Tophistorier
Vejrkatastrofen kan afgøre det tyske valg.
I en analyse i Berlingske søndag skriver Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, blandt andet: ”Selvom alle partier i dag besværger, at katastrofen ikke må spændes for en valgtaktisk vogn, er Stoibers bog ét langt studie i, hvordan oversvømmelser alligevel kan afgøre valg. Dengang var det Elben og Donau, der gik over deres bredder og mindst 45 døde i vandmasserne. Også dengang indtraf katastrofen få måneder før forbundsdagsvalget. [...] Inden de to floder gik over deres bredder, havde Stoiber ellers ganske gode chancer for at afløse Schröder på kanslerposten, idet han i meningsmålingerne førte med fem procentpoint i august. På valgnatten den 22. september vandt Schröder imidlertid knebent med blot 6.000 stemmer. [...] At naturkatastrofer kan være udslagsgivende for politiske karrierer, er oversvømmelsen i Hamburg i 1962 et andet eksempel på. Fra 16. til 17. februar døde 315 mennesker og 20.000 beboere måtte forlade deres hjem. En ung Helmut Schmidt styrede krisehåndteringen og fik etableret et image som handlingens mand (»Macher«). Det var én af årsagerne til, at han i 1974 blev Vesttysklands femte kansler. [...] Følger man logikken fra Stoibers erindringer, burde Armin Laschet have bedst muligheder for at gentage Schröders succesrige »gummistøvlevalgkamp«. Det hænger sammen med, at Laschet som ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen ikke alene kan påtage sig rollen som den empatiske »Landesvater«, men også vil kunne gennemføre stribevis af hjælpepakker og nye klimatilpasningsinitiativer. Disse handlingsmuligheder har oppositionspolitikeren Annalena Baerbock slet ikke og finansminister Olaf Scholz kun i mindre grad. [...] De første dage i vejrkatastrofen viser med al tydelighed, at Laschet kan komme i problemer. I et meget omtalt interview torsdag blev han presset til at forsvare sin klimapolitik. På spørgsmålet, om hvorvidt katastrofen havde fået ham til at genoverveje sin politik, svarede han: »Fordi vi oplever sådan en dag som i dag, ændrer man ikke sin politik«. Efter interviewet har Laschet lagt afstand til det udsagn og betonet, at katastrofen bør føre til forandringer.”
I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver avisens korrespondent, Jørn Mikkelsen blandt andet: ” Tysklands toppolitikere strømmer til de oversvømmede katastrofeområder i den sydvestlige del af landet for at vise deres deltagelse og - som det hedder i pressematerialet - skaffe sig et overblik på stedet. [...] Alle véd, hvad der er på spil. Oversvømmelserne kan have en eksplosiv virkning på den valgkamp, der hidtil har kørt lidt trægt, men som nu kan ventes at gå flere gear op. Partilederne er foreløbig enige om, at oversvømmelserne i Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz er den største naturkatastrofe i nyere tysk historie.
Spørgsmålet er derfor, om oversvømmelserne vil give valgkampen frem mod forbundsdagsvalget den 26. september en ny drejning. Alle politiske partier træffer i hvert fald deres omhyggelige forholdsregler i disse dage. [...] Det giver plads til de øvrige partier til at pudse den grønne profil af, og den får heller ikke for lidt. Alle vil gøre mere for klimaet, og selv om tyske klimatologer er ret forsigtige med at trække en direkte sammenhæng mellem klimaforandringerne og de aktuelle oversvømmelser, så er emnet lige nu altdominerende. [...] Finansminister Scholz har haft den ekstra fordel, at han på stedet har kunnet skrive en kæmpecheck på 300 mio. euro ud til ofrene for oversvømmelserne. De andre kandidater må foreløbig nøjes med at love hjælp. [...] Armin Laschet vil som regeringschef i det industritunge Nordrhein-Westfalen være ekstra udfordret, hvis klimadagsordenen for alvor rydder bordet. Delstaten er Tysklands suverænt største og økonomisk tungeste og rummer bl.a. Ruhr-området med dets mange kulminer og stålværker. [...] Laschet har dermed mange store og forurenende virksomheder at tage hensyn til, og da EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde sit storstilede klimaprogram, ”Fit for 55”, nåede han da også at udtale sig temmelig kritisk. Dagen efter satte oversvømmelserne ind. Nu skal han også hér finde den rette balance.”
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens videnskabsredaktør Lars Henrik Aagaard blandt andet: ” Man skal være udstyret med et ualmindelig kynisk hjerte, hvis man ikke bliver bare en smule berørt af det trøstesløse syn af de uhørt voldsomme oversvømmelser i grænseområderne mellem Tyskland, Belgien og Holland. [...] Flere fremtrædende politikere, herunder den tyskfødte formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har da heller ikke været sene til at kaste skylden på menneskeskabte klimaforandringer. ”Kun hvis vi målrettet tager kampen op mod klimaforandringer, kan vi holde ekstreme vejrforhold som dem, vi oplever nu, i skak,” siger den tyske præsident, mens EU-formanden fastslår, at oversvømmelserne illustrerer ”nødvendigheden af at handle”. Det kræver imidlertid længere tids analyser, før klimaforskere vil være i stand til direkte at koble ekstremnedbøren til de igangværende menneskeskabte klimaforandringer - eller ej. Indtil videre kan man reelt kun hævde, at en historisk voldsom nedbørskatastrofe som den nuværende bliver mere og mere sandsynlig, desto varmere det bliver. Den vil være forventeligt i fremtidens klimabillede. [...] Til mediet Deutsche Welle forklarer meteorologen Johannes Quaas fra universitetet i Leipzig, at opvarmningen i industrinationen Tyskland går dobbelt så hurtigt som i verden som sådan.
Det betyder, siger han, at »risikoen for kraftig nedbør er 20 procent højere i forhold til i det 19. århundrede og ti procent højere, end da jeg blev født for fire årtier siden«.
Han tilføjer, at så længe mennesker bliver ved med at udlede drivhusgassen CO2, vil vi med al sandsynlighed også opleve^ ekstremregn som den nuværende.”
I et indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver avisens korrespondent Jørgen Ullerup blandt andet: ”Tyskland nåede dødstallet fredag ved middagstid op på 93, men det vil næsten med sikkerhed stige yderligere. Omfanget af katastrofen vil først blive kendt i de kommende dage, når myndighederne har fundet eller fået kontakt med 1.300 personer, der stadig er meldt savnet. [...] En del af forklaringen på det høje antal savnede er ifølge myndighederne, at mobilnetværket brød sammen mange steder, så det ikke har været muligt at komme i kontakt med alle. [...] Vandmasserne forvandlede også flere mindre belgiske byer til regulære mudderpøle. Dødstallet i Belgien steg fredag til mindst 18 ifølge en talsmand for indenrigsministeriet. 19 var savnede. En person druknede i Eupen tæt ved grænsen til Tyskland, da han blev revet med af vandmasserne, oplyser den fransksprogede radiostation RTBF. [...] Ministerpræsidenten i Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, der er de tyske konservatives favorit til at afløse Merkel, indkaldte fredag til et krisemøde for at organisere hjælpen. [...] For den 60-årige kan håndteringen af krisen blive afgørende for hans chancer ved valget til Forbundsdagen den 26. september. [...] ”Vi vil igen og igen stå over for denne slags hændelser, så det betyder, at vi skal sætte fart i vores bestræbelser på at beskytte os mod klimaændringer, både i EU og på føderalt og lokalt plan, for ændringerne er ikke begrænset til enkelte delstater,” sagde han under en tur til katastrofeområdet. [...] Også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lovede hjælp, mens pave Frans sendte kondolencer og bønner til de efterladte. [...] ”Belgien, Luxembourg, Holland og Tyskland. I kan regne med EU's hjælp til at håndtere disse dramatiske oversvømmelser,” lød det fra formanden for EU's ministerråd, Charles Michel, på Twitter.”
Berlingske, søndag, s. 9, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 11, lørdag, s. 14, 15 (19.07.2021)
Uvejret rykker østpå, mens de døde stadig tælles i Tyskland og Belgien
I weekenden rykkede det kraftige uvejr, der har forårsaget historisk voldsomme oversvømmelser i det vestlige Europa, vestpå. Oversvømmelserne, der forbindes med klimaforandringer, risikerer at få indflydelse på de snarlige tyske valg. Det skriver Information mandag. At oversvømmelserne kan få indflydelse på det tyske valg skyldes TV-billeder, der viser, ministerpræsident for delstaten Nordrhein-Westfalen og kanslerkandidat til det kommende valg, Armin Laschet, stå og grine, mens Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, talte alvorligt om oversvømmelserne. Grineskandalen fandt sted i byen Erftstadt, som har været hårdt ramt af oversvømmelserne. ”Laschet griner, mens landet græder,” skrev avisen Bild efterfølgende på sin hjemmeside. Armin Laschet har efterfølgende været ude at undskylde for sin opførsel på Twitter. ”Det var upassende, og jeg beklager,” skrev han. Få dage forinden havde Armin Laschet også afbrudt en TV-journalist med ordene: ”Undskyld, unge dame, men man ændrer ikke politik på grund af én dag som denne.”
Som følge af oversvømmelserne kan det tyske valg komme til at handle om klima, og spørgsmålet er, hvorledes Armin Laschets ageren kommer til at påvirke de tyske vælgeres syn på ham, når de skal stemme, skriver Information mandag. Oversvømmelserne har foreløbigt kostet 188 mennesker livet. I Tyskland alene har 157 personer mistete livet, og man venter af finde flere døde i forbindelse med oprydningsarbejdet og når vandet trækker sig tilbage. Tysklands regering vil bruge 300 millioner på nødhjælp og yderligere milliarder til genopbygning af huse og infrastruktur har finansminister Olaf Scholz sagt til Bild am Sonntag. ”Der er enorme ødelæggelser, og det står klart, at de, der har mistet deres forretning, deres hus, ikke kan betale for tabene alene,” udtalte Olaf Scholz i den forbindelse. Mens klimaforskere siger, at det endnu er for tidligt at fastslå den præcise årsag til oversvømmelserne, så har flere politikere været ude og kalde det en konsekvens af klimaforandringer.
EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, udtalte på et pressemøde fredag, at der var klar kobling mellem klimaforandringer og de dødelige oversvømmelser. Ursula von der Leyen har også lovet Tyskland EU-hjælp til genopbygningen efter oversvømmelserne. ”Europa er med jer. Vi deler jeres sorg. Vi vil hjælpe med at genopbygge.”
Information og Jyllands-Posten skriver lørdag, at Tyskland efter oversvømmelserne nu står foran et klimavalg. Tyske medier påpeger, i den henseende, vigtigheden af at de toneangivende kandidater har mulighed for at iføre sig ”sorte gummistøvler”. Med udtrykket henvises der til valgkampen i 2002, hvor Elben flød over sine bredder. Daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder dukkede op on the scene iført sorte gummistøvler og håndterede krisestyringen. Modkandidaten var ikke at se. Schröder vandt efterfølgende valget. Det giver derfor en fordel til de kandidater, der sidder i embeder, hvor de har mulighed for at handle og træffe beslutninger i forbindelse med oversvømmelserne – så længe det er de rette beslutninger, skriver Information lørdag.
Politiken skriver søndag, at oversvømmelserne har sat klimakrisen øverst på dagsordenen op til det tyske valg, og at den konservative kanslerkandidat Armin Laschet bliver svær at slå. Det skyldes, at han som ministerpræsident i et af de ramte delstater, Nordrhein-Westfalen, har rig mulighed for at træde ud og bese omfanget af katastrofen og agere – iført sorte gummistøvler. Udfordringen for Armin Laschet bliver at holde balancen, så han ikke beskyldes for at drage nytte af katastrofen til at pleje sin egene valgkamp. Armin Laschet, der er kendt for at være større tilhænger af kul og stål end af vindmøller, tog for få dage siden kraftig afstand til EU-Kommissionens klimaudspil, men forsikrer i forbindelse med oversvømmelserne, at han tager det ekstreme vejr alvorligt. ”Disse hændelser er forbundet med klimaforandringerne. Vi vil igen og igen blive konfronteret med den slags hændelser, og vi har brug for at sætte tempoet op, når det gælder om at beskytte os mod klimaet,” udtaler han.
Berlingske skriver søndag, at EU’s advarselssystem for oversvømmelser, European Flood Awareness System, har meldt ud, at mange af dødsfaldene kunne have været undgået. EFAS har oplyst, at de sendte adskillige advarsler ud før oversvømmelserne. Ikke færre end 25 advarsler sendte tjenesten ud til tyske og belgiske myndigheder mellem den 10. og 14. juli. Alligevel reagerede myndighederne ikke. En af stifterne af European Flood Awareness System, professor Hannah Cloke, siger, at det er ”uacceptabelt her i 2021” med så stort et antal døde efter oversvømmelser. ”Jeg er rasende og dybt forstemt over, at så mange er døde. Vi vidste, at regnen ville komme, vi vidste, at floderne ville stige over deres bredder. Jeg er sikker på, at mange af dem, der nu er døde, kunne have været reddet,” udtaler hun. Marc Ruland, generalsekretær for SPD i Rheinland-Phalz afviser, at advarslerne nåede frem til lokale myndigheder.
Kristeligt Dagblad beskriver i en artikel mandag, hvordan Holland er sluppet nådigere fra oversvømmelserne end Tyskland og Belgien. Det skyldes ifølge Eric van Beerendonk, talsmand for den hollandske regerings departement for vandproblemer, et stort program gennemført i Holland efter voldsomme oversvømmelser i 1990erne. ”I stedet for at bygge højere diger giver vi reelt mere plads til, at floderne kan gå over deres bredder og brede sig, hvor det er muligt,” fortæller Eric van Beerendonk.
Information: mandag, s. 7, lørdag, s. 12, 13, Berlingske, søndag, s. 8, 9; Politiken, søndag, s. 4; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (19.07.2021)
Prioriterede historier
De drikker prosecco og caffè - og venter på Draghi-effekten
Den forhenværende chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, overtog Italiens premierministerpost i februar. Og mange italienere har nu store forventninger til, at han vil styrke Italiens finanser og lede landet i en bedre økonomisk retning. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Vi har meget at håbe på med ham. Han har en baggrund som økonom, han er værdsat i EU. Det er ikke som med Berlusconi og alle de andre, han er seriøs," siger den selvstændige virksomhedsejer Emanuela Faioni. Allerede inden coronapandemien stod det slemt til med Italiens økonomi, og det kan derfor virke som en uoverkommelig opgave at rette op på årtiers skrantende økonomi. Men Mario Draghi har alligevel formået at skabe god og næsten uvant optimistisk karma omkring sin genopretningsplan. "Det er den første regering ved magten i Italien, som virkelig taler om de rigtige reformer, og som har finansiel støtte fra EU til at gennemføre dem, så jeg tror, der er grund til at være optimistisk, " lyder det fra Guntram Wolff, der er direktør for Bruxelles-tænketanken Bruegel, ifølge AP. Italien er det land i EU, som ventes at få del i flest milliarder fra EU's genopretningsfond. EU-Kommissionen godkendte i maj Draghis ”Next Generation”-plan, som frem mod 2026 skal bruges til milliardstore investeringsprojekter i alt fra grøn energi og digitaliseringsprojekter til en styrkelse af landets sundhedsvæsen.
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Italiens nykårede europamestre ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, hvor genåbning og en tilstrømning af turister vil bidrage til pæn økonomisk vækst. Dertil kommer de mange milliarder fra EUs genopretningsfond, der begynder at strømme til Italien. Men netop her melder den grå hverdag sig igen. For det er nu bydende nødvendigt, at pengene ikke bare skaber job her og nu, men også løfter Italiens vækstmuligheder. [...] Der er meget mere end italiensk vækst på spil, når genopretningsfonden og reformer føres ud i livet. Mario Draghi har gjort sig til talsmand for, at genopretningsfonden skal fortsætte som en egentlig finanspolitisk union i EU med fælles gældsoptagelse. Det har længe været et ønske fra de sydeuropæiske lande, mens Nordeuropa har strittet kraftigt imod. Hvis Italien får implementeret de lovede reformer og får løftet sin vækstbane i de kommende år, vil argumentet for fælles finanspolitik være stærkere. Hvis det endnu engang bliver penge ud af vinduet, vil projektet være stendødt. [...] Det seneste halvandet år har europæisk politik været fanget i en coronalomme, men næste år vender hverdagen tilbage. Tyskland vil genindføre en stram budgetpolitik og vil se mindre velvilligt på sydeuropæisk dalren. Det europæiske finanspolitiske regelsæt skal fornyes, og uden et højt italiensk reformtempo vil skyttegravene hurtigt blive gravet igen. Så vil de negative renter og evige køb af obligationer igen komme i fokus. I Bruxelles håber man, at Draghi har ændret Italien, og landet har på mange parametre gode muligheder for at blive en økonomisk succes. Det vil dog kræve en forandringsvilje i Rom, som hidtil ikke har været til stede. Kan man redde et land, der ikke vil redde sig selv? Og bør man det?"
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 10-11 (19.07.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Forslag fra Brian Mikkelsen deler borgerlige partier: ”Det er noget fortænkt”
Formanden for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, har foreslået at sætte indtægtsgrænsen ned i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft fra ikke EU-lande. Forslaget deler vandene blandt de borgerlige partier, skriver Berlingske lørdag. ”Vi stiller os meget skeptiske over for at sænke beløbsgrænsen. Sænker man den, bliver det nogle helt andre erhvervsgrupper, der får incitament til at komme til Danmark. Også fordi vi er et dejligt velfærdssamfund at bo i. Det er et ganske stort spring, Dansk Erhverv foreslår,” udtaler Morten Messerschmidt (DF), næstformand i Dansk Folkeparti. Eva Kjer (V), politisk ordfører for Venstre, er uenig. ”Beløbsgrænsen er for høj, og den giver virksomheder problemer med at få den arbejdskraft, de har brug for,” udtaler hun.
Berlingske, lørdag, s. 22 (19.07.2021)
Grove arbejdsgivere - andre betaler prisen for jeres ublu adfærd
I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: "For nyligt indgik en jysk svineproducent et forlig med fagforeningen 3F. Omkring en kvart mio. kr. skulle landmanden betale til to ukrainske medarbejdere, der ifølge Fagbladet 3F var blevet ofre for en metode, andre udlændinge også berettede om: De blev afkrævet tilbagebetaling af en del af lønnen - i kontanter - til arbejdsgiveren. [...] I takt med at manglen på arbejdskraft griber om sig i en række brancher, rykker diskussionen om adgang til udenlandsk arbejdskraft højere op på den politiske dagsorden. Og her kan man være sikker på, at eksempler på løndumping, omgåelse af regler eller grov udnyttelse af udlændinge ikke bidrager til den politiske vilje til at lempe regler eller afskaffe bureaukrati og kontrol. Snarere tværtimod. Et flertal har allerede fjernet nogle af den tidligere regerings lempelser, når det kommer til arbejdskraft fra lande uden for EU. [... ] Langt hovedparten af ikke-EU-borgere i landbruget kommer fra Ukraine, og herfra har de danske myndigheder i øvrigt måttet skærpe dokumentationskravene til uddannelse efter mistanke om snyd. Trods et rekordhøjt antal udlændinge i arbejde i øjeblikket efterlyser også landbruget mere smidige vilkår for rekruttering af mennesker udefra. Skrappe regler og lang sagsbehandlingstid gør det svært at opretholde produktionen, når arbejdskraften mangler."
Børsen, mandag, s. 28 (19.07.2021)
Karen Frøsig: "Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder"
Karen Frøsig har i mere end 11 år været topchef for Danmarks tredjestørste bank, Sydbank. Hun har ikke tidligere haft behov for at blande sig i ligestillingsdebatten eller tale kvindesagen, men det har ændret sig, skriver Berlingske mandag. "Jeg har ofte følt mig alene som kvinde i toppen af dansk erhvervsliv, men jeg har altid tænkt, at det ville være anderledes, når min datter skulle i gang med sin karriere. Men nu er min datter 30 år, og jeg kan se, at der ikke er meget, der har rykket sig, og det kan simpelthen ikke være rigtigt," siger Frøsig og fortsætter: "Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder både i bestyrelser, på ledelsesniveau, og hvor det ellers giver mening at lave det." Margrethe Vestager, som er EUs konkurrencekommissær, har også ændret holdning til kvotespørgsmålet. Hun har udtalt, at "hvis mænd kan tåle at blive valgt på grund af køn, så kan jeg også". Når det gælder andelen af kvinder i ledelse, er Danmark faldet ud af den nordiske superliga. I EU-sammenhænge indtager Danmark en tredjeplads - nede fra. Både Polen, Letland, samt Litauen gør det bedre end os.
Berlingske, mandag, s. 4-6, 12 (19.07.2021)
Finansielle anliggender
Et sjældent indblik i mandeklubben over dem alle
Berlingske bringer lørdag en artikel om den schweiziske bank, Banque Pictet & Cie, der forvalter formuer som samlet svarer til Danmarks bruttonationalprodukt gange to. I artiklen beskrives et generationsopgør i banken mellem de gamle og nye, blandt andet inciteret af, at ”Schweitz har taget EU’s principper og skatteregler til sig” og derfor blev fjernet fra EU’s liste over skattely. Det har haft indflydelse på de bankhemmelighedsprincipper og diskretion, der tidligere var indbegrebet af Banque Pictet & Cie´s brand. Derudover så ”gamle” bankansatte ikke med venlige øjne på de nye ansigter i banken, der bragte nye tider med sig med pågående metoder, egnet til det asiatiske marked og kampen mod rivaler som UBS Group AG og HSBC Holdings Plc. Banken beskrives som stående ved en skillevej, hvor den skal balancere gamle dyder med en ny verden med globalt udsyn og vækstkrav.
Berlingske, lørdag, s. 22, 23 (19.07.2021)
Nu brager kryptovalutaer ind i din hverdag
Efter mere end et årti med skuffelser står mange kryptovalutaer og den bagvedliggende blockchain-teknologi ifølge flere storbanker og eksperter foran deres store gennembrud, skriver Jyllands-Posten mandag. "Gennem årene har der været stærk modstand fra især banker og myndigheder. Men nu bliver kryptoerne taget mere og mere seriøst af virksomheder, myndigheder og finansielle institutioner," lyder det fra Roman Beck, professor på IT-Universitetet i København. Ifølge bl.a. Citigroup, UBS, Nordea og Sydbank går udbredelsen af valutaerne nu så stærkt, at myndighederne er tvunget til at svare. Bankerne mener, at man derfor vil se en bølge af skrappere reguleringer i forsøget på at mindske snyd, manipulation og hvidvask på det private marked for kryptovaluta, som kan ramme mange tiltag baseret på bl.a. bitcoin hårdt. Den kinesiske centralbank forbød i sidste måned den ledende betalingsplatform Alipay og landets banker at handle med og levere ydelser til kryptoselskaber. Myndighederne i EU og USA har ligeledes varslet indgreb. "Digitale penge bliver en del af fremtiden. Det er alle parter ved at anerkende. Derfor ønsker myndighederne at lægge dem ind under et mere reguleret lag," siger chefstrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 5-7 (19.07.2021)
Skal det nu være dyrere at være dansker?
Ifølge Kristeligt Dagblad er det mange år siden, at Danmark har haft inflation af betydning. Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har postet penge i at holde hånden under økonomi og beskæftigelse under coronapandemien, og derfor har renterne været ekstremt lave. For tiden er de faktisk negative, så man skal betale for at få banken til at opbevare sine penge.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (19.07.2021)
Ugen der kommer: Lagarde skal forklare sig om ECB's nye politik
ECB's Christine Lagarde præsenterede i forrige uge resultatet af den første ændring i to årtier af bankens strategi. Hvis man er skeptisk over for, hvad en centralbank kan og ikke kan, er ECB's nye ramme for pengepolitikken et taknemmeligt mål at skyde på. Det skriver Børsen søndag. Torsdag skal Lagarde fortælle omverdenen, hvad man i ECB's styrelsesråd nu vil gøre for at bringe lidt realitetssans ind i forsøget på at styre inflationen, fordi ECB planlægger præsentationen af en ny guidance om rentepolitikken.
Børsen, søndag, s. 2-3 (19.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Injurie-turister elsker London
I en kommentar i Politiken mandag skriver journalist Peter Wivel blandt andet: "Når det gælder undersøgende journalistik, er Storbritannien det vestlige land, der i videst udstrækning tillader velbjergede at knægte ytringsfriheden og gennemtvinge samme forbryderiske standarder, som allerede gælder i hel- eller halvdiktaturer. [...] Problemet er igen akut, efter at den prisbelønnede britiske journalist og forfatter Catherine Belton og hendes forlag HarperCollins i maj modtog et gigantisk søgsmål fra et russisk statsfirma og en række russiske oligarker. Anledningen er Beltons mere end 600 sider store værk 'Putin's People', der i fjor blev udnævnt til Årets Bog af aviserne Financial Times og The Telegraph og ugemagasinerne Economist og New Statesman. [...] Den kommende injuriesag mod Belton og forlaget HaperCollins står langtfra alene. I årevis har London været verdens foretrukne mål for det, briterne selv kalder 'injurie-turisme' eller mere præcist 'injurie-terrorisme', mens sagsøgerne selv betegner det som 'omdømme-management'. London er injuriesagernes hovedstad. [...] Foreign Policy Center, FPC, viste i en rapport i oktober i fjor, at demokratiet stadig er taberen i dette politiske kontrolsvigt. [...] I sin rapport, baseret på svar fra 63 internationalt kendte graverjournalister fra 41 lande, skriver FPC, at 73 procent af de adspurgte var blevet truet med sagsanlæg som følge af deres journalistik. Langt hovedparten af de injuriesager, FPC fik kendskab til, var rejst i Storbritannien, ikke i journalisternes egne hjemlande. Retsvæsnet i Storbritannien behandlede flere injuriesøgsmål end alle EU-lande og USA tilsammen."
Politiken, mandag, s. 7 (19.07.2021)
Tidligere ambassadør: Nordisk erklæring må ikke forblive en offentlig hemmelighed
I Altinget kan man læse et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Det fremkaldte glæde i et forfatningsdemokratisk sind, da det 29. juni stod sort på hvidt i internetmediet EUobserver, at Danmark og de fire øvrige nordiske lande Finland, Island, Norge og Sverige (N5) som medlemmer af den 47 stater store paneuropæiske organisation Europarådet (menneskerettigheder, retstat og demokrati) havde offentliggjort en kort fælles tekst om folkerettens og internationalt samarbejdes betydning på nævnte områder. [...] Den nordiske erklæring fremhævede tre områder, hvor samarbejdet lider skade: Undergravning af bekæmpelsen af vold mod kvinder og anden kønsbaseret vold, hvor Tyrkiet netop er trådt ud af den konvention, som bærer det tyrkiske navn "Istanbul-konventionen". Polen gør ophævelser og signalerer mulig udtræden. Det er en udhuling af demokratiet, når journalisters adgang til information og deres ytringsfrihed trues gennem vold og chikane. Antallet af sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) sætter fortsat domstolen under pres, fordi medlemsstater ikke efterlever deres påtagne forpligtelser. [...] Så kommer eftertænksomheden. Det er ganske simpelt. Ultimo april sagde udenrigsminister Jeppe Kofod således under forhandlingerne i Folketingssalen om Europarådets arbejde og Danmarks deltagelse heri, at "Europarådet er mere vigtigt og nødvendigt end nogensinde før med fælles principper og værdier, som vi må værne om". Spørgsmålet er herefter, hvordan vil erklæringen blive fulgt op i arbejdet i Europarådet. Søg erklæringen på Internettet. Den er stort set ukendt. De nordiske udenrigsministre har alle pressemedarbejdere. Hvad har de foretaget sig for at udbrede kendskabet til erklæringen? [...] Er man blevet enige om at vedtage en erklæring, der skal udbredes så lidt som muligt?"
Altinget, lørdag (19.07.2021)
Vi kvinder vil selv bestemme, hvad vi vil have på
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Marianne Møllmann, direktør, The Fund for Global Human Rights, blandt andet: "15. juli erklærede EF-Domstolen - EU's højeste retsinstans - at EU-baserede virksomheder frit kan forbyde synlige religiøse symboler, og at EU-landene kan vælge at dømme sådanne forbud, som de vil. Selv om dommen er formuleret således, at den er gældende for alle religiøse symboler og påklædning, vil den erfaringsmæssigt næsten udelukkende blive anvendt på muslimske kvinder, der ønsker at dække deres hår eller ansigt eller begge dele. Forbud mod at bære religiøse symboler giver anledning til mange røde flag for dem, der bekymrer sig om menneskerettigheder. Og de bør give anledning til stor bekymring i Europa, hvor flere og flere lande begrænser brugen af tørklæder eller ansigtsslør i offentligheden. En rapport fra 2018 bestilt af Open Society Foundations viste, at kun seks lande i EU - Kroatien, Cypern, Grækenland, Polen, Portugal og Rumænien - ikke har forbudt hovedtørklæder eller ansigtsslør i en eller anden form eller diskuteret et forslag om at gøre det. [...] Torsdagens afgørelse fra EU-Domstolen om tørklæder vil gøre det lettere for regeringer og virksomheder i hele Europa at fortsætte denne tendens med at undgå at tage fat på reelle problemer, såsom kønsbaseret og antimuslimsk vold, og samtidig påberåbe sig neutralitet og tolerance. Men tag ikke fejl, der er intet neutralt ved den. De fortsatte tvangstanker om tørklæder og andre symboler på islam i Europa er i sagens natur baseret på fordomme og vil give næring til yderligere vold og misbrug."
Politiken, mandag, s. 6 (19.07.2021)
Institutionelle anliggender
Alt det vi lærte af coronakrisen – vi kan komme styrket ud på den anden side
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og medlem af flere bestyrelser, blandt andet: ”Ja, vi blev bange. Ja, vi kom i akut krise. Og ja, vi blev klogere med rekordhøj fart. Og endelig ja, kriser kan vi blive klogere, dygtigere og gladere af. [...] Vi har lært, at meget af tidens arbejde kan foregå fra hjemmet. I Tryg indførte vi forresten hjemmearbejde i mange funktioner allerede i starten af 00erne!Super godt for børnefamilier og godt for dele af ligestillingsudfordringen, idet det oftest er mor, der tager børnenes sygedage som sine egne. Men hold øje med karriereplejen. Den kommer til væsentligst at foregå i det fysiske miljø, så; kære kvinder, husk også at komme på arbejdspladsen ofte. [...] Aldrig har så mange lært så meget på så kort tid i forhold til at bruge digitale løsninger. Det gælder virksomheder, offentlige institutioner og os alle til hobe. En af årsagerne til, at Grækenland er sluppet flot igennem krisen, er brug af teknologi i lockdowntiden. Meget effektivt og meget dygtigt. Men men. Her skal vi også passe på. Totalitære tænkere, og de findes desværre også ganske tæt på os, i for eksempel Ungarn og Polen, kan få mange gode ideer i måden at styre mennesker på. [...] Endelig har vi indset, at menneskeskeskabte kriser skal håndteres. Tænk, at vi i denne udfordrende tid, hvor man kunne frygte, at al klimakrisehåndtering ville blive overskygget af ønsket om hurtig økonomisk genopretning, har evnet at lave grønne stimulipakker. Det betyder, at klimaindsats er koblet direkte til adgangen til penge. Det er virkelig en stærk vision, som de 27 EU-lande har lagt sig i selen for sammen. [...] Og netop værdien af fællesskaber og ”sammen” er det sidste læringspunkt, jeg vil fremhæve. Måske får vi nu generationer, der er styrket i fællesskabstænkning. Uddannet på den hårde måde i, at alene kan vi meget lidt. Det gælder os som individer, det gælder de nære samfund, og det gælder det fællesskab, vi har i EU. Og her er kimen lagt til mere og stærkere sammen. [...] Jeg håber, at den europæiske samtale, som er skudt i gang med ”Future of Europe”, aldrig forstummer, men bliver stærkere og tydeligere og mere forpligtende for de næste generationer, der lærte meget på kort tid og på den hårde måde.”
Berlingske, lørdag, s. 2 (19.07.2021)
De europæiske socialdemokrater hyldede i årevis globaliseringen. Nu gisper de desperat efter vejret
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Niels Fuglsang, som er medlem af EU-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: "I dag sidder jeg i det socialdemokratiske gruppelokale i Europa-Parlamentet og kigger på mine gode kollegaer. Vi er færre end i sidste valgperiode, hvor de var færre end i de gode gamle dage. De europæiske socialdemokrater har været en afgørende politisk kraft i opbygningen af de velfærdssamfund, vi kender. I dag er vi i krise, og i flere lande kæmper vi for at overleve. Listen over afgrundsdybe nederlag de seneste år taler for sig selv. Det tyske SPD fik ved sidste parlamentsvalg i 2017 det dårligste resultat siden Anden Verdenskrig med omkring 20 procent. Samme år fik det franske Parti Socialiste sit dårligste resultat nogensinde ved præsidentvalget: 6 procent. [...] Den anden monumentale udfordring, som Socialdemokratiet står med, og som også er en del af globaliseringen, er den voksende migration fra især Mellemøsten. Den udfordring har ramt landene med forskellig styrke. Især de rige nordeuropæiske lande er attraktive på grund af deres velfærdssystemer, mens sydeuropæiske lande som Portugal og østeuropæiske lande er mindre attraktive for migranter. Samtidig har migrationen internt i EU skabt modstand i vesteuropæiske lande, hvor østeuropæere er blevet anset som velfærdsturister, og hvor man har set, hvordan EU-borgere er blevet underbetalt og socialt dumpet. Den diskussion stod for eksempel helt centralt i Brexit-debatten. Historien er ikke ny, og den har givet anledning til højrenationale partier og bevægelser, som er vokset i størrelse, og som de seneste år har vundet valg både i Europa og USA og kannibaliseret på socialdemokraterne. [...] Hvad der undrer mig fra mit sæde i Europa-Parlamentet er, hvordan mine kollegaer stadig bagatelliserer de højrenationale partier som populister, vi kan slå, hvis vi blot 'kommunikerer bedre'. I stedet burde man måske genoverveje den politik, som ikke længere har befolkningens støtte?"
Politiken, søndag, s. 3 (19.07.2021)
Interne anliggender
Hun bliver kaldt verdens mægtigste kvinde, men lige nu smuldrer Angela
Berlingske bringer i deres lørdagsavis et interview med Robin Alexander, viceredaktør ved avisen Die Welt og en af Tysklands mest respekterede politiske journalister, der er aktuel med bestselleren ”Machtverfall”, som stiller skarpt på Angela Merkels håndtering af coronakrisen. ”I det forgangne år har vi oplevet mere magtudøvelse end nogensinde før. Mine børn måtte ikke gå i skole, min hustru måtte opgive sit arbejde i trekvart år, folk måtte ikke besøge deres bedsteforældre. Der er altså tale om en enorm udvidelse af magten på den ene side,” siger Robin Alexander, som også peger på Merkels manglende evne til at få ministerpræsidenter i delstater til at rette ind efter hendes forsigtighedsprincip under coronakrisen. Blandt andet måtte Merkel opgive at lukke Tyskland ned i påsken 2021 som følge af protester fra delstaterne.
Berlingske, lørdag, s. 6, 7 (19.07.2021)
Klima
3
Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionen ønsker at plante milliarder flere træer i Europa hen imod 2030. Ifølge Politiken er Kommissionens argument, at det vil gavne både klima og biodiversitet.
Politiken, lørdag, s. 2 (19.07.2021)
Arbejde på Amager Fælled fortsætter trods afgørelse
Miljøklagenævnet og Planklagenævnet har givet København besked på at indstille arbejdet med byggeriet på Amager Fælled, indtil der er taget endelig stilling til lovligheden af projektet. Det skriver Politiken lørdag. Fredag i sidste uge meddelte kommunen, at arbejdet alligevel fortsættes. Det strider direkte mod påbuddet kommunen har fået fra de to nævn, mener professor i miljøret, Peter Pagh. Byggeriet på Amager Fælled strider muligvis imod EU’s habitatdirektiv, som skal beskytte dyreliv. Kommunen er nu blevet stævnet af Amager Fælleds venner, ligesom De Frie Grønne kræver, at love og regler overholdes.
Politiken, lørdag, s. 9 (19.07.2021)
Et "smuthul" i EU-lovgivning får handel med ulovligt træ til at fortsætte
I 2013 trådte EU's tømmerforordning i kraft, og den skulle sikre, at der ikke importeres ulovligt fældet træ til det europæiske marked. Det skriver Information mandag. Men håndhævelsen af loven varierer i medlemslandene, og det betyder, at ulovligt træ stadig kommer ind på EU-markedet, hvorfra det frit kan handles videre til Danmark. "Der er huller i eksempelvis Østeuropa, hvor der stort set ikke er nogen kontrol. Så der er steder, hvortil du kan importere træet inden for EU's grænser, hvor kontrollen er ikkeeksisterende eller meget lemfældig. Og når først træet er inde på det europæiske marked, kan det handles frit," forklarer Christian Pilegaard Hansen, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Ifølge Christian Sloth, som er ekspert inden for EU's tømmerforordning, er der en meget uens fortolkning af, hvordan loven skal håndhæves, og hvad der anses for at være godt nok. "Implementeringen i de forskellige lande er ikke konsistent, og der er stor forskel på håndhævelsen i de forskellige EU-lande," siger Sloth, som mener, at reglerne og håndteringen bør strømlines. Margret Kötkhe, forsker og ekspert i EU's Tømmerforordning ved forskningsinstituttet, Thünen Institute, er ikke sikker på, at flere ressourcer nødvendigvis løser problemerne, selv om det i nogle tilfælde vil forbedre situationen. Kötkhe peger i stedet på, at EU-Kommissionen skal føre en skærpet kontrol. "Flere ressourcer til tilsynsmyndigheder ville ikke løse alle problemerne, men det ville forbedre det. Derfor er der brug for, at myndighedernes håndhævelse og ressourcer bliver mere ensartet på EU-niveau og strengt kontrolleret af EU-kommissionen, så de også lægger et pres på de kompetente myndigheder," siger hun. Flere af de danske medlemmer i Europa-Parlamentet mener, at implementeringen af EU's tømmerforordning skal styrkes. "Det er vigtigt, at selve formålet bliver overholdt, således at der ikke handles med ulovligt træ i EU. Derfor skal forordningen ikke være så fleksibel, at ulovligt træ let kan komme ind i EU og blive solgt videre," udtaler medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S). Nikolaj Villumsen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, bakker op om det synspunkt: "Der er tydeligvis behov for bedre kontrol. Det kræver, at EU sætter ind over for de lande, der svigter deres ansvar. Det vil jeg klart opfordre EU-Kommissionen til at gøre."
Information, mandag, s. 4-5 (19.07.2021)
Et kursskifte er nødvendigt, sig ja til atomkraft
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver læge Finn Eldon blandt andet: ” Fremtidens samfund er elektrificeret, hvilket alene væksten i elbiler er et godt eksempel på. Men strømmen skal jo komme fra en energikilde og helst en vedvarende. EU-Kommissionens klimaudspil, som lige har set dagens lys, sætter yderligere pres på Danmarks klimapolitik. [...] I Danmark har vi lagt alle vores æg i to kurve, solog vindenergi, som begge i forbrug af beton, stål, glas og sjældne jordarters metaller er voldsomt ressourcetunge, før der overhovet er leveret en kilowatt el. [...] A-kraft er i dag en helt anden og sikker teknologi med fjerdegenerationsreaktorer, udviklet lige for næsen af os, i København, af danske Seaborg Technologies. Firmaet har allerede indgået aftale med Sydkorea om levering af deres CMSR (flydende salt)-reaktorer, som bygger på et radikalt anderledes og sikkert princip: et meget lavt forbrug af materialer, en hurtig byggefase, en teknologi, som ikke kan nedsmelte, et CO2-aftryk på 0, og ikke mindst en enorm energitæthed i forhold til fossile brændstoffer. [...] Jeg har ikke aktier i Seaborg, men jeg synes, at tiden nu er kommet til, at man i Danmark ophæver beslutningen fra 1985 om nul a-kraft og aktivt begynder at løfte arven efter Niels Bohr. I 1957 blev han gjort til æresborger i den lille by Narsaq i Sydgrønland efter fundet af uran og thorium i Kvanefjeld nærved. Jeg skriver disse linjer fra Narsaq og Kvanefjeld, som jeg kender indgående. Det ville være at smide guld på gaden ikke at udnytte den vedvarende ressource, der findes her, i samarbejde med den grønlandske regering.”
I en opinion i Berlingske lørdag skriver Peter Nedergaard, professor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet blandt andet: ” Ministre fra Danmark er sammen med Tyskland, Spanien, Østrig og Luxembourg underskrivere af et protestbrev til EU-Kommissionen. [...] I brevet udtrykker de fem lande bekymring over en afgørelse, som en videnskabelig ekspertgruppe nedsat af Kommissionen er nået frem til. Heri står der, at investering i atomkraft kan anses som en grøn investering, da der ikke er nogen ”videnskabsbaseret evidens for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion”. [...] Men ministrene fra de fem lande vil åbenbart hellere satse på anti-atomkraft, selvom atomkraft gør noget ved klimaudledningerne, hvor de fem lande for eksempel ligger over Frankrig med hensyn til udledninger af klimagasser pr. indbygger.”
Politiken, lørdag, s. 5, Berlingske, lørdag, s. 2 (19.07.2021)
I den forkerte retning
I et læserbrev i Politiken lørdag skriver Carsten Lambrecht blandt andet: ”To år efter klimavalget i 2019 tror jeg, vi er mange vælgere, der er skuffede på klimaets vegne. [...] De positive tiltag har været små og mangelfulde. [...] Til gengæld kan man græmmes over motorveje og støtte til en sukkerproducent, der ikke synes at kende til 'rettidig omhu'. [...] Deres flerårige dispensation til at fyre med kul og tung brændselsolie udløber med udgangen af året. Tung brændselsolie, der for eksempel blev forbudt i skibsfarten år tilbage, og som EU-Kommissionen ikke vil forlænge brugen af. [...] Det har producenten vidst i årevis, uden at få gjort noget ved det. Den klimavenlige løsning er at bruge el, men i stedet for at investere i en klimavenlig løsning tog producenten arbejderne som gidsler for at få regeringens hjælp. Klimaministeren er klar til at stikke 800 millioner kroner af gaskundernes penge i en rørledning til Nykøbing F og Nakskov. [... ] Miljøministeren lobbyer i EU for forlængelse af luftforureningen, men ledningen tager år at få lagt, og EU siger nej. [...] Var det ikke på tide at få den klimavenlige løsning på bordet? Der er masser af vindmøllestrøm i området, og de 800 millioner kroner kan spares eller bruges til meget større gavn for klimaet
Politiken, lørdag, s. 3 (19.07.2021)
POLITIKENS KLIMAPOLITIK
I et læserbrev i Politiken søndag skriver Kurt Sørensen blandt andet: "Man kan kun være enig i, at Danmarks/EU's/klodens klimapolitik skal op i gear. Jo før, des bedre. Men kun at sammenkæde temperaturstigningerne og klimaforandringerne med anvendelsen af fossile brændsler, som det sker i avisen gang på gang, er urimeligt."
Politiken, søndag, s. 3 (19.07.2021)
Reklamer for ødelæggelse
I Information kan man mandag læse en kommentar af filosof Peter Singer. Han skriver blandt andet: "For at nå målet om at forblive under to graders temperaturstigning sigter EU mod at blive CO2-neutral inden 2050. Der er nu solid dokumentation for, at målet ikke kan nås uden et markant fald i det globale kødforbrug. Alligevel har Europa-Kommissionen brugt 252 millioner euro på at promovere kød og mejeriprodukter mellem 2016 og 2020. [...] I denne måned vil Europa-Kommissionen "gennemgå og om nødvendigt foreslå at revidere alle relevante politiske instrumenter for at levere yderligere emissionsreduktioner." En international gruppe på over 60 videnskabsmænd har opfordret Kommissionen til at tilpasse sin markedsføring af landbrugsprodukter til målene om at undgå katastrofale klimaforandringer og forbedre folkesundheden. Det må betyde, at oksekødsreklamer går samme vej som tobaksreklamer. Men indtil da kunne man i det mindste lade være med at hælde offentlige penge i dem. Ikke kun EU svigter her. Amerikanerne spiser fire gange så meget oksekød som verdensgennemsnittet, og oksekødsproduktion alene tegner sig for over tre procent af de amerikanske drivhusgasudledninger. Amerikanske producenter af oksekød, mejeriprodukter og svinekød er stærkt subsidierede, både direkte og via landbrugsstøtte, der gør dyrefoder ekstremt billigt."
Information, mandag, s. 2 (19.07.2021)
Migration
Den danske regering kan ikke både blæse og have mel i munden
I en kronik i Berlingske mandag skriver Thomas Gammeltoft-Hansen, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen, alle tre professorer på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, blandt andet: "For en uge siden blev Danmark dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), og den politiske reaktion på dommen har været forventelig. [...] Men hvad er egentlig kernen i dommen, og hvilken betydning vil den i virkeligheden få for dansk udlændingepolitik? Med dommerstemmerne 16-1 vurderede EMDs storkammer, at Danmark havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som blandt andet beskytter respekten for familieliv. Overtrædelsen bestod i, at en syrisk flygtning med lovligt ophold i Danmark var blevet nægtet adgang til familiesammenføring. [...] Udfaldet var til dels forventet. Flere danske eksperter pegede allerede i 2016, da reglerne blev gennemført, på, at treårsreglen meget vel kunne være i strid med Menneskerettighedskonventionen. [... ] Først og fremmest er dommen som nævnt ret konkret begrundet, og dommens rækkevidde er begrænset deraf. For det andet er EMD tilbageholdende med at angive, hvordan Danmark skal justere sin aktuelle lovgivning i forhold til menneskerettighederne. Det er således op til Danmark at finde en konkret politisk løsning inden for de generelle rammer der udgøres af de europæiske menneskerettigheder."
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Folketingsmedlem m.m. Morten Messerschmidt rettede fredag den 16. i denne avis en voldsom kritik mod Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Domstolen indfører EU ind ad bagdøren, skrev Messerschmidt og gjorde gældende, at Danmark efter hans mening bør undlade at følge en nyligt afsagt dom om retten til familiesammenføring. Menneskerettighedsdomstolen har i den konkrete sag afgjort, at den danske treårsregel er i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelse om ret til familieliv. EU's grænse på to år er OK, siger domstolen, men tre år er for meget. Problemet er, at domstolen har lagt EU-regler til grund, og at Danmark netop har et retsforbehold og derfor ikke er forpligtet af EU-reglerne. Messerschmidt mener derfor, at domstolen trodser det danske retsforbehold. [...] For Danmarks vedkommende gælder tillige det særlige forhold, at den europæiske menneskerettighedserklæring med alle sine vage formuleringer er vedtaget som dansk lov og dermed skal inddrages direkte som retskilde i danske domstoles afgørelser. Også derfor ville det været et yderst uheldigt signal at sende, hvis Danmark skulle nægte at følge afgørelsen. Hvad Europarådets øvrige medlemmer, som ikke er medlemmer af EU og næppe nogensinde bliver det, måtte sige til dommen, er foreløbig uvist. Dommen, som i Europarådets regi inddrager regler, som det dømte land aktivt har lagt afstand til, er nok holdbar efter gældende regler og kold jura. Men set fra en dansk synsvinkel kunne det ligne en provokation, som - jo sikkert utilsigtet - giver Messerschmidt og hans meningsfæller et godt argument for yderligere at lægge afstand til EU som sådan."
I et læserbrev i Jyllands-Posten lørdag skriver Søren Kjærsgård, civilingeniør, blandt andet: "Man kunne ønske sig, at Danmarks svar på Menneskerettighedsdomstolens underkendelse af dansk lov ville lyde nogenlunde således: "FN's og EU's menneskerettighedserklæringer er inspireret af Emmanuel Kant, der i skriftet ”Zum ewigen Frieden” fra 1795 skriver: ”Ingen har noget sted på Jorden mere ret til at være end andre.” Danmark anser dette totalt kommunistiske krav som en opskrift ikke på den evige fred, men på den evige krig og opsiger derfor sit medlemskab af menneskerettighedskonventionerne, medmindre der straks bliver optaget forhandlinger om at fjerne Emmanuel Kants ovenstående absurde forestilling fra disse."
Berlingske, mandag, s. 20-21; Jyllands-Posten, lørdag, s. 23, mandag, s. 22 (19.07.2021)
Københavns restauranter har desperat mangel på arbejdskraft
Under coronakrisen er mange udenlandske ansatte på restauranter rejst hjem, og de er ikke vendt tilbage igen. Det skaber udfordringer i form af overbebyrdet personale og dalende serviceniveau. Det skriver Politiken lørdag. Udfordringen med mangel på arbejdskraft betyder også, at mange restauranter ikke kan køre med fuld bemanding og derved har svært ved at indhente de tab, som coronakrisen har påført dem. ”Som kulinarisk destination ville København intet være uden sin udenlandske arbejdskraft”, fortæller Kristian Nørregaard, politisk chefrådgiver i brancheorganisationen Horesta, og fortsætter: ”De har spillet en ekstremt vigtig rolle for byens udvikling som kulinarisk hotspot.” Matt Orlando, kok og ejer af Restaurant Amass i København forklarer: ”De fleste mennesker i Danmark er ikke klar over, hvor afhængig restaurationsbranchen er af dem. Hvis du fjerner alle udlændingene, vil en stor del af restauranterne her i landet simpelthen lukke på stedet.”
Politiken, lørdag, s. 4 (19.07.2021)
Ugens EU-fjols
I en kommentar i Ekstra Bladet søndag skriver politisk kommentator Hans Engell blandt andet: "Formanden for den konservative gruppe i EU, Manfred Weber, kalder den nye danske lov om udlicitering af asylsøgere for 'egoistisk, nationalistisk og selvisk opførsel'. EU-Kommissionen bør anlægge en lige så kritisk tilgang til Danmark som mod Ungarn, mener Weber. CSU'eren Weber er et fjols. Åbenbart har han ikke fattet, at Danmark på grund af EU-forbehold slet ikke er omfattet af den fælles politik. Og hvad rager dansk asylpolitik i øvrigt ham?"
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (19.07.2021)
Sundhed
Smitten stiger, men Sydeuropa bliver holdt åbent for turister
Udenrigsministeriets nyligt udgivne rejsevejledninger byder på farveskifter fra grøn til gul for Spanien, Grænkenland og Portugal. Det skriver både Politiken og Jyllands-Posten lørdag. Det betyder, at danskere nu skal lade sig teste, hvis de returnerer fra ovenstående, eller andre gule lande, medmindre de er færdigvaccinerede. Det giver ifølge lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen god mening: ”Det er et fornuftig krav, at rejsende skal lade sig teste, når de kommer hjem. Vi har set smitten stige i de sydeuropæiske lande på det seneste og set danskere bringe smitten hjem fra udlandet, hvilket er en del af forklaringerne på, at smittetallet også stiger herhjemme.” Storbritannien farves i stigende grad med farven rød. Udover London bliver West Midlands, East Midlands, South West og East of England og Nordirland nu sat i kategori rød. Alle rejser til de nævnte områder frarådes derfor.
I Ungarn vil man nu tilbyde sine indbyggere et tredje coronavaccinestik. Det skriver B.T. lørdag. Derudover bliver det obligatorisk for ungarsk sundhedspersonale at blive vaccineret mod covid. Det vil være op til ungarske læger at vurdere, hvem der skal modtage et tredje covidvaccinestik.
Politiken, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; B.T., lørdag, s. 8 (19.07.2021)
Udenrigspolitik
Biden er tilbage, men det er USA ikke
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Carls Bildt, som er tidligere svensk statsminister og udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "USA er tilbage. Det var den centrale besked, som den amerikanske præsident, Joe Biden, forsøgte at få igennem under sin første udlandsrejse, siden han i januar indtog præsidentembedet. [...] Verden er anderledes nu end for blot få år siden. De geopolitiske spændinger tager til, og samarbejdet om de fælles udfordringer er mere uopsætteligt end nogensinde før. Især har Kinas fremkomst som en global stormagt ansporet en dyb og nærmest eksistentiel frygt i USA, og det fremtvinger en revurdering af den førte politik. [...] Biden-administrationen gør klogt i at arbejde på at forbedre USA's økonomiske konkurrenceevne og styrke landets fysiske infrastruktur og menneskelige kapital. Det er i hele verdens interesse. Hvis USA vil kunne konkurrere effektivt med Kina, vil landet imidlertid få brug for at se langt ud over egne grænser - og langt ud i fremtiden. [...] På Joe Bidens tur til Europa blev han og EU's ledere ganske rigtigt enige om fem års borgfred i deres 17 år gamle handelskonflikt om statsstøtte til flyproducenter. Men han fjernede ikke Donald Trumps told på europæisk stål og aluminium. Han og hans europæiske modstykker siger, at de "arbejder hen imod" en aftale, men selv hvis de indgår en aftale, vil den ikke afspejle noget, der ligner den vision og ambition, der motiverede de to parter i forbindelse med TTIP-forhandlingerne i 2015. Med hensyn til handel er USA altså slet ikke ”tilbage”. Og Kina spilder ikke tiden og udnytter situationen til yderligere at styrke sin handelsprofil. [...] Kina har desuden meddelt sin intention om at gå med i CPTPP (Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership), som blev indgået af 11 lande, efter at USA trak sig ud af TPP. I juni blev CPTPP-medlemmerne enige om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Storbritannien. EU - som har arbejdet på at indgå handelsaftaler med disse lande - bør også overveje at gå med. Hvad der kommer ud af Kinas fortsatte handelsindsats, må tiden vise. Det står dog klart, at kinesiske ledere forstår, hvor afgørende landets handelsforbindelser er for dets globale indflydelse. USA's ledere har brug for på ny at lære den lektie - til gavn for både amerikanere og europæere."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (19.07.2021)
Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs højre hånd, Leonid Volkov: "Putin opfører sig som en treårig, der hele tiden tester grænser"
I Berlingske mandag kan man læse et interview med den 40-årige russiske oppositionspolitiker Leonid Volkov, der lever i eksil som stabschef for den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Hans chef, Navalnyj, er blevet forsøgt giftmyrdet og sidder i fængsel, og hele hans politiske organisation er blevet dømt som "ekstremistisk" på linje med terrororganisationer som Islamisk Stat. Volkov er som stabschef selv eftersøgt hjemme i Rusland, og lever nu i EU-landet Litauen. "Jeg føler mig heller ikke fuldstændig sikker. Jeg tager nogle grundlæggende forholdsregler, men jeg prøver ikke at blive sindssyg. Ellers vil jeg ikke kunne passe mit arbejde," fortæller Volkov, som nu er den højeststående figur fra organisationen, der stadig er på fri fod. Han fortsætter sin politiske kamp, og har netop mødtes med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for at bede om støtte til kampen for demokrati og frihed i Rusland. "Vi beder ikke om, at I blander jer direkte på nogen måder, for det er ikke muligt. Den sunde demokratiske forandring i Rusland kan kun komme indefra. Vi må bare være tålmodige," siger han. Danmark og EU har i stedet en mulighed for at påvirke udviklingen efter det forestående parlamentsvalg til den russiske Statsduma i september. "Putin vil gerne tilbage i det gode selskab. Han vil have respekt. Han kan godt lide at føle sig vigtig og indgå nye aftaler om klimapolitik eller atomnedrustning," siger Volkov. Men inden lande indgår nye aftaler med Putin, må han bevise, at han har tænkt sig at leve op til de aftaler om menneskerettigheder og kemiske våben, som han allerede har underskrevet: "Kære Vladimir, hvis du vil tilbage på den internationale scene som en af de store spillere, må du først rette op på din troværdighed. Som for eksempel at efterforske giftattentater mod politiske modstandere," lyder det fra Volkov. En anden mulighed er at kræve af Rusland, at pengene ikke bliver brugt til politisk undertrykkelse, når man køber russisk gas. "Det er en oplagt mulighed for Europa at kræve, at ens handelspartner for eksempel respekterer den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens domme," siger oppositionspolitikeren. Ifølge Jeppe Kofod er vi desværre nok nødt til at leve med et Rusland, som er på en gal kurs. "Det er kun Putin og hans folk, der kan ændre kurs, før vi begynder at gå i tættere dialog omkring en mere positiv udvikling," siger Kofod.
Berlingske, mandag, s. 12-13 (19.07.2021)
Kapløbet med Kina
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: ”Silkevejen, Kinas internationale satsning, består af gigantiske infrastrukturprojekter og investeringer i udviklingslande og skal sikre både politisk indflydelse og økonomisk fremgang. Behovet for den type investeringer i Afrika, Asien og Latinamerika er enormt. Og alternativet til kinesisk finansiering har set fra modtagerlandene været skuffende. Men det kan være ved at vende. På flere områder presser rivaliseringen med Kina nu USA, EU og Japan til at komme med modtræk. Tidligere på ugen vedtog EU's udenrigsministre planen Globally Connected Europe, der skal føre til markante infrastrukturinvesteringer uden for Europa. Den nævner ikke Kina ved navn, men efter mødet i Bruxelles lagde Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, ikke skjul på hensigterne. [...] ”Vi ser Kina bruge økonomiske og finansielle midler til at øge sin politiske indflydelse overalt i verden. Det er nytteløst at beklage sig over det, vi bliver nødt til at tilbyde alternativer,” udtalte han. [...] På kort sigt er det tvivlsomt, at initiativerne kommer til at matche Kinas engagement, men de står ikke alene. Både i USA og Europa er enorme investeringer undervejs i infrastruktur, grøn omstilling og digitalisering. Coronakrisens økonomiske konsekvenser har indlysende været en katalysator. Men det samme har konkurrencen fra Kina. [...] Kina vil ikke længere nøjes med at producere til de rige lande og investerer med hele den kinesiske statskapacitet i at blive førende inden for en række kerneteknologier. Hvad enten det gælder robotteknologi, kunstig intelligens eller bæredygtige transportmidler, har den kinesiske ledelse en langsigtet handlingsplan. Intentionen er ikke blot at kunne konkurrere, men at dominere hele sektorer. [...] USA har siden Donald Trumps præsidentperiode set den udvikling som en trussel. Japan har gjort det endnu længere. I Europa har tilgangen været mere ambivalent og initiativerne defensive i form af beskyttelse mod teknologioverførsel og kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur. Med et fornyet samarbejde over Atlanten under præsident Biden er EU begyndt at gå mere offensivt til værks. [...] Hvad enten det gælder fremtidens grønne teknologier eller udviklingslandenes rolle i et internationalt perspektiv, tvinger Kinas handlinger klodens demokratiske lande til at tænke mere strategisk og langsigtet. Det kan der også komme godt ud af.”
Information, lørdag, s. 24 (19.07.2021)
Rivalerne Kina og USA kappes om Månen og Mars
I Bruxelles markerede man i juni oprettelsen af et målrettet EU-agentur, der skal arbejde med rumfart. Derudover kommer et planlagt løft af EUs rumfartsbudget med 35 procent. Ifølge Berlingske og B.T. skulle markeringen vise, at de europæiske lande stadig er blandt de førende i verden inden for rumfart. Men begivenheden fandt sted på et tidspunkt, hvor et nyt rumkapløb af storpolitisk format ikke bare triller mod affyringsrampen, men allerede tordner i vejret. Både USA og Kina pumper igen store summer i rumteknologi og i den slags symbolske sejre, der skal indgyde respekt på verdensscenen. Få døgn inden begivenheden kunne Kina vise videobilleder af en bemandet mission til sin egen nybyggede rumstation i kredsløb om Jorden. "Kina investerer enormt," lød det fra den nyudnævnte topchef for Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA), Josef Aschbacher, da han talte til begivenheden. "Vi har lige set tre astronauter rejse til deres egen rumstation i deres egen raket. Og det får mig til at reflektere. Hvad ønsker Europa at opnå," sagde Aschbacher desuden. Ifølge Henning Skriver, der er leder af rumforskningsindsatsen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er det ikke noget nyt, at de to stormagtsrivaler, Kina og USA, fører an i rumkapløbet. Han tilføjer dog, at der også er gode nyheder hjemme i Europa: "Der er ingen tvivl om, at Europa er vågnet op."
Berlingske, mandag, s. 11; B.T., søndag, s. 12 (19.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. juli 2021