Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. februar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 20. februar 2023

EU i weekenden og dagens aviser

18.02.2023 – 20.02.2023

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Krigen i Ukraine er ved at gå ind i sin afgørende fase. Her er tre bud på, hvordan den ender
Den 24. februar er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Flere aviser har i weekenden og dagens aviser derfor ekstra fokus på krigen i Ukraine.

I en kronik i Berlingske mandag skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: "Krigen i Ukraine er ved at gå ind i sin afgørende fase. Et resultat af forårets kampe kan blive, at krigen fortsætter i årevis. På nuværende tidspunkt virker det dog mere sandsynligt, at krigen finder en eller anden form for afgørelse i 2023. Spørgsmålet er så bare: hvilken afgørelse? Der er groft sagt tre svar på det spørgsmål: en sejr til Ukraine, en sejr til Rusland eller uafgjort. [...] Ligesom Ukraines sejr på slagmarken afhænger af vestlig politisk, økonomisk og militær støtte, vil landets evne til at forvalte en sejr afhænge af vestlig støtte. Rusland er allerede nu omhyggelig med at beskrive krigen som en krig mod NATO. [...] For NATO vil en russisk sejr betyde et endnu større pres på at opruste. I Danmark vil regeringen godt kunne glemme kun at holde forsvarsbudgettet på to procent af BNP. Mens NATO således øger våbenproduktionen, opstiller nye enheder og sender styrker til Finland og de baltiske lande, vil Ukraine have et massivt behov for hjælp. [...] Et Ukraine, som har tabt på slagmarken, vil kompensere ved at blive mere europæisk. Paradoksalt nok så er Ukraines chance for at blive medlem af EU og NATO størst, hvis landet har tabt de provinser, som Rusland gør krav på, og Kyiv har accepteret dette tab. For uden en grænsestrid med Rusland importerer EU og NATO ikke et sikkerhedsproblem ved at gøre Ukraine medlem. Rusland vil uden tvivl protestere højlydt, men krigen har bragt alle partnerne et sted hen, hvor Rusland ikke kan være en del af debatten om, hvem EU og NATO skal optage. Ved at vinde krigen vil Putin have mindre indflydelse i europæisk politik. [...] Kreml vil kunne genvinde noget af sin position i europæisk politik, hvis hverken Ukraine eller Rusland vinder. [...] I denne situation vil Ukraine ikke kunne blive medlem af NATO, men et EU-medlemskab kan være den pris, som Tyskland vil betale for at sikre sig, at Ukraine ikke genåbner krigen. Om det kan lade sig gøre at holde fronterne frosset, er en anden sag. Risikoen for, at krigen bryder ud igen, vil være en ny konstant i europæisk sikkerhedspolitik."

I et indblik i Berlingske søndag, skriver Michael Bjerre, international korrespondent, blandt andet: "For blot få år siden var Nato's fremtid usikker. I 2017 kaldte USA's daværende præsident, Donald Trump, forsvarsalliancen “forældet”. To år senere advarede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om, at alliancen var “hjernedød”, og at Europa ikke nødvendigvis kunne regne med USA's støtte i tilfælde af et angreb på et europæisk Nato-land. Men i dag er Nato kraftigt styrket. Nato blev dannet i 1949 i kølvandet på Anden Verdenskrig af USA, Canada og 10 andre europæiske lande og er siden blevet en paraplyorganisation for demokrati i Europa med en stor udvidelse mod øst i 2004. Nato leverer i dag store mængder af våben til Ukraine og træner ukrainske soldater uden for Ukraine. Styrkelsen af sammenholdet skyldes ikke kun Putins aggression over for Ukraine. Men også at præsident Joe Biden i modsætning til sin forgænger, Donald Trump, klart har udtalt og vist Europa, at han ønsker et stærkt transatlantisk samarbejde. [...] Ruslands økonomi blev fra krigens start isoleret af EU og USA med alt fra indefrysning af over 2.000 mia. kroner i valutareserver i udlandet til et stop for adgang til det globale finanssystem SWIFT og sanktioner af Putins inderkreds, herunder oligarker, som har fået beslaglagt alt fra lystyachter til palæer. Efter invasionen faldt rublens værdi med 40 pct. på blot én uge. [...] 2023 bliver dog en kæmpe test for den russiske økonomi, eftersom EU og G7 i december satte et prisloft på russisk olie - 60 dollar per tønde. Olieembargoen gælder fra denne måned tillige diesel og flybrændstof. [...] Flyrejser fra Europa til og fra mange steder i Asien er blevet dyrere. Grunden er, at rejserne er blevet noget længere, fordi europæiske flyselskaber har fået forbud mod at flyve over russisk luftrum. Forbuddet blev indført, efter at russiske flyselskaber fik forbud mod at flyve til og fra EU og Storbritannien. [...] En ny flygtningebølge mod Europa hen over den kolde vinter er frygtet, da Putins styrker med målrettede missilangreb på ukrainsk infrastruktur udvider den humanitære krise, så millioner af ukrainere i dag lever stort set uden strøm, vand og varme. [...] Putins strategi med at bruge flygtninge som våben mod Europa har dog hidtil ikke været succesfuld. [...] Godt nok har Europa været udfordret af flygtningestrømmen, men EU har stået sammen og fjernet mange barrierer, som flygtninge typisk står over for ved at tilbyde opholds- og arbejdstilladelser og adgang til skoler, boliger, plejeydelser og banktjenester. [...] Rusland er verdens næststørste producent af naturgas og den tredjestørste producent af olie, og særligt Europa har været afhængig af russisk energi. Men med EU's olieembargo mod Rusland fejer en historisk omstrukturering hen over den globale olie- og gashandel, da lande forbyder eller skærer ned på russisk energiimport og sanktionerer russiske virksomheder. Ikke mindst Europa står over for en gigantisk opgave med at finde alternative leverancer af energi. Set på den positive front skubber det til omlægningen til grøn energi, herunder solenergi og vindkraft, hvilket kan blive en stor gevinst for den danske vindmølleindustri. Men en større satsning på vedvarende energi alene rækker langtfra. [...] Vladimir Putin har med sin invasion af Ukraine formået at genoplive den europæiske atomenergi, fordi Europa vil frigøre sig fra russisk gas og olie og redde sig ud af energikrisen. Mindst 13 lande i Europa har nu bekræftet, at de vil inddrage atomkraft i deres langsigtede energipolitik. Det sker, efter at atomkraft ellers var på vej mod en afvikling på kontinentet."

I en klumme i Berlingske mandag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det er næsten et år siden, at Rusland invaderede Ukraine og vendte op og ned på alt. Det har været et år med inflation og store renteforhøjelser, men med et nyt politisk landskab. [...] Det ville have haft katastrofale konsekvenser for europæisk økonomi, hvis vi for et år siden selv havde lukket for den russiske naturgas. I dag kan vi se, at Ukraine nok havde været besat, hvis vi havde fulgt de følelsesmæssige udbrud. For hverken Europa eller USA ville have haft viljen til at støtte Ukraine økonomisk eller militært, hvis vi selv rodede med en dyb recession og millioner af arbejdsløse. [...] Vesten indførte dybe og omfattende finansielle sanktioner, og i begyndelsen så det ud til at virke; russerne stod i kø for at få dollar ud af bankerne. Akkurat som de havde gjort i 2014 og i 1998. Men vi havde ikke gjort regning med Elvira Nabiullina, der står i spidsen for den russiske centralbank og i 2015 blev udråbt til verdens bedste centralbankchef. Nabiullina stabiliserede Ruslands økonomi og rublen - og har dermed æren for, at Vladimir Putin har kunnet fortsætte krigen. [...] Ude i verden har krigen også flyttet milepæle. USAs præsident, Joe Biden, står som en vinder. Tysklands kansler, Olaf Scholz, som en pinlig taber. Den stålfaste støtte til Ukraine er måske det eneste ærefulde den tidligere britiske premierminister Boris Johnson har gjort i hele sit professionelle liv. Tyskland har mistet sin lederrolle i det europæiske samarbejde, og her kan en koalition af nordiske og baltiske lande blive omdrejningspunktet i en ny europæisk dynamik. Hvis bare Polen kunne få en regering, der ikke er drevet af nationalkonservatisme. Hvis Norge kunne tage sig sammen og komme med i EU. Hvis Danmark melder sig fuldt og helt ind i den europæiske kerne."

I en Kronik i Berlingske søndag skriver Troels Lund Poulsen (V), fungerende forsvarsminister, blandt andet: "Udsigterne for Ukraines overlevelse var meget dystre til at starte med. Vestlige efterretningstjenester og militæreksperter gav ikke Ukraine mange dage, før Kyiv ville falde til russerne, og landet ville være nødt til at kapitulere. Men det skete ikke. Kyiv faldt ikke. For ukrainerne tog kampen op med den russiske bjørn. Den lille mand mod den store. [...] I dag har Ukraine en mulighed for at komme sejrrigt ud af krigen og skubbe russerne tilbage. Det skyldes ikke mindst, at en lang række lande - herunder Danmark - besluttede sig for at hjælpe ukrainerne i dagene efter 24. februar. Der er blevet indført indtil flere sanktionspakker i EU for at lamme den russiske krigsmaskine. Og Ukraine har fået massiv militær støtte. Den støtte har været afgørende og har givet Ukraine en mulighed for at kæmpe tilbage. [...] Flere af de danske bidrag er fortrolige, men jeg kan med ydmyghed sige, at Danmark har været en markant bidragyder til den ukrainske frihedskamp. [...] Samtidig blev vi enige om at melde Danmark ind i EUs forsvarsarbejde. Den 1. juni 2022 sagde et historisk stort antal danskere ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder, at vi nu er fuldt og helt engageret i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det er en milepæl for Danmark. Og det er et klart mandat fra danskerne til at søge et tættere forsvarssamarbejde med vores allierede, så vi kan stå sammen om sikkerheden i Europa. Første skridt har været, at EU oprettede en militær træningsmission til Ukraine, som Danmark støtter, og gerne vil bidrage til. Vi er derfor ved at undersøge mulighederne for at tilmelde de danske træningsindsatser. [...] Vi skal aldrig stå i den situation, at et europæisk land igen bliver invaderet af Rusland. Derfor skal vi opruste herhjemme og i NATO. Og vi skal fortsætte støtten til Ukraine. Lykkes Rusland med sin mission, må vi forvente, at nabolande som Moldova eller Georgien er næste mål for den russiske aggression."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 20-21, 12, søndag, s. 32-33

Sikkerhedspolitik: Nu taler alle om flere granater og kugler
Flere aviser skriver om siikerhedskonferencen, der fandt sted i München, fredag i sidste uge.

Politiken skriver mandag, at Vestens støtte til Ukraine trues af en kritisk mangel på ammunition. På den årlige sikkerhedskonference i München blev der ikke kun talt om kampfly og kampvogne. Ammunitionsmangel var også et af hovedemnerne på konferencen. "Ukraine har ikke brug for mere ros og flere hyldesttaler. Ukraine har brug for forsyninger, for våben og for ammunition," sagde Josep Borell, EUs udenrigschef i en tale. Katja Kalls, Estlands premierminister, fortalte, at der er otte måneders leveringstid på en standard 155 millimeter artillerigranat. Russernes daglige affyring af 20.000 granater mod ukrainerne svarer til en hel måneder produktion af granater i EU. "Ukraine mangler ammunition, vi talte for længe om kampvogne. Nu skal ammunitionsspørgsmålet løses, og det skal ske i løbet af uger. Vi kan ikke bare vente på udvidet produktion, medlemslandene må tage endnu mere fra deres egne lagre," sagde Josep Borell videre på konferencen. Camille Grand, NATO's tidligere vicegeneralsekretær, nu tilknyttet den europæiske tænketank ECFR, sagde, at det haster med at få øget produktionen, så den kan matche en storskala krig. "Der er flere trin nationalt, i EU og i Nato. Det første er, at man skal komme i gang og afgive bestillinger. Industrien siger, at der bliver talt om mere ammunition, men der kommer ikke rigtig nogen ordrer. Lande som Polen og Frankrig er kommet i gang, men andre er bagefter," forklarer Camille Grand. "Nato og EU skal kigge dybt i værktøjskasserne for at finde metoder, hvor de kan understøtte industrien, fortsætter Camille Grand, som foreslår, at at EU, gennem den såkaldte fredsfacilitet EPF, går mere aktivt ind og placerer store ordrer på ammunition.

Jyllands-Posten skriver søndag, at Vesten med sikkerhedskonferencen i München sender et signal Til Rusland om Vestligt sammenhold og fælles støtte til Ukraine. For første gang i konferencensens 63-årige historie er Rusland ikke inviteret. På konferencen talte både Tysklands forbundskansler Olaf Scholtz og den franske præsident, Emmanuel Macron om at øge hastigheden af våbenleverancer til Ukraine. "Det er ikke tid til snak. Vi står over for et Rusland, som har udløst en krig, som har intensiveret krigen, og som ikke viger tilbage fra at begå krigsforbrydelser og også angribe civile strukturer," sagde Emmanuel Macon, som kræver et nyt fokus på russiske mellemdistanceraketter, som kan ramme mål i hele Europa. "Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj deltog i konference via et videolink. Han sagde blandt andet: "Der er ikke noget alternativ til ukrainsk sejr. Der er ikke noget alternativ til Ukraines optagelse i EU. Og heller ikke noget alternativ til Ukraine i Nato." Derudover takkede den ukrainske præsident for støtten, men udtrykte samtidig skuffelse over, hvor lang tid det tager for støtten at materialisere sig. "Jeg håbede at høre: ”Ukraine - vi er med jer.” Desværre hørte jeg det først, efter at vi var blevet angrebet af russiske kampvogne og missiler," sagde Volodymyr Zelenskyj. Både Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver søndag, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale på konferencen sagde: "Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for." Ekstra Bladet søndag skriver videre, at den russiske invasion af Ukraine er direkte årsag til det nationale kompromis om varigt at øge forsvarsbudgettet med cirka 18-10 milliarder kroner årligt, samt en folkeafstemning om dansk indtræden i EUs forsvarssamarbejde, hvor 66,9 procent stemte ja.

En kinesisk fredsplan kan forplumre en fælles vestlig fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Vesten står sammen med Ukraine. Det var det klare og tydelige budskab fra vestlige ledere under sikkerhedskonferencen i München. Kamala Harris, USAs vicepræsident sagde i en tale, at Rusland har begået krigsforbrydelser i forbindelse med invasionen af Ukraine, og at alle involverede "vil blive stillet til ansvar." Christoph Heusgen, sikkerhedskonferencens leder sagde ligeledes, at Ruslands ageren skal have retslige følger. Selvom det ikke bliver nemt at retsforfølge Ruslands præsident Vladimir Putin, kan det dog ske ved en særlig FN-tribunal, mener Christoph Heusgen. Efter et møde med Ukraines statsanklager i Bruxelles i fredags, meddelte Ddier Reynders, EU-kommissær for retslige anliggender, at man vil oprette et nyt internationalt center, som skal undersøge russiske forbrydelser begået i forbindelse med invasionen af Ukraine. Under konferencen sagde Kinas udenrigspolitiske leder, Wang Yi, at Beijing vil presse på for en "politisk løsning af Ukraine-krisen," og den udmelding kan betyde to ting, siger professor Thomas Jäger, professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet. "Den optimistiske antagelse er, at Kina på denne måde lægger pres på Rusland; men den pessimistiske og mere sandsynlige antagelse er, at alt er aftalt med Rusland, og at Ruslands krav er afspejlet i aftalen, herunder afmilitarisering af Ukraine og tilbagetrækning af fremmede Nato-tropper fra Østeuropa," vurderer Thomas Jäger. Fredsplanen fra Kina skaber bekymring i Europa, da den kan underminere en indsats i FN, der søger at samle støtte til en resolution, som fordømmer Ruslands invasion.

Nürnberg-domstolen i 1945 fastslog, at angriberen er ultimativ ansvarlig for alle krigsforbrydelser, der følger på slagmarken. Ukraine forsøger i øjeblikket at rejse tiltale mod Vladimir Putin og andre medansvarlige for Ruslands invasion af Ukraine, men FNs generalforsamling tøver. Det skriver Information mandag. "Det er meningsløst at indføre et FN-forbud mod denne ultimative forbrydelse og ikke have en domstol, der kan retsforfølge de ansvarlige," siger Oona Hathway, professor i politik og folkeret på Yale University. Den Internationale Straffedomstol (ICC) var egentlig tiltænkt sådan en rolle. Men i 2010 afviste USA en klausul, der gav ICC ret til at retsforfølge politiske ledere af stater, der ligesom USA, ikke har underskrevet og ratificeret ICC's Rom statuette. Det fritager samtidig også Kina og Rusland for retsforfølgelse for at have startet angrebskrige. FNs generalforsamling har dog beføjelse til blåstemple oprettelsen af en domstol, hvis en resolution fra et flertal af FNs medlemslande anmoder om dette. Det er dog usikkert om et simpelt flertal er nok for at kunne vedtage sådan en resolution, eller om der kræves opbakning fra to tredjedele af de 193 FN-medlemslande. Hvis ikke kan Ukraine som alternativ danne et samarbejde med EU og Europarådet om at oprette en særdomstol. Begge europæiske instanser har ytret interesse for dette. En anden mulighed er, via en multilateral traktat mellem Ukraine og en række andre lande, at oprette en domstol, på samme måde som Nürnberg-domstolen blev til i 1945. Gabor Rona, folkeretsekspert og juraprofessor på Columbia University og Yeshiva University i New York, mener dog, at begge disse løsnings modeller er udfordrede på legitimiteten. "Det er selvfølgelig lettere og hurtigere for en alliance af vestlige lande eller for EU og Europarådet at danne et Ukraine-tribunal. Men i modsætning til et FN-tribunal vil det mangle legitimitet i store dele af verden, især i lyset af USA's og Storbritanniens angrebskrig mod Irak i 2003, hvor de politisk ansvarlige aldrig blev retsforfulgt for en aggressionsforbrydelse," forklarer professor Rona.

Politiken skriver søndag, at den tyske filosof Jürgen Habermas mener, at krigen i Ukraine bør løses via diplomati og ikke på slagmarken. Gensidige etiske forpligtelser fra FN pagten i 1945, Helsinki-aftalerne i 1975, og det Europæiske fællesskab, EU, er de eneste måder at mindske de voldsdominerede spændinger, som går igen, rundt om på kloden, mener Jürgen Habermas.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet, samt rådgiver for EUs udenrigschef, blandt andet: "Nogle vil sikkert mene, at det er præmaturt overhovedet at fokusere på et postkrigsperspektiv, nu hvor russerne igen mobiliserer, og ukrainerne fortsat kæmper for deres overlevelse. Det er på den anden side vigtigt at være forberedt - også mentalt - på, hvad det er for diskussioner, vi meget snart bliver nødt til at tage. [...] Mange flere lande vil nemlig lige om lidt stå i kø udenfor EUs venteværelse med store forventninger ikke bare til hjælp og markedsadgang, men også medbestemmelse. Hvor USAs militære isenkram viste sig afgørende for ukrainernes evne til at udfordre og udstille russernes pjaltehær og ikke mindst samfundsmodel, bliver det os i Europa, der må klare oprydning, genopbygning og husning af flere af de nye lande, der har været påvirket af krigen. Men mens genopbygning bliver den “lette” mere praktiske del, bliver arkitekturen for det nye europæiske hus mere vanskelig. For hvordan skal EU i fremtiden kunne fungere med langt flere lande samtidig med, at fællesskabet skal være stærkere og en mere handlekraftig international aktør? Min forventning er, at vi - uanset om vi kan lide det eller ej - bliver nødt til at tage debatten om traktatændringer. [...] Udenfor Europa, i Afrika, i Indien, i Kina, Belarus og Iran er russernes fortælling gået rent hjem. Der påhviler derfor et enormt arbejde for Europa ikke bare i forhold til, hvordan vi kommunikerer med omverdenen. Men også om hvordan EU selv bør reformeres, så vi fremstår og bliver mere handlekraftige og troværdige. [...] Også indenfor EU selv er den helt gal, når ungarske Viktor Orbán selv under en højspændt krig sender sin udenrigsminister på sleske høflighedsvisitter i Moskva, Minsk og Teheran samtidig med, at han ivrigt obstruerer EUs fællesudenrigspolitik".
Kilder: Politiken, man, s. 8, lør, s. 6, søn, s. 7; Jyllands-Posten, søn, s. 12-13; Ekstra Bladet, søn, s. 2, 10, lør, s. 12; Kristeligt Dagblad, man, s. 1; Information, man, s. 10-12

Sikkerhedspolitik: "Frygten er tilbage"
Berlingske bringer søndag et interview med Ulrik Vestergaard Knudsen, forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet. I interviewet argumenterer Ulrik Vestergaard Knudsen for, at verden efter Ruslands invasion af Ukraine er gået fra globaliseringens æra til geopolitikkens æra. "Når beslutningstagere i supermagterne og i resten af verden det seneste år har haft hensynet til globalisering og økonomi på den ene side og geopolitiske og nationale sikkerhedshensyn på den anden, er alle de store beslutninger faldet ned på geopolitikkens præmisser frem for på globaliseringens." Det vil få konsekvenser forklarer Ulrik Vestergaard Knudsen: "WTO har lavet analyser, der viser, at hvis verdenshandlen og investeringsstrømmene blev delt op i en demokratisk og en autokratisk blok, ville kloden stå til at tabe cirka 12 procent velstand. Det er altså ret voldsomt," siger Ulrik Vestergaard Knudsen, som mener, at Kina bliver afgørende for, hvor skræmmende den nye verden kommer til at se ud. "Hvis Kina vælger at stille sig 100 procent på Ruslands side, eller hvis vi ved en meget målrettet og effektiv afkoblingsstrategi driver Kina i højere grad i armene på autokratierne, står vi i det der koldkrigsscenarie," vurderer Ulrik Vestergaard Knudsen, som mener, at Vesten, og især EU, skal arbejde hårdt for at skabe den rette balance. Ulrik Vestergaard Knudsen pointerer dog, at Putins invasion også har ført godt med sig. NATO er blevet udvidet yderligere, og det har fået amerikanerne til igen at fokusere på at føre en aktivistisk udenrigspolitik. Invasionen har også styrket EU og det har frataget russernes deres største energieksportmarked, Europa. Derudover har invasionen igangsat et brain drain i Rusland, hvor unge veluddannede russere er i gang med at forlade landet. Ulrik Vestergaard Knudsen uddeler også ros til EU, som han mener har håndteret krisen godt, og han ser som resultat en tydeligere europæisk identitet end tidligere.

Berlingske bringer lørdag et interview med Alex Vanopslagh, leder af partiet Liberal Alliance. I interviewet uddyber Alex Vanopslagh en Facebook post fra sidste år, hvor han skrev, at "i al den tid, jeg har fulgt med i politik, har vi talt om, at Vestens tid var ved at rinde ud." "Der har i de senere år været forskellige politiske bevægelser, som går stik imod det, jeg vil kalde den grundlæggende liberale idé," siger Vanopslagh og fortsætter: "Og helt objektivt set er udviklingen i forhold til udbredelsen af frihedsrettigheder og en højere grad af økonomisk frihed jo gået tilbage," siger han og nævner Viktor Orbans succes i Ungarn, Donald Trump i USA, og Marine le Pen i Frankring. Derudover noterer Alex Vanopslagh sig en fremkomst af venstreorienteret identitetspolitik, samt Kinas eksplosive vækst. Den manglende tro på markedet har også fået selv USA til at indføre statsstøtte til blandt andet energiproduktion. Og EU ventes at følge efter med lignende tiltag. "Der ser jeg lidt to veje at gå. Den ene er, at det bare bliver hver mand for sig, og så bliver det “America First” og “Europe First”. Den anden vej, man kan håbe på, er, at USA på ny går forrest i at skabe en ny, regelbaseret orden," siger Alex Vanopslagh.

I et essay I Politiken søndag skriver Flemming Splidsboel,ph.d. med speciale i Rusland og de øvrige stater i det tidligere Sovjetunionen, herunder Ukraine og Belarus (tidligere Hviderusland), blandt andet: "Vi bildte os selv ind, at det var slut med krig i vores hverdag. EU's første sikkerhedsstrategi, vedtaget i 2003, åbnede meget sigende med ordene “Europa har aldrig været så velhavende, så sikkert og så frit”. Det var jo nærmest at bede om at få en lussing af virkeligheden.Lussingerne kom så også i rask tempo i form af terrorangreb i flere europæiske storbyer samt Ruslands åbne krig mod Georgien i 2008 og skjulte krig mod Ukraine i årene 2014-22. Det gav alt sammen anledning til uro og til gentænkning af politikker, ikke mindst fra EU's side. Men det var som krusninger på det historiske hav. Ruslands invasion af Ukraine er derimod en bølge, som truer med at vælte meget omkuld. [...] Det er også en af grundene til, at EU har reageret så forholdsvis håndfast og insisterende på krigen. Det er en grim verden, som truer, og udfordringen kræver et klart svar. Hvis den anden verden skal tvinges tilbage igen, så skal der aktiv handling til. Det er slet ikke nok at se til. Man kan også indvende, at hvis ikke EU i den nuværende situation kunne træde i karakter og forsøge at bremse krigen og tvinge Rusland tilbage, hvornår skulle EU så kunne? Efter ni sanktionspakker mod Rusland gør EU klar til at forberede den tiende, og alt tyder på, at den folkelige opbakning til den hårde linje fortsat er til stede på tværs af EU. [...] Rusland er også i puslespillet. Som Europas største stat fylder det meget. Landet er en enorm udfordring for os nu, og det vil det være i mange år fremover. Krigen har tydeliggjort, hvor forskellige tankesæt der er på tværs af befolkningerne i Europa, og det er ikke holdbart i længden. Det skaber en stor usikkerhed. Vores strategiske fokus skal være at få afsluttet krigen i Ukraine og gribe muligheden for at skabe et mere samlet Europa. Derefter skal vi koncentrere en del af vores indsats på at få omvendt den russiske befolkning til vores verden. Det kræver desværre nok væsentlig mere, end de fleste troede før 24. februar 2022."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd, eu-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom, blandt andet: "Hvis vi ønsker, at Ukraine skal kunne besejre Rusland, hvilket enhver dansker forhåbentligt gør, skal vi hjælpe ukrainerne, hvor de har brug for det. Dette har været; artilleri, panser, luftværnsmissiler og fly. Artilleri og panser er på vej, det har vi sørget for. Patriotbatterierne til Ukraine hjælper lige så med at beskytte civilbefolkningen mod Ruslands bombardement. De mangler fly. De danske F-16-fly er i gang med at blive erstattet med F-35. Forsvaret vil selv af med dem. Lige nu kan de gøre mere nytte i Ukraine, end de kan i Danmark,. De kan redde liv og standse Rusland. Hvis regeringen dog ikke vil tillade at sende danske F-16-fly til Ukraine, så kan vi hjælpe med at købe dem til Ukraine fra flere af de lande, der har store beholdninger. Vi må agere hurtigt!"
Kilder: Politiken, søndag, s. 22-25; Berlingske, lørdag, s. 14, 27-27, søndag, s. 20-22

Sikkerhedspolitik: Ukrainsk sejr er afgørende for opgør med fascismen i Europa En ukrainsk sejr ...
I en kronik i Politiken søndag skriver Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: "Det er nu, Europa skal hjælpe med at formulere et attraktivt alternativ til Putin, krig, politisk undertrykkelse og ekstrem fattigdom. Det kan motivere russerne til opgør med deres styre. [...] Datoen 24. februar 2022 for Ruslands invasion af Ukraine markerede en ende på Gorbatjov, Reagan, Sjevardnadze og Thatchers fred mellem øst og vest. [...] Ukrainerne har vist sig som et enigt folk, parat til at trække dybt på deres menneskelige ressourcer. En hyldest til livet, til friheden, til værdierne i demokratiet, til EU og ikke mindst til et selvstændigt Ukraine. Som Ukraines præsident Zelenskyj sagde i sin tale til Europa-Parlamentet i sidste uge: “The European way of life is the road to home” for ukrainerne. Ikke mindst derfor markerer 24. februar også vigtigheden af personligheder i historien og politisk lederskab i form af præsident Zelenskyj for Ukraine. [...] Det samme gælder for Europa. Også her blev vigtigheden af lederskab tydelig. Datoen minder os således om betydningen af de værdier, som er indlejret i det europæiske fællesskab, og hvorfor der skal kæmpes for dem. Det gælder f.eks. den vestlige forretningsverden. Begrebet 'Wandel durch Handel' (forandring gennem handel) blev sendt på historiens losseplads 24. februar. Vestens vilje til at lade sig købe af Rusland er en del af historien om krigen i Ukraine: Nord Stream 1 og 2, diverse hvidvaskskandaler på den hjemlige front i Danske Bank og Nordea, men også andre europæiske banker, samt oligarkernes legeplads Londongrad. Det er umuligt at skille forretninger fra politik, når et land som Rusland bryder så fundamentalt med alle principper for international sameksistens. [...] Den tidligere russiske oligark Mikhail Khodorkovskij, der nu lever i eksil og er en af frontfigurerne i den russiske eksilopposition, skriver i sin bog 'How to Slay a Dragon', at putinismen er indlejret i den nuværende russiske stats struktur, størrelse, centralistiske regeringsform og præsidentielle system kombineret med de uendelige mængder af naturressourcer. Det betyder, at uanset hvem der kommer til magten, vil vedkommende ende med at blive til en Putin. Det ved nabostaterne, og derfor er Rusland frygtet af alle de stater, som på et tidspunkt har været en del af det russiske imperium. Det er derfor ønsket om Nato-medlemskab har været så stærkt gennem årene. Så stærkt, at det for eksempel er skrevet ind i den ukrainske forfatning. Derfor er det så vigtigt, at EU for alvor går i gang med arbejdet med at integrere de lande, som står på ventelisten til medlemskab. Vi troede fejlagtigt, at vi i Ruslands europæiske nabostater havde en neutral geopolitisk buffer. Det har vi ikke. Alternativet til aktivt at integrere disse lande er, at EU grænser direkte op til et krigsområde, og det er ikke at foretrække. Invasionen af Ukraine har kun understreget, at nabolandenes frygt for Rusland er begrundet. [...] Jo længere krigen trækker ud, desto mere diktatorisk, absurd, skrøbeligt og underkuet vil det russiske samfund blive, og desto mere farligt og uforudsigeligt vil regimet blive. For at afværge et uønsket scenarie bør EU's politiske ledere række ud til folk som Mikhail Khodorkovskij og andre i den russiske opposition med henblik på at skabe en plan for tiden efter krigen. [...] Har vi tilstrækkeligt politisk lederskab i Europa og i USA? Har vores politiske ledere i tilstrækkeligt omfang en vision eller et mål for, hvordan de ønsker, at fremtiden skal se ud, og tør de forfølge det mål? [...] Hvad det endelige svar bliver, afgøres primært af, om vi i USA og Europa kan mobilisere tilstrækkeligt politisk lederskab til at handle i tide og levere de våben til Ukraine, der gør, at landet kan slå den offensiv tilbage, som den russiske hær netop har påbegyndt, og afgøre krigen hurtigst muligt."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1-2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Holland vil se på samarbejde
Flere af weekendens aviser skriver, at det hollandske parlament denne uge har besluttet at række ud til Danmark for at undersøge muligheden for et samarbejde om et modtagecenter uden for EU. "Jeg synes, det er meget positivt, at der sker en tydelig bevægelse i flere EU-lande, som ønsker sig et mere retfærdigt asylsystem," siger Kaare Dybvad Bek (S) i et skriftligt citat. Den tidligere S-regering arbejdede sidste valgperiode for at få et dansk modtagecenter uden for EU i Rwanda. Rwanda er dog ikke nævnt som land i det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blev enige om i december.

På Altinget fredag kan man også læse om Holland, der ønsker at samarbejde med Danmark om et modtagecenter uden for EU. Tirsdag stemte et flertal i parlamentet nemlig for, at den hollandske regering skal række ud til den danske regering for at drøfte mulighederne for at samarbejde om at oprette asylansøgercentre uden for EU's grænser. Forslaget får opbakning fra to ud af fire hollandske regeringspartier, herunder premierminister Mark Ruttes liberale parti, VVD. Nu tyder det på, at regeringen i Holland vil række hånden ud til Danmark og bakke op om vores planer. "Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det viser, at tingene hurtigt bevæger sig i den rigtige retning," siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Altinget. Men den danske regering skal ikke glæde sig for hurtigt. Det mener den dansk professor Claes de Vreese, der både er tilknyttet Universitetet i Amsterdam og Syddansk Universitet. "Der er et flertal for at kontakte Danmark. Punktum. Det er egentlig bare det, der står. Selvom to regeringspartier - herunder det liberale statsministerparti VVD - stemte for forslaget, har regeringen ikke sagt, at den er for forslaget om at indgå samarbejde med Danmark," siger han. Men Holland har også et par andre udfordringer end de hjemlige, hvis landet vil indgå et samarbejde med Danmark om at modtage asylansøgere uden for EU. Holland er nemlig bundet på en anden måde end Danmark i forhold til forpligtelserne i EU. Hvor Danmark har retsforbeholdet, der undtager Danmark fra EU-regler på asylområdet, er Holland fuldt forpligtet af EU's regelsæt på området. Utallige gange gennem de senere år har EU's asylkommissær, Ylva Johansson, også understreget, at en model, som den, Danmark har i støbeskeen, vil være i strid med EU-reglerne for de øvrige EU-medlemslande herunder også Holland.

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Xukun Ji, MSc i Operation Management, København, som blandt andet skriver: "I Danmark sidder en nigeriansk pirat, der blev bragt tilbage af den danske hær fra Nigeriabugten. Han mistede et ben, og nu vil han have asyl. Den forrige danske regering arbejdede på et modtagecenter i Rwanda, hvor han kunne være blevet sendt til. Men hvis det at styrke Forsvaret koster en store bededag, må et dansk modtagecenter da koste en påskedag! [...] Den nuværende regering foreslår i sit regeringsprogram, at Danmark skal arbejde på EU-niveau for at finde en løsning. Men 'EU skyder igen migrationsproblemet til hjørne. Men det går det ikke væk af,' stod der i lederen i JP 14/2. [...] Selv om Danmark har forbehold på området, forhindrede det ikke, at migranter vandrede på danske motorveje i 2015. EU-Tyrkiet-programmet har kostet EU 9 milliarder euro siden 2016. Det er blevet kritiseret, blandt andet for manglende gennemsigtighed og beskyttelse af flygtningene, og har i øvrigt givet Tyrkiet en magt over EU. Desuden har programmet fået lande som Marokko, Algeriet og Tunesien til at konkurrere om at give EU de hårdeste betingelser for at undgå at tage imod flygtninge. EU har også afvist at bruge EU's budget til at opsætte hegn og mure ved EU's ydre grænser. Der må altså tænkes nyt, for løses skal problemet. [...] For at få migrationsproblemet under kontrol kunne EU etablere en EU-migrationszone ved at leje eller lease et område på for eksempel 50 kvadratkilometer i et afrikansk land i 50 år. Dertil skal alle flygtninge til EU henvises, og ansøgningsprocessen for asyl skal indgås ind i zonen, der skal ledes og administreres af EU og ikke af værtslandet. Det kan sikre, at alle konventioner og EU-regler overholdes, samt at flygtninges rettigheder respekteres og beskyttes."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 44; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Politiken, lørdag, s. 2; Altinget, fredag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Parlamentsformand vil styrke regler mod korruption
Politiken lørdag skriver, at EU-Parlamentets formand Roberta Metsola i et interview sætter ord på, hvordan det er for hende at være ansigtet på den institution, hvis korruptionsskandale har rystet hele Europa. Til det udtaler hun blandt andet: "Jeg græder ikke over det her. Jeg græd nok sidste år over meget nære venner af mig, som går igennem vanskelige kræftbehandlinger, men med det her, var jeg vred. Der her var ... Jeg kan komme i tanke om et par bandeord til at beskrive min reaktion." Skandalen har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU-Parlamentet har skrappe nok regler til, at sådanne skandaler ikke kan finde sted. "Vil det her aldrig ske igen? Det kan jeg ikke sige, men det, jeg skal sikre mig, er, at alarmklokkerne bør ringe tidligere. Men de foranstaltninger, vi prøver at lave, er der stor modstand mod," siger formanden. EU-Parlamentet har i lang tid holdt fanen højt som EU's gode samvittighed ved for eksempel at gøre opmærksom på demokratisk underskud og problemer med retsstatsprincipper i forskellige medlemslande. De har holdt EU-Kommissionen i ørerne, i forhold til at man ikke må give køb på kravene til Polen, bare fordi Polen står og mangler genopretningspenge. Den rolle er EU-Parlamentet nu ved fuldstændig at undergrave med sine egne sager, og derfor er der en stor diskussion om, hvordan parlamentet skal genopbygge de europæiske borgeres tillid til sig - hvis den da overhovedet kan det.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Aktivister: Ud med Rusland og bestikkelse
Politiken fortæller lørdag, om to ukrainske kvinder, som er på besøg i København for at tale om deres dobbelte kampagne mod russisk aggression og korruption i deres hjemland. De to kvinder, Olena Halushka og Tetiana Shevchuk, mener, at Ukraine kan vinde kampen mod korruption og krigen med Rusland ved at bekæmpe begge problemer samtidigt. Nu forsøger Ukraine at opbygge en fremtid, hvor beslutningstagere ikke tager imod bestikkelse og hvor politikere og dommere ikke modtager penge for tjenester. "Vi skal ikke stoppe korruption for at gøre EU glad. Vi kræver maksimal gennemsigtighed. Folk skal kunne gå til lægen uden at bestikke ham. Og hverken politikere eller dommere skal tage imod penge for tjenester", siger Tetiana Shev og fortsætter: "Vores militær vinder land tilbage. Og der er et klart flertal i Ukraine på 70 procent for, at EU har ret i at kræve reformer - igen: for vores egen skyld."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Danmark vil forny omstridt partnerskabsaftale med Kina
I Politiken lørdag kan man læse, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil forny Danmarks eksklusive strategiske partnerskabsaftale med Kina fra 2008. Der har i årevis været tavshed omkring den særlige strategiske partnerskabsaftale med Kina, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indgik i 2008. Aftalen har banet vej for et omfattende dansk-kinesisk samarbejde fra forskning og uddannelse over klima og til et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og et militæruniversitet i Beijing. Det er kun et fåtal af andre lande, der har en tilsvarende aftale med Kina. Aftalen, som Løkke ønsker fornyet, kan komme til at ske allerede i år. "Det er vi i god dialog med kineserne om. Vi ønsker at have et godt forhold til Kina. Det er meget, meget vigtigt, at vi ikke bevæger os fra den ene grøft til den anden," siger Lars Løkke og fortsætter: "Det er klart, at aftalen får et andet fokus. Den skal være mere præcis og mindre bred i sit sigte end den nuværende. For nu at være helt åben om det. Men vi er i god og kontinuerlig dialog med kineserne. Vi skal ikke dekoble Kina. Vi skal finde en samarbejdsramme, som holder Danmark og Kina tæt på hinanden. Det har vi også en interesse i. Kina er verdens største land målt i købekraft - fire gange større end USA og tre gange større end Europa, og Kina står for 30 procent af det globale CO2-udslip."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Migration: 18 migranter fundet døde i forladt lastbil
Jyllands-Posten lørdag skriver, at mindst 18 personer er fundet døde i en forladt lastbil i Bulgarien. Det oplyser landets indenrigsministerium fredag. "Ifølge vores foreløbige information transporterede lastbilen illegale migranter - i alt omkring 40 personer, der gemte sig under træbjælker, der var under transport," lyder det fra ministeriet. De overlevende er bragt til et hospital. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken land de døde personer kom fra. Der blev efterfølgende sat gang i en søgning efter de mistænkte menneskesmuglere, der menes at have kørt lastbilen og forladt den. Det er fredag endnu ikke helt klart, hvad personerne døde af. EU-landet Bulgarien fungerer ofte som en indgang til EU for migranter.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Retlige anliggender: EU-Domstolen underkender ændring i EU's hvidvaskregler
Det er retsstridigt at give offentligheden almindelig adgang til oplysninger om de reelle ejere af selskaber. Sådan lyder en dom fra EU-Domstolen. Dermed underkender EU-Domstolen en ny ændring i EU's hvidvaskregler, som fastlægger, at oplysninger om reelt ejerskab af selskaber i alle tilfælde skal være tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-Domstolen fastslog, at almindelig adgang for offentligheden til oplysninger om reelt ejerskab i alle tilfælde udgør et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder om respekt for privatliv og familieliv samt beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved EU's charter om grundlæggende rettigheder. Typen af de oplysninger, som offentliggøres, gør det nemlig muligt for et ubegrænset antal personer at tilegne sig oplysninger om de reelle ejeres materielle og økonomiske situation. EU-Domstolen bemærkede dog, at EU-lovgivers formål med ændringen af reglerne, som gav ethvert medlem af offentligheden adgang til oplysninger om reelt ejerskab, har været at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved gennem øget gennemsigtighed at skabe et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at blive anvendt til disse formål. EU-Domstolen bemærkede videre, at dette formål, som reglerne forfølger, er et formål af almen interesse, der kan begrunde et indgreb i de grundlæggende rettigheder. Det kræver dog, at det EU-retslige proportionalitetsprincip er opfyldt. Det betyder, at indgrebet skal være begrænset til det strengt nødvendige og stå i rimeligt forhold til det forfulgte formål. EU-Domstolen nåede imidlertid frem til, at indgrebet i de grundlæggende rettigheder i det her tilfælde hverken var begrænset til det strengt nødvendige eller stod i et rimeligt forhold til det forfulgte formål. Det EU-retslige proportionalitetsprincip var derfor ikke overholdt. Regelværket var dermed retsstridigt. Dommen viser, at EU-Domstolen tager de grundlæggende rettigheder i EU's charter alvorligt. EU's charter har siden Lissabontraktaten i 2009 haft samme status som EU's traktater. Dommen har betydning for, hvem der fremadrettet kan få adgang til oplysninger om reelt ejerskab."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Klima: Guldfeber på vores bekostning
I Jyllands-Postens leder lørdag, kan man blandt andet læse: "Skal alt andet vige for klimaomstillingen og de dertil knyttede kommercielle interesser? Svaret er ja, skal man tro Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE). De selskaber, der søger om at få store havområder stillet gratis til rådighed af staten for at kunne etablere 33 havvindmølleparker, skal have lov, mener Danmarks to største lobbyorganisationer. Tidligere på måneden blev sagsbehandlingen sat i bero, da der er opstået tvivl om, hvorvidt tilladelserne kan være i strid med EU's regler for statsstøtte. [...] Målet helliger midlet, herunder også at det store antal kæmpemøller ikke er del af en energipolitisk helhedsløsning, og at selskaberne, der ønsker at opstille dem, næppe handler ud fra klimamæssige hensyn, men for at score en hurtig fortjeneste. Hvad med infrastrukturen, der skal føre elektriciteten i land? Betales den af de selskaber, der kun vil opstille havvindmøller, hvis de kan få havområder stillet gratis til rådighed? Eller ender regningen som sædvanligt hos forbrugerne? [...] DI- og DE-direktørerne begrunder deres krav om hastværk med, at de ansøgende selskaber ellers vil søge mod andre lande. Undskyld, men klimaomstillingen er en proces, der rækker generationer ind i fremtiden, hvorfor nogle måneders tænkepause er uden reel betydning, medmindre vi er vidner til en guldfeber på almenvellets bekostning. [...] Det er legitimt, at DI og DE plejer snævre særinteresser, men når ét selskab kan betale milliarder for at måtte etablere en havvindmøllepark fri for statsstøtte, kan alle andre naturligvis også. Skatteyderne skal ikke være til grin."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 42

Klima: Nye brintregler kræver mere grøn strøm - men er fyldt med smuthuller for atomkraft og gas
Information lørdag skriver, at EU med nye regler for brint, forsøger at stimulere og regulere det voksende marked. EU-Kommissionen og en lang række virksomheder håber, at brint i fremtiden vil kunne spille ind i den grønne omstilling. Derfor har Kommissionen denne uge lavet regler, som skal indhegne og regulere den grønne brint. "Klare regler og et pålideligt certificeringssystem er afgørende for, at dette nye marked kan udvikle sig og etablere sig i Europa. Disse delegerede retsakter giver investorerne den meget nødvendige retssikkerhed og vil yderligere styrke EU's industrielle lederskab i denne grønne sektor," lyder det fra EU's energikommissær Kadri Simson i en skriftlig kommentar. Dog har reglerne været forsinket i årevis og Tejs Laustsen Jensen, direktør i erhvervsorganisationen Brintbranchen, mener derfor ikke, at de nye regler vil få den effekt, som EU-Kommissionen håber. "Vi er nået dertil, hvor det at have fået dem ud næsten overskygger problemerne med indholdet. Men de vil så dukke op, når vi skal arbejde med dem. Men forsinkelsen gør, at verden har flyttet sig, IRA (Joe Bidens klimapakke, red.) er kommet med en meget simpel regulering i USA. Det her kunne tidligere have været et digebrud. Men det er endnu et eksempel på, hvordan Europa har spændt ben for sig selv," siger han. Han peger på, at det er afgørende at kombinere de nye regler for grøn brint med de nye værktøjer for statsstøtte i EU, allerhelst på europæisk niveau, som er den del af den grønne industriplan, EU's medlemslande godkendte på EU-topmødet tidligere på måneden. De nye regler for grøn brint sætter kort sagt tre standarder for, hvad der kan betegnes som grøn brint. For det første, når der er en direkte kobling mellem vedvarende energiproduktion og brintproduktionen - altså at strømmen fra en vindmøllepark går direkte til anlægget, hvor brinten laves. Alternativt skal landet eller regionen, hvori produktionen foregår, have en høj andel af sin elektricitet, som produceres med vedvarende energikilder. Ifølge Kommissionens beregninger betyder det, at nettet producerer mindre end 18 gram drivhusgasser per kilowatt-time, hvilket er et niveau, der i henhold til EU-reglerne er 'grønt'. Den tredje mulighed er markedsbaseret og indebærer såkaldte elkøbsaftaler mellem elproducenter og brintproducenter. I dette tilfælde er det kun tilladt at producere grøn brint, hvis der er vedvarende elektricitet til rådighed svarende til forbruget.
Kilde: Information, lørdag, s. 14

Finansielle anliggender: Europæisk økonomi er pumpet med støtte - men det har en pris
Lørdag kan man læse en analyse i Berlingske skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "En tsunami af dårligdomme skyllede ind over europæisk økonomi sidste år, og politikerne gjorde, som man nu gjorde i coronatiden: støtteordninger i massevis. Siden er energipriserne styrtdykket, og der begynder at være forårstegn i økonomien. Faktisk kan 2023 blive et ganske pænt vækstår. Og det har en konsekvens for renterne. [...] Der er en god grund til opjusteringen. Og det er ikke bare naturgas. Der er nemlig en række faktorer, der peger mod, at væksten i år sagtens kan blive betydelig højere end de nuværende prognoser om vækst på en anelse over nul. Det betyder flere job, lavere ledighed - og bedre muligheder for danske eksportvirksomheder. På mødet i begyndelsen af februar pegede chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, på ledigheden som det afgørende punkt for renterne. Derfor er lysere udsigter ikke en gratis omgang. Højere vækst betyder højere inflation og dermed også betydeligt højere renter i længere tid end det, mange forestiller sig på nuværende tidspunkt. [...] De europæiske lande har med rekordfart fundet alternative leverandører til at erstatte den russiske gas. Noget kommer fra Nordafrika. En del kommer fra øget import af flydende naturgas. Kulkraftværker er blevet genaktiveret, og de europæiske kullagre er nu så fyldte, at verdensmarkedsprisen på kul er faldet over 40 procent den seneste måned. [...] Der er fortsat en stigende beskæftigelse i euroområdet, der faktisk har været lige så god til at skabe nye job som USA. Der blev skabt over fire millioner nye job i euroområdet sidste år, hvilket modvirker faldet i timelønnens købekraft fra den høje inflation. Den flotte jobvækst skyldes blandt andet strukturreformer, der har forøget arbejdsstyrken. Samtidig er den strukturelle ledighed reduceret og europæisk økonomi er de seneste ti år blevet langt mere konkurrencedygtig end tidligere. [...] Tænketanken Breugel har indsamlet oplysninger om alle europæiske landes inflationstiltag, og det er ikke småting, som de europæiske politikere har gjort - og er på vej til. I alt har EU-landene brugt 657 milliarder euro, hvortil kommer 103 milliarder euro i Storbritannien og otte milliarder euro i Norge. Altså 768 milliarder euro eller 5.700 milliarder kroner. [...] Et af de helt store europæiske tiltag i coronatiden var den EU-genopretningsfond, der ved billige lån og direkte støtte kan pumpe 750 milliarder euro ud i økonomien over en femårig periode mod løfte om at gennemføre reformer. De to vigtigste områder er klimatiltag - meget bredt defineret - og digitalisering. [...] Jo mere af de nye indkøb, der lægges hos europæiske producenter, desto større gavn får vi selv af den øgede økonomiske aktivitet - akkurat som med genopretningsfonden. Sender vi indkøbene udenfor EU, mister vi europæiske arbejdspladser. Under alle omstændigheder vil både Ukraine og målet om at forøge militærudgifterne til to procent af BNP også pumpe mange mil- Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, skal holde en svær balance. Renten skal sættes betydeligt mere op - men uden, at det udløser for voldsomme protester i Rom."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ordentlige rammebetingelser udbedes
Steffen Frølund, klima- og skatteordfører for Liberal Alliance, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "Endnu en gang spænder staten ben for, at vi kommer tættere på den grønne målstreg. For regeringen har nu annonceret, at de vil skrotte den såkaldte 'åben dør'-ordning, som ellers havde til formål at sætte turbo på den grønne omstilling. [...] Men det værste af det hele er formentlig, at fadæsen ikke er en enlig svale. For det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, at de ansvarlige politikere enten nøler på klimahandlingen eller sågar modarbejder de grønne initiativer. Vi kender jo problemet fra debatten om atomkraft. Her har man siden 1985 haft et dumstædigt forbud mod kernekraft i den danske energiplanlægning, selvom både EU og FN har grønstemplet teknologien. [...] Så kære regering: Hvad med at erstatte selfiepolitikken og skåltalerne med nogle ordentlige rammebetingelser, så de danske virksomheder kan få os i mål med den grønne omstilling?"
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Det digitale indre marked: Frederiksberg frygter at lukke Kina ind ad bagvejen og bandlyser populær app
Berlingske lørdag skriver, at det konservative kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune, Anders Storgaard, opfordrer alle borgere til at overveje brugen af en af verdens mest benyttede applikationer - nemlig kinesiske TikTok. Samtidig har kommunen valgt at forbyde appen på alle ansattes telefoner. Kommunen er nemlig nervøs for, at TikTok udgør en sikkerhedsbrist. I en mail til Berlingske skriver afdelingschef Line Bruhn Skytte Hejbøl, at kommunens beslutning er truffet, "da der er rejst tvivl om it-sikkerheden". Hun henviser blandt andet til, at Datatilsynet har rejst en sag mod TikTok på EU-niveau, der bliver afgjort inden for de kommende måneder. Anders Storgaard (K) er glad for, at Frederiksberg går forrest og har bandlyst TikTok på alle kommunalt ansattes arbejdstelefoner. Han er medstifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab og har tidligere hjulpet en aktivist fra Hongkong til at flygte ud af landet og til Danmark. "TikTok har tråde til et regime, der smider folk i koncentrationslejre og bekæmper Vesten. Det skal man være opmærksom på," siger han og fortsætter: "Men jeg synes, alle danskere bør være opmærksomme på det. For hvis man tror, at ens data er private, skal man være opmærksom på, hvad en app som TikTok foretager sig." Han mener, at Frederiksberg har vist vejen. Men egentlig burde Folketinget eller EU træde til, siger han. "Politikerne kan de facto blive tvunget til at være på TikTok. Så står man som folkevalgt i et dilemma, om man vil kommunikere med unge vælgere eller være fri for at give sin data til Kina. Det er jo ikke særlig smart. Så sørg nu for at få noget lovgivning," lyder det.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 19

Det digitale indre marked: Big tech is watching you
Christel Schaldemose, gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag, blandt andet: "Den ekstreme overvågning af vores digitale liv skal stoppes. [...] Vi har vænnet os til, at de digitale tjenester kender vores personlighed og præferencer bedre end os selv. [...] For nylig udkom Analyse & Tal med rapporten 'En hverdag af data'. Heri kunne man blandt andet læse, at 85 procent af befolkningen ikke tror på, at det reelt er muligt at undgå dataindsamlingen om dem, og at de fleste heller ikke kan overskue, hvordan de selv begrænser den. Derfor er der behov for, at vi beskytter borgerne bedre. [...] Det kræver først og fremmest, at de eksisterende databeskyttelsesregler i GDPR håndhæves bedre end i dag. Ifølge reglerne skal du nemlig aktivt sige ja til, at Facebook og Instagram må kigge dig over skulderen og bruge dine data til personalisering af indholdet i dit feed. [...] Der er ingen tvivl om, at den digitale udvikling giver både borgere og virksomheder mange muligheder. Men den ekstreme overvågning af vores digitale liv skal stoppes. Vi skal ikke tillade orwellske tilstande på internettet. Derfor er der brug for både strammere regler og bedre håndhævelse af de eksisterende."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Udvidelse: EU-formand: Ukraines fremtid er i EU
Politiken bringer søndag et interview med EU-Parlamentets formand Roberta Metsola. Interviewet drejer sig om Ukraines mulige optagelse i EU. Hun har tidligere sagt, at Ukraines fremtid er i EU. På spørgsmålet om, hvorfor hun mener det, når landet er langt fra at implementere de nødvendige love, der skal til, for at blive optaget i EU, svarer hun: "Først og fremmest har Ukraine været meget hurtige sammenlignet med andre lande, efter at de er blevet erklæret som kandidatland. Det var været meget overraskende for mig også. Da jeg var i Kyiv 1. april, og jeg blev fortalt, at de ville have svarene til EU's ansøgningsskema - hvilket normalt tager månedsvis - om 100 dage, endte det også med at være det, der skete." I teorien ville parlamentet ifølge hende godt kunne gå ud i morgen og sige, at ukrainsk medlemskab skal finde sted så hurtigt som muligt, og at det er noget, man vil arbejde for. Mandatet er der, så hvorfor ikke bare gøre det? "Åbning af forhandlinger er ikke ensbetydende med at afslutte dem, vel? Man har kapitler, man gennemgår et efter et, og når det kommer til stykket, kan vi ikke på den ene side sige, at vi er med i denne krig, og på den anden side sige, at vi måske er med i oktober, måske i december, måske aldrig. Det er ikke noget, som vi kan se vores modparter i øjnene og retfærdiggøre," svarer hun. På spørgsmålet: "Hvordan tror du, at det vil ændre magtbalancen i EU at lade et meget stort og også meget fattigt land komme ind i EU," svarer hun: "Det er faktisk ret interessant. Så hvis vi for eksempel ser på CAP (EU's fælles landbrugspolitik), ville den skulle gentænkes fuldstændig, når et stort landbrugsland med en enorm mængde jord bliver bragt ind omkring bordet. Men jeg vil også vende det om og sige, at der var samme diskussion i forbindelse med Polen i 2004 og med Rumænien i 2007. Og jeg tror, at vi alle er enige om, at beslutningerne om udvidelsen af EU med disse lande var grundlæggende og er fantastiske som beslutninger. Jeg kommer ikke ud fra det synspunkt, at jeg altid vil være bange for at blive større. Jeg vil sige: Lad os være forberedt på det."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Bruxelles er blevet spionernes hovedstad
Karin Axelsson, korrespondent på Politiken, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Med en ny slags kold krig mellem stormagterne er spionage for alvor kommet tilbage på dagsordenen. [...] Alene antallet af spioner, der er blevet dømt i Europa de senere år, eller som afventer dom, får i et indlæg hos mediet Politico Michael Jonsson fra det svenske forsvarsakademi til at slå fast, at Europa er på vej ind i et spionårti. Hvor efterretningstjenesternes fokus før lå på terrorbekæmpelse, bliver opmærksomheden nu igen rettet mod spionjagt - ganske som under den kolde krig. [...] I Bruxelles er spionage også for alvor kommet på dagsordenen - for byen er jo både hjemsted for EU, Nato og en myriade af internationale organisationer og ambassader. I alt har det belgiske udenrigsministerium registreret 26.000 udenlandske diplomater, herunder en hel del kinesere og russere. Det har været almindeligt accepteret, så længe verden var et fredeligt sted, hvor samhandel og globale relationer var i højsæde. Men den verden er jo forsvundet igen ganske langsomt. [...] Men nu bliver der også strammet op i denne del af byen. Ifølge mediet EU-observer arbejder Rådet frem mod et spionsikret lokale i 2024 med plads til 100 mennesker, hvor EU-lederne kan diskutere strategi, uden at russerne, kineserne eller andre lytter med. [...] Og selv om mange andre europæiske lande smed russiske diplomater på porten i kølvandet på invasionen af Ukraine, er de belgiske myndigheder sig smerteligt bevidste om, at de råder over ansvaret for EU og Nato's hovedstad. Derfor vedtog Belgien sidste år en lov, som giver myndighederne større beføjelser i deres efterforskning af sikkerhedsbrister. [...] Med en kæmpestor korruptionsskandale rullende i EU-Parlamentet, hvor Qatar og Marokko mistænkes for at stå bag omfattende påvirkning og bestikkelse af EU-parlamentarikere og lobbyister, og med et tiltagende anspændt forhold mellem stormagter, hvis flag vejer flittigt i Bruxelles, får de ekstra mand uden tvivl nok at lave."
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Udenrigspolitik: Kina er ved at 'vinde' Afrika. En togtur til Mombasa fortæller hvorfor
Politiken søndag skriver om, hvordan Kina engagerer sig mere og mere i Afrika og er blevet kontinentets vigtigste partner for handel og udvikling. Europa er sakket bagud på området på trods af årtiers enorme investeringer og udviklingsbistand. Stefan Schott er projektchef i Østafrika for Friedrich Naumann Stiftung med base i Kenya. Det er en borgerlig-liberal fond med forbindelser til Venstres tyske søsterparti, FDP. Han mener han ved, hvorfor Kina har større succes i Afrika end Europa har. "Vi spurgte til 17 forskellige parametre for, hvordan de vælger en partner til et fælles projekt. Kina vandt kun over Europa på fire. Men de fire må være særlig vigtige, for ellers kan du ikke forklare, hvordan Kina er blevet Afrikas førende handelspartner," siger han. Her hentyder han til, at Kina hurtigere til at træffe beslutninger. Kina er også hurtigere til at få skovlen i jorden og udføre projekterne. Dertil blander Kina sig - modsat Europa - ikke i partnernes interne affærer. Og endelig er Kina mere tolerant over for korruption. Europa vandt på kvalitet, miljø, transparens, lokal jobskabelse og meget andet. "Vi laver stadig mange fantastiske ting i Afrika. Men hvis vi vil dyste med, når det gælder infrastruktur, energi og råstoffer, er vi nødt til at turde tænke nyt. Vi skal være hurtigere, og vi skal måske lære at pakke noget af selvgodheden væk, selv om det gør ondt," siger Stefan Schott til Politiken.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Forandring, forandring og atter forandring
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver historiker, forfatter og blogger, Mikael Jalving, blandt andet: "I løbet af få år har forandring udviklet sig til et moderne dogme, der synes som skabt til den digitale tidsalder. Verden skriger på forandring - eller rettere - det er der nogen, som siger, og de bliver øjensynlig flere og flere. Alting skal forandres og helst i en helvedes fart, dét uanset om vi taler klima, køn, familieformer, kultur, dannelse, kirke, erhvervsliv, skole, kærlighed, seksualitet, selvudvikling eller alt muligt andet. [...] I løbet af en kort årrække har forandring udviklet sig til et moderne dogme, der synes som skabt til den digitale tidsalder, hvor banale udsagn kan mangfoldiggøres nemmere end nogensinde før. Sig ordet, og alle tier eller bifalder med en hjerteemoji eller de der irriterende taknemmelige hænder. Opbakningen er unison, tværpolitisk og konstant, national såvel som overnational. Når for eksempel EU i løbet af en eftermiddag beslutter at forbyde benzin- og dieselbiler fra 2035, gør beslutningstagerne det ganske uden at vide, hvad det vil koste, hvilke afledte konsekvenser det vil have for transport, forsyning og logistik, eller hvilke teknologier der skal erstatte den nuværende energi. Det er alt sammen irrelevant. EU ønsker forandring. Og alle bukker og nejer, selv de etablerede medier, hvis opgave det ellers er at stikke en kæp i hjulet på de magtfulde og berette om uopportune sandheder. [...] Nu har vi for længst overgivet os til nettet og den digitale orden og mener ikke længere at have brug for vores taktile hukommelse. Vi kan jo bare google det, vi har brug for at vide!"
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 46

Udenrigspolitik: Døde sportsfolk, udelukkelser og milliardæren, der mistede sin klub
Jyllands-Posten mandag skriver om de russiske personer og organisationer, som er blevet ramt af sanktioner efter Rusland invaderede Ukraine sidste år. Kort efter invasionen blev russiske og belarusiske landshold, klubber og udøvere bandlyst på flere områder. Internationale idrætsforbund inden for blandt andet atletik, badminton, skiskydning, håndbold, fodbold, rugby m.v. smækkede døren i. For eksempel udelukkede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) alle russiske fodboldlandshold og klubber fra internationale turneringer. Det kostede blandt andet Ruslands landshold muligheden for at kvalificere sig til VM i Qatar. På Facebook har den ukrainske sportsminister, Vadym Gutzeit, skrevet, at krigen har kostet 133 idrætsfolk- og trænere livet, samt at 320 idrætsanlæg i landet er blevet ødelagt. Da Rusland invaderede Ukraine, stoppede stort set al sport. Bl.a. blev kampene i de bedste ukrainske fodboldrækker suspenderet, men kampene i den bedste liga blev genoptaget i efteråret. Efter knap 20 års ejerskab af en af verdens bedste fodboldklubber måtte den russiske milliardær Roman Abramovitj i fjor sælge engelske Chelsea, der vandt Champions League i 2021. Stormesteren Sergej Karjakin blev udelukket af Det Internationale Skakforbund for at have brudt forbundets etiske retningslinjer, efter at han havde delt nogle opslag på sociale medier. Gymnasten Ivan Kuliak blev også straffet, efter at han havde et lille ”Z” tapet fast på brystet, mens han modtog en medalje ved et World Cupstævne i Qatar. Den britiske regering og EU havde lagt sanktioner på syv russiske oligarker, der drev forretning i Storbritannien og samtidig havde forbindelser til Kreml. Regeringen beskrev blandt andet Chelsea-ejeren som "en prominent russisk forretningsmand og en Kreml-venlig oligark, der har haft et tæt forhold til præsident Vladimir Putin i årtier", og selv om Abramovitj benægtede udlægningen, blev han også af Premier League erklæret uegnet som direktør.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26-27

Klima: Mangel på nye havmøller sender PtX-drøm til tælling
Jyllands-Posten mandag skriver, at beslutningen om at sætte sagsbehandlingen for mere havvind i bero skaber uro blandt udviklerne af de enorme brintanlæg, som er udset en hovedrolle i den grønne omstilling. Sådan lyder meldingen for en lang række selskaber, som står klar til at investere store milliardbeløb i Danmark, men som tøver, efter at myndighederne har valgt at sætte store mængder støttefri havvind gennem den såkaldte åben dør-ordning på pause. Årsagen er, at Energistyrelsen var i tvivl om, hvorvidt ordningen var på linje med EU-lovgivning. Konsekvensen er, at de store danske PtX-anlæg som minimum forsinkes, lyder det fra flere selskaber. "Ambitionerne for PtX kræver rigtig nok meget VE (vindenergi). Derfor er jeg meget bevidst om, at situationen kan skabe usikkerhed hos aktørerne. Det er derfor også en topprioritet for os at få en hurtig afklaring på de udfordringer, myndighederne vurderer, at åben dør-ordningen har i forhold til EU's regler," skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en kommentar.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26-27

Klima: Danmarks klimapolitik topper
Peder Munch Hansen, journalist, cand.scient.pol. og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Den danske indsats for et bedre klima er igen kommet til debat, efter regeringen venter på besked om, hvorvidt den hidtidige såkaldte åben dør-ordning for ansøgninger om havmølleparker er i strid med EU-retten. Det sker, samtidig med at det fra klimaaktivister hedder, at den danske klimapolitik mest er tom snak, og at Danmark slet ikke er så god, som regeringen siger. Men i ventetiden kan Danmark faktisk sole sig af, at det hidtil er gået ganske godt. Det er EU, der roser den danske politik. 30/1 kom EU's Eurostat med en opgørelse, der viste, at Danmark er det land i EU, der af alle 27 medlemslande nedbragte brugen af fossile brændstoffer mest fra 2010 til 2021. [...] Opgørelsen må samtidig lægge op til ny debat om EU's klimapolitik, hvor ikke mindst EU-Kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet presser på for at få en pengekasse, der kan hjælpe de mindre lande med at gøre energiforsyningen mere grøn. [...] Når det hedder sig, at de små lande skal hjælpes, fordi de ikke har råd til omstillingen, så er det bemærkelsesværdigt, at de mindre lande til trods for den progressive energipolitik er nogle af dem, der stifter mindst gæld. Det er stort set blandt dem, de eneste lande findes, der lever op til eurozonens krav om, at gælden ikke må være på over 60 procent af landets bnp. [...] Så noget tyder på, at de små lande med mindre gæld faktisk er godt på vej væk fra de fossile brændstoffer, mens rige lande med stor gæld reelt er dem, der halter bagefter."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 29

Arbejdsmarkedspolitik: EU's mindstelønsdirektiv er en fantasi
Nikolaj Villumsen og Frederikke Hellemann, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten og medlem af Enhedslistens forretningsudvalg og hovedbestyrelse, skriver i en kronik i Information mandag blandt andet: "I kølvandet på at Danmark har anlagt sag ved EU-domstolen for at annullere det kontroversielle mindstelønsdirektiv, har vi endnu en gang set en række misforståelser af, hvad direktivet egentlig handlede om. Misforståelser, der har ført til angreb på den sag, Danmark har anlagt, blandt andet fra Theresa Scavenius. En række af misforståelserne kan måske godt forstås ud fra en hurtig læsning af titlen og ikke mindst EU-Kommissionens selvrosende ord. Men, som det ofte er tilfældet med EU-lovgivning, er realiteten en anden, når man dykker ned i paragrafferne bag de flotte ord. [...] EU-landet med den højeste mindsteløn, Luxembourg, er også EU-landet med den næststørste andel arbejdende fattige. Det viser ret tydeligt, hvorfor EU's mindstelønsdirektiv ikke er et effektivt værn mod dårlige arbejdsforhold. [...] Udregningsmodellen er god, og det er en af de ting, de enkelte EU-lande sagtens selv kunne implementere - hvis de havde lyst. Det behøver de slet intet EU-direktiv for at gøre. Det handler om politisk vilje, ikke om EU-direktiver. [...] Så hvad kan man gøre på EU-niveau? Vi har tre bud: Det første er at indføre krav om, at EU-støtte kun går til virksomheder og projekter, der benytter sig af overenskomster og betaler en anstændig løn. Det andet er, at offentlige instanser skal kunne udelukke fuskervirksomheder og virksomheder uden overenskomst fra at deltage i offentlige udbud. Det tredje er at sætte ind med reguleringer over for platformvirksomheder som Wolt, Uber og lignende. Vi skal undgå skabelsen af et europæisk B-hold af ansatte med færre rettigheder end andre."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Søren Pind: Symbolik trumfede saglighed, da vi indførte grænsekontrol
Information mandag skriver, at Rigspolitiet var imod da grænsekontrollen blev indført i 2016, men at regeringen indførte den alligevel, da symbolpolitikken vejede tungest. Sådan lyder det i hvert fald fra den daværende justitsminister Søren Pind. "Det var klart, at det blev indført af politiske årsager. Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte," fortæller Søren Pind. Hans udlægning bekræftes af en anden kilde, som ikke har ønsket at stå frem. "Regeringen vidste, at det ikke var sagligt eller effektivt at indføre grænsekontrol," lyder det blandt andet fra kilden. Grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016. Officielt var begrundelsen, at der forelå en "alvorlig trussel mod den offentlige orden og interne sikkerhed, fordi et meget stort antal illegale immigranter kan strande i Københavnsområdet inden for kort tid", som Venstres daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skrev i et brev til EU-Kommissionen. Hun henviste blandt andet til, at Sverige havde forbudt transportselskaber at medtage passagerer uden legitimation, og at grænsen derfor reelt var blevet lukket for migranter uden ID. Hvis Søren Pinds oplysninger er korrekte, er det juridisk belastende for den daværende regering. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor i EU-ret og migrationsret ved Aarhus Universitet. "Hvis rigspolitichefen officielt har udtalt sig som gengivet, bliver det efter min umiddelbare vurdering vanskeligt at fastholde, at den oprindelige genindførelse af grænsekontrol var i overensstemmelse med Schengen-reglerne," siger han. Information har spurgt Justitsministeriet, om det er korrekt, at Rigspolitiet i 2016 orienterede om, at man ikke så grænsekontrol som et effektivt værktøj. Og om det er korrekt, at denne vurdering blev givet videre til regeringen. Justitsministeriet svarer ikke på spørgsmålene, men skriver i stedet i et mailsvar, at ved den seneste forlængelse af grænsekontrollen i efteråret 2022 var "vurderingen, at betingelserne for at genindføre grænsekontrol i en ny midlertidig periode er til stede".
Kilde: Information, mandag, s. 1,4,5

Det digitale indre marked: Techmilliardærernes ansvar
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Spredningen af desinformation foregår som oftest på de store sociale medieplatforme, hvor falsk indhold kan komme i berøring med så mange mennesker som muligt. Men det har længe været op til platformene selv at identificere og bremse desinformationen såvel som de robotter, der typisk starter spredningen af den. Det er en omstændig og omkostningsfuld affære, som techgiganterne ifølge kritikere ikke kaster nok ressourcer efter. EU-Kommissionen har eksempelvis tidligere på måneden kritiseret Twitter for ikke at tage kampen mod desinformation seriøst nok og for at halte bag andre techgiganter. Problemet er, at det i sidste ende er op til få, magtfulde milliardærer som Zuckerberg og Musk at beskytte verdens demokratier fra forsøg på sabotage. [...] At techgiganter selv skal vurdere, om de har lyst til at bruge penge på at beskytte demokratiet, er selvsagt usikkert for alle os andre. Derfor er der længe efterspurgt lovgivning, der tvinger de store sociale medieplatforme til at opdage og regulere desinformation. Og langt om længe barsler EU derfor med sin såkaldte Digital Services Act (DMA), der blandt andet vil tvinge de store platforme til at 'forebygge misbrug af deres systemer ved at tage risikobaseret handling gennem uafhængige revisioner af deres risikostyringssystemer'. [...] Derfor er det essentielt, at EU sørger for at allokere kræfter nok til at kunne monitorere og regulere techgiganterne ud fra den nye lovgivning, så techgiganterne kontinuerligt udvikler og implementerer sikkerhedsforanstaltninger, der kan opdage de tiltagende avancerede teknologiske værktøjer til spredning af desinformation. [...] Man kan derfor håbe, at den nye EU-lovgivning inspirerer til skærpet fokus på behov for regulering af techgiganter på områder uden for den europæiske union. For demokratiet er på spil."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Kamp mod mindsteløn
I "Engells Brevkasse" kan man i Ekstra Bladet mandag blandt andet læse følgende spørgsmål fra Jens Robart Nielsen i Aarhus: "Du skriver, at det kan blive spændende at se, om domstole kan acceptere kvindelig værnepligt, når grundloven kun taler om ' mænd'. Jeg synes, du skulle se på, at grundloven er blevet bøjet mange gange siden 1953. Eksempelvis taler den hele tiden om ' kongen', mens det i dag handler om ' regeringen'. Og grundloven har da også været bøjet mange gange i EU-sammenhænge. Danmark bestemmer selv vores social- og arbejdsmarkedspolitik, hvilket ikke forhindrer EU i at diktere os regler for mindsteløn og barselsorlov. Det siger domstolene intet til." Hertil svarer Hans Engell blandt andet: "Grundlovsfædre- og mødre var i 1953 at grundloven kunne rumme både medlemskab af NATO og EF. Med hensyn til de to områder du nævner, har Folketingets accepteret EU's regler omkring barselsorlov, som trådte i kraft i august sidste år. Når det gælder mindstelønnen, har regeringen derimod valgt at lægge sag an ved EU-Domstolen for at få annulleret EU’s nye mindstelønsdirektiv, der blev vedtaget i oktober sidste år. Både de danske politikere og arbejdsmarkedets parter har været skarpt mod ideen om mindstelønninger. Det strider nemlig mod den danske model, hvor politikerne normalt blander sig uden om forholdene på arbejdsmarkedet heriblandt spørgsmålet om løn. Derfor skrev den nye SVM-regering også i sit regeringsgrundlag, at den ville anlægge sag ved EU-Domstolen mod Europa-Parlamentet og Rådet for at få sat en stopper for direktivet."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 15

Institutionelle anliggender: Styr på panikken
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Hans Christensen, Dragør, som blandt andet skriver: "Afhængighed af russisk naturgas, specielt i Tyskland, førte til nær panik og voldsomme prisstigninger, ikke bare på gas, men også på andre energiformer - så som elektricitet. [...] Politikerne bør se på reglerne i den praktisk talt monopoliserede sektor, hvor energileverandører stort set kan sende fantasiregninger afsted uden videre konsekvenser. Der er tydeligvis noget helt galt med prissætningen på elmarkedet i EU, hvor den højestbydende åbenbart sætter dagsprisen - en ret speciel struktur. [...] Tilsvarende med den russiske gas; hvis EU-lederne havde holdt sig lidt i skindet og prøvet at forklare den reelle udvej, som tyskerne endelig fandt, så var vi måske et bedre sted i dag. [...] Lederskab handler om at sætte de kritiske situationer i et korrekt og balanceret perspektiv, så vi får styr på panikken."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23

Udenrigspolitik: Vestas efterlader fabrik og varelagre i Rusland
Børsen mandag skriver, at vindmøllegiganten Vestas har opgivet en formel opløsning af sine datterselskaber i Rusland. I stedet har de for cirka to uger siden vendt ryggen til deres aktiviteter i landet ved at efterlade "strandede aktiver" og afskedige de tilbageværende medarbejdere. Beslutningen om at indstille al tilbageværende aktivitet, og at vende ryggen til aktiverne har ifølge Vestas været den eneste holdbare vej ud af Rusland. Vindmøllekæmpen har nemlig trods flere måneders kamp måttet opgive at få lukket og opløst sine russiske datterselskaber gennem den formelle, juridiske proces i landet. Vestas er langtfra den eneste virksomhed, der har kæmpet for at trække sig fra Rusland på kontrolleret vis. Store benspænd fra russisk side og EU's sanktioner har eksempelvis skabt udfordringer for en lang række af de virksomheder, der arbejder på at sælge deres russiske forretninger. Vestas har ikke tidligere oplyst, om selskabet ville forsøge at sælge sine russiske aktiver, men det har eksempelvis Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk, der i flere måneder har været i gang med storstilede salgsprocesser i Rusland.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2



Grundlæggende rettigheder: Ukrainske journalister i dobbeltild
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Henrik Kaufholz, læsernes redaktør, blandt andet: "Trods international kritik skærper Ukraine tilsyn og kontrol med medierne, der i forvejen kæmper for at overleve. [...] Allerede inden Ruslands invasion 24. februar sidste år lå landet flere år i det internationale indeks for pressefrihed og rodede rundt på plads 100 af de 180 lande i indekset. Siden er det på grund af krigen faldet lidt til 106. Til sammenligning ligger Danmark, Norge og Sverige i toppen, og Putins Rusland er med nummer 155 tættere på bunden. Nu må præsident Volodymyr Zelenskyj og hans regering regne med at falde yderligere et par pladser. Lige før nytår underskrev Zelenskyj nemlig en ny og omfattende presselov, der giver mere magt til det nationale radio- og tv-råd, som også dækker netmedier og trykte aviser. [...] de russiskbesatte områder er uafhængige medier enten blevet lukket eller ensrettet. Mange journalister har været en tur i fængsel, nogle endda en tur i torturkælderen, og mange af dem er flygtet. I resten af Ukraine må også pressen leve i frygt for russiske raketter. [...] DEN NY PRESSELOV GIVER Ukraines pressenævn umådelig magt, og medlemmerne udpeges af regeringen og parlamentet, hvor Zelenskyjs parti, Folkets Tjener, har absolut flertal. Nævnet kan lukke medier efter fem advarsler - i nogle tilfælde endda uden efterfølgende retssag. Det kan også uden videre kræve, at ulovligt materiale trækkes tilbage fra hjemmesider og blogs. [...] Hvad kommer ukrainsk presses vilkår os ved? Paradoksalt nok er den ny medielov en del af Ukraines tilpasning til EU, og Danmark støtter Ukraine med penge og våben mod den russiske invasion. Bolden er altså også på vores bane. Også i Ukraine er frie og uafhængige medier vigtige for demokratiet. Det kunne de mange danske ministre, der ofte mødes med ukrainske kolleger, passende minde dem om."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Handel: Engang væltede det ind med russere - så kom krigen
De tidligere horder af grænsehandlende russer i Finland er forsvundet. siden Rusland invaderede Ukraine, og der er mere eller mindre kun russere med permanent finsk opholdstilladelse tilbage i landet. Det skriver Berlingske lørdag. Finland er normalt et populært rejsemål for russere. En tredjedel af den samlede turisme i Finland udgøres normalt af russiske turister. Det stiller den lokale økonomi i de finske områder, der grænser op til Rusland i en svær situation. Det lokale erhvervsliv er gearet og indrettet til at servicere op mod 50.000 russiske turister om dagen. I dag krydser kun omkring 2.000 russere grænsen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 28-30

Udenrigspolitik: Berlusconi får hug for kritik af Ukraine. Men han har fat i et voksende problem
Silvio Berlusconi udtaler, at Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj har fremprovokeret krigen med Rusland, og i stedet for våbenstøtte, bør Vesten give Zelenskyj og ukrainerne et milliardbeløb for at indgå en øjeblikkelig våbenhvile, udtaler den tidligere italienske premierminister, og nuværende leder af partiet Forza Italia. Det skriver Berlingske lørdag. Italien er, sammen med Østrig, de mest ukraineskeptiske i EU. Mens 92 procent af danskerne støtter op om vestlig støtte til Ukraine gør kun 62 procent af italienerne det samme. I Tyskland er der også voksende modstand mod krigen. Et tysk manifest, skrevet af feministen Alice Schwartzer og venstrefløjspolitikeren Sahra Wagenknecht har samlet næsten 500.000 underskrifter. En undersøgelse på tværs af de europæiske lande, foretaget af Euroskopia viser, at 48 procent af respondenterne går ind for en hurtig afvikling af konflikten i Ukraine. I Spanien foretrækker 55 procent af den socialdemokratiske premierminister Pedro Sanches' vælgere hurtig indgåelse af fred, og hos oppositionen er tallet knapt 50 procent.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18

Sikkerhedspolitik: Jeg kender det russiske folk - vi er ikke svage
Politiken bringer søndag et interview med Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, som nægter at kalde den russiske invasion af Ukraine en fiasko. "Denne forestilling om de russiske styrkers svaghed er falsk, farlig og meget, meget provokerende. Vi vil opnå alle vores mål, og vi kommer ikke til at give op. Det kommer ikke til at ske. Jeg kender Ruslands styrke. Jeg kender det russiske folks styrke. Jeg ved, hvad der ligger i vores folkesjæl, vi er ikke svage! Du vil ikke kunne finde eksempler i vores fortid på, at Rusland gav op," siger Vladimir Barbin, som mener, at de europæiske sanktioner mod Rusland på langt sigt skader Europa mere, end de skader Rusland. "eg kan jo ikke spå. Men se på langtidsvirkningerne af sanktionerne - de udgør truslerne mod jer selv, mod Europa selv fra disse sanktioner, forklarer Vladimir Barin, og uddyber: "Europas velstand er baseret på relativt billige naturressourcer fra Rusland. Mineraler, energi, tømmer, gødning og mange andre ting. Der er ikke mange alternativer, ting kan erstattes, men til hvilke priser? Så Europas konkurrenceevne bliver påvirket, produktionen vil dale, og hele jeres velfærdsmodel vil blive anderledes." Vladimir Barbin benægter dog ikke, at Rusland også er ramt af krigens økonomiske konsekvenser. "Naturligvis er vi også ramt. Selvfølgelig. men tag nu inflationen. Den var højere i Rusland end i Europa før sanktionerne, i dag er det den samme. Vi har måske den samme inflation som her i Danmark, men den russiske inflation er langt, langt lavere end i de baltiske lande og andre steder. Verdensbanken har netop lavet nye prognoser; de viser en lille vækst i Rusland i år på omkring 0,3 procent, men allerede næste år vil væksten nå 2 procent. Alt i alt er udsigterne gode. Men lad os nu se. Det var en gigantisk fejl at indføre sanktionerne. Og se så på jeres - I kalder det vist en hellig ko - den private ejendomsret, hvordan kan I blot sløjfe den (russiske oligarkers beslaglagte ejendom og bankkonti i EU, red.). Hvordan skal man i fremtiden kunne stole på jeres systemer, de finansielle systemer, når de blot kan afbrydes på den måde," spørger Barbin, som herefter kalder Kina for en mere "troværdig og strategisk stabil partner for Rusland" end Europa. "Vores samarbejde er baseret på gensidig respekt. det forsøgte vi også med Vesten, men det lykkedes helt åbenlyst ikke," siger Vladimir Barbin.

Ekstra Bladet skriver i en leder lørdag blandt andet: "Og hvorfor så opremse, at politiske eller økonomiske modstandere i en lind strøm myrdes, begår selvmord eller falder ud ad vinduer, i en leder i Ekstra Bladet? Fordi der findes danske 'putinister'. Folk, der hævder, at hvis Vesten havde taget hensyn til Rusland, lyttet og anerkendt russernes 'legitime interesser' i eget nærområde, så kunne krigen være undgået. Ergo må krigen i Ukraine være Nato, EU og USA's skyld med deres provokerende udvidelse af Nato de senere år. Hvis ikke det er indlysende for folk, at Rusland fører en overfaldskrig i Ukraine og forsøger at brutalisere sig frem i verden trods uhyrlige omkostninger, bør nationens tilbagefald til sovjetiske metoder over for interne kritikere gøre det."
Kilder: Politiken, søndag, s. 4-6; Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Sikkerhedspolitik: I Polen mærker man overalt, at man er i Europas farlige hjørne
Polen er blevet EUs frontlinje mod øst, og det har givet polakkerne mere indflydelse i EU, skriver Politiken søndag. Polakkernes viden om Rusland og østeuropæiske spændinger, samt deres nære forhold til USA, har givet dem en stemme i EU, som de andre medlemslande lytter til.

Jyllands-Posten skriver mandag, at USAs præsident Joe Biden under sit besøg i Polen i denne uge, vil understrege USAs fortsatte militære og humanitære støtte til Ukraine. Samtidig er der i USA en voksende modstand mod at fortsætte med at yde støtte til krigen i Ukraine."Vi bliver nødt til at fortælle vores europæiske venner, at de skal bære byrden af det konventionelle forsvar i Ukraine," sagde Josh Hawley, republikansk medlem af Senatet i sidste uge. For uge siden mødtes Joe Biden med NATOs forsvarsministre for at diskutere den russiske forårsoffensiv. Under mødet lovede EU og USA mere støtte til Ukraine, blandt andet ved at øge produktionen af artillerigranater. "De allierede vil samarbejde om at styrke produktionen (af artillerigranater, red). Vi vil også gennemgå Natomålene for lagre for ammunition, og sammen vil vi styrke opbygningen af de fremskudte våbenlagre i Nato-landene," sagde Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO.

I en kommentar i Berlingske søndag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør hos Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow, German Marshall Fund, blandt andet: "I Berlingskes spalter advarede jeg i november 2022 om, at Putin ville prøve at iværksætte et gadens vinterkup i Moldova for at få væltet den EU-orienterede ræsident Maia Sandu og hendes regering. [...] I hvert fald gik Moldovas præsident, Maia Sandu, på talerstolen i mandags og anklagede Rusland for at forsøge at orkestrere et kup. Hun havde fået oplysninger fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den ukrainske efterretningstjeneste. Kuppet skulle naturligvis være camoufleret som folkelige protester. [...] Men der er andre russiske farer. Dertil kommer den såkaldte oppositionspolitiker llan Shor, som organiserer demonstrationer om søndagen mod regeringen og dens håndtering af energikrisen. Som jo igen er forårsaget af Rusland og Gazprom, som har hævet priserne. Derfor kræver han og demonstranterne regeringens afgang. [...] Men det særlige ved Shor er, at han anslås at være finansieret - og det bliver de folkelige deltagere i hans demonstrationer også - af russiske penge. [...] Putin har et horn i siden på Moldovas nuværende ledelse, fordi den orienterer sig mod Bruxelles i stedet for Moskva. Sidste sommer tildelte EU både Ukraine og Moldova kandidatstatus. [...] Heldigvis har Putins Rusland ikke kapacitet til deciderede militære angreb på Moldova. Det var noget, mange frygtede, hvis hans krigsfremstød i Ukraine var lykkedes sidste år. I stedet må han nøjes med fodboldkup og betalte demonstranter, men det er også en svær cocktail for et skrøbeligt demokrati som Moldova. Derfor har det været godt at se europæiske ledere også tage forbi Moldova for at støtte regeringen og dens EU-perspektiv."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 48, mandag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 35

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
20. februar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark