Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 15. januar 2024



Tophistorier

FLS øjner stor vækst i styrket europæisk råvareindustri
I mandagens Børsen kan man læse, at FLS, en førende dansk leverandør til mineindustrien, forventer en stigning i europæisk minedrift som følge af EU-Kommissionens Critical Raw Materials Act. Roland M. Andersen, koncernens finansdirektør, ser positivt på EU's tiltag for at øge forsyningssikkerheden, hvilket potentielt vil øge FLS' forretningsvolumen og vækstmuligheder i Europa. "Et øget forretningsvolumen i Europa vil komme oven i alt muligt andet. Det vil øge væksten i vores forretning eller potentialet for vækst," siger Roland M. Andersen. FLS har skilt sig ud fra asiatiske konkurrenter gennem udviklingen af klimavenlige teknologier, som vil muliggøre CO2-neutral minedrift i 2023. Dette aspekt, sammen med bæredygtighed og esg-mål, anses for at være afgørende for at gøre minedrift mere acceptabel i Europa. Andersen påpeger, at det også vil bidrage til Europas uafhængighed af kritiske geopolitiske zoner: "Hvis man samtidig kan gøre Europa en lille smule mere uafhængig af nogle af de kritiske geopolitiske zoner, så er det jo at slå to fluer med et smæk," lyder det fra ham. Ole Hansen, råvareekspert fra Saxo Bank, udtrykker dog skepsis over EU's evne til at finde de nødvendige metaller inden for Europa og påpeger, at beslutninger om nye miner eller udvidelser er tidskrævende. Men han ser også positive signaler fra EU, der kan gavne FLS: "Det er en erkendelse af, at man er nødt til at udstikke nogle bedre rammer for dem, som er aktører i den grønne omstilling," siger Ole Hansen. Peter Thagesen, underdirektør i DI, betegner EU's politik som rettidig omhu i forhold til kontinentets forsyning af råstoffer og ser specifikke kommercielle muligheder for FLS: "Det er klart, at for FLS, giver det nogle specifikke, kommercielle muligheder. Kan FLS for eksempel komme i spil til et projekt, der udvinder sjældne jordarter i Nordsverige, så giver det selskabet nogle kæmpemæssige kommercielle muligheder," siger han.

Børsen skriver desuden, at EU reagerer på handelskrig og globale forsyningskædeudfordringer ved at indgå aftaler med lande som Kasakhstan og Canada for at mindske afhængigheden af kritiske mineraler og metaller fra Kina. Disse aftaler, baseret på European Critical Raw Materials Act, sigter mod at diversificere importen. "Mange af de kritiske råvarer kommer fra lande, der sidder relativt hårdt på forsyningskæderne. Det er selvfølgelig en geopolitisk risiko, som EU har besluttet sig for at gøre noget ved,” siger Jon Jested-Rask fra FLS. Peter Thagesen fra DI understreger, at "Det er Kina, der er den store elefant i rummet" med hensyn til forarbejdning af sjældne jordarter, hvilket motiverer EU til at styrke sine egne forsyningskæder.

I en kronik i Børsen søndag af Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Diis og Lars Buur, professor på RUC, kan man blandt andet læse: "Kina har formået at sætte sig på en stor del af fremstillingen af verdens critical raw minerals, som betyder noget i retning af vitale mineraler til industriproduktion. Vi er i Vesten blevet opmærksomme på, at det er problem for vores forsyningssikkerhed. De vitale mineraler er strategisk vigtige for vores grønne omstilling. Vores vindmølleindustri efterspørger dem, ligesom bilindustrien gør det til batterier i elektriske biler. Både EU og USA har lavet lister over, hvilke mineraler der er vitale for deres grønne omstilling. [...] Et eksempel på, hvad de nye geopolitiske dynamikker kan betyde, er den forståelsesaftale, som Zambia og Congo underskrev med USA i slutningen af 2022 om udviklingen af en værdikæde for produktionen af batterier til biler i de to afrikanske lande, der hver især producerer nogle af de vitale mineraler, der indgår. Men perspektiverne for økonomisk udvikling er større. EU er nu gået sammen med USA om at støtte etableringen af en infrastrukturkorridor fra de to lande gennem Angola til Atlanterhavet. Et forståelsespapir herom blev underskrevet i oktober i år. EU er derudover på vej med sine egne initiativer og har foreløbig indgået et partnerskab med Namibia, og flere er undervejs. [...] Om de lykkes med deres industripolitik denne gang, vil til en vis grad afhænge af os i Vesten. Mener vi det seriøst, når vi taler om partnerskaber, hvis det medfører, at Afrika skal have en større del af kagen? Men det afhænger først og fremmest af afrikanerne selv. Det er dem, der skal skabe de rette politiske og økonomiske rammevilkår og det har tidligere vist sig svært i de ofte ganske ustabile ressourcerige lande."
Børsen, mandag, s. 17, søndag, s. 14 (15.01.2024)

Prioriterede historier

Centralbanker tæller ned til rentenedsættelser - men inflation giver hovedpine i Europa
I mandagens Berlingske kan man læse en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Der er to uger til næste runde af møder i de store centralbanker. I de finansielle markeder har man allerede besluttet sig for, at der venter massive rentenedsættelser i år. Men er det nu også sådan? [...] I Frankfurt fejede Den Europæiske Centralbank (ECB) al snak om rentenedsættelser af bordet. De finansielle markeder reagerede med ikke at reagere. Altså sagde dem, der har penge på højkant, at ECB kommer til at sætte renten yderligere og tidligere ned, end centralbanken selv tror. [...] For ECB er situationen langt mere kompliceret end for Federal Reserve. Også selvom de finansielle markeder bliver ved med at forvente seks rentenedsættelser fra ECB i år. Væksten i europæisk økonomi er i bedste fald gået i stå med en teknisk recession i Tyskland. De tyske forbrugere er nøglen til et nyt opsving, og her er stemningen helt nede i kulkælderen. Ikke finanskrise dyster, men værre end under eurokrisen. Det økonomiske barometer fra EU-Kommissionen steg i euroområdet i december på baggrund af en klar bedring i servicesektoren. [...] Det mest sandsynlige er, at vi ser ind i et år, hvor varepriserne stagnerer eller direkte falder. Det gælder fødevarer såvel som store investeringer som biler. Bilpriserne steg kraftigt i euroområdet fra 2021 og er indtil nu kun fladet ud i euroområdet. I Danmark og USA falder priserne ganske kraftigt. [...] ECB siger helt eksplicit, at resultaterne af forårets overenskomstforhandlinger vil bidrage til deres rentebeslutning - underforstået, at hvis lønningerne bliver ved med at stige i samme tempo som nu, bliver det svært at sætte renten hurtigt ned. Dertil kommer, at arbejdsmarkedet bliver ved med at være bomstærkt. [...] ECB ved ikke, om det er inflationsskabende. Det er langt under, hvad man tidligere ville betragte som naturlig ledighed, men arbejdsmarkedsreformer har ændret dynamikken på arbejdsmarkedet i flere af de store økonomier de senere år. [...] ECB er i en helt ny situation, for under Lagardes forgænger, Mario Draghi, var det entydigt ham, der fastlagde politikken ligegyldigt, hvad nordeuropæerne måtte mene. Men den autoritet har Lagarde ikke. [...] ECBs chef, Christine Lagarde, sagde i torsdags i et interview med France 2, at hun ikke kunne give en dato for, hvornår renterne vil blive sat ned men, at de vil blive sat ned, så snart ”det bekræftes af data”, at ECB kan nå målet om at få inflationen ned på to procent i 2025."
Berlingske, mandag, s. 10-11 (15.01.2024)

En tredjedel af russisk krigsteknologi er fra Vesten
Berlingske skriver mandag, at en undersøgelse foretaget af Kyiv School of Economics har analyseret 485 forskellige typer militærkritiske teknologiske komponenter anvendt af Rusland i krigen i Ukraine. Resultaterne afslører, at mindst en tredjedel af disse komponenter stammer fra amerikanske og europæiske virksomheder, ifølge den britiske finansavis Financial Times. De omfattede komponenter inkluderer chips, computerdele, elektronik, bildele og pejleudstyr, med en samlet værdi på cirka 7,3 milliarder dollar. En stor del af disse, til en værdi af 1,9 milliarder dollar, er produceret i Kina, hvilket indikerer landets betydelige rolle i at forsyne Rusland med varer på trods af internationale sanktioner. Undersøgelsen påpeger, at 41 procent af de undersøgte komponenter kommer fra Kina, 15 procent fra USA og 7 procent fra EU, med resten fordelt mellem andre vestlige lande og ukendte kilder. Olena Bilousova, forsker fra Kyiv School of Economics, understreger vigtigheden af, at produktionsfaciliteter i Asien overholder de samme eksportkontroller som i Vesten. Eksperter udtaler til Financial Times, at amerikanske virksomheder ikke overtræder lovgivningen, så længe de ikke er bevidste om, at deres produkter ender i Rusland. Til trods for sanktioner indført efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, viser undersøgelsen, at avanceret teknologi, herunder chips fra det amerikanske firma Analog Devices, stadig findes i russiske våbensystemer som raketter og droner.

I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at en prominent dansk milliardvirksomhed er under efterforskning af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for at have forsøgt at omgå EU's sanktioner mod Rusland. Virksomheden og dens ledelse er sigtet for at ville sælge til en russisk producent af krigsmateriel midt under Ruslands invasion af Ukraine. Et navneforbud er nedlagt i sagen, hvilket beskytter identiteten af de involverede på grund af efterforskningens tidlige stadie. Tidligere har retten afvist lignende anmodninger om navneforbud, men den aktuelle sag betragtes som særlig følsom. Sigtelserne bygger på en straffelovsbestemmelse, der kan medføre op til fire års fængsel under skærpende omstændigheder. Professor i strafferet på Københavns Universitet, Thomas Elholm, kommenterer på sagen: "Sanktionerne er indført for ikke at medvirke til ting, som er uforenelige med EU's værdier, og det sker jo på en alvorlig baggrund, når vi taler om at bombe civile i Syrien, eller at Rusland invaderer Ukraine. Men man skal også huske på, at hvad virksomhederne gør, jo ikke normalt er ulovligt," siger han. Elholm påpeger, at virksomheder kan komme i uforvarende konflikt med sanktionerne. Han henviser til sagen om Dan-Bunkering fra 2021, hvor virksomheden blev idømt bøder for salg af flybrændstof til Rusland, der blev anvendt i Syrien. Erhvervsstyrelsen undersøger, om danske virksomheder overholder internationale sanktioner, og i 2023 blev 45 virksomheder undersøgt, hvoraf to sager er overdraget til politiet. Den aktuelle sag afspejler en øget opmærksomhed på sanktionsoverholdelse blandt danske virksomheder.
Berlingske, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (15.01.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kriserne forgylder de superrige milliardærer
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark. Han skriver blandt andet: "Det er tydeligt, at økonomien er blevet skævvredet, hvor væksten og magtkoncentrationen i stigende grad lander hos de store virksomheder og de rigeste individer, mens lønmodtagerne og verdens fattigste lades i stikken. [...] Oxfam lancerer i dag rapporten 'Inequality Inc.', der viser, at 2020'erne indtil videre har skabt en lille gruppe superrige vindere og en stor gruppe tabere. [...] De danske virksomheder har også haft en voldsom indtjeningsvækst. Virksomhedernes overskud er steget med 95 pct. i samme periode ifølge tal fra Danmarks Statistik over alle danske private virksomheder ekskl. landbrug og finans. [...] Både den Europæiske Centralbank og OECD påpeger, at virksomhedernes øgede profit har været hel central i at drive inflationen opad. Alt imens den almindelige borgers indkomst er blevet spist op af prisstigninger. 791 millioner lønmodtagere bor i lande, der har oplevet faldende realløn. Udregner man dette som et samlet løntab, er det over 10.000 mia. kroner i tabt indkomst, viser Oxfams rapport. [...] Det vil være oplagt at lade nogle af de store forurenende virksomheder betale en ekstra skat, som bl.a. kan øremærkes til en indsats for klimaet og til de mest sårbare lande, der rammes af klimakatastrofer."
Politiken, mandag, s. 5-6 (15.01.2024)

