidligere højtstående østrigsk agentchef, Egisto Ott, er blevet anholdt, mistænkt for at have spioneret for Rusland og delt hemmelige oplysninger. Anholdelsen af Egisto Ott kaster lys over en mulig russisk infiltration i Europa, som eksperter vurderer repræsenterer en betydelig sikkerhedsrisiko. Ott, der tidligere har haft en central rolle i den østrigske efterretningstjeneste BVT, havde adgang til et omfattende netværk i europæiske efterretningstjenester. Nicolas Stockhammer, efterretningsspecialist ved universitetet i Krems, udtrykker bekymring over situationen og siger: "Hvis påstandene mod Ott er sande, hvilket er, hvad vi i øjeblikket antager, vil dette have massive konsekvenser for sikkerheden i Østrig, men også sikkerheden for de tjenester, som er en del af informationskæden," siger han. Egisto Ott er ikke den eneste østrigske efterretningsagent under mistanke for samarbejde med Rusland, hvilket rejser spørgsmål om Østrigs afslappede forhold til landet. Dette aspekt af sagen belyses yderligere af Østrigs ambivalente politiske og økonomiske relationer til Rusland, især i forhold til de øvrige EU-lande. Østrig har blandt andet været tilbageholdende med at reducere importen af russisk gas i modsætning til andre EU-lande. Den østrigske kansler, Karl Nehammer, har reageret ved at indkalde til møde i det nationale sikkerhedsråd og annonceret nye tiltag mod spionage. Dette sker i en tid, hvor Østrig står over for voksende international kritik på grund af dets forhold til Rusland, og landets politiske scene er præget af spændinger, især med det yderste højreparti FPÖ's tidligere forbindelser til Rusland.
Berlingske, søndag, s. 12 (15.04.2024)

Økonomi

Kina får dumpekarakter for storstilet vækstplan
Berlingske lørdag bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver bl.a.: "I Kina er der tegn på, at den seneste runde af stimulans er begyndt at virke. Så langt, så godt. For det ændrer intet ved, at ikke alt er, som det burde være. I denne uge kom en ørefigen til myndighedernes håndtering af krisen. [...] I denne uge vendte kreditvurderingsbureauet Fitch tommelfingeren nedad for Kina. Det har ikke nogen særlig praktisk betydning her og nu, at udsigterne for Kinas pæne kreditværdighed blev nedjusteret fra "stabil" til "negativ". Men det er et nyrestød til Kinas fortælling om at være en økonomisk succes. Og til præsident Xi Jinpings selvforståelse. Det gør det endnu mere besværligt at overbevise omverdenen og internationale investorer om, at der er styr på det hele. Fitch siger, at det er der ikke. Faktisk siger Fitch, at hele den kinesiske vækstmodel er i alvorlige problemer. [...] Stemningsbarometre for virksomhederne peger nu igen på fremgang. Industriproduktionen har fået lidt mere fart på. Og bilsalget skød i vejret i marts. Myndighederne har gjort det nemmere at låne til bilkøb. Gjort det nemmere at låne til boligkøb. Gjort det nemmere at låne til boligbyggeri. Renten er sat markant ned, og centralbanken har givet bankerne bedre muligheder for at låne ud. Der er blevet åbnet for, at lokale myndigheder kan låne mere til infrastrukturprojekter, og centralregeringen har sat gang i flere nye store projekter. Hvad har alle disse tiltag til fælles? Mere gæld. I verdens mest forgældede land. Og det er præcis derfor, at Fitch har vendt tommelfingeren nedad. Fitch forventer ligesom Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington, at de samlede offentlige underskud vil forblive over syv procent af BNP i de kommende år. Staten - Beijing - har et mål om et underskud på tre procent af BNP. Mens statsgælden ikke er særlig høj, så hober gældsbjergene sig op alle andre steder i økonomien. [...] Virksomhederne sætter priserne ned for at komme af med produktionen, og prisen på elbiler er fem procent lavere end sidste år. [...] Og det har sendt dem på jagt på de europæiske og amerikanske markeder. Det er med til at presse inflationen ned i de vestlige lande. [...] USA har ikke tænkt sig at lade overkapacitet i kinesiske fabrikker oversvømme det amerikanske marked med billige varer. Lignende signaler er kommet fra EU, hvor man er i gang med at undersøge Kinas direkte og indirekte statsstøtte til grønne teknologier, herunder elbiler. De kinesiske myndigheder har svaret igen med, at Kinas eksportsucces bare skyldes, at de er dygtigere, men pressede kinesiske fabrikker kan udløse en ny runde af handelskrig. Og det gør det svært for Beijing at gøre særlig meget for at hjælpe dem med størst problemer. [...] Myndighedernes plan for vækst er overraskende forudsigelig. Allerede for snart et årti siden var myndighederne fuldt bevidste om, at den gældsdrevne vækst ikke kunne fortsætte. Nu træder man endnu mere på gældspeederen, men uden at få skabt en ny vækstvej. Og én ting står meget klart. Kina får ikke lov til at eksportere sig ud af sine hjemlige problemer denne gang."
Berlingske, lørdag, s. 16 (15.04.2024)