EU i dagens aviser mandag den 15. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Europas yderste højrefløj ser splittet ud
Weekendens aviser skriver blandt andet følgende om Europas nye højrefløjspartier:

Efter europaparlamentsvalget, hvor højrefløjspartierne stormede fremad, er partierne blevet opdelt i tre forskellige grupper. Politiken søndag bringer et overblik over fordelingen, og hvilken betydning de har. Patrioter for Europa ledes af franske Marine Le Pen og den ungarske regeringschef Viktor Orbán. ECR ledes af den italienske regeringschef Giorgia Meloni, og seneste skud på stammen er Europe of Sovereign Nations, det mindste parti med 25 mandater, og er dannet af tyske Alternative für Deutschland (AfD) sammen med flere små ekstremistpartier fra Central- og Østeuropa. Partiet ledes af René Aust fra AfD og Stanislaw Tyszka fra det polske parti, Forbund for Frihed og Uafhængighed. For at danne en gruppe i parlamentet kræves der minimum 23 medlemmer fra syv forskellige lande, hvilket netop opnås af Europe of Sovereign Nations. Dermed får gruppen udbetalt EU-midler og har adgang til pressen. Kai Arzheimer, professor i statskundskab ved Johannes Gutenberg Universität i Mainz med ekspertise i de politiske bevægelser på Europas yderste højrefløj, vurderer dog ikke, at Europa of Sovereign Nations kommer til at spille en seriøs rolle i EU-Parlamentet, da flere af gruppens medlemmer er mere interesserede i at have et talerør end at indgå i dialog og komme med lovforslag til EU-Kommissionen. Kai Arzheimer vurderer også, at deres ekstreme holdninger spænder ben for samarbejdet grupperne imellem, da "de ikke kan lide andre lande og andre mennesker, og det gør det i sagens natur svært at samarbejde". Han peger dog på, at gruppen stadig vil kunne få indflydelse i parlamentet, selv om det formentlig kommer til at skabe mere ballade end organiseret indflydelse: "Der er ikke så meget gruppedisciplin i parlamentet. Grupperne stemmer ofte forskelligt internt. Så hvis EPP for eksempel ønsker at bevæge sig til højre på klimalovgivningen, som nogle i gruppen allerede begyndte at gøre lidt i seneste periode, så kommer de til at stemme sammen med den yderste højrefløj," lyder det fra Arzheimer. 

Berlingske skriver lørdag, at Viktor Orbáns og Marine Le Pens gruppe, Europæiske Patrioter, som blandt andre Dansk Folkepartis medlem, Anders Vistisen tilhører, står som det tredjestørste parti i Europa-Parlamentet. Gruppen har overtaget pladsen fra Giorgia Melonis gruppe, ECR, som mistede det spanske parti Vox. Det har udløst yderligere spændinger mellem Meloni og Le Pen, som har kæmpet om magten på højrefløjen, selv om de for nogle måneder siden nærmede sig hinanden i forsøget på at samle de højrenationale kræfter i Europa. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker hos Tænketanken Europa, siger, at etableringen af Europæiske Patrioter kan være til Melonis fordel: "Meloni har sagt meget klart, at der ikke måtte være slinger i valsen, i forhold til at ECR er pro-Ukraine. Le Pen og Orbán har med den nye gruppe ikke taget den principielle position. Det betyder, at Melonis position som en europæisk orienteret højrefløjsleder kun bliver forstærket," lyder det fra Ditte Brasso Sørensen. Der har traditionelt i Europa-Parlamentet været tradition for at undlade at samarbejde med højrefløjen for at holde EU-skeptikerne ude. Men Meloni og ECR har stille og roligt nærmet sig midterfløjen. Daniele Albertazzi, professor i politik ved University of Surrey med speciale i Europas højrefløj, siger: "Oprettelsen af Patrioterne styrker Melonis position. Vi vil se, at den politik, Meloni står for vil blive opfattet som mere og mere mainstream. Hendes fortid er den samme som de andres, men hun er nu et loyalt medlem af NATO og en konstruktiv samarbejdspartner i EU". Samtidig tror Albertazzi ikke på, at Patrioterne vil få stor indflydelse i parlamentet, da Orbán anses som kontroversiel og ikke til at stole på, hvilket blandt andet blev klart ved hans nylige besøg til Rusland. "Han har givet alle andre ammunition til at argumentere for, at Patrioterne skal holdes udenfor. Han har vist, at lige så snart man giver dem officielle poster, så rejser de ud og misbruger de roller i Rusland og Kina," konkluderer Daniele Albertazzi.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Henrik Hoffmann- Hansen, avisens politiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Politikerne i Europa-Parlamentet er ved at fordele poster, og Dansk Folkepartis Anders Vistisen har fået rollen som chefindpisker i premierminister Viktor Orbáns partigruppe. [...] Han skal være såkaldt ”chief whip”, chefindpisker, for den nye sammenslutning af europæiske højrepartier, Patrioter for Europa. Gruppen er stiftet af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sammen med ledende politikere fra Tjekkiet og Østrig, og det adskiller sig mest fra den anden af de tre grupper yderst til højre i parlamentet, Identitet og Demokrati, ved at være kritisk over for Vestens fortsatte støtte til Ukraine. Anders Vistisen har tidligere bedyret sin og sit partis fortsatte støtte til Ukraine, og derfor kan samarbejdet med Orbán umiddelbart se underligt ud. [...] Det synes paradoksalt, at et parti, som grundlæggende er imod EU, nu får en indpisker, hvis opgave det er at få medlemmer på tværs af landegrænser til at følge en partilinje. Mere føderalt kan det dårligt blive. Men selvfølgelig er der områder, hvor partierne i forvejen er forholdsvis enige, for eksempel i spørgsmål om immigration, og der får indpiskeren næppe store problemer med at holde sammen på tropperne. [...] Andre danske medlemmer af parlamentet anerkender, at Anders Vistisen har sikret sig en stor post, men der bliver også spekuleret over, hvad den tætte alliance med den russiskvenlige Viktor Orbán mon vil betyde for Dansk Folkeparti herhjemme, hvor der fortsat er meget stor folkelig opbakning til Ukraine." 

Ekstra Bladet bringer lørdag et debatindlæg af avisens debatredaktør, Mads Kastrup. Han skriver blandt andet: "Dansk Folkeparti har nye kammerater i Europa-Parlamentet: De såkaldte Patrioter for Europa. Der er tale om en ny og ikke mindst sær gruppering, da visse af disse selvudnævnte 'patrioter' bl.a. dyrker venskab med Putin, der ikke synes at respektere patrioter i andre lande. [...] Vi taler en 'forsoner', der iklædt falsk ID som EU-mægler - ingen havde således bedt Orban om at tage rejsen - er så stor i slaget, at han mener sig i stand til at sælge ud af et andet lands suverænitet. Da tilgangen jo indbefatter Ruslands ret til at få noget ud af sit brutale overfald på Ukraine. Det er bl.a. denne aparte patriotisme, DF har meldt sig under. Her har Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem, Anders Vistisen, lagt sig i ske med højrenationale partier som Østrigs Frihedsparti (FPÖ), Marine Le Pens National Samling og Geert Wilders' Frihedspartiet. Ingen kan fortænke DF i at gå derhen, hvor de mener at få størst indflydelse og være med i den største gruppe for de allermest nationalt sindede partier. [...] Men det er gådefulde europæiske 'patrioter', må vi sige. Især hvis det patriotiske er så tilfældigt og bekvemt indrettet, at man kan gøre retten til at være national og til at forsvare sit fædreland ukrainsk, så det pludselig er så som så med et lands suverænitet, ifølge Patrioter for Europa. Og denne egocentrisme gad vi godt høre Anders Vistisen udlægge. [...] Støtter Anders Vistisen og DF fortsat - som førhen erklæret - fuldt ud Ukraine i krigen mod Rusland? Eller har Dansk Folkeparti såvel 'en holdning' som 'et standpunkt', som Danmarks nuværende udenrigsminister Lars Løkke engang jonglerede med? Er der både et Dansk Folkeparti samt en udenrigsafdeling, vi så kan benævne Ungarsk Folkeparti?"
Kilder: Politiken, søndag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Regeringen forbereder sig på alt i den amerikanske valgkamp
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det amerikanske valgs indflydelse på dansk og europæisk politik:

Berlingske skriver lørdag, at den danske regering har opstillet forskellige scenarier, man bør forholde sig til, afhængigt af hvem der ender med at vinde det amerikanske præsidentvalg. Torsten Jansen er rådgiver hos Lead Agency og fremstående iagttager af amerikanske forhold. Han har blandt andet skrevet bogen "Sprækker" om forholdet mellem den danske og amerikanske stat. Han vurderer, at dansk diplomati nøje følger med i og analyserer det amerikanske valg for bedst at sikre danske interesser efter valget, uanset resultatet. Han kalder det derfor også et klogt og dygtigt træk, at statsminister Mette Frederiksen (S), kort før Nato-topmødet i Washington stillede op til interview i det det amerikanske morgenshow ”Morning Joe” på Tv-kanalen MSNBC." I interviewet talte Mette Frederiksen om krigen i Ukraine og roste USA´s indsats i Europa. Hun udtalte også, at amerikanske præsidenter har ret til at stille højere krav til Europas bidrag til Nato. Torsten Jansen er ikke sikker på, hvem der ender med at vinde det amerikanske præsidentvalg. "Hvis Trump vinder, handler det om at have forberedt sig bedst muligt, og det har Udenrigsministeriet også gjort længe inden debatten mellem Trump og Biden løb over skærmen. De agerer, som om Trump skulle vinde," siger Torsten Jansen, som påpeger, at det især handler om at forudsige, hvem der vil blive udpeget som centrale ministre og rådgivere, og søge at opbygge relationer til disse. 

Altinget skriver lørdag, at det amerikanske præsidentvalg løb med opmærksomheden til Nato-topmødet i Washington. Da USA´s præsident Joe Biden åbnede for spørgsmål fra pressen efter sit afsluttende pressemøde under topmødet, blev der primært spurgt til hans præsident-kandidatur. Nato-medlemslandenes stats- og regeringsledere er under topmødet gentagne gange blevet spurgt om deres syn på det amerikanske præsidentvalg. Men de har alle vægret sig ved at kommentere på valget. "Vi har alle nationale forhold med i kufferten, så det har ingen betydning for diskussioner rundt om bordet i Nato, for det eneste vi bekymrer os om, er, hvordan vi sikrer global frihed, sikkerhed og fremskridt," svarede statsminister Mette Frederiksen blandt andet afværgende. Men Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i tænketanken Europa kalder det for naivt at tro, at valget ikke har spøgt i kulissen under topmødet. "Det amerikanske valg er det-som-ikke-må-nævnes. Reelt har det været en svøbe for topmødet. Hvis ikke, så er det nogle grundigt naive folk, som ikke har taget bestik af, hvad der kan komme til at ske," siger Jacob Kaarsbo. Luigi Scazzieri, senioranalytiker, Centre for European Reform (CER), mener, at Nato-topmødets uofficielle topagenda har været at "Trump-sikre" alliancen. Blandt andet har de gjort meget ud af at pointere, at 23 ud af 32 medlemslande nu bruger 2 procent af bnp på deres forsvar, og at Europa bidrager med lige så meget støtte til Ukraine som USA. Men Jacob Kaarsbo tvivler på, at Trump-sikringen vil have den store effekt. "I realiteten er den eneste Trump-sikring, Nato kan opnå, hvis europæerne kan overtage hele ansvaret og gøre det, amerikanerne ikke kommer til at gøre. Men topmødet forholdt sig ikke til, hvordan en europæisk søjle i Nato kan se ud. Derfor kom man ikke nærmere en fremtidssikring af alliancen," vurderer Jacob Kaarsbo. 

I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver Jakob Hvide Beim, journalist på avisen, blandt andet: "Ikke kun Donald Trump kan få sammenholdet i Nato til at slå sprækker. Før topmødet vakte det opsigt, at regeringslederen Viktor Orbán fra Ungarn efter at have overtaget det roterende EU-formandskab mødtes med Vladimir Putin i Moskva. I USA besøgte han Donald Trump i hans hjem i Florida. I Tyskland er kansler Olaf Scholz forud for valget til Forbundsdagen næste år under pres fra partiet Alternative für Deutschland, der kritiseres for at være venligt stemt over for Rusland og har rost Viktor Orbán for rejsen til Moskva. Det højrenationale parti gik markant frem ved europaparlamentsvalget. Det samme er tilfældet for Marine Le Pens højrenationale Rassemblement National, der siden også gik frem ved valget til den franske Nationalforsamling. Hun ønsker hverken Ukraine som medlem af EU eller af Nato. Det sætter præsident Emmanuel Macron under pres frem mod præsidentvalget i 2027. Derfor kan der ventes en større tryktest af det sammenhold, som Nato trods alt formåede at udvise på topmødet."

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver David Trads, journalist og forfatter, blandt andet: "Donald Trump står til at vinde en jordskredssejr. Lige nu viser målingerne, at hans parti også får magten i Kongressen. Da han allerede styrer USA's Højesteret, vil hans magt være fuldkommen. [...] Her er, hvad det vil betyde for Europa og Danmark: Det første, Trump vil gøre, er at rive tæppet væk under Ukraine. Den “fredsplan”, han har lovet at levere med “et fingerknips”, straks han bliver valgt, ved vi jo godt, hvad betyder. Trump vil fryse konflikten, hvor den er i dag. Rusland vil få de 20 pct. af Ukraine, det har besat. [...] EU og Nato har Trump kun foragt for. [...] Han har to yndlinge i Europa: Viktor Orbán, den autoritære ungarske leder, og Nigel Farage, den bizarre klovn. Recip Erdogan, den tyrkiske autoritære leder, roser han som forbillede. De seneste døgn har vi fået en forsmag på, hvordan Europa vil blive splittet med Trump. Orbán, netop nu formand for EU's Ministerråd, er på såkaldt “fredsmission”. I Moskva og Beijing - demokratiets største fjender - afslørede han sig selv som frihedens fjende. Resten af EU er rasende; siger forfærdet, han ikke udtaler sig på EU's vegne. [...] Med Trump i kontrol vil Orbáns status stige. Andre af EU's ledere vil bakke op om hans forræderi - Italien, Slovakiet, Holland er gode bud. Sprækkerne i EU vil være store. [...] De sejre, der betød, at vi har opbygget FN, Nato, EU og myriader af andre, forpligtende, internationale samarbejder, som har ført til velstand, fred og stabilitet på en skala, er nu truet."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, fhv. udenrigskorrespondent, blandt andet: "Europa er stærkere, end mange forestiller sig, men skulle Trump vende tilbage til Det Hvide Hus i januar 2025, skal den borgerlige midte styre EU både mere forsigtigt og mere beslutsomt end længe. [...] Italien under Georgia Meloni er på højrekurs, indtil videre uden at bringe Europa i vanskeligheder. Polen under den liberale Donald Tusk er tilbage som Centraleuropas tovholder. Den konservative Kyriakos Mitsotakis har stabiliseret Grækenland. [...] De nordiske og de baltiske lande er i hænderne på sikre styrmænd. Frankrigs strategisk begavede Emmanuel Macron har endnu en gang bragt småfascisterne og nationalisterne omkring Marine Le Pen ud af kurs. Han virker skrammet efter det nylige valg til Nationalforsamlingen, men Frankrig forbliver indtil videre i EU-konvojen. [...] Nato-ledernes flertal viste i ugen, der gik, at de tager deres ansvar alvorligt. Selvfølgelig var der problemer på topmødet i Washington, sat i værk af illoyale eller delvis illoyale personager som Ungarns Viktor Orbán, der sagtens kan undværes, og Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan, som ikke kan undværes. Ukraines præsident Zelenskyj returnerede ikke tomhændet til Kyiv. Slet ikke. Men mere skulle have været gjort for ukrainerne. [...] Vil EU-parlamentarikerne forholde sig beslutsomt til det krigeriske Ruslands trussel mod Europa? Forbereder man Europa på kongres-og præsidentvalget i USA? Europæerne kan håbe på, at det bliver vundet af Joe Biden eller en anden demokrat. [...] Genindsættes Trump som præsident, holdt i skak af en helt eller delvis demokratisk kontrolleret Kongres, står vi med en uklar situation, der vil udvide Ruslands spillerum. [...] Vil parlamentets flertal lægge den nødvendige cordon sanitaire omkring en ny, såkaldt familie i sin midte, kaldet Europæiske Patrioter, opfundet af Viktor Orbán i Budapest, Andrej Babis i Prag og Herbert Kickl i Wien? [...] Indtil videre er USA fuldtidsbeskæftiget med to krige - i Østeuropa, hvor Rusland forøver et folkemord i Ukraine, og i Mellemøsten, hvor Israel forøver et folkemord i Gaza. USA kan næppe overkomme tre krige. Skulle Kina finde på at invadere det demokratiske Taiwan, vil en præsident Trump formentlig overlade Ukraine og dermed Europa til Putin, hvem han hævdes at beundre. [...] Den kommende uge, med EU-Parlamentets konstituering i Strasbourg og Trumps forventede triumf i Milwaukee, fremhæver behovet for en slagkraftig, gerne nukleart udrustet Europahær fra Estland i nord til Bulgarien i syd med hjælpetropper i Ukraine, demokratiets forreste, vitalt vigtige forsvarslinje. Europa skal være på krigsfod inden for de næste fem år, ikke om 10 år, ikke om 20 år."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4-5; Politiken, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 27, søndag, s. 35; Altinget, lørdag



Andre EU-historier

Migration: Et tomt hotel i Rwanda viser, hvad der gik galt med stor asylplan. Her er, hvad Danmark og Europa i stedet gør
Storbritanniens asylaftale med Rwanda blev lagt i graven med valget af den nye premierminister fra Labour, Keir Starmer. På sit første pressemøde meddelte han, at regeringen ville skifte kurs: "Rwanda-ordningen var død og begravet, før den startede," sagde han. Også i forbindelse med europæisk asylpolitik er den betragtning interessant, skriver Jyllands-Posten i dag og bringer et overblik over, hvor Europa står efter Storbritanniens beslutning. Der findes nemlig ingen nem løsning for at komme af med flygtningestrømmen. For blot to år siden indgik den danske regering en fælleserklæring med Rwanda om at sende migranter og flygtningen til det afrikanske land. De politiske partier udenfor regeringen var meget skeptiske over for løsningen, og flere rapporter om alvorlige brud på menneskerettigheds- og asylområdet i Rwanda satte processen på hold. Efter en konference i maj i København underskrev 15 EU-lande et brev, der opfordrede EU-Kommissionen til at stoppe irregulær migration. EU's nye migrationspagt inkluderer ikke modtagecentre, men fokuserer på at behandle asylsagerne ved de ydre grænser. Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen har mod på at gen-introducere ideen om modtagecentre efter de seneste års udfordringer. Italien har lavet en asylaftale med Albanien om tre asylcentre, der skal modtage 3.000 flygtninge og migranter ad gangen. Hvis det besluttes, at man har ret til asyl, kommer man dog tilbage til Italien. EU-Kommissionen har omtalt modellen som en "ud af boksen-tænkning" og holder øje med den for at se, om den overholder de juridiske betingelser for migranterne. Derudover har EU indgået aftaler med Tunesien og Mauretanien, som modtager penge til udvikling og energiprojekter for til gengæld at forhindre mennesker i at rejse til Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-12

Klima: De grønne visner
Ekstra Bladet bringer i dag en kommentar af politisk kommentator Hans Engell. Han skriver blandt andet: "Selvom ingen kan påstå, at Danmarks eller jordens klima- og miljøproblemer er løst, er den grønne dagsorden alligevel på retur. I hvert fald er de grønne partier rundtom i EU på kraftig tilbagegang. EU-valget var en klar markør. De grønne partier mistede en tredjedel af mandaterne i det nyvalgte europaparlament. [...] Der er mange grunde til det. Først og fremmest, at den grønne omstilling nu koster penge. Mange penge. Hidtil har det grønne mest været ord, ord og ord. Men nu skal der konkrete beslutninger bag ordene, og alene den grønne trepart herhjemme vil koste et flercifret milliardbeløb. Danmark sejler i milliarder, mens Frankrig har et statsunderskud, som er lige til fattiggården. I andre europæiske lande mødes omstillingen med traktorer i gaderne, brændende bildæk, smadrede ruder og revolutionær stemning. Flybilletterne bliver dyrere, og landbruget tager sig ualmindelig godt betalt for at medvirke til blandt andet reduktionen af kvælstof i vores fjorde og farvande. [...] Hertil kommer, at stort set alle partier i dag kalder sig 'grønne'. [...] De grønne partier i Europa taber selvfølgelig også vælgere, fordi de hverken opleves som særlig ambitiøse eller visionære. [...] Problemet med den grønne dagsorden er, at alle stjæler fra alle. [...] De grønne partier var først og stærkest i at forlange skrappe krav til udledninger, til landbruget, naturgenopretning. Men den dagsorden er i stort omfang forsvundet. [...] Den grønne bevægelse har fået yderligere en hård konkurrent: immigrationspolitikken og den nationalistiske strøm gennem Europa. [...] Hovedproblemet for de grønne i EU er ikke kun de mange konkurrenter og nye politiske dagsordener. Problemet hænger endnu mere sammen med, at den grønne dagsorden er begyndt at skabe markante sociale skel, økonomisk ulighed, splitter vælgerne mellem de velbjergede og de mindrebemidlede. [...] Problemet er, at de grønne reformer rammer socialt skævt. Jo flere grønne krav, des højere priser, des mere mærkes det på indkomsten hos gennemsnits- eller lavindkomstgruppen. Så hvordan forener de grønne partier det tunge sociale ansvar med stærkt fordyrede forbrugsprodukter, uden at vi ender med regulær fattigdom, gule veste og brændende dæk? Så længe de grønne ikke har overbevisende svar på det, som ikke bare betyder, at den anden del af befolkningen skal brandbeskattes, har de grønne et problem. Så visner de endnu mere."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 10

Det digitale indre marked: Vild anklage: Musk i kødet på Vestager
Rigmanden Elon Musk og EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har haft sværdslag på mediet X, skriver Ekstra Bladet søndag. Vestager anklagede Elon Musk for ikke at følge EU's regler for gennemsigtighed i forhold til annoncer på X: "De vildleder brugerne og blokerer for adgang til data," skrev hun bl.a. på X, hvortil Elon Musk svarede, at Europa-Kommissionen havde forsøgt at bestikke ham til at begrænse ytringsfriheden på X. "EU tilbød os en ulovlig og hemmelig aftale. Vi kunne begrænse ytringsfriheden i smug, og så ville de ikke give os bøder. De andre platforme accepterede aftalen. Det gjorde X ikke," sluttede han svadaen af med.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 16

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Grønlandsk minister efterlyser investeringer fra EU
Børsen bringer mandag et interview med Naaja H. Nathanielsen (IA), råstofminister i Grønland. På Folkemødet i juni debatterede hun i et panel om behovet for europæisk minedrift i forhold til den grønne omstilling, som kræver udvinding af metaller og sjældne jordarter. Kina sidder i øjeblikket tungt på markedet for de kritiske råstoffer, men EU vedtog sidste år forordningen "Critical Raw Materials Act", der skal sikre, at Europa på sigt har nok kritiske råstoffer til at forsyne sig selv, hvilket blandt andet skal ske ved ansvarlig minedrift. Netop her mener Naaja Nathanielsen, at Grønland er en oplagt partner, da landet råder over mange af de efterspurgte råstoffer. Europa skal dog op i gear, hvis samarbejdet skal cementeres. "Problemet for os i dag er finansieringen. Og Grønland vil kun vente så længe på de europæiske investorer," lyder advarslen fra Nathanielsen. Karin Buhman, der er professor i bæredygtig forretning og menneskerettigheder ved CBS, peger dog på, at der er en udfordring ved, at minedriften kan skade miljøet og derved kollidere med europæiske standarder. "Hvis vi gør noget, sådan som tingene er i øjeblikket, så er der problemer med arbejdsrettigheder, miljøskader og sundhedsskader for befolkningen. Men hvis ikke vi gør noget i forhold til den grønne omstilling, så kommer der også krænkelser," siger hun med henvisning til en nylig afgørelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der slog fast, at stater har et ansvar for aktivt at sikre borgerne fra klimaforandringer. Naaja H. Nathanielsen nævner to muligheder for at gøre grønlandsk minedrift attraktivt for mulige investorer: EU kan indføre mindstepriser på mineraler eller oprette en fond til grøn omstilling. Hun ser minedrift som en stor økonomisk mulighed for Grønland, og selv om Grønland helst vil udvikle det med såkaldte "like-minded allies", så vil hun ikke afvise at sige ja til f.eks. kinesiske investorer. "Hvis der ikke kommer andre investeringer, så tager vi dem, der kommer. Så længe de efterlever vores krav," siger ministeren. Hun understreger samtidig, at der ikke foreligger kinesiske tilbud p.t.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Institutionelle anliggender: Udenlandske hjemløse risikerer at gå til på gaden
Kirkens Korshær og Projekt Udenfor melder om en stigning i antallet af udenlandske hjemløse i Danmark, som nærmer sig niveauet før coronapandemien, og begge organisationer opfordrer til, at politikerne tager problematikken alvorligt, skriver Kristeligt Dagblad i dag. Direktør i den private organisation Projekt Udenfor, Bo Heide-Jochimsen, fortæller, at Danmark har en såkaldt "housing first-strategi", der forfordeler danske hjemløse og dermed skubber andre EU-borgere i samme situation væk. "De kommer fra lande som Rumænien, Bulgarien, de baltiske lande og Slovakiet og har som EU-borgere lov til at være i Danmark. En del har forgæves forsøgt at finde arbejde andre steder i Europa, og nu prøver de så i Danmark. Mange er afskåret fra at bo på herberg, og de risikerer at gå til på gaden," lyder det fra Heide-Jochimsen, som fortsætter: "Mange års forsøg på at straffe de udenlandske hjemløse ved at undlade at hjælpe dem har ikke virket. De udenlandske hjemløse kommer stadig, og det burde politikerne erkende". Ana-Maria Cioraru, leder af Kompasset, er enig i Heide-Jochimsens betragtninger og tilføjer, at selv om udenlandske EU-borgere i princippet har ret til at bo på et herberg i Danmark, er det hendes erfaring, at de bliver afvist, fordi de ikke har et CPR-nummer. Både Københavns og Aarhus kommuner har gadeplansarbejdere, der opsøger og hjælper de udenlandske hjemløse, lige som kommunerne har hjulpet udenlandske hjemløse med at rejse hjem. Socialborgmester i København, Karina Vestergård Madsen, (EL) mener, at der skal oprettes et nødherberg til hjemløse migranter, men Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, vurderer, at det er et problem, der skal løses i EU-regi. Og hun opfordrer til at sætte det på dagsordenen, når Danmark overtager formandskabet i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-3

Finansielle anliggender: Er en finanspolitisk undtagelsestilstand blevet normen i EU?
Berlingske bringer i dag en kommentar af Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Ulrik Harald Bies glimrende kommentar i Berlingske om Den Europæiske Centralbanks (ECB) reaktion på det franske parlamentsvalg belyser vigtige økonomiske aspekter. Men situationen i Frankrig rummer flere lag, der fortjener opmærksomhed. Frankrig er præget af en dyb politisk splittelse. [...] Dyre løfter fra begge ender af det politiske spektrum er mere end blot valgkampssnak, omend de er vanskelige at realisere i lyset af landets anspændte offentlige finanser. Med en tårnhøj offentlig gæld og et stort strukturelt budgetunderskud står Frankrig over for massive finanspolitiske udfordringer. Og i maj blev Frankrigs kreditvurdering da også nedjusteret. Dette gør Frankrigs kommende budgetpræsentation for EU-Kommissionen i efteråret til et afgørende øjeblik. Hvis EU-Kommissionen afviser budgettet og kræver besparelser, risikerer Frankrig social uro og protester. Dette vil Macron utvivlsomt fremhæve i budgetsamtaler med EU-Kommissionen. Accepteres et lempeligt budget, kan det omvendt sætte præcedens for andre EU-lande og udfordre euroen. EU-Kommissionen forventer allerede at indlede en procedure mod flere lande, herunder Frankrig, på grund af uforholdsmæssigt store budgetunderskud. [...] ECB kan derfor blive tvunget til (igen) at udforme sin pengepolitik under hensyntagen til eurolandenes solvens. [...] Frankrigs økonomiske udfordringer er ikke blot et nationalt anliggende, men en test af EUs troværdighed. Flere fælles gældsløsninger, som nogle foreslår, kan lette presset på kort sigt, men de adresserer ikke de underliggende strukturelle problemer. Tværtimod underminerer sådanne løsninger incitamentet til økonomisk ansvarlighed i EU. Finanspolitisk undtagelsestilstand ser desværre ud til at være blevet normen i EU - en norm, der hurtigt må brydes, hvis EU skal bevare sin økonomiske integritet. Frankrig må ganske enkelt reformere, koste hvad det vil. Alternativet er værre."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 19

Sikkerhedspolitik: NATO vil sende internettrafik op i rummet efter frygt for angreb på undersøiske kabler
Mere end 97 procent af verdens internetdata transporteres lige nu via søkabler, og frygten for sabotage af kablerne, der kan skabe massive problemer for både civil og militær kommunikation, får Nato til at investere op mod 400.000 euro i et projekt, der vil flytte internetkommunikation fra søkabler til satellitsystemer. Det skriver Berlingske i dag. Det er akademikere fra USA, Island, Sverige og Schweiz, der forsker i muligheden for at flytte internetkommunikationen, og det var sabotagen af gasledningen Nordstream 2 ud for Bornholm, der satte fokus på sikkerheden af søkabler. Forskningsprojektet forventes at blive lanceret senere i denne måned, og skal kunne måle og opdage forstyrrelser på søkablerne, for dernæst at omdirigere trafikken til satellitter eller andre søkabler. Deltagerne i projektet er det amerikanske satellitfirma Viasat, rumteknologiselskabet Sierra Space Corp. og det islandske cybersikkerhedsfirma Syndis. Eksperter vurderer, at projektet med at omdirigere internettrafikken kræver, at en række juridiske spørgsmål inden for international lovgivning først skal behandles. EU erklærede i februar 2024, at man vil tillade statsstøtte for at sikre, at søkabler kan udbygges, så de sikres mod angreb eller anden beskadigelse.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Migration: Østeuropas grænser befæstes igen med pigtråd og vagttårne
Jyllands-Posten bringer søndag en artikel om Østpolen, hvor den russiske trussel har gjort grænseregionen til en konfliktzone med øget behov for at øge grænsesikringen op mod Rusland og Belarus. Polen har i perioder været presset af et migrantpres ved dens østlige grænser. Belarus´ diktator, Aleksandr Lukasjenko, har givet frit lejde til migranter for at lægge pres på den polske grænse. Under et møde i Warszawa i denne måned lovede Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at støtte Polens grænsebefæstning - også økonomisk. "Vores projekt kaldet Det Østlige Skjold skaber sammen med projekter i de baltiske stater en infrastruktur, der er skabt til at øge sikkerheden ved Europas grænse," udtalte Polens premierminister i den forbindelse. "Styring af grænserne er blevet afgørende i forhold til EU's østlige grænse," skriver Dionis Cenusa, østeuropaekspert, på det sociale medie X. "En tendens er sikringen af grænserne med stødpudezoner, mure og/eller befæstningsanlæg på EU's grænser med Rusland og Belarus," skriver Cenusa videre.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19

Arbejdsmarkedspolitik: Vejen til arbejdstidsregistrering er brolagt med gode intentioner
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Sólbjørg Jakobsen (LA), politisk ordfører, blandt andet: "Da en række ansatte i Deutsche Banks spanske afdeling i 2017 valgte at lægge sag an mod deres arbejdsgiver, havde de nok ikke forestillet sig den virak, det ville skabe. For hvem skulle egentlig kunne tænke sig frem til, at en enkelt sag ville betyde, at flere hundrede millioner EU-borgere minutiøst skulle registrere hvert arbejdsopkald, de tog efter arbejdstid? [...] Om end det lyder mere som en molbohistorie end virkeligheden, er det desværre et billede på noget eviggyldig: Flyver der gråspurve over EU's himmel, bliver de skudt med kanoner. Det er nærmest en selvfølge. [...] Således lugter arbejdstidsregistreringen af det, som gode, gamle Ronald Reagan udtrykte i 1986: at de ni mest skræmmende ord i det engelske sprog er: “I'm from the government, and I'm here to help.” Med den udtalelse beskrev USA's 40. præsident, hvordan politikeres indblanding i borgernes liv ofte fører til skræk og rædsel, fordi indblanding enten vil være uhensigtsmæssig eller direkte skadelig. Alligevel ville den komme fra et sted med påståede gode intentioner. [...] Ingen har nemlig nogensinde bedt om et fælleseuropæisk svar på det tysk-spanske Deutsche Bank-problem. Ingen så gråspurvene, før de blev skudt ned af overimplementeringens faste krigere. Ingen havde brug for hjælp fra “the government”. Men sådan er mange politikeres modus. Styringen vinder altid. Derfor er jeg midt i min forbavselse og indignation af og til glad for at blive mindet om, hvorfor jeg er liberal. Det er jeg, fordi jeg ikke mener, staten og politikere skal regulere, om du eller din kæreste skal tage mere eller mindre barsel, tale mere eller mindre i arbejdstelefon, spise stærke kopnudler eller alt andet, diverse politikere har været ude efter. [...] Så tak, EU. Tak, fordi du tog dig tid til at minde mig om mit ideologiske ståsted. Jeg håber, du har registreret den."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Udenrigspolitik: “Det er rigtigt, at visse lande føler, at besøget i Moskva var upassende”
Ungarns udenrigsminister havde travlt med at svare på pressens spørgsmål om premierminister Viktor Orbáns statsbesøg i Ukraine, Rusland og Kina, da han var i Bruxelles for nylig. Det skriver Politiken søndag. "Jeg vil gerne præcisere, hvad min ministerpræsident har sagt ved flere lejligheder, nemlig at disse rejser ikke var på vegne af EU. De blev ikke gennemført på grundlag af et mandat fra EU, og de blev ikke udført i Den Europæiske Unions navn. Ministerpræsidenten er bevidst om det ansvar, som formandskabet for EU indebærer, og i den ånd informerede han formanden for Det Europæiske Råd og regeringscheferne efter besøgene. Det er naturligvis op til de europæiske institutioner og medlemslandene at beslutte, om de vil gøre noget som opfølgning af disse møder," svarede udenrigsminister Janós Bóka blandt andet. På spørgsmålet om, det ikke havde været bedre, om Viktor Orbán havde lagt statsbesøgene, inden Ungarn overtog EU-formandskabet, for at undgå misforståelser, svarede Janós Bóka: "Jeg er ikke i stand til at gøre rede for Putins forståelse af besøget. Når det kommer til timingen af besøget, skal man forstå, at det var alle tre delikate besøg (til Kyiv, Moskva og Beijing, red.) - især i den rækkefølge - og dette var den eneste mulige måde at gøre det på." Janós Bóka ville hverken bekræfte eller afbekræfte, hvorvidt det ungarske besøg i Kreml var blevet aftalt i hast kun to dage før besøget fandt sted. Janós Bóka blev af pressen også bedt om at forholde sig til, at modstanden mod det ungarske formandskab allerede er så stort, at der tales om at gøre brug af artikel 236 i EU-traktaten for at fjerne Ungarn fra formandsposten. Hertil svarede den ungarske udenrigsminister: "Vi har i hvert fald ikke udvist fjendtlighed over for resten af EU. Så det spørgsmål bør stilles til dem, der foreslår at afslutte formandskabet. Som jeg hører det, er det forslag slet ikke på bordet," udtalte Janós Bóka, som desuden ikke mente, at det er et problem, at EU´s formandsskabslogo optræder i Viktor Orbáns videoer. 

Politiken lørdag skriver, at Litauen, i protest over Viktor Orbáns besøg i Moskva, ikke vil sende ministre til EU-topmøder i Budapest. Også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og andre EU-medlemslande har kritiseret Orbáns besøg i Kina, Rusland og Ukraine.
Kilder: Politiken, søndag, s. 2, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: Hvad hvis hun falder? Så bliver sommerferie afløst af politisk kaos
Om nuværende EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, får lov til at forsætte på posten i yderligere fem år besluttes på torsdag i denne uge. Men det er endnu svært at spå om resultatet, skriver Politiken søndag. Europa-Parlamentets forskellige grupper holder kortene tæt til kroppen, og nøjes med at pointere, at deres eventuelle støtte til von der Leyens kandidatur afhænger af, hvorvidt hun er villig til at imødekomme deres krav. Den yderste venstrefløj i Europa-Parlamentet har klart meldt ud, at de ikke vil støtte von der Leyens kandidatur. Den nye højregruppe, Patrioter for Europa, dannet af Ungarns Viktor Orban og Frankrigs højredronning Marine Le Pen, vil heller ikke hjælpe von der Leyen til at generobre kommissionsformandsposten. Patrioter for Europa er Europa-Parlamentets tredjestørste politiske gruppering. "Det er klart, at vi ikke kan stemme for den foreslåede kandidat. Hun står for alt det, der gik galt i sidste periode," udtaler Patrioter for Europas talsmand, Alonso de Mendoza. For fem år siden vandt von der Leyen formandsposten, men kun med ni overskydende stemmer. Og frygten for at det bliver lige så svært denne gang, har da også fået Ursula von der Leyen til at blive væk fra NATO-topmødet i Washington. I stedet har hun været fuldt til stede i Europa-Parlamentet, hvor hun har holdt fortrolige møder med parlamentarikere. I den konservative gruppe EPP, som von der Leyen selv er medlem, møder von der Leyen også modstand. François-Xavier Bellamy, nyvalgt fransk næstformand for EPP, har længe sagt, at EPP´s syv franske medlemmer ikke vil støtte von der Leyens kandidatur. "Vi mener ikke, at hendes profil matcher det, som Europa har brug for lige nu," udtaler François-Xavier Bellamy. Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet kan blive tungen på vægtskålen for von der Leyen. For fem år siden stemte de imod von der Leyens kandidatur, men denne gang vil de gerne støtte op, betinget af at EPP, Socialdemokraterne og de liberale i parlamentet giver de grønne mere magtindflydelse. "Vi er egentlig ret trygge ved, at vi godt kan finde kompromiser med von der Leyen og EPP, men for at stemme for hende skal vi også have tillid til, at vi er en del af processen, for vi stemmer jo ikke kun om von der Leyen, men om, hvorvidt vi kan samarbejde med hele gruppen," udtalte næstformand i den grønne gruppe, Kira Marie Peter-Hansen (SF) efter et gruppemøde i parlamentet i onsdags.
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Det digitale indre marked: Medieforskere: Tech-giganterne udøver kritisk infrastrukturel magt. Hvorfor er de ikke til debat?
I en kronik på Altinget lørdag skriver Signe Sophus Lai, adjunkt, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet og Sofie Flensburg adjunkt, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, blandt andet: "Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur. [...] Det betyder, at den infrastrukturelle magt i et stadig hastigere tempo bliver overført fra staten til kommercielle og globale virksomheder, hvis center befinder sig langt fra den danske nationalstat. Denne magtoverdragelse efterlader staten med begrænset mulighed for at stille krav til og øve indflydelse på udviklingen af og kontrollen over den digitale infrastruktur, alt imens stadig større dele af samfundet og hverdagslivet afhænger af den. De globale teknologivirksomheder er tilmed blevet beskrevet som 'stats-lignende' i kraft af deres kontrol over de digitale samfunds underliggende systemer og logikker. [...] Mens debatterne har raset om indholdsmoderation på sociale medieplatforme, skærmtid og desinformation, har den utilsigtede udlicitering af basal infrastruktur til globale og kommercielle virksomheder været stort set fraværende. Kritikken af 'tech-giganterne' - forstået som forvaltere af den offentlige debat og informationsstrømme på sociale medier - synes at være et parallelspor i den offentlige og politiske debat, der ikke har vundet genklang i bredere digitaliseringsstrategier. Mens cyber- og datasikkerhed er blevet centrale pejlemærker for digitalisering, vurderes de globale teknologivirksomheders massive indflydelse på det danske samfund tilsyneladende ikke som relevant for disse diskussioner. Dermed undgår man at forholde sig til paradokset ved, at den vedvarende promovering af markedsdrevet digitalisering med henblik på at booste den danske it-sektor har ført til monopollignende tilstande og stadig større afhængighed af internationale leverandører. [...] Den teknologiske udviklings hastighed gør det vanskeligt at udvikle proaktive strategier i forhold til sikre demokratiske interesser i udviklingen af digital infrastruktur, mens overvågningskapitalismens grundlæggende præmis er, at teknologivirksomhederne kan forudse vores fremtidige behov. [...] De store teknologivirksomheder stiller sjældent op til interview og offentlig debat, men de investerer massivt i lobbyvirksomhed og påvirker politiske beslutningsprocesser på en række niveauer. [...] Vi ser med andre ord et kritisk behov for empiriske undersøgelser, der adresserer måderne, hvorpå globale teknologivirksomheder former samfundet og demokratiet i en dansk såvel som bredere international sammenhæng. Trods nylige tiltag i EU, der søger at fremme den demokratiske kontrol med digitale tjenester og markeder, så er der en udpræget mangel på systematisk og uafhængig monitorering af teknologi-virksomhedernes aktiviteter, positioner og strategier. Forskningen spiller derfor en helt central rolle i at styrke vidensgrundlaget og de metodiske muligheder for at kontrollere den fortsatte udvikling af de strukturelle rammer omkring fremtidens digitale samfund."
Kilde: Altinget, lørdag

Sikkerhedspolitik: Nye afsløringer peger på russiske attentatmænd midt i Europa
Berlingske og Ekstra Bladet skriver lørdag om de russiske planer om at myrde direktøren for Tysklands største våbenproducent.

Armin Papperger er direktør for Tysklands største våbenproducent Rheinmetall AG. For nylig meldte Papperger ud i et interview, at virksomheden havde som målsætning at producere 1,1 millioner granater årligt. En femdobling af produktionen siden Ruslands invasion af Ukraine. Rheinmetall AG er i færd med at udbygge med to helt nye fabrikker i Ukraine. Nu er det kommet frem, at amerikanske efterretningstjenester har fundet ud af, at der er russiske planer om at myrde Armin Papperger. Det skriver Berlingske lørdag. Fra tysk side bekræftes det, at man er blevet advaret om dette af USA allerede i maj måned. Europæiske efterretningstjenester har efterfølgende sat en række personer under intens overvågning på grund af deres mulige forbindelse til mordplanerne. Afsløringen af mordplanerne mod Armin Papperger kommer i kølvandet på flere sabotageaktioner mod europæiske mål. Mark Galeotti, ekspert i russiske sikkerhedstjenester hos den britiske tænketank Royal United Services Institute, udtaler, at hvis Rusland har planlagt attentater på europæiske erhvervsfolk, så tegner det et helt nyt trusselsbillede. "Det er en farlig og bekymrende optrapning, og vi er nødt til at forberede os derefter," siger Mark Galeotti. 

Ekstra Bladet skriver, at Rusland efter sigende planlægger at snigmyrde topchefer for virksomheder, der producer våben og andre remedier, der bruges til at bekæmpe Rusland med i Ukraine. Men fra russisk side raser man over, hvad man betegner som falske nyheder.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8; Ekstra Bladet, lørdag, s. 4

Det digitale indre marked: Apple åbner for rivalers betalings-apps og undgår en heftig EU-bøde
Apple giver nu andre betalingssystemer adgang til, hvad kun deres eget Apple Pay tidligere havde adgang til på iPhones. Derved undgår Apple at skulle betale en stor bøde Det skriver Berlingske lørdag. Det er derfor nu muligt at betale med andre betalingsløsninger, via sin iPhone på samme måde, som iPhone-ejere bruger Apple Pay som betalingsløsning. "Fra nu af kan Apple ikke længere bruge sin kontrol over iPhone-økosystemet til at holde andre mobilbetalingstjenester ude af markedet", udtaler Margrethe Vestager, EU-konkurrencekommissær. Hun pointerer dog, at Apple fortsat mangler at ændre yderligere elementer af forretningspraksissen, hvis virksomheden skal leve op til EU´s lovgivning på området. Apple forpligter sig juridisk til i ti år at åbne deres betalingssystemnet i EU, samt Island, Norge og Lichtenstein, for andre betalingsløsninger. Apple risikerer en bøde på ti procent af sin globale omsætning, hvis aftalen med EU ikke overholdes. EU har yderligere tre undersøgelser kørende, hvor man undersøger, hvorvidt Apple overholder den nye EU-forordning for digitale markeder (DMA). "Hvad jeg kan sige så langt er, at vi ikke har set nogen ændring i opførslen fra Apples side, når det kommer til vores foreløbige fund. Jeg havde håbet det, for jeg mener, at det vil være gavnligt for forbrugere og kunder og naturligvis respektfuldt over for lovgiver at drøfte i dybden, hvad der bør forventes af ledvogterne," udtalte Margrethe Vestager i forbindelse med, at hun oplyste om åbningen for andre mobilbetalingssystemer på Apples iPhones.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Arbejdsmarkedspolitik: Danskerne arbejder længere og dør tidligere end andre europæere - det er kun begyndelsen
Danmark hører til blandt EU-lande med det korteste pensionsliv, og en ny analyse spår, at Danmark om få år vil indtage bundplaceringen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Vi ligger allerede i den dårlige ende i Europa, fordi vi lever kortere tid, end de lande vi normalt sammenligner os op imod. Alligevel øger man folkepensionsalderen," kommenterer Frederik Imer Pedersen, cheføkonom hos 3F. Han kalder udviklingen "bekymrende." Det er analyser og statistik fra EU´s Agening Report 2024 og Eurostat, som røber, at danskernes pensionslængde falder mere og mere bagud i dansen i forhold til resten af Europa. Det sker efterhånden som forhøjelsen af pensionsalderen i Danmark indfases. I 2030 vil pensionsalderen i Danmark være 68 år. "Vi har allerede mange medlemmer i 3F, som siger, at de ikke kan holde til at skulle arbejde længere og længere. Så hvis man vil fortsætte med at lade danskerne arbejde længere end alle andre, mener vi, der er brug for en udvidelse af tidlig pension, så den rummer flere. Og så ordningen bliver mere attraktiv," siger Frederik Imer Pedersen. I andre europæiske lande kan man regne med næsten en fordobling af ens forventede pensionslængde. Pensionskommissionen foreslog for nogle år siden, at man lod pensionsalderen stige mindre stejlt. "Vi har svært ved at forstå, at der ikke skulle være råd til at følge Pensionskommissionens forslag om bl.a. at lade pensionsalderen stige mindre stejlt herhjemme. Danske mænd er allerede dem, som arbejder længst i EU," siger Frederik Imer Pedersen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4-5

Retlige anliggender: Italien afskaffer embedsmisbrug
En retsreform, som blandt andet afkriminaliserer embedsmisbrug er blevet vedtaget i Italien, men EU-Kommissionen advarer, at reformen kan være i strid med EU´s regler. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Justitsminister Carlo Nordico argumenterer, at selvom de fleste sager om embedsmisbrug lukkes, inden de når for en dommer, så risikerer efterforskningen af sagerne at lamme den offentlige forvaltning. "Risikoen for at blive genstand for en efterforskning har i den offentlige forvaltning givet næring til en bureaukratisk passivitetskultur, hvor embedsmændene er bange for at sætte deres underskrift på dokumenter," forklarer Carlo Nordico. "Embedsmisbrug er strafbart i alle europæiske lande, undtagen nu hos os," kommenterer Gian Luigi Gatta, professor i strafferet ved universitetet i Milano. Giovanni Melillo leder af Italiens mafiabekæmpelsesenhed, kalder reformen en "alvorlig fejl. "Man fjerner et forsvar for de offentlige myndigheders lovlydighed, herunder dommerstandens,” udtaler Melillo. EU-Kommissionen har advaret, at den vedtagne italienske reform kan være i strid med EU´s regler på området.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5

Landbrug: Den grønne trepart får mig ikke til at tro, at jeg igen skal fiske isinger, ålekvabber og pighvar som i gamle dage
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Poul Erik Pedersen, Agronom og social- og sundhedsassistent, blandt andet: "At kalde aftalen om den grønne trepart for historisk på højde med stavnsbåndets ophævelse og jordreformen i 1919 er at skyde langt over målet. [...] For at få livet tilbage i vandet må vi styrke naturens og livets betingelser på landet. Et af tiltagene for at gøre dette er at tage lavbundsjorde ud af drift. En del af områderne er de samme engområder, som landmændene drænede og indvandt til dyrkning fra cirka 1950 til engang i 1970erne. [...] Nu skal de samme jorde købes tilbage til naturen til samme priser som god dyrkningsjord, hvilket er absurd. At der er så høje priser på disse jorde, som kun har ringe dyrkningsmæssig værdi, skyldes den måde, landmændene får EU-støtte på. [...] At kalde aftalen “historisk” og “meget ambitiøs” er nok at skyde noget over målet. De målsætninger, som er vedtaget, er jo allerede omfattet af gældende aftaler. Vandrammedirektivet burde være overholdt fra 2015, og EU har netop vedtaget en beslutning om 20 procent natur i alle medlemslandene. Beskyttelsen af drikkevandet er også indeholdt i eksisterende målsætninger. [...] Indtil videre har regeringen ingen intentioner om at forandre landbruget grundlæggende, selv om danske landmænd er de mest forgældede i EU. At Danmark er og forbliver det mest opdyrkede land i EU. At dansk landbrug har et af de højeste CO2-aftryk i EU. At Danmark uden sammenligning er det mest svinetætte land i EU. At Danmark uden sidestykke er den største kødproducent pr. indbygger i EU. At Danmark er det land i EU, der har mindst natur."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Socialdemokrat kan blive den første danske EP-næstformand i 25 år
I en analyse på Altinget fredag skriver Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, blandt andet: "Europæiske socialdemokrater har udpeget den erfarne dansker Christel Schaldemose som en af deres kandidater til de mindst fire næstformandsposter, de er næsten sikre på at få i det nye Europa-Parlament. [...] Hele Parlamentets nye ledelse - formanden, næstformændene og de såkaldte kvæstorer - skal først vælges endeligt på tirsdag af hele den europæiske folkeforsamling, så derfor er ingen formelt udnævnt endnu. Men fordelingen af næstformænd aftales på forhånd mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse, og ifølge den forhåndsaftale får S&D fire eller muligvis fem af dem denne gang. Eftersom Christel Schaldemose er blandt de fire første på de europæiske socialdemokraters liste, så må hun formodes at blive udnævnt. I så fald bliver hun den første danske næstformand i Europa-Parlamentet i 25 år. [...] De 14 næstformænd kan lede plenarsamlingerne som stedfortrædere for parlamentsformanden, og de udgør en del af det såkaldte præsidium, som er Parlamentets øverste organisatoriske ledelse. Præsidiet træffer for eksempel afgørelse om parlamentsmødernes afvikling, samt administrative og personalemæssige spørgsmål og Parlamentets budget."
Kilde: Altinget, fredag.