EU i dagens aviser mandag den 21. november 2022

EU i weekenden og dagens aviser

19. – 21. november 2022

Tophistorier

De rige lande vedkender sig arv og gæld efter den fossile fest
Information skriver i en leder mandag blandt andet: "En beslutning på klimamødet om at etablere en ny fond for tab og skade blev det, der reddede det kaotiske møde fra at ende lige så traumatisk som COP15 i København i 2009. Men selv om glæden over fonden var markant blandt de udmattede deltagere, og selv om sammenbruddet således blev afværget søndag morgen, mere end halvandet døgn inde i overtiden, fremstår det samlede resultat af COP27 bekymrende: Nok blev ulandenes krav om erstatning for tab og skader delvist imødekommet, men alt det, der handler om at komme videre i selve kampen for at bremse de klimaændringer, der forårsager tabene og skaderne, står i stampe. [...] Tab og skader blev hovedemnet på COP27 i kraft af de afrikanske lande, de sårbare østater og andre ulandes insisteren på, at det nu er regnskabets time. Allerede ved 1,2 graders global opvarmning ser vi brutale konsekvenser, og det holder ikke længere at ignorere omkostningerne for de fattige lande. Uretfærdighederne skriger til himlen. For ulandene handler det om tab og skader, for ilandene bør det italesættes som den fossile æras arv og gæld: Nu må vi begynde at betale tilbage på det, vi skylder, betale for noget af den enorme velstand, vi gennem generationer har erhvervet os på andres bekostning. Det er et gennembrud i den lange COP-proces, at ulandenes pres i Sharm el-Sheikh bevægede først EU og siden USA til at acceptere, at der etableres en fond. Den amerikanske regering har talt imod lige siden COP26 sidste år og også under selve COP27, men da først EU i fredags havde overgivet sig, var der ingen vej tilbage for USA. Beslutningen i Sharm el-Sheikh siger, at en 'overgangskomité' skal forberede forslag til COP 28 i 2023 om fondens indretning, hvor mange penge der skal i den, hvem der skal betale, og hvem der kan være modtagere. Dermed har man skubbet de sprængfarlige diskussioner foran sig. EU og USA vil for eksempel insistere på, at Kina - i dag verdens største udleder - også skal betale. Kina siger nej med henvisning til ilandenes historisk ansvar. Dertil kommer en strid, der kan splitte ulandene, om hvem af dem, der som “særligt sårbare” kan modtage penge fra fonden, og hvem der ikke kan."

Kristeligt Dagblad skriver i en leder mandag blandt andet: "Den globale klimafond, hvor de rige lande skal yde økonomisk støtte til de mest sårbare ulande, er nu en realitet. Det har længe været et ønske fra udviklingslandene, mens Europa og USA har kviet sig ved eksempelvis at skulle klimakompensere lande som Kina og Saudi-Arabien, der er defineret som ulande. Det synes nu at være løst med en tekst om, at det er ”sårbare” ulande, der skal have økonomisk støtte til at håndtere tørke, oversvømmelser og højere vandstande. Og ja - pengene kommer ikke i morgen. De rige lande har igen og igen vist, at det kniber med at komme til lommerne, når det handler om ulandsbistand, ligesom der er risiko for korruption, så pengene ikke går til at bygge diger, men til et liv på første klasse for de få. [...] Europa, Nordamerika og vækstøkonomier som Kina og Indien er sammen med de arabiske småstater nogle af de værste klimasyndere, og hvis målene skal nås, skal alle flytte sig. I dag er der stort set konsensus om problemet og dets omfang, og det er opmuntrende, at verden år efter år mødes og søger klimaløsninger. Nok er nogle lande - meget - besværlige og tunge at danse med, men der er ingen vej udenom. Dansk klimapolitik eller EU's ambitioner for den sags skyld rækker ikke. Alle skal med."

Politiken skriver i en leder mandag blandt andet: "Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det kommer som bekendt an på beskuerens synsvinkel og grad af optimisme. Tilsvarende gælder det, når resultatet af årets klimatopmøde i Egypten skal vurderes. [...] Det afgørende bliver at sikre, at de rige lande rent faktisk kommer til at bidrage - indtil videre har det knebet voldsomt med at indfri de tidligere løfter om 100 milliarder dollars årligt i støtte til reduktioner af udledningerne. Men lykkes det at leve op til løfterne, vil årets klimatopmøde være en milepæl på den front. Set gennem de negative briller var topmødet imidlertid en fiasko, fordi det ikke lykkedes at blive enige om nye skridt til at begrænse udledningen af drivhusgasser. [...] Hverken EU's trusler om at udvandre eller Indiens forsøg på at kræve en udfasning af fossile brændstoffer førte til handling. At landene fremover skal mødes årligt og tale konkrete måder at mindske CO2-udslippet på, er ganske vist et lille lyspunkt, men det er slet, slet ikke nok. Det er fint og godt at ville betale for klimaskaderne, men hvis ikke der kommer styr på udledningerne, hjælper det ikke meget."
Information, mandag, s. 1; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 1 (21.11.2022)

EU åbner i 11. time døren for ulandenes største ønske på COP27
Flere af weekenden og mandagens aviser skriver om det netop afsluttede COP27 topmøde i Egypten. Altinget skriver fredag, at EU, torsdag i sidste uge, erklærede sig åben overfor oprettelsen af en fond, som skal kompensere lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. "Vi syntes ikke, at vi havde brug for en fond. Men de blev ved med at sige, at 'Nej, det er virkelig vigtigt for os med en fond,'. Så hvis det gør, at vi kan få en aftale her i Sharm el-Sheikh, så kan vi godt leve med en fond," sagde EUs klimakommissær Frans Timmermans fredag. EU præsenterede flere betingelser i forbindelse med en eventuel fond, som potentielt kan skabe splittelse i gruppen af G77 lande. Ifølge EU skal fonden være målrettet de svageste lande, og lande som Saudi Arabien, Singapore og Kina, som alle er med i G77, skal bidrage til fonden. "Kina er en af de største økonomier på den her planet," argumenterede Frans Timmermans, og fortsatte: "Hvorfor skulle de ikke være medansvarlige for at finansiere tab og skader?" Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp er positiv overfor EUs velvilje overfor ulandene, men forudser samtidig, at EUs forslag kan være med til at splitte G77-landene. "EU har formuleret forslaget, så det kan splitte G77. Det bliver svært at sluge for de store lande, men svært for de små at sige nej til," forklarer Mattias Söderberg.

Flere af dagens aviser skriver, at det søndag morgen lykkedes verdens klimaforhandlere at blive enige om en klimaaftale. Et af punkterne, man er blevet enige om, er at der skal oprettes en global "ødelæggelsesfond." Der skal, i FN-regis, oprettes en fond, som skal erstatte fattige landes "tab og ødelæggelser" som følge af klimarelaterede katastrofer. Berlingske skriver mandag at ifølge aftalen bliver det de rige lande, som skal finansiere fonden, og dermed kompensere fattige lande for de klimakonsekvenser, rige landes mangeårige CO2-udledning har påført dem. "Denne COP har taget et vigtigt skridt i retning mod retfærdighed," udtalte FNs generalsekretær António Guterres, som dog tilføjede: "Dette er tydeligvis ikke nok, men det er et længe ventet politisk signal om at genopbygge nedbrudt tillid." Til gengæld lykkedes det på mødet ikke at blive enige om at hæve klimaambitionerne. Modstand fra store olieproducerende lande som Rusland og Saudi Arabien gjorde, at det ikke lykkedes EU og den danske forhandlingsleder, klimaminister Dan Jørgensen (S) at få skrevet en "nedskalering" af ikke kun kul, men også olie og gas, ind i aftalen. Det lykkedes heller ikke at nå til enighed om at indføre en tilkendegivelse i aftalen, om at klodens udlendninger skal toppe i 2025, og herefter falde. EU-Kommissionens klimakommissær, Frans Timmermans er skuffet over aftalen, og siger, at aftalens sluttekst afslører "en gabende kløft," mellem klimapolitik og klimavidenskab. Frans Timmermans sagde også, at ambitionerne for aftalen "ikke er et tilstrækkeligt stort fremskridt for mennesker og planeten."

Politiken skriver lørdag, at udover at forsøge at komme de fattige lande i møde, så er EUs udmelding om støtte til en klimafond også et forsøg fra EUs side på at splitte Kina og ulandene. I ulandenes forslag til en klimafond, slipper Kina for at skulle bidrage finansielt til oprydningen efter klimakatastrofer, selv om kineserne er verdens største udledere af drivhusgasser. Kina er ikke enige i EUs bud på, hvordan fonden skal se ud. Også USA er kritisk overfor klimafonden. Hvis landes bidrag til fonden bestemmes ud fra, hvor meget de har forurenet, skal USA nemlig indbetale meget store beløb til fælleskassen, skriver Politiken.

B.T. og Politiken skriver mandag, at det netop overståede klimatopmøde mødes med voldsom kritik. "Vi skal have reduceret markant for at holde temperaturstigningen under 1,5 og 2,0 grader, som der er lagt op til i Parisaftalen. Jeg ser ikke, at udmeldingerne på COP27 i Egypten indfrier den målsætning. Som det ser ud nu, vil klodens middeltemperatur blive markant varmere og formentlig et sted mellem 2,6 og 2,8 graders temperaturstigning ud mod 2100," vurderer Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi, samt leder af Syddansk Universitets klimacenter, SDU Climate Cluster. "Vores planet er stadig på akutafdelingen. Der er behov for, at vi drastisk reducerer udledningen nu, og det er et problem, som COP27 ikke adresserede," siger FNs generalsekretær Antonio Guterres i sin vurdering af topmødet. Dansk Industri kalder mødets indgåede aftaler om CO2-reduktioner og målet om at nedbringe temperaturen med 1,5 grader for uambitiøs. Når det gælder CO2-reduktion burde man, ifølge DI, i stedet øge finansieringen til klimatilpasning. DI er også tilhængere af indførelsen af en global pris på CO2, således at de, som udleder meget CO2, også betaler prisen for det. "Det kommer ikke til at ske lige med det første, men EU er frontløbere med en høj CO2-kvotepris og en særlig klimamekanisme, der sætter en CO2-pris på produkter, der importeres til EU," siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef for DI, i en pressemeddelelse. Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark, kalder klimafonden for en potentiel gamechanger. "Jeg tror, at det er en vigtig murbrækker i forhold til at få nedbrudt modstanden mod de nødvendige reduktioner," forklarer Kristian Jensen, som mener, at fonden kan være med til at øge presset på storudledere som eksempelvis Kina og Indien.

"EU er ikke længere skurken", udtalte en unavngiven forhandler ved topmødet, efter EUs udmelding om støtte til en klimafond. Det skriver Information mandag. EU truede med at forlade topmødet, hvis ikke de deltagende parter viste sig mere samarbejdsvillige omkring at få en aftale om at bevare målet om en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader i hus. "Men vi vil ikke have et resultat for enhver pris. Vi vil ikke acceptere et resultat, hvis det sætter os tilbage, vi er nødt til at tage skridt fremad, ikke bagud," sagde EUs klimakommissær Frans Timmermans i den forbindelse.

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at selvom mange af de olieproducerende lande næppe vil starte en udfasning af gas og olie af egen drift, så har Jens Mattias Clausen, programchef i den grønne tænketank Concito, positive forventninger til, hvad der kommer til at ske efter topmødet. "Indien overtager formandskabet i G20-gruppen og kan forventes at fortsætte kravet om udfasning af gas og olie. Og mere bredt er der opbakning i mange latinamerikanske lande og EU," forklarer Jens Mattias Clausen.
Altinget, fre, søn; Berlingske, s. 4-5, søn, s. 8; B.T., man, s. 10; Information, man, s. 10-12; Kristeligt Dagblad, man, s. 5, lør, s. 5; Politiken, man, s. 4, lør, s. 12; Børsen, man, s. 14 (21.11.2022)

Klimamøde opretter fond til fattige lande - men siger meget lidt nyt om klimaet
I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Lars From og Klaus Dohm, journalister på avisen, blandt andet: "Årets klimatopmøde kaldes historisk, men viser, hvorfor topmøderne af mange anses for mere at være et snakkeforum frem for et sted, hvor man løser klimaproblemerne. [...] Aftalen, der blev vedtaget af knap 200 lande på årets klimatopmøde i Sharm el-Sheikh i Egypten, bliver af de fattige lande og mange hjælpeorganisationer kaldt for en historisk, retfærdig - og længe ventet - sejr for de fattigste mennesker på kloden. Men hvor stor er sejren - for de fattige og for klimaet? [...] Dels er der ikke afsat en eneste krone til fonden, dels skylder de rige lande fortsat ca. 40 mia. dollars af de 100 mia., som man lovede de fattige lande om året fra 2020 for at betale for den nødvendige tilpasning til klimaforandringer. Samtidig kan man endnu en gang med rette spørge, hvor meget årets klimatopmøde egentlig har bragt verden tættere på at begrænse fremtidens temperaturstigninger til højst 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. [...] Og efter mødets afslutning natten til søndag har FN's generalsekretær, António Guterres, EU's chefforhandler, Frans Timmermans, og mange andre stået i kø for at sige, at den nye aftale ikke leverer meget i forhold til at holde verdens temperaturstigning nede."

I en analyse i Berlingske mandag, skriver Lars Henrik Aagaard, journalist på avisen, blandt andet: "Hvad kan vi på godt og ondt uddrage af de seneste to ugers intense globale klimaforhandlinger i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh? I hvert fald ikke, at politiske forhandlinger løser alt. [...] Fronterne mellem det globale nord og syd var trukket til det yderste, og da Frans Timmermans så et stærkt udvandet udkast fra det egyptiske formandskab til et centralt papir om klimaambitioner, blev han så vred, at han truede med, at hele EU-blokken ville forlade Sharm el-Sheikh, hvis ikke egypterne kom op med noget mere ambitiøst. Totalsammenbruddet blev heldigvis afværget, hvorefter europæerne hev en kanin op af klimahatten, som for alvor satte skred i forhandlingerne. Nølende nikkede EU ja til at støtte den nævnte verdensfond for tab og ødelæggelser, og selv USA, der har været indædt modstander af fonden, gav sig til sidst. [...] Der er heller ikke taget præcis beslutning om, hvem der skal bidrage - om eksempelvis Kina, der er nutidens største udleder, også bør spytte i kassen. På samme måde er der på ingen måde klart formuleret, hvilke lande, der kan anses som værdige modtagere af erstatningsmidler. For eksempel er det et åbent spørgsmål, om en nation som Pakistan er for “velhavende” til at kunne komme i betragtning. I det globale syd ser man i den forbindelse med dyb skepsis på et løfte, som rige nationer afgav helt tilbage i 2009 på COP15 i København - at man fra 2020 ville sikre klimasårbare lande 100 milliarder dollar om året i hjælp til blandt andet klimatilpasning. Her i 2022 er målet stadig ikke fuldt indfriet, og en stor del af de tilvejebragte midler har form af lån og private investeringer i udviklingslande i grøn omstilling."

I en analyse i Politiken mandag skriver Magnus Bredsdorf, journalist på avisen, blandt andet: "En historisk beslutning blev efter godt to ugers forhandlinger og årtiers diskussionen truffet: FN havde officielt oprettet en ny klimafond, som de rige lande kan betale til, så de fattige lande kan få erstatning, når de på grund af vores udslip af drivhusgasser bliver ramt af oversvømmelse, tørke og orkaner. [...] Forud var gået et dramatisk døgn, hvor Europa forsøgte at lægge maksimalt pres på de egyptiske værter for at øge klimaambitionerne. Lørdag morgen stillede EU's chefforhandler, Frans Timmermans, sig op foran verdenspressen og truede med, at de europæiske ministre ville tage hjem, hvis ikke der kom yderligere klimahandling på bordet. Den slags bomber plejer EU at overlade til ulandene at smide på topmøderne. Men Frans Timmermans var rasende, fordi han den foregående nat var blevet præsenteret for et udkast, der efter europæernes mening var et direkte tilbageskridt i forhold til sidste års aftale fra Glasgow. Glasgow-aftalens hovedformål er at holde målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i live. Frans Timmermans spillede tough guy ved at erklære, at EU kun ville støtte den nye klimafond, hvis der også kom mere handling for at begrænse udslippene ind i aftalerne. Lørdag klokken 17 satte EU trumf på med et kort pressemøde, hvor også fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) stod på scenen. Her blev det klart, at detaljerne om klimafonden allerede var forhandlet på plads. Men EU havde fået blandt andre nogle af de østater, som risikerer at forsvinde, til at skrive under på en liste med otte krav til den endelige tekst og lod det hænge i luften, at uden opbakning til dem kunne støtten til klimafonden være i fare. [...] EU endte desuden med at få sin vilje om klimafondens mest omstridte detalje. Den handler om, hvem der kan modtage penge for klimaskader. De fattige lande, der i forhandlingerne stod skulder ved skulder med Kina, havde spillet ud med, at alle ulande kunne komme i betragtning. For EU var det afgørende, at særlig Kina, verdens største udleder af drivhusgasser, ikke må få en øre, men snarere selv skal betale. [...] Hvert år skal FN behandle forslag, som også grønne organisationer kan indsende. Hvert år vil der blive holdt workshops, og hvert år skal ministrene tage stilling til forslagene på klimatopmødet. Det vil, håber tilhængerne, sikre, at reduktioner kommer på dagsorden på hvert eneste topmøde frem til 2026. Den korte løbetid var et af de kompromiser, EU måtte indgå for at komme igennem med resten af programmet. Det kan dog forlænges frem til 2030."

I en analyse i Information lørdag skriver Jørgen Steen Nielsen, journalist på avisen, blandt andet: "Elefanten i rummet fylder 30. Lige siden vedtagelsen af FN's Klimakonvention på det store Rio-topmøde i 1992 har alle været helt på det rene med, hvad det handler om: At afbrændingen af fossile brændsler - kul, olie og gas - er den helt dominerende årsag til, at klodens klima er ved at blive ødelagt. Ikke desto mindre har f-ordet været tabu gennem hele den årtier lange COP-proces. Frem til COP26 i Glasgow sidste år har der aldrig i en sluterklæring fra et COP-møde været omtale af det, det hele drejer sig om: At kul-, olie- og gasforbruget er problemets kerne og må afvikles. [...] Forklaringen på den virkelighedsfornægtende situation er naturligvis, at et 'nej' fra blot ét enkelt olie- eller gasproducerende land - Saudi-Arabien, Rusland, USA ... - har kunnet vælte enhver sluterklæring i det konsensusdrevne FN-forum. Et begrænset gennembrud kom i Glasgow med en kompromisformulering i overtiden om at “opfordre” landene til at “nedfase ikkerenset kulkraft” (på engelsk: unabated, det vil sige uden CO2-fangst). På COP27 i Sharm el-Sheikh har det kulafhængige Indien foreslået at gå skridtet videre - formentlig for ikke lægge hele byrden på kul - med en formulering om at nedfase alle fossile brændsler, altså også olie og gas. En vedtagelse heraf vil være et historisk gennembrud, en synliggørelse af elefanten i rummet. [...] Måske er det allermest surrealistiske, at mens COP27 igen kan ende som et klimatopmøde, hvor olie og gas ikke må findes i slutteksten, så har COP27 været centrum for en stribe konkrete og diskrete forretningsdrøftelser og -aftaler om nye olie- og gasprojekter. [...] Ved redaktionens slutning stod det klart, at COP27 ikke slutter fredag som planlagt, men løber langt ind i lørdagen - mindst. Hvad der ikke står klart er, om elefanten i rummet fortsat vil være usynlig i klimamødets slutdokument. Indien, EU, USA, Storbritannien, Norge, Colombia, de små østater og andre vil gerne have en afsked med fossile brændsler skrevet ind i teksten. Colombia arbejdede sent fredag aktivt for at samle en koalition herom. Andre, som foreløbig kun synes at ytre sig i de lukkede rum, vil fastholde den 30-årige fortrængning."
Jyllands-Posten, man, s. 8; Berlingske, man, s. 5, lør, s. 8; Politiken, man, s. 4; Information, lør, s. 14 (21.11.2022)

Prioriterede historier

Ungarn kæmper og truer for at få EU-milliarder
I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Mens ungarske børn glæder sig til 6. december, hvor julemanden Mikulás kommer forbi med gaver, er datoen anderledes alvorlig for Ungarns regering. Det er nemlig her, EU's finansministre skal afgøre, om Ungarn får julegaver og meget andet næste år, eller om landet skal efterlades i alvorlige økonomiske problemer. EU truer nemlig med at blokere for udbetaling af EU-penge svarende til op mod 10 procent af det ungarske bnp, medmindre Ungarn viser vilje til at rette op på demokrati og korruption. Lørdag udløber den frist, som EU-Kommissionen har givet Ungarn til at rette op på 17 konkrete områder, heriblandt at sikre at EU-penge og udbud ikke går direkte til regeringschef Viktor Orbáns familie og venner. Og det arbejde har Ungarn leveret, mente justitsminister Judith Varga, da hun fredag mødte op i Bruxelles til femte runde af de høringer om Ungarns retstilstand, som blev sat i gang i 2018. [... ] Mens Ungarn konsekvent har nægtet at ændre på noget i de fire år, de såkaldte artikel 7-høringer har fundet sted, lyder der helt andre toner, efter at EU-Kommissionen i sommer truede med at smække pengekassen i for samlet op mod 110 milliarder kroner. Halvdelen af pengene kommer fra EU's strukturfonde, som EU-Kommissionen mener er så truet af korruption, at de ikke bør udbetales, og halvdelen er lån og bidrag fra den store genopretningsfond efter corona. Her har Ungarn som eneste EU-land ikke fået godkendt sin genopretningsplan - også på grund af bekymring for retstilstanden i Ungarn. Godkender EU-Kommissionen ikke planen tidsnok, til at EU's finansministre kan behandle godkendelsen, når de mødes 6. december, mister Ungarn endegyldigt retten til to tredjedele af pengene. Ligeledes skal EU-Kommissionen før 6. december fortælle finansministrene, om Ungarn har rettet tilstrækkeligt op på de førnævnte 17 punkter, til at finansministrene bør åbne adgangen til EU-puljerne igen. [...] Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, har i vanlig stil valgt flere strategier end blot at bøje hovedet og samarbejde. I månedsvis har Ungarn blokeret for en verdensomspændende aftale om en fælles minimumsbeskatning - til stor irritation for ikke mindst USA. Fredag meddelte Orbán desuden, at han agter at blokere EU's planer om i fællesskab at tilbyde Ukraine et lån på 135 milliarder kroner i 2023. Beslutningen om det store lån til Ukraine skal tages - ja, rigtigt gættet - på finansministrenes møde 6. december. Endelig har Ungarn som det eneste Nato-land ud over Tyrkiet endnu ikke ratificeret Sveriges og Finlands medlemskab af Nato. [...] Nu hviler alles øjne på EU-Kommissionen. Justitskommissær Didier Reynders kaldte det fredag for et afgørende øjeblik for Ungarn: “Vi konstaterer desværre nogle tilbageslag, blandt andet for medierne i Ungarn, men samtidig har vi intense forhandlinger om retsreformer og antikorruption. De næste par uger vil vise, om Ungarn virkelig ønsker at lave de nødvendige reformer. Jeg håber det, men lige nu er det for tidligt at sige”. I EU-Parlamentet ruster flertallet sig til oprør. “Hvis kommissionen frigiver penge til Viktor Orbán, er Ursula von der Leyen personligt ansvarlig for, at Ungarn bliver en sump af korruption”, lød den benhårde analyse fra den tyske liberale EU-parlamentariker Moritz Körner til Politico."
Politiken, lørdag, s. 17 (21.11.2022)

Digital spionage kortlagt i flere EU-lande
I en ny og stærkt kritisk EU-rapport efterlyses der fælles europæiske regler for overvågningen af mobiltelefoner, skriver Børsen mandag. I sommeren 2021 blev en liste med over 50.000 telefonnumre afsløret i det såkaldte Pegasus Project, som angiveligt havde været i hænderne på det israelske cyber-efterretningsfirma NSO Group, der sælger spywaretjenesten Pegasus. Et udvalg i EU-Parlamentet har efterfølgende undersøgt udbredelsen af spyware og i en foreløbig rapport, som Børsen har set, er der i fire EU-lande afsløret overvågning af hundredvis af personer, bl.a. politikere, aktivister, advokater og journalister. Rapporten åbner for, at det kan være både europæiske stater, fremmede magter og andre aktører, som står bag overvågningen. Vurderingen lyder, at det er “sikkert at antage”, at alle EU-lande har indkøbt et eller flere spywareprodukter. I Danmark mener tre politikere at være blevet overvåget. I USA er det israelske firma NSO Group blevet sortlistet efter Pegasus-afsløringerne, men der har endnu ikke været nogen samlet officiel reaktion i EU, lyder kritikken. Tværtimod har både EU-Kommissionen og en række EU-lande afvist at besvare spørgsmål til rapporten med henvisning til national sikkerhed og ifølge den hollandske liberale politiker Sophie in ‘t Veld, som har lavet den foreløbige rapport, har hverken EU-Kommissionen eller en række EU-lande givet fyldestgørende svar. "Spywareskandalen er ikke en række isolerede nationale tilfælde af misbrug, men et fuldt ud europæisk anliggende. EU-landenes regeringer har brugt spyware mod deres borgere med politiske formål og for at dække over korruption og kriminel aktivitet,” lyder det fra Sophie in ‘t Veld. Rapporten skal nu behandles i EU-Parlamentets spywareudvalg, som senere udgiver en endelig rapport med anbefalinger til handling.
Børsen, mandag, s. 6, 7 (21.11.2022)

Kreml vil have FN's hjælp til at genåbne rørledning igennem Ukraine
En FN-forhandlet Sortehavsaftale, som har holdt korneksporten fra Ukraine i gang og har hjulpet med at dæmpe de galopperende fødevarepriser globalt, blev torsdag forlænget med 120 dage, men Ruslands modkrav om at åbne en kritisk rørledning er ikke er blevet mødt, skriver Jyllands-Posten søndag. Rørledningen har kapacitet til årligt at transportere 2,5 mio. tons ammoniakgas, som er en vigtig ingrediens i kunstgødninger, men den er knyttet til selskabet Uralchem, der er delvist ejet af oligarken Dmitrij Mazepin med nære forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Dmitrij Mazepin er sanktioneret af både EU og Storbritannien og selvom hverken gødning eller fødevarer er omfattet af EU's sanktioner, har mange rederier, forsikringsselskaber og forhandlere nægtet at have noget med Rusland at gøre. Derfor er næsten 300.000 tons russisk gødning fra Uralchem siden krigens begyndelse strandet i europæiske havne. Det er til stor bekymring for FN, som frygter, at verden om få måneder står over for en ny sultkrise, fordi små, fattige farmere i udviklingslande bliver tvunget til at fravælge gødning, hvilket vil betyde en meget ringere høst. I forhold til den strandede gødning er der dog et skib på mandag, som ventes at lægge fra kaj i den hollandske havn Rotterdam læsset med 20.000 tons russisk kunstgødning. Fra Rebeca Grynspan, generalsekretær for FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD), lød det i en pressebriefing, at det er "en virkelig god nyhed", men hun sagde samtidig: "Men vi er stadig ikke, hvor vi ønsker at være. Vi har set et stort fald i efterspørgslen efter gødning, fordi det er blevet for dyrt, og det er det, som lige nu holder os vågne om natten." I en fælles meddelelse har EU, Storbritannien og USA igen understreget, at fødevarer og gødning ikke er omfattet af sanktioner og har appelleret til private markedsaktører om at handle derefter. Men Rusland kræver også, at den russiske statsbank Rosselkhozbank igen bliver en del af det internationale betalingssystem Swift og derudover skal Ruslands cargoskibe igen få adgang til europæiske havne, ligesom udenlandske skibe skal kunne operere i russiske havne. "Alle de ting skal være løst i løbet af 120 dage - perioden, som denne pakkeløsning er blevet forlænget med," fastslog det russiske udenrigsministerium i en meddelelse, lige efter at FN bekræftede, at Sortehavskorridoren fra Ukraine vil blive opretholdt i fire måneder mere.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (21.11.2022)

EU's drøm om migrantpagt smuldrer
Onsdag præsenterede Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, og Østrigs kansler, Karl Nehammer, en fælles migrationsaftale, der skal tøjle migrantruten, der går gennem Ungarn, Balkan-landene og videre ind i Europa, skriver Politiken søndag. "EU's asylsystem har svigtet. Vi er nået til det punkt, hvor de enkelte EU-lande leder efter nye former for partnerskab uden for det, der er muligt i EU," sagde Karl Nehammer på et pressemøde, med henvisning til et samarbejde med Serbien, der ikke er medlem af EU. EU-Kommissionen har i årevis forsøgt at samle opbakning til en omfattende migrationspagt, der skal udstikke regler for omfordeling af irregulære migranter for alle medlemslandene, men det er ikke lykkedes og indtil videre er det kun blevet til en frivillig omfordelingsaftale, som i praksis har haft en ubetydelig tilslutning. Fra talsmand for migrationsområdet i EU-Kommissionen, Anitta Hipper, lød det blot, at man har noteret sig, at der er blevet lavet en aftale mellem Ungarn, Serbien og Østrig. "Vi har brug for løsninger på europæisk plan," sagde hun, men vil ikke svare yderligere på, hvordan EU-Kommissionen ellers forholder sig. Hans Lucht, seniorforsker i migration på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det er bemærkelsesværdigt, at Østrigs regering vælger at indgå en migrationsaftale med Ungarn og Serbien, to lande, som ofte skaber problemer for EU. "Det er bemærkelsesværdigt. Men igen, vi ser jo en stor polarisering på det her område. Nogle lande, der vil finde en fælles løsning, og så nogle, der går solo. Det sker i Italien, og det sker jo også med Danmark, der ønsker at finde sin egen løsning med Rwanda-ideen," siger han med henvisning til regeringens ønske om at oprette et modtagecenter for asylansøgere i det afrikanske land Rwanda. Hans Lucht tror dog ikke, at EU vil opgive projektet om en migrationspagt, men ambitionsniveauet for pagten vil nok blive nedjusteret på grund af manglende opbakning og han vurderer, at en egentlig fælles løsning med en solidaritetsmekanisme har lange udsigter.
Politiken, søndag, s. 12 (21.11.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Den, der taler mod vækst i Vesten, taler diktaturets sag
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Pind, fhv. folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister. Han skriver blandt andet: "I denne uge kom nye tal fra Storbritannien, der klargør, at levestandarden er faldet med syv procent, otte års vækst er forsvundet pist væk, og inden længe kan alle briter over en bred kam se frem til store skatteforhøjelser og det højeste skattetryk i britisk historie. [...] Vi må ikke lægge vækst for had. Men innovere og opfinde og udvikle, så væksten kan ske miljømæssigt forsvarligt. Det er ikke et alternativ at standse væksten for så at se vores demokratiske frie liv blive overtaget af diktaturet. Jeg kan også skære det til: Den, der taler mod vækst i Vesten, taler diktaturets sag. Kinas. Mørkets. I ly af falsk tale vil diktaturet sætte alle ressourcer ind uden hensyn til klima og miljø og vil en tid finde ressourcer, der er vældigere og overvældende - hvis ikke vi kan følge med. Det gør naturligvis vores opgave sværere. For det er en djævelsk konkurrence. Men vi må ikke gøre det sværere for os selv ved naivt at lade som om, virkeligheden ikke findes. [...] Vækst er godt. Vi skal bare finde den rigtige måde at frembringe det på. Det er fordringen, hvis vi vil overdrage vore børn og børnebørn et endnu bedre liv end vores eget. Ikke besparelser, smalhals og færre muligheder. Men rigelighed. Rigelighed af vækst, ny teknologi, flere muligheder, der gør demokratierne i stand til at udvikle sig og forsvare sig. Næste gang, De hører nogen tale om grænser for vækst, så sky det som pesten. Det er ord på linje med "suverænitet" og "Brexit"."
Berlingske, lørdag, s. 16 (21.11.2022)

Investeringsbanker: En grøn omstilling er absolut nødvendig for at løse Europas energiproblemer
Altinget bringer et debatindlæg af André Küüsvek og Werner Hoyer, hhv. præsident for Den Nordiske Investeringsbank og præsident for Den Europæiske Investeringsbank. De skriver blandt andet: "Ruslands angreb på Ukraine har presset Europa ud i en energikrise. Omgående handling er påkrævet. Europa skal styrke sin modstandsdygtighed på energiområdet og sætte skub i omstillingen til en kulstoffattig økonomi. Det er nødvendigt at opskalere energieffektiviteten - i erhvervslivet og i private hjem - og produktionen af vedvarende energi nu. Industrien har været i stand til at nedsætte sit forbrug af gas hurtigere end forventet, og i mange lande har man lange køer af vedvarende energiprojekter og nettilslutninger, som bare venter på at blive gennemført. [...] Ruslands invasion har mindet os om, hvor vigtigt det er at beskytte vores energiforsyningssikkerhed. Kort sagt er energi et sikkerhedsspørgsmål, og dekarbonisering er et spørgsmål om strategisk autonomi. Den politiske vilje til at nå disse mål skinner tydeligt igennem i nyere initiativer, blandt andet Versailleserklæringen om energi, Europa-Kommissionens REPowerEU-plan og senest Østersølandenes Marienborgerklæring. Udfordringen vil være at bevare vores målrettethed, når den aktuelle energikrise kradser, når den rammer virksomheder og husholdninger og presser økonomier ud i recession. Samfundene skal håndtere problematikken forbundet med en retfærdig omstilling samtidig med den akutte byrde i form af højere energipriser. Europa-Kommissionen skønner, at det vil kræve yderligere investeringer for 270 milliarder euro i energieffektivitet, vedvarende energi og elektricitetsnet frem til 2030, hvis Europa skal være uafhængig af russisk gas. [...] I denne nødens stund mærker vi det ansvar, der hviler på vores skuldre, og vi er parate til at gøre mere. Den Europæiske Investeringsbank og Den Nordiske Investeringsbank er fast besluttede på at udvide deres samarbejde, navnlig i Østersøregionen. Det betyder ren og sikker energi - til små virksomheder og lokalsamfund og til innovation. I sidste ende baner alt dette vej for en mere bæredygtig fremtid."
Altinget, mandag (21.11.2022)

Det digitale indre marked

Han skal rette ind
EU-parlamentarikeren Christel Schaldemose (S) er chefforhandler for nye hårdere EU-regler om, hvad sociale medieplatforme som Twitter må bringe af åbenlyst falske og misvisende oplysninger og hun går til angreb på Twitter-bossen Elon Musk, der er verdens rigeste mand, skriver B.T. lørdag. "Hvis Twitter bliver ved med at køre den linje, de har gjort de seneste uger i USA, så vil de efter europæisk kontekst blive bedt om at rette ind, så der gøres en indsats for at forhindre misinformation," siger hun og fortsætter: "Jeg tror, at EU er for stort et marked til, at han bare kan være ligeglad, og for at lave forretning i EU, så skal han overholde reglerne. Så simpelt er det. Jeg kommer til at forfølge det her. Både at EU-Kommissionen gør noget, og så kommer jeg også til selv at tage kontakt til Musk og gøre ham opmærksom på det."
B.T., lørdag, s. 15 (21.11.2022)

Finansielle anliggender

Renterutsjetur endte med lille fald
Fredag tog renten på obligationsmarkedet en tur op og ned i rutsjebanen både herhjemme og i Europa, skriver Børsen mandag og Jyllands-Posten lørdag. I en tale fredag formiddag i Frankfurt lød det fra chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, at Den Europæiske Centralbank, ECB, muligvis kan få behov for at hæve renten til niveauer, der begrænser den økonomiske vækst. Hun advarede også om, at risikoen for et regulært økonomisk tilbageslag, recession, er steget, men hun tvivler på, at det vil være nok til at tæmme inflationen på den korte bane. "Vi venter at hæve renterne yderligere - og at trække pengepolitiske lempelser tilbage vil muligvis ikke være nok,” sagde Lagarde. Efter talen steg renten, men i løbet af eftermiddagen sendte positive vinde på aktiemarkedet renten i modsat retning, og den tiårige obligationsrente endte 1 basispoint lavere i 2,26 procent efter en stigning på 3 basispoint torsdag.
Børsen, mandag, s. 31; Jyllands-Posten, lørdag, s. 36 (21.11.2022)

Sådan undgår vi en ny udbytteskandale
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Rasmus Corlin Christensen, postdoc i international politisk økonomi, Copenhagen Business School. Han skriver blandt andet: "Så er den gal med udbytteskatten igen-igen. Læser man overskrifterne fra den forgangne uge, er man undskyldt, hvis man lige har behov for at tjekke kalenderen en ekstra gang. "Skat udbetaler millioner i refunderet udbytteskat til de forkerte". Jo, den er god nok, det er 2022 og ikke 2015, hvor udbytteskatskandalen - det store svindelnummer, som kostede statskassen mindst 12,7 milliarder kroner - blev offentligt kendt. Til stadighed refunderer skattemyndighederne udbytteskat til udenlandske investorer, som måske, måske ikke ejer de danske aktier, som angiveligt skulle give dem ret til refusionen. [...] EU-Kommissionen lancerer i 2023 et nyt forslag til et robust fælleseuropæisk system for nettoafregning, og OECD har allerede en standardiseret model, som bl.a. er implementeret i Finland. Tidsperspektivet er dog problematisk: Nettoafregning har formentlig den længste aftrækningstid af alle de mulige løsninger. Ekspertgruppen anbefaler da også, at man helt dropper tanken om nettoafregning grundet høj kompleksitet og risiko. [...] Med politisk momentum er der - måske - endelig udsigt til, at vores politikere reelt tager fat på udbytteskatten og søsætter en seriøs reform. Trods stor politisk, mediemæssig og folkelig opmærksomhed er flere af de underliggende problemer, som førte til den store udbytteskandale, stadig ikke udbedret."
Politiken, søndag, s. 5 (21.11.2022)

Ændring af regler for gæld i EU er tiltrængt, men ingen mirakelkur
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Det ville hverken være sundt for landets økonomiske vækst eller fremme den grønne og digitale omstilling, som Europa skriger på mere end nogensinde nu efter Ukraine-krigens udbrud. Derfor er Europa-Kommissionens forslag til en ny Stabilitets- og Vækstpagt - EU's regler for gæld og underskud - i den grad tiltrængte. [...] Inden for de eksisterende traktater er Kommissionens forslag nok nær det bedste, man kunne forestille sig. Det ligger op til en grundlæggende forsimpling og på papiret en skærpet håndhævelse - om sidstnævnte reelt vil ske, eller om EU blot udskyder konflikterne, kan man dog have sine tvivl om. Den vigtigste ændring er, at kravene til gældsnedbringelse lempes, så den ikke længere skal ske blindt på bekostning af vækst og investeringer. [... ] Med sit nye forslag forsøger Kommissionen at redde selve regelsættet samt genskabe tilliden til selvsamme, og det er nødvendigt. Men det er næppe en mirakelkur i praksis, for det vil ikke løse de strukturelle udfordringer. De offentlige finansers ringe tilstand i mange europæiske lande - og en samlet statsgæld i EU på 90 pct. af bnp - skyldes ikke EU's regelsæt, men et manglende fokus på sund finanspolitik hos regeringerne."
Børsen, mandag, s. 43 (21.11.2022)

Grundlæggende rettigheder

Irans præstestyre "tester grænserne" med dødsstraffe til demonstranter
Siden søndag har Iran dømt fem personer til døden for at deltage i protester mod præstestyret, skriver Jyllands-Posten lørdag. De unavngivne personer er dømt for blandt andet "fjendskab mod Gud" og "korruption på jorden". Derudover er der også nogle af de dømte, som beskyldes for at have dræbt medlemmer af den iranske sikkerhedstjeneste eller for en sammensværgelse mod den nationale sikkerhed, hvilket fremgår det af Mizan - et nyhedssite knyttet til iranske domstole. Hossein Raisi, en canadisk-bosiddende iransk menneskerettighedsadvokat, fortæller, at de dømte har mulighed for at appellere, men at der ikke er mange chancer for noget, som ligner en fair rettergang. Udviklingen fik mandag EU til at vedtage en ny runde sanktioner mod Iran, hvilket er den anden runde, siden protesterne begyndte. Sanktionerne vil ramme tre organisationer og 29 individer, herunder fra den magtfulde inderkreds i den iranske revolutionsgarde. Fra Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, lød det, at pakken har til hensigt at sende "et klart signal til dem, som tror, at de kan undertrykke, intimidere og slå deres eget folk ihjel, uden at det har konsekvenser". "Det kan de ikke. Verden, Europa ser med," fastslog hun fra Bruxelles. 16 FN-udnævnte menneskerettighedseksperter skriver i en fælles udtalelse, at de frygter, at det især vil gå ud over kvinder og piger, som er gået forrest i protesterne. Derfor opfordrer Amnesty International ambassader i Iran til at sende observatører til at følge retssagerne for at øge det politiske pres på styret. Hossein Raisi mener, at det handler om at skræmme folk, men han vurderer dog samtidig, at regimet vil holde sig i skindet, af frygt for at det kan udløse en endnu større protestbølge. "Hvis de gennemfører en eneste henrettelse, vil vreden imod staten vokse. Flere vil gå på gaden," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (21.11.2022)

Jeres kritik af Qatar er hyklerisk
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Faisal Abdulhameed AL-Mudakha, chefredaktør, Gulf Times, Qatar, blandt andet: "Mens hele verden spændt ser frem til, at VM i fodbold 2022 i Qatar sparkes i gang, har to danske organisationer haft travlt med at kritisere arbejdstagerrettighederne i værtslandet, som har anstrengt sig til det yderste for at præsentere den bedste udgave af den globale fodboldbegivenhed i hele VM's historie. Verden forstår og anerkender, at sport - i særdeleshed fodbold - kan samle og forene folk, og vigtigheden deraf for såvel Qatar som hele regionen. Dansk Boldspil-Union (DBU) og den danske sportstøjproducent Hummel har imidlertid valgt en kynisk kurs, som åbenlyst skaber splittelse og næres af fejlagtige forestillinger om Qatar. [...] Jeg mener, at Hummel og de danske sportsforbund bør fokusere på menneskerettighedsovertrædelser over for muslimer i deres eget land - muslimer, som er danske statsborgere - frem for at påtage sig rollen som den hvide frelser. Jeg opfordrer til, at I søger information om dette psykologiske kompleks, som bør afhjælpes. Den hvide mands byrde - at herske over resten af menneskeheden - er en overherredømmementalitet, der domineres af fordomme og illusioner. [...] Qatars reformer for udenlandske arbejdstagere anerkendes af ILO og ITUC som toneangivende i regionen. Qatars myndigheder har ærligt udtalt, at “som i ethvert andet land er vores fremskridt på disse områder en rejse uden målstreg, og Qatar forpligter sig til den rejse”. Reformerne er inspireret af vores islamiske religion og arabiske traditioner. Disse og andre reformer er blevet anerkendt af adskillige internationale menneskerettighedsorganisationer som en model, der har skabt fremgang og bedre leveforhold. En delegation fra Europa-Parlamentet på besøg i Qatar roste landets omfattende arbejdsmarkedsreformer, gennemsigtighed og forbedring af arbejdstageres rettigheder. De besøgte arbejdsministeriet, et VM-stadion og en arbejderlejr, holdt møder med den nationale menneskerettighedskomité og mødtes med VM-komitéen. Efterfølgende udtalte repræsentanter for delegationen, at Qatar ikke bare har vedtaget love, men også implementeret dem. De lovpriste desuden de forbedrede sikkerhedsprocedurer, forberedelserne til VM i Qatar i 2022 og viljen til fortsat at gennemføre reformer efter turneringen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 39 (21.11.2022)

Handel

Forbrugerrådet Tænk anbefaler: Handl indenfor EU
Forbrugerrådet Tænk anbefaler forbrugere at handle fysisk og online indenfor EUs grænser. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Hvis man handler online inden for EU, har man altid 14 dages returret, fra varen er modtaget. De fleste fysiske butikker har en lignende garanti, som ofte vil fremgå af kvitteringen. I så fald er det lige så bindende en aftale som de lovsikrede," forklarer Martin Bruun-Houmølle, jurist i Forbrugerrådet Tænk. "Kommer man uden for EU, risikerer man at skulle betale moms og told oveni købesummen. Derudover gælder der nogle helt andre regler for sikkerheden omkring produkterne," siger Martin Bruun-Houmølle, og forklarer, at da det kan være svært at gennemskue, hvilket land en hjemmeside har hjemme i, så bør man tjekke om hjemmesidens fysisk tilknyttede adresse eller telefonnummer hører til indenfor EU. "Møder man problemer med sine rettigheder, kan man klage til Forbrugerklagenævnet i Danmark. Har man købt varerne i et andet EU-land, er der et europæisk klagenævn, fortæller Martin Bruun-Houmølle, og forklarer videre, at hvis man ikke modtager sine bestilte varer, eller hvis virksomheden ikke svarer, så kan man ofte bede sin bank om at trække betalingen tilbage.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 26-28 (21.11.2022)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Flygtningestrømme sender ministre til krisemøde
I denne uge er der hastemøde blandt EU-ministre i Bruxelles, hvor konflikt om bådflygtninge og den største tilstrømning siden flygtningekrisen er på dagsordenen, skriver Altinget mandag. Derudover skal der også diskuteres det besværlige spørgsmål om at sætte lofter over energipriserne og de europæiske landbrugsministre i Bruxelles har skovstrategi, grøn omstilling af fiskeriet, alger, naturgenopretning og gødning på dagsorden. I Europa-Parlamentet skal diskussionen af menneskerettighederne i Qatar i plenum, efter Underudvalget for menneskerettigheder i sidste uge havde besøg af landets beskæftigelsesministerium for at tale om migrantarbejderes rettigheder.
Altinget (21.11.2022)

EU er forenet lige nu, men det kan hurtigt ændre sig
Coronahjælpepakker og Ukraine-indsats har samlet de 27 EU-lande, men spliden ulmer under overfladen, når svære beslutninger snart skal træffes, skriver Jyllands-Posten mandag. Fra starten af det nye årti, 2020'erne, har der været udsigt til europæisk optimisme, hvor det lød fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen i september sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand: "Vi har i Europa genvundet vores indre styrke. For 15 år siden, da finanskrisen kom, tog det os år at finde holdbare løsninger. 10 år senere, da den globale pandemi ramte, tog det os kun nogle uger. Og i år, da russiske tropper krydsede grænsen til Ukraine, handlede vi i fællesskab beslutsomt og øjeblikkeligt. Og det kan vi være stolte af.” Men den virkelige test af det europæiske sammenhold kommer i foråret, når 27 lande skal finde svar på nogle enormt dyre problematikker. For udover at de europæiske lande skal øge deres forsvarsbudgetter for at modstå den russiske sikkerhedstrussel, så skal de også investere i en grøn infrastruktur, så man kan blive uafhængig af russisk gas. Derudover ligger også en stor regning for at genopbygge Ukraine efter krigens ødelæggelser. ”Det giver nogle gigantiske regninger, og jeg tror, det kan give splittelse i de europæiske befolkninger, når folk i forvejen er ramt af inflationen, og de ikke kan betale deres energiregninger. Folk vil spørge, hvorfor man skal betale til alle de her formål, når man i forvejen har lidt,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa. Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, mener også, at uenigheden let kan bryde ud igen, når folk bliver presset på pengepungen og ikke længere har råd til de basale fornødenheder. “Det kan give nogle store bevægelser i vælgerhavet og give en form for et ulmende oprør, når folk ikke kan varme deres hus op eller få et varmt bad,” siger Trine Villumsen Berling, som frygter, at en ulmende uro blandt en frysende europæisk befolkning også kan påvirke den fælles europæiske opbakning til ukrainernes krig mod Rusland. ”De fleste borgere i Europa har forstået, at de stigende gaspriser hænger sammen med angrebet på Ukraine. Men hvis vi alle sammen skal holde hårdt for i en lang, kold vinter, kan der godt komme en ulmende vrede blandt de europæere, der allerede er hårdt ramt, som kræver, at ukrainerne skal slække på deres krav,” siger Trine Villumsen Berling. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa, pointerer desuden, at det ikke er uvæsentligt, hvem der sidder i regeringslokalerne, hvis splittelsen opstår. ”Giorgia Meloni vil nok have en større tilbøjelighed til ikke at støtte en EU-politik, hvis italienerne ikke får nok ud af den.” Godt nok har store dele af den europæiske højrefløj opgivet kravene om at melde sig ud af EU, da man vil miste masse penge, men det behøver ikke at begrænse en ulmende EU-skepsis, hvor der stadig kan komme destabiliserende krav fra Europas højrefløj, som kan udfordre den europæiske enighed, vurderer Schacke-Barfoed.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7 (21.11.2022)

Her er den virkelig gode nyhed fra 2022
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Marcus Rubin, journalist på avisen, blandt andet: "Indrømmet. Der er umiddelbart ikke mange gode nyheder i 2022. [...] Men faktisk er der en god, endda en meget, meget god, ting, der er sket i 2022: Det er gået godt for de vestlige demokratier og skidt for populister, diktatorer og autokrater. I USA gik det republikanerne langt værre end forventet ved midtvejsvalget i sidste uge og - endnu mere lykkeligt - det gik allerværst for de kandidater, Trump havde støttet. [...] Kina havde klaret sig utrolig meget bedre gennem coronakrisen end Vesten. Landets nulcoronapolitik havde ført til et meget, meget lavere dødstal end i USA og EU og havde samtidig sparet kineserne for de meget hårde nedlukninger. Rusland havde under præsident Putin øget sin geopolitiske magt enormt. Putin havde sejret i Syrien, annekteret Krim-halvøen og gjort Rusland til den indiskutable stormagt i det tidligere Sovjetunionen. Og se så, hvordan situationen er i dag, mindre end et år senere. Kinas nulcoronapolitik har vist sig at være en blindgyde. En stadig mere vanvittig, undertrykkende og ekstremt dyr politik, som fastholder landet i pandemiens jerngreb, mens resten af verden er kommet videre. At mange af Kinas lokalregeringer er bagud med betalingerne for de mange milliarder PCR-tests, og at aktiemarkederne går amok af glæde, hver gang der er de mindste rygter om, at coronapolitikken bliver løsnet, er et tydeligt tegn på de enorme omkostninger. [...] I alt for lang tid har de vestlige demokratier været bange for deres egen skygge. Latterliggjort Francis Fukuyama for at mene, at historien er slut, og at det liberale demokrati havde sejret. Og vel er kampen ikke slut. Men autokratierne har vist sig langt dårligere og mindre kompetente end demokratierne. Ikke bare til at sikre frihed og menneskerettigheder, men også til at føre krig og få økonomien til at fungere."
Politiken, lørdag, s. 7 (21.11.2022)

Selvfølgelig kan EU banke Fifa og deres emir-venner på plads
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Det er beskæmmende, at et lille diktatur driver fodbolden rundt i manegen på den måde. Tusindvis af mennesker er omkommet i forbindelse med etableringen af de mange VM-byggerier - ligene er bogstaveligt talt blot blevet dækket af ørkenstøvet. EU bør derfor hæve stemmen over for Fifa og påpege, at ytringsfriheden også gælder under en af verdens største mediebegivenheder - ellers er vores værdier ikke særlig meget værd. For nok er fodbold dybest set blot et boldspil, men for Qatar og andre af verdens diktaturer er fodbold også et redskab til at pudse et blodigt image af sig. [...] Qatar og Fifa kan naturligvis gøre, hvad de vil, men EU har trods alt, hvis EU vil, en stemme, som det er uklogt at overhøre, hvis man er et internationalt fodboldforbund. Den stemme bør EU hæve, så VM i Qatar ikke blive en global pr-triumf for emiren og hans venner i landet, men i stedet en stor og regulær afklapsning, der kan måle sig med værtslandets egne manglende fodboldmæssige evner og kvaliteter."
Jyllands-Posten, søndag, s. 49 (21.11.2022)

Klima

I Holstebro står valget mellem mus og mand
Af hensyn til naturbeskyttelsen bremser Miljø- og Fødevareklagenævnet nu et projekt, som skulle sikre Holstebro mod oversvømmelser. Det centrale Holstebro er ellers, i henhold til EUs oversvømmelsesdirektiv, udpeget som risikoområde, men projektet vil have så alvorlige konsekvenser for miljøet, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Danmarks Naturfredningsforening medhold i en klage. Ifølge klagenævnet vil birkemus, fisk og anden fauna lide som følge af en eventuel vandspærring. Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne pattedyr. "Vi har fået et pålæg fra EU-Kommissionen om at afværge fremtidige oversvømmelser som følge af voldsomme regnskyl. Derfor har vi igennem flere år udarbejdet et projekt, som blandt andet går ud på, at vi kan tilbageholde vandet fra Storåen og parkere det på et areal i Storådalen. Det er den del, som er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, og de har fået medhold. Men vi kan simpelthen ikke lave en afværgeforanstaltning, uden at det påvirker omgivelserne," forklarer Karsten Filsø (SF), formand for Natur-, Miljø-, og Klimaudvalget i Holstebro Kommune. Karsten Filsø fortæller videre, at klagen er så veldokumenteret, at han tvivler på, at man fra kommunens side kan gøre mere. "Vi er nødt til at have en håndsrækning fra Folketinget, for natur- og miljødelen er lavet en gang i 1990erne. Ganske vist er den revideret nogle gange siden, men den tager ikke højde for klimaindsatsten, forklarer Karsten Filsø.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (21.11.2022)

Vi skal nå mere end 70 procent - for vi skal tænke globalt
Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Danmark har et fantastisk ambitiøst klimamål. Det kan vi være stolte af, og det giver klimaminister Dan Jørgensen (S) en masse naturlig autoritet, når han har færdedes i gangene ved COP27 i Sharm el-Sheikh. Det får ikke mindst partierne på venstrefløjen til og med Radikale Venstre til at drømme om at sætte endnu højere mål, nemlig et mål om at reducere klimaudledningerne med 80 procent i 2030 i stedet for med 70 procent. [...] Folketingsvalget sendte et klart signal om, at der stadig er et grønt flertal, men det meget brede flertal bag 70 procentmålet er også intakt. Vi har i Danmark en unik konsensus om mål og handling, så hvis vi skal sætte nye klimamål, skal vi sørge for at bevare den brede politiske opbakning, så den er uafhængig af, om magten skifter. Vi skal altså vove at spørge os selv, om de milliarder, som det vil koste at lave et 80 procent reduktionsmål, ville være bedre investeret i at blive brugt uden for landets grænser. [...] Lad os være helt konkrete. Hvordan kan vi mest effektivt bidrage til, at EU når sit klimamål? Kan vi bidrage til at realisere store vindprojekter globalt, og kunne vi eksempelvis lave et samarbejde med et eller flere udviklingslande om deres klimamål? Tiden med klimamæssigt navlepilleri må være forbi. Der er kun to år til, at de globale klimaudledninger skal toppe. Vi udgør en forsvindende lille del af udfordringen, men måske ikke af løsningen."
Berlingske, lørdag, s. 2 (21.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Kø ved våbenfabrikkerne får Nato og EU til at prioritere fælles indkøb
I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver korrespondent Jeppe Reedtz blandt andet: "Priser stiger hurtigt, når alle forsøger at skaffe den samme vare. Det oplevede EU for to år siden, da mundbind pludselig stod øverst på indkøbssedler over hele Europa. [...] Ikke bare kan priserne stige, leveringstiderne kan forlænges i det uendelige. Derfor ønsker både Nato og EU at få landene til at købe mere militært udstyr sammen. I forbindelse med et Nato-ministermøde i oktober forsøgte alliancen at få styr på, hvad de enkelte medlemslande mangler af ammunition. Og i EU-systemet snegler et nyt lovforslag sig frem - EDIRPA, kaldes det. [...] Målet er at sikre en "effektiv udnyttelse" af skattekronerne og undgå, at "forhøjet efterspørgsel gør det umuligt for EU-landene at dække deres behov", som Forsvarsministeriet opsummerede i et notat. På grund af situationens "presserende karakter", ønskede EU-Kommissionen forslaget vedtaget inden årets udgang. Et hundeslagsmål imellem en række udvalg i Europa-Parlamentet, som alle mente, at forslaget hørte under deres område, betyder dog, at det slet ikke er behandlet; de begynder først nu at sætte sig ind i lovteksten. Også i rådet befinder det sig stadig hos en arbejdsgruppe - det første skridt i processen. [...] Ifølge generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, chef for Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse (FMI), bruger Danmark i år ca. halvdelen af budgettet på 6 mia. kr. til militære nyanskaffelser sammen med andre lande. Et øjebliksbillede pumpet godt op af en række betalinger til de nye F-35-kampfly. "Det er en væsentligt mindre procentdel i et typisk år, men min ambition er, at det skal være større,” siger generalløjtnanten. I sidste uge mødtes han med materielchefer fra hele Nato i alliancens hovedkvarter i Bruxelles - en oplagt mulighed for at koordinere fremtidige indkøb under sidemøder og korridorsnakke. [...] Fælles indkøb lyder besnærende, men kræver i praksis kompromiser, tillid og hårdt arbejde - landene imellem, i Nato og i EU. Tidligere på året identificerede en taskforce nedsat af EU en række områder, hvor fælles indkøb var oplagte. Det drejede sig bl.a. om raketkastere, ammunition, mortergranater, missiler og luftforsvar - ting, som mange donerede til Ukraine. Om de også står på den danske indkøbsseddel, vides ikke. Men når et nyt forsvarsforlig næste år indgås blandt Folketingets partier, vil retningen for det danske forsvar være lagt frem til 2033. Til den tid skal generalløjtnanten i spidsen for FMI igen se udenlandske kollegaer i øjnene. "Så skal jeg tage den store tur rundt (til vores allierede, red.) for at høre om andre lande har gang i det, vi skal til at anskaffe," siger Kim Jesper Jørgensen."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (21.11.2022)

Nu er sag om nedskudt passagerfly afgjort. Tragedien er samtidig historien om Ukraine-krigen
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Indtil den 17. juli 2014 var fortællingen defineret af det gamle Europa. Fortællingen var, at, ja, Rusland og præsident Vladimir Putin havde annekteret Krim. Det skulle straffes - men i passende, afmålte doser, som passede det gamle Europa. Derfor blev sanktioner iværksat - diplomatiske, personorienterede på lavt niveau og økonomiske. Men det sidste var kun trusler, for Europas virkelighed - defineret af Nordvest- og Sydeuropa - var, at økonomiske sanktioner aldrig kunne komme på tale. Ukraine havde i tre årtier været en fejlslagen stat og ikke alt for megen opmærksomhed værd, og samhandlen med Rusland pegede dengang i retning af, at landet i dag ville være det største marked for eksport af europæiske forbrugsgoder. Ikke noget man ville sætte over styr. I det gamle Europa vidste man, at de 28 EU-lande (det var før Brexit) aldrig ville kunne enes om økonomiske sanktioner, der netop kun kunne virkeliggøres ved konsensus. Og så er vi tilbage ved det malaysiske passagerfly, som er på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. [...] Den 17. juli 2014 sidder en operatør på et russisk BUK-missil-system i Østukraine, hvor Rusland havde ansporet og ledt en opstand efter annekteringen af Krim-halvøen. Operatøren leder efter ukrainske kampfly, som man er optaget af at skyde ned i den del af krigens fase. Man får mål efter et fly, som dog ikke er et kampfly, men et passagerfly med turister fra Holland med kurs mod Malaysia. Det bliver skudt ned, alle 298 ombord omkommer. Det var en tragisk fejl, som de missiler, der ramte Polen i mandags. Men det ændrede Europas nyere historie. Det gamle Europas fortælling brød sammen. Økonomiske sanktioner, der for det gamle Europa var ikke blot utænkelige, men også stred mod sund fornuft, blev nu sat i værk. [...] Det gamle Europa overtog dog ikke direkte Central og Østeuropas fortælling om og analyse af Ukraine. Ukraine var stadig en fejlslagen stat, der kun kunne opnå maksimal støtte ved at rette op på egne fejl, særligt korruptionen. Det gamle Europa overså imidlertid, at den største fejlslagne stat ikke var Ukraine, men Rusland, der var i endnu større frit fald. Det indså vi den 24. februar 2022 - otte år efter annekteringen af Krim og nedskydningen af MH17-flyet i 2014. I dag har vi alle omfavnet Central- og Østeuropas fortælling og analyse. Vi har vedtaget historisk hårde sanktioner mod Rusland og uset militær støtte til Ukraine. Vi er kommet for sent, så prisen er formentlig mange gange højere, end hvis vi tidligere havde erkendt, hvad der er op og ned i Ukraine og - ikke mindst - i Rusland. Denne krig kunne have været undgået, hvis vi i Vesten havde vist os villige til tidligere, kontant afskrækkelse."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5 (21.11.2022)

Sundhed

Socialdemokrat udpeget som skyggeordfører på EU's asbestdirektiv
Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, er udpeget som skyggeordfører på EUs nye asbestdirektiv. Det skriver Altinget fredag. EU vil med ny lovgivning på området forsøge at nedbringe forekomsten af sygdom forårsaget af asbest.
Altinget, fredag (21.11.2022)

Udenrigspolitik

Europa er på slingrekurs over for Kina og Taiwan
Taiwan vil fremstille mikrochip i samarbejde med demokratiske lande og investerer i EU, der bliver udfordret på et-Kina-politikken. Tyskland har blokeret for et fabrikssalg til Kina, men samtidig solgt havnen i Hamborg. Jan-Peter Kleinhans, chef for Technology and Geopolitics-området hos Stiftung Neue Verantwortung, synes, der mangler klare linjer i EU, skriver Berlingske lørdag. Han mener, at frygten for Kina er farlig, fordi den risikerer at få Europa til at handle irrationelt. Mads Dagnis Jensen, forsker fra CBS med særlig viden på området, er enig. "Det er farligt med en slingrekurs. Det åbner op for en del og hersk-strategi, hvor nogle lande kan blive påvirket meget af Kina." Manglen på mikrochips har sat en skræk i EU, hvor kun ti procent af verdens mikrochip bliver fremstillet i EU. Det er ikke nok, mener EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og derfor har EU vedtaget den såkaldte "Chips Act", som skal sikre, at Europa får sin egen mikrochip-produktion op i gear. Tidligere på året godkendte Taiwan en investeringspakke på 1,3 milliarder kroner til Litauen, som derefter er blevet beskyldt for at gå enegang, når de giver Taiwan diplomatiske tilsagn. Men fordi Taiwan hjælper Europa med en mangelvare, ses der kun et skuldertræk fra Bruxelles. Ifølge en medarbejder ved EU-Kommissionen ser man Taiwans investering i Litauen som en styrkelse af EUs "Chips Act", men samtidig går man ud fra, at investeringerne ikke sker på bekostning af EUs et-Kinapolitik. Der henvises til en forventning om, at investeringerne følger en markedslogik, hvilket virker mere som et håb end realitet.
Berlingske, lørdag, s. 16 (21.11.2022)

Kinaekspert: Lunt møde på Bali smelter ikke kold krig mellem Joe Biden og Xi Jinping
Altinget bringer en kommentar af Casper Wichmann, sinolog, leder, ThinkChina. Han skriver blandt andet: "Forholdet mellem USA og Kina har længe været nedadgående og på frysepunktet. Joe Biden har fulgt Donald Trumps hårde linje overfor kineserne, og situationen omkring Taiwan er siden sommer blevet mere og mere tilspidset. Det var derfor ventet med spænding, at de to statsledere nu endelig fik mulighed for at sætte sig ned over for hinanden til en bilateral samtale om forholdet mellem Kina og USA. […] Det skal derfor understreges, at det er absolut positivt, at de to landes ledere kan sætte sig ned og tale sammen ansigt til ansigt. [...] Et andet positivt resultat af de to statslederes samtale var enigheden om, at brugen af atomvåben i krigen i Ukraine ikke kunne komme på tale. Her gentog Xi Jinping, hvad han også havde sagt i forbindelse med den tyske kansler, Olaf Scholz', besøg i Beijing. Det kunne derfor se ud som om, at Rusland og Putin nu er helt isoleret, da omdrejningspunktet jo er Putins trusler om mulig brug af atomvåben i krigen i Ukraine. Man skal dog ikke tage fejl af, at Kina dog stadigvæk yder moralsk støtte til Rusland, hvor man kan. Den kinesiske udenrigsminister talte med sin russiske kollega, Sergey Lavrov, og kunne efterfølgende rose Rusland for at den "rationelle" og "ansvarlige" holdning om "at en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes". Kina synes således ikke interesseret i at kaste Putin under bussen og lade Rusland i stikken. [...] Netop grundet rivaliseringen med Kina har USA også blikket stift rettet imod Indo-Pacific regionen, hvormed EU - og således også Danmark - skal vænne sig til den nye virkelighed, at vi selv skal varetage europæisk sikkerhed og løse konflikter i nærområdet. Vi skal samtidig også forholde os til, at rivaliseringen mellem USA og Kina - trods de positive udmeldinger fra Bali - ikke forsvinder, men højest sandsynligt vil blive værre. USA vil derfor gøre sit for at trække EU med ind i konflikten på sin side, og fra kinesisk side vil man for alt i verden ikke have et samlet EU imod sig, og slet ikke ledt an af USA. [...] Hvordan får vi løst de globale klimaudfordringer sammen med kineserne, når klimaforhandlingerne også bliver politiseret, og samtidig med, at vi på forsyningssiden er dybt afhængige af Kina, når det gælder solceller? Hvordan vil vi fra dansk og europæisk side forholde os, hvis det værste skulle ske og det kommer til en militærkonflikt på Taiwan? Vi håbede forgæves til det sidste med Rusland og Ukraine, men har vi råd til det samme med Taiwan? Et godt sted at starte ville i hvert fald være at opruste dansk viden og vidensproduktion om Kina og Asien, så vi får det bedst mulige og mest oplyste grundlag at kunne agere ud fra."
Altinget, mandag (21.11.2022)

VM eller ej - Qatars emir er en global spiller
I Indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Han har været i Det Ovale Værelse hos både Donald Trump og Joe Biden i Det Hvide Hus. Han har samtaler mano-a-mano med præsident Putin. Han var blandt verdens mest indflydelsesrige figurer på World Economic Forum ved at mægle mellem Rusland og Ukraine. Og på det seneste har han haft personligt besøg af bl.a. fhv. premierminister Boris Johnson, den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck og Josep Borrell, der er EU's topdiplomat. Alle beder de om at købe store mængder af hans naturgas. Sheik Tamim bin Hamad Al Thani er de næste knap fire uger vært for VM i fodbold. Men han er meget mere end det. Han er også den globale, brutale skolegårds lille, men meget rige dreng, der overalt med succes køber sig venner og indflydelse. [...] Når fodboldspillerne er rejst hjem, er det langt vigtigere for forbindelserne mellem omverdenen og det lille land på størrelse med Sjælland og Fyn, at Qatar sidder på verdens største naturgasreserver. Derfor vil alle være venner med sheik Tamim bin Hamad Al Thani. På kort sigt er han kun forhindret i at udnytte energikrisen maksimalt, fordi 85 pct. af hans gas er solgt på langtidskontrakter til især Asien. Men en stor udbygning af produktionskapaciteten er undervejs, så der bliver plads i køberkøen til nye, energihungrende kunder, når North Field East fra 2025 er klar til produktion af mere flydende lng-gas. Produktionen kan øges med ca. 66 pct., friske dollar vil vælte ind. [...] Qatar sidder med alle kort på hånden."
Børsen, mandag, s. 18 (21.11.2022)