Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 16. januar 2023

EU i weekenden og dagens aviser

Den 14. - 16. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ugen der kommer: Rekordmange statsledere flyver til Davos
Fra den 16.-20. januar mødes statsledere, centralbankchefer og mere end 600 topchefer til World Economic Forums 53. årsmøde i schweiziske Davos under overskriften “samarbejde i en fragmenteret verden”, skriver flere aviser. Der deltager i alt 52 statsledere, hvor 30 af dem er fra Europa, hvilket er det højeste antal nogensinde. Cheferne for FN, IMF, verdenshandelsorganisationen WTO, verdenssundhedsorganisationen WHO og Nato-chef Jens Stoltenberg vil også være til stede samt EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, ECB-chef Christine Lagarde, Europa-Parlamentsformand Roberta Metsola og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel. På vej til Davos skal kommissionsformand Ursula von der Leyen mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron. Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, skal ikke til Davos, hun har til gengæld et møde mandag med den nye franske transportminister og tidligere europaminister, Clément Beaune, skriver Altinget søndag.

Information skriver mandag under overskriften ”Verdens mest latterlige begivenhed”, at det er igen blevet den tid på året, hvor verdens spidser samles i Davos til World Economic Forum (WEF), hvor scene er sat til både store geopolitiske markeringer og tåkrummende parodier, der bekræfter vores fordomme om den globale elite. Igen i år er programmet en sælsom blanding af seriøse diskussioner af seriøse emner på højeste niveau, hvor blandt andet kansler Olaf Scholz, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og FN-generalsekretær António Guterres holder taler og økonomihistoriker Adam Tooze er for eksempel i samtale med historiker Niall Ferguson og politolog Ian Bremmer om afglobalisering. Men samtidig er en del arrangementer helt i overensstemmelse med de karikerede fordomme om Davos. Grønne organisationer påpeger det øretæveindbydende hykleriske i, at WEF, som mestrer besværgelser om ’bæredygtighed’ og ’klimaansvarlighed’ hvert år er anledning til en sand myldretrafik af privatfly.

Jyllands-Posten skriver mandag, at de globale udfordringer er så alvorlige, at der i år kommer et rekordstort antal erhvervs- og politiske ledere til Davos til årsmødet i World Economic Forum. "Årsmødet finder sted på en mere krævende baggrund, end vi har oplevet i mange årtier, geopolitisk såvel som geoøkonomisk. Vi sidder alle fast i en krisetankegang, og årsmødet i Davos bør hjælpe med at ændre den tankegang," siger Børge Brende, præsident for World Economic Forum (WEF) og tilføjer: "Derfor er det vigtigt, at vi bruger årsmødet til at se på mulige løsninger på de mest presserende problemer, som vi står over for. Et af de store emner er at undgå en global recession, så den økonomiske genopretning kan fortsætte. Det bliver afgørende at etablere en vækstdagsorden, da vi af al magt skal undgå at ende i en situation med lav vækst, høj gæld og høj inflation."

I Kroniken i Politiken mandag skriver Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis, blandt andet: "Vi står midt i en tid med usædvanlig mange sammenfaldende kriser på samme tid. Mange millioner mennesker sulter, flere hundrede millioner står over for umulige prisstigninger på basale fødevarer eller opvarmning af deres hjem, og krig og klimakrise lammer økonomien og tvinger folk på flugt. Ifølge Verdensbanken har vi oplevet den største stigning i global ulighed siden Anden Verdenskrig, og FN's Verdensmål om at afskaffe global fattigdom inden 2030 er umuligt at nå. [...] I denne uge mødes verdens økonomiske og politiske ledere i Davos i Schweiz til World Economic Forums årlige møde - i år med titlen 'Cooperation in a Fragmented World'. Det må der siges at være behov for. Verden er langtfra blot fragmenteret, men i den grad præget af en ødelæggende ulighedskrise, som rammer de mest udsatte hårdest. Og det kræver lidt mere end samarbejde at løse problemerne. Det kræver politisk handling. Ekstrem koncentration af rigdom risikerer at underminere økonomisk vækst, det tærer på demokratiet og kan være årsag til politisk polarisering. Det ser vi fra vores arbejde i det globale syd, men også i lande mod nord. [...] Højere skat er naturligvis ikke den eneste løsning på ulighedskrisen og finansieringen af de andre kriser. Men det er en meget vigtig og fundamental del af løsningen. Heldigvis er der stor opbakning til at vende udviklingen og øge skatterne for de rigeste. Både fra befolkningen, de rigeste selv og flere økonomiske institutioner. Cheføkonomen for Den Europæiske Centralbank udtalte for nylig, at han støtter højere skat på virksomheder og de rigeste for at hjælpe de hårdest ramte af energikrisen, og IMF anbefalede en lignende kurs med højere skat på de rigeste under covid-19-pandemien. [...] Vi har simpelthen pligt til at bygge en mere retfærdig, lige og bæredygtig fremtid for alle - og ikke kun for de få."
Kilder: Børsen, søndag, s. 2-3; Altinget, søndag; Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Politiken, mandag, s. 5-6

Udenrigspolitik: Medicinalvirksomheder er gået fri af sanktioner, men stemningen skifter
En lang række sanktioner forhindrer EU-lande i at handle med Rusland, men medicinalvirksomhederne, såsom den danske insulingigant Novo Nordisk, er gået fri af sanktioner og det skaber splittelse internt i EU, skriver flere aviser. Rationalet har været, at krig og storpolitik ikke skal gå ud over civilbefolkningen, men for hvert ukrainsk dødsfald stiger presset på politikere og virksomheder. I starten af året skrev Ukraines præsident Zelenskyjs rådgiver, Mykhajlo Podoljak, på Twitter ifølge Berlingske mandag: "Virksomheder, herunder i medicinalindustrien, der fortsætter arbejdet i Rusland, bør mærkes: 'støtter krigen', 'støtter massemordet på ukrainere', 'støtter ødelæggelsen af kritisk infrastruktur'. Det ville være fair. At finansiere krigen med europæiske skattebetalinger er uacceptabelt." Efter lørdagens missilangreb i Dnipro på en beboelsesejendom, der angiveligt har dræbt 20 civile, tweetede Guy Verhofstadt, medlem af Europa-Parlamentet og tidligere belgisk premierminister, at det var tid til at sløjfe de trinvise sanktioner og sætte ind mod alt og alle, hvilket han efterfølgende har anmodet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EUs udenrigspolitiske leder, Josep Borell, om. I EU er der både fortalere for det totale boykot, samt andre som ifølge Jyllands-Posten er mere bekymrede over presset fra Ukraine, som sidste år vedtog en lov, som gør det muligt for de ukrainske myndigheder at stoppe samarbejdet og inddrage den ukrainske autorisation over for medicinalselskaber med forretninger i Rusland. Ifølge Jyllands-Posten har EU-Kommissionen også lavet en intern liste over virksomheder, ukrainerne har udset sig, men der er angiveligt endnu ingen danske iblandt. Novo Nordisk har offentligt fordømt invasionen og stoppet markedsføringen og yderligere investeringer i landet, men de bryder altså ingen EU-sanktioner ved at fortsætte driften i landet. ”Rusland udgør mindre end en procent af vores globale salg, og vi har ikke nogen fortjeneste på vores aktiviteter i landet. Vi er der for patienternes skyld, da vi har en etisk forpligtelse over for de 700.000 russere, som har brug for vores medicin til at behandle deres kroniske sygdomme. Vores lokale fabrik forsyner kun patienter i Rusland,” har Novo Nordisk tidligere forklaret til Berlingske.

I Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver korrespondent, Jeppe Reedtz Husted, blandt andet: "Vestlige medicinalfirmaer, der betaler skat til Putins styre, støtter krigen i Ukraine og dermed mordet på uskyldige. Sådan lyder bevæggrunden for en ukrainsk lov, der skal presse medicinalgiganter til at forlade det russiske marked. Loven møder modstand i EU, og Novo Nordisk ønsker fortsat ikke at opgive sin russiske fabrik. [...] Siden den russiske invasion af Ukraine i februar har EU vedtaget ni pakker af sanktioner mod Rusland. Samhandlen med russerne er nu ekstremt kontrolleret, og som en konsekvens faldt eksporten fra EU til Rusland med 47 pct. fra marts til oktober sammenlignet med året før. Medicinalindustrien hører dog til en af ganske få sektorer, som stort set går fri. "Ingen af EU's sanktioner mod Rusland forhindrer levering af landbrugsvarer, medicinsk udstyr eller medicin til den brede befolkning," skriver EU-Kommissionen. Medicin falder i kategorien af humanitære undtagelser, når det kommer til sanktioner - helt som traditionen foreskriver. Selv om man foragter alt, hvad Vladimir Putin og hans krigskammerater står for, skal det ikke gå ud over f.eks. 700.000 tilfældige russiske diabetikere, lyder rationalet. At ukrainerne forsøger at presse en ændring af den fundamentale læresætning igennem vækker ikke begejstring i EU. I november tog EU's handelskommissær, lettiske Valdis Dombrovskis, sagen op under et besøg i Ukraine; i oktober blev spørgsmålet rejst på et andet møde med Ukraine, og ifølge en EU-embedsmænd forsøger man fortsat "at afklare spørgsmålet" med de ukrainske myndigheder. [...] Direkte adspurgt oplyser den ukrainske ambassade i Danmark ikke, om Novo Nordisk eller Lundbecks aktiviteter berettiger til at formene deres produkter adgang til det ukrainske marked. Den henviser blot til, at ingen lægemidler fra danske medicinalvirksomheder endnu optræder på listen over suspenderede produkter. "Produktionen af lægemidler i Rusland er et direkte sponsorat af terrorisme, uanset hvilke gode hensigter den dækkes ind under," tilføjer ambassaden i en mail til Jyllands-Posten. [...] Mens ukrainske politikere og topembedsmænd fortsat forsvarer loven, møder den kritik andre steder i det ukrainske samfund. En myndighed, der skal begrænse monopoldannelsen i Ukraine, advarer om, at lovgivningen "kan give individuelle virksomheder hjælp eller fordele, som ikke er tilgængelige for deres konkurrenter". Ukraines nationale agentur for korruptionsforebyggelse, NAZK, beskriver også loven som et muligt "instrument for korruption"."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: "Suspekt" og "uholdbart": Krav om handling mod sanktionsramte russere
Udenrigspolitiske ordførere i Folketinget mener, at regeringen skal på banen, for det går ikke, at en russisk statsstyret organisation fortsat opererer i Danmark, selv om den er ramt af EU-sanktioner for bl.a. at drive et netværk af "påvirkningsagenter", skriver Jyllands-Posten lørdag. De kræver nu svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på en række spørgsmål i sagen. Organisationen hedder Rossotrudnichestvo og er del af et verdensomspændende agentur under det russiske udenrigsministerium med afdelinger i 79 lande og holder til på samme adresse som Ruslands Hus i København. "Organisationen spiller en ganske særlig rolle som Kremls forlængede arm, og den er meget synlig i en lang række EU-lande, hvor den kan spille en underminerende rolle," sagde Flemming Splidsboel, der er seniorforsker hos Diis, og som har beskæftiget sig med russisk politik og militære virkemidler. Udenrigsministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Erhvervsstyrelsen, som tidligere har oplyst, efter Jyllands-Postens henvendelse, at sagen undersøges nærmere.

Jyllands-Posten skriver også, at EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) vil undersøge, hvor mange EU-lande den sanktionerede russiske organisation Rossotrudnichestvo fortsat er aktiv i. Morten Løkkegaard (V) mener, at "det er noget rod" og han vurderer også, at "sagen er alvorlig". "Ikke bare fordi organisationen kædes sammen med desinformation og påvirkningsagenter, men også alene fordi sanktionsspørgsmålet er noget, vi i EU tager meget alvorligt og bruger mange ressourcer på. Det her skal selvfølgelig virke. Hvad nytter det, at man samler statschefer og udenrigsministre for at aftale sanktionspakker, hvis ikke de udmønter sig?" siger Morten Løkkegaard til Jyllands-Posten. Allerede tilbage i juli indførte EU sanktioner mod Rossotrudnichestvo, og det, at organisationen alligevel kan fortsætte sine aktiviteter i Danmark, viser, hvor svært det kan være at føre udlandspolitik og sanktioner ud i livet. "Selvfølgelig vil det være svært, når man ruller et så omfattende sanktionsregime ud stort set i løbet af et par måneder," siger han og peger på, at EU netop er i gang med at lancere sin niende sanktionspakke. Jyllands-Posten har forelagt kritikken for Ruslands Hus i Danmark, men ingen er efterfølgende henvendt sig.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 10

