EU i dagens aviser mandag den 2. oktober 2023

Lørdag den 30. sept. – mandag den 2. oktober

Tophistorier

Ukraines frygt blev til virkelighed - en prorussisk stemme midt i EU og NATO
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om lørdagens valg i Slovakiet, hvor kampen stod meget tæt mellem de to kandidater Michal Simecka og Robert Fico. Simecka gik til valg på at støtte Ukraine, hvorimod den Putin-venlige Fico talte for stop af våbenleverancer til Ukraine og et nej til Ukraines NATO-medlemskab. Det skriver Berlingske mandag. Det blev Robert Fico, der løb med sejren, og det er dermed tredje gang, han kan sætte sig i stolen som premierminister. Berlingske har spurgt direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis og Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, hvilke konsekvenser valgresultatet kan få for Ukraine, EU og NATO. Robert Fico har flere lighedspunkter med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og de to kommer formentlig til at stå i vejen for enighed i EU-regi ifølge Simon Kruse. "Det er jo i EU, man vedtager sanktionspakker, der sker i konsensus. Derfor er det vigtigt, at man også fortsat kan blive enige. Det har man jo hidtil formået. Men jo flere lande, der ser sig skeptiske eller direkte imod, jo sværere bliver det selvfølgelig," siger han. Lykke Friis fortæller, at valgresultatet har vakt opmærksomhed i Tyskland. "I Tyskland, hvor jeg står, legitimeres nogle af de synspunkter, som partiet Alternative für Deutschland gør sig til talsmand for, og det er nogle af de samme synspunkter, som man nu både hører fra Fico og Orbán. Det lægger jo pres på andre lande. Hvis man får styrket modstanden mod at fortsætte sanktioner, også andre steder, så har det jo en betydning," siger Lykke Friis. Trods de dystre scenarier, hæfter både Simon Kruse og Lykke Friis sig ved, at Robert Ficos politik tidligere ikke har kunnet leve op til forventningerne efter et valg, hvor retorikken har været hård i valgkampen. Dog bemærker Simon Kruse, at Fico er blevet mere prorussisk i sine udtalelser og taler om fascister og nazister, hvilket er bekymrende i den vestlige verden. "I Slovakiet er der ingen tvivl om, at der er nogle ret voldsomme russiske propagandaindsatser. Valgresultat siger noget om, hvad en propagandaindsats potentielt kan opnå, og så siger det noget om, hvad risikoen er, jo længere krigen trækker ud," konkluderer han.

Information har også talt med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, og hun advarer mod at drage forhastede konklusioner og henviser til, at Fico tidligere har "vendt rundt på en tallerken". Befolkningen i Slovakiet er splittet i holdningen til Rusland og Ukraine, og andelen af slovakker, der ønsker at støtte Ukraine og bakker op om Ukraine som EU-land ligger markant under EU-gennemsnittet. "Det lægger sig op ad de samme skillelinjer, som man ser i andre EU-lande - Ungarn og Polen - som lægger luft til Ukraine," siger Lykke Friis, der forventer, at man i fremtiden vil se, hvordan spørgsmålet om Ukraine i stigende omfang vil splitte medlemslandene i EU. Økonomien har også fyldt meget i valgkampen i Slovakiet, hvor landet har den næsthøjeste inflation i EU på 11,3 procent, kun overgået af Ungarn.

Til Politiken mandag siger Lykke Friis: "Det er absolut et valg, vi bør interessere os for i Danmark, fordi det bekræfter det holdningsskifte til krigen i Ukraine, der er i nogle lande, som indebærer, at de både genovervejer våbenstøtte til Ukraine, og om Ukraine skal lukkes ind i Nato." Hun tilføjer, at der venter Robert Fico en stor opgave til december, hvor EU indleder forhandlinger med Ukraine om optagelse i EU.

Berlingske lørdag skriver, at mange havde afskrevet Robert Fico, eftersom han for fem år siden blev nødt til at gå af, efter at flere medlemmer af hans regering blev beskyldt for at være involveret i et dobbeltmord på en ung kritisk journalist og hans forlovede. Men han er kommet tilbage og har under sin valgkamp afvist at hjælpe Ukraine fremadrettet og har bakket op om Putins udlægning af krigen. "Under min ledelse vil vi ikke sende en eneste runde ammunition til Ukraine," udtalte Fico for nylig. Han har skudt skylden for krigen på "ukrainske fascister", tordnet mod et muligt NATO-medlemskab til Ukraine og bakket op om Rusland med ordene "freden kommer altid fra øst".

Information lørdag bringer en analyse af Tore Keller, Europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "Våbenhjælpen til Ukraine skal stoppes. Ukraine skal ikke være medlem af NATO. Og EU's sanktioner over for Rusland skal skrottes. Sådan lyder parolen fra Robert Fico, tidligere premierminister i Slovakiet i flere omgange. [...] Får Robert Fico magten som landets nye leder, kan det kaste skygger over spørgsmålet om våbenleverancer til Ukraine og EU's sanktionspolitik over for Rusland. Fico, der har udvist en mere pragmatisk tilgang til udenrigspolitik i sine tidligere perioder som leder af landet, har i valgkampen valgt en antivestlig kurs, som kan true den enighed, der er afgørende for EU's effektive håndtering af krigen. [...] "Det er naivt at tro, at Rusland nogensinde vil opgive det territorium, det kontrollerer," sagde han og understregede, at selv ikke uanede mængder af vestlige våben til Ukraine ville kunne ændre krigens forløb. I stedet bør EU og USA presse Ukraine og Rusland til at indgå en fredsaftale, mener han. Det er den samme linje, som nabolandet Ungarns autokratiske leder Viktor Orbán fører i EU-sammenhæng. [...] Men trods opgøret med fortiden har de efterfølgende regeringer haft overordentlig svært ved at skabe levedygtige alliancer, og samtidig er den galoperende økonomiske vækst, som i årene omkring EU-medlemskabet i 2004 gav Slovakiet tilnavnet 'Tatra-tigeren', opkaldt efter en bjergkæde i landet, forsvundet. [...] Med til fortællingen hører også, at Slovakiet har en ganske høj spærregrænse på fem procent. Det kan få en stor effekt, for hele otte partier ligger i et gennemsnit af meningsmålingerne ved valget lavet af Politico EU på mellem tre-otte procent af stemmerne. Kommer de ikke ind, vil Ficos 20 procent og PS' 17 procent i meningsmålingerne komme til udtryk i langt flere pladser i parlamentet. [...] Valget har været omfattet af en større desinformationsindsats fra den russiske stat, som er lykkedes med at få en række temaer ind i debatten, lyder det fra EU. Fico og hans parti angriber George Soros, flygtninge, nabolandet Tjekkiet og LGBT+-rettigheder som en fast del af talelinjerne. Det har fået EU's kommissær for digitale anliggender og demokrati, tjekken Vera Jourova, til at advare om, at valget er en test af, hvor dybt russisk propaganda på internettet kan nå, ikke mindst i lyset af næste års valg til Europa-Parlamentet. Det giver lørdagens valg i Slovakiet et foreløbigt svar på."

I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "Det er ikke kun i Ungarn og Polen, at man har sin tvivl om Vestens politik i forhold til krigen i Ukraine. Lørdagens valg i Slovakiet kan få den centraleuropæiske magtbalance til at tippe. Først var det Ungarns nationalkonservative leder, Viktor Orbán, som sang for i den antiukrainske megafon, så istemte flere polske toppolitikere, og lørdag kan endnu et centraleuropæisk land melde sig ind i skeptikerkoret, hvad angår Vestens politik om at stå last og brast med det trængte Ukraine. [...] "Det ville ikke kun være et højreskred for Slovakiet, regionen og Europa. Det ville også være en yderligere sejr for populismen over det liberale demokrati," sagde Yelizaveta Landenberger, slavist ved Humboldt Universitetet i Berlin, til avisen Tagesspiegel."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Fico går efter sin fjerde periode - og sejr til sit socialdemokratiske parti, Smer-SSD - ved dagens valg i Slovakiet, der er medlem af både EU og Nato. I hans kampagne har krigen i Ukraine fyldt meget, og det er andre toner, end man har hørt i mainstream-politik i EU siden den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2024. Fico vil stoppe den militære støtte til Ukraine, have fredsforhandlinger og genopbygge relationer til Rusland. Han er desuden imod ukrainsk medlemskab af Nato og EU's sanktioner mod Rusland. [...] Fico advokerer ikke kun for stop af støtte til krigen og tilnærmelse til Rusland, men har tillige en antiflygtninge dagsorden - landet har op mod 100.000 ukrainske krigsflygtninge og en egen befolkning på 5,5 millioner indbyggere. Fico har i valgkampen signaleret en linje, der minder stærkt om naboen mod syd, Ungarn. Her formår landets premierminister, Viktor Orban - der på trods af, at Ungarn til tider nølende er med i EU's sanktioner mod Rusland - også at pleje sine relationer med Moskva. [...] Her i landet er vi kommet godt gennem inflation, og vi er omgivet af Nato-lande. Slovakkernes situation er en anden. Det bliver ikke det sidste valg i et EU-land, hvor et alternativ til krig og økonomisk tilbagegang på grunde af krigen bliver en del af den demokratiske samtale."
Berlingske, mandag, s. 6, lørdag, s. 10; Information, mandag, s. 12, lørdag, s. 8-9; Politiken, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (02.10.2023)

Prioriterede historier

Tysk topdiplomat: "Det er en fejl, vi risikerer at gentage"
Weekendens og mandagens aviser skriver om krigen i Ukraine, Putin og forfejlede sanktioner mod Rusland. I lørdagens Berlingske kan man læse om Tysklands forhold til Rusland gennem tiden. Avisen skriver, at drømmen i Tyskland var en fælles og fredelig fremtid med Vladimir Putin. Rolf Nikel, en diplomat-veteran, beskriver denne drøm som en "systemfejl" og én af Tysklands "største strategiske fejltrin siden Forbundsrepublikkens grundlæggelse". Da russiske tropper stod ved Ukraines grænse i begyndelsen af 2022, antog mange tyskere, at det var et bluff fra Putins side, idet Tyskland og Rusland var økonomisk sammenkoblede, især gennem Nord Stream-rørledningen i Østersøen. "Mange troede simpelthen ikke på det," husker Nikel. "Vi fremhævede, at økonomisk samkvem skaber gode forhold for fred," siger han. Men denne tro blev brat afbrudt, da Rusland gik i krig. Nikel, der selv har arbejdet tæt sammen med russiske ledere, reflekterer over Putins tidligere relation til Tyskland. Han beskriver en Putin, der var ivrig efter at opbygge relationer, men med tiden ændrede kurs. Nikel mener, at Tyskland i årevis har undervurderet Ruslands intentioner, og han kritiserer især Tysklands øgede afhængighed af russisk gas. Da spørgsmålet om Nikels egen rolle kommer op, erkender han sin del af ansvaret: "Ja, min bog er mit mea culpa. Jeg forsvarede Nord Stream 2. Ganske meget. Og jeg tog fejl," siger han. Nikel påpeger nu, at Tyskland muligvis ikke helt har indset konsekvenserne af sin mislykkede Rusland-strategi og anbefaler omfattende undersøgelser. Han understreger også, at selvom Tyskland er afhængig af Rusland, er dens nuværende afhængighed af Kina endnu større, hvilket kan medføre betydelige problemer i fremtiden.

Information bringer mandag en historie om, hvordan Rusland kan komme til at tjene flere penge på olie, på trods af Vestens prisloft. Her kan man blandt andet læse, at Rusland har fundet måder at undgå det prisloft, som EU og G7-landene indførte på 60 dollar per tønde russisk olie. Financial Times har rapporteret, at Rusland i høj grad har omgået prisloftet ved at eksportere olien uden vestlig forsikring. Ifølge KSE Institute på Kyiv School of Economics er andelen af russiske olieeksporter forsikret af vestlige selskaber faldet markant, hvilket potentielt kan give Rusland ekstra olieindtægter på 15 milliarder dollar i 2023 og 33 milliarder dollar i 2024. Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, forklarer: "Det våben, vi brugte til at gøre vores sanktioner på olie endnu stærkere, var at udnytte det monopol på skibsforsikring, vi nærmest har i Vesten. Ruslands modsvar har så været dels at sejle uden forsikring og dels at få den russiske stat til at gå ind og tage risikoen," siger han. Elina Ribakova, fra Peterson Institute for International Economics, Tænketanken Bruegel og Kyiv School of Economics, mener, at håndhævelse af prisloftet ville være udfordrende. "At gennemtvinge et prisloft ville tydeligvis blive udfordrende," siger hun. Hun peger også på, at Vesten kan tage flere skridt for at lukke Ruslands smuthuller, herunder strengere miljøinspektioner og håndhævelse af prisloftet. Derudover bliver det også fremhævet, at Vestens involvering i Ruslands olietransport skrumper, hvilket kan føre til et "point of no return", hvor Vesten mister sin indflydelse til at håndhæve prisloftet, og Rusland får større spillerum.

I lørdagens Politiken kan man læse, at EU har indført en række sanktioner mod enkeltpersoner fra Rusland, men EU-Domstolen har flere gange valgt at ophæve disse sanktioner, idet deres grundlag ofte er betvivlet. Eksempler på dette er, når beslutningerne bygger på opslag fra Wikipedia, information fra livsstilsblade med opskrifter eller maskinoversatte russiske og ukrainske kilder, som beskrives som "af varierende troværdighed", jf. det amerikanske medie Politico. Blandt de omtalte tilfælde nævnes sanktionerne mod Violetta Prigosjin, mor til lederen af Wagner-gruppen, hvor sanktionerne blev ophævet af EU-Domstolen, fordi det ikke blev anset som tilstrækkeligt at indføre sanktioner baseret på familieforbindelser. Selvom EU hævdede, at hun ejede aktier i Wagner-gruppens moderselskab, Concord, fastslog retten, at hun ikke var ejer. Derudover er der kommet dokumenter frem, som antyder, at mange af begrundelserne bag EU's sanktionsbeslutninger ikke altid er robuste. Den tyske advokat, Viktor Winkler, udtaler til Politico, at EU's sanktionsinstrument er et "meget, meget skarpt sværd", men dets anvendelse ikke længere er acceptabel. Tidligere i år har 16 advokater, som repræsenterer russiske klienter underlagt sanktioner, klaget over den nuværende praksis, idet mange sanktionsbegrundelser baserer sig på ufuldstændige kilder og simpel Google-søgning.

I et debatindlæg i lørdagens Politiken af forfatter og journalist Samuel Rachlin, kan man blandt andet læse: "'Hold nu kæft,' lød det fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, da han tog fløjlshandskerne af efter vedholdende kritik af den ukrainske offensiv i amerikanske og europæiske medier. Kritikken kom fra anonyme vestlige politikere og efterretningskilder, og begyndte at ligne en koordineret kampagne. [...] Kritikken gik på, at modoffensiven var ved at slå fejl, fordi ukrainerne ikke havde fulgt den strategi, som de vestlige allierede havde anbefalet og trænet de ukrainske soldater i. Derfor kunne ukrainerne ikke nå deres mål, inden efterårets uføre og vinteren satte ind. [...] Man skal ikke glemme, at ukrainerne kender deres modpart bedre end de fleste. De ukrainske og russiske generaler har gået i den samme skole og på de samme akademier. [...] De råder i dag over Europas stærkeste og mest kamptrænede hær. Og de ukrainske soldater har noget at kæmpe for - nationens og deres familiers overlevelse. De russiske soldater aner ikke, hvad de kæmper for og ser kun, at de bliver brugt som kanonføde. Men ukrainerne indrømmer, at det går langsomt. Rusland besætter stadig knap 20 procent af Ukraine, og det er kun lykkedes at befri 0,25 procent af de besatte områder. [...] Min ukrainske kollega Andriy Tsaplienko er krigskorrespondent og har fra første dag dækket krigen for sin tv-station fra forreste frontlinje. [...] For Tsaplienko er gennembruddet nærmest et mirakel. Han forudser en lang opslidende krig, men tror, at det vil lykkes at befri de besatte områder og smide russerne ud. Han tilføjer, at Rusland udnytter sin talmæssige overlegenhed og bliver ved med at kaste nye styrker ind for at slide ukrainerne ned, selv om deres tabstal er 1:7 i forhold til Ukraines tab. [...] En central placeret EU-diplomat er enig med Tsaplienko og hans analyse. I en e-mail-udveksling siger diplomaten, at Ukraine nok har opnået flere af sine mål, end man offentliggør, men han pointerer, at konfrontationen nu har udviklet sig til en nedslidningskrig. Den bliver langvarig, og vil give Rusland store tab af mænd og udstyr. [...] Putin er ubøjelig og vil ikke opgive nogen af de annekterede områder. Så længe der er krig, er han urørlig. Lige som han for nogle år siden (spøgende) sagde, at Ruslands grænser ikke slutter nogen steder, ønsker han sig en krig, der ikke slutter. Krigen er blevet Putins bedste politiske livsforsikring."
Berlingske, lørdag, s. 6, 10; Information, mandag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 8 (02.10.2023)

Europæisk inflation falder under 5 procent: "Gode takter"
I mandagens Børsen kan man læse, at selvom inflationen i eurozonen for første gang i længe er faldet under 5 procent, mener Nykredit ikke, at Den Europæiske Centralbank (ECB) behøver at hæve renten yderligere for at holde styr på inflationen. Tallet for inflation i september er 4,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år, et markant fald fra augusts 5,2 procent Dette fald overraskede økonomer, selvom de havde forventet en nedgang, da inflationstallene fra Tyskland, Spanien og Frankrig også viste positive tendenser. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, kommenterer: "Eurozonens inflation falder som en sten." Dog bemærker han, at faldet delvis kan skyldes den stejle inflation fra samme tid sidste år. En væsentlig faktor bag denne nedgang er de faldende energipriser, især da gasprisen er betydeligt lavere end sidste år. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, udtaler, at "Det meste af faldet er lidt en gratis omgang, " men han påpeger også positive tendenser i de nyligt offentliggjorte tal. Kerneinflationen, som udelukker svingende energi- og fødevarepriser, landede på 4,5 procent i september, hvilket er et fald fra augusts 5,3 procent og ligger under forventningerne. Denne kerneinflation er særligt vigtig, da den giver en klarere indikation af inflationens virkelige indflydelse på økonomien. Frederik Engholm konkluderer, at med den nuværende tendens i inflationstallene og den svage økonomiske vækst, vil ECB sandsynligvis blive overbevist om, at yderligere rentestigninger ikke er nødvendige.

I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) muligvis ikke vil hæve renten yderligere. Dette har betydning for Danmark og især danske boligejere. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, mener, at de nuværende lave inflationstal kan medføre et nedadgående pres på de danske renter. "Dagens lave inflationstal bør lægge et lille nedadgående pres på renterne herhjemme," siger han. Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, påpeger også, at de aktuelle tal er gode nyheder for danske boligejere. "Det er en positiv nyhed for boligejerne, der kan glæde sig over en udvikling, som trækker i retning af færre renteforhøjelser og måske endda fremtidige rentenedsættelser," siger han. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, minder om, at mange danske boligejere har mærket effekten af tidligere højere inflation og rentestigninger i eurozonen. "For lidt over et år siden havde de fleste danske boligejere en rente i negativt territorium, men den er nu steget til tættere på 4 procent," siger han.
Børsen, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 6 (02.10.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Når Løkke vil have mere indvandret arbejdskraft, rører han ved et ømt punkt hos Socialdemokratiet
I Informations klumme "Politisk set" kan man mandag læse et indlæg af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som også er formand for Moderaterne, ønsker, at der i stor stil skal hentes arbejdskraft fra lande uden for EU til at tage jobs i både det offentlige og i private virksomheder. [...] Han har fået stærk støtte fra Dansk Erhverv, som har foreslået, at Danmark indgår såkaldte partnerskaber med henblik på at sikre, at op imod 50.000 lønmodtagere hentes til Danmark inden for de næste ti år. Det tal skal lægges oven i det øgede arbejdsudbud fra reformerne i regeringsgrundlaget og indvandringen fra andre EU-lande. [...] Omvendt har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtrykt stor skepsis over for ønskerne om meget mere arbejdskraft fra lande uden for EU til jobs, som ikke indebærer højtlønnede specialistfunktioner. I et interview med Politiken har hun udtrykt, at hun frygter, at det vil åbne en ”ladeport”. [...] Sagen om storstilet arbejdskraftindvandring fra lande uden for EU til lavtlønsjobs er pludselig blevet en politisk varm kartoffel. For det handler om meget mere end øget arbejdskraftudbud. Det handler nu også om Socialdemokratiets restriktive udlændingepolitik, som er blevet hjerteblod i partiet med Mette Frederiksen som formand."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (02.10.2023)

Finansielle anliggender

En ny skurk hærger de europæiske rentemarkeder
Berlingske lørdag bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Der er nok gået et lettelsens suk gennem direktionsgangen i Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, da de nyeste tal for inflationen i euroområdet blev offentliggjort. Men til gengæld er en ny skurk dukket op på horisonten og kan ødelægge den gode stemning. Inflationen i euroområdet faldt i september til 4,3 procent fra 5,2 procent i august. Det er den laveste inflation i næsten to år, og dermed er der kommet lidt mere fart i inflationsfaldet sammenlignet med tidligere måneder. [...] Men inflationen er fortsat mere end dobbelt så høj som Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning. [...] Det ekstraordinært store fald skyldes, hvad der skete sidste år og ikke, hvad der er sket i år. I september 2022 var energipriserne i Tyskland ekstraordinært høje og er derfor faldet meget. [...] Udviklingen i den europæiske inflation er afgørende for ECBs rentepolitik. På det seneste møde trykkede man på pauseknappen efter at have sat renten op fra minus til fire procent på lidt over et år. [...] Europæisk økonomi er ikke så rentefølsom som tidligere, og ikke mindst virksomhederne er under stort konkurrencemæssigt pres for at øge investeringer i ny teknologi og kunstig intelligens for at bevare konkurrenceevnen. [...] Mens inflationen har lettet stemningen, har en anden af ugens begivenheder ført til migræneanfald. Italien kom torsdag med en forudsigelig oprevision af udsigterne for budgetunderskuddet i år og en nedjustering af væksten. Underskuddet forventes nu at blive på hele 5,3 procent af BNP mod tidligere forventet 4,5 procent. Italien står nu til at få det næsthøjeste underskud i hele EU. [...] Det betyder også, at de i forvejen meget lidt ambitiøse mål for faldet i Italiens statsgæld på 144 procent af BNP ikke vil blive nået. [...] Når man har en statsgæld i hastig vækst og på snart 2.900 milliarder euro er højere renter noget, som mærkes lynhurtigt. Italien måtte allerede sidste år betale 20 milliarder euro - 150 milliarder kroner - mere i rente end året før. [...] Men ECB kan kun i begrænset omfang hjælpe, for denne gang forhindrer inflationen ECB i at gribe ind i obligationsmarkedet og undertrykke signalerne fra markedsdeltagerne. [...] Normalt står de sydeuropæiske lande overfor en enig nordeuropæisk alliance, anført af Tyskland og Holland. Men den tyske regering fungerer slet ikke og er dybt uenige om finanspolitikken. [...] Det kan gå hen og blive et hedt efterår i europæiske finanspolitik - og i de europæiske obligationsmarkeder. For ECB er der åbnet en ny flanke, som man troede var lukket. For det er vel ikke ECBs opgave at redde et Italien, hvis Italien ikke vil redde sig selv?"
Berlingske, lørdag, s. 16 (02.10.2023)

Jeg anklager
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag af forhenværende overvismand Christian Sørensen, kan man blandt andet læse: "Jeg anklager toppolitikere, medier og de fleste af mine økonomkollegaer for at tie om den eneste realistiske mulighed for relativ hurtig at afbøde manglen på arbejdskraft, så forfaldet af velfærdsgoder stoppes - især på sundhedsområdet. Jeg anklager også medier for, at politikere slipper alt for let udenom, i hvert fald på sygehusområdet, når de bl.a. henviser til, at der vil blive tilført 5 mia. kr. frem mod 2030 til dette område. [...] Den nye valuta er arbejdskraft og ikke penge. For selv om vi har masser af penge, kan vi ikke bruge dem grundet manglen på medarbejdere, som statsministeren jo også har vedgået. Netop derfor er det mærkeligt, at den mest oplagte måde til at skaffe den nye valuta på nærmest er tabubelagt at beskæftige sig med ikke blot af regeringen, men også af økonomer. [... ] De mest nærliggende muligheder for at øge arbejdsudbuddet ved arbejdsudbudsreformer er jo allerede i høj grad udnyttet. Derfor bør der gennemføres en revaluering ved en opskrivning af kronen over for euroen. Fastholdelse af en fast valutakurs over for euroen forudsætter, at aftalen med Den Europæiske Centralbank om udsvingsgrænser over for euroen på +/- 2,25 pct. fortsætter. Men hvis dette mod forventning ikke skulle lykkes, så bør kronekursen flyde, dvs. fastsættes af udbud og efterspørgsel af markedskræfterne. [...] Det bør naturligvis også inddrages, at en revaluering vil give et prisdyk via lavere priser på ikke mindst importen, hvad der er tilfældet i Schweiz, godt nok via en flydende valutakurs. De positive erfaringer, som Tyskland havde før overgangen til euroen ved opskrivning af D-marken, bør ligeledes inddrages. Og selv om den faste valutakurs over for euroen hidtil har været en succes, er der jo ingen garanti for, at dette også gælder fremadrettet, bl.a. de mulige konsekvenser for velfærdsniveauet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (02.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

Tunesisk aktivist: EU har adopteret en superracistisk og hadefuld kurs
Europa forbereder sig på at sende milliarder af euro til Tunesien som en del af en aftale, der har til formål at dæmpe den voksende strøm af migranter, der krydser Middelhavet. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Denne aftale er dog blevet mødt med voksende kritik, idet mange anklager EU for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. "Det er en katastrofe for Tunesien, at denne aftale nogensinde er blevet underskrevet," siger Assala Mdawkhy, tunesisk aktivist for menneskerettigheder, og fortsætter: "EU bryder menneskerettighederne og har med aftalen adopteret en superracistisk og hadefuld kurs." Tunesiens præsident, Kais Saied, har også modtaget kritik for sine handlinger, herunder censur, fængsling af politiske modstandere og hadefulde udtalelser rettet mod indvandrere fra Afrika syd for Sahara. Det er blevet afsløret, at tunesiske myndigheder har dumpet sorte afrikanere i ørkenområder som et forsøg på at stoppe migrationen til Europa. Assala Mdawkhy siger desuden: "EU gør det værre og værre," idet hun kritiserer dobbeltmoralen i EU's håndtering af menneskerettighedsspørgsmål i Tunesien. Trods udfordringerne omkring migration i Europa, som den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, beskriver som at nå "smertegrænsen", har EU's indenrigsministre endnu ikke kunnet finde frem til en ny migrationspagt. Tunesien forventes snart at modtage den første betaling på 127 millioner euro fra EU som en del af den kontroversielle aftale.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (02.10.2023)

Handel

Kinesisk netværk hjælper illegale guldgravere og jaguarsmuglere
En ny fransk rapport konkluderer, at ulovlig minedrift i Sydamerika er alvorlig transnational miljøkriminalitet og er afhængigt af kinesiske handelsmænd. Udover guld forhandler de kriminelle netværk også andre råstoffer samt sjældne og truede dyr. Det skriver Politiken søndag. Kina har de seneste årtier sat sig på størstedelen af verdens kritiske råstoffer, som anvendes til fremtidens teknologier samt den grønne omstilling, både i og uden for Kina. I EU erkender man, at det er nødvendigt for Europas uafhængighed, at man kan opbygge nye forsyningskæder uden om Kina. Det konkluderede Margrethe Vestager senest i marts, da hun som EU-kommissær rejste til Chile for at møde verdens største leverandør af litium. Dr. Antoine Bondaz, en af rapportens forfattere og research fellow ved den franske tænketank Fondation pour la Recherche Stratégique (FRS), mener, at de kinesiske netværk er et bevis på, at Kina ikke er en ligeværdig partner. "Disse netværk udfordrer det kinesiske narrativ. I Europa bør vi hjælpe vores partnere med at håndhæve suverænitet i deres lande. Men vi skal ikke gøre det på en belærende måde - tværtimod viser vores rapport, at Frankrig også selv har problemer. Vi er nødt til at sætte fokus på denne miljøkriminalitet og hjælpe hinanden med at bekæmpe den", siger Antoine Bondaz.
Politiken, søndag, s. 8 (02.10.2023)

Institutionelle anliggender

Frankrig vil indføre minimumpriser på flyrejser i hele Europa
Frankrigs transportminister Clement Beaune søger opbakning fra andre EU-lande omkring et fremsat forslag om minimumspriser på flybilletter på tværs af Europa af hensyn til klimaet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Beaune håber at kunne få gang i en debat om rimelige sociale og miljømæssige priser på flybilletter, således at miljøet beskyttes, men at det ikke kun er eliten, der har råd til at flyve. På trods af at der er indført afgifter på flyrejser i nogle EU-lande, tøver andre regeringer fortsat at vedtage prisstigninger forud for EU-parlamentsvalget i 2024. Holland og Belgien har ifølge Reuters udtrykt opbakning omkring forslaget, hvorimod Malta og andre lande, der er mere afhængige af flytrafik, kan være sværere at få med ombord.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (02.10.2023)

Fællesskabet skal strammes op
Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, skriver søndag i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Fundamentet for ethvert fællesskab er fælles spilleregler. Det er en realitet, uanset om det gælder fællesskaber mellem stater eller frivillige i den lokale fodboldklub. Bryder bare én person fællesskabets regler, rammer det resten. Som danskere ved vi, at det forpligtiger at være en del af et fællesskab. Præcis derfor er der brug for et opgør med de EU-lande, der systematisk undlader at gennemføre vigtige regler, de selv har skrevet under på. Dét er også afgørende, hvis fællesskabet skal byde nye medlemslande som Ukraine velkommen i klubben. [...] I dag nægter alt for mange medlemslande at følge fællesskabets regler for handel med varer og servicer - og det kvæler lovende vækst. Alene hvis reglerne for handel med servicer blev gennemført i alle medlemslande, ville det øge den årlige vækst i hele EU med knap 300 milliarder euro. Problemet er, at flere EU-lande blokerer for at nå målet. [...] En undersøgelse af Financial Times afslører, at formand Ursula von der Leyens kommission har indledt 80 procent færre sager mod medlemslande for at bryde EU's indre markedsregler. Det markante fald, som er sammenlignet med antallet af sager under hendes forgænger Jean-Claude Junckers kommission, skriger på handling. Den kommende EU-Kommission skal derfor have intensivt fokus på implementering og håndhævelse af fællesskabets regler. Selvom det ikke nødvendigvis lyder sexet, er det absolut nødvendigt for at sikre fundamentet, som EU bygger på: Fælles spilleregler på EU's indre marked til gavn for alle deltagere. [...] EU's næste kommission skal således have en decideret håndhævelseskommissær. Den nye kommissær bør få ansvaret for at overvåge medlemslande og sikre overholdelse af fællesskabets regler for handel på tværs af EU-grænser. Dernæst skal EU etablere et implementeringsråd for medlemslandes myndigheder. Et stort problem blandt EU-lande er nemlig over- og underimplementering, som skaber ulige konkurrence på tværs af landegrænser. [...] I Venstre erkender vi, at debat om EU's indre marked er svært at gøre sexet. Men hvis vi for alvor vil booste den europæiske økonomi og samtidig give vores virksomheder nye vækstmuligheder, er vi nødt til at lappe hullerne i EU's fundament: fællesskabets indre marked for handel."
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (02.10.2023)

Interne anliggender

Mod en mudret klimapolitik?
Information bringer lørdag et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Ansporet af de politiske magtforhold i EU vil Kommissionen i højere grad tage hensyn til industri og landbrug. Spørgsmålet er, om det vil udvande den grønne omstilling. Signalet var ikke til at tage fejl af. Da Ursula von der Leyen tidligere på måneden holdt sin årlige 'State of the European Union'-tale, kippede kommissionsformanden flere gange med hatten til Europa-Parlamentets magtfulde kristendemokratiske gruppe. Det fik mange til at spekulere over, om hendes tale reelt var en valgtale, der skulle bane vej for hendes genindsættelse på posten efter næste års europaparlamentsvalg. [...] Klima og miljø var centrale emner i Ursula von der Leyens tale, som både tog bestik af Kommissionens bedrifter under hendes ledelse og gav et praj om, hvad der er i vente. Den europæiske grønne pagt, der fremsatte visionen om en accelereret grøn transition på tværs af den europæiske økonomi, blev med rette fejret som en historisk, klimapolitisk sejr. [...] Under von der Leyens ledelse blev økonomisk vækst uløseligt koblet til den grønne omstilling, og visionen om at blive det første klimaneutrale kontinent blev både fremsat og gjort til lov. [...] Von der Leyen har således leveret på klimafronten gennem sit formandskab, men hun gjorde det også klart i talen, at vi er på vej ind i en ny periode. [...] Man vil fortsat fremsætte klimaforslag efter den devise, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har vedtaget den europæiske klimalov, og at det derfor er Kommissionens opgave at levere lovforslag, der får unionen i mål med denne ambition. [...] Senest har EU's regler inden for kvælstof, vand og naturgenopretning skabt røre i medlemsstaterne. Frem for at tale om 2040-målet sørgede Ursula von der Leyen da også for at hylde de europæiske landmænd og love en struktureret dialog med landbruget. [...] Der er ikke noget nyt i, at Kommissionen gerne ser, at fremtidens clean tech skal skabes i Europa, og i talen lovede von der Leyen da også en ny vindpakke, der skal gøre det nemmere at udrulle vedvarende energi. [...] Det vides endnu ikke, om Ursula von der Leyen går efter en ny periode som kommissionsformand, men hvis hun gør, har hun brug for at sikre sig kristendemokraternes opbakning. Kristendemokraterne står traditionelt stærkt på at skabe gode betingelser for erhvervslivet og har i den verserende europaparlamentsvalgkamp markeret sig særligt stærkt på deres forsvar for landbruget. Det er uvist, hvad det kommer til at betyde for effekten af den fremtidige klimapolitik - men det er et hensyn, som den kommende kommissionsformand må tage bestik af i den grønne politik, lige meget hvem det bliver."
Information, lørdag, s. 21 (02.10.2023)

Polakker i enorm demonstration i Warszawas gader
I Berlingske kan man mandag læse, at omkring en million mennesker deltog i en stor demonstration i Warszawa mod det nationalkonservative regeringsparti, PiS, ifølge lokale myndigheder. Dog angiver den offentlige tv-station TVP, kendt som regeringens "mundstykke", at deltagerantallet var 100.000. Donald Tusk, Polens tidligere premierminister og nuværende leder af det liberale oppositionsparti PO, var en central skikkelse under demonstrationen. "Stor forandring er på vej. Dette er et tegn på Polens genfødsel," sagde Tusk under sin tale til demonstranterne. Protesten finder sted i kølvandet på den stigende bekymring for retningen i Polens politik, specielt forholdet til EU. Tusk har tidligere givet udtryk for, at PiS kunne forsøge at tage Polen ud af EU, et scenarie som partiet dog afviser. Han har også påpeget valgets betydning for minoriteter og kvinders rettigheder i landet. PiS, der har siddet ved magten siden 2015, har fremhævet sin stærke anti-immigrationspolitik som en central del af deres platform. Partiet forsvarer sin politik og afviser vestlig kritik ved at sige, at deres reformer af retsvæsenet er designet til at rense landet for spor af kommunismen og fremme retfærdighed. Valget i Polen er sat til 15. oktober, hvor oppositionen håber på at afslutte næsten otte års nationalistisk styre.
Berlingske, mandag, s. 9 (02.10.2023)

Klima

Drømmen om en ny begyndelse
På en tre-dages konference i Bruxelles diskuterede 2.500 forskere, aktivister og EU-politikere, hvordan vi finder vej til en bæredygtig model for samfundet, økonomien og den menneskelig trivsel. Konferencen hedder "Beyond Growth" og er blevet til på initiativ af 20 medlemmer fra seks af Parlamentets politiske grupper. Det skriver Information lørdag. Åbningstalen blev holdt af formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, og hun modtog begejstrede klapsalver, da hun proklamerede: "I dag lægger vi den fossilt baserede vækstmodel bag os." Længere inde i talen stillede hun dog spørgsmålstegn ved, hvor meget systemet egentlig er i stand til. På andendagen sagde Kommissionens vicepræsident Valdis Dombrovskis i sin tale, at EU "har fastsat en klar vej fremad for fair og bæredygtig økonomisk vækst, der håndterer klimaændringer og respekterer planetære grænser". Så han understregede dermed, at EU-Kommissionen ikke nødvendigvis er klar til et brud med vækstøkonomien. Det er fortsat vækst i en grønnere udgave, green growth, man synes at sætte sin lid til. Den udmelding var Dan O'Neill, professor ved University of Leeds og formand for European Society for Ecological Economics, ikke helt enig i. Han sagde med direkte henvisning til EU-viceformand Valdis Dombrovskis' indlæg: "Lad mig være helt klar: Det er ikke muligt at opnå bæredygtig vækst på en begrænset klode og slet ikke inden for planetære grænser." Dan O'Neill viste, hvordan EU overskrider seks af de planetære grænser: for høje CO2-udledninger, for stor kvælstofudvaskning, for stort råstofforbrug og så videre. Og billedet er kun blevet værre over de seneste to årtier. "Trods udsagnet fra vicepræsident Dombrovskis har vi ikke evnet at afkoble den økonomiske aktivitet fra dennes miljømæssig belastning," sagde han.
Information, lørdag, s. 30-32 (02.10.2023)

Modstanden mod et grønt Europa vokser
Jyllands-Posten søndag skriver, at mange europæiske politikere kæmper for at få deres befolkninger til at omfavne grønne initiativer. Dette har ført til et fænomen kendt som ”greenlashing”. I Frankrig forsøger præsident Emmanuel Macron at imødekomme social utilfredshed, der stammer fra landets økonomiske krise og høj inflation. Han har introduceret en "social leasing"-plan, hvor de fattigste borgere kan leje en el-bil for omkring 750 kroner om måneden fra slutningen af 2023 eller starten af 2024. Han håber at producere mindst en million elbiler i Frankrig frem til 2027, som en del af landets indsats for at reducere drivhusgasudslip med 55 procent frem til 2030. Men denne grønne omstilling er udfordret af den nødvendige økonomiske støtte i et allerede gældsplaget land. I Storbritannien har den konservative premierminister, Rishi Sunak, udskudt et forbud mod salg af nye benzinbiler fra 2030 til 2035. Han påpeger, at en grøn omstilling kun kan lykkes, hvis befolkningen støtter op om den. I Tyskland har den tyske miljøminister, Robert Habeck, udsat planer om strengere isoleringsstandarder efter pres fra byggesektoren. På trods af dette har landet for nylig vedtaget et lovforslag om udfasning af olie- og gasfyr, selvom det er blevet mødt med kritik fra både konservative og miljøforkæmpere. Italiens højrefløjsregering, ledet af Giorgia Meloni, presser på for at EU skal udvande visse grønne initiativer. Landet modstår strengere CO2-reduktionstiltag, men planlægger at bruge omkring 141 milliarder kroner fra EU på at forbedre el- og gasnettet. I Holland udfordrer Bonde-borger-bevægelsen (BBB) landets planer om at reducere forurening fra landbrug. Partiet, som blev grundlagt i 2019, har vundet popularitet og kan potentielt skabe spændinger mellem Holland og EU om miljøpolitik. Endelig i Polen har den konservative regering valgt at sagsøge EU for dens miljøpolitik, og har også udskudt en plan om at reducere landets afhængighed af kul efter pres fra minearbejdere. I sammenfatning står mange europæiske lande over for udfordringer med at balancere sociale og økonomiske behov med ambitiøse grønne mål, hvilket skaber spændinger både internt og på tværs af EU-medlemslandene.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (02.10.2023)

Migration

Migrationskrisen er blevet permanent
Søndag bringer Jyllands-Posten en kommentar af historiker og forfatter Michael Jalving. Her kan man blandt andet læse: "Mainstreammedier omtaler gerne migrationskrisen som en unik historisk begivenhed tilbage i 2015. Sandheden er snarere, at krisen for længst er blevet kronisk og - lagt sammen med demografi, vold og den akkumulerede islamisering - vil omkalfatre de europæiske nationalstater i løbet af de næste årtier. Med migrationskrisen er Europa (og USA) gået ind i en epoke, som ingen synes at have noget politisk svar på, slet ikke de ansvarlige politikere. Måned efter måned, år efter år flokkes beslutningstagere til Bruxelles, New York og Davos, hvor de spiser og drikker, snakker om menneskerettigheder og tager selfies til Facebook, Instagram og LinkedIn. Det er et kønt teater, bortset fra at det ikke er særlig kønt. [...] Udenlandske iagttagere har bemærket det. Især Italien og Tyskland nærmer sig bristepunktet. I første halvdel af 2023 har 162. 000 søgt om asyl i Tyskland - udover den million ukrainere, der allerede befinder sig i landet - og hvad nu, hvis Ukraine ikke vinder krigen? Samtidig er Balkanruten åbnet igen for menneskesmugling sydfra, mens den folkelige modstand vokser, og arbejdsgiverorganisationer skriger på flere afrikanere. Spændingen stigen, men selv de intellektuelle må kunne se, at EU ikke har styr på de ydre grænser, hvilket ellers var den officielle begrundelse for, at nationerne i sin tid skulle opgive deres egne nationalgrænser. Bare stol på EU - der er styr på sagerne! [...] Konsekvensen vil være mere overraskende, end de fleste beslutningstagere er klar over. I stedet for at ende som et museum for hele verden kommer hele verden til os med alle deres vaner, normer og idéer, ikke mindst de religiøse af slagsen, for at slå sig ned og få familien hertil. Ikke fordi de er vilde med vores måde at leve på, bestemt ikke; de finder os frastødende - eller med udenrigsministerens ord - ”utilbørlige”. Men fordi de kan. Fordi vi giver dem lov. Derfor: Hvis Europa overhovedet ender som museum, bliver det et museum, der er lukket alle ugens dage, fordi det ikke kunne løbe rundt, blev plyndret eller brændt ned, mens vor geopolitiske skæbne vil blive afgjort af stærkere kræfter i Golfstaterne, Beijing, Moskva og Washington."
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (02.10.2023)

Tyskland går med på stram kurs over for migration
Tyskland, der tidligere havde en åben dør-politik for flygtninge, har ændret sin holdning ved at ophæve sin blokade mod stramningerne af EU's migrationspolitik. Det skriver Politiken mandag. Den tyske socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz, meddelte, at Tyskland vil støtte den strengere linje vedtaget af de øvrige EU-lande i juni. Dette inkluderer tiltag som frihedsberøvelse og øjeblikkelig behandling af asylansøgere ved EU's ydre grænser. Trods denne ændring i Tysklands position er De Grønne, som er en del af Scholz' regeringskoalition, kritiske over for kompromiset, idet de finder det for stramt. Jesper Bjarnesen, seniorforsker på Nordisk Afrika Institut i Uppsala, understreger, at den tyske regering har været under pres på grund af problemer med deres åbne immigrationspolitik. Han bemærker desuden, at EU-landene er meget splittede i deres tilgang til migrationspolitikken. For nogle, som Danmark, bør asylprocessen ligge uden for EU, mens andre, herunder EU-Kommissionen, mener, det er en EU-opgave. Bjarnesen siger, "Det er en helt eksistentiel trussel for EU, at man ikke kan nå til enighed." Angående de nye grænsecentre, som lovgivningen foreslår, påpeger Bjarnesen, at de vil kræve betydelige ressourcer, især hvis antallet af flygtninge fortsætter med at være højt. Han siger, "Man mangler et helhedsbillede for at kunne indføre en langsigtet og bæredygtig migrationspolitik."
Politiken, mandag, s. 6 (02.10.2023)

Sikkerhedspolitik

En pinagtig amerikansk debat afslører Europas problem
Debatredaktør Pierre Collignon skriver i Berlingskes leder lørdag blandt andet: "Det var ikke opløftende at se syv republikanske præsidentkandidater i debat på Fox News torsdag aften. I hvert fald ikke hvis man havde håbet, at de ville benytte lejligheden til at forklare amerikanske vælgere, hvorfor de aldrig burde stemme på Donald Trump igen. [...] Det er efterhånden svært at se, hvordan Donald Trump ikke skal vinde Republikanernes nominering, og det åbner for en gyser af et valg mod en alt for svag og for gammel Joe Biden. Derfor skal vi i Europa også indstille os på, at Trump kan vende tilbage til Det Hvide Hus, hvorfra han igen kan true både det amerikanske demokrati, sammenholdet over Atlanten og ikke mindst indsatsen for at hjælpe Ukraine mod den russiske invasion. [...] Under torsdagens tv-debat lød Florida-guvernøren Ron DeSantis som et ekko af Trump, da han lovede at "gøre en ende på denne krig". DeSantis bedyrede også, at han ikke vil udstede en "blankocheck" - hvilket er det nye republikanske kodeord for, at ukrainerne ikke skal vide sig sikre på amerikansk støtte. Meldingerne fra DeSantis, som i meningsmålingerne er den stærkeste udfordrer til Trump, fik andre kandidater til at gå i rette med ham, så der er stadig håb i Det Republikanske Parti, men ordvekslingen viste den samme bundlinje for Europa: Vi skal forberede os på at løfte en større byrde. EU-landene har allerede vist en stor finansiel vilje ved at bevilge samlet dobbelt så mange penge som USA til Ukraine, men amerikanerne leverer stadig flest våben. Der er også sprækker i den europæiske støtte. Den polske regering, som ellers har gjort fantastisk meget for Ukraine, har ladet sig friste til en populistisk melding om at standse våbenhjælpen på grund af en strid om korneksport. [...] Krigen er en kamp mod tiden. Ukrainerne viser ingen tegn på vilje til at overgive sig, men vestlig tøven og langsommelighed har forsinket os. Det haster med at skrue op for den militære hjælp, og det er afgørende, at den også kommer fra Europa."
Berlingske, lørdag, s. 2 (02.10.2023)

Udenrigspolitik

Konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien vil fortsætte
I mandagens Kristeligt Dagblad kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af korrespondent Allan Sørensen. Han skriver blandt andet: "Allerede inden den sidste armenske familie har forladt Nagorno-Karabakh-eksklaven, deler vandene sig i fortolkningen af armeniernes historiske fordrivelse efter 1700 års tilstedeværelse i området. Den ene udlægning af det dramatiske forløb, der startede med en aserbajdsjansk militæroffensiv og endte med armeniernes overgivelse og flugt, er, at Nagorno-Karabakh konflikten nu er afsluttet. Dermed også den mangeårige konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan. En anden og mere realistisk udlægning peger i modsat retning: Konflikten bevæger sig videre mod nye stridigheder baseret på Aserbajdsjans og Tyrkiets erklærede ønske om at oprette en korridor via armensk territorium, som vil forbinde alle de tyrkisk-talende lande, fra Tyrkiet mod vest til Kazakhstan mod øst. [... ] For Aserbajdsjan er erobringen af Nagorno-Karabakh og uddrivelsen af armenierne et vigtigt og historisk skridt i kampen om magten i Kaukasus-regionen. En sejr med enorm symbolværdi for Aserbajdsjan, der både viser, at Aserbajdsjan er Armenien militært overlegent, og at det er islam - med Tyrkiet og Aserbajdsjan som anførere - der sætter tonen i området på bekostning af kristendommen. Og i kølvandet af den forholdsvis lette sejr opstår en naturlig sult efter mere. For Aserbajdsjan og Tyrkiet ville oprettelsen af en korridor gennem armensk territorium først og fremmest have økonomisk betydning. [...] Derfor spås debatten om den tyrkisk-aserbajdsjanske korridor, som seniorforsker ved Carnegie Europe Thomas de Waal skriver, at blive ”det næste store emne” i forholdet mellem Armenien og Aserbajdsjan. Den eneste måde at afværge endnu en konflikt på er ifølge Thomas De Waal, at EU og USA øger presset på især Aserbajdsjan og signalerer, at ensidige handlinger vil få følger. Problemet med europæisk pres på Aserbajdsjan og Tyrkiet er, at EU nyder godt af samhandel med begge lande, og i langt mindre grad med Armenien. Derfor er der en klar realpolitisk grænse for, hvor stort et pres EU kan tillade sig at lægge på Tyrkiet og Aserbajdsjan uden at sætte egne interesser over styr."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (02.10.2023)

Lars Løkke ser en risiko for, at Serbien vender blikket væk fra EU
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, (M) har tidligere kaldt det for en generationsopgave at udvide EU med blandt andet Serbien, men efter et besøg i landet i torsdags, erkender han, at det vil være en kæmpe udfordring, at skulle holde landet fast på EU-sporet. Den anspændte situation mellem Serbien og Kosovo fylder meget, også på gaderne i Beograd, hvor men flere steder kan se sloganet "Kosovo er Serbien". "Det mest chokerende, som jeg har hørt i dag, er, at hvis man spørger Serbiens befolkning, hører vi til i EU eller hører vi til i Briks, så begynder det at stå lige," lyder det fra Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at flere serbere er tiltrukket af tanken om at søge medlemskab af Briks, der oprindeligt bestod af Brasilien, Rusland Indien, Kina og Sydafrika, men som på et topmøde i august besluttede at udvide kredsen og invitere Saudi-Arabien, Iran, Argentina, Egypten, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater med. Serbiens udenrigsminister, Ivica Dacic, glædede sig dog over, at Danmark og Serbien er i gang med at forberede et bilateralt samarbejde, der skal bane vejen for danske virksomheder inden for bl.a. sundhedsområdet: "Tak, Lars, for at komme og besøge Serbien," lød det fra Ivica Dacic.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (02.10.2023)

Polens regering er under pres på grund af skandale med salg af visa
En visumskandale i Polen har ifølge Politiken søndag medført bekymring og anspændthed både i EU og USA, og den tyske regering kræver svar på, hvorfor polske myndigheder angiveligt har solgt tusindvis af visa til personer fra Afrika og Asien. EU-politikere kalder situationen et "kæmpe problem". Sagen udsprang, da USA's grænsevagter bemærkede, at visse rejsendes pas indeholdt et visumstempel til Schengen, som giver automatisk adgang til Mexico. Særlig opmærksomhed blev vakt, da et formodet Bollywood-film-crew ikke havde kendskab til filmproduktion. Det viste sig, at visaene stammede fra Polen, hvor myndighederne anklages for at have solgt disse visa for omkring 35.000 kroner pr. styk, hvilket gør det muligt for indehaveren at bevæge sig frit i det meste af Europa. Visumskandalen er ankommet midt i en intens polsk valgkamp, og oppositionen anført af den tidligere polske statsminister og EU-rådsformand Donald Tusk, beskylder den nuværende nationalkonservative regering for hykleri, idet de bekæmper EU's fælles migrationshåndtering og samtidig "lukker bagdøren til EU op". Den polske statsminister, Mateusz Morawiecki, har forsøgt at nedtone sagen, og hans regering mener, at der kun er tale om et par hundrede visa, ikke tusinder, som andre hævder. EU-Parlamentets ledelse har indsat den polske visumskandale til hastedebat. "Skandalen kan få alvorlige konsekvenser for hele Schengen-områdets integritet, og det underminerer fuldstændig tilliden blandt parterne. Det er ekstremt alvorligt", siger Stéphane Séjourné, leder af den liberale gruppe Renew i EU-Parlamentet. Også EU-Kommissionen søger en detaljeret forklaring fra den polske regering, med en talsperson, Anitta Hipper, udtalende, at kommissionen tager beskyldningerne meget alvorligt. Den tyske kansler, Olaf Scholz, har også udtrykt bekymring og kritik af Polen og har lovet ekstra grænsekontrol ved den polske og tjekkiske grænse, idet Tyskland har oplevet en stor stigning i asylansøgere ved disse grænser. "Jeg ønsker ikke, at folk bare bliver vinket igennem fra Polen, og så bagefter skal vi høre på kritik af vores asylpolitik," siger han. Den polske regering har reageret skarpt på kritikken, beskyldende Tyskland for indblanding og støtte til Donald Tusk. Regeringen har også varslet skærpet kontrol ved den tysk-polske grænse for at stoppe migrantpresset fra Tyskland. Denne skandale illustrerer kompleksiteten i de nuværende internationale forhold og udfordringer, specielt vedrørende migration og grænsekontrol, hvilket skaber spændinger både internt i EU og med dets internationale partnere.
Politiken, lørdag, s. 14 (02.10.2023)

Våbenhjælp til Ukraine bliver offer for budgetkompromis i Kongressen
Information mandag bringer en analyse skrevet af USA-korrespondent Martin Burcharth. Han skriver blandt andet: "Under Zelenskyjs nylige besøg i USA fik han ingen konkrete løfter om fortsat bistand fra republikanerne. Efter weekenden synes fremtidens våbenhjælp endnu mere usikker. [...] Præsident Joe Biden havde oprindeligt anmodet Kongressen om at bevilge 20,6 milliarder dollar i assistance til Ukraine i finansåret, der begynder den 1. oktober. Heraf skulle 13 milliarder dollar gå til militærhjælp. Det beløb blev reduceret til seks milliarder dollar i et midlertidigt budgetforslag for de næste 45 dage, der blev fremsat i Senatet. Men Senatet besluttede i sidste øjeblik at skrotte de seks milliarder dollar grundet modstand i den republikanske partigruppe i Repræsentanternes Hus. [...] Op til afstemningerne om den midlertidige budgetlov lørdag lagde Biden-regeringen et voldsomt pres på republikanerne for at få Ukraine-hjælpen på seks milliarder dollar med i pakken. Men allerede under præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg i Washington, D.C., i slutningen af september opstod der tvivl om yderligere bistand til Ukraine. Zelenskyj fik på det tidspunkt ikke lov af McCarthy til at appellere direkte til republikanske lovgivere i Repræsentanternes Hus. [...] Selv i Polen, Ukraines mest loyale allierede i EU og NATO, har et politisk parti, der vil sætte en stopper for eller begrænse våbenhjælp til Ukraine, fået vind i ryggen. Meningsmålinger viser fremgang til det Ukraine-skeptiske højreparti, Forbund for Frihed og Uafhængighed, op til parlamentsvalget om to uger. Partiet kan blive tungen på vægtskålen i forhandlinger om en regeringsdannelse. [...] Usikkerheden om USA's fremtidige støtte til Ukraine bliver yderligere styrket af et ulmende internt oprør mod Kevin McCarthy i Det Republikanske Parti. Allerede mandag planlægger kongresmedlem fra Florida Matt Gaetz at fremsætte forslag om at afsætte McCarthy som formand i protest mod vedtagelsen af det midlertidige budget med opbakning fra demokraterne."
Information, søndag, s. 10-11 (02.10.2023)

Udvidelse

Balkanlande på vej i EU
Under et besøg i Bosnien-Hercegovina advarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om, at EU bør styrke forbindelserne til Vestbalkan-landene. Han udtalte, at hvis ikke EU rækker hånden ud, risikerer disse lande at søge støtte fra Rusland eller Kina, hvilket kunne være problematisk for EU.
Ekstra Bladet, søndag, s. 7 (02.10.2023)

Økonomi

Europa mangler fælles fodslag om ny industripolitik
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Michael Spence, nobelprisvinder i økonomi. Han skriver blandt andet: "Mens Kina og USA fører industripolitik i stor skala ved at poste omfattende investeringer i kritiske sektorer, kniber det for EU med at følge med på grund af decentraliserede skattestrukturer og regler, der begrænser statsstøtte til industrien. Der er akut brug for et nyt investeringsprogram på EU-plan. [...] Som det er nu, er den økonomiske vækst i EU sløj og aftagende, og nogle af medlemslandene klarer sig dårligere end andre. Det hjælper ikke, at de primære drivkræfter for eksporten er begyndt at tabe pusten, blandt andet på grund af øget konkurrence fra Kina. [...] Samtidig er Europas ønske om at være en global frontløber, når det gælder klimahandling og omstillingen til renere energi, på langt sigt noget, der kan blive en konkurrencemæssig fordel. Men lige nu er det en økonomisk bremse, og det vil det stadig være på mellemlangt sigt, især fordi kulstofintensive industrisektorer stadig dominerer eksporten. Det er et problem, som krigen i Ukraine har forværret, ikke kun ved at skubbe energiomkostningerne i vejret, men endnu mere, fordi det har tvunget EU til at dreje meget hurtigt væk fra Ruslands olie og gas, hvilket er en temmelig dyr proces. Derfor er olie- og gaspriserne væsentligt højere i Europa end i andre dele af verden. [...] I den nuværende kontekst, hvor alt andet end store strukturforandringer er ensbetydende med relativ stagnation, er der især store omkostninger ved decentralisering. Det gælder ikke kun den teknologiske udvikling, men også national sikkerhed og forsvarsområdet. Og her er netop problemet for Europa. Mens Kina og USA fører industripolitik i stor skala for at poste omfattende investeringer i kritiske sektorer, kniber det for Europa med at følge med på grund af decentraliserede skattestrukturer og regler, der begrænser statsstøtte til industrien. EUs genopretningsfond fra 2021 - der med 723 milliarder euro i afsatte midler blev etableret for at tackle de værste konsekvenser af coronapandemien og strukturforandringer i den digitale tidsalder - var et skridt i den rigtige retning. Men den har alvorlige mangler. [...] Der er akut behov for et nyt europæisk investeringsprogram, som i modsætning til genopretningsfonden hverken må være afgrænset eller midlertidig i sit omfang. Hvis Europa skal skabe vækst og en dynamisk udvikling i det 21. århundrede, så kræver det bredere og permanente investeringer på føderalt plan. De bør finansieres med EU-statsobligationer og forvaltes centralt. [...] Det vil styrke Europas økonomiske konkurrenceevne og dynamik og ruste EU-landene til at undgå en langvarig stagnation. Mere konkret vil det også være med til at sikre, at EUs talentmasse - især de unge - får de rigtige muligheder for at nå deres potentiale."
Berlingske, lørdag, s. 22 (02.10.2023)