Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 17. oktober

Tophistorier

Fælles gæld eller ej? Det er spørgsmålet, Europas ledere nu igen stiller sig selv
Flere af weekendens aviser skriver, at nogle af de europæiske lande ikke har råd til de ekstraregninger, som følger med energikrisen, og det skaber uenighed om, hvordan krisen skal tackles. Nordeuropæerne siger for eksempel nej til det sydeuropæiske forslag om et gasprisloft i EU. Uenigheden udfordrer EU-Kommissionen, som forsøger at finde en kompromisløsning. EU nåede knapt nok at sunde sig efter coronapandemien, før det begyndte at gøre ondt igen. Denne gang er det Ruslands invasion af Ukraine og, der er en frygt for, at energikrisen vil gøre skade på europæisk sammenhold og økonomi, hvis den kommende vinter bliver meget kold. Både husholdninger og industri i Europa er afhængige af gas, og en mulig tysk recession kan få endnu mere vind i sejlene, hvis der opstår gasmangel i den europæiske storøkonomi. Nu taler man i EU om at optage fælles EU-gæld, ligesom man, dengang helt uhørt, også gjorde det, under coronapandemien. En fælles gæld, som via en genopretningsfond, overførte penge fra de rige medlemslande til de fattige, som genoprejsningshjælp efter coronaen. EU-kommissærerne, italienske Paolo Gentiloni og franske Thierry Breton taler eksempelvis varmt for fælles gæld som middel til også at løfte EU-medlemslandene ud af energikrisen. Det sker forud for denne uges EU-topmøde, hvor man skal diskutere energikrisen. 15 medlemslande ønsker et gasprisloft for at beskytte forbrugerne mod eksorbitante energiregninger. Men et prisloft vil have store finanspolitiske konsekvenser. Statskasserne vil blive ramt af enorme ekstraomkostninger, fordi landene skal dække forskellen mellem verdensmarkedsprisen på gas og den lavere pris på gas, som indføres med gasprisloftet. I Bruxelles taler man om en trecifret milliardregning i euro. Og denne enorme ekstraudgift ønsker mange EU-medlemslande ikke at løfte alene. De ønsker en fælles europæisk løsning. Tyskland, bakket op af blandt andet Danmark, Sverige, Holland og Finland, er som udgangspunkt afvisende overfor at optage ny fælles gæld. Men tyskerne kritiseres af de sydeuropæiske lande for at agere egoistisk. Da Tysklands kansler Olaf Scholtz meldte ud, at Tyskland vil bruge op mod 200 milliarder euro på at sikre, at tyske borgere og tysk industri har råd til at betale deres energiregninger, fik det mange af Scholtz europæiske kolleger til at fare i flint. "Det rigeste og mægtigste land i EU forsøger at udnytte denne krise til at sikre sine virksomheder en konkurrencefordel på det indre marked," udtalte Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecky eksempelvis. Mario Draghi, afgående italiensk regeringschef, advarer sågar mod europæisk splittelse, som følge af Tysklands modvilje mod at lade sin store finanskraft hjælpe andre en sig selv ud af energikrisen. Flere sydeuropæiske lande har mindet tyskerne om, at Tyskland under eurokrisen insisterede på, at de økonomisk hårdt trængte sydeuropæere ikke bare kunne låne sig ud af problemerne. "Vi er ikke egoistiske. Vi prøver at stabilisere en økonomi i hjertet af Europa," argumenterer Tysklands energi- og økonomiminister Robert Habeck til Financial Times. Uden for notat, mener man i tyske regeringskredse, at andre europæiske landes brok over Tysklands forsøg på at hjælpe sig selv, er en del af en strategi, der skal presse Tyskland til at gå med til endnu en runde fælles EU-gæld. Men, Tysklands finansminister Christian Lindner har flere gange ytret, at de fælleseuropæiske coronalån var en engangsforestilling, som EU under ingen omstændigheder bør gentage. Tyskland, og en række andre EU-lande, er ligeledes bekymrede for, at et gasprisloft kan føre til gasmangel og markant forhøjede priser. Derfor taler Tyskland og Holland for, at man sænker gaspriserne med en tipunktsplan og går over til fælleseuropæisk indkøb af gas. "Vi må samle vores fælles indkøbskraft i EU, så de enkelte lande ikke er tvunget til at acceptere en hvilken som helst pris," lyder det i et udspil fra Tyskland og Holland. Udspillet om fællesindkøb skaber hovedrysten hos EU-diplomater i EU-Kommissionen. Her ryster man på hovedet over Tyskland, som først efter at have fyldt egne gaslagre, nu går ind for, hvad EU-Kommissionen hele tiden har argumenteret for, nemlig fællesindkøb af gas.

EU-Kommissionen arbejder ifølge Information på at indgå langsigtede gaskontrakter med venligt-stillede gasleverandører, som eksempelvis Norge. Ideen er at forhandle sig til lavere gaspriser ved at binde sig kontraktligt for en længere årrække. Sådanne kontrakter vil sænke gasprisen her og nu, men vil samtidig også låse EU til gas som energiform i mange år frem. Det vil være en løsning på energiudfordringerne, som ikke indeholder hverken fælles gæld, eller gasprisloft. "Der skal jo være solidaritet i EU og særligt i denne situation, men vi har allerede lavet en række tiltag, hvor det er de rige lande, der betaler for de mindre rige lande. Det er godt, og jeg støtter det. Men man kan ikke blive ved med at foreslå fælles gæld som løsning på alle de problemer, der kommer," udtaler Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som foreslår, at landene i stedet kan bruge EU-budgetter som sikkerhed for at optage individuelle lån. "Jeg synes, EU har opført sig bedre og udvist mere solidaritet under de kriser, vi har oplevet de senere år, end man gjorde under finanskrisen. Der skruede man bissen på over for Grækenland, Spanien og andre lande. Der var ikke meget solidaritet, og den hjælp, der kom, var med nogle meget hårde krav," siger Niels Fuglsang, og fortsætter: "Men jeg tror, at hvis man siger, at vi igen og igen laver nye fælles lån, hvor de rige lande skal betale for de mindre rige lande, så risikerer vi at sætte balancen ud af spil, for det er ikke sikkert, at de rige lande og deres borgere bliver ved med at synes, at der er en fantastisk idé. Og så kan vi få et problem for sammenhængskraften i EU." I Italien, Spanien og Frankrig siger man, at det er nemt for de rige EU-lande med lave renter på deres statsobligationer at sige nej til fælles gæld og solidaritet. Og på den måde er de rige lande samtidig i stand til at skævvride konkurrencen på det indre marked, når de implementerer milliardstore nationale hjælpepakker, som andre EU-lande ikke har råd til at indføre. Berlingske skriver lørdag, at Norge, trods ekstrahøje indtægter på gas, afviser at sænke gasprisen. Den norske eksport af olie og naturgas forventes næsten at nå 1.500 milliarder norske kroner i år, hvilket er fem gange højere end eksporttallene fra sidste år. Flere EU-lande beskylder Norge for at udnytte krisen ved at sælge energi til "priser, der er helt på månen." Nogle lande argumenterer for, at nordmændene bør dele overskuddet eller helt sende det tilbage til de europæiske forbrugere. Men det afviser Terje Aasland, Norges energiminister. "Jeg kan godt forstå, at diskussionerne er der. Men det er sådan, at når der er knaphed på noget, så stiger priserne. Det gælder, uanset hvilket land eller område produktet kommer fra. Det er sådan, markedet fungerer," udtaler Terje Aasland. Milliardindtægterne fra det norske energisalg placeres alle i Statens Pensjonsfond, populært kaldet Oljefondet. "Fonden har en langsigtet forvaltning af de værdier, som skabes af vores olie- og gasressourcer. Men det giver staten et afkast, som betyder, at vi har et højt bistandsbudget, satser på teknologiudvikling og kan løbe risici på andre områder, som for eksempel investeringer i CO2-fangst og lagring, som ikke er uden risici," forklarer Terje Aasland, som mener, at ideen med fælleseuropæisk gasindkøb, for at presse priserne ned, er en dårlig ide. Til gengæld går han ind for, at landene forsøger at forhandle sig frem til bedre rammebetingelser: "Jeg tror, at det er muligt at finde mere stabile og forudsigelige rammebetingelser for de kommercielle kontrakter," siger Terje Aasland.

Administrerende direktør i Vestas, siger, at Europas afhængighed af russisk gas har gjort energi til et sikkerhedspolitisk tema, men at særskat på energiselskaber vil gøre mere skade end gavn. I forbindelse med energikrisen har EUs energiministre besluttet at indføre en særskat på "overnormal" profit hos energiselskaberne. Men sådan en skat er Henrik Andersen modstander af. "Jeg vil advare mod, at man begynder at beskatte de aktiver, man gerne vil have flere af," siger Henrik Andersen, og fortsætter: "En særskat gør bare, at man udskyder den grønne omstilling endnu mere, for det betyder bare, at investeringslysten falder, når man går ind og blander sig. Vi risikerer, at det dæmper tempoet på den grønne omstilling."

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver chefredaktør Steen Rosenbak, blandt andet: "En midlertidig særskat på overnormale profitter under krisen kan forekomme sympatisk. Men den kræver en disciplin, som fremtidige regeringer næppe kan leve op til. [...] Det er på overfladen en sympatisk tanke. Selvfølgelig forekommer det retfærdigt at lade de ekstra milliarder, som nogle virksomheder sikrer sig uden at have gjort noget som helst aktivt for det, understøtte økonomien hos familier, der risikerer at skulle gå fra hus og hjem på grund af fjerne, geopolitiske begivenheder. EU-Kommissionen foreslog i den sammenhæng for nylig et politisk fastlagt loft over energiselskabers indtægter eller en særlig beskatning af den del af overskuddet, som kan tilskrives det ineffektive energimarkeds ekstreme prissætning af først naturgas og siden adskillige andre energikilder. [...] Der er bare det problem, at det er ret uvist, hvad overnormale profitter egentlig betyder. Hvor går grænsen for grådighed? Kan magtpolitiske interesser være præcis lige så grådige som kapitalistiske? Og hvem definerer forskellen? [...] I tirsdags fastslog de økonomiske vismænd ligefrem, at en midlertidig særskat kan gennemføres uden at anrette større skade. Altså medmindre investorerne får det indtryk, at der er tale om en tilbagevendende foranstaltning, som løbende udhuler deres afkastmuligheder. Det er her, vi skal begynde at tænke os lidt om. For i virkeligheden har begrebet overnormal profit det med at blive defineret præcis sådan, at varierende politiske magthavere kan konfiskere penge nok til at opfylde deres egne politiske behov. Læg dertil, at det er notorisk vanskeligt at overtale politikere til at opgive en solid indtægtskilde, når de først har fundet den. Og vupti, så er midlertidig beskatning af overnormale profitter blevet til overnormal beskatning af ærligt tjente penge. Derfor er debatten om beskatning af diverse ”baroners” ekstreme kriseindtjening lidt mere nuanceret, end den lyder."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa blandt andet: "EU har på flere områder handlet rettidigt, og det har sikret, at vi i det mindste har fyldt vores gaslagre - så hvis vinteren ikke bliver alt for hård, og vi alle sammen sparer på energien, vil der være energi nok - men højere priser må vi desværre nok vænne os til. […] Situationen er langtfra holdbar, og i hele EU kæmper virksomheder lige nu med de stigende energi- og råvarepriser, som ses af flere som en trussel mod deres eksistens. Nogle virksomheder, som f.eks. Volkswagen, frygter, at de på nuværende tidspunkt må flytte deres produktion ud af Tyskland, fordi energipriserne eroderer konkurrenceevnen. [...] Situationen har selvfølgelig fået europæiske politikere til at reagere, og indtil videre er der sendt mere 550 mia. euro ud i EU, svarende til 3,8 procent af bnp, ud i økonomien for at skærme virksomheder og forbrugere, viser tal fra Tænketanken Bruegel. […] EU skal undgå at blive sat i en position, hvor situationen bliver så ulidelig, at der for alvor kommer fart på diskussionen om at ophæve sanktionerne mod Rusland. Det kan EU kun, hvis man indstiller sig på en langvarig økonomisk skyttegravskrig - og det kommer til at kræve andre værktøjer end dem, som er taget i brug. [...] EU-Kommissionen prøvede allerede at etablere et samarbejde om gasopkøb i foråret med lanceringen af European Energy Platform. Platformen skulle facilitere et frivilligt samarbejde om gasindkøb mellem EU-landene. Platformen har desværre ikke fået den nødvendige opbakning, og derfor har kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, igen advokeret for et større samarbejde om gasindkøb. Det er dog ikke kun Ursula von der Leyen, der har talt for et dybere samarbejde. I en kronik i Financial Times 5/10 slog formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, et slag for en egentlig energiunion i EU. [...] Fælles for både Ursula von der Leyens og Charles Michels forslag er, at samarbejdet vil være nøglen til at komme igennem energikrisen. Samarbejde vil dog ikke kunne gøre det alene. Ikke alle lande har det nødvendige finanspolitiske råderum til at foretage de nødvendige investeringer, og derfor bør der også arbejdes på en fælles fond. [...] Og sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at energien fordeles mellem EU's lande og flyder derhen, hvor manglen er størst."
Information, lørdag, s. 1-10; Berlingske, lørdag, s. 8-9, mandag, s. 10; Børsen, søndag, s. 2-3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, søndag, s. 39 (17.10.2022)

EU-chef truer med at udslette russisk militær
Gentagne trusler fra Rusland og præsident Vladimir Putin om muligheden for at bruge taktiske atomvåben mod mål i Ukraine har fået EU's udenrigschef Josep Borrell på banen, hvor han kommer med en advarsel til Rusland, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. ”Putin siger, at han ikke bluffer. Han har heller ikke råd til at bluffe. Men han skal være klar over, at folk, der støtter Ukraine, den Europæiske Union og dens medlemsstater samt USA og Nato heller ikke bluffer. Ethvert atomangreb på Ukraine vil udløse et modsvar, ikke et atomart modsvar, men et så kraftfuldt militært modsvar, at den russiske hær vil blive udslettet,” sagde Josep Burrell torsdag ifølge internationale medier. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg er ikke helt så direkte i sin udtalelse på et pressemøde i Bruxelles: "Det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Rusland anvender nogen former for atomvåben mod Ukraine. Det ved Rusland. Det har Nato og Nato-allierede kommunikeret på forskellig vis til Rusland. Vi vil ikke gå i detaljer med, hvordan vi vil reagere. Men selvfølgelig vil det fundamentalt ændre konflikten. Det vil betyde, at en streg i sandet er blevet krydset. Selv brug af et mindre atomvåben vil være meget alvorlig. Og det vil selvfølgelig få konsekvenser, og Rusland ved det.” I den kommende uge holder Nato-landene den årlige øvelse, der skal teste forsvarsalliancens beredskab med atomvåben. I Vesten er det kun USA, Storbritannien og Frankrig, der har atomvåben, men fra den franske præsident Emmanuel Macron lyder det, at landets atomvåben kun har ét formål: At forsvare Frankrig. Meldingen har vakt kritik og fra Jacek Saryusz-Wolski, polsk medlem af Europa-Parlamentet, lyder det: "Udtalelsen skader Europas sikkerhed. Den opfordrer Rusland til at optræde overmodigt og aggressivt, hvilket overflødiggør vigtigheden af at have Frankrig som en allieret.”

Berlingske bringer søndag en analyse af international analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ikke tænkt sig at brede sin atomparaply ud over Europa, i tilfælde af at den russiske præsident, Vladimir Putin, skulle gøre det utænkelige og sprænge en taktisk atombombe i forbindelse med krigen i Ukraine. […] Macrons udtalelser var markante og ifølge mange eksperter direkte mystiske. I tv-interviewet slog han fast, at franske atomvåben ikke kommer i brug ved et russisk atomangreb i Ukraine. "Vi vil ikke have en verdenskrig," sagde Emmanuel Macron helt usædvanligt, fordi en del af atomafskrækkelsen er, at man aldrig udelukker brugen af atomvåben på forhånd. [...] Den konservative næstformand i det franske parlaments væbnede komité, Jean-Louis Thiériot, sagde, han var "ved at falde ned af stolen", da han hørte præsidenten. "Det er en politisk fejltagelse. Et af principperne i en atomdiskussion er netop, at der skal herske usikkerhed om, hvad der er landets nationale interesser på det område," sagde han. Der kan være flere grunde til, at Macron siger det så tydeligt: Han vil understrege, at Frankrigs atomarsenal er fransk og alene fransk. Desuden vil han bremse enhver tanke om, at de franske missiler kan indgå i et europæisk modsvar til et atomart angreb i Ukraine. [...] Men der har været meget væven frem og tilbage om, hvilke midler Europa og USA vil tage i anvendelse, hvis Putin udløser et atomragnarok, uanset hvor stort det bliver. EUs udenrigsminister, Josep Borell, forsøgte sig også ud i afskrækkelsesgenren ved at sige, at selv om Vesten ikke ville gribe til et atomart modsvar, så ville gengældelsen blive så voldsom, at "den russiske hær vil blive udslettet". Hvordan det ville ske, kom der ikke noget svar på. Og det i sig selv kunne være et led i et forsøg på afskrækkelse. Men det var nok nærmere et klart tegn på, at Vesten ikke har noget svar på det spørgsmål overhovedet. [...] Der gives der ingen enkle svar i en verden, hvor mange flere lande har atomvåben. Og dermed åbnes der for en farlig eskalering af selv geografisk mindre konflikter i en verden, der i forvejen magtpolitisk er ved at ændre karakter."

Jyllands-Posten skriver mandag, at Ruslands voldsomme missilangreb på ukrainske byer og vigtig infrastruktur har fået Vesten til at love Ukraine ekstra hjælp til at opbygge et mere effektivt luftforsvar. Både på et G7-møde, på et møde i den såkaldte Ramstein-gruppe af 50 lande, der bidrager med militær hjælp til Ukraine, og på et Nato-forsvarsministermøde har Ruslands luftangreb ført til et skærpet fokus på Ukraines antimissil-forsvar. I Tyskland og Nato er der fokus på at hjælpe Ukraine med bedre luftforsvar og på et pressemøde i Bruxelles varslede generalsekretær Jens Stoltenberg, at Ukraine vil blive forsynet med bedre og flere anti-missilsystemer. Problemet er, at mange af de våben, som Vesten lover, først vil være klar på slagmarken i Ukraine om et-to år og derudover skal ukrainerne selv uddannes til at håndtere dem. USA er det land, som har lovet og leveret mest hjælp til Ukraine siden begyndelsen af krigen 24. februar. "USA har bundet sig til næsten dobbelt så meget som alle EU-lande og EU selv tilsammen. Store EU-lande aftegner et svagt billede, også fordi mange af deres løfter er meget længe undervejs," siger forskningsdirektør Christoph Trebesch fra IfW til instituttets hjemmeside. EU besluttede dog i denne uge at hente 15.000 ukrainske soldater til Europa for at træne dem i at bruge de mange våbensystemer og programmet vil køre i flere lande og begynde inden årets udgang.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (17.10.2022)

Prioriterede historier

Før stor partikongres: Kina vil være "supermagten, en sol, hvorom resten af verden drejer"
Flere aviser bringer analyser om Kinas store partikongres, som begyndte søndag.I en analyse i Børsen søndag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "De kommunistiske ledere i Beijing indleder søndag den 20. partikongres i det kommunistiske parti. En begivenhed, der kun finder sted hvert femte år, og som i år vil skrive sig ind i landets historie, fordi der ventes en storslået “kroning” af præsident Xi Jinping, hvor man bryder alle traditioner og for tredje gang genvælger Xi som præsident og partiets generalsekretær. […] Præsident Xis og partiets ambitioner er enorme. De “vil omskrive reglerne i den internationale verdensorden, de vil ikke være en supermagt, men supermagten, en sol, hvorom resten af verden drejer,” skriver professor Hal Brands, Johns Hopkins School of Advanced International Studies, og Michael Beckley, professor, Tufts University, i Foreign Policy. [...] Når først EU's udenrigsministre og stats- og regeringscheferne i de kommende dage skal diskutere forholdet til Kina, er Kinas måske manglende evne til at understøtte egne globale ambitioner en faktor, der skal medregnes. Men med erindring om, at Kina tænker langsigtet, og at Xi Jinping ønsker en “reform af den globale styring” og selv at “komme tættere på den centrale scene”. Fordi man ikke accepterer, hvad der i Vesten benævnes universelle værdier."

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie og Alexander Sjöberg, hhv. økonomisk redaktør og Asien-korrespondent. De skriver blandt andet: "Kina er i økonomiske problemer, og det er i det store hele selvforskyldt. Når præsident Xi Jinping genvælges som landets øverste leder på den kommende kommunistiske partikongres, er det ikke med den begejstring, som Xi havde bygget op til. Der venter hårde prøvelser forude. [...] I stedet for at være manden, der har ført Kina fra buldrende vækstøkonomi til stormagt, kan han risikere at ende som den stædige leder, der ikke vil lade sig pensionere. [...] I januar 2020 indgik Kina en delaftale med præsident Trump, men under præsident Biden er der blevet skruet op for den teknologiske handelskrig. Biden har udråbt Kina som USAs strategiske rival. [...] Også forholdet til EU er markant nedkølet, og den store investeringsaftale fra december 2020 bliver højst sandsynligt ikke til noget. EU har sammen med USA indledt et forsøg på at undgå import af produkter, der er blevet til med tvangsarbejde. Det er ikke eksplicit rettet mod Kina, men rammer varer produceret i Xinjiang-regionen, hvor Kina undertrykker den etniske minoritet, uighurerne. [...] Præsident Xi Jinping har allerede indskrevet sig i Kinas historiebøger, men håndteringen af de store udfordringer i de kommende år vil være afgørende for det endelige eftermæle. Og dermed også for Kinas fremtid."

Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og forfatter til bogen "Kina, den truende supermagt". Han skriver blandt andet: "Når Kinas kommunistiske parti den 16. oktober indleder sin 20. kongres i Folkets Store Hal i Beijing står partiets ufejlbarlighed i centrum. Præsident Xi Jinpings ambition om yderligere styrkelse af partiets magt i samfundet vil være det reelle bagtæppe for kongressen. [...] På de ydre linjer kan situationen i partiets eget perspektiv fremstilles positivt som en global styrkelse af Kina. Et centralt tema her er naturligvis Kinas på overfladen venskabelige forhold til Rusland. For ledelsen i Kreml var der dog ikke megen trøst at hente i den tale, som den kinesiske udenrigsminister Wang Yi holdt ved FN's generalforsamling i slutningen af september. Han sagde, at Kina tilstræbte en afslutning på Ruslands krig i Ukraine. Et sprogbrug, som Kreml næppe forventer af en ven. Den kinesiske præsidents nylige rejse til Kazakhstan og Uzbekistan har heller ikke været populær i Kreml. Den kunne opfattes som kinesisk botanisering i Putins baghave. [...] Kinas øgede styrke i forhold til Rusland betyder, at Kina kan drage fordel af situationen, uanset om det går godt eller dårligt for den russiske leder, med særlig vægt på Ukraine. Rusland har brug for Kina, selvom det måske ikke står så godt til med tilliden. Parterne glemmer ikke historien. [...] Kina giver udtryk for at være på vinderkurs i forhold til de vestlige lande. Man erkender vist ikke, at der i vores del af verden er en stigende fælles vurdering af Kina som en alvorlig udfordring for vores frihedsværdier. Der er tungtvejende problemstillinger, der peger på, at Kinas ledelse er på en usikker kurs mod fremtiden."

Politiken bringer søndag en analyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asien-korrespondent i Taiwan, som blandt andet skriver: Blandt eksperter er der bred enighed om, at Xi Jinping vil blive genvalgt for en tredje periode. Det spændende er derfor, hvad Xi vil fremlægge i sit 'regeringsgrundlag' for de kommende fem år, og hvilken betydning det vil få for 'lille Danmark'. For det vil få betydning. Siden Xi Jinping blev generalsekretær i 2012, har han gjort Kina til en supermagt. Det kommer til udtryk på flere måder. Magtpolitisk har Xi annekteret dele af Det Sydkinesiske Hav, forvandlet Hongkong fra fristad til politistat, undertrykt Xinjiang samt sendt jagerfly og raketter ind over Taiwan. Samtidig har Kina indledt en militær oprustning, hvis hastighed ikke har sin lige i verdenshistorien, godt hjulpet på vej af omfattende industrispionage mod Vesten, herunder også Danmark. […] Handelspolitisk har Kina udmanøvreret Vesten og sat sig på størstedelen af verdens strategiske råstoffer. "Litium og sjældne jordarter bliver snart vigtigere end olie og gas,” sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste måned: "Problemet er bare, at et enkelt land for øjeblikket kontrollerer næsten hele markedet". Diplomatisk har Xi endegyldigt sløjfet den gamle linje om at "skjule din styrke, vent på din tid". […] Xi Jinpings handlekraft har ført Kina på konfrontationskurs mod Vesten. Men set fra Partikongressens første parket har Xi bare udnyttet sit politiske råderum til at gennemføre politik, som er god for Kina. [...] Der er derfor god grund til at lytte, når Xi taler i denne uge. Det kan vise sig at blive det vigtigste i denne valgkamp, uanset om man går op i klima, økonomi eller tryghed."
Børsen, søndag, s. 24-29; Berlingske, lørdag, s. 16-18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Politiken, søndag, s. 1 (17.10.2022)

Britisk Rwanda-ekspert: Regeringens asylprojekt bliver nærmest umuligt
Den britiske Rwanda-ekspert Will Jones mener ikke, at Socialdemokratiets plan om et modtagecenter for flygtninge i Rwanda har mange chancer for at lykkes. Will Jones er seniorlektor på universitetet Royal Holloway i London og indkaldt som uafhængig Rwanda-ekspert ved Storbritanniens Højesteret, og han ser umiddelbart mindst tre problemer: Rwandas manglende asylsystem, projektets pris og overholdelsen af menneskerettigheder. "Retten besluttede, at de ikke ønskede mere viden specifikt om den generelle menneskerettighedssituation i Rwanda, men om asylprocessen i Rwanda og behandlingen af flygtninge i særdeleshed. Så det skrev jeg en rapport om," siger Will Jones, som de næste to år er lektor på Københavns Universitet. Briterne arbejder også med ideen om såkaldte modtagecentre i tredjelande og Italiens Brødre, der netop er blevet den nye magtfaktor i Italien, har også flirtet med tanken. Men Will Jones påpeger, at konceptet er forsøgt af flere før - blandt andet af Israel og Australien - men for det meste fejlet grumt. "Derfor er det vigtigt, at der er nogle detaljer om, hvordan disse planer adskiller sig fra tidligere forsøgt. Og så vidt jeg kan se, er der ingen detaljer på det punkt," siger Will Jones. Fra udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad, lyder det til Information: "Før vi kan etablere et modtagecenter, skal vi finde en model for asylbehandlingen i Rwanda, ligesom vi skal lave en model for løbende monitorering, der sikrer, at de mennesker, som vi har ansvar for, bliver behandlet i overensstemmelse med de konventioner, vi har tilsluttet os, herunder selvfølgelig menneskerettighederne."

Jyllands-Posten skriver mandag, at fra lederen i Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, lyder det, at nej til et modtagecenter i Rwanda er et ultimativt krav for støtte til en regering. I stedet bør Danmark "knokle" for at få EU til at oprette modtagecentre i Afrika. "Det er en god idé at have kontrol, også uden for EU's ydre grænser, så det bliver på en struktureret og ordentlig måde," siger Sofie Carsten Nielsen, som samtidig pointerer, at det er vigtigt, at de, der reelt har ret til asyl, kommer til Europa. Hun mener ikke, der skal søges asyl fra modtagecentrene, men i stedet skal der foretages en "vurdering af, om der en sandsynlighed for, at vedkommende kan få asyl. Så må selve asylbehandlingen foregå i medlemslandet. Ellers bliver det den vildeste magnet," siger hun. Den svenske EU-kommissær for migration, Ylva Johansson, har dog sagt klart nej til regeringens planer, og til spørgsmålet: "Skal Danmark så sammen med andre europæiske lande søge at få et modtagecenter i Afrika?" svarer Sofie Carsten Nielsen: "Jeg har svært ved at se en løsning, som EU-Kommissionen ikke også er med på. Det er jo dem, der opererer Frontex og alt det, der gør, at der faktisk finder kontrol sted ved EU's ydre grænser. Men selvfølgelig vil jeg meget gerne afsøge det - lad os få en masse EU-lande til at være fælles om det her. Så kommer EU-Kommissionen jo også med."

Fra Enhedslisten lyder det nu, at partiet kan leve med en Rwanda-aftale. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg kan ikke afvise, at vi vil blive ved med at støtte en regering, der gør det her," siger udlændingeordfører Rosa Lund, men understreger samtidig, at den nye linje ikke er lig med en blankocheck til regeringens Rwanda-planer, som ifølge hende stadig kan udløse en krise mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten. Regeringens Rwanda-planer er i flere omgange blevet kritiseret af organisationer som FN's flygtningeorganisation, EU-Kommissionen, Amnesty og Mellemfolkeligt Samvirke og Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, er forundret over Enhedslistens nye linje. "Jeg synes, det er uforståeligt, at et parti, der siger, at man støtter demokrati, menneskerettigheder og en solidarisk udviklingspolitik rundtom i verden, godt kan gå med til at støtte en regering, der gør det," siger han og tilføjer: "Hvis det ikke er et ultimativt krav, så er det jo bare et ønske, som Socialdemokratiet kan vælge at se bort fra."
Information, mandag, s. 1, 4, 5, 6, 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-8; Politiken, lørdag, s. 1 (17.10.2022)

Finansielle anliggender

Her er tre helt afgørende spørgsmål om energikrisen, som politikerne skylder svar på
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Andreas Steno og MikkeL Rosenvold, makroanalytikere, Steno Research, blandt andet: "Energiregningen stiger til svimle højder overalt i Europa. Men herhjemme lukkerne politikerne øjnene for den milliardregning, der venter. Her er spørgsmål, som alle politikerne bør svare på inden valget 1. november. [...] 1. Hvor højt skal elprisen op, før regeringen skal gribe ind i Danmark? [...] EU-Kommissionen har forhandlet om et prisloft på 180 euro per MWH, men vi har endnu til gode at få klare svar om den konkrete implementering og betydningen for Danmark. [...] Hvem skal undvære el eller gas, hvis vi løber tør? [...] Hvordan skal Danmark sikre energiforsyningen i de kommende år? [...] Vi kommer næppe til at handle med Rusland igen lige foreløbig, hvilket betyder, at naturgassen skal erstattes af alternativer kilder. Naturgas udgjorde i 2020 cirka 25 procent af det samlede energimiks i EU, og Rusland leverede omtrent 40-45 procent af den gas. Europa har altså mistet mere end 10 procent af sit samlede energimiks fra den ene dag til den anden. [...] Naturgas bruges til opvarmning, men også som input til elektricitetsproduktion, da man effektivt kan skrue op og ned for elproduktionen med naturgas med nærmest øjeblikkelig varsel. Men hvilken energikilde skal vi benytte som den stabile brændsels- og opvarmningskilde i Danmark og andre steder i Europa, når vi ikke har naturgas nok til at opfylde vores behov?"
Politiken, lørdag, s. 3 (17.10.2022)

Grundlæggende rettigheder

Tørklædedebatten er stadig styret af frygt
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Mikael Jalving, historiker, forfatter, blogger. Han skriver blandt andet: "De er ikke sådan at slippe af med, de tørklæder. Hverken i Iran eller Ishøj. Det første sted er det ayatollahens moralpoliti, der beskytter maskeringen, det andet sted er det feminister og venstrefløj. Dernede er det en pligt for kvinder at bære det, hos os opfattes det som en hellig ret - og ve de racister, der kritiserer tørklædet, det er jo bare et stykke stof. Det sidste er tydeligvis løgn. Kvinder forfølges, fængsles og dræbes på grund af det. [...] EU står i praksis på tørklædets side. Takket være unionens føderale dynamik må intet medlemsland i dag indføre love, der lægger vægt på religion, etnicitet eller køn, hvis det betyder, at den enkelte kan miste sit arbejde. Tørklædet er med andre ord politisk beskyttet og legitimeret af EU, og der er tilsyneladende intet, nationalstaten kan stille op - bortset fra netop at sige rend og hop. Men det kræver et politisk mod, der synes at være fraværende alle andre steder end i England. [...] Dagens tørklædedebat er symbolet på denne forværring. Jo større sandheden bliver, jo mere frygter vi den."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (17.10.2022)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Ny svensk regering, topmøde og højspændt energipolitik
EU-lederne kommer i denne uge til Bruxelles for endnu engang at tage livtag med energipriserne på kontinentet, skriver Altinget mandag. Sammen med sine europæiske ministerkolleger tropper udenrigsminister Jeppe Kofod (S) op i Luxembourg for at diskutere situationen i brændpunkter som Iran og Etiopien, det politisk anspændte Bosnien-Hercegovina, og for at sende en civil overvågningsmission til grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Der skal også diskuteres klimadiplomati, forberedes COP27 og ikke mindst krigen i Ukraine, hvor den ukrainske udenrigsminister er med på en videoforbindelse. Forholdet til Kina vil også være på ministrenes dagsorden.
Altinget, mandag (17.10.2022)

EU's udenrigschef til sine ambassadører: I får ingen blomster
I en analyse i Politiken lørdag skriver avisens EU-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "Diplomatisk er der ingen, der kalder EU's udenrigschef Josep Borrell. Og derfor burde det måske ikke komme bag på EU's 145 ambassadører, som har været samlet i Bruxelles i denne uge, at deres øverste chef valgte at byde dem velkommen i et direkte sprog. Meget direkte endda. Alligevel har Borrells tale vakt opsigt - helt ude i den store offentlighed, som kunne følge med i den tv-transmitterede lussing, han valgte at give sine medarbejdere. [...] “Dette er ikke tiden til at sende blomster til jer alle og fortælle jer, at I er smukke, at I arbejder godt, og at vi er én stor glad familie. Det er øjeblikket til at tale om, hvad vi gør eller ikke gør godt, og hvorfor jeg ikke altid er tilfreds med den måde, mine EU-delegationer arbejder på”, indledte Josep Borrell. Hans budskab den næste halve time var, at verden har forandret sig, men at EU's udenrigsdiplomati ikke rigtig er fulgt med. At han burde være “EU's mest velinformerede mand”, men at han typisk blev klædt hurtigere på af pressen end sin egen udenrigstjeneste. At ingen i Europa have troet på Ruslands invasion af Ukraine, selv om amerikanerne sagde det igen og igen, for vi havde ikke de rette efterretninger. Og at Europa skulle holde op med at tro, at resten af verden ønskede at leve i samme værdifællesskab som os. [...] Talen er blevet kaldt alt fra forfriskende til upassende. Men det er svært at komme uden om, at manden rammer nogle centrale pointer. Som en tidligere diplomat i EU's udenrigstjeneste siger: “Der har været en tendens i udenrigstjenesten til at sige: Her kommer vi - verdens største handelsblok - og nu skal vi fortælle jer, hvordan tingene skal gøres. Der skal vi bare lære, at det i højere grad handler om at vinde hearts and minds. Det tror jeg, han har meget ret i”. En nuværende diplomat kalder det “et sundt svirp” på et tidspunkt, hvor det er ekstremt vigtigt, at EU kan række ud til lande i Afrika, på Balkan og i Østen og give dem et bedre tilbud om samarbejde, end Rusland og Kina gør. “Det er et stort system, og vi bruger mange penge på EU's udenrigstjeneste, og de skal da kunne levere”, siger han. I Tænketanken Europa mener direktør Lykke Friis, at talen er udtryk for, hvor stort et pres ikke mindst Ukraine-krigen har lagt på EU-systemet og udenrigschefen selv for at forsvare EU's værdier. Der er bare en klar grænse for, hvad EU kan gøre, så længe medlemslandene har vetoret over udenrigspolitikken. “Så skyder han på dem i lokalet. Medlemslandene kan han ikke skælde ud på, for de sidder der ikke, og han har ikke magt over dem”. Lidt usædvanligt advarede Josep Borrell direkte mod at erstatte en afhængighed af russisk energi med en afhængighed af USA."
Politiken, lørdag, s. 8 (17.10.2022)

Krisen gør Europa stærkere
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, blandt andet: "Flygtninge, Trumps utilregnelighed, covid-19 og Putins krig mod Ukraine har bragt landene i EU tættere sammen. Kriserne har vist evnen til at finde fælles løsninger, så EU står stærkere end nogensinde. [...] Først er der Europas håndtering af pandemien. [...] Med opbakning fra alle 27 EU-medlemslande blev regeringerne i EU i 2020 enige om en genopretningspakke på flere milliarder, som bl.a. omfattede finansiering af både covid-19-håndtering og styrkelse af sikkerhedsnettet til beskyttelse af arbejdstagere og virksomheder. [...] Covid-19 har også flyttet magtbalancen i EU's kamp med regeringerne i euroskeptiske medlemslande. Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, en dygtig politiker, som har bygget sit ry op om konfrontation med EU, vandt en jordskredssejr i april. Man kunne måske tro, at den sejr ville gøre det lettere for ham at afvise EU's krav om overholdelse af EU-reglerne om demokrati og retsstatsprincipper, som han har ladet hånt om i årevis. Men Europa-Kommissionen har fundet ud af, hvordan man ved hjælp af covid-19-hjælpefonde kan få Viktor Orbán til at rette ind. I september anbefalede kommissionen formelt, at 7,5 mia. euro, som var tiltænkt Ungarn, tilbageholdes, indtil Viktor Orbáns regering fremviser en liste over påkrævede reformer. [...] Den samme politiske dynamik ses i Italien. Giorgia Meloni, leder af partiet Italiens Brødre og Italiens næste premierminister, har varslet ”kulturkrig” mod EU's beskyttelse af minoritets- og migrantrettigheder i landet. Men Italiens økonomiske sårbarhed i en tid med økonomiske trængsler vil sikre, at forsikringer om respekt for EU og solid støtte fra hendes kommende regering til Nato og Ukraine ikke vil være tilstrækkeligt til at skaffe betingelsesløs opbakning i Bruxelles. Italien, som har EU's næsthøjeste gæld set i forhold til landets bnp, har brug for 200 mia. euro fra Europa-Kommissionens covid-19 genopretningsfond og for, at Den Europæiske Centralbank fortsat køber landets gæld. Som det er tilfældet i Ungarn, har Italiens regering på grund af svag økonomisk vækst, hårdnakket høj inflation og truende energimangel brug for EU's velvilje, og det er pandemien, der har givet EU de økonomiske og politiske muskler til at kræve bl.a. skattereformer. [...] Ruslands angreb på Ukraine og Vladimir Putins trusler mod Nato og europæiske regeringer har på samme dramatiske vis samlet EU. De har skabt et akut sammenhold i Bruxelles' forhold til Washington, som ikke har eksisteret i flere årtier. [...] Vigtigst er det måske, at Europas største sikkerhedsmæssige svaghed længe har været afhængigheden af Rusland med hensyn til energiforsyning. Vladimir Putin har nu bevist over for Europas ledere, at Rusland ikke længere kan betragtes som en pålidelig handelspartner, og EU har påtaget sig den enormt komplekse opgave at gøre en ende på den afhængighed. På kort sigt betyder det nogle umådeligt svære år for Europas virksomheder og borgere. Men på langt sigt vil det styrke Europas sikkerhed og sætte fart i investeringerne i grøn teknologi. Disse ting kunne ikke have ladet sig gøre før den 24. februar. Det hele er et direkte resultat af Vladimir Putins krig."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 36 (17.10.2022)

Trump-støtte kæmper nu både mod Biden og EU
Politiken bringer søndag et interview med Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon. Han er i store juridiske problemer, men det stopper ham ikke i hans mission for at skabe en nationalistisk bølge i Vesten, skriver avisen. "På dette tidspunkt i historien - med den økonomiske krise og geopolitiske krise - er Donald Trump den eneste, der har de rette kvalifikationer til at lede nationen i dag. Putin ville ikke have drømt om at foretage sig noget militært med Trump ved magten, af frygt for, hvad Trump kunne finde på. Disse tider kræver en tough guy - en stærk leder," siger Steve Bannon, som tidligere drev det stærkt højreorienterede medie Breitbart. Steve Bannon er drevet af et had til overnationale institutioner, hvor han kalder Bruxelles "en vampyr, der skal spiddes". Han synes, det er glædeligt at se fremmarch for EU-skeptiske højrepartier i lande som Sverige og Italien. "Vi ser det i USA og i Europa. Folk er ved at vågne op til værdien og skønheden i deres egen kultur og samfund. Jeg tror på, at Giorgia Meloni kan blive en verdenshistorisk figur, og med det kendskab jeg har til hende, tror jeg på, at hun over tid vil skabe balance i regnskabet," siger Bannon og fortsætter: "I går en tid i møde i Europa, der økonomisk vil føre jer tilbage til 1930'erne. Italien er en af de vigtigste økonomier i verden, men der er nulvækst. Hvordan kom Italien i den situation? Det spørgsmål skal stilles. Giver EU værdi? Eller tager det værdi? Jeg tror generelt, folk vil komme til den konklusion, at de får brug for en anden ordning i Europa, og jeg tror, vi kommer til at se rendyrket had til Bruxelles."
Politiken, søndag, s. 16 (17.10.2022)

Interne anliggender

Det Konservative Parti er et ringvrag
Jakob Illeborg, B.T.'s internationale korrespondent, skriver i en analyse i B.T. lørdag blandt andet: "Briterne er på vej mod deres tredje premierminister på bare et år, og Liz Truss, der ikke engang har været premierminister i 40 dage, kan gå over i historien som den kortest siddende premierminister i historien. [...] De konservative vil, hvis Liz Truss må trække sig, have haft fem premierministre på seks år - det er intet mindre end useriøst. Disse seks år har samtidig været de mest tumultariske i moderne britisk historie med den skæbnesvangre brexit-afstemning som omdrejningspunktet. Vi har stadig ikke fået forklaret, hvordan brexit skal virke. [...] Liz Truss' vovede økonomiske plan var et behjertet forsøg på at skabe en brexit-virkelighed, hvor briterne faktisk kunne drage fordel af ikke at være underlagt alle de samme regler og reguleringer som EU-landene, men medicinen er så skrap, at den tilsyneladende truer med at slå patienten ihjel. [... ] Hvis Liz Truss virkelig ryger nu, så er gode råd mere end dyre for Det Konservative Parti. Partiet vil formodentlig forsøge at indsætte endnu en ikkevalgt premierminister for at undgå et sviende valgnederlag, men Labour er allerede begyndt at lade valgtrommerne buldre. Labours leder, Keir Starmer, står til at vinde næste valg klart, og det valg kan komme snart. Spørgsmålet er så, om Keir Starmer og resten af hans EU-tilhængerparti nu tør kendes ved, at de er brexit-modstandere? Indtil nu har han stædigt nægtet at forholde sig til dette og i stedet bare konstateret, at brexit nu er en realitet. Men en dugfrisk meningsmåling fra YouGov viser, at 52 procent af briterne har fortrudt brexit, og at kun 34 procent stadig tror på brexit-ideen."
B.T., lørdag, s. 24 (17.10.2022)

Klima

EU bag milliardstøtte til ny el-ledning fra Israel over Cypern til EU
EU-Kommissionen har sammen med Grækenland, Cypern og Israel lanceret et gigantisk, undersøisk elkabel-projekt, der efter planen fra 2027/28 skal lede elektricitet fra Israel over Cypern og Grækenland til hele EUs el-net, skriver Altinget lørdag. I Cyperns hovedstad Nicosia åbnede EU's kommissær for energi, Kadri Simson, fredag byggeriet af det kommende undersøisk el-kabel, som skal komme hele det energihungrende EU til gode. EuroAsia Interconnector støttes af EU's institutioner med 667 millioner euro, hvilket er den største bevilling nogensinde fra EU-programmet "Connecting Europe Facility". "Vi er også klar til at undersøge mulighederne for og forslag om at forbinde forskellige naturgas-felter i Cypern, Israel og Ægypten samt Libanon. Enten med eksisterende eller med ny infrastruktur, så gassen kan blive eksporteret til Europa" forklarede Cyperns konservative præsident Nicos Anastasiades og fortsatte med en slet skjult henvisning til både tvisten med Tyrkiet og det igangværende russiske stop for gaseksport til EU: "Vores motto er, at energi bør være en katalysator for fred og velstand fremfor at skabe spændinger og konflikter."
Altinget, lørdag (17.10.2022)

Fat det dog: Overflodens æra er endegyldigt forbi
I kroniken i Politiken søndag skriver Rune Baastrup, direktør i DeltagerDanmark, blandt andet: "Med fransk sans for det storladne konstaterede Emmanuel Macron forleden, at overflodens æra er forbi. Han satte som den første G7-leder nogensinde ord på det vilkår, de fleste ellers helst putter lidt med: Vi står foran et markant skifte i måden, vi lever på. Det bør vi som samfund adressere på to niveauer. Med store favntag, som kræver statens muskler at realisere. Og med lokale favntag, hvor fællesskaberne bliver både en stødpude mod kriserne og en dynamo for hurtigere omstilling. [...] Energikrisen og klimakrisen er to sider af samme mønt. Forklaringen er sådan set ligetil. Så længe vi baserer vores økonomi på et konstant stigende input af energi og råstoffer, vil nye kriser opstå med stigende frekvens. [...] I Danmark har vi meget bedre kort på hånden til at klare vinterens komme end langt de fleste af vores naboer. Og det skyldes netop fremsynet politisk lederskab ved sidste energikrise. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på alle europæere for at lære den lektie på ny. Som hun flot sagde i sin State of the Union-tale for nylig: "Kun få visionære folk forstod, at det reelle problem var de fossile brændstoffer selv, ikke bare deres pris. Blandt dem var vores danske venner. Da oliekrisen ramte, begyndte Danmark at investere massivt i vindkraft. De lagde grunden til deres globale lederskab inden for vindsektoren og skabte tusindvis af jobs. Dette er vejen at gå. Ikke bare tage et quickfix, men et paradigmeskift. Et spring ind i fremtiden". [...] Imidlertid har vi endnu til gode at høre politikerne tydeligt forbinde de to kriser. De skal etablere en samlet fortælling og et omstillingsprogram, der tillader os som samfund at gennemføre det paradigmeskift, der kan løfte os ind i fremtiden, som EU's kommissionsformand roste vores forfædre for. [...] Der er cirka 100 dage fra valgdagen, til kyndelmisse slår sin knude, og det bliver så koldt derude. Lad os vælge et Folketing, der vil påtage sig ikke kun at sprede checks i landet, men også at investere i de fællesskaber, vi mere end nogensinde har brug for."
Politiken, søndag, s. 5-6 (17.10.2022)

Midt i energikrise opfordres polakker til at "brænde næsten alt, undtagen dæk"
Manglen på kul og de kraftigt stigende energipriser har fået polakkerne til at finde alternativer for at holde varmen, skriver Jyllands-Posten mandag. I april indførte EU og Polen et forbud mod import af russisk kul efter invasionen af Ukraine, men hvor EU krævede, at brugen af russisk kul skulle udfases inden august, forbød Polen køb af kullet med øjeblikkelig virkning. I Polen er cirka en tredjedel af landets husstande afhængige af kul til opvarmning og mangel på brændsel har fået Jaroslaw Kaczynski, leder af det nationalkonservative parti PiS, til at argumentere for, at folk skal have frie hænder til at kunne holde varmen. I sidste måned opfordrede han sine tilhængere til, at de skal "brænde næsten alt, undtagen dæk og lignende skadelige ting" i sine brændeovne for at holde varmen. Polen tegner sig for 77 pct. af alle de husstande i EU, der stadig bruger kul til opvarmning, hvilket er et særtilfælde i EU. I juli beordrede Polen to statskontrollerede selskaber til at importere flere millioner tons kul fra andre lande, herunder Indonesien, Colombia og Afrika og samtidig gives der økonomisk hjælp til husejere, der står over for en fordobling eller tredobling af kulpriserne i forhold til sidste vinter.
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (17.10.2022)

Radikale: Vi skal tage en grøn kamp mod inflationen og den kolde vinter
Altinget bringer et debatindlæg af energiordfører Rasmus Helveg Petersen (R), som blandt andet skriver: "De galoperende gas- og elregninger underminerer husholdningernes økonomi. Vladimir Putin bruger vores afhængighed af russisk gas som et krigsvåben. Samtidig gør vinterens kulde gør kun presset større på danskerne. Situationen er uholdbar. Vi har netop indgået en politisk aftale om vinterhjælp til danskerne, men vi skal fortsætte med en grøn kamp mod den hastig voksende inflation og Putins krigsførelse. [...] Da coronakrisen buldrede afsted i Danmark, så var vores slagord, om man vil, at vi alle skulle udvise samfundssind. Man kan i disse tider med en energikrise på sit højeste fristes til at proklamere om et energisind. Vi skal indstille os på nye tider, vi skal spare, hvor vi kan, og vi skal ikke have Putin, som vores primære energikilde. Har vi derfor et energisyn, hvor vi anerkender tidernes udfordringer og tør tage kampen mod inflationen, de stigende energipriser og Putins krigsførelse, så vil vores fremtid være mindre omkostningstung og mere grøn. Vi skal derfor tage en grøn kamp mod inflationen og den kolde vinter. [...] For at komme igennem energikrisen skal vi ikke lave lappeløsninger. Vi skal have øje for det lange seje træk, og derfor har vi ambition om at få 50.000 husstande over på fjernvarme inden vinteren 2023/2024. Tør vi tænke nyt og slås for klimaet, så er Danmarks fremtid grøn."
Altinget, mandag (17.10.2022)

Migration

Grænsekontrol: Putin får Danmark til at forlænge
Danmark forlænger igen grænsekontrollen. Det sker på trods af en principiel EU-dom mod Østrig for at gøre det samme. Det skriver Politiken lørdag. Ruslands mobilisering er en af de væsentlige grunde til den danske forlængelse af grænsekontrollen, skriver justitsminister Mattias Tesfaye (S) i et brev til EU-Kommissionen. "Nylige begivenheder som Ruslands optrapning af krigen, herunder gennem den militære mobilisering annonceret 21. september, er en stor bekymring for den danske regering. Den militære mobilisering i Rusland har resulteret i en betydelig stigning i antallet af russiske statsborgeres forsøg på indrejse til unionens ydre grænser såvel som visumansøgninger og forespørgsler til medlemsstaterne," lyder det i Mattias Tesfayes brev til Ylva Johansson, EU-kommissær for indenrigs-anliggender. Derudover udgør personer, som rejser ud fra Danmark og Danmarks nabolande for at deltage i konfliktzoner i Syrien og Irak også en risiko, siger den danske regering. "Truslen fra militante islamister, der bor i andre vestlige lande, kan udgå fra personer med tilknytning til Danmark, men det kan også være personer bosat i udlandet uden tidligere tilknytning til Danmark. I de kommende år vil et stort antal personer dømt for terrorisme i Europa blive løsladt. Disse personer kan søge at komme ind i Danmark og dermed udgøre en trussel mod Danmark," begrunder regeringen. En EU-dom i en sag mod Østrig, har for nylig slået fast, at EU-lande ikke kan blive ved med at forlænge grænsekontrollen uden at komme med nye, vægtige, begrundelser. Siden 2017 har skiftende danske ministre forlænget den midlertidige grænsekontrol 13 gange. Alle gange er det sket med begrundelsen, at migration øger risikoen for terror. Eneste undtagelser var først i oktober 2019 og april 2020, hvor man tilføjede svensk, organiseret kriminalitet og covid-19 til begrundelserne for en forlængelse af grænsekontrollen. Herefter indgav man i forbindelse med forlængelsen af grænsekontrollen i april 2022, at strømmen af ukrainske flygtninge udgjorde en sikkerhedsrisiko. Dog fastslår regeringen i sit brev til EU-Kommissionen, at man stadig lever op til EUs principper om borgernes frie bevægelighed: "Det er således fortsat en prioritet for den danske regering, at den praktiske udførelse af den midlertidige grænsekontrol sker på en måde med den mindst mulige negative indvirkning på personer, der krydser grænsen af legitime årsager, og under nøje hensyntagen til den frie bevægelighed for personer inden for EU," lyder det således i brevet til Ylva Johansson.
Politiken, lørdag, s. 5 (17.10.2022)

Mange russere flygter til Tyrkiet: "Hvordan kan jeg være væk for evigt?"
Efter annonceringen af den russiske troppemobilisering flygter mange russiske mænd ud af landet af frygt for at blive indkaldt og sendt i krig. Det skriver Politiken lørdag. Der findes ingen officielle tal over, hvor mange russere, som har forladt Rusland siden landet invaderede Ukraine i februar. Men der menes at være tale om flere hundrede-tusinder. Ugen, hvor mobiliseringen blev annonceret steg antallet af solgte envejsflybilletter ud af Rusland med 27 procent. EU har lukket sit luftrum for Rusland, men det er stadig muligt for russere at flyve direkte til Istanbul. Man kan dog kun forlade landet med fly, hvis man endnu ikke har modtaget en indkaldelse. Udover Tyrkiet vælger mange af de flygtende russere at krydse grænsen til lande som Georgien og Tyrkiet.
Politiken, lørdag, s. 14 (17.10.2022)

Sikkerhedspolitik

IEA: De massive nedskæringer i Opec+ udgør en alvorlig global sikkerhedsrisiko
I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver Keld Louie Pedersen, journalist på avisen, blandt andet: "Det får graverende konsekvenser for energisikkerheden, at de olieeksporterende landes organisation snart sænker produktionen af olie med 2 mio. tdr. i døgnet. Det fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA). [...] “Den massive nedskæring i olieforsyningerne fra Opec+ udgør en alvorlig risiko for den globale energisikkerhed. Selv når der tages højde for lavere efterspørgselsforventninger i de kommende kvartaler, vil beslutningen i den resterende del af i år og ind i første halvdel af 2023 kraftigt reducere en ellers hårdt tiltrængt opbygning af olielagrene,” slår IEA fast. [...] “Beslutningen i Opec+ om kraftigt at begrænse produktionen har standset væksten i det globale olieforbrug for resten af 2022 og langt ind i 2023. Som reaktion er råoliepriserne steget med omkring 14 dollars pr. tønde fra lavpunktet i september, og markedsvolatiliteten er øget markant,” anfører IEA og fortsætter: “Med et vedholdende inflationspres og renteforhøjelser, der sætter deres spor, kan højere oliepriser vise sig at skubbe til en global økonomi, der allerede er på randen af recession.” [...] “Ganske vist er oliepriserne steget som reaktion på beslutningen i Opec+, men stigningerne har været beskedne, i forhold til det udsalg der er set i de seneste måneder på basis af de globale vækstbekymringer. Når vi ser fremad, mener vi, at markedet meget vel kan undervurdere det potentielle fald i den russiske olieproduktion, efterhånden som EU's olieembargo fases ind fra december,” skriver kapitalforvalteren Pimco i en analyse, der fortsætter: “Det bemærkelsesværdige i udviklingen har været, at oliepriserne er steget, selv om Kina ikke har drevet efterspørgslen. Hvis Kina vælger at stimulere sin økonomi som modvægt til den verdensøkonomiske opbremsning, vil det kunne udløse en efterspørgselsvækst i råvaremarkederne, der kan få alvorlige prismæssige konsekvenser i en situation, da udbuddet af olie stagnerer."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (17.10.2022)

K-kandidat: Et styrket forsvar er en forudsætning for fremtidens velfærd
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Havelund Krøyer (K), folketingskandidat, blandt andet: "Efter årtiers nedrustning, hvor Forsvaret er blevet efterladt komplet tyndslidt, har man på Danmarks egen nølende og kræmmeragtige facon, endelig besluttet at bruge flere penge på Forsvaret. Udfordringen er, at økonomien strækker sig over en alt for lang periode. Forsvaret skal oprustes nu! [...] Alene indenfor den seneste uge har vi været vidne til en ny sikkerhedspolitiske realitet med sabotagen af Nord Stream-gasledningerne. Samtidigt har vi kunne læse om et stadig underfinansieret Forsvar, der bogstaveligt talt kører vores missioner - og dermed vores evne til at beskytte Rigsfællesskabet - i sænk. [...] Det nye trusselsbillede vil kræve en forøgelse af Forsvarets opgaver det næste årti. Truslen fra Rusland vokser og samtidig ventes Kinas fremfærd og aggressive udenrigspolitik at medføre nye kriser i øst. [... ] Heldigvis har Danmark efter 50 år som en del af et samlet Europa nu også erkendt, at der er behov for det fælles europæiske samarbejde - også hvad angår Forsvaret. Vi står i to stærke alliancer, Nato og EU, som begge er med til at garantere en fælles front mod de mangfoldige og skærpede trusler, Danmark står overfor og vil skulle imødegå det næste årti. [...] Det vil forsat være behov for danske og internationale indsatser i det globale syd. Faktisk forventes behovet at vokse i takt med, at klimakrisen presser skrøbelige stater yderligere. Det vil skabe akutte humanitære og samfundsmæssige kriser, som vi som medlemmer af det internationale samfund har forpligtiget os til at afhjælpe. Dette vil forøge risikoen for flere trusler mod det europæiske kontinent i form af terror, migration og pirateri. Det er kendte opgaver, som trods et skærpet trusselsbillede ikke bliver mindre centrale at varetage."
Altinget, mandag (17.10.2022)

Putins tyrkiske kattelem
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Vladimir Putins sidste ven i Europa er Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident. [...] De to ledere er enige i synet på politik som et håndværk, der ikke skal forstyrres af unødige hensyn til minoriteter og menneskerettigheder. De taler jævnligt sammen i telefon og mødes regelmæssigt, senest ved et regionalt topmøde torsdag i Kasakhstan. Her blev de enige om, at Tyrkiet overtager den naturgas, der er delvis blokeret af EU og desuden hæmmet af ødelæggelsen af de to Nord Stream-rør i Østersøen. Planen er ifølge Putin at gøre Tyrkiet til europæisk 'gasbørs' ved at udbygge den eksisterende Turkstream-ledning (der løber fra Rusland til Tyrkiet) gennem Balkan. [...] Erdogans balancegang irriterer selvsagt USA og de EU-regeringer, der som den danske fordømmer Putins politik som 'ondskab' og bakker op om NATO-beslutningen om afgørende at svække Rusland. Dertil kommer Erdogans fortsatte blokering af Sveriges og Finlands NATO-medlemskab. Erdogan synes dog urørlig, eller er han? I hvert fald varsler EU's årlige Tyrkiet-rapport et opgør med, hvad der betegnes som Ankaras 'ikkekoordinerede udenrigspolitik' med EU, der truer med at 'underminere' EU's sanktioner mod Rusland. Her er det underforstået, at Bruxelles pønser på at revidere Tyrkiets fordelagtige toldaftale nedad, hvis Erdogan ikke retter ind - men foreløbig er det kun blevet til det gule kort. Et rødt kort kræver enighed i EU-kredsen - og det er svært."
Information, lørdag, s. 2 (17.10.2022)

Sikkerhedspolitik er forsvundet fra valgkampen
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Ligger der en ikke-offentliggjort rapport fra Nato med skarp kritik af Danmark i Forsvarsministeriet? Det må formodes. Og i så fald må det ligeledes formodes, at den bevidst holdes ude af valgkampen. Det er i givet fald påfaldende, for statsminister Mette Frederiksen gjorde Danmarks sikkerhedspolitik til valgkampens ouverture, da hun dagen før valgets udskrivelse introducerede offentliggørelsen af rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” på Frederiksberg Slot. Timingen var passende al den stund, at sikkerhed er Europas største udfordring i 2022: Vi har den største konventionelle krig i Europa siden Anden Verdenskrig, den største energiforsyningskrise siden 1970'erne, de største flygtningestrømme, og vi ser kritisk infrastruktur saboteret. Alligevel er sikkerhedspolitikken hurtigt gledet i valgkampens baggrund. [...] De problemer, der var før 2018, er der også i dag. Etablissementerne er nedslidte, kasernerne lider under mange års underfinansiering. Soldaterne mangler basalt udstyr. Der er et stort problem med fastholdelse af soldater, der bliver i hæren i for kort tid i forhold til den bekostelige uddannelse, de får. Det betyder blandt andet, at den kampklare brigade på 4000 mand, som vi har lovet Nato i 2023, ikke bliver klar. Og så er vi bagud med indkøb af nyt avanceret udstyr, hvorfor vore soldater er bagud med træning i samme. [...] Det burde være et af valgkampens absolutte hovedtemaer. Og der ligger antageligt en Nato-rapport, som kan sætte ild til debatten og kvalificere den fagligt. Statsministeren gjorde sikkerhed til valgkampens bagtæppe på Frederiksberg Slot den 3. oktober og i sin tale til Folketingets åbning den 4. oktober. Det bagtæppe bidrager til en krisestemning, der passer valgkampens drejebog. En Nato-rapport, der udstiller, at forsvaret ikke - som i ”Kejserens nye klæder” - har noget på, passer ikke til samme drejebog. Men for demokratiet er den debat afgørende."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (17.10.2022)

Sverige dropper fælles undersøgelse af lækager fra gasledninger
Sverige dropper at indgå i en fælles undersøgelse med Danmark og Tyskland omkring lækagerne på gasledningerne Nord Stream 1 og - 2. Det skriver Information og Politiken lørdag. Tyske sikkerhedskilder har udtalt til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at svenskerne ikke ønsker at dele resultatet af deres undersøgelser med andre. Selvom årsagen til lækagerne endnu ikke er fastslået, så mener mange EU-lande, at der sandsynligvis er tale om sabotage.
Information, lørdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 2 (17.10.2022)

Tysk genoprustning kræver en helt ny krigsøkonomi
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Dalia Marin, professor i international økonomi og fellow ved tænketanken CEPR, blandt andet: "Efter at have været imod genoprustning i årtier har Tyskland nu lovet at øge forsvarsbudgettet og påtage sig en ledende rolle i Europas langvarige søgen efter strategisk uafhængighed. Men både Tyskland og Europa kommer til at investere kraftigt i militær innovation, hvis de skal løfte de udfordringer i en tid, hvor krigstruslen altid er til stede. [...] Hvis Tyskland skal indtage en ledende rolle i genmilitariseringen af Europa, bliver landet nødt til at lægge sin økonomi om for at tackle udfordringerne i en geopolitisk æra, hvor krig er en evig tilstedeværende trussel. Der er flere skridt, den tyske regering kan tage for at tilpasse sig den nye virkelighed. Til en start bør Tyskland og Europa etablere en militær forsknings- og udviklingsorganisation på EU-plan i stil med USAs Defense Advance Research Projects Agency (DARPA), der i flere årtier har arbejdet på højteknologisk innovation. Tyskland bør tage føringen i at skabe et europæisk DARPA, der vil være afgørende, hvis Europa skal holde trit med den teknologiske konkurrence fra USA og Kina. [...] Tyskland bør også tage føringen i at sikre de nødvendige forsyninger af kritiske komponenter som halvledere og grønne batterier, der begge er afgørende for Europas sikkerhed. [...] Hvis Europa skal beskytte sig mod fremtidige forsyningschok, må forsyningskæderne også hægtes på målet om større strategisk uafhængighed. Samtidig vil strategisk uafhængighed også hjælpe Europa til at undgå den fælde, som Rusland vadede ind i ved at invadere Ukraine. I mange år forsømte Rusland at udbygge sit militærs teknologiske og økonomiske fundament og forlod sig i stedet kraftigt på import fra den tyske forsvarsproducent Rheinmetall."
Berlingske, lørdag, s. 23 (17.10.2022)

Udenrigspolitik

Dansk gigant var underleverandør til nu bombet Krim-bro
Den store danske virksomhed Hempel har været underleverandør til russiske skibsprojekter og den netop bombede Kertj-bro mellem Krim og Rusland, men virksomheden havde ingen viden om, at deres produkter var blevet solgt til disse projekter, skriver Berlingske mandag. "Vi indledte en grundig intern undersøgelse, støttet af eksterne juridiske og retsmedicinske eksperter, som bekræftede, at Hempel ikke overtrådte EU-sanktioner. Det viste sig dog, at visse medarbejdere i Hempel Rusland bedrog os ved at sørge for, at Hempel-belægninger indirekte blev leveret til disse projekter," står der i pressemeddelelse, som blev udsendt, efter at mediet Danwatch fredag kunne afsløre, at krigsskibe i den russiske Sortehavsflåde er blevet behandlet med produkter fra virksomheden. De pågældende medarbejdere fra Hempel Rusland er nu blevet afskediget.
Berlingske, mandag, s. 5 (17.10.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark