Tophistorier
Danmark skruer op for militærhjælp til Ukraine
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den eskalerende konflikt mellem Rusland og Vesten på grund af Ruslands militære pres på Ukraine. I Berlingske mandag kan man læse, at den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S) nu rejser til Kiev for at støtte Ukraine i den værst tænkelige situation - nemlig en væbnet konflikt med Rusland. Hun medbringer flere løfter om at styrke Danmarks indsats i Ukraine for at afskrække Rusland fra at angribe. "Det, vi ser lige nu, giver mig og det Danske Forsvar grund til bekymring. Så der er i særdeleshed brug for at bakke op om Ukraine og samtidig sende et klart signal til Rusland," siger ministeren til Berlingske. Hvis Ruslands igangværende forhandlinger med NATO bryder sammen, kan Ukraine blive vidne til en helt ny krig, der får den gamle til at blegne. Rusland fremlagde fredag en række krav, som fra flere sider kaldes en "diplomatisk bombe". Rusland foreslår grundlæggende, at NATO og USA skal droppe enhver form for militært samarbejde med Ukraine og samtidig bede om lov fra Rusland til at udstationere soldater i de NATO-medlemslande, der engang var en del af østblokken. Fjodor Lukjanov, chefredaktør for Russia in Global Affairs og udenrigspolitisk rådgiver for Kreml, mener at kravene er så uspiselige for NATO og USA, at hensigten med dem må være at smadre forhandlingerne inden de er kommet rigtigt i gang. USA modtog de russiske krav onsdag, mens de øvrige NATO-medlemmer fik dem torsdag. Men stik imod enhver diplomatisk procedure offentliggjorde Rusland allerede fredag sine krav og krævede svar på dem hurtigst muligt. I Ukraine bliver de nye krav opfattet som et udtryk for desperation, siger vicepremierminister Olha Stefanisjyna. "Ingen kan tage det seriøst, når de offentliggør krav på deres hjemmeside," siger hun til Berlingske. I Ukraine møder man truslen med en forholdsvis ro, da de omkring 175.000 russiske soldater er opmarcheret 200-400 kilometer fra grænsen, så der er ikke risiko for, at russerne angriber i morgen. USA har gjort sig umage med ikke blankt at afvise alle de nye russiske krav for ikke at give Putin en propagandasejr. Selvom nogle af kravene er klart uacceptable, er Washington klar til at diskutere andre af punkterne, siger en højtstående amerikansk embedsmand til Financial Times. Det kunne for eksempel være en ny aftale om ikke at opstille kort- og mellemdistancemissiler i Europa og andre sikkerheds- og tillidsopbyggende foranstaltninger, som Rusland foreslår.
Weekendens og mandagens aviser bringer desuden forskellige indlæg og kommentarer om situationen. I Politiken søndag kan man læse en kommentar af Danmarks forsvarsminister Trine Bramsen (S). Hun skriver blandt andet: "Når jeg besøger Ukraine i disse dage, er det ikke bare et signal om sympati. Eller en erklæring om støtte til en vigtig partner for Nato. Det er en anledning til at genbekræfte et årelangt militært samarbejde, der står vagt om demokratiets yderste forpost. For Ruslands fremfærd mod Ukraine er uacceptabel. Den skader ikke bare Ukraine. Den slår også sprækker i den tryghed og sikkerhed, som har gavnet Europa siden Murens fald. Den må vi ikke vinke farvel til. [...] Vores støtte til et mere sikkert Ukraine betyder, at vi netop har forlænget det militære samarbejde frem til 2025. Fordi det med Ruslands fremfærd står særligt klart, at vi er nødt til at stå sammen med Ukraine om freden og stabiliteten i vores europæiske nærområde. [...] Vælger vi i stedet at lade stå til, viser al erfaring, at Rusland vælger en vej, vi ikke ønsker for hverken Ukraine eller Europa. En vej, hvor magtsproget, sabelraslen og den aggressive oprustning kun er blevet mere markant. Ud fra Ruslands falske fortælling om, at Nato er den aggressive part, som ekspanderer og forsøger at omringe Rusland. [...] Danske soldater bidrager til Nato's fremskudte tilstedeværelse i Estland, og danske F-16-fly har indtil for nylig igen været indsat i Nato's luftforsvar af Baltikum. Disse indsatser sender et klart signal til Rusland om, at vi ikke tager let på trusler mod vores europæiske nærområde. Den vilje til at sige fra er vigtigere end nogensinde. [...] Nato-landene står sammen om, at Rusland ikke har veto over Ukraines frie ret og fremtid. Det er ikke noget, som Kreml kan gøre sig til herre over. Hverken i Ukraine eller noget andet sted i Europa. Derfor er Danmarks støtte til Ukraine urokkelig. For situationen handler om så meget mere end Ukraine: vores fælles europæiske sikkerhed, vores værdier og vores demokrati. De store kan ikke bare bestemme over de små. Den retorik hører ingen steder hjemme."
Jyllands-Posten søndag bringer en klumme af TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent Ulla Terkelsen. Her kan man blandt andet læse: "De fleste tidligere såkaldte østlande omkring Østersøen kom med i Nato: Polen, balterne og DDR som del af et forenet Tyskland. Det irriterer Putin den dag i dag. Han har udtalt, at han ser Sovjetimperiets sammenbrud som en tragedie. Polakkerne og balterne og DDR-tyskerne så det som en befrielse. Derfor prøver Putin hele tiden at lave ballade og skabe en myte om, at Vesten er på rov og ude på at kapre også Ukraine til EU og Nato. At det ukrainske folk vel selv bør bestemme, om de vil med i Nato og EU, det falder ham tilsyneladende ikke ind. [...] Det interessante er, at opmarchen har fået en hel masse lande til at finde sammen imod Putin. Lande, som ellers er uenige indbyrdes. Briterne er oppe at skændes med EU og traditionen tro mest hidsigt med franskmændene om dele af brexit. Som altid er Nordirland en evig gordisk knude. Briterne og franskmændene skændes bilateralt om flygtningestrømmene fra Calais til Dover og om fiskekvoter i Kanalen. Men brexit-briterne og EU er enige med amerikanerne om, at der skal være fodslag over for Putins trussel imod Ukraine."
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Mads Fuglede, som er USA-analytiker og medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver blandt andet: "Når der eksempelvis står mere end 100.000 russiske soldater koncentreret på grænsen til Ukraine, ved vi så, hvad Putin forsøger at opnå? Og ved vi, hvilken pris vi selv er parate til at betale for at støtte Ukraine? Når mange lande mødes, er der også meget snak. Men bag de mange ord er der en vigtig styrke gemt, nemlig at et alliancefællesskab så stort som NATO garanterer, at der er mange forskellige perspektiver til stede på vores verden, når vi mødes i fællesskab. [...] Til et NATO-topmøde i 2008, forklarede Putin præsident George Bush, at han måtte forstå, at Ukraine slet ikke var et land. Det kan selvfølgelig være svært at forstå, hvordan Europas geografisk største nation (hvis man ikke medregner Rusland) kan opfattes som noget, der er ude af stand til at stå på egne ben ved egen kraft. Men ikke desto mindre beskriver Rusland konsekvent Ukraine som et protektorat, der ikke er at opfatte som en selvstændig nation, der som sådan har ret til selv at bestemme, om den er et slags vedhæng til en russisk sikkerhedssfære eller et selvstændigt land, hvis befolkning selv kan bestemme, om de eksempelvis kan blive optaget i EU eller medlem af NATO. [...] Der er mange bud på, hvorfor Putin handler, som han gør. Måske ønsker han at omgøre afslutningen på Den Kolde Krig. Måske frygter Putin Vesten så meget, at han ønsker sig en sikkerhedszone mellem sig selv og det Europa, der gennem russisk historie har forsøgt at invadere landet. Måske drømmer Putin om at genskabe det Russiske Kejserrige. Måske har Putin brug for kaos ude for at bortlede opmærksomheden på problemer hjemme. Vi ved det ikke med sikkerhed."
Berlingske bringer lørdag et indlæg af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Igen står Europa over for en autokrat, som er parat til at gå i krig for at udvide sin magtsfære. Igen fristes vi af en tilpasningspolitik, som er både moralsk forkert og farlig. [...] Putin vil have en juridisk bindende aftale om, at hverken Georgien eller Ukraine nogensinde kan blive medlemmer af NATO. Den vestlige forsvarsalliance må slet ikke udvide mere mod øst, og ingen 'angrebsvåben' må opstilles af NATO i Ruslands nabolande. Skulle nogen stadig være i tvivl om de russiske hensigter, forklarede den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, at 'vort svar vil være militært,' hvis ikke kravene opfyldes. Meget er slet ikke som under optakten til Anden Verdenskrig. Putin er ingen Hitler, der er ikke KZ-lejre i Rusland, og det russiske regime er ikke et totalitært diktatur, som Nazityskland var det, men vi står i dag i en dødsensfarlig situation på grund af samme slags ubalance, som herskede i Europa i 1930erne. [...] Putin kan skrue op for kampene i de to østukrainske regioner eller ligefrem annektere dem. Han kan angribe over en bredere flanke. Vi ved det ikke. Han kan også bare være ude på at skræmme os, men vi ved, at de vestlige våben nok vil tie, hvis der kommer et russisk angreb. USAs præsident, Joe Biden, nævner aldrig mulige militære modtræk, når han taler om de konsekvenser, det vil få, hvis Rusland angriber, og det gør heller ingen af de toneangivende europæiske ledere. Derfor kan vi få en ny asymmetrisk krig. Rusland slår til med død og lemlæstelse, og vi svarer igen med økonomiske sanktioner. Det kan ovenikøbet blive svage sanktioner. EU-lederne er så splittede, at de end ikke var i stand til at formulere, hvilke økonomiske sanktioner der kan blive tale om, da de var samlet til topmøde torsdag. Derfor har sanktionsvåbnet langtfra den afskrækkende effekt, som vi har brug for."
I en analyse skrevet af Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens korrespondent, kan man lørdag blandt andet læse: "Omstændighederne er anderledes, men billedet ikke helt malplaceret, når man ser på den væbnede konflikt, der i disse uger truer i kølvandet på den russiske militære opmarch ved Ukraines grænser. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har formuleret en række sikkerhedspolitiske krav, han ønsker opfyldt for til gengæld at mindske spændingerne i Østeuropa, og her står garantier for, at Ukraine ikke optages i Nato, allerøverst. En række vestlige politikere har slået syv kors for sig og med en fnysen afvist at levere et sådant løfte. I realiteten ved begge parter dog ganske udmærket, at Ukraine de næste mange år ikke har nogen reel chance for at blive medlem af Nato. [...] Historien om Ukraines relation til Nato går mere end et kvart århundrede tilbage, men trods fingerfletning og kindkys er det aldrig blevet til forlovelse endsige bryllup. Allerede i 1994 blev Ukraine medlem af Nato-programmet Partnership for Peace, og i 2002 formulerede den daværende ukrainske præsident, Leonid Kutjma, ambitionen om medlemskab af den vestlige alliance. [...] I Kreml kender man fuldt og vel realiteterne omkring Ukraines Nato-ambitioner og ved, at der ikke er udsigt til noget medlemskab i en overskuelig fremtid. Moskvas påstande om, at Vesten skulle være i gang med at opbygge en større militær slagstyrke i Ukraine, holder heller ikke vand. Det efterlader alt sammen spørgsmålet om, hvad Putin forventer at få ud af at fremsætte krav, der realistisk set ikke kan opfyldes? Det hersker der mindst to forskellige opfattelser af. Den mest pessimistiske læsning går på, at Kreml allerede har besluttet sig til at slå til over for Ukraine og nu bare leder efter undskyldninger. Det kan i så fald ende enten med en egentlig invasion eller med mere begrænsede anslag. Den lidt mere optimistiske opfattelse er, at Putin manøvrerer pragmatisk og har fundet ud af, at våbenraslen betaler sig. Derfor udnytter han situationen til at markere sig over for Vesten uden at have noget klart defineret endemål."
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Hans Aage i Roskilde. Han skriver blandt andet: "Hvorfor har ingen foreslået folkeafstemninger i de omstridte områder i Østukraine i stil med afstemningen i Slesvig i 1920, som bibragte grænselandet stabilitet og viste sig at være til gavn for alle parter? Hvorfor kan man ikke acceptere, at Rusland har en legitim sikkerhedsinteresse i garantier for, at NATO og EU ikke ekspanderer mod øst? Hvorfor kan man ikke acceptere Ruslands anneksion af Krim i 2014, som med Gorbatjovs ord var et folkeønske? Det gængse, hyppigt gentagne svar på disse spørgsmål er, at det alt sammen skyldes, at Putin er en skurk, hvad han utvivlsomt er. Men man kunne jo overveje, om dette meget enkle svar er tilstrækkeligt til at få kendsgerningerne til at hænge sammen, og om det er tilstrækkeligt til at skabe stabilitet og fred i Europa."
Politiken lørdag bringer en Ruslandsanalyse skrevet af Flemming Splidsboel, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han skriver blandt andet: "Den russiske mobilisering ved grænsen til Ukraine er næsten rituel. Den finder sted med jævne mellemrum, og så er blandt andre EU- og Nato-landene sammen med Ukraine overladt til i fællesskab at gisne om, hvad der mon vil ske, og hvad der mon kan afværge en krig. [...] Den russiske politik er stærkt mistillidsskabende, og det er givetvis en del af formålet med den. Talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, insisterer på, at 'vi har ret til at flytte vores væbnede styrker rundt på vores suveræne territorium', og det er bestemt rigtigt. Men Rusland ville aldrig mobilisere tropper og materiel ved grænsen til Kina på samme måde. Det ville skade forholdet, og det ved Putin naturligvis godt. [...] Hvis mobiliseringen ikke giver nogen form for indrømmelser, kan det russiske forsvar bare trække sig væk og så forsøge igen på et senere tidspunkt. Det kan for eksempel være til foråret. Rusland har ikke fremsat krav - blot gjort opmærksom på sin utilfredshed med forskellige forhold - og tænkningen kan derfor være, at der ikke er noget at tabe. [...] Torsdagens trussel fra EU om nye sanktioner er et forsøg på at forhindre den mulige katastrofe, som Dojsd kaldte det. Truslen om sanktioner skal få Putin til at erkende, at en invasion af Ukraine vil få alt for store omkostninger. Måske skal han endog erkende, at en ny mobilisering i foråret også vil få negative konsekvenser for hans styre og for Rusland som helhed. Men det er meget usikkert, om det vil virke. EU er ikke god til at tænke i straf. Organisationen har det meget bedre med belønninger. EU iværksatte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krim og udbruddet af krig i Østukraine i 2014. De russiske politikere var dengang overraskede over, at EU-landene kunne finde en fælles holdning. Siden er sanktionerne blevet forlænget flere gange, og nye er blevet tilføjet. Listen over sanktionerede personer og virksomheder er efterhånden lang, men samlet bider sanktionerne ikke rigtigt. [...] Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil der komme nye sanktioner. Der er masser at tage af. Vi er fortsat kun på side et i sanktionskataloget. EU kan sagtens finde både økonomiske og sociale sanktioner, som vil gøre ondt. Men så skal de bredes længere ud i det russiske samfund, og det har der i EU været en modvilje mod. Holdningen er, at dette er en konflikt med det russiske styre, ikke med russerne."
Berlingske, mandag, s. 6-7, lørdag, s. 3, 11; Politiken, søndag, s. 4, mandag, s. 6, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 42, lørdag, s. 19 (20.12.2021)
Prioriterede historier
Brexit-ministers chokopsigelse efterlader Boris Johnson ude af balance
Ifølge flere af dagens og weekendens aviser har premierminister Boris Johnson haft en hård uge. Sidste uge tirsdag stemte 101 konservative medlemmer af Underhuset imod Boris Johnsons forslag om at indføre coronapas, skriver Politiken mandag. Torsdag tabte konservative et suppleringsvalg i North Shropshire, en stensikker Tory-højborg, siden den blev oprettet i 1832. Vælgerlussingen skete efter afsløringer om fester i Downing Street sidste år, mens resten af Storbritannien var lukket ned på grund af corona. "Folk, der har stemt konservativt i en menneskealder, vendte sig i flok mod Liberaldemokraterne og sendte et klart budskab til premierministeren om, at festen er forbi," lyder det fra Ed Davey, Liberaldemokraternes leder, i en henvisning til afsløringerne om julefester i Downing Street. Det skriver Politiken lørdag. Johnsons popularitet er også styrtdykket i resten af landet de seneste uger, og de konservatives opbakning har haft samme retning. Premierministeren sagde fredag til Sky News, at han påtager sig et vist personligt ansvar. "Det er et meget skuffende resultat. Jeg forstår folks frustrationer, jeg hører, hvad folk siger i North Shropshire, og i al ydmyghed må jeg acceptere deres dom," sagde han. I flere af dagens aviser kan man læse at ugen kun blev værre for Boris Johnson, da Storbritanniens brexitminister, David Frost, lørdag aften meddelte, at han har opsagt sin stilling i protest over regeringens politiske kurs. Flere aviser skriver mandag, at fratrædelsen af mange vil blive set som et stort slag for Johnson, der er i krise. Ifølge Information mandag er Frosts opsigelse et tegn på de store revner, der åbner sig i Det Konservative Parti. David Frost har i de sidste par uger talt åbent om sine bekymringer over højere skatter og genindførelsen af COVID-19-restriktioner. Han har blandt andet også udtalt sig om en ny såkaldt Plan B for COVID-19-tiltag, som har fremprovokeret det største konservative oprør under Boris Johnsons ledelse. "Jeg er meget glad for, at det frie Storbritannien, og ikke mindst det lystige England, nu er det måske mest frie land i verden, når det kommer til COVID-19-restriktioner. Ingen regler om masker og ingen vaccinepas. Må det forblive sådan længe," sagde han på en konference i sidste måned. Den nu tidligere Brexit-minister har været nødt at acceptere indrømmelser i forhold til Brexit, da den britiske regering droppede sit krav om at blokere for EU-Domstolen som den ultimative dommer over handelsregler i Nordirland. Den britiske regering har også droppet sin trussel om at aktivere artikel 16 i Brexit-aftalen, hvilket ville suspendere dele af handelsaftalen for Nordirland. Ifølge kilder i regeringskvarteret Whitehall gik Frost for nylig til Boris Johnson for at forlade regeringen, da han følte, at Brexit-forhandlingerne ikke rykkede sig. Det blev aftalt, at Frost skulle forlade regeringen i slutningen af januar, men beslutningen blev rykket frem da nyheden om hans planlagte tilbagetrædelse blev lækket. Andrew Bridgen, som er en prominent konservativ Brexit-fortaler, har til Times Radio udtalt, at Frosts exit er et ”ødelæggende slag” for regeringen og Boris Johnson. Han antydede, at mange parlamentsmedlemmer må vurdere premierministerens fremtid hen over julen.
Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 5, lørdag, s. 8 (20.12.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
EU-mindsteløn påvirker ikke den danske model
Weekendens og mandagens aviser bringer en række kommentarer og debatindlæg, der omhandler EU-mindsteløn. I Information kan man mandag læse et debatindlæg af Krifas formand Eik Dahl Bidstrup. Han skriver blandt andet: "Jeg synes, det er dybt bekymrende, at de spøgelser, som Marianne Vind, flere danske politikere og store dele af den danske fagbevægelse ser, bliver fremlagt, som var det sandheden. Hver tiende lønmodtager i EU er såkaldt working poor. De kan ikke leve af den løn, de får for at gå på arbejde. Vil det hjælpe disse mennesker, at der kommer en lovbestemt mindsteløn, som løfter bundniveauet? Selvfølgelig. Det burde slet ikke være til diskussion. EU kommer med direktivet ikke til at bestemme, hvad lønnen skal være i de forskellige lande. [...] Jeg har svært ved at se, hvorfor det skulle have den modsatte effekt og ikke hjælpe Europas working poor, som Marianne Vind påstår. Der er ikke noget mere solidarisk end EU-mindsteløn. Men magt er tydeligvis vigtigere end lønmodtagernes forhold for Marianne Vind og hendes venner i FH-fagbevægelsen. For det er alt andet end solidarisk at lade de europæiske lønmodtagere betale prisen for deres egen kærlighed til den danske model. [...] Selv Sverige - der også er et af de seks lande, som er undtaget for lovbestemt mindsteløn, fordi de har overenskomster - har indset, at direktivet ikke piller ved deres arbejdsmarkedsmodel. Deres arbejdsmarkedsminister har endda udtalt, at hun føler sig tryg ved den nuværende tekst, og at det er bedre at sidde med ved forhandlingsbordet end at stå udenfor som nejsiger."
