EU i dagens aviser mandag den 17. februar 2025

EU i dagens aviser lørdag den 15. februar til mandag den 17. februar


Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU kritiserer USA’s planer om at forhandle om Ukraine uden europæisk deltagelse
Ifølge Jyllands-Posten har en amerikansk tale skabt røre i Europa og glæde i Rusland. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kritiserer USA's vicepræsident J.D. Vance for at ville splitte Europa. Vance udtalte, at Europas største trussel kommer indefra, hvilket har skabt usikkerhed blandt europæiske ledere. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har udtrykt utilfredshed med USA's udtalelser. Zelenskyj understregede, at "ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine, ingen beslutninger om Europa uden Europa." En artikel i Børsen beskriver, hvordan Europa står over for store udfordringer med at øge sine forsvarsudgifter som reaktion på Donald Trumps udmelding om fredsforhandlinger med Rusland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har varslet, at EU-landene kan bruge en undtagelsesklausul i budgetreglerne for at øge forsvarsinvesteringer, hvilket Troels Lund Poulsen kalder "glimrende". Samtidig understreges vigtigheden af, at både Ukraine og EU er med i fredsforhandlingerne. Ifølge en artikel fra /ritzau/Reuters har flere udtalelser fra Trump-administrationen om Ukraine og Rusland skabt bekymring blandt europæiske ledere. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til et krisemøde i Paris, hvor blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventes at deltage. Mødet vil fokusere på USA's forsøg på at udelukke Europa fra fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland samt Ukraines fremtid i Nato. Marco Rubio, USA's udenrigsminister, udtalte, at "i sidste ende vil det nå et punkt - hvis det er reelle forhandlinger, og der er vi ikke endnu - men hvis det sker, skal Ukraine involveres, fordi det er dem, der er blevet invaderet, og europæerne skal involveres." Ifølge Børsen har præsident Zelenskyj afvist et amerikansk forslag om adgang til Ukraines mineraler i bytte for militær støtte. Ukraine søger i stedet sikkerhedsgarantier fra både USA og Europa. Zelenskyj har diskuteret sagen med europæiske ledere og arbejder på et modforslag, der involverer EU-lande. "Vi forhandler stadig," sagde Zelenskyj til Financial Times. USA hævder, at aftalen vil styrke Ukraines økonomi, men Ukraine ønsker klare løfter om fremtidig sikkerhedsstøtte. Børsen skriver, at den svenske regering har udsendt en pressemeddelelse, hvor nordiske og baltiske ledere, herunder Danmarks Mette Frederiksen, reagerer på USA's præsident Donald Trumps direkte dialog med Ruslands præsident Vladimir Putin om en fredsaftale i Ukraine. Lederne understreger, at Ukraine og Europa skal være en del af alle forhandlinger for at sikre en retfærdig og langvarig fred. De udtaler: "Vi forpligter os fuldt ud til suverænitet og territorial integritet i Ukraine." De nordiske og baltiske lande vil øge deres støtte til Ukraine og styrke deres eget forsvar, mens de engagerer sig med EU-partnere og NATO-allierede for at opnå fred i Ukraine gennem styrke.

Jette Maressa analyserer i sin artikel i Jyllands-Posten, hvordan Europa risikerer at blive marginaliseret i det geopolitiske spil mellem Putin og Trump. På et møde i Paris forsøger europæiske ledere, herunder Mette Frederiksen, at sikre Ukraines fremtid og styrke Europas position. Lars Løkke Rasmussen udtrykker bekymring over USA's udenrigsminister Marco Rubios møde i Saudi-Arabien uden europæisk eller ukrainsk deltagelse: "Men man kan jo ikke lave en aftale, der slutter Ukraine-krigen uden Ukraine, det siger sig selv." Europa står over for udfordringer med intern enighed, da flere EU-lande har partier, der sympatiserer med Putin og Trump. USA's politik under Trump synes at splitte Europa snarere end at støtte en samlet front. Ritzau skriver, at den britiske premierminister, Keir Starmer, overvejer at sende britiske soldater til Ukraine som en del af en fredsbevarende styrke. Starmer understreger, at Storbritannien er klar til at spille en ledende rolle i at sikre Ukraine. Han siger: "Enhver rolle med at hjælpe med at garantere Ukraines sikkerhed er med til at hjælpe med at garantere sikkerheden for vores kontinent og sikkerheden for dette land." Meldingen kommer forud for et møde i Paris, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og andre europæiske ledere forventes at deltage.

En leder i Berlingske skriver om Europas rolle i de aktuelle geopolitiske spændinger. Den kritiserer, at EU er blevet marginaliseret i diskussionerne om Ukraine, især efter den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale, som Jensen beskriver som et "hykleri uden lige". Vance kritiserede Europa for manglende investering i egen sikkerhed og for overregulering, men undlod at nævne krigen i Ukraine. Artiklen understreger, at EU og europæiske NATO-lande skal insistere på at være en del af forhandlingerne om Ukraines fremtid. Artiklen advarer om, at hvis USA og Donald Trump indgår aftaler med Rusland uden europæisk og ukrainsk deltagelse, vil det true den transatlantiske alliance.

Jens Worning analyserer i sin meningsartikel i Kristeligt Dagblad det skiftende forhold mellem USA og Europa, især i lyset af den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München. Worning fremhæver, at Vances kritik af Europas sikkerhedspolitiske indsats og demokratiske værdier har skabt et brud i det transatlantiske forhold. "Det transatlantiske bånd er splintret," siger Vance, hvilket understreger USA's voksende mistillid til Europa. Worning diskuterer også, hvordan USA's pres på Ukraine for at få adgang til landets ressourcer skaber spændinger. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen står over for spørgsmålet om, hvordan balancen mellem NATO og en mulig EU-hær skal være. Præsident Zelenskyj har igen bragt forslaget om en EU-hær på banen, hvilket kan blive en vedvarende diskussion i EU.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad analyserer Isabel Bramsen Donald Trumps potentielle rolle i fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland. Hun påpeger, at Trumps udtalelser om Ukraines Nato-medlemskab og territoriale opgivelse kan virke kaotiske, men også realistiske, da der mangler opbakning fra Nato. Bramsen advarer om, at Trumps tilgang kan føre til en dårlig aftale, som i Afghanistan, og understreger vigtigheden af EU's deltagelse i forhandlingerne for at styrke Ukraines position. Hun siger, at EU's rolle er afgørende for implementeringen af en aftale og for at udvide diskussionsemnerne, såsom sanktioner mod Rusland. "Det har formentlig været et krav fra Putins side, at amerikanerne skulle sige noget i den her stil, før man kunne begynde fredsforhandlinger," siger Bramsen.

Simon Kruse skriver i sin analyse  i Berlingske om de europæiske lederes hastemøde i Paris som reaktion på USA's planer om at forhandle med Rusland uden om Europa. Lars Løkke Rasmussen understreger, at "den her krig kan jo kun slutte, hvis det sker på en måde, hvor Ukraine accepterer, at det er den rigtige måde, den slutter på." EU's ledere, herunder Ursula von der Leyen, mødes for at sikre, at Europa har en stemme i forhandlingerne og fortsat støtter Ukraine. EU's sanktioner mod Rusland og indefrosne midler er vigtige kort i forhandlingerne. Camille Grand foreslår en europæisk sikkerhedsgaranti til Ukraine som alternativ til amerikanske planer. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt Europa kan opnå enighed om en fælles strategi.

I en analyse i Kristeligt Dagblad kritiserer Simon Emil Ammitzbøll-Bille Donald Trumps udenrigspolitik og opfordret til europæisk lederskab. De argumenterer for, at Trumps handlinger, herunder hans samtale med Vladimir Putin, har undermineret USA's allierede og svækket Ukraine. De sammenligner Trumps politik med München-aftalen fra 1938, der førte til svaghed i stedet for varig fred. Artiklen opfordrer EU og dets ledere til at tage ansvar og styrke deres forsvarspolitik, især i lyset af Trumps handlinger. "USA er Danmarks vigtigste allierede," skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen, men forfatterne stiller spørgsmålstegn ved, om dette stadig er tilfældet. De opfordrer til, at EU bruger deres kommende formandskab til at styrke Europas forsvar og støtte til Ukraine.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10,15, søndag; mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 6,7; Børsen, fredag, lørdag; Berlingske, lørdag

Sikkerhedspolitik: USA kritiserer Europa vid sikkerhedskonferencen i München
Børsen skriver, at under sikkerhedskonferencen i München advarede USA's vicepræsident J.D. Vance om, at Europas største trussel kommer indefra, og kritiserede EU's håndtering af ytringsfrihed og demokratiske værdier. Han påpegede, at EU fjerner indhold, der anses som "hadefuldt", og kritiserede Sverige for at censurere kvindehadsrelateret indhold. Vance udtalte: "Fra den anden side af havet, så ser det mærkeligt ud for os, at man gemmer sig bag ord fra sovjettiden som misinformation, når det blot drejer sig om andre synspunkter og meninger." Han understregede, at der ikke er sikkerhed, hvis man frygter egne borgeres meninger, og opfordrede til at styrke demokratier ved at give borgerne mulighed for at ytre sig. Ifølge Ritzau ønsker EU-Kommissionen at aktivere en særlig klausul, der tillader EU-landene at overskride de gældende budgetregler for at investere i forsvar. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte ved sikkerhedskonferencen i München, at "vi nu er i en ny periode med krise, som kræver en tilsvarende tilgang." Hun foreslår derfor at aktivere undtagelsesklausulen for forsvarsinvesteringer. Målet er at øge forsvarsudgifterne fra to til over tre procent af bruttonationalproduktet, hvilket kræver investeringer for milliarder af euro. Der er allerede bred enighed i EU om behovet for oprustning, men de nuværende budgetregler udfordrer mange lande, som eksempelvis Frankrig, der har et underskud på over fem procent af bnp og en gæld på over 110 procent af bnp. Ifølge Berlingske blev den årlige sikkerhedspolitiske konference i München præget af spændinger mellem USA og Europa, især i forhold til Ukraine-konflikten. Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance kritiserede EU og fokuserede på interne europæiske problemer frem for den fælles trussel fra Rusland. Vance sagde, at truslen "ikke er Rusland, men truslen der kommer indefra." EU-landene, herunder Tyskland og Danmark, understregede vigtigheden af at støtte Ukraine uden at lade Rusland diktere betingelserne. Den danske statsminister Mette Frederiksen advarede mod forhandlinger dikteret af Putin og fremhævede behovet for europæisk sammenhold. "Det handler om Ruslands ønske og vilje til at ville bestemme over os europæere," sagde hun. Ifølge Information har EU intensiveret sine bestræbelser på at opnå større uafhængighed fra USA efter J.D. Vances tale, hvor han kritiserede Europas politiske retning. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har foreslået at lempe EU's finansielle regler for at muliggøre større forsvarsinvesteringer. Christine Nissen fra Tænketanken Europa påpeger, at EU står over for en udfordrende opgave med at frigøre sig fra USA's sikkerhedsgaranti. Hun siger: "Vi har i Europa efter Den Kolde Krigs afslutning satset på, at en bestemt verden var ved at udforme sig, hvor vi godt kunne demilitarisere." Berlingske skriver, at statsminister Mette Frederiksen understregede vigtigheden af EU's sammenhold i forhold til krigen i Ukraine vid sikkerhedskonferencen i München. Hun sagde, at krigen ikke kun handler om Ukraine, men også om at modstå Ruslands imperialistiske ambitioner: "Vi er nødt til at holde os til strategien, og strategien er at vinde krigen. Det er ikke smukt og rart - men det er nødvendigt." Frederiksen fremhævede nødvendigheden af at styrke europæiske økonomier og forsvar for at kunne forsvare sig selv og Ukraine. Hun udtrykte også optimisme omkring EU's og NATO's fremtidige sammenhold, men advarede om risikoen for, at enkelte lande kunne vælge at stoppe støtten til Ukraine. Politiken skriver, at under sikkerhedskonferencen i München holdt Zelenskyj en stærk tale, hvor han advarede om, at Putin ikke er interesseret i dialog, men i at opruste. Zelenskyj opfordrede Europa til at tage ansvar for deres egen sikkerhed og overveje en fælles europæisk hær. Han sagde: "Det nye år starter i dag - ikke først til januar". EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har indkaldt EU's udenrigsministre til et hastemøde for at diskutere, hvordan Europa kan forblive relevant og støtte Ukraine bedst muligt. Ifølge en artikel fra Ritzau kritiserer EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München. Kallas udtaler, at Vances ord får det til at virke som om, USA “forsøger at skabe en konflikt” med Europa. Hun understreger, at fokus bør være på større trusler som Ruslands aggression mod Ukraine. Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, finder også Vances kritik “ikke acceptabelt” og mener, at Vance sætter spørgsmålstegn ved det europæiske demokrati. Ifølge Ritzau har EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, indkaldt EU's udenrigsministre til et møde for at diskutere krigen i Ukraine og forholdet til USA under præsident Donald Trump. Mødet finder sted i forbindelse med en sikkerhedskonference i München. Kallas udtrykte bekymring over USA's vicepræsident J.D. Vances udtalelser, som hun mener kan skabe konflikt med Europa: "Når man lytter til den tale, virker det som om, at de forsøger at skabe en konflikt med os, og vi ønsker ikke at skabe konflikt med vores venner." Vance kritiserede europæiske politikere for at glemme demokrati og ytringsfrihed. USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har foreslået, at Ukraine opgiver territorium til Rusland som en del af en fredsløsning, hvilket har vakt opsigt i Europa. 

Hans Engell skriver i en kommentar i Ekstra Bladet om, hvordan EU er blevet ydmyget af USA, især efter en tale af den amerikanske vicepræsident J.D. Vance ved sikkerhedskonferencen i München. Vance kritiserede EU-landene for at svigte ytringsfrihed og forsvar, mens han ignorerede Ukraine og undlod at kritisere Rusland og Kina. Engell påpeger, at EU mangler et fælles forsvar og militær strategi, hvilket gør dem afhængige af USA. "Europa kan ikke længere regne med USA," sagde Vance, hvilket skabte usikkerhed blandt EU-lederne. Mette Frederiksen bemærkede, at det var "nye toner", mens den tyske forsvarsminister kaldte talen "uacceptabel". Engell konkluderer, at EU står svagt uden USA's støtte og er ude af stand til at handle effektivt i forsvarsspørgsmål. 

Leonora Marienlund Klint, EU-korrespondent, analyserer i Børsen den kaotiske sikkerhedskonference i München, hvor USA's præsident Donald Trump har skabt splid mellem vestlige allierede. EU står uden indflydelse, da USA og Rusland planlægger fredsforhandlinger om Ukraine uden europæisk deltagelse. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen lover at "flytte bjerge" for at styrke Europas forsvar. Vicepræsident J.D. Vance kritiserer Europas demokratiske værdier og ignorerer Ukraine-krigen. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj insisterer på europæisk deltagelse i forhandlinger: "Ukraine vil aldrig acceptere aftaler, der er lavet bag om ryggen på os uden vores involvering." Mette Frederiksen advarer om, at Europas sikkerhed er truet, hvis Rusland får fordele i fredsaftalen. Analysen konkluderer, at Europa må opruste for at sikre sin plads ved forhandlingsbordet.

Karin Axelsson skriver i en nyhedsanalyse i Politiken om Europas sikkerhedssituation efter München-konferencen. Artiklen beskriver en voksende erkendelse blandt europæiske ledere om, at USA ikke længere prioriterer europæisk sikkerhed. Anne Applebaum bemærker, at "den overordnede besked, som den amerikanske regering kom med på den her sikkerhedskonference, var, at de ikke er interesserede i europæisk sikkerhed mere." Dette har skabt bekymring blandt europæiske ledere, herunder Mette Frederiksen, som deltog i konferencen. Artiklen fremhæver også, at EU står over for udfordringer med at øge den fælles forsvarsindsats, mens interne uenigheder kan komplicere beslutningsprocessen. Bill Browder påpeger, at sydeuropæiske ledere ikke deltog aktivt i konferencen, hvilket kan indikere forskellige prioriteter inden for EU.

Kilder: B.T., fredag, lørdag; Berlingske, fredag; lørdag, s. 4,5; Kristeligt Dagblad, fredag, mandag, s. 4; Børsen, fredag, lørdag, mandag, s. 7; Ekstra Bladet, søndag, s. 6,7; Information, søndag; Politiken, mandag, s. 4,6; Jyllands-Posten, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU reagerer på Trumps trussel om gengældelsestold mod moms og afgifter
En artikel i B.T. omhandler EU's reaktion på Donald Trumps annoncering af gengældelsestold på udvalgte varer. EU-Kommissionen udtrykker bekymring over Trumps handelspolitik, som de ser som et skridt i den forkerte retning. EU understreger deres engagement i et åbent og forudsigeligt globalt handelssystem. I en meddelelse fra EU lyder det: "EU vil reagere fast og øjeblikkeligt mod uberettigede hindringer for fri og fair handel, herunder når toldsatser bruges til at udfordre lovlige og ikke-diskriminerende politikker." EU påpeger, at de har nogle af de laveste toldsatser i verden og ser ingen grund til at øge USAs toldsatser. De understreger, at toldsatser beskatter egne borgere og øger omkostningerne for erhvervslivet. Ifølge Berlingske overvejer Donald Trump at indføre gengældelsestold mod EU, hvilket kan påvirke Danmark negativt på grund af landets høje moms og afgifter. Trump ser EU's moms som en unfair handelspraksis. Dansk Industris Lukas Lausen udtaler, at det er "meget, meget utraditionelt at betragte moms som en handelshindring." Han understreger, at der er stor usikkerhed omkring Trumps planer, og at det er en misforståelse at tolke moms som et handelspolitisk redskab. Søren Kristensen fra Sydbank påpeger, at danske virksomheder kan blive hårdt ramt, men håber på, at forhandlinger kan undgå en handelskrig. Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen advarer om, at Trumps toldpolitik kan have negative konsekvenser for USA's egne borgere ved at øge omkostningerne og skabe økonomisk usikkerhed. EU fremhæver samtidig sin egen økonomiske styrke og åbenhed, hvor over 70% af importen kommer ind uden told. Ifølge Berlingske truer Donald Trump med gengældelsestold mod EU, herunder Danmark, som svar på EU's moms og afgifter, der ses som uretfærdige mod USA. Trump mener, at EU's momssystem skader amerikansk erhvervsliv. Thomas Bernt Henriksen fra Berlingske siger: "Trumps udvidelse af toldkrigen til at omfatte moms, afgifter og alt muligt andet er med direkte adresse til blandt andet Danmark." Ifølge Børsen har Donald Trump rettet sin opmærksomhed mod EU's momssystem, som han anser for at være "uretfærdigt". Trump har udtalt, at han vil sidestille moms med told og indføre "gengældelsestold" mod lande, der anvender moms. Dette kan potentielt udløse en ny handelskrig mellem EU og USA. Jakob Ellemann-Jensen fra Dansk Erhverv udtaler, at "med sin seneste udmelding lægger Trump op til, at USA tager endnu en række skridt i den forkerte retning mod mindre fri handel." Dansk Erhverv understreger, at Trumps trusler endnu er ukonkrete, men at de kan få betydelig indflydelse på international handel, hvis de gennemføres. Organisationen håber på diplomatiske løsninger og følger udviklingen tæt i samarbejde med danske myndigheder og virksomheder. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten arbejder EU-Kommissionen på højtryk for at afværge en potentiel handelskonflikt med USA efter præsident Trumps annoncering af nye toldsatser. EU har forsøgt at opretholde en konstruktiv dialog med Washington, og der har allerede været kontakt på højtstående politisk niveau. Kommissionens talsmand, Olof Gill, udtaler: "Der har allerede været kontakt på højtstående politisk niveau, og intentionen er, at dette vil fortsætte i de kommende dage og uger for at finde gensidigt gavnlige løsninger." EU forbereder sig på at reagere fast mod uberettigede handelsbarrierer, mens usikkerheden om de præcise konsekvenser af en toldkrig stadig er stor. Jean-Luc Demarty, tidligere leder af Kommissionens handelskabinet, advarer om, at EU skal reagere effektivt for at undgå at blive "tromlet ned" af Trump. 

Flemming Poufeldt, CBS, og Anders Heede, seniorrådgiver, skriver i en kronik i Børsen, at den potentielle handelskrig mellem USA og Europa kan få vidtrækkende konsekvenser for rådgivningsbranchen, især for store virksomheder som Bain og McKinsey. EU-Kommissionen har allerede et værktøj, "Anti Coercion Instrument", som kan ramme amerikanske tech- og servicevirksomheder. Dette instrument beskrives som en "bazooka i handelskrigen". Den europæiske-amerikanske afkobling kan påvirke rådgivningsvirksomhederne, da mange af de største i Europa er amerikansk dominerede. Spørgsmålet er, om Europa skal udvikle egne løsninger inden for teknologi, finans og forsvar. "Faktum er, at de største i Europa og Danmark er amerikansk dominerede både i omsætning, ledelse og ejerskab."

En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer, hvordan protektionisme erstatter frihandel, hvilket kan føre til en mere konfliktfyldt verden. EU er direkte påvirket af USA's handelskrig, hvor Donald Trump har indført 25% told på stål og aluminium fra EU. EU har planer om at svare igen på disse tiltag. Christian O. Christiansen fra Aarhus Universitet bemærker, at "angreb på frihandel er derfor især et angreb på hele tanken om, at man kan lave internationale regler." Artiklen fremhæver, at frihandel har været en grundpille i den internationale orden siden Anden Verdenskrig, men nu er under pres fra nationalistiske og protektionistiske tendenser.

Hakon Redder, Børsens udenrigsredaktør, analyserer præsident Trumps trussel om at indføre en "gengældelsestold" på al import til USA, hvilket kan udløse en global handelskrig. Trump mener, at EU's moms fungerer som eksportstøtte, hvilket han ser som en uretfærdig handelsbarriere. "Moms vil blive betragtet som en told," udtaler Trump, og kritiserer EU for at have været "meget hård ved amerikanske virksomheder." Erica York fra Tax Foundation er uenig og siger, at "ganske enkelt, så giver moms ikke nogen fordele for europæiske virksomheder eller påvirker amerikanske virksomheder negativt." Peter Navarro, Trumps handelsrådgiver, mener, at EU's højere importtold på amerikanske biler er et eksempel på uretfærdighed, og at Trumps plan vil stoppe udnyttelsen af amerikanske arbejdere.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, søndag; Børsen, fredag, lørdag, søndag, s. 22; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Danmark og 17 lande kritiserer Rusland på årsdagen for Navalnyjs død
Ifølge en artikel fra Ritzau kritiserer Danmark sammen med 17 andre lande Rusland på årsdagen for Aleksej Navalnyjs død. Landene, herunder flere EU-medlemsstater, påpeger, at Rusland bærer det ultimative ansvar for Navalnyjs død og kritiserer landets menneskerettighedssituation. EU markerer også årsdagen og udtaler, at "Navalnyj gav sit liv for et frit og demokratisk Rusland." Udtalelsen fra de 18 lande fremhæver, at der er 800 politiske fanger i Rusland, mange fængslet for at modsætte sig Ruslands invasion af Ukraine. Landene opfordrer Rusland til at overholde internationale forpligtelser og løslade alle politiske fanger.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Politiken, søndag

Økonomi: Eurozonens økonomi vokser kun 0,1 procent i fjerde kvartal
Ifølge en artikel fra Ritzau har den europæiske økonomi oplevet en langsom vækst, primært på grund af tilbagegang i Tyskland og Frankrig. Eurostat har rapporteret, at eurozonens BNP kun steg med 0,1 procent i fjerde kvartal. Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at "væksten er sølle og stort set ikke eksisterende." Den Europæiske Centralbank (ECB) har allerede sænket renten fem gange, og der forventes yderligere rentenedsættelser i 2025, ifølge Allan Sørensen fra Dansk Industri. Økonomer overvåger nøje væksten for at afgøre, om yderligere rentenedsættelser er nødvendige, da en forkert timing kan påvirke inflationen og den økonomiske stabilitet.

Kilder: B.T., fredag; Børsen, fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Sundhed: Fødevarestyrelsen: 61 procent af kosttilskud bryder anprisningsregler
Ifølge en artikel fra Ritzau har Fødevarestyrelsen i en stikprøvekontrol fra 2024 afsløret, at 61 procent af virksomhederne bryder reglerne for kosttilskudsanprisninger. Overtrædelserne skyldes primært brugen af ulovlige sundhedsanprisninger, der ikke er videnskabeligt godkendt af EU. Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen bemærker, at "regelefterlevelsen er lavere, end styrelsen normalt ser," og at det kan være udfordrende for virksomhederne at navigere i EU's specifikke regler.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Det digitale indre marked: EU og Frankrig annoncerer billioninvesteringer i AI på Paris-topmøde
Ifølge Politiken blev der på AI-topmødet i Paris annonceret store investeringer i kunstig intelligens af både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Von der Leyen meddelte, at EU vil investere 1,5 billion kroner i AI, hvilket skal støtte udviklingen af kæmpefabrikker til træning af AI-modeller. Macron ønsker at gøre Frankrig til et foregangsland i Europa med en investering på 815 milliarder kroner. Filosoffen Éric Sadin kritiserede topmødet som en "gigantisk propagandamesse" og advarede om, at "det kommer til at dræbe demokratiet". EU-kommissæren Henna Virkkunen talte om behovet for mere "innovationsvenlig" lovgivning. Von der Leyen understregede, at "dette topmøde fokuserer på handling, og det er præcis, hvad vi har brug for lige nu". Ifølge Politiken blev der på AI-topmødet i Paris annonceret store investeringer i kunstig intelligens af både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Von der Leyen meddelte, at EU vil investere 1,5 billion kroner i AI, med fokus på at oprette kæmpefabrikker til træning af AI-modeller. Macron vil rejse 815 milliarder kroner for at gøre Frankrig til et foregangsland i AI-udvikling. Filosoffen Éric Sadin kritiserer dog topmødet som en "gigantisk propagandamesse" og advarer om, at "det kommer til at dræbe demokratiet". EU-kommissæren Henna Virkkunen talte om behovet for mere "innovationsvenlig" lovgivning, mens von der Leyen understregede, at topmødet fokuserede på handling. En fælles erklæring om en "etisk" AI-udvikling blev underskrevet af flere lande, men ikke af USA og Storbritannien.

Kilder: Politiken, fredag, søndag, s. 13

Handel: EU vil ophæve toldfri grænse for pakker fra Kina for at sikre fair konkurrence
En artikel fra Politiken beskriver, hvordan EU og andre lande reagerer på den stigende mængde toldfri forsendelser fra Kina. EU-kommissionen har foreslået at ophæve toldfri behandling af pakker op til 150 euro for at sikre produktsikkerhed og forhindre unfair konkurrence. EU-kommissær Michael McGrath udtaler: "Vi har pligt til at sikre, at varer, der kommer ind på vores marked, er sikre, og at alle erhvervsdrivende respekterer forbrugernes rettigheder." Forslaget er en del af en bredere global indsats for at regulere de minimis-forsendelser, der har skabt udfordringer for lokale markeder og detailhandel.

Kilder: Politiken, lørdag

Sundhed: ECDC advarer om kraftig stigning i gonorré og syfilis i Europa
Ifølge Ekstra Bladet rapporterer Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om en markant stigning i antallet af gonorré- og syfilistilfælde i Europa. ECDC understreger behovet for øjeblikkelig handling for at forhindre yderligere smittespredning. I 2023 blev næsten 100.000 tilfælde af gonorré bekræftet i EU/EØS-lande, en stigning på 31 procent fra 2022 og 300 procent fra 2014. Syfilistilfælde steg med 13 procent i samme periode. ECDC bemærker, at "europæerne er blevet mere risikovillige og eksperimenterende på lagnerne," hvilket kan være en medvirkende årsag til stigningen. Agenturet peger også på øget testning som en mulig forklaring.

Kilder: Ekstra Bladet, lørdag

Klima: Green Deal er en konkurrencefordel for EU
Morten Helveg Petersens debatindlæg  på Altinget.dk argumenterer imod Anders Vistisens forslag om at rulle EU's Green Deal tilbage. Helveg mener, at EU skal udnytte sin førerposition inden for grøn omstilling som en konkurrencefordel i forhold til USA og Kina. Han understreger behovet for en stabil og langsigtet plan for grøn omstilling, der kan styrke europæisk erhvervsliv. Helveg fremhæver, at "den globale dekarboniseringsindsats er en vækstmulighed for EU's industri," som Draghi-rapporten konkluderer. Han kritiserer Vistisens forslag som kortsigtet og mener, at EU skal fokusere på energieffektivitet og vedvarende energi for at mindske afhængigheden af importeret energi og styrke konkurrenceevnen. Helveg opfordrer til at fastholde Green Deal og implementere EU-Kommissionens konkurrencekompas for at sikre en bæredygtig fremtid.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Økonomi: Eurostat: Eurozonens økonomi voksede kun 0,1 procent i fjerde kvartal
Ifølge en artikel fra Ritzau viser en ny opgørelse fra EU's statistikbureau, Eurostat, at eurozonens samlede bruttonationalprodukt (BNP) voksede med kun 0,1 procent i fjerde kvartal. Dette indikerer, at den europæiske økonomi er under pres. Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, udtaler: "Selv om væksten opjusteres en snas for fjerde kvartal, så er væksten sølle og stort set ikke eksisterende." Han påpeger, at økonomien i både Tyskland og Frankrig skrumpede, med en negativ BNP-vækst på henholdsvis 0,2 procent og 0,1 procent. Dette understreger de udfordringer, EU står overfor i at stimulere økonomisk vækst.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 9

Det digitale indre marked: EU overvejer lempelser i tech-regler for at styrke AI-investeringer
Børsen rapporterer, at EU overvejer at tilbagerulle nogle af sine stramme tech-regler for at fremme investeringer i kunstig intelligens. Henna Virkkunen, Europa-Kommissionens ledende næstformand for digital politik, understreger, at dette skridt ikke skyldes pres fra amerikanske tech-giganter, men for at undgå at hæmme EU's egen AI-investering. Ursula von der Leyen har annonceret en investering på 200 mia. euro i AI og digital infrastruktur for at styrke EU's konkurrenceevne over for USA og Kina. Virkkunen udtaler, at Bruxelles skal sikre, “at vi ikke skaber flere afrapporteringsforpligtelser for vores virksomheder”. Hun tilføjer, “Vi er meget opsatte på at fjerne bureaukratiet.”

Kilder: Børsen, fredag

Interne anliggender: FPÖ's regeringsforhandlinger med ÖVP bryder sammen i Østrig
En artikel i Information beskriver den politiske situation i Østrig, hvor FPÖ's forsøg på at danne en regering med ÖVP mislykkedes. FPÖ's krav om at afvise EU-Domstolens forrang og kontrollere finans- og indenrigsministeriet blev en anstødssten. Præsident Alexander Van der Bellen udtalte: "Det aktuelle problem er, at kompromiser er faldet i unåde." ÖVP's leder, Christian Stocker, kritiserede FPÖ's leder, Herbert Kickl, for magtbegær. Østrigske medier forventer nu, at ÖVP og SPÖ genoptager forhandlinger om en storkoalition, en regeringsform, der har præget Østrig siden 1945. Hvis der udskrives nyvalg, forventes FPÖ at vinde med 34% af stemmerne.

Kilder: Information, fredag

Det digitale indre marked: Facebook åbner Marketplace for konkurrenter efter milliardbøde fra EU
En artikel i Berlingske beskriver, hvordan Facebook åbner sin platform Marketplace for konkurrenter efter en bøde fra EU på 5,94 milliarder kroner. Bøden blev udstedt som en af de sidste handlinger af den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, før hun forlod sin post. Meta, Facebooks moderselskab, blev dømt for at have overtrådt EU's konkurrenceregler ved at koble Marketplace med Facebook, hvilket gav dem urimelige konkurrencefordele. Meta har udtrykt uenighed med EU's afgørelse, og Mark Zuckerberg har kritiseret EU for at målrette amerikanske virksomheder. "Selv om der nu bliver slået hul på skallen til Marketplace, fastholder Meta, at den er uenig i EU-Kommissionens afgørelse." EU's konkurrencemyndigheder overvåger nu, om Meta opfylder de pålagte krav.

Kilder: Berlingske, fredag

Udenrigspolitik: Japansk diplomat: Trump skaber nye muligheder for EU
Artiklen fra Politiken indeholder et interview med den japanske diplomat Kazuo Kodama, som diskuterer Donald Trumps indflydelse på den globale orden og EU's rolle i denne sammenhæng. Kodama, tidligere EU-ambassadør, fremhæver, at Trumps politik kan skabe nye muligheder for EU, hvis man tør gribe dem. Han understreger behovet for, at EU tager større ansvar for sin egen sikkerhed og økonomiske uafhængighed. Kodama siger: "Opgaven er nu at sige til Trump: 'Vi er enige. Der er behov for en rebalancering og en ny byrdefordeling. Vi skal væk fra en verden, hvor USA føler sig udnyttet'." Han opfordrer EU til at stå fast på sine værdier, især inden for klima og digital suverænitet, og advarer mod at blive en "digital vasalstat." Kodama roser EU's tidligere konkurrencekommissær Margrethe Vestager for hendes arbejde mod amerikanske techgiganter.

Kilder: Politiken, søndag, s. 6

Sundhed: Lobbyister udvander dansk forslag om EU-forbud mod PFAS
I en kommentar i Information diskuterer Kenneth Haar, analytiker i Corporate Europe Observator, hvordan industriens lobbyister har haft held med at udvande et dansk forslag om et EU-forbud mod PFAS, hvilket har fået EU-Kommissionen til at love særbehandling til visse brancher. "Det er især forbud mod brug af PFAS i industrien, som møder modstand," hvilket har ført til forslag om et separat forbud mod PFAS i forbrugsvarer. Lobbyisternes pres har undermineret arbejdet i EU's kemikalieagentur, som skal vurdere forslaget. Artiklen fremhæver, at 70% af høringssvarene til agenturet kommer fra industrien og er præget af spin og misinformation. Der er en risiko for, at et effektivt forbud vil blive forsinket, og artiklen foreslår, at Danmark overvejer et nationalt forbud for at sætte skub i EU-processen.

Kilder: Information, søndag