Det digitale indre marked

Fem nyheder om AI
Børsen bringer mandag flere artikler om kunstig intelligens (AI).Da Mette Kaagaard overtog stillingen som topchef for Microsoft Danmark sidste år, var det lige inden Chat GPT blev lanceret. Dermed skulle hun på rekordtid sætte sig ind i kunstig intelligens. Hun står nu over for nye udfordringer som følge af EU-Kommissionens forestående undersøgelse af Microsofts investering i Open AI. Den amerikanske chipgigant Nvidia indleder i andet kvartal produktionen af AI-chippen H20, som er målrettet det kinesiske marked. Nvidia har siden oktober 2023 været underlagt restriktive eksportregler, som USA har indført for at spænde ben for Kina i AI-kapløbet. Ifølge reglerne må amerikanske chipproducenter kun sælge AI-chips af en vis størrelse til lande som Kina, Rusland og Iran. 2024-budgetter viser, at virksomheder verden over investerer markante summer i kunstig intelligens, lyder det fra konsulenthuset International Data Corporation (IDC). Anders Elbak, der er tidligere analysechef i IDC, men nu arbejder som selvstændig, siger, at investeringer i AI også bliver målt på, hvor mange ressourcer virksomheden og medarbejderne skal bruge på at integrere teknologien. "Der er en villighed til at investere mere i kunstig intelligens, hvis nogen i organisationen har en god idé, men det drejer sig om relativt små beløb. Men der er ingen tvivl om stort fokus på at holde sig opdateret og finde ud af, hvad AI kan bruges til, og hvilken indflydelse det kan have på bundlinjen," siger Anders Elbak. IDC udgiver en guide, "Worldwide Artificial Intelligence Spending Guide", som forudser, at de europæiske udgifter til EU vil have en årlig vækstrate på 29,6 pct. mellem 2022 og 2027 med udgifter, der forventes at overstige knap 654 mia. kr. i 2027. Niveauet for AI-investeringer i EU er markant lavere, end det er i USA, når man holder det op mod landenes populationsstørrelse. Investeringerne har dog været støt stigende i EU de seneste ti år.
Børsen, mandag, s. 2, 6-7, 4-5, 1, 6, 7 (15.01.2024)

Finansielle anliggender

Nationalbanken har knas med nye nøgletal
I Børsen kan man mandag læse, at Nationalbanken har offentliggjort en ny statistik, der giver detaljerede oplysninger om beholdningerne og transaktionerne i valutareserven, som er vital for opretholdelsen af Danmarks fastkurspolitik over for euroen. Denne valutareserve bruges aktivt til at intervenere i valutamarkedet, hvor Nationalbanken køber kroner og sælger euro, eller omvendt, for at stabilisere kronekursen. Et centralt element i valutareserven er Nationalbankens indestående af euro, primært placeret hos Den Europæiske Centralbank, Bank for International Settlements i Schweiz og i ultralikvide euroobligationer. I 2023 voksede valutareserven med 34,7 milliarder kroner til 612,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste niveau nogensinde. Denne stigning blev delvist forårsaget af nervøsiteten blandt danske pensionskasser i 2015, efter den schweiziske nationalbank pludselig ophørte med at begrænse styrkelsen af schweizerfrancen over for euroen. Denne begivenhed førte til stor efterspørgsel efter kroner, da pensionskasserne søgte at sikre deres euroinvesteringer. Nationalbanken har siden 2014 investeret en del af valutareserven i virksomhedsobligationer og aktiemarkedet, og i 2022 blev det besluttet, at disse investeringer også skal opfylde EU-standarder for grønne investeringer. Lukningen af adgangen til statistikken skyldtes et behov for datavalidering, og Nationalbankens statistikkontor udtaler: "Det har imidlertid vist sig nødvendigt at gennemføre en datavalidering af den offentliggjorte tabel."
Børsen, mandag, s. 22 (15.01.2024)

Nordea havde partnere i "meget ustabile" lande. "Alarmerende", mente Finanstilsynet
Berlingske skriver mandag, at Nordea i Danmark har været i et flereårigt samarbejde med banker i højrisikolande som Sydsudan og Sudan, hvilket har medført betydelige risici for hvidvask og terrorfinansiering. Dette samarbejde, som ifølge Finanstilsynet burde have været underlagt strengere kontrol, har ført til en politianmeldelse af banken for brud på hvidvaskloven. Finanstilsynet kritiserede i 2016 Nordea for ikke at have gennemført tilstrækkelig overvågning af disse korrespondentbanker. Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, udtrykker sin overraskelse over bankens valg af samarbejdspartnere i så ustabile og korruptionsramte lande. Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura, påpeger de store krav til kontrol ved samarbejde med banker i sådanne lande. Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea, anerkender, at banken tidligere har undervurderet kompleksiteten af at forhindre økonomisk kriminalitet. Han påpeger, at Nordea siden har styrket sin indsats betydeligt på området: "I dag har vi over 3.100 medarbejdere, der primært beskæftiger sig med dette område, herunder med overvågning af over tre milliarder transaktioner årligt," siger han. Rikke-Louise Ørum Petersen fra Finanstilsynet understreger, at Nordea havde betydelige udfordringer og ikke opfyldte kravene i hvidvaskloven: "Den fornødne risikostyring var ikke til stede, og håndteringen af hvidvaskområdet var ikke tilstrækkeligt ledelsesmæssigt forankret i banken," siger hun. Sagen afspejler bredere problemstillinger i finanssektoren, hvor EU-Kommissionen og FATF tidligere har betegnet både Sudan og Sydsudan som højrisikolande. Det amerikanske udenrigsministerium har også fremhævet Sudans forbindelser til terrororganisationer som Hamas og Hizbollah.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (15.01.2024)

Handel

EL til Dansk Metal: Jeres neoliberale syn på international handel vil medføre flere globale problemer
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Christian Schmidt Jacobsen, kandidat til Europa-Parlamentet, Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal skal have stort tak for at sætte handelspolitik på dagsordenen til det kommende valg til Europa-Parlamentet i et indlæg her i Altinget 29. november sidste år. [...] Moesgaards ensidigt positive fokus på frihandelens evne til at løse alle problemer er dog et slidt ekko af Vestens gamle neoliberale paroler, der ikke tager højde for EU's hykleri og nutidens klimamæssige udfordringer. [...] Desværre er Mercosur-aftalen netop et eksempel på en handelsaftale, der ikke følger med tiden. [...] Med andre ord er hensyn til profit beskyttet langt stærkere end hensynet til miljø og klima i aftalen. [...] Jeg vil ikke hylde protektionisme, men derimod nuancere og understrege EU's egen hykleri på området. [...] EU, USA og andre rige vestlige aktører har længe udnyttet deres styrkeposition til at kræve åbenhed på markeder i udviklingslande, hvor industrierne ikke var klar til international konkurrence. Det har skabt fattigdom og bremset udvikling, ifølge Chang (økonom Ha-Joon Chang, red.) [...] Nu vi er ved Vestens handelspolitiske-hykleri, er EU's tilgang til protektionisme et skoleeksempel i dobbeltmorale. Vi kan starte med landbrugsstøtten. Mens man ude i verden prædiker, at statsstøtte er ondskaben selv, pumper man milliarder ind i det europæiske landbrug og kræver åben adgang for europæiske landbrugsprodukter på udviklingslandes markeder. Toldeskalation er et andet eksempel på hykleriet. EU sætter høje toldrater på forarbejdet kakao og kaffe og nærmest ingen told på det ikke-forarbejdede. Det sikrer, at det er de europæiske virksomheder, der kan tilføre værdi til produkterne ved at forarbejde dem og ikke virksomheder i sydamerikanske og afrikanske lande, hvor råvarerne oprindeligt er fra. [...] Der er stadig en kæmpe opgave i at skabe økonomisk lighed på tværs af verdensdele og sikre, at klimakatastrofen ikke stikker helt af. Med en neoliberal indstilling, hvor man tror, at frihandel løser alle verdens kvaler, ender Danmark og EU med at rage til sig og hælde kul på klimaforandringer, der desuden rammer lande i det globale syd hårdest. International handel er ikke et problem i sig selv, men den neoliberale æra indenfor handelspolitik har ikke løst problemerne med global ulighed og klimakrisen. Det på tide, at vi begynder at indgå nye typer af handelsaftaler, hvor udviklingsøkonomierne får lov til at beskytte spæde industrier, og klimaet ikke tages som gidsel i jagten på profit. International solidaritet skal komme før EU-regionalisme."
Altinget, fredag (15.01.2024)

Kina ønsker at få tættere bånd med EU
Belgien overtog formandskabet for EU 1. januar, og i torsdags mødtes Belgiens premierminister, Alexander De Croo, med Kinas præsident Xi Jinping. I den forbindelse talte Xi for en opblødning i samarbejdet med EU, som har været præget af spændinger grundet Kinas dominerende position inden for råstoffer samt et stort handelsunderskud. "Kina er villig til at arbejde sammen med EU for at fremme stabile fremskridt i forholdet mellem Kina og EU i det nye år," sagde Xi til De Croo, da de mødtes i Folkets Store Hal i Beijing. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (15.01.2024)

Institutionelle anliggender

Dagens Brev - Stop nationalkonservatisme nu
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Jan Kristoffersen, Alternativets spidskandidat til Europaparlamentsvalget. Han skriver blandt andet: "Der var engang en verden, som lige havde oplevet to verdenskrige. Det var også en verden, som besluttede sig for, at det aldrig skulle ske igen. Svaret på det var internationalt samarbejde. Verden fik FN, og Europa fik det, som i dag hedder EU. Krigene raser igen, og det er, som om verden ganske langsomt har glemt bagtæppet for de to store krige. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder det gamle løfte. [...] EU bør træde i karakter som det fredsprojekt, det blev født som. [...] En af opskrifterne på, at det samarbejde har kunnet fungere på tværs af sprog og kultur, er det overstatslige samarbejde. At medlemslandene på frivillig basis sagde ja til fælles forpligtende regler på udvalgte områder. [...] Verden har ikke brug for nationalkonservative regeringer, som udelukkende tænker USA eller Kina først, men for nationale regeringer, der tænker samarbejde først. Det er valgets år i 2024, og valget til vores europæiske parlament er vigtigere end nogensinde før. Hvis EU skal være et demokratisk lys i fremtiden, er det afgørende, at Europa-Parlamentet repræsenterer fremtidens progressive og samarbejdende stemmer og ikke kun de nationalkonservative stemmer."
Berlingske, lørdag, s. 14 (15.01.2024)

Tænketank: Flere EU-beslutninger bør tages med flertal
Information lørdag skriver, at seniorforsker hos tænketanken Bruegel, Marek Dabrowski, mener, at der er behov for traktatændringer i EU for at sikre, at fremtidige beslutninger bliver vedtaget med flertal frem for enstemmighed. Det skyldes i høj grad, at Ungarn flere gange har anvendt eller truet med at bruge sin vetoret i EU. "Jeg blev overrasket, da Europa-Parlamentets forslag om traktatændringer i november blev mødt med en stor skepsis. Ikke kun fra EU-skeptiske politiske kræfter, men også mainstreamkræfter og i regeringer," siger han. Dabrowski tilføjer, at der er et akut behov for at nedsætte individuelle medlemslandes vetomuligheder på tre områder: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's langsigtede budget og EU-udvidelse. "Jeg mener ikke, at man skal ændre det, så man skifter fuldstændig fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Men der er nogle kategorier af beslutninger, hvor det vil give mening," konkluderer Marek Dabrowski.
Information, lørdag, s. 4 (15.01.2024)

Interne anliggender

Polens nye regering er havnet i dramatiske opgør
I weekendens Politiken og Jyllands-Posten kan man læse om situationen efter valget i Polen. Politiken skriver mandag, at den politiske situation i Polen er spændt, efter flere dramatiske begivenheder mellem den nytiltrådte regering og den tidligere nationalkonservative PiS-regering. To parlamentsmedlemmer søgte tilflugt i præsidentpaladset for at undgå fængsling, hvilket kulminerede i deres anholdelse og yderligere spændinger. Den tidligere minister Mariusz Kaminski har erklæret sultestrejke og betegner sig selv som politisk fange. Situationen omkring Polens public service-tv, TVP, har også intensiveret konflikten. Regeringsleder Donald Tusk har annonceret fyringer af alle ledende medarbejdere på TVP, hvilket har fremprovokeret demonstrationer. Demonstranter og PiS kritiserer handlingen som et angreb på ytringsfriheden. "Hele det polske folk er blevet bedraget af ham. Tusk afmonterer Polen, han har lavet et angreb på frie medier, han terroriserer folk, og han har fængslet to parlamentarikere i øjeblikket," siger Wioletta Mazurowska fra Gdansk. Yderligere har en domstol i Warzawa afgjort, at regeringen ikke enkeltstående kan afsætte TVP's bestyrelse uden at inddrage Det Nationale Medieråd. Dette forlænger konflikten om mediekontrol. Tusk og hans koalitionspartnere anklager desuden Polens nationalbanks direktør for partiskhed og beder om undersøgelse af hans uafhængighed. Den polske forfatningsdomstol, anset som PiS-loyal, har afgjort, at parlamentet ikke kan undersøge eller afsætte nationalbankens direktør. EU-Kommissionen har tidligere udtrykt bekymring over domstolens og dens leders uafhængighed. Tusk overvejer at anvende EU-instrumenter for at adressere disse problemer.

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Donald Tusk er på en vanskelig mission med at genskabe Polen som en retsstat. [...] Den polske præsident, Andrzej Duda, der har nære bånd til PiS, tog dem under sine vinger, men kunne ikke forhindre, at politiet trængte ind på paladset og arresterede de to. Det fik én af dem til at gå i sultestrejke og betegne sig selv som Polens første politiske fange siden 1989. Dette drama, der langtfra er afsluttet, bekræfter til fulde Tusks udsagn. Det vil blive uhyre svært at genskabe en retsstat og frie medier uden selv at fremstå som udemokratisk og hård i filten. [...] Den polske vicekulturminister beskrev over julen rammende dilemmaet: 'Når du skal gøre rent, bliver du nogle gange selv snavset, men så må du tage et bad.' Konkret refererede ministeren her til den nye regerings forsøg på at frigøre de nationale medier fra PiS' indflydelse. Mellem jul og nytår fyrede den derfor hele ledelsen og trak bogstaveligt talt stikket til en af tv-kanalerne. [...] I henhold til en lov, som PiS fik vedtaget, er det nemlig et nationalt medieråd, der skal hyre og fyre tv-direktører. Men da medierådet er udpeget af PiS, følte kulturministeren sig nødsaget til gå uden om rådet. [...] Det hele kompliceres af, at regeringen mildest talt ikke får arbejdsro. Allerede til foråret skal der være kommunalvalg efterfulgt af Europa-parlamentsvalget. I 2025, midt under det polske EU-formandskab, venter så det afgørende præsidentvalg. I resten af Europa vil der alene pga. EU-formandskabet blive holdt øje med Polen. Men det skyldes også, at det polske eksperiment kan give et fingerpeg om, hvor vanskeligt det vil være for andre lande at genskabe retsstaten - om det så er Ungarn eller for den sags skyld et fremtidigt USA."
Politiken, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (15.01.2024)

Klima

Concito: Der er bred opbakning, alligevel nøler regeringen med strategi for energieffektivisering
Nethe Veje Laursen, programchef for Energi, Bygninger og Industri i Concito, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Den vedvarende energi skal udbygges markant i det kommende årti, men går dog for langsomt, og flere og flere vil bruge den grønne strøm. Der er stor hjælp at hente i at skrue op for energieffektiviseringen. Hvis vi udnytter potentialet for energieffektiviseringer i Danmark, vil det gøre vores vej til at indfri klimamålsætningen kortere og billigere. 2024 bør derfor være det år, hvor Danmark får sin første energieffektiviseringsstrategi og derved giver energieffektivisering lov til at spille den centrale rolle, den bør have. [...] I 2023 ventede vi på, at EU udstak en retning, der flugter ’Fit for 55’-målsætningerne gennem bearbejdning af centrale direktiver om EE og bygninger. Det lykkedes. I marts 2023 var Energieffektiviseringsdirektivet på plads, og kort før jul blev der indgået aftale om et revideret Bygningsdirektiv. [... ] EU-landene skal også øge de årlige energibesparelser, fra de nuværende 0,8 procent af gennemsnittet af det endelige energiforbrug i 2016-2018, til 1,9 procent fra 2028 til 2030. Det bliver ikke let for Danmark. Vi kommer lige igennem med lodder og trisser på den nuværende målsætning. Energieffektiviseringsdirektivet stiller også krav til den offentlige sektor, både til årlige reduktioner af energiforbruget i bygninger og når det kommer til at renovere bygningsmasse. At adressere energiforbrug til bygninger er helt essentielt, og Bygningsdirektivet er en hjørnesten i Fit for 55 i EU. Bygningsdirektivet har været meget vanskelig at forhandle. Det er ikke endt så ambitiøst som håbet og ønsket. [...] Og huske på, at effektiv energianvendelse ikke kun er en gevinst for den enkelte forbruger og for vores EU-forpligtelser, men også i høj grad kan hjælpe os med at nå vores nationale klimamålsætninger. Med en strategi, der også sikrer ambitiøs implementering, kan vi også vise, at Danmark rent faktisk mener det, når vi afgiver løfter om at arbejde for mere fokus på energieffektiviseringer, som Danmark netop gjorde sammen med over 120 andre lande på COP28 i Dubai."
Altinget, mandag (15.01.2024)

Stop elitens privatfly
I et debatindlæg i Information af Laura Horn, Marta Martos, Line Kvartborg Vestergaard og Fernando Racimo, alle medlemmer af Scientist Rebellion Danmark, kan man mandag blandt andet læse: "2023 blev afrundet med FN's 28. klimakonference, COP28, og såvel konferencen som COP28-aftalen blev ikke bare et billede på manglende retfærdig klimahandling, men også på absurditeten i eliternes klimaløfter. For i løbet af de to uger landede hundredvis af privatfly i Dubai. [...] Privatfly er som en CO2-bombe, som de ultrarige smider mod os alle. En væsentlig del af den rigeste ene procents udledninger skyldes rejser i privatfly, som udleder op til 14 gange mere CO2 per passager end kommercielle ruteflyvninger. En fire timer lang privatflyvning udleder lige så meget CO2, som den gennemsnitlige europæer samlet set udleder på et helt år. [...] Nogle danske politikere er begyndt at kræve forbud mod privatfly. En af disse er Magnus Barsøe, der er kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Han skriver: "Det rabiate er egentlig ikke at ville forbyde privatfly. Det vanvittige er, at vi ikke har gjort det for længst." Det rabiate accentueres yderligere af, at der er en enorm ulighed i, hvem der udleder mest CO2 i Danmark. Forbud mod privatfly burde være en nem politisk beslutning for en regering, der tager både klimahandling og social ulighed alvorligt."
Information, mandag, s. 17 (15.01.2024)

Vi mangler en helt afgørende brik i klimapolitikken
Erik Boyter, administrerende direktør i Window Master og Katrine Bjerre, direktør i Synergi, skriver i Børsen mandag blandt andet: "To store direktiver landede i 2023 i EU: energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Direktiverne skal sikre, at vi mindsker det enorme energispild, som finder sted i Danmark og i resten af EU's medlemslande. [...] Helt konkret sættes der krav om, at kommunerne skal spare 1,9 pct. af energiforbruget og energirenovere 3 pct. af deres bygningsareal hvert år. Samtidig forpligtes alle EU's medlemslande til at gøre energiforbruget mere effektivt i de bygninger, hvor det står værst til med energiforbruget. [...] I Danmark har vi grønne strategier og mål for alt - fra elektrificering, vedvarende energi og antallet af elbiler til grøn omstilling af flytrafikken og power-to-x. Det viser, at der er en stærk politisk vilje til at gøre Danmark grønnere. Men der mangler en strategi på listen - nemlig en national strategi for energieffektivitet. Sådan en strategi bør inkludere en lang række sektorer, inkl. den offentlige sektor. Det er nemlig god økonomi for bl.a. kommunerne at opprioritere energirenovering af deres bygninger. [...] Det er fornuftigt med central styring, men skal man i mål med vores egne klimamål og med de mange nye klimakrav fra EU, så er vi nødt til at slippe håndbremsen og lade kommunerne investere i de grønne projekter som f.eks. energirenovering. [...] Men hvis vi virkelig skal ud over scenekanten og vise os frem som et foregangsland i EU, er der brug for, at regeringen også bringer energieffektivitet i spil."
Børsen, mandag, s. 31 (15.01.2024)