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg under overskriften "Modstand mod EU-mindsteløn er hamrende solidarisk" af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet. Her kan man blandt andet læse: "Ingen ved, om en lovbestemt mindsteløn virker. Alligevel forsøger man at rulle den ud over Europa. Det kan trække middelklassen ned i en prekær sump. [...] Fra tid til anden, og oftere og oftere, må jeg stå på mål for betændte beskyldninger. Alt fra Krifa-direktører til radikale politikere mener at vide, at jeg gør vold på solidariske idealer og principper, når jeg yder modstand mod en lovbestemt EU-mindsteløn. De tager så grueligt fejl. Det er tydeligt, at de ikke lytter til fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, som kender vores arbejdsmarked allerbedst. [...] Der er 21 lande i Europa, der har en lovbestemt mindsteløn. Hvilken model de foretrækker, skal jeg ikke blande mig i. Lande som Tyskland, Frankrig og Bulgarien er vidt forskellige lande med det til fælles, at deres lovbestemte mindsteløn er så lav, at mange mennesker lever i fattigdom, selv om de har et arbejde. Det har mindstelønnen ikke rettet op på. Tværtimod har den nogle steder fungeret som et loft, der har trukket middelklassens løn ned. Mindstelønnen har fjernet virksomhedernes incitament til at tegne overenskomster. Hvorfor skulle virksomhederne lave aftaler om bedre vilkår og højere løn, når loven dikterer et minimum, de kan hvile på? Det er ikke lykkedes disse lande at hæve lønningerne med mindstelønnen som redskab. Derfor vil de nu bruge EU. Det forstår jeg godt. For de har virkelig problemer. Og det kan EU være med til at afhjælpe. Men en lovbestemt mindsteløn er ikke en modgift, der med en enkelt indsprøjtning kan udrydde working poor."
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Caroline Kofahl fra København. Hun skriver blandt andet: "Nu SKAL vi have en mindsteløn i Danmark. EU har talt, og vi må sige 'Javel!' En lille idé: Skriv i loven, at mindstelønnen i Danmark er den, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Dermed opnår man, at vi følger påbuddet fra EU og samtidig bevarer den danske model. Derudover slipper vi for, at Folketinget fastsætter en mindsteløn, som om få år risikerer at være for lav til at leve af. Mindstelønninger er kendt for at skabe fattigdom, og uanset om ideen er fra EU eller ej, er det en dårlig idé."
På Altinget fredag kan man læse et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Hun skriver blandt andet: "Debatindlægget fra Ole Østergaard 16. december, der er juridisk chef hos den gule fagforretning ”Frie”, er så fyldt med fejl og misforståelser, at det er svært ikke at reagere. Ole Østergaard lægger ud med at skrive, at EU’s medlemsstater har stemt om Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn. Det har de ikke. EU’s beskæftigelsesministre stemte 6. december om Ministerrådets position forud for forhandlingerne med Kommissionen og Europa-Parlamentet om EU-lovgivning om mindsteløn. På samme måde som Europa-Parlamentet tidligere har stemt om Parlamentets position til samme sag. EU-systemet fungerer på den måde, at der herefter indledes forhandlinger mellem institutionerne, der så søger at finde et kompromis og nå frem til et fælles forslag. Den såkaldte trilog-forhandling. Ingen ved derfor nøjagtigt, hvordan det endelige forslag vil se ud. Men at det ikke bliver 100 procent som det, der blev stemt om 6. december blandt beskæftigelsesministrene – eller 100 procent som det Europa-Parlamentet foreslår, står vist meget klart. [...] Den danske regering valgte at trække en streg i sandet og sige nej på rådsmødet, fordi man ganske enkelt ikke ønsker et direktiv om mindsteløn og ikke vil risikere i sidste ende at lade EU-Domstolen blande sig i et så vigtigt område af den danske arbejdsmarkedsmodel. For god ordens skyld skal det også nævnes, at heller ikke Østrig stemte for det forslag, der var på bordet til mødet 6. december. [...] Vi har intet problem med, at andre lande har en lovbestemt mindsteløn. Og vi bakker helhjertet op om vores europæiske kollegers krav om at få deres lønninger op. Vi bakker desuden varmt op om en række tiltag, der kan sikre, at der ikke konkurreres på dårlige løn og arbejdsvilkår i EU. For eksempel øget brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud, id-kort og meget andet. Den modstand, som vi i FH sammen med regeringen, DA og Folketinget har i forhold til et EU-direktiv om
mindsteløn, handler først og fremmest om, at vi frygter den glidebane, det vil være, hvis vi stiltiende lader EU lovgive om et område, hvor vi ikke mener, at de har noget at gøre." Information, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 36; Berlin (20.12.2021)
Fagforeninger er med til at udspille deres egen rolle
Signe Birk, B2B-koordinator, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "De danske sygeplejersker tabte i sommer deres konflikt. Foruden deres i forvejen dårlige løn og arbejdsvilkår blev de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) ledt ud i et nyt nederlag. Det vidner om, hvor dårlig forbindelse, en fagforeningsledelse kan have til sine egne medlemmer. [...] Samtidig er Danmark som medlem af EU bundet af dets direktiver, og EU danner rammen om Danmarks reelle politiske kontekst. Den øremærkede barsel til mænd, som arbejdsmarkedets parter forhandlede sig frem til i efteråret, var netop en tilpasning til EU-lovgivning. Det er tvivlsomt, om den danske model fra 1899 kommer til at modstå EU's nuværende krav om mindsteløn. De fleste forbedringer for lønmodtagerne og ligestillingen er faktisk kommet fra EU. [...] Hvis ikke fagforeningerne kommer i bedre kontakt med deres medlemmers faktiske arbejdsmarkedsproblemer, vil det være et spørgsmål om tid, før organisationsgraden for alvor falder, og fagforeningerne vil have udspillet deres politiske rolle på det danske arbejdsmarked."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (20.12.2021)
Det digitale indre marked
MF'er og direktør: Skræmmende, at 25 procent mangler grundlæggende digitale færdigheder
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Christoffer Aagaard Melson, MF (V), byrådsmedlem, Vejle Kommune, og Rikke Hvilshøj, adm. direktør, Dansk IT, medlem, Dataetisk Råd, bestyrelsesmedlem, Energinet, bestyrelsesmedlem, GRACE Public Affairs, medlem, regeringens Digitaliseringspartnerskab. De skriver blandt andet: "EU-Kommissionen har for nylig offentliggjort den årlige Desi-rapport, der konkluderer, at Danmark ligger helt i toppen på "indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund". Dermed går Danmark fra en tredjeplads i 2020 til en førsteplads i 2021. Det er der måske nogen, der ser som en anledning til at give et kollektivt skulderklap til it-branchen, politikere og borgerne. Og ja, vi bør også være stolte af vores position på Desi-indekset. [...] Hvis vi skal hæfte os ved noget i rapporten, bør det ikke være de relative scorer, men de absolutte termer. Det lyder jo sådan set fint at være nummer fire i Europa indenfor menneskelig kapital, men det er i den grad skræmmende at læse, at 25 procent af den danske arbejdsstyrke mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 58 procent af danske virksomheder har svært ved at besætte ledige IT-stillinger. [...] Det er afgørende, at vi sætter ind her og nu for at opkvalificere borgerne, så de føler sig trygge og velinformerede i det digitale Danmark. Vi skal hjælpe virksomhederne med at finde og/eller skabe de talenter, de mangler. Vi skal arbejde for en sikker digital infrastruktur, som er modstandsdygtig over for den stigende risiko for cyberangreb. Og så skal vi hurtigst muligt i gang med at bruge digitale løsninger til at hjælpe os med nå det ambitiøse 2030-klimamål."
Altinget, fredag (20.12.2021)
Finansielle anliggender
Bundlinjen: Rente er for lav til Danmark
I en erhvervskommentar i Politiken søndag skriver Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator, blandt andet: "Alt tyder nu på, at den ekstremt lave rente vil stige efter Den amerikanske Centralbanks beslutning om at stramme pengepolitikken markant. Ligeså Den europæiske Centralbanks beslutning om at neddrosle de opkøb af obligationer, som holder renten nede. Men ingen tror, at renterne vil stige så hurtigt og så meget, at det får større betydning for boligpriser og boligomsætning foreløbig. [...] Danmark har et ekstra behov for at gribe ind mod stigende boligpriser. OECD's økonomer mener, at renten i Danmark er for lav, i forhold til hvad der gavner dansk økonomi. Det er med til at drive boligpriserne og gældsætningen i vejret og det gør, at det kan blive nødvendigt at stramme betingelserne yderligere for at optage lån. Renten bestemmes ikke i Danmark, men i ECB, Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, fordi den danske krone er i et fastkurssamarbejde med euroen. ECB skal fastsætte en rente for hele euroområdet, og den er nødvendigvis et kompromis, som skal tage hensyn til de svagere lande i Sydeuropa, som vanskeligt kan tåle en højere rente, der koster vækst og beskæftigelse, og så de stærkere lande i Nordeuropa, bl.a. Danmark, som godt kan bruge en højere rente, der kan afkøle økonomierne og boligmarkederne."
Politiken, søndag, s. 17 (20.12.2021)
Dollar blev stabiliseret efter svækkelse
Dollaren blev stabiliseret efter en fredag, hvor omikron-varianten havde lagt pres på den amerikanske valuta. Hos den Europæiske Centralbank er man ligesom, man har gjort i Norge og Storbritannien forberedt på en gradvis strammelse af pengepolitikken. Den økonomiske fremgang har flyttet strategien i retning af en mere høgeagtig politik, skriver Børsen lørdag og mandag. Også Jyllands-Posten skriver mandag, at udmeldinger fra Den Europæiske Centralbank har påvirket renteniveauet. I Eurozonen steg forbrugerpriserne, som ventet, med 4,9 procent og ECB valgte i sidste uge, efter sit rentemøde, at fastholde sin ledende rente. Dog meldte den om en lille stramning i 2022, da ECB planlægger at skrue ned for sine aktivopkøb i forhold til bankens aktiviteter i 2021. Alt sammen markerer ECB's første tiltag i bekæmpelsen af den tiltagende inflation.
Børsen, mandag, s. 23, 26; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (20.12.2021)
Hvad venter aktierne i 2022 efter et forrygende år?
Både den amerikanske og Den Europæiske Centralbank aftrapper deres gigantiske opkøbsprogrammer, der hjalp til med at bære økonomien - og ikke mindst finansmarkedet - gennem det første coronachok i 2020. Det skriver Berlingske lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 12 (20.12.2021)
Minister: Rundt om i Europa ses kritisk på ordningen
I Politiken kan man søndag læse, at Finanstilsynet skal redegøre for godkendelsen af bankernes ret til at opkræve negative renter. Nu har erhvervsminister Simon Kollerup (S) nemlig bedt styrelsen om en redegørelse af godkendelsen, der blandt andet var baseret på en nabohøring hos de finansielle tilsynsmyndigheder i Sverige og Finland. "Jeg tror ikke, at der er tvivl om min holdning til spørgsmålet om de negative renter. Jeg kan derfor godt forstå, hvis der rundt om i Europa bliver kigget kritisk på, at almindelige forbrugere skal betale for at have en opsparing. Jeg har i starten af december bedt Finanstilsynet om at redegøre for forløbet, herunder nabohøringerne," skriver ministeren til Politiken. Den danske debat om negative renter er for alvor blusset op, efter at Forbrugerombudsmandens jurister har sået tvivl om, hvorvidt det er lovligt for danske banker at opkræve minusrenter på basale betalingskonti. Forbrugerombudsmanden er på vej med en endelig vurdering af lovgrundlaget. Også Finanstilsynet har nu bedt EU-Kommissionen forholde sig til sagen.
Man kan endvidere læse, at ingen banker i Finland eller Sverige opkræver negative renter af private kunders indlån. Det finske tilsyn advarer endda mod et tvivlsomt lovgrundlag. "Vi er bekymrede for, at negative renter på indlånskonti kan være problematisk i forhold til både de kontraktlige principper, national lovgivning i Finland og EU's regler om adgang til basale betalingskonti. Derfor udsendte vi i 2019 en redegørelse, hvor vi deler vores bekymringer om negative renter," siger Sanna Atrila, ledende jurist i det finske finanstilsyn FIN-FSA. I Danmark handler striden om negative renter i første runde om en begrænset kontotype, nemlig fortrinsvis den basale betalingskonto, som bankerne har pligt til at stille til rådighed også for de kunder, der ikke har store indtægter eller andre bankforretninger. Via den basale konto kan mere udsatte kundegrupper håndtere den daglige økonomi, betale regninger og hæve penge. Men flere steder i Europa sår både myndigheder og forbrugerorganisationer tvivl om det bredere aftaleretlige grundlag for bankernes ret til at opkræve negative renter på indlån.
Politiken, søndag, s. 18 (20.12.2021)
Venstre-politiker bliver forhandler på afgørende bankkrav i EU
Altinget skriver søndag, at medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Linnea Søgaard-Lidell, sammen med franske kollega Gilles Boyer, skal repræsentere den liberale gruppe i Europa-Parlamentet og forhandle en lovtekst på plads, som skal implementere den endelige Basel III-pakke i EU's lovgivning. Hun vil gå til forhandlingerne med den ambition, at reglerne ikke skal sætte en stopper for stabile og billige lån i Danmark. Det kan nemlig være en af konsekvenserne ved Basel III-pakken, mener europaparlamentarikeren, som lægger vægt på, at pakken blandt andet vil bestemme, hvilke kapitalkrav der bliver sat til verdens banker. "Lige nu har vi brug for, at danske virksomheder har råd til at investere i den grønne omstilling, og vi har en generation af unge mennesker, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet med de samme billige lån, som generationerne før dem har haft glæde af," siger hun til Altinget. Formålet med Basel III-pakken er at undgå en ny verdensomspændende finanskrise.
Altinget, søndag (20.12.2021)
Økonom: Fornuftigt at Den Europæiske Centralbank ikke følger USA
I flere af lørdagens og mandagens aviser kan man læse om inflationen, som er over os. Information lørdag skriver, at den amerikanske centralbank siger farvel til de ultralave renter, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter med renten i bund. Ifølge ECB-chef Christine Lagarde er det ”meget usandsynligt”, at ECB hæver renten i 2022. Også selvom inflationen i eurozonen er over fire procent, og ECB næsten har fordoblet sin forventning til inflationen i 2022 til 3,2 procent. Ifølge Lagarde er den europæiske inflation tidsbegrænset, fordi den især skyldes coronakrisen og ”for to tredjedeles vedkommende” de høje energipriser. Det er den danske økonom Jacob Funk Kirkegaard i grove træk enig i. Han mener, at ECB's udmelding er ”afvejet og fornuftig”. "Klart, ECB's opskrivning af inflationen i Europa er bemærkelsesværdig," siger han og fortsætter: "Men jeg ser det som en pragmatisk løsning at holde renten på nul, udfase PEPP og holde fast i APP. Centralbanken giver sig selv fleksibilitet til at reagere på, hvordan det hele udvikler sig i 2022 og 2023: Hvis der for eksempel kommer markante lønstigninger, som driver inflation mere opad, så kan ECB reagere med rentestigninger. Så populært sagt: ECB vil i den nærmeste fremtid holde fast i nulrenten og samtidig trykke færre penge - men altså i en tid, hvor vi trods alt har udsigt til pæne vækstrater i Europa på over fire procent." Ekstra Bladet lørdag skriver, at det er naturligt for økonomien at have inflation, men hvis inflationen bliver meget højere end to procent, kan det give økonomiske problemer. "Når forbrugerne forventer inflationsstigninger, vil priserne - alene som følge af forventningerne - stige. Det frygtes derfor, at det bliver en selvforstærkende effekt. Den Europæiske Centralbank og den Amerikanske Centralbank ser derfor med stor alvor på udviklingen og skal nu beslutte, hvordan de vil løse den potentielle risiko," siger Ida Marie Moesby, som er forbrugerøkonom hos Nordea.
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Thomas Barnebeck Andersen, professor, Økonomisk Institut, SDU. Han skriver blandt andet: "Inflationen er over os. Forbrugerprisindekset steg i november med 3,4 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste stigning i 13 år. [...] Nationalbanken ser ingen umiddelbar grund til bekymring. Man forventer, at vi snart vil opleve en tilbagevenden til en normaltilstand. Nationalbankens vurdering skal nok i nogen grad ses i lyset af den almindelige forståelse af de seneste årtiers lave inflation. Den går i korthed ud på, at centralbankerne har knægtet inflationen gennem lovfæstet (de jure) uafhængighed, ny viden og bedre pengepolitisk styring. Ængstelige sjæle vil dog kunne finde grund til uro. Dels har sofistikerede analytikere på det seneste fejlvurderet inflationen markant, dels står Den Europæiske Centralbank (ECB) over for en helt særlig udfordring: finanspolitisk dominans. At analytikere fejlvurderer inflationen, viser blot, at vores viden om økonomien er ufuldstændig. Det er ikke en nyhed, om end det altid bør kalde på ydmyghed. Finanspolitisk dominans derimod forvitrer den sokkel af uafhængighed, ECB er grundlagt på. Er det midlertidigt? Hvis ECB hæver renten for at bekæmpe inflationen, bliver statsgæld dyrere at bekoste. Det kan hurtigt føre til solvensproblemer i sydeuropæiske eurolande med høj statsgæld. Italien er det oplagte eksempel. ECB er derfor “tvunget” til at udforme sin pengepolitik under hensyntagen til landenes solvens. En sådan finanspolitisk dominans betyder, at ECB reelt (de facto) har mistet sin uafhængighed."
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "I månedsvis har debatten om inflationen raset i en grad, at der er skabt to lejre. [...] Stadig flere økonomer, som nu senest professor Jesper Rangvid fra CBS, advarer derimod med stigende kraft om, at vi må forholde os til risikoen for, at inflationen er kommet for at blive - synspunktet i ”camp permanent” - og at vi i værste fald står over for en ond spiral, hvor inflationen driver lønningerne op for igen at drive inflationen op. [...] Der er grunde til at frygte, at vi i Danmark og Europa mister kontrollen med inflationen, så regningen for at rydde op efter inflationen vokser. Rangvid advarer om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) måske er ude af stand til at hæve renten, selvom inflationen allerede er oppe på 4,9 procent og dermed mere end dobbelt så høj som ECBs målsætning. De svage sydeuropæiske økonomier kan i dag slet ikke bære, at renterne stiger, fordi de stadig kæmper med alt for høj gæld og alt for svag vækst på grund af coronakrisen. Omvendt er USA allerede i gang med at stramme sin pengepolitik op, som det kom frem efter mødet i den amerikanske centralbank onsdag aften."
Information, lørdag, s. 8; Ekstra Bladet, lørdag, s. 6-7; Berlingske, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 35 (20.12.2021)
Grundlæggende rettigheder
Der er opstillet regnbuebænke i det polske bibelbælte - men det er småt med optimismen i LGBT-miljøet
Byen Kielce, som er hovedby i regionen Swietokrzyskie, erklærede sig for to år siden ”fri for LGBT-ideologi”, ligesom en lang række andre byer og regioner i Polen. Det skriver Information lørdag. EU-Kommissionen truede i august Swietokrzyskie og fire andre regioner i det sydøstlige Polen med at tilbageholde midler, hvis ikke der blev ændret på anti-LGBT-erklæringerne. Truslen virkede og Kielce droppede sin status som et område fri for 'LGBT-ideologi'. Er det et tegn på, at Bruxelles faktisk kan skabe forandringer i landet - eller snarere en slags pinkwashing på polsk, spørger Information. Ifølge Barbara Biskup, der er en del af det beskedne LGBT-miljø i Kielce, er der ikke sket mange forandringer. "Kielce er stadig Polen. Og selv om borgmesteren er uafhængig, har Lov og Retfærdighed flertal i byrådet," siger hun. "De er kyniske," siger hun om partiet. Hun kan ikke mærke, at synet på LGBT-miljøet har forandret sig på lokalt plan, og hun fortæller, at hun har overvejet at forlade landet.
Information, lørdag, s. 24-27 (20.12.2021)
En blød kampplads
Kina advarede allerede i april mod følgerne af en potentiel boykot af vinter-OL i Beijing i 2022. USA afviste på det tidspunkt, at sådan et tiltag overhovedet var på tale, skriver Information lørdag. Men i starten af december udmeldte Biden-administrationen, at USA ville indføre en diplomatisk boykot af vinterlegene på grund af Kinas ”igangværende folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden”, som det formuleres med henvisning til behandlingen af det muslimske mindretal uighurer. Kort tid efter fulgte Storbritannien, Australien og Canada trop og meddelte, at de også ville boykotte legene diplomatisk, og siden er flere kommet til. Nu diskuteres det om Danmark bør gå samme vej. Jørn Hansen, professor emeritus i idrætshistorie ved Syddansk Universitet, fortæller, at det er nærmere reglen end undtagelsen, at OL politiseres på en eller anden facon. "Det er jo svært at undgå politisering af et megaevent med så kolossal journalistisk bevågenhed," siger han. Der findes mange eksempler på boykot af selve legene. Blandt andet erklærede USA's daværende præsident, Jimmy Carter, i 1980, at USA ville boykotte legene i Moskva fuldkommen, hvis Sovjetunionen ikke trak sine tropper ud af Afghanistan. I 2008 kom boykot for alvor på dagsordenen igen, da OL afholdtes i Beijing. Præsidenter, politikere og andet godtfolk overvejede en diplomatisk boykot, blandt andet på grund af Kinas alvorlige brud på menneskerettighederne. Ifølge Information er det næppe sidste gang, at Danmark og de andre EU-lande har stået over for det dilemma, de lige nu skal håndtere. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på Kina og Asien, mener ikke, at en boykot kommer til at ændre noget. "Hvis man vitterligt har i sinde at gavne situationen i Kina, tror jeg ikke, at boykot - fuld eller diplomatisk - kommer til at ændre noget," siger hun. Til spørgsmålet "Men det må vel gøre ondt på Kina, hvis EU sammen med USA, Australien, Storbritannien og Canada boykotter vinterlegene diplomatisk?" svarer hun: "Jeg skal ikke afvise, at det kan have en betydning for debatten i Kina. Hvis USA og alle deres allierede i Europa og Asien boykotter vinter-OL diplomatisk, kan det muligvis støtte de grupper i landet, der mener, at Kinas kompromisløse linje har for store omkostninger."
Information, lørdag, s. 6-7 (20.12.2021)
Fordrivelse af kristne udøves ikke kun af ekstremister
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Vi er alle brødre. Det stod der på bannere i det centrale Bagdad, da pave Frans kom til Irak i marts. Men virkeligheden bag facaden i Irak var en anden. Kristne blev ikke behandlet med broderlig kærlighed. Og det gør de stadig ikke. Det mest beskæmmende ved denne udvikling er, at den har fundet sted foran verdens øjne i så mange år. Og intet ændrer sig. Man skulle egentlig tro, at EU kunne bevæge regeringer som den irakiske. Tilsammen udgør de europæiske lande en blok, som burde have en vis indflydelse, og der er masser af måder, man kan lægge pres på - ikke mindst økonomisk. Men der er reelt ikke sket noget. Den samme mangel på interesse og overordnet handling har været fremherskende i mindst 10 år.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (20.12.2021)
Handel
Danske eksportvirksomheder risikerer at blive ramt af sanktioner
Jyllands-Posten skriver mandag, at danske eksportvirksomheder i fremtiden kan risikere at blive ramt af sanktioner. Tyler Nielsen, direktør i sanktionsrådgivningsfirmaet Sanctions Advisory, vurderer, at sanktioner vil blive en problematik, der i de kommende år vil komme til at fylde mere hos danske eksportvirksomheder. "Hvis en handel bliver gennemført i dollars, vil valutatransaktionen blive clearet igennem en amerikansk bank. Dermed vil handlen formelt komme under amerikanske sanktionsregler. Så selv om en dansk virksomhed eksporterer til en udenlandsk virksomhed, der ikke står på hverken en EU- eller dansk sanktionsliste, kan betalingen fra handlen stadig risikere at blive indefrosset i USA, hvis betaleren er omfattet af en amerikansk handelsembargo," siger han og fortsætter: "Vestlige banker er meget forsigtige med at overføre penge til kunder, der kan bringe dem i problemer i forhold til amerikanske sanktioner. Derfor bliver der opbygget en intern viden i bankerne om, hvilke overførsler man skal holde sig fra for at undgå at risikere at komme i konflikt med amerikanske regler. På et mere overordnet plan betyder det, at det eksempelvis er stort set umuligt at overføre store beløb til og fra firmaer i Iran igennem vestlige banker, selv om EU ikke har så omfattende sanktioner rettet mod Iran." Ifølge Tyler Nielsen kan det for den utrænede eksportør være svært at sikre sig mod sanktionsbrud i et land som Rusland. For ikke alene er der indført sanktioner mod firmaer og personer fra både EU og USA, men der er også svært gennemskuelige ejerstrukturer og samarbejder, der gør, at et firma uforvarende kan komme til at bryde sanktionsregler.
Jyllands-Posten, mandag, s. 3 (20.12.2021)
Strid om Nordirland på pause i julen
Fredag aftalte EU og Storbritannien at sætte forhandlinger om den nordirske protokol på pause indtil næste år. Jyllands-Posten skriver lørdag, at protokollen, som er en del af brexitaftalen, besværliggør fragten af varer mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Parterne har diskuteret den året igennem og har ikke fundet en varig løsning. EU-kommissær Maros Sefcovic oplyser, at forhandlingerne fortsætter i januar.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 16 (20.12.2021)
Institutionelle anliggender
Fem spørgsmål om Danmark og EU
I Berlingske søndag kan man læse et læserbrev af Thorkil Sohn, Ringkøbing. Han skriver blandt andet: "Jeg mener, tiden er inde til, at vi konfronterer os selv med nogle centrale spørgsmål om EU. Her er nogle få eksempler til overvejelse for læseren: 1) Har EU ret i, at hvis et katolsk land som Polen har et andet syn på abort og ikke vil tillade fri abort, så skal Polen presses til det? 2) Bør Polens forfatningsdomstol - som EU kræver - ændre synspunkt og bøje sig, så det er klart, at EUs love står over Polens forfatning? Hvis ja, bør vi i Danmark så ikke også betragte vores grundlov som ligegyldig, hvis den kommer i strid med EU-retten? 3) Er det i orden, at EU bestemmer, at Danmark skal indføre 11 ugers øremærket barsel til mænd? Hvis ja, hvad hindrer så EU i at komme med nye indgreb i barselslovene? 4) Er det o.k., at EU gennemfører et direktiv om mindsteløn? Hvis ja, hvad hindrer så EU i at komme med nye arbejdsmarkedslove, der måske strider mod vores forhandlingsmodel? 5) Er det tomme ord, når politikere siger, at EU ikke skal blande sig i barselslove og arbejdsmarkedslove?"
Berlingske, søndag, s. 47 (20.12.2021)
Tysklands nye regering forbereder sig på store armbevægelser fra Macron
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, som blandt andet skriver: "Det står ingen steder skrevet, og man kan bestemt spørge, hvorfor det egentlig ikke er omvendt. Men det er blevet en kutyme, der demonstrerer Tysklands gode vilje og respekt for skyggesiderne af sin tunge historie. Kanslerbesøgene i Paris har været rituelt venskabelige i mange år, mens de længe har været vanskelige i Warszawa. Også Olaf Scholz blev modtaget med kritik af tysk indblanding i polske forhold (retsvæsen, medier, EU) og fornyede krav om krigsskadeserstatninger. Alligevel er det forholdet til Frankrig, de bruger mest krudt på i den nye regering i Berlin. Frankrig overtager EU-formandskabet efter nytår, og der er al mulig grund til at forvente, at præsident Macron vil lade dét gå op i en højere enhed med det franske præsidentvalg til foråret, hvor han søger genvalg. Han har varmet op i længere tid, og også i Berlin er forventningen, at Paris vil puste tungt i de europapolitiske basuner: EU skal være stærkere, politisk og militært. EU skal spille en større rolle på den globale scene. Og EU skal være mere beslutningsdygtigt. Klassiske franske Europa-mærkesager ventes pudset af igen: EU bør have sin egen finansminister med eget budget. Den økonomiske integration skal være tættere. Europas Forenede Stater må være endemålet. Også i Frankrig ulmer en debat om, at EU bør bløde op på grænserne for medlemslandenes gældsætning, de såkaldte konvergenskrav. En ny nord/syd-konflikt i EU er under optræk, og også Paris og Berlin har længe set meget forskelligt på den sag. Det bliver næppe meget anderledes fremover."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (20.12.2021)
Interne anliggender
Fransk venstrefløj er på vej mod kollektivt politisk selvmord
Berlingske skriver lørdag, at det franske præsidentvalg bliver et af de store. Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, har endnu ikke meldt ud, om han genopstiller. Republikaneren Valerie Pecresse er tætteste forfølger og lige i hælene på hende følger Front Nationals Marine Le Pen og det nye parti Reconquete. Både Front National og Reconquete hører til på den yderste højrefløj, og får de to partier et flot valg kan det efter valget have indflydelse på både Frankrig og EU. I en nyhedsanalyse i Politiken søndag skriver avisens europakorrespondent, Michael Seidelin, blandt andet: "Venstrefløjen appellerer til 25 procent af vælgerne - og der er 6 kandidater at vælge imellem. [...] Er det svært at følge med? Det er det også for franskmændene, som dag for dag oplever, hvordan De Grønne, socialdemokrater og diverse afskygninger af venstrefløjen forsøger at begå kollektivt politisk selvmord ved at gå til valg hver for sig, mens næsten 65 procent af rød bloks vælgere ifølge en ny måling foretrækker, at de udarbejder et fælles program og finder en fælles præsidentkandidat. Ifølge meningsmålingerne kan venstrefløjens kandidater tilsammen regne med at få 25-27 procent af stemmerne. Det er historisk lavt, og den franske venstrefløj med De Grønne ligner et veritabelt fallitbo, hvor ingen af kandidaterne ifølge avisen Le Mondes månedlige måling offentliggjort lørdag kan opnå mere end 8,5 procent af stemmerne. Der er ganske enkelt for mange kandidater om at dele relativt få stemmer, vurderer politologen Rémy Lefebvre, der er ekspert i det franske venstre, og venstrefløjskandidaterne skød fredag og lørdag ideen om et fælles kandidatur ned. [...] Men selv om de mange kandidater vælger at trække sig til fordel for en enkelt, kommer regnskabet ikke til at gå op af den enkle grund, at en europæisk orienteret socialdemokrat eller grøn ikke vil drømme om at stemme på en kandidat som Jean-Luc Melenchon, som lægger op til et brud med EU og Nato. [...] Information skriver mandag i en leder blandt andet: "Frankrigs tidligere justitsminister Christiane Taubira har erklæret, at hun er klar som præsidentkandidat og vil forsøge at samle den franske venstrefløj bag sig i et forsøg på komme ud af det dødvande, Frankrigs røde og grønne partier befinder sig i. [...] ean-Luc Mélenchon er på papiret bedst placeret med et politisk program, som ville kunne appellere til mange på venstrefløjen, men med en personlighed og historik, som ikke gør det. Tværtimod støder hans person mange vælgere væk. Mélenchons stunt med at blokere politiets adgang til partiets lokaler fysisk på direkte tv, mens han råbte »Republikken, det er mig«, da myndighederne undersøgte fusk med EU-midler, har for mange franskmænd diskvalificeret Mélenchon permanent. [...] Der er reelle politiske skel i spændet fra Philippe Poutous antikapitalistparti NPA til de gamle socialister i PS. Og hver af de eksisterende syv kandidater har brugt mere energi på at bygge deres rene ideologiske profil op, mens de landspolitiske tendenser viser et Frankrig, som er trukket til højre. Lige nu ligner det endnu et sviende nederlag til den splittede franske venstrefløj til foråret."
Politiken, søndag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 20-21; Information, mandag, s. 20 (20.12.2021)
Klima
Danmark bør tage sin egen kulmedicin
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet: "Udfasning af kul var et af de helt store omdrejningspunkter i COP 26-forhandlingerne. Det er prisværdigt, at Danmark internationalt arbejder for udfasning af kul og sammen med Costa Rica står i spidsen for en ny global alliance - med indtil videre otte lande og stater - der vil sætte en slutdato for udvinding af olie og gas på linje med Parisaftalens mål. Derfor er det samtidig bemærkelsesværdigt, at et land som Danmark, der ynder at kalde sig et foregangsland, ikke selv går forrest i udfasningen. Tværtimod har klimaminister Dan Jørgensen netop vendt tommelfingeren ned til et forslag om at udfase kul på landets sidst tilbageværende kulfyrede kraftværk - Nordjyllandsværket - frem imod 2025. Som det ser ud nu, så skal det sidste kul skovles ind i danske kraftværker i 2028, og dermed bliver Danmark blot nummer 16 på listen over lande i EU med kulfri elproduktion. Ministerens argumentation for et nej har været, at det er for dyrt at udfase kul, når det samtidig ikke giver en gevinst i klimaregnskabet i 2030, fordi der allerede er sat et stop i 2028. Hvad skal vi med vores høje ambitioner i klimaloven, hvis vi ender med at spænde ben for reelle handlinger, fordi vi kun har fokus på målstregen og ikke vejen derhen?"
Politiken, søndag, s. 5 (20.12.2021)
Dansker i spidsen for nye affaldsregler i EU
Altinget skriver fredag, at det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er blevet hovedforhandler på revideringen af EU's forordning for transport af affald, også kendt transportforordningen. Hun skal forhandle, hvordan genanvendelse kan blive mere udbredt, og hvordan EU kan bekæmpe ulovlig affaldstransport. "Jeg er meget stolt og glæder mig til at komme i gang med arbejdet. Behovet og forretningspotentialerne for den private sektor er enormt. At få et ægte indre marked for affald, som den enorme ressource, det faktisk er, har længe været min store drøm, og nu får jeg mulighed for at sidde for bordenden af arbejdet. Det er endnu en fantastisk mulighed for at fremme danske miljø- og erhvervsinteresser, hvor jeg ser frem til at samarbejde med innovative virksomheder og forskningsmiljøer, så Danmark på den måde er med til at designe et ægte, cirkulært og sundt marked for transport af affald i EU", skriver Weiss til Altinget.
Altinget, fredag (20.12.2021)
Det kulsorte vindmølleeventyr
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Det danske vindmølleeventyr er et begreb, som vi har hørt igen og igen som udtryk for, at Danmark skulle være ikke bare et foregangsland inden for vedvarende energi, men selve foregangslandet. Korrekt er det, at der herhjemme er opbygget en vindmølleindustri, som efter års konsolidering er koncentreret i Vestas Wind Systems A/S. Indsatsen er anerkendelsesværdig, men det hører med, at skatteyderne og forbrugerne har betalt et voldsomt milliardbeløb i direkte og indirekte støtte til opbygningen af denne sektor. [...] Virkeligheden er, at priserne på elektricitet er blandt de højeste i Europa, om ikke i verden, og at et voksende antal vindmøller produceres uden for landets grænser. [...] Som beskrevet i avisen har udviklingen medført, at kinesiske virksomheder i de senere år har sat sig stedse tungere på produktionen af vindmølletårne. Så tungt, at henved 80 pct. af tårnene til europæiske vindmøller i dag fremstilles i ikke-europæiske lande. [...] Med støtte fra et flertal af medlemslandene, heriblandt Danmark, har EU-Kommissionen nu besluttet at lægge straftold på kinesisk-producerede vindmølletårne, da det findes godtgjort, at der er tale om kynisk prisdumping. [...] Godt, at EU slår til og sørger for, at teknologi, der er udviklet i EU, også bør føre til størst mulig produktion og beskæftigelse i EU. Alt andet vil være en hån mod de forbrugere og skatteydere, der finansierer vindmølleeventyret."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (20.12.2021)
EU-lande skændes: I tager fra de fattige og giver til de rige
EU-landene mødtes torsdag til maratontopmøde, og ifølge Politiken lørdag trak en velkendt debat tænder ud. Nemlig debatten om de stigende energipriser, som presser de fleste europæiske lande, herunder særligt de syd- og østeuropæiske lande. Politiken lørdag og Altinget fredag skriver, at en række lande kræver, at EU griber ind med enten prisloft, fælles gasindkøb eller andre initiativer. Ikke kun prisen på el og gas er eksploderet, også prisen for de CO2-kvoter, som lande og svært forurenende virksomheder skal bruge for at betale for deres udledning. Det har fået lande som Spanien, Polen, Frankrig samt Ungarn til at rejse anklager om, at kvotehandelssystemet ETS er udsat for spekulation, og landene har krævet, at EU-kommissionen sætter en stopper for det. På baggrund af analyser af markedet, blandt andet fra EU's eget energiagentur, Acer, afviser EU-kommissionen, at der er tegn på spekulation. Landene er dog ikke overbevist og ønsker flere undersøgelser, og enkelte foreslår også politiske indgreb for at bringe kvotepriserne ned. Ifølge EU-kommissionen betyder de høje priser på CO2-kvoter, at landene har fået flere penge mellem hænderne, idet en del af kvoteindtægterne ryger direkte tilbage til medlemslandene. Kommissionen mener desuden, at det kun er cirka 10-13 procent af de aktuelle prisstigninger på energi, der kan tilskrives den højere CO2-kvotepris. Resten skyldes blandt andet en varm sommer, en kold vinter sidste år og mindre vind. Ifølge Altinget fredag viser de seneste prognoser, at de tårnhøje priser på el og gas fortsætter, og vi kommer til at spejde langt efter en tilbagevenden til normalen. Ifølge Altinget fredag brugte den nye svenske statsminister, Magdalena Andersson, sit første EU-topmøde til at slå et slag for det frie marked og den grønne omstilling. "For at tackle høje energipriser må vi investere i vedvarende energi. Klimahandling og sikring af ny vedvarende energi er løsningen, ikke problemet," skrev hun på Twitter efter mødet. Et andet emne på topmødet var ifølge Politiken lørdag atomkraft, som også skiller vandene. I øjeblikket venter alle på, at Kommissionen kommer med deres syn på atomkraft og gas, hvilket er blevet skubbet flere gange. Ikke mindst, fordi de to store lande Frankrig og Tyskland er uenige om spørgsmålet. Tyskland er ved at udfase atomkraftværker, mens Frankrig peger på, at det er den eneste vej frem for at opnå CO2-neutral energi.
Politiken, lørdag, s. 14; Altinget, fredag (20.12.2021)
Klimaminister er i karambolage med sandheden
I en kommentar i Berlingske mandag af Johan Christian Sollid, formand af Foreningen Atomkraft Ja Tak, kan man blandt andet læse: "Dan Jørgensen er hurtig fra start med, at Danmark ikke bør satse på atomkraft, da de vedvarende energikilder kan klare ærterne selv. Dertil får ministeren sagt, at atomkraft ikke bør anses som værende en komplementær løsning, da de vedvarende alternativer er mere bæredygtige end atomkraften. Men passer det nu også helt? Har ministeren virkelig ret i, at atomkraft er mindre bæredygtig end de vedvarende energikilder? [...] I foråret udgav EU-Kommissionens forskningscenter (JRC) en rapport, der netop havde til hensigt at give et videnskabeligt svar på spørgsmålet: Kan atomkraft anses som værende en bæredygtig energikilde? Den videnskabelige rapport udkom som reaktion på, at EU-Kommissionen var i gang med at bestemme, hvorvidt atomkraft burde indgå i EUs grønne taksonomi. EU-taksonomien anses som 'guldstandarden' for bæredygtige energikilder, hvorfor dens konklusioner ligeledes bør ses som retvisende. Konklusionen var, at atomkraft anses for værende en bæredygtig energikilde, da der ikke findes nogen 'videnskabsbaseret evidens for, at atomkraft gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion.' [...] Ikke nok med, at Dan Jørgensen spreder misinformation i det danske mediebillede, så har han sammen med Tyskland, Luxemburg, Østrig og Portugal underskrevet et åbent brev til EU-Kommissionen om ikke at inkludere atomkraft i EUs grønne taksonomi. Det er pinligt, at vores klimaminister får Danmark til at fremstå som værende i strid med videnskaben ved at underminere dens anbefalinger. Man kunne fristes til at tro, at Dan Jørgensen overlagt indgår i denne vendetta mod atomkraft for at bibeholde forestillingen om, at vedvarende energikilder kan klare æterne selv. Danmark er jo verdenskendt for sit vindeventyr med Vestas og Ørsted i spidsen. Hvis atomkraft inkluderes i EUs grønne taksonomi, vil det betyde mindre midler til vindmøller, hvorfor rygraden af Danmarks eksporteventyr svækkes. Hvis dette er motivationen, så er Dan Jørgensen fløjtende ligeglad med både videnskaben, klimaet og miljøet, men mere interesseret i at stryge cheferne i Vestas og Ørsted med hårene. EU-Kommissionen skal i december stemme om, hvorvidt atomkraft skal inkluderes i EUs grønne taksonomi. Alt tyder på, at kommissionen har lyttet til videnskaben og ignoreret Dan Jørgensen og co's forsøg på at undergrave denne."
Berlingske, s. 20-21 (20.12.2021)
Rådet for Grøn Omstilling til Dansk Energi: CO2-afgift på biomasse er nødvendig
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "Dansk Energis branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet, skrev i et debatindlæg i Altinget 3. november, at Concito og De Radikale rammer forkert, når de vil pålægge biomasse en CO2-afgift, fordi bæredygtig biomasse ifølge Dansk Energi er nødvendigt for at levere en stabil el- og varmeforsyning. Rådet for Grøn Omstilling bakker Concito og De Radikale op med hensyn til en afgift på biomasse. [...] Kristine Grunnet skriver, at det primært er resttræ og biprodukter fra tømmerproduktion, der anvendes i danske varmeværker, og at det er fornuftigt at bruge resttræ som brændsel, for ellers ville det bare rådne op i skovene. Men det er ikke rigtigt, at resttræ kun kan bruges til brændsel. I en rapport fra 2020 af EU's fælles forskningscenter, JRC, fremgår det, at meget af det resttræ, der ender i for eksempel træpiller, kunne have gjort stor gavn i skovene. Det leverer nemlig næring til jorden og er habitat for mange dyre- og plantearter. [...] Kristine Grunnet skriver, at alt biomasse, der er anvendt i energisektoren, er bæredygtigt. Ifølge de nye danske lovkrav til biomasse fra skov, der trådte i kraft 30. juni 2021, betyder biomasse fra skov, biomasse, der er certificeret med en godkendt ordning fra enten FSC, PEFC eller SBP. Desværre er certificeringer ikke en garanti for, at brugen af biomasse er bæredygtig. Hvis man kigger på et land som Estland, der eksporterer hovedparten af deres træpiller til Danmark, lagrer Estlands skove i øjeblikket mere CO2, end landet udleder. [...] Man kan dog uden problemer købe SBP-certificerede træpiller fra Estland, fordi SBP vurderer, at Estland på den lange bane, altså efter 2040, vil begynde at lagre kulstof igen, når træerne har vokset sig store. Men vi står midt i en klimakrise og skal reducere vores udledninger hurtigst muligt. Ifølge SBP garanterer de legal og bæredygtig træbiomasse, men Estland fik i juni en stævning fra EU-Kommissionen. Det er sket på baggrund af en ændring i estisk lovgivning, der fører til øget hugst i Natura 2000-områder, som er fredede skovarealer med høj bevaringsværdi. Dette er et eksempel på, at certificering ikke er ensbetydende med bæredygtighed."
Altinget, fredag (20.12.2021)
Syv aktører: Regeringens handlingsplan mod afskovning kan gøre Danmark til foregangsland
Altinget bringer et debatindlæg af Bo Øksnebjerg, generalsekretær for WWF, Nanna Callisen Bang, direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel, Morten Boje Hviid, direktør i Landbrug & Fødevarer, Asbjørn Børsting, direktør i Dakofo, Preben Sunke, vicedirektør i Danish Crown, Jesper Pagh, vicedirektør i DLG, og Kristian Eriknauer, vicedirektør i Arla. De skriver blandt andet: "Kære regering: Jeres nye afskovningshandlingsplan sætter kurs mod, at vores danske import af soja og palmeolie er ansvarlig og afskovningsfri i 2025. Samtidig er EU netop kommet med forslag til lovgivning, der betyder, at varer, som sælges i Europa, ikke længere må bidrage til afskovning andre steder i verden. Vi hilser ambitionerne varmt velkommen og ser det som en nødvendig anledning til, at danske aktører står sammen om at gøre ord til handling og bidrage til blandt andet verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion."
Altinget, fredag (20.12.2021)
Konkurrence
Tårnproducenter er tilfredse med straftold mod Kina
Den danske vindmølleproducenter Vestas ærgrer sig over EU's beslutning om at indføre straftold på kinesiske vindmølletårne. Det skriver Børsen mandag. Til gengæld er man de to danske vindmølletårnsproducenter Valmont SM og Welcon begejstrede for beslutningen i Bruxelles. "Det kommer til at få en positiv effekt på vores forretning, da vi må forvente, at vindmølleselskaberne nu lægger flere ordrer i Europa," forklarer Niels Brix, administrerende direktør, Valmont SM. Niels Brix fortæller, at de statstøttede kinesiske vindmølletårne har været svære at konkurrere med, og derfor også har påvirket regnskaberne. EU-Kommissionens undersøgelser har fastslået, at importen af kinesiske vindmølletårne er foregået til dumpingpriser, og har haft økonomiske konsekvenser for europæiske producenter. Derfor vil EU nu indføre straftold på mellem 7,2 og 10,2 procent på kinesiske vindmølletårne. Hos Vestas har man forsøgt at overbevise EU-kommissionen om, at indførelsen af straftold er en forkert beslutning. "Det er en ærgerlig udvikling, at der nu skabes yderligere handelsbarrierer på afgørende komponenter til den grønne omstilling. Vi indkøber langt størstedelen af vores tårne til europæiske projekter i nærområdet, men vi er grundlæggende imod tiltag, der kan gøre grøn teknologi mindre konkurrencedygtig og dermed ikke gavne den grønne omstilling og grønne arbejdspladser i Europa," skriver Morten Dyrholm, direktør for kommunikation og public affairs hos Vestas i et skriftligt svar.
Børsen, mandag, s. 4 (20.12.2021)
Migration
Hvem giver migranterne ved Polens grænse en plads ved julebordet?
I en kommentar på Altinget skriver Vibe Termansen, journalist og historiker, blandt andet: "I Polen har man en smuk tradition med at dække op til en eventuel uventet gæst juleaften. Den mulighed er mere end hypotetisk i år i det østlige Polen, tæt på den 400 kilometer lange grænse til Belarus. [...] Facebook har meddelt, at der i forbindelse med grænsekrisen er afsløret falske profiler på både den polske og den belarusiske side. På den belarusiske side har de falske journalister gjort alt, hvad de kunne for at stille de polske grænsevagter og soldater i et dårligt lys, et forehavende den selverklærede præsident Aleksandr Lukasjenko og hans terrorregime støtter alt, hvad de kan. På den polske har de falske profiler gjort alt, hvad de kunne, for at forklare potentielle migranter, at det er en rigtig dårlig idé at forsøge at komme til EU via Belarus-Polen-ruten. Som i: Virkelig en dårlig idé. [... ] Rationalet for den polske regering er, at Lukasjenko, og bag ved ham den russiske præsident Vladimir Putin, fører hybridkrig mod Polen og EU, og at det er pinedød nødvendigt at stå imod alle deres lumske våben, inklusiv tårevædede historier og billeder af frysende småbørn i pressen. Frygten er reel nok. Den polske historiske erfaring med russerne er, at de kommer og indtager Polen. [...] Den krise, der begyndte som en intern polsk regeringskrise og en Polen-EU retsstatskrise, som blev til en polsk/belarusisk grænsekrise, der involverede tusindvis af migranter og som nu foreløbigt topper som en russisk/amerikansk krise om muligheden for en russisk invasion af Ukraine, er ikke slut. Fokus er lige nu på de omkring 100.000 russiske tropper, der står linet op ved Ukraines grænse, parat til at blive brugt, hvis den russiske præsident Putin skulle beslutte sig for det. [...] At fokus er rykket og trusselsniveauet forhøjet betyder ikke, at krisen ved den polske grænse er løst. At sultne migrantbørn, frysende gravide og hjælpeløse teenagere udnyttes skamløst i den belarusiske propaganda, betyder ikke, at de ikke fryser og sulter; at de ikke behøver hjælp. Der er stadig migranter i skoven på grænsen til EU. Hvor mange ved vi ikke, men de polske myndigheder mener højst et par tusinde."
Altinget, lørdag (20.12.2021)
Ildsjæle fortsætter med at evakuere truede afghanere til få, villige lande
Ifølge Politiken søndag har de vestlige lande skruet kraftigt ned for, eller som Danmark helt afsluttet, deres evakueringer fra Afghanistan, men der er fortsat mange tusinde afghanere tilbage, som frygter for deres liv under Taleban. Nogle af dem kan håbe på at blive hjulpet ud af et af de internationale netværk, der består af private ildsjæle, ngo'er, tidligere og nuværende toppolitikere, rige donorer og enkelte velvillige lande. I Europa er det blandt andet Albanien, Grækenland og det socialdemokratiske Portugal. Portugals udenrigsministerium oplyser i en mail til Politiken, at landet til dato har budt 763 afghanere velkommen. En talsmand skriver, at Portugal samarbejder med EU, FN og interessenter fra civilsamfundet for at sikre, at ”modtagelsesprocessen fortsætter med at folde sig ud under de bedst mulige betingelser for at sikre ordentlig integration inden for vores nationale kapacitet”.
Politiken, søndag, s. 10 (20.12.2021)
Ngo'er: Pushbacks er blevet normen - det er en sort plet på EU's omdømme
En ny rapport, som er lavet af sammenslutningen Prab, der består af Dansk Flygtningehjælp og otte internationale ngo'er i blandt andet Italien, Grækenland, Ungarn, Bosnien-Hercegovina og Serbien, viser, at fænomenet med de såkaldte pushbacks er en systematisk udbredt praksis. Ifølge Politiken lørdag ses den juridisk forbudte arbejdsmetode på alle EU's ydre grænser. "Uanset om pushbacks sker ved EU's ydre grænser til Hviderusland, til Bosnien eller ved Middelhavet, er de ulovlige. Rettighedskrænkelserne er en sort plet på EU's omdømme som fortaler for at behandle mennesker med værdighed," udtaler Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente. Rapporten viser, at antallet af registrerede pushbacks ikke er faldende, og det største antal har fundet sted ved grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina, hvor næsten 5.000 er blevet sendt tilbage efter at være kommet ind i Kroatien - og dermed EU. Europarådets torturkomité kom for en uge siden med en rapport baseret på meldinger om voldelige pushbacks foretaget af kroatiske myndigheder over en fireårig periode fra 2016 til 2020. Ifølge Torturkomiteen er der foregået ulovligheder, og komiteen kritiserer på det kraftigste den kroatiske regering for ikke at have igangsat tilstrækkelige undersøgelser af de alvorlige anklager. Landets indenrigsminister, Davor Bozinovic, benægter, at pushbacks på Kroatiens grænser er beordret af staten. Ylva Johansson, som er EU-kommissær for interne anliggender, har tidligere udtalt, at hun er chokeret over de rapporteringer, der har været om de kroatiske myndigheder. I sidste uge roste hun dog regeringen i Kroatien for at have igangsat en disciplinærsag mod tre kroatiske politimænd, som på video er blevet afsløret i at tæske en gruppe migranter. "Jeg er sikker på, at Ylva Johansson godt ved, hvad der foregår i Kroatien, men hun er i gang med at få så mange lande som muligt med i EU's nye migrationspagt, og hun er meget varsom med ikke at krydse klinger med nogen medlemsstater - især på de ydre grænser," mener migrationsekspert ved Europa-universitetet i Firenze, Andrew Geddes.
Politiken, lørdag, s. 16 (20.12.2021)
Sådan kan Støjbergs grænsekontrol overleve
I en analyse i Jyllands-Posten søndag skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Først blev Inger Støjberg dømt i Rigsretten, og så gik EU-Kommissionen til angreb på hendes grænsekontrol. Men Danmark har en simpel genvej til at bevare den. [...] Schengenreglerne skal nemlig sikre åbne grænser i EU og er rammen for de kontroller på grænserne, som lande fra tid til anden finder behov for. At kalde den danske grænsekontrol for 'Støjbergs' er måske lige flot nok, da det formelt var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der præsenterede den på et pressemøde i januar 2016. Det skete for at afværge den 'alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed', som Løkke mente, at migrantbølgen over Europa udgjorde mod Danmark. Men Støjberg stod på hans venstre side, da han sagde det, og hun havde ressortansvaret. De følgende tre år skrev hun hver sjette måned til EU-Kommissionen, at Danmarks 'midlertidige' grænsekontrol stadig var nødvendig. Siden har Mattias Tesfaye overtaget opgaven. [...] Den uhindrede færdsel mellem landene er en af de absolutte kronjuveler i EU-samarbejdet, og derfor vække grænsekontroller irritation blandt pro-europæiske kræfter som dem, der trives i EU-Kommissionen. Men forslaget kan få svært ved at komme kontrollerne til livs. [...] En anden udfordring for EU-Kommissionen i de nuværende regler er, at der ikke er nogen hård tidsmæssig bagkant for grænsekontrollerne. Kommissionen foreslår nu en tidsgrænse på to år. Men det fremgår også af teksten, at de to år kan overskrides, hvis særlige forhold taler for det. Da risikoen for f.eks. terrorisme ikke er noget, der bare går væk igen, fordi der tilfældigvis er gået to år, vil sådanne begrundelser med stor sandsynlighed også i fremtiden være gangbare. Et andet element i det nye forslag er, at EU-Kommissionen pålægger sig selv at foretage en vurdering af, om kontrollen er ude af proportioner, når den runder to år. Hvis EU-Kommissionen når frem til det, kan landet indbringes for EU-Domstolen. Men det har kommissionen kunnet i mange år uden at gøre det. Vurderingen har været, at det vil være politisk særdeles farligt af EU at forsøge at tvinge et land som Danmark til at opgive noget, der er forbundet med så stor indenrigspolitisk betydning."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7 (20.12.2021)
Retlige anliggender
Kulturchef kritiserer aftale om pengestrøm fra kulturlivet til fængsler
Berlingske mandag skriver, at en EU-dom har afgjort, at der fremover skal betales moms på danske TV-rettigheder. I en ny aftale bliver pengene brugt til investeringer i kriminalforsorgen. Lovforslaget er fremsat som følge af en dom fra EU-domstolen, som betyder, at momsreglerne skal ændres. Danmark er ifølge Skatteministeriet forpligtet til at rette ind efter dommen. I interesseorganisationen Dansk Kulturliv mener bestyrelsesleder Peter Lundberg, at penge, der skal tages fra kulturen, burde geninvesteres i kulturen. "Vi finder det uambitiøst og forunderligt, at man ikke vælger at investere i et hårdt prøvet kulturliv, der har været underlagt den største krise i nyere tid. Der er ingen tvivl om, vi er glade for hjælpepakkerne, men det er kompensation og ikke investering," siger han til Berlingske. I Information lørdag kan man læse, at DF, SF og De Konservative er blevet enige om en ny aftale for Kriminalforsorgens økonomi, og som en del af finansieringen lyder det, at man fra 2023 vil hente cirka 215 millioner kroner om året fra moms på kunstnerisk virksomhed. Det har vakt kritik fra flere sider i dansk kulturliv. Ifølge aftalen drejer det sig om et merprovenu fra moms vedrørende tv-abonnementer, hvor aftalepartierne er enige om at "gennemføre momsændringer, som påvirker tv-abonnementer som følge af en dom fra EU-Domstolen". "Vi har generelt i Danmark haft en tradition for at undtage og fritage meget kultur og kunst fra moms. Det kommer vi også fortsat til. Konkret har vi haft en momsfritagelse på salg af aftalelicenser til rettigheder, og det er det, som ifølge EU-dommen er i strid med EU-retten at fastholde. Derfor ændrer vi det fra 1. januar 2023," siger Kasper Sand Kjær (S), rets- og kulturordfører, og fortsætter: "Det er udelukkende moms på licenser til ophavsrettigheder, som bliver indført med implementeringen af EU-retten i den danske momslovgivning. Momsfritagelsen for kunstnere generelt fortsætter, som den hele tiden har været. Med andre ord er det altså de organisationer, der varetager kunstnernes rettigheder, der skal lægge moms på den regning, der sendes til eksempelvis en tv-udbyder, for betaling af licens til rettigheder."
Berlingske, mandag, s. 2; Information, lørdag, s. 10 (20.12.2021)
Sikkerhedspolitik
Lad Iran få sin bombe
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Fredag sluttede første runde af forhandlingerne i Wien om en tilbagevenden til atomaftalen fra 2015 mellem Iran og Vesten. Den blev i 2018 torpederet af Donald Trump på tilskyndelse af den daværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og beslutningen er siden stemplet som en 'tragedie' af Tamir Pardo, tidligere chef for den israelske efterretningstjeneste Mossad, ligesom Israels daværende udenrigsminister, Moshe Yaalon, bagklogt har erkendt, at den var 'Washington-regeringens største fejltagelse'. [...] Da præsident Barack Obama pressede Iran til at indgå den såkaldte 'fælles gensidige aftale', der blev tiltrådt af Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig plus Tyskland (og dermed EU), havde Teheran reelt intet valg: Sagde præsterne ikke ja til Obamas tilbud, var alternativet et amerikansk militært angreb, med hvad det indebar af risiko for regional - og i sidste ende global - tragedie. Aftalen sikrede indsigt i Irans atomproduktion, men anfægtede ikke iranernes udenrigspolitik, der i kraft af øget oliesalg - som resultat af ophævede sanktioner - fortsat også øgede Teherans regionale indflydelse. Og altså var baggrunden for Trumps aftalebrud med krav om genforhandling, der dels skulle begrænse Irans missilprogram, dels bremse Irans støtte til ikkestatslige militante houthier i Yemen, Hizbollah i Libanon, irakiske shiamilitser plus Hamas og islamisk Jihad i Gaza. Styret i Teheran ventede et år med at reagere på Trumps brud i forventning om, at EU og Rusland-Kina ville opretholde aftalen. Det skete ikke, dertil var det amerikanske dollarmonopol på international oliehandel for effektivt, og fra 2019 slog iranerne igen med sabotage af tankskibe i Golfen, nedskydning af en amerikansk drone og missiler mod et vitalt saudiarabisk olieanlæg, formelt affyret af Yemens houthier, men ingen var i tvivl om den virkelige afsender. [...] Oveni er Irans økonomi i bedring med øget olieeksport trods USA's sanktioner, nemlig til Kina, der generelt øger sin indflydelse i regionen. Så nej, Teheran har ikke travlt med at vende tilbage til international kontrol med sit atomanlæg. En knast er eksempelvis, at USA ikke kan tiltræde Irans krav om, at en ny aftale skal være uopsigelig, da det vil kræve en traktat, som ikke kan nås med de påkrævede to tredjedeles kongresflertal."
Information, lørdag, s. 24 (20.12.2021)
Rusland har sendt bombefly på patrulje over Hviderusland
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver søndag, at Rusland har sendt supersoniske bombefly til Hvideruslands grænse, hvor de langtrækkende fly skal deltage i fælles patruljeringer med hviderusserne. Hvideruslands vestlige og nordvestlige grænser ligger op til Polen og Litauen, som er medlemmer af EU, og Hvideruslands relationer til EU er spændte som følge af en migrantkrise. "Den dybere årsag til situationen er, at vestlige lande - deriblandt USA - forsøger at påtvinge andre lande i verden deres visioner om demokrati. Det er denne fremfærd, som vi har set fra USA og dets partnere i de seneste årtier, som har ført til en række regionale konflikter. Det er som en følge af det, at vi ser en dramatisk forværring af sikkerhedssituationen i Mellemøsten og Nordafrika med økonomisk tilbagegang og massive migrantstrømme," siger Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, til magasinet Newsweek.
Ekstra Bladet, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (20.12.2021)
Sundhed
Coronapademien er et globalt problem, der kræver samlet global handling
Mark Malloch-Brown, administrerende direktør i Open Society Foundation, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Så længe der hersker vaccinenationalisme, vil ingen af os slippe ud af coronapandemien. Den nye omikronvariant har ikke bare ramt os ud af det blå. Den er det ganske forudsigelige resultat af en gigantisk verdenspolitisk fiasko. Regeringer i rige lande har bevidst ladet lav- og mellemindkomstlande være uvaccinerede. Hvis de velstående landes regeringer havde været forudseende nok til at indse, at deres handlinger ville føre til spredning af nye varianter - som så førte til nye restriktioner og nedlukninger - ville de måske have lagt større vægt på at dele vaccinedoserne og presse medicinalvirksomhederne til at dele opskriften på vacciner. I stedet har de rige lande prioriteret vaccinenationalisme og grådighed. [...] EU og nogle af dens medlemslande har bestilt vacciner nok til at stikke deres borgere mange gange, men i mange tilfælde bliver de ved med at hamstre langtidsholdbare vacciner i stedet for at dele dem med fattigere dele af verden. Og i de tilfælde, hvor de har forpligtet sig til at hjælpe i betydeligt omfang har doserne været så tæt på udløbsdatoen, at de stort set har været ubrugelige. [...] EU og G20-landene har hidtil aftaget over 89 procent af de producerede vacciner, og selv nu står de til at modtage 71 procent af de kommende forsyninger. De lægger også hindringer i vejen for forslaget om at suspendere ophavsretten til covid-19-teknologi, herunder vacciner, testkits og forskellige former for behandling. Især Storbritannien, USA og Tyskland har lagt mere vægt på at beskytte deres medicinalvirksomheders interesser end på at pleje den globale offentlige interesse - og det, selv om disse virksomheder allerede har haft enorme fortjenester og modtaget offentlig støtte til at udvikle deres vacciner. [...] Ingen politik baseret på vaccinenationalisme er til nogen nytte under disse omstændigheder, og ved at fastholde patenter og hamstre forsyninger gøder vi simpelthen jorden for endnu mere unødvendig uretfærdighed, politisk ustabilitet og økonomiske trængsler både hos os selv og i udlandet."
Politiken, søndag, s. 3 (20.12.2021)
EU-Kommissionen anbefaler ikke, at Biogen får sit alzheimermiddel Aduhelm godkendt
Fredag fik Biogen afvist sit alzheimermiddel Aduhelm af et ekspertpanel på vegne af de europæiske sundhedsmyndigheder, skriver Berlingske lørdag. EU-Kommissionen anbefaler, at midlet ikke godkendes. Ifølge Bloomberg News har Biogen 15 dage til eventuelt at bede om en ny gennemgang af ansøgningen.
Berlingske, lørdag, s. 25 (20.12.2021)
Udenrigspolitik
Kofod gav forholdet til Kina lidt grøn sminke
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Andreas Bøje Forsby, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), blandt andet: "Da Jeppe Kofod i slutningen af november lagde vejen forbi Kina, var der tale om det første besøg fra en dansk udenrigsminister i over tre år. I den mellemliggende periode er det langtfra blot pandemien, som har lagt en dæmper på de førhen så hyppige højniveaubesøg mellem de to lande. Snarere har det danske udenrigsministerium haft mere end rigeligt at gøre med at håndtere en nærmest endeløs række af bilaterale kriser, som har kastet det dansk-kinesiske strategiske partnerskab ud i en regulær eksistenskrise. [...] Spørgsmålet er nu, om Kofods Kina-besøg er et signal om, at forholdet til Beijing er under bedring? Sammen med den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, annoncerede parterne nemlig, at man langt om længe er blevet enige om et nyt arbejdsprogram for det strategiske partnerskab med fokus på danske mærkesager, såsom klimaændringer, grøn omstilling, miljøbeskyttelse og naturligvis også det økonomiske samkvem. [...] Måske skal man snarere skæve til en af Danmarks ligesindede partnere, Litauen, for at få et bud på, hvordan forholdet til Kina kan risikere at udvikle sig fremover. Som USA-allieret, EU-medlem og liberal småstat med et stærkt moralsk kompas på menneskerettighedsområdet har Litauen ganske meget til fælles med Danmark, vores i øvrigt tætte samarbejde i det nordisk-baltiske netværk (NB8) ufortalt. Derfor er det tankevækkende, at Litauen på det seneste har set sit forhold til Kina kollapse fuldstændigt. [...] Danmark har omvendt langt større økonomiske interesser på spil i forhold til Kina, som udgør vores femtestørste eksportmarked. Kofods Kina-besøg skulle selvfølgelig pleje disse interesser, men selv om samarbejdsprogrammet nu får en grøn overhaling, er det næppe nok til at genoplive det strategiske partnerskab."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (20.12.2021)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. december 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark