EU i dagens aviser mandag den 17. april 2023

EU i weekendens og dagens aviser

15-17.04.23

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Jurister har svært ved at se begrundelsen for fortsat grænsekontrol til Tyskland
Danmark har meddelt EU-Kommissionen, at man fra 12. maj 2023 ophæver grænsekontrollen til Sverige, hvorimod den opretholdes til Tyskland grundet en "bredspektret "trussel fra fremmede efterretningstjenester. Det skriver flere af weekendens og dagens aviser. Information skriver, at grænsekontrollen ved 13 af grænseovergangene til Tyskland forlænges med endnu et halvt år. Information har i en serie artikler beskrevet, at den gentagne og rutinemæssige forlængelse af grænsekontrollen ifølge flere jurister har været i strid med EU-retten og dermed er ulovlig. Justitsministeriet begrunder den fortsatte grænsekontrol med fire årsager: krigen i Ukraine, en fortsat terrortrussel, et aktuelt migrationspres samt en trussel fra fremmede efterretningstjenester. Den sidste årsag er ikke tidligere anvendt som begrundelse. "Trusler fra fremmede staters efterretningstjenester er en ny formulering, og det må vel forstås som en trussel fra den russiske efterretningstjeneste," udtaler lektor og ekspert i EU-ret ved Syddansk Universitet Bugge Thorbjørn Daniel. "Når det er sagt, forekommer det mig at være en utrolig svag argumentation for den fortsatte grænsekontrol, for hvad betyder de tre ord: markant, bredspektret og vedvarende? Jeg har svært ved at se for mig, at den russiske efterretningstjeneste skulle lave terror i Danmark. Jeg siger ikke, at det ikke kan være rigtigt, men en sådan argumentation for fortsat grænsekontrol virker meget diffus," siger han. Grænsekontrollen til Tyskland blev indført i januar 2016 og til Sverige i november 2019. Siden er de blevet forlænget hvert halve år.

Der vil fortsat være stikprøvekontrol mod grænsen til Tyskland, men det mindre tryk vil gøre livet lettere for grænsependlerne, ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S). Det skriver Berlingske lørdag. "Vi omlægger det på den måde, at vi flytter nogle politiårsværk til kriminalitetsbekæmpende indsatser i grænsebaglandet og nogle politiårsværk til udlændingekontrol", siger Hummelgaard. "Vores omlægning er udelukkende et hensyn til de politimæssige opgaver, der er. Når vi genindfører grænsekontrollen, er det med ophæng i vores egen juridiske vurdering af, at der er grundlag for det. Vi står over for en ny trussel, som er den aktuelle migrantkrise i Europa, den forhøjede terrortrussel mod Danmark og trussel om fremmed staters spionage i Danmark, hvor der er aktivitet omkring grænsen", siger Hummelgaard. Den årelange bandekonflikt i Malmø vurderes ikke at være at problem, selv om grænsekontrollen til Sverige ophæves. "Vi har ikke en trusselvurdering på samme måde mod Sverige. De politiårsværk, der bruges mod Sverige, er bedre brugt i hovedstadsområdet, hvor knivstikkerier og organiseret kriminalitet eskalerer", siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Ekstra Bladet lørdag bringer et interview med justitsminister Peter Hummelgaard i forbindelse med grænsekontrollen. Adspurgt til om der er en tidshorisont for en fremtid uden grænsekontrol mod Tyskland, svarer Hummelgaard: "Det har vi ikke nogen tidshorisont for. Det er jo noget, vi skal tage stilling til igen om et halvt år efter den nye genindførsel." Han fastholder, at truslen fra terrorister, migranter og spioner er høj, men har dog ikke bevis for, om truslen kun kommer fra syd og ikke fra Sverige. "Vi har ikke den samme trusselsvurdering, så vidt angår grænsekontrollen mod Sverige", siger justitsministeren til Ekstra Bladet. Lempelsen af grænsekontrollen får kritik af formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg og retsordfører i Dansk Folkeparti Peter Kofod, der begge ser det som en svækkelse af udlændingepolitikken, skriver Ritzau.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at lempelsen af grænsekontrollen ventes at frigøre en række betjente til andre opgaver, om end det kommer til at tage tid at få den nye kontrol på plads. Det ventes, at ca. 85 årsværk frigøres. Heraf vil de 20 gå til udlændingekontrol, og de resterende 65 årsværk til gå til opgaver i grænsebaglandet.

Politiken lørdag skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) glæder sig over lempelsen af grænsekontrollen, da det vil frigøre ressourcer, som kan overføres til kriminalitetsbekæmpelse i hovedstadsområdet. Foreholdt at svenskerne opretholder grænsekontrollen mod Danmark, hvor vi ophæver den, svarer Rasmussen: "Uden overhovedet at gøre mig til ekspert på det, er det min klare forståelse, at svenskerne er inde i den samme omlægningsovervejelse, som den vi laver i Tyskland. At tage trykket af den fysiske kontrol ved broen og i stedet bruge ressourcerne mere intelligent." I Slesvig-Holsten har en bred kreds af partier længe opfordret Danmark til at ophæve grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Ginther sagde i oktober følgende om S-regeringens beslutning om at forlænge grænsekontrollen med seks måneder: "Jeg ærgrer mig virkelig over den fornyede planlagte forlængelse af grænsekontrollen. Vores delstatsregering går stærkt ind for pendlertrafik over den dansk-tyske grænse uden kontrol, og vi støtter Landdagens (delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, red.) beslutning om at få den afskaffet". Til spørgsmålet om Tyskland mon er tilfredse med forlængelsen af grænsekontrollen, svarer Løkke Rasmussen: "Det er de ikke, fordi det har jeg selv talt med den tyske Europaminister om her for ganske få dage siden. De har vel den samme følelse som den, jeg lige gav udtryk for i forhold til Øresundsregionen, men jeg oplever også, at der er en forståelse for det. Og det, vi gør her, er også at tage et væsentligt skridt".
Kilder: Information, man, s. 4; Berlingske, lør, s. 14; Ekstra Bladet, lør, s. 10; Jyllands-Posten, lør, s. 4; Politiken, lør, s. 12; Altinget, fre

Migration: Stor migrantstrøm skaber bekymring om en ny krise
Et stadigt voksende antal migranter og asylansøgere skaber panderynker i Europa, og flere europæiske lande diskuterer behovet for en fysisk mur. Det skriver Berlingske søndag. Den østrigske forbundskansler, Karl Nehammer, har udtalt, at en fysisk barriere er en "nødvendighed, ikke et ønske", og den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har forud for det kommende valg i maj givet et valgløfte om at udbygge det fem meter høje grænsehegn ved landegrænsen til Tyrkiet, og han har samtidigt erklæret, at "en mur er en nødvendig bestanddel af en landegrænse". Frontex, den fælles EU-organisation til grænsekontrol for Schengen-området, har udsendt en oversigt over migranttilstrømningen for de første tre måneder, hvilket viser en tredobling af registrerede migranter til det sydlige Italien i forhold til sidste år. Piotr Switalski, en talsmand for Frontex, vurderer, at politiske spændinger og klimaændringer i EUs naboområder kan udløse nye migrantstrømme og fortsat vækst i antallet af migranter. Sophie Meiner, migrantforsker fra tænketanken Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, mener dog, at EU-landene har lært af tidligere års migrant-kaos, som man så i 2015, og at de tyske myndigheder reagerer mere effektivt nu. Hun mener også, at de positive erfaringer ved modtagelsen af ukrainske flygtninge er "en lære i sig, hvis der er politisk vilje". Den illegale migration blev drøftet i Det Europæiske Råd, da statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kolleger var i Bruxelles i februar. Op til mødet havde den danske statsminister sammen med syv andre lande skrevet til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsidenten, Charles Michel. Her fastslog de otte politiske regeringsledere, at EUs asylsystem i deres øjne er "gået i stykker". Medlemslandene opfordrede på mødet EU-Kommissionen til "øjeblikkelig at finde substantielle EU-midler" til at hjælpe landene med at styrke deres "grænsebeskyttelse og infrastruktur". Der blev desuden specifikt henvist til "overvågning, inklusive luftovervågning, og udstyr". Efter mødet understregede von der Leyen, at der ikke er planer om EU-finansiering af deciderede grænsehegn eller mure. Mellem 2014 og 2022 er den samlede længde af grænsebarrierer ved EUs ydre grænser og inden for EU/Schengen området dog vokset fra 315 kilometer til 2.048 kilometer, lyder det i en rapport fra European Parliament Research Service sidste år.

Berlingske søndag skriver, at det første kvartal af 2023 har slået rekord med flest døde migranter på Middelhavet siden 2017, og det er i høj grad Tunesien, der leverer bådflygtningene. EU har i det seneste årti støttet Tunesiens overgangsregeringer med milliarder af kroner for at få en stabil og pålidelig nabo i Nordafrika, men forgæves. Tunesien ledes nu af den autokratiske præsident Kais Saied, og landet betegnes som noget, der minder om et diktatur. EU står i et dilemma, hvor man ønsker at fordømme Saied, men samtidig er EU afhængig af, at Tunesien bremser flygtningebådene, før de kommer ind i europæisk farvand.

Berlingske skriver i deres leder mandag blandt andet: "Flygtningesæsonen" er startet. En massiv tilstrømning af mennesker er på vej til Europa både gennem den såkaldte Balkanrute og over Middelhavet. Tusinder søger mod europæiske kyster - mange af dem uden skyggen af chance for at få asyl, fordi de ganske enkelt ikke er flygtninge, men migranter, der søger job og en bedre tilværelse i Europa. En ud af seks drukner undervejs. [...] Vi har ikke mærket meget til de nye migrantstrømme i Danmark og i Nordeuropa endnu. [...] Selvom EU-landene har lært lidt af fortidens krise, så er de aftaler, man dengang lavede med en række lande - blandt andet Tyrkiet, skrøbelige og uden langsigtet holdbarhed. Heller ikke tankespindet i Danmark og Storbritannien om at sende tusinder af flygtninge til Rwanda er løsningen på vores problemer. Det ved Grækenland, Italien og Spanien - de værst ramte lande, udmærket godt. EU har ingen løsninger. Derfor lyder de desperate råb også fra Grækenland. "Byg en mur" om Europa er et af de fortvivlende nødråb, som er ved at blive en realitet, men vilkårligt og på enkelte landes initiativ. Men EU er fraværende i den debat. Det er forstemmende, at EU ud over de skrøbelige og afpresningsbare aftaler med især Tyrkiet ikke har kunnet nå til enighed om en mere visionær og fast løsning. [...] Statsminister Mette Frederiksen har ikke kunnet stille med nye forslag om, hvad Danmark egentlig vil gøre ved det faktum, at vi ikke engang er i stand til at sende flygtninge, der er afvist, retur. [...] Migranterne stopper ikke med at rejse til Europa, før der findes fælles løsninger. En mur, som grækerne ønsker, kan være en løsning. Men den skulle helst findes i en fælles beslutning og ikke som nu - en vilkårlig, desperat handling fra enkelte lande som svar på den nuværende krise."

Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) og Socialdemokratiet ønsker fortsat at prioritere Rwanda-projektet. Det skriver Politiken søndag. For det er svært at finde alternativer til at løse presset fra asylansøgere og flygtningestrømmen. "Lige nu er presset på Europa meget voldsomt, og det har udløst en diskussion om solidaritetsmekanismen, og om Nordeuropa skal tage en andel af dem, der lige nu ankommer til Italien", siger Kaare Dybvad Bek. "Hvis vi forpligtede os til at tage imod to procent, eller hvad man nu kan regne sig frem til, er der jo virkelig stor forskel på, om det er to procent af 100.000 eller af 4 millioner. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan forhandle sig frem til en fordeling, hvis man ikke kender tallet. Det er også det, som flere nordeuropæiske lande gør gældende", siger han. Han mener, at målet er at kontrollere tilstrømningen til Europa, så hjælpen går til kvoteflygtninge fra lejre ude i verden i stedet for spontane asylansøgere, der selv tager rejsen over Middelhavet med hjælp fra menneskesmuglere.

Migrantstrømmen fra Nordafrika til Italien har nu nået så kritisk et højt leje, at Italien har indført en undtagelsestilstand i landet. Siden januar er flere end 30.000 migranter og flygtninge ankommet til landet, og der er ikke plads på modtagecentrene. "Det betyder, at mange må overnatte udenfor, og der er ikke nok toiletter og hygiejnefaciliteter", siger Marta Bernardini fra hjælpeorganisationen Mediterranean Hope. Ifølge Andrew Geddes, som er leder af Migration Policy Center på Europauniversitetet i Firenze, er undtagelsestilstanden i høj grad et opråb til EU fra unionens største modtagerland af migranter. En talsmand for EU-Kommissionen har udtalt, at man afventer de nærmere detaljer omkring Italiens undtagelsestilstand, inden man ønsker at kommentere, om EU's regler og international lov overholdes.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 4-5, 6, mandag, s. 2; Politiken, søndag, s. 4, lørdag, s. 6
 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Det danske landskab er under forandring
Der bliver kamp i fremtiden mellem de forskellige miljø- og energihensyn, og der er derfor brug for en samlet arealstrategi, så det ikke bliver tilfældigt, hvilke hensyn, som vinder retten til at gøre brug af den sparsomme plads, der er i Danmark. Det mener den grønne tænketank Concito, skriver Berlingske mandag. "En sammenhængende strategi baseret på nationale principper kan hjælpe til med at prioritere i de forskellige hensyn og sikre, at det er det mest prioriterede mål, der bliver løst, skriver Concitos vicedirektør Jarl Krausing i en pressemeddelelse. I en ny rapport vurderer Concito, at en række nye politiske aftaler vil ændre ved mindst ti procent af det danske landskab. Den vedvarende energi på land skal firedobles, der skal rejses mere skov, og landbrugsjord skal vedlægges. Et af målene er også at sikre biodiversiteten, som er under pres på grund af den høje udnyttelse af jorden i Danmark. I øjeblikket er kun 2,3 procent af Danmarks landarealer beskyttet natur, hvilket er meget langt fra EUs mål om, at mindst 30 procent af et medlemslands landarealer i 2030 skal være beskyttet natur.

I et debatindlæg i Information lørdag, skriver Jens-André P. Herbener, Carsten Jensen, Kristina Stoltz m.fl., blandt andet: "Den 4. april 2022 kaldte FN's generalsekretær, António Guterres, klimaindsatsen i mange lande for “et skammens kartotek, et katalog over tomme løfter, der anbringer os solidt på vej mod en ubeboelig verden”. Den beskrivelse er nøjagtig lige så dækkende for den danske regerings klima- og naturpolitik. Og dens slet skjulte dobbeltspil. I december måned sidste år underskrev Danmark sammen med 195 andre lande en FN-aftale om, at mindst 30 procent af Jordens land og hav skal være effektivt beskyttet i 2030. Og ifølge det nye regeringsgrundlag fra samme tid skal der indføres en lov i Danmark, der skal “bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 procent af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur”. Der gik imidlertid kun kort tid, før regeringen løb fra sine løfter og nu erklærede, at det er urealistisk, at “vores lille areal skal nå så højt et mål”. [...] I 2021 steg Danmarks udledning af drivhusgasser. Det var stik imod diverse løfter og på trods af, at FN's klimapanel har understreget, at vores udledningskurver skal styrtdykke, så verdens udledning af drivhusgasser vil være halveret i 2030. [...] For nylig dumpede Klimarådet regeringens klimapolitik for tredje gang i træk. Regeringen har i sit nye finanslovsforslag kvitteret med at ville reducere bevillingen til Klimarådet med to tredjedele og dermed lemlæste dets virke. [...] Det skete kort tid efter, at EU's klimachef advarede: “Hvis vi ikke sætter fart på - og jeg siger det her uden at overdrive - vil vores børn og børnebørn udkæmpe krige om vand og fødevarer.” I dag er situationen i sin fulde gru den, at hvis Danmark er en bus fyldt med passagerer, er regeringen chaufføren, der kører os ud over afgrunden. [...] Fordi regeringen nægter at se i øjnene, hvor fundamentale transformationer af vores samfund, der skal til for at gøre det bæredygtigt. Som regeringsgrundlaget anfører, vil regeringen kombinere “den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst”, altså fremme “grøn vækst”. Men som megen forskning viser, er der historisk ikke dokumentation for, at fortsat økonomisk vækst kan forenes med den radikale reduktion af dens belastning af Jordens klima og natur, der er nødvendig for at bremse klimakrisen og biodiversitetskrisen. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at det vil komme til at ske. Det skyldes, at det ikke blot er afbrændingen af fossile brændsler, der er problemet, men i høj grad også den økonomiske vækst, vores masseforbrugerisme, enorme forbrug af råmaterialer og animalske fødevarer og den kolossale økonomiske ulighed i verden. Derfor insisterer mange organisationer og eksperter på højeste internationale plan på, at det kun er et grønt systemskifte, der vil kunne stoppe de planetære kriser. Som for eksempel Inger Andersen, der er leder af FN's Miljøprogram, sagde i 2022: “Kun en fuldstændig transformation af vores økonomier og samfund kan redde os fra at accelerere klimakatastrofen."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12; Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver langer ud efter Macron:
Tidligere sikkerhedsrådgiver for forhenværende amerikanske præsident Donald Trump, mener, at Europa og USA må stå sammen om at bremse Kinas autokratiske vision for det 21. århundrede. Det skriver Politiken søndag. I den forbindelse langer den tidligere sikkerhedsrådgiver, Matt Pottinger, ud efter Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hvis udtalelser om Taiwan, han mener, er med til at øge sandsynligheden for en militær konflikt mellem Kina og Taiwan. Macron har udtalt, at konflikten over Taiwan ikke angår Europa, og den franske præsident advarer også mod, at Europa lader sig suge ind i sådan en konflikt og derved ender med at fremstå som en amerikansk vasalstat. "Macrons udtalelse gjorde desværre krig mere sandsynligt," vurderer Pottinger og fortsætter: "Han underminerer afskrækkelsen af Kina, præcis som afskrækkelsen af Rusland fejlede i februar 2022. Europa er nødt til at være solidarisk med demokratier på den anden side af verden for at forhindre en krig, som vil være endnu mere katastrofal end den, som allerede er i gang." Den amerikanske, republikanske politiker Marc Rubico har sagt, at hvis Europas ledere støtter Macrons udtalelser, så bør USA overveje at lade Europa selv løse konflikten i Ukraine. "Ultimativt tror jeg, Macrons udtalelser vil være en fodnote i historien. De begivenheder, vi er vidner til, vil overbevise europæere og amerikanere om, at vi har brug for hinanden. Ingen af dine læsere ønsker at leve i den verden, Xi Jinping og Vladimir Putin tilskynder til." I Europa forsøger man at redefinere sin Kina-politik. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen bruger ord som "de-risking", Macron advokerer for "strategisk autonomi", og Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, taler om "Zeitenwende, men uden at isolere Kina." "De-risking er et smart tiltag, og jeg tror, at det, mere end Macrons udtalelser, repræsenterer, hvor Europa faktisk befinder sig. Det er et klogt skridt til at anerkende de begivenheder, som drives af farlige diktaturer, vi ikke må styrke. Krigen i Ukraine er det mest åbenlyse eksempel," vurderer Pottinger, som mener, at vejen til amerikansk og europæisk succes bør ske via mere robust militær kapacitet i det vestlige Stillehav. Derfor bør USAs allierede øge deres militære budgetter, siger Pottinger. "Det, vi har brug for fra Europa, er solidaritet. I skal gøre det klart, at I vil støtte os andre i at sanktionere Kina, hvis Kina beslutter at tage ensidige skridt mod at dræbe mennesker i Taiwan og annektere Taiwan gennem krig. Det er meget vigtigt. Truslerne om sanktioner er ikke nok i sig selv, men koblet med markant militær oprustning i Taiwan, USA, Japan, Australien og andre partnere har vi en god chance for at forhindre den krig," forklarer Pottinger og fortsætter; "Derfor er Macrons udtalelser uheldige. En krig over Taiwan vil ikke være frakoblet krigen i Ukraine, som nogle ledere bilder sig ind. Det er to fronter i samme krig, ligesom konflikterne i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Det er sådan, Xi og Putin ser det. Det ville være tåbeligt, hvis vi ikke så det på samme vis og tog vores modforanstaltninger."

I en kommentar i Berlingske søndag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund, blandt andet: "Taiwan er kernen af kerneinteresser for Kina,” sagde Xi Jinping til den franske præsident under dennes nylige omdiskuterede besøg i Kina. Det hold-dig-væk budskab må man sige, Emmanuel Macron lyttede til. Macron forholdt sig spagt. Over for pressen omtalte Macron endda udelukkende Taiwan som en stormagtsslåskamp mellem Kina og USA, hvor Europa skulle forholde sig neutralt. Det fik Macron også ros for i den kinesiske statsstyrede presse. [...] Taiwan scorer i top på internationale målinger indenfor demokrati og frihed. Kina befinder sig i den anden ende og skraber bunden sammen med Nordkorea på nogle områder som pressefrihed. Kina og Taiwan - de to samfund er nat og dag. Demokrati versus autokrati. Præsident Xi Jinpings Kina vil gerne indlemme Taiwan i Kina, som del af hans vision om at samle moderlandet. Taiwan vil gerne holde på status quo - og på sin hårdt erhvervede frihed. Den frihed bør særligt Frankrig, menneskerettighedserklæringens moderland, stå på vagt for. [...] Xi stopper ikke sine militære trusler mod Taiwan under en lang snak over te i Canton, men her ville et klart budskab om, at Frankrig og EU er villige til at indføre lammende økonomiske sanktioner mod Kina, hvis Kina angriber Taiwan, være et element i den nødvendige afskrækkelse. Europas økonomiske afskrækkelse ville supplere det amerikanske militære beredskab omkring Taiwan. Det er et sprog, som også Xi Jinping forstår. I Washington gav Macrons manglende støtte til Taiwan så meget bølgegang, at republikaneren Marco Rubio, en tidligere præsidentkandidat, foreslog, at Europa så passende kunne stå for Ukrainekrigen uden USAs støtte. [...] USA er fortsat den største militære bidragsyder til Ukraines militær. I stedet ville USA, ifølge Rubio, så fokusere på Taiwan. Det er en arbejdsdeling, som bestemt ikke er i Europas interesse. Hvis det skulle være Macrons bud på strategisk autonomi for Europa, så er det en blindgyde. Torsdag tog den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock så til Kina for at klinke skårene med et klarere budskab om en “fælles europæisk overbevisning om, at unilaterale forandringer til status quo i Taiwan-strædet og særligt militær eskalation er uacceptabelt”. Det er klarere diktaturtale på Europas vegne."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef, blandt andet: "Har Europa en de facto-leder? Macron og von der Leyens tur til Beijing i sidste uge viser, at vi nok bør fæste mere lid til Europa-Kommissionens formand end den franske præsident. Hun ser i hvert fald i disse uger ud til at have noget bedre styr på sit politiske kompas, end han har. [...] Diplomater og politikere fra begge sider af Atlanten faldt ganske enkelt over hinanden i en kombination af chok og vantro. Ikke så meget over besøget i sig selv, selvom mange undrede sig over, at Macron med en 50 personers stor erhvervsdelegation, fremstod betydeligt mere interesseret i business end i at få kineserne til at engagere sig i at stoppe Ukraine-krigen. Det, der overraskede mest, var dog præsidentens udtalelser til blandt andet Politico på flyet på vej hjem. Her sagde han (med den eskalerende konflikt mellem USA og Kina over Taiwan in mente), at “den største risiko for Europa er at blive presset ind i en krise, som ikke er vores”. [...] Den amerikanske og også europæiske reaktion handlede selvfølgelig om noget lidt dybere. Nemlig, hvordan en fransk præsident, som ofte har præsenteret sig selv som hele Europas leder, kunne sige noget så tåkrummende dumt, når Europa står midt i en krig med Rusland? Vi ville med andre ord være pænt meget på spanden, hvis USA anlagde samme holdning til krigen i Ukraine, som Macron gjorde til Taiwan i det, han blev citeret for. Det var da også beskeden fra den republikanske senator Marco Rubio, der i et videotweet tørt konstaterede, at hvis Europa ikke ville “vælge side mellem Kina og USA” i Taiwan-konflikten, så “skal vi måske bare sige, at vi (USA) koncentrerer os om Taiwan og Kina, og I i EU kan så selv håndtere Ukraine”. Det er ikke første gang, at den franske præsident har ageret ude af sync med resten af Europa. Hans gentagne frugtesløse og næsten komiske telefondiplomati med Putin op til Ukraine-invasionen såvel som appeller til fredsforhandlinger og hensyntagen til den aggressive part, Rusland, har vakt både forbløffelse og irritation. Men talte Macron så på hele EUs vegne, eller var besøget i Beijing bare et fransk freakshow? Faktisk tog han Europa-Kommissionens formand med på hvad, der officielt var et fransk statsbesøg, for at signalere til Kina (og det øvrige EU), at dette netop ikke bare var et fransk rendezvous. Ingen var dog på noget tidspunkt i tvivl om, hvem der var “centre of attention” - noget Macron så ud til at befinde sig særdeles godt med. Men nej, det var ikke “sofagate” om igen. Von der Leyen spillede med og var helt indforstået med rollefordelingen og den langt mindre pompøse modtagelse, hun fik. Ser man på den fremragende Kina-tale, hun leverede i European Policy Centre 30. marts, som forståeligt vakte opsigt såvel i mange europæiske hovedstæder som Beijing, er det hende, og ikke Macron, der i øjeblikket leverer den absolut skarpeste analyse af, hvor europæerne bør placere sig i forhold til Kina."
Kilder: Politiken, søndag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 35, lørdag, s. 6

Det digitale indre marked: Livrem og seler hjælper med at tøjle den kunstige intelligens
I EU arbejder man på at færdiggøre en forordning, som skal regulere området for kunstig intelligens. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Men ifølge magasinet Politico er arbejdet blevet udfordret af den nye ChatGPT. Hos pensionskæmpen PFA er man påpasselig med at investere i AI, da den hastige udvikling desværre også har medført tilstedekomsten af en række skrækeksempler. Derfor hilser Daniel Hasselager Brandt, chef i PFAs afdeling for kunstig intelligens og analyse, da også EU-regulering på området velkommen. Indtil EU er færdige, på politisk plan, med at finde frem til, hvordan man bedst tøjler teknologien, kunne han dog godt bruge nogle pejlemærker at navigere efter. "Der er mange aktører, der har lavet gode vejledninger. Dem prøver vi at indarbejde i vores governance-proces. Men der mangler stadig en standard, som også skaber transparens for forbrugerne," forklarer han, og tilføjer, at han frygter, at et framework fra EU om emnet vil være så abstrakt, at det vil være for svært at omsætte til virkelighed og dansk praksis. Hos Dansk Standard har man forsøgt at lave et sæt retningslinjer for AI, som virksomheder kan arbejde ud fra. "Formålet er at ruste virksomheder og organisationer til alle de forskellige forventninger og krav, der møder dem, hvis de anvender kunstig intelligens. Det kan være lovgivning, men også kunder og leverandører, der har nogle krav og forventninger," forklarer Kim Skov Hilding, seniorkonsulent hos Dansk Standard. Kim Skov Hilding mener, at et egentligt regelsæt baseret på EU-forordninger har lange udsigter. "Der kommer til at gå noget tid - måske to år - før den her AI-forordning er behandlet politisk, og før man har udviklet de europæiske standarder, der kommer til at give konkrete redskaber til at leve op til lovgivningen," forklarer Kim Skov Hilding. Kritikere frygter, at EU, med sin borgercentrerede tilgang til lovgivning af tech, vil forværre vilkårene og derved europæiske virksomhedernes konkurrenceevne overfor f.eks. amerikanske og kinesiske konkurrenter. Men hos PFA mener man, at tilliden fra borgere til at algoritmer operer inden for gældende rammer er et vigtigt parameter. "I USA og Kina bliver man som borger mere og mere distanceret fra systemet og har ikke mange digitale rettigheder," siger Daniel Hasselager Brandt og fortsætter: "Jeg tror på, at den samfundsmodel, vi har i Europa med høj tillid, kommer til at vinde i længden."

Livreddende teknologi på alarmcentraler risikerer at måtte opgives på grund af EU-forbud mod diskrimination i kunstig intelligens. Det skriver Politiken søndag. I Region Hovedstaden lytter kunstig intelligens med på samtalen, når patienter ringer til alarmcentralen. AI'en er trænet til at genkende mønstre i sproget, der er sammenligneligt med tidligere opkald, hvor patienten har ringet ind om et forestående hjertestop. Men med en ny EU-lov om forbud mod diskrimination i kunstig intelligens risikerer man at måtte indstille brugen af systemet. Systemet er nemlig bedre til at aflytte signaler fra etniske danskere med dansk accent. Det skyldes, at systemet er trænet ved hjælp af virkeligt opkald til 112. Den er trænet i København, hvor langt de fleste taler rigsdansk. Deraf følger helt naturligt, at den er bedre til at genkende folk, der taler rigsdansk," siger Anders Kofoed-Petersen, formand for Dansk Standards udvalg for kunstig intelligens, og medlem af en EU-komite, som udformer europæiske standarder for det samme. Ifølge Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. kan det betyde, at systemet bliver vurderet til at være diskriminerende, og at brugen af det derfor skal ophøre. Schaldemose går ind for et generelt diskriminationsforbud på området. "Men det er på konkrete eksempler som Corti, at vi skal teste vores forslag. Eksemplet viser, at et firkantet forbud mod diskrimination kommer til at virke fjollet, for så vil Corti ikke eksistere, og det vil koste liv," siger Christel Schaldemose, og fortsætter: "Jeg håber, vi kan finde den rigtige balance. Men hvor det ender, er det endnu meget svært at spå om. Jeg kan ærlig talt ikke garantere, at det vil lykkes." Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og næstformand i Region Hovedstaden er bekymret over EU-tiltaget. "Hvis vi bliver tvunget til at stoppe med Cortis system, så mister vi en masse liv. Men vi mister også muligheden for, at systemet efterhånden bliver klogere og lærer flere slags mennesker at kende, " siger hun og fortsætter: "Jeg vil kraftigt opfordre EU-parlamentet til ikke at vedtage noget, der kan spænde ben for den teknologiske udvikling i sundhedsvæsnet. For den har vi virkelig brug for."

I en kommentar på Altinget skriver Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, blandt andet: "EU har siden december 2021 arbejdet med udarbejdelsen af en AI-forordning, der skal udstikke de helt overordnede rammer for brugen af kunstig intelligens. De mest forhåbningsfulde regner nu med, at forordningen kan komme til at gælder fra 2024. Sagen er, at den teknologiske udvikling drøner afsted med 100 kilometer i timen, mens vi lovgivningsmæssigt og samfundsmæssigt i forhold til at følge med i udviklingen kører med 10 kilometer i timen."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, lørdag, s. 8-9; Altinget, fredag; Politiken, søndag, s. 6

Andre EU-historier

Klima: Ministeren skal sikre, at kort og terræn følger hinanden, når det kommer til klimaregnskabet
I en kommentar på Altinget mandag skriver Anna Riis Hedegaard, direktør og grundlægger af The O-Mission, blandt andet: "Rundt om i landet forbereder virksomhederne sig på at rapportere på de nye skrappe klimakrav - afledt af det såkaldte CSR-direktiv fra EU. På energiområdet er der desværre en risiko for, at kravene bliver til større gavn for revisionshusene end klimaet, medmindre klimaministeren snart får ryddet op i systemet for oprindelsesgarantierne fra grøn strøm. EU har fået Danmark til at droppe oprindelsesgarantier fra skatteborgerfinansierede parker og reservere dem til 100 procent privatfinansierede parker. Det valgte Danmark dog at overhøre. [...] Oprindelsesgarantierne er et vigtigt virkemiddel i klimaregnskaberne. Energinet, der administrerer systemet, sikrer, at der udstedes én oprindelsesgaranti, hver gang der produceres én MWh grøn strøm. Virksomheder, der køber garantierne, kan dertil hævde, at de forbruger CO2-neutral strøm og anvende garantierne som dokumentation i deres rapportering. Garantierne giver omvendt en ekstra indtægtskilde til ejeren af anlægget og kan i princippet bidrage til, at det bliver attraktivt at opføre mere vedvarende energi - hurtigere. Både NGO'ere, elselskaber og forskere stiller imidlertid spørgsmålstegn om garantierne rent faktisk medvirker til, at der opstilles mere grøn energi. Og så længe vi ikke kan være sikre på det, ja så er der risiko for at de nye klimaregnskaber ender som ren fluebenscompliance."
Kilde: Altinget, søndag

Klima: Grønt overblik: Samling i Europa-Parlamentet
Denne uge er der samling i Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget. På dagsordenen er blandt andet afstemning om handelskvotesystemet, CO2-grænseskatten, social klimafond, kvoter for luftfart og skibsfart, og nye regler, som forbyder import af landbrugsvarer, hvis dyrkningen af dem har ført til afskovning.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Arven efter Auken
I en kronik i Børsen mandag skriver Henrik Andersen, public affairs director, Rud Pedersen/RP Insight, blandt andet: "Mange af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er for danskerne ukendte, så hvem kommer til at løfte arven efter Auken? [...] I en stor ny måling blandt 2009 repræsentativt udvalgte vælgere har vi i RP Insight sat fokus på de nuværende danske europaparlamentsmedlemmer. Kender vælgerne de 14 danskere, der er valgt fra Danmark? Og hvordan bedømmer de deres indsats? Lad os starte med kendskabet, for det er her, problemerne starter. 11 ud af de 14 danske MEP'er har den basale udfordring, at mere end halvdelen af vælgerne ikke kender dem. Kun Auken, der kendes af 72 pct. af vælgerne, Morten Løkkegaard og Morten Helveg Petersen, der begge kendes af 62 pct. af vælgerne, har en kendskabsgrad over 50 pct. [...] Uden Margrete Auken på stemmesedlen er håbet hos SF, at vælgerne i stedet sætter kryds ved Kira Peter-Hansen, som Auken selv peger på som sin naturlige afløser. Kira Peter-Hansen har lagt en solid indsats i parlamentet og har for eksempel markeret sig på det grønne område og ligestilling. Områder, der passer godt til SF-vælgernes prioriteter. Men hun må sande, at det er svært at trænge igennem med budskaber fra de snørklede EU-korridorer. Tre ud af fire vælgere (73 pct.) kender hende ikke, og blandt dem der gør og har givet hende en bedømmelse, sætter halvdelen (49 pct.) kryds ved det neutrale “hverken eller”. [...] Der er et år, til vi skal til EP-valg, men det er nu, kandidaterne træder frem, og kampagnekanonerne begynder at blive kørt i stilling. Derfor vil vi formentlig allerede efter sommerferien kunne se det ene europapolitiske udspil efter den andet rulle over skærmen. Kombineret med charmekampagner på melodien: Ved I godt, vi findes?"
Kilde: Børsen, mandag, s. 34-35

Finansielle anliggender: ECB-profiler varmer op til flere renteforhøjelser
Der er stigende forventninger fra markedet omkring et renteløft fra Den Europæiske Centralbank (ECB), men en økonom vurderer, at forventningerne slet ikke er høje nok. Det skriver Børsen mandag. Høj kerneinflation og frygt for yderligere kollapser i den finansielle sektor får ECB til at overveje yderligere rentestigninger. "Hvis vi ikke handler stærkt nok nu, vil inflationsproblemet kun blive værre, og vi ender med at måtte handle endnu strammere. Det vil koste alle mere," udtalte Robert Holzmann, medlem af ECBs styrelsesråd forleden. Han appellerer til, at ECB hæver renten fra 3 til 3,5 procent allerede ved næste rentemøde den 4. maj, og herefter hæver renten igen i juni og juli. Den slovenske centralbankchef Bostjan Vasle siger at en renteforøgelse med 0,5 procentpoint bestemt er en mulighed. Andrew Kenningham, chef for analyse af eurozonen i Capital Economics, mener, at markederne undervurderer, hvor højt renten bør hæves, og hvor længe den skal holde sig deroppe. "Hvis vi antager, at turbulensen i banksektoren ikke eskalerer, så vil ECB hæve renterne mere og holde dem der i længere tid, end det lige nu er indpriset i markederne,” vurderer Andrew Kenningham. Det vil også ske, mener Andrew Kenningham, selv hvis en recession vil indtræde i eurozonen inden for de næste to år.
Kilde: Børsen, mandag, s. 15

Klima: Biotekbranchen forlanger adgang til genmanipulation
Reglerne om genmanipulation er ikke tidssvarende og bør revurderes, mener blandt andet en biodirektør, som forlanger adgang til genmanipulation. Det skriver Børsen mandag. Biotekbranchen fremsætter til juni et revisionsforlag af GMO-direktivet, hvor man blandt andet forslår at gøre de lange godkendelsesprocedurer i EU-systemet markant kortere. "Europa går glip af nogle muligheder, hvis der ikke blødes op på reglerne om GMO. Det drejer sig om fødevarer, materialer og erstatning af kemikalier til landbruget. Vi får mindre innovation på området i Europa, og flere af virksomhederne vil placere sig i USA," siger Thomas G. Schmidt, adm. direktør i 21st Bio. Ifølge Thomas G. Schmidt ville mere effektive godkendelsesregler i EU kunne medvirke en forøgelse af royaltyindtægter med omkring 30 procent. "Vi oplever, at vores kunder starter med at fokusere på USA. Vores kunder er globale og må sande, at det tager længere tid at få godkendelserne i Europa. Nogle gange kan det slet ikke lade sig gøre i Europa." "Tiden er rigtig nu. Vi ser GMO-direktivet som vores kanariefugl i kulminen. Er dette her noget EU vil, eller er det noget, som EU ikke vil prioritere?" spørger Mikael Wrap Valsted, chef for DI Bio. DI er i offensiven for at påvirke EU i forhold til den kommende GMO-regulering, der forventes at stå klar til sommer. Hos Greenpeace ønsker man til gengæld ikke, at området dereguleres. "Vi ønsker ingen deregulering af området og fortsættelse af den nuværende EU-lovgivning om GMO," udtaler Kevin Stairs, GMO-rådgiver for Greenpeace.
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Sikkerhedspolitik: I kampen med Kreml har Vesten brug for nye tanker
En amerikansk ekspert siger, at Moskvas strategi lægger op til en langvarig konflikt med Vesten, og at USA og Europa derfor skal tænke i nye baner, når de søger at modstå det russiske pres. Dog skal man også finde inspiration i nogle af de positioneringer man indtog under Den Kolde Krig, mener den amerikanske ekspert. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ruslands nye udenrigspolitiske doktrin, som for nylig er blevet vedtaget, kasserer man formelt sit partnerskab med Vesten, som ellers har defineret Moskvas internationale orientering siden 1980erne. "Vi ser EU som en sammenslutning, der ikke er os venligt stemt," har udenrigsminister Sergej Lavrov udtalt. "Mens vi er i gang med at hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv mod det forfærdelige russiske overfald, bør vi også tænke på denne krise som en delmængde af en meget bredere udfordring, som Vesten står over for,” vurderer Mark Medish, politisk konsulent og tidligere ansvarlig for USAs relationer til det tidligere Sovjetunionen under daværende præsident for USA Bill Clinton. Det russiske brud med Vesten har også konsekvenser i FN, forklarer Medish. "Både Rusland og Kina er blandt de fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd, hvilket betyder, at FN nu selv er i krise," forklarer Medish og fortsætter: "Efter min mening må USA og EU erkende, at det 20. århundrede er ovre, og at flere lande bør være med til højbords. Det behøver ikke nødvendigvis at udløse panik. Historisk har vi været gode til at bygge en multilateral arkitektur." Medish mener også, at det sikkerhedspolitiske samarbejde under den Kolde Krig i Europa, som blev etableret i 1975, bør genindføres. "At tage et friskt kig på OSCE og Helsinkiprocessen er en anden god idé. Vi må holde et sæde åbent til et fremtidigt Rusland," forklarer Medish.

I en kommentar i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Der er to virkeligheder i Vestens sanktionspolitik over for Rusland. Den ene vedrører den officielle sanktionspolitik, der siden Ruslands overfald på Ukraine 24. februar sidste år har ført til hele ti EU-sanktionspakker mod hundredvis af russere og russiske virksomheder samt en international arrestordre mod præsident Putin. Læg dertil amerikanske og andre sanktioner, der yderligere skal være med til at kappe Vestens bånd til Rusland, så det begynder at minde om den kolde krig. Den anden virkelighed er en hel del anderledes. Den handler om et erhvervsliv, der i stor stil - både herhjemme og i udlandet - har fortsat deres aktiviteter i Rusland, selv om de måske endda har bebudet, at de af moralske grunde ville trække sig ud. [...] Man kan derfor spørge sig selv: Er politikerne og topcheferne i erhvervslivet overhovedet allierede? [...] Er det nu, vi skal være forargede? I nogle tilfælde, måske. Men der hører mere til historien, der ikke lader sig fremstille i sort-hvid. For hvordan trækker man sig f.eks. ud af Rusland uden at udløse andre ulykker? Omkring et dusin af de danske virksomheder, der har været hurtige til at afhænde deres aktiver til russiske købere, er kommet i det danske bagmandspolitis søgelys, fordi deres frasalg måske kan tolkes som et brud på EU's sanktionspolitik. EU-Kommissionen har forsøgt at løse problemet ved at åbne for, at virksomheder frem til september i år kan søge om dispensation fra nationale myndigheder. Men gælder det så også, hvis man simpelthen bare opgiver ævred og skrider? Juridiske eksperter er usikre."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 2

Klima: I Ghana hedder det 'Obroni Wawu': Den døde hvide mands tøj
Eksporten af brugt tøj fra EU er indenfor de seneste to årtier tredoblet. Men meget af tøjet ender som affald og, det er et kæmpe problem, siger en aktivist. Det skriver Information mandag. Meget af det brugte tøj, som sendes til f.eks. Ghana, ender som affald, fordi kvaliteten er for dårlig. "I det globale nord tænker man ikke på samme måde over det enorme tøjspild og overforbrug, der er, fordi det bliver sendt væk. Ude af øje, ude af sind. Men meget af det ender her i Ghana, og vi står med problemerne," forklarer Joe Ayesu, fra OR Foundation, som holder øje med, hvor meget tøjaffald, som ender i kystområder ved Accra i Ghana. OR Foundation arbejder for at skabe større opmærksomhed omkring den miljøkrise som modeindustrien forårsager med sin overproduktion af tøj. "Meget af det tøj, der kommer, kan ikke bruges. Det er et enormt miljøproblem, fordi der ikke er nogen steder at gøre af det. Det ender på vores strande, i naturen og bliver skyllet ud i havet," forklarer Roberta Annan, goodwillambassadør for FNs miljøprogram og stifter af African Fashion Foundation i Ghana. Hun fortæller, at Ghana og andre lande er blevet losseplads for det globale nords overforbrug. En nylig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at eksportmængden af brugte tekstiler fra EU er tredoblet i løbet af to årtier. Der forhandles i øjeblikket om EUs strategi for tekstiler, og man taler blandt andet om at udvide producentansvaret til også at omfatte tekstiler. Blandt andet ønsker man at gøre producenter ansvarlige også for affaldsfasen i et produkts livsforløb. Sådan et ansvar gælder i dag kun for elektroniske produkter, biler, emballage og engangsplast.
Kilde: Information, mandag, s. 10-13

Sikkerhedspolitik: Forsvarsministeren: Der er ikke nogen smutveje eller hurtige løsninger
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lagde i marts op til, at Danmark skal overveje at begynde at producere ammunition igen. Men nu trækker forsvarsministeren i bremsen. Det skriver Berlingske mandag. "Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen smutveje eller hurtige løsninger, og det er essentielt, at det hænger sammen - der mangler simpelthen udbud og produktionslinjer," skriver Troels Lund Poulsen i en mail. De danske behov for mere ammunition skyldes et fælles EU-ønske om at fylde ammunitionslagrene i både EU og Ukraine. Det tænkes at skulle foregå via to spor. Der skal købes fælles ind via Det Europæiske Forsvarsagentur, ligesom enkelte EU-lande skal kunne foretage indkøb af ammunition sammen. "Ukraine har fortsat brug for massiv støtte fra allierede, herunder ammunition, for at kunne modstå de russiske aggressioner. En del af ammunitionen skal skaffes gennem koordination af indkøb og øget produktion i EU. Derfor har EU igangsat initiativer til fælles indkøb og øget produktionskapacitet i Europa, for der er et behov for at øge produktionen - både til Ukraine og til de europæiske landes lagre," forklarer Troels Lund Poulsen videre i sin mail. Tyskland har tidligere meddelt, at det vil indkøbe ammunition i fællesskab med Danmark.

Flere multinationale våbenproducenter melder sig klar til at producere ammunition or Danmark, som spenderer milliarder af kroner på at indkøbe ammunition fra producenter i Brasilien og Tjekkiet. Ammunitionslagrene i Danmark og Europa er nært udtømte, og virksomhederne ser derfor store muligheder i at vinde ordrer på levering af ammunition til blandt andet Danmark og Tyskland. Tyskland har afsat 150 milliarder kroner til at genopbygge sine ammunitionslagre, og i EU har man afsat 15 milliarder til samme formål, og har desuden planer om at arbejde for en øget produktion af ammunition indenfor EU.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Økonomi: Eurostat giver danske unge kedelig førsteplads: “Det er absurd at kalde dem for fattige”
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, blandt andet: "I påsken fik en fattigdomsopgørelse fra Eurostat stor opmærksomhed. Eurostats opgørelse viste, at Danmark er det land ud af 7 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige. Det gælder 26 procent af de 15-29-årige i Danmark, ifølge Eurostat, som er EUs pendant til Danmarks Statistik. [...] Det er et helt forvrænget billede, Eurostat tegner af tilstanden i Danmark. Bundplaceringen skyldes paradoksalt nok, at unge i Danmark er rigtig godt stillet, og at de har udsigt til en lys fremtid med en høj levestandard. Der er flere kritikpunkter af undersøgelsen. Overordnet har Eurostats fattigdomsmål ikke noget med fattigdom at gøre. Fattigdomsgrænsen fastsættes af Eurostat til 60 procent af medianen målt ud fra disponible indkomster (dvs. indkomst efter skat) i et enkelt år. Det har intet med fattigdom at gøre i Danmark. [...] En væsentlig årsag til, at Danmark har relativt mange i lavindkomstgruppen blandt de 15-29-årige, er således, at mange unge danskere er studerende, og dermed typisk har en (midlertidigt) lav indkomst. Efter studierne venter dog som nævnt typisk en relativ høj indkomst. Studerende indgår heller ikke i Thorning-regeringens fattigdomsdefinition - det er en frivillig og midlertidig situation. [...] En anden årsag til, at Danmark har mange unge med lav indkomst er, at danske unge flytter tidligt hjemmefra. Danmark har den næstlaveste gennemsnitsalder (21 år) ift. at flytte hjemmefra blandt EU-lande. Unge i Slovenien er knap 30 år, før de flytter hjemmefra. I opgørelsen af lavindkomstgruppen tages der højde for hele familiens indkomst, og bor man hjemme, får man i statistikken del i forældrenes indkomst."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Det digitale indre marked: Den udvidede overvågning af din telefon og e-mail fortsætter
Teleselskaber og internetudbydere er af justitsministeren blevet pålagt at fortsætte med at indsamle oplysninger efter den "store model." Det skriver Berlingske mandag. Begrundelsen er, at der stadig, for ottende år i træk, vurderes at være en alvorlig trussel mod Danmark. Den 28. marts har justitsminister Peter Hummelgaard (S) udstedt en bekendtgørelse, som pålægger teleselskaber at udføre "generel og udifferentieret logning" af samtlige data, foreløbigt frem til 29. marts 2024. Den massive danske indsamling af overvågningsdata startede i 2007. EU-Domstolen har adskillige gange herefter vurderet, at både den danske og andre europæiske landes dataindsamling er ulovlig, fordi der er tale om masseovervågning. Alligevel fortsætter danske justitsministre med at udskyde en ændring i loven, i henhold til EU-domstolens kendelser, med begrundelsen, at politiet ikke kan undvære adgangen til teleselskabernes og internetudbydernes data.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 1, 10

Arbejdsmarkedspolitik: Nye regler på vej om lønsnak under jobsamtalen
Europa Parlamentet har netop vedtaget et nyt EU-direktiv om lønåbenhed, som skal være implementeret i dansk lovgivning inden tre år. Det skriver Berlingske. Ifølge direktivet må arbejdsgivere ikke længere udfritte jobansøgere om, hvad der stod på deres hidtidige lønsedler. Derudover har jobansøgere fremover ret til at få oplyst startløn og spændvidde på lønninger i pågældende stilling. Kira Marie-Peter Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, er en af to chefforhandlere på direktivet, hun forklarer, at de nye regler især er forsøg på at udligne kønsbestemte lønforskelle. "For mig handler det både om det principielle i, at vi skal have et ordentligt informationsgrundlag, når vi forhandler vores løn, men også det her med, at det kan være en nøgle til at lukke lønefterslæbet (mellem mænd og kvinder, red.)," forklarer Kira Marie-Peter Hansen. EU-direktivet dikterer også, at virksomheder med over 250 og 150 ansatte skal rapportere om lønforskelle mellem kvindelige og mandlige ansatte. Er den kønsbestemte lønforskel i snit over fem procent, skal virksomhederne komme med en objektiv grund til dette, eller, i samarbejde med medarbejderrepræsentanter, udarbejde en handleplan. Overskrides reglerne, skal virksomheder sanktioneres med bøder.
Kilde: Berlingske, mandag,
Sikkerhedspolitik: Orban beskriver USA som top 3-modstander. På et internt strategimøde 22.
Ungarns højrenationalistiske leder, Viktor Orban, kaldte på et internt strategimøde i februar USA for én af sit partis tre primære modstandere i verden. Det skriver Politiken søndag. Orban er Putins nærmeste allierede i EU. Hvor Vesten laver fællesfront mod Ruslands finansiering, har Ungarn netop indgået en ny energiaftale med Rusland. USA har for nyligt beskyldt en russisk bank i Ungarn for at spionere mod Vesten og har derfor sanktioneret den. Viktor Orbans stabschef, Gergely Gulyas, beskylder på Twitter den amerikanske regering for at prøve at presse Ungarn til at støtte Ukraine. Men der findes ingen alliance - "diplomatisk eller sågar venligtsindet" - som Ungarn ikke vil modstå, skriver han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Militært opgør i gang i Sudan
Der har lørdag været voldsomme eksplosioner og skududvekslinger i Khartoum, Sudans hovedstad, skriver Berlingske søndag. Mindst tre civile meldes dræbte. Urolighederne kommer efter flere dages magtkampe mellem den sudanske hær og den paramilitære organisation RSF (Rapid Support Forces). Efter et fælles kup i efteråret 2021 opstod der uenigheder mellem parterne om transformationen fra et militært til et civilt styre, og også hvorvidt RSF skal være en del af den sudanske hær. "Krigere fra RSF har angrebet adskillige militærbaser i Khartoum og andre steder i Sudan," siger en talsmand fra militæret til nyhedsbureauet AFP. EU, USA samt flere andre lande udtrykker bekymring over situationen i Sudan. "Jeg er dybt bekymret over meldingerne om, at volden eskalerer mellem Sudans væbnede styrker og Rapid Support Forces. Vi opfordrer alle involverede til straks at stoppe volden og undgå yderligere eskalering eller mobilisering af tropper samt til at fortsætte forhandlinger, der kan løse de udestående problemer," skriver Antony Blinken, USAs udenrigsminister. EUs udenrigschef, Josep Borrell, kom med samme opfordring i går.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 16

Kultur: Den forhadte konge skulle først dø
Den græske regering vil bruge næsten 1 milliard kroner på at omdanne det græske sommerslot Tatoi til en moderne turistattraktion med massiv hjælp fra EUs restaureringsfonde. Det skriver Berlingske søndag. Slottet har ligget hen de seneste 55 år, men renoveringen er nu igangsat. Slottet blev eksproprieret i 2003 af den græske regering sammen med ekskong Konstantin 2.s efterladte ejendomme og gods. Konstantin 2. førte eksproprieringssagen til EUs Menneskerettighedsdomstol og fik delvist medhold og efterfølgende en erstatning fra den græske stat på 90 millioner kroner. Den græske ekskonge, der døde 10 januar i år, er begravet i nærheden af slottet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Finansielle anliggender: Flere lande vil tvinge Sydeuropa til at få styr på statsgælden
Tyskland og Holland ønsker en stramning, mens EU-Kommissionen vil skræddersy kravene fra land til land. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Grækenland, Italien og andre lande i Sydeuropa har i over ti år haft en statsgæld langt over det tilladte EU-niveau. Ved årsskiftet skal nye regler dog træde i kraft for at genetablere kontrollen med gælden. Det kan nemlig få konsekvenser for alle, hvis et eller flere medlemslande ikke kan betale sine lån. Økonomiministeriet advarer således om risiko for, at der "opstår pres for bl.a. fælles gæld og overførsler mellem landene" i EU. "De her regler handler om at binde landene på hænder og fødder for at sikre, at ingen går amok. Hvis du har en cykelforsikring uden selvrisiko, kan du med ro i sindet stille cyklen ved banegården lørdag aften," siger Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. De nuværende regler siger, at størrelsen af statsgælden ikke må overstige 60 pct. af landets BNP, og det årlige budget må ikke ramme et underskud på mere end 3 pct. af BNP. Europa-Kommissionen ønsker at gøre op med den praksis, at årsagen til eventuelle afvigelser straks skal adresseres. "Ofte har man en forståelse af, at statsgæld er usund, men det at stifte gæld kan give supergod mening," siger Philipp Schröder og giver et eksempel: ”Hvis et land optager ny gæld for at investere i infrastruktur eller betale uddannelsen af en stor børnegeneration, kan gælden på sigt sikre landet ekstra indtægter, som så igen kan bruges til at nedbringe gælden. Stiftes ny gæld derimod for at finansiere uholdbare pensioner, vil gælden blot hobe sig op over tid.” Tyskland og Holland er enige i den udlægning. I et ikke offentliggjort brev sendt til Europa-Kommissionen i sidste uge argumenterer det tyske finansministerium for nødvendigheden af at sætte nogle helt klare mål for at "begrænse rummet for skøn og indskrænke [muligheden for] undtagelser". Konkret foreslår tyskerne, at lande med en høj statsgæld forpligtes til at nedbringe den med et beløb svarende til mindst 1 pct. af deres bnp hvert år; lande med en moderat statsgæld kan nøjes med det halve. Den hollandske regering efterlyser også "numeriske benchmark", der skal gælde for alle medlemslande. Økonomiministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at den danske regering endnu ikke har taget konkret stilling til det tyske forslag. EU-Kommissionen præsenterer sit endelige lovforslag i løbet af "de kommende uger", lyder det. Herefter starter forhandlingerne imellem medlemslandene.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Liberal Alliance vil sende Henrik Dahl til Bruxelles
Henrik Dahl skal være spidskandidat for Liberal Alliance ved næste EP-valg i 2024, skriver Altinget lørdag. Henrik Dahl har selv meddelt sit kandidatur på Facebook og inden sommerferien skal han officielt vælges på et opstillingsmøde i partiet. "Personligt synes jeg også, tiden er den rette. Når valget bliver afholdt, vil jeg være 64 år gammel og have ni års erfaring i Folketinget. Det er hverken for tidligt eller for sent til at tage det næste store skridt fremad for Liberal Alliance. Men faktisk lige tilpas," skriver den kommende spidskandidat på Facebook. Liberal Alliance har ikke før lykkedes med at få et mandat i Europa-Parlamentet.

I Kampen om Magten i Ekstra Bladet søndag skriver politisk kommentator, Hans Engell, blandt andet: "Politik går op og ned. Det ved ingen bedre end Liberal Alliance. I en bølge af flotte meningsmålinger og en bekvem politisk position kunne LAs tårnhøje Alex Vanopslagh slå sine meterlange arme ud og lade sig hylde, som den for tiden mest succesrige af de blå politiske ledere. [...] Med sin tale i går tog Vanopslagh dog et skridt i retning af at ligne en samlende blå lederfigur. Slut med Tik-Tok-fjolleriet og de for kække og uigennemførlige udspil. Partiet er blevet voksent. Vanopslagh advarede mod hovmod på grund af fremgang. Han var neddæmpet i kritikken af Ellemann og Løkkes enegang. Og hans politiske positioneringer var uden de helt skarpe kanter. De fleste blå partier kunne skrive under på det meste. Og selv i forhold til regeringen var han åben. [...] Men det centrale budskab i hans tale var, at LA nu stræber efter at blive 'danskernes foretrukne borgerlige indflydelsesparti'. I den forbindelse er det en super god ide at sende Henrik Dahl ned til Bruxelles i EU-Parlamentet. Her vil han med ildhu kunne udfordre hele det europæiske kontinents politikere, sætte Ursula von der Leyen på plads, mens Vanopslag og hans pænt store folketingsgruppe kan prøve at placere sig om et muligt kommende regeringsparti. [...] Vanopslagh forsøgte meget behændigt at placere sit parti et sted mellem regeringen og resten af den blå blok. Og han fik ret effektivt placeret sig selv som den, der i dag mest ligner lederen af et blåt samarbejde. Han var bare klog nok til ikke at sige det højt."
Kilder: Altinget, lørdag; Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Spansk Ukraine-initiativ vækker opsigt hos danske politikere
Den spanske regering vil give ukrainske børn muligheden for at komme på ferie i Vesteuropa for at komme væk fra krigens rædsler. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Flere danske politikere har opfordret regeringen til at følge trop. Initiativet er rettet mod ukrainske børn, som har mistet en eller begge forældre, og som lider af konsekvenserne af krigen. Initiativet kommer fra den socialdemokratiske gruppe (S&D) i Europa-Parlamentet, hvis medlemmer har drøftet forslaget med den ukrainske ombudsmand, Dmytro Lubinets, som er begejstret for forslaget, skriver den britiske avis The Times. De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, kalder initiativet "meget sympatisk" og lægger samtidig vægt på, at ordningen bør forankres fælleseuropæisk, foregå på ukrainernes præmisser og bero på "enorm forsigtighed", da det handler om "sårbare og udsatte grupper".
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Finansielle anliggender: Vi ses om ni måneder til nye dramaer på finansmarkedet
I Børsbarometeret i Berlingske lørdag skriver finansjournalist Sara Sjølin blandt andet: "Børsbarometeret fra min hånd går på barsel nu. Og kommer først tilbage i begyndelsen af 2024. Det vil sige, at jeg er væk i noget nær ni måneder, hvilket jo er en evighed at forlade et af de mest dynamiske og uforudsigelige stofområder - finansmarkedet. [...] Jeg vil afholde mig fra at spekulere i potentielle uforudsete begivenheder og i stedet præsentere en liste med ting, der uanset hvad bliver relevante for finansmarkedet, mens jeg er væk. [...] I øjeblikket har investorerne indregnet, at Den Europæiske Centralbanks toneangivende rente i starten af 2024 vil ligge på cirka 3,5 procent efter at have toppet i omkring 3,75 procent i efteråret. I USA er forventningen, at Federal Reserve er færdig med at stramme pengepolitikken allerede til sommer og vil have sat renten ned til godt fire procent i januar næste år. I øjeblikket ligger Feds rente i et spænd på 4,75-5 procent. Det betyder, at når Børsbarometeret vender tilbage, vil vi altså (ifølge markedets forventninger) have lagt renteforhøjelserne bag os og i stedet begynde at diskutere, hvor meget renten skal sættes ned. Hold nu op, hvor ville det være rart. Ikke kun fordi det kunne give mere medvind til aktiemarkedet, men også fordi det betyder, at vi måske endelig kan tale om noget andet: at samtalen kan handle om vækst, virksomheder og nye teknologier og ikke kun om, hvornår Jerome Powell og Christine Lagarde igen skal holde rentemøde. Men guderne skal vide, at både investorerne og centralbankerne selv har taget fejl så umådeligt mange gange, at man næsten med sikkerhed kan sige, at de skyder ved siden af. Derfor kan man på ingen måde føle sig sikker på, at rentedebatten er forstummet om ni måneder. Desværre. [...] ECB forudsiger godt nok, at inflationen i euroområdet i starten af 2024 vil være faldet til omkring tre procent fra de nuværende 8,5 procent, men der er stadig mange ubekendte. Hvad hvis der kommer en ny energikrise, og gaspriserne igen stikker af? Så kan vi nemt se, ECB ændrer sin prognose. Dertil kommer, at den såkaldte kerneinflation, der fraregner energi og fødevarepriser, har bidt sig fast på et højere niveau end forventet og gang på gang overrasker økonomerne. Kan overraskelserne fortsætte ind i 2024? Jeps, i den grad. Onsdag den 19. april kommer de nyeste inflationstal for euroområdet og EU."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Sikkerhedspolitik: Fred er et forløb, hvor sjælen skal med. Der er de ikke endnu i Nordirland
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent. Hun skriver blandt andet: "Mange af arrene fra borgerkrigen i Nordirland er blevet turistattraktioner. Men stemningen minder stadig om dengang, for fred tager tid og kommer dryppende som regnvejret i Nordirland. [...] Det var underligt at være tilbage i Belfast og i Londonderry i den forløbne uge, hvor 25-årsdagen for fredsaftalen, den såkaldte Langfredagsaftale, blev markeret. [...] Ind i dette lille nordirske rum kom så rare irsk-katolske Joe Biden dalende ned fra Washington, den rige onkel fra Amerika, hvis forfædre drog vestpå i sin tid. Væk fra irsk fattigdom, undertrykkelse og vold. Han lovede dem amerikanske penge, hvis de vil få Langfredagsaftalen til at fungere. Den betyder især deling af magten mellem de to grupper, katolikkerne og protestanterne. Protestanterne bruger brexit-aftalen mellem den britiske regering og EU som begrundelse for deres afslag til magtdeling. De siger, at den stiller nordirerne anderledes i forhold til EU end andre briter. Det er korrekt. Men sådan er det med kompromiser. Og deres protestantiske sjæle er ikke til den slags. De fleste af dem var også imod Langfredagsaftalen i 1998, også et kompromis. [...] Fred er et forløb. Sjælene skal med. De er ikke i mål endnu i Nordirland i 25-året for den skrøbelige fredsaftale."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 48

Sikkerhedspolitik: Statens svigt blev åbenlyst med jordskælvet i februar. Alligevel kan mange ikke forestille sig et Tyrkiet uden Erdoğan
Berlingske bringer søndag en kronik af Mathias Findalen Bickersteth, historiker og forfatter til bogen "Det Tyrkiet der splitter". Han skriver blandt andet: "Det voldsomme jordskælv der ramte Tyrkiet i februar, udstillede et statssvigt af dimensioner. Alligevel er det stadigvæk usikkert om præsident Recep Tayyip Erdoğan mister magten ved præsident- og parlamentsvalget 14. maj, for mange tyrkere kan stadigvæk ikke forestille sig et Tyrkiet uden ham. [...] Det tyrkiske militær er i dag tydeligt til stede i krige i Libyen, Syrien og Nagorno-Karabakh, og landets famøse Bayraktar-droneindustri sælger verden over, og har været afgørende i Ukraines militære modstand mod Rusland. [...] Efter Ruslands angreb på Ukraine sidste år, fik han smart placeret Tyrkiet som den medierende part mellem Ukraine og Rusland. Han sidder i midten, når Putin og Zelenskyjs regeringer forsøger at forhandle en våbenhvile på plads eller vil ophæve russiske blokader, der kan sikre, at fragtskibe kan bringe ukrainsk korn ud til verdensmarkedet. Det kan Erdoğan, fordi Tyrkiet er det eneste NATO-land, som ikke har indført sanktioner mod Rusland, og han er generelt vellidt af Putin. [...] For Vesten er Tyrkiets NATO-medlemskab stadigvæk højt prioriteret. EU og USA bruger tyrkisk territorium som stopklods for flygtninge og til luftbaser til at varetage egne interesser. Det er derfor, Erdoğan er blevet den afgørende og højlydte godkendelsesknap for Sverige og Finlands NATO-medlemskab. [...] Jordskælvet vil have indflydelse på valget, men om Erdoğan af den grund vil miste magten, er stadigvæk tvivlsomt. Det regeringsloyale medielandskab er i gang med at buldre derudad med succesfulde redningsfortællinger og store visioner om genopbygning. [...] Erdoğans greb om magten blev blottet som aldrig før. Han troede, han havde skabt et system, hvor han ikke behøvede at lytte til befolkningen længere. I stedet brød han den samfundskontrakt med borgerne, han altid havde brugt til at legitimere sin magt: stemmeurnerne som det afgørende demokratiske instrument i landet. Den erfaring vil Erdoğan forhåbentlig minde sig selv om, inden han for alvor åbner for den autoritære værktøjskasse igen. Vi står dermed overfor det mest interessante valg, hvis ikke i tyrkisk historie, så i hvert i dette århundrede."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32-33

Klima: "Når der ikke er fisk i vandet, er der noget galt et eller andet sted"
EU vil beskytte havene mod iltsvind og fiskebestandene mod kollaps, efter at tilstanden i havene er forringet i årevis, men dele af beskyttelsen er blevet modarbejdet af den danske regering, skriver Information lørdag. EU-Kommissionen har præsenteret en række tiltag, der skal beskytte havene og to af tiltagene vil have bindende retsvirkning i Danmark. Et af dem er en såkaldt naturgenopretningslov og det andet forslag handler om krav til kvaliteten af havbunden. EU-Kommissionen er også kommet med endnu en handlingsplan, som skal beskytte biodiversiteten i havene, ved blandt andet at indføre et forbud mod fiskeri med bundtrawl i beskyttede områder. I en række notater fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver regeringen, at den "generelt" støtter det internationale samarbejde på havmiljøområdet og at regeringen "som udgangspunkt" er positiv over for Kommissionens plan for genopretning af havnaturen. Men det fremgår samtidig af notaterne, at regeringen i alle tre sager enten har undladt at stemme for eller har modarbejdet dele af de naturbeskyttende initiativer, hvilket har fået flere organisationer og forskere til at kritisere regeringen. "Havmiljøet har i mange år har været overset. Den seneste tid er der endelig kommet en række initiativer fra blandt andet EU, men så ser vi en regering, som modarbejder dem i stedet for at arbejde for dem og sætte en ambitiøs retning for Danmark og EU. Det er selvfølgelig meget ærgerligt," siger programchef i tænketanken Hav, Ditte Mandøe Andreasen. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har skrevet til Information, at regeringen arbejder for at forbedre havets tilstand og støtter det internationale arbejde med dette. "Når det gælder EU's forslag om tærskelværdier for havbunden, så mener vi ikke, at der er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for det konkrete forslag, og derfor stemte vi ikke for forslaget. Det ændrer ikke på, at vi fortsat støtter arbejdet i EU med at skabe et sundere havmiljø," skriver han og fortsætter: "Regeringen tager biodiversitetsdagsordenen alvorligt, og der skal være et øget fokus på natur og biodiversitet. Men vi står også over for en energikrise, og vi skal have plads til den grønne omstilling af vores energi. Danmark vil stå i spidsen for den grønne omstilling med vindenergi som vores helt store styrke. Derfor arbejder regeringen på at justere EU-Kommissionens forslag, så det både giver plads til biodiversitet og miljøtiltag og til store og nødvendige investeringer i vedvarende energi."
Kilde: Information, lørdag, s. 16-23

Klima: Efter 60 år: Tyskland lukker atomkraftværker
Tyskland lukker lørdag sine tre sidste atomkraftværker, og derved sætter EU's økonomiske stormagt punktum for en seks årtier lang æra i kernekraftens tegn, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Det sker, mens andre europæiske lande i stedet satser på kernekraft, som en erstatning for gas som energikilde. I 2026 vil Polen begynde at bygge seks atomkraftværker, som skal være klar i midten af 2040'erne og Frankrig, som får mere end halvdelen af landets elektricitet fra atomkraftværker, vil også føje seks kernekraftværker til den massive kernekraftindustri. Når Tyskland går egne veje, skyldes det, at miljøbevægelsen har stået stærkt i landet og siden 1980'erne har haft politisk magt i form af det nuværende regeringsparti De Grønne, mener Lars Kjerulf Petersen, miljøsociolog og seniorforsker ved institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han mener dog, at Tyskland har forvaltet omstillingen temmelig dårligt. ”Tyskland valgte at udfase atomkraft og kulkraft nærmest på en gang, og dermed gjorde man sig afhængig af russisk gas. Det havde nok været bedre at starte med en udfasning af kulkraft og bruge atomkraft som en overgangs-energikilde. Men det er svært at ændre nu, selvom verden i mellemtiden ser meget anderledes ud,” siger han med henvisning til energikrisen som følge af Ukrainekrigen. Thorsten Glauber, miljøminister fra partiet De frie vælgere, kritiserer beslutningen, da Tyskland nu bliver nødt til at ”gå tiggergang hos saudiaraberne” og ”samarbejde med slyngelstater” for at få energi. Men fra Tysklands klima- og økonomiminister fra De Grønne, Robert Habeck, lyder det, at afviklingen er uigenkaldelig og han siger også, at energiforsyningen er sikret fremover. ”Vi har situationen under kontrol takket være de høje niveauer i gaslagrene og de nye terminaler for flydende naturgas ved de nordtyske kyster og sidst, men ikke mindst flere vedvarende energikilder,” siger han.

Politiken bringer lørdag et interview med den tyske politiker Rasmus Andresen, der er EU-parlamentariker for De Grønne og en del af regeringspartiets ledelsesorgan. Han mener, at det er meget grønt at slukke for atomkraften. "Jeg synes, der ligger meget stærke argumenter bag den beslutning, både hvad angår vores sikkerhed, økonomien og klimaet. Atomkraft er en usikker teknologi, og der er en masse problemer med særligt gamle atomkraftværker. Det er meget dyrt at vedligeholde dem, så de kan forblive funktionsdygtige i fremtiden," siger han og forklarer samtidig, at selvom timingen kan synes forkert ift. energikrisen, så er det en meget lang proces og det er over 10 år siden, at man tog beslutningen om at afvikle atomkraftværkerne. "Man kan ikke bare slukke og tænde for atomkraftværker, som man gør det med fjernsyn. Derfor kan man heller ikke spontant beslutte at satse på atomkraft et halvt eller et helt år længere end planlagt," siger han. Ifølge internationale eksperter vil udfasningen af den tyske atomkraft uundgåeligt medføre en yderligere CO2-udledning på 60 millioner tons om året og til det siger Rasmus Andresen: "Det er ikke beslutningen om at udfase atomkraften, der fører til en øget udledning. Det er krigen i Ukraine, der bremser omstillingen i øjeblikket. Tyskland har været alt for afhængig af russisk energi, og det er årsagen til, at vi er havnet i problemer. Vi har desværre brug for at importere gas lige nu, og det kan atomkraften ikke nødvendigvis afhjælpe."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 2

Finansielle anliggender: "Det er en vital langsigtet dansk interesse, at vi kommer med i eurosamarbejdet"
I Sigtekornet i Politiken lørdag skriver politisk kommentator Noa Reddington blandt andet: "Lad os bare kalde den nye danske udenrigspolitik for pragmatisk idealisme. Så hedder den da noget. [...] De to absolut vigtigste arenaer for dansk udenrigspolitik er Nato og Den Europæiske Union. Nato-dimensionen er relativt simpelt: Vi skal vænne os til at betale ved kasse 1. Nu med kontanter. EU er mere kompliceret. Selv om det i dag virker som en fjern fremtid, vil freden på et tidspunkt sænke sig over Ukraine. Og på den ene eller anden måde vil EU skulle forholde sig mere konsekvent og eksplicit til et ukrainsk medlemskab eller en associeringsaftale, der vil give en privilegeret status. Det samme gælder for de Balkan-lande, der også ønsker ly under EU's hullede paraply. For Moldova. Reelt er vi på vej mod et Europa i flere hastigheder. De 27 medlemslande kan i løbet af en håndfuld år blive til 30+. [...] Vi hører til i kernen af Europa, lyder det på konference efter konference. Tale efter tale. Men bare ikke i virkelighedens verden. For kernen i det europæiske samarbejde er Den Økonomiske og Monetære Union. Euroen. [...] Når genopretningen af Ukraine skal finansieres - estimater lyder på helt op til 1.000 milliarder kroner - er det mest sandsynlige, at nye fælles lån optages. Vi hæfter med andre ord for hinanden på en måde, vi ikke har gjort før. Lige nu er alle lande med i diskussionen. Men før eller siden vil eurolandene konvergere endnu mere. Før eller siden vil der blive truffet beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for Danmark, som vi har lod i, qua den faste krone, men ikke del i, så længe vi står uden for euroen. [...] Således er det virkeligt delikate spørgsmål i dansk udenrigspolitik, hvor længe og hvorfor vi skal holde os ude af euroen. Kernen. Vi kan snildt opretholde illusionen om, at det i praksis ingen betydning har, om vi er med eller ej. At det er en formalitet. Det er bare forkert. [...] Det er en vital langsigtet dansk interesse, at vi kommer med i eurosamarbejdet. At der kommer en klar dansk stemme i diskussionen af, hvordan fremtidens økonomiske samarbejde i Europa skal finansieres og faciliteres. Præcis som med forsvarssamarbejdet."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Regeringen vil have Danmark ud af energitraktat
I en pressemeddelelse ifølge Altinget fredag skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at SVM-regeringen ønsker, at Danmark skal træde ud af Energichartertraktaten. Energichartertraktaten sigter efter at skabe sikre og attraktive rammevilkår for investorer, der ønsker at investere i energiområdet, men både Danmark og en række andre EU-lande ønsker at melde sig ud af traktaten, da den beskytter investeringer i fossilenergi, hvilket vækker bekymring hos klimaminister Lars Aagaard (M). Han mener, at traktaten er uforenelig med den grønne omstilling.
Kilde: Altinget, fredag