Interne anliggender: Normaliseret ekstremisme
Da Giorgia Meloni, lederen af det postfascistiske parti Italiens Brødre, blev Italiens nye premierminister bimlede alarmklokkerne i resten af Europa. Indtil videre har hendes forsonende facon udadtil beroliget resten af Europa, men hjemme i Italien er hun præcis lige så højreekstrem, som hendes modstandere frygtede, skriver Information lørdag. Professor Leila Simona Talani, leder af centret for italiensk politik på King's College i London, mener, at Meloni har påført sig en maske. "Hun har været ekstremt god til at berolige resten af Europa. Udadtil har hun fremstået meget underspillet og forsonende," siger Leila Simona Talani og fortsætter: "Men hun har to ansigter. Der er en udenrigs-Meloni og en indenrigs-Meloni. Mens hun har fremstået mild i den første version, så har hun i den anden i et højt tempo ført Italien langt ud på højrefløjen, og hun har ændret Italien overraskende hurtigt." Meloni har også aet EU med hårene, hvor hun i sin indsættelsestale understregede hun, at Italien hører hjemme i EU, og hendes første udlandsrejse gik netop til Bruxelles, hvor hun smilende og venlig gik side om side med de EU-ledere, som hun tidligere havde skældte ud. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kvitterede opførslen ved at rose Melonis tur til Bruxelles som et "stærkt signal". Det var noget andre toner end under valgkampen, hvor Ursula von der Leyen få dage før valget udtrykte bekymring over, om Italiens højredrejning ville underminere demokratiet, og sagde, at hvis udviklingen går i en "besværlig retning" i Italien - som vi har set det i Polen og Ungarn - så har EU "værktøjerne" til at håndtere situationen. Det blev set som en implicit trussel om, at EU-Kommissionen var klar til at lukke for pengestrømmen til Italien, hvis der sker brud på EU's demokratiske standarder. "Meloni har de seneste år haft travlt med at angribe EU, men allerede under valgkampen begyndte hun at nedtone sin kritik, fordi hun udmærket er klar over, at Italien økonomisk er afhængig af EU," siger Cecilia Emma Sottilotta, professor i politik ved Perugia Universitet og fortsætter: "Hun er nødt til at være forsigtig for ikke at risikere, at Italien eksempelvis bliver afskåret fra nogle af de milliarder af euro, som landet vil modtage fra EU's genopretningsfond." Cecilia Emma Sottilotta mener, at Meloni "med små skridt" er i gang med at underminere kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder og fra Leila Simona Talani lyder det, at Meloni er godt i gang med at føre Italien i den illiberale retning, som især Ungarns Viktor Orbán står for. ”Meloni har allerede lagt sig på samme linje som Orbán, og vil på et tidspunkt føle sig klar til at udfordre de liberale værdier, som EU bygger på. Indtil videre har hun kun haft et par måneder ved magten, og se, hvor langt til højre hun har bragt Italien. Bare vent og se, hvad hun kan nå at udrette på nogle få år. Alarmklokkerne bør bestemt blive ved med at ringe," siger Leila Simona Talani.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Dødens socialt ansvarlige købmænd
Siden Rusland angreb Ukraine har en lang række europæiske regeringer, herunder den danske, besluttet, at det er strengt nødvendigt at øge forsvarsbudgetterne, men de moralske intuitioner er stødt sammen de geopolitiske realiteter, skriver Information lørdag. Bunker af våben og militært udstyr er strømmet fra EU og især USA til den ukrainske hær og branchens lobbyorganisationer og flere af de største virksomheder beklagede sig åbent over, at finanssektorens misforståede moralisme gjorde det svært for den at rejse kapital. Fra flere lød der advarsler om, at de skeptiske investorer var en sikkerhedsrisiko og aktivt modarbejdede EU-landenes nye forsvarspolitiske ambitioner. "Med den ene hånd udhuler europæerne den forsvarskapacitet og suverænitet, som den anden hånd forsøger at bygge," skrev den franske våbenproducent Thales i en erklæring. EU-Kommissionen understregede i foråret, at man ville "sikre", at "initiativer om bæredygtig finans forbliver forenelige med EU's bestræbelser på at facilitere den europæiske forsvarsindustri tilstrækkelige adgang til kapital og investeringer". I Danmark har langt de fleste store investorer det princip, at de ikke investerer i "kontroversielle våben", men i dansk sammenhæng har Jyske Bank en lempelig linje. "Vi mener ikke, at atomvåben er kontroversielle, så længe det er i lande, der har underskrevet ikkespredningsaftalen. Danmark er en del af NATO, hvor atomvåben indgår som en del samarbejdet," forklarer Flemming Larsen, der har titel af head of clients i banken. Hos Joachim Finkielman, direktør i Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed, som organiserer den danske forsvarsindustri, er der ingen tvivl om, at diskussionen har flyttet sig, siden krigen i Ukraine brød ud. Han kender til flere eksempler på danske virksomheder, der har mødt udfordringer i forbindelse med investorers etiske retningslinjer. Ikke kun i forhold til at tiltrække investeringer, men også "problemer i relationer med for eksempel banker og forsikringsselskaber," fortæller han, men tilføjer: "Men jeg fornemmer også, at der er en ny erkendelse af, at investeringer i forsvar og sikkerhed er en nødvendighed."
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 10-11

Udenrigspolitik: Schweiz køber mere guld i Rusland og vil ikke sende våben til Ukraine
Schweiz holder fast i sin neutralitet, selvom det nu begynder at koste både på den vestlige og den russiske konto og nu er det kommet frem, at Schweiz siden krigens udbrud trods sanktioner har øget sit indkøb af russisk guld gevaldigt, skriver Berlingske lørdag. Tallene for guldindkøbene kommer samtidig med, at Schweiz igen spænder ben for hjælp til Ukraine og flere synes, at neutraliteten er ved at være udhulet, fordi Schweiz med sin position i virkeligheden hæmmer ukrainerne - og derfor i realiteten hjælper Rusland. Samtidig er neutraliteten også ved at give schweizerne problemer fra russisk side, hvor landets efterretningstjeneste, ifølge den schweiziske nyhedsportal Nau, vurderer, at russerne ønsker at så tvivl om den schweiziske neutralitet. Kritikken har stået på, siden schweizerne tilsluttede sig EUs sanktioner, men nu lyder truslen, at hvis schweizerne holder fast i deres aktuelle Ruslandspolitik, vil Moskva arbejde for, at Schweiz mister sin position som neutral forhandler i internationale konflikter. Vesten har foreløbig ikke kunnet knække den schweiziske kode og spørgsmålet er nu, om det bliver Putins trusler, der i sidste ende får schweizerne til at smide neutraliteten.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 23

Udenrigspolitik: Vi har slet ikke råd til, at Putin vinder
Politiken bringer søndag en kommentar af Henrik Kaufholz, tidligere korrespondent i Tyskland og Rusland. Han skriver blandt andet: "Ruslands krig handler udelukkende om at ødelægge Ukraine: som stat, som kultur, som nation. Den russiske præsident, Vladimir Putin, kan ikke lide Ukraine. Så simpelt er det. Han har heller aldrig forsøgt at skjule sine mål. Putin har flere gange sagt, at russere og ukrainere er ét folk, at de taler samme sprog, og at Ukraine er Lenins opfindelse. [...] Ruslands vilje til at gå i krig for at opretholde dette system understreger omfanget af den fare, der udgår mod Rusland fra Ukraine. Det skal nemlig ses i sammenhæng med, at Ukraine siden selvstændigheden i 1991 har udviklet sig i en helt anden retning end Rusland. Landet er et livligt demokrati, hvis borgere gerne skifter regeringer og præsidenter ud, og som ønsker at vende sig mod vest - først og fremmest EU. Styret i Kreml ønsker naturligvis ikke et demokratisk forbillede lige uden for døren. DE FLESTE ved, at der igen er krig i Europa. Men mange har endnu ikke forstået, at det også betyder, at problemerne mellem Rusland og Ukraine afgøres på slagmarken. Krig er vendt tilbage som politisk metode, så det er også et farvel til et Europa, der udformes ved forhandlingsbordet. Det kan jeg og mange andre med forkærlighed for at snakke sig ud af vanskelighederne begræde. Det var heller ikke os, der valgte krigen. Det var Rusland. Rusland valgte faktisk krigen allerede 2014, da Putins 'grønne mænd' besatte Krim og senere indledte en slags borgerkrig i det østlige Ukraine, i Donbas. Det tog vi i Vesteuropa ikke rigtig alvorligt. Anført af Tyskland troede vi stadig på 'forandring via handel' (Wandel durch Handel). Men nu er krigen her, og Danmark må sammen med resten af Vesteuropa og USA sørge for, at det demokratiske Ukraine vinder over diktaturet Rusland. [...] Sagt med andre ord er Ukraine hverken helt eller halvt i stand til selv at betale for krigen. Det skal vi, og det bør vi. Dertil kommer så i øvrigt euro i milliardvis for at holde hånden under den ukrainske økonomi og alt fra tæpper til babymad for at holde de ukrainere, der stadig er i landet, i live. Derfor er indsamlinger som Politikens livsnødvendige for dem, der prøver at overleve ikke mindst de omfattende raketangreb mod civile mål. Vi har ikke råd til, at Rusland vinder. En sejr i Ukraine vil blot skærpe Putins appetit."
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Briter trapper op i Ukraine - tyskere tøver Politiken 15. jan. side 15
Mens Storbritannien øger sin militære støtte til Ukraine ved at sende kampvogne af typen Challenger 2 til landet, er der fortsat hård kritik af den tyske tøven med våbenleverancer og nu slår flere medier fast, at den socialdemokratiske forsvarsminister Christine Lambrecht forlader sin post og regeringen i næste uge. Det skriver Politiken søndag. Trods en enorm forøgelse af budgettet er det ikke lykkedes Christine Lambrecht at få organiseret det tyske forsvar og gennemføre de ønskede våbenleverancer til Ukraine og derudover har hun også fået voldsom kritik for sin personlige optræden. Det tyske forsvarsministerium afviser at kommentere sagen, fordi man ikke "vil forholde sig til rygter". Alligevel spekuleres der allerede nu i mulige afløsere på den besværlige post som forsvarsminister, der tidligere har givet så vægtige politikere som den nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, CDU, store problemer. Kansler Olaf Scholz har i denne uge i en telefonsamtale med USA's præsident, Joe Biden, lovet, at Tyskland vil øge sin støtte til Ukraine ved blandt andet at levere flere tyske Marder-kampvogne og løftet blev gentaget af udenrigsminister Annalena Baerbock under sit besøg i den ukrainske by Kharkiv i tirsdags. Samtidig lød det fra en talsmand for den britiske premierminister, Rishi Sunak, til Sky News og Reuters, at der er Challenger 2-kampvogne på vej fra Storbritannien. "Storbritanniens regering vil arbejde intenst med internationale allierede for hurtigt at levere den støtte, Ukraine skal bruge for at udnytte deres fordel, vinde krigen og sikre langvarig fred," sagde talsmanden.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Institutionelle anliggender: Dansk enegang i EU vækker opsigt
I Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: "Efter 50 års medlemskab af EU overskrider Danmark en grænse. Regeringen vil forsøge at annullere et EU-direktiv, og det er aldrig sket før. Men senest onsdag den 18. januar vil EU-domstolen i Luxembourg modtage et dansk krav om, at det omdiskuterede mindstelønsdirektiv skal annulleres. [...] Danmark vil have direktivet sløjfet og holder på, at det ikke har hjemmel i EU-traktaten. Men det er langtfra sikkert, at Danmark ender med det resultat, som man går efter: at direktivet om mindsteløn forsvinder. Tværtimod kan udfaldet blive, at EU-domstolen fortolker direktivet på en måde, som ikke er i Danmarks interesse. [...] Tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har i et svar til Folketinget fastslået, at man nøje skulle overveje fordele og ulemper ved at anlægge en sag. Først da regeringsgrundlaget blev offentliggjort den 14. december 2022, stod det klart, at regeringen vil tage det usædvanlige skridt. Fristen for at indsende sagen er den 18. januar, men herefter kan det ifølge EU-domstolens præsident tage et par år, inden dommen falder. "Hvor lang tid det tager, afhænger af, om andre intervenerer. Sker det ikke, så kan det gå hurtigt, og det vil sige omkring halvandet til to år," anslog han. Det betyder, at sagen kan lande som en bombe midt i valgkampen til EU-Parlamentet i juni 2024, eller når Danmark overtager formandskabet for EU i 2025. Professor i EU-integration Marlene Wind, Københavns Universitet, hæfter sig ved, at de øvrige EU-lande nok vil afvente domstolens afgørelse, før de begynder at implementere direktivet: "Vi mister politisk kapital. Det her kan tage tre år at blive afklaret, og så skal alle de andre vente på os," siger hun. Udenrigsministeriet oplyser, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ikke på nuværende tidspunkt ønsker at forholde sig til det kommende søgsmål ved EU-domstolen."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Klima: Plantebranchen: Manglende EU-regler svækker bæredygtig fødevareindustri
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen, som blandt andet skriver: "EU har heldigvis fået mere plads i regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' end i valgkampen. Det er naturligt, fordi regeringen ønsker at gå forrest på klimaområdet i EU, så EU kan gå forrest i verden. Derfor er der også streg under, at Danmark 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet, og at det er en stor opgave, som regeringen vil prioritere højt. I Plantebranchen har vi en klar ønskeliste til det kommende formandskab. På den står der, at EU skal have etableret en plantebaseret motorvej for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer. Den mangler ganske enkelt. Og det er problematisk af mange årsager. [...] Plantebranchens ønske er, at de fine ambitioner i regeringsgrundlaget for EU-formandskabet og for omstillingen til et mere bæredygtigt, plantebaseret landbrug, vil blive brugt til, at regeringen sætter de plantebaserede fødevarer på EU's dagsorden. Det er der brug for. I alle EU's medlemslande behandles og betragtes plantebaserede fødevarer vidt forskelligt, og der er ingen overordnet EU-regulering af området, hvilket betyder store barrierer for udvikling og eksport. Det gælder hele vejen rundt. Benævnelser, mærkning, tilsætningsstoffer, økologi. De plantebaserede fødevarer har derfor behov for at få deres helt egen nye selvstændige fødevarekategori, så de kan stå i deres egen ret og blive en afgørende driver i EU's overordnede ambition om et bæredygtigt fødevaresystem med deraf følgende konsekvenser for den fremtidige landbrugspolitiske udvikling i EU. [...] Danmark kan bruge sit EU-formandskab til at sætte opgaven på dagsordenen. Det er ikke spor for tidligt at smøge ærmerne op, og vi bidrager gerne til arbejdet med at sikre fremtidens EU-regler for fremtidens fødevarer."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Tillykke til os med det indre marked
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, blandt andet: "I år kan vi så fejre det indre markeds 30års jubilæum. Altså 30 år med let og relativt gnidningsfri handel på tværs af Europas grænser. I Dansk Metal mener vi, at der hele tiden er behov for at udvide det indre marked og øge handlen mellem landene. I dag er de fleste nok enige om, at det indre marked er en kæmpe succes. [...] De seneste år har de globale kriser stået i kø. Øget handel og samarbejde kan være en god måde at bringe Europa og verden godt videre på. Europa-Kommissionens tal viser, at EU's eksport i dag skaber 38 millioner europæiske arbejdspladser, og at hver femte arbejdsplads i EU afhænger af eksport. EU bør derfor rette blikket mod verden og afsøge mulighederne for at indgå nye handelsaftaler. Det kunne for eksempel være med landene i Sydamerika, med Indien eller på den længere bane måske endda med USA. Ruslands invasion af Ukraine har godt nok gjort det tydeligt, at vi ikke må blive for afhængige af ét enkelt land, når det for eksempel gælder vores energiforsyning. Det samme har vi set med virksomhedernes forsyningskæder, der i mange år har været for sårbare over for produktion i Kina. Blandt andet når det gælder mikrochips. Løsningen er dog ikke, at EU helt holder op med at handle med andre lande. Tværtimod. Netop derfor skal Europa svinge taktstokken i endnu højere grad, når det gælder verdenshandlen. Det er os, der skal være med til at sætte standarderne globalt. [...] Det er nok kontroversielt. Men jeg vil næsten mene, at det indre marked bør fejres på niveau med Danmarks EM-sejr i 1992. For man kan ikke overvurdere, hvor stor en gevinst handel og samarbejde mellem Europas lande har været for danskerne og europæerne."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Moldova frygter at blive den næste ret på præsident Putins menukort
I EU-kandidatlandet Moldova frygter man at blive inddraget i krigen i Ukraine, skriver Jyllands-Posten mandag. "Spørgsmålet er ikke, om der kommer en ny offensiv på republikken Moldovas territorium, men hvornår det sker. Bliver det ved årets begyndelse, i januar-februar, eller senere på året i marts-april?" sagde chefen for landets sikkerhedstjeneste Alexandru Musteata i et tvinterview kort før jul. Moskvas retorik på det seneste har heller ikke givet moldoverne anledning til optimisme. "Erfaringen har vist, at det ene eller andet lands hovedløse oprustning med vestlige våben eller placering af Natostyrker på sit territorium bestemt ikke har givet det øget sikkerhed eller suverænitet, men tværtimod bragt det nærmere katastrofen," sagde den russiske viceudenrigsminister Mikhail Galuzin i julen. Siden Sovjetunionens tid har Rusland haft en militær tilstedeværelse i Moldova, hvor ca. 1.500 russiske soldater er udstationeret. Selv om denne styrke ikke er overvældende stor, er Moldovas muligheder for at forsvare sig selv også begrænsede, da ca. 90 pct. af det fattige lands militære udrustning, ifølge forsvarsministeriet, stammer fra Sovjetperioden. Derudover er der i Moldovas væbnede styrker 6.500 professionelle soldater suppleret med 2.000 værnepligtige. Tallene er fra det regionale medie Radio Liberty. I sin nytårstale slog præsident Maia Sandu risikoen for et nært forestående angreb ned. "Her og nu er det vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen umiddelbar trussel mod Moldova takket være den ukrainske hærs mod. I dag kan vi sige, at faren er længere borte, end den var for et halvt år siden," sagde hun på moldovisk tv.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Erdogan rækker hånden ud til Syriens al-Assad
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af korrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Tyrkiet har siden 2016 også besat en bred korridor i Nordsyrien langs grænsen til Tyrkiet, mens tyrkiskstøttede militsgrupper imod Syriens regime kontrollerer lommer i nordvest. Det vakte derfor opsigt, da Tyrkiets og Syriens forsvarsministre i forrige uge mødtes i Moskva til det første møde på ministerniveau mellem de to lande siden 2011. Syriens og Tyrkiets udenrigsministre ventes at følge op med et møde i februar. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har også antydet, at han er klar til at mødes med al-Assad, som han tidligere har kaldt en terrorist. Erdogan er allerede begyndt at sælge fordelene ved en forsoning til den tyrkiske befolkning. [...] Det er Moskva, der med sin massive militære støtte har holdt al-Assad på magten, har presset på for, at tyrkerne skulle række hånden frem, selv om om amerikanerne er imod. Det kan gøre en stor forskel på vejen til fuld rehabilitering for al-Assad, som tidligere var blokeret af USA, EU og Natolandet Tyrkiet som en fælles blok. For den russiske præsident, Vladimir Putin, vil det være en måde at styrke Kremls rolle i Syrien og indflydelse i Mellemøsten, som krigen i Ukraine har svækket. En genopretning af relationen mellem Damaskus og Ankara kan også lægge pres på USA til at trække sine tilbageværende omkring 800 soldater ud, hvilket både tyrkerne, russerne og syrerne ønsker. [...] Der er dog grund til at være skeptisk over for, at forhandlingerne vil levere reelle resultater. Kløfterne er dybe og tilliden lille."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Klima: Rambølls Power-to-X-specialister om regeringens klimamål: "Ambitionerne svæver frit i luften"
Berlingske bringer mandag en kronik af Anders Nimgaard Schultz, direktør for Power-to-X samt gasinfrastruktur i Rambøll og Eva Ravn Nielsen, Power-to-X chefrådgiver i Rambøll De skriver blandt andet: "Op mod 36 milliarder i øget eksport af grønne teknologier og 10.000 nye arbejdspladser over 25 år. Så meget kan Power-to-X (PtX) skæppe i den danske kasse, har Rambøll vurderet i en analyse for Dansk Energi. [...] At forløse dette erhvervseventyr er en væsentlig opgave for vores nye klima-, energiog forsyningsminister. Et eventyr, som både vil være med til at redde klimaet, gøre os selvforsynende med energi og skabe eksport i milliardklassen og tusindvis af arbejdspladser. Men for at vi overhovedet kan tillade os at drømme om det, kræver det, at vi øver os hjemme og bliver dygtige. [...] Der er derfor et stort behov for, at vi får etableret et effektivt distributionsnet til brint, der understøtter etableringen af et stærkt hjemmemarked og samtidig bidrager til fremtidig eksport af grøn brint. Og vi skal ikke vente. Energinets foreløbige analyse viser nemlig, at der vil være store økonomiske fordele ved at have dele af brintinfrastrukturen etableret allerede før 2030. Der skal derfor gives et tydeligt politisk skub til operatørerne om inden for meget kort tid at vælge, kommunikere og igangsætte de konkrete rørføringer, der skal lægges, så udviklerne ved, hvor de skal etablere deres projekter. Det er også vigtigt at tage fat om rørledninger mellem Danmark og Tyskland for at få adgang til de tyske og hollandske markeder. Ifølge Europa-Kommissionens udspil REPowerEU kan det europæiske marked i 2030 tage 10 millioner tons grøn brint svarende til 100 GW elektrolysekapacitet, heraf forventes de 20-30 GW at gå til Tyskland. Konkurrencen er derfor lige nu om, hvem der kommer til at levere til Tyskland, og dér er Tysklands øvrige naboer stærke rivaler til Danmark. [...] Så når vi slår på tromme for, at det haster med at etablere et dansk hjemmemarked, så er det ikke et spørgsmål om at sikre, at vi kommer først, som nogen tror. Det handler om at sikre, at vi overhovedet kommer med."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Udenrigspolitik: Putin bløder dagligt 1,2 mia kr - mere på vej
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Russisk dieselolie er Vestens næste våben for at få præsident Putins krigskasse til at forbløde hurtigst muligt. Tommelskruerne strammes allerede nu om Ruslands økonomi med et indtægtstab på ca. 1,2 mia. kr. om dagen; snart får skruerne et hårdt vrid mere. I forvejen er der i EU, Storbritannien og USA lukket for import af russisk kul, naturgas og olie. 5. februar træder en ny runde sanktioner mod Ruslands energieksport i kraft. Nu gælder det raffinerede olieprodukter som bl.a. diesel, som EU stopper sin ganske store import af. [...] En russisk økonomisk nedtur synes uomgængelig. Hvilket i sagens natur også er målet med Vestens økonomiske krig, der især handler om at reducere præsident Putins mulighed for at finansiere sin krig i Ukraine. Og som konsekvens af et langt fattigere Rusland optimalt også en afslutning på Vladimir Putins regeringsperiode. Men indtil da er der megen usikkerhed og mange bevægelige brikker i spil. [...] Diplomatisk og sanktionsmæssigt er det en nyskabelse, at USA og EU vil bestemme, hvor meget et tredjeland maksimalt må betale for russisk råolie. Værktøjet til at gennemtvinge kravet er fuldt stop for forsikringer og andre maritime serviceydelser til skibe, der leverer til Kina og andre lande, der ikke overholder prisloftet. [...] Når sanktionerne mod diesel, bunkerolie og andre raffinerede produkter træder i kraft i den første uge i februar øges kompleksiteten. Fordi Kina og Indien selv eksporterer store mængder raffinerede produkter, vil situationen med den sanktionsramte råolie ikke automatisk blive gentaget. De to lande er som udgangspunkt ikke i markedet for russisk diesel, og derfor skal russerne måske til Latinamerika eller Afrika for at få solgt deres varer."
Kilde: Børsen, mandag, s. 13

Institutionelle anliggender: Mens Vesten satser på ny chipteknologi, sætter Kina sig tungt på den, der fungerer
I både EU og USA er der sat mange hundrede milliarder kroner af til at bygge nye chipfabrikker med den allernyeste teknologi, men efter at Kinas førende chipproducent har sat gang i en storsatsning på de såkaldte 28-nanometerchips, som bliver massebrugt i industrien, lyder bekymringen nu, at Kina ender med at sidde tungt på produktionen af disse chips, skriver Jyllands-Posten lørdag. EU har erklæret et mål om at satse på ikke bare de nyeste teknologier, men dem, som endnu ikke er mulige at producere. "20 pct. af verdens forbrug af chips i den absolut mindste størrelse, to nanometer, skal produceres i Europa. Det er en helt markant forandring i forhold til situationen nu," sagde Margrethe Vestager, kommissær for konkurrence og arbejdet for et digitalt Europa, på et pressemøde i oktober 2021. Men nu er frygten, at det er alt for snævert et fokus på nye teknologier. "Der er meget fokus på de chips, som Apple og Dell skal bruge, og mindre på dem, som vi og bilindustrien skal bruge. Så når der er vækst i bilindustrien, får vi flaskehalsproblemer. Det hjælper os heller ikke, når der er nedgang i salget af forbrugerelektronik, for det er igen nogle andre typer," siger Morten Buhl Sørensen, direktør for indkøb i segmentet Danfoss Power Electronics & Drives. Nyheden om, at Kina har valgt at satse på en storproduktion af de chip-arbejdsheste, som bliver brugt i industrien, giver god mening for Kina, men den toneangivende amerikanske techanalytiker Ben Thompson, som i øvrigt bor i Taiwan, vurderer, at det er dårligt nyt for resten af verden. "USA har en massiv strategisk svaghed, når det gælder de modne chips: TSMC er det eneste alternativ til Kina, hvilket betyder, at hvis TSMC forsvinder (pga. kinesisk invasion, red.), har Kina et fast greb om de chips, som bliver brugt mest i vores daglige liv," skriver analytikeren og fortsætter: "Derfor er det smart set af Kina at sætte offentlige milliarder af til produktion af disse chips. Det skader ikke bare TSMC ved at skubbe priserne ned på chips fra deres for længst afskrevne chipfabrikker, det giver også Kina en overhånd i forhold til USA. Derfor argumenterer jeg for, at Chips Act skulle have fokuseret på at bygge kapacitet for de modne chips."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Sundhed: Danmark og andre vil have EU-forbud mod skadelige stoffer
Flere af lørdagens aviser skriver, at Danmark og fire andre lande er gået sammen for at få gjort de skadelige PFAS-stoffer forbudt i EU. Fredag sendte Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige et fælles udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer. Miljøministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at udkastet er sendt til EU's kemikalieagentur. Miljøminister Magnus Heunicke (S) påpeger samtidig, at fluorstofferne bruges i mange sammenhænge, så det bliver svært at slippe af med dem: "Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt," siger han.
Kilder: Information, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 12

Handel: Europas handelskrig - med sig selv
Information bringer en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg, som blandt andet skriver: "I det gamle Europa klager de over det nye USA. Som om de er blevet forrådt af en gammel ven, der har sat ild til det hus, hvor de længe har boet sammen. Det, der er sket i virkeligheden, er, at USA i august 2022 vedtog den store investeringspakke i blandt andet grøn omstilling, der kaldes 'Inflation Reduction Act', og som i forhold til klima består af tre elementer: offentlige investeringer i vedvarende energi, massive skattelettelser til virksomheder, som bidrager til den udvikling og en klausul om at "købe amerikansk". Enhver grøn europæer må erkende, at det er i klimakampens interesse, at den grønne omstilling i USA ikke knuser den amerikanske arbejderklasse, men tværtimod bliver grundlag for en ny social kontrakt. [...] Men de europæiske ledere har reageret på planen som en ideologisk trussel mod unionens principper. De hævder, at EU kæmper for en frihandel, som er lige og retfærdig, hvorimod amerikanerne er blevet til protektionister, som promoverer statsstøtte og 'køb amerikansk'-klausuler. "Der er fare for, at 'Inflation Reduction Act' vil føre til unfair konkurrence," sagde Ursula von der Leyen i december. "Den måde, de gør tingene på, er meget anderledes fra den måde, vi gør tingene på," som EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager bemærkede her i avisen før jul: "Det har potentielt meget langtrækkende implikationer." Og udenrigsministeren i Sverige, som netop har overtaget formandskabet i EU, udtalte i denne uge: "Der er en sammenhæng mellem frihandel og produktivitet. Et kapløb om statsstøtte er ikke svaret." [...] I Europa præsenteres handelskonflikten altså som en ideologisk kamp mellem liberale europæere og nærmest nationalistiske amerikanere. Men det forekommer for det første bizart, at europæerne fortsat besynger en ideologi, som har været dominerende i tredive år, der historisk vil stå som et kolossalt klimasvigt. Og hvis destruktive sociale konsekvenser i de vestlige lande har bidraget til den ekstreme reaktion fra højre og gjort det svært for progressive at reagere. Realiteten er, at timingen for Biden-regeringens nye grønne handelspolitik er virkelig god, fordi der skal ske noget nu. For det andet understreger de europæiske lederes paniske kritik af den amerikanske investeringspakke, hvordan det grønne grundlæggende er en vækststrategi for Europa. Og europæerne er bange for i en periode med stigende energipriser i Europa at tabe kampen om udviklingen af vedvarende energi, fordi amerikanerne er ved at opbygge et nyt grønt-industrielt kompleks. Men det mest bizarre er for det tredje, at europæerne ikke selv tror på den ideologi, de hylder. Med den store genopretningsfond i 2020 og fokus på at skabe "European champions" har EU selv gjort op med frihandlens dogmer og subsidierer nu selv udviklingen af vedvarende energi i Europa. Financial Times har i december redegjort for, at europæerne generelt ikke fører en mere ”fri og fair” handelspolitik end amerikanerne. Problemet for europæerne er snarere, at konflikten med amerikanerne udstiller svagheden i hele den europæiske konstruktion, fordi EU ikke har den samme politiske handlekraft til offensive offentlige investeringer som amerikanerne og ikke har samme kapacitet til at optage gæld. Den europæiske klagesang skal nok i virkeligheden ses som et symptom på en svaghed i det gamle Europa."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Finansielle anliggender: Velkommen til de første forårstegn i det økonomiske vintermørke
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der har længe hersket noget nær enighed om, at global, europæisk og dansk økonomi står over for eller befinder sig midt i en recession. Men nu begynder den forenede front at krakelere. Det har store konsekvenser for dansk økonomi - og din privatøkonomi. [...] Chefen for Den Internationale Valutafonds (IMF), Kristalina Georgieva, begyndte året med sit bidrag til sortsynet: En tredjedel af verdensøkonomien vil blive ramt af recession i år - og halvdelen af eurolandene. Hundredvis af millioner af ikke mindst klodens fattigste indbyggere står over for et år, der bliver meget svært bare at kunne overleve. [...] 2023 betyder afviklingen af coronarestriktionerne, at risikoen for en vækst nede mod nul nu er svundet kraftigt ind. Det er positivt for global vækst. I Europa er det energipriserne, der er det springende punkt. Lavere energiforbrug og en depressionsinducerende mild, våd og blæsende vinter - også så langt øjet rækker - har givet Europa energimæssig medvind på alle cykelstier. [...] Der kommer ikke til at mangle gas denne vinter. Og heller ikke næste. Putin har ikke flere grimme økonomiske kort at spille over for EU. Siden begyndelsen af december er gasprisen faldet med 56 procent. Siden toppen i august er den faldet på 83 procent. [...] En analyse fra den irske centralbank skabte i efteråret chokbølger i ECB, da den viste langt større lønstigninger i euroområdet (og Storbritannien) end ECBs egne tal viste. Tabet af lønkøbekraft har altså været mindre end forventet, hvortil skal lægges en beskæftigelse, der - ligesom i USA og Danmark - er vokset kraftigt på trods af inflation og medieoverskrifter i negativt selvsving. Ledigheden i euroområdet var i november den laveste nogensinde målt og er faldet støt gennem året, og der er fortsat en meget stor andel af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft. Dertil kommer de andre store pengekanoner, der er blevet kørt i stilling. Klimainvesteringer, EUs genopretningsfond og store investeringer i militært udstyr. Det er indtil nu primært EUs genopretningsfond, der giver grønne tal på investeringssiden. [...] Der er naturligvis fortsat mange vindstød af stormstyrke derude. Den høje inflation betød, at de vestlige centralbanker anført af den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat renten op på en måde, som de færreste bankanalytikere havde gjort sig forestilling om for et år siden. Eksempelvis var forudsigelsen fra landets største realkreditkoncern, Nykredit, i januar 2022, at "ECB indleder renteforhøjelserne tidligt i 2023". [...] Ved indgangen til 2023 er der fuld fart på de økonomiske grønne skud under den vinterkolde muld, og der er mange årsager til, at dette år økonomisk set bliver bedre end sit rygte. Ingen massearbejdsløshed. Intet økonomisk kollaps. Nok mest en trist januar. Det er nådigt sluppet, men et sådant positivt scenario har også en pris. For så skal den officielle amerikanske rente holdes på fem procent mindst hele året og ECBs helt op i nærheden af fire procent, hvor renten så kan forblive i længere tid."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18-19

Institutionelle anliggender: Sverige vil opsende satellitter
Sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbnede den svenske konge, Carl Gustav, det kontinentale Europas første platform til opsendelse af satellitter, skriver Jyllands-Posten lørdag. Platformen befinder sig på Esrange Space Center ved byen Kiruna nord for polarcirklen og det forventes, at de første opsendelser vil kunne ske fra 2024.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Klima: Ulvebestanden skal begrænses
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Erik Poulsen, medlem af Europa-Parlamentets klima- og miljøudvalg (V). Han skriver blandt andet: "Det stigende antal ulve i det danske kulturlandskab skyldes, at totalfredningen af ulven i EU har været en succes ud over alle grænser. Der er i dag officielt 19.000 ulve fordelt over de 27 EU-lande. Problemerne med angreb på husdyr og utryghed for lokalbefolkningen er kendt i alle de landdistrikter over hele Europa, hvor ulven er til stede. Det er derfor fuldt forståeligt, at de svenske myndigheder er i gang med at begrænse ulvebestanden gennem reguleringsjagt. Lignende initiativer finder sted i andre lande. [...] Det vil være naturligt, at den danske regering i samarbejde med især Tyskland begynder at planlægge en tilsvarende bestandsregulering. Samtidigt viser problemerne i bla. Danmark, at vi har brug for langt bedre muligheder for jagt på problemulve som den hanulv, der sidste sommer dræbte en pony på kommissionsformand von der Leyens landejendom i Tyskland. EU-Kommissionen har således problemet helt tæt inde på livet og er forhåbentlig klar til at arbejde hurtigt videre med de forvaltningsforslag, som vi i Europa-Parlamentet vedtog med stort flertal i november. Først og fremmest ønsket om at flytte ulven fra den nuværende totalfredning til en mere fleksibel fredningsstatus. Ulven skal fortsat være fredet, hvor den er velkommen, men kunne jages, hvor den er uønsket."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 35

Udenrigspolitik: Mali har smidt Europa på porten. Russerne er inde i varmen. Hvad kan vi lære af det?
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker i DIIS. Hun skriver blandt andet: "Efter ti års fejlslagen terrorbekæmpelse taber Europa indflydelse til Rusland i Mali. Europa har overhørt centrale røster i den vestafrikanske Sahelregion, og den nuværende situation risikerer at få globale sikkerhedspolitiske konsekvenser. [...] EU's medlemslande - herunder Danmark - har de sidste ti år sendt militære operationer, grænsekontrol og store bistandssummer af sted til regionen for at forhindre, at illegal migration, terror og organiseret kriminalitet skulle ramme Europa. Men nu er Frankrig og Danmark smidt ud af Mali, og den militære overgangsregering har valgt i stedet at samarbejde med Rusland. Forklaringen bliver tit, at Rusland vinder indflydelse gennem en større regional disinformationskampagne. Men den forsimplede analyse og det massive fokus på Wagner-gruppen overser de stærke panafrikanske aktivistiske kræfter bag beslutningen om at samarbejde med Rusland. [...] FØRST OG fremmest står det klart, at afrikanske ledere og civilsamfundsaktører langtfra blot er passive modtagere af russisk propaganda og disinformation. Det gennemsyrer hele mit feltarbejde, men bliver direkte udtalt i stuen her hos Malis patrioter, hvor den pensionerede professor slår fast, at samarbejdet med Rusland foregår med vidt åbne øjne og bunder i en følelse af, at Frankrig, den gamle kolonimagt, har forrådt Mali de seneste år. [...] Siden 2011 har det europæiske sikkerhedspolitiske engagement i Sahel drejet sig om, at regionens trusler som terror, illegal migration og organiseret kriminalitet ikke blev til sikkerhedsproblemer for os selv længere nordpå. Vi har i Europa fortsat som mål at sikre vores egne interesser og værdier ved at engagere os i stabiliseringsopgaver i Afrika. Men hvis det projekt skal lykkes, er vi nødt til at forstå vores egen rolle i de krige, vi medvirker i, hvordan vores førte politik bliver opfattet, og hvorfor den i dette tilfælde bliver vendt mod os selv. I stedet for at eskalere en diplomatisk krise med militærregimet i Mali kunne en start være at sætte sig ind i, hvad der driver centrale aktører med tætte forbindelser til magthaverne, selv om det forstyrrer vores verdensbillede og vores selvforståelse som bærer af ædle demokratiske værdier. [...] Nu ser Europa mod nabolandet Niger for at finde en provestlig værtsnation til sine styrker. Men forstår man ikke, hvad der gik galt i Mali, er chancerne for succes i nabolandet begrænsede."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Polen ændrer retsreform
Fredag vedtog det polske parlament en ændring i en retsreform, hvilket måske kan bidrage til, at EU frigiver milliarder af euro i tilskud til Polen, skriver Politiken lørdag. Det er underhuset i parlamentet, der har vedtaget ændringen, som nu skal godkendes i overhuset. Fra tilhængere af reformen lyder det, at ændringen kan åbne for, at de 35,4 milliarder euro, som EU tilbageholder i lån og tilskud til Polen, måske kan frigives.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: Aktion: Præsident vender på hovedet, og Tyrkiet taler om krise
En kurdisk gruppe har med sin hængning af Erdogandukke i Stockholm skabt en diplomatisk krise mellem Sverige og Tyrkiet, skriver Politiken og Jyllands-Posten lørdag. På Twitter har bevægelsen Rojavakommittérna delt en video med billeder af dukken og af lig, der som Erdogan-dukken hang med hovedet nedad. "Historien viser, hvordan det ofte ender for diktatorer, så for alles skyld, Erdogan: Grib nu chancen og træd tilbage, så du ikke ender på hovedet på Taksim-pladsen!" skrev de ifølge Politiken. Den svenske statsminister Ulf Kristersson kalder det sabotage mod den svenske og finske ansøgning om Natomedlemskab. "Vi har haft en episode, hvor folk på en afskyelig måde gav udtryk for deres holdning til Sveriges Nato-proces. De fremstillede præsident Erdogan i noget, der næsten lignede en henrettelse. Det er i enhver henseende en dårlig måde at give udtryk for sin mening på. Vi ser på det med ekstremt stor alvor. Ikke mindst i et land, der to gange har været udsat for mord på ledende," sagde Ulf Kristersson på EU-formandskabspressemødet i Kiruna, mens Ursula von der Leyen stod ved hans side. De svenske fordømmelser af protesten har dog ikke været tilstrækkelige til at nedtone konflikten, hvor Erdogans talsmand, Ibrahim Kalin, efterfølgende skrev på Twitter: "Det er ikke muligt for medlemskabsprocessen at fortsætte, medmindre terrororganisationernes aktiviteter bliver stoppet." Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og medlem af Center for Europæisk Politik mener, at der meget vel kan ligge andre motiver bag, når Erdogan og de tyrkiske politikere reagerer hårdt og kontant. "Hele Tyrkiets og Erdogans ageren i forhold til den svenske Nato-proces handler for mig at se om indenrigspolitik," siger han og påpeger samtidig, at det tyrkiske præsidentvalg nærmer sig. Tyrkiet er i dyb økonomisk krise og der er kun et halvt år til valget, hvor Erdogan står dårligt i meningsmålingerne. Peter Nedergaard vurderer, at præsidenten vil trække processen om Sveriges medlemskab af Nato i langdrag. "Erdogan vil bruge konflikten med Sverige, indtil der har været præsidentvalg. Så der kommer ikke nogen afklaring på Sveriges medlemskab af Nato på den her side af valget. Det er mit gæt i hvert fald," siger han.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Institutionelle anliggender: Jens Stoltenberg er bekymret for demokratiudviklingen i Ankara
Altinget bringer fredag et interview med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som netop har lagt en nordisk uges besøg i Oslo og Sälen i Sverige bag sig, hvor han deltog i sikkerhedskonferencen "Folk og Försvar". I interviewet taler han om Ukraines fremtid, om faren ved at undervurdere Rusland og om den demokratiske udvikling i Tyrkiet. Han taler åbent om sin mening om Tyrkiets rolle og behovet for en åben debat om demokratiske rettigheder i Natos medlemslande.
Kilde: Altinget, fredag

Arbejdsmarkedspolitik: Medlem af Europæisk Ungdom: EU-mindsteløn er årets julegave og et udtryk for sammenhold
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Katrine Platon Skyum, jurastuderende og politisk næstformand, Europæisk Ungdom Nordjylland. Hun skriver blandt andet: "EU-mindsteløn har været bestridt i danske medier og af de danske fagforeninger, der beskylder EU-mindsteløn for at udhule den danske model. Dette er ikke en realitet, men snarere en skræmmekampagne for at fastlægge og bibeholde en magtposition. EU-mindsteløn er derimod et smukt udtryk for sammenhold og en samvittighedsfuld gave til de mange arbejdstagere i EU, der lever med en utilstrækkelig løn. Danmark mister indflydelse i EU, når vi gang på gang går imod løsninger, der gavner det europæiske fællesskab, som for eksempel en EU-mindsteløn. [...] I de seks lande, hvor der er overenskomster, der sikrer en værdig mindsteløn herunder i Danmark, er direktivet undtaget. Ydermere har Ursula von der Leyen været ude og promovere Danmarks model og sagt, at denne har en ønskværdig effekt. Vi skal tværtimod være glade for, at en EU-mindsteløn dobbeltforsikrer danskerne i det tilfælde, at det danske arbejdsmarked måtte ændre sig i ufordelagtig retning. [...] Danmark kan ikke være bekendt at have den selviske holdning, at alt, hvad der ikke ligner den danske model, ikke skal implementeres i EU. Vi bør derimod være solidariske med vores med-europæere og bidrage til, at EU får mulighed for at udvikle de bedste vilkår for økonomiske og sociale gevinster for alle."
Kilde: Altinget, mandag

Migration: Bertel Haarder: Rwanda-modellen løser ikke migrationsudfordringerne
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bertel Haarder, fhv. MF og minister (V), som blandt andet skriver: "Flygtningene i Danmark og EU er langt bedre stillet end flygtningene i udviklingslandene, som der er uendeligt langt flere af. Alligevel bruger vi så mange penge på flygtninge i Danmark, at vi kan hjælpe 50 i udviklingslandene for, hvad det koster at hjælpe en enkelt i Danmark. Jeg rejste problemet og fik en debat om det i både EU-ministerrådet for udviklingsministre og i EU-ministerrådet for justits- og integrationsministre under det hollandske formandskab, som så med stor interesse på problemstillingen. Jeg tog til Geneve og drøftede det med FN's flygtningekommissær Ruud Lubbers. Vi talte om modtagecentre i Afrika og var fuldstændig enige om absurditeten i de rige landes prioritering, der jo skyldes, at flygtningekonventionen ikke giver flygtninge i tredjelande samme hjælp som flygtninge, der kan skaffe sig billet hos en menneskesmugler og bringe sig til de rige lande. Den absurditet står stadig og blinker i alt sit grønt lysende vanvid, uden at det fører til handling, endsige ændring af flygtningekonventionen. [...] Rwanda-planen, der støttes af et bredt flertal i Folketinget, begrundes med blandt andet denne absurditet. Den skal undergrave menneskesmuglernes forretning og forebygge hundredvis af druknede i Middelhavet. Men der er to problemer. Det ene er, at udsigten til at blive sendt til Rwanda måske ikke afholder alle fra at prøve lykken som illegal indvandrer. Med udsigt til klimakriser, islamisk terror og en fordobling af Afrikas befolkning frem til 2050 kan antallet, der prøver lykken, kun gå én vej: opad. Men det er selvfølgelig bedre end ingenting. Det andet er, at besparelser på flygtningemodtagelse i Danmark ikke synligt fører til øget hjælp til flygtninge i nærområder. Dels på grund af Finansministeriets måde at beregne udviklings- og flygtningehjælpen på. Dels fordi de, der sendes til Rwanda, uden tvivl opvejes af andre ubudne migranter. [...] Grænselukninger er desværre lige så populære, som de er tåbelige. Men hvis skal de undgås, må EU træde i karakter, når det gælder de ydre grænser. Det handler om fremtidens største europæiske samfundsproblem, som ikke går væk uden modig handling i de enkelte lande og fælles handling i EU. Et samfundsproblem, der har potentiale til at svække sammenhængskraften, både i EU og i de enkelte lande."
Kilde: Altinget, mandag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
16. januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark