Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 21. august 2023

EU i weekendens og dagens aviser

19.08.2023 – 21.08.2023

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Absurd 'prøveballon' afslører brist i Vestens Ukraine-strategi
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer kronikker, kommentarer og analyser om krigen i Ukraine. I mandagens Information kan man læse en kronik af Hans Petter Midttun, tidligere norsk forsvarsattaché i Ukraine. Han skriver blandt andet: "I sidste uge kom Stian Jenssen, chef for NATO's generalsekretærs kontor, med en opsigtsvækkende udtalelse. Den faldt under en debat arrangeret af Norges Atlantiske Komité, om, hvordan sikkerhedssituationen bør være for Ukraine, når krigen slutter. 'Her tror jeg, at en løsning kan være, at Ukraine opgiver territorium og får NATO-medlemskab til gengæld,' erklærede Jenssen. [...] Jenssen trak kort efter udtalelsen tilbage, beklagede 'fejltagelsen', og understregede, at det fortsat er NATO's officielle holdning, at Ukraine selv må afgøre, på hvilke betingelser og hvornår det er klar til at indlede forhandlinger med Moskva og om hvad. Ukraines betingelser kender vi, og de har ikke ændret sig. [...] Men trods dette - og selv om NATO's officielle krav stadig er, at 'Rusland øjeblikkelig skal indstille sin illegale aggressionskrig mod Ukraine og betingelsesløst trække alle tropper og udstyr ud af Ukraines territorium, som defineret ved dets internationalt anerkendte grænser og territorialfarvand' - fandt Jenssen det opportunt at foreslå Ukraine at opgive territorium til gengæld for NATO-medlemskab. Hvad var hans 'fejltagelse'? Nok mest at sige højt, hvad man tænker i NATO's top. [...] For det første er det absurd at tro, at Rusland ville gå ind på det tænkte forhandlingsoplæg. Ruslands ufravigelige krav er fremdeles, at Ukraine forbliver neutralt og ikke tilslutter sig NATO og EU, og at Ukraine og det internationale samfund accepterer 'de nye territoriale realiteter'. Kun Ukraines krav afspejler FN-pagtens og folkerettens principper. At foreslå at afstå ukrainsk territorium for NATO-medlemskab gør det ikke. [...] Rusland vil aldrig acceptere en fredsplan, der ikke opfylder eller understøtter dets langsigtede mål om at indlemme Ukraine. Den vision er selve forudsætningen for dets evne til at opretholde sin igangværende konfrontation med Vesten, som er det samlende projekt, Putin har tilbage. Og Ukraine vil på sin side aldrig acceptere en fredsplan, der ikke sikrer dets ret til at eksistere. [...] Jenssens udtalelse er for det tredje problematisk, fordi den skaber det indtryk, at NATO ikke forstår Rusland, dets målsætninger, hvad der står på spil - eller de vidtrækkende konsekvenser af at give efter for en aggressiv autokrat. Den spiller med i at underbygge Putins syn på Vesten som svag og styrker hans motivation til at fortsætte angrebskrigen. [...] Snarere må vi tro, at tanken er modnet under måneders diskussioner under og samtaler på strategisk niveau. Dette er en mand, der har kendskab til, hvordan USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig tror, krigen vil ende. Mens USA ikke har talt om territoriale indrømmelser, vidner summen af dets udtalelser og handlinger om, at dette er, hvad man ser for sig. [...] NATO's forsøg på at finde vejen ud af en krig, hvis udfald vil blive fundamentalt for vores fremtidige sikkerhed og stabilitet, med så lave omkostninger og risici som muligt, sender det signal til Rusland, at sejr fortsat er inden for rækkevidde. I Europa bør det vække dyb bekymring."

Politiken bringer mandag en analyse skrevet af Elisabeth Svane, avisens politiske analytiker. Hun skriver blandt andet: "Endelig fik han dem, de luftvåben, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, så længe har bedt om. Han har før fået og takket for pansrede mandskabsvogne, han har takket for uddannelse, han har takket for artilleri og han har igen og igen takket for dansk støtte - men han har også hver gang sagt, at uden luftvåben, det vil sige F-16-kampfly i dansk sammenhæng, har Ukraine i hans optik ingen chance for at vinde den krig, den russiske annektering har tvunget landet ud i. [...] Der skulle nikkes i Nato, ligesom USA, hvor F-16-flyene er produceret, skulle sige ja. Og man skulle vove at støtte yderligere - og militært hårdere - uden samtidig at trække Nato som blok ind i krigen i Ukraine. Det skal være det enkelte land - eller en koalition af lande - der agerer. Ikke forsvarsalliancen Nato. De beslutninger er nu truffet: Torsdag sagde USA ja til, at Danmark og Holland kan donere F-16-fly. [...] Det vigtigste for Zelenskyj er selvfølgelig mødet på Flyvestation Skrydstrup og løftet om 19 danske F-16-fly. Men lige så vigtigt er den synlighed, der er omkring beslutningen. Derfor er billedet af Volodymyr Zelenskyj i et dansk F-16-fly på flyvestationen uden for Vojens i Sønderjylland med Mette Frederiksen på bagsmækken et billede, der selvfølgelig er verdenshistorie og rydder forsider verden over. Men det er også et vigtigt signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, om, at nu stepper NATO-landene op i støtten til Ukraine. Og så er det sidst, men ikke mindst, en vigtig og tiltrængt opmuntring til de ukrainske styrker at se deres præsident i et af de fly, de så længe har efterspurgt. [...] Krigen var ikke mange uger gammel, før et bredt politisk flertal - hen over midten - på rekordtid enedes om et nationalt sikkerhedskompromis, der forhøjer vores Nato-bidrag til de lovede to procent. Og som senere fik et overvældende flertal af danskere til at stemme ja til at ophæve forbeholdet over for et tættere forsvarssamarbejde i EU. Dannelsen af SVM-regeringen skærpede yderligere den kurs, selv om der blev snakket mere mink, sundhed og topskat i valgkampen 2022. [...] Her står regeringen fuldstændig last og brast, og derfor var de også alle tre til stede i Skrydstrup. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fløj fra Kina til Skrydstrup, selv om han egentlig var på vej til Kenya. Mens forsvarsminister Jakob Ellemann som Mette Frederiksen kom fra København. Alle tre ville og skulle være til stede ved Zelenskyjs første besøg i Danmark, og alle tre ville og skulle have del i beslutningen om at gå op i gear og nu donere F-16-fly. Da artilleriet blev sendt af sted, var det Ellemann alene. Nu er det det dem alle tre. En vidtrækkende beslutning garneret med et løfte om, at Danmark vil gå hele vejen med Ukraine. Uanset hvor lang tid det tager."

I en kronik af Anne Haubek, journalist på Politiken, kan man søndag blandt andet læse: "Mens ukrainske soldater holder fronten mod de russiske invasionsstyrker, kæmper resten af ukrainerne på hjemmefronten og viser os, hvad frie mennesker kan udrette. [...] Civilsamfundet har vokset sig stærkt, siden russerne besatte dele af landet i 2014, og nu demonstrerer ukrainerne, hvad frie mennesker kan gøre for hinanden og for det stærke fællesskab, de lever i nu. Den kamp er afgørende for, hvad der sker ved fronten, og også for, hvad der kommer til at ske efter krigen. [...] Ukraine har i modsætning til Rusland været et frit land de seneste 30 år. Man kan sige meget om den politiske udvikling i landet, siden det blev en selvstændig nation i 1991, men den enkelte ukrainer er fri. Også fri i den forstand, at der med frihed følger ansvar for det fælles. [...] Krigen i Ukraine begyndte i 2014. Præludiet udspillede sig allerede året før på Maidan-pladsen midt i Kyiv, hvor det, man kalder 'Værdighedsrevolutionen', havde sit mest synlige centrum. Pladsen og de omkringliggende gader var i ugevis fyldt med telte, ukrainske og europæiske flag og tusindvis af mennesker, der 'besatte' pladsen i et oprør for frihed og for selv at kunne bestemme over deres fremtid. Ukrainerne - hverdagsmenneskene - var dødtrætte af et korrupt og kleptokratisk politisk styre med rødder i den gamle sovjetkultur og Putins Rusland. De ville videre med deres land, udvikle landet i retning af de demokratiske værdier, som EU bygger på. [...] Krigen begyndte i 2014, da russerne invaderede Donbas og tog Krim. Invasionen var Ruslands svar på ukrainernes ønske om at komme med i EU og omdanne og udvikle en nation baseret på demokratiske grundværdier. Men det bremsede ikke den folkelige frihedskamp, der var i gang i Ukraine. Og jo, der er stadig problemer med korruption og oligarker, men der har været og er stadig en række reformer i gang, der modvirker de udemokratiske strømninger."

I Politiken søndag kan man i en kommentar af Michael Jarlner, avisens kommentator, blandt andet læse: "Med danske F-16-fly på vej til Ukraine har Vesten igen flyttet en af sine røde linjer for leverancer af våben. Samtidig øger Rusland spændingerne i Sortehavet. Fællesnævner: Krigen eskalerer. [...] Ukrainske havdroner angriber russiske krigsskibe i Sortehavet. Russiske bombardementer af ukrainske havne. Russiske trusler mod skibe, der forsøger at bringe korn til Afrika og andre lande. Russiske forberedelser til en opskruet dronekrig imod Ukraine. Uændret hidsig propaganda på russisk tv, ofte med trusler om at udvide krigen til andre lande. Fortsæt selv listen. Det er alt sammen overskrifter og nyheder fra de senere dage og uger, der har blandet sig med meldingerne om en ukrainsk forårsoffensiv, der går mere trægt end håbet. [...] Vesten flytter løbende sine røde linjer for det militære isenkram, man er parat til at sende mod øst til Ukraine. Først handlede det om avancerede missiler. Så om kampvogne. Og nu om vestlige F-16-fly. Og vi har næppe set enden på denne spiral, alt imens ukrainsk militær eller fremskudte enheder i stigende grad angriber mål i Rusland og russiske skibe i Sortehavet med stadig bedre droner. På den anden side holder Rusland ikke bare fast i sine terrorbombardementer og sit krigsmål om at annektere store dele af Østukraine og kræve, at landet aldrig bliver medlem af Nato. På et møde for nylig noterede en vestlig diplomat, at det russiske regime også vil bremse al tale om fremtidigt EU-medlemskab for Ukraine og have stoppet Nato's partnerskabsaftaler med lande i Ruslands nærområde. Vi tager fejl, hvis vi tror, at Ukraines overraskende stærke forsvar og Vestens fortsatte sammenhold har gjort Putin-styret blødere, lød vurderingen. [...] Rusland er parat til at betale en helt anden pris for sine stormagtsdrømme, end Vesten vil betale for forsvaret af Ukraine. Det er derfor, Nato ikke sender soldater. Det er derfor, at stribevis af vestlige virksomheder fortsætter deres aktiviteter i Rusland. Grådighed trumfer idealer. Eller er det manglende forståelse for, at Vesten rent faktisk er i økonomisk krig med Rusland?"
Kilder: Information, mandag, s. 16-17; Politiken, mandag, s. 3, søndag, s. 11-12, 2

Finansielle anliggender: Renterne har ikke været højere i over 15 år trods stort fald i inflationen
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU og resten af verden. I Jyllands-Posten kan man læse om den høje rente på trods af den lavere inflation. Selvom inflationen falder markant både i Europa og USA, ses en overraskende stigning i obligationsrenterne, især på det amerikanske obligationsmarked. Dette har påvirket renter i den vestlige verden, inklusive Tyskland og Danmark. Niels Christensen fra Nordea tolker bevægelserne som en mindsket risiko for en økonomisk nedtur i USA, hvilket kan betyde kommende fald i renter, hvis udsigterne forværres. I modsætning til dette siger Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest: "Det er min vurdering, at realrenten i de kommende år kan stige yderligere herfra og i hvert fald ikke vil falde tilbage til de niveauer, som vi har været vant til i det seneste årti." Selvom inflationsraten i USA er faldet fra 8,8 procent sidste sommer til 3,2 procent i juli, og i eurozonen fra over 10 procent til omkring 5 procent i juli, ser det ikke ud til, at centralbankerne har planer om yderligere renteforhøjelser. Dog mener Niels Christensen, at en stærk amerikansk økonomi kan påvirke Federal Reserve til at øge sine renter, hvis det bliver nødvendigt. Han tilføjer: "Der er tegn på, at balladen er overstået. Vi får nok ikke den recession, mange frygtede i USA, og måske bliver det heller ikke så slemt i Europa." Denne renteudvikling kan medføre dyrere boliglån i Danmark, trods den dalende inflation. Samtidig forudsiger Jeppe Christiansen, at den æra med lave renter vi har kendt, nu er ovre. Han påpeger: "Den demografiske sammensætning i både USA og Europa tyder på, at opsparingsraten de kommende år vil falde. Dette giver en ny ligevægt mellem opsparing og investering, som fortsat vil lægge et opadgående pres på realrenten."

I mandagens Børsen kan man læse, at mens boligomkostninger medregnes i forbrugerprisindekset i USA, er dette ikke tilfældet i Europa, hvilket kan give et skævt billede af den faktiske inflation. Selvom Den Europæiske Centralbank (ECB) ønsker at inkludere disse omkostninger for at opnå en mere nøjagtig vurdering af inflationen, har europæiske lande ikke kunnet nå til enighed om en metode til dette. Som et perspektiv peger amerikanske tal på, at når boligomkostninger er inkluderet, ligger inflationen på 4,7 procent, men uden disse omkostninger falder den til 2 procent. Jesper Rangvid, professor på CBS, bemærker: "Grundbudskabet er, at den europæiske inflation ville være højere, men vi ved ikke hvor meget." Tidligere beregninger fra ECB antydede, at inklusion af boligomkostninger kunne øge inflationen med mellem 0,1 og 0,3 procentpoint. Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank, mener dog, at en sådan ændring sandsynligvis ikke ville have en stor indvirkning på den samlede inflationsopfattelse i Europa eller på ECB's pengepolitik.

I en økonomisk analyse af Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, kan man lørdag blandt andet læse: "I USA er boligpriserne igen på vej op og sætter dermed en tyk streg under, at centralbankernes voldsomme renteforhøjelser ikke har virket efter hensigten. Det kommer danske boligejere også til at mærke. [...] De tiårige amerikanske statsrenter er steget markant de seneste uger, i takt med, at økonomiske nøgletal har vist sig bedre end forventet. Måske skal renten sættes yderligere op i USA til september. Det er, hvad nogle udmeldinger fra centralbanken tyder på. Det har smittet af på vores side af Atlanten, og det kan også tvinge Den Europæiske Centralbank til at føre en strammere politik for at undgå en større svækkelse af euroen. Boligpriserne i USA har på landsplan været stigende siden årsskiftet og ligger kun to procent lavere end pristoppen sidste år. [...] Men høje boligpriser og de forbedrede forbrugsmuligheder betyder også, at et udbrud af optimisme nemt kan omsættes til højere forbrugsvækst. Det er netop stærke signaler fra privatforbruget de seneste måneder, der har sendt renterne opad. Et stærkt boligmarked og et brandvarmt arbejdsmarked betyder, at det efterhånden er blevet tydeligt, at renten vil blive fastholdt på et forhøjet niveau i længere tid i USA, end de finansielle markeder havde regnet med. Et stærkt amerikansk boligmarked skaber mere modvind for det danske."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 3; Børsen

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Regeringen lancerer plan for 38 mia. kr. til central klimateknologi
Industrien bakker op om regeringens nye klimaudspil, som sætter nye datoer på fangst og lagring af CO2. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Det er nøglekomponenten for at nå de danske klimamål. Europa har behov for det, og verden har i den grad behov for, at teknologien kommer ned i pris og fysisk bliver bygget," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om CO2-fangst og lagring) CCS), som har en hovedrolle i den danske klimaindsats. "Helt basalt er der fundamentale behov, som mennesker har. Energi, cement eller avancerede produkter, der kommer ud af kemiske produkter, hvor de teknologiske løsninger, vi har, ikke rækker. Derfor er fangst og lagring af CO2 blevet et centralt klimaredskab," forklarer Lars Aagaard videre. Klimarådet har flere gange kritiseret, at regeringens klimaplaner har fokus på CCS, der først forventes at være driftsklar umiddelbart inden 2030, året hvor Danmark har forpligtet sig til at leve op til klimamålene. "Klimarådet har sagt, at det er for usikkert, at slutdatoen er i 2030. Der har været mange ting oppe og vende. Skulle CO2 bruges til at lave brint f.eks.? Men så kan det ikke tælle med i 2030-målet. Der har været for mange usikkerheder. Det, vi gør nu, er at skabe klarhed, og så håber vi, at de politiske partier siger, at det følger deres tanker og ideer," siger Lars Aagaard. Blandt andet udsender regeringen to store udbud på fangst og lagring af CO2, ligesom regeringen åbner op for, at private og statslige aktører kan eje kommende infrastruktur til transport af CO2. Regeringen vil også arbejde for klare internationale rammer i EU-regis, for at undgå, at danske CCS-ambitioner ikke blokeres af EU-regler. Der skal også skabes flere samarbejdsaftaler lig den bilaterale samarbejdsaftale Danmark, Flandern og Belgien underskrev for et år siden.

En amerikansk ekspert siger, at "Danmarks energipolitik er baseret på en løgn." Det skriver Berlingske lørdag. Den amerikanske biomasseekspert, Mary S. Booth, siger videre, at det er "vildledende," når man fra dansk side kalder sig for et grønt foregangsland. Grunden til de hårde amerikanske ord er biomasse. Næsten to tredjedele af Danmarks samlede energiforbrug skabes via afbrænding af træpiller, træflis og trærester i kraftvarmeværker. Vindenergi står for mindre end en fjerdedel af Danmarks samlede, grønne energiforbrug. Danmark er også en af Europas største importører af træmasse til afbrænding i kraftværker. Træ indeholder enorme mængder kulstof, så træafbrænding frigiver tilsvarende enorme mængder CO2. I 2019 beregnede Danmarks statistik, at man for klimaregnskabsåret 2018 skulle lægge 19 ton CO2 oven i vores daværende nationale CO2-udledning, hvis man også medregnede dansk afbrænding af biomasse. Det svarer til klimaaftrykket fra 40 procent af den danske befolkning. Men hos FN´s klimakonvention betegner man biomasseafbrænding som værende klimaneutral, så længe biomassen er udstyret med et godkendt bæredygtighedsstempel. Danske energiproducenter argumenterer, at de i overensstemmelse med EU´s regler, kun afbrænder bæredygtig biomasse, og den udledte CO2 hurtigt genoptages via plantningen af ny skov. Men det er Mary S. Booth ikke enig i. "Det har ingen betydning for klimapåvirkningen, at man kalder biomasse for bæredygtig. Intet kan komme uden om den kendsgerning, at afbrænding af træ udleder CO2 hurtigere, end træer kan vokse op og genlagre det," siger Mary S. Booth og fortsætter: "Forklaringen på, at folk accepterer at erstatte fossile brændsler med træ, er, at de har fået en løgn stukket i hovedet. Hvis folk kendte sandheden om biomasse, ville de skubbe hårdere på for renere energiløsninger." Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver i miljøorganisationen Verdens Skove er enig med Mary S. Booth. Hun mener, at regeringens målsætning om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 70 procent inden 2023, hviler på et falskt grundlag. "Realiteten er, at vores 70-procentsmål slet ikke er et 70-procentsmål, fordi det udleder CO2 at brænde træ af. Vi vil klart anbefale politikerne at få udfaset det meste biomasse, for det er ikke CO2-neutralt, og det er virkelig skidt for biodiversiteten," forklarer Anne-Sofie Sadolin Henningsen. Mary S. Booth kalder derudover den danske regerings planer om i stigende grad at benytte sig af CO2- fangst og lagring for en dårlig ide. "Fangst og lagring af CO2 fra afbrænding af biomasse kommer ikke til at levere negative udledninger. Den overordnede konsekvens af at forfølge denne fantasi vil blive ødelæggelse af endnu mere skov i verden. Beslutningstagerne er nødt til at vågne op fra denne farlige vildfarelse," siger Mary S. Booth.

Under Nye Borgerliges sommergruppemøde sagde partiets formand, Pernille Vermund, at regeringen fokuserer for ensidigt på sol- og vindenergi i deres energipolitik. Det skriver Alternativet. Pernille Vermund talte i stedet varmt for atomkraft og en sænkelse af elafgiften til EU´s minimum.

I et debatindlæg på Altinget skriver Esben Tranholm Nielsen, Public Affairs chef, Biogas Danmark og Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark, blandt andet: ”Ifølge Klimarådet er Danmarks største klimaudfordring imidlertid vores EU-klimaforpligtigelser i ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger), hvor der er både årlige og akkumulerende reduktionskrav frem mod 2030. [...] Senest har det været fremme, at Danmark kan blive tvunget til at anvende fleksibilitetsmekanismer som kvoteannulleringer og køb af andre EU-landes emissionstilladelser for at indfri EU-klimaforpligtigelserne. Det vil blot være at købe aflad, der ikke giver langsigtet klimaomstilling. [...] Der vil samtidig blive færre penge til at realisere den grønne omstilling i Danmark, da disse dyre tiltag kun kan bruges til at opfylde EU-klimaforpligtelser, men ikke tæller direkte med i opfyldelsen af de nationale klimamål i 2025 og 2030. Hvorfor ikke bruge vores penge på klimatiltag, der sikrer klimaomstilling i Danmark og samtidig sparer omkostningerne til kvoteannulleringer og køb af andre landes emissionstilladelser? Når politikerne skal forhandle om indfrielsen af 2025-klimamålet i de kommende uger, er det derfor vigtigt, at de medregner sparede kvoteannulleringer og køb af emissionstilladelser, når tiltagene skal fastlægges. [...] Biogasproduktionen er ikke kun et grønt drivmiddel, men leverer også vigtige klimareduktioner i landbruget. [...] De aftalte biogasudbud er desværre blevet forsinkede i forhold til det, der er indregnet i Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023. Det betyder, at der er en yderligere klimamanko på 100.000 tons CO2 i 2024 og cirka samme størrelsesorden i 2025. Den yderligere manko i 2025 kan elimineres ved at sammenlægge de to første udbudspuljer til et samlet udbud ultimo 2023, som egentlig er det planlagte tidspunkt for andet udbud. Klimamankoen i 2024 kan kun elimineres ved at fremrykke de resterende udbud til ét samlet udbud i 2024, som kan give en yderligere klimareduktion i 2026, da 2025-klimamålet er et gennemsnit for årene 2024, 2025 og 2026."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 26-27; Berlingske, lørdag, s. 32-33; Altinget fredag;

Udenrigspolitik: Løkke skrumper dansk aftale med Kina fra 47 til 4 sider
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har fredag underskrevet en indsnævret aftale med den kinesiske regering, og det vidner om manglende tillid og mindre ambitiøs dialog de to lande imellem, siger en ekspert. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Mens den forrige aftale fra 2017 var på 47 sider, så er den nye aftale skrumpet til kun at være på 4 sider. Den tidligere samarbejdsaftale var for bred, erkender Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. "Nu fokuserer vi på samarbejdet om det, vi har en fælles interesse om," skriver Lars Løkke Rasmussen videre i pressemeddelelsen. I den nye samarbejdsaftale skal Danmark og Kina styrke samarbejdet indenfor fødevarer, medicin, innovation, klima og energi. I den tidligere aftale samarbejdede man også om forsvar, retssikkerhed, politi og menneskerettigheder. Men disse punkter er ikke længere en del af samarbejdsaftalen. "Aftalen er langt snævrere og mindre konkret end den tidligere. Den er udtryk for, at det dansk-kinesiske partnerskab er langt mere pragmatisk og instrumentelt nu. Det handler om at skære ind til benet og samarbejde der, hvor der er åbenlyse gensidige interesser," forklarer Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i udenrigspolitik med fokus på Kina. Udover Danmark har cirka hvert andet EU-land en samarbejdsaftale med Kina. Det gælder land som f.eks. Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Finland. Men tendensen peger dog mod, at flere lande i stigende grad trækker følehornene til sig, hvad samarbejde med Kina angår. "Både Washington og Bruxelles sætter i disse år snævrere rammer for, hvor tæt et samarbejde man kan have med kineserne. Det er ikke kun Danmark, der trækker følehornene til sig. I EU og i Vesten generelt er der generel enighed om at nedbringe afhængigheden af Kina. Der har været en høj grad af samhørighed - affødt af Ukrainekrisen - hvor vi har set, hvor farligt det kan være at blive for afhængig af en autokratisk stormagt," forklarer Andreas Bøje Forsby. I 2021 indførte EU sanktioner mod fire kinesere og en organisation efter, at det kom frem, at der er blevet begået menneskerettighedskrænkelser med det muslimske mindretal Uighurerne i Kina. Lars Løkke Rasmussen har, ifølge Udenrigsministeriet, opfordret Kina til at agere på en række områder, der blandt andet tæller Kinas engagement i Ukraine-krigen gennem salg af våben, og menneskerettighedskrænkelserne i Hong Kong, Xiangjiang og Tibet. Desuden har den danske udenrigsminister bedt Kina om at de "udviser tilbageholdenhed i Taiwanstrædet."

Kinas voksende tilstedeværelse i Latinamerika kan true demokratiet i verdensdelen, og det kan få betydning for Vesten. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Via omfattende handelsaftaler, massive investeringer i infrastruktur, gunstige banklån til skrantende økonomier og sikkerhedspolitiske partnerskaber er Kina i færd med at styrke sin tilstedeværelse i Latinamerika. Det kan true den demokratiske udvikling på et kontinent, som længe har lidt under stormagternes indbyrdes kappestrid. Kina er nu Latinamerikas andenstørste handelspartner efter USA. Derudover har Kina via kulturelle og uddannelsesmæssige samarbejdsinitiativer også opbygget en stigende politiske tilstedeværelse i Latinamerika. Desuden foregår der også en omfattende kinesisk våbeneksport til Latinamerika. Argentina, Brasilien, Ecuador, Mexico, Peru og Venezuela har underskrevet strategiske partnerskaber med Kina. Men øget amerikansk og Europæisk interesse, som kun er blevet øget yderligere efter Ruslands invasion af Ukraine, kan være med til at skabe balance og mindske den kinesisk indflydelse i Latinamerika. "Før krigen trak Mercosur-aftalen (stor handelsaftale, der forhandles mellem EU og flere latinamerikanske lande, red.) i langdrag, men nu ser vi snak i Europa-Kommissionen og i flere europæiske hovedstæder og virksomheder om at de-riske fra Kina. Det sætter nyt fokus på forsømte regioner som Latinamerika," forklarer Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Lars Løkke Rasmussens besøg i Beijing er blevet mødt af kritik fra oppositionen, og nu reagerer Dansk Folkeparti ved at invitere samtlige Folketingets udenrigsordførere på tur til Taiwan. "Det er vigtigt at vise taiwanerne, at det ikke er et fuldstændig entydigt dansk synspunkt, men at der faktisk er stor parlamentarisk støtte i Danmark til, at Taiwan kan fortsætte med den selvstændighed, de har haft siden borgerkrigen", siger Anders Vistisen, som er Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, og fortsætter: "Der er ingen tvivl om, at det har en kæmpestor betydning for mange på Taiwan, at de oplever støtte fra den frie verden. Men det sender også et signal til vores amerikanske allierede om, at den nuværende danske regering er på en fejlagtig Kina-kurs." Anders Vistisen mener ikke, at turen bare er ren provokation overfor Lars Løkke Rasmussen. "Nej, det er det ikke. Det er en helt reel problematik. Kina laver militærøvelser ved Taiwan, og det minder om Ruslands mangeårige provokation af Ukraine inden krigen. Derfor er det tidsmæssigt nu, man skal gøre noget. Det hjælper ikke noget den dag, raketterne flyver, og bombeflyene er i luften. Så jeg synes egentlig, at det er helt vanvittigt, at den danske regering på det her tidspunkt i historien vælger at lave samarbejdsaftaler med Kina," argumenterer Anders Vistisen.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, mandag, s. 12-13; Politiken, mandag, s. 8

Andre EU-historierS

Sikkerhedspolitik: Ny dansk militær repræsentant i NATO og EU.
Frank Trojahn er netop tiltrådt stillingen som dansk militær repræsentant i Nato og EU. Det skriver Politiken lørdag. I den forbindelse er han blevet udnævnt til viceadmiral og har skiftet bopæl til Bruxelles. Frank Trojahn var fra 2021 og frem til sit nye job i Bruxelles forsvarsattache i Washington.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9

Klima: Sommerens ekstreme vejr vil på sigt ændre globalt rejsemønster, vurderer ny EU-rapport
En ny rapport, udarbejdet af EU-Kommissionen konstaterer, at klimaforandringerne vil ændre turisters rejsemønstre og øge turismen i Nordeuropa og Skandinavien. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Vi tror ikke, at vejrforholdene vil have stor betydning for den internationale turisme i Danmark inden for de kommende år, men kigger vi frem mod 2050, og klimaforskernes forudsigelser holder, er det vores vurdering, at klimaforandringerne i højere grad vil påvirke rejsemønstrene," udtaler Anders Rosbo, kommunikationschef hos VisitDenmark. Ifølge rapporten vil Sydeuropa opleve et fald i turisme som følge af klimaforandringerne.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Udenrigspolitik: Hun hjælper danske virksomheder i Rusland: “Det moralske ansvar er rigtig svært at placere”
En rådgiver for danske virksomheder i Rusland mener, at disse virksomheder er blevet udskammet, hetzet og gjort til ofre for symbolpolitik i Danmark. Det skriver Berlingske. Birgitte Dyrekilde har via sit kommunikationsbureau rådgivet danske virksomheder med interesser i Rusland. Birgitte Dyrekilde har en kandidatgrad i russiske og østeuropæiske studier og har tidligere arbejdet som journalist i Rusland igennem flere år. "I den hetz, hvor man begyndte at drage private virksomheder ind i det, som faktisk ikke gjorde noget forkert, lå min rolle som krisekommunikationskonsulent. Det var åbenlyst, at der var flere, der absolut ikke havde tænkt sig at forlade Rusland, fordi det var meget nuanceret, og de ikke kunne forstå, at de bare skulle efterlade alle deres værdier," siger Birgitte Dyrekilde, som mener, at ukrainske politikere, dele af den danske befolkning og den danske presse, målrettet gik "meget hårdt" efter udvalgte danske giganter. "Det blev lidt tilfældigt, hvilke virksomheder det gik ud over, at der var kommet krig i Ukraine. Der har jeg det sådan, at det selvfølgelig ikke kan passe. Så må der gælde lige regler for alle. Skal de alle ud, må politikerne lovgive om det og sige, at ingen må lave forretninger i Rusland. Ellers må man respektere, at der er et retssamfund. Det er nogenlunde den retningslinje, jeg har haft," siger Birgitte Dyrekilde. Birgitte Dyrekilde medgiver, at virksomheder, som er blevet i Rusland, er med til at finansiere krigen mod Ukraine, men hun påpeger, at der er mange andre steder, hvor danske virksomheder betaler skat til lande, hvor vi ikke nødvendigvis er enige i, hvad de foretager sig. "Det er rigtigt, der ryger penge ind i statskassen, men hvis ikke det var en dansk virksomhed, der ejede den, ville det være en fransk, russisk eller kinesisk virksomhed. Skattebetingelser er rigtig svære at argumentere med, medmindre man fra EU helt seriøst mener, det er et problem. Så skal man jo lovgive mod det," argumenterer Birgitte Dyrekilde.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Interne anliggender: Den konservative krise skyldes, at partiet har tabt sig selv
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver avisens ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen blandt andet: "Helt tilbage fra før Schlüter-tiden har De Konservative underholdt offentligheden med interne stridigheder, og i denne omgang er det partiets medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, som er omdrejningspunkt for uroen. Hun har angiveligt ikke behandlet sine ansatte på sit kontor med nogen særlig konservativ ordentlighed. Og derfor har partiet fyret hende som spidskandidat til det kommende parlamentsvalg i 2024. Men så let håndterer man ikke tingene i det konservative hurlumhejhus, for Pernille Weiss vil ikke sådan lige give sig, og nu har to vælgerforeninger meddelt, at de vil kæmpe for Weiss' opstilling. Det har affødt rasende reaktioner fra selve partiformand Søren Pape Poulsen med flere, og det skal nok blive festligt alt sammen helt frem til det konservative landsråd i slutningen af september. Samtidig ligger De Konservative dårligt i meningsmålingerne. Hvilket er utroligt, eftersom også det forhenværende søsterparti Venstre har blødt vælgere, siden man trådte ind i SVM-regeringen."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver avisens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, blandt andet: "På blot et år er Søren Pape Poulsen gået fra partikonge til at være en formand, hans egne ikke engang længere lytter til. Den politiske tragedie er tilsyneladende uden ende. [...] Ikke nok med, at Søren Pape Poulsen har tabt sin magtposition udadtil, han også ved at miste taktstokken i sit eget parti. Siden maj har Søren Pape Poulsen således forsøgt at afsætte Pernille Weiss, partiets medlem af Europa-Parlamentet i Strasbourg. Pernille Weiss er i en intern undersøgelse blevet afsløret i at være ansvarlig for et tyranniserende og sygdomsfremkaldende arbejdsmiljø. En række tidligere medarbejdere har i en intern undersøgelse fortalt om en række konkrete episoder med “mobning” og “ydmygelser”, ligesom de har berettet om “at føle sig truet”. Allerede i maj satte Søren Pape Poulsen sin formandsmagt og personlige autoritet ind: Han bad i klare vendinger Pernille Weiss om at trække sig fra sin plads og gjorde det klart, at han under ingen omstændigheder ville have hende på kandidatlisten til det næste EU-valg. Makker Pernille Weiss ret? Nej. Hun har valgt at blive siddende i parlamentet. Gør partiet? I hvert ikke i baglandet, hvor dele af baglandet og en lokalforening på Fanø stik imod formandens vilje har valgt at opstille Pernille Weiss. [...] Hvis Søren Pape Poulsens skal ud af sin nu årelange krise, kræver det, at han formår at sætte en politisk dagsorden, der ikke igen ender med alene at drage ham selv og hans lederskab i tvivl. Lige nu ser det ud til, at hans største aktiv som formand er, at der ikke umiddelbart findes et oplagt alternativ."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 40; Politiken, lørdag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Marlene Wind revser dansk selvfedme: Vi lever i et parallelunivers
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef, blandt andet: "Som professor Tim Knudsen og jeg skriver i et bogkapitel i “Det danske flertalsdemokrati og mødet med EU-retten”, som udkom tidligere i år, er Danmark tilmed det eneste demokrati i verden, hvor alle magtens grene har til huse under samme tag. I alle andre europæiske lande sørgede man efter Anden Verdenskrig for at adskille parlamenterne fra den udøvende og dømmende magt. Domstolene skulle overvåge individets rettigheder med armslængde til politikerne. I Danmark var vi ligeglade. Demokrati som flertalsstyre (“tæl til 90”) forblev sakrosankt, mens resten af Europa løb skrigende væk fra den idé pga. erfaringen med Holocaust og det flertalsstyre, som havde hjulpet Hitler til magten. I fætter-kusinefestens højborg bryster vi os i stedet af, at tillid, hygge og korporatisme klarer ærterne. Reaktionen på den seneste rapport fra Europarådets anti-korruptionsenhed GRECO illustrerer det meget godt. Greco har siden 2014 givet Danmark bundkarakter for ikke at beskytte Folketinget imod korruption for eksempel ved at indføre et “code of conduct” med åbenhed om partistøtte, oplysning om interessekonflikter og en forsikring om, at folketingsmedlemmer registrerer og offentliggør deres økonomiske interesser. Man kan tilføje EU-Kommissionens årlige “rule of law”-rapport, der blandt andet kritiserede Danmark for svingdørs-jobskifter og underfinansiering af domstolene. Kritikken udefra er imidlertid ikke noget, vi bruger energi på at bekymre os om. Så når eksperter ringer og spørger, hvilke tiltag, høringer mv. der har været, og om vi kan fremsende handleplaner til forbedringer, meldes der hus forbi. Folketingets formand Søren Gades svar til GRECO var da også, at der ikke var noget at komme efter. Vælgerne har jo “tillid” til Folketinget, og så har vi jo de medier, som politikerne selv dagligt gnider lår med på Christiansborg, til at holde dem i ørene, mente han. [...] Imens ser verden uden for undrende til. Det, man blandt andet undrer sig over, er, at vi ikke er i stand til at skelne mellem en stolt europæisk tradition for satire - som må og skal forsvares for enhver pris - og så afbrænding af bøger, som historisk set ikke har tilhørt noget europæisk lands fineste øjeblik. Så jo, Danmark lever på enhver måde trygt i sit parallelunivers, når det handler om fundamentale rettigheder. Med fødderne solidt plantet i den blå luft."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Medarbejdermangel er et bredt problem
I en kommentar i Børsen mandag skriver Anders Borup Christensen, cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: "Men selvom dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur, hvor problemerne med mangel på medarbejdere er særligt udtalt, er der ikke tegn på, at problemerne bliver mindre de kommende år. Det skyldes blandt andet, at antallet af faglærte falder markant. Samtidig ser vi lige nu, at flere trækker sig tilbage for egne midler før pensionsalderen. Hvis det fortsætter, vil virksomhedernes rekrutteringsproblemer vokse betydeligt. Derudover er der også udsigt til, at den internationale konkurrence om arbejdskraft skærpes, idet arbejdsstyrken falder i de fleste EU-lande. Ifølge en analyse fra Tænketanken Europa vil arbejdsstyrken i EU skrumpe med 5,7 mio. personer frem mod 2030. Det er således langt fra sikkert, at virksomhederne kan rekruttere fra EU i samme grad som tidligere. Med de nuværende udsigter vil manglen på medarbejdere blive kronisk uden politisk handling. Udviklingen i arbejdsstyrken vil slet ikke være tilstrækkelig til at sikre fremgang i både den private og offentlige beskæftigelse eller til at komme i mål med den grønne omstilling. Også regeringen ser et andet billede end Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Således har regeringen meldt ud, at den nye valuta i forhandlinger skal være arbejdsudbud. Regeringens målsætning er at øge arbejdsstyrken med 45.000 frem mod 2030, hvoraf 13.000 indtil videre er aftalt med afskaffelsen af store bededag og reform af universitetsuddannelserne. For at komme i mål med de resterende 32.000 bør regeringen blandt andet styrke incitamenterne m.v. til at blive længere på arbejdsmarkedet for seniorer samt sikre virksomhederne lettere adgang til medarbejdere fra lande uden for EU."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Migration: Tiden er inde til mere europæisk fællesskab
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Kathrine Richter, spidskandidat for Volt Danmark til europaparlamentsvalget, og Charlotte Burgess, kandidat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget blandt andet: "EU's nye asyl- og migrationspagt understreger grundproblemet: Nationale dagsordener trumfer fælles europæiske løsninger. Nye måder at håndtere flygtninge- og migrationsstrømmene til Europa har været længe undervejs. EU-Kommissionen fremlagde sit forslag i september 2020, og Europa-Parlamentet nåede til fælles enighed i april i år, hvorefter medlemsstaterne fulgte efter i juni. Nu skal forslaget forhandles mellem de tre parter, og målet er at have en aftale på plads inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. Den nye asyl- og migrationspagt er omfattende og strækker sig fra solidarisk behandling af asylsøgere til aftale med tredjelande om bekæmpelse af menneskesmugling og nye visummuligheder, der matcher EU's behov for arbejdskraft på tværs af sektorer. Pagten er blevet kritiseret bredt. Både for at føre til samarbejde med udemokratiske nationer (Tunesien) og for at lede til mere indvandring. Men behandlingen af forslaget har også udstillet en gammel sandhed: at nationale dagsordener trumfer vores fælleseuropæiske behov for samarbejde og solidaritet. [...] Resultatet kan blive et system, der ikke løser de fundamentale udfordringer, som EU står over for. Vi risikerer endnu en lappeløsning, der ikke sikrer en effektiv og human håndtering af flygtninge og migranter. For vi har brug for migrationspolitikker, der giver legale veje til Europa, og vi har brug for sikre og humane veje for flygtninge. Uden disse har vi ikke løst problemet. [...] Med EU-Kommissionens forslag til en ny asyl- og migrationspagt gøres der delvist op med Dublinforordningen. Der lanceres en ny solidaritetsmekanisme, hvor andre medlemslande skal hjælpe de lande, der modtager et stort antal asylsøgere. Enten ved at behandle deres sager, modtage flygtninge, der har opnået flygtningestatus (omfordeling), stå for hjemsendelse af afviste asylsøgere og illegale migranter eller hjælpe med kapacitetsopbygning i de lande i EU, hvor flygtninge lander først. Vigtigheden af omfordeling af flygtninge i EU blev slået fast af den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker som en forudsætning for en mere solidarisk europæisk asylpolitik. I rådets konklusioner slås det nu imidlertid fast, at: “Ingen medlemsstat vil nogensinde blive forpligtet til at foretage omfordelinger”. I stedet kan man betale sig fra det: mindst 20.000 euro for én asylsøger. Konklusionen er klar. Hvis aftalen fastholdes, som den ser ud nu, kan det være så som så med solidariteten i Europa. Medlemslande kan betale sig fra at tage ansvar, og presset på de sydeuropæiske lande fastholdes. [...] I april 2022 lancerede EU-kommissær Ylva Johannesen en ny talent- og færdighedspakke med et kerneforslag, som Volts MEP Damian Boeselager havde agiteret for. Pakken gør det nemmere for ufaglærte og kortuddannede at få visum til EU. Samtidig oprettes en EU Talent Pool, der matcher kvalificerede ansøgere med arbejdsgivernes behov. EU's Talent Pool blev lanceret i oktober 2022 som et pilotprojekt, der tillod personer med midlertidig beskyttelse, specifikt for ukrainere i EU, at uploade deres cv og gøre deres profiler tilgængelige for mere end 4.000 offentlige og private arbejdsformidlinger. Dette initiativ er ét af de væsentligste elementer i EU's nye pagt om migration og asyl, og det kunne være sådanne tiltag, der gav dødsstødet til menneskesmuglerne. Et nyt syn på migration i Danmark er nødvendigt. I stedet for at tale om sosu-assistenter fra Sydøstasien bør Danmark erkende behovet for en fælles struktureret indvandringspolitik på EU-niveau, men på grund af retsforbeholdet har Danmark siden 1993 stået uden for EU's fælles visumløsninger. Det er på tide, at vi tager et opgør med vores retsforbehold og tager del i ansvaret for at finde holdbare løsninger. Fremtiden er europæisk, og vi skal handle derefter."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 31

Det digitale indre marked: It-specialist vil give danske virksomheder en lovlig smutvej til Google Analytics
Den danske virksomhed vil gøre med et nyt "filter" gøre Google Analytics lovligt igen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag og mandag. Google Analytics blev sidste år, af Datatilsynet, vurderet til at være i strid med GDPR-reglerne. "Vores løsning åbner for, at man kan blive ved med at bruge Google Analytics og samtidig have kvalitet i data, så man kan se, når folk besøger ens hjemmeside, hvilke sider de besøger, hvad de køber, hvor længe de er der, og mange andre ting - men ikke hvem de er eller andre personlige data, hvis folk ikke ønsker det," siger Lars Gudbrandson, adm. direktør, IIH Nordic. Datatilsynets dom overfor Google Analytics sker som følge af Screhms II-sagen. I 202 vandt østrigeren Max Schrems en sag ved EU-domstolen, som resulterede i, at en aftale om dataudveksling mellem EU og USA blev stoppet. Efter dommen klagede Max Schrem videre over en række værktøjer, blandt andet Google Analytics, hvilket førte til, at det østrigske datatilsyn i 2022 vurderede, at Google Analytics er ulovligt at bruge uden ekstra kontrol med data. Efterfølgende har datatilsynene i Frankrig, Italien og Danmark vurderet det samme. Den seneste aftale mellem EU og USA, "The EU-US Data Privacy Framework", der blev indgået i sommer, har fået mange til at argumentere for, at Google Analytics, nu igen var lovligt at bruge. Men, det har Datatilsynet afvist med begrundelsen, at man endnu ikke har taget stilling til dette. I et skriftligt svar, oplyser Datatilsynet, at selvom man ikke vurderer konkrete løsninger, så kan man teoretisk godt forestille sig, at en anonymisering af data kan modvirke, at brug af Google Analytics falder ind under GDPR-lovgivningen.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5, lørdag, s. 12-13

Det digitale indre marked: Tysk minister: Hvis Huaweiudstyr truer sikkerheden, er prisen ligegyldig
Udstyr fra den kinesiske sikkerhedsgigant Huawei skal fjernes fra det tyske mobilnet, uanset prisen, hvis det skønnes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Det siger Tysklands indenrigsminister, Nancy Fase. Det skriver Berlingske. modsat en række andre europæiske lande, så har Tyskland endnu ikke stillet krav til teleselskaber, om at de fjerner udstyr fra Huawei og ZTE fra mobilnettene. Det er frygt for, at Huaweis teknologi kan bruges af Kina til at aflytte eller tvangslukke mobil- og datatrafikken, som har fået mange landet til at kræve kinesisk udstyr og teknologi fjernet fra de nye 5G mobilnet og fra kabel-tv-net. I EU er man ved at gøre klar til et egentligt forbud mod brug af Huawei og ZTE-udstyr. Huawei benægter, at de skulle være en sikkerhedstrussel, og firmaet har lagt sag an mod de svenske myndigheder for at forbyde brugen af Huawei-udstyr i landets 5G-mobilnet. Danmark har ikke et forbud mod brug af Huawei og ZTE-udstyr. Men i 2021 skærpede Danmark sikkerhedskravene til leverandører af kritisk infrastruktur, så kun virksomheder fra lande Danmark har tætte alliancer med, kan godkendes som leverandører.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11

Klima: De Radikale vil gøre kød, tøj og fly dyrere - og lette skatten
Med en afgiftsreform vil Radikale Venstre gøre det dyrere at spise oksekød, købe tøj og hæve priserne for en række andre klimabelastende produkter og ydelser. Samtidig vil man indføre milliardskattelettelser for de laveste indtægter. Det skriver Berlingske mandag. På spørgsmålet om, hvorfor partiet ikke i stedet vil forsøge et mindske CO2-udledningen i EU regi, svarer Martin Lidegaard, formand, Radikale Venstre: "Der er rigtig meget af det her, der ville give mening i EU-regi. Men det er også sådan - det har vi tidligere set - at når Danmark går foran med nogle tiltag inden for vedvarende energi, så har EU fulgt nøje med. De har taget af vores erfaringer og overført dem til europæisk niveau. Det, håber vi også, kunne ske her."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Migration: Dagens brev: Europa må stå samlet
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet, og Mohammad Rona (M), udlændingeordfører, blandt andet: "Migration og flygtninge er en af de mest presserende udfordringer i Europa. Antallet af illegale grænsekrydsninger til EU steg betydeligt i 2022 til det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2015. [...] Antallet forventes kun at stige i år og over de kommende år. Det kalder på løsninger. Det er et fælles europæisk problem, som skal løses med fælles europæiske løsninger. Vi bliver nødt til at lave en sammenhængende migrationspolitik i EU, der bygger på menneskerettigheder, fairness og evnen til at tilpasse os fremtidige udfordringer på en ansvarlig og effektiv måde. Det kræver, at vi i Danmark tager en fair del af ansvaret. Vi hverken kan eller skal lade Sydeuropa bære byrden for EU’s flygtningepolitik. Det skaber kun splittelse mellem EU-medlemsstaterne i en tid, hvor sammenhold nok er vigtigere end nogensinde før. Derfor bør Danmark tilslutte sig Europas migrationspagt og arbejde for at skabe en fordelingsnøgle, der bygger på princippet om fair byrdefordeling blandt EU’s medlemslande - såfremt det giver mening. Vi skal som minimum tage diskussionen i stedet for altid per automatik sige nej. Men det løser ikke migrationsproblemerne i sig selv. [...] En ordentlig løsning skal gå på flere ben, og derfor kan det give mening samtidigt at se på, hvordan man kan etablere projekter i tredjelande, såsom regionale procescentre i samarbejde med andre lande, for at lette presset ved EU’s ydre grænser og håndtere asylansøgninger tættere på oprindelseslandene. Migrationsaftalen mellem EU og Tunesien kan ses som et skridt på vejen i den rigtige retning, så vi fremadrettet forhåbentlig i højere grad kan undgå, at menneskesmuglere sender overfyldte både over den potentielt fatale rute over Middelhavet."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 29

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark