EU i dagens aviser mandag den 19. februar 2024

EU i weekendens og dagens aviser for 17.-19. februar 2024

Tophistorier

Europa er Ukraines største donor, og Danmark ligger tæt på toppen
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om krigen i Ukraine og de mulige konsekvenser støtten fra EU og USA har på udviklingen af krigen. Donald Trump bruger i sin valgkamp mange kræfter på at fortælle vælgerne, hvor mange penge henholdsvis USA og EU har doneret på krigen i Ukraine, og han tegner et billede af, at USA fører klart over EU. Men en rapport fra Institut Für Weltwirtschaft fra Kiel konkluderer, at EU for længe siden overhalede USA som den primære donor. Det skriver Politiken lørdag. Ifølge rapporten, som Tyskland topper, ligger Danmark på fjerdepladsen over de individuelle landes donationer inden for EU. Reelt set mangler omkring halvdelen af den lovede hjælp dog at blive leveret fra EU, og støtten fra USA er gået i stå, da hjælpepakken blev blokeret i Repræsentanternes Hus. Og det sker i en tid, hvor Ukraine for alvor er presset af de russiske styrker. Ifølge Institut Für Weltwirtschaft vil Europa blive nødt til at "fordoble sit nuværende niveau og tempo i våbenleverancerne for fuldt ud at erstatte USA's militære hjælp i 2024".

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte europæiske lande støtter Ukraine, både militært og økonomisk. Det skriver Information søndag. Frankrig, Italien og Spanien, som er EU's anden-, tredje- og fjerdestørste økonomier, står for blot en femtedel af den våbenstøtte, som Danmark har givet tilsagn om. Tyskland ligger øverst, efterfulgt af Storbritannien, hvorefter Danmark følger. Estland bruger 3,5 procent af sit BNP på hjælp til Ukraine, hvorimod Frankrig, Italien og Spanien anvender omkring 0,07 procent af BNP.

Fire eksperter giver i Information lørdag hver deres bud på, hvordan Europa vil være stillet, hvis USA ikke længere vil bakke op om NATO, som Donald Trump har truet med under sine vælgermøder. Han har bl.a. udtalt, at USA ikke vil være sikkerhedsgarant for lande, der ikke anvender to procent af BNP på forsvaret, som reglerne for NATO foreskriver. Ifølge Trump selv, vil han opfordre Rusland til at "gøre hvad fanden, de vil" over for de NATO-lande, som ikke betaler ved kasse 1. Europæiske toppolitikere er fuldstændig enige om, at NATO er Europas livsforsikring, men de færreste har haft lyst til at diskutere behovet for et europæisk atomforsvar. Indtil for nylig hvor den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer sagde til Die Zeit, at "EU har behov for sin egen nukleare afskrækkelse". Manfred Weber, formand for den største gruppe i Europa-Parlamentet, borgerlige EPP, medgav i et interview med mediet Politico i sidste måned, at et europæisk atomforsvar er et "langsigtet mål". Michael Zilmer-Johns, mangeårig diplomat og forhenværende NATO-ambassadør, siger at, Trumps udtalelser er bekymrende, og at det er farligt, at der overhovedet skabes tvivl om NATO's musketered fra manden, der kan blive USA's præsident igen. Han mener ligeledes, at Europa bliver nødt til at åbne atom-debatten. "I dag er der kun to nationer med det helt store nukleare arsenal - USA og Rusland - og alene af den grund kan vi ikke klare os uden den amerikanske sikkerhedsgaranti," lyder det fra Zilmer-Johns. På spørgsmålet om Europa vil kunne etablere sin egen atomparaply, lyder svaret: "Det kan Europa godt. Frankrig og Storbritannien har allerede atomvåben, men slet ikke i samme skala som Rusland og USA. Det vil tage meget lang tid. Forhåbentlig vil det aldrig blive nødvendigt, og politisk vil det være meget kompliceret, men rent økonomisk og teknologisk kunne Europa godt opbygge en fælles atomslagstyrke, der ville kunne afskrække Rusland". Adspurgt til hvad Europa bør gøre nu, lyder det fra Carsten Søndergaard, medlem af det internationale sikkerhedspolitiske netværk The Alphen Group og Danmarks forhenværende ambassadør i NATO, Tyrkiet, Irland, Tyskland og Rusland: "Europa bør styrke en dialog med amerikanerne om, hvilke enorme risici det her også indebærer for USA. Trumps udtalelser vil være et startskud til en længerevarende proces, hvor hvert enkelt europæisk land må reflektere over, hvordan det skaber konventionel militær afskrækkelse af en vis styrke. Svaret på alt det her må være, at europæerne kommer til lommerne og opbygger det konventionelle forsvar, opfylder NATO's mål og dermed sætter et meget større fodaftryk inden for en transatlantisk ramme, så det ikke er et issue i amerikansk politik. Ellers er risikoen for et porøst internationalt system alt for stor."

Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Den ukrainske frontlinjeby Avdijivkas fald kastede en skygge hen over en stort anlagt sikkerhedskonference i München. [...] For sagen er, at USA's fortsatte støtte til Ukraine lige nu hænger fast i et politisk gidseldrama mellem republikanerne og demokraterne i det amerikanske underhus, Repræsentanternes Hus. Og sagen er også, at EU-landene har fejlet med deres løfte om at levere en million granater til Ukraine i marts: De kan levere halvdelen. Hvilket så også kun er halvdelen af det, Nordkorea leverer til Rusland. [...] Så han [Volodomyr Zelenskyj, red.] appellerede til den amerikanske Kongres om at vedtage den hjælpepakke på 60 milliarder dollars, der lige nu er endt som et gidsel i en demokratisk-republikansk strid om migrationen hen over grænsen mellem Mexico og USA. Det her, sagde Zelenskyj, førte til et "kunstigt underskud" af ammunition. Og Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg støttede ham: "Den manglende beslutning i den amerikanske Kongres har direkte indflydelse på frontlinjerne i Ukraine". [...] Nu tegner et andet Zeitenwende sig: Et Europa, der har indset, at det må påtage sig et større ansvar for både Ukraines og sit eget forsvar. Chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, bebudede ligefrem, at hun - hvis hun forlænges senere i år - vil oprette en 'tung' post som EU-forsvarskommissær. Men nok så vigtigt: Op til mødet i München indgik Ukraine også bilaterale våbenstøtteaftaler med både Storbritannien, Frankrig og Tyskland. [...] Problemet er, at det tager tid. De fabrikker, man stabler på benene i dag, vil typisk først kunne levere ammunition om et par år. Har Ukraine tid til at vente på det? Soldaterne i Avdijivka kunne ikke."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Jørgen Jelstrup, oberst emeritus. Han skriver bl.a.: "NATO valgte nok mest af hensyn til Rusland ikke at påbegynde optagelsen af Ukraine i NATO under sidste topmøde i juli 2023. Men i lyset af Ruslands uforudsete hastige oprustning må den samme fejl ikke begås igen på det kommende topmøde i USA. [...] Europa er ikke sikker, før man kan modstå russiske styrker alene og uden amerikansk hjælp. [...] Optagelse i NATO har været lovet Ukraine i snart 20 år, men ikke realiseret af frygt for Ruslands reaktion - til ingen nytte, som man ser. Medlemskab af NATO såvel som af EU er et nødvendigt politisk signal til Rusland, nu hvor USAs og Vestens militære støtte desværre vakler."

Politiken bringer søndag en nyhedsanalyse af Kristian Klarskov, erhvervsmand og politiker. Han skriver bl.a.: "Med Donald Trump flytter den amerikanske valgkamp ind i dansk politik på en anden måde end ved tidligere valg. [...] Ved demokratiske valg i andre lande er hovedreglen, at danske ministre stikker piben ind undervejs i valgkampen. [...] Men af flere forskellige grunde repræsenterer Donald Trump imidlertid en udfordring af den tradition. [...] Det er ikke just ubeskrevet, at hans respekt for multilaterale organisationer som EU, Nato, WTO, FN med mere kan ligge på et meget lille sted. [...] Mellem Nato-møder og sikkerhedskonferencen i München gav forsvarsminister Troels Lund Poulsen i denne uge interview om Trump, hvor han bl.a. her i Politiken forsøgte at gå på line. [...] Det var ikke videre overraskende, at Løkke efter Trumps nederlag fik sagt, at "det er godt, at han er væk, og det er godt, at vi får noget normalitet og stabilitet". Men det står i kontrast til den respektfulde tone, udenrigsministeren har slået an i år, hvor den tætte relation til USA bliver betonet "uanset hvem, der sidder i Det Hvide Hus". "Det siger sig selv, at det er af afgørende betydning for Danmark, at USA fortsat engagerer sig i europæisk sikkerhed", hed det i en skriftlig kommentar i sidste uge. [...] Imens larmer Donald Trump gennem det amerikanske valgår. Frederiksen og co. må nok indstille sig på, at Trump er vanskelig at ignorere."

I Indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder bl.a.: "Ukraine mangler både soldater og våben. Landet risikerer flere nederlag på fronterne i øst efter Avdijivkas fald. [...] Langs fronterne i Ukraine er det nu de russiske invasionstropper, der har momentum. Rusland og præsident Putin får voksende hjælp og løfter om ubrydeligt venskab fra især Kina, men også fra Iran og Nordkorea. [...] Men flere ukrainske nederlag synes på vej, hvis ikke USA og Europa meget hurtigt kan sende forstærkninger. For Ukraine er nu engageret i, hvad den amerikanske tænketank Institute for the Study of War kalder "en desperat kamp for at holde de russiske angreb tilbage". [...] Til toppolitikere fra store dele af verden sagde den ukrainske præsident, at "ved at holde Ukraine i et kunstigt underskud af våben, især af artilleri og langdistancekapaciteter, gør I det muligt for Putin at tilpasse sig den nuværende intensitet af krigen." Med andre ord siger Zelenskyj til USA og EU, at I har de våben, vi skal bruge for at overleve, men vi får dem ikke. [...] Og uden snarlig hjælp fra USA og EU kan russerne få held med fremrykningerne. For Ukraine kan med mangel på både mandskab, ammunition og nye våben ikke holde sine forsvarslinjer, når Rusland trods enorme tab bliver ved at sende nye tropper frem."

Berlingske bringer en kommentar af Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet (DF). Han skriver bl.a.: "For tiden hører man jævnligt EUs toppolitikere advokere for større europæisk uafhængighed af USA i forsvars- og udenrigspolitikken, blandt andet som følge af Donald Trumps mulige præsidentcomeback. [...] Det er positivt, at den europæiske elite endelig har fået øjnene op for det eklatante svigt af Europas forsvar og militære kapaciteter. Ikke desto mindre er det en farlig og fejlagtig strategi at slække Europas bånd til vores vigtigste allierede og spydspidsen i NATO, USA, uanset hvem der residerer i Det Hvide Hus. [...] Derfor må det historiske svigt af Europas militære kapaciteter, som vi nu er ved at rette op på, ikke blive misbrugt af opportunistiske EU-politikere til at omdanne EU til en veritabel militærunion med stående EU-hær og hele molevitten. [...] Men det ændrer ikke ved, at USA - uanset hvad præsidenten hedder - er vores vigtigste allierede, og at vi selvfølgelig skal kunne samarbejde med enhver amerikansk præsident. Derfor er det afgørende, at vi forpligter os til det militære samarbejde med amerikanerne i NATO-regi i stedet for at tale om europæisk uafhængighed."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidl. udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Finland, Sverige og de baltiske lande er for længst holdt op med at tro det ene eller andet om Putins hensigter. Historien har lært dem, at viden og rettidig omhu er det bedste våben mod det pludselige. [...] Estland, Letland og Litauen anlægger for tiden en pansergrav fra Finske Bugt i nord til Suwalki-korridoren i syd, et af Natos ømmeste punkter, hvor Rusland med en knibtangsbevægelse - en eneste nats offensiv i et letfremkommeligt terræn, mindre end 100 km - kan afskære balterne fra Centraleuropa. Regeringen i Tallinn udbetaler kontant 25 pct. af sit forsvarsbudget til Kyiv. [...] Natos formelle position er klar: Skulle Rusland krænke de baltiske republikker eller lukke Suwalkikorridoren, vil storkrigen følge. [...] I Tallinn lyder en officiøs vurdering, at tillader Vesten en russisk sejr i Ukraine, får Kreml brug for en pause på fem år. Derefter kan det gå løs i Norden og Nordøsteuropa. Selv Berlin er omsider ved at få øjnene op - meget sent - for det nye trusselsbillede. Tyskland leverer pludselig våben og penge som få andre til Ukraine. [...] Før den russiske invasion af Ukraine var Nordøsteuropa, set fra Washington og Bruxelles, men helt bestemt ikke fra Moskva, så godt som ukendt territorium. En såkaldt nordisk balance, rækkende fra EU- og Nato-landet Danmark over Nato-landet Norge til det neutrale, mere vestvendte Sverige og det neutrale, mere østvendte Finland, bidrog til et indtryk af fred, ofte usikker fred, men ingen virkelig fare. Nu er alles øjne rettet mod nord og nordøst. Den perfekte storm varsles: konventionel krig, nuklear krig, hybridkrig, cyberkrig, urban krig, måske en blanding, måske en helt ny krig, baseret på kunstig intelligens. Også Danmark med sit ansvar for Østersøen og Arktis befinder sig i en klemme uden lige siden det tidligere 18. århundrede."
Politiken, lørdag, s. 8, søndag, s. 2, 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 29, 6-8; Information, lørdag, s. 20-22, mandag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 11, 14; Børsen, mandag, s. 8 (19.02.2024)

Mordet på Navalnyj sendte rystelser gennem konferencen i München
Berlingske mandag bringer en analyse af Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine har pudsigt nok gjort årets sikkerhedspolitiske konference i München forudsigelig og monoton. Verdens konflikter ses gennem én og kun én prisme. Vestens syn på Moskva. [...] Den årlige sikkerhedspolitiske konference i München handlede derfor om, hvordan Vesten meget lavpraktisk støtter Ukraine bedst muligt for at sikre et nederlag til Ruslands præsident, Vladimir Putin. [...] Rusland skal knuses i Ukraine med alle midler. Eller næsten alle midler. For grænsen er der. For Tysklands kansler, Olaf Scholz, er det NATO-soldater inde i Ukraine, som han sagde under konferencen lørdag. Det vil sige, at Tysklands støtte til Ukraine nu efter meget fodslæberi har en meget høj tærskel. [...] Men en mands død, den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj, sendte rystelser gennem konferencen. Især da hans hustru, Julija Navalnaja, som var til stede på konferencen, stillede sig på scenen og talte om hendes mand, som dermed blev en levende påmindelse for deltagerne om, hvad der er på spil for Vesten. [...] I virkeligheden er alt, Vesten kæmper for - demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed - på spil. Og en magtfuld person i Kreml gør alt, hvad han kan, for at tvinge sin diktatoriske dagsorden igennem. Sådan blev stemningen på konferencen ændret markant, ifølge flere af deltagerne. [...] Selv den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, den 83-årige Nancy Pelosi, mindede om, at det ville være en eklatant fejl at lukke øjnene for det, der sker i Ukraine, og ikke give de bidrag, der skal til for at give Ukraine en sejr. "Vi må ikke blive trætte af denne konflikt," sagde den amerikanske politiker gentagne gange. [...] Zelenskyj holdt en af sine bedste taler med klar opfordring til fortsat støtte trods en "krigstræthed", der er til at spore hos nogle europæiske lande, og en amerikansk kongres, der er mere optaget af at bevilge penge til at stoppe emigrationen på grænsen fra Mexico til USA. [...] Og der vil op til NATO-mødet i juli blive en heftig aktivitet med at give Ukraine nye sikkerhedsgarantier og sikkerhedsaftaler, der kan giver den krigshærgede nation nye løfter, uden direkte at blive medlem af NATO og af EU. [...] Men der vil allerede i næste uge blive offentliggjort en ny dansk sikkerhedsaftale med Ukraine, som formentlig handler om leverancer af ammunition og udstyr og reservedele til Ukraine sideløbende med, at der arbejdes på det, der hedder "institutionelle" spor - medlemskab af EU og NATO, som nok ikke ligger lige om hjørnet. Mette Frederiksen og Olaf Scholz har allerede indviet en tysk ammunitionsfabrik, der skal forsyne Ukraine, og meget mere følger efter. [...] Men der var også larmende tavshed fra en række af de europæiske lande, der er begyndt at dukke hovedet. Ikke godt for Ukraine. Men Nevalnyjs død kan være det, der får en række af de mere fodslæbende lande på bedre tanker."

Kristeligt Dagblad bringer mandag en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning,
tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Vestens store sikkerhedskonference i München blev domineret af det budskab, Putin gerne ville have igennem: At han ikke vil tillade politisk opposition. [...] Aleksej Navalnyjs død tog opmærksomheden på førstedagen, da Vestens store sikkerhedskonference blev afholdt i München i denne weekend, og Ukraines tilbagegang på slagmarken fyldte hos deltagerne de resterende dage. [...] I 2007 holdt Putin sin berømte og berygtede tale, hvor han tordnede mod særligt USA og Vesten i almindelighed og udlagde Ruslands røde streger, som vi siden har lært at kende via rå geopolitisk magtudøvelse: Invasionen af Georgien i 2008, annekteringen af Krim i 2014 og den store invasion af Ukraine i 2022, men også den brutale fremfærd mod egen opposition og støtte til lignende metoder i Belarus. Det svært at tro på, at Ruslands timing i fredags var tilfældig. Meddelelsen om Navalnyjs død kom på konferencens første dag. Rusland tog dermed overskrifterne og viste sin magt til at sætte dagsordenen, mens de vigtigste vestlige ledere var samlet for at tale om Europas og verdens fremtid. Putin kunne dermed også udstille det samlede Vestens manglende handlekraft, når det gælder om at folde egne værdier ud. [...] Ruslands ydmygelse af de vestlige ledere fortsatte på konferencens anden dag, hvor den nye ukrainske forsvarschef måtte meddele, at man havde måttet rømme byen Avdiivka og dermed officielt er på en retræte, som sagtens kan vise sig at fortsætte de kommende måneder. Avdiivka faldt en uge før, krigen går ind i sit tredje år, og en hovedårsag var, at Ukraine mangler ammunition. Det gør Rusland ikke. [...] Zelenskyj forlod en konference, der talte om at styrke Nato, udvide og reformere EU samt komme op i gear, når det gælder europæisk oprustning, våben- og ammunitionsproduktion."
Berlingske, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (19.02.2024)

Prioriterede historier

Mulig jordskredssejr til det yderste højre skaber bekymring hos danske politikere
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det kommende valg til Europa-Parlamentet og valgkampen, der for længst er gået i gang. I lørdagens Politiken kan man læse, at der tegner sig et billede af en potentiel jordskredssejr for det yderste højre i flere EU-lande, hvilket vækker bekymring blandt danske EU-parlamentarikere. De frygter, at en sådan udvikling vil føre til et handlingslammet parlament, ude af stand til at samle flertal for nødvendige beslutninger. Christel Schaldemose, socialdemokratisk spidskandidat med næsten 18 års erfaring i parlamentet, udtrykker bekymring for parlamentets fremtidige evne til at træffe beslutninger, hvilket kan svække dets indflydelse markant de kommende fem år. Dette skyldes primært, at det yderste højre ofte stemmer imod EU-lovgivning med ønsket om mindre EU. Analyser peger på, at det yderste højre kan blive den tredjestørste gruppe i EU-Parlamentet, med partier som Frankrigs National Samling og Tysklands Alternative für Deutschland, der begge går til valg på EU-kritiske platforme. Kira Marie Peter-Hansen fra SF udtrykker dyb bekymring for EU's evne til at finde fælles løsninger, især på områder som klima og miljø, i lyset af den højredrejning. Et historisk tilbageholdende samarbejde mellem parlamentets grupper og det yderste højre har bidraget til den nuværende situation, hvor parlamentet står over for potentielle samarbejdsudfordringer. Morten Løkkegaard fra Venstre kritiserer denne udelukkelse som udemokratisk og understreger vigtigheden af indhold frem for politisk oprindelse i forslag. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, selv en del af parlamentets højrefløjsgruppe, erkender de begrænsede muligheder for at gennemføre fundamentale ændringer på EU-plan, selv med en styrket højrefløj. Dette skyldes EU-institutionernes struktur, hvor kun Kommissionen kan fremsætte lovforslag. Nathalie Brack, lektor med specialisering i EU's højrefløjsgrupper, mener, at selv om det yderste højre ønsker at reformere EU indefra, er det svært uden at bygge koalitioner og gå på kompromis, hvilket er udfordrende for nationalt orienterede partier. Hun forudser, at EU-Parlamentet kan miste indflydelse, men påpeger, at højrefløjens indflydelse kan blive mere betydningsfuld i EU-Kommissionen og Rådet.

I Politiken lørdag kan man læse et portræt af SF's spidskandidat til Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen. Hun beskriver et Europa, der står over for splittelse, og fremhæver sin kamp for ligestilling og en grøn omstilling. Hun understreger, at løsninger på klimaforandringerne skal findes på et politisk niveau, hvor virksomheder og landbrug skal bære en del af byrden. Hun deler sin bekymring for den politiske udvikling i EU, hvor hun ser en alarmerende højredrejning. "Jeg er dybt bekymret for den markante højredrejning, vi ser flere steder i Europa. Det, EU kan, og som vi er rigtig gode til, er at finde fælles løsninger. Men hver for sig kommer vi ikke til at finde fælles løsninger," siger hun. Hun advarer om, at denne udvikling kan true grundlæggende værdier som ligestilling, demokrati, og den grønne omstilling. Under sit arbejde i parlamentet har hun været chefforhandler på flere vigtige områder, herunder lønåbenhed og bankregulering. Hun har også arbejdet intensivt med klimapolitik, både individuelt og som del af den grønne gruppe i parlamentet. Hun betoner vigtigheden af at handle nu for at imødekomme EU's klimamål. "Da jeg blev valgt ind, var der ti år til deadline om EU's mål om at have reduceret CO2-udslippet med 55 procent i 2030, når man sammenligner med niveauet i 1990. Så vi, der sidder her nu, har jo et enormt stort ansvar," pointerer hun. Hendes engagement i klimaspørgsmålet fører til spørgsmål omkring det at flyve mellem Bruxelles og Danmark. På dette spørgsmål svarer hun, at "EU-politik skal jo ikke kun være for dem, der har en partner, der har lyst til at flytte ned til Bruxelles." Dette understreger hun for at vise, at politikere står over for komplekse valg i deres bestræbelser på at repræsentere og arbejde for deres vælgere, samtidig med at de navigerer i personlige og praktiske udfordringer.

I tiden op til EU-Parlamentsvalget er jagt overraskende blevet et nøgleemne, brugt mere som et politisk signal om støtte til traditionelle værdier og landbefolkningens interesser end som en debat om selve jagten. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Politikere over hele EU foreslår lempelser af naturbeskyttelseslovene, specielt for ulvebeskyttelse, for at tiltrække vælgere fra landdistrikterne. Torbjörn Larsson, formand for de europæiske jægeres organisation Face, fremhæver jagtens rolle: "Politikerne lytter til os som interesseorganisation, for vi repræsenterer ikke kun jægerne, men mere bredt den landbefolkning, vi er en del af," siger han Emnet forventes at indtage en central plads i valgkampen til EU-Parlamentet, idet politikere søger at forbinde sig med landdistrikternes vælgere. Camilla Sandström, professor i politisk videnskab, understreger jagtens politiske værdi: "Der er en stor signalværdi i at stå frem med forsvaret for jægernes interesser," siger hun. Olivier Rouquan, seniorforsker fra det politiske forskningscenter CERSA, tilføjer, at når politikere fokuserer på jagt, "giver de derfor udtryk for, at de interesserer sig for landbefolkningens kår og støtter det traditionsbundne."
Politiken, søndag, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 4 (19.02.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

“Håbløst”: Ny lov om tidsregistrering får kras kritik af erhvervslivet
Til sommer træder en ny lov om tidsregistrering baseret på en EU-dom fra 2019 i kraft. Loven skal registrere arbejdstid, men allerede nu volder reglen frustration i det danske erhvervsliv, skriver Børsen lørdag. Forvirringen skyldes, at der er en række undtagelser, der betyder, at man ikke behøver at registrere arbejdstiden, men det er uklart, hvornår og hvordan man kan anvende undtagelserne. "Det lugter af lovsjusk, når man ikke eksplicit skriver ind, hvem der er omfattet, og hvem der ikke er," siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen fra SMV Danmark. Han giver et eksempel på en familievirksomhed, hvor arbejdende familiemedlemmer ifølge EU-dommen er undtaget fra reglen, men i den danske lovtekst er den mulighed ikke nævnt. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at undtagelsen - måske - alligevel kan gøre sig gældende. "Alle lønmodtagere, herunder de eksempler der nævnes i direktivet (f.eks. arbejdende familiemedlemmer), vil kunne omfattes af undtagelsen for kravet om tidsregistrering, hvis de opfylder kravet om selvtilrettelæggelse. Det vil være en konkret vurdering," skriver ministeriet.
Børsen, lørdag, s. 10 (19.02.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Her er fabeldyret, vi skal knuselske, og ikke sende bort
I Berlingskes leder kan man mandag blandt andet læse: "Nu er vi så oppe på over 1.250 dage, siden erhvervsminister Simon Kollerup bebudede forhandlinger om vilkårene for at starte virksomhed og dermed det iværksætterudspil, som aldrig er kommet. Det er nyttig virksomhed at minde regeringen om sit svigt. Især når landets erhvervsminister nu senest udtrykker alvorlig bekymring for, hvordan det går med de grønne arbejdspladser. 'Danmark og Europa taber kampen om de grønne arbejdspladser, fordi virksomhederne fravælger at investere i Europa,' siger Morten Bødskov i et interview med Berlingske, som efterlyser en revolution i forhold til EU’s egne procedurer for ansøgninger, godkendelser og sagsbehandlingstider. Det er en klassiker i dansk politik at skyde skylden på det ansigtsløse, grå EU, for på den måde har vi fjernet skylden og ansvaret fra os selv. [...] Det er simpelthen fantastiske virksomheder som Just Eat, Zendesk, Sitecore, Trustpilot, SteelSeries og Unity Software. Man skal bare nævne deres navne for at se, at vi taler om temmelig moderne, højtudviklede virksomheder uden de store klimaaftryk. Problemet er bare, at de smutter, når de som Unity er vokset ud af kælderlokalet. 9 ud af 13 danske unicorns har deres hovedsæde i USA eller Storbritannien. [...] Det er sagt igen og igen. Det er et rystende svigt, at den tidligere socialdemokratiske mindretalsregering og den nuværende flertalsregering - skabt på ideen om at finde bedre løsninger for Danmark - bare sidder og kigger på, at de virksomheder, vi gerne vil have flere af, forlader os, uden at vi gør noget. Foreløbig i 1.250 dage."
Berlingske, mandag, s. 2 (19.02.2024)

Det digitale indre marked

Nye regler gør op med reklamer til børn
EU's nye lov om digitale tjenester, som er trådt i kraft lørdag, forbyder målretning af reklamer mod børn og unge på digitale platforme ved brug af data som likes og netværk. Loven pålægger også platforme som sociale medier at fjerne ulovligt indhold hurtigt eller begrænse adgangen til det. Overtrædelse af reglerne kan medføre store bøder, og i værste fald kan platformene blive forbudt at operere inden for EU. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (19.02.2024)

Finansielle anliggender

Børsmyndigheder advarer: Pas på med at dele investeringsråd på sociale medier
Det er blevet mere almindeligt, at folk følger investeringsråd i investeringsfora på sociale medier. Men børsmyndighederne i EU er nu ude med en advarsel om, at alle der giver deres mening til kende om investeringer, kan være omfattet af reglerne om investeringsanbefalinger, hvilket i sidste ende kan blive dyrt. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Stefano Sirtori, teamleder for Market Integrity and Post-Trading ved ESMA, som står for tilsyn og regulering af EU's finansielle markeder, har meddelt, at der kan udstedes bøder, hvis reglerne overtrædes. "Det er vigtigt, at folk bliver opmærksomme på risikoen ved at poste informationer eller meninger om finansielle instrumenter på sociale medier. Disse kan blive opfattet som anbefalinger. Og investeringsanbefalinger skal foretages på en bestemt og transparent måde, så investorer ikke bliver vildledt, men kan vurdere pålideligheden, før de foretager en investeringsbeslutning," lyder det fra Stefano Sirtori. Forbrugerrådet Tænk har længe gjort opmærksom på forholdene, og de glæder sig over indskærpelsen. "Vi kunne godt tænke os at se Finanstilsynet gå ud på samme måde med konkrete eksempler på, hvad man må og ikke må. Og se dem gribe ind over for opslag, der er lavet for at lokke investorer til at foretage bestemte køb og salg. Især når der er tale om kryptovaluta og gearede investeringer og kontrakter," siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk. Finanstilsynet overvåger ikke de sociale medier, men reagerer typisk kun, hvis de modtager en klage. Men efter udmeldingen fra ESMA erkender de nødvendigheden af at følge mere op på information til investorer.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11, 11 (19.02.2024)

Grundlæggende rettigheder

Krav om åbne lønlister kan betyde flere retssager om ligeløn
Et kommende EU-direktiv om løngennemsigtighed kan komme til at udløse flere sager om ligeløn, skriver Jyllands-Posten lørdag. Senest har en afgørelse i en ligelønsstrid mod virksomheden Novozymes, udløst kritik fra Astrid Elkjær Sørensen, konsulent i Kvinderådet. Dommen deler ligestillingsordførere fra Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet. "Vi har ingen aktuelle planer om at ændre lovgivningen - men det er oplagt, at vi i ligestillingsudvalget ser nærmere på lovens anvendelse i forlængelse af dommen," lyder det fra Trine Bramsen (S). Rosa Lund fra Enhedslisten er ikke enig: "Det er helt oplagt, at vi kigger på, om ligelønsloven er tilstrækkelig, når vi alligevel skal åbne loven op i forbindelse med EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Det er jo ikke meningen, at loven skal stå i vejen for ligeløn," lyder det fra Rosa Lund. Direktivet skal være med til at sikre ligeløn i EU. "Problemet for lønmodtagerne er, at de ikke har adgang til lønmateriale. EU-kravet kan derfor komme til at betyde flere sager og ligeløn," siger advokat Birgit Gylling Andersen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (19.02.2024)

Institutionelle anliggender

EU’s problemer bunder i en gammel konflikt mellem disse to mænd
Berlingske lørdag tegner et portræt af de to EU-kæmper Jacques Delors og Wolfgang Schäuble - to markante skikkelser i Europas historie, som har haft afgørende indflydelse på formningen af det nuværende Europæiske Union (EU), selvom de aldrig ledte deres egne lande. De døde med en dags mellemrum og efterlader en arv af både vision og konflikt om Europas fremtid. Delors, en flamboyant fransk socialdemokrat, drømte om et keynesiansk Europa, hvilket stod i skarp kontrast til Schäubles, en tysk advokat med en finanspolitisk calvinisme, vision. Disse modstridende synspunkter lagde grunden til et dybt splittet EU. Delors, anerkendt for sin utålmodighed med centralisering, stod i modsætning til Schäubles modstand mod at afgive tysk parlamentarisk magt til Bruxelles. Delors' periode som Frankrigs finansminister under Mitterrands regering var præget af økonomiske udfordringer, der tvang ham til at vælge mellem betydelig devaluering af francen eller høje rentesatser for at stoppe kapitalflugten til Tyskland. Hans valg faldt på det sidste, hvilket førte til en sparepolitik i overensstemmelse med Tysklands krav. Dette skifte lagde grundlaget for en stærk francpolitik og en tilnærmelse til Tysklands inflationstæmmende strategi. Delors så en paneuropæisk løsning som den eneste vej frem og arbejdede for en monetær union, som i det skjulte skulle føre til en finanspolitisk union domineret af Frankrig. Denne vision blev dog mødt med modstand fra Bundesbank og Schäuble, der ønskede en strammere monetær union baseret på budgetdisciplin og inklusion af kun økonomisk stærke lande. Schäubles strategi fokuserede på at begrænse eurozonen til lande med stærke økonomier, hvilket var i direkte konflikt med Delors' drøm om en udvidet eurozone, der også omfattede svagere økonomier som Spanien, Portugal og Grækenland. Denne splittelse blev yderligere forstærket af finanskrisen i 2008, hvor Schäuble, som Tysklands finansminister, så en mulighed for at fremme en stram budgetpolitik over hele Europa, mens han samtidig åbnede op for muligheden for, at lande som Grækenland kunne forlade eurozonen. Schäubles og Delors' visioner stødte sammen i en strid om Europas fremtidige retning, med Schäuble der pressede på for en mindre og mere homogen eurozone, og Delors der ønskede en omfattende finanspolitisk union. Denne konflikt har efterladt EU i en tilstand af politisk splittelse og økonomisk udfordring, som fortsat præger unionen.
Berlingske, lørdag, s. 20-22 (19.02.2024)

Tidligere Frontex-chef vil stille op ved EP-valg for Le Pen
Flere af dagens netaviser skriver, at den tidligere direktør for EU's grænseagentur Frontex, Fabrice Leggeri, har meddelt, at han stiller op til Europaparlamentsvalget til juni for det franske højrenationalistiske parti, National Samling, som Marine Le Pen har stiftet. Leggeris kandidatur beror på et ønske om at genvinde kontrollen over Frankrigs og EU's grænser. "Vi er fast besluttede på at bekæmpe den migrantstrøm, som Europakommissionen og europæiske bureaukrater ikke betragter som et problem, men nærmere som et projekt," lyder det fra Leggeri. Fabrice Leggeri forlod Frontex i 2022 efter anklager om, at Frontex mishandlede flygtninge og migranter ved EU's ydre grænser. Yderligere to ledende personer fra Frontex har været i søgelyset fra EU's antisvindelenhed Olaf. Frontex har også haft økonomiske problemer og fik for nylig ikke godkendt sit budget af et særligt budgetudvalg under EU-Parlamentet.
Berlingske, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (19.02.2024)

Klima

Esg-scoren er kejserens nye, sorte klæder
I en kronik i Børsen mandag af Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelskasse, kan man blandt andet læse: "Hvad har olieselskabet Chevron, tech-giganten Apple og altmuligbutikken Amazon til fælles? Ud over at være internationale gigantvirksomheder, så er de alle tre at finde på såkaldt “sustainable” investeringsindeks. Helt ærligt, er Chevron, Apple og Amazon blandt verdens mest bæredygtige virksomheder? Nej, vel? Men de er med i de såkaldte bæredygtige indeks, fordi de har en høj esg-score. [...] Esg er med andre ord en komponent, der kan indgå i vurderingen af en virksomheds eller en akties økonomiske værdi, som jo i høj grad er relevant for en investor. Men esg viser ikke, om en virksomhed bidrager til reel, positiv forandring, eller om den i sine produkter og måde at være i verden på er bæredygtig. Virksomheder kan opnå en høj esg score ved at have en overbevisende plan for, hvad de skal gøre, hvis vind og vejr rammer dem. Men det at være god til at udarbejde politikker er selvsagt ikke det samme som at være bæredygtig i den virkelige verden. [...] Personligt er jeg ret vild med det enkle og fine i EU-taksonomiens klassifikation af bæredygtighed. Den handler om, at virksomheder både skal bidrage væsentligt til at nå mindst ét af EU's seks miljømål, samtidig med at de ikke må medføre væsentlig skade på miljømålene. Virksomheder skal ikke bare være best-in-class, neutrale eller ikke gøre skade, men rent faktisk have en forretningsmodel og/eller et produkt, som bidrager positivt til modvirkning eller tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening eller beskyttelse af biodiversitet. Jeg er tilhænger af den EU-regulering, som gradvist rulles ud i disse år, og som forhåbentlig vil bidrage til mere gennemsigtighed, men den er kompliceret og tager tid at implementere. [...] Gør du det rigtige, er den gode nyhed, at investeringer er en af de mest effektive måder at understøtte positiv udvikling på - hvad enten det er en fossilfri verden, mere vedvarende energi, vores børns fremtid eller meget andet godt. Penge er en fantastisk katalysator for udvikling og vækst, og den bæredygtige udvikling sker der, hvor pengene er."
Børsen, mandag, s. 26 (19.02.2024)

Lars Aagaard: Pas på, opbakningen til den grønne omstilling kan forsvinde
Information bringer mandag et interview med klimaminister Lars Aagaard (M), hvor han diskuterer de udfordringer og forventninger, der er knyttet til Danmarks klimaindsats op til vigtige rapporter fra Svarer-ekspertgruppen og Klimarådet. Aagaard adresserer balancen mellem at imødekomme krav fra både klimaaktivister og skeptikere: "Man er ikke så grøn som de grønneste og ikke så sort som de sorteste," siger ministeren. Han erkender kompleksiteten i at implementere klimatiltag, som ofte er forsinkede på grund af administrative og lovgivningsmæssige processer, samt udfordringer med EU-regler og lokalplanlægning. Ministeren fremhæver regeringens "big four" inden for klimaindsatsen, herunder investeringer i havmølleparker, landvind, infrastruktur for brint, og CO2-rensning af industrielle punktkilder. "Mit fremtidsbillede af Danmark er, at hvis man kører forbi noget med en høj skorsten, så har det et CO2-rensningsanlæg," siger Aagaard. Han understreger også vigtigheden af en balanceret tilgang til klimaændringerne, hvor han foretrækker termen "klimabekymring" frem for "klimaangst", for at undgå at pacificere offentligheden og fremme rationelle tiltag mod klimaforandringer. Aagaard påpeger, at klimaforandringerne er et globalt problem, som ikke kan løses af enkeltpersoner, regeringer eller parlamenter alene, men kræver en kollektiv indsats. Han anerkender de folkelige fællesskabers rolle i klimaomstillingen, men mener også, at den private sektors innovation og udviklingskraft er afgørende for at fremskynde overgangen til vedvarende energi. Ministeren udtrykker en forsigtighed over for at pålægge borgere personlige valg, der kan føre til følelsen af eksklusion eller nedladenhed, og understreger vigtigheden af at skabe en inkluderende tilgang til klimaomstillingen.
Information, mandag, s. 8-9 (19.02.2024)

Tiden er til et forlig af Kanslergade-dimensioner
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Anette Røpke, dyreadfærdsspecialist og Christen Sørensen, forhenværende overvismand, som blandt andet skriver: "Danmark har usædvanlige gode økonomiske muligheder for at yde klimabidrag og rette op på miljø og natur. De offentlige finanser er sunde. I den seneste rapport fra De Økonomiske Råd fra oktober 2023 er det beregnet, at finanspolitikken er mere end holdbar. Det er konkretiseret til, at finanspolitikken permanent kan lempes med ca. 9 mia. kr. om året. [...] Et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen er en anden - og langt mere betydningsfuld - årsag til, at Danmark kan og bør gå i spidsen vedrørende klimabidrag og opretning af miljø og natur. Vi har nu i flere år - målt med EU's indikator for betalingsbalanceoverskud - haft et uholdbart stort overskud på i gennemsnit over 6 pct. af bnp i en treårig periode. [...] Vi har altså og kan forvente et næsten dobbelt så stort overskud på betalingsbalancen, som vi må have i henhold til EU's regler for makroøkonomisk balance. Det følger heraf, at vi ikke længere har behov for en stor landbrugseksport af hensyn til betalingsbalancen. [...] Bybefolkningens interesser - og gerne landbefolkningens interesser inklusive - skal varetages ved, at de købte lavbundsjorde omdannes til naturparker til glæde for befolkningen. Det vil ikke blot befolkningen, men også klima samt ikke mindst miljø og natur - og dermed dyrene - drage meget store fordele af. [...] For det tredje bør det inddrages, at staten uden problemer kan øge sin finansielle gæld med 20 mia. kr. uden at komme på kant med EU-gældsloftet på 60 pct. af bnp, da 20 mia. kr. er mindre end 1 pct. af bnp - og vores ØMU-gæld er nu kun på knap 30 pct. af bnp. Kun tre EU-lande har en lavere offentlig gældsprocent."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (19.02.2024)

Landbrug

Derfor indfører regeringen regler, som forskerne siger ikke virker
I en artikel fra Jyllands-Posten søndag adresseres et omdiskuteret tiltag inden for dansk landbrug og transportsektor. Det drejer sig om indførslen af danske særregler for lastbiltransport af grise, et emne der har vakt stor debat blandt politikere, forskere og brancherepræsentanter. Per Larsen, De Konservatives ordfører for dyrevelfærd, kritiserer kraftigt de nye regler, som foreskriver højere etagehøjde i lastbiler, hvilket reducerer antallet af grise pr. transport med 20 procent og medfører omkring 8.000 ekstra lastbiltransporter. Larsen påpeger, at dette tiltag, trods hensigter om at forbedre dyrevelfærden, ikke støttes af forskningsresultater fra Aarhus Universitet, der viser minimal effekt på dyrevelfærd. Han betegner initiativet som "helt på månen" og antyder, at det kan være i strid med EU's regler om varernes frie bevægelighed. Forskningen fra Aarhus Universitet indikerer, at ændringen i etagehøjde har "ubetydelig og sporadisk" effekt på dyrevelfærden, herunder ventilation og dyrenes naturlige bevægelser. Der observeres ingen signifikant forskel på dyrenes adfærd eller velfærd baseret på etagehøjden. På trods af kritik og forskningsresultater, forsvarer Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne regeringens beslutning. Hun fremhæver, at målet også omfatter at reducere transporttiden for grisene og fremme, at flere grise opfedes og slagtes i Danmark for at støtte danske arbejdspladser og økonomi. Ifølge Hansen er det en fordel for både dyrevelfærd og beskæftigelse, hvis flere grise bliver i Danmark fremfor at blive transporteret gennem Europa.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Bardrum, direktør i Danske Svineproducenter, blandt andet: "I flere omgange vandt Danske Svineproducenter sager mod Justitsministeriet, og EU-Domstolen gav os medhold. I høringsbrevet til udkastet til den nye bekendtgørelse om højdekrav har regeringen erkendt, at indførslen af de nye højdekrav er ulovlig: »Kravene går videre end minimumskravene i transportforordningen og udgør dermed et brud med princip 2 for principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Princip 2 fastslår, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande, medmindre særlige hensyn taler herfor. [...] Pia Kjærsgaard har været en af bannerførerne for de nye højdekrav for transport af smågrise, og hun ser som flere af sine kolleger helt bort fra fakta og faglighed. I et interview til Landbrugsavisen den 9. februar viser hun tydeligt den manglende respekt for forskning, faglig evidens og realiteterne i dansk svineproduktion. [...] Nej, Pia Kjærsgaard, der kommer ikke én eneste ekstra time til slagteriarbejderne ved et ulovligt benspænd af svineeksporten. Grisen følger prisen. Der kommer først flere grise til slagtning i Danmark, når slagterierne kan tilbyde en konkurrencedygtig pris i forhold til tyske slagterier. [...] Det ville klæde fortalerne for den ulovlige beslutning om at ændre på etagehøjderne at melde helt klart ud. De ønsker at begrænse den danske svineproduktion ved at etablere en teknisk handelshindring i strid med EU-retten. Det er oplevelsen, at der ofte er eksempler på, at folkevalgte har en lemfældig omgang med viden, data, undersøgelser, fakta og demokratiske normer. I stedet taler de om følelser og anekdoter. I Folketinget står en politisk aftale over ny faglig viden. Beslutningen om at indføre nye højdekrav på svinetransporterne pr. 1. april 2031 (i bekendtgørelsen 2034) er et godt eksempel på det."
Jyllands-Posten, søndag, s. 14, 35 (19.02.2024)

Nye beregninger: Landbruget modtager langt større støtte end andre erhverv
I den kommende uge vil en ekspertgruppe, ledet af økonomiprofessor Michael Svarer, præsentere forslag til strukturering af en CO2-afgift på landbruget, som har været et omdiskuteret emne. Dansk landbrug modtog i 2022 betydelige statsstøtter, hvor direkte støtte lå på 8,3 milliarder kroner og indirekte støtte på 3,6 milliarder kroner, med det meste af den direkte støtte stammende fra EU. Ifølge Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom ved Kraka, skaber størrelsen af denne støtte debat om dens samfundsøkonomiske berettigelse, selvom en del af støtten kan retfærdiggøres med henvisning til fødevaresikkerhed og støtte til den grønne omstilling af landbruget. Landbruget, som historisk har modtaget betydelig støtte for at sikre fødevaresikkerhed og bidrage til betalingsbalancen, står nu over for krav om grøn omstilling. Der er politisk enighed om nødvendigheden af en CO2-afgift, men spørgsmålet om afgiftens provenu og eventuelle kompensationer til landbruget er uafklaret. Kompensation er et politisk valg, og ifølge Lars Gårn Hansen fra De Økonomiske Råds formandskab, kan støtten have samfundsøkonomiske implikationer, især hvis den påvirker landbrugets produktion på en måde, der modarbejder CO2-afgiftens hensigt. Landbrugets støtte diskuteres også i forhold til, hvordan midlerne kan anvendes til at fremme en mere miljøvenlig produktion, herunder en stigning i plantebaserede og vegetabilske produkter. Carl Valentin fra SF og Lars Midtiby fra Dansk Naturfredningsforening argumenterer for, at støtten skal fremme grønne tiltag og adressere miljømæssige udfordringer. Cheføkonom Martin Kristian Brauer fra Landbrug & Fødevarer fremhæver landbrugsstøttens rolle i at sikre fødevaresikkerhed i EU, men advarer mod CO2-afgiften på grund af dens potentielle konkurrenceforvridende effekt. Han understreger nødvendigheden af kompensation, især da de nødvendige tiltag for at reducere CO2-udledninger endnu ikke er markedsmodne.
Berlingske, søndag, s. 4-5 (19.02.2024)

Migration

Den græske kystvagt har syltet undersøgelse om Pylos-tragedie: "Afgørende beviser kan være forsvundet"
Hændelserne omkring bådulykken ud for Pylos i Grækenland i juni sidste år, hvor omkring 600 migranter og flygtninge druknede, er forsat ved at blive undersøgt, men det besværliggøres af den græske kystvagt, som ikke er villig til at åbne en disciplinær undersøgelse. Det skriver Politiken lørdag. "Vi har et meget problematisk forhold til den græske kystvagt. Det gik op for mig, at den græske kystvagt hverken er villig til eller har i sinde at begynde en disciplinær undersøgelse," lyder det fra den græske ombudsmand, Andreas Pottakis. Pottakis iværksatte undersøgelsen for fire måneder siden, men erkender, at kystvagten har syltet undersøgelsen på en måde, så det kan have betydning for konklusionen på undersøgelsen. I onsdags talte Andreas Pottakis ved en høring i Libe-komiteen, som er Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder. Og her kritiserede den hollandske EU-parlamentariker og medlem af Libe-komiteen Sophia In 'T Veld fra gruppen Forny Europa undersøgelsen. "Stoler EU virkelig på, at de græske myndigheder nogensinde vil udføre en tilstrækkelig og uafhængig efterforskning? 600 mennesker dør, og der kommer ikke så meget som en høring?" lød det fra hende. Samtidig med den græske ombudsmands undersøgelse har EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, iværksat en undersøgelse af EU's kystvagt Frontex' rolle i ulykken. Det var et Frontex-fly, der først opdagede den overfyldte migrantbåd i græsk farvand. Frontex-flyet vendte dog om på grund af mangel på brændstof, og senere samme dag afslog de græske myndigheder Frontex' tilbud om yderligere hjælp. Men Frontex har pligt til at skride til handling, hvis det mistænkes, at menneskeliv er på spil. "Dette stiller alvorlige spørgsmål til Frontex' forhold til nationale myndigheder og til dets egen forståelse af dets grundlæggende rettighedsforpligtelser", udtaler ombudsmand Emily O'Reilly. Frontex-chef Hans Lejtens sagde under onsdagens høring i Libe-komiteen: "Set i bakspejlet burde vi have gjort mere. Hele kommunikationsprotokollen mellem Frontex og medlemslandene skal revideres", konkluderede han.
Politiken, lørdag, s. 9 (19.02.2024)

EU skal få migranterne til at blive hjemme
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Marianne Lynghøj Pedersen, EP-kandidat (V). Hun skriver blandt andet: "Skal vi stoppe illegal migration, skal EU have modtagecentre uden for EU og reelt arbejde for en fremtid der, hvor migranterne har hjemme. [...] Antallet af illegale migranter, der rejste over grænsen til EU i 2023, nåede 380.000 personer. Det er en stigning på 17 pct. siden 2022, det højeste niveau siden 2016, og der er intet, der tyder på, at presset tager af. [...] Uanset om ens fremtid er truet af konflikter og krig eller fattigdom og sult, vil Europa i de kommende år fremstå som et fyrtårn af lys for millioner af mennesker i EU's nærområde. [...] Migration er et vildt problem, og der er ingen lette løsninger. Den britiske højrefløj lovede, at brexit ville løse problemet med illegal migration. Men tre år efter står brexit som et skrækeksempel på, hvordan man i hvert fald ikke får styr på migrationen - migrationen til Storbritannien har aldrig været højere. [... ] Skal vi sikre, at Danmark også i fremtiden kun er åbent for dem, der kan og vil, og lukket for dem, der ikke vil, skal vi styrke samarbejdet om migration i EU. Migration er per definition et grænseoverskridende problem, og derfor kræver det grænseoverskridende samarbejde at håndtere migration. EU's migrationspolitik skal styrkes på tre områder: Vi skal have EU-modtagecentre i tredjelande, vi skal styrke EU's ydre grænser med militære kapaciteter, og så skal EU tage sin egen rolle i Europas nærområde alvorligt og begynde at behandle de afrikanske og mellemøstlige lande som en strategisk partner, hvor udvikling er forudsætningen for fremgang, håb og for at undgå illegal migration. For vores eneste håb om at bremse den illegale migration er, at de mange millioner, der vil søge mod Europa, får et håb om en fremtid, hvor de bliver født. [...] Lige nu er holdningen til ureguleret migration i EU under hastig forandring, og langt flere EU-lande får en mere realistisk tilgang til, at problemer med fattigdom, krig og konflikter i EU's nærområde ikke kan løses gennem ureguleret migration til EU, men at problemerne skal løses der, hvor de er. Derfor er banen åbnet for, at EU anlægger en mere realistisk og også humanitær tilgang, der fokuserer på, at EU's rolle er at bidrage til at skabe et håb om en fremtid der, hvor migranterne hører hjemme. Og vejen er banet for, at EU opretter et eller flere modtagecentre uden for EU."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (19.02.2024)

Økonomi

Den har været tæt på afgrunden, men nu har euroen eksisteret i 25 år
Til trods for at euroen har haft en turbulent tilværelse, er den rundet 25 år og har med tiden bevist sit værd, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Er euroen perfekt? Nej, på ingen måde. Men euroen er uigenkaldelig, hvis du spørger mig," siger Samuel Zief, head of global fx strategy i J.P Morgan Private Bank. Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er enig i den betragtning. "Vi har ikke set nogen lande forlade euroen. Der er i stedet kommet flere lande til, fordi de føler, at den giver dem en fordel," siger han. Danmark takkede i 2000 nej til euroen, men har med sin fastkurspolitik bundet kronen til euroen. "De seneste mange år har vi haft en lavere rente, fordi Danmark har haft så flotte finanser. Det er helt exceptionelt, at vi har kunnet køre med denne fastkurspolitik i så mange år og samtidig haft en økonomisk performance, som er bedre end i euroområdet" siger Helge J. Pedersen. Til spørgsmålet om euroen kan risikere at komme i problemer i fremtiden, siger Helge J. Pedersen, at man har lært meget af tidligere kriser, men at man aldrig skal sige aldrig. Fra Anders Overvad fra Tænketanken Europa lyder det, at der er risiko for en ny krise, og at euroen formentlig vil bevæge sig i retning af dollaren. "På papiret burde euroen ikke virke, men det har den gjort. Men omvendt er mange af udfordringerne med euroen noget, der går igen med dollaren i USA," siger Anders Overvad.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (19.02.2024)

Økonomer til EU: Giv os modeller baseret på økologisk økonomi
200 fremtrædende europæiske økonomer har i en fælles appel til EU-Kommissionen anmodet om, at værktøjskassen af økonomiske modeller udskiftes med nye grønne modeller, der bedre viser, hvad en særlig politik betyder for miljø og klima, og hvad miljøpåvirkninger betyder for samfundsøkonomien. Det skriver Information lørdag. En af underskriverne er Peter Birch Sørensen, professor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, tidligere overvismand og formand for Klimarådet. Han siger, at økonomerne opfordrer til en transformation af europæisk økonomi. "De økonomiske aktiviteter overskrider stadigt flere af de planetære grænser for, hvad kloden kan holde til. Derfor er der et akut behov for at indbygge klima- og miljøeffekter i de økonomiske regnemodeller for at understøtte tilrettelæggelsen af en økonomisk politik, der ikke undergraver de vitale livsunderstøttende tjenester, som miljøet leverer," lyder det fra Peter Birch Sørensen. Økonomerne kritiserer særligt de nuværende modeller for "deres begrænsede evne til at indfange den faktiske økonomiske virkelighed, herunder evnen til at forudsige for eksempel finansielle kriser og evnen til at simulere vekselvirkninger mellem forskellige sektorer, herunder energi, råstoffer, økosystemer, arbejdsmarked, teknologier, investeringsadfærd". Der er derfor behov for såkaldte stock-flow-modeller, som holder styr på statusopgørelse for alle relevante sektorer. Der lægges vægt på, at "nye modeller og tilgange baseret på økologisk økonomi vil være bedre end de gængse modeller til at tage højde for fordelingseffekter - større eller mindre ulighed? - af omstillingspolitikker samt til at vurdere, hvordan såvel miljøforringelser som grønne omstillingskrav kan påvirke den økonomiske stabilitet og inflation samt vice versa". For nyligt advarede chefen for Den Europæiske Centralbank ECB, Christine Lagarde, mod den traditionelle modeltænknings dominans, forestået af "en stammelignende klike" af økonomer, og sagde, at denne gruppetænkning vil fortsætte, hvis ikke vi gør fremskridt. Niels Fuglsang, socialdemokratisk EU-parlamentariker og selv økonom med en ph.d. i blandt andet Finansministeriets brug af økonomiske modeller, siger, at appellen er meget relevant, og han er enig i, at den nuværende værktøjskasse har behov for en opdatering.
Information, lørdag, s. 8 (19.02.2024)