EU i dagens aviser mandag den 22. april 2024

Tophistorier

Stoltenberg er stadig fredens mand
Politiken bringer søndag et interview med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Nato fejrer i disse dage 75-års jubilæum, og den 30. september forlader Jens Stoltenberg posten som generalsekretær efter ti år. Han fortæller om nogle af de sværeste øjeblikke som generalsekretær, og et af dem var en af de første telefonsamtaler, han havde med Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj efter den russiske invasion den 24. februar 2022. "Jeg fortalte Zelenskyj, at vi havde haft møde i Nato samme morgen, og at vi aktiverede Nato's forsvarsplaner for at forhindre, at krigen breder sig. Og at vi også vedtog at øge støtten til Ukraine. Men Zelenskyj - han er jo nede i en bunker. Russerne står i udkanten af Kyiv. Borgerne lavede molotovcocktails og forberedte sig på gadekampe. Han siger til mig: I må spærre luftrummet. Nato må indføre no-fly zone over Ukraine". Det var en anmodning, som Nato måtte afslå for at undgå direkte kamp med russiske fly for ikke at eskalere krigen. På spørgsmålet om Nato har flyttet sig i forhold til, hvilken rolle Nato skal påtage sig i konflikten, svarer Stoltenberg: "Vi kan ikke lade Putin bestemme, hvor meget hjælp vi giver til Ukraine. Det må og skal vi bestemme selv. Fordi det er helt legitimt støtte Ukraine. Vi må huske, hvad det her er - en angrebskrig. Rusland bryder international lov. De gennemfører en fuldskalainvasion af en nabo. Ukraine har i henhold til international lov ret til at forsvare sig. Og vi har ret til at støtte dem. Så er det korrekt, at hvad vi har vurderet som forsvarligt og muligt - det har ændret sig. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at de første måneder var alle mere tilbageholdende." I forhold til hvordan den fremtidige støtte skal udmønte sig, svarer Stoltenberg, at Nato bør overtage ansvaret for koordinering af våbenhjælpen fra den såkaldte Ramstein-gruppe. Medlemslandene bør yde større økonomisk støtte til en fond, som skal styres og anvendes af Nato. Omkring den øgede militære oprustning vi har set i Europa, svarer Stoltenberg: "Jeg er fortsat fredens mand. Nato's vigtigste opgave er at sikre fred for over en milliard indbyggere i medlemslandene. Og det er lykkedes i 75 år. Der er fuld krig i Ukraine - i Europa. Men Nato har sikret, at den krig ikke er eskaleret til en fuldskalakrig, som også direkte involverer Nato's medlemslande. Men jeg er jo fredens mand i en helt anden og ny virkelighed. Jeg kom til Nato og havde tro på dialog med Rusland."
Politiken, søndag, s. 1-3 (22.04.2024)

Våbenpakke fra USA fyrer op under hårdt trængte ukrainere
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om den netop godkendte amerikanske våbenhjælpspakke, som blev vedtaget i Repræsentanternes Hus i weekenden.Optakten til godkendelsen af den amerikanske hjælpepakke på omkring 61 milliarder dollars blev fulgt tæt fra både ukrainsk, russisk og europæisk side, og hvis den som forventeligt godkendes i Senatet i dag, kan den første hjælp være fremme ved fronten i Ukraine om få uger. Det skriver Berlingske i dag. Godkendelsen fik Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, til at sende en tak til Kongressen: "USA har med denne pakke sendt et signal om, at det bliver sammen med Ukraine. Ukraine har nu en chance for at vinde," lød det fra Zelenskyj. Kommentarerne fra Rusland var naturligt nok af en anden kaliber, og hvor præsident Vladimir Putins talsperson, Dmitrij Peskov, var afdæmpet i sin udmelding og sagde, at der ikke er sket noget, som Rusland ikke var forberedt på, var Dmitrij Medvedev, næstformand i det russiske sikkerhedsråd, noget mere direkte: "Vi vinder selvfølgelig krigen på trods af de 61 milliarder blodige dollar, som hovedsagelig vil ryge ned i halsen på den umættelige våbenindustri," sagde Dmitrij Medvedev. Våbenhjælpen vil betyde, at Ukraine kommer til at stå stærkere mod den forventede sommeroffensiv fra Rusland, men militæreksperter i Ukraine og i Vesten slår koldt vand i blodet, og vurderer at hjælpen primært vil være nok til en defensivt orienteret strategi. Militærekspert Franz-Stefan Gady skriver på det sociale medie X, at hjælpen kun vil række det næste års tid frem, og Ukraine vil fortsat mangle luftværnsmissiler og -systemer i flere måneder. Den ukrainske militærblogger Tataragami vurderer, at dette bliver den sidste store hjælpepakke fra USA i år, og der er endvidere risiko for, at fremtidige hjælpepakker fra USA vil blive markant mindre. Pusterummet til Ukraine vil give landet og dets allierede tid til at planlægge en langsigtet hjælp, så de ikke står i samme situation om et år. Den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, skrev på X, at "Ukraine kæmper også for Europas frihed, så nu gælder det om at få øget den europæiske produktion af våben, ammunition og forsyninger." Der er allerede fokus på den europæiske våbenindustri, men man vil først for alvor mærke accelerationen hen mod slutningen af 2024.

Nyheden om godkendelsen af den amerikanske hjælpepakke til Ukraine blev modtaget med lettelse i Europa, men det er væsentligt, at Europa følger i fodsporene og bakker op om støtten. Det skriver Berlingske mandag. Estlands premierminister, Kaja Kallas, skrev på det sociale medie X: "Jeg håber virkelig, at denne afstemning vil opmuntre alle allierede til at tjekke deres (våben)lagre og gøre noget mere". Og den tjekkiske udenrigsminister, Jan Lipavský, skrev, at europæisk tøven nu "kun vil opmuntre Kreml til yderligere aggression". EU's store medlemslande som Frankrig og Tyskland har været mere tilbageholdende i deres udmeldinger, og der ventes med spænding på, at EU’s udenrigsministre mødes i Luxembourg for at diskutere hjælp til Ukraine. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, konstaterede, at "USA og Europa står sammen i kampen for frihed", og at "dette er en optimismens dag, hvad angår Ukraine og Europas sikkerhed." En talsmand for præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance, sagde at "Europa bør følge dette eksempel", og mindede samtidig om, at Frankrig allerede har afsat tre milliarder euro til at hjælpe Ukraine i 2024. Den franske regering er presset på spørgsmålet om støtte til Ukraine forud for europaparlamentsvalget til juni, hvor Marine Le Pens Ruslands-venlige Rassemblement National er storfavorit til at vinde. Meningsmålinger viser, at de franske vælgere er mere interesserede i tabet af købekraft, velfærdssystemets fremtid og kriminalitet. En tendens som også ses i Tyskland, Italien og Spanien

Også i Danmark blev beslutningen fra USA fulgt tæt af de politiske forsvarsordførere, hvoraf flere opfordrer til øget europæisk støtte. "Europa burde jo bidrage med betydeligt mere end USA. Men det kræver, at nogle af de store europæiske lande styrker deres engagement markant," lyder det fra Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Socialdemokratiets Simon Kollerup mener, at den store amerikanske hjælpepakke bør være et "wakeupcall" for Europa, og bakkes op af Carsten Bach fra Liberal Alliance: "EU og flere af de store lande har pligt til at komme op i omdrejninger," siger han. Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, tilslutter sig koret: "Europa gør for lidt, og selvom vi er taknemmelige for amerikanernes bidrag, skal det også hjælpe os til at indse, hvor alvorlig situationen er," siger Løkkegaard. Peter Have fra Moderaterne kritiserer særligt Frankrig for at lurpasse. Emmanuel Macron er retorisk meget tydelig i sin støtte til Ukraine, men donationerne halter bagefter. Frankrigs donationer er mindre end Danmarks, ikke bare per indbygger, men samlet set. Også lande som Spanien, Italien, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn bliver fremhævet af forsvarsordførerne som EU-lande, der ikke yder nok. Det er blodig hverdag i Ukraine, hvor byer konstant udsættes for russiske missilangreb med civile dødsfald til følge. Præsident Zelenskyj har adskillige gange forsøgt at få Vesten og Nato til at gøre Rusland ansvarlig for det han kalder landets terror. Og han har gjort opmærksom på forskellen i Mellemøsten og Ukraine, hvor USA og vestlige allierede hjalp med at skyde iranske missiler ned over Israel i sidste uge. Det skriver Politiken lørdag. På spørgsmålet omkring forskellen på Ukraine og Israel, svarer militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet: "Det handler om atomvåben! Altså, russerne har atomvåben". Og han forklarer: "Én ting er at skyde et missil ned fra Iran, der ikke kan skyde igen. Noget andet er at risikere Tredje Verdenskrig ved at gå direkte ind i krigen i Ukraine og blive kombattant side om side med Ukraine. Det har været en rød linje for amerikanerne fra Dag 1".

Jyllands-Posten mandag bringer en analyse af korrespondent i Bruxelles, Jesper Kongstad. Han skriver bl.a.: "Med gennembruddet for en gigantisk hjælpepakke til Ukraine, Israel og Taiwan sender USA en vigtig advarsel til Putin og klodens øvrige autokrater. Men jublen i Europa og Ukraine kan blive kortvarig. Bagved lurer flere alvorlige udfordringer og risikoen for, at Donald Trump spolerer festen. [...] Som en centralt placeret europæisk diplomat formulerer det over for Jyllands-Posten: "Det er en stakket frist, hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus lige om lidt." Sker det ved det amerikanske præsidentvalg i november, kan der meget vel være tale om den sidste hjælpepakke fra USA til ukrainerne. Og hvad sker der, når den nye amerikanske støtte er opbrugt? Vil der komme tilsvarende slagsmål og blokader i kongressen? [...] Umiddelbart er beslutningen et kraftigt signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at USA stadig står bag Ukraine i landets mere end to år lange forsvarskamp mod de russiske invasionsstyrker. Vedtagelsen udlægges også i flere amerikanske medier som et nederlag for Donald Trump, der ved hjælp af sine republikanske støtter i kongressen har orkestreret den månedlange blokade af støttepakken. [...] Udover Ukraine blev der også vedtaget en militær støttepakke til Israel på 182 mia. kr. og 56 mia. til Taiwan og andre allierede i regionen, hvilket er et signal til Kina om, at USA's støtte heller ikke vakler der. [...] I månedsvis har Ukraine højlydt gjort Vesten opmærksom på, at landet akut mangler luftforsvarssystemer og ammunition til at forsvare sig mod de intensiverede russiske angreb. Moskva har udnyttet USA's manglende leverancer og har langsomt, men støt, erobret nye områder i Ukraine. Samtidig har russerne rettet flere og flere angreb med missiler og droner mod større byer og energiforsyningen i Ukraine på grund af det manglende luftforsvar. Den fastlåste situation i USA har øget presset på Europa for våbenleverancer til Ukraine. Men Europa har slet ikke kapaciteten til at producere og levere nok våben. EU kunne end ikke leve op til egne løfter om at sende en million artillerigranater til Ukraine inden udgangen af marts i år. Så selv om de europæiske lande har bidraget massivt til Ukraine - og tilsammen mere end USA - har den fastlåste støtte fra USA udstillet Europas manglende evne til at håndtere sin egen sikkerhed og den dybe sikkerhedspolitiske afhængighed af USA, som har været en realitet siden Anden Verdenskrig. [...] Volodymyr Zelenskyj takkede lørdag aften Repræsentanternes Hus. [...] Samme toner kom fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter afstemningen: "Dette gør os alle mere sikre i Europa og Nordamerika." [...] Også i Europa blev der lørdag jublet over afstemningen i USA. [...] Men både Estland, Tjekkiet og Sverige advarede lørdag de øvrige europæiske lande mod at læne sig tilbage, når den amerikanske våbenstrøm og milliardstøtte genoptages."

Politiken skriver i sin leder mandag bl.a.: "USA's Ukraine-hjælp er uvurderlig. Kom nu EU. [...] Det er på høje tid. Rusland har omstillet sig til en krigsøkonomi, og Ukraine er under ekstremt pres. [...] Med støtten viser USA atter, at landet er den liberale, frie verdens afgørende beskytter, også selv om USA stadig selv er i dyb politisk krise. [...] Det er forstemmende, at det her i krigens tredje år ikke er muligt for Europa selv at forsyne Ukraine med våben og ammunition, og noget der må rettes op på. [...] Til sommer skal der vælges en ny EU-kommission og et nyt Europa-parlament, og opgaven for den nye europæiske ledelse er åbenbar. Vi skal selv kunne hjælpe Ukraine til at forsvare sig mod Rusland, ellers klinger alle de fornemme ord og løfter om optagelse fuldkommen hult - og Rusland vil få mere blod på tanden til at undergrave vores kontinent og frihed. Ukraine-krigen er EU's skæbnestund, og selv om det bliver dyrt at hjælpe, har vi slet ikke råd til andet."

Jyllands-Posten skriver i dag i sin leder bl.a.: "Der er gået 26 måneder, siden den russiske storoffensiv mod Ukraine begyndte, og godt et halvt år fra Hamas' terrorangreb udløste krigen i Gaza. Nogle af aktørerne i de to konflikter er de samme (Rusland og Iran er allierede, mens USA og Europa støtter både Ukraine og Israel), og begge krige kræver opmærksomhed hos offentlighed og politikere i Vesten - ligesom de i nogen grad kappes om knappe militære ressourcer. [...] De mange politiske skærmydsler i Kongressen og den mere langsigtede usikkerhed om USA's globale strategi gør det helt nødvendigt, at Europa påtager sig førerrollen i forhold til den kapitalkrævende opgave det er at hjælpe ukrainerne. En række europæiske lande har allerede lagt sig i selen med betydelig våbenhjælp - men der er stadig langt igen. [...] Opgaven i Ukraine er kompleks og ekstremt dyr. [...] Også derfor er det helt nødvendigt, at Europa belaver sig på en langsigtet og bekostelig indsats. [...] Den opgave har vi intet andet valg end at påtage os - også selvom omkostningerne bliver nok så høje."
Berlingske, mandag, s. 4-5, 5, 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5, 24; Politiken, mandag, s. 1, lørdag, s. 10Redaktør (22.04.2024)

Prioriterede historier

Endelig var der én, der turde sige de forbudte ord i dansk politik. I nogle timer i hvert fald
Flere af weekendens aviser bringer ledere og debatter om Stine Bosse og hendes udtalelser om indvandring til Danmark, som har mødt modvind i hendes eget parti Moderaterne. I Politiken kan man læse et debatindlæg af Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen. Han skriver blandt andet: "Stine Bosse bør have ros for at rejse en nødvendig debat om Danmarks rolle i solidarisk fordeling af flygtninge i Europa. I stedet fik hun lov til at bortforklare sine egne ord i den forbudte debat. [...] Hvordan kan Danmark med alle til rådighed stående midler undgå, at flygtninge kommer til vores grænse? Og endnu værre: Over grænsen? Hvis man har vovet at sige noget som helst andet, førte man selv skovlen til sin politiske grav. Så hvad havde Stine Bosse dog gang i? Ja, det stod rimeligt klart, da Altinget og Jyllands-Posten torsdag morgen publicerede deres interview, men det stod aldeles uklart nogle få timer efter. I mellemtiden havde Stine Bosse deltaget i Moderaternes gruppemøde på Christiansborg, og Socialdemokratiet og Venstre havde på det skarpeste afvist regeringskollegernes udtalelse. [...] Det afgørende er, at det nu står klart, at regeringspartierne i Danmark hellere undsiger deres egne EU-kandidater end forholder sig til de virkelige udfordringer i virkelighedens verden. Netop EU's flygtningepolitik bør sammen med klima og krigen i Ukraine være de vigtigste politiske dagsordener op til valget til Europaparlamentet 9. juni. Der er få andre områder, hvor EU's politiske beslutninger har større konsekvenser for Danmark. Og det er kun blevet endnu mere relevant, efter at EU-landene for nylig er nået til enighed om noget, som skeptikerne ellers havde anset for umuligt: En migrationspagt, der fundamentalt ændrer den europæiske flygtningepolitik. Fremover skal alle flygtninge placeres i lejre ved EU's ydre grænser i Italien, Grækenland og Spanien. EU-landene har besluttet, at flygtningene kan frihedsberøves, imens de screenes af myndighederne. Først herefter skal de flygtninge, som har ret til asyl, så fordeles til EU's medlemslande. [...] Nej, alt er hverken godt eller godt nok. Ja, der er store uløste problemer. Og ja, der er store spændinger mellem syd og nord, øst og vest. Men alle lande sidder om det samme bord og leverer svar og løsninger, intet enkelt land vil kunne præstere. Det burde regeringen hylde ved at yde valget til Europaparlamentet den respekt, at også tabuerne kan blive diskuteret åbent og fordomsfrit."

I Børsens politiske indsigt lørdag, skrevet af Helle Ib, kan man blandt andet læse: "Bedst som man troede, at de store magtbærende partier både ville - og var lykkedes med at - lægge udlændingepolitikken død, blussede gamle dramaer op til overfladen. Stine Bosse (M) tegnede sig for ugens politiske selvmål. Men de to andre regeringspartier bidrager også til at holde liv i et sprængfarligt tema, der ellers er gledet i baggrunden. [...] Der gik dog ikke mange timer torsdag, før Stine Bosse måtte trække helt i land, tale om “en stor misforståelse” og forklare, at meningen er, at nul flygtninge skal til Danmark, fordi de ydre grænser skal sikres bedre. På grund af retsforbeholdet, som Moderaterne i øvrigt gerne ser afskaffet, står Danmark uden for den omfattende EU-aftale på asylområdet. En aftale om stærkere kontrol ved Europas grænser, hurtigere hjemsendelsesprocedurer - og større solidaritet, landene imellem, så nogle lande enten skal tage flere flygtninge eller betale for, at andre gør det. [...] Balladen om Bosse vidner om, at udlændingetemaet fortsat har potentiale til at udløse strid og et oppisket debatleje. Men derudover er der to bemærkelsesværdige pointer: For det første at det er regeringspartierne indbyrdes, der er hovedaktører. Det er ikke rød mod blå blok som tidligere. Det er heller ikke hverken De Radikales krav eller Dansk Folkepartis hidsige kritik, som tegner billedet - om end DF-stifter Pia Kjærsgaard med stor ildhu fredag betegnede Stine Bosse som “ekstremist”."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg lørdag af udlændingeordfører i Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard. Hun skriver blandt andet: "Jeg tror nu, at Stine Bosse var ved sine fulde fem: Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, som man siger. Hvordan kan nogen misforstå Stine Bosse, når hun siger, at det vil 'gavne danskerne' at tage imod 7.000 afrikanere og arabere om året? 'Det ville vi fint kunne,' siger hun frejdigt. Jamen, hvorfor så holde sig til 7.000? Hvorfor ikke 70.000? Ganske vist bliver de 7.000 til mere end 20.000, når hustruer og børn skal fragtes hertil; men så vil 200.000 vel gavne danskerne endnu mere? [...] Men Stine Bosse er ligeglad. Danskerne ved ikke deres eget vel, må man forstå, for hun vil have endnu en folkeafstemning om vores retsforbehold. Retsforbeholdet har ganske vist ikke forhindret en voldsom indvandring til Danmark, men retsforbeholdet er Danmarks sidste værn imod de værste udslag af den nærmest frie masseindvandring, som ekstremisterne i EU-Parlamentet og EU-Kommissionens funktionærer baner vej for. [...] Men Stine Bosse vil åbenbart gøre danskerne møre med afstemning på afstemning, indtil de giver op, stemmer ja og tager imod de kvoter på tusindvis af migranter, som Bruxelles tildeler dem. Når det handler om EU og Danmark, er Stine Bosse ikke spor moderat, hun er ekstremist: EU-ekstremist. Men hendes udtalelse er ikke en fortalelse, for Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, siger uden omsvøb: 'Spidskandidaten for Moderaterne repræsenterer jo Moderaternes politik. Og Moderaterne synes, at vi skal aflive det danske retsforbehold.' Det er befriende klar tale, og den burde give vælgerne endnu et klart pejlemærke at stemme efter den 9. juni: Med Moderaterne får de EU-ekstremisme. Med Dansk Folkeparti får de moderation - men mere Danmark og mindre EU.

Tidligere minister for LA Mette Bock skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Kommunikation er en vanskelig disciplin. Vi efterspørger ærlige politikere, men når de er ærlige, kvaser vi dem. Der er sjældent plads til spontanitet, fejl eller de meningsforskelle, der selvfølgelig også er blandt politikere fra samme parti. [...] Tag nu Moderaternes Stine Bosse, der er spidskandidat til Europaparlamentsvalget i juni. I denne uge har hun været i Grækenland og besøgt både flygtningecentre og EU's grænseforvaltere, Frontex, der skal sikre EU's ydre grænser. Jeg ved præcis, hvilket indtryk et sådant besøg gør, jeg har selv oplevet det. Man bliver berørt. Både af menneskeskæbner og sandelig også af, hvor meget vi lader EU's sydlige medlemslande i stikken og bare smører ansvaret for flygtningestrømme af på dem. Vi lukker øjne og ører. I den situation sad Bosse og lod sig interviewe af både Altinget og denne avis. Det var dumt. For hun talte om, at vi også i Danmark skal løfte mere i flok med de øvrige EU-lande. Og hun nævnte tilmed et tal, 7.000 flygtninge, som Danmark måske bør modtage. Det var endnu mere dumt. For hun glemte alle de mellemregninger, der er i Moderaternes politik: at det forudsætter styr på de ydre grænser, en ny, samlet og skærpet flygtningepolitik, støtte til afgiverlandenes økonomiske udvikling - og meget mere. [...] Politikersprog er et vanskeligt sprog, og der skal kommunikeres med blik for alle de farer, der lurer i junglen. De er talrige. Man skal kommunikere skarpt, men der skal tages forbehold. Man skal kommunikere åbent, men umisforståeligt. Man skal profilere sig selv, men ikke udfordre partiets politik."

I Ekstra Bladet kan man lørdag læse en kommentar af chefredaktør Hans Engell, som blandt andet skriver: "Så kører klovnebussen en tur igen. Denne gang med partiet Moderaternes spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Stine Bosse, ved rattet. [...] Bosse forsøger den klassiske søforklaring: Hun er ikke citeret korrekt. Den holder ikke. Hun var meget træt, da hun udtalte sig. Den tror ingen på. Kort sagt: Lars Løkke har med garanti sagt til sin spidskandidat, at hun har dummet sig, og at de 7.000 flygtninge ikke er partiets endsige regeringens politik. Men hun vil fra nu af og frem til valget i juni være skydeskive for en slap og ubrugelig udlændingepolitik. [...] En folketingsgruppe som er uden gennemslagskraft i medierne, og hvor de fleste vel forsvinder efter et eller to valg, især hvis Løkke har forladt butikken. Det er svært at se, hvordan Moderaterne skulle hente 16 mandater ved et kommende valg. EU-valget kan blive en taber, og det er umuligt at se Moderaterne som nogen central spiller ved det kommende kommunalvalg. Venstre bedømmer ikke Løkkes parti som nogen stor udfordring. Her er øjet mere rettet mod de konservative som konkurrent. [...] Moderaterne har den svære opgave at skulle balancere mellem at være regeringsparti og gøre sig selv synlige. Den er ikke enkel. Men intet bliver lettere, når partiets spidskandidat til EU-valget, den superkendte Stine Bosse pludselig rydder scenen med en politisk fuldstændig umulig melding om, at Danmark skal gøre sig klar til at modtage op mod 7.000 flygtninge om året."
Politiken, lørdag, s. 16; Børsen, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, søndag, s. 41; Ekstra Bladet, søndag, s. 10-11 (22.04.2024)

De er helt ukendte for os, men kandidaterne til Europa-Parlamentet er danske helte
Flere af dagens aviser skriver om det kommende valg til Europa-Parlamentet. I lørdagens Politiken kan man læse et debatindlæg af Noa Reddington, som blandt andet skriver: "En ny verden må og skal bygges op. Europa-Parlamentet kommer til at spille en afgørende rolle. Det er netop nu, ved det kommende valg, vi har brug for modige kandidater. Og for, at de tænker stort. [...] Ifølge Epinion er den radikale Sigrid Friis nummer sjok. Kun 2 procent af danskerne har en positiv holdning til hende. Hvorimod 4 procent har en negativ holdning. Selvfølgelig lyver danskerne. For bortset fra familien Friis og nærmeste venner er tallet 0 procent. Hun kan trygt springe over i køen i Netto, spise kød, flyve med Ryanair og købe dåsecola i Tyskland. Hvem skulle blive forarget? Det samme gælder for kandidaterne fra stort set alle andre partier. Den kendteste ukendte er Venstres Morten Løkkegaard, som kun knap 60 procent af befolkningen ikke aner, hvem er. Det kan vi så more os over. Bekræftes i vores fordomme om Europa-Parlamentets ligegyldighed. Eurokraternes kirkegård. Diætakrobaternes drømmeland. Vi kan skose partierne for, at de ikke har pisket en af de gamle folkekære krikker af stalden. Sanket i legionen af forhenværende. [...] Det er i Europa-Parlamentet, de europæiske taler bliver holdt. Lobbyisterne sværmer om indgangene. De forstår alle dialekter af magtens sprog. Og parlamentets indflydelse vokser kun yderligere. Ikke mindst fordi vi står foran en udvidelse, hvor den såkaldte trilogproces mellem Ministerrådet, parlamentet og kommissionen bliver mere central. En kontinental udgave af vores grønne trepart. Bare med indhold, som ikke kun handler om at få snablen ned i statskassen. [...] Den gamle verden er i opløsning. En ny verden må og skal bygges op. Europa-Parlamentet kommer til at spille en afgørende rolle. Som indpisker, kampplads for ideer og argumenter. Som smeltedigel. Det er netop nu, ved det kommende valg, vi har brug for modige kandidater. At de tænker stort. [...] Konkurrenceevnen, der halter i en grad, at man fniser i både Washington og Beijing. Yderst aktuelt er, om vi skal fortsætte med at stifte fælles europæisk gæld, som vi gjorde under coronakrisen. Denne gang for at finansiere oprustningen og støtten til Ukraine. Det vil ændre EU radikalt. For hvis Tyskland (og Danmark) skal være garant for Spanien, Italien og Grækenland på det internationale lånemarked, har det naturligvis en politisk pris. I øvrigt: Hvor længe kan vi i Danmark holde os ude af EU's samarbejde om flygtninge, samtidig med at vi ønsker at diktere fremtidens asylsystem? Med den givne bundlinje, at ingen kommer til Danmark. [...] Er vi parat til at investere i at opnå energiuafhængighed fra Rusland? Hvad kræver den grønne omstilling ud over konstant solskin i Sydeuropa og evig blæst i Nordeuropa? Kort sagt: Vi står med de mest eksistentielle spørgsmål for det europæiske samarbejde, siden Rom-traktaten trådte i kraft i 1958. Det er dem, vi skal diskutere. Alt er i oppe luften. Det stiller særlige krav til de 15 medlemmer, vi sender til Europa-Parlamentet 9. juni."

I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Er det fornuftigt, at EU bruger en fjerdedel af budgettet på landbrugsstøtte? Skal EU blande sig i fordeling af barsel mellem forældrene? Er bureaukratisk EU-regulering medvirkende til, at EUs økonomi halter efter USA? Hvad kan EU gøre for at styrke Europas sikkerhed i en usikker verden? Den slags spørgsmål skal vælgerne stille kandidaterne til Europa-Parlamentet og overveje, før de stemmer 9. juni. EU-relaterede valg, folkeafstemninger og EP-valg kommer ofte til at dreje sig om alle mulige andre spørgsmål end det, som valget egentlig handler om. EP-valgkampen bør fokusere på spørgsmål, som afgøres i EU. EUs landbrugspolitik burde fylde mere i debatten. EU bruger omkring 30 procent af budgettet på landbrugsstøtte. Da det europæiske samarbejde blev etableret i 1950erne, var landbrugspolitikken vigtig, fordi der var frygt for, at den europæiske befolkning ikke kunne brødfødes. [...] Nærhedsprincippet skal tages meget mere alvorligt, end det er blevet hidtil. Det vil fremme respekten for EU-samarbejdet, og EU kan så koncentrere kræfterne om de spørgsmål, som nationalstaterne ikke kan håndtere enkeltvis, men som bedst håndteres i fællesskab. Megen offentlig regulering, der rammer danske borgere og virksomheder, stammer fra EU. Det er ikke i sig selv et problem. Nogle problemer løses bedst internationalt, og fælles regulering kan være en forudsætning for, at handel med varer og tjenester på tværs af landegrænser foregår let og uhindret. Men EU har en uheldig tendens til at overreagere med tung og bureaukratisk regulering, der hæmmer vækst og udvikling. [...] Den øgede trussel fra Rusland og usikkerhed om USAs engagement i Europa gør spørgsmålet om europæisk sikkerhed meget påtrængende. Skal EUs militære arm styrkes - og i bekræftende fald hvordan? I samme boldgade er den strategiske trussel fra Kina. EUs holdning til Kina og den store samhandel med Kina har, kan vi nu se, været præget af naivitet. Vælgerne skal bede om svar fra kandidaterne til EP om landbrugspolitikken, nærhedsprincippet, kluntet regulering, der svækker europæisk konkurrenceevne, og sikkerhed. "

Berlingske bringer mandag en kommentar af Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden. Han skriver blandt andet: " En ny måling foretaget af Epinion for TrygFonden tyder imidlertid på, at det forestående valg til Europa-Parlamentet næppe får økonomien som omdrejningspunkt. Og heri ligger der nok en vigtig læring for de europæiske politikere. I målingen er 1.029 personer blevet bedt om at pege på op til tre emner, som de mener, er det vigtigste for politikerne i Europa-Parlamentet at tage sig af. Helt i top kommer at løse klima- og miljøproblemer, som ikke mindre end 58 procent af de adspurgte har peget på - og andelen er endnu højere blandt vælgerne i alderen 18-34 år. [...] Først langt nede af listen finder man de klassiske økonomiske problemstillinger. Blot 15 procent har således peget på at EU-politikernes vigtigste opgave er at sikre vækst og beskæftigelse, mens 11 procent har peget på behovet for at styrke frihandel og samhandel med lande uden for EU. [...] En del kan ændre sig inden vælgerne går til stemmeurnerne i starten af juni, særligt hvis økonomien pludseligt udvikler sig negativt. Men vælgernes perspektiv er også interessant ud fra et mere overordnet perspektiv om, hvilket mandat og hvilken rolle EU har, og hvordan det europæiske samarbejdsprojekt italesættes. Den grundlæggende idé bag EU var oprindelig, at øget samhandel mellem de europæiske lande ville sikre fred på kontinentet. Handel og økonomisk samarbejde var udgangspunktet. Og igen og igen har vi hørt om, hvordan EU og det indre marked har været en kæmpe gevinst for Danmark, der har gjort os rigere og styrket beskæftigelsen i takt med at danske varer og tjenesteydelser har fundet vej ud i Europa. Sjældent - og måske med god grund - har vi hørt om EUs indsatser på det grønne område. Det tager år, hvis ikke årtier, markant at ændre de områder, EU kan lave politik på. Og der er ingen grund til at droppe det økonomiske perspektiv i EU-samarbejdet, som der stadig er brug for."
Politiken, lørdag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 2, 4 (22.04.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Topsoe får 950 mio. kr. i støtte til fabrik i USA
USA arbejder målrettet på at styrke den grønne industri, og danske Topsoe er godkendt til at modtage støtte svarende til ca. 950 mio. kr., bekræfter Kim Hedegaard, direktør for power-to-x hos Topsoe. Støtten falder under den amerikanske klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA), og Topsoe har arbejdet på projektet i over et år, skriver Børsen søndag. Pengene skal anvendes til at opføre en ny fabrik i Chesterfield, Virginia. Fabrikken skal producere elektrolyseanlæg, der er ét af Topsoes nye satsningsområder. Elektrolyseanlæg kan ved hjælp af vand og grøn strøm bruges til at producere grøn brint. Den grønne brint kan bl.a. anvendes direkte eller forædlet som brændstof til fly, skibe og anden tung transport. Processen går under betegnelsen power-to-x og forventes at skulle spille en nøglerolle i at reducere udledningen af drivhusgasser og at nå de globale klimamål. Teknologien er stadig ny, og derfor er den økonomiske indsprøjtning væsentlig for Topsoe. "Det her gør vores mulighed for at blive en signifikant spiller på det nordamerikanske marked meget, meget større. Det er faktisk også vigtigt for os på et globalt plan. Fordi det her er også en form for blåstempling af vores teknologi,” siger Hedegaard. I december opnåede Topsoe EU-støtte på 700 mio. kr. til deres danske fabrik.
Børsen, s. 4 (22.04.2024)

Vilde drømme om vanvittige eksportindtægter i Olsen Banden-agtig plan for Danmark
I en feature i søndagens Berlingske kan man læse, at Danmark står over for en markant transformation mod at blive Europas førende producent og eksportør af grøn strøm og brint. "Hovedkomponenten i den europæiske grønne omstilling bliver grøn strøm. I Danmark har vi måske verdens bedste havarealer til havvindmøller og verdens førende producenter. Vi bliver storeksportør af grøn strøm til Europa, hvor der skal elektrificeres i alle sektorer. Det er det, vi skal udnytte," siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har sammen med Tysklands kansler, Olaf Scholz, og andre nordsølande, deltaget i møder, der konsoliderer denne vision. Sidste år indgik disse lande en aftale ved et topmøde i Oostende, Belgien, om at levere 300 gigawatt havvind til Europa fra havvindmøller i Nordsøen i 2050. Dette initiativ er en del af EU's vindenergipakke, der sigter mod at accelerere den grønne omstilling og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, inklusiv russisk gas. Patrick Gjelstrup Rosenquist, senior vice president i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, understreger, at der er et enormt potentiale for at producere og eksportere grøn strøm og brint fra Nordsøen. Han påpeger: "Produktionen af strøm og brint fra Nordsøen, der kan transporteres til Tyskland, er betydelig. Når vi ser på EU's mål for grøn strøm fra Nordsøen i 2050, er de utroligt ambitiøse. Vi i Danmark kan bidrage væsentligt ved at udnytte Nordsøens ressourcer til at opstille havvindturbiner." Samtidig er der en igangværende kulturel og social debat i Danmark om de store ændringer, som disse industrielle installationer vil medføre, især i landlige områder. Nogle borgere føler, at deres landskab og livskvalitet ofres for økonomisk gevinst og grøn omstilling. Bent Martinussen, stifter af Facebook-gruppen Motvind Denmark, udtrykker frustration over, at landskabet industrialiseres uden hensyn til lokale ønsker. "Vi er oppe mod en virkelig magtfuld branche, der har fået alt for stor indflydelse. Det er jo en vindmøllemand, der er blevet klimaminister. De kører hen over os, og så snart der bliver sagt, at noget er grønt, så bliver det helt automatisk slugt råt af alle. Det er en urimelig måde at behandle mennesker på," siger han.
Berlingske, søndag, s. 24-25 (22.04.2024)

Finansielle anliggender

Centralbankerne træder ned ad hver deres rentesti
Finansmarkederne har de seneste måneder spået, at der ville komme en rentesænkning i USA og Europa, men hvor forventningen ser ud til at holde i Europa, tvivles der nu på USA, skriver Jyllands-Posten lørdag. Den stærke økonomi og aggressive inflation i USA ser ud til at spænde ben for en rentesænkning i USA, hvorimod Den Europæiske Centralbank (ECB) har kurs mod den første rentenedsættelse længe. Ifølge seniorstrateg i Danske Bank, Sofie Manja Eger Huus, vil lavere renter i Europa i forhold til USA formentligt medføre en svækkelse af euroen over for den amerikanske dollar. Forskellen mellem rentesatserne betyder endvidere, at det bliver mere attraktivt at investere i aktier og obligationer, der er noteret i dollars. "Hvis Fed (Federal Reserve, red.) holder renten i ro resten af året, fordi inflationen i USA ikke er under kontrol, vil det være gift for de amerikanske aktier," påpeger Sofie Manja Eger Huus og siger, at det øger risikoen for renteforhøjelser. Hun tilføjer dog, at FED på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at levere rentenedsættelser, hvis optimismen skal holdes i ave. Jakob Westh Christensen, markedsanalytiker hos investeringsplatformen Etoro, mener, at rentedivergenserne sandsynligvis vil blive en katalysator for en rotation fra de defensive amerikanske vækstaktier, der steg voldsomt i 2023, over i cykliske og ”billigere” rentefølsomme aktier inden for finans, industri og ejendomme, som Europa har i massevis.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 11 (22.04.2024)

Dansk rentedyk til sommer? Her er, hvad det kræver
Børsen mandag skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank forventes at sænke renten til juni, selvom flere faktorer stadig er uafklarede. Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, påpeger usikkerhed omkring lønudviklingen i Europa og politiske spændinger i Mellemøsten, som begge kan påvirke rentebeslutningen. ECB har planlagt en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint, hvilket Christine Lagarde, chef for ECB, har bekræftet i et interview med CNBC, hvor hun bemærker, at det kan ske "inden for rimelig kort tid", forudsat at økonomiske og politiske forhold tillader det. Pedersen kommenterer yderligere, at de færre ledige stillinger kan indikere en nedkøling af arbejdsmarkedet, hvilket kan bremse lønvæksten. Dette vil være positivt set med ECB-briller, men en fortsat høj oliepris og potentielle geopolitiske konflikter i olieproducerende regioner kan øge inflationstrykket betydeligt. Olieprisen ligger i øjeblikket på 86 dollar pr. tønde, men risiko for krig i Mellemøsten kan skubbe prisen op til 150 dollar, advarer Pedersen. På trods af disse risici mener Pedersen, at der er grund til optimisme angående de forestående rentenedsættelser, som kan have stor betydning, især for boligejere med ultrakorte rentebindinger på deres boliglån.
Børsen, mandag, s. 9 (22.04.2024)

Institutionelle anliggender

En flok danske influencere mødte verdens mest magtfulde kvinde
I sidste uge mødtes en gruppe danske influencere med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der ifølge magasinet Forbes er verdens mest magtfulde kvinde. Det skriver Berlingske lørdag. Studieturen for gruppen af "talentfulde unge danskere", der alle har populære profiler på de sociale medier, var arrangeret af Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets kontor i København, og influencerne var direkte indbudt til besøget forud for europaparlamentsvalget den 9. juni. Efterfølgende skrev tidligere blogger Mette Marie Lei Lange i et opslag: "Jeg er ret imponeret over, hvor langt min branche er kommet, når Europa-Kommissionen i dag finder det fikst at invitere mig og mine kolleger på besøg i håbet om, at vi kan være med til at skabe interesse og få jer, der følger os, til at STEMME". Flere af deltagerne var begejstrede for besøget og opfordrede deres følgere til at stemme ved valget, mens enkelte erklærede sig EU-kritiske. Europa-Kommissionens danske repræsentationschef, Per Haugaard, understreger over for Berlingske, at EU ikke har betalt influencerne for at tage til Bruxelles. "Der er ikke stillet krav om produktion, eller at de skulle lægge noget op, og de har ikke fået nogen form for betaling, kun dækket flyrejse, hotelovernatning, morgenmad og frokost ligesom deltagere i vores øvrige studieture. Studieturene har til formål at give en masse viden. Hvad deltagerne vælger at gøre med den viden efter turen, blander vi os ikke i. Men vi håber selvfølgelig, at det kan bidrage til at løfte vidensniveauet og debatten rundtomkring i samfundet," lyder det fra Haugaard. Han tilføjer desuden, at det er nyt at samarbejde med influencere og digitale kreatører, men "turen har allerede nu fået en del opmærksomhed, som vi ikke normalt ser med de andre grupper."
Berlingske, lørdag, s. 28-29 (22.04.2024)

Storbritannien varmer op til forbrødring med EU
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse, at forholdet mellem EU og Storbritannien bliver bedre, efter det siden Brexit har været lagt på is. Næsten otte år efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU tyder meget på, at båndene mellem London og Bruxelles igen vil blive styrket. Det sker i en tid, hvor Brexit-flertallet blandt britiske vælgere er forduftet, og Labour-partiet, som er kendt for en mere pro-europæisk holdning, sandsynligvis vil komme til magten efter næste parlamentsvalg. David Miliband, tidligere Labour-udenrigsminister, har engageret sig i debatten om Storbritanniens forhold til EU med et fokus på at fremme samarbejde inden for udenrigspolitik, forsvar, sikkerhed og udvikling. "Vi har stærke relationer inden for Nato, men i forhold til EU er de nærmest ikke-eksisterende. Og det er blevet endnu mere tydeligt, efter at krigen i Ukraine har ført EU og Nato tættere på hinanden," siger han. Miliband fremhæver også, at en isoleret britisk politik over for Rusland og Kina ville være svagere uden et tættere samarbejde med EU. Labour-leder Keir Starmer har også signaleret en intention om at genopbygge relationerne med EU uden at omgøre Brexit. Han fokuserer på at skabe fælles værdier og standarder som en vej til mindre konflikt og mere samarbejde. "Det er jo åbenlyst, at jo flere værdier vi har til fælles, jo mere deler vi en fremtid sammen - og jo mindre konflikt," siger han.

Jyllands-Posten skriver søndag desuden, at EU-Kommissionen har præsenteret et forslag, der kan forbedre forholdet mellem EU og Storbritannien markant ved at lette mulighederne for unge briter og unge EU-borgere til at arbejde og bo på tværs af Kanalen. Forslaget, der henvender sig til personer mellem 18 og 30 år, åbner for en fireårig periode, hvor de unge kan nyde lempede regler for ophold og arbejde, så længe de kan fremvise sundhedsforsikring og tilstrækkelige økonomiske midler. Generalsekretær i ICYE, Mikkel Smed Espersen, udtrykker stor tilfredshed med initiativet: "Jeg er overordnet meget begejstret for forslaget. I det omfang, at de administrative krav er mindre, og der er større bevægelsesfrihed for de unge, vil det være en kæmpe hjælp til vores arbejde. Det vil betyde, at en nært beslægtet kultur kommer endnu tættere på igen, og det håber vi selvfølgelig," siger han. The Guardian betegner forslaget som "et gennembrud" i relationerne mellem Storbritannien og EU, mens The Times rapporterer, at der er skepsis fra britiske regeringskilder, som frygter, at ordningen vil gavne EU-borgere mere end briterne. Trods dette ses forslaget som værende i tråd med Labour-partiets ønske om tættere bånd til EU under ledelse af Keir Starmer, der sandsynligvis vil vinde det kommende valg.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4, 10-11 (22.04.2024)

Interne anliggender

"Det er svært at se, hvor den gamle fascistiske Meloni ender, og hvor den nye centristiske Meloni begynder"
Information skriver mandag om den italienske premierminister Giorgia Melonis politiske transformation og stigende indflydelse i EU. Meloni, der leder det nationalistiske parti Italiens Brødre, har tidligere været kendt for sin EU-skepsis og forbindelser til fascistiske rødder. Hun har kritiseret EU og NATO, mens hun sympatiserede med Putin. Efter at være blevet premierminister har Meloni dog fremstået som en moderat konservativ, der støtter NATO og arbejder tæt sammen med EU, hvilket har ændret hendes image markant på den internationale scene. I det kommende EU-valg til juni forventes Italiens Brødre at få næsten 30 procent af stemmerne, hvilket er en markant stigning fra de seks procent partiet fik ved det seneste valg. Dette stiller Meloni som en potentiel leder af den højreorienterede gruppe i EU-parlamentet, ECR. Hendes politiske kurs kan dog være vanskelig at forudsige, hvilket gør hendes fremtidige rolle i Europa usikker. Som regeringsleder har Meloni nedtonet sin konfrontatoriske tilgang og bevist sig som en troværdig partner for EU. Hun har modstået træk til at underminere Italiens demokrati eller angribe EU's finanspolitik, da et sådant skridt kunne isolere Italien økonomisk. Mattia Diletti, professor i politik ved Sapienza Universitet i Rom, beskriver Meloni som en politisk kamæleon, hvilket understreger hendes evne til at tilpasse sig og bevare magten. "Det er meget svært at se, hvor den gamle fascistiske Meloni ender, og hvor den nye centristiske Meloni begynder," siger han. Cecilia Emma Sottilotta, professor i politik ved Perugia Universitet, advarer om, at Meloni stadig har en stærk EU-skepsis og kan skubbe EU mod højre, især i spørgsmål om indvandring, klimapolitik og minoritetsrettigheder. "Vi skal ikke lade os narre. Hun har altid været stærkt EU-skeptisk, og nu vil hun så have os til at tro, at hun er super respektfuld over for EU og EU's regler?" siger Sottilotta. Leila Simona Talani, professor ved King's College, fremhæver Melonis nødvendighed af at fremstå EU-venlig for at undgå økonomiske sanktioner, som kunne være katastrofale for den skrøbelige italienske økonomi. "Den italienske økonomi er så skrøbelig, at der ikke er råd til en konfrontation med EU, og Meloni forstår, at hendes regering vil miste magten på tre sekunder, hvis en konflikt fører til, at Italien mister EU-midler," siger hun. Med et godt resultat ved EU-valget kunne Meloni få mere mod og kraft til at sætte sit præg på EU-systemet. Men det er stadig uvist, hvilken version af Meloni der vil dominere – den moderate eller den ekstremistiske.
Information, mandag, s. 12-13 (22.04.2024)

En kæmpe spionskandale har rystet Østrig - og den er ikke køn
I Østrig har en spektakulær spionsag afsløret en tidligere efterretningsmedarbejder, der over en årrække har ageret som russisk agent og infiltreret det østrigske magtapparat. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Den 61-årige mand, tidligere ansat i både landets efterretningstjeneste og politi, er nu anklaget for at have videregivet fortrolige oplysninger til Rusland, herunder data fra europæiske databaser. Historiker og spionekspert Thomas Riegler fra Østrigs Center for Efterretninger, Propaganda og Sikkerhedsstudier, fremhæver sagens omfang: "Sagen er særlig på grund af dens internationale dimension og det faktum, at den ikke blot handler om spionage, men også om infiltrationen af det østrigske politiske system og svækkelsen af landets interne sikkerhed," siger han. Ifølge anklagedokumenter har den spionanklagede østriger blandt andet delt telefondata fra østrigske topembedsmænd og var også involveret i Wirecard-skandalen ved at dele fortrolige oplysninger med Jan Marsalek fra Wirecard, som også har forbindelser til Kreml. Til trods for tidligere mistanker og suspendering i 2017 fortsatte manden sine aktiviteter indtil 2024, da han endegyldigt blev afsløret. Denne langvarige periode med spionage har fået Østrigs kansler, Karl Nehammer, til at erklære situationen for et "nationalt sikkerhedsproblem" og har initieret lovforslag for strengere straffe for spionage. Sagen har også rystet den internationale journalistik, idet den spionanklagede var involveret i et indbrud hos den bulgarske journalist Christo Grozev, der arbejder for Bellingcat og har afsløret flere af Kremls operationer. Grozev måtte flytte fra Østrig i 2023 på grund af kompromitteret sikkerhed.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (22.04.2024)

Klima

Danske EU-politikere stemmer imod miljøtiltag, som deres danske partier støtter
Danske europaparlamentarikere har flere gange stemt imod forslag på klima- og miljøområdet, som deres egne partier i Danmark bakker op om, viser en gennemgang af lovforslag og ændringsforslag, som Information har foretaget, skriver avisen lørdag. Undersøgelsen bakkes op af programdirektør, Faustine Bas-Defossez, i organisationen European Environmental Bureau, som repræsenterer mere end 180 klima- og miljøorganisationer i Europa. Ifølge hende er det "åbenlyst", at det kan have negative konsekvenser for klima og miljø at stemme mod forslagene. Imidlertid afviser politikerne kritikken. Pernille Weiss (K) siger, at man ikke kan vurdere hende eller andre medlemmer ud fra, hvordan de har stemt i afstemninger om enkelte ændringsforslag: "Der er nogen, som bliver kritiseret for at være imod loven, fordi de er imod en meget lille del af et stort kompleks af alle mulige forskellige ændringsforslag. Det er langt mere kompliceret," siger hun. Både hun og Morten Løkkegaard (V) pointerer, at det er nødvendigt at indgå kompromisser for at samle et flertal og sikre en godkendelse af et lovforslag. "Vi mener - man kunne kalde os de grønne realister - at det er bedre at finde de melodier, som alle kan spille med på, og nå et stykke ad vejen, end at stille sig på sidelinjen med absolutte krav og se, hvordan den ene plan efter den anden falder til jorden," lyder det fra Løkkegaard.
Information, lørdag, s. 1 (22.04.2024)

EU-rapport: Ekstremt vejr kostede EU-lande 100 milliarder sidste år
En nylig udgivet årlig rapport, "European State of the Climate", fra EU's klimaovervågning, Copernicus, fremhæver, at Europa opvarmes dobbelt så hurtigt om det globale gennemsnit, hvilket resulterer i hyppige hedebølger og temperaturstigninger samt ekstreme vejrfænomener som oversvømmelse, tørke og skovbrande. Det skriver flere af mandagens netaviser. Sidste år var det varmeste nogensinde i Europa, både på land og til vands. Over 1,6 millioner mennesker var påvirket af det ekstreme vejr, som kostede 151 personer livet. Også økonomisk har fænomenerne konsekvenser. Sidste år blev de anslået til at koste omkring 100 milliarder kroner. Copernicus anbefaler, at der laves politikker, der skal fokusere på nuværende og fremtidige klimaforandringer, samt at der investeres i vedvarende energi, større energieffekt og bæredygtig infrastruktur, der skal integreres i sundhedsprogrammer.
Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag (22.04.2024)

Konkurrence

Noget går seriøst godt i USA - og helt galt i Europa
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Barry Eichengreen, professor i økonomi, University of California, Berkeley. Han skriver blandt andet: "På 20 år er produktiviteten blandt arbejdere i USA vokset mere end dobbelt så meget som i eurozonen. En kommende rapport vil anbefale at fjerne barrierer for konkurrence, men Europa har desperat brug for nyere ideer end dét, hvis produktiviteten skal op. [...] Nogle af forklaringerne peger på de stærke finanspolitiske vækstpakker, USA har sat ind med siden pandemiens udbrud. For europæerne er det en betryggende forklaring, fordi den antyder, at forskellen blot er forbigående. USA kan trods alt ikke køre med massive budgetunderskud og leve over evne i al evighed. Men mens store stimuluspakker kan udløse en hurtig vækst i både produktion og beskæftigelse, står det ikke klart, hvorfor de også skulle skabe en hurtigere vækst i produktiviteten. [... ] Husk dog på, at produktiviteten i USA allerede steg hurtigere end i Europa i tiåret op til pandemien, hvor arbejdsmarkedet netop ikke var så stramt. Både USA og Europa fokuserede på finanspolitisk konsolidering efter den globale finanskrise i 2008. Europa har måske været mere opsat på offentlige besparelser, men der har ikke været nok forskelle i efterspørgslen, som kunne forklare, hvorfor produktiviteten har udviklet sig så forskelligt. Og selvom amerikanske virksomheder har været hurtigere til at udnytte de digitale teknologier, er timingen også her forkert: USAs stærkere udvikling inden for de computerproducerende og -brugende sektorer var mest udtalt i årtiet før den globale finanskrise og ikke i perioden efter. [...] Det er heller ikke sådan, at europæiske ledere er uvidende om potentialet for, at digitale teknologier kan spare arbejdskraft og styrke produktiviteten. [...] Men der kan også være restriktive EU-regler, som kan hæmme indførelsen af nye teknologier. EUs databeskyttelsesregler, og nu det foreslåede ai-regelsæt, kan bremse udnyttelsen af ai, hvis reglerne overholdes strengt. Endelig kan det være, at Europa ganske enkelt har været uheldig, især med den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans energiprischok. USA er selvforsynende med energi og har derfor ikke været helt så sårbar over for afbrydelser i energiforsyningen. [...] Senere i år vil Mario Draghi, Europas mest fremtrædende økonomiske statsmand, fremlægge en række forslag til at øge produktiviteten i EU. Han vil uden tvivl anbefale at fuldende Europas kapitalmarkedsunion, så virksomhederne lettere kan finansiere investeringer i ny teknologi."
Berlingske, mandag, s. 12 (22.04.2024)

Landbrug

EU's landbrugspolitik: Nedlæggelse eller reform?
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Laurs Nørlund, tidligere kabinetschef og direktør i Europa-Kommissionen og kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne og Klavs A. Holm, tidligere ambassadør og kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne. Her kan man blandt andet læse: "Ukraine gør en reform af landbrugspolitikken i EU uundgåelig. Det kan ikke fortsætte som hidtil. Der findes en gul og en grøn tale, når det drejer sig om Ukraines medlemskab af EU. Den, man gerne vil høre, den gule, handler om, hvordan vi kan øge Ukraines og vores egen sikkerhed ved, at Ukraine, helst hurtigt, bliver medlem af EU. Og så er der den grønne, der er sandhedstalen. Den hører vi ikke så tit, så her er lidt af indholdet af den, når det drejer sig om Ukraines EU-medlemskab og ét af de mange problemer, der er forbundet med det, nemlig EU's landbrugspolitik. [...] Og det siger sig selv, at med fortsættelse af arealstøtte som bærende element i landbrugspolitikken vil bunden ryge ud af EU-budgettet, hvis reglerne ikke ændres. På den måde er diskussionen om Ukraines medlemskab en gave til EU, fordi man er nødt til at genoverveje landbrugspolitikken, der siden EU's - dengang EF's - start med rette har været udsat for voldsom kritik. Landbrugspolitikken kan på mange måder beskrives som et planøkonomisk system, der skævvrider landbrugssektoren. [...] Vi skal have arealstøtten væk og CO2-aftrykket ned. Landbrugspolitikken skal indrettes, så den tilskynder til dyrkning af produkter, der har et lavere klimaaftryk end i dag, og der skal være incitamenter, der bidrager til øget biodiversitet. Lige meget hvordan vi griber det an, vil der være færre penge på bundlinjen til Europas landbrug i fremtiden. [...] EU's nuværende fælles landbrugspolitik er på mange måder helt atypisk for en union af markedsøkonomier, og den hører ikke hjemme i en kapitalistisk økonomi, der primært er baseret på privat drivkraft. Alligevel er landbrugsstøtten kørt videre på de gamle principper år efter år. Men nu har vi med Ukraine-udvidelsen en enestående chance for at få EU's landbrugspolitik som medspiller og ikke modspiller i den grønne omstilling."
Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (22.04.2024)

Vil Venstre virkelig forbedre dyrevelfærden? Så vis det
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af overlæge Dorte Illum, som blandt andet skriver: "De lovpriser Venstres forskellige initiativer på dyrevelfærdsområdet, både i Danmark og i EU. I Europa-Parlamentet sætter Venstre fokus på dyrevelfærd over for nogle af de 'fodslæbende EU-lande', der stadig har kritisable forhold på dyrevelfærdsområdet. De omtaler bl.a. en endelig aftale om krav til indvendig højde i grisetransporter og beskriver det som en stor sejr. Måske en stor sejr for Venstre, men ikke for grisene. [...] Dyrenes Beskyttelse fulgte sammen med europaparlamentariker Niels Fuglsang i september 2023 en grisetransport med danske grise fra Padborg til Verona i Italien. Grisene samles i Padborg, og nogle hentes i staldene dagen før. Turen er på 1.500 km og varer 22 timer og 34 minutter. De 660 grise er læsset så tæt, at de ikke kan lægge sig ned. Pladskravet er ifølge et EU-regulativ fem grise a 25 kg pr. kvadratmeter! Under turen holder lastbilen i kø i 27 graders varme i flere timer på en tysk motorvej. Ikke én eneste gang tilser chaufføren dyrene. [...] Måske skulle Venstre også forsøge at sikre bedre dyrevelfærd i dansk landbrug - og ikke kun over for fodslæbende EU-lande. Dansk landbrug kan i hvert fald på dyrevelfærdsområdet også beskrives som fodslæbende."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (22.04.2024)

Retlige anliggender

En forbudskultur breder sig i Europa
Information skriver i sin leder lørdag bl.a.: "At forbudspolitik fører til dialog mellem stridende parter, er der få eksempler på. Det synes dog ikke at være gået op for det tyske indenrigsministerium, som i den forgange weekend slyngede om sig med indrejse- og aktivitetsforbud for at lukke munden på, hvad de så som ubudne gæster i Tyskland. I 11. time forhindrede det berlinske politi - på ordre fra indenrigsministeriet - tre prominente talere, der skulle have deltaget i en omstridt Palæstina-kongres i at komme ind i landet. På kongressen, som blev lukket ned af politiet, skulle Tysklands rolle i krigen mellem Israel og Hamas have været diskuteret. [...] At arrangørerne af Palæstina-konferencen på forhånd havde haft en tæt dialog med politiet, som på det tidspunkt ikke gav udtryk for juridisk tvivl om programmet, udstiller sagens absurditet. Da undertegnede, som var til stede ved den forkortede Palæstina-konference, spurgte en betjent, hvorfor den blev lukket ned, vidste han det da heller ikke, men svarede blot, at han fulgte ordre ovenfra. En anden betjent kunne dog røbe, at det tyske indenrigsministerium havde udstedt et såkaldt Betätigunsverbot - et forbud mod politisk aktivitet. [...] Et udsagn, det tyske indenrigsministerium dog indtil videre nægter at bekræfte. [...] Et forbud mod politisk aktivitet bliver kun sjældent anvendt og pålægges udlændinge ved lov, hvis de for eksempel bringer den frie demokratiske grundorden eller landets sikkerhed i fare. Siden 1979 er det kun blevet udstedt 13 gange i Tyskland, for eksempel mod Islamisk Stat i 2014 og Hamas i 2023. Juridisk set er et aktivitetsforbud desuden baseret på opholdsloven og kan ikke pålægges EU-borgere. [...] Det klæder i den grad politikere at indrømme, hvis de handler på tvivlsomt juridisk grundlag - hvad enten skytset så er rettet mod venstre- eller højrefløjen. [...] Det tyske indenrigsministerium har det stadig til gode."
Information, lørdag, s. 24 (22.04.2024)

Lempelse af våbeneksport droppet: Jura trumfer industriens interesser
Information skriver mandag, at Danmarks regering sidste år planlagde at lempe kontrollen med våbeneksport, hvilket skulle gøre det muligt for danske virksomheder at sælge våbendele via USA til lande, som normalt ikke er godkendte destinationer ifølge dansk og EU-lovgivning. Dansk Industri argumenterede for, at uden denne lempelse ville danske virksomheder risikere at miste kontrakter med amerikanske våbengiganter. Efter intensivt forarbejde besluttede regeringen i marts 2023 at implementere ændringerne, men dette blev senere trukket tilbage, da det viste sig at stride imod EU's juridiske rammer for våbeneksport. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at trods regeringens tidligere beslutning om lempelsen, var den ikke juridisk forsvarlig. "Det er imidlertid ikke inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr muligt at gennemføre lempelsen", siger han. Den planlagte lempelse ville have påvirket deltagelsen i det amerikanske Foreign Military Sales-program, hvor danske virksomheder skulle have mulighed for at omgå nogle af de nuværende strenge krav til eksportgodkendelse. Men efter en grundig undersøgelse af lovligheden og international pressomtale, måtte regeringen erkende, at lempelsen ikke kunne gennemføres uden at overtræde EU's våbenhandelstraktat og andre internationale aftaler. Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, mener det er fornuftigt at lempelsen er droppet og finder det problematisk, at det tog regeringen så lang tid at indse dette. "Det er svært at forstå, hvorfor det har været nødvendigt med en både længerevarende og kompliceret proces for at nå frem til det resultat - i hvert fald hvis sagen alene har handlet om, hvorvidt forslaget kunne eller skulle gennemføres," siger han.
Information, mandag, s. 1,4,5 (22.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Bombeplaner, spionage og villige højrefløjspolitikere: Tyskland er ramt af russisk påvirkningskampagne
Endnu en spionsag er dukket op i Tyskland, hvor to mænd er anholdt mistænkt for at have forberedt sabotageaktioner mod militærinstallationer på vegne af Rusland. Mændene skulle ifølge anklagemyndighederne have fotograferet militært udstyr, militærtransporter og transportruter i nærheden af et militært øvelsesterræn i Bayener, hvor den amerikanske hær træner ukrainske soldater i anvendelsen af Abrams-kampvogne, skriver Politiken lørdag. Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, betegner det som "et særligt alvorligt tilfælde af formodet agentvirksomhed for Putins forbryderregime". Sagen kommer oven i en retssag i Berlin, hvor en ansat i efterretningstjenesten BND og en medsammensvoren forretningsmand står anklaget for at have spioneret for Rusland og modtaget en "agentløn" på over tre millioner kroner hver for at levere tyske statshemmeligheder til den russiske efterretningstjeneste FSB. The Washington Post kunne i sidste uge afsløre interne russiske dokumenter, der beskriver, hvordan Rusland fører en aktiv og mangesidig hybridkrig mod Vesten. En af metoderne er at forsøge at svække støtten til Ukraine ved hjælp af propagandakampagner og at etablere en "antikrigskoalition" mellem det yderste højre og det yderste venstre i Tyskland og andre europæiske lande. Medieplatformen, Voice of Europe, har de seneste uger været i søgelyset i flere EU-lande efter mistanke om spionageaktivitet og for at "hjælpe Rusland med at få indflydelse". På Voice of Europes YouTube-kanal har man kunnet se videoer af medlemmer af Europa-Parlamentet, der har ladet sig interviewe af mediet, heriblandt Anders Vistisen (DF), som dog afviser at have modtaget betaling fra Voice of Europe.
Politiken, lørdag, s. 8 (22.04.2024)

Italiens duo udfordrer Europa og Danmark
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver bl.a.: "Hvor meget er EU-landene villige til at finansiere i fælles projekter, og hvor skal pengene komme frem? Det er måske kendte spørgsmål, men de er blevet meget mere påtrængende i en ny sikkerhedspolitisk udfordrende tid. [...] På EU-topmødet onsdag smækkede Italiens tidligere statsminister Enrico Letta en rapport på stats- og regeringschefernes bord. Her plæderer han for, at arbejdet med at skabe et samlet indre marked i EU nu skal gøres færdigt. Kun ved også at få gang i liberaliseringen af de udskudte områder vil EU have en chance for at klare sig i en verden, der er blevet langt større og farligere end i slutfirserne. Dengang stod Kina og Indien kun for 5 pct. af verdensøkonomien, og Vladimir Putin var langt nede i hierarkiet på rådhuset i Sankt Petersborg. Netop Putin er hovedforklaringen på, at Letta også plæderer for en liberalisering af det mest kontroversielle område, nemlig Europas forsvarsindustri. Der skal kort sagt skabes et indre marked for ”krudt og kugler”. Et sådan fælles marked vil kunne sikre, at EU rent faktisk kan levere ammunition og kampvogne til Ukraine. Mindst lige så afgørende er det, at Europa vil kunne skabe arbejdspladser og vækst. Tallene taler deres tydelige sprog. 80 pct. af de midler, som EU-landene efter Putins invasion har brugt ekstra på forsvarsmateriel, er gået til virksomheder uden for EU. [...] Ifølge Draghi (Mario Draghi, italiensk toppolitiker, red.) og Letta kan idéerne nemlig kun omsættes, hvis EU-landene er villige til at finansiere mere i fællesskab. F.eks. vil de nye forsvarsinvesteringer kræve, at landene køber mere ind sammen. Lige så klart er det, at EU må foretage fælles investeringer i energinet og sikring af kritiske råstoffer. Dermed hænger der allerede et stort spørgsmålstegn over topmødebygningen i Bruxelles: hvor meget er EU-landene villige til at finansiere i fælles projekter, og hvor skal pengene komme frem? Det udfordrer også Danmark. I de seneste mange år har Danmark været på spareholdet i EU og kun modvilligt accepteret den gældsfinansierede fond, der blev vedtaget i forbindelse med coronakrisen. Spørgsmålet er, om det er foreneligt med Danmarks insisteren på, at Ukraines krig også er vores krig, og med at vi for længst er gået ind i en ny sikkerhedspolitisk æra."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (22.04.2024)

Ukrainekrigen rykker nærmere Østersøen
Kristeligt Dagblad bringer mandag en sikkerhedspolitisk analyse om Ukrainekrigen. Den er skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Her kan man blandt andet læse: "Sikkert er det, at dér, hvor Ukraine har succes i krigen, ikke er ved fronten, men ved at ramme mål dybere inde i Rusland. Formålet hermed er naturligvis at demoralisere, sprede det russiske forsvars geografiske opmærksomhed og sabotere logistiklinjer, der kan hæmme de russiske styrker ved fronten. Ved samme front har den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver i USA John Bolton for nyligt sagt, at hver gang Rusland kan affyre mere end en håndfuld granater, kan Ukraine imødegå dette med blot én. [...] Omvendt er Ukraine ikke uden succeser. Man har uskadeliggjort flere af den russiske flådes fartøjer i Sortehavet. Man har ramt det russiske flyvevåben dybt inde i Rusland ad flere omgange. [... ] Østersøen og Sortehavet virker ikke umiddelbart geografisk forbundne set med danske øjne, men det er en fejlslutning. At eje geografien fra Østersøen ned gennem det østlige Europa til Sortehavet har været et centralt ønske for magthavere siden Kievan-Rus for omtrent 800 år siden, hvor det daværende rige på sit højeste strakte sig fra Sortehavet til dele af det nuværende Finland og via flodsystemer var handelsrute mellem Konstantinopel og Østersøen. Området giver dyb mening til begrebet ”geopolitik” - at netop geografi og politik har en sammenhæng. I dette tilfælde har denne geografi skabt politik i århundreder og har handlet om Europa kontra Rusland - om at holde Rusland ude, hvor Rusland vil ind. Den polsk-litauiske union (1569-1795) havde på sit højdepunkt magten over geografien fra nord til syd. [...] Vi har ingen fungerende internationale institutioner omkring Østersøen, hvor vi på diplomatisk vis kan skabe deeskalering med Rusland - og Ukraine. Derfor ligger vi midt i et af verdens højspændingsområder og er forbundne med Sortehavet mere, end vi til dagligt går og tænker over."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (22.04.2024)

Sundhed

Tak til landbruget, Miljøstyrelsen og miljøministeren for "støtten" til min Parkinson
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Jens Borum, lektor emeritus ved Københavns Universitet. Han skriver bl.a.: "I forbindelse med den internationale Parkinsondag 11. april er det vel på sin plads at takke landbruget, Miljøstyrelsen og miljøministeren for deres "støtte" til Parkinson. Sygdommens forekomst stiger hastigt. I Danmark forventer man, at antallet af personer med Parkinson vil stige fra nu 12.000 til 20.000 personer i 2040. [...] Der er i forskerkredse en stærk mistanke om, at sprøjtegifte er en medvirkende årsag til Parkinsons sygdom. [...] Sprøjtegifte som glyphosat (aktivstof i Roundup) og især diquat (nedvisningsmiddel til kartofler) er mistænkt for at medvirke til Parkinson. Danmark har for nylig i EU stemt for, at glyphosat kan bruges i yderligere ti år, og den danske Miljøstyrelse har igen og igen givet dispensation til anvendelse af diquat og en række andre sprøjtegifte, selv om det som udgangspunkt er forbudt at bruge dem i EU. Og jeg som troede, at Miljøstyrelsens primære opgave var at beskytte miljø og sundhed. [...] Selv når stoffer erkendes som farlige og miljøskadelige, og det derfor er forbudt at anvende dem i EU, vælger Miljøstyrelsen igen og igen at give dispensation til fortsat anvendelse i landbrug og gartnerier. Først når EU også dømmer dispensationerne ulovlige, forbydes anvendelsen i Danmark. [...] Hvad er der blevet af styrelsens tidligere omsorg for miljøet? Hvorfor er Danmark gået fra at være fortrop til fodslæbende bagtrop i EUs miljøarbejde? Hvilke interesser er det, styrelsen vælger at varetage og hvorfor? Handler det mere om at beskytte erhverv end miljø og sundhed? Og hvorfor er miljøministeren inaktiv i også disse sager?"
Berlingske, lørdag, s. 14 (22.04.2024)

Udenrigspolitik

"Israel beviste med angrebet, at de kan ramme Iran, hvor de vil"
Politiken og Berlingske skriver henholdsvis søndag og lørdag om situationen i Mellemøsten efter gengældelsesangrebet fra Israel på Iran. I Politiken kan man læse, at USA bekræfter Israels ansvar for angrebet, selvom Israel selv ikke har taget officielt ansvar. Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, forklarer, at denne strategi fra Israels side kan være en måde at undgå eskalering på. Han påpeger, at angrebet var symbolsk og demonstrerede Israels evne til at ramme strategiske mål i Iran uden at forårsage større skader, og mener, at Israel sandsynligvis har modtaget international ros for deres mådeholdne fremgangsmåde. Iran har på sin side forsøgt at nedtone hændelsen og har i iranske medier benægtet, at et angreb fandt sted, hvilket ifølge Jakobsen er en taktik for at undgå eskalering uden at miste ansigt. Irans udenrigsminister har udtalt til NBC News, at angrebet var ubetydeligt og sammenlignet de anvendte droner med legetøj, men har også advaret om, at Iran vil reagere hårdt, hvis yderligere angreb foretages. Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har begge udtalt sig om nødvendigheden af at undgå eskalering i regionen, med henblik på at forhindre en regional krig. G7-landenes udenrigsministre og en talsmand fra Kinas udenrigsministerium har ligeledes opfordret til, at alle parter arbejder for at nedtrappe spændingerne.

I Jyllands-Posten kan man lørdag læse en analyse skrevet af journalist Uffe Taudal. Han skriver blandt andet: "Ikke engang manden i spidsen for verdens supermagt og en overvældende militær styrke kunne forhindre, at den nære alliancepartner Israel skubbede verden endnu et skridt nærmere en uoverskuelig regional storkrig. Den store krig er ikke uafvendelig, men den lille krig er i gang. Det blev understreget med det israelske angreb tidligt fredag. Målet blev formodet at være en militærbase i byen Isfahan, og den israelske regering havde ifølge israelske og amerikanske medier forinden lovet præsident Biden, at angrebet ikke var rettet mod atomare iranske installationer. [...] Iranske militærkilders umiddelbare besked til iranske medier var, at det israelske angreb ikke havde ført til skader, og at tre formodede droner var blevet skudt ned, meddelte Al Jazeera. [...] Iran har støtte af militser i regionen, og libanesiske Hizbollah besidder et omfattende arsenal af raketter. Men Iran vil være oppe imod en aldeles overvældende overmagt med Israels avancerede militær, en lovet omfattende bistand fra USAs militær og en forventelig markant vestlig støtte. Arabiske lande har lige bidraget til at imødegå det iranske angreb med usædvanlig militær bistand til Israel. Israel har strakt landets militære ressourcer i en grad, så man har kunnet ane sprækker, de færreste troede muligt, med krigen mod Hamas i syd, en voldsom optrapning af konflikten med Hizbollah i nord og den konstante trussel om en ny front fra Syrien i øst. [...] USA, EU, Storbritannien og andre vestlige allierede har gjort det klart, at man for næsten alt i verden vil undgå en regional konflikt."
Politiken, søndag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 8 (22.04.2024)

Er Georgien ved at kaste sig i armene på Kreml? Mange taler om et massivt skjult pres fra Rusland
I 2020 gik regeringen i Georgien til valg på at søge optagelse i EU, men det ser ud til, at regeringen bevæger sig længere og længere væk fra den beslutning, og der spekuleres i, om det skyldes et massivt pres fra Rusland om at "vende hjem". Det skriver Berlingske lørdag. I Georgiens hovedstad, Tblisi, gik folk i forrige uge på gaderne for at protestere mod et nyt lovforslag om "fremmede agenter", der giver regeringen lov til at undertrykke alle former for modstand. Et lovforslag, der ligner at have Ruslands præsident Vladimir Putins fingeraftryk på sig. Den tyske professor i politik, Hans Gutbrod, fra det georgiske Ilia State University siger, at lovforslaget meget vel kan være "en del af en ny russisk kalkule." Ved at genindtræde i den russiske interessesfære, kan Georgien måske få en aftale på plads med Rusland om landets udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien. Til gengæld ville Rusland få kontrol over den østlige del af Sortehavet.
Berlingske, lørdag, s. 20-23 (22.04.2024)

Stadigt flere vestlige politikere kalder på stat til palæstinenserne - men på Vestbredden frygter man et røgslør
Berlingske lørdag bringer en debatartikel af journalist, Troels Heeger. Han skriver bl.a.: "Det haster med en palæstinensisk stat. Også selvom udfordringerne står i kø. Sådan lyder budskabet i stigende grad i vestlige nationer og hos deres allierede. "Argumentet for at anerkende palæstinensisk statsdannelse er, at det er afgørende for at genoprette en balance, der er tippet overvældende til fordel for Israel. Ingen fredsforhandling kan lykkes, hvis parterne ved bordet er komplet ujævnbyrdige," skriver den forhenværende australske udenrigsminister Gareth Evans i en kommentar for Project Syndicate. [...] Australien er ikke den eneste nation, der lægger an til at anerkende Palæstina. I toneangivende dele af Vesten har synet på både mulighederne for og nødvendigheden af en palæstinensisk stat rykket sig markant, siden Israel indledte sin offensiv i Gaza efter Hamas' terrorangreb 7. oktober. I FNs Sikkerhedsråd nedlagde USA denne uge ganske vist veto mod et palæstinensisk forslag om anerkendelse af Palæstina som fuldgyldigt medlem af FN. Schweiz og Storbritannien undlod at stemme. "Som det er nu, har palæstinenserne ikke kontrol over en betydelig del af, hvad der skal forestille at være deres stat. Den kontrolleres af en terrororganisation," lød begrundelsen for det amerikanske veto fra FN-ambassadør, Linda Thomas Greenfield, ifølge The New York Times. I USA er der samtidig med fortsat militær støtte til Israel voksende opbakning til en udenrigspolitik, der anerkender en palæstinensisk stat. [...] Tidligere på året har den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, iværksat en undersøgelse af mulighederne for både international og amerikansk anerkendelse af en statsdannelse på palæstinensisk territorium. [...] I palæstinensiske kredse forholder man sig skeptisk til den amerikanske holdningsændring, der kan udlægges som et forsøg på at sammenbinde regionale alliancepartnere i styrkeprøven med Iran. [...] I Europa lyder der også nye toner. [...] I slutningen af marts meddelte Spanien, Irland, Slovenien og Malta i en fælles erklæring, at de er klar til at anerkende en palæstinensisk stat som "den eneste vej til varig fred og stabilitet i regionen". 9 ud af 27 EU-lande er dermed enige om en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne. [...] En meningsmåling fra februar viser, at 59 procent af jødiske israelere afviser en aftale, der fører til oprettelsen af en palæstinensisk stat. Indtil videre står Joe Biden og Benjamin Netanyahu last og brast. USA har i denne uge nedlagt veto mod en palæstinensisk stat ved en afstemning i FNs Sikkerhedsråd. Men i stadigt flere vestlige nationer vokser støtten til en statsdannelse."
Berlingske, lørdag, s. 7 (22.04.2024)

Økonomi

Det trækker op til mere protektionisme i EU
I en kronik i mandagens Børsen af Charlotte Amdi Burgess, kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale, kan man blandt andet læse: "Siden Anden Verdenskrigs ophør har vi i Vesten samarbejdet om at fremme frihandel ud fra devisen om, at hvis hvert land udnytter deres konkurrencemæssige fordele, vil vi alle vinde ved at handle med hinanden. Frem til 00'erne var det hovedsageligt Vesten, der producerede varer med et højt teknologisk indhold, imens resten af verden leverede råstoffer og senere blev underleverandører af varer med et lavt teknologiindhold - ofte produceret af lavt betalt arbejdskraft. I det nye årtusind ser den økonomiske verdensorden dog anderledes ud. De vestlige økonomier fylder simpelthen mindre. [...] En anden faktor, der udfordrer Europas økonomi i disse år, er, at den globale vækst inden for visse teknologier øger efterspørgslen efter kritiske råstoffer. I 2020 udpegede EU 30 stoffer, der er kritiske for europæisk industri i. Af dem findes langt de fleste uden for Europas grænser, og for en dels vedkommende sidder Kina på den globale handel. Det har de formået ved at sikre sig lukrative og langvarige kontrakter, og at forædlingen sker i Kina. Men Europas konkurrenceevne er presset. [...] Ikke overraskende har svaret fra Frankrig og Tyskland været et forslag om mere protektionisme. Ifølge de to lande skal EU udvikle og beskytte strategisk vigtige sektorer som infrastruktur, sundhed og forsvar, og så skal EU sikre, at europæiske virksomheder har tilstrækkelig adgang til de vigtige råstoffer, der er centrale i udviklingen af ny teknologi. [...] For når Kina dumper varer på europæiske markeder, og den amerikanske stat investerer massivt i infrastrukturprojekter og egne virksomheder, så bliver EU nødt til at komme med et modsvar. I bund og grund handler det om at sikre fair konkurrence. Måske ikke gennem frihandel, men ved at sikre, at europæiske virksomheder har de samme forudsætninger for at afsætte deres varer som andre stormagter. En eventuel lempelse af reglerne for statsstøtte må og skal dog være målrettet de sektorer, der er strategisk vigtige for EU, og vi skal ikke kaste penge efter i forvejen velfungerende sektorer eller industrier, der er skadelige for den grønne omstilling. En bedre strategi Når det kommer til kritiske råstoffer, bliver EU også nødt til at tænke mere strategisk, end vi har gjort tidligere."
Børsen, mandag, s. 22-23 (22.04.2024)