Landbrug

Vi skulle have sagt os selv, at skrækhistorien ville gentage sig
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF og Carl Valentin, MF og fødevare-, miljø-, landbrugs- og dyrevelfærdsordfører i SF, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Det er ingen hemmelighed, at vi i SF arbejder for et forbud mod pelsavl. Det gør vi i Danmark såvel som i EU. Herhjemme kaldte SF fødevareministeren i samråd den 11. januar på baggrund af de nye afsløringer. Ministeren beskrev billederne som »meget, meget forfærdelige at kigge på«, men han indrømmede ikke, at genåbningen var en fejl, og selvom sådan en udmelding ville være overraskende at få fra en Venstre-minister, ville det i vores øjne være fuldstændig ukontroversielt. [...] Det kan siges meget simpelt: Pelsdyr hører slet ikke hjemme i små trådbure. De vil aldrig kunne få opfyldt deres naturlige behov, og derfor vil minkavl altid være ensbetydende med dårlig dyrevelfærd. Det er også grunden til, at flere end 1,5 mio. EU-borgere har skrevet under på borgerinitiativet Fur Free Europe, som kræver et forbud mod pelsavl såvel som salg af pels i hele unionen. Nu har kommissionen sendt sagen videre til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som har fået over et år til at nærstudere velfærden hos pelsdyr - eller manglen på samme. [...] Og vi vil gøre vores til at presse på, så svaret bliver, at der fremsættes forslag om et EU-forbud. For i SF står vi naturligvis på dyrenes side."
Jyllands-Posten, mandag, s. 37 (15.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Myanmars militær narrede Danmark
Politiken skriver søndag, at Forsvaret og Erhvervsstyrelsen nu erkender, at de ulovligt godkendte salg af danske skibsmotorer til Myanmars flåde, som endte i landets største krigsskib 'UMS Moattama'. Dette skete trods EU's sanktioner, og myndighederne forklarer, at de blev misledt af kupgeneralerne i Myanmar. Tidligere blev 'UMS Moattama' betragtet som et civilt skib, men nye afsløringer viser, at det blev brugt militært. Myat Min Thu, tidligere soldat og maskinist på skibet, bekræfter skibets militære anvendelse og siger, "Skibet har blandt andet transporteret soldater under militærkuppet i 2021, og jeg har selv deltaget i talrige militærøvelser med skibet." MAN Energy Solutions, den danske motorproducent, udtaler gennem sin advokat, at de blev ført bag lyset af løfter fra Myanmars flåde og et koreansk værft om, at skibet kun skulle bruges civilt. "Dette kommer som en stor overraskelse for de medarbejdere og dem fra MAN's ledelse," siger de. Erhvervsstyrelsen, efter at have bedt om en ny vurdering fra Forsvaret, betragter sagen som alvorlig, men konkluderer, at MAN ikke overtrådte reglerne. Siemon Wezeman, seniorforsker ved Sipri, udtrykker bekymring over manglen på due diligence i den danske kontrol og opfordrer til, at fejlene i systemet rettes. Trine Pertou Mach, Enhedslistens udenrigsordfører, og Christian Friis Bach fra de radikale, understreger behovet for at forstå og forhindre lignende hændelser i fremtiden. Trods erkendelsen af fejltagelser vil sagen ikke få konsekvenser for de involverede parter.
Politiken, søndag, s. 4, 7 (15.01.2024)

Nordiske ministre: Forsvarssamarbejdet med USA styrker vores fælles sikkerhed
Altinget lørdag bringer et fælles debatindlæg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Tobias Billström, Sveriges udenrigsminister, Pål Jonson, Sverige forsvarsminister, Elina Valtonen, Finlands udenrigsminister, og Antti Häkkänen, Finlands forsvarsminister. De skriver blandt andet: "Det er et historisk skridt, at Sverige, Finland og Danmark har underskrevet bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med USA. Aftalerne styrker stabiliteten i Nordeuropa og viser den stærke sikkerheds- og forsvarspolitiske enighed mellem vores lande. Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine er et afgørende vendepunkt for sikkerheden i Europa og vores nærområde. Ruslands angrebskrig truer den europæiske sikkerhedsorden. Krigen fik Finland og Sverige til at ansøge om Nato-medlemskab i foråret 2022. Og Danmark har siden 1. juli 2022 fuldt ud deltaget i EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. [... ] Vores lande tager ansvar for aktivt at deltage i og forme det sikkerhedspolitiske landskab i vores del af Europa - i tæt samarbejde med vores demokratiske naboer og vores allierede. Vores fælles udgangspunkter er, at Rusland udgør en alvorlig trussel mod den europæiske sikkerhed på lang sigt, og at USA's sikkerhedspolitiske engagement og militære tilstedeværelse er af vital interesse for sikkerheden i Nordeuropa. [...] Som EU's tre nordiske lande understreger vi også vigtigheden af et tættere samarbejde mellem EU og Nato. [...] Vi står for en langsigtet, klar og realistisk Ruslandspolitik, der bygger på en troværdig afskrækkelses- og forsvarsevne. Vi håber, at Rusland udvikler sig i en fredelig og demokratisk retning, men vi må forberede os på, at Rusland udgør en trussel for os i lang tid fremover. [...] Aftalerne regulerer den retlige status for amerikansk militær tilstedeværelse i Finland, Danmark og Sverige og giver amerikanerne adgang til militære faciliteter. Det muliggør også udviklingen af amerikansk militær infrastruktur i vores respektive lande. [...] Aftalerne styrker sikkerheden både for vores lande og USA - og for vores nordiske og baltiske nabolande. De er gældende bilateralt, men vil også lette Natos forsvarsplanlægning og hjælpe til at styrke alliancen som helhed. [...] Ved at styrke vores nationale forsvarskapacitet i tæt samarbejde med hinanden og USA bidrager vi til et stærkere Nato og til øget stabilitet i Nordeuropa."
Altinget, lørdag (15.01.2024)

Putin skal bekæmpes, og dansk suverænitet skal bevares
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Den dag i april 2022, da jeg besvarede et spørgsmål om, hvorvidt Rusland lige nu var en trussel mod Europa med et "generelt er svaret nej," var Jens Joel (S) i Folketingssalen. [...] Derfor kan det måske undre, at Joel ikke nævner, at jeg umiddelbart efter tilføjede, at Rusland udgør en aktuel og konkret militær trussel mod en række europæiske lande. Og det kan undre, at han ikke nævner, at jeg også sagde: "Det er klart, at der, hvis det var lykkedes for Putin med det projekt, han var i gang med, altså at erobre Ukraine, indsætte en lydregering, så ville der være mange, der ville være truet. Altså, så ville risikoen for, at han gik videre, være stor, og det er jo derfor, det er så helt afgørende, at han bliver slået i Ukraine. Det er jo lige præcis derfor, at vi gang på gang har sagt, at vi har støttet hårde sanktioner mod Rusland, og at vi har støttet, at man sender våben til Ukraine." [...] Siden Putin satte sig på magten i Kreml, har jeg og Enhedslisten kritiseret hans fremfærd. [...] Eller som jeg udtalte i forbindelse med en debat i Europa-Parlamentet i 2011: "EU og de lande, som gør sig afhængige af energi fra Putins Rusland, er enten dybt naive, eller støtter helt bevidst hans autoritære styre." [...] Men fordi man er modstander af Putin, betyder det jo ikke automatisk, at man er nødt til at mene, at Danmark skal afgive suverænitet til USA. [...] Det er selvfølgelig helt legitimt at skifte synspunkt og mene, at nu er tiden kommet til at opgive dansk suverænitet over områder af Danmark. [...] At det ikke længere er tilstrækkeligt med samarbejde, forstærkningsaftaler og fælles øvelser i NATO. Men så må man i det mindste være ærlige om beslutningens vidtrækkende omfang og konsekvenser overfor den danske befolkning."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen, MF (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: "Det er almindeligt kendt, at Enhedslisten historisk har haft lidt svært ved at finde den rigtige grimasse, når snakken faldt på udenrigs- og forsvarspolitik. Partiets kommunistiske ophav har ikke fornægtet sig, når partiet eller dets ordførere tidligere har gået ind for at nedlægge Danmarks militær, hyldet diktatoren Fidel Castro eller ønsket udmeldelse af EU eller Nato. [...] For kæden falder altså af, når snakken falder på, hvad vi i Vesten rent faktisk skal gøre for at nærme os en 'retfærdig fred'. Her får skribentholdet - der blandt andet tæller partiets forsvarsordfører og udenrigsordfører - kraftigt insinueret, at Nato's blotte tilstedeværelse i alliancens østligste lande har skabt grobund for, at Rusland kunne være reelt bekymret for at blive invaderet af Vesten. Skal vi sikre fred i Ukraine, er det altså ifølge Enhedslisten afgørende, at vi fokuserer på Ruslands (!) sikkerhed og samarbejder økonomisk med Putins mafiastat. Samtidig skriver man, at "Nato bedyrer at være en forsvarspagt, ikke en angrebspagt. Historien viser noget andet". [...] Putins fortælling om truslen fra Det Onde Vesten eksisterer ikke, fordi Nato har optaget Estland i alliancen, eller fordi Danmark har investeret i nyt militært materiel. Den eksisterer, fordi den er politisk gavnlig for Putin. Fordi fortællingen om en ydre fjende er med til at holde Putin på magten internt i Rusland. [...] Indtil partiet fuldtonet bekender sig til vores vestlige samarbejde i Nato, så har jeg ærligt talt svært ved at acceptere, at partiet fortsat indgår i udenrigspolitiske drøftelser."
Berlingske, lørdag, s. 4 (15.01.2024)

Udenrigspolitik

EU-kompromis på vej om støtte til Ukraine
Ved et ekstraordinært topmøde 1. februar skal EU enes om pengepakken til Ukraine. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad lørdag. Fredag blev embedsmænd forelagt et kompromis, hvor man deler EU-Kommissionens forslag om 50 milliarder euro over fire år op i to bider, så pengepakken skal evalueres og godkendes igen efter to år. Derudover skal EU-medlemsstater ifølge forslaget have mulighed for at anvende en "nødbremsemekanisme", hvor landene kan indkalde til drøftelse af pakken undervejs. Dermed får Ungarns premierminister, Viktor Orbán, eller andre fortsat mulighed for at nedlægge veto.
Berlingske, lørdag, s. 15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (15.01.2024)

Europa skal mere op på mærkerne for at holde Putin på afstand
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Viktor H. Munck, cand.mag. og stud.scient.soc., Paris. Han skriver blandt andet: "Jeg tvivler stærkt på, at Putin er villig til at finde en diplomatisk løsning om Ukraine. Og det ville under alle omstændigheder være et enormt nederlag, ikke kun for Ukraine, men også for resten af de europæiske lande og vores allierede, hvis det lykkes Putin at beholde bare en enkelt del af de ukrainske områder. [...] Derudover ville det være en endegyldig langemand rettet mod EU's forsøg på at etablere sin magt på den internationale scene, idet indsatsen i løbet af de seneste to år for at standse Putins invasion i sidste ende ikke har båret frugt. Det ville være et signal til Putin om, at han med en tilstrækkelig grad af vedholdenhed kan opføre sig, som han vil. Han lader sig ikke bremse af økonomiske, politiske eller diplomatiske sanktioner, så hans militære operationer kan fortsætte uden de store problemer. Hvis det lykkes Putin at opnå permanent kontrol over bare et enkelt af Ukraines områder, vil det give ham blod på tanden, og han vil uden tvivl iværksætte yderligere planer for en russisk ekspansion. Én af de undskyldninger, som Putin i 2022 gav for at retfærdiggøre sin invasion, var, at det russiske mindretal i landet blev udsat for undertrykkelse og forfølgelse. [...] Derfor er det nødvendigt, at der sker reelle fremskridt i EU's forsvarssamarbejde. Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold i juni 2022 har vi taget et stort skridt, idet vi nu har en fuldgyldig stemme i forhandlingerne hos EU-Rådet. Alligevel vil det kræve en enorm indsats at få overbevist de medlemslande, som fortsat er afhængige af russiske energiressourcer, eller som historisk foretrækker Nato-samarbejdet over det europæiske samarbejde, om at genoverveje deres prioriteter. Det er dog af yderste vigtighed at det lykkes, så EU kan etablere et reelt europæiske forsvar, som kan afskrække Putin og hans ligesindede."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (15.01.2024)

Optrappet konflikt rammer verdenshandlen på kort sigt
Berlingske bringer lørdag en analyse af Thomas Bernt, avisens erhvervskommentator. Han skriver blandt andet: "Luftangrebet i Yemen er en åbenlys eskalering. Verdensøkonomien er allerede ramt af uroen i forsyningskæderne. Spørg bare Tesla og IKEA. Risikoen er, at uroen også kan forsinke kommende rentenedsættelser. Luftangrebene øger usikkerheden på kort sigt. USAs og Storbritanniens koordinerede luftangreb på Houthi-militsen i Yemen natten til i går er en åbenlys eskalering af konflikten i Mellemøsten. Den var også forventelig, fordi houthiernes angreb på containertrafikken gennem Det Røde Hav op gennem Suezkanalen er et uacceptabelt angreb på verdenshandlen. Det er uhørt, at en stat eller militante grupper angriber fredelige handelsskibe. Sådan er det, uanset hvem man holder med i konflikten. Helt forventeligt udløste angrebet i første omgang en reaktion i oliemarkederne. [...] Houthierne har begrundet deres angreb på containerskibe i Det Røde Hav med, at det er et angreb på forsyningerne til Israel. På den måde hænger luftangrebene indirekte sammen med konflikten mellem Israel og Hamas. For to dage siden skød USA 18 droner ned over Det Røde Hav, hvilket viser, at det er tale om en egentlig krigszone i Det Røde Hav. [...] Mærsk og de andre store containerrederier har valgt at stoppe sejladsen gennem Suezkanalen og sejler nu 40 procent længere rundt om Kap Det Gode Håb i Afrika. [...] Heri ligger både en forsinkelse af forsyningskæderne og, som vi har set, en markant stigning i fragtraterne. I ugerne efter de første angreb fra Houthi-bevægelsen steg fragtraterne med 300 procent. [...] Verdensbanken advarede onsdag om, at den laveste globale vækst i verdenshandlen i 2024 vil være halvt så stor som i årene før pandemien. Den globale vækst styrer ifølge Verdensbankens nye prognose mod den laveste vækst i tre årtier. [...] Det store økonomiske perspektiv i den eskalerende spænding i Mellemøsten efter flyangrebene er klar. Det første er den flydende geopolitiske krise med flere lag. Iran støtter houthierne, ligesom Iran har støttet de palæstinensiske militser, herunder Hamas, i konflikten med Israel. Der er altså generelt tale om en øget spænding i Mellemøsten oven på flyangrebet. Der tales om en eskalerende og direkte konflikt mellem Iran og USA. [...] Egypten, som kontrollerer Suezkanalen, har en betydelig interesse i en genåbning af Det Røde Hav. Trafikken gennem Suezkanalen er faldet med 61 procent. [...] Højere fragtrater, usikre forsyningskæder og lidt højere oliepriser er faktorer, som på kort sigt kan virke inflationær - altså forsinke det fald i inflationen, som alle ønsker sig, fordi det vil åbne for, at både USA og Europa hurtigere kan begynde at sænke renten. USA noterede sig i denne uge en negativ overraskelse fra inflationen. Chefen for ECB, Christine Lagarde, sagde torsdag, at ECB kan begynde at sænke renten, hvis der var sikkerhed for, at inflationen var faldet til to procent. [...] Det mest sandsynlige er det kedsommelige, at krisen i Det Røde Hav på kort sigt vil forstyrre den globale verdenshandel, at den vil tage toppen af den globale vækst, og at den vil forsinke et fald i inflationen og dermed også kommende rentenedsættelser."
Berlingske, lørdag, s. 7 (15.01.2024)

Ødelæggelsen af Gaza må stoppe nu
Jon Stephensen, uafhængigt medlem af Folketinget og medlem af Udenrigsudvalget, skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "Det forfærdelige terrorangreb på lige så uskyldige israelere 7. oktober kan ikke fordømmes nok. Men det viste med al sin gru, at Israels usårlighed og den fortælling Israels premierminister har bygget ikke længere holder. Det ved befolkningen nu og den reagerer. Reagerer med vrede over dem de har mistet, reagerer med desperation over de gidsler, der stadig er fanget. Men snart reagerer de også mod en politik, som ikke gav dem den sikkerhed, de troede de havde. Der er på mange måder et før og et efter den 7. oktober. [...] Det er vores ansvar at presse på. Det er USAs ansvar. Det er EUs ansvar. Det er Danmarks ansvar. Ligesom efter 2. verdenskrig er det politikeres ansvar verden over at afslutte en årtier lang konflikt, som ingen, der bor der, kan leve med, og som vi udefra ikke længere kan se på uden at reagere og involvere os meget mere i. Vi kan og skal lægge pres på. Som både Israels venner og palæstinensernes. På begge befolkningers vegne. Vi kan og skal skabe håbet."
Berlingske, mandag, s. 23 (15.01.2024)

Udvidelse

På toppen af et bjerg og omringet af mure lever de bortgemte patienter i Europas udkant
I forbindelse med at EU's stats- og regeringsledere har indledt optagelsesforhandlinger med Moldova, har landet iværksat en række reformer, som skal sikre optagelse i EU. Et af de områder, der halter længst bagefter, er Moldovas institutioner for psykisk og fysisk handicappede. Det skriver Information lørdag. Behandlingssystemet, der har rødder i Sovjetunionen, er tidligere blevet skarpt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer. FN's OHCHR har eksempelvis rettet kritik mod blandt andet brugen af tvangsmedicinering, isolation af patienter og eksempler på vold mod dem. FN har endvidere anbefalet, at nogle af institutionerne lukkes i den nuværende form grundet de kummerlige vilkår for patienterne. I 2018 iværksatte den moldoviske regering en plan, der skulle forbedre levevilkårene for patienterne, og målet er, at halvdelen af beboerne i 2026 skal være flyttet ud i små landsbysamfund, hvor de kan bo i almindelige huse med deres plejere. Ngo'en Inclusion-Europa peger dog på, at dette arbejde går alt for langsomt grundet utilstrækkelige ressourcer og mangel på en overordnet plan for projektet. Moldovas regering siger, at man fortsat "ønsker at prioritere deinstitutionalisering af patienterne og sikre, at personer med handicap integreres i samfundet", som det blev formuleret i en udtalelse sidste år.
Information, lørdag, s. 20-29 (15.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark