EU i dagens aviser mandag den 2. maj 2022

30. april -2. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Nu åbner tyskerne for at droppe Ruslands sorte guld - men det har en høj pris
Flere af dagens aviser skriver blandt andet om konsekvenserne af Putins nye krav for køb af russisk gas. Politiken skriver blandt andet lørdag, at Tyskland har åbnet op for mulighederne om, at EU kan indføre et total stop for importen af russisk olie. En sådan sanktion vil ramme Rusland hårdt, men det kommer også til at have konsekvenser for os selv, siger flere eksperter. "Det kommer til at kunne mærkes, og vil komme til at ramme både europæiske forbrugere og virksomheder på pengepungen," udtaler Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank. Derimod er Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank, mere positiv: "På den korte bane kan det godt ramme EU hårdere, end det rammer Rusland. Men på den længere bane vil et helt lukket europæisk marked ramme Rusland væsentlig hårdere. For det europæiske oliemarked er afgørende og har stor betydning for russisk økonomi, og de kan ikke bare eksportere det hele til andre lande," udtaler han. Kim Blindbæk vurderer, at hvis EU lukker for Ruslands levering af olie, risikerer vi at oliepriserne stiger eksplosivt. Den amerikanske finansminister Janet Yellen advarer nu EU om, at verdensøkonomien risikerer at blive hårdere ramt end Rusland, hvis man beslutter sig for at lukke for importen af russisk olie. Kim Blindbæk forstår godt Janet Yellens bekymringer, men mener dog også, at "der hvor man virkelig kan ramme Rusland, er på deres indtægter fra eksporten af energi. EU sender hver dag milliarder af kroner til Rusland for olie og gas, og så længe de får de penge, kan de finansiere krigen i Ukraine. Men Rusland har ikke mange andre ben end energieksporten at stå på."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: "Tyskland har de senere år udviklet sig til EUs vækstmæssige agterlanterne og er samtidig et af de lande, der rammes hårdest af Ruslands krig i Ukraine. Det vil dog blive endnu værre, hvis Ruslands præsident Putin beslutter at lukke for naturgassen. [...] Den grønne erhvervs- og klimaminister, Robert Habeck, er lige nu paradoksalt i gang med at opbygge enorme kullagre og har sågar indvilget i at overveje nye investeringer i atomkraft. [...] De fem tænketanke har i deres nye prognose regnet på, hvad det vil koste tysk økonomi at skulle leve uden russisk gas. [...] Beregningerne viser et tab af aktivitet på 220 milliarder euro eller 6,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) for 2022 og 2023 tilsammen. [...] Tilsvarende beregninger fra den tyske forbundsbank viser et tab af aktivitet på fem procent af BNP allerede i år på grund af behovet for rationering af gasforbruget. I både 2023 og 2024 vil gasmangel give en vækst, der er over tre procentpoint lavere end i den økonomiske bane, som Den Europæiske Centralbank (ECB) opstillede i marts. Det betyder isoleret set recession for Tyskland i både 2023 og 2024 og naturligvis betydelig højere inflation. [...] I denne uge kom regeringen med en ny hjælpepakke til tysk økonomi til en pris på 30 milliarder euro, der skal sætte gang i genåbningen og kompensere for tabt købekraft. [...] Der er foretaget historiske kovendinger i tysk politik de seneste uger, der har sparket ”plejer” hen på historiens mødding. Men for tysk erhvervsliv har de seneste par år sat en tyk streg under, at forretningsmodellen fra det seneste årti har udspillet sin rolle. [...] Der er derfor behov for en større omstilling, men det var der i forvejen. Tysk erhvervsliv og samfund er håbløst bagud på digitalisering og teknologisk innovation. Investeringer i nye produktionsformer og samfundseffektiviseringer kan derfor gå hånd i hånd. [...] Det betyder også, at de kommende år kan give et EU, hvor Tyskland ikke er førende på samme måde, som vi har været vant til."

Jyllands-Posten skriver blandt andet lørdag, at USA taler imod det nye gasprojekt i Middelhavet, som EU-Kommission ellers holder fast i. Den amerikanske regering skal ellers være med til at hjælpe med at finansiere et fremtidigt projekt. Projektet EastMed skal sende naturgas fra israelske felter i Middelhavet til Cypern og derfra videre til Grækenland, Italien og potentielt set andre i det sydlige Europa. I årevis har USA kæmpet imod Nord Stream 2 og selvom det nye projekt vil sende israelsk og ikke russisk gas til EU er den amerikanske regering nu også imod projektet. Den amerikanske modvilje kommer på tværs for EU-Kommissionen, som de seneste år har arbejdet målrettet med USA på at styrke det strategiske og konkrete samarbejde på energiområdet. "Kommissionens position på EastMed-rørledningen er ikke skiftet. Det er et projekt på tværs af grænserne, der bidrager til at skabe et integreret og modstandsdygtigt europæisk indre marked for energi. Rørledningen vil også bidrage til at nå vores energi og klimamålsætninger. Det er vores holdning til dette projekt," udtaler Tim McPhie, EU-Kommissionens talsmand for energi og han fortsætter: "Der er en enorm energiomstilling i gang i EU. Vi er nu i en ny kontekst efter Ruslands invasion af Ukraine, så vi er i gang med at se på det hele igen. Det er værd at understrege, at muligheden for at gennemføre dette projekt stadig er ved at blive undersøgt af projektudviklerne. Der er ikke taget endelig stilling. Men vi mener, at projektet har potentiale til at hjælp os i fremtiden." Rusland lukker for oliehanerne i Polen og Bulgarien, fordi de to lande nægtede at betale i russiske rubler og de kommende uger ventes flere EU-lande at få samme problem. "Så længe selskaberne kun betaler med euro, bryder de ikke sanktionerne. Men vi kan ikke acceptere, at de er forpligtede til at åbne bankkonto nummer to i rubler, og at betalingen først er komplet, når betalingen er blevet vekslet til rubler," udtaler en højtstående embedsmand i kommissionen.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: "To måneder inde i Ruslands krig mod Ukraine er Tyskland nu parat til at støtte en embargo mod russisk olie, hvilket er et afgørende element i EU's bestræbelser på at standse den pengestrøm, der er forudsætningen for at kunne føre krig. [...] Energiprischokket var en realitet længe inden invasionen af Ukraine, men er blevet forværret siden da, og da Ukraine og Rusland er store eksportører af landbrugsråvarer, har de ledsagende prisstigninger sendt inflationen op i det højeste niveau i mange år og udløst brutale rentestigninger. At en olieembargo er tvingende nødvendig, er hævet over enhver tvivl. Formentlig vil Rusland kunne finde andre købere, men de mest sandsynlige er i Asien, hvilket indebærer en markant forøgelse af omkostningerne for køberne og derfor krav om en anselig rabat. [...] EU-landene må forberede sig på at ramme de lande, der måtte købe russisk olie. Ikke for at skade disse lande specifikt, da de kan have deres grunde til at ville købe olie med rabat, men for at afskære pengestrømmene til den russiske krigsmaskine. Af samme grund skal der lukkes for naturgassen fra Rusland. [...] Hvor hårdt det end måtte blive, har EU intet andet valg end fuldt og helt at frigøre sig fra alt økonomisk samkvem med Rusland, herunder energi. [...] Ved at skærpe den økonomiske krig mod Rusland, kan Vesten ramme de menige russere og håbe, at det med tiden vil have en effekt. Derfor skal de virksomheder, der fortsat er aktive i Rusland, have et ultimatum om at lukke ned straks."

Berlingske og Børsen skriver blandt andet lørdag, at topchefen i Ørsted, Mads Nipper, endnu en gang slår fast, at Ørsted ikke bukker under for Putins nye krav efter at der er blevet lukket for gassen til Polen og Bulgarien. "Vi har ingen intention om at betale i rubler. Det kommer vi ikke til, og vi vil heller ikke oprette rubelkonti hos Gazprombank. Der sætter vi en hård grænse," siger Mads Nipper og fortsætter: "Der er ingen tvivl om, at Rusland og Putin kører et kæmpestort pokerspil omkring gas, der i vid udstrækning foregår via medierne. I det øjeblik, vi begynder at være meget konkrete, lægger vi kort på bordet. Vi vurderede, at det ikke ville være i nogens interesse - ud over måske Putins - at fortælle meget konkret omkring det brev, førend vi stod i en situation som i denne uge, hvor der rent faktisk blev lukket for gassen til Polen og Bulgarien." Mads Nipper har fra start efterspurgt en fælles europæisk respons på Putins krav, og selvom lande som Polen og Bulgarien har nægtet og nu har fået lukket for gassen er der andre lande som Ungarn, som har accepteret Putins krav. "Hvad andre energiselskaber tænker og fortolker, og hvilke dialoger de har, kan vi kun spekulere i. Kilderne til alle de her informationer er lidt uklare, så vi har valgt at sige, at det forholder vi os ikke til. Vi koncentrerer os om vores eget standpunkt og forholder os til udmeldingerne fra EU-Kommissionen og den danske regering," siger Mads Nipper i Berlingske.

Politiken bringer mandag en kommentar af Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator, som blandt andet skriver: "Dansk økonomi er relativt godt rustet, hvis Rusland lukker for hanerne. Og et stop vil sætte et punktum i den danske sanktionsdebat. Kort efter invasionen af Ukraine blev Ørsted og topchef Mads Nipper udsat for en byge af kritik, fordi energigiganten ikke ville stoppe for køb af russisk gas. [...] Gazprom bryder nemlig kontrakten med Ørsted og andre europæiske energigiganter ved at kræve betaling i rubler i stedet for euro og dollars. Det er et politisk diktat fra Putin og ikke en kommerciel beslutning. [...] Derfor er det helt afgørende, at der er politisk enighed i EU om at afvise Gazproms krav. Sådan ser det ud lige nu, med undtagelse af Orban i Ungarn. Men Rusland leverer stadig en fjerdedel af EU's forbrug af naturgas og mere end den dobbelte andel af det tyske forbrug. Flere europæiske energigiganter har allerede accepteret at betale i rubler, og de skal bankes på plads. [...] Hvis kampene i Ukraine bliver langvarige og udløser en dybere krise i Tyskland, vil Putin kunne betragte det som en sejr i den økonomiske krig med Vesten. [...] Bundlinjen er, at de mest gasbrugende store danske virksomheder gør klar til et stop for russisk gas. Danmark er relativt godt rustet, men eksporten kan blive hårdt ramt, især hvis gasmangel udløser en dyb krise i tysk økonomi.
Politiken skriver mandag, at EU-repræsentanter og medlemslandene er gået i jagt på at finde erstatninger for russisk gas efter, at Putin i sidste uge gjorde alvor af at lukke for eksporten af gas til Polen og Bulgarien. Nu søger flere europæiske lande, hvor Tyskland blandt andet søger nye aftaler i Nigeria, Algeriet, Egypten. Algeriet er i forvejen den største afrikanske eksportør af gas til Europa og i fremtiden er planen, at Algeriet skal levere 50 procent mere end nu. Men det er problematisk fordi, at mange af de afrikanske lande, som leverer gas til Europa også er blandt de lande, som er værste på listen over korrupte lande. "Vi kommer til at indgå samarbejder med nogle lande, vi egentlig ikke synes særlig godt om, fordi de ikke lever op til vores forestilling om god regeringsførelse, og fordi der finder menneskerettighedskrænkelser sted. Og det er dobbeltmoralsk," siger Stig Jensen lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Nye aftaler med afrikanske lande giver grundlag for en etisk diskussion, mener Alberte Bové Rud, ekspert i europæisk politik ved DIIS.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, 38; Berlingske, lørdag, s. 7, 10, 12-13; Børsen, lørdag, s. 20-24; Politiken, mandag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Regeringen advarer om, at et nej ved afstemning kan svække os som allieret
Flere af dagens aviser fortæller om den kommende afstemning af forsvarsforbeholdet. I Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver journalisterne Jesper Kongstad og Niels TH Dahl blandet andet: "Det kan få konsekvenser for Danmarks status som allieret "i mange, mange år frem", hvis danskerne om en måned stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Som en af ja-kampagnens frontfigurer sender han nu en ny og markant advarsel om, hvad der står på spil for Danmark, når danskerne den 1. juni skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. [...] "Vi kan stadigvæk varetage vores interesser i Nato, men det er klart, at der som konsekvens vil være store opgaver - og større i fremtiden - som vi siger nej til. Så må vi se, hvad konsekvensen bliver," siger Morten Bødskov. [...] "Det handler grundlæggende om, at amerikanerne kan se, at vi tager et større ansvar, og hvis Danmark som det eneste land på forhånd - i en struktur med et tættere samarbejde mellem EU og Nato - siger, at der er dele af det, som man ikke vil tage ansvar for, så kan det have konsekvenser," advarer Bødskov. [...] "Jeg tror, at amerikanerne gerne vil have, at alle de allierede tager ansvar, hvor de har mulighed for det. Det Europa, som vi ser ind i nu, er et Europa, hvor der er behov for, at alle - alle - tager et ansvar, hvor de har mulighed for det. Hvis det bliver et nej, vil Danmark være det eneste land, der står uden for det her samarbejde," siger Bødskov."

I Replik i Politiken lørdag skriver Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "Et bredt flertal i Folketinget bestående af S, V, K, R og SF anbefaler, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni. I FH har vi efter grundige overvejelser valgt at støtte op om det brede flertal af partier i Folketinget og anbefale et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Vi mener, at det vil gavne danske lønmodtagere, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet og bidrager fuldt ud til, at EU fremover tager mere ansvar for sin egen frihed og sikkerhed. [...] Derfor mener FH også, at Danmark bør tage et større ansvar for at bidrage til stabilitet og sikkerhed i Europa. Frihed kræver forsvar."

Jyllands-Posten mandag skriver, at Ruslands angreb på Ukraine har gjort, at flere partier nu ændrer kurs. Enhedslisten vil stadig have Danmark ud af Nato og det viser nu, at Enhedslistens sikkerhedspolitik ikke er i trit med deres vælgere. "Det er åbenlyst for enhver, at Enhedslisten har fremstået lidt vakkelvorn efter Ruslands invasion i Ukraine. Det skyldes til dels, at en række medlemmer udtalte sig direkte i strid med partiets politik og skabte forvirring om, hvor vi stod. Men Enhedslisten er nok også udfordret af, at verden har ændret sig. Det stiller os over for nogle diskussioner om dansk sikkerhedspolitik, om Nato og om Forsvaret, for eksempel om, hvorvidt vi skal have et stærkere territorialforsvar af Danmark," lyder det fra Pelle Dragsted, byrådsmedlem på Frederiksberg og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Selvom Enhedslisten generelt er enige i at Danmark skal ud af Nato, er der stor uenighed internt om, hvornår det skal blive og det skaber forvirring og faktisk viser undersøgelser, at flertallet af Enhedslistens vælgere ikke deler partiets holdning til Nato-spørgsmålet. "Det giver ikke mening at sige, at vi skal ud af EU og Nato. Hvis venstrefløjen vil have en realistisk tilgang, så skulle den med fynd og klem gå ind for EU og klart gå med i det europæiske forsvarssamarbejde og give det en fornuftens stemme. Vi er jo naboer til Rusland og skal leve med det. Det giver mening at styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Men jeg er ikke sikker på, at Enhedslisten tager imod mit råd," siger Ole Sohn (S) i en udtalelse om Enhedslisten.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder mandag: "Danmark er et lille puslingeland, krigen hærger Europa, vi kan ikke forsvare os selv, vi har brug for det fine, forkromede EU's forsvarssamarbejde, lyder omkvædet. [...] Det er en omgang øregas. Du ved da godt, hvorfor vi pludselig skal til stemmeurnerne i en allerhelvedes fart. Du har da luret, at det kun er, fordi frygten for Putin og Ukrainekrigens rædsler skal få et ja til at glide lettere ned, efter det i årtier har stået på de samme politikeres dosmerseddel. [...] Hvorfor skal vi stemme midt i en krig? Hvorfor betale til en mulig EU-hær, når vi har Nato? Skal vi lade os skræmme til et ja? Skal danske soldater dø for EU? [...] Når du står over for en fjende som Putin, vil du gerne stå sammen med den, som har den største kæp. Det har Nato. Mens EU har en lille vissen kvist, der højst kan få Putin til at slå en skoggerlatter op."

Berlingske bringer søndag en kommentar af Jens Joel, MF og EU-ordfører (S), som blandt andet skriver: "NATO-alliancen og det transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, og sådan vil det også være i fremtiden. [...] I en usikker verden er det bedste forsvar at stå sammen. Med dem vi deler værdier med. Med vores allierede i NATO og EU. [...] I Danmark er vi heldigvis medlemmer af både NATO og EU. Men vi har et forbehold. Og jeg mener, at vi både kan og skal løfte vores del af ansvaret og stemple helhjertet ind i det europæiske sikkerhedssamarbejde ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Med forsvarsforbeholdet har vi fraskrevet os muligheden for at deltage i fælles militære missioner. Og det er ærgerligt, for Danmark har meget at vinde, og meget at bidrage med."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Katarina Ammitzbøll, MF, Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Forleden læste jeg et indlæg af den tidligere EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth. Det kom ikke som et chok, da han advokerede for, at danskerne helst skal stemme nej 1 juni, og det kom heller ikke som et chok, da han brugte de samme falske påstande som resten af nej-siden. [...] I indlægget står der, at afstemningen handler om, hvorvidt man ønsker mere eller mindre EU. [...] Denne afstemning handler ikke om hverken at afgive suverænitet eller få mere EU, da forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt modsat andre områder. [...] Hver enkelt nation kan til hver en tid sige enten ja eller nej, og derfor kan EU ikke tvinge danske soldater på en EU-mission, hvis ikke Danmark selv ønsker det. [...] Derudover bliver jeg simpelthen nødt til at gå i rette med udsagnet om, at vi ikke mister noget ved at stå uden for forsvarssamarbejdet - for det gør vi. Vi mister konkret indflydelse på det sikkerhedspolitiske område i EU. [...] Lad Danmark tage ansvar for egen sikkerhed og melde os fuldt og helt med i et frivilligt samarbejde, som udelukkende kan gavne Danmark og danskernes tryghed."

Berlingske bringer søndag et læserbrev af Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde, som blandt andet skriver: "Kenneth Kristensen Berth (DF) leverer et godt indlæg i debatten op til afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. [...] Han skriver blandt andet, at et nej betyder, at "Danmark an fortsætte med at samordne vores våbenindkøb med USA i stedet for at tilgodese fransk og italiensk våbenindustri, og Danmark står fortsat uden for EUs permanent strukturerede forsvarssamarbejde." [...] Nu spørger jeg: Hvilken våbenindustri tilgodeser vi, når vi samordner vores våbenindkøb med USA? Og er det værre eller bedre end at støtte vores indre marked og europæiske lande?"

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Tove Østergaard, revisor, som blandt andet skriver: "Erfaringen viser, at når to instanser har samme formål - her bl.a. forsvaret af Europa og EU's medlemsstater - vil en pæn del af ressourcerne blive brugt på at fremme EU-forsvaret på bekostning af Nato. [...] EU skal - naturligvis - bidrage til Nato i lighed med USA og efter fælles vedtagelse af bidragets størrelse og art. Opfylder vi det, har vi ikke behov for en ekstra, rivaliserende forsvarsalliance i EU."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 4-6, 16-17, 41; Politiken, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 15, søndag, s. 42-43, 47; Ekstra Bladet, mandag, s. 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Derfor rummer Rwanda-aftale politisk sprængstof
Børsen bringer lørdag en kommentar af Helle Ib, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Storbritanniens aftale med det afrikanske land Rwanda om modtagecenter og asylbehandling for asylansøgere har fået debatten til at blusse op herhjemme. [...] Uanset modellen i en kommende aftale har en række eksperter og menneskerettighedsorganisationer løbende advaret om, at det kan blive noget nær umuligt at monitorere og leve op til løfterne om, hvordan asylansøgerne vil blive behandlet langt væk fra Danmark. [...] Om en kraftig beskæring af muligheden for spontan asylansøgning i Danmark vil få betydning for dansk status i forhold til Dublin-aftalen og andre elementer, er dog fortsat et åbent spørgsmål. Svarene kan afhænge af, hvordan en aftale med Rwanda i praksis udmønter sig - og ikke mindst andre EU-landes udfordringer med at håndtere og forholde sig til nye flygtningestrømme i fremtiden fra især det afrikanske kontinent."

B.T. bringer lørdag en kommentar af Søs Marie Serup, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Regeringens planer om at indgå en aftale med Rwanda har mødt hård kritik i denne uge, både fra støttepartier, FN og EU. Men ideen om modtagecentre for flygtninge uden for EU er en gammel politisk idé, som ikke vil dø. Den skal nok blive til noget en dag. Men det bliver både besværligt og kommer til at afføde en lind strøm af kritik. [...] Men hvad gør det, når der tegner sig en aftale, hvor sådan et modtagecenter i praksis skal være et lille stykke Danmark på fremmed jord. Nærmest som en ambassade. Bare markant billigere. Og eksperterne er stadig bekymrede. Senest er der kommet et slags trussel fra Ylva Johansson, der er EU-kommissær for flygtningeområdet om, at det kan få konsekvenser for Danmark, som kan blive smidt ud af Dublin-forordningen. En forordning som det nok er de færreste danskere, der kender i detaljer eller for den sags skyld vidste, at vi var med i. Minister Tesfaye forsikrede straks om, at ingen af hans kolleger i EU har givet udtryk for, at de har et problem med Danmarks ageren. Det er da også ret usandsynligt, at EU skulle vælge at gå i flæsket på Danmark i denne sag, som kun vil risikere at inspirere andre EU-lande."

Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: "EU's kommissær for asylsamarbejde, Ylva Johansson, truer med at smide Danmark ud af de fælles bestræbelser, fordi regeringen vil overføre asylsøgere til Rwanda. Det lyder jo fornuftigt nok, når regeringen vil modvirke, at skumle netværk laver penge på at lokke migranter på udsigtsløse og farefulde rejser over Middelhavet til Europa og Danmark. Det lyder også besnærende, at den hellere vil hjælpe mange end få for de samme penge. Men at løsningen skulle være bogstavelig talt at flyve asylsøgere tusindvis af kilometer væk fra Danmark ned til Rwanda i Østafrika for at lade dem søge om asyl i Danmark - det har aldrig været fornuftigt. [...] Der er kun to grunde til, at Storbritannien allerede er ved at udlicitere sit asylsystem til Rwanda, og til at Danmark er på vej: at det europæiske Dublin-samarbejde ikke fungerer, og at vi herremandsagtigt har råd til at fedte vores ansvar af på et fattigt og demokratisk udfordret land som Rwanda. [...] Det ville være grotesk at flyve ukrainerne til Rwanda, før vi giver dem ophold i Danmark. Kæmp i stedet for at få det europæiske asylsystem til at virke."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 10-13; B.T., lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 1

Interne anliggender: Kampdag havde fokus på krigen i Ukraine og forsvarsforbeholdet
Flere ministre brugte deres 1. maj-taler på at anbefale at stemme ja i juni til bortfald af forsvarsforbeholdet, skriver Jyllands-Posten mandag. Statsminister Mette Frederiksen gæstede i løbet af dagen arrangementer i Ballerup, på Arbejdermuseet i København, i Odense og i Slagelse. "Når vores værdier er under angreb, er det ikke nok, at vi fortæller hinanden om vigtigheden af dem. Vi skal også være klar til at forsvare dem. Danmark er for lille til at stå alene med et forsvarsforbehold i Europa. Vi skal være med og tage ansvar. Derfor skal vi stemme om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Derfor er det min klare anbefaling, at du stemmer ja," sagde statsminister Mette Frederiksen blandt andet.

Altinget bringer hele Mette Frederiksens 1. maj tale, hvor hun blandt andet siger: "Krigen er tilbage i Europa. Putin har invaderet et fredeligt og demokratisk land. Verden er for evigt forandret. Der kæmpes nu på tredje måned. [...] Nato er garanten for, at de store ikke kan tromle de små. Og Nato er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Det vil et styrket samarbejde i Europa ikke rykke en tomme ved. Tværtimod. Når vi styrker EU's sikkerhed, styrker vi også Nato. Selv USA lægger vægt på, at vi skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed i Europa. Når ufriheden banker på Europas dør, findes neutralitet ikke."

Berlingske bringer mandag en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Statsminister Mette Frederiksen havde dedikeret sin 1. maj-tale til Danmarks placering i verden, krigen i Ukraine og ikke mindst EU-folkeafstemningen om en måned. Politikere og fagbosser holder vejret, mens det største tilbageslag for danske lønmodtagere tegner sig. [...] Lige nu er tiden til at holde vejret. Hvad sker der? Med krigen, med gassen, med økonomien? Med Danmark? Derudover er der givetvis et ønske hos statsministeren om, at ja-partierne står sammen frem mod EU-folkeafstemningen om en måned. Der er ganske mange store og vigtige sager, som regeringen i den kommende tid håber at kunne samarbejde med de blå partier om."

Politiken bringer en analyse af Elisabet Svane, politisk analytiker, som blandt andet skriver: "Hånden på hjertet: Der var kun én grund til, at statsminister Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen brugte søndagen på at holde deres 1. maj-taler. At det rent faktisk var 1. maj. Talerne skulle holdes, og de blev holdt, men ingen af de tre røde partilederes taler hører til den kategori, der går over i historien. [...] Men med krigen i Ukraine som bagtæppe, med stigende inflation og, lidt længere ude i horisonten, overenskomstforhandlinger på det private område, var det politiske råderum for både statsministeren og Pia Olsen Dyhr uendelig begrænset. Mai Villadsen, som holdt sine 1. maj-taler i det østjyske, kunne have haft det lettere, men hun var begrænset af sig selv. Om fjorten dage har partiet landsmøde, hvor Enhedslisten først skal finde sine EU-ben og derefter begynde at finde ud af, hvad man egentlig mener om Nato. Den diskussion skulle Mai Villadsen ikke træde forkert i, og derfor undgik hun behændigt ordet Nato og talte om, at det var godt, at der blev udvist solidaritet."

Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "1. maj står i krigens og flygtningenes tegn. På denne majdag er det ikke arbejdslivets problemer, der fylder i bevidstheden, som de ofte gør, men krigen i Ukraine og de millioner af flygtninge, som i denne tid forsøger at få en tilværelse op at stå ude i det fremmede, i Europa, mens deres land kæmper mod den russiske besættelsesmagt. [...] Det store flygtningeproblem, som Europa står overfor, bekæmpes ikke med fiffige aftaler med diktatorer som Rwandas. Det er strukturelt og kalder på en gennemgribende reform af det internationale asylsystem. EU bør med inspiration fra den franske revolutions idealer, som også er arbejderbevægelsens, gå forrest. Det krav bliver med stor sandsynlighed ikke rejst i løbet af talerne denne smukke majdag, men det er ikke desto mindre, hvad international solidaritet handler om lige nu."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Altinget, søndag; Berlingske, mandag, s. 8; Politiken, mandag, s. 4, søndag, s. 1

Migration: Chefen for EUs grænseagentur tvunget til at træde tilbage
Fabrice Leggeri, chef for EUs grænseagentur Frontex, træder tilbage efter flere års massiv kritik, skriver Berlingske og Politiken lørdag samt Altinget fredag. Udmeldingen kom fredag, og den fulgte en omfattende undersøgelse af Frontex, som med et budget for 2022 på 758 millioner euro er det agentur, der koster EU dyrest. Undersøgelsen er lavet af EUs interne antisvindelenhed, OLAF. Den er endnu ikke fremlagt for offentligheden, men dokumenterer angiveligt, at græske kystvagter ulovligt tvinger migranter tilbage i tyrkisk farvand - de såkaldte pushbacks. Berlingske skriver lørdag, at bestyrelsen i Frontex torsdag aften holdt møde, hvor især Sverige var kritisk over for Leggeri, mens Ungarn, Polen og Grækenland forsvarede hans indsats. Under mødet klagede Leggeri over, at "EU-lande vil forvandle Frontex til en interesseorganisation." Politiken skriver lørdag, at det indtil videre er vicedirektør i Frontex, Aija Kalnaja, som overtager posten som topchef for Frontex. Men Frontex' bestyrelse ønsker dog, at EU-Kommissionen slår stillingen op, så der kan findes en ny permanent chef for det kriseramte agentur. Fra S&Ds talsperson for indre anliggender, Birgit Sippel lød det ifølge Altinget fredag: "Efter flere års konstante beskyldninger om afvisninger af migranter og krænkelser af menneskerettighederne er det på tide, men det er glædelige nyheder, at Leggeri endelig går af. I årevis har Leggeri fejlhåndteret EU's grænseagentur, hvilket har skadet dets ry betydeligt og misledt parlamentet." På nuværende tidspunkt afviser talspersonen for Frontex, Pior Switalski, at kommentere på sagen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 2; Altinget, fredag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Brexit betød dyrere mad og mindre handel for briterne
Politiken skriver lørdag, at i sidste uge mødtes mange af Storbritanniens førende økonomer til en konference hos tænketanken UK in a Changing Europe i London for at dele den viden, der er blevet samlet efter Brexit. "Storbritannien har set et enormt fald i handlen, fordi man har udsat sig selv for et stort handelschok med sin primære handelspartner. Præcis som vi forudsagde," sagde Adam Posen, økonom og leder af tænketanken The Peterson Institute for International Economics og fortsatte: "Brexitoplevelsen har fjernet Storbritanniens position som førende i forhold til at have en åben og attraktiv økonomi til at have en gennemsnitlig position, og i visse tilfælde en under gennemsnitlig position." Josh De Lyon fra London School of Economics og Oxford Universitet har forsket i fødevarepriserne og tog udgangspunkt i told af import og eksport og kontrol på varerne, som Storbritannien før ikke skulle bekymre sig om. Her viser forskningen, at Brexit alene har fået prisen på fødevarer til at sige med 6 procent. Det er omkring 30 procents fald i antallet af eksportrelationer. Det beviser, at meget eksport, der tidligere gik til EU-markeder, er stoppet under handelsaftalen. Det er i overvældende grad de relationer med lavest økonomisk værdi, der bliver ramt. Det er mest de mindre eksportører og eksporter til mindre lande, der bliver ramt," sagde Thomas Sampson, økonom fra London School of Economics. Det tyder på, at de større virksomheder har ressourcerne til at leve med og betale for det nye bureaukrati, mens de mindre britiske virksomheder ikke længere finder det profitabelt. Desuden har Brexit ændret på indvandringen af arbejdskraft i Storbritannien, hvor man kan se et fald på 6 procent af arbejdere indenfor EU, men til gengæld en stigning på omkring 9 procent af arbejdere udenfor EU. "Det er faktisk et ret liberalt system. Og det rejser nogle politiske debatter. Nogle vil spørge sig selv, hvad hele formålet med Brexit var, hvis det ikke stopper indvandringen. Andre vil hævde, at Brexit hele tiden handlede om det globale Storbritannien, som var åbent for de kvikkeste folk fra hele verden," siger Jonathan Portes, professor fra King's College.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Det er ikke bare gas. Det er sikkerhed
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS som blandt andet skriver: "Da Europa vågnede op til Ruslands invasion af Ukraine 24. februar, vågnede vi i Vesteuropa også op til en ny erkendelse. Interdependens - altså samhandel og tætte økonomiske bånd - kan blive til en spændetrøje. [...] For Rusland, Ukraine og Europa er i den grad interdependente. I hvert fald hvis man ser på det fra en energisynsvinkel. [...] Interdependens var Tysklands bevæggrund for at bygge både Nord Stream 1 og 2. "Russerne er mere afhængige af indtægterne, end vi nogensinde bliver af gassen," lød det i tyske regeringskontorer. [...] I Danmark opdagede man - godt hjulpet på vej af indtrængende beskeder fra vores store allierede mod Vest, USA - at gasrørledninger kan skabe en problematisk afhængighed. Så da Nord Stream 2agenturet henvendte sig til den danske Energistyrelse med en plan om at fordoble kapaciteten gennem Østersøen, fik Danmark et problem. USA ville have os til at sige nej. Hele Østeuropa ville have os til at sige nej. EU-Kommissionen havde med indførelsen af Energiunionen i 2015 stillet skarpt på, at høj gasimport fra enkelte lande (læs: Rusland) skulle afhjælpes. Men Tyskland ville gerne have Nord Stream 2. [...] Essensen af den fejlvurdering, der er foretaget i store dele af Vesteuropa og også i Danmark baserer sig på en forståelse af, at gas er en almindelig vare. [...] Energi er sikkerhedspolitik. Og det vil det blive ved med at være."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Klima: EU foreslår kemikalieforbud
Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionen denne uge har foreslået en agenda, der betyder, at det kan være slut med skadelige kemikalier i Europa. European Environmental Bureau (EEB) vurderer at det er det største indgreb mod skadelige kemikalier nogensinde, men det ventes først at være i 2030, at alle stofferne er fjernet fra markedet. EU-Kommissionen hælder til at forbyde grupper af kemikalier i stedet for at se på individuelle kemikalier.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 28

Institutionelle anliggender: Europa bliver mere fransk med Macron som kaptajn
Den franske præsident vil sætte alt ind på at starte en ny epoke i det europæiske samarbejde. Men tyskerne er bekymrede for, at franskmændene bliver toneangivende i Europa, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Emmanuel Macron har med fem år mere i det franske præsidentpalæ nu den europæiske fremtid foran sig, og EU's tyngdepunkt er flyttet til Paris, vurderer professor Marlene Wind fra institut for statskundskab ved Københavns Universitet og særlig rådgiver for EU's udenrigschef, Josep Borrell. Leder af Tænketanken Europa, Lykke Friis, mener, at Europa står ved et vendepunkt. "Det tættere samarbejde, som er Emmanuel Macrons kongstanke, allerede blev en realitet efter coronakrisen med genopretningsfonden, der blandt andet var baseret på at optage fælles gæld, hvilket før var utænkeligt. Det virkelige vendepunkt kom med invasionen af Ukraine, og spørgsmålet om, hvordan Europa skal reagere på denne nye sikkerhedssituation, er endnu ikke afklaret. Alle er meget spændte på, hvad Emmanuel Macron reelt vil spille ud med,” siger Lykke Friis. Den 9. maj vil Emmanuel Macron være vært for en konference om Europas fremtid i Strasbourg, og her forventes han at give et mere klart fingerpeg om, hvor han vil føre Europa hen. Nick Witney, ekspert i forsvars- og sikkerhedspolitik ved tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, i Bruxelles, mener, at i hele Europa er der vilje til at øge militærudgifterne og forbedre et materiel, som pludselig har vist sig at være forældet. Og her kan der være betydelige stordriftsfordele at hente. ”Man kan forvente, at Emmanuel Macron vil gøre meget ud af den industripolitiske del, og at det er her, speederen vil blive trykket i bund,” siger Lykke Friis.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Det digitale indre marked: Hun troede, det bare var en rutinescanning
EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) er aktuel med en ny europæisk aftale, der regulerer tech-giganter og forbyder målrettede reklamer mod børn og Kristeligt Dagblad stiller hende lørdag fem spørgsmål ift etiske dilemmaer. Til spørgsmålet: "Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?" svarer hun: "Som politiker hører det nærmest med til jobbet at gå på kompromis. Men hvis jeg skal pege på et aktuelt eksempel, så støttede jeg censuren af de russiske medier Russia Today og Sputnik, fordi de spredte misinformation om krigen i Ukraine. Det var en svær beslutning, for netop ytringsfriheden er et af de bærende principper i demokratiet, så burde man ikke altid vælge den absolutte tilgang til ytringsfriheden, som Elon Musk for eksempel gør? Og måske har jeg bøjet mig lidt i forhold til mine egne principper ved at støtte en censur af de to russiske medier, men jeg vægtede, at det her og nu var den rigtige løsning at lukke muligheden for russisk misinformation omkring den invasion, de reelt står bag. På den lange bane har vi så med den nye aftale, DSA, fået et vigtigt krisehåndteringsredskab, der sikrer større gennemsigtighed og kontrol med de algoritmer, der styrer indholdet på de online-platforme, som mange henter deres nyheder fra. Det vil være en stor hjælp mod spredningen af misinformation."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9

Landbrug: Fødevarepolitik som sikkerhedspolitik
Information bringer en analyse af chefanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen, som blandt andet skriver: "I normale tider står landbrugs- og fødevarepolitik ikke højt på dagsordenen, når EU's stats- og regeringsledere mødes. Men på de seneste topmøder har produktionen af fødevarer og dens betydning for regional stabilitet spillet en vigtig rolle. Landbrugspolitik er blevet sikkerhedspolitik, som EU's kommissær på området, Janusz Wojciechowski, har udtrykt det. Som et strategisk vigtigt område bør fødevareproduktionen ifølge ham sidestilles med den meget mere omtalte energisektor, når vi diskuterer Europas sikkerhed. [...] Præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, understregede den 6. april, at EU har en forpligtelse til at tage hånd om fødevaresikkerheden særligt i EU's nærområder. Unionens fokus på nærområderne hænger sammen med de potentielle flygtningestrømme, som en sultkatastrofe i Afrika vil medføre. EU har således både humanitære og strategiske grunde til at kere sig om fødevaresikkerheden. [...] Kommissionspræsident Ursula von der Leyen har annonceret, at EU vil afsætte 4,5 milliarder euro frem mod 2024 til at sikre fødevareforsyningen i de mest påvirkede regioner og støtte det ukrainske landbrug. EU har også, sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), iværksat en såkaldt Farm and Agriculture Resilience Mission (FARM), der skal afhjælpe fødevarekrisen i nærområderne. [...] Frygten for social uro og stigende flygtningestrømme har fået EU til at revidere sine fødevareprioriteter markant. Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, slog for nylig fast, at der er "behov for en grundlæggende reorientering af EU's landbrugs- og fødevaresystemer". Og hun understregede, at vi i år vil se markant handling. [...] Det er endnu for tidligt at sige, hvad følgerne af det politiske kursskifte på landbrugs- og fødevareområdet bliver, men det er allerede tydeligt, at hensyn til miljø og klima fremadrettet skal balanceres mod krav om stigende produktion og større europæisk suverænitet. Og i den kalkule er det ikke givet, at den grønne dagsorden vinder."
Kilde: Information, lørdag, s. 24-25

Interne anliggender: SF vil ændre lov for at forbyde skattekroner i skattely
SF mener, at en del af de mange milliarder, som det offentlige hvert år sender i udbud, risikerer at havne i skattely og de vil derfor have ændret udbudsloven for at kunne udelukke selskaber i skattely, skriver Information lørdag. I juli 2020 udsendte EU-Kommissionen et brev med en opfordring til medlemslandene om ikke at sende offentlige penge efter virksomheder, som enten direkte eller indirekte befinder sig i skattely og siden har kommissionen gentaget pointen med henvisning til landenes offentlige udbud. Men den danske regering har endnu ikke ændret loven i tråd med EU-Kommissionens opfordringer og ud fra udvalgsspørgsmål og korrespondance med Kommissionen, ser det ud til, at de danske skattemyndigheder hidtil har været i tvivl om fortolkningen af EU's henstilling. "Vi står i den situation, at den danske udbudslov ikke er i sync med EU's direktiv. Vores lov er på en række områder ikke lige så stram som direktivet," siger Lisbeth Bech-Nielsen, erhvervs- og finansordfører for SF. Hun undrer sig over, at regeringen "trækker processen i langdrag", når EU's opbakning ifølge hende allerede er afklaret. "Jeg har siden juli 2020 spurgt til det her. Kommissionen er traktatens vogter og skal tolke EU-retten. De siger i et umisforståeligt sprog, at det her må vi godt ifølge EU-retten - og de opfordrer til at gøre det. Så er det meget mystisk, at vi har en dansk, socialdemokratisk regering, som siger, at de vil bekæmpe skattely, men aktivt modarbejder det, som kommissionen siger," siger hun.
Kilde: Information, lørdag, s. 10

Det digitale indre marked: Politikerne vil begrænse din ytringsfrihed, og det kan Elon Musk ikke ændre
Berlingske bringer lørdag et interview med jurist og tænketanksdirektør Jacob Mchangama, der i begyndelsen af året udgav bogen "Free Speech - A Global History from Socrates to Social Media". Jacob Mchangama mener, at eliten er dødsens ræd for ubegrænset ytringsfrihed. "Hver gang, den offentlige sfære bliver udvidet til nye grupper, som ikke tidligere havde adgang til den offentlige sfære, vil de traditionelle gatekeepere, der nyder en institutionaliseret adgang til den offentlige sfære og adgang til at regulere den, føle sig udsat for en trussel," siger han. I den foregående uge indgik verdens rigeste mand, Elon Musk, en aftale om at købe det sociale medie Twitter og på næsten samme tid vedtog EU retsakten om digitale tjenester (Digital Services Act, red.). Loven skal blandt andet stille større krav til sociale medieplatforme som Twitter, Facebook, Instagram og TikTok, og de tech-platforme, der træder uden for stregen, kan få enorme bøder på op imod seks procent af omsætningen. "Der er med Digital Services Act blevet lagt et spor, der i den grad udfordrer Elon Musks ambitioner," siger Jacob Mchangama.

Altinget bringer en kommentar af Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator, som blandt andet skriver: "Kan verdens rigeste mand med 85 millioner følgere tage fejl?
Det korte svar er ja. Uanset hvor meget man beundrer Tesla-skaberen, Elon Musk, så er han først og fremmest styret af beslutninger, som gavner ham selv. Det er ikke nogen dårlig egenskab, men Musks ideelle verden flugter ikke nødvendigvis med samfundets og demokratiets ideelle verden. Derfor er denne spektakulære handel til over 300 milliarder kroner for købet af hele Twitter også et tema, der pinedød må optage samtlige politikere i "normale" demokratier og dermed også politikere i EU og på Christiansborg. [...] Armlægningen mellem lovgiverne i USA og EU på den ene side og de magtfulde og superrige techgiganters ejere på den anden side skal vise, om det er kapitalen eller demokratisk valgte politikere, der til syvende og sidst har den reelle magt på demokratiets vegne. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer techgiganterne at blive konfronteret med truslen om opsplitning i flere af hinanden uafhængige enheder og selskaber."

I Techklummen i Politiken lørdag skriver Astrid Haug tech-kommentator blandt andet: "Elon Musk må før eller siden sande, at han ikke kan få alt på sin måde. Han sværger til ytringsfrihedsabsolutisme, men står over for en mur af modstand. Når han sidder i Twitters maskinrum, vil han måske opdage, at for at gøre Twitter til et meningsfuldt sted for mange brugere bliver man nødt til at fjerne indhold. Det kunne være skadelig misinformation, hadsk tale, injurierende indhold og lignende. Hvis han fastholder sit synspunkt om, at alt skal være tilladt på platformen, så længe det ikke er decideret ulovligt, risikerer han, at gatekeepere som Apple og Google smider Twitter af deres app-store for ikke at moderere tilstrækkeligt. Hvis det ikke er nok, vil Musk også snart stå over for EU's reguleringsmur. EU vedtog i sidste uge Digital Services Act (DSA), som blandt andet pålægger platforme som Twitter at begrænse misinformation og hadsk tale. Overtrædelse kan give bøder på op til 6 procent af omsætningen. [...] Det er Elon Musks forfatningsmæssige ret at tale sådan til andre. Men lad det få konsekvenser. F.eks. i form af faldende brugertal, manglende reklameindtægter og øget regulering af sociale medier i USA. Eller ved at Musk selv bliver ‘offer' for Twitters moderation."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8-9; Altinget, søndag; Politiken, lørdag, s. 9

Finansielle anliggender: Skindøde obligationer rører på sig som alternativ til negative renter
Obligationer har i flere år været sat i skammekrogen på grund af de negative renter, men efter de seneste markante rentestigninger er de første professionelle investorer begyndt at varme op til igen at investere i obligationer, skriver Berlingske lørdag. I maj 2021 var der globalt obligationer for knap 17.000 milliarder dollar med negativ rente, men nu er det nede på knap 3.000 milliarder, på trods af at Den Europæiske Centralbank (ECB) endnu ikke har rørt ved den pengepolitiske rente. Vicepræsident i ECB, Luis De Guindos, har netop åbnet for, at den første rentestigning kommer allerede i juli og de fleste økonomer forventer, at ECB inden årets udgang vil have hævet renten nok til at vinke endegyldigt farvel til de negative renter.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: USA træner ukrainske tropper
Fra USA's forsvarsministerium lyder det, at Ruslands offensiv i Østukraine går langsommere end planlagt, men brutaliteten er værre end forventet, skriver Jyllands-Posten søndag. John Kirby, talsmand for USA's forsvarsministerium, Pentagon, har bekræftet, at USA er begyndt at træne ukrainske tropper på sine baser i Tyskland. Træningen, der ifølge Kirby er blevet koordineret med den tyske regering, fokuserer på at lære ukrainerne at bruge de våben, som amerikanerne har doneret til Ukraine. Programmet understreger, hvor mange lag der er i den omfattende og voksende hjælp fra vestlige allierede til Ukraine i kampen mod de russiske invasionsstyrker. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har beskyldt USA og EU for at bruge krigen til at gå op mod Rusland uden hensyntagen til omkostningerne for civile og i et interview med det statskontrollerede kinesiske nyhedsbureau Xinhua siger Lavrov, at de vestlige allierede ikke leverer våben for at støtte landets territoriale integritet, men derimod for at kæmpe mod Rusland "til den sidste ukrainer".
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Interne anliggender: Ministerium laver fejl i loven, der skal afskaffe forsvarsforbeholdet
Regeringen ville sikre, at nej betyder nej ved folkeafstemningen den 1. juni, men i lovforslaget står der det stik modsatte, skriver Jyllands-Posten søndag, som efter at have nærlæst lovforslaget, opdagede fejlen. Jyllands-Posten har kontaktet Udenrigsministeriet for at få en forklaring og ministeriet erkender, at lovforslaget "beklageligvis indeholder en korrekturfejl". "Der skulle selvsagt have stået, at forsvarsforbeholdet alene bør afskaffes, hvis et flertal af vælgerne ikke stemmer imod lovforslaget," skriver ministeriet og tilføjer, at der ingen tvivl er om, at der er tale om en korrekturfejl, da formuleringen i det andet lovforslag - om selve afstemningen - er retvisende. Ministeriet oplyser desuden, at fejlen vil blive rettet i forbindelse med, at lovforslaget fremsættes for Folketinget den 3. maj. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ener, at fejlen er endnu et eksempel på, at folkeafstemningen er forhastet, men det afviser Udenrigsministeriet. "De to lovforslag er sendt i høring netop for, at de kan diskuteres og kvalitetssikres. Det er hele formålet med høringsprocessen. Vi sætter pris på, at korrekturfejlen blev opdaget, så den kan indgå i den endelige version," skriver Udenrigsministeriet til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Vi har opført os som en forkælet efternøler: Nu skal vi blive sikkerhedspolitisk voksen
Jyllands-Posten bringer en kronik af Peter Goll, kommunikationsrådgiver, partner i Oxymoron kommunikation, som blandt andet skriver: "Vi er som nation nødt til at vågne op til verdens sikkerhedspolitiske virkelighed og forholde os langt mere realistisk og ansvarligt til den. Danmark kan ikke regne med, at alle andre kommer og redder os. [...] Det Nato-kritiske synspunkt er ikke forsvundet fra amerikansk politik med Trumps nederlag. Der er adskillige republikanere, der i Kongressen stemmer kritisk imod Nato, når de får chancen for det. Lad os derfor lige en gang forestille os den nuværende situation, hvor Rusland hærger Ukraine, mens USA ikke er der til at hjælpe! Især østeuropæiske EU-lande gør en stor indsats, men ellers er det som sædvanlig USA, der trækker det tunge læs. Også selv om konflikten foregår i vores baghave. Det er skamfuldt. Vi kan ikke være det bekendt. [...] Når det handler om overlevelse, har vi ikke den luksus at kunne regne med, at alt går efter planen. Vi må have sikkerhedsnet. Derfor må der parallelt med et dedikeret engagement i Nato skabe den stærkest mulige alliance i EU. Dette i fuld forståelse og samspil med Nato som en ekstra sikkerhed, der kan træde til, hvis den amerikanske befolkning en dag ikke længere vil stå model til at passe på os i Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Landbrug: Desperat mangel på godsvogne: Ukraine drukner i korn
Mens verden skriger på flere fødevarer, er Ukraines kornlagre bugnende fulde, skriver Jyllands-Posten mandag. Lagrene i Ukraine er stadig fulde af korn fra 2021-høsten, og dag for dag nærmer 2022-høsten sig. Hvis Ukraine ikke får ledig lagerkapacitet, vil det betyde, at en del af høsten går til spilde. Derudover vil landmændene ikke have penge til at tilså markerne med vinterafgrøder i juli, august og september, hvis de ikke kan sælge deres korn fra 2021 og 2022. Lige nu forsøger eksportørerne at finde nye veje ved at sende korn med jernbane ind i EU, men Kateryna Rybachenko, adm. direktør for landbrugskoncernen Agro-Region Ukraine, oplyser, at eksporten med jernbane er problematisk, dels er transportudgiften pr. ton omkring 100 dollars højere end ved eksport med skib, og dels er bredden mellem hjulene på togvogne anderledes i Ukraine end i EU. EU har netop afskaffet al importtold på landbrugsvarer fra Ukraine, men denne gestus vil kun få begrænset virkning, medmindre varerne finder vej ind i EU. "Vi har også forsøgt at få varerne med tog ned til det sydvestlige Ukraine, hvor planen var at sende dem videre med skib ad Donau. Russerne har imidlertid netop bombet en vigtig jernbanebro i området, så det er usikkert, om den vej er farbar," siger Roman Slaston, adm. direktør for Ukrainian Agribusiness Club, der repræsenterer landbrugsindustrien i Ukraine.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Sikkerhedspolitik: De Grønnes chefideolog: Tyskland kan ikke lade sig styre af frygt for atomkrig
Information bringer et interview med den grønne tænketanksleder Ralf Fücks. Han mener, at hverken atomtrusler eller blind pacifisme bør stå i vejen for ukrainernes kamp for hele den europæiske fredsorden. "Der er stadig dele af regeringspartierne, hvor man ikke vil indrømme, at Ukrainekrigen også er vores krig: Kun hvis Putin mislykkes med sit meningsløse eventyr i Ukraine, og hvis Vesten har succes med at agere ud fra en styrkeposition, kan vi afholde Rusland fra at fortsætte med yderligere militære eventyr, der undergraver fredsordenen i Europa. Det er efterhånden ved at gå op for tyskerne," siger Fücks. Han er glad for at tyske forhold til våbenleverancer i krigen er ændret, og han har selv i tre årtier kæmpet for en realpolitisk linje i De Grønne. "Historien viser, at det kan kræve militære løsninger, hvis vi skal forsvare folkeretten og hindre humanitære katastrofer," siger han og fortsætter: "Det er stærke kriterier, som krigen i Ukraine til fulde opfylder." Fücks mener, at både Skandinavien og især Central- og Østeuropa opnår en helt ny sikkerhedspolitisk vægt i Europa, som også vil smitte af på de øvrige samarbejdsområder i EU. "Der er meget lang vej igen. Men der er ingen vej tilbage til tilstanden før krigen i Ukraine," siger han og fortsætter: "I hele den politiske bredde er det anerkendt, at så længe Putin er ved magten, kan vi ikke samarbejde med Rusland. Derfor er Habeck også gået i gang med afkoblingen fra fossil energi fra Rusland. Det får store konsekvenser. Men det er det rigtige at gøre."
Kilde: Information, mandag, s. 1, 9

Sikkerhedspolitik: Nedrustning er mulig og nødvendig
Information bringer mandag en kronik af Susanne Possing, Henning Salling Olesen og Steen Folke, talspersoner for Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik. De skriver blandt andet: "At gå imod en hovsabeslutning om at opruste for 18 milliarder kroner bliver desværre set som kontroversielt i denne oppiskede krigsstemning. Men vi bør gå efter forbud mod atomvåben, gensidig nedrustning og langsigtet forebyggelse af væbnede konflikter. [...] Beslutningen om de 18 milliarder kroner mere om året til militæret, fuldt indfaset fra 2033, betyder en yderligere militarisering af dansk udenrigs og sikkerhedspolitik. I forvejen arbejder regeringen på en aftale med USA om udstationering af soldater og militært udstyr i Danmark i fredstid. Det øger ikke Danmarks sikkerhed, men risikerer tværtimod at involvere landet i amerikanske militære interventioner og gøre det til mål for gengældelse. Om de 18 milliarder kroner bliver til glæde for europæisk eller amerikansk våbenindustri, er måske den primære virkning af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Uanset, om vi er med i det militære samarbejde i EU eller ej, forekommer det langt vigtigere at drøfte de ikke-militære sider af sikkerhedspolitikken. [...] Fælles sikkerhed, gensidig nedrustning og forbud mod atomvåben er ikke urealistiske mål. De er ikke umulige i demokratiske lande, men selvsagt ekstremt vanskelige i lande med autokratisk styre, censur og fraværende eller manipuleret demokrati, som for eksempel Rusland. Men det er det, vi bør gå efter."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Klima: Aarhus udvalgt til stort grønt EU-projekt
Aarhus er, ud af et ansøgningsfelt på 377 konkurrenter, valgt som en af EU-Kommissionens klimaneutrale og smarte byer i 2030, skriver B.T. mandag. Der er i alt 100 europæiske byer, som er blevet udvalgt, og de har alle sammen forpligtet sig til at blive klimaneutrale om otte år i 2030. "Vi er utrolig stolte og glade for, at Aarhus er blevet udvalgt som fortrop i den grønne omstilling. I Aarhus arbejder vi målrettet og ambitiøst mod målet i 2030. Men det er en kæmpe opgave, vi har foran os," siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).
Kilde: B.T., mandag, s. 11

Retlige anliggender: Et nyt forslag om overvågning fra Nick Hækkerup vækker opsigt
Folketinget skal i slutningen af denne uge behandle et nyt lovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der vil gøre det muligt for politiet at overvåge mistænkte med eksempelvis gps uden en forudgående retskendelse, som det kræves i dag, skriver Berlingske mandag. Der er dog både støttepartier og flere juridiske eksperter, som stiller spørgsmål ved borgernes retssikkerhed, men justitsministeren afviser kritikken, selvom EU-domstolen gentagne gange har dømt myndighedernes omfattende indsamling af borgeres tele- og internetdata ulovlige. I et skriftligt svar skriver Nick Hækkerup: "Politiets brug af gps-sporing krævede som udgangspunkt ikke retskendelse før 2018, og derfor har jeg svært ved at genkende billedet af, at der rokkes ved noget fundamentalt, når vi nu lægger op til at ophæve dette krav. Derfor mener jeg, at det generelle krav om retskendelse bør afskaffes af hensyn til både politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Udenrigspolitik: Færøerne trækker sanktioner mod Rusland i langdrag. Nu hagler kritikken ned
Selvom regeringen på Færøerne gentagne gange har lovet solidaritet med Vesten ved at følge linjen og indføre de samme sanktioner mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, så har russiske skibe på trods af EUs forbud stadig frit spil i de færøske havne, skriver Berlingske mandag. Regeringen på Færøerne forklarer manglende sanktioner overfor Rusland med, at man bliver nødt til at vente på at få indført en speciel lov, men en ekspert afviser nu blankt forklaringen. "De færøske politikere er selvfølgelig herre over egen lovgivning, men jeg kan ikke se, at de fortsat kan bruge lovteknik og hjemmel som argument her for at fastholde status quo. De færøske politikere bør tone rent flag og give udtryk for deres holdning til, hvilke sanktioner Færøerne vil deltage i," siger Frederik Waage, professor i jura ved Syddansk Universitet. Berlingske har forsøgt at få et interview med Færøernes udenrigsminister, Jenis Av Rana, men det har ikke været muligt inden deadline og han henviser i stedet til en erklæring, hvor den færøske regering gentager nødvendigheden af ny lovgivning for at indføre sanktioner: "At sanktionere Rusland kræver ny lovgivning på Færøerne for at danne lovgrundlag for, at regeringen kan implementere sanktioner. Fordi Færøerne er udenfor EU, er sanktioner vedtaget af EU ikke juridisk bindende for Færøerne," lyder det blandt andet i erklæringen.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder mandag: "Det er et dilemma for Færøerne, at de ikke er medlem af EU. Fristelsen til ikke at følge EUs sanktioner mod Rusland er derfor stor for en nation, som er dybt afhængig af blandt andet fiskeriaftaler med Rusland. Konkret betyder det, at russiske fiskefartøjer stadig kan fiske i færørsk farvand, og at russiske skibe dermed stadig kan anløbe færøske havne. [...] Grønland, som også står uden for EU, og derfor heller ikke automatisk skal følge EUs sanktionspolitik, har truffet beslutningen om at følge EU. Også selv om det kan betyde voldsomme indtægtstab ikke alene for fiskeriet, men også for en række afledte virksomheder. [...] Danmark, Grønland og Færøerne har et fællesskab, alle har en interesse i at bevare, især i krisetider. Derfor skal vi stå sammen. Det indebærer også, at vi fordeler byrden ved sanktionerne i fællesskab. Og laver aftaler, der sikrer os mod lignende problemer i fremtiden. Det vil være på sin plads, at statsministeren tager en snak med sine kolleger også i Grønland og laver en langsigtet strategi på dette område. Det vil styrke Rigsfællesskabet ganske betydeligt, at vi står sammen, også når mørke skyer trækker op i horisonten."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2, 3

Sikkerhedspolitik: Den 24. februar er blevet Europas 11. september - og har haft to afgørende konsekvenser
Berlingske bringer mandag en kommentar af Carl Bildt, medformand for tænketanken European Council on Foreign Relations. Han skriver blandt andet: "Selvom vi endnu ikke kender udfaldet af Vladimir Putins krig mod Ukraine, har Ruslands aggressioner allerede forandret den europæiske sikkerhedsorden væsentligt. [...] Den 24. februar skabte en helt ny sikkerhedssituation for Finland og Sverige, fordi dagen med ét slag viste, at Rusland har et regime, som vil bruge militærmagt til at underlægge Europa sine imperialistiske ambitioner. [...] Optagelsen af Finland og Sverige i NATO vil forandre Europas sikkerhedsstruktur på to vigtige måder. For det første vil Nordeuropa få evne til at koordinere betydelige forsvarsstyrker på tværs af regionen. Sverige og Finland vil give NATO vigtige nye forsvarskapaciteter. Og NATO vil få større evne til at kontrollere Østersøen og dermed støtte forsvaret af Estland, Letland og Litauen. For det andet vil et svensk og finsk medlemskab styrke Europa i NATO. Begge lande er tilhængere af at udvikle EUs forsvars- og sikkerhedsdimension og styrke de transatlantiske bånd, herunder det vigtige sikkerhedsforhold til Storbritannien. Selvom NATO stadig vil være den primære garant for at forsvare europæisk territorium, vil EU i stigende grad blive en vigtig sikkerhedsalliance, og samspillet mellem de to vil blive dybere. En vigtig udvikling bliver den danske folkeafstemning 1. juni om at fjerne forbeholdet for at deltage i EUs sikkerheds- og forsvarspolitik. Det forbehold er en rest af kontroverserne i starten af 1990erne, og Danmark har allerede ligesom Sverige forpligtet sig til at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP. Alt i alt vil disse skridt væsentligt styrke hele den nordiske og baltiske regions forsvarspotentiale."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen: Danmark har løsninger. Indien har størrelsen. Sammen viser vi vejen til en mere bæredygtig verden
Berlingske bringer mandag en kronik af statsminister Mette Frederiksen, som blandt andet skriver: "Når Indiens premierminister Narendra Modi gæster Danmark 3.- 4. maj, er det første gang i 20 år, at en indisk regeringsleder er på officielt besøg i Danmark. Det vidner om et tæt samarbejde mellem Danmark og Indien. Vi har fundet hinanden i et unikt partnerskab og givet hinanden hånden på at sætte den grønne omstilling op i gear. For vores borgeres skyld. For klimaets skyld og - som krigen i Ukraine tydeligt viser os - for vores sikkerheds skyld. [...] Med krigen i Ukraine har det dansk-indiske partnerskab fået endnu en dimension, da energipolitik i dag også er sikkerhedspolitik. Den energikrise, som udfolder sig netop nu, viser med al tydelighed, at vi skal gøre os uafhængige af importeret olie og gas, både for at bremse klimaforandringerne og for at gøre vores økonomier mere robuste over for afpresning fra tredjelande, som vi i EU har erfaret i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine. [...] Som tætte partnere kan vi desuden have en åben og direkte dialog om emner, hvor vi har forskellige standpunkter. Det gælder ikke mindst i forhold til krigen i Ukraine, som jeg naturligvis vil drøfte med premierminister Modi under hans besøg. Der påhviler et stort land som Indien, der p.t. tilmed er medlem af FNs Sikkerhedsråd, et særligt ansvar for at gøre sin indflydelse gældende. Jeg vil gøre det klart, hvor Danmark og EU står, og som tætte partnere ved jeg, at vi kan have en åben og ærlig dialog."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Kultur: Topjurist dumper regeringens plan om moms på kunst
En af landets mest erfarne EU-jurister afviser i en opsigtsvækkende redegørelse regeringens planer om at lægge moms på dansk kunst og kultur, skriver Berlingske mandag. Skatteministeriet mener helt konkret, at Danmark - for at overholde EU-retten - er forpligtet til at indføre moms på kunst, når den formidles af andre end kunstneren selv, men argumentet får nu en kold skulder fra advokathuset Gorrissen Federspiel. Advokaterne skriver, at "det er vores vurdering, at EU-retten - i modsætning til, hvad der antages i lovforslaget - ikke stiller krav om at gøre meddelelse af licens til ophavsrettigheder momspligtig, når licensen meddeles af andre end forfatteren eller kunstneren selv". I redegørelsen fremgår det, at "der er med andre ord ikke et EU-retligt behov for at foretage den foreslåede ændring i muligheden for momsfri formidling." Redegørelsen er udarbejdet af topadvokaterne Jan Steen Hansen og Henrik Øe, hvor sidstnævnte har en fortid som både forbrugerombudsmand herhjemme og generaladvokat ved EU-Domstolen og han betragtes som en af landets mest erfarne jurister indenfor EU-retten.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Klima: Skal vi bygge atomkraftværker i Danmark?
I Pro et Contra i Berlingske skriver Dan Jørgensen, klimaminister for Socialdemokratiet og Alex Vanopslagh, MF og partiformand for Liberal Alliance, hver især et debatindlæg om atomkraftværker i Danmark.

Dan Jørgensen skriver blandt andet: "Tiden er knap. Vi står midt i en klimakrise og en energikrise, og vi har brug for at gøre os fri af russisk gas så hurtigt som muligt. Kunne løsningen måske være et atomkraftværk eller to? Et på Sjælland og et i Jylland? Nej. Atomkraft er nemlig langt fra et quick fix, og med vindmøller og solceller har vi alternativer, der er både billigere, mere sikre og hurtigere at opføre. Atomkraft er dyrt. Danmark har en global førerposition inden for vindmøller, og den skal vi selvfølgelig udnytte. Det er det bedste for klimaet, og det er også det billigste. [...] Grøn energi er vejen frem. Lige nu smider atomfortalerne alle jetonerne på de såkaldte fjerdegenerationsanlæg. Vil de være hurtigere at opføre? Mere sikre? Det er der ingen, som reelt ved. Faktum er, at teknologien endnu er på udviklingsstadiet. Og netop fordi det haster med den grønne omstilling, er svaret ikke atomkraft, men endnu flere vindmøller, solceller og energiøer. Det gør Danmark grønnere og rigere."

Alex Vanopslagh skriver blandt andet: "Hver evig eneste dag splitter reaktorer over alt i Europa atomer ad og skaber massevis af energi, som er til glæde og gavn for europæerne. Og lande som Storbritannien, Frankrig og Polen er i gang med ambitiøse planer for at udbygge deres kernekraft. For der er ingen grøn fremtid for Europa uden kernekraft. Gælder det også Danmark? Det synes jeg, at vi skal finde ud af. Derfor har Liberal Alliance foreslået at nedsætte en Niels Bohr-kommission, der skal gøre os klogere på de fordele og ulemper, der vil være forbundet med at få kernekraft på dansk jord. For lige nu er debatten domineret af skræmmebilleder og mavefornemmelser, og danskerne fortjener bedre end det. [...] Lad os nu kortlægge mulighederne for brugen af kernekraft på dansk jord, så vi har et sagligt overblik over de bedste måder at imødegå klimaforandringerne og komme i mål med en grøn omstilling på. Sådan fører man klimapolitik, hvis man oprigtigt går op i at gøre det bedste for klimaet. Og det gør jeg."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 7

Interne anliggender: Det er nemt at være god og rigtig på andres vegne i forhold til russerne
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver cand.jur. Jette Vorsted blandt andet: "I Berlingske 20. april 2022 havde bestyrelsesformand for Rockwool Thomas Kähler et sobert indlæg om, hvorfor man fortsætter med at drive sine fabrikker i Rusland, i øvrigt sammen med andre europæiske mineraluldsfabrikanter. Jeg er overbevist om, at han ligesom os andre er stor modstander af krigen i Ukraine. [...] Efter min opfattelse er det regeringer, der skal lave sanktionslister, som det også er sket via EU, og ikke de enkelte firmaer, der skal lave selvsanktionering. Der er en dag efter denne krig, hvor man skal tilbage på markederne, og hvis man skal tale om dobbeltmoral, så kan det undre, at EU ikke har en eneste sanktion mod Saudi-Arabien, som ellers er dybt involveret i krigen i Yemen. Som nævnt er det nemt at være god og rigtig for andres penge, men for nogen af de berørte er det mere eller mindre et spørgsmål om konkurs for deres livsværk, heriblandt de danske svinebønder i Rusland og Belarus. Hverken mad, medicin eller modevarer er på EUs sanktionsliste, så hvis du går ud og køberboykotter danske firmaer, så husk lige også at boykotte de udenlandske firmaer, der sælger og producerer ufortrødent i Rusland samt endelig de vestlige firmaer, hvor der er russiske ejerinteresser. Det vil blive meget vanskeligt at få hverdagen til at fungere og kræve store studier af ejerskab, hvis man skal ride på den høje moralske hest."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Europa risikerer fortsat splittelse
I Dagens Brev i Berlingske lørdag skriver Kristian Marstal, Cand. Musicae., medlem af Socialdemokratiet, blandt andet: "Mange faktorer har givet anledning til optimisme i forhold til troen på det europæiske samarbejde. Først og fremmest har EU stik imod Putins taktik samlet sig politisk og etableret klar afstandtagen og en vej mod uafhængighed af Rusland. [...] EUs forsvarspolitik skal styrkes og redefineres, hvilket medfører, at Danmark afholder folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det seneste genvalg af den franske præsident Emmanuel Macron har fået mange europæisk sindede til at ånde lettet op, da Macron om nogen er en statsleder, som ønsker styrkelse af EU-samarbejdet. Men på trods af indicier for, at EUs fremtid er sikret, må man ikke negligere de præmisser og analyser, som i europæisk begejstring let glider ud i mørket. [...] Om unionens selvstændighed kan man tilføje, at uafhængigheden af energi og importvarer fra Rusland blot skærper afhængigheden af USA som både udenrigs- og handelsmæssig samarbejdspartner. Mange udtrykker netop, at EU blandt andet har til formål at stille et alternativ til verdens supermagter, men det er ikke den fremtid, vi kigger ind i efter at have vendt Rusland ryggen. Tværtimod. NATO er afgjort blevet og vil yderligere blive styrket i fremtiden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Sikkerhedspolitik: Tyskland og EU er ikke det sikre anker for Danmark
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kristian Thulesen Dahl, MF (DF), som blandt andet skriver: "Tyskland har gjort sig afhængig af Rusland. Helt bevidst. Det har siden 2004 været en målrettet strategisk satsning for tyskerne at gøre sig til centrum for Europas gasforsyning - via leverancer fra Rusland. [...] Den 1. juni stemmer vi om forsvarsforbeholdet. Med Tysklands nyere historie in mente skal vi virkelig tænke os godt om. Er vores forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser bedst varetaget af, at EU-institutionerne har fat om rorpinden - reelt påvirket mest af Tyskland og Frankrig? Eller skal vi holde fast i den stærke forankring med USA og Storbritannien via Nato? Tysklands ageren omkring Putins Rusland de seneste par årtier samt det åbenbare, at det er USA og Storbritannien, der trækker det største læs i forhold til Ukraine, gør valget nemmere. Det er i Danmarks interesse at holde fast i Nato og afvise, at EU (og Tyskland) skal være Danmarks nye forsvarspolitiske anker."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 44

Sikkerhedspolitik: Oprustning mod Rusland er spild af penge
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Niels Gjern, studerende og forfatter, som blandt andet skriver: "Siden Ruslands invasion af Ukraine gik i gang, planlægger flere europæiske lande at opruste mod ”truslen fra Rusland”. Men hvordan skulle Rusland udgøre en trussel i fremtiden? Allerede nu er landets økonomi kørt i sænk af Vestens sanktioner. [...] Desuden arbejder EU-landene for at blive uafhængige af gas og olie fra Rusland. Rusland er snart verdens største uland."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 41

Interne anliggender: De er sultne
I Borgen lige på i Ekstra Bladet søndag skriver kommentator Hans Engell blandt andet: "Vinder Mette Frederiksen valget, hvad alle meningsmålinger hidtil har peget på, vil hun kunne bruge formandsposten i Folketinget i det helt sikkert komplicerede spil, der kommer efter folketingsvalget. Og det uanset om valget resulterer i en fortsat socialdemokratisk et-parti-regering eller vi får en S-R-SF-regering. At kunne spille en tung formandspost for Folketinget på banen åbner mange muligheder. Tunge poster er gode at handle med. Eksempelvis var det af væsentlig betydning, at Mette Frederiksen i 2019 kunne tilbyde de radikales daværende leder, Morten Østergaard, at hans partifælle Margrethe Vestager kunne fortsætte som dansk EU-kommissær. Også selv om Socialdemokratiet efter normale spilleregler selv kunne have snuppet topposten nede i Unionen. Og netop med kommissærposten ligger Mette Frederiksens anden mulighed for gode handler. Situationen er nemlig, at Margrethe Vestager skal forlade kommissærposten i 2024. Der er altså god tid til at finde en afløser, men posten vil formentlig indgå i forhandlingerne om regeringsdannelsen allerede ved det valg, der ventes at komme i efteråret. [...] Siden krigen har kun en folketingsformand holdt i mere en to valgperioder, nemlig socialdemokraten Gustav Pedersen, der sad 14 år i formandsstolen, så længe, at han nærmest groede sammen med den. Sådan er det ikke i dag, men Mette Frederiksen kommer ikke til at savne kandidater. Lykkes det ikke for SF og R at tilkæmpe sig pladser i regeringen, vil de to poster være et meget stort plaster på såret."
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Nikolaj Villumsen: EU er frontlinjen i dagens arbejdskamp
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Søndag er det 1. maj. Arbejdernes Internationale Kampdag. Men selvom det har været sådan i langt over 100 år, er der desværre stadig masser af ting at kæmpe for. Der tales måske om det på andre måder i dag end tidligere, men tag ikke fejl. Det, der er på spil, er stadig i høj grad liv, levned og velfærd. [...] Det kan også være den grønne omstilling med dens betydning for nye og ændrede jobs, men også de nye risici for arbejdsmiljø og beskyttelse. Hvad der også bør stå klart i denne sammenhæng er, at en af de klare frontlinjer i dagens arbejdskamp ligger i Bruxelles og EU-systemet. Hermed ikke sagt, at det er den eneste frontlinje i kampen, der betyder noget, men det er en frontlinje, man på ingen måde bør ignorere. [...] Bruxelles og EU er også en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for, hvordan vi kan lovgive herhjemme. Et eksempel er kampen mod farlige kemikalier, for hvis først et stof er godkendt på EU-plan, bliver det langt sværere at sikre strammere regler i Danmark. Men når det lykkes i Bruxelles, er mulighederne store. Det oplevede jeg på egen hånd, da jeg var forhandler på forslaget om at øge beskyttelsen mod farlige kemikalier. Vi fik en sejr igennem. [...] På 1. maj er det vigtigt, at vi taler om og styrker indsatsen på alle fronter i arbejdskampen, i Danmark, i EU - og internationalt."
Kilde: Altinget, søndag