Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. september 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 18. september 2023

EU vil undersøge om kineserne sender deres elbiler til Europa med ulovlig statsstøtte



Tophistorier

Europæisk varselsskud mod Kina kan gøre elbiler dyrere
Berlingske mandag skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, overraskende har meddelt, at EU undersøger muligheden for at pålægge kinesiskproducerede elbiler en ekstra afgift. Dette har skabt bekymring for en potentiel elbilkrig, der kan føre til højere priser og påvirke europæiske bilproducenter. "Deres pris holdes kunstigt nede af enorm statsstøtte. Dette skævvrider vores marked," udtalte von der Leyen. EU ønsker at tage skridt for at håndtere den stigende strøm af billige kinesiske elbiler på det globale marked. I 2022 var over otte procent af alle solgte elbiler i Europa kinesiske, og de var ca. 20 procent billigere end de europæiske modparter. Dette tal forventes at stige til 15 procent i 2025 ifølge EU's skøn. Den igangværende undersøgelse, der kan tage op til ni måneder, kan resultere i afgifter, der hæver prisen på kinesiske elbiler med op til 27,5 procent. USA pålægger allerede en lignende afgift på kinesiske elbiler, der sælges i landet. Afgiften kan variere mellem producenter, men den kan også påvirke amerikanske elbilproducenter som Tesla, der producerer biler i Kina og eksporterer dem til Europa. Tesla tegner sig i øjeblikket for 40 procent af Kinas eksport af elbiler og er også det mest populære elbilfirma i verden. Denne skærpelse af forholdet mellem EU og Kina kan også påvirke europæiske bilproducenter negativt. For eksempel er Kina det største marked for tyske Volkswagen (VW), og BMW importerer sin iX3 fra Kina. Kinesiske elbilproducenter som BYD, Xpeng og Volvo-ejer Geelys Polestar forsøger at etablere sig i Europa, hvilket skaber pres på de europæiske bilproducenter for at accelerere deres overgang til elbiler. Dette sker samtidig med, at EU har planer om at forbyde salget af benzin- og dieselbiler fra 2035. Kinesiske medier har reageret negativt på EU's udmelding, og nogle frygter, at en ekstra afgift på kinesiske elbiler vil forhindre europæere i at opnå deres klimamål. Denne situation minder om tidligere udfordringer på solcelleområdet, hvor kinesiske konkurrenter støttet af den kinesiske stat udkonkurrerede europæiske producenter. EU forsøger nu at forhindre en gentagelse af denne situation, da Kina har ydet betydelig statsstøtte til elbiler og hybridbiler mellem 2016 og 2022.

Politiken bringer lørdag en analyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, som blandt andet skriver: "Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var fast i kødet, da hun onsdag varslede en undersøgelse af, om kineserne sender deres elbiler til Europa med ulovlig statsstøtte i bagagen. "Verdensmarkedet er nu oversvømmet af billige kinesiske elbiler, og prisen er holdt kunstigt lav med stor statsstøtte. Det ødelægger vores marked, og når vi ikke accepterer det indefra, vil vi heller ikke acceptere det udefra", sagde hun i sin årlige unionstale til EU-Parlamentet. Torsdag svarede Kina igen ved at kalde det rendyrket protektionisme og udtrykke sin "store bekymring og utilfredshed". [...] Væksten på elbilmarkedet vil være nærmest eksplosiv frem mod 2035, hvor EU har besluttet at udfase benzin- og dieselbiler. Men det står også mere og mere klart for europæerne, at Kina har overhånden. [...] Kina sidder på to tredjedele af den globale litiumkapacitet, på store dele af de kritiske råstoffer og er helt dominerende på de fleste led i batteriproduktionen. I en grad, så europæiske og amerikanske bilproducenter er helt afhængige af kinesiske underleverandører. Skrækscenariet er, at det skal ende som solpanelerne, hvor kineserne i dag sidder tungt på markedet. [...] Men de nye tider ser ikke rosenrøde ud med tyske briller, for faldet i tysk økonomi tilskrives i høj grad den skrantende bilindustri, som kæmper med at holde trit med den kinesiske udvikling. [...] Onsdag hilste den tyske økonomiminister Robert Habeck EU-beslutningen velkommen. "Det handler ikke om at holde avancerede lavprisbiler ude af EU. Men det skal undersøges, om der er skjulte, direkte eller indirekte subsidier, som skaber en unfair konkurrencefordel", sagde han på en pressekonference med sin franske kollega, Bruno le Maire. Det er især Frankrig, som har presset hårdt på, for at EU-Kommissionen skulle rejse en sag og sætte bremser i over for Kina. [...] Under overfladen er der dog dyb bekymring i Tyskland for, om en EU-sag risikerer at fremprovokere kinesiske modreaktioner. Det vil gå hårdest ud over tysk bilindustri, som har en andel på 17 procent af det kinesiske bilmarked. [...] Alligevel kaldte bilindustriens cheflobbyist i Bruxelles, Sigrid de Vries fra Acea, det for "et positivt signal", som viser, at EU-Kommissionen tager truslen mod Europas bilindustri alvorligt. Ifølge analytikere har EU nu flekset musklerne, og elbilstriden vil fylde, når EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, 25. september tager til Kina for at forberede et EU-Kina-topmøde senere på året."
Berlingske, mandag, s. 12, 12; Politiken, lørdag, s. 7 (18.09.2023)

Helveg-dynastiet er væltet af ”politisk naturtalent”
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler om De Radikales spidskandidat til EU-parlamentsvalget. Efter det kommende EU-parlamentsvalg forventes Helveg-navnet at forsvinde fra dansk toppolitik. Morten Helveg Petersen, der har repræsenteret partiet i EU-parlamentet siden 2014, vil ikke længere være spidskandidat. De Radikale har udpeget Sigrid Friis Frederiksen som deres spidskandidat til EU-parlamentsvalget i 2024. "Jeg kommer med alt det, som jeg er. Jeg er Sigrid Friis, og det er det navn, man skal kende fra nu af. Jeg tror, at jeg kommer med noget andet. Jeg kommer med noget engagement, og jeg kommer med noget nyt," lød det fra Sigrid Friis kort efter afgørelsen ifølge Politiken mandag. "Jeg passer lige ind i det generationsspørgsmål, som vi allesammen har taget op på det her landsmøde. Når vi taler om klimakampen, når vi taler om rettighedskampen, når vi taler om engagementet i Den Europæiske Union, så er det mig, der har vist, at jeg kan brænde igennem og levere det budskab," suger hun. Dette er bemærkelsesværdigt, da partiet muligvis kun vil få ét mandat ved valget. Bent Winther, politisk kommentator hos Berlingske, betragter dette som en ny retning for partiet, da det hidtil har satset på erfarne og mere kendte profiler til EP-valg. Der er en konflikt mellem de ældre og yngre generationer i partiet, hvor de ældre traditionelt har fokuseret på økonomi og parlamentarisk arbejde, mens de yngre prioriterer klimaet, internationalt udsyn og værdipolitik samt aktivisme. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg kommer til at kendetegne De Radikale særligt på klimakampen, og på at naturen og klodens interesser selvfølgelig aldrig skal vige for for eksempel landbruget. Og så kampen for at man alle kan være den, man er, uanset baggrund, køn, seksualitet og hvad for en minoritet, man tilhører," har Friis Frederiksen udtalt ifølge Børsen mandag. Denne splittelse i partiet afspejler også en bredere politisk skillelinje mellem dem, der ønsker Radikale Venstre at være et magtparti og dem, der ønsker partiet at forblive fokuseret på bestemte værdier og politiske målsætninger. Den seneste regering, der blev dannet uden Radikale Venstre, har ført til frustration inden for partiet, hvor nogle medlemmer mener, at partiet skulle have været med i regeringen for at opnå mere indflydelse. Sigrid Friis Frederiksen er beskrevet som et politisk naturtalent med karisma og fremragende kommunikationsevner. Selvom Helveg-navnet har været fremtrædende i dansk politik i årtier, ser det ud til, at Helvegklanen nu træder tilbage fra den politiske scene. Dette inkluderer personligheder som Kresten Helveg Petersen, Niels Helveg Petersen og senest Morten Helveg Petersen. Den yngre generation, repræsenteret ved Rasmus Helveg Petersen, blev ikke valgt som spidskandidat til EU-parlamentsvalget, hvilket sandsynligvis markerer slutningen på Helveg-navnets politiske indflydelse.
Berlingske, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 2, lørdag, s. 2; Altinget, søndag (18.09.2023)

Prioriterede historier

"EU's asylsystem koster flere liv, end det redder"
Kristeligt Dagblad mandag og Information lørdag skriver om migration til EU samt EU's asylsystem. Information lørdag skriver, at Ruud Koopmans, en førende migrationsforsker og professor ved Humboldt Universitet i Berlin, anser EU's asylsystem for at være en "moralsk skandale". Han mener, at systemet hverken hjælper de svageste eller de mest udsatte, men i stedet er en dødsfælde for mange migranter og flygtninge. Koopmans pointerer, at over 26.000 mennesker er druknet i Middelhavet det seneste årti i et forsøg på at nå Europa. Desuden understreger han, at mange af de personer, der ankommer til EU, faktisk har opholdt sig i sikre tredjelande inden deres ankomst og dermed ikke nødvendigvis er i akut livsfare. Koopmans kritiserer venstrefløjen for at forsvare et "umoralsk og umenneskeligt status quo", hvis de ikke støtter gennemgribende reformer. Hans egen løsning er en "realistisk utopi" der inkluderer et stop for spontan asyl i Europa, samtidig med at EU skal tage imod flere flygtninge via kvoteordninger og genbosættelsesprogrammer. Koopmans mener også, at EU bør indgå aftaler med transitlande som Tunesien, Marokko og Tyrkiet for at regulere migrationsstrømmen. Disse lande skal efter hans mening tage sig af asylprocessen og sikre, at de opfylder internationale konventioner om beskyttelse af flygtninge. Koopmans' synspunkter er særlig relevante i lyset af den voksende migrationskrise, hvor antallet af personer, der krydser Middelhavet, er steget markant i 2023 sammenlignet med tidligere år. Han påpeger, at EU's asylsystem ikke kun er ineffektivt, men også livsfarligt for mange, og at systemet i sin nuværende form "koster flere liv, end det reelt redder", siger han.

I løbet af tre dage er over 8000 migranter ankommet til den italienske ø Lampedusa, hvilket har ført til en kapacitetskrise. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Et lokalt modtagecenter, der har plads til 400 mennesker, tager sig i øjeblikket af 2500. Tragiske episoder inkluderer dødsfald af mindst to babyer. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, besøgte øen og erklærede situationen for en "europæisk udfordring," der kræver en fælles indsats fra EU. Hun lovede øget støtte til relokalisering af migranter og tiltag mod menneskesmugling. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, betonede også, at Italien er under et "uholdbart pres" og opfordrede til en EU-strategi for at forhindre både i at krydse Middelhavet. Hun advarede om, at udfordringen snart vil involvere alle EU-lande og beskrev illegal immigration som en af de største udfordringer, Europa står over for.
Information, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (18.09.2023)

Eksperter advarer: Gaspriser kan få energikrisen til at flamme op
I Berlingske mandag kan man læse, at Energikrisen, ifølge en ny analyse fra Dansk Industri, stadig er en reel bekymring - særligt med henblik på den kommende vinter. "Vi er nødt til at minde om, at vi ikke er ude af energikrisen," siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri. Analysen fremhæver, at priserne på naturgas kan stige markant og forsyningen kan blive problematisk. Sidste år var der store prisudsving på naturgas, hvilket påvirkede både danske husholdninger og industrien. Eksempelvis havde Ardagh Glass Holmegaard A/S, som producerer emballageglas til store virksomheder som Carlsberg og Cocio, dramatiske omkostninger på grund af høje gaspriser. "Hvis det bliver en hård vinter, så kan alt ske," siger økonomidirektør Kim Holmberg fra Ardagh Glass Holmegaard. Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, understreger vigtigheden af fortsat at spare på energien. "Hvis vi går tilbage til et energiforbrug som før krigen i Ukraine, så vil vi også have forsyningsproblemer i Danmark," siger han. Selvom EU's gaslagre er bedre forberedt end sidste år, er der fortsat en afhængighed af russisk gas. Analysen fra Dansk Industri påpeger, at den ekstra opbygning af gaslagrene kan vise sig utilstrækkelig til at kompensere for manglende russisk gas. Chefanalytiker i tænketanken Europa, Anders Overvad, siger, at Rusland har ageret "alt andet end rationelt" og kan finde på at lukke for gasforsyningen. Prisstigninger og forsyningsmangel kan forværres, hvis der opstår en global konkurrence om flydende naturgas (LNG), især hvis der er høj efterspørgsel fra Asien. "Den største trussel, som vi kigger ind i lige nu, det er egentlig, om den her flydende gas, der kom til Europa sidste vinter, også kommer til Europa denne vinter," siger Martin Hansen fra Dansk Industri. Selvom risikoen for en reel forsyningskrise vurderes som lav, advarer både Dansk Industri og tænketanken Europa om, at priserne kan nå høje niveauer igen. "Chancen for en reel forsyningskrise er lav, men chancen for at priserne kommer på nogle høje niveauer igen er bestemt til stede. Og den skal man ikke undervurdere," siger Anders Overvad.
Berlingske, mandag, s. 1, 4-5 (18.09.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Brian Mikkelsens jubelsang for indvandring var et hit i 1970
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pierre Colignon, avisens debatredaktør, som blandt andet skriver: "Sidste uge lancerede Dansk Erhvervs topchef en kampagne for at tiltrække 50.000 nye indvandrere til Danmark, og da han blev spurgt til, hvordan de mange mennesker skulle integreres, affejede han spørgsmålet med et argument om, at det jo ikke er folk i arbejde, "som skaber problemer": "Vi skal passe på, at vi ikke bliver sådan et lille stammefolk, der tror, at vi er meget klogere end alle andre. Vi har brug for inspiration udefra," lød den tidligere konservative ministers svar. Brian Mikkelsen står ikke alene med sit ønske om at skrue op for indvandringen. Over hele Europa føder vi for få børn, så man kan forudse alvorlig mangel på arbejdskraft i fremtiden, og der er allerede problemer nu. Senest har Italiens højrenationale regeringschef, Giorgia Meloni, fremlagt en plan for at tiltrække en halv million arbejdstagere fra lande uden for EU, alt imens hun fortsat vil bremse den illegale indvandring i synkefærdige både over Middelhavet. Brian Mikkelsen peger selv på, at han gerne vil efterligne tyske planer om "partnerskabsaftaler" om import af arbejdskraft med lande som Jordan, Indien, Vietnam, Ghana, Tunesien, Brasilien og Kenya. [...] Danmark konkurrerer allerede med andre lande om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og vi er heldigvis gode til det. Hver tiende på det danske arbejdsmarked er i dag udlænding og hurra for det. De fleste kommer fra EU-lande, og vi er også begyndt at få mange fra Indien og USA. Men jeg forstår ikke den nonchalance, som Brian Mikkelsen svarer med, når han bliver spurgt til følgerne for integration og familiesammenføringer af hans forslag. Indvandrere fra nogle af de lande, som han foreslår at indgå aftaler med, stikker ekstremt ud i kriminalitetsstatistikken. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at folk med oprindelse i Jordan og Tunesien i 2021 i gennemsnit fik fire gange så mange domme som personer med dansk oprindelse. [...] Vi er altså nødt til at tale om, hvilken indvandring vi gerne vil have. Vi skal også tale om, hvordan vi gør vores samfund mere bæredygtigt, så vi løser noget af den demografiske udfordring med egne midler. [...] Kan vi gennemføre skatte- og pensionsreformer, som tilskynder til at arbejde mere, og kan vi blive endnu bedre til at tiltrække arbejdsløse EU-borgere? 2,7 millioner EU-borgere under 25 år er ledige."

Jyllands-Posten bringer mandag et læserbrev af Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "Danmark og resten af EU vil blive ramt af en demografisk storm, fordi vi bliver færre unge og flere ældre. Tyskland og Italien handler på det. Senest har Italien, som ellers fører en særdeles skrap kurs over for illegale indvandrere, vedtaget et program, der i løbet af de næste tre år vil betyde, at der vil blive givet op imod 452.000 arbejdstilladelser til personer fra lande uden for EU. Med udsigt til et fald i arbejdsstyrken herhjemme og demografisk modvind i mange af de EU-lande, vi i dag rekrutterer arbejdskraft fra, giver det i høj grad mening at kigge i retning af lande, der ligger længere væk. Dansk Erhverv efterlyser en ny tilgang til udenlandsk arbejdskraft. Bjørn Brandenborg skriver om integrationsudfordringer. Det er en relevant betragtning i forhold til flygtningedebatten (selvom rigtig mange med flygtningebaggrund efterhånden også har fundet vej til arbejdsmarkedet), men ikke når man taler udenlandsk arbejdskraft, hvor den enkeltes ophold er betinget af, at man har et job."
Berlingske, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, mandag, s. 29 (18.09.2023)

Hun forudså indvandringens følger. Nu advarer Vibeke Storm Rasmussen om ny mulig "katastrofe"
I Berlingske mandag kan man læse, at den tidligere magtfulde socialdemokrat og amtsborgmester i København, Vibeke Storm Rasmussen, advarer mod aktuelle forslag om at hente arbejdskraft uden for EU. Rasmussen, der i 1987 udarbejdede en udvalgsrapport om indvandringens konsekvenser, finder forslagene fra Dansk Erhverv og Moderaterne "utroligt kortsigtede." Hun understreger, at Danmark stadig kæmper med integrationen af tidligere indvandrere og frygter, at yderligere indvandring vil føre til dannelsen af parallelsamfund med problemer som social kontrol og undertrykkelse. "Det er en katastrofe at tænke sådan, og jeg håber ikke, at mit parti lytter til det," siger hun. Rasmussen kritiserer især erhvervslivets og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, for ikke at tænke langsigtet og advarer mod at løse et akut problem med mangel på arbejdskraft på en måde, der kan føre til nye og større udfordringer. Rasmussen opfordrer til at se på det uopdyrkede potentiale inden for EU og i Danmark selv, hvor tusindvis af unge står uden for uddannelse og arbejde. Hun mener, at de aktuelle forslag om at hente arbejdskraft uden for Europa ikke tager højde for de langsigtede konsekvenser for det danske samfund og kritiserer det som "svineri" at dræne fattige lande for deres arbejdskraft. Hun påpeger, at situationen kan ændre sig, ligesom den gjorde med gæstearbejdere i 1960'erne, og stiller spørgsmål ved, hvad Danmark vil gøre med de indvandrede arbejdere, hvis arbejdspladserne forsvinder igen. "Hvad skal vi gøre med de mennesker, vi har hentet, hvis arbejdspladserne forsvinder igen? Enten på grund af ny teknologi eller hvis økonomien ændrer sig? Det kan man jo ikke," siger hun.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (18.09.2023)

Det digitale indre marked

Otte nyheder om AI
Det amerikanske magasin Times har opstillet en liste over de 100 mest indflydelsesrige personer inden for kunstig intelligens. Blandt dem er Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence, der er blevet kandidat til formand for Den Europæiske Investeringsbank. Vestager optræder i underkategorien "formere" med personligheder som Audrey Tang, Taiwans digitaliseringsminister, og Omar Al Olama, minister for kunstig intelligens i Forenede Arabiske Emirater. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede AI's farer i sin State of the European Union-tale: "Vi har nogle få muligheder for at styre denne teknologi ansvarligt," sagde hun og opfordrede til samarbejde om globale minimumsstandarder for AI's etiske brug. Flere store virksomheder som Amazon, Anthropic, Google, Inflection, Meta, Microsoft og Open AI har forpligtet sig til at sikre, at deres AI-produkter er gennemtestet for at bygge offentlig tillid. Desuden viser en ny amerikansk undersøgelse, at 53 procent af amerikanerne frygter, at AI kan bruges til at sprede misinformation om det kommende præsidentvalg. Især blandt Trump-vælgere er mistilliden høj, hvor 47 procent mener, at AI underminerer deres tiltro til valgresultatet.
Børsen, mandag, s. 2-3 (18.09.2023)

Tiktok får kæmpebøde
Flere af weekendens aviser skriver, at den kinesiske medieplatform Tiktok fredag har fået en bøde på 345 millioner euro af en EU-tilsynsmyndighed. Bøden er givet for brud på børnedatasikkerheden og er kulminationen på en toårig undersøgelse foretaget af Irlands databeskyttelseskommission (DPC). TikTok har ifølge DPC i 2020 sat konti for brugere under 16 år til “offentlig” som standard. De har desuden, ifølge myndigheden, ikke kontrolleret, om en bruger faktisk var en børnebrugers forælder eller værge, når de blev linket via funktionen “familieparring.”
Børsen, mandag, s. 13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (18.09.2023)

Institutionelle anliggender

Belgien blæser til kamp mod narkokriminalitet
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Belgien står over for en eskalerende narkokrise, særligt i EU-hovedstaden Bruxelles, der har udløst bekymring på højeste politiske niveau. Den nyudnævnte kommissær for narkotikabekæmpelse, Ine Van Wymersch, siger, at landet er i en "kritisk fase" og opfordrer til "handling for at beskytte vores demokrati og statens integritet". Baggrunden er en markant stigning i narkorelaterede forbrydelser, inklusive bandevold og mord. Antwerpen, med EU's næststørste industrihavn, er identificeret som en hovedindgang for kokain fra Latinamerika til Europa. Bart De Wever, borgmester i Antwerpen, understreger, at narkokriminalitet "forgifter" både byens handelsliv og de politiske og finansielle institutioner. Belgien har intensiveret sin indsats ved at tildele flere ressourcer til havnekontrol og grænsekontrol med Holland. Landet planlægger også at prioritere narkokriminalitet i EU, når det overtager det roterende formandskab for EU's Råd ved årsskiftet. Dette kommer på baggrund af en generel stigning i narkotikarelaterede lovovertrædelser i EU; den årlige mængde beslaglagt kokain i EU er steget med 416 procent mellem 2011 og 2021. Narkokommissær Ine Van Wymersch tilføjer, at korruption er et stort problem og advarer om, at narkonetværk forsøger at "infiltrere institutionerne, de store virksomheder, bankverdenen, retsvæsenet", og at "alle må være på vagt".
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (18.09.2023)

Beslutning om Vestagers jagt på topjob udsat
Børsen mandag og Politiken lørdag skriver om Margrethe Vestager og hendes kandidatur til at blive formand for EIB - den Europæiske Investeringsbank. I Børsen mandag kan man læse, at beslutningen om, hvem der skal være den næste leder af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), ikke blev truffet på det seneste ministermøde i Spanien, hvilket forlænger valgkampen for Margrethe Vestager og hendes fire konkurrenter. Den belgiske finansminister, Vincent van Peteghem, som styrer valgprocessen, understregede, at der "ikke er behov for at forcere" og sagde: "Vi er i gang med de uformelle konsultationer. Vi forsøger at nå frem til en konsensuskandidat ved afslutningen af den proces." Den spanske finansminister, Nadia Calviño, anses ofte for at være favoritten, men hendes sene kandidatur har forsinket processen. "For os er det vigtigt at have en debat i dag og de næste uger om, hvordan EIB skal bruges. Derefter tager vi beslutning om personen," siger den tyske finansminister Christian Lindner. Næste mulighed for at træffe en beslutning er de møder for EU's finansministre, der er planlagt til den 17. oktober og den 9. november. Margrethe Vestager, som er på orlov fra sin stilling som EU-kommissær, har formelt været godkendt som kandidat og vil vende tilbage til EU-Kommissionen, hvis hun ikke vinder EIB-lederposten. Store lande som Tyskland og Frankrig har endnu ikke annonceret, hvem de støtter, hvilket gør udfaldet uforudsigeligt.

Politiken bringer lørdag et interview med Vestager, hvor hun lægger vægt på, at hun er parat til at arbejde i fuld åbenhed i sin kamp om at blive den næste leder af EIB. Hun fremhæver, at hun ønsker at reformere banken for at gøre den mere effektiv, hurtigere og mere risikovillig, særligt på områder, hvor det er vanskeligt at finde finansiering i Europa. Vestager anser infrastrukturprojekter i Øst- og Centraleuropa, klimaforandringer og biodiversitet som centrale udfordringer for banken. Hun bemærker også, at der er et enormt behov for investeringer i kampen mod klimaforandringer og i genopbygningen af Ukraine. Hun afviser at have lovet den franske præsident Macron at støtte investeringer i atomkraft og understreger, at bankens rolle kræver politisk enighed. Til sidst udtrykker hun optimisme omkring sine chancer for at få jobbet, samtidig med at hun anerkender, at der er en kalkuleret risiko involveret. Ifølge Vestager er det vigtigt at være til stede og tale sin sag, hvilket hun har gjort ved personligt at møde ministre og ved at være vært ved en reception. Hun nævner, at hun har modtaget god respons på sin åbenhed og fokus på reform af EIB. Vestager bekræfter, at hvis hun ikke får EIB-jobbet, vil hun fokusere på sit nuværende mandat i EU-Kommissionen, og hun udelukker at stille op i det kommende EU-parlamentsvalg.
Børsen, mandag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 12 (18.09.2023)

Når EU skal udvides, bør vi sætte de nye lande under ”demokratisk administration”
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Mange havde ikke meget andet end overbærende smil tilovers for EUs kommissionsformand von der Leyen, da hun for fire år siden i sin første såkaldte "State of the Union"-tale lancerede ambitionen om en såkaldt "geopolitisk kommission". I dag griner man ikke mere. Hele EU er i fuld firspring på vej imod ikke bare selv at indtage denne rolle, men i høj grad også at blive opfattet som sådan på den internationale scene. [...] I von der Leyens seneste ’state of the Union’ tale, som blev afholdt i Strasbourg i onsdags, løftede hun en flig af sløret for, hvad det er for udfordringer, vi i dag står overfor. Kommissionsformanden undlod behændigt at annoncere, hvorvidt hun selv satser på at skulle føre en geopolitisk - ikke bare kommission, men union - ud i livet efter næste års EP-valg, eller om hun har andre planer. [...] Vi fik dog til en start en forsmag på, hvad det er for et nyt fjendtligt miljø, Europa skal navigere i fremover, i sluterklæringen fra det netop overståede G20 topmøde i New Delhi. I modsætning til sidste års G20-erklæring lykkedes det ikke EU og USA at få de øvrige lande med på en fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine. Det eneste, man kunne enes om, var at understrege respekten for territorial integritet i al almindelighed. [...] Alligevel skal vi nok regne med, at topmødet i New Delhi repræsenterer den nye "normal" i international politik, som vi derfor også må forberede os på. [...] Det betyder, at vi skal være bedre til at dæmme op for fjendtlige udenlandske investeringer, desinformation og påvirkning via nye former for kunstig intelligens, som von der Leyen fremhævede. Vi skal også droppe naiviteten omkring indblanding i nationale valg, sponsorater og de påvirkningskampagner, som i stigende grad vælter ind over de europæiske grænser, uden vi bemærker det. [...] "Det er en krig mod vores energi, en krig mod vores økonomi, en krig mod vores værdier og en krig mod vores fremtid. Det handler om autokrati mod demokrati. Og jeg står her med den overbevisning, at med mod og solidaritet vil Putin fejle, og Europa vil sejre". [...] En ny form for "demokratisoldater" - kunne hun passende have tilføjet. Mange har allerede vist udstrakt grad af samfundssind ved at tage ukrainske flygtninge, hvilket kommissionsformanden også understregede og takkede for. Men også den kommende udvidelse af EU med Ukraine, Moldova og Vestbalkan vil kræve meget af os. [...] Traktatændringer er ellers noget, som de fleste nationale politiske ledere har meget lidt appetit på, grundet frygten for folkeafstemninger. De er dog helt nødvendige, hvis vi skal undgå, at et EU med 30+ medlemmer bliver en snakkeklub, hvor alle kan nedlægge veto efter for godt befindende. Til manges lettelse fik von der Leyen også understreget, at en ny udvidelse ikke må lede til en slækkelse af kravene til demokrati, retsstat og korruptionsbekæmpelse. Det er dermed tydeligt, at EU skal have hånden langt mere på rattet i forhold den sidste store EU-udvidelse i 2004, hvor Danmark spillede en central rolle."
Berlingske, lørdag, s. 10 (18.09.2023)

Interne anliggender

Et knus fra en slagter på gaden gav topbossen modet tilbage
I et Indblik søndag i Jyllands-Posten skriver Mikkel Hemmer-Hansen, journalist på avisen, blandt andet: "Da den lokale slagtermester fik øje på Stine Bosse igennem vinduet, lod han kødfarsen stå, stormede ud ad døren og hen til den tidligere topchef. [...] Sommersolen bankede ned på kalenderens første efterårsdag, da hun på et stående pressemøde foran Christiansborg blev præsenteret som spidskandidat til EU-Parlamentet for Moderaterne. Ifølge hende selv har modtagelsen den seneste uge været positiv fra både politikere, kommentatorer og erhvervsfolk. Men det kommer ikke til at vare ved. Efter et langt liv i forsikringsbranchen kan hun ikke lade være med at lave risikovurderinger, og det har hun også gjort denne gang. Pludselig kan kloakvand fosse op af kælderafløbet. Når valgkampen spidser til hen imod afstemningen i juni 2024, vil der komme personangreb. [...] Hun føler sig bedre rustet til politik end nogle, der tager springet direkte fra erhvervslivet. Siden hun stoppede i Tryg, har hun blandt andet være formand for klimatænketanken Concito og Europabevægelsen, der er en tværpolitisk organisation, som kæmper for at styrke det europæiske samarbejde. "Jeg har snuset til det politiske. Og med hensyn til klima, som bliver en af de store dagsordener på den europæiske bane, har jeg en stor faglig ballast. Hvis jeg ikke kendte en eneste politiker, skulle jeg nok have været i træningslejr først," siger Stine Bosse. En af hendes politiske mærkesager i den kommende EU-valgkamp bliver klimaet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 12, 14 (18.09.2023)

Oppositionspartier: Vi vil ikke have en naiv Afrikapolitik som regeringens
Regeringen ønsker at styrke sit partnerskab med afrikanske lande som en del af deres udenrigspolitiske strategi. Det skriver Politiken søndag. EU og Danmark sigter mod at blive den foretrukne og tætteste samarbejdspartner for Afrika ifølge en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi fra maj 2023. Folketingspartiernes udenrigsordførere er dog uenige om regeringens kurs og, hvad partnerskabet med Afrika skal indebære. Enhedslisten fremhæver behovet for reel økonomisk støtte i kampen mod klimaforandringer og udviklingsbistand. De insisterer på at fastholde fokus på menneskerettigheder og demokrati. Venstre ser Afrika som en geopolitisk slagmark og ønsker at samarbejde tættere med afrikanske lande for at modvirke øget kinesisk og russisk indflydelse. De ønsker også at styrke økonomierne i afrikanske lande for bæredygtig udvikling. "Hvis det stod til os, skulle vi have et markant tættere samarbejde med den Afrikanske Union og de regionale samarbejder som for eksempel Ecowas. Vi har en vision om, at den Afrikanske Union bliver lidt a la det, EU var, da det hed EF, altså et tættere økonomisk samarbejde med en stabiliserende effekt," udtaler Venstre udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. Dansk Folkeparti ønsker ikke at samarbejde med lande, der støtter Kina og Rusland. De mener, udviklingsbistand ikke er vejen frem og vil i stedet fokusere på handel og lad de afrikanske lande beskytte deres egne varer.
Politiken, søndag, s. 12 (18.09.2023)

Klima

Afrikas første klimatopmøde: Rige skal betale
Efter det første klimatopmøde nogensinde på det afrikanske kontinent, der fandt sted i Nairobi, Kenya, er det tydeligt, at Afrika ikke længere ønsker at betragtes som et offer, men derimod som en aktiv deltager i kampen for grøn omstilling. Det skriver Politiken lørdag. Mødet havde til formål at sætte en fælles dagsorden for klima og bæredygtig udvikling på kontinentet. Afrikanske stats- og regeringschefer fremlagde en erklæring, der fastslår Afrikas vilje til at blive en central del af løsningen på klimaforandringerne. De anerkender dog, at grøn omstilling kræver finansiering, og de opfordrer verdens rigeste lande til at bidrage til dette. Dette skyldes dels forpligtelsen i Parisaftalen, hvor de rige lande er forpligtede til at støtte de fattige og sårbare landes grønne omstilling, og dels den moralske overvejelse om, at Afrika lider under klimaforandringerne på trods af, at de kun udleder en lille del af verdens samlede CO2. Afrikanske ledere foreslår finansiering gennem nye globale skatter. Denne opfordring er nedfældet i erklæringen fra mødet. Vestens respons på dette historiske møde har dog indtil videre været begrænset, med begrænset engagement og handling fra de vestlige landes side. Nogle vestlige repræsentanter deltog i mødet, herunder John Kerry fra den amerikanske regering, FN's generalsekretær António Guterres og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Danmark meddelte imidlertid, at de fordobler deres bidrag til Den Grønne Klimafond for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne, hvilket skal øges til 1,6 milliarder kroner i perioden 2024-2027.
Politiken, lørdag, s. 6 (18.09.2023)

Kan EU-regler skabe en grøn global shippingindustri?
Information mandag bringer en kommentar af Søren C. Meyer, direktør i ZeroNorth. Han skriver blandt andet: "EU går foran med skrappere klimakrav til shippingindustrien end dem, der gælder globalt. Nu må vi håbe, at EU-reglerne får effekt på alle skibsruter og ikke kun dem, der går gennem europæisk farvand. Den globale shippingindustri, som er ansvarlig for cirka tre procent af de drivhusgasser, der udledes globalt, har efter års tøven og fodslæberi endelig indgået en klimaaftale. Det skete til et møde i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i begyndelsen af juli. [...] Så selv om det er værd at glæde sig over, at vi fik samlet de 175 medlemslande om en aftale, så må vi også erkende, at der nu er en risiko for, at EU og USA kommer til at gå enegang med striksere krav, som skaber et fragmenteret juridisk landskab. Senere i juli kunne EU-Kommissionen da også præsentere sit nye FuelEU-initiativ, som introducerer nye skrappere krav for brugen og udbredningen af grønt brændstof i Europa. Fra januar 2024 har EU tilmed besluttet, at shipping kommer til at være en del af kvotesystemet ETS, hvilket får langt mere vidtrækkende konsekvenser for sektoren, da rederierne nu skal til at købe kvoter for deres andel af skibenes drivhusgasudledninger. [...] EU har dog indført en ret så snedig mekanisme, som gør, at både ETS-reglerne og FuelEU-initiativet ikke kun gælder skibe, der sejler mellem havne i EU, men også får effekt på skibe, som sejler til og fra EU-havne. Dermed skal skibene ikke kun måle og rapportere deres udledninger i EU's farvande, men på hele rejsen. Målet er eksplicitit at sikre, at lovgivningen får størst mulig effekt globalt og sikrer lige vilkår i global shipping. [...] Når EU laver regler for brugen af kemikalier i legetøj eller privatlivsindstillinger i software, kan EU skabe et globalt ræs mod toppen, da prisen for at ignorere det europæiske marked er højere, end det er at efterleve de høje standarder. Globale virksomheder kan ikke undvære Europa, og da det typisk kan betale sig at have ensartede compliance-standarder, ender de strikse europæiske krav med at få global virkning. Dét er Bruxelles-effekten, som efterhånden er blevet et strategisk værktøj for EU. [...] Jeg tror og håber stadig på, at Den Internationale Søfartsorganisation kan komme i mål med en global afgift på udledning af drivhusgasser i løbet af de næste to-fem år. Men fejler de, må vi styrke EU's globale lederskab på denne dagsorden og så ellers sætte vores lid til, at Bruxelles-effekten kan sætte sig igennem."
Information, mandag, s. 17 (18.09.2023)

Kapitalismen rummer svaret på den truende klimakrise
Berlingske bringer lørdag en kronik af Simon Bendtsen, avisens redaktør på Business. Han skriver blandt andet: "Svaret på klimakrisen kommer ikke fra flødekagekastende aktivister med lim på fingrene eller fra det københavnske klimaaristokrati, der lokker med et økologisk nulvækst-nirvana. Det kommer fra konkret handling. Både fra virksomheder og fra politikere. Derfor er det mere end en god nyhed, at Mærsk anført af Robert Uggla nu kaster et stort milliardbeløb efter at bygge fabrikker til grønt brændstof. [...] Med en investering, som formentlig kommer til at være et tocifret milliardbeløb, vil Mærsk-familien og Mærsk bygge fabrikker til grønt brændstof over hele kloden. [...] Det er et sats af de helt store og en konsekvens af, at der endnu ikke i dag er et marked for de brændstoffer, som Mærsk skal bruge til at drive den nye generation af grønne containerskibe frem. Nu prøver Mærsk så selv at etablere markedet. Det skyldes, at ingen selskaber indtil nu for alvor har meldt sig til at drive den enorme overgang fra fossile brændstoffer. Og der bliver ikke produceret tilstrækkeligt med grønt metanol, som blandt andet Mærsks skibe skal anvende for at kunne opfylde koncernens målsætning om at være klimaneutral i 2040. [...] Det er bemærkelsesværdigt, at Mærskfamilien bruger de mange milliarder til at geninvestere i nye og grønne virksomheder. C2X skal nemlig for alvor være med til at presse verden over mod at bruge den grønne metanol, som bliver produceret ved hjælp af vind- og solenergi. [...] Annonceringen af de grønne fabrikker skete samme dag som Robert Uggla, under overværelse af medier fra hele verden og af blandt andre Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, indviede verdens første containerskib, som kan sejle på grøn metanol. [...] Investeringen i de grønne fabrikker kan være med til at drive en fundamental forandring. Hvis man kan sejle og flyve grønt, så bliver enhver diskussion, om man må flyve på ferie ligegyldig. [...] Vi er på et kritisk tidspunkt i den grønne omstilling. De færreste er uenige om, at klimakrisen kræver, at vi drastisk reducerer udledningen af CO2. Men hvis samfundet ikke samtidig skal gå i stå, så kræver det kapital og løsninger i stor skala. Og lige for tiden rammer de meget ambitiøse mål og drømme for den grønne omstilling nogle meget hårde realiteter i virkeligheden. [...] Men markedet kan endnu langtfra klare den grønne omstilling alene. Det kan nemlig godt være, at kapitalismen rummer en meget vigtig del af svaret på den grønne omstilling. Men det gør politikerne og staterne naturligvis også. [...] Med etableringen af de nye kæmpe grønne fabrikker appellerer Mærsk også til politikerne om subsidier, så længe der endnu ikke er et velfungerende marked for de nye og dyrere grønne brændstof. Det er vigtige budskaber. Hvis den grønne omstilling skal lykkes i stor skala, er det afgørende, at politikerne lytter til dem, der er med til at formulere svarene på klimakrisen."
Berlingske, lørdag, s. 9 (18.09.2023)

Naturbrande har hærget den nordlige halvkugle denne sommer
Denne sommer markerede en rekord i naturbrande på den nordlige halvkugle. Ifølge en ny rapport fra EU's klimatjeneste, Copernicus, blev Grækenland ramt af den største naturbrand, der nogensinde er registreret i EU. Mark Parrington, senior scientist i Copernicus Atmosphere Monitoring Service, fremhæver, at "efterhånden som temperaturerne bliver ved med at stige, og tørre forhold bliver mere langsigtede, så stiger risikoen for ødelæggende naturbrande". I Danmark var maj og juni måneder rekordtørre, hvilket ifølge DMI øgede risikoen for naturbrande. Dog påpeger DMI, at fremtidige risici i Danmark vil afhænge af, hvordan de konkrete sæsoner udvikler sig. Copernicus rapporterer, at juli 2023 var den varmeste måned, der er målt siden 1940, hvilket sætter yderligere pres på EU i forhold til klima- og miljøspørgsmål. Rapporten indikerer en stigende trussel fra naturbrande forårsaget af klimaændringer, og det kræver øget opmærksomhed fra EU's side for at tackle miljøproblemet.
Berlingske, søndag, s. 18 (18.09.2023)

Nyt forslag til EU-direktiv kan tvinge tusindvis af sommerhusejere til dyre energirenoveringer
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU er i gang med forhandlinger om et revideret bygningsdirektiv, der kan have stor indflydelse på ejere af ældre og dårligt isolerede sommerhuse i Danmark. Ifølge Ivan Munk, næstformand i Fritidshusejernes Landsforening, kan direktivet gøre mange sommerhuse usælgelige. "Det ville give et fuldstændigt urealistisk tal," siger han om de nye energikrav. Forslaget til det nye direktiv fokuserer på energirenovering af boliger for at nå målet om en CO2-neutral bygningsmasse i EU inden 2050. Dette skyldes, at bygninger i EU står for 40 procent af det samlede energiforbrug. Direktivet lægger op til, at alle boliger skal være energirenoveret til et bestemt niveau inden 2030 og 2033. Kim Juhlin, formand for foreningen Fritidshusejerne og administrerende direktør for udlejningsbureauet FeriehusDirect, fremhæver, at det nye direktiv kan påvirke turismen i Danmark. "Hvis man tager til Skagen, Blåvand eller Henne Strand, så kan man ikke få et bord. Der er allerede proppet i højsæsonen," siger han og tilføjer, at en begrænsning i udlejningsperioden kan tvinge priserne op og dermed modarbejde ønsket om at sprede turismen. Energistyrelsen har undladt at kommentere forslaget, da det stadig er under forhandling. Men notater antyder, at regeringen ønsker at balancere omkostninger og gevinster for at undgå at pålægge borgere og erhvervsliv urimelige økonomiske byrder. Ifølge det nuværende udkast til direktivet er der undtagelser for sommerhuse, der bruges mindre end fire måneder om året eller har et begrænset energiforbrug. Imidlertid er der stadig uklarheder om, hvordan disse regler vil påvirke sommerhuse, der bruges som helårsboliger eller til udlejning. Teksten i det reviderede bygningsdirektiv forventes at være færdig i december i år, hvorefter det skal oversættes til EU's 27 sprog og derefter implementeres i national lovgivning.
Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 12-14 (18.09.2023)

Professor: EU i nød vil presse Grønland til minedrift
Børsen skriver søndag, at grøn energi kan skabe geopolitiske konflikter og stridigheder, der kan sammenlignes med de konflikter, der har været omkring olie og gas i årtier. Det advarer professor Helen Thompson fra Cambridge University om. Hun påpeger, at overgangen til grøn energi ikke vil reducere antallet af konflikter og krige i verden, da det skaber nye spændinger, især om sjældne metaller, som findes i Grønland. Ifølge Thompson vil Europa og EU, som allerede er fanget mellem Kina og USA, i en kamp om adgang til sjældne metaller, nødvendige for grøn omstilling, sandsynligvis rette opmærksomheden mod Grønland. Dette kan resultere i øget pres på Grønland og Danmark for at omgøre beslutningen om at forbyde minedrift af disse sjældne jordarter. Grønland indeholder ifølge EU-Kommissionen omkring 9,16 procent af verdens sjældne metaller, mens Kina ejer op til 70 procent af disse ressourcer. "Min vurdering er, at Europa ikke har ret mange andre gode muligheder, hvad angår de sjældne jordarter. Udviklingen tilsiger derfor, at EU vil lægge pres på den grønlandske regering i den her sag,” siger Helen Thompson. Hun understreger, at “disse metaller eller jordarter jo skal komme et sted fra, og derfor vil Grønland vende tilbage som et emne eller et problem. Vi så jo allerede, hvor interesserede amerikanerne var i Grønland, da Donald Trump var præsident.” Thompson påpeger, at Kina også sidder på en betydelig del af verdens sjældne metaller og kan bruge det som en geopolitisk løftestang. Da Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, onsdag annoncerede en kommende antidumpingundersøgelse af elbiler fra Kina, blev det startskuddet til en potentielt ny konflikt. "Vi så allerede i 2010, at kineserne var villige til at indføre et eksportforbud mod sjældne jordarter over for Japan i en konflikt. De kinesiske ledere er udmærket klar over, at de her har en stærk løftestang. Tror de, at de bliver ramt på elbilmarkedet, så tror jeg, vi skal forvente gengældelse. Markedet for elbiler er langt vigtigere end markedet for solpaneler," udtaler professor Thompson og tilføjer: "Kina vil slet ikke vil læne sig tilbage og tage, hvad de opfatter som et angreb, med rette eller med urette, på sin førerposition med elbiler. Og at begrænse eksporten af sjældne jordarters mineraler er en ganske oplagt ting at gøre mod Europa." Samlet set advarer Helen Thompson om, at den grønne omstilling kan give anledning til nye geopolitiske spændinger og konflikter, der kræver omhyggelig håndtering. Hun understreger også vigtigheden af at forstå, hvordan energi og råstoffer spiller en central rolle i geopolitikken i dagens verden.
Børsen, søndag, s. 10-17 (18.09.2023)

Vi har ikke set det værste endnu
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Viktor Munck, cand.mag og stud.scient.soc., Paris, blandt andet: "Klimaforandringer er en af menneskehedens væsentligste udfordringer i dag. På grund af stigende drivhusgasemissioner er den globale gennemsnitstemperatur steget med 1,1 grad siden 1880 - et gennemsnit på 0,08 grader pr. årti. [...] Under COP21 i Paris i 2015 ratificerede 196 parter Parisaftalen om klimaet. Denne aftale forpligter bl.a. underskriverne til at reducere deres drivhusgasemissioner for at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til to grader sammenlignet med den førindustrielle æra og helst til 1,5 grader. [...] Hvis vi ikke reducerer vores drivhusgasemissioner væsentligt og hurtigt, kan vi forvente endnu større konsekvenser såsom mangel på rent vand og mad, tab af biodiversitet og økosystemer, ødelæggelse af kritisk infrastruktur og øget konflikt og fordrivelse. [... ] De største forurenere er industri-, transport-, bygnings- og energisektorerne, som tilsammen tegnede sig for 79 procent af de globale emissioner i 2019. [...] Det er imidlertid ikke alle disse sektorer, der vil være villige til spontant at ændre deres praksisser. For at motivere sektorerne til at foretage de nødvendige ændringer kan de først og fremmest pålægges politisk ved at indføre afgifter på emissioner - det er sket på EU-plan, f.eks. med en forordning, som styrker præstationsstandarderne for nye personbiler og for nye lette erhvervskøretøjer med henblik på at opnå kulstofneutralitet senest i 2035. På samme måde lægger EU i sin Fit for 55-pakke (en samling lovgivningsforslag med henblik på at opnå en reduktion på 55 procent af EU's drivhusgasemissioner senest i 2030) større pres på luftfartssektoren for at fremskynde sin indsats hen imod kulstofneutralitet, f.eks. ved at opfordre til udviklingen af bæredygtige brændstoffer og fjerne undtagelsen af petroleum. Derudover sigter EU med sin ”fra jord til bord”-plan mod at gøre landbrugssektoren mere bæredygtig. For yderligere at motivere sektorerne til forandring kan forbrugerne ændre deres vaner ved at købe bæredygtige produkter. [...] Er det rimeligt at lægge afgifter på producenterne, for hvilke forbrugerne ender med at betale prisen? For mig er svaret nej. Vi har brug for afgifter, der ikke rammer forbrugerne uforholdsmæssigt hårdt, men som stadig vil have en indvirkning på rentabiliteten ved at producere ikke-bæredygtige varer. For at løse dette problem foreslår jeg følgende beskatnings- og motivationssystem: Ingen vare med høj emission bør være billigere end en tilsvarende vare med lav emission. Fabrikanterne skal således beskattes på deres produktionskæder med høj emission for at gøre disse mindre rentable. [...] Nogle af ovenstående forslag praktiseres allerede i de europæiske lande. Vi ser dog stadig regelmæssigt nye forslag om projekter i diametral modsætning til de ændringer, der er nødvendige for at reducere vores emissioner og håndtere klimaforandringerne. Storkapitalens lobbyer har stadig for stor indflydelse på nationale og europæiske politikker, og der er ikke politisk vilje til at træffe de vanskelige, men nødvendige beslutninger. [...] Det er vigtigt, at politikerne træffer svære og kontroversielle beslutninger og ikke lader sig påvirke i den forkerte retning af de store industrielle aktører. På samme måde er det en absolut nødvendighed for politikerne at fremme en ændring i befolkningens forbrugervaner. Derfor skal vi tage tyren ved hornene og træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at håndtere klimaforandringerne."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (18.09.2023)

Vindfolket slår alarm: Det er altafgørende at undgå fejl i kæmpeudbud af vindmøller
I Berlingske mandag kan man læse, at den danske regering er i færd med at forberede landets hidtil største udbud af havvindmøller, som skal finde sted næste år. Denne forberedelse sker i en tid præget af økonomisk krise i havvindindustrien, klimakrise og geopolitiske spændinger, som blandt andet har resulteret i høje energipriser. Branchen råber nu op og advarer politikerne om, at den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udsigten til lave elpriser kan være i fare, hvis udbuddet ikke håndteres korrekt. Peter Obling, Ørsteds direktør for Centraleuropa, udtaler: "Hvis vi ser på den sommer, vi er gået igennem med varme- og nedbørsrekorder, så skal der ske noget nu. Kobler man det med behovet for at øge forsyningssikkerheden på energi, så er mere grøn energi afgørende." EU har mål om at installere 60 gigawatt havvind i 2030 og 150 gigawatt i 2050. Danmark og landene omkring Nordsøen har endnu højere ambitioner, og ønsker at installere 120 gigawatt i Nordsøområdet inden 2030. Men med kun 32 gigawatt installeret havvind i hele EU, og bare 2,3 gigawatt i Danmark, er der et stort arbejde forude. Branchen fremhæver flere områder, hvor regeringen skal være opmærksom, når de endelige betingelser for udbuddet fastlægges. Dette inkluderer hastighed i implementering, garanti for projektets realisering og fokus på den tilhørende brintinfrastruktur. Morten Dyhrholm, direktør for public affairs hos Vestas, tilføjer, at der bør lægges mere vægt på kvalitative krav og kriterier i udbuddet, såsom bæredygtighed og cybersikkerhed.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (18.09.2023)

Kultur

En midtjysk invasion og en kritiseret handel er blevet fodboldens nye normal
Dansk europaparlamentariker, Niels Fuglsang (S), tager problemet med flerklubsejerskaber i europæisk fodbold op i EU-systemet. Det skriver Børsen søndag. Flerklubsejerskab refererer til ejerstrukturer, hvor enkeltpersoner eller grupper ejer andele i flere fodboldklubber med henblik på at opnå forretningsmæssige og konkurrencemæssige fordele. Niels Fuglsang mener, at denne praksis kan true sportens integritet og skabe uretfærdig konkurrence. Fifas regler forsøger at forhindre uforholdsmæssig konkurrence og sikre sportens integritet, men der kan opstå gråzoner, især når det kommer til ejerskab af flere klubber i forskellige lande. Niels Fuglsang peger på, at de europæiske fodboldorganisationer ikke har formået at regulere dette område tilstrækkeligt, og derfor vil han rejse spørgsmålet om politisk regulering i EU-systemet. Han nævner også konkrete eksempler, hvor klubber har overtrådt reglerne ved at have spillere med tilbagekøbsklausuler og ved at købe spillere med det formål at videresælge dem til en anden klub umiddelbart efter købet. Selvom problemet er blevet rejst til EU-Kommissionen, er der tvivl om, hvorvidt politisk regulering af fodboldens forretningsstruktur er hensigtsmæssig og effektiv. Nogle eksperter mener, at det ville være vidtgående at regulere direkte på dette område og foreslår i stedet at opretholde fodboldens selvregulerende karakter, samtidig med at den skal overholde gældende love. Dette problem afspejler den stigende kommercielle og økonomiske betydning af sport, hvilket har ført til flere sportsretlige sager og spørgsmål om, hvordan sport skal reguleres og styres.
Børsen, søndag, s. 22-25 (18.09.2023)

Landbrug

Hvorledes bliver EU politik til?
I et læserbrev i Berlingske søndag af Morten Dreyer (DF), kan man blandt andet læse: "For et år siden var formanden for EU fuldstændig positiv overfor udbredelsen af ulve. Og fredning af ulvene. Ulvene skulle, trods bigotte landmænds bekymringer overfor deres dyr, fredes. EU er for diversitet. Og det må selv bønder kunne forstå. Men nu er Ursula von der Leyen på ulvejagt igen. [...] Nu går hun ind for tæt kontrol. Sådan går det ofte, når beslutningstagere ser resultaterne tæt på."
Berlingske, søndag, s. 34 (18.09.2023)

Migration

Regeringens umenneskelige udlændingepolitik
I en kronik lørdag i Information skriver Jeanette Christensen, jurist og chefkonsulent, blandt andet: "I Danmark inddrager vi syreres opholdstilladelser og sender flygtninge retur til stort set samme helvede, som de kom fra. Vi splitter familier ad og tvinger dem på udrejsecentre. For vi har en umenneskelig udlændingepolitik. [...] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2021 fastslår da også, at hjemvendte syrere er i høj risiko for død og overgreb, uanset hvor i Syrien de kom fra. Dommen indeholder en klar og entydig vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien for hjemvendte syrere, som det er helt uforståeligt, at Flygtningenævnet har kunnet vælge at overhøre. Med lovændringerne fra 2019 tages der nu ved inddragelsesvurderingen stort set heller intet hensyn til den enkeltes tilknytning til Danmark, og dermed splittes familier i stumper og stykker. Myndighederne har endvidere undergravet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 med en praksis, hvor hensynet til flygtninges ret til respekt for familieliv og privatliv helt generelt er blevet tilsidesat til fordel for hensynet til statens effektive immigrationskontrol. [...] Reglerne om midlertidighed og om tildeling af asyl ud fra et så umenneskeligt lavt beskyttelsesniveau har eksisteret siden 2015 - altså kun få år. De udgør dermed historisk set en undtagelse fra tidligere regler. Og vi har intet opnået med de skærpede regler. Tværtimod. [...] En sådan politik er kynisk ud over alle grænser. Dertil kommer, at reglerne giver rigtig mange borgere i Danmark virkelig ondt i hjertet, og at Danmarks internationale anseelse har lidt stor skade. Det er politikerne, som har ansvaret for at få rullet de regelændringer tilbage, som de selv har indført, og få stoppet de inddragelser, de selv har igangsat. Politikerne er også nødt til at lære, at politik handler om at skabe menneskelige, fair og fornuftige regler. Om regler er stramninger eller lempelser er i sig selv fuldstændig irrelevant. [...] Regeringens historiefortælling går på, at der ikke er noget alternativ til dens umenneskelige udlændingepolitik, men det er ikke rigtigt. [...] For eksempel internationalt samarbejde målrettet mod at få løst de mest flygtningeskabende konflikter, en mere solidarisk fordeling i EU af allerede tilkomne flygtninge, mere hjælp til flygtninge i nærområderne og implementering af en Marshallplan for Afrika, så mennesker heller ikke af andre grunde såsom sult og klimaforandringer er tvunget på livet til at forlade deres land. [...] At asylsystemet i verden eller i EU ikke er perfekt, eller at EU har indgået en aftale om flygtninge med Tyrkiet, skal heller ikke bruges som en undskyldning for at skabe lige så dårlige eller endnu værre løsninger herhjemme."
Information, lørdag, s. 18-19 (18.09.2023)

Retlige anliggender

EU-Domstolen får ny dansk dommer til Retten
Louise Spangsberg Grønfeldt er blevet udnævnt som dommer ved Retten i Den Europæiske Unions Domstol. Hun overtager pladsen fra en af de to nuværende danske dommere. Det skriver Altinget lørdag. Medlemsstaternes regeringer har udnævnt to dommere til Retten i Luxembourg, hvoraf en af dem er den danske dommer Louise Spangsberg Grønfeldt. Dette blev annonceret af EU's Ministerråd. Louise Spangsberg Grønfeldt vil erstatte en af de nuværende danske dommere ved Retten, Sten Frimodt Nielsen, der forlod sin stilling for at blive Danmarks ambassadør i Indonesien. Spangsberg Grønfeldt vil arbejde ved Retten, hvor hun vælges for en periode på seks år med mulighed for genudnævnelse. Hun kommer fra en stilling i EU-Kommissionens Juridiske Tjeneste, og hendes udnævnelse er baseret på en anbefaling fra den danske regering. Louise Spangsberg Grønfeldt forventes at tiltræde sin stilling snarest og vil besidde dommerembedet indtil august 2028. Udover hende blev også Saulius Lukas Kalda fra Litauen udnævnt til Retten.
Altinget, lørdag (18.09.2023)

Sikkerhedspolitik

Medie: Rusland har fordoblet produktionen af kampvogne
Berlingske skriver søndag, at trods omfattende vestlige sanktioner har Rusland været i stand til at øge sin våbenproduktion markant, især inden for kampvogne og artillerigranater, hvilket øger presset på Vesten for også at opskalere produktionen. Ifølge anonyme vestlige, amerikanske og ukrainske embedsmænd kan Rusland nu producere 200 kampvogne om året, en fordobling i forhold til før krigen i Ukraine. "Hvor Rusland før krigen kunne lave 100 kampvogne om året, kan de nu lave 200," siger en vestlig forsvarskilde til The New York Times. Selvom Rusland har mistet mindst 2.315 kampvogne i Ukraine, viser en rapport fra det svenske Totalförsvarets forskningsinstitut, at russerne stadig kan klargøre 480 nye og gamle kampvogne om året. Det betyder, at Rusland stadig har en kapacitet til at forny sin hær, selvom kvaliteten af deres udstyr falder over tid. På den anden side har Vesten kæmpet for at følge trop. USA forventer at kunne producere godt én million artillerigranater om året i 2025, og EU sigter mod at nå 650.000. Camille Grand, tidligere vicegeneralsekretær i NATO med ansvar for forsvarsinvesteringer, har tidligere udtalt, at det kan blive en udfordring for EU at opfylde disse mål. "Spørgsmålet er, om man over tid kan levere tilstrækkelig mange granater - og stabilt nok," siger hun. Samlet set producerer Rusland syv gange mere ammunition end Europa og USA tilsammen, oplyser Kusti Salm, departementschefen for Estlands forsvarsministerium, til The New York Times. Dette stiller Vesten over for en udfordring i forhold til at matche Ruslands produktion, især da en tredjedel af den russiske økonomi nu er afsat til våbenproduktion.
Berlingske, søndag, s. 16 (18.09.2023)

Udenrigspolitik

Europa køber russisk olie i forklædning
Politiken skriver mandag, at til trods for EU's sanktioner mod Rusland ser det ud til, at europæiske lande, herunder Tyskland og Danmark, fortsat importerer russisk olie indirekte via Indien. Tidsskriftet Der Spiegel rapporterer, at importen af olieprodukter fra Indien til Tyskland er flerdoblet i løbet af årets første seks måneder fra 275 millioner kroner til 1.150 millioner kroner. Indien opkøber russisk råolie og omdanner den til færdige olieprodukter som diesel og flybrændstof, hvilket ikke er omfattet af EU's sanktioner. "Det er tydeligt, at vores restriktive skridt undermineres," siger Josep Borell, EU's udenrigschef. Han påpeger, at dette er en klar omgåelse af EU's sanktioner og opfordrer medlemslandene til at tage affære. Indiens handelsministeriums data viser, at landet kan få russisk olie til en lavere pris end olie fra andre producenter som Saudi-Arabien og Irak. Dette kan forklare, hvorfor Indiens import af russisk olie er steget fra 2 procent til omkring 40 procent af den samlede olieimport. Denne situation har også fanget Danmarks opmærksomhed, hvor der har været en markant stigning i køb af flybrændstof fra Indien. Mens handlen ikke er ulovlig, så underminerer den intentionen bag EU's sanktioner mod Rusland. Dette følger også en trend, hvor Tyskland har øget sin eksport til Ruslands nabolande, hvilket rejser mistanke om, at varerne kan blive videreeksporteret til Rusland. EU-Kommissionen har i juni vedtaget en ny sanktionspakke i et forsøg på at forhindre denne form for skjult handel, men det er endnu usikkert, hvor effektiv denne vil være.
Politiken, mandag, s. 5 (18.09.2023)

Håb med lange udsigter
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Lørdag kunne denne avis citere en prominent iransk feminist, hvis identitet er redaktionen bekendt, for følgende signalement af den iranske virkelighed: 'Du skulle seriøst se kvinderne i Teheran her forleden weekend. Det var så vildt! Vi var så mange, der bare sad dér uden slør på et populært bytorv i hovedstaden for at nyde det lune aftenvejr, og vi smittede hinanden med frygtløshed.' Anledning til samtalen via Zoom til Teheran var selvsagt årsdagen for det iranske moralpolitis 'afhøring' af den 22-årige Jina Mahsa Amini, der blev tæsket ihjel for sjusk med den islamiske republiks påbud om at tildække håret. [...] Efter de første fire-fem måneder ebbede masseprotesterne ud, efter at syv aktivister blev henrettet mellem december og maj, og moralpolitiet kom tilbage på gaderne. Siden har protesterne antaget spontane former i mindre grupper, der nu er under opsyn af nyligt opsatte overvågningskameraer i de større byer. Mullahstyret var da også på tæerne lørdag med sikkerhedsforanstaltninger inklusiv afhentning af Aminis far, der blev indskærpet, at markering af datterens skæbne ville få ubehagelige konsekvenser. Uden for Iran blev årsdagen markeret med nye sanktioner fra USA og EU. Således erklærede EU's udenrigschef, Josep Borrell, at 'alle tilgængelige optioner er overvejet med baggrund i iranernes menneskerettighedssituation'. EU har gennem det seneste år sanktioneret et halvt hundrede organisationer og mere end 200 enkeltpersoner i regering, administration og militær. [...] Og så sent som i juli blev Iran officielt medlem af den politisk-økonomiske blok, Shanghai Cooperation Organization (SCO), der har Kina, Indien og Rusland som tyngdepunkter og handler om et alternativ til den vestlige verdensorden. Samme formål går igen i sammenslutningen BRIKS, hvis kerne er Kina, Indien, Rusland og Sydafrika, og som i august inviterede Iran indenfor sammen med Saudi-Arabien, Egypten, Forenede Emirater, Etiopien og Argentina. Hverken SCO eller BRICS vælter verdensøkonomien i overmorgen, men bestræbelserne på at etablere alternativer til USA's dominerede dollarøkonomi tegner begyndelsen til en ny verdensorden og skærer ud i krydsfiner, at Iran trods nok så mange sanktioner ikke kan isoleres internationalt."
Information, mandag, s. 20 (18.09.2023)

Invasion efter invasion: Ukraine er europæernes gensyn med historien
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Europa står ved et vendepunkt ifølge Ursula von der Leyens budskab om EU's tilstand, afleveret i ugen, der gik. [...] Von der Leyens tale i Strasbourg havde fortrinsvis at gøre med klimaproblemer, fødevareproblemer, pengeproblemer og andre svært håndterlige anliggender, fortrinsvis af teknisk art og derfor løsbare. Pligtmæssigt og korrekt erklærede EU-formanden det næsten samlede Europa for værende i god gænge. [...] Kendsgerningen er, at en halv milliard europæere, bosat på det asiatiske landmassivs vestlige forbjerg, lever så udmærket og indtil videre så sikkert, at størsteparten af klodens resterende godt syv milliarder mennesker kun kan drømme om tilsvarende. Netop i denne, en relativ lykkes tilstand, ligger Europas måske eneste eksistentielle problem, som vi er tilbøjelige til at glemme, men som det fascistiske Rusland minder os om med sin krig i Ukraine. [...] I baggrunden dannes en alliance af ofte særdeles ubehagelige diktaturer, rækkende fra Kina og Nordkorea over Rusland, Centralasien, Mellemøsten og Afrika til Latinamerika, indtil videre lidt skævt organiseret under navnet det globale syden og præget af så mange modstridende interesser, at foretagendet kan virke kuriøst. Men at der er fare på færde, behøver ingen at være i tvivl om, heller ikke de såkaldte filosoffer og andre æggehoveder, blandt dem ganske mange i Danmark, som med deres krav om en såkaldt fredsordning i Ukraine går Putins ærinde. [...] Jo hurtigere og jo mere effektivt Vesten forsyner ukrainerne med våben, penge og andre midler, des hurtigere kan de vinde den krig, som et barbarisk tænkende og handlende Rusland har påført dem, og således sikre både deres eget land og resten af Europa. Von der Leyen var i sin tale om unionens tilstand nøgtern på grænsen til det tørre. Godt det samme. Næste år venter valget til EU-Parlamentet, dernæst det for os alle skæbnesvangre præsident- og kongresvalg i USA. Europa står ikke ved et vendepunkt, snarere over for et gensyn med sin historie. Tiden er ikke til patos eller poesi og slet ikke til naivitet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (18.09.2023)

Ultrarig russer er gået fri af sanktioner - ejer fabrikker i Danmark og Belgien
I Børsen mandag kan man læse, at Vladimir Lisin, Ruslands tredjerigeste mand, undtagelsesvis ikke er blevet ramt af EU-sanktioner i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Lisin ejer blandt andet stålværket Dansteel i Frederiksværk gennem sit selskab NLMK. Kun Australien og Ukraine har indtil videre inkluderet ham i deres sanktionslister. Den ukrainske politiker Oleksij Hontjarenko er kritisk og udtaler: "Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at folk i Danmark eller Belgien skal miste deres job. Men jeg ønsker heller ikke, at folk som Lisin skal gå rundt og føle sig hævet over sanktionerne." Hontjarenko påpeger, at det belgiske veto har forhindret Lisin i at blive sanktioneret af EU. Belgien har blokeret for sanktioner med henvisning til at beskytte lokale arbejdspladser. Elisabeth Schimpfössl, forsker og ekspert i russiske rigmænd, kritiserer Vestens "uopmærksomhed" og siger, at Lisins fravær på sanktionslisten "gør EU's sanktioner til lidt af en joke. " Flere undersøgelser har antydet, at Lisin og NLMK har leveret stål til den russiske militærindustri, hvilket NLMK har benægtet. Ændringer i ejerskabet af Dansteel indebærer, at værket potentielt kunne fortsætte drift, selv hvis Lisin sanktioneres. Det danske Udenrigsministeriet understreger, at Danmark støtter de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, men går ikke i detaljer om forhandlinger, da de er fortrolige.
Børsen, mandag, s. 6-7 (18.09.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark